KonjunkturNYT - uge 52-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KonjunkturNYT - uge 52-2"

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge -. december 1 9. januar 1 Danmark Fremgang i BNP i 3. kvartal 1 Lille fald i bruttoledigheden i november Stilstand i industriproduktionen, men på et højere niveau end i 13 Vareeksporten aftog, mens tjenesteeksporten steg i november Varehandlen trak overskuddet på betalingsbalancen ned i november Stort set uændret forbrugertillid i december Uændret bilsalg i december Fald i konjunkturbarometrene undtagen for serviceerhverv Prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder faldt i oktober Fortsat stigning i detailomsætningen i november Stigning i dankortomsætningen i december Fortsat små tegn på øget kreditgivning Lempelser af virksomhedernes kreditvilkår Dansk inflation en anelse lavere end euroområdets i november Fald i antallet af konkurser i december Færre tvangsauktioner i 1 trods stigning i december Danske Bank: Dansk økonomi er på rette vej Internationalt USA: Fald i boligsalget og stigning i boligpriser Euroområdet: Omtrent uændret ledighed og udlån til private, deflation og fremgang i detailsalget og forbrugertilliden Tyskland: Fald i ledigheden, omtrent uændret industriproduktion og fremgang i detailsalget Storbritannien: Omtrent uændret industriproduktion og fald i erhvervstilliden Sverige: Fald i industriproduktionen og stigning i erhvervstilliden Japan: Fald i industriproduktionen og fald i inflationen Kina: Lille tilbagegang i erhvervstilliden Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den danske krone er svækket Fald i olieprisen målt i USD Det danske, japanske og europæiske aktiekursindeks er svækket, mens det amerikanske og britiske er styrket Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i BNP i 3. kvartal 1 De reviderede (men stadig foreløbige) nationalregnskabstal for 3. kvartal 1 viste en stigning i BNP på, pct., jf. tabel 1.1. Det er en marginal nedjustering i forhold til den første offentliggørelse, hvor væksten blev opgjort til, pct. Der har nu været en lille fremgang i BNP fem kvartaler i træk, og i kvartal 1 lå BNP,9 pct. højere end i samme periode sidste år. I forhold til den første offentliggørelse er især væksten i privatforbruget oprevideret med,7 pct.-point, så der nu var en lille stigning i kvartalet. Omvendt er de faste bruttoinvesteringer, hovedsageligt erhvervsinvesteringerne, nedrevideret. Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab Kvt./kvt. År-til-dato 1) År/år 1) 1. kvt.. kvt. 3. kvt. 1.-3kvt. 3. kvt. ØR Realvækst i pct BNP,,1, (,),9,9,7 BVT, -,, (,),9,8 1, Privat forbrug (inkl. NPISH),,,1 (-,6) -,1,3,1 Offentligt forbrug,,,1 (,1) 1,1,6,9 Faste bruttoinvesteringer, 1, -,3 (1,) 1,8,1, - Boliginvesteringer 1,3-1,1, (,3) 6,8,, - Erhvervsinvesteringer 3,, -,8 (1,6) 1,1 -,8, - Offentlige investeringer,,8,7 (,7) -,9 -,1 3,1 Lagerinvesteringer, pct. af BNP,, -,1 (-,1),1,,1 Indenlandsk anvendelse i alt,8,9 -,1 (-,),8,8,9 Eksport 1, -1,,1 (-,) 3, 1,, Import 3,7 -,6, (-,3) 3,8 1,,6 Samlet efterspørgsel 1,, -,1 (-,) 1,8 1, 1, Ændring i 1. personer Beskæftigelse 7 (-1) privat 7 1 (1) 1 - offentlig forvaltning og service (-) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tallene i parentes er fra første offentliggørelse.1) 3. kvt./3.kvt.-vækstraten og år til dato vækstraten er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Væksten i BNP i 3. kvartal sker på baggrund af fremgang inden for en række serviceerhverv samt landbrug og råstofudvinding. Det er fortsat i den private sektor, at væksten er kraftigst, jf. figur 1.1. I hele økonomien (BNP) var der en vækst på,9 pct. i kvartal 1 sammenlignet med den samme periode sidste år. I den private sektor ekskl. råstofudvinding i Nordsøen var bruttoværditilvæksten (BVT) 1,3 pct. højere sammenlignet med de første tre kvartaler sidste år. Det har været med til at trække en fremgang i den private beskæftigelse, der ligesom BNP er steget de seneste fem kvartaler, jf. figur 1.. Den private beskæftigelse steg også i 3. kvartal, men stigningen var relativt beskeden på ca.. personer. Der var et lille fald i den offentlige beskæftigelse i kvartalet, så beskæftigelsen samlet set var omtrent uændret. Den private beskæftigelse er steget med 7. personer siden.

3 kvartal 13, mens fremgangen i den samlede beskæftigelse har været på. personer. Figur 1.1 BNP og privat BVT ekskl. råstof Figur 1. Vækst i privat beskæftigelse Indeks (9K=) 11 Indeks (9K=) personer 1. personer K 13K1 13K 13K3 13K 1K1 1K 1K3 - BNP Privat BVT ekskl. råstof Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den indenlandske efterspørgsel faldt svagt i 3. kvartal på baggrund af et fald i investeringerne, herunder især erhvervsinvesteringerne, som kun til dels blev modsvaret af en lille stigning både det private og offentlige forbrug. Privatforbruget har overordnet set ligget stille det seneste år, og sammenlignet med kvartal 13 er der sket et lille fald i det private forbrug på,1 pct. Det skal i høj grad ses i sammenhæng med et fald i husholdningernes energiforbrug, og ses der bort herfra, er husholdningernes forbrug steget med 1,3 pct. i de første tre kvartaler af i år sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er det offentlige forbrug og bruttoinvesteringerne steget med henholdsvis 1,1 og 1,8 pct. Eksporten steg med,1 pct. i 3. kvartal på baggrund af en stigning i tjenesteeksporten, men et fald i vareeksporten. Ved denne offentliggørelse er væksten i eksporten oprevideret lidt i alle tre kvartaler af 1, så eksporten er nu vokset med 3, pct. i kvartal 1 sammenlignet med samme periode sidste år. Importen steg også i 3. kvartal, hvilket dækker en stigning i tjenesteeksporten men et fald i vareimporten. Ligesom eksporten er også importen blevet revideret opad, så den samlet set er steget med 3,8 pct. i kvartal i forhold til året forinden. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. 3

4 Lille fald i bruttoledigheden i november Bruttoledigheden faldt i november med 8 personer i forhold til måneden forinden. Dermed var der ca ledige i november. Udviklingen dækker over et fald i antallet af ledige dagpengemodtagere på 8 personer, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere var uændret. Ledighedsprocenten var uændret på, pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 1, jf. figur 1.3. Den samlede bruttoledighed er reduceret med ca. 18. personer i de sidste 1 måneder, hvilket særligt skyldes kraftige fald i starten af 1, hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft. AKU-ledigheden, som ikke er påvirket af tekniske forhold relateret til kontanthjælpsreformen, har vist samme tendens med et fald på 7. personer fra. kvartal 13 til 3. kvartal 1. Igennem 1 er der kommet færre ledige i alle aldersgrupper, bortset fra aldersgruppen 6 år og opefter, jf. figur 1.. Den faldende ledighed tegner sammen med fremgang i beskæftigelsen et billede af, at arbejdsmarkedet er i bedring. I Økonomisk Redegørelse, december 1, er det lagt til grund, at den stigende tendens i beskæftigelsen og den faldende tendens i ledigheden vil fortsætte året ud og gennem 1 og 16. Figur 1.3 Bruttoledighed Figur 1. Bruttoledighed blandt aldersgrupper 1. personer 1. personer Pct. af arbejdsstyrken 1 Pct. af arbejdsstyrken år -9 år 3-39 år Danmarks Statistik Skøn ØR december 1-9 år -9 år 6 år og over Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af 1, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Stilstand i industriproduktionen, men på et højere niveau end i 13 Industriproduktionen (faste priser) faldt med, pct. i november efter en stigning på, pct. i oktober, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I tremåneders perioden september-november faldt industriproduktionen med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Der er betydelige månedlige udsving, men overordnet set har industriproduktionen ligget nogenlunde fladt siden foråret 1, jf. figur 1.. Niveauet for de første 11 måneder af 1 var dog fortsat 1,6 pct. højere sammenlignet med samme periode året forinden. Den afdæmpede udvikling i industriproduktionen det seneste halve år hænger blandt andet sammen med et fald i produktionen inden for medicinalindustrien. Ses der bort fra medicinalindustri, steg industriproduktionen med 1, pct. i september-november på baggrund af fremgang inden for investeringsgodeindustrien, fx maskiner (dog ikke vindmøller), og mellemproduktindustrien, fx kemisk industri og olieraffinaderier. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler) steg med,3 pct. i september-november i forhold til de forudgående tre måneder. Det dækker over fremgang på eksportmarkedet, men stilstand på hjemmemarkedet. Overordnet set har omsætningen, målt i løbende priser, udviklet sig svagt i 1, hvilket skal ses i sammenhæng med en generel beskeden prisudvikling, jf. figur 1.6. Figur 1. Industriproduktion (3 mdr. glidende gnst.) Figur 1.6 Industriomsætning (3 mdr. glidende gnst.) Indeks (1=) Indeks (1=) 1 1 Indeks (1=) Indeks (1=) I alt Ekskl. medicinalindustri Anm. Omsætningen i figur 1.6 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Vareeksporten aftog, mens tjenesteeksporten steg i november I november faldt eksporten af varer 1 (værdier, sæsonkorrigeret) med ¼ pct. Det skal blandt andet ses i lyset af den faldende oliepris, som har medvirket til at trykke værdien af energieksporten ned. Eksporten ekskl. energi faldt med godt pct., jf. figur 1.7. Det var fortrinsvis trukket af forarbejdede varer samt kemikalier og kemiske produkter en udvikling som dog skal ses i lyset af, at eksporten heraf var stor i oktober. Generelt har der været beskeden fremgang i vareeksporten (ekskl. energi) i september-november sammenlignet med de foregående tre måneder. I denne periode er eksporten steget med knap ¾ pct. Ser man på årets elleve første måneder, er vareeksporten (ekskl. energi) steget med ½ pct. sammenlignet med samme periode i 13, mens den samlede vareeksport (inkl. energi) har været uændret. Det er således et kraftigt fald i eksporten af energi, der er den primære årsag til, at den samlede vareeksport i nationalregnskabet har været træg hidtil i 1. Siden seneste offentliggørelse er vareeksporten for januaroktober opjusteret med knap ½ mia. kr. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) steg ¼ pct. i november, mens importen faldt med pct. efter en tilsvarende stigning i oktober. Fra septembernovember er tjenesteeksporten steget med 3 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, jf. figur 1.8. I løbet af årets elleve første måneder er tjenesteeksporten steget med knap 1¾ pct. sammenlignet med samme periode i 13. Figur 1.7 Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og fly) Figur 1.8 Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Eksport Import Eksport Import Anm.: Alle serier er sæsonkorrigeret. I figur 1.8 er benyttet egen sæsonkorrektion og 3 mdr. glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 1 Al udenrigshandel med varer omtalt i notitsen er ekskl. skibe og fly mv. 6

7 Varehandlen trak overskuddet på betalingsbalancen ned i november For november viser den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på 11¼ mia. kr., jf. figur 1.9. Det indebærer et fald på 1½ mia. kr. fra oktober, hvilket dækker over et mindre overskud på varehandlen samt løn- og formueindkomsten. Tjenestebalancen forbedredes til gengæld i november. For året til dato er overskuddet på betalingsbalancen 113½ mia. kr., hvilket er knap 13 mia. kr. lavere end samme periode sidste år, jf. figur 1.1. Det er især et lavere overskud på varebalancen, der trækker overskuddet ned. Faldet i overskuddet på varebalancen skyldes, at vareimporten er steget mere end vareeksporten. Den træge udvikling i vareeksporten for året til dato er i høj grad et resultat af, at energieksporten har ligget lavt på det seneste som følge af dykket i olieprisen. Desuden har der været et mindre fald i overskuddet på løn- og formueindkomsten, hvilket skal ses i lyset af, at denne post ligger meget højt i et historisk perspektiv. I forhold til sidste opgørelse er overskuddet for januar-oktober 1 nedjusteret med 1,6 mia. kr. Figur 1.9 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.1 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Mia. kr. Mia. kr År til dato Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 7

8 Stort set uændret forbrugertillid i december Den samlede forbrugertillidsindikator faldt marginalt fra 6,3 i november til 6, i december, jf. figur Forbrugertillidsindikatoren var stigende i løbet af foråret og sommeren og nåede i august op på det højeste niveau siden starten af 7. Efterfølgende er forbrugertilliden faldet noget tilbage, men er fortsat over det historiske gennemsnit. Forbrugertilliden er i december trukket ned af en mindre positiv vurdering af såvel Danmarks som familiernes økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, samt af at familierne i større omfang vurderer, at det bedst kan betale sig at vente med at anskaffe større forbrugsgoder. Indikatoren for familiens økonomiske situation i dag steg forholdsvis kraftigt i december og er på det højeste niveau siden midten af 8. Den forbedrede vurdering af den aktuelle økonomi kan hænge sammen med de kraftigt faldende priser på benzin, der har øget mange familiers købekraft de seneste måneder. Der er stadig et lille flertal blandt de adspurgte forbrugere, der forventer, at ledigheden er lavere om et år. Dette flertal er dog skrumpet noget ind, siden det nåede det højeste niveau siden slutningen af 199 erne i juni, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Forbrugertillidsindikatoren Figur 1.1 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur 1.1 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 Uændret bilsalg i december Det samlede antal nyregistrerede personbiler i december er ca. 1.6, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er,3 pct. højere end bilsalget i november. Det dækker over en stigning i salget til husholdningerne på 6,8 pct. og et fald i salget til erhverv på 7, pct. I løbet af 1 steg antallet af nyregistrerede personbiler til det højeste niveau nogensinde. Det dækkede dog over en stor ændring i sammensætningen af salget. Der var et fald i salget til husholdninger på 9., mens salget til erhverv steg med Udviklingen er påvirket af, at husholdningerne i højere grad vælger at lease deres biler frem for at købe dem. Omfanget af privatleasing steg med godt 7. i 1, og den samlede tilgang af biler til husholdningerne faldt således kun med. fra 13 til 1, jf. figur 1.1. Ved opgørelsen af det private forbrug i nationalregnskabet tæller privatleasing med som investeringer i erhverv og ikke privatforbrug, mens de løbende betalinger af leasingydelserne er privat forbrug. Den stigende anvendelse af privatleasing vurderes således at reducere det private forbrug som opgjort i nationalregnskabet med omkring,1 pct.-point i 1. Figur 1.13 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Figur 1.1 Det årlige bilsalg til husholdninger og erhverv 1. biler 1. biler 1. biler 1. biler Husholdningerne Erhvervene I alt Privatleasing Erhvervsleasing Erhvervskøb Køb hos husholdninger Anm.: Det stiplede område i figur 1.1 er privatleasing, hvor bilerne bruges af husholdningerne, men købes af erhverv. Kilde: Danmarks Statistik. 9

10 Fald i konjunkturbarometrene undtagen for serviceerhverv Konjunkturbarometret for industrien faldt til indeks -19 i december fra -1 i november, jf. figur 1.1. Konjunkturbarometret er dykket kraftigt siden starten af 1, hvilket især hænger sammen med stigende færdigvarelagre og markant faldende ordrebeholdning. Ordrebeholdningen har rettet sig lidt på det seneste, mens færdigvarelagrene i stadig stigende grad vurderes at være for store. Samtidig dykkede forventningerne til den fremtidige produktion ned under nul i december for kun anden gang i 1. Industrien er i høj grad eksportorienteret, og faldet i konjunkturbarometret skal derfor ses i sammenhæng med en vis afdæmpning på de danske eksportmarkeder. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg faldt lidt fra indeks -1 i november til indeks -1 i december, hovedsageligt på baggrund af en svækket ordrebeholdning, jf. figur 1.1. Forventningerne til den fremtidige omsætning ligger derimod fortsat stabilt på et relativt højt (og positivt) niveau. For serviceerhvervene var det sammensatte konjunkturbarometer uændret på indeks i december, jf. figur Indikatoren har generelt ligget stabilt på et relativt højt niveau i løbet af 1. Serviceerhvervenes forventninger til den fremtidige omsætning faldt lidt i december, men ligger fortsat over nul (egen sæsonkorrektion). Detailhandelens konjunkturbarometer (ikke sæsonkorrigeret) var fortsat positiv i december, men faldt fra indeks 8 til indeks 6, jf. figur Der er fortsat positive forventninger til den fremtidige omsætning, men en stigende lagerbeholdning trækker indikatoren lidt ned. Indikatoren er omtrent på niveau med vurderingen et år tidligere. Figur 1.1 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1.16 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik. 1

11 Prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder faldt i oktober Fra september til oktober faldt prisen på enfamiliehuse med 1,8 pct. (ikkesæsonkorrigeret), jf. figur Der har imidlertid været en opadgående tendens siden udgangen af 13, hvilket også bekræftes af de sæsonkorrigerede tal for 3. kvartal, som viste en stigning på,7 pct. Sammenlignes perioden januar-oktober med samme periode sidste år, er prisen steget med 3, pct. For 1 som helhed ventes prisen på enfamiliehuse at stige med 3 pct. ifølge Økonomisk Redegørelse, december 1. Prisen på ejerlejligheder faldt med 1,1 pct. fra september til oktober (ikkesæsonkorrigeret), jf. figur Prisen på ejerlejligheder har dog generelt været i fremgang siden starten af 1, og sammenlignes perioden januar-oktober med samme periode sidste år, er prisen steget med 8, pct. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 6 til oktober 1 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. Udsving i månedsserien skal derfor tolkes med varsomhed, mens den sæsonkorrigerede kvartalsserie i højere grad viser tendensen i prisen på enfamiliehuse, jf. figur Figur 1.17 Boligpriser Figur 1.18 Prisen på enfamiliehuse Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Månedstal Kvartalstal, sæsonkorrigeret Anm.: Figur 1.17 er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 11

12 Fortsat stigning i detailomsætningen i november Mængdeindekset for detailomsætningen (korrigeret for normale sæsonudsving) steg fra oktober til november med,8 pct., jf. figur Stigningen i november kom efter en stort set tilsvarende stigning i oktober. Sammenlignes de seneste tre måneder (september-november) med de foregående tre måneder, steg detailsalget med ca.,6 pct. Stigningen i detailsalget fra oktober til november er drevet af en stigning i salget af beklædning mv. på,8 pct. og andre forbrugsvarer på 1, pct. Detailsalget af fødevarer og andre dagligvarer var omtrent uændret, jf. figur 1.. Stigningen i detailsalget i de sidste måneder kommer efter, at detailsalget har været stort set uændret hen over sommeren. Stigningen kan skyldes en øget julehandel, eller at julehandlen i et vist omfang blev rykket frem fra december til november. Det er dog også muligt, at detailhandlen er blevet stimuleret af de faldende priser på benzin og olie kombineret med meget varme temperaturer gennem året, hvilket har reduceret udgifterne til opvarmning. Figur 1.19 Mængdeindeks for detailomsætning Figur 1. Detailomsætningens underkomponenter Indeks (6=) Indeks (6=) Kilde: Danmarks Statistik. Indeks (6=) Indeks (6=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer

13 Stigning i dankortomsætningen i december Dankortomsætningen steg 1¼ pct. i december, når der tages højde for de almindelige sæsonudsving. Priserne var stort set uændrede fra november til december så den reale stigning i dankortomsætningen var ligeledes 1¼ pct. Der har været en forholdsvis kraftig stigning i dankortomsætningen mod slutningen af året, og væksten i dankortomsætningen fra 3. til. kvartal var ca. ¼ pct., jf. figur 1.1. For hele 1 var der en realvækst i dankortomsætningen på pct. En vækst i den størrelse vil normalt indikere en pæn fremgang i det private forbrug i nationalregnskabet, men i 1 ser det ikke umiddelbart ud til at have været tilfældet. Det skyldes blandt andet, at en del af det private forbrug ikke betales med dankort, hvilket i vid udstrækning gælder udgifter til opvarmning af bolig. Det varme vejr i 1 har reduceret forbruget af varme, hvilket mindsker det private forbrug i nationalregnskabet. Derudover er der en tendens til, at betalinger med dankort løbende er blevet mere udbredt, hvilket medfører, at dankortomsætningen vokser hurtigere end det samlede forbrug, jf. figur 1.. Aktuelt vurderes overvurderingen at være lidt større end normalt, da nye mobile betalingsformer som MobilePay og Swipp vinder frem. Transaktioner med disse betalingsformer er ofte overførsler mellem privatpersoner, der ikke er knyttet til egentligt køb af varer eller tjenester. Det vurderes under betydelig usikkerhed, at udbredelsen af MobilePay skønsmæssigt kan have bidraget med omkring 1 pct.-point til væksten i dankortomsætningen i 1. Figur 1.1 Dankortomsætning, tremåneders glidende gennemsnit (sk) Figur 1. Årlig stigning i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Indeks (7M1=) Indeks (7M1=) Pct. Pct Nationalregnskabet Dankortomsætningen Anm.: I figur 1. er det private forbrug i nationalregnskabet inklusive forbruget i NPISH. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 13

14 Fortsat små tegn på øget kreditgivning Det samlede udlån fra den konsoliderede MFI-sektor, der består af penge- og realkreditinstitutterne, til erhverv er steget svagt siden medio 1, jf. figur 1.3. Realkreditinstitutterne forøger overordnet set fortsat deres udlån til erhverv, sådan som det har været tilfældet gennem en årrække. Samtidig har der i løbet af andet halvår 1 været små tegn på, at også pengeinstitutterne har forøget deres udlån til erhverv oven på en række år, hvor de løbende har nedbragt deres udlån. Udviklingen stemmer meget godt over ens med Nationalbankens udlånsundersøgelse for. kvartal 1, hvor både penge- og realkreditinstitutterne giver udtryk for at have lempet kreditvilkårene på erhvervsudlån. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til husholdninger er ligeledes steget svagt siden medio 1. Det dækker over, at pengeinstitutternes udlån er stort set uændret, mens udlånet fra realkreditinstitutterne, som står for hovedparten af det samlede udlån til husholdningerne, er steget en smule. Stigningen i realkreditinstitutternes udlån til husholdninger er primært sket i lån med fast rente, jf. figur 1.. Figur 1.3 Indeks over nominelle beholdninger Den konsoliderede MFI-sektor Figur 1. Indeks over nominelle beholdninger Udlån fra realkreditinstitutter til husholdninger Indeks (13M9=) Indeks (13M9=) Indeks (13M9=) Indeks (13M9=) dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep Erhverv Husholdninger I alt Fast forrentet Variabelt forrentet Anm.: Indeks over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne som følger af faktiske transaktioner. Bevægelser i indekset giver et bedre billede af bevægelser i ud- og indlån på baggrund af aktive beslutninger, hvor valutakursændringer, tab, lånoverførsler til enheder uden for MFI-sektoren mv. ikke indgår. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1

15 Lempelser af virksomhedernes kreditvilkår Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse viser, at penge- og realkreditinstitutternes lempede deres kreditvilkår for erhverv i. kvartal 1, mens de for husholdningerne var omtrent uændrede, jf. figur 1.. Det er særligt realkreditinstitutterne, der har lempet deres kreditvilkår for erhverv, om end pengeinstitutterne også giver udtryk for at have lempet deres vilkår en smule. Lempelserne er især sket i form af lavere priser, selvom der også er blevet lempet lidt på kravene til sikkerhedsstillelse. Lempelserne begrundes altovervejende med en stigning i konkurrencen om kunderne. Andelen af nedskrivninger og tab på udlån til både husholdninger og erhverv er samlet set steget i. kvartal. Det sker efter et par år, hvor andelen ellers er faldet. På erhvervsudlån er det særligt realkreditinstitutterne, der har oplevet en stigning, mens det på udlån til husholdninger er både realkreditinstitutterne og de store pengeinstitutter, der melder om stigninger. Stigningerne skal muligvis ses i sammenhæng med den undersøgelse af kvaliteten af de største danske kreditinstitutters aktiver, som Finanstilsynet præsenterede ultimo oktober. Institutterne forventer da også, at andelen af nedskrivninger og tab vil falde igen i 1. kvartal 1. Efterspørgslen efter lån udviklede sig blandet i. kvartal. Således var der en bredt funderet stigning i husholdningernes efterspørgsel fra både nye og eksisterende kunder, jf. figur 1.6. Omvendt var virksomhedernes efterspørgsel overordnet set uændret. Figur 1. Ændring i kreditvilkår Figur 1.6 Ændring i efterspørgsel efter lån husholdninger Nettotal Nettotal Lempelse af kreditpolitik Stramning af kreditpolitik Nettotal Nettotal Stigende efterspørgsel Faldende efterspørgsel Erhverv Husholdninger Eksisterende kunder Nye kunder Anm.: Udlånsundersøgelsen er en rundspørge blandt danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålene har fem svarmuligheder: - (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), + (lempet/steget en del). Kilde: Danmarks Nationalbank. 1

16 Dansk inflation en anelse lavere end euroområdets i november Inflationen i både Danmark og euroområdet (målt ved HICP-indekset ) faldt en anelse i november. I Danmark udgjorde den, pct., hvilket er,1 pct.-point lavere end i euroområdet. Inflationen herhjemme og i euroområdet ligger således fortsat meget tæt, hvilket også har været det overordnede billede de seneste måneder, jf. figur 1.7. Både i Danmark og euroområdet er det tjenesterne, der trækker inflationen. I Danmark har varepriserne således bidraget negativt til inflationen siden juni 13, mens dette har gjort sig gældende siden juni 1 i euroområdet. Den danske kerneinflation, der måler inflationen renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer, var uændret på,3 pct. i november, jf. figur 1.8. Det er, pct.-point lavere end i euroområdet, hvor kerneinflationen også var uændret i november. Forskellen kommer af en lavere dansk inflation på varer, herunder blandt andet lavere inflation på tøj. Figur 1.7 Forbrugerprisinflation (HICP) Figur 1.8 Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Euroområdet Danmark Eurooområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). 16

17 Fald i antallet af konkurser i december Antallet af erklærede konkurser faldt til 31 i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Faldet kommer oven på tre måneders stigninger fra september til november. Faldet i konkurser i december afspejler især et fald inden for handel og bygge og anlæg. Antallet af konkurser fra oktober til december er uændret fra perioden fra september til november. Antallet af konkurser de seneste tre måneder ligger en smule under niveauet for samme periode sidste år. Der har været en generelt faldende tendens i konkurser siden slutningen af 1, jf. figur 1.3. Antallet af personer berørt af konkurser er i december faldet til 73 personer. Det tre måneders glidende gennemsnit for december er dermed omkring 9 personer, jf. figur 1.9. Der er fortsat tale om et forholdsvist begrænset antal, hvilket afspejler, at næsten tre fjerdedele af konkurserne er i virksomheder uden ansatte. Figur 1.9 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.3 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret Antal Antal Antal Antal Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 17

18 Færre tvangsauktioner i 1 trods stigning i december Antallet af bekendtgjorde tvangsauktioner steg til 38 i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Antallet af tvangsauktioner har dog udvist en faldende tendens siden starten af 1 og er nu på samme niveau som i sommeren 9. Sammenlignes. kvartal 1 med samme periode sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet med 1 pct. Det færre antal tvangsauktioner er bredt funderet geografisk. Der har således været fald i samtlige regioner i løbet af det seneste år. Det største fald har været i Region Hovedstaden, hvor antallet af tvangsauktioner i 1 er faldet med 8 pct. i forhold til 13. Mindste fald har været i Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvor antallet begge steder faldt med 18 pct. Det samlede antal tvangsauktioner i 1 var 3.1, hvilket er pct. lavere end i 13, jf. figur 1.3. Til sammenligning blev det højeste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 observeret i 199, hvor antallet var.31, mens det laveste var i 6 med 1.8. Figur 1.31 Bekendtgjorte tvangsauktioner, månedligt Figur 1.3 Bekendtgjorte tvangsauktioner, årligt Antal Antal Antal Antal Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Anm: Antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 18

19 Danske Bank: Dansk økonomi er på rette vej Danske Bank har offentliggjort en ny prognose for dansk økonomi, hvori der skønnes en BNP-vækst på 1,6 pct. og, pct. i hhv. 1 og 16, jf. tabel 1.. Det er første gang banken skønner for 16. I forhold til bankens prognose fra oktober er væksten opjusteret med,3 pct.-point i 1. Opjusteringen er en konsekvens af den lave oliepris, der isoleret set vurderes at øge væksten med,3-, pct.-point i år og næste år. Bankens vækstskøn ligger på linje med de skøn, der er offentliggjort i december i Økonomisk Redegørelse. Banken hæfter sig ved, at selvom væksten i 1 ikke var høj, så har der været positiv vækst i fem kvartaler i træk. Banken forventer, at væksten vil styrkes over de kommende år, især understøttet af den lave oliepris. Det er primært privatforbruget og eksporten, der vil drive væksten i de kommende år. Privatforbruget stimuleres af reallønsfremgang, blandt andet på grund af den lave oliepris, og fremgang på boligmarkedet. Banken forventer, at privatforbruget ikke vil vokse hurtigere end indkomsten. Det afspejler blandt andet, at der ikke vil ske en fornyet låntagning, som ellers er det normale, når man kommer ud af en økonomisk krise. Det skyldes ifølge banken, at gælden fortsat er høj i forhold til boligpriserne. Banken vurderer, at den offentlige sektors saldo vil holde sig under, pct. af BNP i 1 og 16, dvs. med god margin til EU-reglerne (3 pct.). Den isolerede provenueffekt fra den lavere oliepris ligger ifølge banken på -7 mia. kr. svarende til,-, pct. af BNP. Tabel 1. Seneste vækstskøn 1 16 ØR DB ØR DB Realvækst, pct. BNP 1, 1,6,, Privat forbrug 1, 1,9 1,6, Offentligt forbrug 1,,9,1,6 Offentlige investeringer,6, -, -1,3 Boliginvesteringer,,, 3,6 Erhvervsinvesteringer 3, 3, 6,8,9 Lagerinvesteringer, -,1,,1 Eksport,,3,7, Import,8,9,3,6 Pct. af BNP Betalingsbalance 6,9 6, 6,7,9 Offentlig saldo -, -, -,6 -, 1. personer Beskæftigelsen.786,.776,9.811,.793, Bruttoledighed 13, 19, 13, 13,7 Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 1 og Danske Bank, Research Danmark, januar1. 19

20 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Boligsalget faldt i november med,7 pct. i forhold til måneden forinden. Størstedelen af faldet skyldes et fald i salget af eksisterende boliger, jf. figur.1. Faldet i salget af eksisterende boliger efterfølger en generel stigning siden marts. Salget af nye boliger har ligget omkring det samme niveau det seneste par år. Boligpriserne steg fra september til oktober med,8 pct. ifølge Case-Shiller-indekset, der måler boligprisudviklingen i de største amerikanske byer, jf. figur.. Ligeledes steg priserne målt ved FHFA-indekset, som måler udviklingen i hele landet. Priserne var stigende gennem 1 og 13, mens priserne i 1 har været omtrent uændrede ifølge Case-Shiller-indekset og fortsat stigende ifølge FHFA-indekset. De amerikanske boligpriser understøttes fortsat af den lempelige pengepolitik og fremgangen på arbejdsmarkedet. Figur.1 Boligsalg, USA Figur. Boligpriser, USA 1. boliger 1. boliger Indeks (7M1=) 11 Indeks (7M1=) Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h.akse) FHFA Case-Shiller C Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed var på 11, pct. af arbejdsstyrken i november og har været omtrent uændret siden juli, jf. figur.3. I samme periode har ledigheden også været nogenlunde uændret i Frankrig, stigende i Italien, mens den er faldet betydeligt i Spanien og svagt i Tyskland. Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, var i december på -, pct., jf. figur.. Der er således deflation i euroområdet for første gang siden oktober 9, hvilket dog hovedsageligt skyldes faldende energipriser. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset ekskl. fødevare- og energipriser, var,7 pct., hvilket er uændret i forhold til de foregående måneder. Den Europæiske Centralbank har en målsætning om inflation på knap pct., og den faldende inflation gennem det seneste par år er med til at øge presset på centralbanken for at bruge ukonventionelle pengepolitiske tiltag til at øge både vækst og inflation i euroområdet.

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 9. august. august Danmark Faldende ledighed og stigende beskæftigelse ifølge AKU Stort set uændret lønmodtagerbeskæftigelse, når der ses bort fra lockouten Fald i F-ledigheden i juli

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked

AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked AKTUEL STATISTIK Tema: Boligmarked Nr. / Den 7. november Boligmarkedet står foran en større afkøling Fremgangen i det private forbrug bidrager i høj grad til højkonjunkturen i dansk økonomi. Det private

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2013 13. maj 13 Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 13 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 13. INDHOLD 1. International økonomi.... Dansk økonomi... 15.1. Finansielle

Læs mere

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 20. marts 2015, uge 12 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann Thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 +

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014

Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 2014 d. 21.5.214 KLAUSULERET INDTIL TIRSDAG DEN 27. MAJ 214 KL. 12. Konjunkturnotat, Dansk Økonomi forår 214 Notatet beskriver baggrunden for konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 214. INDHOLD 1. International

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder

AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder AKTUEL STATISTIK Tema: De finansielle markeder Nr.: 9/ Den. september Europa fortsat i lavt gear De forløbne måneder af er den amerikanske økonomi fortsat den positive udvikling, som påbegyndtes allerede

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard. 24. april 2015, uge 17. thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard. 24. april 2015, uge 17. thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 24. april 2015, uge 17 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann thg@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 51 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 +

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere