Godkendelse af tilskudsberettigede anlæg, måling, dataindsamling og formidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godkendelse af tilskudsberettigede anlæg, måling, dataindsamling og formidling"

Transkript

1 Godkendelse af tilskudsberettigede anlæg, måling, dataindsamling og formidling November 2013 Svend Vinther Pedersen, Teknologisk Institut Emil Jacobsen, Teknologisk Institut

2 Titel: Godkendelse af tilskudsberettigede anlæg, måling, dataindsamling og formidling Udarbejdet af: Teknologisk Institut Køle- og Varmepumpeteknik Teknologiparken Kongsvang Allé Aarhus C November 2013 Forfatter: Svend Vinther Pedersen & Emil Jacobsen

3 Indholdsfortegnelse Forord Konklusion Definitioner Evaluering af måledata...10 Systemgrænser og beregning af SPF...10 Varmepumpeeffektivitet set i forhold til varierende kriterier Årseffektivitet...14 Datagrundlaget...14 Varmeoptagersystemer og varmeafgiversystemer...15 Resultater Validering af normeffektivitet...21 Fremløbstemperaturer...28 Jordslangetemperaturer Referencer:

4 Forord Denne rapport beskriver de målinger, der er gennemført, og de resultater, der er fremkommet i forbindelse med konsulent opgaven Indsamling og behandling af varmepumpedata, som er en fortsættelse af det måleprogram på varmepumper, der er gennemført for at kunne evaluere den udviklede og anvendte beregningsmodel til bestemmelse af normeffektivitet for varmepumper. Gennemførelsen af konsulentopgaven er foretaget af Teknologisk Institut, men bygger videre på projektet med den officielle titel Godkendelse af tilskudsberettigede anlæg, måling, dataindsamling og formidling, som blev lavet af et konsortium bestående af Teknologisk Institut (projektleder), Viegand og Maagøe samt Europakonsulenterne. Målingerne, som denne rapport behandler, er gennemført i perioden 1. april 2010 til 30. oktober Rapporten indeholder desuden resultaterne af de ekstra målinger, som undervejs er igangsat for yderligere at dokumentere konklusionerne, bl.a. er der undervejs gennemgået en række installationer, som der enten ikke var kontakt til via internettet eller som viste urealistiske virkningsgrader (f.eks. en COP < 1). Der blev også monteret ekstra følere på en række installationer til underbyggelse af modellens forudsætninger omkring temperatursæt på varmepumpers varmeoptager- og afgiver. Oprindeligt var der lagt op til, at i alt 300 varmepumper skulle indgå i måleprogrammet, men af flere årsager (f.eks. andre tilskudsordninger o.l.) lykkedes det kun at få i alt 170 varmepumpeinstallationer med i programmet. Det vurderes, at der overordnet set er tale om et fornuftigt statistisk grundlag, hvorpå konklusioner kan drages. Det skal dog nævnes, at der kun er tale om relativt få (i alt 12) luft/vand-varmepumper, hvoraf kun en enkelt af disse er tilsluttet et gulvvarmeanlæg. Dette gør evalueringen af modellen for luft/vand- varmepumpen noget mere usikker. Alle varmepumpeinstallationerne, der indgår i måleprogrammet, var ved måleprogrammets start på Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper, og dermed er de listet og rangeret ift. normeffekt. Varmepumperne, der blev analyserede i måleprogrammet, er alle nyinstallerede varmepumper fra 2009 til Anvendelsen af normeffektfaktor set i forhold til SCOP mærkning efter EN Bygningsreglementet BR10 er efter måleprogrammets afslutning ændret således, at den kommende SCOP faktor beregnet efter EN14825 kan benyttes til at udregne normeffektfaktoren. På sigt vil normeffektfaktoren blive erstattet af SCOP faktoren, som vil stå på energimærket på varmepumpen. Normeffektfaktoren har en lavere værdi end SCOP faktoren beregnet efter EN14825, dette skyldes, at SCOP faktoren kun omfatter den beregnede effektivitet til opvarmningen af huset og ikke til opvarmning af brugsvand. 4

5 1. Konklusion Resultaterne af de gennemførte målinger viser en afvigelse mellem måleværdier og beregnede værdier, som vurderes at ligge inde for en acceptabel størrelse (mellem 0 og 13,7 % afhængigt af anlægstype og afgiversystem). Det vurderes ligeledes, at der er en række ganske naturlige forklaringer på de registrerede afvigelser (forsøgt forklaret i det følgende), som leder frem til en samlet konklusion: På baggrund af de gennemførte målinger vurderes det, at den udviklede og anvendte beregningsmetode til bestemmelse af normeffektivitet for luft/vand og væske/vandvarmepumper grundlæggende er korrekt. Det bør dog overvejes at hæve brugsvandsandelen fra 20 % til omkring 27 % af det samlede varmebehov. Desuden bør det overvejes at hæve vægtningsfaktoren for det koldeste temperaturniveau for gulvvarmeanlæg fra 35 C til 45 C. I det følgende belyses de vigtigste hovedelementer for baggrunden for denne konklusion. Den i måleprogrammet målte årsvirkningsgrad (SPF Seasonal Performance Factor) for varmepumperne varierer en del. På nogle anlæg er der målt en væsentligt højere SPF end den oplyste normeffektivitet, og i nogle tilfælde er den målte SPF lavere end den oplyste. For væske/vand varmepumper er der for blandede anlæg en god overensstemmelse mellem den målte SPF og den oplyste normeffektivitet for radiatorsystemer. For varmepumper som benytter ren gulvvarme som afgiversystem er den oplyste normeffektivitet højere end den målte. V/V Radiator V/V Rad/Gulv V/V Gulv Målt Norm Målt Målt Norm Målt SPF SPF SPF SPF okt. okt. okt. okt Norm Målt SPF okt Målt SPF okt Maks. værdi 3,33 4,64 3,75 3,34 4,36 4,53 4,25 5,12 5,25 Min. værdi 2,74 1,46 2,24 2,61 1,96 2,21 3,58 1,92 2,11 Gennemsnit 3,05 2,82 3,03 3,02 3,04 3,21 3,79 3,27 3,38 Afvigelse normeff. -7,5-0,7 +0,7 +5,6-13,7-10,8 vs. SPF- værdi [%] Antal installationer Tabel 1: Sammenligning af normeffektivitet med målt SPF for væske/vand-varmepumper samt ekstremer. 5

6 L/V Radiator L/V Rad/Gulv L/V Gulv Målt Norm Målt Målt Norm Målt SPF SPF SPF SPF okt. okt. okt. okt Norm Målt SPF okt Målt SPF okt Maks. værdi 2,63 2,78 3,82 2,73 3,11 3,33 3,30 2,90 3,09 Laveste værdi 2,23 2,33 2,62 2,23 1,85 1,79 3,30 2,90 3,09 Gennemsnit 2,47 2,51 2,47 2,55 2,51 2,63 3,30 2,90 3,09 Afvigelse normeff. +1,6 0,0-1,6 +3,1-12,1-6,4 vs. SPF- værdi [%] Antal installationer Tabel 2: Sammenligning af normeffektivitet med målt SPF for luft/vand- varmepumper samt ekstremer. Datagrundlaget i analysen strækker sig over en måleperiode fra april 2010 til november 2012, altså i alt 31 måneder. Anlæggene er tilsluttet løbende i måleperioden, og der er blevet foretaget en del fejlretninger i perioden fra oktober 2010 til januar De afvigelser, som er listet nedenfor, er alle faktorer, der er svære at værdisætte i forhold til, hvor stor indflydelse de har på det samlede resultat. Det vurderes dog, at de fleste trækker i den samme retning, forstået således at de for hovedpartens vedkommende gør varmepumpen ringere end den burde være, jf. beregningsmodellen. Undtaget er dog fremløbstemperaturen for radiatorer, som er lavere end i beregningsmodellen. Samlet vurderes det, at de nævnte faktorer sagtens kan medføre en afvigelse på 15 % eller mere altså at faktorerne kan rumme hele den målte afvigelse. Første års måling: Måling af en varmepumpes effektivitet ved feltmåling vil det første år ofte være lavere. Dette skyldes, at jorden omkring jordslangen skal normalisere sig. Første periodes målinger viste samlet set en varmeproduktion, som var 6 % større end anden periodes målinger. Dette skal sammenholdes med, at der var 11 % flere graddage i første måleperiode. Det har tidligere været en antagelse, at det første års varmebehov kan være markant større, da bygningen skulle udtørres. Af nybyggede huse var der i datagrundlaget registreret 11 huse, som er opført i 2009, af disse havde ni huse et større varmeforbrug i første måleperiode - gennemsnitligt var varmeforbruget 15,8% større for disse ni huse. Generelt kan målingerne ikke eftervise, at der er et større varmebehov eller ringere effektivitet for varmepumpernes første driftsår. Brugsvandsandelen: I normeffektivitetsberegningen forudsættes det, at brugsvandsandelen er 20 %. Den beregnede brugsvandsandel udgør gennemsnitligt 25,9 % af energiproduktionen for måleperiode 1 og 27,4 % for måleperiode 2. Beregningen er enten foretaget vha. analyse af sommermånedernes energiforbrug, bygningens energisignatur, eller alternativt med det oplyste antal beboere som grundlag. Sidstnævnte grundlag er en gennemsnitsbetragtning og angiver intet om variationer i individuelt forbrug i den enkelte husstand. 6

7 Beregning / korrektion for brugsvand: Konceptet for beregning af brugsvand var ved projektets start planlagt til at basere sig på, at den installerede varmemåler på den enkelte installation måler både varme og varmt brugsvand. Ifm. den indledende kontrol af et udsnit af installationer har det vist sig at være tilfældet i 63 % af tilfældene (22 ud af 35 kontrollerede). Det har derfor været nødvendigt 1) at estimere, hvilke af de ikke-kontrollerede installationer, der ikke måles brugsvand på - ud fra analyse af bygningens energisignatur, og 2) at estimere brugsvandsandelen med antal beboere som grundlag. Udetemperaturer / graddage: I forbindelse med beregningen / korrektionen for brugsvand er der anvendt EMO-skyggegraddage 1. De 2 måleperioder har hver især på årsbasis haft færre graddage end normalen, dog med markante udsving i enkelte måneder. F.eks. var der ca. 13 og 40 % flere graddage i hhv. nov og dec end i det normale reference år. Set i forhold til normalgraddage var der 2 % færre graddage i måleperiode 1 og 11,5 % færre i måleperiode 2, hvilket betyder, at opvarmningsbehovet har været lavere end for et Normalgraddage år. Udetemperaturen og antallet af driftstimer og energilevering har direkte indvirkning på varmepumpens SPF. I måleperiode 1 var der set i forhold til normalåret en større energileveringen ved de lave udetemperaturer omkring 2 C og der under og i periode 2 var energileveringen primært ved udetemperaturer omkring 7 C. Samlet set er der dog god overensstemmelse mellem normeffektivitetsberegningens vægtningsfaktorer og de for måleperiodens beregnede vægtningsfaktorerne for varmelevering. Dette betyder, at varmepumpens energiproduktion er øget med 2 % i den koldeste driftstilstand for periode 1. Samlet set over de 2 måleperioder er der dog god overensstemmelse mellem normeffektivteten og de beregnede vægtningsfaktorer for de to måleperioder. Fremløbstemperatur for gulvvarme: For gulvvarmeinstallationer er det i normeffektivitetsberegningen forudsat, at fremløbstemperaturen er maks. 35 C. Målingerne viser, at fremløbstemperaturen i de koldeste perioder er nærmere 39 C. Dette påvirker effektiviteten negativt. Desuden kører de fleste gulvvarmeanlæg med blandesløjfe, hvilket kan forklare en højere fremløbstemperatur end 35 C. Fremløbstemperatur for radiatoranlæg: For installationer med radiator er fremløbstemperaturen ikke så høj som antaget, og den maksimale fremløbstemperatur er nærmere 50 C end de 55 C. Dette påvirker effektiviteten positivt. Elpatrondrift: Varmepumper dimensioneres typisk til at dække % af husets samlede varmebehov. De sidste 1-2 % dækkes af suppleringsvarme fra et elvarmelegeme. Dette er ikke medtaget i beregningsmodellen for normeffektivitet. Cirkulationspumper: COPværdien, der blev anvendt i beregningen af normeffektivitet, indregner kun pumpeenergi til dækning af de interne tryktab. Dette er dog normalt - set i forhold til andre varmeproducerende anlæg. Ved denne feltmåling af SPF3 indgår pumpearbejdet 100 % på både varmeafgiversiden og varmeoptagersiden. 1 Teknologisk Instituts EMO-skyggegraddage for hele året (inkl. sommermåneder) og forskudt ift. det normale kalenderår. Anvendes idét databehandlingen indikerer VP-varmeproduktion udenfor den normale fyringssæson medio okt. medio maj. 7

8 Datagrundlag: Datagrundlaget har varieret lidt indenfor og indbyrdes mellem de 2 måleperioder. Hovedårsagen hertil har primært været en fejlretning 2 i starten af måleperiode 1 (nov. 10 jan. 11), hvor flere målepunkter løbende er blevet indført. Der tages højde herfor i databehandlingen, særligt i forbindelse med beregningen og sammenligningen med normeffektfaktoren. I målingen indgår der endvidere meget få luft/vand-varmepumper, i alt 12 stk., hvilket gør en entydig konklusion for netop denne gruppe vanskelig. 2 Fejl såsom defekte målere, manglende forbindelser, etc. 8

9 2. Definitioner COP Coefficient of Performance, effektfaktor [-] SPF Seasonal Performance Factor [-] 9

10 3. Evaluering af måledata Systemgrænser og beregning af SPF Når man måler effektiviteten af varmepumper under virkelige forhold, defineres effektiviteten som Seasonal Performance Factor (SPF). Denne effektivitet er defineret som forholdet mellem den producerede mængde varme set i forhold til den forbrugte mængde elektrisk energi. Der kan benyttes forskellige systemgrænser (jf. Figur 1) for, hvad man måler af forbrugt energi og afgiven energi. Valget af systemgrænse afhænger af, hvor mange delsystemer man ønsker at evaluere, eller om man ønsker at sammenligne med andre energisystemer, som f.eks. oliekedler eller gaskedler. Figur 1: Forskellige systemgrænser ift. beregning af SPF. 10

11 SPF Q heat,hp Q DHW,HP Q back-up W comp+cont W BP W back-up W SP Seasonal performance factor Varme til rumvarme produceret af varmepumpen Varme til brugsvand produceret af varmepumpen Varme produceret af elvarmelegeme Energi forbrugt af kompressor og styring Energi forbrugt på optagersiden af brinepumpe/ventilator Energi brugt af elvarmelegeme Energi brugt af pumper/ventilatorer på afgiverside. SPF 0 omfatter kun kompressor og styring. SPF 1 inkluderer den energi, der benyttes til at drive pumper eller ventilatorer på optagersiden. SPF 2 omfatter også suppleringsvarme fra elvarmelegeme, og SPF 3 har også inkluderet energiforbruget til at drive ventilatorer og pumper på varmeafgiversiden. Dog medtages pumper placeret efter buffertank eller i gulvvarmekredse med blandesløjfe ikke, og pumper til brugsvandscirkulation medtages heller ikke. Tabel 3 giver et overblik over forskellene mellem definerede systemgrænser ved evaluering af måledata og eksisterende standarder. 11

12 Komponent SPF 0 SPF 1 SPF 2 SPF 3 EN PrEN Lot * Kompressor x x x x x x x Brinepumpe/Ventilator på - x x x x*** x*** x*** varmeoptager Elvarmelegeme - - x x - x x (Back-up heater) Pumpe/ventilator varmeafgiverside - x** x** x Interne tab Interne tab Interne tab *Referer til SCOP **Gælder kun for ikke-kanalmonterede systemer. ***Den energi, der medtages for pumper og ventilatorer, omfatter kun interne tab i varmepumpen. Tab i jordslange eller kanalsystem er ikke medtaget. Tabel 3: Skematisk oversigt over forskellige systemgrænser ved beregning og evaluering af varmepumper. I denne rapport er det SPF 3, der er bestemt. Dette fordi, at det er den effektivitet, som forbrugeren oplever og forholder sig til. Ved sammenligning af effektiviteten med andre varmeproducerende anlæg, som f.eks. oliefyr og gasfyr, ville SPF 2 være den rette effektivitet at sammenligne med, da pumpeenergien til drift af varmeafgiversiden ikke medtages i effektivitetsberegningen for oliefyr og gasfyr. En bestemmelse af SPF 2 ville dog kræve, at pumpernes elforbrug måles separat. Sammenlignes de beregnede årseffektiviteter for varmepumper udført efter proceduren i PrEN 14825, Lot 10 eller Energistyrelsens normeffektivitet, er de alle baseret på målinger for den pågældende varmepumpe efter EN Dette medfører, at energiforbruget til pumper ikke medtages fuldt ud, da kun de interne tryktab for enheden medtages i målingen. Målinger i et tilsvarende tysk måleprogram fra Frauenhofer Instituttet, ref.[1], viser et fald i effektivitet fra SPF 0 til SPF 3 på -10,5 %. Varmepumpeeffektivitet set i forhold til varierende kriterier Når man evaluerer varmepumpers effektivitet over en sæson (SPF), er det vigtigt at se på, hvordan driftskonditionerne har været i den pågældende sæson. Især driftskonditioner, såsom lange perioder med lave udetemperaturer, kan påvirke en varmepumpers effektivitet negativt. Desuden kan et større eller mindre opvarmningsbehov i et givent år, påvirke en varmepumpes brugsvandsandel og dermed effektivitet, idét varmepumper er mest effektive ved lavere fremløbstemperaturer. Da den målte SPF holdes op mod en normeffektfaktor, der baserer sig på DRY data (Design Reference Year), bør en evaluering af normeffektfaktorberegningen basere sig på flere sæsoner eller måleperioder. Dette fordi, at driftskonditionerne varierer fra år til år, og sjældent vil matche DRY data helt nøjagtigt. I evalueringen af den målte SPF er det også vigtigt at forholde sig til, hvad der er varmekilden (jord eller luft) samt om varmeafgiversystemet er et radiatorsystem, et gulvvarmesystem, eller en blanding (f.eks. et 1½ plans hus med gulvvarme i stueplan og radiatorer på 1. sal). 12

13 For at illustrere hvad der påvirker årseffektiviteten, SPF, for varmepumperne, er dataene inddelt i følgende to hovedkategorier: 1) væske/vand for jordvarmepumper 2) luft/vand for luftvarmepumper Derudover er disse kategorier underinddelt i tre kategorier for varmeafgiver: a) radiatorvarme b) gulv- og radiatorvarme c) gulvvarme Hver kategori er beregnet i tidsintervallerne: måned og år. I dette projekt er det vigtigt at påpege, at der er tale om nyinstallerede varmepumper. For nyinstallerede varmepumper gælder det, at jordslanger skal sætte sig det første år, og at systemet skal indkøres, hvilket fører til en lavere målt effektivitet. Der er i en del tilfælde også tale om installationer i nybyggeri. For denne type installationer gælder det, at husene typisk skal udtørre det første år, hvilket leder til et markant større varmeforbrug. 13

14 4. Årseffektivitet Datagrundlaget Datagrundlaget for den følgende analyse udgøres af to på hinanden følgende måleperioder med 170 varmepumpeinstallationer. Første måleperiode, nov okt (måleperiode 1) og en efterfølgende periode, nov okt (måleperiode 2). Datagrundlaget har varieret lidt indenfor og indbyrdes mellem de to måleperioder. Hovedårsagen hertil har primært været en fejlretning 3 i starten af måleperiode 1 (nov jan. 2011), hvor flere målepunkter løbende er blevet indført. Der tages i databehandlingen højde herfor, særligt i forbindelse med beregningen og sammenligningen med normeffektfaktoren. Analysen af effektiviteten er derfor baseret på 127 varmepumpeinstallationer i måleperiode 1 og 144 varmepumpeinstallationer i måleperiode 2, jævnfør Tabel 4. Årsag Antal frasorteret nov 10 okt 11 Antal frasorteret nov 11 okt 12 Udfald på målinger COP < 1,5* 9 9 COP > 5,5* 7 7 Frasorteret i alt Rest målepunkter i alt *Der er desuden tydelig fejl på drift eller i data. Tabel 4: Frasortering af data. Der indgår endvidere i målingen meget få luft/vand-varmepumper, i alt 12 stk., hvilket gør en entydig konklusion for netop denne gruppe vanskelig. I forbindelse med den indledende fejlretning og kontrol af installationer, blev det observeret, at der kun måles varme og varmt brugsvand i 63 % af tilfældene (22 ud af 35 kontrollerede). Det har været planen, såvel som instruksen til de involverede varmepumpeinstallatører, at både brugsvand og varme skal måles på hver enkelt installation, men dette har enten ikke været muligt eller for tidskrævende på nogle installationer. Brugsvandet udgør imidlertid en væsentlig andel af en varmepumpes energiproduktion, og udeladelse af dette vil påvirke SPF væsentligt særligt når det ud fra erfaringen med de kontrollerede varmepumper må formodes, at der kun måles varme i ca. 37 % af de resterende og ikke kontrollerede varmepumper. For opnåelse af et så præcist og pålideligt resultat som muligt har det derfor været nødvendigt 1) at estimere hvilke af de ikke-kontrollerede installationer, der ikke måles brugsvand på primært ud fra analyse af bygningens energisignatur eller alternativt sommermånedernes energiforbrug, se Figur 2, og 2) at estimere brugsvandsandelen med antal beboere som grundlag. 3 Fejl såsom defekte målere, manglende forbindelser, etc. 14

15 VP energiproduktion [k-wh/md] Teknologisk Institut Figur 2 viser to forskellige bygningers energisignatur 4 Én hvor der måles både varmt brugsvand og varme, og én hvor der kun måles varme. Måles der både brugsvand og varme, vil energisignaturen indikere dette ved en skæring på y-aksen, der ligger højere end tilfældet, hvor der kun måles varme Energisignatur - "Med og uden brugsvand" Graddage måned Vand og varme Kun varme Lineær (Vand og varme) Lineær (Kun varme) Figur 2 Eksempel på to bygningers "energisignatur" til bestemmelse af, hvorvidt der måles brugsvand eller ikke. Høj skæring med y-aksen indikerer måling af både varmt brugsvand og varme. Varmeoptagersystemer og varmeafgiversystemer I de pågældende måleperioder er der ikke målt på anlæg med lodrette jordslanger. Så vidt vides har kun et af de målte anlæg kombineret jordslange og luftabsorber som varmeoptager. Af de målte anlæg er ni af dem varmepumper kombineret med solfanger. I disse tilfælde måles der kun på det, som varmepumperne forbruger af el, og hvad de leverer af varme. Der indgår ikke målinger på solfangerne, og der er heller ikke lavet overordnede systemmålinger på det samlede system. Klassificeringen af varmepumperne i forhold til den overordnede kategori varmekilde er for den seneste måleperiode vist i figur 3: 4 Under antagelse af ligefrem proportionalitet mellem udetemperaturen (her vist indirekte ved graddage), og nødvendigt energiforbrug til opvarmning. 15

16 Luft; 12 Vandrette jordslanger; 132 Luft Vandrette jordslanger Figur 3 Inddeling efter varmekilder. Klassificering af varmepumperne i forhold til den underordnede kategori varmeafgiver fremgår for den seneste måleperiode af figur 4. Gulvvarme; 22 Radiator; 21 Radiator / Gulvvarme; 101 Radiator Radiator / Gulvvarme Gulvvarme Figur 4: Inddeling efter varmeafgiver. Resultater Den målte SPF for væske/vand varmepumper for måleperiode 1 (nov.2010 okt.2011) og måleperiode 2 (nov.2011 okt. 2012) er vist i Figur 5, hhv. venstre og højre side. Den målte SPF viser det samlede gennemsnit for den leverede varmemængde set i forhold til den forbrugte energimængde på de enkelte varmepumper. Det ses tydeligt, at varmeafgiversystemet har en stor indflydelse på anlæggenes virkningsgrad. Jævnfør det forventelige har kategorien af varmepumper med varmeafgivere i form af gulvvarme den højeste årseffektivitet grundet de relativt lavere fremløbstemperaturer i disse systemer. På de blandede systemer med både radiatorer og gulvvarme er det delkredsen med radiatorer, der er af betydning for den nødvendige fremløbstemperatur, hvilket bevirker man i denne kategori ikke vil finde helt de samme årseffektiviteter/spf som for rene gulvvarmesystemer. 16

17 SPF Teknologisk Institut 4 SPF Væske/vand varmepumper 3,5 3 2,82 3,03 3,04 3,21 3,27 3,38 2,5 2 1,5 1 Radiatorer gns (16/18 stk.) Radiatorer og gulvvarme gns (80 stk.) Gulvvarme gns (20 stk) Figur 5: SPF for væske/vand varmepumper for måleperiode 1 og 2, hhv. venstre og højre side af hver underkategori. Den målte SPF for luft/vand varmepumper for måleperiode 1 (nov okt. 2011) og måleperiode 2 (nov okt. 2012) er vist i Figur 5, hhv. venstre og højre side. Den målte SPF viser det samlede gennemsnit for den leverede varmemængde set i forhold til den forbrugte energimængde på de enkelte varmepumper. Her er det også tydeligt, at varmeafgiversystemet har en stor indflydelse på anlæggenes virkningsgrad. Fælles for begge overordnede kategorier, væske/vand og luft/vand varmepumper, er at SPF i måleperiode 2 er bedre end i måleperiode 1 Med en enkelt undtagelse for kategorien af luft/vand varmepumper med varmeafgiveren radiatorer. Denne kategori er dog meget lille, tre stk., af hvilken grund konklusioner herpå er uvisse. Generelt må datagrundlaget for luft/vand-varmepumper siges at være spinkelt, da der kun indgår 12 installationer. Der er flere mulige årsager til de forbedrede SPF i måleperiode 2, f.eks. tekniske årsager såsom indkøring, justering og sætning af jord omkring jordslanger i måleperiode 1, og/eller klimatiske årsager såsom ændrede driftskonditioner imellem de 2 måleperioder. Hvor stor en andel hver af de tekniske og klimatiske faktorer har haft af betydning for SPF er svært at udlede af data. En mere dybdegående analyse af de klimatiske faktorer er at finde i afsnittet vedrørende Validering af normeffektivitet. 17

18 SPF Antal målepunkter SPF Teknologisk Institut 4 SPF Luft/vand varmepumper 3,5 3 2,5 2,51 2,47 2,51 2,63 2,9 3,09 2 1,5 1 Radiatorer gns (3 stk.) Radiatorer og gulvvarme gns (7/8 stk.) Gulvvarme gns (1 stk) Figur 6: SPF for luft/ vand varmepumper for måleperiode 1 og 2, hhv. venstre og højre side af hver underkategori. Af den månedlige SPF for væske/vand varmepumper ses hvordan, og i hvor stor en udstrækning driftskonditionerne har indflydelse på effektiviteten, se Figur 7. Fælles for måleperiode 1 og 2 er et kraftigt fald i starten af vintermånederne nov. jan., efterfulgt af en moderat til hurtig forbedring i den sene vinter til slutningen af efteråret feb. okt. Sidstnævnte tendens er dog afbrudt af et mindre fald i sommerperioden, hvor brugsvandsandelen stiger og er på sit højeste, jf. Figur 9. Interessant er det, jf. forløbene i Figur 7 og Figur 9, at varmepumperne bliver ved med at levere varme udenfor det, der traditionelt anses som værende fyringssæsonen, medio oktober til medio maj. Dette understøtter endvidere nuværende beregningsmetode for normeffektfaktorberegning. 4,00 3,50 Månedlig SPF for væske/vand varmepumper ,00 2,50 2,00 Indkøring Måleperiode 1 Måleperiode V/V - radiatorvarme V/V - gulvvarme V/V - gulv- og radiatorvarme Antal målepunkter Figur 7: Månedlig SPF for jordvarmepumper. 18

19 SPF Antal målepunkter Teknologisk Institut Forløbet af den månedlige SPF for luft/vand varmepumper minder meget om den for væske/vand, med en enkelt undtagelse af kategorien med blandet varmeafgiver (gulv- og radiatorvarme), hvor SPF stiger i stedet for at falde i sommermånederne som alle de andre kategorier, se Figur 8. Nogen umiddelbar forklaring på dette er ikke fundet. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 Månedlig SPF for luft/vand varmepumper Indkøring Måleperiode 1 Måleperiode L/V - radiatorvarme L/V - gulvvarme L/V - gulv- og radiatorvarme Antal målepunkter Figur 8: Månedlig SPF for luft/vand-varmepumper. 19

20 Brugsvandandel [%] Teknologisk Institut Det ses af figur 9, at brugsvandandelen er højest om sommeren og lavest om vinteren, hvilket har indflydelse på den gennemsnitlige fremløbstemperatur og dermed effektivitet. En høj brugsvandsandel i sommermånederne medfører relativt længere driftstider med høje fremløbstemperaturer og deraf lavere effektivitet. Dette ses f.eks. ved at den månedlige SPF fra figur 7 og figur 8 falder i sommerperioden Månedlig brugsvandsandel for væske/vand varmepumper Måleperiode 1 Måleperiode Indkøring 0 v/v - rad v/v - rad og gulv v/v - gulv Figur 9: Brugsvandsfordeling fordelt på måneder. 20

21 5. Validering af normeffektivitet Energistyrelsens normeffektivitet er et udtryk for en teoretisk beregnet årseffektivitet for en varmepumpe. Nærmere bestemt forholdet mellem den energi varmepumpen producerer og forbruger i form af varme og el gennem et helt kalenderår eller sæson. En højere normeffektivitet indikerer med andre ord større varme- og brugsvandsproduktion pr. forbrugt mængde el. Normeffektiviteten for varmepumper på Energistyrelsens liste over effektive varmepumper er bestemt ud fra testdata og ud fra en beregningsmodel med meteorologiske data for det Danske reference år (DRY) fra Københavnsområdet som input. Der foretages bestemmelse af normeffektivitet for både radiatordrift og for gulvvarmedrift for hver varmepumpe på Energistyrelsens liste, som skal betragtes som retningsgivende og kan benyttes til sammenligning af forskellige varmepumper. Beregningsmodellen for normeffektiviteten bygger på 12 vægtede driftstilstande og er defineret som: COP norm = (Σ Q varme x w i ) / (Σ E el x w i ) hvoraf Q varme er anlæggets varmeydelse, E el er totalt tilført energi og w i er en vægtningsfaktor for den specifikke driftstilstand, som for en luft/vand-varmepumpe med hhv. gulvvarme eller radiatorvarme fremgår af Tabel 5 og Tabel 6. Luft/vand-varmepumper gulvvarmesystem og brugsvand Udendørstemperatur Fremløbstemperatur (varmepumpe) (indløb) 35 C (gulvvarme) 55 C (brugsvand) i w i i w i -7 C 1 0,14 5 0,01 2 C 2 0,38 6 0,06 7 C 3 0,28 7 0,06 15 C 4 0,00 8 0,07 Tabel 5: Luft/vand-varmepumpe med gulvvarme. Vægtningsfaktorer ved forskellige driftsbetingelser. 21

22 Luft/vand-varmepumper radiatorsystem og brugsvand Udendørstemperatur Fremløbstemperatur (varmepumpe) (indløb) 45 C (radiator) 55 C (brugsvand) i w i i w i -7 C 1 0,00 5 0,15 2 C 2 0,19 6 0,25 7 C 3 0,28 7 0,06 15 C 4 0,00 8 0,07 Tabel 6: Luft/vand-varmepumpe med radiatorsystem. Vægtningsfaktorer ved forskellige driftsbetingelser. I beregningen af normeffektfaktoren forudsættes det, at: 1) Brugsvandsproduktionen antages at udgøre i alt 20 % af den samlede energilevering over året. 2) De vægtede driftsbetingelser spænder over et interval af temperaturer både over og under den angivne værdi, jf. Tabel 5 og Tabel 6. 3) Udetemperaturen og jordslangetemperaturen følges ad, således at følgende er gældende: T_ude = -7 C svarer til en jordslangetemperatur på -5 C T_ude = +2 C svarer til en jordslangetemperatur på 0 C T_ude = +7 C svarer til en jordslangetemperatur på +5 C T_ude = +15 C svarer til en jordslangetemperatur på +10 C 4) For radiatorvarme er følgende forudsætninger gjort: Fremløbstemperaturen til radiatorsystemet varierer mellem 45 C og 55 C afhængig af udetemperaturen. Ved -7 C ude: 100 % af rumvarmen leveres ved 55 C Ved +2 C ude: 50 % af rumvarmen leveres ved 55 C og 50 % leveres ved 45 C Ved +7 C ude: 100 % af rumvarmen leveres ved 45 C Ved +15 C ude: 100 % af rumvarmen leveres ved 45 C Fremløbstemperaturen ved produktion af varmt brugsvand er altid 55 C (hele året) 5) For gulvvarme er følgende forudsætninger gjort: Fremløbstemperaturen til gulvvarmesystemet er altid 35 C (hele året) Fremløbstemperaturen ved produktion af varmt brugsvand er altid 55 C (hele året) 22

23 SPF Teknologisk Institut Sammenholdes de forskellige målte SPF-værdier fra måleprogrammet med Energistyrelsens liste for normeffektivitet, erfares det af Figur 10 og Figur 11, at de enkelte varmepumpemodeller ligger både over og under normen. Dette med stor individuel spredning på de enkelte varmepumpemodeller. 4,5 Målt SPF vs. Normeffektfaktor - Måleperiode 1 4 3,5 3 Målt SPF Normeffektfaktor 2,5 2 1,5 L/V - gulvvarme L/V - gulv- og radiatorvarme L/V - radiatorvarme V/V - gulvvarme V/V - gulv- og radiatorvarme V/V - radiatorvarme Figur 10: Målt SPF, måleperiode 1, sammenholdt med Energistyrelsens normeffektfaktor. 4,5 Målt SPF vs. Normeffektfaktor - Måleperiode 2 4 3,5 3 2,5 2 Målt SPF Normeffektfaktor 1,5 L/V - gulvvarme L/V - gulv- og radiatorvarme L/V - radiatorvarme V/V - gulvvarme V/V - gulv- og radiatorvarme V/V - radiatorvarme Figur 11 Målt SPF, måleperiode 2, sammenholdt med Energistyrelsens normeffektfaktor. 23

24 Brugsvandsandel [%] Teknologisk Institut Mulige årsager til afvigelser Årsagerne til, at målte værdier afviger fra normen, kan være mange og begrundet i f.eks. et atypisk vejrlig i måleperioden eller antagelser, der ikke repræsenterer den virkelige driftssituation. I det følgende vil de forskellige antagelser fra beregningsmodellen blive gennemgået og sammenlignet med målinger fra måleprogrammet. Eventuelle afvigelser og deres indvirkning på normeffektiviteten vil ligeledes blive diskuteret. Brugsvandsfordeling Det forudsættes i beregningen for normeffektiviteten, at brugsvandsandelen udgør 20 %. Ved beregning af brugsvandsbehovet ud fra antal beboere set i forhold til den målte varmemængde viser det sig, at brugsvandsproduktionen udgør en varierende andel af energileveringen ca % med et middel på ca % (jf. Figur 12). Varmepumper med en høj andel af brugsvandsproduktion vil relativt set arbejde længere ved højere fremløbstemperaturer med en lavere effektivitet til følge og dermed lavere SPF. 30 Brugsvandsandel Måleperiode 1 Måleperiode 2 Figur 12: Histogram over den målte brugsvandsandel i procent af den samlede energiproduktion for hver måleperiode. Gennemsnitligt udgør brugsvandsandelen 25,9 % af energiproduktionen for periode 1, og 27,4 % i periode 2. Den største hyppighed udgøres af intervallet % og % i hhv. periode 1 og 2. Udelufttemperaturer Vejret har direkte indflydelse på en varmepumpes drift og i sidste ende SPF. I perioder med lave temperaturer under varmepumpens bivalenspunkt 5 vil en varmepumpe f.eks. ikke blot skulle levere mere varme til bygningen, men skulle også arbejde ved et højere trykforhold med lav effektivitet. Dette endda med et tilskud i form af elvarme fra en elpatron. Hvis der er en enkelt parameter, der kan mindske effektiviteten af en varmepumpe, så er det lange perioder med lave udelufttemperaturer. Det er derfor nærliggende at sammenligne normeffektivitetens vægtningsfaktorer med de tilsvarende og faktiske be- 5 Den udetemperatur, hvor varmepumpens elpatron starter suppleringsvarme for at modsvare stigende varmetab fra huset, der ligger over varmepumpens kapacitet. Typisk 2 C. 24

25 regnede vægtningsfaktorer i et helt årsudsnit af måleperioden: Dette med hensyntagen til udelufttemperaturer for samme årsudsnit. Varmepumper gulvvarmesystem og brugsvand Udetemperatur Fremløbstemperatur (varmepumpe) / brinetemperatur 35 C (gulvvarme) 55 C (brugsvand) (indløb) i w i (norm) w i periode 1 w i periode 2 i w i (norm) w i periode 1 w i periode 2-7 C / (-5 C) 1 0,14 0,16 0,08 5 0,01 0,01 0,01 2 C / (0 C) 2 0,38 0,42 0,30 6 0,06 0,05 0,03 7 C / (5 C) 3 0,28 0,19 0,39 7 0,06 0,05 0,08 15 C / (10 C) 4 0,00 0,03 0,03 8 0,07 0,09 0,08 Gns. 0,80 0,80 0,80 0,20 0,20 0,20 Udetemperatur / brinetemperatur (indløb) Varmepumper gulvvarmesystem og brugsvand Fremløbstemperatur (varmepumpe) 35 C (gulvvarme) 55 C (brugsvand) i w i Afvigelse i w i (norm) absolut (norm) w i Gns periode 1+2 w i Gns periode 1+2 Afvigelse absolut -7 C / (-5 C) 1 0,14 0,12-0,02 5 0, C / (0 C) 2 0,38 0,36-0,02 6 0,06 0,04-0,02 7 C / (5 C) 3 0,28 0,29 0,01 7 0,06 0,065 +0, C / (10 C) 4 0,00 0,03 0,03 8 0,07 0,085 +0,015 Gns. 0,80 0,80 0 0,20 0,20 0 Tabel 7: Sammenligning af normeffektivitetens vægtningsfaktorer og måleperiodens faktiske vægtningsfaktorer. 25

26 Varmepumper radiatorsystem og brugsvand Udetemperatur Fremløbstemperatur (varmepumpe) / brinetemperatur 45 C 55 C (indløb) i w i (norm) w i periode 1 w i periode 2 i w i (norm) w i periode 1 w i periode 2-7 C / (-5 C) 1 0,00 0,00 0,00 5 0,15 0,17 0,09 2 C / (0 C) 2 0,19 0,21 0,15 6 0,25 0,26 0,18 7 C / (5 C) 3 0,28 0,19 0,39 7 0,06 0,05 0,08 15 C / (10 C) 4 0,00 0,03 0,03 8 0,07 0,09 0,08 Gns. 0,47 0,43 0,57 0,53 0,57 0,43 Udetemperatur / brinetemperatur (indløb) Varmepumper radiatorsystem og brugsvand Fremløbstemperatur (varmepumpe) 45 C 55 C i w i Afvigelse i w i (norm) absolut (norm) w i Gns periode 1+2 w i Gns periode 1+2 Afvigelse absolut -7 C / (-5 C) 1 0,00 0 0,00 5 0,15 0,13-0,02 2 C / (0 C) 2 0,19 0,18-0,01 6 0,25 0,22-0,03 7 C / (5 C) 3 0,28 0,29 +0,01 7 0,06 0,065 +0, C / (10 C) 4 0,00 0,03 +0,03 8 0,07 0,085 +0,015 Gns. 0,47 0,50 +0,03 0,53 0,50-0,03 Tabel 8: Sammenligning af normeffektivitetens vægtningsfaktorer og måleperiodens faktiske vægtningsfaktorer. Ved sammenligning af normeffektivitetens vægtningsfaktorer med de faktiske beregnede vægtningsfaktorer for måleperioderne (Tabel 7 og Tabel 8) er der rimelig overensstemmelse med de vægtningsfaktorer, der benyttes til beregning af normeffektiviteten og de for måleperioderne målte vægtningsfaktorer. Dog er udsvingene store fra periode 1 til periode 2. 26

27 Hyppighed Teknologisk Institut Måleperiode 1 (11-10 / 10-11) Måleperiode 2 (11-11 / 10-12) Normalår Måleperiode 1 ændring ift.: Måleperiode 2 ændring ift.: 2010/ / /2011 Normalår Normalår November ,68 % -15,34 % December ,04 % -15,21 % Januar ,35 % -14,07 % Februar ,88 % -0,82 % Marts ,18 % -26,35 % April ,48 % -6,75 % Maj ,09 % -19,48 % Juni ,28 % 50,00 % Juli ,82 % -9,09 % August ,78 % -55,56 % September ,27 % -3,30 % Oktober ,25 % -3,97 % I alt % -11,5 % Tabel 9: Skyggegraddage i måleperiode 1 og 2 set i forhold til normalåret i Danmark NB! Er baseret på Teknologisk Instituts EMO-skyggegraddage og forskudt ift. det normale kalenderår. Graddage kan ikke benyttes til at vurdere varmepumpens SPF, men de benyttes til at sammenligne boligens opvarmningsbehov fra år til år. For måleperiode 1 var varmebehovet 2% lavere end et normalt graddage år, og for periode 2 var det 11,5 % lavere end et normalt graddage år. 600 Temperaturfordeling - normalåret vs. måleperiode 1 og Temperatur [ C] Normalår 2010okt-2011sept 2011okt-2012sept Figur 13: Histogram: Fordeling af temperaturer i et normalår (lys blå) og i måleperiode 1 og 2 (hhv. grøn og blå) apr mar (8760 timer). 27

28 Temperatur [ C] Teknologisk Institut Vægtningsfaktorerne for de forskellige driftspunkter i beregningsmodellen for normeffektivitet er baseret på DRY data 6 fra København og bør alt andet lige med rimelighed repræsentere et gennemsnitsår og klimatiske arbejdsvilkår for en varmepumpe. Afviger de faktiske klimatiske arbejdsvilkår i måleperioden signifikant fra gennemsnittet, vil det resultere i en række vægtningsfaktorer, der for de forskellige temperaturintervaller er lavere eller højere. I tilfældet for årsudsnittet for måleperioden okt sept har de faktiske vægtningsfaktorer for driftspunkterne været højere for de to laveste temperaturintervaller. For måleperioden okt sept har de faktiske vægtningsfaktorer været lavere for de to laveste temperaturintervaller og markant højere for temperaturintervallet omkring 7 C. Dette er ikke et udtryk for, at beregningsmodellens vægtningsfaktorer er forkerte, men snarere et udtryk for at forholdene varierer fra år til år. Fremløbstemperaturer Der er målt fremløbstemperaturer til centralvarmeanlæggene på timebasis på 25 udvalgte anlæg, men fremløbstemperaturen er desuden opsamlet en gang i døgnet på alle anlæg. Billedet er det samme for de to målemetoder, når dataene på anlæggene sammenlignes. 70,0 Diagramtitel 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Dato [dd-mm åå] v/v m. radvarme Ugentlig udemiddeltemp Ugentlig udenormaltemp Figur 14: Fremløbstemperaturer ved varierende udetemperaturer for væske/vandvarmepumper m. radiatorer. (Målinger fra 14 anlæg). 6 DRY: Design Reference Year. Klimadata fra DMI, der repræsenterer årsvariationer for et gennemsnitsår på basis af flere på hinanden følgende års temperaturmålinger. 28

29 Temperatur [ C] Teknologisk Institut Målingerne i Figur 14 viser, at fremløbstemperaturen for radiatoranlæg har et lavere niveau end det der er forudsat af vægtningsfaktorerne ved bestemmelse af normeffektfaktor. Dette på trods af at den ugentlige middeltemperatur i perioder har ligget væsentligt lavere end normalen. Da den faktiske fremløbstemperatur har ligget lavere end antaget, burde den målte SPF for væske/vand-varmepumper med radiatorer ligge højere end det er tilfældet, hvis man ser på fremløbstemperatur isoleret set. Udetemperaturen har dog været lavere end normalt, hvorfor man ikke endeligt kan konkludere på den målte SPF ift. normeffektiviteten. 60,0 Fremløb Gulv og radiatorsystemer 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Dato [dd-mm åå] v/v m. gulv- og radvarme Ugentlig udemiddeltemp Ugentlig udenormaltemp Figur 15: Fremløbstemperaturer ved varierende udetemperaturer for væske/vandvarmepumper m. gulv- og radiatorvarme. (Målinger fra 105 anlæg.) For anlæg med både radiatorer og gulvvarme er fremløbstemperaturene en smule lavere end for anlæg, hvor der kun er installeret radiatorer, se Figur

30 Temperatur [ C] Teknologisk Institut 50,0 Fremløbstemperatur gulvvarme 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0 Dato [dd-mm åå] v/v m. gulvvarme Ugentlig udemiddeltemp Ugentlig udenormaltemp Figur 16: Fremløbstemperaturer ved varierende udetemperaturer for væske/vandvarmepumper m. gulvvarme. (Målinger fra 21 anlæg). For gulvvarmesystemer er fremløbstemperaturen ved beregning af normeffektfaktoren vurderet for lavt set i forhold til det målte. Ved de laveste udetemperaturer er fremløbstemperaturen nærmere 40 C end 35 C, som er benyttet i beregningsmodellen for normeffektfaktor. Reelt vil dette betyde, at den målte SPF vil ligge lavere end normen den sammenlignes med, isoleret set. 30

31 Temperatur [ C] Teknologisk Institut Jordslangetemperaturer 25,0 jordslange temperatur 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Dato [dd-mm åå] T retur jordslange gns T ude (ugebasis) Figur 17: Jordslangetemperatur i måleprogrammets vinterperiode. Der er i måleperioden målt temperaturer på jordslanger. Der foreligger pt. dog ikke målinger for et helt år. Det kan alligevel med rimelighed antages, at de benyttede temperaturer for jordslangen i udregning af normeffektfaktoren på væske/vand-varmepumper ikke er så lave ved lave udetemperaturer som oprindeligt antaget. Den laveste beregnede gennemsnitlige jordslangetemperatur ligger på ca. 0 C, hvilket er højere end de -5 C, der forudsættes af normen. Når den reelle jordslangetemperatur er højere end temperaturen der forudsættes i normen burde den målte SPF være højere. 31

32 6. Referencer: Ref [1]: Frauenhofer ISE: Heat Pump Efficiency. Analysis and evaluation 32

GODKENDELSE AF TILSKUDSBERETTIGEDE ANLÆG, MÅLING, DATAINDSAMLING OG FORMIDLING

GODKENDELSE AF TILSKUDSBERETTIGEDE ANLÆG, MÅLING, DATAINDSAMLING OG FORMIDLING GODKENDELSE AF TILSKUDSBERETTIGEDE ANLÆG, MÅLING, DATAINDSAMLING OG FORMIDLING August 2011 Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut Emil Jacobsen, Teknologisk Institut Energi og Klima Center for Køle- og

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011

Energimærkning og energiforhold i praksis. 5. april 2011 Energimærkning og energiforhold i praksis 5. april 2011 Energimærkede opvarmningsprodukter Energimærker Gaskedler Grunddata Nettoenergibehov - 20.000 kwh varme - 2.000 kwh varmt vand Energiforbrug/nyttevirkning

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4

Bygningsreglementet BR10. BR 10 Kapitel 8.6.4 Regler, energimærkning og SCOP Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 25/9-2014 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende

Læs mere

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk.

Dette dokument er skrevet parallelt med dokumentet Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825, som uddyber SCOP måle- og beregningsteknisk. Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut Rikke Næraa, Energistyrelsen 14.februar 2011 Energimærkning og minimumskrav til energieffektivitet (ecodesign krav) for varmepumper Følgende

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog

Varmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog

VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler

Læs mere

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn fed understreget blå skrift

Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn fed understreget blå skrift Indholdsfortegnelse Spørgsmål til syn og skøn... 1 Varmepumpe... 2 Pumpecyklus... 3 Afisningsperioder... 6 Elpatron... 7 Varierende udetemperatur... 8 Driftsomkostninger... 10 Fremløbstemperatur... 11

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer

Produktguide. Valg af varmepumpe. Varmepumper til vandbårne varmesystemer Produktguide Produktguide: Valg af varmepumpe OKTOBER 2011 Valg af varmepumpe Varmepumpers energieffektivitet afhænger ikke alene af produktets egenskaber, men også af det varmeanlæg den installeres i

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Bilag til dokumentation af beregning af gennemsnitlig COP i demonstrationsprojektet

Bilag til dokumentation af beregning af gennemsnitlig COP i demonstrationsprojektet DECEMBER 2015 Bilag til dokumentation af beregning af gennemsnitlig COP i demonstrationsprojektet EXERGI Partners har været ansvarlig for analyser af driften af varmepumpeinstallationer i demonstrationsprojekterne

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering

Tabel 12. Isolering af rørstrækninger ingen til god isolering Ref.: 10 Biokedler / Isolering af Standardhus for biomasseopvarmede huse biokedler/ Isolering af den aktuelle Prioriteringsfaktor: 1,0 Isolering af ingen (under 10 mm) til god isolering (mere end 20 mm)

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Hvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015

Hvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015 Hvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut

varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut varmepumper Vurdering og valg af den optimale løsning Emil Jacobsen, Teknologisk Institut Indhold Varmepumpens virkemåde Mærkning af varmepumper / SCOP Typer af varmepumper / fordele og ulemper Installationseksempler

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA)

Notat. Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram. : Anders Svindborg Petersen (AVA) Sanne Kjer (AVA) Peter Gedbjerg (AVA) Notat A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Geding lavtemperaturfjernvarme Oplæg til måleprogram 21. oktober 2014 Vores reference: 30.7997.02 Til Fra :

Læs mere

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog

Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog Rørisolering, reviderede værdier. Dokumentation Bio, Fjv, Gas, Olie Standardværdikatalog 01.01.2017 Bio 9 Isolering af ingen (under 10 mm) til middel isolering (10-20 mm) Udgår Ref.: Bio 10 Biokedler /

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Brugervejledning Luftvand varmepumpe DVI LV 7, 9 og 12 - den naturlige varme fra luften DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI AS September 2013 Indhold Brugervejledning Betjening af varmepumpen... 3 Hovedafbryder...

Læs mere

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre 50% besparelse på varmeregningen Spar op til 50% på varmeregningen ved at udskifte dit gamle gas- eller oliefyr

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmefordelingsanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMEFORDELINGSANLÆG Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg pumper varmerør Det varmefordelende anlæg beskrives, så

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1 Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Titel: Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Udarbejdet

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013

SCOP i teorien og regulering. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 SCOP i teorien og regulering Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Ecodesignarbejdet - overblik Lot 10 kravene er trådt i kraft via forordning No 206/2012 of 6. march 2012 pr. 1/1 2013. Lot 1

Læs mere

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Copyright Teknologisk Institut 2016

Copyright Teknologisk Institut 2016 Varmepumper Svenn Hansen Center for Køle- og Varmepumpeteknik sha@teknologisk.dk Uddannelsesdage for BedreBolig-rådgivere i Taastrup 4/10 2016 og i Randers 12/10 2016 Fil: Varmepumper SHA ver3.pptx Dato

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Behovsstyret. Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug jordvarme giver 20% lavere elforbrug Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Jordslanger Gulvvarme / radiator varmepumpe pe med eller uden varmtvandsbeholder

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009

Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009 12. juni 2009 Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper 10. udgave 12. juni 2009 Når man står overfor at skulle vælge en varmepumpe, er det meget vigtigt at vælge en varmepumpe med en høj effektivitet.

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler. Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af

Læs mere

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:

Billesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web: Billesvej 8-1, 45 Nykøbing Sj. Tlf. 59911885 Mail: info@nsfv.dk Web: www.nsfv.dk Det anbefales at gennemføre aflæsninger af dit varmeforbrug mindst en gang om ugen! Ved systematiske aflæsninger kan du

Læs mere

Tekniske spørgsmål og svar - SOS

Tekniske spørgsmål og svar - SOS Tekniske spørgsmål og svar - SOS "Spørgsmål og svar om energimærkning iht. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 og tidligere bekendtgørelser." - klik på linket herunder for at gå til artiklen.

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

luft/vand varmepumper

luft/vand varmepumper luft/vand varmepumper DVI LV 7/9/12/16 kompakt illede udlånt af KFS-boligbyg dansk produceret A ++ Energiklasse Ekstrem støjsvag teknologi & bedste energiklasse dansk varmepumpe InduStrI a/s DVI Smart

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

Fyr-aftensmøde. Skrot dit oliefyr og få tilskud

Fyr-aftensmøde. Skrot dit oliefyr og få tilskud Fyr-aftensmøde Skrot dit oliefyr og få tilskud TRE-FOR Energi A/S En del af TRE-FOR A/S Beskæftiger sig med Energirådgivning 11 erhvervsrådgivere 4 boligrådgivere El-handel Teknisk optimering af vindmøller

Læs mere

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk

Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Lav temperatur høj effektivitet Varmebehov i lavenergibyggeri Gulvvarme

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Nulenergi- eller plusenergibygninger med varmepumper - er det mulig? Gilbert Jensen, Næstformand DSF & CEO Free Energy A/S

Nulenergi- eller plusenergibygninger med varmepumper - er det mulig? Gilbert Jensen, Næstformand DSF & CEO Free Energy A/S Nulenergi- eller plusenergibygninger med varmepumper - er det mulig? Gilbert Jensen, Næstformand DSF & CEO Free Energy A/S Fakta om solen som gratis og miljøvenlig energikilde I Norden har vi mange soltimer!

Læs mere

Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme

Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme Karsten V. Frederiksen - En fremtid med gasnettet Der er naturgas nok! Renovering af Tyra-feltet, hvor naturgasforbrug dækkes af tysk import Kilde:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere