RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RehabiliteringsCenter for Muskelsvind"

Transkript

1 RehabiliteringsCenter Virksomhed og mål Resume 2 Formål 4 Rehabilitering 8 Udvikling 11 Organisation 15 Bilagsoversigt 17

2 Resume Denne virksomhedsbeskrivelse er formuleret af RehabiliteringsCenter s medarbejdere i dialog med centrets bestyrelse. Beskrivelsen er medarbejdernes faglige fortolkning og forståelse af den opgave, som bestyrelsen stiller, og som overordnet er angivet i centrets vedtægter, i driftsoverenskomsten med amterne og i lovgivningen vedrørende de private specialsygehuse. Beskrivelsen er dannet gennem en række intensive diskussioner, som har involveret samtlige medarbejdere i RehabiliteringsCenter på fire møder over et halvt år. Den skal ses som et dynamisk redskab, for centret og omverdenen bevæger sig hele tiden, og derfor vil beskrivelsen blive justeret en gang årligt og revideret hvert tredje år. Beskrivelsen udfylder rummet mellem vision og budget. Politikere og bestyrelse laver lovene for centrets virksomhed ud fra værdier og visioner, som denne beskrivelse ikke har til opgave at diskutere. Det løbende, daglige arbejde er heller ikke emnet, for det fremgår i detaljer af budgetrapporter og projektbeskrivelser. Hovedemnet er rehabilitering i praksis. Rehabilitering er et begreb, som til stadighed endevendes af fagpersoner på sundheds- og socialområdet, herunder af medarbejderne i RehabiliteringsCenter. I denne beskrivelse er selve definitionen på rehabilitering imidlertid ikke sat til diskussion, men ordret kopieret fra den nationale hvidbog om rehabilitering, der udkom i efteråret Dette valg er gjort for ikke at bruge unødigt mange kræfter på en teoretisk afklaring, men i stedet fokusere på, hvordan vi i RehabiliteringsCenter forstår vores arbejde, og hvad vi vil med det. Hvert kapitel munder ud i en række konkrete delmål, som skal nås indenfor de næste tre år: Det skal afklares, om RehabiliteringsCenter bør iværksætte en opsøgende indsats overfor en række neuromuskulære diagnoser, for eksempel polyneuropatier, som ikke i dag er omfattet af centrets tilbud. 2

3 Diagnosen på alle brugere i RehabiliteringsCenter skal, i det omfang det er muligt, verificeres genetisk. Kriterier for, hvornår brugeren bør tilbydes hvilke ydelser, skal beskrives tydeligere, for eksempel i form af flere referenceprogrammer. Det skal undersøges, om der er brugergrupper, som ikke modtager eller tilbydes ydelser, de bør tilbydes. RehabiliteringsCenter s skal have en hjemmeside, der understøtter national og international formidling af viden mellem fagpersoner. Data i RehabiliteringsCenter s ambulatoriefunktion for personer med Duchennes muskeldystrofi skal evalueres. Det skal vurderes, om virksomhedsbeskrivelsen skal udbygges med selvstændige kapitler om kommunikation og kvalitetssikring. Virksomhedsbeskrivelsen skal justeres en gang årligt og revideres senest ved udgangen af

4 Formål Baggrund RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus for personer med neuromuskulære og beslægtede sygdomme, grundlagt af patientforeningen Muskelsvindfonden i Staten betaler centrets drift, og alle ydelser er gratis for brugerne. RehabiliteringsCenter begyndte som et udviklingsprojekt med det formål at forbedre og ensarte behandling af muskelsvind i Danmark. Gennem en opsøgende registrering af personer med neuromuskulære sygdomme og en grundig beskrivelse af personernes sygdomsfølger og egne ønsker til behandling og støtte udviklede man viden, der lagde grunden til en forbedret rehabilitering. I 1992 besluttede Folketinget, at staten fremover ville finansiere RehabiliteringsCenter for Muskelsvind og en række andre private specialsygehuse. Sundhedsstyrelsen konkluderede i den forbindelse i en analyse, at RehabiliteringsCenter sikrede en koordineret udnyttelse af ressourcer og behandlingsmuligheder for patienter med muskelsvind og varetog opgaver, som ikke blev udført andre steder i sundheds- eller socialsektoren. RehabiliteringsCenter er en selvejende institution, og centrets opgaver er reguleret gennem vedtægterne og en aftale med amtskommunerne. Det fremgår, at personer med muskelsvind og andre neuromuskulære sygdomme via en geografisk ensartet visitering og et nært samarbejde med hospitaler og social- og sundhedsmyndighederne skal tilbydes vejledning og behandling gennem drift af et eller flere centre. Det offentlige behandlingssystem kan konsultere centret, som skal besidde en ekspertise, der er på niveau med den nationale og internationale udvikling i behandlingsmulighederne. RehabiliteringsCenter havde pr. 1. januar brugere fordelt på 36 diagnoser. De 10 største diagnosegrupper talte personer svarende til 83 procent af brugerne. De øvrige 296 brugere fordelte sig på 26 diagnosegrupper med 1-37 personer. Der er stor forskel på hvor stor en andel af det totale antal personer med en given diagnose, der er tilknyttet RehabiliteringsCenter. Andelen blandt de 10 største diagnosegrupper svinger mellem 26 og 100 procent, hvilket afspejler, at nogle diagnoser er mere behandlingskrævende end andre, men også at der betydelig forskel på sygdomsforløbet indenfor 4

5 den enkelte diagnose (figur 1). Det skal understreges, at det totale antal personer med de respektive diagnoser er et skøn, der bygger på anerkendte epidemiologiske studier. Som det ses i figur 1 har RehabiliteringsCenter flere personer med Beckers og limb-girdle muskeldystrofi, end man ville forvente, der totalt findes i Danmark. Det kan skyldes, at personerne lever længere i Danmark, eller at der diagnosticeres flere end i andre lande, eller at der faktisk er flere her i landet med de pågældende sygdomme. Men det kan også skyldes, at nogle af RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds brugere er fejldiagnosticeret. En udførlig oversigt over diagnosernes prævalens og incidens med videnskabelige referencer er samlet i tabel 1 (bilag 1). Antal personer i de 10 største diagnosegrupper i RehabiliteringsCenter samt det skønnede totale antal med diagnosen i Danmark Antal RehabiliteringsCenter Totalt i Danmark Amyotrofisk lateral sklerosis Beckers muscular dystrophy Duchennes muscular dystrophy Dystrophia myotonica Facioscapulohumeral muscular dystrophy Hereditary sensory and motor neuropathy Congenital muscular dystrophy Limb-girdle muscular dystrophy Myasthenia gravis Spinal muscular atrophy Diagnose Ordet muskelsvind afgrænser ikke i sig selv RehabiliteringCenter s brugere og målgrupper, idet svind af muskelvæv forekommer ved mange andre typer sygdomme. Det er heller ikke alle neuromuskulære sygdomme, som er repræsenteret i centret. Nogle er omfattet af andre behandlingstilbud, men der også diagnoser, som næppe har tilstrækkelig bevågenhed. Det er vigtigt til stadighed at være opmærksom på afgrænsningen af målgrupper, således at alle med et relevant behov tilbydes ydelser fra RehabiliteringsCenter. 5

6 Mål RehabiliteringsCenter definerer rehabilitering som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagpersoner. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Med udgangspunkt i definitionen har RehabiliteringsCenter følgende overordnede mål: at facilitere vidensformidling, kommunikation og samarbejde mellem brugeren, pårørende og fagpersoner at brugeren får den fornødne viden og støtte til selv at kunne forstå og forholde sig til de rehabiliteringsmuligheder, som skal afklares i et samarbejde med de pårørende og relevante fagpersoner at de relevante fagpersoner får den fornødne viden om muskelsvind og deraf afledte problemstillinger, som har betydning for, at fagpersonerne kan indgå i et tværfagligt og ligeværdigt rehabiliteringssamarbejde med brugeren med udgangspunkt i dennes livssituation og behov at viden og støtte, der formidles af RehabiliteringsCenter, så vidt muligt er evidensbaseret og i overensstemmelse med de gældende principper og praksis for rehabilitering at sikre et forsat udviklings- og kvalitetssikringsarbejde indenfor rehabilitering Delmål Det skal afklares, om RehabiliteringsCenter bør iværksætte en opsøgende indsats overfor en række neuromuskulære diagnoser, for eksempel polyneuropatier. Diagnosen på brugere i RehabiliteringsCenter skal i det omfang, det er muligt, verificeres genetisk. Referencer Lov om sygehusvæsen Vedtægter for RehabiliteringsCenter 6

7 Driftsoverenskomst mellem RehabiliteringsCenter og amtskommunerne Redegørelse fra Sundhedsstyrelsens udvalg vedrørende de private specialsygehuse RehabiliteringsCenter s diagnosefortegnelse Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 7

8 Rehabilitering Baggrund RehabiliteringsCenter er en sygehusvirksomhed uden senge og egentlige behandlingsafsnit. De fleste kerneydelser finder sted i brugerens hjem og lokale miljø. Hertil kommer en betydelig undervisningsvirksomhed på kurser for brugeren og dennes familie. Konsulenterne i RehabiliteringsCenter giver råd og vejledning til brugerne, deres pårørende og behandlere. De informerer om og underviser i sygdommene og kan også supervisere samarbejde mellem familien og dens professionelle kontakter. Typiske ydelser er: Hjemmebesøg og tværfaglige møder med brugeren, familien og de lokale behandlere med henblik på at finde frem til et handlingsprogram, som tager udgangspunkt i brugerens behov og prioriteringer, og som er med til at sikre den bedst mulige dagligdag for brugeren En konsulentrapport, der beskriver og uddyber det aftalte handlingsprogram Vejledning om konkrete problemstillinger. For eksempel boligindretning, hjælpemidler, behandling eller hjælp til at bearbejde kriser, der kan opstå i forbindelse med et svært fysisk handicap Deltagelse i brugerens kontrol på hospitalet for at bidrage med specialviden i den faglige vurdering og for at sikre, at behandlingen bliver fulgt op lokalt Familiekurser, der orienterer om sygdommen, behandlingsmuligheder, hjælpemidler, med videre, men som også giver brugeren og familien en ramme, hvor det er muligt at træffe andre i en lignende situation Undervisning af faggrupper i for eksempel boligindretning, fysioterapi, støttepædagogers rolle, ny viden inden for diagnosticering Alle kurser skal afholdes i rammer, der sikrer, at alle i målgruppen, uanset funktionsnedsættelse, har mulighed for at deltage. Kurserne forsøges opbygget i moduler, så brugerne over en årrække tilbydes en målrettet undervisning i forhold til tidspunkt for diagnosticering, sygdommens forskellige karakteristika, 8

9 progressionsniveau med videre (bilag 2). Kurserne kan suppleres med deltagelse i medlemsgrupper i Muskelsvindfonden regi. Mange familiekurser inkluderer et børnekursus, som afvikles parallelt med voksenprogrammet. Det er hovedsageligt frivillige kræfter, som står for børneprogrammets afvikling. Brugernes egne formulerede ønsker indgår så vidt muligt i planlægningen, og kurserne evalueres enkeltvis ud fra målbeskrivelserne (bilag 3) og samlet. Mål Med udgangspunkt i RehabiliteringsCenter s definition af rehabilitering er det konsulenternes mål at omsætte viden, opnået gennem samtale med brugeren og udarbejdelsen af en fysisk status, til en beskrivelse af brugerens handlingsmuligheder. For eksempel vedrørende kompenserende hjælpeforanstaltninger, som sikrer, at brugeren kan udføre de aktiviteter, han eller hun ønsker for at opnå optimal deltagelse, RehabiliteringsCenter kan fungere som en katalysator for vigtig kommunikation mellem bruger og det offentlige ved at formidle viden om brugerens fysiske funktionsevne og behov for kompenserende tiltag på møder med eller i skriftlige udtalelser til kommunale og amtskommunale sagsbehandlere og beslutningstagere. I konsulenternes daglige arbejde lægges der vægt på: at se brugerens og familiens ressourcer snarere end begrænsninger at inddrage brugeren sådan, at vedkommende så vidt muligt kan tage ansvar for egen behandling brugeren selv deltager i møder om vedkommende at være til rådighed for det tværfaglige team, der lokalt er omkring brugeren at oplyse fyldestgørende om sygdommen og dens forventede udvikling at udarbejde en rapport eller et referat fra alle møder med brugere Delmål Kriterier for, hvornår brugeren bør tilbydes hvilke ydelser, skal beskrives, for eksempel i form af flere referenceprogrammer. Det skal undersøges, om der er brugergrupper, som ikke tilbydes de ydelser, de bør tilbydes. 9

10 Referencer RehabiliteringsCenter s ydelsesoversigt Skabelon for RehabiliteringsCenter s konsulentrapport Muskelsvindfondens medlemsgrupper 10

11 Udvikling Baggrund I Danmark findes der ikke en specialafdeling for neuromuskulære sygdomme på et førende universitetssygehus. Det betyder, at den medicinske forskning og udvikling på området foregår mindre systematisk end i større lande. På den anden side har Danmark modsat mange andre sammenlignelige lande et landsdækkende center for rehabilitering af personer med neuromuskulære sygdomme. I RehabiliteringsCenter er der således samlet data om neuromuskulære patientpopulationers epidemiologi, klinik, rehabilitering, hverdagsliv, med mere, gennem de seneste tre årtier. Patientforeningen Muskelsvindfonden dannede i 1985 en udviklingsafdeling for at skabe mere viden om hjælpemidler og behandlingsmetoder, der kunne sætte brugeren i stand til at leve bedst muligt og længst muligt i selvvalgte omgivelser. Afdelingen, der i dag er en del af RehabiliteringsCenter, har især arbejdet med følgende: Beskrivelse af sygdommenes naturhistorie Forbedring af undersøgelsesmetoder Vurdering af eksisterende metoder indenfor behandling og hjælpemidler Vurdering af nye metoder indenfor behandling og hjælpemidler. Væsentlige emner har været og er fortsat: Respiration Evne til at sidde selv Evne til at bevæge sig i siddende stilling Evne til at bruge hænderne til at spise, skrive, med videre Evne til at stå og gå En højt prioriteret opgave har fra begyndelsen været formidlingen af specialviden til fagpersoner i social- og sundhedssektoren, ligesom man har bestræbt sig på at stimulere eksterne forskningsmiljøer til at samarbejde om projekter. En oversigt over de vigtigste igangværende og afsluttede forsknings- og udviklingsprojekter i såvel Muskelsvindfonden som RehabiliteringsCenter er samlet i tabel 2 (bilag 4). 11

12 Projekter i patientforeningens regi er medtaget, da organisationerne har fælles fortid og stadig er organisatorisk og udviklingsmæssigt forbundet med hinanden. Projekterne er klassificeret dels efter fag, dels efter International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF). I figur 2 er projekterne samlet i fire faglige hovedområder på grundlag af det enkelte projekts væsentligste fag. Figur 3 viser fordelingen efter ICF komponenterne krop, aktivitet og deltagelse. Det ses, at sundhedsfaglighed og kropslige emner har domineret udviklingsarbejdet, men andre fagligheder og aktivitet/deltagelse spiller tillige en væsentlig rolle (se også bilagsfigurer B1 og B2). Figur 2. Fordeling af væsentligste faglighed i 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Sundhedsfaglig Samfundsfaglig Humanistisk Teknologisk Figur 3. Fordeling af væsentligste ICF-komponent i 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Krop Aktivitet Deltagelse 12

13 Projekternes kronologi, formidling og organisatoriske udgangspunkt fremgår af tabel 2 og bilagsfigur B3. En oversigt over aktuelle og planlagte projekter i RehabiliteringsCenter for Muskelsvinds udviklingsafdeling er vist i bilag 5. Mål Med udgangspunkt i RehabiliteringsCenter s definition af rehabilitering vil udviklingsafdelingen: anerkende og arbejde med flere former for viden, men prioritere anvendelse af videnskabelige metoder højt. Det er en betingelse for igangsætning af projekter, at forskningsdesign og metode er beskrevet og begrundet. ikke igangsætte et projekt, uden at dets formidling er beskrevet og begrundet ikke afslutte et projekt, før formidling af projektet har fundet sted anerkende og arbejde med flere former for formidling: Videnskabelige artikler, brugerorienterede publikationer, undervisning, journalistik, visuelle medier, mv. udvikle metoder til at forstå effekt af rehabiliteringsprocesser, herunder at tolke og operationalisere begrebet livskvalitet Delmål RehabiliteringsCenter s hjemmeside skal understøtte national og international formidling af viden mellem fagpersoner. Data i RehabiliteringsCenter s ambulatoriefunktion for personer med Duchennes muskeldystrofi skal evalueres. 13

14 Referencer Muskelsvindfondens Udviklingscenter. Forskningsprojekter 1985 og Muskelsvindfonden 1985 International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand 14

15 Organisation Lovgrundlag RehabiliteringsCenter har lands- og landsdelsfunktion efter sygehuslovens 5 stk. 3 og 4 og drives i henhold til overenskomst med amterne og centrets vedtægter. Centrets bestyrelse udpeges af patientforeningen Muskelsvindfondens repræsentantskab for et år og kan bestå af 3-10 medlemmer, som skal inkludere brugere af centret, direktøren for Muskelsvindfonden og en medarbejder i RehabiliteringsCenter. Centret kan have et eller flere vejlednings- og behandlingscentre, der med Århus Amt som tilsynsmyndighed skal drives rationelt og effektivt. Visitation RehabiliteringsCenter har i dag afdelinger i Hellerup og Århus, som dækker henholdsvis øst og vest for Storebælt. Århus-afdelingen er centrets hovedsæde. Henvisning sker fra praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller sygehusafdeling. Endelig visitation foretages af centerets læge eller lægelige konsulent på faste ugentlige visitationsmøder i hver afdeling. Centeret har ifølge overenskomsten pligt til at prioritere brugerne ud fra en behovsvurdering. Administration Den daglige ledelse varetages af en direktør. 4-6 gange årligt afholdes fællesmøde for alle centrets medarbejdere med langsigtet planlægning og faglig udvikling som hovedpunkter. Den daglige administration har til opgave: at registrere og journalisere brugerne at planlægge og koordinere hjemmebesøg og tværfaglige møder hos brugerne at varetage kontakt til brugere, familie og fagpersoner at føre regnskab overfor amterne at varetage budgettering, regnskabsføring og personaleadministration. 15

16 Personale Det faste personale består pr af 27 medarbejdere: 1 direktør og cheflæge, 5 fysioterapeuter, 6 ergoterapeuter, 2 sygeplejersker, 2 socialrådgivere, 2 psykologer, 1 pædagog, 1 kursuskonsulent, 1 udviklingskonsulent, 4 sekretærer, 1 IT-medarbejder, 1 kontorelev. RehabiliteringsCenter er ifølge overenskomsten med amterne forpligtet til at følge godkendte overenskomster på arbejdsmarkedet. Ansættelsesforhold er i øvrigt reguleret med en husaftale samt en individuel kontrakt og funktionsbeskrivelse for den enkelte medarbejder. Funktionsbeskrivelsen gennemgås på en årlig medarbejdersamtale. En intern sikkerhedsorganisation med repræsentation af ledelse og medarbejdere påser, at der med passende mellemrum gennemføres en arbejdspladsvurdering vedrørende ergonomi, indeklima og psykisk arbejdsmiljø. Ledelse og medarbejdere i RehabiliteringsCenter, Muskelsvindfonden, Handshake og Musholm Bugt Feriecenter har et samarbejdsudvalg og et medarbejderråd, som mødes ca. 4 gange årligt for at diskutere fælles anliggender. Delmål Det skal vurderes, om virksomhedsbeskrivelsen skal udbygges med selvstændige kapitler om kommunikation og kvalitetssikring. Virksomhedsbeskrivelsen skal justeres en gang årligt og revideres senest ved udgangen af Referencer Lov om sygehusvæsen Vedtægter for RehabiliteringsCenter Driftsoverenskomst mellem RehabiliteringsCenter og amtskommunerne Visitationsretningslinier for RehabiliteringsCenter Gældende budget for RehabiliteringsCenter 16

17 Bilagsoversigt Side 18 Bilag 1. Prævalens og incidens af 36 neuromuskulære diagnosegrupper registreret i RehabiliteringsCenter januar 2005 Side 20 Bilag 2. Modulopbygning af RehabiliteringsCenter s familiekurser og Muskelsvindfondens medlemsgrupper i relation til brugerens alder Side 21 Bilag 3. Skabelon for kursusmålbeskrivelser i RehabiliteringsCenter Side 22 Bilag 4. Oversigt over 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind og Muskelsvindfonden Side 30 Bilagsfigurer B1. Fordeling af væsentligste fag i 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Side 30 Bilagsfigur B2. 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind og Muskelsvindfonden fordelt efter faglighed og ICF-komponent Side 31 Bilagsfigur 3B. Fordeling af organisatorisk udgangspunkt i 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Side 32 Bilag 5. Projektoversigt pr for RehabiliteringsCenter s udviklingsafdeling 17

18 Bilag 1. Prævalens og incidens af 36 neuromuskulære diagnosegrupper registreret i RehabiliteringsCenter januar 2005 Diagnose Amyotrofisk lateral sklerose Beckers muskeldystrofi Duchennes muskeldystrofi Dystrophia myotonica Facioscapulohumeral muskeldystrofi Prævalens i IfM pr Estimeret prævalens i DK pr Estimeret incidens i DK, Incidensrate pr levendefødte Prævalensproportion pr i hele befolkningen ,0 # 6,0 1) Reference ,3 4,0 2,1 & 2), 3) p ,4 22,3 5,9 & 2), 4) ,0 12,5 5,0 5), 6) p ,2 5,0 4,4 3) p. 701 Friedreich's ataxi ,7 2,7 2,0 3) p. 1141, 7) Hereditær sensorisk Ingen Ingen data 9,7 8) og motorisk neuropati data Kongenit ,0 4,6 0,8 9) muskeldystrofi Limb-girdle muskeldystrofi ,9 3,0 3,0 2), 3) p. 719, 10) Myasthenia gravis ,7 # 11,3 11), 12) Spinal muskelatrofi ,5 10,0 2,6 2), 3) p. 145, 13) 25 diagnoser <30 brugere $ Ingen data Ingen data Ingen data Ingen data Total Levendefødte 2003: drenge , piger Befolkning pr : Mænd , kvinder # Hele befolkningen Levendefødte drenge & Mandlige befolkning $ Skøn baseret på ratio prævalens i IfM/Estimeret prævalens i DK for 11 ovenstående diagnoser. 1) Armon Carmel: Epidemiology of Amyotrofic Lateral Sclerosis/Motor Neuron Disease.In: Shaw PJ, Strong MJ (ed). Motor Neuron Disorders. Butterworth Heinemann Health, ) Emery Alan EH. Population frequencies of inherited neuromuscular diseases - a world survey. Neuromuscular Disorders, 1991: ) Royden Jones H et al. (ed). Disorders of Infancy, Childhood, and Adolescence. Butterworth Heinemann, Philadelphia

19 4) Jeppesen J et al. The Duchenne muscular dystrophy population in Denmark, : prevalence, incidence and survival in relation to the introduction of ventilator use. Neuromuscular Disorders 13, 2003: ) Harper Peter S et al. (ed.): Myotonic Dystrophy: present management, future therapy. Oxford University Press, ) Emery Alan EH: Muscular dystrophy: the facts. 2nd ed. Oxford University Press, ) Leone M et al. Friedreich's ataxia: a descriptive epidemiological study in an Italian population. Clin Genet. 1990; 38(3): ) Epidemiology of Neuromuscular Disorders ) Mostacciuolo M L et al. Genetic epidemiology of congenital muscular dystrophy in a sample from nort-east Italy. Hum Genet. 1996; 97 (3): ) van der Kooi AJ et al. The clinical spectrum of limb girdle muscular dystrophy. A survey in The Netherlands. Brain,1996; 119 (5): ) Robertson NP et al. Myasthenia gravis: a population based epidemiological study in Cambridgeshire, England. Journal of Neurosurg Psychiatry. 1998; 65 (4): ) Somnier FE et al. Epidemiology of myasthenia gravis in Denmark. A longitudinal and comprehensive population survey. Arch Neurol. 1991; 48 (7): ) Jeppesen J. Spinal muskelatrofi i Danmark. En foreløbig epidemiologisk og diagnostisk oversigt på basis af patienter registreret i RehabiliteringsCenter i perioden RehabiliteringsCenter,

20 Bilag 2. Modulopbygning af RehabiliteringsCenter s familiekurser og Muskelsvindfondens medlemsgrupper i relation til brugerens alder 20

21 Bilag 3. Skabelon for kursusmålbeskrivelser i RehabiliteringsCenter Kursus: Navn: Tid og sted: Team/rollefordeling Målgruppe(r): Principper for visitering + begrundelse for evt. ikke visiterede max/min antal deltagere + stillingtagen Børnekursus: Skal der tilbydes og udarbejdes børnekursus, børnepasning eller ingenting Beslutning begrundes Mål: Målbeskrivelse overordnet for hhv. deltagere og for IFM (rehabilitering) Målbeskrivelse operationelt for hhv. deltagere og for IFM (rehabilitering) Midler/redskaber: Væsentlige erfaringer fra tidl. afholdte lign. kurser. Kontakt til deltagere før kursus Kursus program(mer) Mulige gruppeinddelinger In- og eksterne oplægsholdere Arrangørernes rolle i løbet af kurset Udarbejdelse af kursusmateriale Kontakt/opfølgning efter kursusafholdelse + tovholdere Praktisk afvikling: Detaljeret planlægning af tid og sted, Undervisningsfaciliteter, Forplejning, indkvartering m.v. Udfylde og sende bestillingsseddel til kursussted (Musholm) Budget Evaluering/opfølgning: Mundtlig/skriftlig med deltagerne (v/kursusafslutning) Intern m/ arrangørerne - (mundtlig v/ kursusafslutning + kort møde ugen efter kursusafslutning) Specielle evalueringsprocedurer, senere opfølgninger Udarbejdelse af samlet vurdering (senest) Seneste redigering af denne målbeskrivelse + navn: 21

22 Bilag 4. Tabel 2. Oversigt over 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Titel og årstal for projektstart Idekonkurrence, 1972 Neuromuskulære lidelser, 1976 Hjælperedskaber og hjemmeøvelser for muskelsvindramte, 1977 Kørestolsprojekterne, 1974 Muskelsvind hos børn, 1980 Duchenneprojekt, 1982 Formål Væsentligste fag # Væsentligste ICFkomponent # Stimulering af primært medicinsk grundforskning Patientorienteret beskrivelse af muskelsvindsygdommene og deres fysiurgiske og ortopædiske behandling Vejledning i fysio- og ergoterapeutisk behandling af følger af muskelsvind Produktion af funktionel og æstetisk optimal kørestol til børn og voksne Håndbog til forældre til nydiagnosticerede børn Beskrivelse af psykiske følgevirkninger af DMD hos patient og pårørende Organisatorisk udgangspunkt Formidling Læge Krop Muskelsvind-fonden Artikler i medicinske tidsskrifter Læge Krop Muskelsvindfonden Håndbog udgivet 1977 Fysioterapeut Ergoterapeut Krop Muskelsvindfonden Håndbog udgivet 1978 Ingeniør Aktivitet Muskelsvind-fonden Ca. 10 Ergodan børnekørestole produceret Fysioterapeut Ergoterapeut Krop RehabiliteringsCenter Bog udgivet 1988 Psykolog Krop RehabiliteringsCenter Rapport 1988 Bemærkning Konkurrencerne fandt sted fra og androg i alt kr. i forskningsstøtte Firma konkurs 1984 Revideret udgave

23 EK-skala, 1982 Korsetprojekt I, 1982 Korsetprojekt II, 1985 Dansk produktion af hjælpemidler og behandlingsredskaber, 1985 Spinal muskelatrofi, 1985 Handikapinformatik, 1985 Aktiv muskelstimulering, 1985 Boligprojekt, 1986 Alternativ medicin, 1986 Udvikling af funktionsskala til ikkegående personer med DMD og SMA Udvikling af forbedret korsetteringsmetode Udvikling af forbedret korsetteringsmetode Forbedring af hjælpemidler og behandlingsredskaber til personer med muskelsvind Beskrivelse af det kliniske forløb i SMA type I, II og III Beskrivelse af Dansk Teknologi-center for Handicappede, mv. Virkning af træning af vip med fødder i kørestol Procesevaluering og metodebeskrivelse ved boligændringer Forbrug af alternativ medicin blandt personer med muskelsvind Fysioterapeut Aktivitet Muskelsvindfonden Artikel i Physiotherapy Research International, 2001, og i Advances in Physiotherapy, Med.dr.-afhandling Læge Krop Muskelsvindfonden Fysioterapeut-møde, Holland 1982 Læge Krop Muskelsvindfonden Video om T-korset Fysioterapeut Krop Muskelsvindfonden Udviklingssamarbejde med producenter Læge Krop Muskelsvindfonden Projekt ikke igangsat Ingeniør Aktivitet Muskelsvindfonden Rapport 1985 Fysioterapeut Krop Muskelsvindfonden Rapport til Egmontfonden Ergoterapeut Aktivitet Muskelsvindfonden Rapport 1991 Læge Krop Muskelsvindfonden Artikel i Ugeskrift for Læger. Rapport

24 Badeværelsesprojekt, 1986 Moireprojektet, 1987 Spørgeskemaundersøgelse om Muskelsvind hos børn, 1988 Myasteniprojekt, 1988 Videndatabase, 1989 Robotarm, 1989 ALS-projekt I, 1989 Muskelsvind og respiratorbrug, 1989 Respiratorbrugeres livsvilkår, 1989 Indretning af badeværelse til både selvhjulpne og plejekrævende personer med fysisk handicap Afprøvning af metode til måling af rygskævhed Kvalitetssikring af håndbog til forældre Hånd- og debatbog til brugere og behandlere? Etablering af specialbibliotek for rehabilitering af neuromuskulære sygdomme Udvikle hjælpemiddel til personer med muskelsvind Beskrive ALS og danske sygehuses behandlingstilbud Informere om tilværelse med respirator Information om og valg af respirator-behandling Ergoterapeut Aktivitet Muskelsvindfonden Uoplyst Læge Krop Muskelsvindfonden Artikelmanuskript udarbejdet Fysioterapeut Krop Muskelsvindfonden Rapport 1990 Ergoterapeut Pædagog Deltagelse RehabiliteringsCenter Bibliotekar Krop RehabiliteringsCenter Ingeniør Aktivitet RehabiliteringsCenter Ergoterapeut Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Bog udgivet 2001 Ophørt uden formidling Prototype produceret Rapport 1990 Journalist Deltagelse Muskelsvindfonden Videoen Vi ska ha luft 1989 Læge Fysioterapeut Deltagelse RehabiliteringsCenter 2 artikler i Ugeskrift for Læger 24

25 Respirationsprojekt I, 1989 Skolepsykolog-projekt, 1989 Projekt Cellebank, 1990 Minitastatur, 1991 Kontrakturprojekt, 1991 Socialrådgiver-projekt, 1991 Projekt Siddestilling, 1991 Respirationsprojekt II, 1991 ALS-projekt II, 1992 Respirationsmekanik med og uden CPAPbehandling. Samt naturhistorisk forløb af respirationsinsufficiens Integration og indlæring i skolen for drenge med DMD Opbevaring af vævsprøver Udvikling af computertastatur til personer med muskelsvind Beskivelse af naturhistorisk forløb af kontrakturudvikling Afprøvning af behov for socialrådgivning i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Opsamling af erfaring i siddestilling Respirationsmekanik med og uden CPAPbehandling. Samt naturhistorisk forløb af respirationsinsufficiens Kvalitetssikring af ALSbehandlingen på 2 sygehuse i Danmark Læge Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Psykolog Krop RehabiliteringsCenter Rapport Artikel i Chest 1995, og i Ugeskrift for Læger Brugerpjece. Hæfte 1993 Læge Krop RehabiliteringsCenter Uoplyst Ingeniør Aktivitet Muskelsvindfonden Enkelte prototyper af Seven Key-tasturet produceret Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Rapport 1993 Socialrådgiver Aktivitet RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Læge Fysioterapeut Tværgående sundhedsfagligt Krop Krop RehabiliteringsCenter RehabiliteringsCenter Rapport. Artikel i Muskelkraft Rapport Undervisningsmateriale 1994 Samme 2 artikler som ved Respirationsprojekt I. Brugerpjece. 2 rapporter. Konference 25

26 Respirationsprojekt III, 1992 Diagnosticerings-projekt, 1993 Hjemmerespiratorbrugeres levevilkår, 1993 ALS medlemsgrupper, 1993 Erhvervsmuligheder for personer med muskelsvind, 1993 DMD-video, 1993 Projekt Armfunktion, 1994 Stå- og gangbevarende behandling, 1994 Nordisk Kontrakturprojekt, 1994 Afprøvning af CPAPappatur Identifikation af patientpopulation og verifikation af diagnose efter ENMC-kriterier Indsamle viden om hjemmerespiratorbrugeres levevilkår Organisere og aktivere personer med ALS i foreningsarbejde i Muskelsvindfonden Afdækning af erhverv og erhvervsønsker blandt personer med muskelsvind Beskrive forløbet af DMD for primært sociale behandlergrupper Funktion af hænder og arme Undersøge effekt af stå/gå-stativ til drenge med DMD Virkning af udspændingsøvelser og natskinner Læge Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter MPH Krop RehabiliteringsCenter Læge Aktivitet RehabiliteringsCenter Samme 2 artikler som ved Respirationsprojekt I og II. Brugerpjece. Video og manual om at hoste, dansk og engelsk udgave 1993 Brickless 2004 Rapport 1994 Ergoterapeut Deltagelse Muskelsvindfonden Medlemsgrupper oprettet Samfundskandidat Deltagelse RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Ergoterapeut Aktivitet RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Rapport 10 års videooptagelser hos samme familie Rapport Vejledning 1995 Rapport 2004 Artikel i Neuromuscular Disorders 2001 og

27 CPAP-projekt, 1995 ALS-projekt III, 1996 Malerskolen Gulerødderne, 1996 Hoste-støtte projekt, 1997 Muskeltérerne, 1997 DMD-Muskulatorium, 1998 Børn på banen, 1998 ALS-projekt IV, 1999 Rehabilitering i knæhøjde, 1999 Naturhistorisk forløb af respirations-insufficiens Forsøg med landsdækkende ALSkonsulentordning med fokus på sygehusets indsats Lære at udtrykke sig i billeder Forbedring af hostekraft ved manuel støtte på maven Uddanne unge med og uden muskelsvind til at hjælpe med familiekurser Monitorerings- og forskningsdatabase for personer med DMD Opdyrke journalistik skrevet af børn med muskelsvind Forsøg med landsdækkende ALSkonsulentordning med fokus på kommunens indsats Læge Krop RehabiliteringsCenter Ergoterapeut Krop RehabiliteringsCenter Pædagog Deltagelse RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Pædagog Deltagelse RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Artikel i Developmental Medicine and Child Neurology, 2002 Rapport, Center for Små Handicapgrupper Udstilling. Muskelkraft Uoplyst Muskelkraft. Center for Frivillighed. Undervisning Journalist Deltagelse Muskelsvindfonden Diverse artikler i Muskelkraft Ergoterapeut Krop RehabiliteringsCenter Rehabilitering af børn Pædagog Deltagelse RehabiliteringsCenter ALS håndbog. Konference. Evalueringsrapport, Socialministeriet Hæfte. Undervisning. 27

28 Akasku, 1999 Frakturer hos personer med DMD og SMA, 2000 Referenceprogram for Duchennes Muskeldystrofi, 2001 Medlems- og brugerundersøgelse, 2002 Sommerskole for børn og unge med myotoni, 2002 DMD epidemiologi i Danmark, 2002 Levevilkår for voksne personer med DMD, 2002 Respiratorbehandling hos ALS-patienter, 2003 Træne selvværd og udadvendthed blandt unge med muskelsvind Hyppighed af frakturer hos personer med DMD og SMA sammenlignet med normalbefolkningen Nordisk konsensus om anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling af DMD Brugertilfredshed og - ønsker i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indsamling af viden om patientgruppen Trends i overlevelse efter etablering af respiratorbehandling Beskrivelse af fysiske funktionsevner, social deltagelse og livskvalitet i den danske DMDpopulation >17 år Identifikation af faktorer, der motiver valg/fravalg af respiratorbehandling hos ALS-patienter Pædagog Deltagelse Muskelsvindfonden Teaterforestilling, Rapport, Artikel i Muskelkraft, alle Læge Krop RehabiliteringsCenter Læge Krop RehabiliteringsCenter Artikel i Journal of Rehabilitation Medicine 2001 Program udgivet 2003 Samfundskandidat Deltagelse Muskelsvindfonden 6 rapporter samt artikel i Muskelkraft Tværgående sundhedsfagligt Aktivitet RehabiliteringsCenter MPH Krop RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Ergoterapeut Læge Psykolog MPH Aktivitet RehabiliteringsCenter Ergoterapeut Deltagelse RehabiliteringsCenter Undervisning af brugere, familier, og fagpersoner. Artikel i Neuromuscular Disorders, 2003 Artikel i Pediatric Rehabilitation,

29 Ungdomsprojekt 20:05, 2003 SMA-Muskulatorium, 2003 Referenceprogram for Spinal Muskel Atrofi, 2003 Referenceprogram for Dystrophia Myotonica, 2003 Nordisk osteoporoseprojekt, 2004 Kalenderprojekt, 2003 ALS-database, 2004 Pediatric Neuromuscular Rehabilitation 2006, 2004 Styrke tilgangen af unge frivillige med muskelsvind i Muskelsvindfonden Monitorerings- og forskningsdatabase for personer med SMA Nordisk konsensus om anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling af SMA Nordisk konsensus om anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling af DM Undersøge knoglebrud hos børn med DMD Fotografisk selvportræt af hverdagslivet blandt unge voksne med DMD Etablering af landsdækkende klinisk database for ALSpatienter Planlægning og gennemførelse af international konference om neuromuskulær pædiatrisk rehablitering Pædagog Deltagelse Muskelsvindfonden Fysioterapeut Ergoterapeut Krop RehabiliteringsCenter Læge Krop RehabiliteringsCenter Læge Krop RehabiliteringsCenter Læge Krop RehabiliteringsCenter Journalist Deltagelse RehabiliteringsCenter Læge Krop RehabiliteringsCenter Fysioterapeut Krop RehabiliteringsCenter Protokol præsenteret Brickless 2004 Vægkalender for 2005 distribueret med Muskelkraft # Kategorien Væsentligste fag refererer til den faglige uddannelse hos den/de, som er hovedansvarlig for udførelsen af projektet. Det er i nogle tilfælde ikke muligt at udskille ét fag som det væsentligste, og det skal understreges, at i langt de fleste projekter er flere fag involveret. Kategorien Væsentligste ICF-komponent refererer til begreberne krop, aktivitet og deltagelse som beskrevet i ICF, og også her gælder det, at flere komponenter typisk er repræsenteret i de fleste projekter 29

30 Figur B1. Fordeling af væsentligste fag i 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Læge Fysioterapeut Ergoterapeut Tværgående sundhedsfaglig Psykolog Pædagog MPH Socialrådgiver Samfundskandidat Bibliotekar Journalist Ingeniør Figur B2. 67 forsknings- og udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden fordelt efter faglighed og ICF-komponent Antal Deltagelse Aktivitet Krop 0 Sundhedsfaglig Samfundsfaglig Humanistisk Teknologisk 30

31 Figur B3. Fordeling af organisatorisk udgangspunkt i 67 forskningsog udviklingsprojekter i RehabiliteringsCenter og Muskelsvindfonden Institut Muskelsvindfonden 31

32 Bilag 5 Projektoversigt pr for RehabiliteringsCenter s udviklingsafdeling Projekter: 1=i gang, 2=beskrevet, 3=ide 1 Vision, Mål og Handleplaner Muskulatorium 1 Præ-Brickless Afledte projekter: 2 Muskulatorium SMA, protokol/indlæggelsesdage (PM,UO,IF, BS, JJ, JR) 3 Muskulatorium KMD, protokol (UW, JR, AMa, BS) 1 SMA-Diagnosticeringsprojekt (JJ, JR, BS, GSL) 1 Kvalitets. siddestilling/skoliose (DMD, SMA) (CB+BS+JR) 3 DMD/BMD genetisk verifikation af diagnose 1 Steroidbehandling DMD (JR, BS) 2 EuroSMART (BS, JR, JV) 3 DMD-tegninger, løbende udvikling (IS, BS) Respiratoriske projekter 1 Respirationsprojekt DMD+SMA (ON-BW-BS-SL-JR) Andre projekter 1 Referenceprogram, Dystrophia Myotonica (JR) 1 Referenceprogram, SMA (JR, FJH, MT, MR, BS, JJ, ED, JM, PM) 2 Limb-girdle pilotprojekt (SB,JV,BS, JR) 3 Kognitive dysfunktioner DMD (BP, JMa, JJ/BS) 2 Rollespil som rehabilitering (BP, BS) 3 Akupunktur på CMT (JR, JJ/fys) 1 Valg af respiratorbehandling hos ALS-patienter (JM, HT) 2 Myasteni og træthed (AF, BS, JR, JJak, HA) 1 Nordisk osteoporose-projekt (SB, FJH, JJ/BS) 1 ALS-monitorering (ALS-konsulenter/selskab, JJ) Formidling 3 DMD-Muskulatorie, evaluering af data (BS, JJ) 1 Formidling af projekt Stå- og gangbevarende beh. (UW, BS) 1 Levevilkår for voksne med DMD, dansk formidling (AMa, JMa, BW, BS, JR, JJ) 2 Bog 1: Unge med muskelsvind (Jma, JR, AF) 3 Bog 2: Leve og udvikles som voksen med muskelsvind (Jma, JR, AF) 1 Hjemmeside (JJ, SHC, JS/BJ) 1 Artikel og -billeddatabase (JJ, SHC) 1 ALS-håndbog, ny udgave (BH) 1 18-års pjece (ED, AM, JL, DM) 1 DMD-video (UW, BS) 1 Elektronisk kalender (SHC, LS, PH) 2 Besøgsdage 1 Dansk Konsortium for Neuromuskulære Sygdomme (JR, BS, GSL) 1 Internat. paediatric neuromusc. rehab (BS, JR, JJ, GSL, AM, UW) 1 World Muscle Society (JR, BS, JJ) 1 ALS-symposium (JM, BH, SJ) 32

Virksomhedsplan

Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2008-2010 Indledning 2 Rehabilitering 3 Udviklingscenter 6 Kvalitetssikring 8 Organisation 11 Bilag 13 Indledning RehabiliteringsCenter for Muskelsvind formulerede sin første 3-års virksomhedsplan

Læs mere

RehabiliteringsCenter for

RehabiliteringsCenter for for Muskelsvind RCfM Et sygehus uden senge for Muskelsvind M for muskelsvind C for center R for rehabilitering M for muskelsvind = Neuromuskulære sygdomme > 3000 personer i rcfm, måske < 5000 i dk > 25

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

ALS forløbet i et hverdagsperspektiv

ALS forløbet i et hverdagsperspektiv ALS forløbet i et hverdagsperspektiv v. Fysioterapeut Lone Gertz og ergoterapeut Lene Klem Olesen ALS-konsulenter ved RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Dagsorden Hvem er RCFM og hvem samarbejder vi

Læs mere

Familier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017

Familier med SMA 1. Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Familier med SMA 1 Temadag om palliativ indsats til børn og unge 25. Oktober 2017 Fysioterapeut PhD, Ulla Werlauff, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Indhold RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Rehabilitering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme

03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter

Læs mere

Virksomhedsplan

Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2011-2013 RehabiliteringsCenter for Muskelsvind virksomhedsplan og delmål Virksomhedsplan 2011-2013 Rehabilitering Kvalitet Udvikling Organisation 1. Workshop om rehab i praksis 2. Revideret

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM Hvor sidder sygdommene SMA Spinal muskelatrofi type 1-2-3 Kennedy`s Sygdom ALS CMT Heriditær motorisk sensorisk neuropati LGD Limb Girdel Muskeldystrofi

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Amyotrofisk lateral sklerose

Amyotrofisk lateral sklerose Amyotrofisk lateral sklerose Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Amyotrofisk

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Antal pladser pr. semestre 1 plads i modul 1 1 plads i modul 3 1 plads i modul 12 ORGANISATIONEN Center

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri

Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015

Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015 Aktivitet og deltagelse for personer med ALS, respirator og AAC Projekt 2014 Personer med ALS og deres betydningsfulde aktiviteter juni 2015 (Bacheloropgave UCL ergoterapeutuddannelsen) Perspektivering

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP

Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP Kvalitetssikring i Habilitering - Erfaringer med udvikling af en regional sundhedsaftale til børn og unge med cerebral parese Kirsten Nordbye-Nielsen, MHSc, PT Projektleder CPOP kirstennordbye@ki.au.dk

Læs mere

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH

Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson. Ønske om etablering af Center for Sjældne Sygdomme på OUH Afdeling: Klinisk Genetisk Afdeling/Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Lilian Bomme Ousager/Kirsten Jønsson Sagsnr.: 12/1743 E-mail: kirsten.joensson@rsyd.dk Dato: 02.03.2017 Telefon: 2031 0045 Notat

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Status over ICF i Danmark

Status over ICF i Danmark Status over ICF i Danmark Af projekt- og udviklingskonsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret Efter at den danske ICF vejledning nu har eksisteret i halvt år, vil jeg her forsøge at give et overblik over,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.

Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

PRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen. Aalborgskolen / Døvblindecentret

PRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen. Aalborgskolen / Døvblindecentret PRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen Anvendelse af ICF som referenceramme i forældre- og teamsamarbejde med henblik på valg af indsatsområder, handleplan og målsætning for det enkelte

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland Kommunens

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige

Læs mere

ALS Teamseminar ALS på tværs - projektet

ALS Teamseminar ALS på tværs - projektet ALS Teamseminar 2015 ALS på tværs - projektet Kort om projektet Kvalitativ interviewundersøgelse metode og resultater Deskriptive statistisk undersøgelse metode og resultater ALS på tværs Et forsknings-

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere