De historieløse børn Ventetidsforsorgen, med særligt sigte på ventetids-/opsamlingshjemmene i det tidligere Århus Amt /ca.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De historieløse børn Ventetidsforsorgen, med særligt sigte på ventetids-/opsamlingshjemmene i det tidligere Århus Amt 1951-1980/ca."

Transkript

1 De historieløse børn Ventetidsforsorgen, med særligt sigte på ventetids-/opsamlingshjemmene i det tidligere Århus Amt /ca Et handicaphistorisk og demografisk studie Overordnet består undersøgelsen således af et historisk og et demografisk delprojekt, der efterfølgende hver for sig, vil blive nærmere uddybet, men som udgør en integreret helhed. Indledning Inspirationen 2010, Kristeligt Dagblad Tidligere inspektør i børne- og ungdomsforsorgen samt undervisningsinspektør i Socialstyrelsens afdeling for forsorg og revalidering, cand. pæd. psych. Jørgen Hansen har igennem en længere årrække efterlyst en videnskabelig undersøgelse over ventetidshjemmenes situation eller som også hjemmene dengang omtaltes; opsamlingshjem for åndssvage børn under børneforsorg. Benævnt af Jørgen Hansen som Børneforsorgens åndssvageforsorg dvs. et grænseområde mellem børneforsorg og åndssvageforsorg. Jørgen Hansen, i dag bosiddende i Virum, var i kraft af sin stilling som tilsynsførende for landets ventetidshjem altid tæt på forholdene, og er således om nogen et hovedvidne til datidens meget mangelfulde forhold. Halvdelen af landets ti ventetidshjem lå i Århus og Randers amter, mens resten befandt sig i Brønderslev, Hovedgaard, Tølløse, Hellerup samt på Nivaagaard nær Kerteminde. Oprindeligt blev det første ventetidshjem etableret af metodisterne i 1949 i Hellerup med henblik på at kunne optage åndssvage børn fra spædbørnehjemmene, idet åndssvageforsorgens pladsmangel hindrede en direkte overflytning hertil. Det var dog klart forudsat, at forsorgen skulle overtage forsorgsforpligtelsen på et senere tidspunkt og senest ved undervisningspligtens indtrædelse. Altså når børnene var i en alder af 7-9 år. Denne forudsætning var logisk af to grunde. For det første var ventetidshjemmene mht. bygningsmæssig indretning kun beregnet for mindre børn. For det andet var der alene normeret et personale med rene forsorgsmæssige opgaver. Hjemmene var således heller ikke normeret til at kunne varetage undervisning. Intet gik imidlertid som ønsket. Jørgen Hansen fulgte børnene og kunne ved midten af 1970érne konstatere i artiklen Børnesagens åndssvageforsorg (S.Å.-nyt, feb. 1975), at hele 2/3 af hjemmenes klientel på dette tidspunkt var over syv år Altså i de aldersgrupper, hvor de unge havde ret til undervisning og oplæring, men kun fik den meget mangelfuldt, eller slet ikke. Rigtig mange børn havde på dette tidspunkt ventet i årevis på at komme videre i systemet. De var med andre ord blevet unge mennesker, idet Jørgen Hansen registrerede beboere på 22 år, ligesom han bemærkede, et ikke helt ringe antal klienter, især blandt de ældre, som med tiden var, hvad man i åndssvageforsorgens terminologi kaldte plejekrævende, dvs. svært retarderede, ofte multi-handicappede, der havde behov for en egentlig hospitalsbehandling Men ikke modtog den.

2 Samlet set er den tilsynsførendes oplysninger til Finn Andersen og artikler om datidens ventetidshjem rystende. Klienterne fik langt fra de støtteforanstaltninger, som var påkrævet børnene var med andre ord næsten glemt. Som Jørgen Hansen i dag udtaler til Finn Andersen, er der her tale om et særdeles trist kapitel indenfor dansk børne- og åndssvageforsorg, bestemt et grænseområde, som man i hverken i Socialstyrelsen eller inden for åndssvageforsorgen var særlig stolte af. På samme måde fik langt størstedelen af datidens ventetidsbørn heller aldrig besøg. De var glemt af forældre, anden familie og venner. Tankegangen om, at det var bedst at gemme børnene væk var udover familierne, støttet af læger, venner og naboer langt op i tiden almindelig accepteret. På samme vis omtalte avisen i september 2010 Susanne Hollund, der til daglig arbejdede som pædagogisk konsulent ved landsbyen Sølund nær Skanderborg. Susanne Hollund havde i mange år arbejdet med begrebet livshistorier, hvor udviklingshæmmede med hjælp fra pædagoger stykkede deres livshistorie sammen. Et arbejde, der i dag på Sølund varetages af formidlingskonsulent Kirsten Petersen. Pædagogerne er på den måde hurtigt blevet opmærksomme på, at mange ældre udviklingshæmmede, der har været under åndssvageforsorgen (inkl. ventetidsforsorgen), er alvorligt præget af de svigt, de har oplevet (se bilag A). De er tidligere omsorgssvigtede børn, man har fjernet fra deres tætteste tilknytning og ikke erstattet det med noget andet. De er med andre ord blevet historieløse. Et oplagt u-område Kronik: Bank-Mikkelsen, 1966 Kristeligt Dagblads engagement i 2010 appellerede i høj grad til en grundig undersøgelse omkring ventetidsforsorgen samt dens følger, og med forsorgschefen Niels Bank-Mikkelsens kronik: Velfærdsstaten og åndssvage-forsorgen i Politiken den 31. marts 1966 i erindring, syntes der kun at være al mulig grund til at sætte fokus på dette emne. Meget pegede i retning af, at netop på dette felt ville en historisk undersøgelse kunne afdække én af de såkaldte mørke pletter, eller nærmere ét af de u-områder, som forsorgschefen Bank-Mikkelsen i foråret 1966 omtalte i kronikken, men som han ellers ikke dengang uddybede nærmere. Ifølge forsorgschefen var ingen af Åndssvageforsorgens 12 centralinstitutioner på dette tidspunkt tilfredsstillende, enten fordi de bygningsmæssigt var for dårlige, og/eller fordi de kapacitetsmæssigt var for ringe. Pladsmanglen var med andre ord stor, hvilket samtidig mere end antyder, at ventetiden var uhyre lang for ventetidshjemmenes beboere. Udbygningen af åndssvageforsorgen gik meget langsomt, og de fleste udviklingshæmmede boede i 1966 stadig under utilfredsstillende forhold. Niels Bank-Mikkelsen rejser da også i kronikken spørgsmålet. Hvad er årsagen til, at dansk åndssvageforsorg fortsat er mangelfuld på trods af politisk opbakning, forældreforeningens pression og åndssvageforsorgens arbejde med at oplyse befolkningen om, hvad åndssvaghed er? Svaret fandt Bank-Mikkelsen selv i det almene begær efter at højne egen levestandard. Som han udtrykte det; sandheden er nok, at man i velfærdssamfundets jag mod forhøjet levestandard let glemmer, at målsætningen for de handicappedes tilværelse også må ændres. Under velstandsudviklingen er der blevet nogle mørke pletter tilbage, nogle u-områder, som vi ikke rigtig kan være bekendt. Tiden er

3 vist inde til at standse op og få u-områderne renset, før vi stormer videre og tager hul på næste omgang af de kostbare, men mere eller mindre livsnødvendige forbrugsgoder. I forlængelse af Bank-Mikkelsens ord skal kort henvises til konsulent Jørgen Hansen i Virum, der overfor historiker Finn Andersen bl.a. har nævnt, at han i en periode arbejdede tæt sammen med Bank-Mikkelsen, og forholdene i ventetidsforsorgen bestemt ikke var noget man dengang var stolte af tværtimod, hvorfor han hilser undersøgelsen meget velkommen. Det righoldige kildemateriale På den beskrevne baggrund var det oplagt at påbegynde de indledende sonderinger omkring den hjemlige ventetidsforsorg. Dette ville ske så snart en gunstig lejlighed bød sig, og det rette kildemateriale begyndte at dukke frem af gemmerne. Dette skete, da Jysk børneforsorg den 5. oktober 2011 indleverede det første kildemateriale vedr. Elev Børnehjem til Videncentret i Risskov - inkl. de interessante stambøger (se bilag B). Projektets deltagere så hurtigt mulighederne, der lå gemt i materialet, hvorfor man indledte de første søgninger i arkiverne. I virkeligheden var samarbejdsparterne en del fremme i processen, da det stod klart, at Folketinget via satspuljemidlerne også havde tænkt sig en kulegravning af de udsattes historie (jf. Kristeligt Dagblad 2. februar 2012). I den forbindelse efterlyses bl.a. øjenvidneberetninger for at skabe klarhed over, hvordan børnehjemsbørn, åndssvage og sindslidende var blevet behandlet efter 2. verdenskrig - med særligt sigte på perioden Dvs. i god samklang med ventetidshjemmenes funktionsperiode. Men de implicerede parter i den forestående undersøgelse vidste også på dette tidspunkt, at de skrevne kilder ikke mindst i Rigsarkivet og landsarkiverne vedr. ventetidshjemmenes beboere er ganske righoldige (se bilag C) hvorfor der kun var grund til at uddybe søgningen yderligere. Projektets muligheder - kort opsummeret Med nedlæggelsen af Statens Åndssvageforsorg og udlægningen af Særforsorgen til amterne i 1980 åbnedes der op for store forandringer på handicapområdet, herunder en betydelig grad af afinstitutionalisering, og de faglige kræfter var nok i højere grad optaget af de udfordringer fremtiden bød på, end af interesse for, at bevare det forsvundne i historien. Herved er tidligere tiders muligheder for systematisk at følge udviklingshæmmede menneskers somatiske og psykiske helbredstilstand, deres sociale forhold, den demografiske udvikling og meget mere forsvundet. En større kartoteks-/journalsamling vedr. de udviklingshæmmede i det tidligere Århus Amt har imidlertid overlevet på Videncentret for oligofrenipsykiatri i Risskov. En vigtig historisk kilde, der gør det muligt for projektdeltagerne at følge mange af de tidligere beboere på amtets ventetidshjem også i årene efter Ja, projektets undersøgte beboere kan i realiteten med inddragelsen af diverse registranter føres helt frem til i dag hvilket også giver rig mulighed for inddragelsen de tidligere ventetidshjem-beboeres egne erfaringer fra livet på hjemmene. Resultaterne fra disse interviews planlægges offentliggjort som afslutning på projektet.

4 Det planlagte projekt omkring den tidligere ventetidsforsorg tilsigter således i første omgang (Del I) at give både en kvantitativ og kvalitativ historisk beskrivelse af de vilkår udviklingshæmmede børn og unge voksede op under. Samtidig kan materialet danne udgangspunkt for et mindre pilotprojekt (Del II), der kan afdække, hvilke muligheder en evt. systematisk registrering kan give for at følge bl.a. de ovennævnte forhold og for kvalitetssikring af den pleje, omsorg og behandling, der tilbydes udviklingshæmmede mennesker. De børn, der voksede op på ventetidshjememne, som oftest uden kontakt med resten af samfundet, er som nævnt omtalt som historieløse børn. En del er døde, men de fleste lever i dag i sociale boformer eller klarer sig upåfaldende i samfundet. Oplevelserne på ventetidshjemmene og de lange ventetider, har dog næppe været uden omkostninger for den enkelte beboer, hvilket også erfaringerne fra Sølund i Skanderborg afslører. Ventetiden var i adskillige tilfælde var ekstrem. Der ses eksempler fra de indledende sonderinger på mere end år. En kortlægning af omkostningerne vil da også være et naturligt led i beskrivelsen af de historieløse børns historie. Det skal bemærkes, at projektets deltagere gerne ser arbejdet igangsat snarest, idet adskillige tidligere beboere i dag præges af sygdom, ligesom datidens forstandere og ansatte har nået en forholdsvis høj alder og vigtige kilder kan således snart tørre ud. Projektets hjemsted og deltagere: Projektet udgår fra Center for Oligofrenipsykiatri, der omfatter afsnit MA4 Oligofrenipsykiatri og Videncenter for Psykiatri og Udviklingshæmning, Aarhus Universitetshospital Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Projektansvarlig: Centerleder, overlæge Kurt Sørensen. Historiker ph.d. Finn Andersen, Risskov. Forhenværende afdelingslæge Ulla Jacobsen, afsnit MA4. Psykolog mag.art. Per Lindsø Larsen, Center for Oligofrenipsykiatri. Samarbejdspartnere: Videncenter for Diakoni og Pædagogik, Diakonhøjskolen, Højbjerg: Kontakt, forstander Jens Maibom. Jysk børneforsorg/fredehjem, Bethesdavej, Aarhus: Kontakt, generalsekretær Lars Bundgaard. Videnscenter Skanderborg (VISS. Landsbyen Sølund): Kontakt, formidlingskonsulent Liselotte Petersen.

5 Projektets varighed Det historiske delprojekt forventes gennemført i perioden 1. juni 2012 til 31. januar Det demografiske delprojekt forventes påbegyndt snarest efter 1. januar 2013, når godkendelse foreligger jfr. Danske Regioners retningslinjer og i henhold til Persondataloven. Pilotprojektet forventes afsluttet (eller eventuelt permanentgjort) 31. januar Budget Løn til Finn Andersen 3 år á kr Programmør, 0.2 årsværk á kr x 3 Statistiker, 0,1 årsværk á kr x 3 Projektsekretær, 0,4 årsværk á kr x kr kr kr kr I alt kr Kørsel, kontorartikler, lægelig og psykologisk bistand forventes dækket som led i afsnittets forskningsmæssige forpligtelser. Finansiering Der søges om støtte til projektet fra Socialministeriet og Sundhedsministeriet samt fra private fonde. Opnås kun delvis finansiering har det historiske delprojekt første prioritet. Publicering Det historiske delprojekt ventes fremstillet i en monografi ved Finn Andersen. Monografien vil overholde formkravene til en doktordisputats. Projektets øvrige resultater vil give anledning til enkeltartikler, der søges publicerede i peer-reviewed tidsskriftet og i mere populær form i danske tidsskrifter. Etik Det i det demografiske delprojekt omtalte forskningsregister opfylder kravene i Lov om Persondata. I det omfang der måtte blive tale om uopfordrede henvendelser til tidligere beboere og ansatte, vil dette først ske efter godkendelse i Den Videnskabsetiske Komite. Del I: Det historiske delprojekt

6 Tiden før 1949 De indhøstede erfaringer Ventetidsforsorgen er oprindelig sammen med den kontrollerede familiepleje, to anbringelsesformer, der skyldes Socialreformens indvirkning siden den 1. januar Pladsmanglen var allerede på dette tidspunkt mærkbar på landets åndssvageinstitutioner, hvorfor ikke så få mentalt retarderede unge f.eks. tilbragte deres liv på fredehjemmene. Dette gjaldt især pigerne, hvoraf adskillige ifølge historiker Finn Andersens netop afsluttede undersøgelse (se bilag D) måtte vente længe til tider meget længe på en ledig plads på centralinstitutionen. Flere piger nåede endog at blive voksne, ældre kvinder, hvortil der måtte oprettes eget anneks. Dette gjaldt bl.a. i landsbyen Lille Karleby nær Roskilde, men begrebet ventetidsforsorg figurerer også senere i kilderne bl.a. i 1946, hvor et opbevaret regelsæt omtaler forsorgen i forbindelse med de anbragte piger på fredehjemmene i Handbjerg nær Skive og Sølund nær Silkeborg. Men først efter 2. verdenskrig havde pladsmanglen på åndssvageinstitutionerne udviklet sig så katastrofalt, at der måtte oprettes deciderede ventetidshjem som aflastning. Langsomt steg antallet af sådanne ventetidshjem. Det første blev Gersonhøj i Hellerup. Dette skete i 1949 og blot to år senere indfandt det første ventehjem sig i det daværende Århus Amt nærmere bestemt i landsbyen Elev beliggende 12 kilometer nord for Århus. Dette nye ventetidshjem, landets tredje, åbnede den 9. juni 1951, og var med sine 40 pladser det hidtil største, i modsætning til de to øvrige hjem; Gersonhøj og Nislevgaard på Fyn, der rummede hhv. 22 og 28 pladser. Som også navnet ventetidshjem antyder, er der således siden 1949 tale om separat oprettede opsamlingshjem, der fortsatte deres drift op gennem 1950érne -60érne og 70èrne. Ventetidshjemmene var i virkeligheden beregnet for såvel lettere som mere alvorligt udviklingshæmmede 2-9 årige børn, som pga. den alvorlige pladsmangel på Åndssvageforsorgens institutioner i Brejninge, Vodskov, Ribe osv., måtte vente på at komme videre i systemet. For nogle få børn blev opholdet kortvarigt, for mange drejede det sig om år, mens det for en betydelig del af børnene blev til et ret så langvarigt ophold (bilag E). Adskillige børn blev med årene unge mennesker, der nåede konfirmationsalderen, og flere var blevet endnu ældre, da de endelig kunne forlade ventetidshjemmene. Tendensen fra fredehjemmene er dermed meget lig tendensen på ventetidshjemmene. Arbejdsprocessen De fire grundfaser Fase 1. Fokus på Elev Børnehjem Udgangspunktet for det historiske delprojekt bliver inddragelsen og bearbejdelsen af de eksisterende til - og afgangsprotokoller, de såkaldte stambøger, foruden mængden af journalsager og andre protokoller fra ventetidshjemmet, Elev Børnehjem. Hjemmet blev efter åbningen den 9. juni 1951 drevet af Jysk børneforsorg. Godt 200 børn og unge er hidtil registreret via stambøgerne fra Elev Børnehjem, men navnene på flere børn må forventes at dukke frem i løbet af undersøgelserne, idet hjemmets aktivitet først afsluttedes efter Ud over den omstændighed, at Elev Børnehjem blev drevet af en kristelig funderet organisation som Jysk børneforsorg/fredehjem, synes der ikke at være særlige forhold, der kunne betinge, at forældre eller sociale myndigheder til - eller fravalgte dette hjem i forhold til andre. Som udgangspunkt er der derfor grund til at antage, at børnene fra Elev Børnehjem er repræsentative for

7 den store gruppe af udviklingshæmmede børn, der endnu ikke havde fået plads i den egentlige åndssvageforsorg. Fase 2. De øvrige hjem i amtet I forbindelse med planlægningen af projektet er der endvidere taget kontakt med personer, der har haft forbindelse med flere andre ventetidshjem, alle beliggende i det tidligere Århus Amt. De anvendte kilder noterer, at der således i 1964 skulle være oprettet hele 11 ventetidshjem herhjemme, og de nævnte ventetidshjem i Århus amt, er alle oprettet i årene efter Elev. Det drejer sig for indeværende om, Odder Børnehjem (oprettet 1953), Solbo Børnehjem, Resenbro (oprettet 1955), Hadsten Børnehjem (oprettet 1959/60) samt Granbakken, Allingåbro (inddraget 1974 i kraft af overførslen af børnene fra Odder). Ovennævnte fire hjems arkiver er alle intakte, omfattende og opbevares på Landsarkivet i Viborg (jf. bilag). Såfremt projektets første fase giver anledning til det, hvilket alt allerede peger godt i retning af, vil projektet naturligt blive udvidet til også at omfatte børnene på disse institutioner. I så fald vil projektet blive udvidet fra Elevs godt 200 børn med yderligere 81 børn fra Solbo ( ), 43 fra Hadsten ( ) samt 98 ventetidsbeboere fra Odder og Granbakken ( ). Samlet omfatter projektet således ca børn. I virkeligheden et antal beboere meget lig grundlaget for børne og ungeforsorgens egen tidligere brevundersøgelse. Fase 3. Nok en udvidelse - tidsmæssigt Som tidligere nævnt gik meget personrelateret materiale, som læge og socialjournaler tabt med nedlæggelsen af Statens Åndssvageforsorg i Dog opbevares i Center for Oligofrenipsykiatris arkiv fortsat journalmaterialet fra det tidligere Forsorgscenter 11 omfattende Århus og Randers amter (netop med base på Sølund nær Skanderborg), der omfattede stort set hele det tidligere Århus Amt. Med de indsamlede og bearbejdede data fra de første to faser er der derfor al mulig grund til ikke at lade året 1980 blive afslutningsåret for projektet, men i stedet, i kraft af denne enestående chance, at lade undersøgelserne tidsmæssigt forsætte også med årtierne efter 1980 gennem inddragelsen af centerets omfattende kartoteks-/journalmateriale. Fase 4. Afsluttende interviews, publicering Emnet har som sagt været omtalt i dagspressen gennem en række artikler i Kristeligt Dagblad i 2010, hvori vigtigheden af, at alle mennesker har en historie, understreges af journalisten Line Vaaben. Hun har da også allerede overfor Finn Andersen udtalt, at hun gerne følger det planlagte projekt fra sidelinjen i håbet om senere hen at kunne informere offentligheden, når de første resultater foreligger. Men ellers har emnet ikke hidtil i højere grad optaget den offentlige debat, hvilket måske er naturligt nok, da vor eksakte viden om børnenes ophold og senere opvækst, bl.a. gennem inddragelsen af ventetidshjemmenes egne kilder, stadig ikke har gjort det muligt at få det dybere indblik i livet på disse oprettede hjem efter 1949 ej heller børnenes og de senere voksnes personlige udvikling senere hen. Som sagt eksisterer journalmaterialet fra klienter optaget i det midt/østjyske Forsorgscenter 11 fortsat, hvilket giver et enestående udgangspunkt for en såvel kvalitativ som kvantitativ undersøgelse af, hvilken videre skæbne, der blev disse ventetidsbørn til del. Dvs. der er nu opstået en åbenlys chance for at følge den enkelte tidligere beboer op gennem tiden som ung og voksen for afslutningsvis, hvor det skønnes etisk forsvarligt, at have en samtale med den pågældende.

8 Således har projektets deltagere allerede gennem stikprøver og anvendelsen af Folkeregistret bemærket ikke så få overraskelser, der kun har øget de implicerede parters nysgerrighed yderligere. Disse interviews vil kunne samles og publiceres for offentligheden i lighed med projektets samlede konklusioner. Her tænkes også på udbredelsen til seminarierne, gymnasierne og folkeskolen. Afsluttende bemærkninger Den planlagte undersøgelse anses af projektets deltagere allerede som et vigtigt supplement og naturlig udvidelse af historiker Finn Andersens netop færdiggjorte arbejde omkring de tidligere fredehjemspiger som en del af datidens ventetidsforsorg, bestilt af foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Men hvor Andersens undersøgelse stort set alene fokuserer på de svagbegavede unge piger inddrages begge køn i den aktuelle undersøgelse. Gennem det omfattende og intakte kildemateriale fra såvel private som statslige arkiver har planlægningen af den aktuelle undersøgelse åbnet op for, at der nu ikke blot er mulighed for at give en historisk fremstilling af de vilkår, hvorunder udviklingshæmmede børn levede i årtierne op til nedlæggelsen af Statens Åndssvageforsorg i 1980, men også mulighed for at belyse den lægelige og psykologiske indsigt der prægede tiden. Under de indledende sonderinger er der således dukket mange andre kildegrupper frem end de allerede omtalte. Adskillige scrapbøger gør det f.eks. muligt at få et pænt indblik i andre indfaldsvinkler til emnet, ventetidsforsorgen, heriblandt dagspressens dækning af forholdene for udviklingshæmmede mennesker og myndighedernes reaktioner. På samme vis er der også dukket et omfattende fotomateriale frem fra gemmerne. Der er tale om adskillige album dækkende de pågældende årtier. Forandringer over tid i f.eks. beklædningen, personalesammensætningen og behandlingsformerne lader sig på den måde dokumentere via fotos, ligesom der allerede er skabt en omfattende kontaktflade til mange tidligere ansatte, herunder adskillige diakoner. Rækken af kontakter er lang, men kan udvides yderligere takket være hjælpen fra hhv. Landsbyen Sølund, Diakonhøjskolen og Jysk børneforsorg. Gennem inddragelsen af samtlige anførte kildegrupper og foretagne interviews med tidligere beboere og relevante personalegrupper, heriblandt den nu også 95 årige tidligere forstander på Elev Børnehjem, Svend Carlsen og dennes hustru Erna, vil forudsætningerne for bygningshistorien, de personalemæssige forhold, børnenes forhold etc. blive belyst under anvendelse af de almindelige anerkendte, faghistoriske principper. Tilbage er ønsket om, at dette historiske delprojekts resultater forhåbentlig kan hjælpe de professionelle behandlere (inkl. de ansatte læger, psykologer og pædagoger i Risskov som Skanderborg) i deres daglige arbejde med denne gruppe af medborgere, ligesom konklusionerne forhåbentlig må være til gavn for mange andre historieløse udviklingshæmmede mennesker, deres familier og venner. Del II: Det demografiske delprojekt Forhistorie

9 I begyndelsen af 1970 erne etableredes på daværende overlæge dr. med. Annelise Duponts initiativ et register omfattende eksterne og interne klienter i den nu nedlagte Statens Åndssvageforsorg. 1 Ændringer i tidens opfattelse af betimeligheden i at registrere mennesker med handicap bevirkede, at registret ikke blev ført ajour fra begyndelsen af 1990 erne. Dvs. at registret i realiteten er nedlagt. Der findes en kopi på magnetbånd i Rigsarkivet, men den kan ikke bruges til nutidige forskningsmæssige formål. Det nedlagte register dannede baggrund for et meget stort antal undersøgelser af praktisk og videnskabelig betydning i forhold til udviklingshæmmede mennesker, ligesom det var en vigtig indikator for kvaliteten af svangre- fødsels- og barselsforsorgen. En praktisk vigtig undersøgelse gennemførtes dr. Dupont, der påviste, at pasning af svært handicappede børn i hjemmet var en så tidkrævende opgave, at der opnåedes politisk enighed om økonomisk kompensation til forældrene for tabt arbejdsfortjeneste. 2 Som andre eksempler kan nævnes Blinkenberg & Duponts 3 undersøgelse af udviklingshæmmede unges skoleforløb, Berntsens epidemiologiske undersøgelser af svært udviklingshæmmede børn 4 samt Hansen & Sønderskov-Rasmussens 5, der alle har haft en vidtgående betydning for den måde, hvorpå vi opfatter og behandler mennesker med udviklingshæmning. En undersøgelse omfattende kromosomerne hos næsten alle udviklingshæmmede mennesker i det daværende Århus Amt havde afgørende indflydelse på kortlægningen af årsager til udviklingshæmning, og var med til at gøre Danmark til et førende land på dette forskningsområde 6. Andre undersøgelsestyper har været af mere demografisk karakter og belyst forhold som levealder og overdødelighed. De nævnte og mange andre undersøgelser er baserede på mere end år gamle data, og det må forventes at undersøgelsesresultaterne i vidtgående grad er forældede. Den aktuelle registerdebat I efteråret 2009 var registerspørgsmålet genstand for offentlig debat i bl.a. Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Sundhedsordførerne, repræsenterende et flertal i Folketinget var positive overfor spørgsmålet, idet det dog forudsattes, at de udviklingshæmmede selv skulle acceptere etableringen af et register. Siden har Kurt Sørensen i LEV-Bladet, der udgives af Landsforeningen LEV og som først og fremmest repræsenterer pårørende til udviklingshæmmede mennesker rejst en diskussion om registrering 7, der imidlertid ikke fremkaldte reaktioner. Derimod har ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) ved flere møder presset på for at få etableret et 1 Dupont, A. (1975): Mentally retarded in Denmark. Danish Medical Bulletin, vol. 22, Dupont, A. (1980): A study concerning the timerelated and other burdens when severely handicapped children are reared at home. In: Epidemiological Research as basis for the organization of extra moral psychiatry. Acta Psychiatrica Scandinavica, suppl Vol 62, p Blinkenberg, S & Dupont, A. (1983): Undersøgelse af unge med vidtgående psykisk handicap i Århus Amt, skoleforløb og dermed forbundne problemer af psykologisk, social og lægelig art. 4 Berntsen, A.H. (1976): Severe mental retardation among children in the county of Aarhus, Denmark. Acta Psychiatirca Scandinavica. Vol 54, p Hansen, J. & Sønderskov-Rasmussen, P. (1972): Nogle udviklingsaspekter i relation til åndssvaghed. En retrospektiv undersøgelse. Danmarks Lærerhøjskole, 6 Rasmussen K, Nielsen J, Dahl G (1982): The prevalence of chromosome abnormalities among mentally retarded persons in a geographically delimited area of Denmark. Clin Genet 82: Sørensen, K. (2010): At registrere eller ej. Lev-Bladet, 2010, nr. 2, p

10 register, idet man bl.a. ser det som en presserende opgave at få forklaret en velkendt og betydelig overdødelighed bl.a. unge med udviklingshæmning. Projektets gennemførelse Det aktuelle demografiske projekt kan ses som en pilotundersøgelse, der kan afdække de praktiske muligheder for i dag at etablere et brugbart udviklingshæmningsregister. Der er mange grunde som ikke her skal beskrives, til at f.eks. Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, Misdannelsesregistret eller det psykiatriske centralregister er uegnede til registrering af udviklingshæmning. Derimod peger stikprøveundersøgelser, hvor det endnu intakte journalmateriale fra Forsorgscenter Sølund for yngre klienters vedkommende sammenholdes med tilgangsprotokollerne til de ventetidshjem, der indgår i de historiske delprojekt, på at disse er repræsentative for udviklingshæmmede børns indgang til Åndssvageforsorgen. En samtidig beretning fra overlæge Wad i Vodskov peger nærmest på, at børnene på ventetidshjemmene var lidt dårligere end anstaltsbørnene 8, mens Kuskegaard 9 også erindrer børn, der var fejlanbragte. I projektet vil begge synspunkter blive undersøgt. På baggrund af de foreliggende protokoller vil man derfor kunne etablere et om end ikke talmæssigt fuldkomment, men dog repræsentativt register, der kan danne grundlag for demografisk forskning. Med indhentelse af de tilladelser og overholdelse af de sikkerhedsbestemmelser, Datatilsynsbestemmelserne kræver, etableres et forskningsregister omfattende navn, fødested, cprnummer og eventuel dødsdato. Desuden registreres på baggrund af protokoloplysningerne børnenes sociale baggrund. I langt de fleste tilfælde giver materialet grundlag for en klassifikation af den sociale status i overensstemmelse med Svalastoga 10. Endelig vil det være muligt at klassificere børnenes intellektuelle niveau, i hvert fald omtrentligt, i overensstemmelse med den diagnoseliste, der anvendtes af WHO før Eksempler på enkeltproblemer, der kan belyses I denne sammenhæng vil en efterprøvning af Wildenskovs kontroversielle teorier 12 om udviklingshæmmede menneskers sociale baggrund, der endnu i 2001 var genstand for intens diskussion i Bibliotek for Læger i tilslutning til Lene Kochs disputats fra samme år 13. Derudover vil det være naturligt, og et af projektets hovedformål, at sammenkøre forskningsregistret med andre relevante registre, f.eks. Dødsårsagsregistret, Cancerregistret, Misdannelsesregistret, Det Psykiatriske Centralregister, Cytogenetisk Centralregister og Det 8 Wad, G. (1953): Åndssvageanstalternes ventetidsforsorg. Nordisk Tidsskrift for Åndssvageforsorg, 55: Ellen Kuskegaard fortæller (1998). Upubliceret interview ved museumsinspektør K. Dalsgaard Larsen, Silkeborg 5. maj. 10 Svalastoga, K & P. Wolf (1972): Social rang og mobilitet. Med et tillæg om nyere bidrag til stratifikationsforskningen i Danmark. Gyldendal. 11 Sundhedsstyrelsen (1971): Klassifikation af sygdomme. Udvidet dansk-latisk udgave af verdenssundhedsorganisationens internationale klassifikation af sygdomme, skader og dødsårsager. Sundhedsstyrelsen. 12 Wildenskov, H.O. (1935): Investigations into the Causes of Mental Deficiency: Translated by HANS ANDERSON, M.D.) London: Humphrey Milford, Oxford University Press. 13 Bibliotek for Læger, årg. 193, hæfte 3.

11 Centrale Kriminalregister. Eksempelsamlingen er ikke udtømmende, og det forudsættes at relevante tilladelser og godkendelser indhentes. Endelig vil projektet, om end det i sagens natur kun omfatter en bestemt aldersgruppe af udviklingshæmmede mennesker (født i perioden 1940 erne til kort før 1980) kunne give ny viden om demografiske forhold, f.eks. dødelighed og levealder. Sådanne oplysninger er meget efterspurgte af planlæggende sociale og sundhedsfaglige myndigheder. Eksempelvis indgik artikler fra Center for Oligofrenipsykiatri 14, 15, hvor en del oplysninger var baserede på finske registerundersøgelser som et centralt led, i flere af de nu nedlagte amtskommuners planlægning. I denne sammenhæng vil en undersøgelse af levealderen for mennesker med Down Syndrom være særlig relevant, idet det er veldokumenteret, at denne befolkningsgruppe hyppigere og tidligere end andre udvikler Alzheimers Sygdom. I det ovennævnte opregnet nogle få men vigtige forskningsopgaver et register som det foreslåede kan være med til løsning af. De erfaringer der indhentes vil kunne bruges i argumentationen for eller imod at der etableres et egentlig landsdækkende register. Afsluttende bemærkninger Det skal understreges, at der er den sammenhæng mellem det historiske og det demografiske projekt, at det sidste ikke kan gennemføres uden det første og at det første vil blive mangelfuldt uden det sidste. 14 Larsen, P & Sørensen, K (1998): Udviklingshæmning og alderdom. Gerontologi og Samfund, 1998, nr Larsen, P & Sørensen, K. (2000): Den demografiske bombe. VIPU Viden, 2000, nr. 4.

12

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap

Efterspørgsel på botilbud Borgere med handicap Socialudvalget 29-1 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 155 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Att. Specialkonsulent Julie Begtorp Dato: 6.1.21 Sagsnr.: 21-2667 Dok.nr.: 21-1435 Øget behov for botilbud

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV

SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV SOCIALPÆDAGOGIK SOCIALPOLITISKE TENDENSER OG FORSKNINGSBEHOV K O N F E R E N C E O M F O R S K N I N G I SOCIALPÆDAGOGIK O G UDVIKLINGSHÆMMEDE 2 9. 0 1 2 0 1 5 I N G E M. B R Y D E R U P Hvem er de udviklingshæmmede

Læs mere

Museet i Hammer Bakker

Museet i Hammer Bakker Museet i Hammer Bakker Museet for Statens Åndssvageforsorg Forsorgscenter V Vodskov Museet i Hammer Bakker Store Mosevej 4 9310 Vodskov Introduktion En betydelig samling af genstande fra den gamle anstalt

Læs mere

Overlæge Kurt Sørensen og mag.art. Per LIndsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov. Resume:

Overlæge Kurt Sørensen og mag.art. Per LIndsø Larsen Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov. Resume: Diagnosticering af udviklingshæmmede i Åndssvageforsorgen i perioden 1929-1967 samt forskellen mellem disse metoder i forhold til de metoder, der anvendes i dag til at diagnosticere udviklingshæmmede.

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Nyhedsbrev December 2015

Nyhedsbrev December 2015 Nyhedsbrev December 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier Her, hvor vi nærmer os årets slutning vil vi gerne sige tak for jeres dygtige og engagerede indsats gennem året, som er forudsætningen for at

Læs mere

Også børn og unge har migræne

Også børn og unge har migræne Projektbeskrivelse fra Migrænikerforbundet Målgruppe Også børn og unge har migræne Projektet har to målgrupper: a) Børn og unge og deres familier b) Lærere og pædagoger og andre som via deres arbejde er

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere 5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Lokalcenter Rosengård Uanmeldt tilsyn December 2011 WWW.BDO.DK 1 Oplysninger Plejecentrets navn og adresse Lokalcenter

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Berlingske

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Berlingske Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01062 [Klager] mod Berlingske [Klager] har klaget til Pressenævnet, idet hun mener, at Berlingske har tilsidesat god presseskik ved at afvise at slette

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven.

Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. 2015-32 Journalisering af samlede svar førte til behandling af personoplysninger i strid med persondataloven. Kommune burde derfor have adskilt sine svar 15. juni 2015 En mand havde en omfattende korrespondance

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Handicappolitisk debatturne. Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte

Handicappolitisk debatturne. Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte Handicappolitisk debatturne Fra centralinstitution til botilbud - et værdiskifte Hvad kom vi egentligt fra der i 1959 da vi fik en ny åndssvagelov En åndssvagelov fra 1934 og en sterilisationslov båret

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 118 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål F og G Dato /

Læs mere

Opfølgning på hjemtagelser

Opfølgning på hjemtagelser Hedensted den 6. august 2014 Opfølgning på hjemtagelser Anders Kirkedal Nielsen Løsningvej 30 8722 Hedensted T: 79755000 1 Resumé Siden kommunesammenlægningen har Hedensted Kommune hjemtaget borgere på

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Socialpædagogernes årstræf for pensionister og efterlønsmodtagere

Socialpædagogernes årstræf for pensionister og efterlønsmodtagere Socialpædagogernes årstræf for pensionister og efterlønsmodtagere Den 22.-24. august 2016 på Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa Kystvejens Hotel og Konferencecenter Kystvej 26 8500 Grenaa http://www.kysthotellet.dk/

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Faser i metodeudvikling v. 0,5

Faser i metodeudvikling v. 0,5 Faser i metodeudvikling v. 0,5 Af Knud Ramian Der er faser i metodeudvikling. Sommetider kan det svare sig at tænke stort for at kunne tænke småt. Det betyder i metodeudvikling, at man starter med at tænke

Læs mere

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Landsbyen Sølund Sortesøvej 20 EMP hus 20 8660 Skanderborg Tlf.nr.: Institutionens Email: Hjemmeside

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet:

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet: Projektbeskrivelse Baggrund for projektet: Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at borgere her i landet er uden for eller forlader arbejdsmarkedet. Mange borgere med psykiske lidelser må formodes

Læs mere

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer:

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer: Årsberetning 2012 Netværk og arrangementer: Vi har nu 12 netværk fordelt over vores kreds, så det netop afsluttede Netværksprojekt som vi fik midler fra Socialministeriet til at lave, har båret frugt.

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik

Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 118 Offentligt Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik Efter ombudsmandsloven skal ombudsmanden udover gældende ret også efterprøve om forvaltningsmyndighederne

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Relationer skaber håb

Relationer skaber håb Relationer skaber håb Center for Selvmordsforskning Relationer skaber håb Center for Selvmordsforskning Odense 2017 Forsidebillede: Randen Pederson Billedet er modificeret Licens: https://creativecommons.org/licenses/by

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Analyse af Langebyhus

Analyse af Langebyhus NOTAT Dato 24.04.2009 Analyse af Langebyhus Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af Langebyhus. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en analyse

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Redegørelse for tilsyn på handicapområdet

Redegørelse for tilsyn på handicapområdet Redegørelse for tilsyn på handicapområdet J.nr.: Sagsid.: 1023853 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1022470) Resume: Odder Kommune har i 2007 ført tilsyn på alle institutioner og private tilbud i kommunen

Læs mere

Samlet rapport over gennemførte anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn i FAXE Kommune 2013

Samlet rapport over gennemførte anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn i FAXE Kommune 2013 I henhold til Tilsynspolitik Tilsyn og opfølgning med plejeområdet i Faxe Kommune 2012, er målet med kommunale tilsyn, at tilse, at borgerne får den hjælp, som de er visiteret til og derfor så har ret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Esben Meulengracht Flachs Susan Ishøy Michelsen Peter Uldall Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin

Læs mere

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1 Ældre udviklingshæmmede - en kommunal kortlægning Anne Skov De særlige udfordringer Demografien Boliger både antalsmæssigt og indholdsmæssigt Samspillet mellem somatiske ydelser og den sociale indsats

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

DIALOG OM BEBOERE OG YDELSER

DIALOG OM BEBOERE OG YDELSER DIALOG OM BEBOERE OG YDELSER DIALOGMATERIALE til masterplan Landsbyen Sølund 2014 Med dialogmaterialet sætter vi gang i arbejdet med masterplan for Landsbyen Sølund. Vi håber på dit bidrag i en proces,

Læs mere

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE

FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Generelle vilkår for forskningsbevilling fra Hørslev-Fonden

Generelle vilkår for forskningsbevilling fra Hørslev-Fonden Generelle vilkår for forskningsbevilling fra Hørslev-Fonden Disse generelle vilkår for forskningsbevilling (herefter "generelle bevillingsvilkår") er gældende for Hørslev-Fondens tildeling af bevillinger

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere