Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen København. Bachelorprojekt Modul 14. KOL og angst. COPD and anxiety

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen København Bachelorprojekt Modul 14 KOL og angst COPD and anxiety Monika Weihe Jakobsen , hold S2009B Sigrun Morid Simonsen , hold S2009E Afleveret: Antal tegn med mellemrum: Vejleders navn: Hanne Selberg Opgaven må anvendes internt i uddannelsen uden forfatternes tilladelse I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Monika Weihe Jakobsen Sigrun Morid Simonsen

2 Resume på dansk Fra tidligere klinikophold havde vi den forforståelse, at angst påvirker dagligdagen hos patienten med KOL negativt, samt at sygeplejersker har en manglende opmærksomhed på problemstillingen. Et litteraturstudie bekræftede forforståelsen og førte til en interesse i at undersøge, hvordan patienten med KOL oplever og mestrer angst, samt hvordan sygeplejersken identificerer og hjælper patienten med at mestre den. Projektet har en fænomenologisk/hermeneutisk tilgang, hvor vi foretog to semistrukturerede interviews. Ved brug af Dahlager og Fredslunds fire trins metode til udarbejdelse af data kom vi frem til syv hovedkategorier, som vi analyserede hver for sig vha. diverse teorier. Resultaterne viste, at patienten oplever angst som noget uspecifikt, og at hun mestrer den ved både en problem- og følelsesfokuseret funktion. Sygeplejersken identificerer angsten ved bl.a. at se, og afhjælper den ved at tale med patienterne og holde dem i hånden. Dog er manglende tid og håbløshed ofte barrierer for dette. Side 2 af 50

3 Resume på engelsk From previous clinical experiences we had obtained the pre-understanding that anxiety has a negative effect on daily living of the patient with COPD, and that there is a lack of attention on anxiety amongst nurses. A study of literature confirmed this pre-understanding and led to an interest in examining how the patient with COPD experiences and copes with anxiety, and how the nurse identifies and helps the patient to cope with it. The project has a phenomenological/hermeneutical approach, where we performed two semi-structured interviews. We used Dahlager and Fredslunds four step method to the data analysis, which led to seven main categories that we analyzed separately using several theories. Results showed that the patient experiences anxiety as something unspecific and that she copes with it using both a problem- and emotional focused function. The nurse identifies anxiety by e.g. seeing, and helps the patients cope by talking to them and holding their hands. However, lack of time and hopelessness are often barriers for her. Side 3 af 50

4 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Baggrund KOL i Danmark Patofysiologi ved KOL Komorbiditeter ved KOL KOL og angst Øget risiko for eksacerbationer og (gen)indlæggelser Fysiske indskrænkninger Psykosociale følger Sygeplejerskers manglende opmærksomhed på angst Litteratursøgningsproces Afgrænsning Problemformulering Definition af begreber Metode og teori Videnskabsteoretisk position Metode til indhentning af det empiriske materiale Etiske og juridiske overvejelser Metode til analyse af det empiriske materiale Teori Analyse Oplevelse af angst - Monika Mestring af angst At sætte sig stille ned - Monika Tankeafledning - Morid Medicinsk mestring - Morid At sætte ord på angst - Morid Sygeplejerskens rolle - Monika Identifikation af angst - Monika Side 4 af 50

5 5.6 Handlinger for at hjælpe patienten med at mestre angst - Morid Barrierer Tidsperspektivet - Morid Håbløshed - Monika Diskussion Diskussion af analysens resultater ift. problemformuleringen Diskussion af undersøgelsen Diskussion af den valgte teori Diskussion af den valgte metode Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 50

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Baggrund Gennem sygeplejerskeuddannelsen har vi stiftet bekendtskab med og udviklet en interesse for sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). De kliniske forløb har givet os muligheden for at møde mennesker med sygdommen, hvor vi har fået en indsigt i sygdommens alvor, samt hvordan den påvirker individets dagligdag og liv. I de sidste kliniske moduler, modul 11 og 12, var vi på en medicinsk afdeling, hvor vi hyppigt mødte patienter indlagt med KOL, både i stabil fase og i eksacerbation. Her oplevede vi, hvordan patienterne ofte var plaget af angst, især under perioder med akut eksacerbation. Vi så angsten som værende central i patienternes hverdag, hvor den ofte begrænsede dem i udførelsen af de daglige aktiviteter og generelt medførte en nedsat livskvalitet. Til vores frustration oplevede vi endvidere, at problemstillingen med angst tit blev overset og nedprioriteret af sygeplejerskerne i dagligdagen. Disse oplevelser har skabt en voksende interesse for den angst, patienter med KOL oplever, og derfor har vi valgt at undersøge emnet yderligere. 1.2 KOL i Danmark KOL er en lungesygdom, som rammer mange danskere hvert år. De nyeste tal viser, at omkring danskere lever med sygdommen; ca i mild grad, i moderat grad og i svær grad. Man vurderer, at halvdelen af de ramte ikke har fået diagnosticeret sygdommen endnu (Løkke et al. 2007). KOL påvirker individets livskvalitet meget i negativ retning, bl.a. fordi man ofte må indlægges på hospital ved en forværring i sygdommen. Der er omkring indlæggelser hvert år i Danmark, hver med en varighed på typisk 3-10 dage. Det betyder, at KOL koster det danske sygehusvæsen mange penge. Ud over udgifterne til medicin koster KOL op mod ca. 3 mia. kr. årligt i sygehus- og sygesikringsomkostninger, svarende til 10% af de samlede udgifter til personer over 40 år (ibid.). Der dør omkring 5000 mennesker hvert år af KOL, og i 2006 var sygdommen den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark (ibid.). Side 6 af 50

7 1.3 Patofysiologi ved KOL KOL er en lungesygdom karakteriseret ved en permanent øget modstand mod luftstrømmen. Den vigtigste årsag til KOL er tobaksrøg, som medfører celleskader i bronkialslimhinden og alveolerne. Denne vævsødelæggelse fører til en kronisk betændelsesreaktion, hvor konsekvenserne er emfysem, kronisk bronkitis og slappere lunger. Ved emfysem forsvinder skillevæggen mellem alveolerne, så der dannes store blærer, og diffusionen hindres. Ved kronisk bronkitis hæver slimhinden i bronkierne og slimsekretionen øges, og pga. nedbrydelse af de elastiske bindevævsfibre bliver lungerne slappere (Wyller 2008). Ovenstående udmønter sig typisk i en kronisk åndenød, dyspnø, samt vedvarende hoste med ekspektoration. Patienten har ofte vanskeligheder med at puste luften ud, og der optræder forlænget eksspiration samt kraftige sammentrækninger af eksspirationsmuskulaturen (ibid.). Mange patienter med KOL rammes jævnligt af akutte forværringer, såkaldte eksacerbationer (ibid.), som nødvendiggør en ændring i den faste medicinering. I Danmark indlægges godt patienter om året på pga. KOL i eksacerbation. Disse patienter er typisk meget bange og næsten paniske (Hansen, Moll og Laursen 2011). 1.4 Komorbiditeter ved KOL Foruden lungesygdommen og de jævnlige eksacerbationer er der blandt patienter med KOL også en øget forekomst af andre sygdomme, komorbiditeter, som kan påvirke både prognose, livskvalitet og behandlingsmuligheder. De vigtigste komorbiditeter omfatter bl.a. hjerte-kar-sygdomme, bevægeapparatsygdomme og psykiske sygdomme, herunder depression og angst. Ifølge Lange og Moll (2011) er den sidstnævnte en vigtig komorbiditet, der er vanskelig at behandle. 1.5 KOL og angst Angst, panikangst og depression ses 3-6 gange hyppigere hos patienter med KOL end blandt alderssvarende raske personer (Lange og Moll 2011). Ifølge en engelsk undersøgelse indikerer nye studier, at 10-55% af patienterne med KOL oplever angst (Willgoss et al. Side 7 af 50

8 2012). Dog viser et amerikansk litteraturstudie, at hele 83% af patienterne med KOL har symptomer på angst (Brenes 2003). Angst og depression har stor indvirkning på forløbet af KOL; bl.a. har patienterne med disse symptomer dårligere livskvalitet og flere indlæggelser og genindlæggelser. Førnævnte litteraturstudie viser, at angst er en af de stærkeste prædiktorer for genindlæggelse. Angst og depression kan betyde, at patienterne er mere følsomme for åndenød, hvilket kan føre til en ond cirkel, hvor angsten forårsager hyperventilation og åndenød, som igen forværrer angsten (ibid.). Den psykiatriske sygeplejerske Jan Kåre Hummelvoll referer til Peplau, der deler angst op i fire niveauer; mild angst, moderat angst, stærk angst og panik, hvor individet i det sidstnævnte ikke opfatter ret meget andet end sin angst (Hummelvoll 2006). I det følgende vil vi på baggrund af en litteratursøgning beskrive nogle af de følger, som angsten hos patienter med KOL kan føre med sig Øget risiko for eksacerbationer og (gen)indlæggelser En canadisk undersøgelse udført af Laurin et al. (2009) viser, at patienter med psykiske lidelser er i 56% større risiko for at få en eksacerbation, og at de faktisk har 40% flere eksacerbationer end patienter uden disse lidelser. Der er fx evidens for, at psykisk stress er associeret med et svækket immunforsvar, som kan være med til at forklare den øgede risiko for eksacerbationer (ibid.). Det øgede antal eksacerbationer betyder, at patienter med KOL og angst benytter hospitalsvæsenet i større grad, idet de som tidligere nævnt har flere genindlæggelser sammenlignet med patienter uden angst (Willgoss et al. 2011). Ifølge Laurin et al. (2012) varer disse indlæggelser også længere. En engelsk undersøgelse viser på baggrund af semistrukturerede interviews, at uanset sværhedsgraden af sygdommen har patienter med angst, især panik, en øget sygelighed og dødelighed (Hallas et al. 2012) Fysiske indskrænkninger En amerikansk artikel skrevet af Yawn, Giardino og Criner (2007) angiver, at angst er associeret med mere dyspnø og dermed funktionsnedsættelse. Frygt for dyspnø kan også føre til fravalg af aktiviteter, som for patienterne kan være en barriere for et bedre liv, da nedsat Side 8 af 50

9 aktivitet medfører en forværring af konditionen og træningstolerancen. Dette øger igen følsomheden for dyspnø, som kan udmønte sig i den førnævnte onde cirkel (Willgoss et al. 2012). Følgende udsagn beskriver problemet: It s like at vicious circle. Your breathing gets bad so you get anxious, then you get afraid, and your breathing gets worse, which makes you more afraid. The COPD feeds the anxiety and the anxiety feeds the fear. (Willgoss et al. 2012, s. 4). Der er uvished om, hvad der udløser den onde cirkel, angst eller dyspnø. En canadisk undersøgelse udført af Bailey (2004) påpeger, at sygeplejerskerne ser angsten som den udløsende årsag til dyspnø, hvorimod hun gennem interviews finder frem til, at patienterne hellere ser dyspnøen som den udløsende årsag til angst. Ifølge patienterne består den onde cirkel derfor af dyspnø-angst-dyspnø Psykosociale følger Angst påvirker også patienternes psykiske tilstand. De lider tit af lavt selvtillid og tiltro til egne evner, hvilket kan føre til manglende sygdomsrelateret mestring og egenomsorg. Det viser sig ved, at patienten fx har en manglende vilje til deltagelse i lungerehabilitering, formindsket fysisk aktivitet, mindre succes med rygestop, dårlige madvaner og ringe medicinadhærence. Alt dette kan øge patienternes overfølsomhed over for eksacerbationer og fremskynde progressionen af sygdommen (Laurin et al. 2012). En engelsk undersøgelse viser på baggrund af ustrukturerede interviews, at angst også kan være forbundet med følelser af håbløshed, værdiløshed og lavt selvværd (Barnett 2005). Til sidst kan patienten med angst opleve klaustrofobiske følelser, som fx at være fanget eller blive kvalt. Jo stærkere angsten bliver, jo mere panisk bliver patienten, hvor han kan opleve følelser af intens frygt, sårbarhed og tab af kropskontrol, fx inkontinens eller sved. Det resulterer ikke kun i oplevelser af forlegenhed og skam, men også i ensomhed og social isolation (Willgoss et al. 2012) Sygeplejerskers manglende opmærksomhed på angst Ifølge Willgoss et al. ligner symptomerne på angst dem på selve sygdommen og bivirkningerne af medicinen, som fx åndenød og rysten, hvilket kan gøre det svært for sygeplejerskerne at identificere angsten (Willgoss et al. 2012). Et tidligere studie har vist, at identifi- Side 9 af 50

10 kation af angst er insufficient, idet kun ¼ af patienter med KOL og angst modtager relevant behandling. Det tyder på en manglende opmærksomhed på angst blandt sundhedspersonalet (Willgoss et al. 2011). Ifølge Yawn, Giardino og Criner (2007) skyldes den manglende opmærksomhed på angst tit, at sundhedspersonalet har så meget fokus på dyspnø og den nedsatte lungefunktion, at de forsømmer andre aspekter af sygdommen, som også er af betydning. Putman-Casdorph og McCrone (2009) inddrager i denne forbindelse tidsperspektivet, når de siger, at sundhedspersonalet pga. manglende tid kun fokuserer på de fysiologiske aspekter af KOL og ikke de psykiske. Ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken bl.a. udøve omsorg, medvirke til at lindre patientens lidelse og varetage hans tarv (Sygeplejeetisk Råd 2004). Det understreger betydningen af, at sygeplejersken også fokuserer på de psykiske aspekter af sygdommen, som angst kan siges at være en del af. Sygepleje baseres ifølge retningslinjerne på omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket også fremkommer i Autorisationsloven kap. 5, som siger, at sygeplejersken er forpligtet til at udvise disse dyder under udøvelse af sin virksomhed (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2011). At tage hånd om patientens angst kan siges at være en del af det at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvorfor det er vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på pleje af hele mennesket. Ifølge den norske sygeplejeteoretiker og filosof Kari Martinsen udgør omsorg sygeplejens værdigrundlag. I hendes optik er omsorg fundamental for vores liv, hvor forudsætningerne er de suveræne livsytringer, som består af åbenhed, barmhjertighed, tillid, håb og kærlighed. Sygeplejersken er patientens stedfortræder; hun holder hele hans liv i sine hænder, set på den måde, at hun forsvarer hans truede eksistens, så han kan genfinde sit sted, sit livsmod (Martinsen 2006). Dette kan igen være med til at understrege betydningen af, at sygeplejersken er opmærksom på alle patientens behov, også de psykiske, herunder angst. 1.6 Litteratursøgningsproces For at argumentere for og dokumentere den sygeplejefaglige problemstilling valgte vi først at foretage en usystematisk fritekstsøgning på søgemaskiner som Google, sygeplejersken.dk, bibliotek.dk, PubMed og CINAHL. Her brugte vi ordene COPD, Anxiety, KOL og Angst. Vi fandt én relevant artikel i CINAHL. Den usystematiske søgning åbnede op for emnet KOL og angst og gav os et billede af, hvem og hvor meget der er ble- Side 10 af 50

11 vet forsket i problemstillingen. Vi fik endvidere gode idéer til, hvilke søgeord vi kunne bruge i den videre søgning. Herefter foretog vi en systematisk fritekstsøgning i primært CINAHL, som publicerer sygeplejevidenskabelig forskningslitteratur, og PubMed, som er verdens største medicinske database. Ift. KOL brugte vi ordene COPD, COPD exacerbation, Chronic Obstructive Pulmonary Disease, Chronic Obstructive Pulmonary Disease exacerbation, Pulmonary Disease, Lung Disease og Chronic Obstructive Lung Disease. Ift. angst brugte vi ordene Anxiety, Fear og Anxiety disorders. Som et sidste aspekt valgte vi også at have konteksten med, hvor vi brugte ordene Hospital og Ward. Efter at have læst først overskrifter, resuméer og derefter de fulde tekster endte vi med én relevant artikel i CINAHL og én i PubMed (se den detaljerede søgeproces på bilag 1). Til sidst foretog vi en søgning med MeSH-termerne COPD og Anxiety i CINAHL. Her fandt vi syv relevante artikler. De valgte artikler gav alle en god beskrivelse af problemstillingen om KOL og angst, fx ift. hvilke konsekvenser angsten kan have med sig. Til sidst vil vi gerne påpege fraværet af danske artikler og undersøgelser, da vi gennem søgeprocessen ikke kunne finde nogle, der var relevante ift. vores problemstilling. 2. Afgrænsning På baggrund af egne oplevelser samt litteratursøgningen afgrænses der i dette afsnit til en problemformulering. Angst og panikangst ses som beskrevet 3-6 gange hyppigere hos patienter med KOL end blandt alderssvarende raske personer (Lange og Moll 2011), og kan have mange negative følger for patienten. Gennem udarbejdelsen af problemstillingen fandt vi frem til, at nogle af følgerne er mindsket livskvalitet (Brenes 2003), øget risiko for eksacerbationer (Laurin et al. 2009), genindlæggelser (Willgoss et al. 2011), fysiske indskrænkninger (Yawn, Giardino og Criner 2007) og psykosociale følger (bl.a. Laurin et al. 2012). Desuden viser det sig at være en øget sygelighed og dødelighed blandt patienterne, som lider af angst (Hallas et al. 2012). Resultaterne af litteratursøgningen viser endvidere, at der er manglende fokus på angst hos patienter med KOL under indlæggelse, da kun ¼ af patienterne modtager relevant behandling (Willgoss et al. 2011). Dette bekræfter, at der er behov for øget opmærksomhed på angsten, som patienter med KOL oplever under indlæggelse på hospital. De Side 11 af 50

12 alvorlige følger understreger endvidere betydningen af, at sygeplejerskerne identificerer angsten og hjælper patienterne med at mestre den. På baggrund af ovenstående synes vi, at det ville være relevant først at undersøge, hvordan patienten med KOL oplever sin angst, både i stabil fase og i eksacerbation, samt hvordan han mestrer denne. Endvidere finder vi det interessant at undersøge sygeplejerskens perspektiv på angsten, herunder hvordan hun identificerer den, samt hvordan hun hjælper patienten med at mestre den. 3. Problemformulering Ovenstående afgrænsning leder frem til følgende problemformulering: - Hvordan oplever og mestrer patienten med KOL angst? - Hvordan identificerer og hjælper sygeplejersken patienten med at mestre angsten? 3.1 Definition af begreber Mestring Vi har valgt at følge psykologen Richard S. Lazarus definition af mestring, som drejer sig om den måde, man administrerer stressende livsbetingelser på. Han definerer mestring som: kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer. (Lazarus 2006, s. 139). Angst Ordet angst stammer fra verbet angere og betyder smerte påført ved at snøre sammen eller kvæle. Ifølge Hummelvoll er angst en del af hverdagen og opstår, når mennesket føler sig truet på sin eksistens (Hummelvoll 2006). Hos patienter med KOL viser angst sig ofte ved følelser af rastløshed, koncentrationsbesvær, muskelspændinger, træthed, irritabilitet og søvnforstyrrelser (Willgoss et al. 2012). Side 12 af 50

13 4. Metode og teori I de følgende afsnit vil vi argumentere for vores valg af videnskabsteoretisk position og metode for indsamling af empiri, herunder beskrive etiske og juridiske overvejelser. Derudover beskrives den metode, som vil blive brugt til analysen af det empiriske datamateriale samt den teori, der vil blive anvendt til at analysere med. 4.1 Videnskabsteoretisk position Problemformuleringen vil blive undersøgt med en humanvidenskabelig tilgang med fænomenologien som grundposition. I fænomenologien er ambitionen at nå til en præcis beskrivelse af et fænomen, sådan som det præsenterer sig for bevidstheden (Kristensen 2011). I den forbindelse anvender den tyske filosof Edmund Husserl, som regnes for fænomenologiens grundlægger, begrebet livsverden, hvor det er tilstanden i den verden, jeg udlever, dvs. selve oplevetheden, som undersøges (Birkler 2007). Fænomenologien er derfor relevant at have som tilgang, da vi ønsker at undersøge patientens livsverden, mere specifikt hans oplevelse af angst. For at opnå forståelse for patientens oplevelse er det i fænomenologien vigtigt, at vi ved undersøgelsens start sætter parentes om vores egne teoretiske fordomme, meninger og holdninger (ibid.). Idealet om fordomsfrihed kan være svært at realisere (ibid.). Derfor vil vi i analysen af datamaterialet have en hermeneutisk tilgang. Her forstår man altid et fænomen på baggrund af sine fordomme, og som forsker har man altid sin forforståelse med sig. Den tyske filosof Hans Georg Gadamer beskriver situationen som udgangspunktet for forståelsen, og denne omfatter bl.a. social baggrund, køn og uddannelse (Dahlager og Fredslund 2007). Vores situation indebærer bl.a. en forforståelse om, at angst påvirker hverdagen hos patienter med KOL, samt at sygeplejersker har en manglende opmærksomhed på problemstillingen. Ud fra situationen breder horisonten sig, og disse to bestemmer tilsammen, hvorvidt horisonten er snæver eller vid. Når vi sætter os ind i patientens horisont, rykkes vores egne horisonter og der sker forståelse, hvorved der ifølge Gadamer kan ske en horisontsammensmeltning (ibid.). Denne horisontsammensmeltning ønsker vi at opnå ved analysen af vores datamateriale. Side 13 af 50

14 4.2 Metode til indhentning af det empiriske materiale Til indhentning af empiri vil vi foretage et kvalitativt forskningsinterview, som ifølge Christensen, Nielsen og Schmidt (2011) er velegnet for at opnå forståelse af menneskers oplevelser. Hensigten er her, at informanten fortæller frit med egne ord, og at de videre spørgsmål tager udgangspunkt i det, han fortæller. Den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale påpeger det semistrukturerede livsverdensinterview som blot en af formerne for udførelse af et interview (Kvale og Brinkmann 2009), hvilket vi har valgt at tage udgangspunkt i. Her har vi på forhånd fastlagt nogle emner, som vi ønsker belyst, samt forslag til spørgsmål, alt skrevet i en interviewguide (se bilag 2). Guiden vil være med til at strukturere interviewforløbet (ibid.), og som uerfarne interviewere vil vi anvende den som et redskab i tilfælde af, at samtalen går i stå. Pga. det omfangsrige datamateriale, som et kvalitativt forskningsinterview kan medføre, har vi valgt at interviewe én patient. For at besvare anden del af problemformuleringen vil vi endvidere interviewe en sygeplejerske, netop for at få hendes perspektiv på patientens angst med. Til udvælgelse af informanter har vi opstillet følgende inklusionskriterier til patienten: At han er indlagt med KOL, evt. i exacerbation. At han har oplevet/oplever angst i forbindelse med sygdommen Etiske og juridiske overvejelser Ifølge Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden er sygepleje uløselig forbundet med respekten for menneskerettigheder, herunder retten til liv og værdighed samt at blive behandlet med respekt. I forskning med et humanistisk fokus, hvori der indgår aspekter af menneskelig sårbarhed, forudsættes der således kendskab til de grundlæggende etiske principper, som også kommer til udtryk i FN s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen. Principperne omfatter følgende: Princippet om autonomi Princippet om at gøre godt Princippet om ikke at gøre skade Princippet om retfærdighed (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). Side 14 af 50

15 Udover at have de etiske principper i baghovedet når vi interviewer, vil vi også følge Professionshøjskolen Metropols juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata. Her vil vi først skriftligt anmode den ansvarshavende sygeplejerske om tilladelse til at udføre interviewene, hvorefter hun skal udvælge to informanter (en patient og en sygeplejerske). Siden vil vi informere informanterne om undersøgelsen og indhente mundtligt samtykke. Når det foreligger, vil vi gennemgå det skriftlige informationsmateriale, der bl.a. indeholder oplysninger om undersøgelsens formål, frivillig deltagelse, konsekvenser af deltagelse samt fortrolighed og anonymitet. Efterfølgende skal informanterne underskrive en samtykkeerklæring, som vil blive opbevaret i afdelingen og makuleret, når opgaven er bedømt (se skemaerne på bilag 3). Interviewene vil foregå på en medicinsk afdeling, hvor én af os vil interviewe, mens den anden noterer og stiller supplerende spørgsmål. Interviewene vil blive optaget med diktafon og derefter transskriberet. Andre etiske overvejelser kunne fx være rammerne omkring interviewene, hvor vi vil stræbe efter at opfylde informanternes ønsker om både tid og sted. Til sidst er det også af betydning, at vi som interviewere tænker på angsten som et meget personligt og følsomt emne, som patienten kan have svært ved at tale om, især når det er med to helt fremmede mennesker. 4.3 Metode til analyse af det empiriske materiale Til bearbejdningen af det empiriske materiale har vi valgt at tage udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds fire trins metode, som både har en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang (Dahlager og Fredslund 2007). Første trin består i at lytte eller læse interviewene igennem, for på den måde at opnå et helhedsindtryk. I andet trin foretages en meningskategorisering, en dekontekstualisering af materialet, hvor de meningsbærende enheder bliver tildelt et tema eller en kategori. Her vil vi fokusere på, hvad teksten siger og ikke stille spørgsmålstegn ved, eller forsøge at finde en dybere mening med den. Disse to trin er fænomenologisk inspirerede. Da andet trin ofte resulterer i et hav af kategorier (ibid.), vil vi i tredje trin foretage en nøjere gennemgang af kategorierne, hvor nogle af dem evt. bliver slået sammen eller modsat delt i underkategorier. I fjerde trin vil vi til sidst foretage en rekontekstualisering af materialet, hvor vi ikke længere fokuserer på, hvad teksten siger, men hvordan den kan forstås som et svar på problemformuleringen. Dette er projektets analyseafsnit. Side 15 af 50

16 Her bevæger vi os fra det specifikke til det generelle, fra del til helhed, fra tekst til kontekst, fra empiri til teori. De sidste to trin er hermeneutisk inspirerede (ibid.). Gennem bearbejdningen af interviewet med patienten (fremover vil vi kalde patienten pt. ) kom vi frem til følgende kategorier og underkategorier, som vi vil analysere hver for sig: 1) Oplevelse af angst 2) Mestring af angst - At sætte sig stille ned - Tankeafledning - Medicinsk mestring 3) At sætte ord på angst 4) Sygeplejerskens rolle Af interviewet med sygeplejersken (fremover vil vi kalde sygeplejersken spl. ) kom vi frem til følgende kategorier, som vil blive analyseret efterfølgende: 5) Identifikation af angst 6) Handlinger for at hjælpe patienten med at mestre angst 7) Barrierer - Tidsperspektivet - Håbløshed I den del af analysen, hvor vi bearbejder interviewet med spl., vil vi også inddrage interviewet med pt. Til selve opbygningen af fjerde trin analysen - har vi ladet os inspirere af Kvales teori vedrørende de tre fortolkningskontekster bestående af selvforståelse, kritisk commonsenseforståelse og teoretisk forståelse. Selvforståelse indebærer, at forskeren i kondenseret form formulerer informantens egen opfattelse (Kvale og Brinkmann 2009), som vi vil eksemplificere ved brug af citater. Kritisk commonsense-forståelse omfatter en bredere forståelsesramme end informantens egen, hvor vi stiller os kritiske over for, hvad der bliver sagt, og begynder at fortolke. Til sidst vil vi med den teoretiske forståelse fortolke udsagnene ud fra et teoretisk grundlag (ibid.). For at fremme læsevenligheden har vi valgt at redigere citaterne ift. gentagelser og fyldeord, dog uden at ændre betydningen af dem. Side 16 af 50

17 4.4 Teori I det følgende afsnit vil der blive redegjort for de teorier og filosofier, som vil blive brugt i analysen af den indsamlede empiri. Til analyse af kategori 1, Oplevelse af angst, vil vi først inddrage Jan Kåre Hummelvolls beskrivelse af angst og frygt. Hummelvoll er som før nævnt psykiatrisk sygeplejerske og doktor i folkesundhedsvidenskab og skriver i bogen Helt, ikke stykkevis og delt (2006) bl.a. om de generelle kendetegn for angst, som er relevante for denne første kategori. Efterfølgende vil vi inddrage bogen Blandt løver (2010) af psykoterapeut Marianne Davidsen-Nielsen, da hun bl.a. skriver om, hvordan livstruende sygdomme er forbundet med uro, angst og dødsangst, samt hvordan man kan afgifte angst. Til Kategori 2, Mestring af angst, vil vi først tage udgangspunkt i den medicinske sociolog Aaron Antonovskys ( ) teori om oplevelse af sammenhæng (OAS), som er en forudsætning for mestring. I bogen Helbredets mysterium (2000) beskrives OAS som bestående af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Denne teori anvendes, da den kan give os en bedre forståelse for pt.s mestring af angst. Psykologen Richard S. Lazarus ( ) teori er endvidere relevant at anvende. I bogen Stress og følelser en ny syntese (2006) skriver han om diverse mestringsfaktorer samt de to hovedfunktioner i mestring; problem- og følelsesfokuseret, som vil blive anvendt til at analysere pt.s mestringsstrategier med. I kategori 3, At sætte ord på angsten, vil vi på baggrund af Davidsen-Nielsens teori analysere ift. italesættelse af angst. Herefter vil vi inddrage de to førnævnte Hummelvoll og Antonovsky, som understøtter betydningen af at sætte ord på angsten. Til kategori 4, Sygeplejerskens rolle, vil vi til den teoretiske forståelse ud fra Davidsen- Nielsens perspektiv analysere betydningen af, at sygeplejersken sætter ord på patientens følelser. Endvidere vil vi inddrage Kari Martinsens filosofi om professionel sygepleje og det at vove at være menneske og være åben for følelser. Kari Martinsen er sygeplejerske, magister i filosofi, dr.phil. og kendt som en omsorgsteoretiker. Til dette afsnit vil hendes bog Øjet og kaldet (2001) blive anvendt. Bogen vil yderligere benyttes i kategori 5, Identifikation af angst, hvor Martinsens beskrivelser om at se med hjertets øje og den barmhjertige samaritaner er relevante, da de er med til at beskrive idealet om, hvordan sygeplejersken kan identificere patientens angst. Side 17 af 50

18 Jf. Hummelvoll (2006) er fornemmelsen af tryghed et vigtigt aspekt for angstplagede mennesker, som er relevant til kategori 6 Handlinger for at hjælpe patienten med at mestre angst. Martinsen (2001) anvendes endvidere i denne kategori, da hun pointerer betydningen af menneskets integritet og sårbarhed, hvilket er relevant for at påpege betydningen af, at sygeplejersken også er opmærksom på de psykiske aspekter af plejen. Til kategori 7, Barrierer, vil vi til underkategorien Tidsperspektivet gøre brug af Martinsens beskrivelse af tid og travlhed, som hun skriver om i både Øjet og kaldet (2001) og Løgstrup og sygeplejen (2012). Ift. Håbløshed vil vi anvende Hummelvolls teori om at befri patienten fra angst (2006). I den forbindelse vil vi også inddrage Martinsens beskrivelse af omsorgens dilemma mellem undladelsessynder og formynderi fra bogen Samtalen, skønnet og evidensen (2006). 5. Analyse I de følgende afsnit vil vi med udgangspunkt i problemformuleringen og ved hjælp af den valgte teori systematisk analysere vores indsamlede empiriske materiale. 5.1 Oplevelse af angst - Monika I forhold til første del af problemformuleringen omhandlende patientens oplevelse af angst, gav pt. i interviewet udtryk for, at hun ikke var bange for noget specifikt: Nej, det tror jeg ikke, jeg tror, det kommer af sig selv. Det er bare sådan lige pludselig. Pt. forklarer her, hvordan angsten kommer af sig selv, og hvordan den ikke nødvendigvis har en specifik årsag. Angst og frygt bruges ofte synonymt, men jf. Hummelvoll er de i virkeligheden to forskellige fænomener. Følelsen af frygt kommer, når vi opfatter noget som farligt, og når noget objektivt uden for os selv truer os. Ved angst overvældes man derimod i kernen af sin eksistens. Angsten er således noget, individet er bange for inden i sig selv (Hummelvoll 2006). Det ser vi også i pt.s tilfælde, når hun siger, at angsten kommer af sig selv. Der er altså intet uden for pt., der truer hende, hvorfor vi kan formode, at angsten kommer indefra og overvælder hende i hendes eksistens. Angsten er ifølge Hummelvoll som regel også diffus, hvor individet føler en indre uro uden kendt årsag (ibid.), hvilket også ses i et af pt.s udsagn: Ja, jeg har sådan en uro i kroppen, det har jeg næsten altid Side 18 af 50

19 Til trods for udtalelsen om ikke at være bange for noget specifikt, så svarede pt. bekræftende på spørgsmålet, om hun havde oplevet dødsangst: Årk ja Hvis ikke man kan få vejret, så er man så bange for, altså bare det bliver bedre, bare det ikke bliver værre, ikke? Man må jo leve med det. Vi får her fornemmelsen af, at pt. flere gange har oplevet dødsangst, hvor hun er bange for, hvad der kan ske, hvis situationen bliver værre. I Davidsen-Nielsens teoretiske perspektiv spreder livstruende sygdomme en naturlig form for angst og uro omkring sig, hvor det ikke bare handler om dødsangst, men om den konkrete angst for at forsvinde, dvs. frygten for døden. Davidsen-Nielsen pointerer i samme forbindelse betydningen af at forholde sig til sin død, hvor man omformer dødsangsten til en sjælsstyrkende proces. Denne dødsbevidsthed er nøglen til livet (Davidsen-Nielsen 2010). Således er det naturligt, at pt. oplever dødsangst, men samtidig vigtigt, at hun forholder sig til døden og gør sig bevidst om den. 5.2 Mestring af angst At sætte sig stille ned - Monika Ift. første del af problemformuleringen omhandlende patientens mestring af angst, sagde pt.: Jeg sætter mig simpelthen lige så stille ned i min stol, og så tænder jeg for fjernsynet, og så sidder jeg lige så stille og ser fjernsyn. Hvad skal jeg gøre? Her fremgår det, at der er én gennemgående strategi, som pt. gør brug af hver gang, hun bliver angst; hun sætter sig stille ned foran fjernsynet og prøver at forholde sig rolig. Ift. mestring er det jf. Antonovsky vigtigt at have en følelse af håndtérbarhed, hvor man opfatter, at man har ressourcerne til at klare de krav, man stilles over for. En høj håndtérbarhed forudsætter en høj begribelighed, hvor man opfatter indre eller ydre stimuli som kognitivt forståelige. Det er således nødvendigt først at forstå de krav, der stilles til én, hvis man skal kunne føle, at der står tilstrækkelige ressourcer til ens rådighed (Antonovsky 2000). På baggrund af pt.s udsagn kan man antage, at hun har en oplevelse af både begribelighed og håndtérbarhed, da hun i angstprægede situationer præcist ved, hvordan hun skal handle. Hun sætter sig stille ned og ser fjernsyn og ved, at dette hjælper på angsten. Set i lyset af Antonovskys teori er denne grundlæggende tillid til, at tingene nok skal gå, og at man har ressourcerne til at håndtere situationen, i sig selv en relevant ressource. Han påpeger endvidere, at en person med stærk OAS har, allerede inden han handler, mobilise- Side 19 af 50

20 ret ressourcer til at håndtere stressfaktoren. I modsætning hertil er personen med svag OAS tit forvirret og allerede fra begyndelsen tilbøjelig til at give op (ibid.). Ud fra dette kan vi formode, at pt. har en stærk OAS, da hun i situationer med angst altid har ressourcerne til at håndtere og dermed mestre angsten. Til trods for tilliden til, at det at sætte sig ned og tage det stille og roligt altid hjælper, så viste der sig alligevel at være en usikkerhed omkring mestringsstrategien. Det ses i følgende udsagn: Jeg må vente til det går over. Så tænker jeg sommetider, Gud vide om det bliver værre. Her ser vi, at pt. er i tvivl, om det mon er nok altid at anvende denne ene strategi, i og med at hun tænker på, hvad der vil ske, hvis situationen forværres. At holde fast i et bestemt mestringsmønster mindsker ifølge Antonovsky mulighederne for mestring. En person med stærk OAS har typisk et betydeligt forråd af ressourcer til rådighed. Her er spørgsmålet ikke hvilke mestringsstrategier personen anvender, men hvor mange han har i sit repertoire, og hvor fleksibel han er i sin anvendelse af forskellige strategier (ibid.). Dette sætter spørgsmålstegn ved, om pt. i virkeligheden har en stærk OAS, da hun kun har denne ene strategi, nemlig at sætte sig ned og vente til det værste er overstået Tankeafledning - Morid Pt. gav i interviewet udtryk for, at det at sætte sig stille ned og se fjernsyn, også kunne lede tankerne væk fra angsten: Ja, sidde stille og rolig og kigge på fjernsyn, så tankerne kommer en anden vej. Det at se fjernsyn virker altså tankeafledende for pt., og hun kan fokusere på noget andet end på angsten. Jf. Lazarus er der otte mestringsfaktorer. Distancering er en af dem og indebærer bl.a., at man prøver at glemme det, som opstår (Lazarus 2006). Denne mestringsfaktor kan man sige, at pt. i dette tilfælde gør brug af; hun prøver at glemme angsten ved at sætte sig ned og se fjernsyn. Distancering kan være nyttig under visse omstændigheder, fx når man alligevel ikke kan stille noget op og blot må vente (ibid.). Pt. nævnte endvidere, at hun i situationer med angst blot håbede på det bedste. I Lazarus optik kan distancering her være skadelig, da man nogle gange må mobilisere sine ressourcer for at konfrontere en bestemt situation og forsøge at ændre den (ibid.). Således kan distancering være en skadelig strategi for pt., hvis både dyspnøen og angsten bliver værre, og der skal andet til for at forbedre situationen end at aflede tankerne og håbe på det bedste. Side 20 af 50

21 Mestring har ifølge Lazarus to hovedfunktioner, en problemfokuseret og en følelsesfokuseret funktion. Den følelsesfokuserede funktion er rettet mod en regulering af de følelser, som er knyttede til en stresset situation. Her distancerer man sig følelsesmæssigt og prøver fx at undgå at tænke på truslen (ibid.). Ud fra pt.s ovennævnte udtalelse kan vi antage, at hun gør brug af den følelsesfokuserede funktion, idet at hun prøver at undgå at tænke på angsten ved at se fjernsyn og derved distancere sig følelsesmæssigt fra den. I forbindelse med den følelsesfokuserede mestring nævnte pt., at hvis fx hendes datter var hos hende i de situationer, hvor hun oplevede angst, så kunne hun dele sine bekymringer med nogen: Så kunne man tale sammen, så kom man lidt væk fra det, man er bange for, ikke? Pt. giver her udtryk for, at hun gerne ville have haft én at tale med. En anden mestringsfaktor er ifølge Lazarus opsøgning af social støtte, hvor man henvender sig til en anden for at finde ud af mere om situationen og for at spørge ham til råds (ibid.). Pt. har et ønske om at dele sin angst med nogen, men sagde dog også, at hun ikke kontaktede sin datter ved oplevelse af angst. Hvad årsagen til dette er vides ikke, men en tænkelig årsag er, at hun anvender mestringsfaktoren selvkontrol, hvor man forsøger at holde sine følelser skjult og sørger for, at andre ikke finder ud af, hvor slemt det er. Ud fra Lazarus perspektiv ligger der en trussel i tvivlen om, hvad man skal fortælle familie, venner og bekendte om sin situation, og i den sammenhæng er undgåelse og tavshed typiske mestringsstrategier (ibid.) Medicinsk mestring - Morid Når man mestrer ud fra en problemfokuseret funktion, tilegner man sig ifølge Lazarus information om, hvad der må gøres og foretager handlinger, der ændrer den problematiske relation mellem person og miljø (ibid.). Denne funktion kan man også sige, at pt. gør brug af. Hun fortalte nemlig, at hun ved dyspnø bruger de bronkodilaterende inhalatorer, som udvider luftvejene. Ved at gøre brug af dem foretager hun en handling, som kan hindre problematikken - i hendes tilfælde angsten - i at opstå. Dyspnøen var netop ifølge pt. ofte årsagen til hendes angst. Denne strategi kan også siges at komme under mestringsfaktoren planlagt problemløsning, hvor man laver en handlingsplan og følger den. Ud fra Lazarus teori gør pt. altså brug af begge hovedfunktioner i mestring, følelses- og problemfokuseret, som også er almindeligt, da begge er helt centrale for den samlede mestringsbestræbelse (ibid.). Side 21 af 50

22 5.3 At sætte ord på angst - Morid I interviewet kom det frem, at pt. følte sig alene, da både manden og to af hendes børn var døde. Ensomheden fyldte meget hos pt. gennem hele interviewet, og hun nævnte adskillige gange, at det ville være godt med én at dele tingene med, især når hun var angst. Pt. sagde herom: nogle gange, så kan man godt blive bange, og der kommer det der ind igen, bare hvis jeg så havde én at tale med, ikke? Men hvis man så er alene med det, så ligesom, jeg ved ikke, så bliver man mere bange. Her kommer det frem, at ensomheden ligefrem øger angsten hos pt., hvorfor hun gerne ville have haft én at tale med. Ifølge Davidsen-Nielsen hjælper det at sætte ord på angsten, hvorved man får en dybere erkendelse af det, man egentlig frygter. Ved italesættelse opstår der en form for forandringsarbejde, som kan afgifte angsten, hvor man får kontrol over situationen og evt. magter at lægge en plan for handling (Davidsen-Nielsen 2010). Hummelvoll pointerer også betydningen af italesættelse af angst, da han ser det som én ud af tre vigtige forudsætninger for et godt samarbejde med den angste patient. Han skriver, at det opleves rart for patienten at møde mennesker, som er nærværende og som udviser opmærksomhed. Det er derfor vigtigt at invitere til samtale, så patienten er klar over muligheden, og derefter være stille og lytte, være til stede og give hele ens opmærksomhed (Hummelvoll 2006). Da vi i interviewet spurgte pt., om hun nogensinde havde talt med en sygeplejerske om sin angst, svarede hun helt enkelt: Nej. I denne situation ville det være særlig relevant for sygeplejersken at invitere til samtale, når pt. ikke selv tager initiativet til det. Ift. spørgsmålet om ensomhed og mestring peger Antonovsky, ligesom Lazarus, også på konstruktionen af et socialt netværk som en meget effektiv måde at mestre en stressfuld situation på. Med et socialt netværk kan det, der sker i løbet af ens liv gøres forståeligt og meningsfuldt, som er vigtigt for OAS og dermed mestring (Antonovsky 2000). Det at pt. gav udtryk for, at hun ikke havde et stort socialt netværk understreger betydningen af, at sygeplejersken tager initiativ til samtale, samt opfordrer pt. til at tage kontakt til og gøre brug af de personer, hun har omkring sig. 5.4 Sygeplejerskens rolle - Monika Under interviewet kom det som førnævnt frem, at pt. ikke tog kontakt til hverken datter eller sygeplejerske, når angsten meldte sig. På spørgsmålet om, hvorfor pt. ikke havde talt Side 22 af 50

23 med en sygeplejerske om sin angst, svarede hun således: Det ved jeg da ikke, altså jeg ved ikke hvorfor man ikke har sagt det hvorfor skulle det er aldrig faldet mig ind. Denne udtalelse indikerer, at pt. har den opfattelse, at man ikke taler med sygeplejerskerne om sine følelsesmæssige problemer. Pt. svarede endvidere benægtende til spørgsmålet om, hvorvidt en sygeplejerske havde spurgt ind til angsten. I Davidsen-Nielsens teoretiske perspektiv er denne problemstilling almindelig på mange hospitalsafdelinger, hvor personalet pga. usikkerhed overfor patientens følelser hellere giver beroligende medicin end at forsøge at sætte ord på den uro, patienten oplever. Hun påpeger i den forbindelse betydningen af at sætte ord på følelserne, hvor man får skabt en kontakt til patienten med mulighed for vækst af liv, håb, nærvær og mening (Davidsen- Nielsen 2010). Jf. Martinsen forstår man normalt det at være professionel som at have en tilstrækkelig afstand til patienten, ikke at være overinvolveret og være objektiv i sin tale. Derved bliver kommunikationen ofte envejs og ovenfra og ned, hvor mennesket overses og reduceres til et objekt. Ifølge Martinsen selv står det at være professionel ikke i modsætning til at have en følsom kommunikation med patienten eller at kunne lytte til og leve med ham og hans egen forståelse af sin sygdom. At være professionel er derimod at vove at være menneske og være åben for følelser, som gør en tilbageholdende, samtidig med at den anden får lov til at træde frem (Martinsen 2001). Hvorfor sygeplejerskerne ikke har spurgt ind til pt.s angst vides ikke, men for at pt. skal skifte holdning til det at tale med en sygeplejerske om sin angst, er det ud fra Martinsens teori vigtigt, at hun får lov til at træde frem og mærke, at sygeplejersken er åben for hendes følelser. 5.5 Identifikation af angst - Monika Den enkelte har altid noget af det andet menneskes liv i sit blik, og med sit blik også i sin magt. Med den holdning til den anden som mit blik udtrykker, kan jeg bidrage til at den andens verden bliver tung og isoleret. Men med mit blik kan den anden også blive sat fri, vove sig ud af sin egen indespærring og komme ud i relation til andre. (Martinsen 2001, s 11). Som ovenstående citat beskriver det, så er blikket betydningsfuldt. I det har sygeplejersken ligefrem noget af det andet menneskes liv, hvor hun kan bidrage til, at vedkommende enten isolerer sig eller åbner op og bliver sat fri. Spl. nævnte i interviewet tre forskellige måder, hvorpå hun identificerede patienternes angst; disse var i forhold til dyspnø, adfærd og kropssprog. I forhold til dyspnøen sagde Side 23 af 50

24 spl. således: Jamen, nogle giver selvfølgelig selv udtryk for, at... det vil jo oftest være jeg føler ikke, jeg kan få vejret. Her er det patienterne selv, der træder frem og tager initiativ til at give udtryk for sin angst. I forhold til adfærden sagde spl.: Man kan godt mærke, at nogle af dem bliver... og det kan man godt forstå, meget opmærksomhedssøgende og meget opmærksomhedskrævende, fordi at de har brug for, at vi er tæt på. I samme forbindelse sagde spl. om patienternes kropssprog: Der er også noget kropssprog, altså... Det kan man se, det lyser langt ud af dem, synes jeg, de fleste. Uden at komme nærmere ind på, hvordan spl. kan se, at patienterne bliver opmærksomhedssøgende og krævende, og hvordan hun kan se det på deres kropssprog, så indikerer de sidste tre udtalelser, at spl. bruger sit blik, sine sanser, og kan se eller mærke, når patienterne oplever angst. I Martinsens teoretiske perspektiv er det vigtigt, at patienten får initiativet, at han får lov til at træde frem i sin lidelse og med sin lidelse. Det gøres ved at sygeplejersken sætter sin faglighed i sansningens tjeneste, hvor hun ser det lidende menneske, som beder om hendes opmærksomhed, medfølelse, tilstedeværelse og handlekraft (Martinsen 2001). Ved at beskrive de angste patienter som opmærksomhedssøgende og krævende, samt at deres kropssprog udstråler angst, kan man ud fra Martinsens ord sige, at spl. ser det lidende menneske i patienterne og giver dem lov til at træde frem. Ift. at bruge sit blik skriver Martinsen ud fra den bibelske fortælling om den barmhjertige samaritaner, som ifølge hende ligger til grund for al sygepleje. Fortællingen viser, hvor afhængige vi er af andre mennesker i livets sårbare og udsatte stunder (Martinsen 2001), nøjagtig som spl. beskrev patienterne. Fortællingen viser endvidere, hvordan mennesker, som er fremmede for hinanden, mødes i nærhed, i tid og rum. Her ser samaritaneren med hjertets øje og med hele kroppen, som er åben, modtagende og vendt mod den anden. Ifølge Martinsen er dette sygepleje (ibid.). Ud fra hendes teori kan vi således antage, at spl. ser med hjertets øje og hele kroppen, i og med at hun både lytter til patienterne, når de giver udtryk for at være angste, mærker det på dem, når de bliver opmærksomhedssøgende, og ser det med øjnene på deres kropssprog. Selv om spl. ser med hjertets øje, kan det være svært for hende at identificere angst, især hvis patienterne ikke selv siger til som i pt.s tilfælde. I den forbindelse skriver Martinsen om den sansende identifikation og om øjet, som gør en forskel. Det er dét øje, der hele tiden ser noget mere og noget andet (Martinsen 2001). Det understreger betydningen af, at Side 24 af 50

25 spl. ikke altid stiller sig tilfreds med det, hun ser, men at hun i stedet søger efter noget mere og andet, der kunne være af betydning, fx en skjult angst. 5.6 Handlinger for at hjælpe patienten med at mestre angst - Morid Spl. nævnte forskellige måder, hvorpå hun sædvanligvis handlede ift. patienternes angst. De første var af naturvidenskabelig karakter:...tænk, så kan jeg måle en iltmætning, det kan give ro på, oplever jeg tit, hvis den er god (griner)... og Jo, selvfølgelig kan vi så give dem maske, og vi kan behandle med nogle ting, der kan gøre, at den ikke er så meget i udbrud.... Ud over disse to handlinger at måle iltmætning og give maske på, var der også den beroligende medicin, som spl. gjorde brug af:...nogle gange, så er det svært at... berolige, fordi... hvad skal man berolige med? Dine lunger er ødelagte... Der er ikke noget, man rigtig kan... sige, og så kan vi give noget beroligende medicin, ikke? Altså, det kan også godt hjælpe lidt... ja.... Dette udsagn giver en fornemmelse af håbløshed, hvor spl. nogle gange står hjælpesløs ved tanken om, at sygdommen er irreversibel. Som en sidste udvej forsøger hun at give beroligende medicin. Den sidste måde, hvorpå spl. handlede i forsøget at afhjælpe patienternes angst, var af psykisk karakter: Altså jeg tror, at det man kan gøre mest med dem, det er at tale med dem om det... og Jeg tror ikke, man kan fjerne angsten, altså så er det et spørgsmål om at gå ind og... holde lidt i hånden, tale lidt med dem, prøve at berolige.... Spl. nævner her, at hun prøver at berolige patienterne ved at tale med dem om angsten og holde dem i hånden. Hummelvoll nævner fornemmelsen af tryghed som et meget vigtigt aspekt for angstplagede mennesker. At skabe et trygt miljø omkring patienten er med til at danne et fundament, som patienten kan stå på, når han skal arbejde med sit problem. Her er sygeplejerskens opgave at skabe ro, som vil kunne føre til, at patienten begynder at tvivle på, om situationen virkelig er så kaotisk, som den føles (Hummelvoll 2006). Det bekræfter spl. i, at hun gør det rigtige i at tage sig tid til at sætte sig ned og holde patienterne i hånden. På den måde viser hun dem også, at hun er til stede og til rådighed. Patienterne får da lov til at træde frem i og med deres lidelse. Martinsen understøtter betydningen af den psykiske støtte, når hun siger, at naturvidenskaben ikke løser nogen eksistentielle problemer. I hendes optik er man ved at fokusere på videnskaben og teknologien i risiko for at glemme det væsentligste ved at være menneske, nemlig at det også har en integritet og sårbarhed. Ifølge Mar- Side 25 af 50