Læsehandleplan. Hellerup skole. Charlotte Schlichtkrull, Pernille Nygaard Madsen & Marianne Frederiksen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsehandleplan. Hellerup skole. Charlotte Schlichtkrull, Pernille Nygaard Madsen & Marianne Frederiksen"

Transkript

1 Hellerup skole Læsehandleplan Charlotte Schlichtkrull, Pernille Nygaard Madsen & Marianne Frederiksen Læsning er mange ting også ifølge

2 Kontakt Læsevejledere Pernille Nygaard Madsen, kontaktes via Intra indskoling og mellemtrin Charlotte Schlichtkrull, kontaktes via Intra indskoling og mellemtrin Marianne Frederiksen, kontaktes via Intra eller Skolekom udskoling Skolebibliotekar Gigga Frisdahl, kontaktes via Intra Sirius Resurseundervisningskoordinator, Charlotte Schlichtkrull, kontaktes via Intra og mobil Trivselskoordinator, Mette Willadsen, kontaktes via Intra og mobil Resursecenterleder, Rasmus Fangsø, kontaktes via Intra og mobil Pædagogisk it-vejleder Marianne Frederiksen, kontaktes via Intra eller Skolekom Tosprogsvejleder Helle Pedersen, kontaktes via Intra PPR Psykolog, Josephine Haase træffetid på Hellerup skole: mandag Læsekonsulent i Gentofte Kommune, Carsten Møller Sundhedsplejerske, Dorthe Nørregård Tale- og hørepædagog, Anne Bonnét Udg.: Hellerup Skole, Dessaus Boulevard 10, 2900 Hellerup. Tlf.: Redigering afsluttet nov

3 Hellerup Skole Læsehandleplan Charlotte Schlichtkrull, Pernille Nygaard Madsen & Marianne Frederiksen Indhold Kontakt... 2 Formålet med en læsehandleplan... 4 Om læsning... 5 Læseindsats i almenundervisningen og i resurseundervisningen... 8 Læsning og stavning i indskolingen... 9 Læsning på 0. årgang...10 Læsning på 1. årgang...12 Læsning på 2. årgang...14 Læsning på 3. årgang...16 Læsning og stavning på mellemtrinnet...18 Læsning på 4. årgang...20 Læsning på 5. årgang...22 Læsning på 6. årgang...24 Læsning og stavning i udskolingen...26 Læsning på 7. årgang...29 Læsning på 8. årgang...32 Læsning på 9. årgang...35 Læsning og it...38 Dansk som andetsprog...40 Elever med læsevanskeligheder...42 Læsevejlederens rolle...42 Bilag...44 Evalueringsplan Hellerup Skole Afkodningsstrategier Teksttyper Før, under og efter læsning Læseforståelsesstrategier Ordliste

4 Formålet med en læsehandleplan Læsevejledning Læsehandleplanen er vedkommende læsning for alle, der underviser på Hellerup skole. Du skal begynde med at benytte læseteknikken nærlæsning. Når du kommer til de enkelte afsnit om læsning på de forskellige årgange, kan du vælge at skimme, og når du kommer til de afsnit, hvor du hører til, skal du nærlæse igen. Undervejs kan du som del af en læseforståelsesstrategi vælge at understrege nøgleord eller afsnit. I teksten finder du henvisninger til ord, som er forklaret bagerst i ordlisten. God læsning. Hilsen læsevejlederne. Spørg os endelig og brug os. Generelle overvejelser På Hellerup skole synes vi, det er vigtigt, at alle elever gennem hele skoleforløbet tilegner sig og behersker de grundlæggende færdigheder: læsning og stavning på en måde, der sætter dem i stand til at anvende læsning og stavning funktionelt og optimalt i deres læring i alle fag. Solide læsefærdigheder er nøglen til videnstilegnelse inden for samtlige fagområder og på tværs af fagene. Læsning i alle fag - alle læreres ansvar Læsning er ikke en færdighed, der alene angår dansklæreren, men den faglige læsning 1 og forståelse er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag, hvilket også skærpes i Fælles Mål Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets møder. Fælles Mål Dansk s. 44. I alle skolens fag er man afhængig af sprog og tekst for at udvikle viden og forståelse. Sproget og teksterne, eleverne møder i fagene er forskellige. At mestre fagets sprog og tekster er på mange måder det samme som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer stiller forskellige krav til læsningen. Derfor er læsning et anliggende for alle lærere. I den forstand er alle lærere undervisere i læsning. Med læsehandleplanen sigtes der derfor også på en voksende forståelse af og viden om læsning hos alle lærere. Inspiration til læseundervisning i alle fag Progression og samarbejde Formålet med læsehandleplanen er ligeledes at fremme en klar og sammenhængende progression for elevens skriftsproglige 2 basisfærdigheder gennem hele skoleforløbet på Hellerup Skole. Læsehandleplanen omhandler de grundlæggende færdigheder og altså ikke de kulturelt og personlig dannende aspekter af fagområderne. Det er hensigten, at handleplanen skal fungere som en guideline for alle lærere. Samtidig skal den skabe en ramme for samarbejdet om læseundervisningen - både på de enkelte årgange, i det enkelte team, mellem afdelinger og mellem skolens lærere, pædagoger, faglige vejledere, læsevejledere og ledelsen. Læsehandleplanen er et internt, dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og ajourføres. 4

5 Om læsning Gode læsefærdigheder består helt overordnet af to hovedkomponenter; afkodning og forståelse. Læsning = afkodning * forståelse + motivation Afkodning er den færdighed, der gennem flere afkodningsstrategier (Bilag 3), sætter os i stand til at omdanne tegn til meningsfulde ord og sætninger. Afkodning er i sig selv ikke læsning. Først når forståelsen også er til stede, kan vi tale om læsning. For at opnå funktionelle læsefærdigheder 3, må eleverne lære at læse flydende og læse en masse varierende tekster. Læsning er en færdighed, som man aldrig bliver færdige med at udvikle. Den interaktive læsemodel, udarbejdet af den engelske læseforsker Linnea Ehri, viser alle de områder, det er nødvendigt at udvikle for at opnå gode læsefærdigheder. Her er to gode bøger om læsning i andre tekstfag end dansk. De kan lånes i Univers. Viden om sprog Syntaks Viden om verden Metabevidsthed Semantik Pragmatik Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst Viden om tekster Bogstav-lyd kendskab Ordkendskab Ordbilleder Ordforråd Viden om verden Vores viden om verden forsyner os groft sagt, som læser, med den forforståelse, der er nødvendig, for at læsningen skaber forståelse og refleksion. Læserens viden interagerer med tekstens indhold. Jo mere viden om tekstens indhold, vi allerede besidder, desto lettere er teksten for os at læse. Hvis tekstens indhold er nyt for os, er det væsentligt sværere at forstå indholdet særligt hvis sproget i teksten ligeledes er uvant. Viden om sprog Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer fra den grammatiske sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler. Syntaks 4 handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for meningen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer 5 og passivkonstruktioner. Ved semantik 6 menes læren om sprogets indholdsmæssige betydning. Her udfordres læserens evne til at følge tekstens røde tråd (kohærens) og til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som f.eks., mens, fordi, eller... Pragmatik 7 er anvendelse af sproget i interaktion. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter den kontekst det optræder i. Ord skifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. At bestemme er en forskellig proces, alt efter om den foregår i en naturvidenskabelig eller humanistisk ramme. 5

6 Viden om tekster Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige tekster inviterer til forskellige læseteknikker 8, og hvert fag har sine egne genrer. Det skal indgå direkte i elevernes undervisning i alle fag. Vi kan inddele og beskrive de tekster, eleverne møder på mange måder. De kan f.eks. kategoriseres efter, hvordan de forholder sig til virkeligheden i de overordnede genrer skønlitteratur og sagprosa. Genrer er genkendelige kommunikative størrelser, som styres af normer, der hjælper læseren til forståelse. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er opbygget og vækker forventninger, som styrker elevens forhåndsviden. Skønlitterære - eller narrative tekster - er typisk organiseret som såkaldt lineære tekster, der forventes læst i en fastlagt rækkefølge fra begyndelse til slutning. Faglitterære tekster er derimod ofte opbygget i afsnit, der kan læses i forskellig rækkefølge. Fagtekster i bredere forstand, både i trykt og i digital udgave, vil ofte være opbygget som hypertekster 9, dvs. forskellige typer af informationer organiseret ud fra en kerne og linket til hinanden, ud fra et princip om at læseren skal kunne søge flere relaterede informationer, både i bredden og i dybden. Informationerne kan optræde som tekst, grafiske illustrationer (skemaer m.v.), tegninger eller fotografier, og når teksten er i digital form, kan der indgå video og lyd og interaktive links til yderligere informationer. Denne type tekst kaldes nogle gange en multimodal tekst 10. Genrer kan igen opdeles i teksttyper normalt opereres med syv forskellige definitioner: berettende, beskrivende/informerende, forklarende, instruerende, diskuterende, argumenterende og multimodal (Bilag 4). Enkelte teksttyper dominerer i bestemte fag. Læserens evne til at gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læseteknik og hvilke læseforståelsesstrategier 11 som anvendes og har dermed stor betydning for den samlede forståelse. Noget af det, som adskiller stærke læsere fra svagere, er evnen til at tilpasse læsemåden til genre, teksttype og læseformål 12. Svage læsere læser alle tekster på samme måde og benytter altså ikke forskellige læseteknikker og læseforståelsesteknikker. At lære at læse er således også et spørgsmål om at møde og undervises i forskellige genrer. Bogstav-lyd kendskab At forbinde bogstaver (grafemer 13 ) med lyde (fonemer 14 ) er en grundlæggende afkodningsstrategi (Bilag 3), som læseren anvender ved læsning af ukendte ord. For begynderlæseren er netop lydering 15 en dominerende afkodningsstrategi, som efterhånden skaber stabile ordbilleder 16, der gør læsningen mere flydende og efterlader mere energi til at skabe mening under læsningen. Ordkendskab Et bredt og dybt ordforråd er en af de væsentligste faktorer for læseforståelsen. Fag med særlig mange faglige begreber og et specialiseret ordforråd er de naturvidenskabelige fag. Sproget i de humanistiske fag er ofte mere velkendt for eleverne, blandt andet fordi det ofte anvendes i medierne. Hvis nøgleord ikke klart er forstået, er meningen læsningen skaber, ofte uklar og diffus. Derfor er arbejdet med elevernes ordkendskab ordforråd og begrebsforståelse - et anliggende for alle lærere. Hukommelse og metabevidsthed Hukommelse og metabevidsthed har stor betydning for læserens samlede udbytte af læsningen. Hukommelse deles almindeligvis op i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen er afgørende, når læseren bearbejder informationer, f.eks. omsætter lyde til ord, ord til sætninger, sætninger til meningsfulde enheder. Langtidshukommelsen bruges til at knytte ny information an til tidligere erfaringer f.eks. ved at danne paralleller til andre tekster, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. En tekst er ikke læst, før den er forstået. Det er elevens metabevidsthed, som sætter eleven i stand til at overvåge sin forståelse af det læste. Det kaldes også at læse aktivt. Læseren med en aktiv læseindstilling ændrer teknik og strategier undervejs. 6

7 Læs mere i denne antologi. Læseglæde og læseoplevelser Læselyst er den drivkraft, som skal få eleverne motiveret til at læse, så de fortsat kan udvikle deres læsning. De allerfleste elever begynder i skolen med en stærk lyst til at lære at læse. Alligevel viser undersøgelser, at rigtig mange børn i 10-års alderen lægger bogen på hylden. 17 % af eleverne i amerikanske 4. klasser svarer, at de hellere vil rydde op end at læse en bog (Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 26). Også på Hellerup Skole er det en udfordring at understøtte gode læserutiner særligt på mellemtrinnet og i udskolingen. Lyst er fundamentalt en individuel og kompleks størrelse, men et mål for læseundervisningen er ikke desto mindre at medvirke til at skabe en livslang lyst til læsning. Motivation til læsning er et relativt nyt tema inden for læseforskning. Nyere undersøgelser (Guthrie & Coddington. Læselyst og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 27) forsøger at kortlægge såkaldte læsefremmende motivationelle faktorer. De opstiller 9 væsentlige faktorer: 1. Tydelige lærings- og kundskabsmål 2. Inddragelse af praktiske erfaringer for herigennem at fremme den indre motivation for at lære det faglige stof. 3. Grad af elevautonomi inden for læringsmålene, eksempelvis ved at eleverne inden læsning stiller spørgsmål til emnet og er med til at vælge litteratur inden for emnet. 4. Valg af interessante tekster. Elever finder en tekst interessant, hvis undervisningen forinden har skabt forforståelse for emnet, og teksterne også er differentierede i sværhedsgrad. 5. Direkte læsestrategiundervisning viser sig at være et centralt aspekt for elevernes læseengagement. En strategisk læser vælger læseteknik og læseforståelsesstrategier fleksibelt efter formålet med læsningen. 6. Samarbejdslæring i litteraturundervisningen, hvor elever diskuterer tekstindhold med hinanden og samarbejder om at løse opgaver, fremmer motivationen. 7. Feedback i form af specifikke tilbagemeldinger kombineret med positive forventninger til elevens præstationer. 8. Evaluering kan rigtig anvendt bidrage til at skabe indsigt hos eleven i forholdet mellem fremgang og egen indsats. 9. Lærerinvolvering og engagement. Opbakning og stimulering hjemmefra er afgørende for elevernes læselyst, men det er ligeledes afgørende, at vi som undervisere skaber et miljø og nogle undervisningsstrukturer, der opmuntrer eleverne til at læse. Det er de færreste børn, der af sig selv udvikler gode læsevaner og lyst. 7

8 Læseindsats i almenundervisningen og i resurseundervisningen Skolen har fokus på den forebyggende, foregribende og indgribende indsats i læseundervisningen i et koordinerende samarbejde mellem ledelsen, Sirius, læsevejledere og resurseundervisere. Forebyggende indsats For eksempel: Læsehandleplan Læsevejledere på alle trin Evalueringsplan Læsekonferencer Fokus på læsning i alle fag Faglige læsekursusforløb Læselystuger i Univers Inddragelse af it Foregribende indsats For eksempel: Lydkursus for 0.klasser Læseløft for 1. klasse VAKS for 3.klasser Læsekursus for 6. klasser Stavehold i udskolingen Indgribende indsats For eksempel: Individuelle undervisningsforløb Kompetencecenter Dyslexia Den forebyggende indsats Den forebyggende indsats er todelt: Den er dels rettet mod den enkelte elevs og de enkelte klassers løbende tilegnelse af basisfærdigheder inden for læsning og stavning. Formålet er at styrke, kvalitetsudvikle og supplere den almene undervisning i og på tværs af klasser. Derudover gennemføres en række klassebaserede læse- og stavetest (Bilag 1) i klasserne med opfølgende læsekonferencer. Her fremlægges årgangsvis de enkelte klasses samlede aktuelle læse- og staveniveau samt gives vejledning i forhold til den almene undervisning. Og dels er indsatsen rettet mod faggrupper og den enkelte faglærer med henblik på vejledning om, hvordan læseundervisning tilrettelægges i alle fag. Dette sker bl.a. ved gennemførelse af en række faglige læsekurser. Den foregribende indsats Den foregribende indsats rettes mod elever eller klasser som vurderes at have brug for en skærpet indsats for at styrke deres faglige udvikling. Denne indsats kan foregå som et samarbejde mellem hjemområdernes lærere eller mellem læsevejlederne/resurseunderviserne og lærerne. Den indgribende indsats Målet med den indgribende undervisning er at give grupper af elever med specifikke eller generelle vanskeligheder støtte til udvikling ud fra deres eget niveau i form af resurseundervisning, især med fokus på læseudvikling i alle fag. 8

9 Læsning og stavning i indskolingen At lære at læse fylder vældig meget i indskolingsbørns ønske for deres læring. Det er et vigtigt mål for Hellerup Skole at sørge for, at alle børn får mulighed for en god læse- og skriveudvikling. Traditionelt har man benyttet en læsemetodisk vej ind i skriftsproget. Først læse så skrive. Læsningens betydning skal vægtes højt, men i dag ved man, at tidlig skrivning har stor betydning for det at knække den alfabetiske kode. Læsning og skrivning er parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression i indskolingen. At læse er at afkode det skrevne, mens at stave er at kode det talte sprog. At lydstave (børnestave) er en god og legende vej ind i skriftsproget og ofte en nemmere proces for eleverne at håndtere lydene gennem. Eleverne skal undervises direkte i forskellige afkodningsstrategier (Bilag 3), så de gradvist oplever en fleksibel mestring under læseprocessen. Afkodningsstrategier i læsningen er f.eks. anvendelse af forlyd, lydering, ordbilleder (visuelle og fonologiske), bogstavklynger, stavelsesdeling, morfemdeling 17. En grundbog om læsedidaktik for undervisere i indskolingen. At lære at læse åbner et enestående univers for eleven. Det skal vi understøtte løbende. I indskolingen bruger eleverne ofte al deres opmærksomhed på selve bogstav-lyd arbejdet, så forståelsen af det læste følger ikke altid med. Der er oplæsning en central aktivitet i indskolingen. Den entusiasme, interesse og glæde, vi udviser, når vi læser for børn, smitter! Læsning er et tænkearbejde, og også i indskolingen er læseforståelse et centralt element i undervisningen. Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som har til formål at skabe mening under læsning. Der arbejdes med læsemåder (at læse for at gøre, opleve eller lære) og før-, under- og efterlæseaktiviteter. Differentiering At lære at læse er en af de største udfordringer et indskolingsbarn endnu har mødt. Også derfor er det vigtigt, at dansklæreren har blik for den enkelte elevs skriftsproglige udvikling og planlægger undervisningen, så alle elever møder passende udfordringer. Er læsematerialet for vanskeligt henstilles eleven til tilfældige gætterier. Er læsematerialet for let vil træningen ikke medvirke til fortsat udvikling. En generel hovedregel er, at rigtighedsprocenten for elevens selvstændige læsning skal være 90 %, mens rigtighedsprocenten på undervisningstekster kan nærme sig de 80 %. Forældreindflydelse Af Ingvar Lundberg, som kan For at skabe de bedste muligheder for barnets læse- og staveudvikling kan forældrene inspirere til kortlægning af i samarbejde med skolen bidrage med meget. Sat på spidsen er forældrene barnets første den enkelte elev. læselærer. Barnet har brug for mange erfaringer med skriftsproget og megen træning. At læse hjemme 20 minutter dagligt er en væsentlig forudsætning for en ubesværet læseudvikling gennem hele skoleforløbet. For at få forældrene på banen i arbejdet er det vigtigt, at vi tydeligt kommunikerer mål for læseundervisningen og deres rolle heri. 9

10 Læsning på 0. årgang Typiske kendetegn Når børn begynder i skole har de lyst til at kaste sig ud i skriftens univers. Der er vældig stor forskel på de færdigheder børnene har, når de begynder i skole. Nogle kan få bogstaver, mens andre er klar til at eksperimentere med hele alfabetet. Børn nyder at lege med skriblerier, lydstavning og læsning. Efterhånden som bogstaverne mestres begynder lydstavningen. At stave sig ind i skriften er en god vej for børn på dette udviklingstrin. Her kodes et velkendt mundtligt ord med skriftlige bogstaver. Skriftsproglige mål efter 0. klasse Afkodning Eleverne skal.. Læseforståelse Eleverne skal.. Skrivning Eleverne skal.. Lære de tre alfabeter (Bogstavnavn, bogstavslyd (fonem) og bogstavform (grafem) Eksperimentere med at læse små tekster Lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord Trinmål Samtale om indholdet i tekster Lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold Videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse. Lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation Bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse Kende den korrekte læseretning Rime på egen hånd Kunne klappe i stavelser Vide hvad en sætning, et ord, en stavelse, en lyd er. Begynde at skille ord af i lyde gennem langsom artikulation (smage på ordet/robotstemme) Stifte bekendtskab med begreberne: vokal, konsonant, stavelse og sætning. Kunne sige lydene i to- og trelydsord Lokal præcisering Have en masse, spændende oplæsning, så de oplever læsning som et middel til oplevelse og viden Arbejde med meddigtning/videredigtning i fælles litterære samtaler Arbejde med læseforståelsesstrategier ved at forudsige indhold ud fra overskrift, illustrationer, stille spørgsmål til teksten, digte videre på en fortælling Tale med om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Gennem dialogisk oplæsning lære at lytte aktivt til og undre sig over en fortælling Eksperimentere med skriblerier og børnestavning Kan skrive de små og store bogstaver med fokus på den korrekte skriveretning Lære skriveretningen for store og små bogstaver Kunne stave ord med to- og trelydsord Eksperimentere med et enkelt multimedieværktøj f.eks. Den talende bog Lave mundtlige boganmeldelser for hinanden Videreudvikle et stort, aktivt ordforråd Arbejde med lydsyntese ved legelæsning af overskuelige bøger Stifte bekendtskab med Univers lære hvor de kan finde bøger og at bibbe ind og ud. Kunne læse småord 10

11 Aktiviteter På 0.klassetrin er formålet at styrke og udvikle den enkelte elevens sproglige og skriftsproglige færdigheder i en eksperimenterende og legende læseforberedende undervisning. Området hvor 0. klasse bor fyldes med billedbøger, visuel anskueliggørelser samt taktile bogstav- og talmaterialer, som en forudsætning for lege med skrivning og læsning (magnetbogstaver, ordkort, brevpapir osv.) Hjemmet informeres løbende deres store betydning for elevens sproglige og skriftsproglige udvikling. En folder om børnestavning er udarbejdet af læsevejlederne og kan omdeles. Elever skal lære Univers at kende. De skal lære at låne bøger med hjem og aflevere dem igen, og de skal introduceres til Univers lyttestationer. Anbefalelsesværdige materialer Fælles materialer Indscannede billedbøger Big books Troldene i eventyrskoven Gyserslottet Filurkatten Læsning på spil/mere læsning på spil Alfabetet på tapetet Sproglege Individuelle materialer Lydrette læseletbøger Lær bogstaverne med hele kroppen Brug låget - med forlyde Pirathæfterne It-materialer Alf og alfabetet Den talende bog CD-ORD Faste tiltag mulige aktiviteter I september afholdes en læsekonference med læsevejlederen, ledelsen, talepædagog og børnehaveklasseledere. Formålet er her at skabe et overblik over klassernes faglige udgangspunkt. I marts afholdes endnu en læsekonference med læsevejlederen, resurseundervisningskoordinatoren, bibliotekaren og it-vejlederen. Formålet er her at samle op på klassernes udvikling og iværksætte passende indsatser inden skoleårets afslutning, herunder et lydkursus på 20 lektioner for de elever, som har brug for lidt ekstra opmærksomhed. I foråret afholdes i Univers en læseuge for indskolingen, hvor der for 0. klassetrin blandt andet arbejdes med dialogisk oplæsning. Man kan booke et forløb i dialogisk oplæsning på 15 lektioner med Gigga. Fokus er at skabe opmærksomhed på videreudviklingen af et aktivt ordforråd i arbejdet med billedbogen. Evaluering I august foretages en sproglig vurdering af børnene af læsevejlederen (Læseevaluering på begyndertrinnet; Store bogstaver, Vokaler og Find billedet), således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling. I foråret på 0. klassetrin evalueres barnets formelle og funktionelle bogstavkendskab af læsevejlederen (Læsning på begyndertrinnet; Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel). 11

12 Læsning på 1. årgang Typiske kendetegn Eleven er ved at udvikle læsefærdigheder ved læsning af overvejende lydrette tekster med få ord og høj grad af billedstøtte. Eleven bruger ofte lydering og visuelle ordbilleder som afkodningsstrategi. Stavning er overvejende lydret. Selve afkodningen kræver stor opmærksomhed for eleven og forståelsen bliver derfor sekundær. Derfor er oplæsning af f.eks. indscannede billedbøger et godt udgangspunkt for samtaler om det læste. Skriftsproglige mål efter 1. klasse Afkodning Eleverne skal.. Læseforståelse Eleverne skal.. Stavning Eleverne skal.. Anvende alfabetet funktionelt Træne afkodningsstrategier Lære at bogstaver har flere lyde Læse lix 3-7 i løbet af skoleåret med forståelse Trinmål Udvikle deres ordforråd og begreber Søge forklaring på ukendte ord Læse enkle, kendte tekster op Bruge enkle læseforståelsesstrategier f.eks. ved at genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Stave til lydrette og hyppige ord i egen tekster Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, Udvikle begyndende læserutiner Skelne mellem vokaler og konsonanter Identifikation af for-, ind- og udlyd Udvikle sikkerhed i skriftens lydprincip i læsning arbejde med korrekt afkodning og syntese af lydene Træne enkle principper for bogstavfølger fx e i udlyd Træne afkodningsstrategierne helord, lydering og stavelsesdeling og være bevidste om at anvende dem fleksibelt under læsningen Lokal præcisering Arbejde med udviklingen af et aktivt og rigt begrebs- og ordforråd gennem drama, rim og remser, fortælling og højtlæsning Introduceres til Univers opdeling af bøger i fakta og fiktion. Arbejde med meddigtning/videredigtning i fælles litterære samtaler Arbejde med læseforståelsesstrategier ved at forudsige indhold ud fra overskrift, illustrationer, stille spørgsmål til teksten, arbejde med at vurdere det læste fx ved boganmeldelser på Elevintra Stave vha. lydering (børnestavning) egne tekster og herigennem få en fortrolighed med lydprincippet. Lære at meddele sig gennem tekst og tegning Skrive tekster på computeren Skrive små og store bogstaver i rigtig form/højde med korrekt skriveretning og et funktionelt greb Dele ord op i stavelser og forsøge at fastholde dette i stavningen (stavetrin 1) Tale med om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Få gode læserutiner ved at læse hver dag både i skolen og hjemme

13 Anbefalelsesværdige materialer Fællesmaterialer Tid til dansk Nisserne i Ådal Den første læsning Tusind pølser Læsemesteren Big books Indscannede billedbøger Individuelle materialer Lær bogstaverne med hele kroppen Lydrette småbøger Billedbøger Brug låget Stavetrappen It- materialer 10-finger Alf og alfabetet Billedordbogen - dansk CD-ORD Den talende bog Læselandet 2 Faste tiltag mulige aktiviteter På baggrund af efterårets læseevaluering afholder læsevejlederen en læsekonference, hvor ledelsen, resursecenterleder, bibliotekar it-vejleder samt dansklærere på 1. årgang deltager. Efter læsekonferencen iværksættes et læseløft på 20 lektioner for de elever, som endnu ikke mestrer et funktionelt bogstavkendskab. I foråret afholdes i Univers en læseuge for indskolingen for at skabe fokus på læsetræningens betydning. Man kan booke et forløb i dialogisk oplæsning på 15 lektioner med Gigga. Fokus er at skabe opmærksomhed på videreudviklingen af et aktivt ordforråd i arbejdet med billedbogen. Evaluering I november og maj evalueres elevernes læsning med enkeltordslæseprøven OS64. Derudover kan læsemåleren anvendes i sidste halvdel af skoleåret til at tydeliggøre fremgang i sværhedsgrad målt ved lix og læsehastighed. Elevernes læsning kan blive lixet i Univers. 13

14 Læsning på 2. årgang Typiske kendetegn Eleverne anvender under læsningen fleksibelt forskellige afkodningsstrategier i en efterhånden mere flydende og funktionel læsning. Fokus kan nu i højere grad af læseren rettes mod forståelsen af det læste. Læsningen bæger præg af flere stabile ordbilleder baseret på tidligere lyderingserfaringer. Afkodningen kræver dog fortsat opmærksomhed og afkodningsstrategien at anvende sætningen trænes. Eleven skal gerne kunne læse aktivt og stoppe op, hvis læsningen ikke umiddelbart bringer forståelse med sig. Skriftsproglige mål efter 2. klasse Afkodning Eleverne skal.. Læseforståelse Eleverne skal.. Stavning Eleverne skal.. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 17 ord pr. 10 sek. Trinmål Udvikle deres ordforråd, begreber og faglige udtryk Søge forklaring på ukendte ord Læse enkle, kendte tekster op med god artikulation Bruge enkle læseforståelsesstrategier Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Stave til lydrette og hyppige ord i egen tekster Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Udtrykke egen forståelse af tekster Udvikle begyndende læserutiner Læse ukendte, lette og alderssvarende tekster; både fag- og skønlitteratur Læse lix 7-12 i løbet af skoleåret Anvende elementære afkodningsstrategierne helord, lydering, stavelsesdeling, syntaks og begyndende morfemdeling. Lokal præcisering Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning gav det mening? Være bevidst om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, film,.f.eks på Elevintra Arbejde med aktivt at anvende læseforståelsesstrategier: forudsige indhold, stille spørgsmål undervejs, genfortælle indhold, skrive om læseerfaringer Forholde sig grammatisk til sproget gennem arbejdet med ordklasser Arbejde med grammatiske begreber som ord, sætning, perioder og tegnsætning (punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn, anførselstegn) Anvende stavelsesdeling i stavning Arbejde videre med stavning fra fokus på lydret stavning til simple staveregler (stavetrin 2-3). Kende ordklassen navneord Deltage i at søge forklaringer på ord i ordbøger Bruge computeren som arbejdsredskab Eleverne skal være bevidste om anvendelsen af afkodningsstrategier under læsningen Få gode læserutiner ved at læse hver dag både i skolen og hjemme Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed 14

15 Mål for læsning i fagene Matematik modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog Aktiviteter Rummet skal indrettes så det inspirerer til læse- og skriveoplevelser. Udvalget af læsematerialer bør være bredt, så eleverne både læser fag- og skønlitteratur. På dette klassetrin kan det anbefales at indlede undervisning i faglig læsning at læse for at lære. Det er fortsat vigtigt, at læsning og skrivning går hånd i hånd. Lærerens oplæsning er fortsat en central del af undervisningen, (inspirerer, øger ordforråd, gode lyttevaner, giver bedre forforståelse ). Univers kan udlevere lister med gode bøger til selvstændig læsning og oplæsning hjemme. Anbefalelsesværdige materialer Fælles materialer Frøken Ignora Zakarias De små fagbøger Kuffertbøgerne Individuelle materialer Stavetrappen Brug låget Læsning på spil It- materialer 10-finger Billedordbogen - dansk CD-ORD Den talende bog Læsehuset Læselandet 2 Faste tiltag mulige aktiviteter På baggrund af efterårets læseevaluering afholder læsevejlederen en læsekonference, hvor ledelsen, resursecenterleder, bibliotekar it-vejleder samt dansklærere på 2. årgang deltager. I foråret afholdes i Univers en læseuge for indskolingen for at skabe fokus på læsetræningens betydning. Efter majevalueringen på 1. klassetrin samles en gruppe elever fra 2. klasserne til et fælles læsekursus begyndende lige efter sommerferien. Evaluering I november evalueres elevernes læseforståelse og anvendelse af det lydrette princip i stavning med MiniSL2. I maj evalueres elevernes læsning med enkeltordslæseprøven OS120. Om foråret skal elever på 2. klassetrin deltage i en elektronisk national læsetest, hvor færdigheder inden for afkodning, tekstforståelse og sprogforståelse evalueres. Læsevejlederne bistår gerne dansklærerne med at introducere eleverne for testen og vejleder efterfølgende med henblik på fremadrettet brug af det enkelte barns testresultat. Løbende opfølgning af det enkelte barns læseudvikling er særdeles vigtigt. Læsemåleren kan tydeliggøre elevens fremgang i sværhedsgrad målt ved lix og læsehastighed. Elevernes læsning kan blive lixet i Univers. 15

16 Læsning på 3. årgang Typiske kendetegn Læsere på dette klassetrin skal gerne opleve en flydende læsning med en god forståelse. Læseren har nu et fundament af funktionelle afkodningsstrategier, som kan anvendes fleksibelt og automatiseret. Læsningen skal gerne omfatte varierede teksttyper både skøn- og faglitteratur, og udgøre i et væsentlig større omfang end tidligere. Nu skal der læses kapitelbøger. Fokus er nu både på læsesikkerhed og hastighed. Skriftsproglige mål efter 3. klasse Afkodning Eleverne skal.. Læseforståelse Eleverne skal.. Stavning Eleverne skal.. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Læse med en hastighed på 20 ord pr. 10 sek. Læse ukendte, lette og alderssvarende tekster; både fag- og skønlitteratur Læse lix i løbet af skoleåret Trinmål Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Bruge forskellige læseforståelsesstrategier Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning Stave med større og større korrekthed Skrive med sammenbunden og funktionel håndskrift Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Kende forskellige læseteknikker Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med bevidsthed om eget udbytte Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Konsolideret anvendelse af afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, og morfemdeling Lokal præcisering Undervisning i aktiv læsning, hvor børnene retter egen læsning gav det mening? Være bevidst om læseformål at læse for at lære, opleve eller gøre Arbejde med korrekt stavning og lydfølgeregler f.eks. vokaler der snyder (vokaltrappe), stumme og hyppige endelser på ordklasser (stavetrin 3). Arbejde med aktivt at anvende læseforståelsesstrategier som nøgleord, noter, begrebskort og referat Arbejde med læseteknikkerne punktlæsning, skimning og nærlæsning Få gode læserutiner ved at læse hver dag både hjemme og i skolen Kende ordklasserne navneord inklusiv egennavne, udsagnsord og tillægsord samt stave endelser korrekt 16

17 Mål for læsning i fagene Matematik modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog Historie opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Anbefalelsesværdige materialer Fælles materialer De små fagbøger 101 måder at bearbejde en bog Gid du brækker benene Pigen uden arme Helge der ik ku vælge Når bogstaverne mødes Individuelle materialer Billy i bogen (læsekursus) Læsetaklinger Træningshæfte om vokalglidninger Brug låger It- materialer 10-finger Billedordbogen - dansk CD-ORD Læsehuset Læselandet 2 Faste tiltag mulige aktiviteter På baggrund af efterårets læseevaluering afholder læsevejlederen en læsekonference, hvor ledelsen, resursecenterleder, bibliotekar it-vejleder samt dansklærere på 3. årgang deltager. Først på skoleåret dannes en gruppe på tværs af 3.klasserne til holdundervisning i afkodningsstrategier i elevernes individuelle tid. Forløbet er baseret på undervisningsprogrammet VAKS, som spænder over 75 lektioner. I foråret afholdes i Univers en læseuge for indskolingen for at skabe fokus på læsetræningens betydning. Evaluering I november og maj evalueres elevernes læsning med sætningslæseprøven SL60. Derudover kan staveprøven ST3 laves med klassen. Den viser en enkelte elevs staveudvikling samt klassens. Løbende opfølgning af den enkelte elevs læseudvikling er særdeles vigtig. Læsemåleren kan tydeliggøre elevens fremgang i sværhedsgrad målt ved lix og læsehastighed. Elevernes læsning kan blive lixet i Univers. 17

18 Læseforståelse vi har flere spændende bøger om teori og praksis, som du kan finde i Univers. Læsning og stavning på mellemtrinnet Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber på mellemtrinnet. Eleverne på mellemtrinnet skal opmuntres til at læse meget. Nu konsolideres og automatiseres læsningen, ved at eleverne læser meget og læser varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Elevernes selvstændige læsning bør i hvert fald indbefatte læsning af mindst en roman eller tilsvarende tekstmængde om måneden gennem hele skoleforløbet Fælles Mål Dansk s.. 41 På mellemtrinnet er det vigtigt fortsat at fokusere på både læsetræning og læseundervisning. Her begyndes den videregående læseundervisning, efter at koden er knækket, som især handler om at udvikle fleksible og formålstjenlige læseforståelsesstrategier og teknikker. Termer som læseformål og genrekendskab er centrale. Der introduceres forskellige læseteknikker, og der arbejdes målrettet med læseformål (at læse for at gøre, opleve, lære). I dansk undervises eleverne systematisk i læseforståelsesstrategier; før-, - under og efter læsningen (Bilag 5) på varierende teksttyper af voksende kompleksitet og sværhedsgrad. Metoderne anvendes i tekstfag, hvor den faglige læsning prioriteres. I dansk lægges grundlaget for at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder. Fælles Mål Dansk s. 35 Fra mellemtrinnet og videre op bliver sproget og teksterne i de forskellige fag stadig mere specialiserede. Et stort og varieret udbud af læsestof inddrages i undervisningen, for at styrke både elevens ordforråd og viden om tekster, men også sikre en træning af forskellige læseteknikker. Læsevaner og læseinteresse drøftes løbende med og mellem eleverne og forældrene. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier (Bilag 6). 1. Hukommelsesstrategier bruges til at forstå og huske tekstens indhold. Det kan handle om genlæsning, understregning, notatteknik og betydningsbærende nøgleord. 2. Organiseringsstrategier bruges til at sammenfatte og ordne tekstens indhold for at skaffe sig et overblik over betydningen. Eleverne skal lære at anvende visuelle teknikker som begrebskort, mindmap, kompositionsværktøjer m.v. afhængig af tekstens genre. 3. Elaboreringsstrategier sigter mod at kombinere læserens viden med teksten indhold. Her kan eleven notere spørgsmål ned undervejs i læsningen, anvende VØL model m.v. 4. Overvågningsstrategier drejer sig om elevens bevidsthed om egen forståelse under læsningen. Eleven stiller forståelsesspørgsmål undervejs i læsningen, skrivelæser, genlæser, understreger væsentlige passager, slår ord op, supplerer sin viden fra andre kilder. 18

19 Læseundervisningens sigte er overordnet at eleverne udvikler sig til at blive strategiske læsere. Eleverne skal have indsigt i, hvilke læseteknikker og forståelsesstrategier, der findes. De skal være bevidste om, hvornår og hvordan strategierne anvendes samt vælge de fremgangsmåder, som virker befordrende for deres læseformål. Stavning Den store indsats på staveområdet skal ligge på mellemtrinnet. Stavefærdigheder udvikles i forskelligt tempo. Nogle elever kan allerede i indskolingen være nået langt, mens andre stadig på mellemtrinnet kan have vanskeligt ved simple fonetiske forbindelser. Staveudviklingen hos eleverne er ofte præget af en generel regelmæssighed og kan beskrives gennem Mette Zieglers staveudviklingsmodel (nedenstående). Den beskriver karakteristika på de forskellige udviklingstrin og nærmeste udviklingszone. Et inspirerende og overskueligt materiale om stavning, som er fyldt med ideer og kopimateriale. Trin 4 Morfemer Trin 1 Sproglig opmærksomhed d) Gengive stavelser c)lave sammensatte ord b)gengive antal lyde i ord a)omsætte lyde til bogstaver Trin 2 Lydret stavning f) Stavelsesdele e)finde (prikke) vokaler d) Skrive en vokal i hver stavelse c)gengive bogstaver i korrekt rækkefølge b)bruge lydrette vokaler og konsonanter a)stave højfrekvente ord korrekt Trin 3 Lydfølgeregler i) Bruge stumt h-d-g-v h) Anvende kort vokal med stumme bogstaver g)anvende kort vokal med dobbeltkonsonant f)vide at kort vokal er ofte ikke lydret e)skelne mellem kort og lang vokal d)anvende konsonantforbindelser c) Stave mange høj frekvente ord korrekt b) Skelne mellem forvekslingskonsonanter a) Udpege ikke lydrette bogstaver i et ord j) Anvende viden om et eller flere ord er sammensat eller består af flere ord k)stave afledningsendelser j)stave forstavelser i)anvende og stave tider korrekt h)skelne mellem endelserne ene og ende g)anvende stedord korrekt f)stave tillægsords endelser e)stave navneords endelser d)stave udsagnsords endelser c)genkende almindelige afledningsmorfemer (-ning,- else, for-, af-) b)sammensætte ord korrekt med kitmorfemer (-s,-e) a)dele ord i stamform og endelser Trin 5 Beherskelse i)anvende almindelige forkortelser h)anvende korrekte bøjningsformer g)stave fremmedord korrekt f)anvende ordbog e)skelne mellem fremmedord på sjon og angse d)skelne mellem nogen & nogle og at & og c)vide om ord står alene eller er sat sammen b)skelne mellem ligge/lægge, sidde/sætte a)skelne mellem hans/sin Udarbejdet på baggrund af Staveraketten, Elsebeth Otzen & Når bogstaverne mødes, Grete Wiemann Borregaard 19

20 Læsning på 4. årgang Skriftsproglige mål efter 4. klasse Afkodning Eleverne skal.. Læseforståelse Eleverne skal.. Stavning Eleverne skal.. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Øge læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype Tilpasse læsehastighed til læseformål Læse aldersvarende tekster med en hastighed på 25 ord pr. 10 sek. Trinmål Videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning Bruge forskellige læseforståelsesstrategier Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning Skrive med sammenbunden og funktionel håndskrift Vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser Anvende stavekontrol og ordforslagsprogrammer Kende forskellige læseteknikker Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Læse med bevidsthed om eget udbytte Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Læse lix i løbet af skoleåret Udvise sikkerhed i elementære afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, morfemdeling Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed Lokal præcisering Arbejde med anmeldelser af bøger, spil, film.. fx på Elevintra Læse selvstændigt dagligt for at opnå gode læsevaner (minimum et værk om måneden) Arbejde med læseforståelsesstrategier, særligt hukommelsesstrategier som referat, notater, nøgelord. Undervisning i aktiv læsning, hvor eleverne retter fokus mod egen læsning gav det mening? Bevidsthed om læseteknikker:ne punktlæsning, skimning og nærlæsning Forholde sig grammatisk til sproget gennem arbejdet med tegnsætning, store/små bogstaver og sætningsstrukturer som udsagnsled/grundled.. Kende ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord samt stedord. Arbejde med staveregler f.eks. vokaler der snyder (kunne skelne ml. kort og lang vokal), konsonantfordobling, ordklassernes endelser, sammensatte ord og stumme bogstaver (d,h,g,v) (stavetrin 3). Arbejde med alfabetisering gennem ordbøger med fokus på ordkendskab og -betydning 20

21 Mål for læsning i fagene Matematik læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Natur/teknik anvende faglig læsning Engelsk forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier Historie opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Anbefalelsesværdige materialer Fælles materialer Læs til! Gid du brækker benene Pigen uden arme Helge der ik ku vælge Fandango (Syntetisk tale) Individuelle materialer Brug låget Ord der betyder noget Når bogstaverne mødes Træningshæfter: vokalglidninger, stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter, morfemer It- materialer Billedordbogen - dansk og engelsk CD-ORD Diktatværkstedet - niveau 2 Læsehuset Faste tiltag mulige aktiviteter På baggrund af forårets læseevaluering og efterårets staveevaluering afholder læsevejlederen en læsekonference, hvor ledelsen, resursecenterleder, bibliotekar it-vejleder samt dansklærere på 4. årgang deltager. I foråret afholdes i Univers en læselystuge for mellemtrinnet, hvor fokus er at skabe motivation til nye fælles læseoplevelser. Klasserne kan booke et forløb hos læsevejlederen om læseteknikker og læseforståelsesstrategier. Evaluering I begyndelsen af skoleåret laver klasserne staveprøven ST4, som kortlægger den enkelte og klassens staveudvikling. Staveprøven er lagt allerede i begyndelsen af skoleåret, da klasserne i forbindelse med skiftet til et nyt hjemområde ligeledes ofte skifter dansklærer. Om foråret skal elever på 4. klassetrin deltage i en elektronisk national læsetest, hvor færdigheder inden for afkodning, tekstforståelse og sprogforståelse evalueres. Læsevejlederne bistår dansklærerne med at introducere eleverne for testen og vejleder efterfølgende dansklærerne med henblik på fremadrettet brug af den enkelte elevs testresultat. 21

22 Læsning på 5. årgang Skriftsproglige mål efter 5. klasse Afkodning Eleverne skal.. Læseforståelse Eleverne skal.. Stavning Eleverne skal.. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper Løbende øge læsehastighed med bevidsthed om læseformål og teksttype Læse en alderssvarende tekst med en hastighed på 30 ord pr 10 sek Læse lix i løbet af skoleåret Trinmål Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning Bruge varierende læseforståelsesstrategier Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekt bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning Skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift Skelne mellem hel- og ledsætning, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget Anvende forskellige læseteknikker Tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Kunne anvende stavekontrol og ordforslagsprogrammer Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur Udvise sikkerhed i elementære afkodningsstrategier lydering, stavelsesdeling, morfemdeling Lokal præcisering Kunne bruge varierede læseforståelsesstrategier; stille spørgsmål undervejs, opsummere med egne ord, skrive notater, anvende visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort Fokus på grammatiske begreber som udsagnsled, grundled, genstandsled, omsagnsled til grundled samt sætningsstrukturerne hovedsætning og ledsætning. Anvende læseteknikkerne orienteringslæsning, nærlæsning, punktlæsning og skimning. Arbejde med alfabetisering gennem ordbøger med fokus på ordkendskab og -betydning Derudover arbejdes med tiderne nutid, datid og førnutid. Deltage i formel læsetræning med fokus på rigtighed samt hastighed Kende ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord, stedord, forholdsord og henførende stedord. Arbejde med tegnsætning med fokus på kommatering. Anvende staveregler om vokalglidninger, kunne dele ord i morfemer, stave ordklassers endelser, nutids r, forkortelser og sammensætninger af ord (stavetrin 4). 22

23 Mål for læsning i fagene Matematik læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Natur/teknik anvende faglig læsning forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver Engelsk forstå korte, sprogligt enkle skrevne tekster om nære emner eventuelt med støtte i lyd- og billedmedier Historie opsøge viden om fortiden i forskellige typer medier Anbefalelsesværdige materialer Fælles materialer Læs til! Læs med! Fandango (Syntetisk tale) Gid du brækker benene Pigen uden arme Helge der ik ku vælge Individuelle materialer Brug låget Ord der betyder noget Når bogstaverne mødes Træningshæfter: vokalglidninger, stumme bogstaver, dobbeltkonsonanter, morfemer It- materialer CD-ORD Diktatværkstedet - niveau 2 Læsehuset Faste tiltag mulige aktiviteter På baggrund af sommerens læseevaluering og efterårets staveevaluering samt LÆS5 afholder læsevejlederen en læsekonference, hvor ledelsen, resursecenterleder, bibliotekar it-vejleder samt dansklærere på 5. årgang deltager. I foråret afholdes i Univers en læselystuge for mellemtrinnet, hvor fokus er at skabe motivation til nye, fælles læseoplevelser. Klasserne kan booke et forløb hos læsevejlederen om læseteknikker og læseforståelsesstrategier. Evaluering I februar evalueres 5. klasse elevernes læseforståelse med LÆS5 og deres staveudvikling evalueres med ST5. 23

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Rolf Krake Skolens handleplan for læsning

Rolf Krake Skolens handleplan for læsning Rolf Krake Skolens handleplan for læsning Udarbejdet af læsevejlederne, skoleåret 2011/2012 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 og 2 Baggrund for handleplanen i Holstebro Kommune side 3 Mål

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Indskoling For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Herskindskolen Indhold Overordnet målsætning for læseområdet:... 3 Delmål:... 3 At skabe en stærk læsekultur og et højt læseniveau på skolen... 3 Forældresamarbejde... 3 Mål, indsats

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99 17 34 25 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleporten.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning på Snedsted Skole... 3 Fælles Mål / Hvad skal

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Handleplan for læsning på Holmsland Skole

Handleplan for læsning på Holmsland Skole Handleplan for læsning på Holmsland Skole Holmsland Skole Indholdsfortegnelse Indledning...5 Forventninger til forældre...6 Læsning i børnehaveklassen...7 Formål...7 Mål...7 Det skrevne sprog...7 Aktiviteter...7

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Seminarieskolen Læsepolitik

Seminarieskolen Læsepolitik Seminarieskolen Læsepolitik Gennem de seneste år har PISA undersøgelserne vist, at danske børn læser dårligere, end børn fra de lande vi normalt sammenligner os med. Udover dette er der sket ændringer

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside: Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk

Læs mere