Rammer for faget Fysik/Kemi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer for faget Fysik/Kemi"

Transkript

1 2011 Rammer for faget Fysik/Kemi Pandoras Krukke Forfatter: Ole Linder Studienr.: Dato: Bachelor vejledere: Fysik/kemi: Per Michael Pedersen Pædagogik: Susanne Roesdahl Antal sider: 35 Antal anslag: svarende til 27,8 normalsider.

2 Rammer for faget Fysik og Kemi 1.0 Indledning Problemformulering Metodeafklaring Definition af rammer Elevers demokratiske dannelse Sammenstilling af forskellige skoler Analyse Centrale punkter for "Traditionelle" kommunale skoler Centrale punkter for fri skole Centrale punkter for "Science" klasse -skole Skolernes rammer for faget Fysik/Kemi Samspil mellem institutioner Demokratiet i det Postmoderne Anerkendelse og institutionel dømmekraft Elever og demokratisk dannelse Konklusion Efterskrift Litteraturliste Kildehenvisning billeder: Bilag Bilag 9.1: Skitse Fysik/kemilokale Lille Næstved skole Bilag 9.2: Skema, Bobler Januar Bilag 9.3: Plantegning Naturium, Hellerup skole Bilag 9.4: Sammenstilling af elever og karakterer Bilag 9.5: Selvets dannelse iflg. Jan Tønnesvang Indledning Som en del af det omkringliggende samfund er Folkeskolen under konstant forandring. Dette medfører bl.a. at folkeskolens formål, målsætninger og evalueringstaktikker ændres eller justeres i Side 2 af 35

3 takt med skiftende regeringers sikkert velmenende intentioner. Der kan dog rejses berigtiget tvivl om disse ændringer eller justeringer er politisk ideologisk funderet, eller om de er symptomer på det senmoderne globale neoliberalistiske samfund. De naturvidenskabelige fag og måske især faget Fysik/Kemi bliver fanget i spændingsfeltet mellem dannelse og uddannelse. Faget Fysik/Kemi har sin helt klare fundering i det Naturvidenskabelige paradigme (Sjøberg kapt. 5), men paradigmets jomfruelighed er under konstant pres fra den omkringliggende verdens realiteter og agendaer (IBID s. 160). I nærværende opgave belyses forskellige Institutioner hvorunder Faget Fysik/Kemi udfoldes i grundskolen. Hermed undersøges, hvilken indflydelse forskellige rammesætninger har for praktisering af faget. For at skitsere, på hvilke præmisser de kommende generationer bliver demokratisk dannet, vil institutioners interaktion og reaktion samt deres påvirkning af Selvets dannelse blive belyst. Linjerne vil derfor blive trukket helt oppe fra den globale økonomis platform, via institutionernes forvaltning, ned til individets internalisering af handlekompetencer. Det hævdes, at disse spændende og lækre samspilsfaktorer kan besvare efterfølgende problemformulering. 2.0 Problemformulering På hvilken måde påvirker forskellige skolers rammer undervisningen i faget Fysik og Kemi, og hvilken demokratisk dannelse bibringes eleverne. 3.0 Metodeafklaring 3.1 Definition af rammer Ved rammer forstås, hvordan skolerne er organiseret og hvordan elev- og lærerroller anskues. Dvs. at i nærværende opgave skal rammer for skolerne forstås meget bredt, således at rammer ikke kun er økonomisk betingede, såsom klassekvotienter, antal lærer pr. elev, udbud af fag samt deres indbyrdes timefordeling, lokale faciliteter, lærebogs indkøb, undervisningsmateriale tilgængelighed, m.fl. Men også rammer betinget af andre strukturelle og kulturelle forhold, såsom lærerstabens sammensætning (både alder og køn), skemalægningen, lærernes faglige og menneskelige habitus, omgangstonen på skolen, demokrati forvaltning m.m. Side 3 af 35

4 3.2 Elevers demokratiske dannelse I følge Karsten Schnack kan Demokratisk dannelse sidestilles med Almen dannelse, hvor Almen dannelse består af fem "deldannelser"; Dannelse for alle, Alsidig dannelse, Almindelig dannelse, Kulturel dannelse og Politisk dannelse, som alle overlapper hinanden og er indbyrdes afhængige. (Schnack 2005). Demokratisk dannelse er derfor et mere tidssvarende begreb, som opererer i spændingsfeltet mellem individ- og fællesskabsdimensionen. Denne begrebsforståelse giver da også god mening, når "dansen" skal være rundt om folkeskoleloven, faglig uddannelse og demokratiforberedelse. Uden at der er et modsætningsforhold til førnævnte definition, opfattes dannelse desuden som en individuel proces i tilvirkning af den personlige referenceramme til at forstå omverdenen. Faget Fysik/kemi falder derved godt i tråd med dannelsesønsket i folkeskolen, da faget kontribuerer til både Dannelse for alle, Alsidig dannelse og Almindelig dannelse. Samtidig medvirker Naturfagene generelt til dannelse af referenceramme for omverdenforståelse. (Sjøberg 2008). Bifaldene vil ingen ende tage, hvis det naturvidenskabelige paradigme medtages, idet det som bekendt bygger på et ligeværdigt menneskesyn (hvor alle iht. den videnskabelige arbejdsmetode kan opstille hypoteser). Derudover dannes der jo også en fælles forståelsesramme omkring sandhedsbegreber. Dewey pointerede jo netop, at demokrati er en livsstil mere end et regelsæt omkring pligter og rettigheder. Så hvis vi alle er dannet og har fælles referencepunkt kan demokratiet udleves. Demokratisk dannelse er dog ikke gjort ved, at hævde det naturvidenskabelige paradigme er demokratisk, og at eleverne ved at følge undervisningen i f.eks. faget Fysik/Kemi bliver dannet demokratisk. For at omsætte de demokratiske værdier til faktisk lærergerning og demokratisk dannelse ligger der en lang række felter forude. Selvsagt ligger det udenfor nærværende opgaves rammer at behandle alle felterne endsige nævne dem alle. Så i stedet for at åbne låget helt på Pandoras krukke 1 vil forholdene; Rammesætningen for Fysik/Kemi faget, Demokrati i det postmoderne, Anerkendelse og institutionel dømmekraft, samt dannelsen af Selvet blive behandlet. Der vil ikke blive lagt en fast hermeneutisk analyse model (som f.eks. Bourdieu eller 1 I flg. sagnet åbnede Pandora ("Alle gaver") krukken af nysgerrighed, og ud af denne slap en masse gaver (Sygdomme, ondskab, m.m.) ud til menneskene. Kun håbet blev for en tid tilbage, men viste sig til sidst også at være et onde, da det er selvbedrag, at tro mennesket kan styre fremtiden. Side 4 af 35

5 Honneth) ind over opgaven, men derimod vil forskellige teorier blive inddraget, hvor det findes relevant. Vi kommer dog ikke helt udenom hverken Bourdieu eller Honneth. 3.3 Sammenstilling af forskellige skoler Der har tidligere været gjort praktisk undervisningserfaringer indenfor tre forskellige kommunale folkeskoler, (Nordskovskolen (Haslev), Sofiendal skolen (Haslev), og Lille Næstved skole) samt praktisk undervisningserfaringer indenfor et specialtilbud til elever indenfor ADHD- og autismespektret (Øen, Haslev). Dette kvalificerer selvfølgelig ikke til en særlig nuanceret undervisningserfaring, men der menes alligevel at kunne ytres kvalificeret analyse af erfarede problemstillinger. Som modpol til førnævnte kommunale skoler, er der gjort praktisk erfaring indenfor den private friskole (Næstved Fri skole). Også indenfor friskolerne 2 er der stor diversitet, så det indsamlede og behandlede erfaringsgrundlag vil selvfølgelig kun hidrøre omtalte skole og derfor benævnes i ental (samt mellemrum mellem fri og skole). Derudover vil Hellerup Skoles Naturvidenskabelige fakultet, som en anderledes måde at tænke Fysik/Kemi undervisning ind i folkeskole regi blive behandlet. Informationer omkring Hellerup skole er fremkommet ved interview og samtale med faglærere. En "science klasse" vil i nærværende opgave være kendetegnet ved, at have de naturvidenskabelige fag Biologi, Geografi, og fysik/kemi slået sammen under ét. Tilgangen til undervisningen i Science vil være projekt/emne baseret (såsom "Kuk i Klimaet- Om Energikilder og El-produktion" 3 ), hvor emnerne bliver belyst ud fra alle 3 naturvidenskabelige felter. Selvom Hellerup skole (som det senere vil vise sig) ikke menes at have deciderede "Science-klasser", vil den i nærværende opgave blive betegnet således og kun benævnt i ental. Da læringstilgangen til faget Fysik/Kemi er forskellig for skolerne, vil der blive gjort følgende sondring mellem dem. 1. "Traditionelle" Kommunale skoler. 2. Fri skole. 3. "Science" klasse -skole. 2 Her friskoler uden mellemrum mellem fri og skole, idet ikke alle friskoler er frie mht. rammesætninger > Naturfagsindsats -> Projektkanon -> Naturfagskanon udskoling.pdf Side 5 af 35

6 4.0 Analyse 4.1 Centrale punkter for "Traditionelle" kommunale skoler Lille Næstved skole er en kommunalskole med ca elever og med 4-5 spor fra 0. til 9. klasse. Lille Næstved skole administrerer Lille Næstved skole på Herlufholmsvej 16, samt Indskoleklasserne på Karrebækvej 70. Klassekvotienten for normalklasser på skolen er beregnet til 21,8 4. Lille Næstved skole ligger ned til Susåen, og har derfor relativ store rekreative områder tæt på. Skolens placering i Næstveds lukrative område medfører desuden, at mange af eleverne kommer fra økonomisk ressource stærke familier. Selvom skolen gjorde opmærksom på, at den rummede elever med specielle behov, observeredes der kun få elever pr. klasse, som havde brug for ekstra opmærksomhed. Uden at der er dokumentation for påstanden, menes Lille Næstved skole at rumme færre elever med specielle behov end andre kommunale skoler. Skolen lægger vægt på at eleverne opfører sig pænt, (for ikke at sige; eleverne er disciplinerede). Der er således udbredt konsensus i lærerstaben om at håndhæve regler, som f.eks. ikke at have hue på indenfor, eller ikke at spise i timerne. En elev fra 9. klasse blev således bortvist 1½ dag for at have vist bar numse, mens han løb forbi Fysik og Kemi lokalet. Skolen har siden 2009 arbejdet med LP-modellen. Fysik/Kemilokalet (Bilag 9.1: Skitse Fysik/kemilokale Lille Næstved skole) er indrettet med en sektion til teori med bænke i forskudt plan og et lærerkateter med tilhørende tavle og projektor. Forsøgs sektionen er opbygget med arbejdsstationer baseret på grupper af 3-4 elever. Fysik/Kemi lokalet har et velassorteret sortiment både til Kemi og fysik forsøg. Der blev ikke bemærket nogle mangler til gennemførelse af elev forsøg. Skolebiblioteket er rigt udstyret med faglitteratur, og der bliver vekslet mellem bog systemerne; Ny Prisma- og Temabøger fra Gyldendal (f.eks. "Kemien omkring os"). Det er udelukkende faglærere som underviser i faget Fysik/Kemi. Sofiendalskolen er en kommunalskole med ca. 700 elever fordel på 2-4 spor fra 0. til 10. klasse. Derudover har Sofiendalskolen en række specialenheder tilknyttet i form af en Autisme skole (Øen), en ADHD skole (fra 2011/2012) og en SKS skole for sværere belastede børn og unge. Sofiendalskolen ligger i et område, der dækker fra lavindkomst høj indkomst familier. 4 Beregning er foretaget på basis af tal fra samt InstitutionABCInstitutionstypeKlassetype for de udvalgte skoler Side 6 af 35

7 Klassekvotienten for normalklasser på skolen er beregnet til 22,7 (IBID). Skolen har i skoleåret 2009/2010 indført et 3 årig PALS projekt, som bl.a. skulle forbedre trivselen og disciplinen på skolen. Fysik/Kemilokalet er næsten identisk med Næstved skoles indretning, omend at både inventar og sortiment til Fysik/Kemi forsøgene bærer præg af mange års økonomisk udsultning. Der er således sjældent nok materialer til gennemførelse af forsøgene, og der er ringe økonomi til genanskaffelser. Ny Prisma bogsystemet følges næsten slavisk. Det er faglærere eller lærere med mere end 5 års undervisningserfaring i faget som underviser i fysik/kemi. Nordskovskolen adskiller sig ikke væsentligt fra Sofiendalskolen, udover at den er lidt mindre, knap så "belastet", og Fysik/Kemilokalerne er af nyere dato. Der er ingen "up to date" erfarings empiri omkring skolen, og vil derfor kun indgå som implicit holdningsdannende for begrebet "traditionelle" folkeskoler. Kommunale skoler menes at kunne karakteriseres ved at skoleledelsen typisk består af en skoleleder (Skoleinspektør) samt en mellemlederstab. De kommunale skoler vil grundet lønsomhed have en tendens til at blive større og større enheder med bl.a. større klassekvotienter til følge. Beslutningsprocesser vil grundet den kommunalpolitiske dagsorden, have en tendens til at blive en kompliceret affære, hvor budgetter og investeringer er afhængige af mange kommunale forhold, som ikke nødvendigvis er undervisningsrelevante. "Uforudsete" eller underbudgetteret udgifter til f.eks. vejsaltning spiller således en direkte eller indirekte rolle for skolens investeringer. Idet beslutningsprocesserne er af meget overordnet karakter, vil der på de kommunale skoler forekomme ledelsesmæssige beslutninger, som kan ligge langt fra de enkelte skolers behov. Beslutningerne vil bære præg af "ovenfra og ned styring" af især økonomi, men også af pædagogiske beslutninger. PALS (Servicestyrelsen 2010) er således set implementeret i Faxe kommune. Selvom PALS ikke bekender sig til Pavlovs savlende hunde 5, er fundamentet alligevel en Behavioristisk tilgang til læring omend Positiv Behaviorisme. Dvs. indfaldsvinklen er Stimulus- Respons tanken. Lærerne skal tilvejebringe den rette stimulus for at få en tilsigtet respons fra 5 Ivan Pavlov ( ) Russisk Fysiolog. Hævdede at adfærdsmønstre og hjernens funktion var kæder af reflekser. Stimuli-respons undersøgelserne dokumenteredes vha. forsøgshunde. Side 7 af 35

8 eleverne. Dette fordrer selvfølgelig at de kan "afkode" elevernes intention, hvorfor det implicit ligger i PALS-modellen at det kan lærere. Hm. Det har ikke været muligt at finde, hvilket evidens materiale PALS bygger denne antagelse på. Til gengæld føres der bevis for, at PALS kan give bedre trivsel på skolerne. Anskuede man resultaterne af PALS med en relationel (Kristensen 2006) synsvinkel, ville det være de relationelle tiltag, som PALS også indeholder, der bevirkede de positive ændringer. Eftersom PALS har en kraftig fokusering på rammer og konsekvens, medfører PALS desværre at eleverne dømmes institutionelt (mere herom afsnit 5.2 Anerkendelse og institutionel dømmekraft.). Grundet de kommunale skolernes størrelse vil lærerne typisk være organiseret i enten fagteams eller årgansteams. En matrix bestående af både årgang- og fagteams forekommer dog også. Kendetegnende for team konstruktionen er dog, at lærerne mødes i teams og diskuterer relaterede problemstillinger. Det er ikke ualmindeligt at observere, at der indenfor de etablerede teams udvikles en vis indforståethed. Skulle dette analyseres med Pierre Bourdieus optik vil disse felter også være karakteriseret ved at udvikle fælles Illusio og Doxa, som overfor andre felter f.eks. eleverne ville udøve symbolsk vold. Det er selvfølgelig kontroversielt at hævde, dette altid sker. Ikke desto mindre er der ofte observeret en tendens til, at teamsamarbejdet bærer præg af, at lærerne danner en fælles forståelse for, "at hvis bare den og den elev ikke forstyrrede klassen, kunne der gennemføres det og det...". Lærerens møde med den problematiske elev, vil derfor bære præg af Rosenthal-effekten 6 og styrke feltets Illusio. Måske er det dårlig eller bare manglende erfaring, men det er endnu ikke observeret, at der i udviklingen af disse Illusio er nogen lærere, som har advokeret mere for elevens synspunkter end for at ændre sin egen eller feltets optik. Udviklingen af disse team felter medfører desuden, at der blandt lærerstaben vil være en vis rigiditet mod at ændre Illusio. Ledelsesmæssige tiltag for at ændre holdninger vil derfor blive mødt med modstand svarende til feltets kapital. F.eks. kan det derfor være vanskelligt for skoleledelsen at få lærerne til at være i klasseværelse før det ringer ind, og måske endnu vanskelligere til at møde eleverne med et smil. PALS forsøger selvfølgelig at forbedre sådanne ting - det er en del af PALS-pakken. 6 Robert Rosenthal (f.1933). Gav navn til effekten at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger og holdninger, som omverdenen giver udtryk for. Side 8 af 35

9 Eleverne på kommunale skoler vil typisk være segmenteret efter de socioøkonomiske forhold, der gør sig gældende for det område, som skolen befinder sig i. Typisk vil der være minimum 10% (UVM 1997 "Elever der...) af eleverne, som konstant forstyrrer undervisningen. Eleverne vil være klasse inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover kan der være specialtilbud i form af hjælpeklasser eller AKT medarbejdere, som kan sørge for rummeligheden af eleverne, som ikke passer helt ind i inddelingen. Evt. tilknyttede skolepsykologer bruges primært til udredelse af eleverne til det bedst passende tilbud. Lidt firkantet formuleret kan det hævdes, at de kommunale skoler tilbyder en overordnet ramme (folkeskolen) og derudover en bred vifte af specialtiltag, hvis eleven ikke passer til den overordnede ramme. Omdrejningspunktet bliver ikke desto mindre, at eleverne skal lære at tilpasse sig den/de kommunalt fastsatte rammer. Altså rammer som er eksternt fastsat, og som eleverne har ringe eller ingen mulighed for at ændre. Gudskelov er de fleste elever i stand til at kunne tilpasse sig rammerne og stadigvæk trives (godt?), men det ændrer ikke ved, at eleverne lærer, at rammer er et udefrakommende abstrakt fænomen, som man skal tilpasse sig, hvis man vil undgå sanktioner eller symbolsk vold. Mange vil sikkert hævde, at det er rigtig god læring, da alle sociale rum er nødt til at have normer og regler for at rummet kan fungere i en social kontekst. Og bevares sådan fungerer det jo i vores samfund og kultur. Det bør dog bemærkes, at de fastsatte rammer er valgt for at situere læring udfra en uddannelsespolitisk og ikke nødvendigvis en menneskelig synsvinkel. Det er desuden observeret, at fokus bliver lagt på at eleverne befinder sig indenfor rammerne i stedet for at fokus bliver lagt på læring af de sociale spilleregler, altså på de etiske værdier knyttet til interaktionen mellem mennesker. På folkeskolerne synes der at være en vis berøringsangst ved at tackle sociale konflikter ud fra etiske værdisæt. Måske forårsaget af den fremherskende tro og forherligelse af det sekulariserede samfund, yderligere beskrevet i afsnit 5.1 Demokratiet i det Postmoderne. Det kan problematiseres, at eftersom rammerne for folkeskolen i høj grad er sat ovenfra og ned, og folkeskolen er et tilbud, som kun tilgodeser Folkeskolelovens Kapitel 5 om undervisningspligt, udebliver elevernes medejerskab for læringsrummet. (Bemærk det menes, at Folkeskoleloven Side 9 af 35

10 bliver forvaltet med pligt før ret). Eleverne bliver hurtigt bevidste om, at de ikke kan ændre tilbuddet nævneværdigt, medmindre eleverne er nødsaget til at presse rammerne så meget, at der skal foranstaltes specialtilbud. Specialtilbud er jo ikke for nogen parter er en behagelig ting. Thomas Ziehe pointerer netop at de unge mennesker i senmoderniteten søger mod intensiteterne Betydnings horisonten, Sammenhængsforståelsen, meningssystemer. Hvilket igen bl.a. medfører tunnelsyn, og subjektivering. Det vil med andre ord sige, at når pligt og ret i folkeskoleloven bliver et "tilbud" til borgerne på lige fod med Bilkas "Mesterhak", bliver eleverne både "blinde og døve" overfor tilbuddet, såfremt det ikke giver mening for dem. Eleverne vil uafladeligt spørge sig selv "what's in it for me", og hvis ikke skolerne (og forældrene) kan komme op med behovsdækkende tiltag, lukker eleven sig om sin identitet og fravælger "tilbuddet". Piaget ville sikkert nikke samtykkende til, eleverne har umådelig svært ved at erkende det for dem formålstjenlige i regerings målsætning at 95 % (VK Regeringen II 2005) af eleverne skal kunne fortsætte på en videregående uddannelse. At overskue sin fremtid kræver et relativt højt abstraktionsniveau, som kun få elever magter. Det kan menes, at meningsdannelsen først erfares retroperspektivistisk og at de elever, som finder skolen meningsdannende, har "arvet" omverdens holdning. Retligt skal siges, at de fleste elever i indskolingen har en indre motivation til at lære sig færdigheder såsom at læse, skrive og regne. Der kan dog rejses berigtiget tvivl, om eleverne "køber" tilbuddet om, at hvis de vil have deres indre motivation tilgodeset, skal de til gengæld sidde stille, lytte og tage hele pakken i form af et skema, som i høj grad er styret af klokken samt ovenfra og ned dikteret fag. Mange elever kommer derfor til den erkendelse, at de har indgået en pagt med selveste hr. Rumleskaft 7. Denne problemstilling kunne også anskues ud fra begrebet den institutionelle dømmekraft (Peter Høilund &, Søren Juul 2005), hvor anerkendelsen af borgeren/eleven forsvinder i spændingsfeltet 7 Fra Ewald, Carl (1922): "Grimms Eventyr -Første samling" side 153. For at møller pigen kunne spinde guld af hø, var hun nødt til at forære Rumleskaft sine eneste ejendele samt sit førstefødte barn. (Nød tvang hende til at give alt, hvad hun havde og fik). Side 10 af 35

11 mellem den praktisk gennemførlige forvaltning af institutionernes retningslinjer og den ideelle eller tilsigtede anerkendelse. Eleverne bliver simpelthen ikke mødt i deres anerkendelsesbehov, hvilket bl.a. medfører tab af selvagtelse og visioner om deres muligheder for selvrealisation. Denne problemstilling udfoldes nærmere i afsnit 5.2 Anerkendelse og institutionel dømmekraft. Der er selvfølgelig en bid vej fra at rammerne i folkeskolen ikke nødvendigvis tilgodeser elevernes indre motivation til læring og så til at drage parallel til praktiseret behaviorisme (PALS). Det skulle dog allerede på nuværende tidspunkt være bevidstgjort, at misforholdet mellem de af folkeskolen udstukket rammer og den manglende meningsdannelse hos eleverne medfører, at Folkeskolen er tvunget til at bruge mange ressourcer på at få eleverne til at tilpasse sig rammerne. Ikke mindst fordi folkeskolen primært er nødt til at konstituere sig selv gennem de af kommunen udstukket rammer, og i mindre grad ud fra f.eks. formålsparagrafferne omkring dannelse i Folkeskoleloven eller for den sags skyld andre værdigrundlag. Eftersom rammerne får så stor betydning for folkeskolens identitet, er rammerne også nødt til at blive tydeliggjort overfor lærere, elever og forældre. Tilsvarende er sanktioner eller modforanstaltninger, når rammerne bliver presset, også nødt til at blive tydeliggjort. Lugten af behaviorismen er begyndt at brede sig, idet fokus nu er lagt på overholdelse af rammerne, og de tilsvarende sanktioner. Det skal eleverne lære! Set i det perspektiv er PALS sikkert en udmærket foranstaltning. Selvom PALS er positiv behaviorisme, hvor der belønnes for god opførelse i stedet for straffe dårlig, er det vel stadigvæk en straf ikke at opnå et gode. Måske har folkeskolen alligevel ikke bevæget sig så meget siden, det var tilladt at straffe korporligt, omend symbolsk vold er mere perfid og sværere gennemskuelig for mennesker i en konkret- eller sågar formelt operationel fase jf. Piagets faseteori 4.2 Centrale punkter for fri skole Næstved Fri Skole (Herefter NFS) er placeret i den lille by Rislev, ca. 8 km nord for Næstved centrum. Skolen er en privat betalings skole og har knap 100 elever. (Den maksimale kapacitet for elevantallet er opnået). Eleverne rekrutteres primært fra Næstved området, enkelte kommer dog så langt som fra Faxe. Der er i gennemsnit 1-2 henvendelser om dagen mhp. på indskrivning af nye elever. Eleverne er fordelt i fire grupperinger. Urskoven (ca. børnehave, indskoling), Gopler (ca. indskoling, mellemtrin), Bobler (ca. udskoling klasse), Balloner (ca klassetrin) Der er sjældent mere end 17 elever pr. voksen. Det er arbitrært at tale om klasse spor og gennemsnitlig Side 11 af 35

12 klassekvotient, da grupperingerne er fleksible over året. Mange af eleverne har tidligere haft dårlige erfaringer med bl.a. mobning eller tilpasningsproblemer i folkeskolen. Uden at der lægges vægt på diagnosticering af eleverne, vurderes det, at der er flere elever på NFS i forhold til den traditionelle folkeskole, som bærer på handicaps af den ene eller anden karakter. Tallet 40 % er blevet nævnt, uden at det er dokumenteret. Der lægges vægt på forældrenes engagement i deres børn ved børnenes optagelse på skolen. NFS har 10 ansatte hvoraf 8 fungerer som lærere/pædagoger, 1 deltids ansat som administrationsmedarbejder, og 1 ansat som tager sig af konflikthåndtering, trivsel, profil udad til, m.m. Der er ikke en helt skarp adskillelse af de forskellige funktioner, og de ansatte overlapper og supplerer hinanden dynamisk. Forældrebestyrelsen på NFS menes, at have en langt større indflydelse på de overordnede beslutninger for skolen end forældrebestyrelser i folkeskolen. Derudover skal forældre til skolen deltage i arbejdsweekender m.m. Generelt blev der observeret et stort forældreengagement i skolens virke. Fysik/Kemi undervisningen foregår i Goplernes primære undervisningslokale. Det aflange lokale er beliggende på 1. sal med skrå vægge. Skunkene på den ene langside er indrettet med lukkede (og aflåste skabe), hvor der opbevares undervisningsmaterialer. Den anden langside har lave skabe med PC stationer ovenpå. Den ene endevæg har tavle, projektor og nogle enkelte oprullede geografiske kort. I bunden af lokalet op imod den anden endevæg er der et langt køkkenbord, med vask, emhætte og komfur. Derudover indeholder lokalet borde opstillet enten i U-form eller som gruppeborde. Lokalet har ikke noget kateter eller lærerbord. Der er ikke noget fast bogsystem, men der benyttes kopier fra forskellige undervisningsmaterialer om de pågældende emner. Selvsagt er lokalet ikke velegnet til selvstændig elev fysik/kemi forsøg, og uden at have dokumentation, menes undervisningen at være baseret på, at læreren fortæller om emnet eller eleverne studerer emnet, evt. suppleret med lærerstyret forsøg. Undervisningsudstyr og materialer til Fysik/Kemi faget er stort set ikke eksisterende, og undervisningen bærer derfor præg af at være Ad Hoc baseret på de forhåndværende midler. Fysik/Kemi undervisningen hos Ballonerne ( klasse) foregår på Holmegårdsskolen, Fensmark. Hos Ballonerne er det faglæreren fra Holmegårdsskolen, som står for Fysik/Kemi undervisningen. NFS idegrundlag er inspireret af Sudbury Valley School, som er en Amerikansk demokratisk fri skole. Der tolkes ligeledes, at være flere lighedspunkter med idegrundlaget for Summerhill Side 12 af 35

13 skolerne (Niell A.S. 1963), end der er forskelligheder. Demokratiet og elevernes med- og selvbestemmelse er et af de helt grundlæggende principper for NFS. Det blev observeret, at demokratiet rent faktisk bliver udlevet, og ikke bare er en hensigtserklæring i en forældrefolder. Det ugentlige skolemøde, hvor der blev stemt om store og små beslutninger for skolen og eleverne, fungerer i et velfungerende disciplineret rum, hvor alle bliver hørt og mødt med respekt. Ligeledes vægter elevernes trivsel og sociale velbefindende højt for skolen. Allerede ved første besøg blev det observeret, at der hang en seddel i indgangsdøren med ordene; På NFS griner vi med hinanden og ikke ad hinanden, vidnende om, at der for nyligt havde været arbejdet med drillerier. Hvornår er drilleri Ok, og hvornår er det ubehageligt. Tilsvarende er elevernes arbejde med trivselsregler for skolen synligt for alle. Konflikter på NFS bliver håndteret ved, at der indgives en klage af den forurettede. Problemet/konflikten bliver efterfølgende behandlet i et retsråd, bestående af elever, som er blevet uddannet til at kunne mægle. For det meste (men ikke nødvendigvis) er der også deltagelse af en voksen. I retsmødet bliver det aftalt mellem alle parter, hvilke evt. konsekvenser der skal være for skadeforvolder. Det blev erfaret, at retssystemet virker for alle elever uanset alderstrin. I sær de yngre elever virker til at profitere meget af muligheden for at parkere en umiddelbar opstået frustration og derved komme videre i legen. Desuden bevirker denne måde at håndtere også små konflikter, at eleverne har mulighed for at blive beskyttet mod ældre eller stærkere elevers dominans, ligeledes kan lærerne "retsforfølges". I øvrigt blev der ikke observeret uoverensstemmelse mellem målsætninger på NFS hjemmeside og det, som bliver praktiseret og arbejdet med på skolen. På NFS har eleverne (og forældrene) en relativ stor medindflydelse på, hvilke fag de ønsker undervisning i. Grundlæggende fag såsom Dansk, og Matematik er obligatoriske, da færdigheder i disse fag forudsætter undervisning i næsten alle de andre fag. Eleven støttes således i erkendelsen af at skulle opnå færdigheder i disse fag for derigennem at opnå det, som eleven måske primært ønsker at lære. Eftersom klasserne ikke er aldersopdelt, og fordi man skeler meget lidt til alder, har eleven mulighed for at blive længere i f.eks. indskolingen end tilfældet er i Folkeskolen. "Oprykningen" i grupperne foregår i et samarbejde mellem kontaktlærer, elev og forældre, hvor elevens modenhed og koncentrationsevne diskuteres. Arbejdsformen og rammerne for den overliggende gruppe anskueliggøres ligeledes overfor eleven, så eleven selv får mulighed for at vurdere, om han/hun kan honorere de krav, som fordres. Ofte kommer eleverne på prøve. Viser Side 13 af 35

14 det sig, at være for svært for eleven, ventes der, til eleven er parat igen. Kort sagt det er fuldt acceptabelt at lege og ikke mestre de boglige færdigheder. Når eleven naturligt modnes, udnyttes hans/hendes indre motivation til at følge sine jævnbyrdige. Således rækker eleven selv ud efter den nærmeste udviklingszone. Overordnet set arbejdes der ud fra den Didaktiske Trekant 8. Det er dog vanskeligt at give en generel beskrivelse af undervisningsformen i de enkelte grupper, da de i høj grad er individuelt tilpasset eleverne og lærerne. Det blev observeret, hos Goplerne vekslede undervisningen mellem klasse undervisning (6-7 timer/ugen) og individuel undervisning eller i hold af 3-4 elever. Strukturen og reglerne for klasseundervisningen er relativ firkantet, passende til elevernes konkret operationelle stadie jf. Piaget. Derudover er der for nogle af Goplerne lektiecafé, hvor der bliver arbejdet individuelt med på forhånd aftalte emner eller fag. I lektiecafeen bliver eleverne støttet individuelt af lærerne. Hos Boblerne (17 elever) er der primært klasseundervisning. Ballonerne har ligeledes klasseundervisning, omend undervisningen er meget specifik møntet på de forestående afgangsprøver og tests. - Der bliver trænet i at gå til eksamen. Det er først fra 2008/2009 at NFS har tilbudt eleverne at gå op til FSA. Før dette var NFS en prøvefri skole. Det skal nævnes, at ovenstående undervisningsstruktur kun er 2 år gammel, før dette har der ikke været klasseundervisning overhovedet. Det blev observeret, at enkelte elever manglede nogle basale færdigheder, såsom tabeltræning, men det vurderes ikke at disse manglende færdigheder adskilte sig meget fra Folkeskolen. Der mangler dog empiri for denne vurdering. I kontrast til Folkeskolen hvor rammer og undervisning blev tolket som værende ovenfra og ned dikteret. Oplevedes NFS' rammer for undervisningen som værende mere indefra og ud. Dermed ikke sagt at Fælles mål for de enkelte fag ikke blev tilgodeset, men arbejdsformen er mere individuelt tilpasset til den enkelte elevs behov, og opfyldelsen af faglige mål kan derfor have mange tilgange. På NFS er der færre undervisningstimer og fag end i Folkeskolen (Bilag 9.2: Skema, Bobler Januar 2011). I en alt andet lige betragtning, skulle det medfører en mindre mængde faglig gennemgang /læring. Det kan dog problematiseres, om eleverne får "Value for Money" ved at 8 Side 14 af 35

15 have meget og flere fag. Måske medfører meget og mere undervisning at elevernes læring gennemsnitligt bliver mindre pr. fag eller pr. time. NFS arbejder udfra, at glade og harmoniske børn lærer bedst, og hvis ikke eleverne bliver gladere og mere harmoniske ved mere undervisning, daler deres læringsparathed tilsvarende. 4.2 Centrale punkter for "Science" klasse -skole Hellerup skole er kendetegnende ved at være en ny skole (Bygget 2002), hvor i arkitekturen man har indtænkt åbne og frie rum som et pædagogisk middel. Skolen er derfor ikke indrettet med traditionelle klasseværelser, men derimod med afdelinger og åbne arbejdsrum for eleverne. Skolen har ca. 600 elever med 2-4 spor fra 0. til 9. klasse. Klassekvotienten for normalklasser på skolen er beregnet til 21,2. Skolen bærer præg af at være nytænkende i forhold til læring, og har således vundet VM i innovativ læring 2010 (DKNyt 2010). Skolen har 631 elever fra klasse, typisk med 3 spor pr. årgang. I det efterfølgende vil der blive lagt vægt på "Naturium", som er et forsøg på at skabe et naturvidenskabeligt fakultet på skolen. (Bilag 9.3: Plantegning Naturium, Hellerup skole). Naturium består af 4 faglærere med linjefagene; 2xMatematik, 2xBiologi, 3xGeografi, 2x Fysik/Kemi, 2xNatur/teknik, samt Billedkunst, Samfundsfag og Historie. Disse 4 faglærere består af et team, som varetager naturvidenskabelige uddannelse på skolen. For at allokere ressourcer til dette projekt, har lærerne ikke kontakt- eller klasselærer funktioner. Derudover er der bevilliget 200 timers udviklingstid pr. år i 3 år. (Udløber med udgangen af dette skoleår 2010/2011). De fleste i lærerteamet har selv været med til at opbygge og indrette Naturium'et på Hellerup skole, hvilket afspejles i deres engagement, ejerskab og medansvar for projektet. Lærerteamet har udarbejdet en Naturfagskanon 9 for hhv. Indskoling, Mellemtrin og udskoling, således at faglige mål og progression tilgodeses igennem hele elevens skoleforløb. Eleverne arbejder med naturfaglige projekter, hvor fagene Biologi, Geografi og Fysik/kemi indgår som naturlige elementer i belysning af emnet, omend de fleste emner synes at have en klar primær faglig indfaldsvinkel. Således har f.eks. projektet "Sex, drugs og Rock'n roll" (IBID "Naturfagskanon udskoling.pdf") et klart biologisk fagindhold, hvor Geografi og Fysik/Kemi tilsvarende kunne have udbygget indholdet og de faglige mål. Projektarbejdet foregår tit i uafbrudte forløb, hvor der hele dagen kan arbejdes med 9 -> Naturfagsindsats -> Projektkanon -> Side 15 af 35

16 projektet. Eleverne skal efter endt projektarbejde dokumentere deres resultater, ofte som en Photostory, eller PowerPoint præsentation. Eleverne er holdinddelt på baggrund af en spørgeskema undersøgelse. Således er der oprettet tre hold på basis af elevernes interesse, engagement og indsats i naturfagene. (Dette har i år kunne lade sig gøre, da der har været tre Naturium lærere til 2 klasser). Holdene er;" Challenger: "Et godt hold for dig, der altid gerne vil vide meget mere og ønsker at blive udfordret fagligt!" Discovery: "På dette hold går vi frem i jævnt tempo, og der bliver god tid til at stille spørgsmål. Du vil sikkert opleve, at du kan meget mere end du selv tror!" Sputnik: "På dette hold går vi stille og roligt frem. Her findes ingen dumme spørgsmål. Et godt hold for dig, der synes at naturfag er meget svært" 10 Der er ca. 18 elever pr. hold. Projekterne/emnerne er de samme, men lærings- og undervisnings mål er tilpasset det enkelte hold. Iflg. lærerne har denne type undervisningsdifferentiering været en stor succes, da især svagere elevere nu tør komme til orde. De svagere elever har dermed haft mulighed for at opnå succes oplevelser indenfor det naturvidenskabelige felt. Endvidere har de faglige dygtige elever profiteret af holdopdelingen, da de har fået mulighed for at fordybe sig i deres interessefelt. Til afgangsprøven kommer eleverne individuelt op i ét af de 8 projektforløb, som de har gennemgået i 9. klasse. Iflg. Lærerteamet på Natrium har måden at tilrettelægge undervisningen på afstedkommet mindre pjæk, samt færre bundkarakterer ved afgangseksamen. I efterfølgende afsnit 4.3 Skolernes rammer for faget Fysik/Kemi vil det vise sig, om denne påstand kan dokumenteres kvantitativt. 4.3 Skolernes rammer for faget Fysik/Kemi Det skulle gerne fremgå af de forudgående afsnit, at de forskellige skoler har endda meget forskellige undervisningstilgange. Det er derfor naturligt, at se om dette så kan afspejles kvantitativt i f.eks. igennem opnåede resultater ved FSA. Nedenfor vises karaktergennemsnittet fra 2007/ /2010 for faget fysik/kemi ved FSA for 9. klasse (normalklasser). Landstotalen samt skolerne; Sofiendalskolen, Lille Næstved skole, NFS, og Hellerup skole er medtaget i analysen. Af grafen fremgår det, at både Lille Næstved skole, Hellerup skole, og NFS klarede sig bedre end landsgennemsnittet. Som nævnt er der ikke data for 10 Hentet fra: med præsentation af Naturium Side 16 af 35

17 NFS i året 2007/2008, da eleverne har været prøve fritaget fra før 2008/2009. Karaktererne for NFS kan desuden være misvisende, idet ikke alle har valgt at tage afgangsprøven. Det kan således tolkes, at måske især fagligt svage elever har undladt at gå op til prøven. Ikke desto mindre er det tankevækkende at eleverne på trods af så ringe undervisningsforhold som det fremgik af afsnittet 4.2 Centrale punkter for fri skole, at eleverne på NFS i løbet af kun 1 år kan opnå så høje resultater. I flg. Hellerup skole havde Naturium og dertil hørende undervisningsdifferentiering afstedkommet et lavere fravær, samt at færre elever fik bundkarakterer ved FSA. Dette afspejles selvfølgelig i karaktergennemsnittet, men ved at analysere fordelingen af antal elever pr. karakter (nedenstående figur) fremgår det, at der er ingen elever på Hellerup skole som ved FSA 2010 fik under karakteren 2, hvorimod mange fik karakteren 4. Desuden opnåede mange af eleverne karakteren 12. På Lille Næstved skole var der derimod en overvægt af elever som opnåede karakteren 7, og en ligevægt mellem antallet af elever, som opnåede karaktererne 4 og 10. På grund af de få elever på NFS som i 2010 gik til FSA er karakter fordelingen ikke oplyst. (Talmaterialet er samlet i Bilag 9.4: Sammenstilling af elever og karakterer). Side 17 af 35

18 Nu skulle lykken jo så være gjort. Hvis bare Fysik/kemi faget har tilstrækkelige ressourcer (Lille Næstved skole hhv. Hellerup Skole), eller skolerne tænker læring lidt anderledes (NFS hhv. Hellerup skole) så er grundstenene til Verdens bedste folkeskole lagt. Om ikke andet kan der nok udledes følgende; Faget Fysik/kemi er et omkostningstungt fag (specielle klasselokaler, udstyr, løbende vedligeholdelse, faguddannede lærerlønninger ). Det får derfor afgørende betydning for undervisningen, om skolen har ressourcer til at tilvejebringe de fornødne undervisningsmaterialer. Derved ikke sagt, at undervisningen/læringen nødvendigvis udelukkende bliver bedre pga. de økonomiske ressourcer, men det er ulig sværere f.eks. at konkret anskueliggøre henfaldsloven uden radioaktive kilder, geigertæller og dataopsamlingsudstyr, eller for den sags skyld, at danne Estere i bidende frost, fordi klasselokalet ikke har den fornødne udsugning (been there ), end hvis undervisningsfaciliteterne var til stede. Det være sig selvfølgelig, hvis målsætningen med læringen er, at eleven så at sige skal have kemien mellem hænderne. Desuagtet er eksamensformen i Fysik/Kemi en mundtlig redegørelse som regel ud fra et praktisk forsøg. Jo bedre udstyr, des nemmere er det for eleverne at opstille og redegøre for forsøget. Side 18 af 35

19 Lærerens autencitet (Fibæk Lauersen 2005) gør en forskel for elevernes læring af fagene. Måske især i faget Fysik/Kemi, da faget har en vis odiøsitet (Sjøberg 2005) og derved rangerer, som et for eleverne svært tilgængeligt fag. Anerkendes elevens forudsætninger ikke, som det blev bevidstgjort i afsnit 4.1 Centrale punkter for "Traditionelle" kommunale skoler, kan eleven udvikle manglende tro på sine muligheder for at forstå faget. Lærerne skal derfor foruden formidlingen af et til tider abstrakt og svært fagområde, samtidig trænge igennem til stærkt demotiverede elever. Både på NFS og Hellerup skole blev eleverne anerkendt, hvilket kan tolkes som medårsag til de opnåede resultater ved FSA. Det kan problematiseres at FSA bliver brugt som pejlemærker for elevernes kvalificering i faget Fysik/Kemi. Det er muligt at tests kan kvantificere elevernes kvalifikationer, men samtidig bør det pointeres, at netop kvantificeringen er et styringsredskab for at tilsikre institutionerne "value for money". Når fokus og undervisningstilrettelæggelsen sigter mod kvantificeringen i højere grad end kvalificeringen, bliver det på bekostning af fagets dannelsesidealer, idet de demokratiske dannelsesidealer jo bl.a. indeholder værdinormer om frie selvstændige tænkende individer. Tests og især skriftlige prøver leder mod en ensretning af tankegangene, (hvilket selvfølgelig er nødvendigt for sammenligneligheden), hvilket nødvendigvis bliver på bekostning af alternative indfaldsvinkler. (Den hermeneutiske vs. den videnskabelige disciplin). Så i bedste fald siger test i Fysik/kemi noget omkring et fagligt standpunkt set med naturvidenskabens øjne, men meget lidt, for ikke at sige intet, om elevens dannelse på baggrund af den tilegnede naturvidenskabelige diskurs. 5.0 Samspil mellem institutioner. I beskrivelse af samspillet mellem institutionerne vil der blive lagt 3 niveauer ind. Det første niveau er sammenspillet mellem nationalstaternes politikere på en globaløkonomisk platform og indflydelsen af dette på Danmarks demokrati. Den Globaløkonomiske platform vurderes til udelukkende at foregå på neoliberalismens vilkår, da det (lidt endnu) er de vestlige økonomier som sætter dagsordenen. Det andet niveau er den institutionelle forvaltning i spændingsfeltet mellem lovgivning/politikerne og borgerne (eleverne). Implicit i både første og andet niveau ligger Bourdieus tanker omkring, hvordan felterne udveksler magt i forhold til felternes kapital. Faget fysik/kemi er indeholdt i Side 19 af 35

20 folkeskole feltet og diskuteres ikke separat. Det sidste og tredje niveau er på Individets og selvets platform, hvor identitet og personlighed bliver forstået som en konsekvens af Selvets dannelse. 5.1 Demokratiet i det Postmoderne Indledningsvis skal det anføres, at Naturvidenskaben menes at have spillet en afgørende historisk rolle for vort samfunds udvikling. Sekulariseringen tog for alvor fart da bl.a. Nietzsche erklærede "Gud for død" og Darwin postulerede mennesket nedstammede fra aberne. Da den kristne kirkes dogmatik ikke længere kunne give tilfredsstillende svar på forståelsen af "formens" 11 verden overtog naturvidenskabens forklaringer i stedet for. Dette afstedkom et værdivakuum, for hvis ikke troens dogmatik holdte, var det ligeledes usikkert hvilke værdibegreber, der var sande/rigtige. Naturvidenskaben kunne ikke erstatte dette værdivakuum (hvilket heller aldrig har været intentionen). Efterkrigstidens demokratidebat så og sige "parkerede" værdidebatten, ved at lade værdier være noget, som flest mulige kan blive enige om, og i øvrigt ikke er særlig praktisk anvendelige. Det videnskabelige paradigme omkring kvantificering for derigennem at blive enige om eller falsificere postulater, blev derfor den fremherskende diskurs. I det efterfølgende vil der derfor, blive set lidt på hvilke konsekvenser, det så har haft. Den klassiske liberalisme bygger på ideen om, at staten skal have så ringe indflydelse på det frie marked som muligt. Markedet er selvregulerende, ved at de frie markedskræfter tilpasser udbud og efterspørgsel. Markedet vil derved skabe de goder som Civilsamfundet efterspørger, og individet vil dermed kunne handle rationelt og frit i overensstemmelse med sin natur. Staten kan dermed blive rig og magtfuld ved at styre mindre. Neoliberalismen har erkendt at sammenspillet mellem det globale marked og nationalstaterne ikke nødvendigvis er selvregulerende eller hensigtsmæssig for nationalstaterne, idet multinationale koncerner i vid udstrækning matcher nationalstaternes BNP og skaber oligopol- eller monopol lignende markedsforhold. Magtforholdet er derfor skiftet fra Statens til Markedets favør. Statens primære opgaver bliver at navigere ud fra de globale markedskræfter og skabe legale, institutionelle og kulturelle betingelser, som skal tilvejebringe de bedste betingelser for markedet og dermed økonomien. Små 11 her forstået; Det som kan observeres, måles og vejes, og efterfølgende falsificeres. Side 20 af 35

21 Nationalstater som f.eks. Danmark er nødt 12 til at indgå i alliancer med andre lande (læs; EU), dels for selvfølgelig at blive en mere værdig mod- og/eller medspiller til markedet, og dels for at kunne konkurrere med de store nationaløkonomier. I disse økonomiske/politiske fællesskaber er nationalstaterne selvfølgelig nødt til at acceptere og adoptere fælles lovgivning, som jo ikke begrænser sig til lovgivning indenfor et snævert økonomisk felt. Økonomien hænger jo, som før anskueliggjort, i høj grad sammen med landets evne til at kontrollere og stabilisere arbejdsmarkedet samt at tilvejebringe veluddannet arbejdskraft, infrastruktur, social stabilitet, m.m. Så med dette in mente, kan der argumenteres for at nationalstaternes handlefrihed er stærkt begrænset, da de i høj grad afhænger af og er en integreret del af det globale marked og alliancerne. Politikerne og ikke mindst vælgerne har derfor kun et meget ringe råderum, som de reelt set kan bestemme indenfor. For politikerne bliver det i stedet et spørgsmål om at fordele de forhåndenværende ressourcer mellem befolkningen således, at befolkningen kvitterer med mandater til politikerne. Succeskriteriet for politikerne bliver derfor "To stay in power". Politikernes fagområde bliver at kunne navigere i et offentlig (kritisk) rum med støtte fra spindoktorer og meningsmålinger, samt at sælge let forståelige budskaber analog med Statsminister ( ) Anders Fogh Rasmussen kontraktpolitik (Hermann 2007). Det er således nemmere at bestille Uro og disciplin -rapporter(uvm ) og få Niels Egelund til at problematisere tidligere regeringers politik, end at lave kontrakt med befolkningen om, at eleverne skal betragtes som et økonomisk råstof. Derudover skal politikerne undgå at rejse spørgsmål, som befolkningen reelt set ikke må få indflydelse på (jf. afstemningen om Maastrichttraktaten 18. Maj 1992). Brud på indgået internationale alliancer vil få voldsomme negative konsekvenser for nationaløkonomien, som i sidste ende vil medføre, at politikere ikke kan genvælges, eftersom befolkningen vil reagere negativt på landets forringede vilkår. Systemet låser derfor sig selv, og demokratiet i neoliberalismen bliver en forkrøblet styreform, som gør det næsten umuligt, at dechifrere hvem der styrer hvem og hvad. I den neoliberalistiske forståelsesverden, hvor individet er veluddannet (dannet) og selvstændigt, har individet samtidig ansvaret for at sætte sig ind i de globale sammenhænge og overskue/forstå 12 Der kan argumenteres for at f.eks. Norge og Island er i uformel alliance med EU. Side 21 af 35

22 den omkringliggende virkelighed. Individet kan derfor via det repræsentative demokrati give staten sin bemyndigelse til at regulere samfundet og markedet. Forbrugeren stemmer på det politiske parti, som kan tilvejebringe individet de bedste forbrugsgoder, det være sig skoler, hospitaler, veje, m.v. Alt kan kvantificeres via penge eller evalueringsskemaer og ud fra, hvad forbrugeren er villig til at betale for ydelserne. Politikere, skoler, sociale institutioner, marked alt er kvantificerbart forbrug og skabt til ære for individet. Placeringen af ansvaret for forståelsen af den omkringliggende virkelighed er jo næsten i øjenfaldende grotesk, men ikke desto mindre menes disse vilkår, at være det dominerende paradigme i det senmoderne politiske liv Uanset partifarve. Værdigrundlaget i folkeskolens formålsparagraffer bliver derfor betragtet som en legitimering af politikernes ideologiske ståsteder. Om partierne er kommunitaristisk eller liberal demokratisk ændrer ikke ved en grundlæggende målsætning om, at eleverne er en national ressource, som skal optimeres mhp. økonomisk vækst. Herved kontribuerer alle partierne til et liberalistisk menneskesyn og/eller verdenssyn. Det kan vel næppe betragtes som demokratisk, at der kun er ét menneskesyn og én værdi (økonomisk vækst) at vælge imellem. Eller som Hal Koch advarede imod; "... Nægtes kan det ikke, at der under dette arbejde undertiden gør sig uvedkommende hensyn gældende hensyn til private personlige interesser, hensyn til vælgernes stemmer hjemme i kredsen, hensyn til venner og bekendte indenfor politikernes egne cirkler men dette er trods alt undtagelsestilfælde..." (Koch:50). Tja, sådan var det måske engang. Det vides at folkeskolelovens 1 indeholder dannelses aspekter, som for nogen kan tolkes værdiladet, men reel politisk er det måske kun en legitimering af et politisk ståsted (Spin), idet der ikke nødvendigvis er konsistens mellem ord og handling. Der kan derfor betvivles om de nationale tests, OECD-rapporter, m.fl. er med til at "... eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder" 13. Ligeledes kan det betvivles, om det overhovedet er muligt i et værdipluralistisk samfund at praktisere "... åndsfrihed, ligeværd og demokrati"(ibid stk. 3). Disse må jo være de fremherskende værdier, der må stå over andre kontradikterende værdier. Det burde vel således ikke være nødvendigt f.eks. at indføre kulturkanon, hvis åndsfrihed og ligeværd er fremherskende værdier. Retligt skal nævnes, at de politiske partier segmenterer sig i måden, hvorpå de forvalter målet og menneskesynet. Men om det er Undervisningsministeriet, lokalpolitikkerne eller en 13 LBK nr. 593 af 24/06/ stk. 2. (Folkeskoleloven) Side 22 af 35

23 skolebestyrelse, der skal bestemme, om der enten skal investeres i nyt skoleinventar, eller om legepladsen skal gøres tidssvarende, ændrer ikke ved en fundamental mangel på divergerende ideologier. I den globaliserede verden er demokratiet blevet et pseudodemokrati eller rettere et forvaltningsstyre, hvor mennesket er marginaliseret ud fra kvantificerbare størrelser, såsom indkomst, etnicitet, antal børn, m.m. og ud fra disse marginaliseringer bliver ressourcerne fordelt. Individet bliver derfor set oppe fra og ned, hvorimod individet i det repræsentative demokrati som grundtanke skulle repræsenteres nedefra og op. Der er intet i Stefan Hermanns grundige analyse af folkeskoleloven, som synes at kontradiktere påstanden om, at folkeskoleloven er tilvejebragt i et neoliberalistisk (u)demokratisk paradigme, tværtimod underbygger påstandene om, at PISA, OECD-rapporter m.fl. fremprovokerer et test og evalueringsparadigme i folkeskolen (Hermann 2007), kun førnævnte påstand. De kvantificerbare målepunkter menes tiltænkt som styrings- eller ledelsesmæssige redskaber for undervisningsministeriet, kommunerne, skoleledelserne, lærerne? rettet mod forældrene som forbrugere og vælgere. Dvs. at de pædagogiske konsekvenser af testmentaliteten fylder mindre (hvis noget) i indførelsen af disse styringsredskaber. Eleverne er jo som nævnt decimeret til at være en forbruger og en ressource. 5.2 Anerkendelse og institutionel dømmekraft. Med afsæt i Axel Honneths (f tysk sociolog og filosof) kritiske teori omkring menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer og betydningen af krænkelser af menneskets anerkendelsesbehov, redegør Peter Høilund og Søren Juul (2005) i deres bog " Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde" for hvordan den danske socialforvaltning krænker borgerne /klienterne. Selvom arbejdet/teorien baserer sig på socialt arbejde, kan arbejdet og erfaringerne fra socialforvaltningerne overføres til folkeskolen som forvaltningsinstitution. I flg. teorien sondres der mellem 3 forskellige anerkendelsesbehov, som skal være til stede for at individet skal kunne realisere sig selv;" 1) kærlighedsanerkendelse i helt nære relationer især mellem mor og barn og i forholdet mellem familie og venner er betingelsen for udvikling af basal selvtillid. 2) institutionel anerkendelse af den enkelte borger som et ligeberettiget medlem af samfundets retsfællesskab er betingelsen for, at et menneske kan opnå selvagtelse som borger. 3) Anerkendelse af den enkelte for vedkommendes særlige egenskaber er betingelsen for, at et menneske kan udvikle en følelse af selvværd." (Juul 2007:2) Side 23 af 35

24 Til de tre anerkendelsesbehov benyttes Honneths tilsvarende 3 former for krænkelse: " 1) Disrespekt for et menneskets psykiske integritet, fx fysik eller psykisk vold, 2) tilsidesættelse af rettigheder, fx retlig diskrimination eller vildledning og 3) Manglende værdsættelse i form af ringeagt, usynliggørelse eller stigmatisering." (IBID) Krænkelser på de tre niveauer medfører (1) tab af fysisk integritet og selvværd, (2) amoralsk adfærd, og (3) yderligere nedbrydning af selvværd og tab af troen på "det gode liv".(høilund og Juul 2005:27-28). Når teorien bruges til at analysere folkeskolens møde med eleverne, bør der abstraheres fra, at Høilund og Juul baserer arbejdet på socialt udstødte mennesker, som nok tydeligst underbygger teorien. Det kan hævdes, at vi alle som mennesker i større eller mindre grad oplever krænkelserne og formes tilsvarende. Mange elever møder krænkelser af første form, enten i hjemmet eller i skolegården. Krænkelser af anden form forekommer også i form af uretfærdighed og manglende anerkendelse i mødet med forældre, lærere eller andre autoriteter. Forplanter disse krænkelser sig til lave faglige præstationer, ja så lad os da lige krænke eleverne engang til ved ikke at værdsætte dem, så også elevernes håb (jf. Pandoras krukke) forsvinder. Nu er det jo ikke fordi institutionerne 14 er bevidst onde eller tilsigtet krænkende. I flg. Høilund og Juul opstår krænkelsen i samspillet mellem institutionen og eleven, hvor institutionen ikke anerkender eleven, idet institutionens retningslinjer besværlig- eller måske helt umuliggør et anerkendende samspil. Institutionens retningslinjer består både af nogle etiske idealer, økonomiske ressourcer samt internaliserede forestillinger hos mennesket, som forvalter retningslinjerne. Den institutionelle dømmekraft (Høilund og Juul: 69 hhv. 83) er derfor ikke selvbevidst men en diskurs, hvorunder krænkelserne udleves og udvikles. Det viser sig, at institutionelle forandringer medfører øgede krænkelser. (Juul: 7-9). I folkeskole regi kan øget krav til faglighed eller indskrænkninger af økonomiske ressourcer (større klassekvotienter, færre støttetimer, m.fl.) således medføre, at omdrejningspunktet for lærerens møde med eleven i højere grad handler om at konstituere institutionens magt, end om at læreren anerkender eleven som etisk, juridisk person. "Where focus go, energy flow". PALS og LP modeller menes klart at 14 Institutioner skal forstås overordnet, som både den fysiske institution og de fagfolk (pædagoger, lærere, skoleledere m.fl.), der forvalter den. Side 24 af 35

25 kontribuere til at fokus bliver lagt på regler og retningslinjer frem for på indgåelse af relationelt ligeværdige forhold med eleverne. 5.3 Elever og demokratisk dannelse Honneth forstod at selvet blev dannet ud fra de tre førnævnte anerkendelsesbehov. Jan Tønnesvang (Tidl. Jan Tønne Hansen) har en lidt anden tilgang til Selvets udvikling (Tønne Hansen 1999), som ikke ligger i opposition til Honneth (måske tværtimod udvider begreberne). I René Kristensens artikel Klasseledelse i et relationelt perspektiv (Kristensen 2006) redegør han for, hvordan Jan Tønnesvangs model for selvets opbygning kan implementeres i et relationelt sammenspil mellem læreren og eleven. Udviklingen af Selvet kan forstås som fire centrale intentioner. Se evt. afsnit Bilag 9.5: Selvets dannelse iflg. Jan Tønnesvang; 1) Selvhenførende intentionalitet, 2) Andenhenførende intentionalitet, 3) Mestring og Refleksion 4) Fællesskabshenførende intentionalitet. Ved 1) selvhenførende intentionalitet forstås en intention om at blive anerkendt og spejlet, som værende den man er. Kunsten for læreren består i både at udfordre og forstyrre intentionen, samtidig med at eleven føler sig anerkendt. Eleven får således perspektiveret og udviklet sin selverkendelse, hvorved eleven kan indgå i en social og konstruktiv kontekst. Hermed også anskueliggjort at anerkendelse ikke nødvendigvis er ensbetydende med accept af enhver adfærd, men lærerens ønske om en ændret adfærd hos eleven, skulle gerne være på basis af en fælles interesse og forståelse og ikke på bekostning af anerkendelse. En manglende anerkendelse vil sende endnu mere energi til intentionaliteten for selvhævdelse og en negativ spiral fødes. Uro eller anden "udisciplineret" adfærd kan derfor anses, som en intention om at blive set, som den jeg er. Den 2) Andenhenførende intentionalitet er en intention om, at kunne mestre kompetencer for at leve op til /være ligesom det betydningsbærende selvobjekt. Det være sig den idealiserede forældre, læreren eller anden rolle model. For relationelt at imødekomme denne intention bliver lærerens rolle at være en aktiv empatisk spejlende rollemodel for eleven. Eller som Per Fibæk udtrykker det ved begrebet autenticitet. (Fibæk Laursen 2006). Side 25 af 35

26 3) Mestring og Refleksion er intentionaliteten, som opstår i spændingsfeltet mellem de tre andre intentionaliteter. Det er bl.a. den indre motivation til at være som de betydningsbærende selvobjekter, og samtidig selvrealisationen for den selvhenførende intentionalitet. Det er i Mestring og Refleksion faglig læring opstår, men hvis ikke objektet er meningsdannende for eleven, eller at rollemodellen ikke spejler Selvet empatisk, tilføres der mindre energi til intentionaliteten. Ziehes "What's in it for me?" spørgsmål ligger i dette område, og skal naturligvis helst give mening for eleven. Fjerde og sidste Intentionalitet er den 4) Fællesskabshenførende intentionalitet. Dette er Selvets grundlæggende behov for social sammenhørighed, og indebærer udviklingen af relationskompetencer. Samhørigheden opererer i spændingsfeltet mellem Selvhævdelsen og intentionen om at være som andre. Læreren (Rollemodellen )har et stort ansvar for at skabe rum, hvor fællesskab og ligeværd trives. Læreren eller skolen kan sammensætte teams, hvor eleverne i dialog kan udveksle erfaringer og synspunkter, så erkendelse og forståelse af andre elever udvikles. I denne forbindelse anskueliggøres også anvendeligheden af at sammensætte grupper/ teams ud fra kriterier som; interesse felter, kognitive profiler, færdighedsprofiler m.fl. Altså kort sagt, på mange andre måder end den snævre aldersbestemte klasseopdeling. Modellen er dynamisk og de fire intentionaliteter er indbyrdes afhængige, og interagerer på kryds og tværs i modellen. Udviklingen af Selvet skal forstås, som en levende dynamisk proces igennem hele livet. Hvor Selvet sender eller mindsker energi til den intentionalitet, hvor behovet ikke er dækket. Giver de selvhenførende objekter ikke "psykologisk ilt" dvs. gode empatiske vækstbetingelser til det infantile Selv, bremses udviklingen af Selvet, og Intentionaliteten bliver ved med at være ambivalent, indtil Hvis nogensinde behovet for udvikling bliver mødt tilstrækkeligt. Dette forklarer måske, hvorfor krænkere som oftest selv er ofre. Det kan således tænkes, at mange lærere har valgt profession, for kompensation af krænkelser i skoletiden, mange psykologer vælger profession pga. krænkelser mod dem selv, osv. Herved skal forstås, at Selvet kontinuerligt tilfører energi til intentionaliteten for udviklingen af Selvet. Ved et krænket eller ikke selverkendt Selv vil der være en fortsat energitilførelse. I denne proces formes personligheden, som kan karakteriseres ved de handlekompetencer, individet udvikler i forbindelse med erkendelsen eller healingen af Selvet. Vi udvikler kort sagt strategier til at håndtere krænkelser. Disse strategier eller handlekompetencer tilvirkes i spændingsfeltet med omverdenen og Side 26 af 35

27 internaliseres i personligheden. Det, vi tror, vi kan eller er, er en illusion skabt på baggrund af omverdenens dømmekraft og påvirkninger. Mønsterbrydere har som ofte en ekstrem fokusering på de områder, som kendetegner det krænket Selv, eller det krænket selv bliver forsøgt skjult ved overkompensering på andre områder. I bogen "Succes Magerne" gennemgår erhvervspsykolog Annemarie Østergaard sin kvalitative analyse af 9 erhvervsledere, som alle brød med deres sociale arv. (Østergaard 2003). Kendetegnende for de 9 erhvervsledere er, at de alle på et tidspunkt i barndommen har haft et Selvhenførende- og Betydningsbærende selvobjekt, som kunne tilføre erhvervsledernes Selv psykologisk Ilt. Der er et utal af tilgange til "Krænker og offer"- samt "Mønsterbryder"-problematikker. Det ligger selvsagt uden for nærværende opgaves rammer, at behandle emnerne yderligere. Det skulle dog gerne på nuværende tidspunkt stå klart, at Selvet dannes i vekselvirkning med ydre påvirkninger. Mængden af Psykologisk ilt og krænkelser er med til at determinere, i hvor grad personligheden bliver "fanget" af det infantile uudviklet Selv. Selvom processen er livslang, er det bl.a. i flg. Erikson i ungdomsårene frem til puberteten at identitetsdannelsen foregår. Ziehe taler om tidlig identitetslukning grundet et usikkert Selv og overbombardement af til- og fravalg. Meget firkantet og forenklet kan det formuleres: Identiteten har ved slutningen af skoletiden lukket sig om personligheden, som igen er determineret af udviklingen af Selvet. Hvor Identiteten er selviscenesættelsen af det, vi tror vi er(selvopfattelsen). Personligheden er den måde vi gør ting på, og er internaliseringen af handlekompetencer. Selvet er den kraft, der (overvejende) ubevidst får os til at gøre, de ting vi gør.(denne udlægning står helt for egen regning). Nuvel, I det sen-/postmoderne samfund, hvor børnene er institutionaliseret, idet forældrene begge er udarbejdende og samtidig er så fortravlet med at fremme karrieren (Selvrealisationen/ Selviscenesættelsen), at de nogle gange glemmer deres børn i bilerne. Bliver dannelsen af Selvet overladt til den institutionelle dømmekraft, som jo langt fra kompenserer for manglende relationskompetente betydningsbærende selvobjekter snarere tværtimod, idet som anført at identiteten vælger profession efter det uudviklet Selvs gisp efter psykologisk ilt. Institutioner kan derfor anskues som levende organismer, der selvforstærker sit eget felt. Det tjener landets Side 27 af 35

28 økonomiske paradigme, at individet øger fokuseringen på "sin personlige" selvrealisation igennem karrieren, selvom det bliver på bekostning af udviklingen af Selvet,(Udvikling af Selvet betragtes vel som et luksus, først pligter så rettigheder?). Ringen (My precious) er sluttet. 6.0 Konklusion Det er i nærværende opgave blevet anskueliggjort at økonomiske rammer har en direkte indflydelse på den kvantificerbare kvalitet af undervisningen i faget Fysik/Kemi. Derudover er der argumenteret for, at de mere subtile rammer såsom den institutionelle dømmekraft påvirker undervisningen i faget fysik/kemi. Hvor det blev fremhævet at skoler, som tænker undervisning med udgangspunkt i elevernes behov i kontrast til den "traditionelle" folkeskoles rammer, opnår bedre læringsresultater i faget. Da faget fysik/kemi indgår som en del af skolesystemet på lige fod med andre fag, er der indirekte ført belæg for postulatet, at skolerne og fagene danner eleverne til at konstituere allerede fremherskende diskurser. I denne forbindelse blev Pandoras krukke åbnet helt, og en række problemstillinger/ (gaver) dukkede op uden at der var muligt at behandle problemstillingerne særlig dybt. Dannelse er jo i sagens natur også en kompleks størrelse. En rigtig relationskompetent opgave ville have behandlet Pandoras håb på lige fod med de andre gaver, men det levnede rammerne ikke mulighed for. Så endnu engang dikterede de økonomiske rammer og den fremherskende diskurs (max. 35 sider) både resultat og mulighed for at kvantificere en kvalificering (nu bare på læreruddannelses niveau ). 7.0 Efterskrift Selvom det sikkert ikke er god skik, vil jeg alligevel benytte den sidste til rådighedsværende plads, til med hjertet at sende en varm tak for de gaver, som jeg har modtaget på rejsen igennem lærerstudiet og til de personer, som har været holdnings- og meningsdannende for mig. Først og fremmest en stor tak til alle de skønne elever, som jeg gennem de sidste 4 år har haft æren af at stifte bekendtskab med. En særdeles stor tak til NFS, som viste mulighederne for at leve og være demokratiet i et relationelt kompetent miljø. En rigtigt stor tak til Kollegaer og Ledere på Sofiendalskolen, som på så mange måder har støttet op omkring mit studie. Tak til lærere og personale på hhv. Haslev- og Vordingborg seminarium, som i de fleste tilfælde har gjort det til en spændende rejse. Tak til praktikskolerne Nordskovskolen og Lille Næstved skole. Tak til det danske samfund for i det hele taget at Side 28 af 35

29 muliggøre ud- og efteruddannelse. Sidst og bestemt ikke mindst, tak til Pia og mine dejlige børn for at støtte op, og være det oprindelige incitament til rejsen. 4Winds 8.0 Litteraturliste DKNyt (2010) "Lærere fra Hellerup Skole vinder VM i innovativ læring"/ ; Egelund, Niels (2003): Til kamp mod uro i klassen, interview af Henrik Dannemand, Berlingske Tidende 12. Marts. Gottlieb Aslak "Naturfagligt fakultet på folkeskole motiverer eleverne og skaber fagligt fokus for lærerne" Redigeret af Mikkel Kruuse-Andersen: 10/ Lærere i Grundskolen -Biologi. Brejnerod Poul (2008) Grundbog i pædagogik oplysning, dannelse og fusionspædagogik i senmoderniteten, Gyldendals lærerbibliotek. Christensen, Gerd (2008): Individ og disciplinering- Det pædagogiske subjekts Historie i Christensen Gerd: Kapitel 6, Mestring af klasserummet, Forlaget samfundslitteratur. Danmarks Læreforening (2002): Uro i skolen, -Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen. Emtoft, Laura (2006). Diskursanalyser af Folkeskolens formål i 1975, i 1993 og i 2006 Artikel i Unge Pædagoger nr Egelund, Niels (2006): Læreren og de urolige elever, hvad stiller man op? i Egelund, Jensen og Sigsgaard: Uro og disciplin i skolen, Roskilde Universitets Forlag. Egelund, Niels: Jensen, Helle: Sigsgaard, Erik(2006): Uro og disciplin i folkeskolen, Roskilde Universitetsforlag. Egelund, Niels (1998): Urolige børn, Kommunernes Landsforenings Forlag. Gyldendalske boghandel. Fibæk Laursen, Per og Helle Plauborg (2006): Lærerens praksislæring i Jens H. Lund med flere (redaktion): "Almen didaktik". KVAN.... Fibæk Lauersen, Per (2004), Den Autentiske lærer -Bliv en god og effektiv underviser hvis du vil, Forlag: Gyldendal. Gregersen, Camilla og Stinus Mikkelsen,(2007), Ingen arme, ingen kager! - En Bourdieu-inspireret praksisanalyse af skolens sociale sortering, Kap 1, 2, og 6. Forlag Unge Pædagoger. Hal, Koch (1981) "Hvad er demokrati?" 5. udgave, Hal Koch, Efterskrift ved Roar Skovmand. Gyldendahl. Hammershøj, Lars Geer(2003), Selvdannelse og nye Smagsfællesskaber Kronik til Videnskabet, Universitetsavisen side Hansen, Jette Worm (2006): Ny lærer i skolen - Guide til de første år, Kapt. 4 Teamsamarbejde, Gyldendals lærerbibliotek, Hansen, Mogens (2007): Bevidstheden og udviklingen af selvet i Birgit Bruun og Anne Knudsen (red.): Moderne psykologi temaer, Billesø & Baltzer. Hermann, Stefan (2007). Magt og Oplysning, Folkeskolen kapt. 2 Analyse, Unge Pædagoger. Side 29 af 35

30 Hermansen, Mads (2007): Læringsledelse, løft til læring i skolen. Hermansen, Mads (Red.), forlaget Samfundslitteratur. Høilund, Peter & Juul, Søren(2005): "Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde". Hans Reitzels forlag. Jerlang, Espen (1999) Adfærdspsykologisk teori i Jerlang, Espen (Red.): Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels Forlag. Juul, Søren (2007) "Anerkendelse som førstefilosofi i socialt arbejde". Netartikel Kemp, Peter (2005): Verdensborgeren som pædagogisk ideal -pædagogisk filosofi for det 21. århundrede" Kapitel 1. Globaliseringens tvetydighed", Hans Reizels forlag Knudsen, Ann E. (2005) "Køn, karakterer og Karriere" Danmarks Evalueringstinstitut Korsgaard, Ove (2007) Medborgerskab- Et nyt dannelsesideal? Ove Korsgaard og Lakshmi Sigurdsson (Red.) Religionspædagogisk forlag. Kristensen, René (2006): Klasseledelse i et relationelt perspektiv i Andersen, Peter (red.): Klasse- og læringsledelse, Unge pædagoger. Meyer, Hilbert (2005), Hvad er god undervisning? Gyldendals lærebibliotek, Neill A.S.(1963). "Summerhillskolen." Hans Reitzels Rasmussen, Jens(1996) : Socialisering og læring i det refleksivt moderne. Unge Pædagoger, 1996 Rasmussen, Jens(2004): Undervisning i det refleksivt moderne. Hans Reitzels Forlag, 2004 Rousseau Jean-Jacques(): Emile-eller om opdragelse i Fastrup, Anne udvalg og efterskrift, Emile-eller om opdragelse, forkortet udgave, Borgen. Schmidt, Lars Henrik (1998), Utraditionel dannelse I Birgitte Holm Sørensens (red): Det æstetiske i et dannelsesperspektiv, Danmarks lærerhøjskole. Schmidt, Lars Henrik (), Udemokratisk demokrati - en kommentar til dansk succespædagogik Uddannelse nr , UVM Schnack, Karsten (2003), "Almendannelse som demokratisk dannelse", Uddannelse nr. 5, maj 2003, UVM. Servicestyrelsen (2010): "PALS - De gode cirkler i skole og SFO" Udgiver: Servicestyrelsen. Simonsen, Anni (2004): Børn med ondt i skolen, Børns vilkår. Sjøberg, Svein (2008): Naturfag som almendannelse - En kritisk fagdidaktik, Forlaget Klim Strand, Målfrid Lønning (2005): Læreren som Leder, Dafolo. Tønnesvang, Jan (2002): Selvet i pædagogikken, Forlaget Klim. Tønnesvang, Jan (2006): Motivation, talent og stil: Hvorfor, med hvad og hvordan man kan! i Tønnes Hansen, Jan (1999): Stilladsering En pædagogisk metafor, Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen (Red.), Forlaget Klim Undervisningsministeriet (2006): Vejledninger om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen. Undervisningsministeriet (1997): Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. Undervisningsministeriet (1997): Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv eller andre i folkeskolen. Undervisningsministeriet (1995): Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen. BEK nr. 27 af 12/01/1995. VK Regeringen II (2005). "Nye Mål - regeringsgrundlag", Kapitler "Uddannelser i verdensklasse" og "Fornyelse af folkeskolen". Statsministeriet Winther-Jensen, Thyge (2005): Dannelse og menneskesyn I Undervisning og læring 2. udgave, Signe Holm-Larsen (red), Kroghs forlag Side 30 af 35

31 Ziehe, Thomas (2007). Normale læringsproblemer i ungdommen i Knud Illeris (Red.) Lærings teorier -6 aktuelle forståelser Roskilde Universitetsforlag. Ziehe, Thomas (2004). Læring i et hypermoderne samfund - mentalitetsforandring, læringskultur og fremmedfølelse Sociologisk Laboratorium, Aalborg Universitet, Ziehe, Thomas (2004) Øer af intensitet i et hav af rutine i nye tekster om ungdom, skole og kultur. redigeret af Jens Christian Jacobsen ; oversat af Hans Christian Fink m.fl., Politisk revy. Østergaard, Annemarie (2003) "Succes magerne", Børsen 8.1 Kildehenvisning billeder: Forside Billede hentet fra: Billede side 9 hentet fra: yword=&notkeyword=&performsearch=true&mainarchive=mainarchive&ma_artist=rgj -Richard Jolley-&MA_Category=Not Selected&start=3 Billede side 10 hentet fra: Fra Ewald, Carl (1922): "Grimms Eventyr -Første samling" side 154. Billede side 14 hentet fra: Billede side 20 hentet fra: Billede side 28 hentet fra: Side 31 af 35

32 Bilag Bilag 9.1: Skitse Fysik/kemilokale Lille Næstved skole Side 32 af 35

33 Bilag 9.2: Skema, Bobler Januar 2011 Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag 08:30-09:00 09:00-10:00 Dansk Dansk Engelsk SAMF/HIST SAMF/HIST 10:00-10:30 Morgenmøde Morgenmøde Morgenmøde Morgenmøde Morgenmøde 10:30-11:15 Fysik/kemi Biologi Skolemøde Matematik Fredagsreng. 11:15-12:00 Fysik/kemi Biologi Idræt Dansk Fysik/kemi 12:00-12:30 Pause Pause Pause Pause Pause 12:30-13:15 Matematik Tysk Geografi Geografi Engelsk Ekstra 13:15-14:00 Tysk Bilag 9.3: Plantegning Naturium, Hellerup skole Side 33 af 35

34 Bilag 9.4: Sammenstilling af elever og karakterer Kilde: Uni-C Statistik og Analyse / Filtre: Tid - skoleår: 20XX/20XX;/ KGS privatister: Nej/ KGS Klassetrin: 09/ KGS Bedømmelsesform: Bundne prøvefag Side 34 af 35

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere