Merete Pryds Helle og Novellen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Merete Pryds Helle og Novellen"

Transkript

1 Merete Pryds Helle og Novellen - et indblik i den danske 90er minimalisme - En opgave i det litteraturhistoriske felt af Peter Sejersen, december

2 1: Indholdsfortegnelse: 1: Indholdsfortegnelse.s. 2 2: Indledning og opgavepræsentation.s. 3 3: Minimalisme - indkredsning af begrebet...s : Fortolkning, overfortolkning eller overgreb? - en diskussion af hvordan minimalisme skal læses s. 6 4: Minimalistisk virkelighed og allegori - en analyse af tre noveller skrevet af Merete Pryds Helle..s. 8 5: Afrundende konklusion..s.12 6: Litteraturliste..s.14 7: Bilag (kopier af de anvendte noveller): 1) Floden 2) Roman 3) Føde for furier 2

3 2: Indledning og præsentation af opgaven I 1990erne opstår der i Danmark en ny litterær tendens. Både indenfor lyrikken og prosaen debuterer en række unge forfattere, med nogle atypiske og opsigtsvækkende værker. Det fælles for disse nye forfattere er dels, at mange af dem har gået på den nyoprettede forfatterskole i København, og dels at de alle viser en meget stærk formbevidsthed i deres værker. Denne optagethed af formen udmunder ofte i en stram lyrik, meget korte romaner eller kortprosa, og der kommer et øget fokus i den danske kritik på denne nye minimalistiske litteratur. I min opgave vil jeg først skitsere hvilke træk, der knyttes til minimalismen. Her vil jeg tage udgangspunkt i forskellige teoretiske tilgange til begrebet, hentet i den danske litteraturteori. Jeg vil ikke lave en stor, grundig gennemgang af minimalismen som retning, men foretage punktnedslag der er væsentlige i forhold til mine analyser af Merete Pryds Helles noveller. Dog vil jeg se nærmere på den rolle læseren tildeles i den minimalistiske litteratur, og modstille forskellige positioner indenfor denne problemstilling. Når dette teoretiske fundament er etableret, vil jeg begynde min læsning af Pryds Helle i en undersøgelse af, hvorledes hendes noveller står i forhold til den minimalistiske litteratur og teori. Jeg vil i disse analyser fokusere på de tekst/læser-forhold, jeg diskuterer i første del af opgaven, og endelig med udgangspunkt i novellen Føde for furier, lave en retorisk læsning som sætter fokus på det at være forfatter set ud fra Pryds Helles perspektiv anno Målet er at vise hvorledes hun både udnytter og udvider novellegenren, og ud fra minimalistiske virkemidler skaber en unik litteratur. 3

4 3: Minimalisme - indkredsning af begrebet Som indgang til den danske minimalismediskussion er et godt udgangspunkt Minimalisme en introduktion (1992) af Karin Knudsen. I denne gennemgår Knudsen fænomenet ud fra den amerikanske litteratur og kritik, hvorfra den danske inspiration hentes. I USA skete der i 1980erne en opblomstring af novellegenren med såkaldte minimalistiske forfattere som bl.a. Raymond Carver og Ann Beattie, og trods omfattende kritik fra både den postmodernistiske fløj og den konservative Aristoteliske/ mimetiske fløj, genopstår den amerikanske short story takket være denne nye retning. Efter en diskussion af minimalisme kontra postmodernisme, når Knudsen frem til følgende karakteristik af begrebet: Indtil nu har navnet [minimalisme] altså hængt ved, og uanset hvilke problemer kritikere har haft med det, kan de fleste af dem blive enige hvad angår genrens karakteristika: oprivende, ofte frygtelige historier og situationer gengivet med en, på overfladen, besynderlig sindsro; en underlig flad, udtryksløs fortælletone ( deadpan narratives ); formmæssigt spinkle historier; flittig brug af ordinære, dagligdags situationer og personer; bemærkelsesværdig ordknaphed; i det hele taget fremstilling af personer, som er ude af stand til at kommunikere indbyrdes og formidle de tanker de gør sig. 1 Her kan man se hvordan novellens genretræk stadig bibeholdes i form af de oprivende historier, men at det snarere er måden, det er fortalt på og formen, der er ændret. Denne beskrivelse af den amerikanske minimalisme er interessant, set i forhold til hvad der er under opsejling i Danmark. Her grundlægges Forfatterskolen i København i 1987 af bl.a. Poul Borum og Per Aage Brandt, og fra denne kommer efterfølgende ( ) en hel stribe markant velformulerede kvinder. ( ) Fælles for disse ( ) er primært en ekstrem bevidsthed om iscenesættelsens og spillets og overfladens betydning at livet leves i og imellem former, og at digtekunstens opgave er at prøve dem af, undersøge deres udtryksevne, spørge om de bør og kan forandres. 2 Blandt disse er forfattere 3 som Helle Helle (Eksempel på Liv, 1993), Kirsten Hammann (Vera Winkelvir 1993), Christina Hesselholt (Køkkenet, gravkammeret og 1 Knudsen s Skyum-Nielsen s Oplysningerne i parenteserne angiver titel og årstal for forfatternes prosadebut. 4

5 landskabet, 1991), og Merete Pryds Helle (Imod en anden ro, 1990), der alle debuterer i begyndelsen af 1990erne, og sammen med andre indvarsler de en ny strømning i den danske litteratur. Om dette skriver Marie Lund: ( ) i 1990 erne lader en påvirkning fra det minimalistiske novelleboom i USA sig spore i Danmark. ( ) Som det ofte er tilfældet hos Carver, er novellerne ofte lagt i munden på en jeg-fortæller, hvis sprogtone bliver af altafgørende betydning. Der er således en tendens til, at den minimalistiske novelle bæres frem af en fortællende persons nuancerede tonefald frem for af et drive mod mere traditionelle højdepunkter i handlingsforløbet. 4 Denne definition er noget anderledes end den Knudsen giver af den amerikanske minimalisme, især med den betoning der lægges på fortælleren, som det centrale element i den minimalistiske novelle. Dette er et vigtigt aspekt, der er nødvendigt at have med som supplement til Knudsens beskrivelse. Herudover peger Bunch 5 i sin karakteristik af den danske 90er litteratur på tre ting, som er vigtige i forhold til opfattelsen af minimalisme: 1) Oplevelsesorientering: Fravær af logisk og analytisk tolkning. Med det mener han at den minimalistiske litteratur er møntet på at give læseren en oplevelse. (En diskussion af dette følger i næste afsnit.) 2) Det serielle element: Gentagelsen. Minimalistisk litteratur er så at sige præget af gentagelser af ord eller vendinger, som kommer til at udgøre en sproglig eller/og formmæssig primærstruktur teksten igennem. 3) Minimalisme: Formel og tematisk. Her peger han på at minimalisme på den ene side kan udfoldes formelt, dvs. formmæssigt, men også kan gøre det tematisk eksempelvis ved indsnævring af synsvinkel eller brug af ovennævnte gentagelsesstruktur. Med disse tre punkter har Bunch helt sikkert fat i nogle af de centrale ting for den danske minimalisme i 90erne, og sammenstillet med Knudsen og Lunds tilgange har jeg nu opridset de vigtigste begreber der knyttes til minimalismen. Det er naturligvis ikke nogen udtømmende undersøgelse, og man kunne f.eks. sagtens diskutere de forskellige positioner i forhold den egentlige litteratur, og derved påvise at en sådan generalisering ikke er hundrede procent vandtæt. Det er dog ikke formålet med opgaven. I stedet vil jeg anvende disse begreber på en konstruktiv måde i min analyse af Merete Pryds Helles noveller. Inden jeg gør dette, vil jeg 4 Lund 2002, s I Bunch s , hvor nedenstående citater også er hentet fra. 5

6 dog lige opholde mig lidt ved den receptionsæstetiske diskussion, som minimalismen nødvendigvis må medføre med sin knappe form og tomme huller. 3.1: Fortolkning, overfortolkning eller overgreb? - en diskussion af hvordan minimalisme skal læses I mange af de tekster 6 der behandler den litterære minimalisme fremhæves den amerikanske forfatter Raymond Carver som en af foregangsmændene. Med dialogen som det bærende element, fortsætter hans noveller i Hemingway-traditionen, hvor hans isbjergsteknik sætter det underspillede og usagte i centrum. Ofte sker der på det ydre plan ikke det store i Carvers noveller, men alligevel sidder man som læser med en fornemmelse af, at noget alvorligt er under opsejling, uden at det siges direkte. Som et eksempel på dette kan man se den meget korte novelle (6 s.) Tag jer en dans 7 fra 1988, hvor en mand er ved at flytte og derfor har stillet sine ting udenfor. Nogle unge mennesker kommer forbi og køber lidt ting, og det ender med at de drikker noget whisky og manden danser med den unge pige. Egentlig sker der ikke mere, men alligevel ender novellen således: Nogle uger senere sagde hun [den unge pige]: Ham den fyr var cirka midaldrende. Alt, hvad han havde, stod ude i hans indkørsel. Det er ikke engang løgn. Vi blev skidefulde, og dansede. ( ) Hun blev ved med at snakke. Hun sagde det til alle og enhver. Der lå mere i det, og hun prøvede at få det frem ved at snakke. Senere holdt hun op med at prøve. 8 Netop dette citat viser meget godt hvad det er, der er på spil. Som fortælleren siger, så lå der mere i det, men hvad siges aldrig. Dét er op til læseren at vurdere, og på den måde bevæger vi os ind i det litteraturteoretikeren Wolfgang Iser skriver om i teksten Interaction between Text and Reader (1980). I denne beskriver han en receptionsæstetik, hvor en implicit læser etableres som en del af den givne tekst: Central to the reading of every literary work is the interaction between its structure and its recipient. 9 Han siger at der i alle tekster etableres såkaldte blanks eller gaps, som læseren skal fylde ud og derved skabe en meningsgivende 6 Som eksempel på dette se Knudsen Minimalisme en introduktion (1992) og Lund (2002). 7 Oversat fra Why Don't You Dance? i samlingen En alvorlig samtale og andre noveller (se i øvrigt litteraturliste.) 8 Carver s Iser s

7 sammenhæng. Det er dog ikke udelukkende op til subjektet selv hvad der skal udledes, idet teksten altid vil være struktureret på en sådan måde, at den ofte peger læseren i en bestemt retning. Og det er netop disse blanks, der i den grad kommer i centrum i minimalismens æstetik. I kritikken er der dog ikke enighed om hvad man skal gøre ved disse huller i teksten, og heller ikke om de retningslinier Iser skriver om. På den ene fløj står Mads Jensen Bunch som en klar fortaler for læseren som det meningsskabende bindeled i forhold til en minimalistisk tekst, som helt åben form: ( ) den tekstlige strategi i den minimalistiske tekst er bygget op omkring fraværet af fastlagte meninger eller vurderinger i teksten ( ). Det er nemlig forfatterens og tekstens intention, at disse vurderinger og meninger først skal opstå i læseren i hans møde med den minimalistiske tekst og ikke ligge implicit i selve teksten. ( ) Det betyder, at den minimalistiske skrivestrategi (på grund af sin åbenhed og skelet-agtige karakter) eksplicit lægger op til pluralisme i tolkningen/oplevelsen af værket 10. Der er flere interessante ting ved denne udlægning. For det første taler han om selve forfatterens og tekstens intention, til hvilken de to nykritikere Wimsatt og Beardsley forholdt sig yderst kritiske til i deres afhandling The Intentional Fallacy (1946). Her taler de som bekendt for, at forfatterens intention hverken er disponibel eller eftertragtelsesværdig. Teksten har så at sige sit eget liv, i det den er blevet offentliggjort, og al mening er at finde i den autonome tekst. Dette står i kontrast til hvad Bunch mener, er karakteristisk for minimalismen, der i hans optik først opnår betydning i sit møde med læseren, hvorimod nykritikerne taler for en mere objektiv fortolkningsmodel. For det andet er den pluralisme i tolkningen, Bunch skriver om, interessant at sætte i relation til Isers ovennævnte teori. Iser talte netop for at der i tekster er indlagt visse hints og pejlesnore som skal holde læseren indenfor en vis ramme, og set i forhold hertil står Bunchs totale subjektivisme som en helt modsat opfattelse. Under alle omstændigheder er der her en konflikt, i forbindelse med hvordan man skal forholde sig som læser, når man præsenteres for en minimalistisk tekst. Til det har Marie Lund et svar, der egentlig afrunder diskussionen meget godt. Med udgangspunkt i hvordan man skal fortolke Helle Helles novelle Fasaner skriver hun: 10 Bunch s

8 Her, som hos Carver, er det tydeligt, at teksten minimalistisk ægger læseren til at udfylde et fravær i værket. Men det er også tydeligt, at det er denne gestus, snarere end læserens faktiske medvirken, som udgør minimalismen. ( ) Minimalismen inviterer ganske vist til at se betydningen i de små ting, men minimalismen går tabt i samme øjeblik, den omfavnes af en læsning, der insisterer på at anskue tingene som symbolske. 11 Hun opfordrer altså til at se på teksterne som de er og holde sig fra at bygge videre på dem, som Bunch vil. På hver sin måde mener jeg begge har ret. Lund fordi hun indskærper tekstens autonomi og en fastholdelse af det der nu engang udsiges (hvor uforståeligt det så end er.) På den anden side Bunch som vil have noget mere ud af teksterne, end de få ting der stilles til skue. Den mest hensynsfulde løsning må derfor efter min overbevisning være en mellemting mellem disse to yderpositioner. Man er nødt til at fortolke på 90ernes minimalistiske litteratur, hvis man vil have noget ud af den, og der er som regel også masser af grundlag for dette i teksterne. Men man skal i denne proces ikke glemme den minimalistiske skabelon som hele tiden ligger som fundament. Det er en minimal litteratur, og den er derfor også meget skrøbelig og påvirkelig overfor overfortolkninger. Sagt metaforisk, så er Hemingways bastante isbjerg blevet erstattet af en sart glaskugle, læseren kan spejle sig i, men som også samtidig vil gå i stykker, hvis der pilles for meget ved den. Med dette som baggrund vil jeg nu bevæge mig ud i en analyse af nogle af Merete Pryds Helles noveller, og se hvordan den minimalisme, der er beskrevet indtil nu, udnyttes og måske endda udvides i hendes forfatterskab. 4: Minimalistisk virkelighed og allegori - en analyse af tre noveller skrevet af Merete Pryds Helle Merete Pryds Helle (født 1965) debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro, samt romanen Bogen, som kom lidt senere på året. Hun gik på forfatterskolen i årene , og fik desuden en bachelorgrad i litteraturvidenskab i 1994, så nok det tætteste, man kommer på det, man kunne kalde uddannet forfatter. Jeg vil først analysere to 12 af disse debutnoveller, med henblik på relationer og afvigelser fra minimalismens æstetik. 11 Lund, 1998 s Begge er vedlagt som bilag, sammen med den tredje novelle jeg analyserer efterfølgende. 8

9 Imod en anden ro består af 9 noveller, som i længden svinger mellem halvanden side ( Floden ) og seksogtyve sider ( Søhestedalen ). Allerede længden af novellerne peger i retning af, at det ikke er helt traditionelle noveller, der bliver præsenteret og man kan også spørge, om alle teksterne overhovedet er egentlige noveller, eller måske snarere kortprosa. Dette vender jeg tilbage til. Åbningsnovellen Floden er som sagt kun halvanden side lang, men indeholder alligevel mange interessante perspektiver i forhold til samlingens videre tematik. Der fortælles i 3.person om en hun, som skriver på en skrivemaskine. Formelt set er der ikke nogen kronologi i historien, da de eneste tidsangivelser der forekommer, er ordet når, 13 som i alt optræder fem gange. Derved kan man se det som fem enkeltstående forløb eller refleksioner, der rent tidsligt kan referere til et hvilket som helst tidspunkt. Sagt på en anden måde etableres der en række falske/fortalte nu er, der på sin vis peger på en distanceret, implicit fortæller, med åbenlyst indblik i kvindens tanker. Herved er der åbnet op for en uoverensstemmelse mellem fabula og sjužet, 14 og man kan komme i tvivl om hvad der egentlig sker (og hvornår), og hvordan det er ordnet af fortællerens sanselige sprogbrug. Denne uklarhed sår også tvivl om hvad novellens begivenhed (her forstået som ( ) en novelles vigtigste tema 15,) og pointe ( et vendepunkt hen imod slutningen af en histories narrative forløb 16 ) er. Tematisk er det måske kvindens overvejelser over skriftens muligheder og opståen, der er i centrum, og pointen kan så være det sted, hvor tallenes fremmedartethed introduceres. Men dette formuleres aldrig klart af teksten, og derved bliver det læseren som skal udlede disse fortolkninger. Og der er mange ting der peger i retning af, at der ligger en dybere mening under dette besynderlige tableau: hvorfor har kvinden kun tre fingre, hvorfor hænger billedet i pigtråd, og hvorfor drypper tallene af blod, når hun skriver dem? Den nærmest metatekstuelle kamp mellem bogstavernes snævre verden (s. 10) og tallene som er ubegrænsede og hører universet til (s. 10), lægger virkelig op til en videre overvejelse, og således skal læseren vurdere, om novellens udsigelse skal læses bogstaveligt, eller om der er et symbolsk lag. Man kan altså både læse den som et helt konkret (men mystisk) billede eller beskrivelse, men man kan også læse den allegorisk som en fortælling 13 Definitionen er dette ord er desuden meget interessant: når = på det tidspunkt hvor det der siges, sker; enten i fremtiden el. som noget der plejer at ske el. kan ske på et hvilket som helst tidspunkt. (Politikens Nudansk Ordbog 1999). 14 Begreberne tager jeg fra Lund 2002 s , (som tager dem fra den russiske formalisme). 15 Lund 2002 s Lund 2002 s. 25 9

10 om noget andet. Denne tekst-læser-relation mener jeg er helt central i Pryds Helles første novellesamling, i det der implicit fordres en refleksion over teksterne, men at teksterne på samme tid er noget autonomt, som det ikke er muligt at ændre på. Det samme er også tilfældet i novellen Roman fra samme samling. Den er lidt længere (7 s.), og er bygget op med 14 små kapitler (som en roman kunne se ud). Det er hovedsagligt denne specielle form, der gør novellen eksperimenterende. Men samtidig får plottet dog novellen til at stå som en pastiche på en kriminalroman, selvom det på en måde er novellistisk: en privatdetektiv ved navn Zoe skal hjælpe Grace med at opspore en trivialforfatter, som har stjålet det hemmelige ord, der kan tryllebinde alle der lytter. Novellen starter da også med en reel miljøbeskrivelse, hvor personer og plot bliver præsenteret. Men allerede i andet og tredje kapitel begynder det at blive mere mystisk, ved at forskellige surrealistiske træk indtræder (en hummer i snor, en trivialforfatteren som den eneste med blå øjne.) Denne udvikling fortsætter, og novellen kulminerer med, at Zoe og Grace finder trivialforfatteren og får fat i manuskriptet. Men en egentlig pointe eller opklaring på mysterierne kommer der ikke, og derved undergraves tilhørsforholdene til både novelle- og krimigenren. Novellen bliver en antitekst, ved at læserens forventninger ikke indfries, og det bliver derfor nødvendigt at se på hvad meningen så kan være. Tematisk er der som i Floden en fokusering på tegnene/ordene, som skaber et metafiktivt element i novellen (hvilken helt konkret er opstået ud af forfatterens arbejde med sproget.) Og når mysteriet i Roman ikke opklares, kunne det indirekte pege på den situation, Pryds Helle som forfatter føler, hun befinder sig i. Nemlig en verden hvor dekonstruktionen har ekspliciteret sprogets kommunikative uformåenhed, og samtidig hendes arbejde med minimalismen som ( ) således ikke længere [rummer] en indbygget klage over fraværende eller for lidt betydning, men snarere er synonym med en subtil betydning. 17 Denne betydning er det naturligvis op til læseren at etablere ud fra de blanks som teksten efterlader. Igen er det vigtigt at understrege at tekstens udsigelse er mangesidet, og at man derfor må holde sig dens uhåndgribelighed for øje i en fortolkning. Med disse to noveller har jeg villet vise hvordan Pryds Helle bruger novellegenren til at udforske selve forfattergerningen og de minimalistiske virkemidler. Hun etablerer sanselige og absurde miljøer, og får derved understreget at det ikke er realisme vi præsenteres for, men i stedet en åbenlys, kunstnerisk bearbejdning af virkeligheden. Effekten af disse fantastiske 17 Lund 1998, s

11 træk, skaber det Bunch kalder en oplevelsesorientering 18 i novellerne, hvor tekstens overfladiske handling engagerer, og tvinger denne til at se dybere for at finde en mening. De ovennævnte karakteristika går igen i Pryds Helles anden novellesamling Ti fingre fra eller til (2002), men her tages skridtet fuldt ud med undertitlen Frasagn og ikke noveller som med Imod en anden ro. Som titlen antyder, består den af ti noveller, og i en fabulerende stil ledes læseren gennem diverse poetiske drømmeverdener. Ofte tager novellerne udgangspunkt i en almindelig hverdag, men udvikler sig hurtigt til at blive syrede, usandsynlige historier frasagn. Grundlæggende minder disse noveller om dem i første samling, og jeg vil derfor vælge en helt anden novelle som samler mange af de temaer, jeg har beskrevet ovenfor: minimalismens virkelighedsopfattelse, brugen af metafiktion og tydelig tekst-læser- relation. Novellen hedder Føde for furier og udkom i 2003 i antologien Kunstner noveller (red. Astrid Pejtersen). Den er interessant, fordi den behandler selve det at skrive, og derved perspektiverer det tidligere forfatterskab i en ny, nærmest selvrefleksiv kontekst. Protagonisten er en kvindelig forfatter omtalt som kunstneren, og det er hendes refleksioner over skriftens genvordigheder der skildres. Der er fortalt om hende i 3. person, men fortællervinklen ligger ikke fast. Dette bevirker, at det ofte bliver svært at afgøre, hvem det er, der ytrer sig i teksten: er det kunstnerens tanker eller er det fortællerens bemærkninger? Yderligere får virkeligheden som begreb også stemme og tiltaler kunstneren. Alt dette bevirker at kompositionen bliver meget flydende og derved meget subtilt knytter sig til et af tekstens ledemotiver: havet. Og her bliver det virkelig interessant, for i teksten repræsenterer havet virkelighedens verden overfor fiktionen, der er metaforisk forbundet med en ø. Der opstår således en tvetydighed, ved at novellen anvender virkelighedens diskurs, selvom den egentlig må opfattes som tilhørende fiktionens univers. Denne retoriske læsning, hvor sproget bliver delagtiggjort i novellens plot, åbner herved op for en fortolkning, hvor selve kunstens egenskaber som værende kunst bliver det problematiserede. Det er nu ikke længere blot et fiktivt univers, som bruges til at skrive om og bearbejde erkendelsen af virkeligheden, men også sproget som kommunikativ størrelse, der stilles spørgsmålstegn ved. Disse virkemidler blandet med flere af minimalismens træk, så som en tydelig gentagelsesstruktur og en indskrænket tematik, gør novellen til at godt eksempel på det Skyum-Nielsen kalder 18 Se kap. 3 hvor begrebet uddybes. 11

12 ( ) erkendelsen af, at sprog og virkelighed er holdt op med at opføre sig ligesom i de gode gamle dage. Forholdet mellem helhed og del synes byttet om, således at det lokale kan virke større end det globale, og repræsentationens logik kan forekomme ophævet, således at et givet spor i sproget, realismens f.eks., ikke på forhånd kan tilskrives større sandhed end andre. Verden er blevet mangetydig, der synes at være opstået i irreparabelt hul i sproget. 19 Novellegenren må derfor konstant nydefinere sig selv, og her mener jeg Pryds Helles noveller viser gode takter. Føde for furier er ikke en traditionel novelle, hverken sprogligt eller plotmæssigt, men den viser en anderledes måde at arbejde med genren på. I novellen står det følgende: Kunstneren går på en grænse. Det er grænsen, der adskiller virkelighed og fiktion. Grænsen er usynlig, men det gør den ikke mindre uvirkelig. 20 Denne grænse mener jeg til dels overvindes af novellen selv. Ved at det konkrete sprog inddrages i fiktioner ophæves skellet nemlig, og læseren befinder sig i et metafiktionelt univers, som selv tegnene nu også er en del af. 5: Afrundende konklusion Mit mål med denne opgave var, at sætte Merete Pryds Helles forfatterskab i forhold til en minimalistisk novelletradition, som brød frem i Danmark i 1990erne. Hun viser en helt speciel måde at arbejde med genren og skaber nogle noveller som både indskriver sig i retningen men også skiller sig ud. Minimalismen toppede i starten af 90erne, og det er da også et anderledes og mere nuanceret billede, som præsenteres i den nyeste novelle Føde for furier. Litteraturens verden og virkelighedsopfattelse ændrer sig konstant, og derfor mener jeg det er interessant at se på en forfatter som Pryds Helle, og hendes forsøg på at definere denne uhåndgribelighed. Tilbage står spørgsmålet så, om det egentlig er noveller hun skriver, og Skyum-Nielsen skriver da også følgende i sit forord til novelleantologien Mod nul (2000), som en reaktion på disse nye former: ( ) indimellem spørger man da sig selv, om novellen i klassisk forstand er fuldkommen væk i dag 21. Han svarer ikke konkret, og i den forbindelse mener jeg da også at det er svært at klassificere Pryds Helles tekster som klassiske noveller. Når der alligevel er en sammenhæng, er det ved de åbenlyse, bevidste brud der sker med traditionen, som eksempelvis de skuffede læserforventninger i Roman. Hendes tekster 19 Skyum-Nielsen s s Skyum-Nielsen s

13 forholder sig så at sige til genren, men arbejder måske bare med den på en anden måde end efter den konventionelle struktur (med en indtruffet, uhørt begivenhed 22.) Jeg vil således runde af med at tilslutte mig Marie Lunds beskrivelse af novellen i dagens Danmark: ( ) set i et litteraturhistorisk perspektiv er novellen en genre, der trives med sådanne udfordringer hvad enten de er æstetiske eller har et mere indholdsmæssigt ærinde. Når novellen i alle sine variationer derfor udfordres af nye variationer må konklusionen være, at novellen lever og har det godt. 23 Pryds Helles noveller er utraditionelle, men de er gode fordi de både udnytter og udvider genrens muligheder. 22 Lund (Citerer Goethe) s Lund 2002 s

14 6: Litteraturliste: (ordnet alfabetisk efter forfatterens efternavn.) Bunch, Mads Jensen: Minimalismen i dansk 1990 er-litteratur, I Danske Studier bind, niende række 2. bind. C. A. Reitzels Forlag. Carver, Raymond: Tag jer en dans, I En alvorlig samtale og andre noveller, Gyldendal. Helle, Merete Pryds: Imod en anden ro, Borgens Forlag. Helle, Merete Pryds: Føde for furier i Kunstner noveller (2003), redigeret af Astrid Pejtersen. Forlaget Athene. Iser, Wolfgang: Interaction between text and reader, Taget fra Norton Knudsen, Karin: Minimalisme en introduktion, I Passage 1992, 11/12. Lund, Marie: En lille fjer, I Standart 12. årgang nr. 2, maj-august Lund, Marie (Klujeff): Novellen struktur, historie og analyse, Gads forlag. Skyum-Nielsen, Erik: Engle i sneen lyrik og prosa i 90erne, Gyldendal. Wimsatt, William K. + Beardsley, Monroe C.: The Intentional Fallacy, Taget fra Norton

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Minimalisme og maksimalisme

Minimalisme og maksimalisme Minimalisme og maksimalisme samtale mellem Helle Helle (HH) og Per Krogh Hansen (PKH) d. 26. februar 2000 på Danskstudiet i Kolding. Transskriberet af Malene Rehr, redigeret af Jon Helt Haarder PKH: Lad

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.

Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.

Læs mere

Fortællingen. Fortællingen

Fortællingen. Fortællingen Bogen henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier. Fortællingen reklamer. Annemette Hejlsted Fortællingen teori og analyse introducerer

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller 1 1 5 5 Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller Hvad betyder begrebet historisk tid? Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Fx under 1. verdenskrig, i 1930 erne

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

DOZZO DOZZI 1:1 én til én

DOZZO DOZZI 1:1 én til én DOZZO DOZZI 1:1 én til én Romanen findes i tre versioner: DEN KORTE DEN LANGE DEN DYDIGE Nedenfor kan du finde information om følgende: Hvorfor læse DEN KORTE? Hvorfor læse DEN LANGE? Hvorfor læse DEN

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål

Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Skoleåret 2011/12 Uge Emne Aktivitet, materialer og tekster Faglige mål Essay-skrivning Bogsystemet, dansk i dybden * kendskab til genrens særlige kendetegn gennem analyse, bearbejdning og produktion og

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011- juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere