Elevplansværktøjet 4.0

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevplansværktøjet 4.0"

Transkript

1 Brugervejledning Elevplansværktøjet 4.0 Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 3 Kladder og låste elevplaner... 5 Hvad siger loven?... 5 Lærerens arbejdsredskab... 7 Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål... 7 De faglige begreber... 9 Forløbet omkring elevplanen... 9 Sammenkædning mellem elevplan og årsplan... 9 Læring hos den enkelte elev Grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde Grundlag for et godt teamsamarbejde Fokusnoter Sådan bruger du Elevplansværktøjet Log ind Forsiden Vælg indgang og elev Udarbejd elevplan Integration med SkoleIntra Print elevplaner Arkiv Vejledning til skolens administrator Kontrol af og redigering af stamdata Opdater klasse, elev eller lærer Tildel Administrator rettigheder Elevernes alsidige udvikling Fagene i Elevplanværktøjet Billedkunst Biologi Børnehaveklassen Dansk Engelsk Fransk/Tysk Fysik/kemi

2 Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab Matematik Musik Natur og Teknik Samfundsfag Sløjd De tværfaglige kompetencer i Elevplanværktøjet

3 Forord Fra skoleåret 2006/07 har udarbejdelse af elevplaner for alle elever i folkeskolen været en del af skolens lovgrundlag. Der har været en del debat om elevplanerne, men efterhånden har lærere, forældre og politikere givet udtryk for, at det er et godt arbejdsredskab i forbindelse med udfordringen af den enkelte elev. Men det er specielt fra lærerside betonet, at arbejdet med elevplaner ikke må gå ud over den tid, der skal afsættes til undervisning. Lovgrundlaget er uændret, men der er fra ministerens side åbnet op for forsøg med elevplaner, der skal efterleve lovens krav om end i en mere rummelig tolkning Samtidig er det nye skoleår begyndt med, at der er kommet nye trinmål i samtlige fag. (http://www.uvm.dk/uddannelse/folkeskolen/fag%20proever%20og%20evaluering/faelles%20m aal%202009/alfabetisk.aspx) nye trinmål, hvor ønsket om mere fokus på læsning i alle fag (faglig læsning) er tænkt ind i trinmål og læseplaner. I denne version af Mikro Værkstedets elevplanværktøj har vi på mange måder forsøgt at tænke kravene om tidsforbruget, nye trinmål, nye veje for elevplanerne ind i Version 3.0. Denne version foreligger derfor i fire forskellige udgaver fire forskellige måder at skrive og tænke elevplaner på. Tre forskellige måder at arbejde med elevplaner Den første er den udgave, der lægger sig meget tæt op ad de nye trinmål med alle skolens fag.(undtagen er dog valgfag som arbejdskendskab, edb, drama, filmkundskab). Det siger sig selv, at denne trinmålsudgave er meget omfattende, men den lærer, der vil ud i alle hjørner af sit fag, når elevplanen skal skrives, vil have et komplet redskab her. Til læreren, der søger de store linjer i fagene, har vi udarbejdet en trinmål-light-udgave, der indeholder fagets centrale dele. Elevplanen skrevet ud fra trinmål-light vil ikke blive så omfattende, som den, der tager afsæt i trinmålene. Light-udgaven imødekommer ønsker fra de lærere (og forældre) der ønsker en kort, men præcis elevplan, der straks kommer til sagens kerne. De faglige udgaver følger fagenes systematik og forløbsinddelinger. Elever i 4. klasse vurderes i første omgang ud fra trinmålene for 4. klasse, men den elev, der allerede behersker disse mål, kan vurderes efter trinmål for 6. klasse. Omvendt vil der også være behov for at lade elever, der har sværere ved det, blive bedømt efter målene for 2. klasse. Status og nye mål skal gerne ramme ind i zonen for nærmeste udvikling og hvis den ligger i målene for et andet klassetrin, må mål og opfølgende handlinger naturligvis rette sig ind efter dem. Nye veje: Tværfaglige kompetencer Så er vi meget glade for også at kunne præsentere vores bidrag til at afprøve nye veje for arbejdet med elevplaner. Vi har lukket fagene op og tænkt dem ind i tværfaglige kompetencer, som går igen fra fag til fag. Afsættet har været forventningen om, at alle lærere i skolens boglige fag deltager i elevernes læseudvikling. Ikke for at støtte danskfaget, men for at give eleverne læsefærdigheder, der kan gøre dem bedre til at lære i de andre boglige fag. Læsning er altså ikke længere en opgave for dansklæreren alene. Også historielæreren, matematiklæreren, naturfagenes - og sprogfagenes lærere skal tænke klassens læsemål ind i deres undervisning og være klar over, hvor den enkelte elev er i sin læseudvikling og bruge den viden i sit fag. Det samme kunne med god ret siges om det at skrive i alle fag, tale og lytte m.m. Tænkningen bag de tværfaglige kompetencer er udførligt omtalt i forbindelse med det faglige indhold (side 54), men ganske kort drejer det sig om, at centrale kompe- 3

4 tencer optræder i mange fag. I stedet for at vurdere elevens status, mål samt opfølgende handlinger i de enkelte fag, lægger de tværfaglige kompetencer op til at tænke færdigheder ind i alle fag. Det drejer sig derfor om at udvikle kompetencer inden for at læse i alle fag skrive i alle fag bruge matematik i alle fag tale og lytte i alle fag arbejde praktisk, musisk og kunstnerisk i alle fag bruge it i alle fag udvikle sig alsidigt og personligt i alle fag. Der undervises stadigvæk i fagene (og i tværfaglige sammenhænge), men når der skal udarbejdes status og sættes mål for den enkelte elev samt følges op på disse mål i den daglige undervisning, tænkes der tværfagligt, og i stedet for at udarbejde 8-12 elevplaner, (afhængig af antal fag, eleven har) kan lærerne omkring en klasse nøjes med at udarbejde elevplaner i de 7 tværfaglige kompetencer. Det er en ny måde at tænke elevplan på, men også en ny måde at arbejde sammen på, da målene fra elevplanen jo skal følges op i alle fag, hvor fx læsning, matematik, den praktisk-musiske dimension, it m.m. indgår. Historielæreren skal tænke læsning ind i sit fag, dansklæreren skal forholde sig til elevens praktisk-musiske udvikling, og naturfagslæreren skal være med til at fastholde målene for mundtlig fremstilling for den enkelte elev. Elevplanens opbygning Men om man arbejder med fagligt eller tværfagligt, så er Elevplansværktøjet bygget sådan op, at man først samler iagttagelser, elevarbejder, resultatet af elevsamtale, indsats, interesse m.m. i en status, der fortæller, hvor eleven står nu. Der foreligger en lang række faglige/tværfaglige udsagn, som eleven vurderes i forhold til. Som regel i en flerpunktvurdering. NN har meget svært ved har svært ved er god til er meget god til er usædvanlig god til eller hvis det drejer sig om vidensområder: NN har et meget stort stort nogenlunde stort begrænset Værktøjet består derfor overordnet af: 1. En samling faglige/tværfaglige udsagn, der skal anvendes til udarbejdelsen af elevens status. Udsagnene udvælges og kan redigeres, så de passer mere præcist til den enkelte elev. 2. En samling faglige/tværfaglige mål som skal anvendes til at sætte mål for den enkelte elev. 3. En række forslag til opfølgende handlinger, der foreslår, hvordan eleven kan arbejde frem mod de opstillede mål. 4

5 Udspil, medspil og samspil De mange faglige/tværfaglige udsagn følger fagenes og kompetencernes systematik og giver læreren et udspil. Man kan vælge at bruge disse udspil direkte, tilpasse køn og navn eller bruge dem som medspil ved at tilføje eller fjerne ord/udtryk, så sproget bliver mere personligt, men stadigvæk præcist og hurtigt at få skrevet ned. I sit faglige afsæt må Elevplansværktøjet nødvendigvis være fagligt dækkende, men det er op til læreren (i samarbejde med elever, forældre og sit team) at afgøre, hvilke faglige områder der skal sættes fokus på. God elevplan på et kvarter Når en elevplan er udarbejdet, kan den kopieres og hurtigt tilpasses elever, der minder meget om den beskrevne elev. Brugere af værktøjet fortæller om, hvordan denne funktion - sammen med de faglige udsagn - gør det muligt at udarbejde en god og operationel elevplan i fx store fag som dansk og matematik på et kvarters tid. Betydeligt mindre tid for de mindre fag. Kvaliteten af elevplanen har mange fx tjekket ved at spørge forældre og elever, om de kan kende sig selv i beskrivelsen i elevplanen, og så få det faglig tilfredsstillelse svar, at det kan de sagtens. Teknisk er det derfor centralt, at værktøjet bliver så let og fleksibelt at anvende som muligt det skal ikke være en tidsrøver at sætte sig ind i og bruge. Kladder og låste elevplaner I løbet af et skoleår (august til august) oprettes der elevplanskladder til alle elever. Kladden er det dokument, hvor læreren udarbejder udkastet til den endelige elevplan. Læreren kan oprette en låst elevplan ud fra kladden fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler. De låste elevplaner er afsluttede dokumenter, der kan publiceres til forældre og elever via Skoleintra. Ved at oprette låste elevplaner gennem skoleåret, vil dette fungere som en portefølje, der gør, at man hurtigt kan skabe sig indsigt i den enkelte elevs udvikling. Arkiv Elevplansværktøjet fungerer som en database til arkivering og opbevaring af de elektroniske elevplaner, der er udarbejdet i værktøjet. Lærerne kan altid hente gamle versioner af en elevplan frem fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler, hvor elevens fremskridt over en årrække kan dokumenteres. Elevens alsidige og personlige udvikling Elevens alsidige og personlige udvikling er et centralt element i danske læreres opfattelse af, hvad man som voksen, ansvarlig skal forholde sig til i elevens opvækst. I alle fag og kompetencer indgår elevens holdning og interesse altid som et fast punkt, man kan forholde sig til og vurdere eleven efter. Som tværfaglig kompetence har de personlige og alsidige kompetencer fået sit eget kapitel, hvor lærerne og eleven gør status og sætter mål for udvikling af personlige og alsidige udvikling i alle fag. Vælger man at udarbejde elevplaner med fagene som udgangspunkt, er der et selvstændigt afsnit om elevernes alsidige og personlige udvikling. Hvad siger loven? I foråret 2006 vedtog Folketinget Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen. Hovedpunkterne i bekendtgørelsen er: 5

6 1. Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan. Stk. 2. En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter 3. Elevplanen skal indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag Stk. 2. Elevplanen skal indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder om opfølgning på resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin og om eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Stk. 4. Elevplanen kan indeholde andre oplysninger... f.eks. 1) aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt 2) oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag. 5. Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre.. Hver elev skal altså have en elevplan, som indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå i alle fag og på alle klassetrin. Men tolkningen af bekendtgørelsen og ministerens egne udsagn peger tydeligvis i retning af, at hvert fag ikke nødvendigvis skal optræde med egne dækkende status, mål og opfølgende handlinger i alle elevplaner. Den løsning, som introduceres i denne version med tværfaglige kompetencer, passer således udmærket til den noget bredere fortolkning af loven, idet fagene er fint dækket ind med de syv kompetencer. Mange fagfolk har således været omkring kompetencerne og har fundet deres fag godt repræsenteret. Elevplanen og resultater af test og prøver Elevplanen kan også indeholde resultaterne af de 10 obligatoriske it-baserede test i fagene dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klassetrin), matematik (3. og 6. klassetrin), engelsk (7. klassetrin), samt geografi, biologi og fysik/kemi (8. klassetrin). Papir eller elektronisk En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter Fra bekendtgørelsen Bekendtgørelsen fastslår, at elevplanen skal foreligge i en skriftlig form, som kan være elektronisk eller trykt på papir. Elevplanen er således et officielt dokument, som skolen skal udarbejde og arkivere, så lærere, elever og forældre siden kan referere til en given elevplan udarbejdet på et givet tidspunkt. Derfor har Elevplansværktøjet også sikret, at den enkelte elevplan arkiveres og gemmes. En færdig elevplan kan sendes som elektronisk fil til elevens forældre via Skole-Intra, men elevplanerne kan også udprintes som almindelige dokumenter eller som pdf-fil. 6

7 Lærerens arbejdsredskab Elevplanen skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Den bygger på de oplysninger, læreren allerede i dag er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. Lærerens opgave er altså i elevplanen at sammenfatte iagttagelser, vurderinger fra den daglige undervisning, fra elevprodukter, prøveresultater og elevsamtaler. En dokumentation, der kan hentes via: systematiske iagttagelser samt elevsamtaler testresultater lærerens skriftlige respons/vurderinger på opgavebesvarelser, produkter og præstationer lærernotater elevernes portfolio m.m. Disse elementer udgør tilsammen den løbende evaluering, der har til hensigt at se fremad og fastlægge passende nye læringsmål for den enkelte elev i forhold til trinmål, men også i forhold til den enkelte elevs forudsætninger og behov. Med Elevplansværktøjet skal læreren på en rimelig tid (tilstræbt ca. 15 minutter pr elev pr fag) kunne udarbejde en elevplan, som hun/han kan anvende til at: gøre faglig status, opstille nye mål og handleplan for den enkelte elev dokumentere sin faglighed gå i dialog med elever og forældre tage afsæt i og udbygge efter egne behov etablere en fælles platform for samarbejdet i et team omkring en klasse og den enkelte elev I afsnittet Sådan bruger du Elevplansværktøjet nedenfor i denne vejledning får du en grundig indførsel i, hvordan programmet anvendes. Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål Elevplansværktøjet indeholder en lang række faglige og tværfaglige udsagn bygget op omkring de enkelte fag eller de tværfaglige kompetencer. De faglige udsagn tager udgangspunkt i fagets trinmål, men er skrevet ud i mere operationelle udsagn, så de ændrer karakter fra at være undervisningsmål, der gælder for hele klassen, som det er tilfældet for trinmålene, til at være individuelle læringsmål, der retter sig mod den enkelte elev. De fleste udsagn kan gradueres fra fx mindre god til særdeles god, så man kan ramme den enkelte elevs niveau så præcist som muligt, uden at det får karakter af en standpunktsbeskrivelse. Når læreren udarbejder elevplanen for en given elev, vælger han/hun de passende udsagn på det niveau, der svarer til elevens nuværende status. Fx kan han i faget dansk, det skrevne sprog - læsning, læsefærdigheder klikke ind på: læser lydrette ord ved at lydere og i dropdown-boksen vælge det niveau, der passer til eleven: 7

8 læser som regel lydrette ord ved at lydere Derudover kan læreren evt. tilføje egne udsagn: læser som regel lydrette ord ved at lydere op til tre stavelser. Når udsagnet er færdigredigeret, flyttes det med et enkelt klik over i elevplanen. Elevplansværktøjet indeholder mange faglige udsagn, men læreren vælger kun de udsagn, der er relevante for netop denne elev. Har man haft fokus på læsning, vil det være naturligt, at elevplanen også fokuserer herpå. Den skriftlige dimension vil da fx fylde mere i den næste elevplan. Når læreren har skrevet sin statusvurdering af en elev, bruges de samme udsagn til at angive nye mål inden for samme kategorier: skal blive helt sikker i at læse alle lydrette ord ved at lydere Endelig slutter elevplanen med forslag til opfølgende handlinger, altså direkte handlingsforslag til elev, lærer og forældre. Det kunne fx være: få hjælp til at finde passende udfordrende bøger læse mindst 15 minutter hver dag læse højt for nogen hver dag læse sammen med nogen hver dag Igen har læreren en lang række udsagn at vælge mellem, og igen kan han/hun supplere med egne kommentarer: få hjælp til at finde passende udfordrende bøger i bibliotekstimen om torsdagen læse mindst 15 minutter hver dag far eller mor hjælper hver dag. 8

9 Nedenfor, i afsnittet Vejledninger til de enkelte fag og tværfaglige kompetencer, kan du læse korte introduktioner til det faglige indhold i Elevplansværktøjet for de enkelte fag og for de mere grundlæggende principper bag arbejdet med de tværfaglige kompetencer. De faglige begreber Hvert fag har sine fagudtryk, som ikke alle forældre forstår. Ikke alle forældre ved, hvad lydrette ord, ligedannethed og kongruens eller kommunikationsstrategier betyder. Vi har tilstræbt at holde sproget på et niveau, hvor de fleste kan være med, men omvendt er der nogle faglige begreber, som ikke kan omskrives. Her kan man som lærer evt. tilføje sine egne forklaringer, hvor man måtte finde det nødvendigt, og desuden kan man gøre forældrene opmærksomme på, at de faglige udtryk vil blive forklaret til skole-hjem samtalen. En løsning kan også være, at man opretter versioner til lærerkolleger, forældre og evt. eleverne selv ved at tilpasse ordvalg til diverse modtagergrupper. (Se under Versioner) Forløbet omkring elevplanen Proceduren omkring elevplanen fastlægges af skolens ledelse, men kunne fx være: 1. læreren samtaler med eleven om udbyttet af skolegangen (fagligt, personligt, socialt) 2. (fag-, klasselæreren) udarbejder på baggrund af indsamlede evalueringer en kladde. 3. Kladden kommenteres af klassens andre lærere efter aftale 4. kladden sendes (elektronisk eller på papir) til forældrene ( evt via Skole-Intra) 5. ved skole-hjem-samtalen drøftes kladden til elevplan, og den endelige elevplan besluttes af lærere og forældre. Til næste skole-hjem-samtale vil det være naturligt at bygge videre på den første elevplan (evt. kaldt Skole-hjem-samtale oktober), men den skal i givet fald være som en ny kladden, idet den en aflåst elevplan ikke kan lukkes op (evt. kaldt Skole-hjem-samtale maj. Når skoleåret er ovre, flyttes årets elevplaner til Arkiv, hvorfra de kan hentes efter behov. Det betyder, at eleven i 9. klasse og dennes lærerere kan gå tilbage i mappen og følge elevens status og mål gennem en årrække. Ønsker man at bruge elevplanen mere aktivt i sit kollegiale samarbejde omkring klassen og den enkelte elevs udvikling (et samarbejde som specielt tværfaglige kompetenceudgaven lægger op til) kan man ændre i kladden. Samtidig kan elevplanen fungere som et fælles dokument i skolen, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling ved skole-, klasse- eller lærerskift. Sammenkædning mellem elevplan og årsplan Da eleven ikke skal måles på noget, man ikke har arbejdet med i undervisningen, er det relevant at foretage en vis sammenkædning af årsplanen og elevplanen. Her giver det tomme felt til kommentarer øverst i Elevplansværktøjets skema mulighed for at kopiere over fra årsplaner, så man kan holde elevens status og mål op mod, hvilke faglige emner, man har arbejdet med i den periode der vurderes. Eksempel på kommentarer til faget dansk i en 8. klasse Dansk læsning Fagligt læsekursus Læsning af Alting og Ulla Vilstrup 9

10 To individuelt læste romaner Fokus på læsehastighed og sikkerhed. Individuelt læst: i alt 2500 sider Dansk skrive Tre afleverede større skriftlige arbejder (se porteføljen) Intensivt stavekursus i tre hold Fokus på komma i forbindelse med ledsætning Dansk sprog, litteratur og kommunikation Dansk guldalder Forfatterskab: Kim Fupz Aakeson Romanlæsning: parlæsning og fremlægning af selvvalgt roman Arbejde i hold med grammatik Dansk - tale og lytte Tre større fremlæggelser Fokus på kontakt med tilhørere (kontakt) Fokus på brug af talekort og tydelig tale Arbejde med notatteknik i forb med fremlæggelse Læring hos den enkelte elev Undervisning nytter ikke meget, hvis ikke eleven lærer noget. Denne åbenlyse pointe fortæller lidt om ideen med elevplaner, nemlig at flytte fokus fra undervisningen og dens indhold til elevens udbytte heraf. Det har været understreget i folkeskoleloven siden 1992, at undervisningen skal svare til den enkelte elevs behov og forudsætninger og det er lige netop, hvad elevplanen skal indeholde: sikkerhed for, at den enkelte elev får mest muligt ud af undervisningen. Beskrivelser af de mange intelligenser og læringsstile har været med at åbne lærernes øjne for, hvordan den enkelte elev bedst muligt udnytter sine potentialer og derfor vil elevplanerne for de enkelte elever i en klasse blive forskellige. Ofte vil man under udarbejdelsen opleve, at det man noterede som status for Lucas også gælder for Maria og Rasmus. Men den samme status for en række elever kan nemt udmøntes i forskellige forslag til læringsmål og handleplan. Når eleven er klar over målet og forstår, hvorfor handleplanen foreslår, at han fx skal læse mindst 15 minutter hver dag, oplever han et medansvar for sin egen læring. I en periode vil der være fokus på, hvad han skal gøre, og han ved det, læreren ved det og ligeså forældrene. Denne afklaring rummer store muligheder for hans læring, hvis udfordringerne er tilpasset elevens behov og forudsætninger, og hvis han selv indvilger i elevplanens udsagn. Og skal det lykkes, er det centralt, at: eleven inddrages aktivt i udarbejdelsen af mål og handleplan eleven accepterer læringsmål og handleplan eleven oplever læringsmål og handleplan som relevante, og at de er synlige for eleven 10

11 læringsmål og handleplan jævnligt (i nogle tilfælde dagligt) evalueres (hvordan går det med..?) forældrene støtter eleven og skolen Grundlag for et godt skole-hjem-samarbejde Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen. Sådan siger bekendtgørelsen om elevplaner. I dagens skole er samarbejdet mellem skole og hjem helt centralt, hvilket også fremgår af folkeskoleloven. Forældre og lærere skal sammen støtte eleven i hans læring, og elevplanen kan opfattes som en yderligere formalisering og markering af dette. Når der i elevplanen indgås aftaler mellem skolen og hjemmet, er begge parter forpligtigede over for disse aftaler. Hvis elevplanen fx siger, at eleven skal læse mindst 15 minutter hver dag hjemme, er det forældrenes ansvar, at han også gør det. På samme måde kan forældrene forvente, at skolen i de enkelte fag lever op til læringsmål og handleplan. Dette samarbejde forudsætter samtaler og forhandling, og der er næppe tvivl om, at skriftligheden vil opleves som forpligtigende. Med Elevplansværktøjet er der skabt et grundlag for, at skole-hjem-samtalen kan tage afsæt i en konkret beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau. Herudfra kan forældre, lærer og elev aftale, hvordan de hver især kan følge op på elevens resultater: hvad skal arbejdet for den næste periode/skoleår pege frem mod? hvad skal eleven gøre? hvordan kan forældre og lærere støtte? Elevplanen skal regelmæssigt udleveres til elevens forældre, men det er en stadig diskussion, hvad der forstås ved regelmæssig. Elevplansværktøjet lægger op til, at elevplanerne udarbejdes i forbindelse med skole-hjem-samtalerne. Materialet er dog så smidigt, at også kortere eller længere intervaller kan bruges. Flere mål er således beskrevet, så de kan opfyldes på mindre end et halvt år. Dette kan især være hensigtsmæssigt i de yngste klasser. På den anden side fremgår det af debatten om elevplaner, at flere og flere skoler foretrækker (og får tid afsat til) en elevplan om året. Og Elevplansværktøjet er velegnet til at sætte etårige læringsmål for eleverne altså en model, hvor skoleårets afslutning/begyndelse bruges til at udarbejde status for året, der gik og sætte mål for det kommende skoleår. Arbejder et team omkring klassen med den tværfaglige kompetenceudgave, er det nemt at forestille sig et teamsamarbejde i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner, hvor de tværfaglige kompetencer tænkes ind i årsplanerne. Grundlag for et godt teamsamarbejde Alle skolens lærere har adgang til Elevplansværktøjet og kan følge status, mål og opfølgende handlinger for alle skolens elever. Det er oplagt, at man som lærer i andre boglige fag end dansk, holder sig underrettet om elevernes læsefærdigheder, ser hvad der står om mundtlighed i forhold til fremlæggelser i natur-teknik, historie og matematik, eller noterer sig, hvem der kan støtte andre, når der skal udarbejdes et cirkeldiagram. 11

12 Men ønsker man som team at arbejde sammen om elevernes faglige udvikling, kan det anbefales, at man anvender de tværgående kompetencer. Dels når elevplanen skal udarbejdes, men også når målene skal følges op i undervisningen. Et tværfagligt mål som: NN skal lære med sine egne ord at referere skriftligt og mundtlig. hvad der står i en tekst (4. klasse læse i alle fag), skal følges op i alle boglige fag på samme måde som: Han skal blive bedre til at notere systematiske iagttagelser også er en kompetence, der indgår i mange forskellige faglige sammenhænge. Eleverne kender sine mål og ved, at de gælder i alle fag, hvor alle faglærerne støtter indlæringen. De tværfaglige kompetencer bliver nu omdrejningspunkter for teamets samarbejde omkring en klasse/årgang. Fokusnoter Fokusnoter er et nyt i version 4.0. De er opfølgende handlinger ned i hverdagen og den enkelte time. Værktøjet har indtil nu bestået af Status, mål og opfølgende handlinger(målene nås ved at ), som i værktøjet kaldes: Målene kan nås ved Men målene er de mere langsigtede mål, som dækker lidt bredere kompetencer. Eksempler herpå: NN skal holde fast i sin gode indstilling og indsats i timerne og hjemme NN skal spørge om det han ikke ved. NN skal bruge it-hjælpemidler NN skal have støtte i skole, fritidsordning og hjem til at læse hver dag. Med Fokusnoterne bevæger de opfølgende handlinger sig fra den ene opgave til den anden, fra time til time. De tager afsæt i konkrete situationer i timerne, hvor eleven har brug for en meget konkret støtte og anvisning. Fokusnoterne er placeret under Trinmål og Tværfaglig og fungerer fuldstændig som disse. Når du klikker på Fokusnote kommer klasseoversigten frem. Du vælger din klasse og alle eleverne dukker op. Klik på den elev du vil skrive fokusnoter til og de tværfaglige kompetencer dukker op som overskrifter i mørkeblå farver. Under hver kompetence, kommer nu en række konkrete undervisningssituationer frem. Når du klikke du en af dem, dukker en lang række udsagn op i højre kolonne. Ved at klikke på pilen ved et udsagn flyttes udsagnet over i editoren, som du nu redigerer ved at slette, tilføje eller aktivere elevens navn en ny facilitet som kan bruges i de øvrige elevplansfunktioner. (skærmdump) Fokusnoterne kan printes og sendes for sig selv. Hvis du vil printe fokusnoter til en elev, klikker du på printikonet i elevens fokusnotebjælke. Hvis du vil printe til grupper af elever eller hele klassen, vælger du printikonet i den øverste bjælke (mellem Arkiv og PDF). Klik på klassen, vælg alle elever eller nogle af dem og marker med flueben i Fokusnoterne. Slut med at klikke i nederste højre hjørne i boksen Print. 12

13 Sådan bruger du Elevplansværktøjet Log ind Du logger ind på Elevplansværktøjet ved at indtaste adressen i din browser. For at logge ind skriver du dit brugernavn og adgangskode fra Uni-Login. 13

14 Forsiden Når du har logget ind, kommer du ind på forsiden af Elevplansværktøjet. Forsiden er udgangspunktet for din færden på Elevplansværktøjet. På forsiden finder du generel information om værktøjet, fx nyheder og diverse hjælpematerialer. Menulinjen øverst giver adgang til centrale funktioner i Elevplansværktøjet, fx arkivering, publicering og print. I menuen til venstre finder du 3 indgange til arbejdet i værktøjet. Vælg mellem Trinmål (elevplan baseret på et fags trinmål), Tværfaglig (elevplan baseret på tværfaglige kompetencer) og Fokusnote (faglige huskesedler til dine elever). Vælg indgang og elev Vælg én af de 4 grundlæggende indgange: Trinmål, Tværfaglig, Fokusnote og UU-plan. 14

15 Klik på en indgang og naviger dig frem til den rette elev i listen. Du klikker på den elev, du vil oprette elevplan til. Trinmål-light og Trinmålsversion For elevplaner, der tager udgangspunkt i trinmål, kan du vælge mellem to elevplansskabeloner: en light-version og en fuld trinmålsversion. Trinmål-light indeholder de mest dækkende og centrale dele af faget, mens den fulde Trinmålsversion lægger op til en udtømmende og detaljeret beskrivelse af en elev ud fra det valgte fags trinmål. 15

16 Udarbejd elevplan Efter således at have valgt indgang og elev er du klar til at skrive i elevplanen. Skabelonen indeholder en række overskrifter, som man kan tage udgangspunkt i beskrivelsen af elevens status, mål og tiltag for at nå målene. Når du klikker på en overskrift, åbnes en editor, som du kan skrive i. Til højre listes en række af udsagn, der hører til det valgte område. Åbn rullegardinet for at tilpasse udsagnet til eleven. 16

17 Klik på den blå pil for at overføre udsagnene til editoren, hvorfra udsagnene kan revideres. Når du er færdig med at skrive om et område, lukker du editoren ved at trykke på. Når du lukker for editoren, gemmes indholdet og føjes automatisk til elevplanen. Ved at klikke på feltet Kommentarer øverst i elevplanen får du et tomt felt, hvor du kan skrive særlige kommentarer til en elevplan ind. Du kan fx kopiere ind fra årsplanen, hvad I har arbejdet med i løbet af den foregående periode, og hvad I skal arbejde med i den næste. Det gør du ved at kopiere fra et dokument, fx årsplanen, markere med cursoren i redigeringsfeltet, og indsætte den pågældende tekst. 17

18 Kladder og låste elevplaner Elevplansværktøjet giver mulighed for løbende at arbejde på en elevplan, tilføre indhold, revidere og så videre. En elevplan åbnes altid i den udgave, som den blev lukket i. En elevplan er altså at betragte som en kladde, man kan vende tilbage til og arbejde videre på. Når kladden er færdig, kan du låse den ved at klikke på. Så danner du en låst elevplan, der arkiveres automatisk i systemet under det navn, du giver den. Du har overblik over en elevs samtlige elevplaner fra fanebladet Låste elevplaner. Du kan åbne de låste elevplaner og tage afsæt i en låst elevplan, når du starter på en kladde til en ny elevplan. 18

19 Årets gang med versioner I løbet af juli måned vil låste elevplaner fra skoleåret hvert år blive overført til arkivet og gemt sammen med elevplaner fra de foregående år. Det nye skoleår begynder til august, hvor man begynder en ny runde med elevplaner. De låste elevplaner fra året/årene før vil kunne hentes i Arkiv. Vil man tage afsæt i den sidste version fra sidste skoleår, er det nemt at kopiere den fra versionen i arkivet. 19

20 Kopier elevplan til andre elever I de fleste klasser er der elever, der fagligt set ligner hinanden, og som derfor vil få næsten identitiske elevplaner. For at undgå unødvendigt dobbeltarbejde giver Elevplansværktøjet mulighed for at overføre indhold fra én elevplan til andre elevers planer. Lad os som eksempel bruge eleven Freja fra 4.b. Det er altså indholdet i Frejas elevplan, der skal overføres til andre elevplaner. Åbn Frejas elevplan, og klik på knappen for overfør. Nu fremkommer en liste med alle elever i Frejas klasse. Udvælg de elever, der fagligt set ligner Freja, og klik på Gem og luk. Indholdet i Frejas plan overføres nu til Jonas, Klara, Mohamed, Nichlas og Olivias elevplan. Når du har overført indholdet fra en elev til en anden, kan du redigere og tilpasse indholdet, så det passer præcist til den enkelte elev. Det, du retter i elevplanen for de enkelte elever efterfølgende, bliver ikke overført til de andre. Integration med SkoleIntra Du kan lægge elevplaner ud på ForældreIntra og ElevIntra, så forældre og elever kan få adgang til elevplanerne via SkoleIntra. Det kunne være i forbindelse med en skole/hjem-samtale, hvor du har opfordret forældre og elever til at studere elevens elevplan inden mødet på skolen. Forældre og elever har naturligvis kun adgang til den elevplan, der angår den enkelte elev. 20

21 Fra forsiden trykker du knappen Publicer for at publicere elevplaner. Den elevplan som bliver publiceret, er den nyeste låste elevplan. Hvis du ønsker, at opdaterer den publicerede elevplan, skal du blot oprette en ny låst elevplan ud fra kladden og indholdet i den publicerede elevplaner er nu blevet opdateret. 21

22 Print elevplaner På forsiden vælger du knappen Print. Vælg først klasse, herefter elever og til sidst fag / kompetencer. Når du klikker på Print udskrives elevplanen/elevplanerne. Vælg fortløbende, hvis du ønsker, at der ikke skal være sideskift, efter hvert fag / kompetencer. Vælg underskriftsfelt, hvis der er behov for at eleven og forældrene skal underskrive elevplanen. 22

23 Arkiv Gamle elevplaner kan genfindes under arkiv, som du finder ved at tykke på knappen Arkiv. I arkivet finder du den ønskede elevplan ved at vælge en elev og klassen eleven gik i. Nu vil der i det midterste felt blive vist alle de fag indeholdende elevplaner, eleven havde i den pågældende klasse. Ved at trykke på et fag vil man få vist den indholdet fra den nyeste version, man kan også vælge ældre version ved at tykke på de viste versioner til højre. Man kan enten udskrive hele elevplanen eller udskrive det enkelte fag. Lav PDF Knappen PDF giver mulighed for at åbne, gemme og udskrive elevplaner som PDF-dokument. Vælg først klasse, herefter elever og til sidst fag / kompetencer. Når du klikker på Lav PDF genereres de valgte elevplaner som PDF. Vælg fortløbende, hvis du ønsker, at der ikke skal være sideskift, efter hvert fag / kompetencer. Vælg underskriftsfelt, hvis der er behov for at eleven og forældrene skal underskrive elevplanen. Vær opmærksom på, at det tager computeren noget tid at skabe et PDF-dokument. Adobe Reader skal være installeret på din computer for at benytte denne funktion. Du kan hente programmet gratis på 23

24 Vejledning til skolens administrator Her får du en vejledning til, hvad du skal sørge for som din skoles administrator af Elevplansværktøjet. Kontrol af og redigering af stamdata De stamdata om elever, klasser og lærere, der indgår i Elevplansværktøjet, er hentet fra UNI-C. Der kan være fejl i disse data, og det er din skole selv, der skal sørge for, at UNI-C har de rigtige data. Det er en god ide, at tjekke de stamdata der indgår i værktøjet. Er der fejl, er proceduren følgende: Ret fejl hos UNI-C Gå ind i administrationen til Elevplansværktøjet og opdater Kommer der nye elever i løbet af skoleåret, eller går der elever ud af en klasse, kan du tilføje eller fjerne dem på samme måde. Det samme gælder for nye lærere samt lærereder forlader skolen. Når du har ændret data hos UNI-C, skal du selv opdatere data i programmet. Se vejledningen under punktet Opdatering af data. Ved hvert skoleårs start opdateres data automatisk fra UNI-C. Administratoren vil få nærmere besked forud for opdateringen via mail. Opdater klasse, elev eller lærer Er der ændringer i data omkring elever, klasser eller lærere, skal du, som nævnt ovenfor, foretage ændringerne hos UNI-C. Du skal dog opdatere data i værktøjet, før de træder i kraft. Det gør du ved at gå ind i administrationsmodulet og trykke på Opdatere Elevplansværktøjet. 24

25 Når opdateringen er færdig, skal du lukke alle browsere og logge ind igen, for at se ændringerne. Grunden til dette, skyldes at browseren gemmer data for at øge hastigheden. 25

26 Tildel Administrator rettigheder Tryk på Tildel rettigheder, for at tilføje eller fjerne administrator rettigheder for en lærer. Vælg læreren i dropdown menuen og tryk på knappen Tilføj administrator. Du kan fjerne en administrator rettigheden for en lærer, ved at trykke på slet. 26

27 Elevernes alsidige udvikling Bekendtgørelsen om elevplaner åbner mulighed for, at de kan indeholde oplysninger og aftaler om andre forhold end de rent faglige, der kan bidrage til, at eleven får en god skolegang. Det er baggrunden for, at Elevplansværktøjet indeholder materiale, der kan støtte lærer, elev og forældre i udarbejdelsen af en dækkende elevplan, der også omfatter elevens personlige og sociale udvikling. Elevplansværktøjet følger opdelingen fra faghæfte 47. Det drejer sig om hovedområderne: Mange måder at lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Disse tre hovedkategorier bruges i tre forløb: klasse klasse /10. klasse Elevplansværktøjets indhold i forhold til vurdering af og målsætning for elevens alsidige udvikling adskiller sig fra indholdet til vurdering og målsætning i fagene. Det skyldes, at dette område kan være følsomt at berøre, og at præformulerede udsagn derfor kan komme til at virke hårde og unuancerede. Desuden skal eleven i højere grad selv være aktiv i forhold til at vurdere sin status, da man som lærer i princippet ikke kan udtale sig om, hvordan fx eleven befinder sig i klassen. Indholdet til Alsidig udvikling består derfor af: 1. Et skema med udsagn, som eleven skal forholde sig til. Læreren printer skemaet ud, og eleven får det med hjem til udfyldning. Skemaerne ligger som word-dokumenter i det felt, hvor udsagnene normalt ligger. 2. Udsagn, som kan bruges som inspiration til at opstille mål for den kommende periode, ligger i værktøjet og kan indgå i udfyldelsen af den elektroniske elevplan ligesom indholdet til fagene. For hvert hovedområde er der i det skema, eleven får med hjem, en lang række udsagn, som eleven skal forholde sig til. Da det at udarbejde elevplaner er en tilbagevendende begivenhed, kan det blive noget anstrengt, hvis alle punkter skal medtages hver gang. Læreren/lærerteamet kan derfor vælge at fokusere på udvalgte områder for klassen eller den enkelte elev. Det gøres ved at slette de punkter i skemaet, der ikke skal medtages, når eleven gør status 1. 1 Du sletter de rækker, du ikke vil inddrage, ved at markere dem, vælge Tabel i den øverste menulinje, vælge Slet og herefter vælge Rækker. 27

28 Eleven gør status ved at sætte kryds i det felt, der passer bedst på, hvordan han arbejder og trives i skolen. Fx: Mange måder at lære på aldrig nogle gange altid Jeg kan lide at arbejde alene Jeg er aktiv i timerne Jeg kan koncentrere mig Jeg er god til at lave små projekter Jeg kan godt lide praktisk arbejde Jeg rydder op efter mig selv Jeg kan sidde stille i lang tid Lyst til at lære aldrig nogle gange altid Jeg er nysgerrig Jeg har mod på at lære noget nyt Jeg er glad for at gå i skole Jeg tør tro på mig selv Jeg føler mig godt tilpas i min klasse Jeg møder veloplagt og til tiden At lære sammen med andre aldrig nogle gange altid Jeg holder det, jeg lover Jeg er en god kammerat Jeg overholder reglerne i skolen Jeg er god til at få ideer Jeg lytter til andres forslag og ideer Afkrydsningen kan foregå på papir eller computer. Elevens status bør derefter være genstand for samtale med læreren/lærerteamet. Det udfyldte skema indgår derfor i en dialog mellem lærer og elev og evt. forældre i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Her formuleres elevens status, som skrives ind i feltet Status i elevplansskemaet. Ved skole-hjem-samtalen sættes også målene for den næste periode. Her tilbyder Elevplansværktøjet forslag til, hvordan målene for elevens alsidige udvikling kan lyde. Fx: Jeg skal lære at arbejde alene Jeg skal være mere aktiv i timerne Jeg skal blive bedre til at have mine ting parate Jeg skal lære at lave små projekter 28

29 Som det generelt er gældende for Elevplansværktøjet, giver redigeringsfeltet mulighed for, at man kan skrive sine egne sætninger ind, og at man kan uddybe og nuancere de sætninger, der ligger som forslag. Fagene i Elevplanværktøjet - alfabetisk rækkefølge De reviderede mål og indholdsbeskrivelser er udtryk for en faglig styrkelse og en tidssvarende præcisering af kravene til undervisningens indhold. Der er ikke tale om at øge omfanget af indholdet i undervisningen, og målene er stadig fastsat ud fra det vejledende timetal for de enkelte fag. Uddrag af undervisningsminister Bertel Haarders forord til Fælles Mål 2009 Billedkunst Undervisningsvejledningen er disponeret i forhold til fagets tre hovedområder: Billedfremstilling, Billedkundskab og Visuel kommunikation, som også betinger dispositionen i trin- og slutmål samt i læseplanen for faget. De tre områder beskrives hver for sig Fra vejledningen til billedkunst Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i billedkunst skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæfte 8 Billedkunst fra Der er således taget udgangspunkt i faghæftets opdeling af skoleforløbet for den obligatoriske undervisning i billedkunst i to faser: Begyndertrin klasse Mellemtrin klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er: Billedfremstilling Billedkundskab Visuel Kommunikation Dertil kommer en bedømmelse af elevens interesse og deltagelse i undervisningen. Indenfor hvert af disse områder kan du evaluere på delmålene i trinmålsversionen. Hvis du ønsker at gøre brug af billedkunst-light er de tre ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Hvert af ovenstående områder indeholder følgende punkter: Status Mål for eleven 29

30 Forslag til, hvordan målene kan nås Biologi selvom skolens undervisning i de naturvidenskabelige skolefag fra 7. klasse er fagdelt, er det vigtigt, at klassens biologi-, geografi- og fysik/kemilærere samarbejder om planlægningen og i perioder gennemfører undervisningsforløb sammen. Der er fastsat i alt elleve trinmål, der er enslydende med fysik/kemi og/eller geografi, men også andre trin- og slutmål fra fagene vil med fordel kunne indgå i flerfaglige undervisningsforløb. Fra vejledningen i Biologi 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i biologi er opdelt i to faser, som følger trinmålene i Fælles Mål 2009: klasse 9. klasse Fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Hvis du ønsker at gøre brug af biologi-light er de fire ckf-områder og interessen for faget samlet i et enkelt område ligesom 7-9. klasse vurderes under et. Elevplanen udarbejdes efter følgende disponering: Status Mål for eleven Forslag til, hvordan målene kan nås Resultat af faglige prøver Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen undervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Børnehaveklassen 30

31 Med udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år er børnehaveklassen en fuldt integreret del af folkeskolens undervisningstilbud. Børnehaveklasseåret bevarer fortsat karakter af et overgangsår, der bygger bro mellem børnehavernes pædagogiske læreplaner og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Uddrag fra vejledning om børnehaveklassen 2009 (Faghæfte 23) Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i børnehaveklassen er opdelt i de seks indholdstemaer, som der er opsat mål for i Fælles mål for børnehaveklassen. Sprog og udtryksformer Naturen og naturfaglige fænomener Det praktisk-musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Hvert indholdstema er delt op i: Status Mål for eleven i den kommende periode Forslag til, hvordan målene kan nås Status Afsnittets indhold giver grundlag for en evaluering af elevens interesse, arbejdsvaner og kompetencer inden for det pågældende indholdstema. Det er muligt at anvende alle udsagnene inden for et indholdstema, men det vil give en meget lang og tung elevplan. Det anbefales derfor, at man fokuserer på de ting, der har særlig betydning for den enkelte elev både i forhold til elevens styrker og vanskeligheder inden for et område. Afhængigt af, hvor ofte du udarbejder elevplaner, kan du desuden vælge at lægge vægt på en evaluering af de emner, I har arbejdet særligt med i den foregående periode, og en målsætning der tager udgangspunkt i planen for den kommende periode. Under punktet Er særligt glad for. under Det praktisk-musiske område kan du uddybe, hvilke aktiviteter eleven måtte have en særlig interesse for. Som udgangspunkt føres alle aktiviteterne op i redigeringsfeltet, og herefter kan du så slette de aktiviteter, der ikke skal medtages. Du kan også tilføje aktiviteter, som ikke er nævnt i listen, hvis du finder det relevant. Mål for eleven Afsnittet indeholder forslag til mål for elevens interesse, arbejdsvaner samt kompetencer inden for det enkelte indholdstema. Det er et meget bevidst valg, at målene er formuleret så positivt som muligt. Ikke mindst, fordi legen er en væsentlig del af undervisningen i børnehaveklassen, som det fremgår af folkeskolelovens 11, stk. 1. Målene skal således ikke fremstilles som absolutte krav, som eleven skal presses til at nå frem til. 31

32 Baggrunden for formuleringen fastholde sin evne til er, at elever, der allerede har opnået et mål, bør blive gjort opmærksom på det betydningsfulde af, at den opnåede færdighed skal vedligeholdes og også gerne videreudvikles. Forslag til, hvordan målene kan nås Herunder gives der forslag til, hvordan eleven selv kan arbejde, og hvordan lærer og forældre kan støtte barnet. Generelt vil der, alderstrinnet taget i betragtning, være tale om, at eleven skal støttes af lærer og forældre. Derudover er der udsagn, hvor det er særligt defineret, hvad eleven skal støttes med, både i skolen og derhjemme. Som lærer kan du vurdere, hvor meget du kan forlange af de enkelte forældre i forhold til at støtte barnet. Kommentarer Øverst i elevplanen ligger feltet Kommentarer. Under dette felt kan man indskrive oplysninger, som det er væsentligt at nævne omkring barnet, og som har betydning for barnets skolegang. Det kan fx være oplysninger fra forældre, sundhedsplejerske eller fra børnehaven omkring problemer, man skal være opmærksom på. Fx oplysninger om farveblindhed, øreproblemer, taleproblemer, fysiske handicap m.m. Under Kommentarer kan man også notere, hvad klassen har arbejdet med i den sidste periode, og hvad man skal arbejde med i den kommende periode. Anbefaling Børnehaveklassen foreligger kun i trinmålsudgaven altså ingen light-udgave. Det anbefales, at børnehaveklasselederen selv vælger sine fokusområder, idet børnehaveklassen trods obligatorisk- stadig er et overgangsår mellem børnehavernes pædagogiske læreplaner og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse. Dansk Læsningen er opprioriteret i danskfaget Fra vejledning Trinmål 2009 Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i dansk skal ses i sammenhæng med trinmålene for faget og af faghæftet fra Således er der brugt den samme opdeling af skoleforløbet: klasse klasse klasse klasse Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne: Læsning (det skrevne sprog læse) Skrivning (det skrevne sprog skrive) Tekstarbejde (sprog, litteratur og kommunikation) Talt sprog (det talte sprog) 32

33 Status og mål Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Her evalueres elevens færdigheder, der fx inden for læsning opdeles i: læsevaner og læseholdning læsefærdigheder viden om verden og sprog De samme områder indgår i udarbejdelsen læringsmålene. Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. To udgaver Trinmålsudgaven følger strukturen fra de trinmål, som er gældende fra august Men trinmålene er desuden meget bredt formuleret og rummer slet ikke de nuancer, man må bruge, når man professionelt skal beskrive mål og status for en elev i en læringsproces på de to til tre år, som forløbene dækker. Det kræver nuancer, og der er således i Elevplansværktøjet fx 23 udsagn, man som lærer kan forholde sig til, når barnets læsning i 1. forløb skal beskrives. Denne detaljeringsgrad gør det også muligt at beskrive hver enkelt elev, så elevplanen tager højde for elevernes forskellige behov og forudsætninger en pointe, der er baggrunden for elevplanerne. Det skal både være muligt at beskrive den elev, der har svært ved at honorere trinmålene i det alderssvarende forløb, og den elev, der skal hente sine læringsmål i det næste forløb. Læringsmålene skal vælges med omhu, og der skal ikke vælges for mange på en gang. De skal være tydelige for alle parter i skolen, og mange elever vil næppe kunne fokusere på mere end tre-fire mål inden for hvert område. Det kunne fx være, at eleven i den kommende periode skal lære at: koncentrere sig om at læse 15 minutter hver dag korrigere sig selv under læsning stille enkle spørgsmål til en tekst. Trinmål-light-udgaven følger strukturen fra Trinmålene, men er betydeligt kortere. Det giver læreren mulighed for selv at tilføje nuancer til de mest centrale dele af faget. Strukturen er dog for overskueligheden den samme med Læsning Skrivning Tekstarbejde Talt sprog Opfølgende handlinger I de opfølgende handlinger gives anvisninger til, hvordan målene kan nås. Så de ovennævnte mål kan nås, ved at eleven fx: øver sig i at koncentrere sig om læsning i længere tid læser 15 minutter hver dag med far eller mor opmuntres til at korrigere sig selv, hvis han læser forkert snakker med far og mor, læreren eller læsemakkeren om det, han læser. 33

34 Resultat af faglige prøver Her kan der indskrives resultater fra prøver, som læreren selv har udarbejdet i forhold til egen undervisning, standardiserede prøver samt forlagsproducerede prøver. Dansk som andetsprog Med den reviderede udgave af Fælles Mål for dansk som andetsprog er der lagt vægt på fagets status som sprogfag. Dansk som andetsprog i skolens fag er blevet tydeliggjort. Der er fokus på læsning i alle forløbene. Udd af vejledning for Dansk som andetsprog 2009 Undervisningen og vurderingen af eleverne bygger på og tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger på modersmålet og andre sprog sproglige forudsætninger på dansk alder evt. tidligere skolebaggrund kulturelle baggrund. Indholdet til udarbejdelse af elevplaner i dansk som andetsprog skal ses i forlængelse af trinmålene for faget og af faghæftet fra 2009 (Faghæfte 19). Elevplansværktøjet følger faghæftets opdeling af skoleforløbet: klasse klasse klasse klasse Inden for de enkelte forløb er fagets opdeling fulgt i hovedområderne: Kommunikative færdigheder, Det skrevne sprog - Det talte sprog Sprog og sprogbrug Viden om sprogtilegnelse og egen læring Sprog, kultur og samfundsforhold Det vil dog være muligt at vurdere en elev med nogle eller alle udsagn fra en anden fase, end klassetrinene henviser til. Hvordan det gøres, er beskrevet i den generelle vejledning. Status og mål Dykker man ned i de enkelte hovedområder, begynder man med at gøre status. Her evalueres elevens færdigheder, der fx inden for Kommunikative færdigheder - Det skrevne sprog- læse og skrive opdeles i: læsevaner og læseholdning læse- og skrivefærdigheder Målene følger strukturen for statusdelen. To udgaver 34

Elevplansværktøjet 3.0.

Elevplansværktøjet 3.0. Brugervejledning Elevplansværktøjet 3.0. Indholdsfortegnelse Indhold Forord... 3 Hvad siger loven?... 5 Lærerens arbejdsredskab... 7 Faglige/tværfaglige udsagn og individuelle læringsmål... 7 De faglige

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Elevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009

Elevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009 Elevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009 Forord Denne guide hjælper dig til at komme hurtigt i gang med at bruge Elevplansværktøjet. Elevplansværktøjet er et webbaseret

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Elevplaner På HVAL.DK

Elevplaner På HVAL.DK Journal nr. 13.21.12 Modulet Elevplaner På HVAL.DK Tutorial til testskoler Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Viborg amt. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf.

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. 5618 2600 Forældreintra 1 September 2007 Vejledning for forældre ForældreIntra

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Generelle Læreplaner for Daginstitution/ Dagpleje. Tabulex Læreplaner

Generelle Læreplaner for Daginstitution/ Dagpleje. Tabulex Læreplaner Generelle Læreplaner for Daginstitution/ Dagpleje Tabulex Læreplaner Indhold Læreplaner... 3 Om pædagogiske læreplaner... 3 Log på og arbejdsgang... 4 Menupunkt Skabeloner... 5 Beskrivelse af skabeloners

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk Elev vejledning Denne vejledning omhandler ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse og beskriver, hvordan du som elev skal udfylde felterne i din uddannelsesplan på Optagelse.dk. Vigtigt! Der er

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Uddannelsesplaner i MinUddannelse Uddannelsesplaner i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse fra en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Elevplaner i Meebook

Elevplaner i Meebook Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.

Læs mere

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3. 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3. 3 Overblik over siderne... 5

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3. 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3. 3 Overblik over siderne... 5 Skolekvalitet.dk Manual Version 1.0 Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3 3 Overblik over siderne... 5 3.1 Oversigt over centrale funktioner:... 6 4 Kom godt i

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.9. Sidst ændret den 25 05 2015. Adgang til at redigere elevplaner for elever med sekundær klassetilknytning

Nyt i SkoleIntra 5.9. Sidst ændret den 25 05 2015. Adgang til at redigere elevplaner for elever med sekundær klassetilknytning Nyt i SkoleIntra 5.9 Sidst ændret den 25 05 2015 Adgang til at redigere elevplaner for elever med sekundær klassetilknytning I SkoleIntra kan man tilknytte en elev til en anden klasse end normalklassen.

Læs mere

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk Elevadministrations modulet Brugervejledning Optagelse.dk Elevadministrations modulet Brugervejledning Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen UNI C UNI C, 19.12.2013 Indhold 1 Indledning... 5 1.1

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Pralemappen.dk Din online portfolio Brugerhåndbog til elever Brugerhåndbog til elever

Pralemappen.dk Din online portfolio Brugerhåndbog til elever Brugerhåndbog til elever www.pralemappen.dk v5 side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Velkommen til din pralemappe 1.1 Introduktion...side 3 1.2 Grundlæggende funktioner...side 3 1.3 Dine data...side 3 1.4 Sidens opbygning...side 4

Læs mere

Generelle Læreplaner - Forvaltning. Tabulex Daginstitution Børn Version

Generelle Læreplaner - Forvaltning. Tabulex Daginstitution Børn Version Generelle Læreplaner - Forvaltning Tabulex Daginstitution Børn Version 1.0 2016 Side 2 af 22 Indhold IST Læreplaner... 4 Om pædagogiske læreplaner... 4 Log på og arbejdsgang... 4 Opsætning... 5 Skabeloner...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

Vejledning til opdatering på hjemmesiden www.ifskjoldsaeby.dk

Vejledning til opdatering på hjemmesiden www.ifskjoldsaeby.dk Vejledning til opdatering på hjemmesiden www.ifskjoldsaeby.dk Du logger på fra forsiden. Når du har indtastet brugernavn og password, vil der i højre side fremkomme en menu med punkterne: Redigér denne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Uddannelsesplan i MinUddannelse

Uddannelsesplan i MinUddannelse Uddannelsesplan i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse for en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som elev

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere