VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.Merc.FIR VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION Copenhagen Business School Oktober 2010 Forfatter: Casper Bertelsen Vejleder: Palle H. Nierhoff Institut for Finansiering Antal anslag: Antal sider: 72,4

2 Executive summary A bank is very different from a normal production company. It deals with financial products like loans and deposits, transactions and investments. Banks receive interest payments from their outstanding loans the loan portfolio, and pays interest to the deposit portfolio. Thereby a bank makes money from the margin between the interest rate they charge and the interest rate they pay. Furthermore a bank makes money by performing transactions on behalf of customers, which results in fee and commission income, and by investing its own funds. Valuing Banks has always been difficult due to the problems with estimating cash flows as you normally do in a DCF-model. The problems occur because the distinction between operating income and financial expenses to creditors can t be made due to the nature of the banking business. Furthermore there are issues like different accounting rules and regulation from the government to take into account. Therefore it is necessary to use a different valuation model when you want to estimate the value of a bank. First of all you have to realize that debt should be seen as a sort of raw material, not capital. The only sort of capital to focus on when dealing with banks is equity. Thus it is only the cash flow to equity that is interesting in the valuation context. You should start by forecasting the income statement. The forecasting period should be at least ten years, as banks are highly sensitive to the state of the economy, and consequently you want to forecast through both recession and boom periods to reduce the risk of over or under valuing the company significantly. Impairment losses on loans and value adjustments are especially volatile. Impairment losses should be low when the economy is healthy and high in a recession. When the income statement is forecasted you compute the equity cash flow. This is done by forecasting the weighted assets and setting a target for the solvency, from which you can compute the necessary level of capital within the bank. The equity cash flow is the part of yearly income that can be used for dividends or stock buy-backs, when the necessary level of income is plowed back to equity. The equity cash flow is discounted back to present day with the cost of equity and this yields the total estimated value of equity from your valuation. When estimating the cost of equity, you have to take regulatory risk and rating into account. This can be done by raising the beta which is used in the capital asset pricing model. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Værdiansættelsesmodeller Introduktion til værdiansættelse og værdiskabelse DCF-modellen Udregning af det frie cash flow (FCF) Udregning af de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) EVA-modellen Multipler P/E-multipel (Price/Earnings) EV/EBIT-multipel (alternativt EV/EBITA eller EV/EBITDA) EV/Omsætning-multipel Kurs/indre værdi-multipel Pengeinstitutvirksomhed Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler Udlånsvirksomhed Garantier Betalingsformidling Rådgivning Formueforvaltning Corporate Finance Forretninger for egen regning Accessorisk virksomhed Krav til pengeinstitutterne i forbindelse med driften Bankregnskabet Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker mv Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv Udlån og andre tilgodehavender Obligationer og aktier Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

4 Immaterielle og materielle aktiver Andre aktiver Udstedte obligationer Andre passiver Hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud Resultatopgørelsen Renteindtægter Renteudgifter Udbytte af aktier mv Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Generelt Regulering og rating Regulering Rating Pengeinstitutter og de klassiske værdiansættelsesmodeller DCF-modellen EVA-modellen Multipler Udgangspunktet for værdiansættelse af pengeinstitutter Diskussion af metoder til værdiansættelse af pengeinstitutter Værdiskabelse i et pengeinstitut Budgettering Budgetteringsperiode Resultatopgørelsen Renteindtægter og udgifter Udbytte af aktier Modtagne og afgivne gebyrer og provisionsindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter

5 Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Skat Den samlede resultatopgørelse Terminalperioden Ændringer i egenkapitalen udregning af equity cash flow Risikovægtede aktiver Solvensgrad Udregning af equity cash flow Afkastkrav til egenkapitalen Risikofri rente og markedsafkast Beta Værdiansættelse Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag

6 1. Indledning Der har mildest tal været uro på de finansielle markeder i de seneste år. Hvad der startede som en finansiel krise i USA tilbage i 2007, udløst af den såkaldte boligboble, udviklede sig til en verdensomspændende krise, hvor samtlige af verdens finansielle virksomheder blev berørt. Den omtalte finanskrise udløste alvorlige konkurser hos, indtil da, velrenommerede finansielle virksomheder. Som det mest iøjefaldende eksempel kan nævnes amerikanske Lehman Brothers. Den enorme finanskoncern indgav konkursbegæring i efteråret , og udløste et sandt nedbrud på de internationale finansmarkeder. Konkursen hos Lehman Brothers medførte betragtelige tab for mange udenlandske finansielle virksomheder, heriblandt flere store danske banker. Som eksempel kan nævnes Danske Bank, der som den sjette største kreditor i den konkursramte bank, fremlagde krav på ca. 800 mio. dollar 2, svarende til over 4 mia. danske kroner. Den finansielle krise medførte en lind strøm af redningspakker fra verdens regeringer. Herhjemme har vi indtil nu oplevet to redningspakker, populært kaldet Bankpakke I og Bankpakke II. En tredje bankpakke, der skal afløse den første bankpakke, er i skrivende stund ved at blive udformet. Den finansielle krise er i Danmark blevet afløst af en lavkonjunktur, som vi nu er på vej til at kæmpe os ud af igen. Krisen kostede et par danske banker livet, og de overlevende oplever nu følgerne af lavkonjunkturen. Vi har derfor set en form for konsolidering på det danske bankmarked, hvor kun de stærke banker har overlevet. Som eksempel herpå kan nævnes Nykredits overtagelse af Forstædernes Bank, der ikke mente af kunne overleve som selvstændig bank på længere sigt. Der er stadig en masse spekulationer omkring mulige overtagelser på bankområdet, og i forbindelse med sådanne opkøb er prisen naturligvis et essentielt aspekt. Værdiansættelse af banker har altid været en vanskelig opgave, og litteraturen indenfor emnet er noget begrænset. Jeg ser derfor en relevans i, at analysere de vanskelige aspekter i forbindelse med værdiansættelse af banker, inddrage de teoretiske modeller der findes på nuværende tidspunkt, og ende med en model der kan anvendes i praksis. Jeg finder emnet enormt interessant, og mener, at jeg med dette emne har mulighed for at foretage en aktuel og selvstændig analyse. 1 Berlingske Business: Kæmpekrak: Lehman Brothers konkurs 15. september Borsen.dk: Lehman skylder Danske Bank over 4 mia. kr. 26. september

7 2. Problemformulering Det overordnede formål med dette projekt er, at besvare spørgsmålet: Hvilken metode bør anvendes til at værdiansætte en bankvirksomhed i praksis? Før jeg kan nå frem til et svar på ovenstående spørgsmål, er der en række underspørgsmål, der skal behandles. En del af spørgsmålene vil lede til beskrivende svar, mens resten vil lede til analyser. Hvad forstås ved værdiansættelse, hvem værdiansætter og hvorfor er værdiskabelse vigtig? Hvilke værdiansættelsesmodeller findes der til værdiansættelse af klassiske produktionsvirksomheder 3, og hvad er hovedtankerne bag disse? Hvad forstås ved pengeinstitutvirksomhed? Hvilke produkter og services tilbyder et pengeinstitut? Hvordan er regnskabsopgørelse og balance opstillet for et pengeinstitut, og hvad indeholder de forskellige regnskabsposter? Hvilke regulativer er pengeinstitutter underlagt, der har relevans for en værdiansættelse? Hvorfor er de klassiske værdiansættelsesmodeller problematiske at anvende til værdiansættelse af pengeinstitutter? Hvilke modeller findes i litteraturen til værdiansættelse af pengeinstitutter, og hvilken er at foretrække? Hvad skaber værdien i et pengeinstitut? Hvilken budgetperiode bør anvendes ved værdiansættelse af en bankvirksomhed? I forbindelse med besvarelsen af nedenstående spørgsmål, vil jeg inddrage et praktisk eksempel på en teknisk værdiansættelse. Jeg vil værdiansætte Sydbank ved hjælp af den metode jeg analyserer mig frem til, og løbende trække på min analyse for derved belyse hvordan de enkelte regnskabsposter mv., bør behandles for et konkret eksempel. Der vil blive tale om en outside-in værdiansættelse (ekstern informationstilgang). 3 Udtrykket produktionsvirksomheder vil blive brugt om produktions- og servicevirksomheder 7

8 Hvilke regnskabsposter i et bankregnskab er problematiske i forhold til værdiansættelsesmodellen, og hvordan bør de indregnes? Hvilken type cash flow bør anvendes i værdiansættelsen, og hvordan udregnes det? Hvordan bør terminalperioden behandles? Hvordan påvirker eksterne faktorer, som regulering, rating mv. værdien af et pengeinstitut? Hvordan bør afkastkravet bestemmes? 3. Afgrænsning I forbindelse med beskrivelsen af de klassiske værdiansættelsesmodeller, vil jeg ikke gå i dybden med hver enkelt model, da dette ikke er relevant iht. min overordnede problemstilling. Jeg vil derimod beskrive modellerne kort, og senere forklare hvorfor disse modeller ikke kan anvendes direkte på en bankvirksomhed. Jeg vil i denne afhandling udelukkende fokusere på pengeinstitutter der opererer på det danske marked. Jeg har størst viden om det danske bankmarked, og vil derfor kun inddrage eksempler fra danske virksomheder (plus Nordea, der jo er en væsentlig spillet på det danske marked). Da meget af reguleringen på bankmarkedet er international, og den primære forretningsmodel for pengeinstitutterne er den samme verden over, vil mine resultater dog i betydeligt omfang kunne anvendes på udenlandske pengeinstitutter. Min case værdiansættelsen af Sydbank - vil udelukkende være en teknisk værdiansættelse. Med teknisk mener jeg, at jeg ikke vil inddrage en grundig strategisk analyse, på trods af, at en strategisk analyse normalt vil være essentiel i forbindelse med en værdiansættelse. Jeg vil heller ikke foretage en historisk regnskabsanalyse, som normalt også er hensigtsmæssig at foretage. Casen skal derfor ses som et regneeksempel, hvor jeg illustrerer hvordan jeg mener man bør anvende min model i praksis, og ikke som en grundig værdiansættelse, hvor jeg forsøger at ramme den korrekte værdi af virksomheden. I denne afhandling søger jeg generelt dybde frem for bredde, hvilket betyder, at jeg kun vil inddrage den mest relevante teori. 8

9 4. Metode Opgaven indledes naturligvis af de formelle afsnit. Strukturen herefter ses af figur 4.1. Figur 4.1: Opgavens opbygning Beskrivende Klassiske værdiansættelsesmodeller Pengeinstitutvirksomhed og regnskabet for et pengeinstitut Regulering og rating Analyse Problemer vedr. brug af klassiske værdiansættelsesmodeller Diskussion af eksisterende modeller Hvad skaber værdien hos bankerne? Budgetperiode Budgettering af regnskabsposter Teknisk værdiansættelse af Sydbank Estimering af cash flows Afkastkrav (analyse af risiko) Værdiansættelse Perspektivering og konklusion Egen tilvirkning. Den beskrivende del vil indeholde afsnit omkring de klassiske værdiansættelsesmodeller. Desuden vil bankernes forretningsmodel blive belyst, og regnskabsopstillingen inkl. beskrivelse af indholdet af de enkelte regnskabsposter vil blive gennemgået. De, i relation til denne opgave, vigtige elementer i den regulering og rating, som pengeinstitutterne er underlagt vil desuden blive præsenteret. I den beskrivende del vil mine primære kilder være diverse corporate finance- og værdiansættelsesbøger, samt litteratur vedrørende bankdrift og udvalgte, relevante artikler. I den analyserende del vil jeg analysere mig frem til, hvad der er det problematiske ved at anvende de klassiske værdiansættelsesmodeller til at værdiansætte pengeinstitutter. Herefter vil jeg kort fremlægge og diskutere de modeller til værdiansættelse af pengeinstitutter der allerede findes i litteraturen. Efterfølgende vil jeg analysere mig frem til hvad de værdiskabende elementer er hos pengeinstitutterne, da dette aspekt naturligvis er yderst relevant i forbindelse med en værdiansættelse. Dernæst vil jeg diskutere hvilken 9

10 budgetteringsperiode der bør anvendes når cash flows til værdiansættelsesmodellen skal estimeres. Herefter vil jeg analysere de enkelte inputs til min endelige værdiansættelsesmodel. I forbindelse med analysen af regnskabsposter mv., vil jeg som tidligere nævnt, belyse mine resultatet ved hjælp af praktiske eksempler qua en teknisk værdiansættelse af Sydbank. Jeg vil naturligvis gå i dybden med enkelte regnskabsposter, der er specielt komplicerede og problematiske i forhold til indregning i en værdiansættelse. Eksterne faktorer som regulering og rating vil desuden blive behandlet med henblik på at anskueliggøre, hvordan sådanne forhold bør indgå i værdiansættelsesprocessen. I analysen vil jeg inddrage den relevante teori fra den beskrivende del, samt diverse artikler og mine egne empiriske undersøgelser. 10

11 5. Værdiansættelsesmodeller Dette kapital vil præsentere en række af de mest anvendte modeller til værdiansættelse af klassiske produktionsvirksomheder. Som introduktion hertil vil jeg starte ud med en kort redegørelse for, hvorfor værdiansættelse er et vigtigt emne indenfor corporate finance, og hvorfor værdiskabelse bør være et centralt begreb for enhver topleder Introduktion til værdiansættelse og værdiskabelse At værdiansætte betyder, i forbindelse med corporate finance, at bestemme værdien af en virksomhed, en kapitalandel, et aktiv eller lignende. I denne opgave er mit fokus på værdien af virksomheden. En værdiansættelse af en virksomhed vil som regel lægge til grund for en transaktion, en vurdering af virksomhedens aktiekurs eller lignende. Der findes en lang række eksempler på, hvornår det er relevant eller nødvendigt at værdiansætte en virksomhed. Det kan være i forbindelse med køb eller salg af en virksomhed. I et sådant tilfælde skal der udarbejdes en værdiansættelse af virksomhedens fair markedsværdi, som derefter vil tjene som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med transaktionen. Et andet eksempel er i forbindelse med koncerninterne transaktioner, hvor der er behov for at bevise, at transaktionen er foregået på markedsvilkår. Forsikringsmæssige eller skattemæssige opgørelser kan desuden gøre brug af en værdiansættelse 4. For børsnoterede virksomheder vil markedsværdien af egenkapitalen på ethvert tidspunkt kunne estimeres med udgangspunkt i aktiekursen (aktiekurs * antallet af udestående aktier). Denne markedsværdi afspejler investorernes forventninger til fremtiden, men det er ikke nødvendigvis den rigtige værdi. Analytikere fra de store finanshuse kommer ofte med kommentarer eller anbefalinger vedrørende aktiekurser, og disse analytikere har naturligvis foretaget en form for værdiansættelse der gør dem i stand til at vurdere niveauet for den pågældende aktiekurs. Der findes således en række eksempler på hvornår værdiansættelser bliver anvendt i praksis. Ligegyldigt om det et konsulentbureau, en analytiker, eller virksomheden selv der foretager værdiansættelsen, er det vigtigt at huske på, at en værdiansættelse altid vil være subjektiv til en vis grad. Det skylder naturligvis, at værdien af en virksomhed, på et givent tidspunkt, afhænger af fremtiden, der som bekendt er ukendt. Værdiansætteren er derfor tvunget til at foretage en lang række forudsætninger, som vil afspejle personlige forventninger til fremtiden. 4 PWC: Værdiansættelse og økonomisk rådgivning pwc.com/dk 11

12 En privat investor som ved en smule om corporate finance og værdiansættelse kan derfor foretage sin egen værdiansættelse, som i princippet kan være ligeså god som en tilsvarende, udført af en såkaldt ekspert. Der findes ingen facitliste i forbindelse med værdien af en virksomhed. For enhver topleder gælder det, helt basalt, om at maksimere værdien af virksomheden. Det er en generel holdning blandt teoretikere, at toplederes mål skal være at maksimere markedsværdien af virksomheden og dermed aktiekursen. Aktionærerne er ejerne af virksomheden, og målet er derfor at maksimere værdien af deres investering. Dette gøres bedst ved at tænke i værdiskabelse på lang sigt 5, ikke fx kvartalsvis, som der kan være en tendens til, da børsnoterede virksomheder præsenterer regnskaber hvert kvartal. Corporate finance eksperter argumenterer for, at topledere som fokuserer på langsigtet aktionærværdi vil skabe sundere virksomheder, hvilket resulterer i en række samfundsrelaterede sideeffekter som stærkere økonomier, højere levestandard, samt flere jobmuligheder 6. For unoterede virksomheder gælder samme generelle tilgang, dog kan der i specielle tilfælde argumenteres for, at det kan være fornuftigt at tænke kortsigtet. Det er dog ikke en problemstilling som jeg finder det relevant at uddybe yderligere i denne forbindelse. Værdiansættelsesmodeller fokuserer derfor på langsigtet værdiskabelse, og begrebet er således et fundamentalt begreb i forbindelse med både værdiansættelse og virksomhedsledelse. Efter denne introduktion til værdiansættelse og langsigtet værdiskabelse, er det nu tid til at se nærmere på hvordan virksomheder værdiansættes i praksis. Der findes en lang række modeller til formålet, men jeg har udvalgt de vigtigste, som jeg vil kort vil præsentere. Det drejer sig om DCF-modellen og EVA-modellen. Desuden vil jeg forklare om brugen af multipler til værdiansættelse. 5 Koller, Goedhart og Wessels, side 4 6 Koller, Goedhart og Wessels, side 4 12

13 5.2. DCF-modellen 7 DCF-modellen er uden tvivl den mest udbredte og anvendte værdiansættelsesmodel. I en undersøgelse udført at Petersen, Plenborg og Schøler i 2006, anvendte 87,2 % 8 adspurgte DCF-modellen til værdiansættelse af unoterede virksomheder. af de DCF er en forkortelse for discounted cash flow. På dansk kaldes modellen Den tilbagediskonterede cash flow model, og modellen hører til de kapitalværdibaserede 9 værdiansættelsesmodeller. Modellens popularitet skyldes blandt andet, at den er uafhængig af anvendt regnskabspraksis og relativt let at forstå. Den klassiske DCF-model måler værdien på virksomhedsniveau (enterprise value EV), dvs. værdien af både egenkapitalen og gælden. Helt simpelt udtrykt udregner modellen EV ved at tilbagediskontere samtlige fremtidige frie cash flow (FCF) til nutidsværdi med afkastkravet til kapitalen både gæld og egenkapital (WACC). Normalt inddeles budgetperioden i to dele en budgetperiode (typisk 5-8 år) og en terminalperiode. Dette gøres naturligvis for at simplificere modellen, og fordi det antages at markedsvæksten vil aftage over tid. For budgetperioden udarbejdes resultatopgørelse, balance mv. for hvert år, mens der for terminalperioden udarbejdes opgørelser for det første år i terminalperioden, som derefter antages at udvikle sig med en konstant procentsats fremover. 7 Med mindre andet er angivet specifikt, stammer alle informationer om CDF-modellen fra Plenborg og Gruelund: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 8 Petersen, Plenborg og Schøler, side De øvrige grundlæggende kategorier er: relative værdiansættelsesmodeller, substansværdimodeller og optionsmodeller 13

14 DCF-modellen kan illustreres på følgende måde: Figur 5.1: Illustration af DCF-modellen Budgetperiode Terminalperiode FCF 1 FCF 2 FCF 3 FCF 4 FCF 5 FCF 6 Nutidsværdi af budgetperiode + Nutidsværdi af terminalperiode = Virksomhedsværdi ekskl. ikke-driftsmæssige aktiver (EV) + Markedsværdi af ikke-driftsmæssige aktiver = Virksomhedsværdi inkl. ikke-driftsmæssige aktiver - Markedsværdi af virksomhedens rentebærende gæld = Estimeret værdi af virksomhedens egenkapital Kilde: Plenborg og Gruelund, side 45. Egen tilvirkning. Ikke-driftsmæssige aktiver er defineret som de aktiver der ikke er en del af den primære aktivitet, og som derfor ikke bidrager til FCF. Et eksempel herpå er værdipapirer. Formlen for beregning af EV ved hjælp af DCF-modellen ser således ud: EV 0 = t= 1 FCF (1 + WACC) t t EV 0 = n t= 1 FCF (1 + WACC) t t FCFn WACC g (1 + WACC) Hvor g er den konstante procentvise vækst i FCF i terminalperioden, og n er antallet af år i budgetperioden. Med selve modellen på plads, er det nu tid til at kigge på hvordan FCF udregnes, og hvordan de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) bestemmes. n Udregning af det frie cash flow (FCF) Det frie cash flow er defineret som det cash flow, der er til rådighed for både ejere og långivere. FCF estimeres med udgangspunkt i den analytiske resultatopgørelse, hvor driftsresultatet er isoleret fra de finansielle ind- og udbetalinger. Da vi ønsker at bestemme en periodes cash flow, tillæges afskrivninger og andre ikke likviditetskrævende omkostninger til driftsresultatet. Desuden tillægges/fratrækkes forskydningen i arbejdskapitalen (fra den budgetterede balance), da der bindes kapital i arbejdskapitalen, som alternativt kunne 14

15 udbetales til långivere eller ejere. Endelig tillæges/fratrækkes periodens anlægsinvesteringer og frasalg. FCF-udregningen er illustreret nedenfor. Figur 5.2: Illustration af FCF-udregningen Nettoomsætning - Driftsomkostninger = Driftsresultat før skat (EBIT) + Afskrivninger og andre ikke likviditetskrævende omkostninger - Betalt skat (af driftsresultatet) = Cash earnings +/- Forskydning i arbejdskapital (varelager, tilgodehavender, driftslikviditet og driftgæld) = Pengestrøm fra driften +/- Anlægsinvesteringer og -frasalg = Frit cash flow til långivere og ejere (FCF) +/- Finansielle ind- og udbetalinger (efter skat) +/- Afdrag/optagelse af ny gæld = Frit cash flow til ejere - Udbytte = Overskydende likviditet Kilde: Plenborg og Gruelund, side 48. Egen tilvirkning. Bemærk, at de finansielle poster er udeladt af FCF. Derved bliver FCF uafhængig af kapitalstruktur, og der er konsistens mellem det estimerede FCF og diskonteringsrenten (WACC) Udregning af de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) Da FCF er likvider til distribution mellem alle kapitalindskydere, skal afkastkravet estimeres som et vægtet gennemsnit af alle kapitalindskyderes afkastkrav. Vægtene til brug i WACC formlen skal beregnes ud fra markedsværdier, ikke forældede bogførte værdier. For en virksomhed med to typer kapital (egenkapital og gæld), ser WACC-formlen således ud: WACC = ( WD K D (1 t)) + ( WE K E ) Hvor W angiver vægten af henholdsvis gæld (D) og egenkapital (E), og K angiver afkastkravet til henholdsvis gæld og egenkapital. Bemærk at renteomkostninger er fradragsberettigede, hvorfor afkastkravet til gælden mindskes med skattesatsen i WACCformlen. 15

16 Egenkapital- og gældsandel bestemmes ud fra markedsværdier, men hvis disse værdier ikke er tilgængelige (fx hos unoterede selskaber) kan andelene estimeres ved fx at anvende gennemsnitstal for sammenlignelige børsnoterede selskaber. Bemærk i øvrigt, at DCFmodellen antager konstant WACC. Fremmedkapitalomkostningen renten på gælden kan estimeres ved hjælp af følgende formel: K = r + r D f s Hvor rf er den risikofrie rente, typisk vil man anvende renten på en 10-årig statsobligation. Hertil lægges et selskabsspecifikt risikotillæg, r s. Risikotillægget kan fx estimeres ved at se på selskabets kreditrating, alternativt sammenlignelige selskabers kreditrating. I praksis ses typisk risikotillæg i størrelsen 0,25 % til 4 %. Ejerafkastkravet estimeres typisk ved hjælp af den velkendte Capital Asset Pricing Model (CAPM). Den mest udbredte version af CAPM-modellen ser således ud: K E = rf + β ( E( rm ) rf ) Hvor r f igen er den risikofrie rente. Til den risikofrie rente tillægges et risikotillæg baseret på den systematiske risiko β (beta), samt det forventede merafkast på markedsporteføljen i forhold til den risikofrie rente. Som Plenborg og Gruelund påpeger, er estimering af kapitalomkostninger kompliceret i praksis, og som det ses af ovenstående korte gennemgang af den typiske fremgangsmåde, er man som analytiker nødt til at gøre en række forenklende antagelser. 16

17 5.3. EVA-modellen 10 EVA står for economic value added. Modellen er et alternativ til DCF-modellen, og i praksis vil de to modeller give det samme værdiestimat, såfremt de samme budgetforudsætninger anvendes (og der regnes rigtigt selvfølgelig). EVA-modellen er også en kapitalværdibaseret model. EVA-modellen bygger på begreber fra regnskabsanalysen, som det ses af nedenstående formel for estimering af EV: EV 0 = kap 0 + n t= 1 NOPAT ( WACC kap t (1 + WACC) t t 1 ) + NOPAT n+ 1 ( WACC kap WACC g n ) 1 (1 + WACC) n Hvor kap angiver den bogførte værdi af den investerede kapital og NOPAT angiver resultat af primært drift efter skat (fra den analytiske resultatopgørelse). WACC og g har samme betydning som i DCF-modellen. EVA-modellen består af to led: den investerede kapital primo målingsperioden og det fremtidige merafkast. Merafkastet defineres som forskellen mellem afkastet på den investerede kapital (NOPAT) og afkastkravet (WACC x kap). Som det ses af ovenstående formel for beregning af EV, opererer man normalt med en budget- og en terminalperiode, ligesom med DCF-modellen. Den investerede kapital udregnes som aktiver i alt fratrukket ikke-driftsmæssige aktiver og driftsgæld. 10 Med mindre andet er angivet specifikt, stammer alle informationer om EVA-modellen fra Plenborg og Gruelund: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 17

18 Såfremt der anvendes en 5-årig budgetperiode, kan EVA-modellen illustreres på følgende måde: Figur 5.3: Illustration af EVA-modellen Budgetperiode Terminalperiode EVA 1 EVA 2 EVA 3 EVA 4 EVA 5 EVA 6 Nutidsværdi af budgetperiode + Nutidsværdi af terminalperiode = Market value added (MVA) + Investeret kapital primo = Virksomhedsværdi ekskl. ikke-driftsmæssige aktiver (EV) + Markedsværdi af ikke-driftsmæssige aktiver = Virksomhedsværdi inkl. ikke-driftsmæssige aktiver - Markedsværdi af rentebærende gæld = Estimeret værdi af egenkapitalen Kilde: Plenborg og Gruelund side 84. Egen tilvirkning. Som det er tilfældet med DCF-modellen tillægges EV værdien af ikke-driftmæssige aktiver, og derefter fratrækkes værdien af den rentebærende gæld, for at nå frem til den estimerede værdi af egenkapitalen Multipler 11 Multipler er relative værdiansættelsesmetoder. I praksis sker brugen af multipler ved at sammenligne selskaber indenfor samme branche som den virksomhed der ønskes værdiansat. Herved danner man en peer-group, som analyseres, og som derefter bruges som udgangspunkt for selve værdiansættelsen. Brug af multipler til værdiansættelse kaldes også for markedsmetoden, da udgangspunktet for værdiansættelsen er markedets forventninger til sammenlignelige virksomheder, og evt. også den konkrete virksomhed hvis denne er børsnoteret. Det er vigtigt, at analysere sig frem til hvorfor der er forskelle i multiplerne for selskaberne i peer-gruppen. Det er selvsagt nødvendigt at forstå peer-gruppen for at kunne benytte denne 11 Med mindre andet er angivet specifikt, stammer alle informationer om EVA-modellen fra Plenborg og Gruelund: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 18

19 som udgangspunkt for den aktuelle værdiansættelse. Eksempler på faktorer, der kan lede til forskellige multipler for selskaber i samme branche, er: Fremtidig omsætnings/indtjeningsvækst Likviditet i aktien Forskelle i regnskabsprincipper Strategisk position Forskelle i kapitalstruktur Nedenfor gennemgås kort de mest populære multipler til værdiansættelse P/E-multipel (Price/Earnings) P E Markedsværdien af egenkapitalen = Ordinært resultat efter skat ( budgetår1eller 2) Estimeret værdi af EK = P E Ordinært resultat efter skat ( budgetår1eller 2) P/E-multiplen udregnes som markedsværdien af egenkapitalen set i forhold til det ordinære resultat efter skat, og multiplen afspejler dermed prisen for at få del i én indtjeningskrone. Da det altid, i forbindelse med værdiansættelse, er den fremtidige indtjening der er interessant, benyttes resultatet fra budgetår 1 eller 2 i nævneren, i stedet for historiske resultater. Når en fair P/E multipel er fastsat af analytikeren, udregnes den estimerede værdi af egenkapitalen ved at multiplicere denne multipel med det budgetterede resultat efter skat i budgetår 1 eller 2 for den pågældende virksomhed der ønskes værdiansat EV/EBIT-multipel (alternativt EV/EBITA eller EV/EBITDA) Ønsker man at undgå effekten af finansiel gearing hos de analyserede virksomheder, kan man anvende EV/EBIT-multiplen. Her opererer man på EV-niveau, dvs. at tælleren udgør summen af markedsværdierne af egenkapital og nettorentebærende gæld, mens nævneren er resultatet af primær drift før renter og skat. Derved opnås konsistens mellem tæller og nævner. 19

20 EV EBIT Markedsværdi af egenkapital + markedsværdi af netto rentebærende gæld = resultat af primær drift ( før renter og skat) for budgetår1eller 2 EV Estimeret værdi af EK = EBIT for budgetår1eller 2 Markedsværdi af rentebærende gæld EBIT Alternativt kan EBIT udskiftes med EBITA (EBIT tillagt afskrivninger på materielle anlægsaktiver), eller EBITDA (EBIT tillagt afskrivninger på goodwill og afskrivninger på materielle anlægsaktiver). Sammenligner man selskaber på tværs af landegrænser, vil der ofte være betydelige forskelle på regnskabsprasis, og i sådanne tilfælde er disse to multipler fornuftige at anvende EV/Omsætning-multipel EV Omsætning Estimeret værdi af EV Omsætning = Markedsværdi af EK = egenkapital + markedsværdi af netto rentebærende gæld Omsætning for budgetår1eller 2 Omsætning for budgetår1eller 2 Markedsværdi af netto rentebærende gæld Omsætningen kan som bekendt ikke være negativ, og derfor kan omsætningen til tider være en bedre indikator for det fremtidige indtjeningsgrundlag end EBIT. Dette gælder især for virksomheder med lille eller negativ indtjening. I en virksomheds opstartsfase, vil man fx tit se negative resultater, men det behøver ikke at betyde det store i forhold til fremtidige indtjeningsmuligheder. Her vil EV/Omsætning formegentlig være en bedre multipel at anvende. I forbindelse med anvendelse af EV/omsætning-multiplen er det naturligvis vigtigt, at sikre sig, at de virksomheder der anvendes i peer-gruppen vil have omtrent samme fremtidige overskudsgrad, som den virksomhed der ønskes værdiansat Kurs/indre værdi-multipel De øvrige multipler jeg har omtalt ovenfor, har alle taget udgangspunkt i indtjeningen, og brugt denne som udgangspunkt for at estimere værdien af virksomheden/egenkapitalen. Kurs/indre værdi-multiplen sammenligner derimod markedsværdien af egenkapitalen med den bogførte værdi af egenkapitalen. Denne multipel giver naturligvis kun mening at anvende på brancher hvor der er sammenhæng mellem indtjeningen og egenkapitalen. 20

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi

Byggeøkonomuddannelsen. Overordnet virksomhedsøkonomi. Dagens emner/disposition. Introduktion til overordnet virksomhedsøkonomi Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106

HDFR-Speciale Jyske Bank køber Vestjysk Bank Side 92 af 106 Side 92 af 106 ROE - forrentning af EK 2013 2012 2011 2010 2009 Jyske Bank 10,92 4,04 3,79 5,91 4,00 Vestjysk Bank -46,90-106,63-21,98 0,28-3,04 Jyske Bank mio. kr Resultat 1808 595 516 764 465 Egenkapital

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009. Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009. Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2009 2008 Renteindtægter 1 132.661 192.845 Renteudgifter 2 74.232 155.096 Netto renteindtægter 58.429

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsregnskab pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2008 2007 Renteindtægter 1 63.518 58.172 Renteudgifter 2 51.398 45.844 Netto renteindtægter 12.120 12.328

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2009 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 27. april 2009 Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2009 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2009 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Kvartalsregnskab 30.9.2009. Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009

Kvartalsregnskab 30.9.2009. Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009 Sammenslutningen Danske Andelskasser Kvartalsregnskab pr. 30.9.2009 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 30.9.2009 30.9.2008 30.9.2009

Læs mere

Årsrapport Himmerlandsgade Aars tlf fax sparhim.dk

Årsrapport Himmerlandsgade Aars tlf fax sparhim.dk Årsrapport 2005 Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Aars, februar 2006 Mange nye kunder og øget aktivitet gav pænt resultat i Sparekassen Himmerland i 2005 Resumé *

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Uddrag af Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2007 2006 Renteindtægter 1 58.172 37.441 Renteudgifter 2 45.844 35.377 Netto renteindtægter

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Danske Andelskassers Bank A/S. Uddrag af Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Uddrag af Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 2007 2006 Renteindtægter 1 197.696 119.527 Renteudgifter 2 165.928 84.739 Netto renteindtægter

Læs mere

1. kvartal 1. kvartal Hele året

1. kvartal 1. kvartal Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 38.006 38.356 160.644 Kursreguleringer... - 1.412 + 5.475 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen

Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen Bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Generelle bestemmelser Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Side 1 af 9 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 20. april 2005 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Regnskabet i mio. kr. 1. kvt. 2005 1. kvt. 2004 Hele 2004 Netto rente- og gebyrindtægter

Læs mere

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Kvartalsrapport pr 31.3.2007 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 30.3.2007 31.3.2006 30.3.2007 31.3.2006 Renteindtægter 1 165.565 118.662

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2005

Halvårsrapport for 1. halvår 2005 Side 1 af 12 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 10. august 2005 Halvårsrapport for 2005 Regnskabet i mio. kr. 2005 2004 Hele 2004 Netto rente- og gebyrindtægter 250 213 426 Kursreguleringer

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet. Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige

Læs mere

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S PERIODEMEDDELELSE 1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger: Sparekassen Lolland A/S (CVR-NR. 30065743) Adm. direktør Lynge Thang Jørgensen Nygade 4, 4900 Nakskov Tlf.: 5492 3344

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2001 2000 2000 Nettorente- og gebyrindtægter... 82.584 74.143 148.406 Kursreguleringer... + 3.433-18.074 + 411 Andre ordinære

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2008. OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege OMX Nordic Exchange Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K. Storegade 29 4780 Stege Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon

Sammenslutningen Danske Andelskasser. Kvartalsrapport pr Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon Kvartalsrapport pr 31.3.2006 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.andelskassen.dk Resultatopgørelse 1000 kr. Note 31.3.2006 31.3.2005 31.3.2006 31.3.2005 Renteindtægter 1 118.662 119.752

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /10

Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR /10 Fondsbørsmeddelelse 19. august 2003 HALVÅRSRAPPORT 2003 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2003 1/10 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2003 2002 2002 Netto rente- og gebyrindtægter...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Kvartalsrapport for kvartal 2004

Kvartalsrapport for kvartal 2004 Side 1 af 9 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 20. oktober 2004 Kvartalsrapport for 1. 3. kvartal 2004 Hovedtal Regnskabet i mio. kr. 1. 3. kvt. 1. 3. kvt. Hele 2003 2004 2003 Netto

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011

Periodemeddelelse. 1.. kvartal 2011 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 2. maj 2011 Fondsbørsmeddelelse nr. 9/2011 Periodemeddelelse 1.. kvartal 2011 for Sparekassen S Himmerland A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493 9 RESULTATOPGØRELSE Renteindtægter 2.398.138 2.056.805 1 Renteudgifter 541.476 420.007 2 Netto renteindtægter 1.856.663 1.636.798 Udbytte af aktier m.v. 42.805 48.870 Gebyrer og provisionsindtægter 256.612

Læs mere

CMX Holding ApS CVR-nr

CMX Holding ApS CVR-nr CVR-nr. 33 76 41 54 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. 12.06.15 Anne Dorthe Jensen Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Dato Direkte tlf.nr april 2002

Dato Direkte tlf.nr april 2002 Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 12/02 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Forfatter: Morten Greve Vejleder: Claus Juhl

BILAGSOVERSIGT. Forfatter: Morten Greve Vejleder: Claus Juhl BILAGSOVERSIGT Til afhandlingen strategisk analyse og værdiansættelse af Bang & Olufsen A/S på HD Finansiering, 8. semester ved Aarhus Universitet, Institut for økonomi. Forfatter: Morten Greve Vejleder:

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

3 Virksomhedens årsregnskab

3 Virksomhedens årsregnskab 3 Virksomhedens årsregnskab Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Redegøre for indholdet i virksomhedens årsregnskab og årsrapport Redegøre for opbygningen af årsregnskabet Forstå hovedposterne

Læs mere

Dato Direkte tlf.nr oktober 2003

Dato Direkte tlf.nr oktober 2003 Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 15/03 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG ( 1000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 9 måneder Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 116.600 122.062 160.644 Kursreguleringer... + 1.262 + 9.802 + 7.161 Andre ordinære indtægter...

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG

HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG ( 1000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 77.680 82.584 160.644 Kursreguleringer... + 500 + 3.433 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Periodemeddelelse efter 3. kvartal

Periodemeddelelse efter 3. kvartal NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Mariager, den 7. november 2012 Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2012 Periodemeddelelse efter 3. kvartal 2012.. Under henvisning til reglerne om børsnoterede

Læs mere

FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D

FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D FUNKTIONSOPDELT RESULTATGØRELSE I REGNSKABSKLASSE C OG D D A P P E N D I X Som omtalt i kapital 12 om det eksterne regnskab er der skemapligt med hensyn til, hvordan en resultatopgørelse skal se ud. Skemaerne

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 Side 1 af 11 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. april 2006 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 Hovedtal for banken i mio. kr. 1. kvt. 2006 1. kvt. Hele Netto rente- og gebyrindtægter

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

H. G. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab c/o One Revision Øst, Roskildevej 37A, 3. sal, 2000 Frederiksberg

H. G. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab c/o One Revision Øst, Roskildevej 37A, 3. sal, 2000 Frederiksberg H. G. Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab c/o One Revision Øst, Roskildevej 37A, 3. sal, 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 38 84 43 Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen.

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen. Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 06.02.2011 Dato: Vor ref.: Jens 06.02.2011 Ole Jensen Side: Telefon: 96331 5000 e-mail: direktionen@nordjyskebank.dk Selskabsmeddelelse

Læs mere

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen

Kvartalsmeddelelse kvartal 2001 for Sydbank-koncernen Københavns Fondsbørs London Stock Exchange Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 10/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 direktionen@sydbank.dk

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S

Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K. Nakskov, den 24. oktober 2007 Periodemeddelelse 3. kvartal 2007 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger Sparekassen Lolland

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S

Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 2003 for Salling Bank A/S Box 119, DK-78 Skive Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Meddelelse nr. 11 Skive, den 6. august 23 Hermed fremsendes halvårsrapport for 1. halvår 23 for Salling Bank A/S Følgende hovedtræk

Læs mere

Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank

Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank Pressemeddelelse 4. september 2013 Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank vil fusionere til Fynske Bank To af Fyns mest solide lokalbanker ønsker at fusionere til Fynske Bank. Formålet med fusionen er at

Læs mere

Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle

Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle Østrup Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Søren Frichs Vej 38K, 1. 8230 Åbyhøj Cvr.nr.: 32 77 42 96 Tlf.: +45 86 26 00 26 Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle Årsrapport for 1. juli 2015-30.

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

FORTIUM A/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2015

FORTIUM A/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2015 FORTIUM A/S Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2015 Christian Worm Mortensen Dirigent Side 2 af 10 Indhold

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007.

Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport for 2007. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København K 8. august Fondsbørsmeddelelse nr. 16/ Lokalbanken i Nordsjællands rapport for Lokalbankens bestyrelse har i dag godkendt bankens halvårsrapport

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9

Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal 2003. GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 Fondsbørsmeddelelse 22. april 2003 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2003 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2003 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2003 2002 2002 Netto

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 30. juni 2013 Metroselskabet I/S

Kvartalsrapport pr. 30. juni 2013 Metroselskabet I/S Kvartalsrapport pr. 30. juni Metroselskabet I/S Resultatopgørelse Note Indtægter 2 Metroens takstindtægter 676.878 335.996 359.342 354.732 669.701 669.701 2 Metroens driftsindtægter 276.242 137.311 143.250

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Halvårsrapport 2005 1RUGHD.UHGLW 5HDONUHGLWDNWLHVHOVNDE &95 QU

Halvårsrapport 2005 1RUGHD.UHGLW 5HDONUHGLWDNWLHVHOVNDE &95 QU Halvårsrapport 2005 1RUGHD.UHGLW5HDONUHGLWDNWLHVHOVNDE &95QU +DOYnUVUHVXOWDWPLRNU 8GOnQVY NVWPLDNU 6DPOHWXGOnQPLDNU 0DUNHGVDQGHOIRUWVDW JHW 5HVXOWDW Nordea Kredit opnåede i 1. halvår 2005 et resultat på

Læs mere

I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager.

I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager. Bilag 1: I nedenstående model ses en oversigt over ÅRL s krav til indregning af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt varelager. Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse C Små Mellemstore

Læs mere

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Anvendt model: Variant

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2000 1999 1999 Nettorente- og gebyrindtægter... 74.143 65.839 134.080 Kursreguleringer... - 18.074-1.747-11.922 Andre ordinære

Læs mere

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015 LK HARBOØRE ApS Havnegade 26, 1 7680 Thyborøn Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/12/2015 Jørgen Riise Dirigent Side

Læs mere

EV INVEST AF 1959 ApS

EV INVEST AF 1959 ApS EV INVEST AF 1959 ApS Skottevej 6 6600 Vejen Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2016 Erik Vestergaard Dirigent

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Årsrapport for 2014/15 6. regnskabsår

Årsrapport for 2014/15 6. regnskabsår Årsrapport for 2014/15 6. regnskabsår Bygmann Gruppen ApS Sneppevang 5 3450 Allerød CVR-nr. 29815062 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2015,

Læs mere

Værdi-indikation. Virksomhed A/S

Værdi-indikation. Virksomhed A/S Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 3 27 22 CVR: 25376153 Virksomhed A/S en er foretaget ved brug af discounted cashflow

Læs mere

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE

KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE KVARTALSRAPPORT 30. SEPTEMBER 2011 ANDELSKASSEN J.A.K. SLAGELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsens regnskabspåtegning.... 2 Ledelsesberetning...... 3-4 Resultatopgørelse...... 5 Balance........ 6 Ændringer

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr

Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr Aarhus Papir Holding ApS CVR-nr. 67 10 52 14 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 18. september 2013. Grete Wiemann Jensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

AC Lundbæk A/S CVR-nr

AC Lundbæk A/S CVR-nr AC Lundbæk A/S CVR-nr. 28 27 94 77 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. maj 2014. Claus Lundbæk Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 9. november KVARTALSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. september ) PERIODEN KORT FORTALT Basisindtjening udgjorde 533 mio. kr. mod 527 mio. kr. i Beholdningsindtjening

Læs mere

Ejendoms Invest A/S CVR-nr

Ejendoms Invest A/S CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / 2010 (dirigent) CVR-nr. 12 34 56 78 Årsrapport 2009 - Uddrag Anvendt regnskabspraksis - Uddrag Årsrapporten for for 2009

Læs mere

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere