VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION"

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.Merc.FIR VÆRDIANSÆTTELSE AF PENGEINSTITUTTER / BANK VALUATION Copenhagen Business School Oktober 2010 Forfatter: Casper Bertelsen Vejleder: Palle H. Nierhoff Institut for Finansiering Antal anslag: Antal sider: 72,4

2 Executive summary A bank is very different from a normal production company. It deals with financial products like loans and deposits, transactions and investments. Banks receive interest payments from their outstanding loans the loan portfolio, and pays interest to the deposit portfolio. Thereby a bank makes money from the margin between the interest rate they charge and the interest rate they pay. Furthermore a bank makes money by performing transactions on behalf of customers, which results in fee and commission income, and by investing its own funds. Valuing Banks has always been difficult due to the problems with estimating cash flows as you normally do in a DCF-model. The problems occur because the distinction between operating income and financial expenses to creditors can t be made due to the nature of the banking business. Furthermore there are issues like different accounting rules and regulation from the government to take into account. Therefore it is necessary to use a different valuation model when you want to estimate the value of a bank. First of all you have to realize that debt should be seen as a sort of raw material, not capital. The only sort of capital to focus on when dealing with banks is equity. Thus it is only the cash flow to equity that is interesting in the valuation context. You should start by forecasting the income statement. The forecasting period should be at least ten years, as banks are highly sensitive to the state of the economy, and consequently you want to forecast through both recession and boom periods to reduce the risk of over or under valuing the company significantly. Impairment losses on loans and value adjustments are especially volatile. Impairment losses should be low when the economy is healthy and high in a recession. When the income statement is forecasted you compute the equity cash flow. This is done by forecasting the weighted assets and setting a target for the solvency, from which you can compute the necessary level of capital within the bank. The equity cash flow is the part of yearly income that can be used for dividends or stock buy-backs, when the necessary level of income is plowed back to equity. The equity cash flow is discounted back to present day with the cost of equity and this yields the total estimated value of equity from your valuation. When estimating the cost of equity, you have to take regulatory risk and rating into account. This can be done by raising the beta which is used in the capital asset pricing model. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Værdiansættelsesmodeller Introduktion til værdiansættelse og værdiskabelse DCF-modellen Udregning af det frie cash flow (FCF) Udregning af de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) EVA-modellen Multipler P/E-multipel (Price/Earnings) EV/EBIT-multipel (alternativt EV/EBITA eller EV/EBITDA) EV/Omsætning-multipel Kurs/indre værdi-multipel Pengeinstitutvirksomhed Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler Udlånsvirksomhed Garantier Betalingsformidling Rådgivning Formueforvaltning Corporate Finance Forretninger for egen regning Accessorisk virksomhed Krav til pengeinstitutterne i forbindelse med driften Bankregnskabet Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker mv Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv Udlån og andre tilgodehavender Obligationer og aktier Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

4 Immaterielle og materielle aktiver Andre aktiver Udstedte obligationer Andre passiver Hensatte forpligtelser Efterstillede kapitalindskud Resultatopgørelsen Renteindtægter Renteudgifter Udbytte af aktier mv Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsindtægter Kursreguleringer Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Generelt Regulering og rating Regulering Rating Pengeinstitutter og de klassiske værdiansættelsesmodeller DCF-modellen EVA-modellen Multipler Udgangspunktet for værdiansættelse af pengeinstitutter Diskussion af metoder til værdiansættelse af pengeinstitutter Værdiskabelse i et pengeinstitut Budgettering Budgetteringsperiode Resultatopgørelsen Renteindtægter og udgifter Udbytte af aktier Modtagne og afgivne gebyrer og provisionsindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter

5 Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Skat Den samlede resultatopgørelse Terminalperioden Ændringer i egenkapitalen udregning af equity cash flow Risikovægtede aktiver Solvensgrad Udregning af equity cash flow Afkastkrav til egenkapitalen Risikofri rente og markedsafkast Beta Værdiansættelse Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilag

6 1. Indledning Der har mildest tal været uro på de finansielle markeder i de seneste år. Hvad der startede som en finansiel krise i USA tilbage i 2007, udløst af den såkaldte boligboble, udviklede sig til en verdensomspændende krise, hvor samtlige af verdens finansielle virksomheder blev berørt. Den omtalte finanskrise udløste alvorlige konkurser hos, indtil da, velrenommerede finansielle virksomheder. Som det mest iøjefaldende eksempel kan nævnes amerikanske Lehman Brothers. Den enorme finanskoncern indgav konkursbegæring i efteråret , og udløste et sandt nedbrud på de internationale finansmarkeder. Konkursen hos Lehman Brothers medførte betragtelige tab for mange udenlandske finansielle virksomheder, heriblandt flere store danske banker. Som eksempel kan nævnes Danske Bank, der som den sjette største kreditor i den konkursramte bank, fremlagde krav på ca. 800 mio. dollar 2, svarende til over 4 mia. danske kroner. Den finansielle krise medførte en lind strøm af redningspakker fra verdens regeringer. Herhjemme har vi indtil nu oplevet to redningspakker, populært kaldet Bankpakke I og Bankpakke II. En tredje bankpakke, der skal afløse den første bankpakke, er i skrivende stund ved at blive udformet. Den finansielle krise er i Danmark blevet afløst af en lavkonjunktur, som vi nu er på vej til at kæmpe os ud af igen. Krisen kostede et par danske banker livet, og de overlevende oplever nu følgerne af lavkonjunkturen. Vi har derfor set en form for konsolidering på det danske bankmarked, hvor kun de stærke banker har overlevet. Som eksempel herpå kan nævnes Nykredits overtagelse af Forstædernes Bank, der ikke mente af kunne overleve som selvstændig bank på længere sigt. Der er stadig en masse spekulationer omkring mulige overtagelser på bankområdet, og i forbindelse med sådanne opkøb er prisen naturligvis et essentielt aspekt. Værdiansættelse af banker har altid været en vanskelig opgave, og litteraturen indenfor emnet er noget begrænset. Jeg ser derfor en relevans i, at analysere de vanskelige aspekter i forbindelse med værdiansættelse af banker, inddrage de teoretiske modeller der findes på nuværende tidspunkt, og ende med en model der kan anvendes i praksis. Jeg finder emnet enormt interessant, og mener, at jeg med dette emne har mulighed for at foretage en aktuel og selvstændig analyse. 1 Berlingske Business: Kæmpekrak: Lehman Brothers konkurs 15. september Borsen.dk: Lehman skylder Danske Bank over 4 mia. kr. 26. september

7 2. Problemformulering Det overordnede formål med dette projekt er, at besvare spørgsmålet: Hvilken metode bør anvendes til at værdiansætte en bankvirksomhed i praksis? Før jeg kan nå frem til et svar på ovenstående spørgsmål, er der en række underspørgsmål, der skal behandles. En del af spørgsmålene vil lede til beskrivende svar, mens resten vil lede til analyser. Hvad forstås ved værdiansættelse, hvem værdiansætter og hvorfor er værdiskabelse vigtig? Hvilke værdiansættelsesmodeller findes der til værdiansættelse af klassiske produktionsvirksomheder 3, og hvad er hovedtankerne bag disse? Hvad forstås ved pengeinstitutvirksomhed? Hvilke produkter og services tilbyder et pengeinstitut? Hvordan er regnskabsopgørelse og balance opstillet for et pengeinstitut, og hvad indeholder de forskellige regnskabsposter? Hvilke regulativer er pengeinstitutter underlagt, der har relevans for en værdiansættelse? Hvorfor er de klassiske værdiansættelsesmodeller problematiske at anvende til værdiansættelse af pengeinstitutter? Hvilke modeller findes i litteraturen til værdiansættelse af pengeinstitutter, og hvilken er at foretrække? Hvad skaber værdien i et pengeinstitut? Hvilken budgetperiode bør anvendes ved værdiansættelse af en bankvirksomhed? I forbindelse med besvarelsen af nedenstående spørgsmål, vil jeg inddrage et praktisk eksempel på en teknisk værdiansættelse. Jeg vil værdiansætte Sydbank ved hjælp af den metode jeg analyserer mig frem til, og løbende trække på min analyse for derved belyse hvordan de enkelte regnskabsposter mv., bør behandles for et konkret eksempel. Der vil blive tale om en outside-in værdiansættelse (ekstern informationstilgang). 3 Udtrykket produktionsvirksomheder vil blive brugt om produktions- og servicevirksomheder 7

8 Hvilke regnskabsposter i et bankregnskab er problematiske i forhold til værdiansættelsesmodellen, og hvordan bør de indregnes? Hvilken type cash flow bør anvendes i værdiansættelsen, og hvordan udregnes det? Hvordan bør terminalperioden behandles? Hvordan påvirker eksterne faktorer, som regulering, rating mv. værdien af et pengeinstitut? Hvordan bør afkastkravet bestemmes? 3. Afgrænsning I forbindelse med beskrivelsen af de klassiske værdiansættelsesmodeller, vil jeg ikke gå i dybden med hver enkelt model, da dette ikke er relevant iht. min overordnede problemstilling. Jeg vil derimod beskrive modellerne kort, og senere forklare hvorfor disse modeller ikke kan anvendes direkte på en bankvirksomhed. Jeg vil i denne afhandling udelukkende fokusere på pengeinstitutter der opererer på det danske marked. Jeg har størst viden om det danske bankmarked, og vil derfor kun inddrage eksempler fra danske virksomheder (plus Nordea, der jo er en væsentlig spillet på det danske marked). Da meget af reguleringen på bankmarkedet er international, og den primære forretningsmodel for pengeinstitutterne er den samme verden over, vil mine resultater dog i betydeligt omfang kunne anvendes på udenlandske pengeinstitutter. Min case værdiansættelsen af Sydbank - vil udelukkende være en teknisk værdiansættelse. Med teknisk mener jeg, at jeg ikke vil inddrage en grundig strategisk analyse, på trods af, at en strategisk analyse normalt vil være essentiel i forbindelse med en værdiansættelse. Jeg vil heller ikke foretage en historisk regnskabsanalyse, som normalt også er hensigtsmæssig at foretage. Casen skal derfor ses som et regneeksempel, hvor jeg illustrerer hvordan jeg mener man bør anvende min model i praksis, og ikke som en grundig værdiansættelse, hvor jeg forsøger at ramme den korrekte værdi af virksomheden. I denne afhandling søger jeg generelt dybde frem for bredde, hvilket betyder, at jeg kun vil inddrage den mest relevante teori. 8

9 4. Metode Opgaven indledes naturligvis af de formelle afsnit. Strukturen herefter ses af figur 4.1. Figur 4.1: Opgavens opbygning Beskrivende Klassiske værdiansættelsesmodeller Pengeinstitutvirksomhed og regnskabet for et pengeinstitut Regulering og rating Analyse Problemer vedr. brug af klassiske værdiansættelsesmodeller Diskussion af eksisterende modeller Hvad skaber værdien hos bankerne? Budgetperiode Budgettering af regnskabsposter Teknisk værdiansættelse af Sydbank Estimering af cash flows Afkastkrav (analyse af risiko) Værdiansættelse Perspektivering og konklusion Egen tilvirkning. Den beskrivende del vil indeholde afsnit omkring de klassiske værdiansættelsesmodeller. Desuden vil bankernes forretningsmodel blive belyst, og regnskabsopstillingen inkl. beskrivelse af indholdet af de enkelte regnskabsposter vil blive gennemgået. De, i relation til denne opgave, vigtige elementer i den regulering og rating, som pengeinstitutterne er underlagt vil desuden blive præsenteret. I den beskrivende del vil mine primære kilder være diverse corporate finance- og værdiansættelsesbøger, samt litteratur vedrørende bankdrift og udvalgte, relevante artikler. I den analyserende del vil jeg analysere mig frem til, hvad der er det problematiske ved at anvende de klassiske værdiansættelsesmodeller til at værdiansætte pengeinstitutter. Herefter vil jeg kort fremlægge og diskutere de modeller til værdiansættelse af pengeinstitutter der allerede findes i litteraturen. Efterfølgende vil jeg analysere mig frem til hvad de værdiskabende elementer er hos pengeinstitutterne, da dette aspekt naturligvis er yderst relevant i forbindelse med en værdiansættelse. Dernæst vil jeg diskutere hvilken 9

10 budgetteringsperiode der bør anvendes når cash flows til værdiansættelsesmodellen skal estimeres. Herefter vil jeg analysere de enkelte inputs til min endelige værdiansættelsesmodel. I forbindelse med analysen af regnskabsposter mv., vil jeg som tidligere nævnt, belyse mine resultatet ved hjælp af praktiske eksempler qua en teknisk værdiansættelse af Sydbank. Jeg vil naturligvis gå i dybden med enkelte regnskabsposter, der er specielt komplicerede og problematiske i forhold til indregning i en værdiansættelse. Eksterne faktorer som regulering og rating vil desuden blive behandlet med henblik på at anskueliggøre, hvordan sådanne forhold bør indgå i værdiansættelsesprocessen. I analysen vil jeg inddrage den relevante teori fra den beskrivende del, samt diverse artikler og mine egne empiriske undersøgelser. 10

11 5. Værdiansættelsesmodeller Dette kapital vil præsentere en række af de mest anvendte modeller til værdiansættelse af klassiske produktionsvirksomheder. Som introduktion hertil vil jeg starte ud med en kort redegørelse for, hvorfor værdiansættelse er et vigtigt emne indenfor corporate finance, og hvorfor værdiskabelse bør være et centralt begreb for enhver topleder Introduktion til værdiansættelse og værdiskabelse At værdiansætte betyder, i forbindelse med corporate finance, at bestemme værdien af en virksomhed, en kapitalandel, et aktiv eller lignende. I denne opgave er mit fokus på værdien af virksomheden. En værdiansættelse af en virksomhed vil som regel lægge til grund for en transaktion, en vurdering af virksomhedens aktiekurs eller lignende. Der findes en lang række eksempler på, hvornår det er relevant eller nødvendigt at værdiansætte en virksomhed. Det kan være i forbindelse med køb eller salg af en virksomhed. I et sådant tilfælde skal der udarbejdes en værdiansættelse af virksomhedens fair markedsværdi, som derefter vil tjene som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med transaktionen. Et andet eksempel er i forbindelse med koncerninterne transaktioner, hvor der er behov for at bevise, at transaktionen er foregået på markedsvilkår. Forsikringsmæssige eller skattemæssige opgørelser kan desuden gøre brug af en værdiansættelse 4. For børsnoterede virksomheder vil markedsværdien af egenkapitalen på ethvert tidspunkt kunne estimeres med udgangspunkt i aktiekursen (aktiekurs * antallet af udestående aktier). Denne markedsværdi afspejler investorernes forventninger til fremtiden, men det er ikke nødvendigvis den rigtige værdi. Analytikere fra de store finanshuse kommer ofte med kommentarer eller anbefalinger vedrørende aktiekurser, og disse analytikere har naturligvis foretaget en form for værdiansættelse der gør dem i stand til at vurdere niveauet for den pågældende aktiekurs. Der findes således en række eksempler på hvornår værdiansættelser bliver anvendt i praksis. Ligegyldigt om det et konsulentbureau, en analytiker, eller virksomheden selv der foretager værdiansættelsen, er det vigtigt at huske på, at en værdiansættelse altid vil være subjektiv til en vis grad. Det skylder naturligvis, at værdien af en virksomhed, på et givent tidspunkt, afhænger af fremtiden, der som bekendt er ukendt. Værdiansætteren er derfor tvunget til at foretage en lang række forudsætninger, som vil afspejle personlige forventninger til fremtiden. 4 PWC: Værdiansættelse og økonomisk rådgivning pwc.com/dk 11

12 En privat investor som ved en smule om corporate finance og værdiansættelse kan derfor foretage sin egen værdiansættelse, som i princippet kan være ligeså god som en tilsvarende, udført af en såkaldt ekspert. Der findes ingen facitliste i forbindelse med værdien af en virksomhed. For enhver topleder gælder det, helt basalt, om at maksimere værdien af virksomheden. Det er en generel holdning blandt teoretikere, at toplederes mål skal være at maksimere markedsværdien af virksomheden og dermed aktiekursen. Aktionærerne er ejerne af virksomheden, og målet er derfor at maksimere værdien af deres investering. Dette gøres bedst ved at tænke i værdiskabelse på lang sigt 5, ikke fx kvartalsvis, som der kan være en tendens til, da børsnoterede virksomheder præsenterer regnskaber hvert kvartal. Corporate finance eksperter argumenterer for, at topledere som fokuserer på langsigtet aktionærværdi vil skabe sundere virksomheder, hvilket resulterer i en række samfundsrelaterede sideeffekter som stærkere økonomier, højere levestandard, samt flere jobmuligheder 6. For unoterede virksomheder gælder samme generelle tilgang, dog kan der i specielle tilfælde argumenteres for, at det kan være fornuftigt at tænke kortsigtet. Det er dog ikke en problemstilling som jeg finder det relevant at uddybe yderligere i denne forbindelse. Værdiansættelsesmodeller fokuserer derfor på langsigtet værdiskabelse, og begrebet er således et fundamentalt begreb i forbindelse med både værdiansættelse og virksomhedsledelse. Efter denne introduktion til værdiansættelse og langsigtet værdiskabelse, er det nu tid til at se nærmere på hvordan virksomheder værdiansættes i praksis. Der findes en lang række modeller til formålet, men jeg har udvalgt de vigtigste, som jeg vil kort vil præsentere. Det drejer sig om DCF-modellen og EVA-modellen. Desuden vil jeg forklare om brugen af multipler til værdiansættelse. 5 Koller, Goedhart og Wessels, side 4 6 Koller, Goedhart og Wessels, side 4 12

13 5.2. DCF-modellen 7 DCF-modellen er uden tvivl den mest udbredte og anvendte værdiansættelsesmodel. I en undersøgelse udført at Petersen, Plenborg og Schøler i 2006, anvendte 87,2 % 8 adspurgte DCF-modellen til værdiansættelse af unoterede virksomheder. af de DCF er en forkortelse for discounted cash flow. På dansk kaldes modellen Den tilbagediskonterede cash flow model, og modellen hører til de kapitalværdibaserede 9 værdiansættelsesmodeller. Modellens popularitet skyldes blandt andet, at den er uafhængig af anvendt regnskabspraksis og relativt let at forstå. Den klassiske DCF-model måler værdien på virksomhedsniveau (enterprise value EV), dvs. værdien af både egenkapitalen og gælden. Helt simpelt udtrykt udregner modellen EV ved at tilbagediskontere samtlige fremtidige frie cash flow (FCF) til nutidsværdi med afkastkravet til kapitalen både gæld og egenkapital (WACC). Normalt inddeles budgetperioden i to dele en budgetperiode (typisk 5-8 år) og en terminalperiode. Dette gøres naturligvis for at simplificere modellen, og fordi det antages at markedsvæksten vil aftage over tid. For budgetperioden udarbejdes resultatopgørelse, balance mv. for hvert år, mens der for terminalperioden udarbejdes opgørelser for det første år i terminalperioden, som derefter antages at udvikle sig med en konstant procentsats fremover. 7 Med mindre andet er angivet specifikt, stammer alle informationer om CDF-modellen fra Plenborg og Gruelund: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 8 Petersen, Plenborg og Schøler, side De øvrige grundlæggende kategorier er: relative værdiansættelsesmodeller, substansværdimodeller og optionsmodeller 13

14 DCF-modellen kan illustreres på følgende måde: Figur 5.1: Illustration af DCF-modellen Budgetperiode Terminalperiode FCF 1 FCF 2 FCF 3 FCF 4 FCF 5 FCF 6 Nutidsværdi af budgetperiode + Nutidsværdi af terminalperiode = Virksomhedsværdi ekskl. ikke-driftsmæssige aktiver (EV) + Markedsværdi af ikke-driftsmæssige aktiver = Virksomhedsværdi inkl. ikke-driftsmæssige aktiver - Markedsværdi af virksomhedens rentebærende gæld = Estimeret værdi af virksomhedens egenkapital Kilde: Plenborg og Gruelund, side 45. Egen tilvirkning. Ikke-driftsmæssige aktiver er defineret som de aktiver der ikke er en del af den primære aktivitet, og som derfor ikke bidrager til FCF. Et eksempel herpå er værdipapirer. Formlen for beregning af EV ved hjælp af DCF-modellen ser således ud: EV 0 = t= 1 FCF (1 + WACC) t t EV 0 = n t= 1 FCF (1 + WACC) t t FCFn WACC g (1 + WACC) Hvor g er den konstante procentvise vækst i FCF i terminalperioden, og n er antallet af år i budgetperioden. Med selve modellen på plads, er det nu tid til at kigge på hvordan FCF udregnes, og hvordan de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) bestemmes. n Udregning af det frie cash flow (FCF) Det frie cash flow er defineret som det cash flow, der er til rådighed for både ejere og långivere. FCF estimeres med udgangspunkt i den analytiske resultatopgørelse, hvor driftsresultatet er isoleret fra de finansielle ind- og udbetalinger. Da vi ønsker at bestemme en periodes cash flow, tillæges afskrivninger og andre ikke likviditetskrævende omkostninger til driftsresultatet. Desuden tillægges/fratrækkes forskydningen i arbejdskapitalen (fra den budgetterede balance), da der bindes kapital i arbejdskapitalen, som alternativt kunne 14

15 udbetales til långivere eller ejere. Endelig tillæges/fratrækkes periodens anlægsinvesteringer og frasalg. FCF-udregningen er illustreret nedenfor. Figur 5.2: Illustration af FCF-udregningen Nettoomsætning - Driftsomkostninger = Driftsresultat før skat (EBIT) + Afskrivninger og andre ikke likviditetskrævende omkostninger - Betalt skat (af driftsresultatet) = Cash earnings +/- Forskydning i arbejdskapital (varelager, tilgodehavender, driftslikviditet og driftgæld) = Pengestrøm fra driften +/- Anlægsinvesteringer og -frasalg = Frit cash flow til långivere og ejere (FCF) +/- Finansielle ind- og udbetalinger (efter skat) +/- Afdrag/optagelse af ny gæld = Frit cash flow til ejere - Udbytte = Overskydende likviditet Kilde: Plenborg og Gruelund, side 48. Egen tilvirkning. Bemærk, at de finansielle poster er udeladt af FCF. Derved bliver FCF uafhængig af kapitalstruktur, og der er konsistens mellem det estimerede FCF og diskonteringsrenten (WACC) Udregning af de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC) Da FCF er likvider til distribution mellem alle kapitalindskydere, skal afkastkravet estimeres som et vægtet gennemsnit af alle kapitalindskyderes afkastkrav. Vægtene til brug i WACC formlen skal beregnes ud fra markedsværdier, ikke forældede bogførte værdier. For en virksomhed med to typer kapital (egenkapital og gæld), ser WACC-formlen således ud: WACC = ( WD K D (1 t)) + ( WE K E ) Hvor W angiver vægten af henholdsvis gæld (D) og egenkapital (E), og K angiver afkastkravet til henholdsvis gæld og egenkapital. Bemærk at renteomkostninger er fradragsberettigede, hvorfor afkastkravet til gælden mindskes med skattesatsen i WACCformlen. 15

16 Egenkapital- og gældsandel bestemmes ud fra markedsværdier, men hvis disse værdier ikke er tilgængelige (fx hos unoterede selskaber) kan andelene estimeres ved fx at anvende gennemsnitstal for sammenlignelige børsnoterede selskaber. Bemærk i øvrigt, at DCFmodellen antager konstant WACC. Fremmedkapitalomkostningen renten på gælden kan estimeres ved hjælp af følgende formel: K = r + r D f s Hvor rf er den risikofrie rente, typisk vil man anvende renten på en 10-årig statsobligation. Hertil lægges et selskabsspecifikt risikotillæg, r s. Risikotillægget kan fx estimeres ved at se på selskabets kreditrating, alternativt sammenlignelige selskabers kreditrating. I praksis ses typisk risikotillæg i størrelsen 0,25 % til 4 %. Ejerafkastkravet estimeres typisk ved hjælp af den velkendte Capital Asset Pricing Model (CAPM). Den mest udbredte version af CAPM-modellen ser således ud: K E = rf + β ( E( rm ) rf ) Hvor r f igen er den risikofrie rente. Til den risikofrie rente tillægges et risikotillæg baseret på den systematiske risiko β (beta), samt det forventede merafkast på markedsporteføljen i forhold til den risikofrie rente. Som Plenborg og Gruelund påpeger, er estimering af kapitalomkostninger kompliceret i praksis, og som det ses af ovenstående korte gennemgang af den typiske fremgangsmåde, er man som analytiker nødt til at gøre en række forenklende antagelser. 16

17 5.3. EVA-modellen 10 EVA står for economic value added. Modellen er et alternativ til DCF-modellen, og i praksis vil de to modeller give det samme værdiestimat, såfremt de samme budgetforudsætninger anvendes (og der regnes rigtigt selvfølgelig). EVA-modellen er også en kapitalværdibaseret model. EVA-modellen bygger på begreber fra regnskabsanalysen, som det ses af nedenstående formel for estimering af EV: EV 0 = kap 0 + n t= 1 NOPAT ( WACC kap t (1 + WACC) t t 1 ) + NOPAT n+ 1 ( WACC kap WACC g n ) 1 (1 + WACC) n Hvor kap angiver den bogførte værdi af den investerede kapital og NOPAT angiver resultat af primært drift efter skat (fra den analytiske resultatopgørelse). WACC og g har samme betydning som i DCF-modellen. EVA-modellen består af to led: den investerede kapital primo målingsperioden og det fremtidige merafkast. Merafkastet defineres som forskellen mellem afkastet på den investerede kapital (NOPAT) og afkastkravet (WACC x kap). Som det ses af ovenstående formel for beregning af EV, opererer man normalt med en budget- og en terminalperiode, ligesom med DCF-modellen. Den investerede kapital udregnes som aktiver i alt fratrukket ikke-driftsmæssige aktiver og driftsgæld. 10 Med mindre andet er angivet specifikt, stammer alle informationer om EVA-modellen fra Plenborg og Gruelund: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 17

18 Såfremt der anvendes en 5-årig budgetperiode, kan EVA-modellen illustreres på følgende måde: Figur 5.3: Illustration af EVA-modellen Budgetperiode Terminalperiode EVA 1 EVA 2 EVA 3 EVA 4 EVA 5 EVA 6 Nutidsværdi af budgetperiode + Nutidsværdi af terminalperiode = Market value added (MVA) + Investeret kapital primo = Virksomhedsværdi ekskl. ikke-driftsmæssige aktiver (EV) + Markedsværdi af ikke-driftsmæssige aktiver = Virksomhedsværdi inkl. ikke-driftsmæssige aktiver - Markedsværdi af rentebærende gæld = Estimeret værdi af egenkapitalen Kilde: Plenborg og Gruelund side 84. Egen tilvirkning. Som det er tilfældet med DCF-modellen tillægges EV værdien af ikke-driftmæssige aktiver, og derefter fratrækkes værdien af den rentebærende gæld, for at nå frem til den estimerede værdi af egenkapitalen Multipler 11 Multipler er relative værdiansættelsesmetoder. I praksis sker brugen af multipler ved at sammenligne selskaber indenfor samme branche som den virksomhed der ønskes værdiansat. Herved danner man en peer-group, som analyseres, og som derefter bruges som udgangspunkt for selve værdiansættelsen. Brug af multipler til værdiansættelse kaldes også for markedsmetoden, da udgangspunktet for værdiansættelsen er markedets forventninger til sammenlignelige virksomheder, og evt. også den konkrete virksomhed hvis denne er børsnoteret. Det er vigtigt, at analysere sig frem til hvorfor der er forskelle i multiplerne for selskaberne i peer-gruppen. Det er selvsagt nødvendigt at forstå peer-gruppen for at kunne benytte denne 11 Med mindre andet er angivet specifikt, stammer alle informationer om EVA-modellen fra Plenborg og Gruelund: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 18

19 som udgangspunkt for den aktuelle værdiansættelse. Eksempler på faktorer, der kan lede til forskellige multipler for selskaber i samme branche, er: Fremtidig omsætnings/indtjeningsvækst Likviditet i aktien Forskelle i regnskabsprincipper Strategisk position Forskelle i kapitalstruktur Nedenfor gennemgås kort de mest populære multipler til værdiansættelse P/E-multipel (Price/Earnings) P E Markedsværdien af egenkapitalen = Ordinært resultat efter skat ( budgetår1eller 2) Estimeret værdi af EK = P E Ordinært resultat efter skat ( budgetår1eller 2) P/E-multiplen udregnes som markedsværdien af egenkapitalen set i forhold til det ordinære resultat efter skat, og multiplen afspejler dermed prisen for at få del i én indtjeningskrone. Da det altid, i forbindelse med værdiansættelse, er den fremtidige indtjening der er interessant, benyttes resultatet fra budgetår 1 eller 2 i nævneren, i stedet for historiske resultater. Når en fair P/E multipel er fastsat af analytikeren, udregnes den estimerede værdi af egenkapitalen ved at multiplicere denne multipel med det budgetterede resultat efter skat i budgetår 1 eller 2 for den pågældende virksomhed der ønskes værdiansat EV/EBIT-multipel (alternativt EV/EBITA eller EV/EBITDA) Ønsker man at undgå effekten af finansiel gearing hos de analyserede virksomheder, kan man anvende EV/EBIT-multiplen. Her opererer man på EV-niveau, dvs. at tælleren udgør summen af markedsværdierne af egenkapital og nettorentebærende gæld, mens nævneren er resultatet af primær drift før renter og skat. Derved opnås konsistens mellem tæller og nævner. 19

20 EV EBIT Markedsværdi af egenkapital + markedsværdi af netto rentebærende gæld = resultat af primær drift ( før renter og skat) for budgetår1eller 2 EV Estimeret værdi af EK = EBIT for budgetår1eller 2 Markedsværdi af rentebærende gæld EBIT Alternativt kan EBIT udskiftes med EBITA (EBIT tillagt afskrivninger på materielle anlægsaktiver), eller EBITDA (EBIT tillagt afskrivninger på goodwill og afskrivninger på materielle anlægsaktiver). Sammenligner man selskaber på tværs af landegrænser, vil der ofte være betydelige forskelle på regnskabsprasis, og i sådanne tilfælde er disse to multipler fornuftige at anvende EV/Omsætning-multipel EV Omsætning Estimeret værdi af EV Omsætning = Markedsværdi af EK = egenkapital + markedsværdi af netto rentebærende gæld Omsætning for budgetår1eller 2 Omsætning for budgetår1eller 2 Markedsværdi af netto rentebærende gæld Omsætningen kan som bekendt ikke være negativ, og derfor kan omsætningen til tider være en bedre indikator for det fremtidige indtjeningsgrundlag end EBIT. Dette gælder især for virksomheder med lille eller negativ indtjening. I en virksomheds opstartsfase, vil man fx tit se negative resultater, men det behøver ikke at betyde det store i forhold til fremtidige indtjeningsmuligheder. Her vil EV/Omsætning formegentlig være en bedre multipel at anvende. I forbindelse med anvendelse af EV/omsætning-multiplen er det naturligvis vigtigt, at sikre sig, at de virksomheder der anvendes i peer-gruppen vil have omtrent samme fremtidige overskudsgrad, som den virksomhed der ønskes værdiansat Kurs/indre værdi-multipel De øvrige multipler jeg har omtalt ovenfor, har alle taget udgangspunkt i indtjeningen, og brugt denne som udgangspunkt for at estimere værdien af virksomheden/egenkapitalen. Kurs/indre værdi-multiplen sammenligner derimod markedsværdien af egenkapitalen med den bogførte værdi af egenkapitalen. Denne multipel giver naturligvis kun mening at anvende på brancher hvor der er sammenhæng mellem indtjeningen og egenkapitalen. 20

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493

RESULTATOPGØRELSE. Skat Beregnet skat af årets indkomst 74.178 40.175 6 Årets resultat -167.671-115.493 9 RESULTATOPGØRELSE Renteindtægter 2.398.138 2.056.805 1 Renteudgifter 541.476 420.007 2 Netto renteindtægter 1.856.663 1.636.798 Udbytte af aktier m.v. 42.805 48.870 Gebyrer og provisionsindtægter 256.612

Læs mere

Halvårsrapport 2006. Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk

Halvårsrapport 2006. Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Halvårsrapport 2006 Himmerlandsgade 74 9600 Aars tlf. 98 62 17 00 fax 98 62 10 51 sparhim.dk Tilfredsstillende 1. halvår 2006 for Sparekassen Himmerland Resumé * Antallet af garanter er i halvåret steget

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007

Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007 Tabel 3.1 Resultatoplysninger for realkreditinstitutter 2007 20001 Nykredit Realkredit 1. Renteindtægter 32.017.861 2. Renteudgifter 28.533.433 A. Netto renteindtægter 3.484.428 3. Udbytte af aktier mv.

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 6 Med løsninger Øvelse 1 En virksomhed, hvis aktier handles til tre gange deres bogførte værdi den 31. december 2009 har følgende finansielle opgørelser (beløb i mio. kr.): Balance

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5 Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 21,6 24,5 28,6 Afsluttet oktober 2014 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF).

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S

Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S OMX Den Nordiske Børs København Kvartalsrapport 1. kvartal 2008 for Lån & Spar Bank A/S 9. maj 2008 KVARTALSRAPPORT 1. KVARTAL 2008 1/ 12 Indholdsfortegnelse Hoved- og nøgletal... 3 Ledelsesberetning...

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Revisoreksamen 2014. Modul C

Revisoreksamen 2014. Modul C Revisoreksamen 2014 Modul C Torsdag den 4. september 2014 (4 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, egne usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

EKSEMPELREGNSKAB IFRS FOR SELSKAB ABC A/S. Vejledning til revisorer og regnskabskyndige

EKSEMPELREGNSKAB IFRS FOR SELSKAB ABC A/S. Vejledning til revisorer og regnskabskyndige EKSEMPELREGNSKAB IFRS FOR SELSKAB ABC A/S Vejledning til revisorer og regnskabskyndige Denne vejledning er udgivet af Erhvervsstyrelsen december 2013 Koncernens totalindkomstopgørelse for 2012 Note 2012

Læs mere

Manual Sammenligning af MFI- og regnskabsindberetning

Manual Sammenligning af MFI- og regnskabsindberetning DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1200480 Manual Sammenligning af MFI- og regnskabsindberetning Indhold 1 Formål... 2 2 Aktiver... 2 2.1 Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55

Meddelelse nr. 01/2007. Årsregnskabsmeddelelse for 2006. Storegade 29 4780 Stege. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Storegade 29 4780 Stege KØBENHAVNS FONDSBØRS Nikolaj Plads 6 1007 København K. Telefon: 55 86 15 00 Telefax: 55 86 15 55 Reg.nr.: 6140 Swift: SYBKDK22 CVR-nr.: 0065746018 E-post: post@moensbank.dk Web:

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1.

Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015. Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S GlobeNewswire Faaborg, den 28. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 05/2015 Delårsrapport for SKAKO A/S for 1. kvartal 2015 Lavere ordrebeholdning ved indgangen til året har påvirket

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank Mellembalance pr. 31. august 212 for A/S Vinderup Bank Ledelsespåtegning I henhold til fusionsplanen af 24. oktober 212 fusioneres Salling Bank A/S og A/S Vinderup Bank, således at Salling Bank A/S bliver

Læs mere

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304

DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015. LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 DELÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Halvårsresultat på 111 mio. kr. før skat Stor konverteringsaktivitet Ledelsesberetning Resultat LR Realkredits resultat før skat for

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002 Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Totalkredit A/S s bestyrelse har på et møde den 6. februar 2002 behandlet årsrapport og regnskab

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014

Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014 Supplerende/korrigerende information til Årsrapporten for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Ledelsespåtegning 4 Intern revisions erklæring 5 Den uafhængige revisors erklæring 6 Redegørelse vedrørende

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Kvartalsrapport for perioden 1. januar 30. september 2008

Kvartalsrapport for perioden 1. januar 30. september 2008 Ringkjøbing Bank Torvet 2 6950 Ringkøbing Telefon: 99753200 Telefax: 97321546 Til NASDAQ OMX Copenhagen CVR. nr 17309404 SWIFT/BIC: RIBADK22 www.riba.dk info@riba.dk Fondsbørsmeddelelse Dato: 29.10.2008

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 2002 2001 Indeks BASISINDTJENING OG ÅRETS

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

GRIFFIN BONDS II NRW A/S

GRIFFIN BONDS II NRW A/S GRIFFIN BONDS II NRW A/S HALVÅRSRAPPORT 2006/2007 BONDS II NRW A/S Indholdsfortegnelse Halvårsrapport 31. december 2006 2 Resultatopgørelse for perioden 1. juli 2006-31. december 2006 3 Balance 31. december

Læs mere

Kapitel 4 - Indlæringsmål

Kapitel 4 - Indlæringsmål Kapitel 4 - Indlæringsmål 1. Forstå hvorfor brugen af det periodiserede regnskab skaber et behov for en pengestrømsopgørelse (=a statement of cash flows). 2. Forstå de forskellige typer af aktiviteter

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Mio. kr. Note 2003 2004 2003 2004

Mio. kr. Note 2003 2004 2003 2004 Resultatopgørelse Mio. kr. Note 2003 2004 2003 2004 Renteindtægter 14,16 2.881 2.661 2.849 2.623 Renteudgifter 15,16 1.162 1.028 1.160 1.029 Netto renteindtægter 1.719 1.633 1.689 1.594 Udbytte af aktier

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Værdiansættelse og finansiering. Masterclass om virksomhedsopkøb Peder Pedersen Statsaut. revisor, partner

Værdiansættelse og finansiering. Masterclass om virksomhedsopkøb Peder Pedersen Statsaut. revisor, partner Værdiansættelse og finansiering Masterclass om virksomhedsopkøb Peder Pedersen Statsaut. revisor, partner Værdiansættelse og finansiering Indledende overvejelser ved virksomhedskøb Strategisk virksomhedsanalyse

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Værdiansættelse af kunder og varemærke

Værdiansættelse af kunder og varemærke Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Værdiansættelse af kunder og varemærke Anvendt model: Cashflow

Læs mere

Rørby-Årby Vandværk I/S

Rørby-Årby Vandværk I/S Årsrapport 2014 Resultatopgørelse for 01.01.2014-31.12.2014 Balance pr. 31.12.2014 Budget år 2015 Resultatopgørelse for perioden 01.01.14-31.12.14 Note 2014 2013 1 Nettoomsætning 1.039.286 922.293 2 Produktionsomkostninger

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Unoterede aktier Version 1, opdateret den 25. juni 2015 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009

Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 24. februar 2010 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 2/ 2010 Årsregnskabsmeddelelse for året 2009 Årsregnskabet i overskrifter

Læs mere

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014 Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2. kvartal 1. halvår 1. halvår tkr. 2015 2014 2015 2014 2014 Hovedtal Nettoomsætning i alt 37.669 28.996 61.867 56.743 125.740 Af- og nedskrivninger 1.684 976 3.232 105.607

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Ejendomsselskabet Nordtyskland 1. 3. kvartal 2013 og budget 2014

Ejendomsselskabet Nordtyskland 1. 3. kvartal 2013 og budget 2014 1. 3. kvartal og budget 2014 Regnskabsrapport for 1. 3. kvartal Det ordinære overskud for perioden er 7,9 mio. EUR, hvilket er det samme som det budgetterede. Lejeindtægterne er 29,3 mio. EUR, hvilket

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsrapport pr. 31.3.2009. Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk

Danske Andelskassers Bank A/S. Kvartalsrapport pr. 31.3.2009. Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Kvartalsrapport pr. 31.3.2009 Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 www.dabank.dk Anvendt regnskabspraksis Ledelsesberetning Danske Andelskassers Bank A/S er beliggende i Hammershøj og

Læs mere

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336

CARLSBERG FINANS A/S. Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 CARLSBERG FINANS A/S Ny Carlsberg Vej 100 1799 København V Danmark CVR-NR 12867336 Delårsrapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Regnskabssammendrag 2012

Regnskabssammendrag 2012 Indhold Regnskabssammendrag 1. januar 31. december 2 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Andelsselskabsoplysninger 4 Resultatopgørelse 5 Balance 6 Pengestrømsopgørelse 8 Noter 9 1

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer)

Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Værdiansættelse af en opsparingskonto (med 7 pointer) Ole Sørensen Institut for Regnskab og Revision Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Tlf: 3815 2346 e-mail: os.acc@cbs.dk

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 29. februar 2012 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 1/ 2012 Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

Baggrundsmateriale, maj 2013

Baggrundsmateriale, maj 2013 www.pwc.dk/c20bynumbers C20 by numbers Analyse af udviklingen i C20 Baggrundsmateriale, Revision. Skat. Rådgivning. Hvad har vi gjort? Regnskabstal for 2010-2012 Analysen er foretaget på baggrund af selskabernes

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27

29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27 29.11.2008 DA Den Europæiske Unions Tidende L 320/27 IAS 7 Pengestrømsopgørelsen FORMÅL Information om virksomhedens pengestrømme giver regnskabsbrugeren et grundlag for vurdering af virksomhedens evne

Læs mere

7. februar 2008. OMX Den Nordiske Børs og pressen ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE FOR 2007 NYKREDIT BANK KONCERNEN

7. februar 2008. OMX Den Nordiske Børs og pressen ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE FOR 2007 NYKREDIT BANK KONCERNEN Til OMX Den Nordiske Børs og pressen 7. februar 2008 ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE FOR 2007 NYKREDIT BANK KONCERNEN 2007 KORT FORTALT Koncernens resultat før skat blev 1.013 mio. kr. i forhold til 877 mio. kr.

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle

Foreningen Tybjerghus Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Smedebakken 30-32 Tybjerglille Bakker 4160 Herlufmagle Årsrapport for perioden 01.10.13 30.09.14 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

MEDIE DISTRIBUTION ApS

MEDIE DISTRIBUTION ApS MEDIE DISTRIBUTION ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/03/2013 Niels Bo Sørensen Blücher Dirigent Side 2

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse 2004 Side 1 af 22

Årsregnskabsmeddelelse 2004 Side 1 af 22 !" #$ %&'()$* +, -!" #$. //01 *+210$2+) +210!" #$ %& 3.22$+24) +//+) *5,64$2) **+2,5*)4,) /.!" #$2/+!" #$*.+/7.6,,,4 #***2,!* 2** 264 8/2225*!" #$ %&4) +*+296*) )+*+2.),) +!*224 /22-+ 3*..-!" #$ %& 240:/261/4

Læs mere