Jeg vil bo for mig selv- kan jeg? I want to live for my self- can I?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg vil bo for mig selv- kan jeg? I want to live for my self- can I?"

Transkript

1 Professionshøjskolen UCC - Pædagoguddannelsen Bornholm Bachelorprojekt 13 januar 2015 Lene-Marie Hansted Andersen Studie nr. skbe11126 Vejleder: Lulu-Ann Jacobsen Anslag:71826 Jeg vil bo for mig selv- kan jeg? I want to live for my self- can I? Projektrapporten er udarbejdet uden uretmæssig hjælp.

2 Indhold Professionshøjskolen UCC - Pædagoguddannelsen Bornholm... Indledning... 3 Problemstilling... 4 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Eksisterende forskning... 5 Bachelor projektets bidrag til det pædagogiske felt indenfor arbejdet med borgere med nedsat funktionsevne... 5 Videnskabsteori... 5 Metode... 6 Begrebsforklaring... 7 Hvad er Autisme Spektrum forstyrrelse... 7 Medborgerskab... 8 Selvbestemmelse... 8 Etik... 8 Anerkendelse Magt Omsorg Empowerment Livskvalitet Redegørelse for samfundsmæssigt historisk og nutidig indsigt Historisk indblik Antony Giddens og Zygmunt Bauman om nutiden Lovgivning og Handicapkonvention Praksisfortælling Analyse Diskussion Delkonklusion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste:

3 Indledning I min praktikperiode på et bosted for unge mennesker med nedsat funktionsevne samt autisme spektrum forstyrrelser, har jeg oplevet flere brugeres frustration omkring deres bolig situation. Frustrationerne opstår i forbindelse med de unges bevidsthed om selvbestemmelsesretten, i forhold til den enkeltes formåen omkring udøvelsen af denne ret. Den lovgivende magt giver brugerne ret til inklusion og selvbestemmelse. Brugerne bliver visiteret til den pædagogiske støtte vedkommende har brug for. Det pædagogiske arbejde består bl.a. at arbejde henimod udvikling af empowerment tilegnelse, så brugeren kan tage ansvar for sit eget liv, og dermed få mulighed for at leve et liv på egne præmisser. Dette kan dog være dilemmafyldt. Det pædagogiske personale kan ofte spore en magtesløshed hos brugeren, overfor de krav der stilles fra den lovgivende magt. Serviceloven 108 (Rets info) 1 og handicap konventionen foreskriver, at borgeren har ret til selv at bestemme, hvor og med hvem de vil bo, (Handicap konvention 2010 artikel 19,a s. 17). 2 Samtidig er brugeren underlagt kommunens visitation, som henviser til bestemte bosteder og oftest en bestemt lejlighed. Disse bosteder er etableret med det formål at tilbyde bolig for mennesker i bestemte problemstillinger, og som har behov for pædagogisk støtte i deres hverdag (Andersen & Sørensen, 2006,s. 80). Jeg så i denne forbindelse et dilemma, da pædagogens opgave i kraft af sit arbejde, der er defineret af loven, er at støtte brugeren i selvbestemmelse og i at tage ansvar for eget liv og udvikling. Kommunen er underlagt Staten, som har underskrevet Handicap konventionen 2006, ratificeret i Den siger, at brugeren frit kan vælge med hvem, og hvor de vil bo. Bent Madsen (1999, s.200) argumenterer for det socialpædagogiske paradoks, som kommer til udtryk på flere planer og er med til at gøre det pædagogiske arbejde komplekst og dilemma fyldt. Det handler om hvordan pædagogen kan hjælpe andre, så de bliver i stand til at hjælpe sig selv.(madsen, 1999,s.200). Et af grundelementerne i socialpædagogisk arbejde er, at pædagogen kan reflektere over de dilemmaer og 1 LBK nr 1023 af 23/09/2014 Gældende (Serviceloven). 2 Handicap konvention 2010 artikel 19,a s

4 etiske spørgsmål, der kommer op i det daglige arbejde. Pædagogen skal kunne handle etisk forsvarligt i den kontekst, vedkommende befinder sig i. Et andet element, er at støtte brugeren i dennes selvbestemmelse. Det pædagogiske arbejde, handler om at afdække brugerens livsmuligheder og overveje forskellige kompensationsmuligheder, der kan arbejdes ud fra (Høyer & Hamre 2008, s. 61). Udgangspunktet for socialpædagogisk arbejde er kort sagt at yde støtte og omsorg til mennesker, der har behov for det, set i lyset af at de har samme ret til ligeværdighed som alle andre borgere. Her gør inklusions begrebet sig i høj grad gældende, fordi alle uanset handicap, race, køn og social status har ubetinget ret til at blive inkluderet i alle samfundets facetter (Høyer & Hamre, 2008, s. 60). Eventuelle frustrationer, der opstår i dagligdagen, hvis pædagogen til eksempel overtræder brugerens ukrænkelighed, kan i værste fald få indflydelse på brugerens livskvalitet (Sørensen, 2002, s.22). Tendenserne i det eksisterende, samfund som betegnes det senmoderne samfund, er ifølge Antony Giddens, at brugeren er ansvarlig for sit eget liv, (Høyer & Hamre, 2008 s. 550). Dette bliver i nærværende opgave sat i perspektiv til mennesker med nedsat funktionsevnes formåen, i forhold til selvbestemmelsesretten. Dette BA-projekt som tager udgangspunkt i eksisterende forskning på området og fokuserer på den pædagogiske indsats, kommer med udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse med et bidrag til en nuancering af, hvilke metoder pædagogen kan anvende i hverdagen, i forhold til BA- projektets problemstilling. Problemstilling Det pædagogiske arbejde med at støtte mennesker med nedsat funktionsevne, i deres selvbestemmelse med fokus på etik, omsorg og magt, i et samfundsperspektiv herunder lovgivning og konvention. Problemformulering Hvordan kan pædagogen med et etisk afsæt arbejde anerkendende med mennesker med nedsat funktionsevnes medborgerskab i et samfundsmæssigt perspektiv? Afgrænsning I dette BA-projekt har jeg valgt at afgrænse mit fokus til unge mennesker, der alle har nedsat funktionsevne samt autisme spektrum forstyrrelse. Jeg tager udgangspunkt i dagligdags oplevelser der udspiller sig på det bosted hvor de bor. 4

5 Eksisterende forskning I min søgen efter relevant forskning, blev jeg bl.a. inspireret af en forskningsrapport udarbejdet af Stine Marie Hur, hvor hun går i dybden om begrebet Frigørelsens magt pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne (Hur, 2009,s.5-60). Hur berører netop nogle centrale områder, som er relevant i forhold til mit bachelor projekt. Hur redegør for ansvarlighedsdiskursen (Hur, 2009, s. 18), der beskriver den diskurs, hvori lovgivningen så at sige udliciterer styringen, dvs. det personlige ansvar, til den udviklingshæmmede. Kort sagt den udviklingshæmmede bliver ansvarliggjort overfor sine handlinger og sine valg. Hur, (2009, s. 19) augmenterer for, at der fra socialministeriets side augmenteres for, at medborgerkompetence vil give øget individualisering og derved kommer selvbestemmelsen i spil. Da Hur, (2009) s. 18, ligeledes argumenterer for, at der i dag i den pædagogiske faglighed er stort fokus på læring og udvikling, bliver empowerment begrebet en del af den pædagogiske dagligdag, da det handler om at støtte brugeren i kompetenceudvikling, som på sigt fører til autonomi, selvbestemmelse og dermed medborgerskab på lige fod med alle andre (Hur, 2009, s. 18). Bachelor projektets bidrag til det pædagogiske felt indenfor arbejdet med borgere med nedsat funktionsevne I mit BA-projekt forsøger jeg at bidrage med en nuanceret kvalitativ beskrivelse af de dilemmaer, der opstår i det daglige arbejde på et bosted for mennesker med nedsat funktionsevne samt autisme, i forhold til deres selvbestemmelses ret og deres boligsituation. Det er mit BA-projekts hensigt at være med til at nuancere hvilke begrænsninger og også hvilke muligheder, vi som pædagogiske fagpersoner har, i forhold til at håndtere de i problemstillingen indbyggede paradokser. Videnskabsteori Jeg tager mit afsæt i den fænomenologiske hermeneutik som den beskrives af Schiermer (2013 s.16). Den fænomenologiske videnskabsteori, anskuer individets egen oplevelse, og beskriver det som noget subjektivt. Det subjektive er i videnskabsteorien ikke det samme som den måde, vi anskuer det på i hverdagssproget. Her betragtes det som noget, der er privat, men i videnskabsteorien tager det udgangspunkt i mennesket selv. Fænomenologi betyder læren om det, der viser sig (Brinkkjær & Høyen, 2011,s.79). Alfred Schütz s teori ser fænomenologien ud fra en sociologisk vinkel. Han betegner det som en common-sense-verden, dvs. at individet forstår og opfatter verden ud fra den livsverden, hvor denne befinder sig. Gennem hermeneutikken, der betyder at fortolke, vil jeg undersøge, under hvilke vilkår brugeren kan begå sig, når brugeren som 5

6 et menneske med nedsat funktionsevne, har ret til inklusion og selvbestemmelse. Jeg vil undersøge, hvordan pædagogen kan håndtere inklusion og selvbestemmelse, når det pædagogiske personale må frasige sig magten over brugerens liv, og samtidig opretholde omsorgspligten som serviceloven 67 3 fordre. Ligeledes vil jeg undersøge om, og hvordan anerkendelsen og inklusion kommer til udtryk fra myndighedernes side, således at selvbestemmelsen bliver tilgodeset. Pædagogens indfaldsvinkel til brugeren vil nødvendigvis være ud fra dennes professionalisme, dvs. at pædagogen overordnet set møder brugeren med en begrænset del af sit liv, hvorimod brugeren møder pædagogen med alt, hvad brugeren indeholder (Sørensen, 2002,s.25). Mit argument for denne videnskabsteoretiske position hænger sammen med mit omdrejnings punkt i min praksisfortælling, som netop er interesseret i mennesker med autismes oplevelsesverden. Det kommer jeg nærmere ind på i min analyse. Socialpædagogisk praksis bygger på et multifagligt vidensgrundlag, da der er mange forskellige teorier, der gennem historien har ændret karakter. Socialpædagogik må betragtes som værende dynamisk (Madsen, 2005,s.62). Metode Mit metode afsæt i dette BA-projekt vil være en kvalitativ analyse af en praksisfortælling, som er konstrueret ud fra interview, logbøger, refleksionssamtaler med personalet på pågældende bosted og naturligvis også samtaler med de involverede brugere. Derudover er praksisfortællingen konstrueret ud fra de forståelser, der er fremkommet i mødet mellem brugerne og jeg, og i mødet mellem de ansatte på bostedet og jeg, som jeg efterfølgende har interviewet med udgangspunkt i min praksisfortælling, samt i Madis Kajandis model om livskvalitet. Da mine informanter har ønsket fuld anonymitet, vedlægges disse interview ikke som bilag. Måden jeg anvender disse interview er gennem faglig refleksion. Jeg har udover dette foretaget et internet interview dvs. et interview foretaget over (Brinkmann2014,s.49), med kommunens udviklingskonsulent i Center for Psykiatri og Handicap, som repræsenterer visitationsgruppen, bestående af sagsbehandlere. Se bilag 2. Dette refereres der til i min analyse. Mit argument for at bruge praksisfortællingen som udgangspunkt for min analyse af min problemstilling, tager afsæt i Susanne Idun Mørch, der beskriver pædagogiske praksisfortællinger 3 LBK nr 1023 af 23/09/2014 Gældende (Serviceloven). 6

7 (Mørch 2004, s ). Det er ikke brugerens oplevelse eller fortælling, der beskrives, men det er personalets oplevelse af det skete. Jeg finder metoden velegnet til området fordi metoden indeholder en dobbelt virkning, da det skete i en givet situation analyseres af personalet. Samtidig kan metoden anvendes som refleksion over personalets eventuelle forforståelse. Pædagogen har mulighed for at reflektere over egen handling, med den baggrunds viden vedkommende har, om brugerens begrænsning pga. autisme, hvilket giver en bredere forståelse for alle involverede parter i episoden. Praksisfortællingen kan på den måde være med til, at belyse en situations kompleksitet og dilemmaer i en situation, hvor de involverede brugere, som i min praksisfortælling, i kraft af deres autisme spektrum forstyrrelser, ikke er i stand til at nuancere og reflektere over deres egen situation, i fx et almindeligt semistruktureret interview. Praksisfortællingen er en metode (Mørch, 2004,s. 37), til at give det pædagogiske personale mulighed for, at tolke oplevelsen gennem refleksion og se det skete fra en anden vinkel, og dermed give anledning til en mere kompleks forståelse af brugeren. Dette kaldes den hermeneutiske cirkel. (Brinkkjær & Høyen, 2011,s.101). Det gælder om, at holde fokus på de centrale pædagogiske værdier, fordi tolkning af det skete er vigtigt, idet det er med til at udvikle både pædagogen og brugeren. Begrebsforklaring I det følgende præsenterer jeg de faglige og teoretiske begreber, som jeg bruger i min analyse af min praksisfortælling og dermed bringer i spil i besvarelsen af min problemformulering. Hvad er Autisme Spektrum forstyrrelse Da min praksisfortælling finder sted på et bosted for brugere med ASP (Autisme Spektrum Forstyrrelser), er det relevant med en kort beskrivelse af dette handicap. I denne forbindelse vil jeg anvende Theo Peeters bog, Autisme (1997). Jeg vil her beskrive hvad Autisme Spektrum Forstyrrelse er, da det er centralt for det pædagogiske arbejde, på det bosted hvor min empiri finder sted og for at tydeliggøre de dilemmaer, jeg beskæftiger mig med i denne opgave. WHO (World Helth Organization) har defineret nogle adfærdstræk, som karakteriserer hvilke kriterier der bestemmer hvad autisme er (Peeters 1999, s.11). Jeg vil kun fremhæve nogle enkelte kvalitative afvigelser på det sociale område. Citat: Manglende evne til at udvikle relationer til jævnaldrende passende til udviklingsniveauet. Tydeligt nedsat evne til at dele glæde med andre. Mangel på social-emotionel gensidighed. (Peeters 1999, s. 11). 7

8 I arbejdet med mennesker med autisme, er der særlige vilkår, der gør sig gældende. Tidsperspektivet i forskellige handlinger og deres kognitive adfærd er anderledes. Ligesom manglende evne til at sætte sig ind i andres liv, giver sig udtryk i socialbegrænsning. Derfor er det vigtigt, at den pædagogiske tilgang tager afsæt i anerkendelse, etik og omsorg. Særligt omsorgen og anerkendelsen gør sig gældende, når et menneske med autisme bevæger sig som medborger i samfundet, på lige fod med alle andre borgere. Her er det vigtigt, at vedkommende mærker støtten fra pædagogens side. Samtidig er det vigtigt, at pædagogen hele tiden er bevidst om den kontekst tingene sker i. Medborgerskab Der findes ikke en klar definition på dette begreb. Det nærmeste er, borgerens identitetsmæssige relation til det politisk- juridiske fælleskab. Dette indeholder nogle parametre, som identitet og sindelag. Samt følelser og ansvar ( 2015). I et samfundsperspektiv, hvorunder lov og konvention er, tænker jeg det kan føre til dilemmaer for mennesker med nedsat funktionsevne, fordi de er afhængige af pædagogisk støtte for, at opnå denne status. Især for mennesker med autisme, da de ikke altid formår, at relatere til følelser og indsigt i andres liv. Selvbestemmelse Det handler om brugerens evne til at yde indflydelse på egne livsomstændigheder, som kun kan realiseres gennem relationer med andre mennesker. Det kan ske ved at give afkald på egne behov, og i stedet indrette sig efter andres (Hviid, 1993,s.77). Netop det pædagogiske dilemma berører jeg i min analyse, hvor det tydeligt kommer frem at brugeren ikke kan sætte sig ind i andres liv. Pædagogen må reflektere over, hvilke tiltag pædagogen må gøre, for at støtte brugeren til at udvikle sig så vedkommende kan tilegne sig evne til selvbestemmelse. Etik Etik er altafgørende i vores pædagogiske arbejde. Ordet er græsk og betyder skik og brug eller lov. Det kan overføres som passende adfærd (Aadland 2011, s.37). Som pædagog arbejder vi dagligt med det etiske værdigrundlag som et helt naturligt element. Det er integreret i vores udtryk, og det er derudfra, vi reflekterer og handler. Det etiske værdigrundlag for socialpædagoger blev vedtaget i 2004 (Sonne 2010,s. 2), og indeholder 5 grundværdier. Citat: Værdighed. Medmenneskelighed. 8

9 Social retfærdighed. Frihed. Professionel integritet. Disse er baseret på FN s erklæring om menneskerettigheder og danner her base for vores syn på hinanden. (Sonne 2010, s.2). I Aadlands beskrivelse af etisk teori, nævner han tre vigtige parametre, som jeg kort vil beskrive. Personlige forudsætninger, der omhandler vores personlige følelser og tanker og ud fra hvilke forudsætninger, vi bør imødegå situationen, der er opstået. Situationens egenart, her er det vigtigt, vi hurtigt reflekterer over, hvilken slags situation, det drejer sig om. Hvilke hensyn og pligter fordres her, og hvilke autoriteter prioriteres højest her: love, kultur, forældre eller logisk tænkning, eller er der en tvingende situation, som kun gælder her og nu. Konsekvenser af handlingerne, her må vi igen hurtigt reflekterer over, hvad der er bedst for alle involverede parter i situationen. (Aadland 2011,s.69-70). I disse tre parametre tænker jeg, at etikken er det essentielle. Det er altid det vigtigste at søge den bedst mulige løsning for alle parter, eller sagt med andre ord, gøre det rette. I arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne, er etik en afgørende faktor i den pædagogiske tilgang. Det etiske krav er ubetinget og kommer i spil for individet, dvs. det er vores opgave, at brugeren oplever, at vedkommende har værdi i vores øjne og er uerstattelig som menneske. Dette er vigtigt, fordi det påvirker dennes motivation for udvikling, som igen fører til autonomi og tilegnelse af medborgerskab. Det etiske udgangspunktet for pædagogiske handlinger er at møde brugeren med et ligeværdigt syn på trods af forskellighed, samt være anerkendende og indlevende, at vise brugeren, at jeg tror på vedkommendes evner for udvikling. Det giver brugeren en følelse af respekt og værdighed. Per Lorentzen (2013), s.102 udtrykker det således. Citat: Etik kan aldrig reduceres til et spørgsmål om regler og om at følge disse. Tværtimod. Hvis det, at handle etisk, lod sig reducere til at følge bestemte regler, som alle kendte, så ville al personlig udfordring med at handle etisk i hver enkelt konkret situation forsvinde. (Lorentzen, 2013,s. 102) 9

10 Pædagogen har ansvar for sin faglighed og bevidsthed om, at de før omtalte værdier ikke bliver til rutiner, sådan plejer vi at gøre. Anerkendelse Jeg vælger at tage udgangspunkt i Berit Baes beskrivelse om anerkendelse, der bygger på Hegels dialektiske relationsteori. Jeg vælger at anvende Berit Bae fremfor Løvlie Schibby, fordi Bae tager direkte afsæt i den pædagogiske kontekst, og ikke den psykologiske som Schibby gør, eller den sociologiske som Axel Honneth. Anerkendelse handler om ligeværd og er defineret af Hegel i (Bae, 1996 s.7), som udtrykker, at vi kun bliver bevidste om os selv, i det øjeblik vi bliver anerkendt af den anden. Det betyder, at mennesker er gensidigt afhængige af hinanden. Hvis anerkendelsen ikke er gensidig, er der ikke mulighed for udvikling. (Bae, 1996 s.7). Bae beskriver anerkendelse som et mangetydigt fænomen, fordi essensen er en grundlæggende holdning, som indebærer, at den anden ser dig som adskilt med rettigheder over egne oplevelser, som en person, som er forståelig og agtværdig. Der af forudsættes det, at anerkendelse står i et dialektisk forhold til erkendelse (Bae, 1996, s. 8). Det er her jeg tager udgangspunkt i mit pædagogiks arbejde gennem min praksisfortælling. Magt Med samme udgangspunkt i den pædagogiske kontekst, har jeg har valgt at benytte mig af Ida Schwartz s teori omkring magt, idet hun beskriver den som eksisterende i en asymmetrisk relation mellem bruger og pædagog. Foucault betragter magt som filosofi. Han forklarer magt som noget der gennemsyrer alt (Jerlang, 2009,s. 156). Magt er ikke nødvendigvis noget negativt, det kan have stor indflydelse på den enkelte persons udvikling og livskvalitet, når individet oplever, f.eks. at få magten over det at kunne cykle. Pædagogisk fagligt må vi være bevidste om vores rolle i magtens element.(schwartz, 2001,s. 142). Jeg har valgt at sætte dette i perspektiv til Ida Schwartz, fordi det er relevant i forhold til min praksisfortælling, og ligeledes skal ses i forhold til min problemformulering. Da magt er en del af det daglige spil i vores arbejde, er det vigtigt, at vi i vores bevidsthed hele tiden er klar over definitionsmagten og (Bae, 1996,s.6), hvordan denne skal håndteres. Kollegialt kan vi med fordel støtte hinanden i at reflektere over egne og kollegaers handlinger med henblik på ikke at anvende magt overfor brugerne. Gør vi det, vil det skabe bedre grundlag for, at brugeren kan udvikle sig. Dog kan dette være en svær balancegang for fagpersonalet, fordi pædagogen på den 10

11 måde går ind over den andens personlige sfære, ved at sætte spørgsmålstegn, om denne har handlet rigtigt. Det er derfor vigtigt at være åbne overfor hinanden og, at vi som pædagoger har en fælles forståelse for, at magt ikke kan undgås. Vi må arbejde på, at overførte magthandlinger reduceres. Ligeledes er det vigtigt, at vi arbejder på, at støtte brugeren i at opnå mest mulig magt over eget liv. Det kan vi ved at have fokus på magt, etik og omsorg. Ida Schwartz (2001) s. 143 beskriver det således. Citat: Socialreformen fra 1998 lægger op til, at vi sætter fokus på magthandlingerne i det pædagogiske arbejde, og det forudsætter, at vi opbygger en kultur, hvor der er tradition for at kigge på egne og kollegaers handlinger og at støtte hinanden i at reflektere over og opbygge pædagogiske handlemuligheder, der respekterer handicappede brugeres autonomi og myndighed over egen livsførelse mest mulig. Desuden må vi opbygge lydhørhed overfor brugernes signaler og ytringer om den støtte de modtager.(schwartz 2001,s.143). Dette betyder at det er vigtigt, at pædagogen mestre evnen til, at se bort fra sig selv og egne normer, så brugeren ikke ufrivilligt underlægges pædagogens magt for, at opnå definerede mål. Omsorg Begrebet omsorg defineres (Kermenoglou, 2000, s.69), som et dobbelt begreb, nemlig medmenneskelig interesse og opmærksomhed. Dette kan også beskrives ud fra, at et menneske betyder noget for os, vi kæres for den anden person og det gør vi, fordi vi på en uforklarlig måde har forpligtiget os over for den anden. Det kan forklares med, at vi er i relation med hinanden. Hamre (2008) s. 129, beskriver den Danske filosof K.E. Løgstrups etiske fordring: Vi har således aldrig med et andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i vore hænder. (Høyer & Hamre, s.129). Med mit etiske afsæt i mine handlinger overfor brugeren i min praksisfortælling, viser omsorgen sig i kraft af, at jeg er lyttende og viser, at jeg kæres for den enkelte. Jeg tager tid til at involvere mig, hvilket får betydning for, hvordan den enkelte ser sig selv og forstår, at vedkommende har værdi og betyder noget. Empowerment Jeg vil komme ind på, hvordan jeg i dette BA-projekt definerer begrebet empowerment. Empowerment betyder En proces der øger individuel, interpersonel, politisk magt ved at man opnår kontrol, indflydelse over eget liv, og øgede handlemuligheder. ( Andersen, Hansen og 11

12 Varming 2012, s. 124). Jens Willer beskriver i (Høyer og Hamre, 2008,s.252), at empowerment har en vigtig betydning for udvikling til medborgerskab. Det handler om, at gå aktivt ind i de udfordringer der gives, så man derved kan skabe forbedringer for ens eget liv. Jeg vil se nærmere på, hvordan pædagogen bedst mulig kan støtte den udviklingshæmmede autistiske borger, i vedkommendes tilegnelse af empowerment, så brugeren kan begå sig i samfundet, som medborger, på lige fod med alle andre. Livskvalitet Der er ikke en entydig definition på livskvalitet. En acceptabel opfattelse er, at livskvalitet betyder at have et godt liv. Umiddelbart er det klart, at livskvalitet betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Jeg vil tage udgangspunkt i den svenske psykiater Madis Kajandis model om livskvalitet, der er beskrevet af Lenau Henriksen (Henriksen, 2007,s.25). (Kajandis,K.(2007).Modelhttps:// v=2&biw=780&bih=367&source=lnms&tbm=isch&sa=x&ei=jm6mvoh8caj8ygodt4c) 12

13 Kajandi inddeler livskvalitet i tre hovedområder, som hver er under indflydelse af forskellige påvirkninger. Da disse påvirkninger kan ændre sig med tiden, må livskvalitet betragtes som en proces. De ydre levekår er, som modellen viser, under indflydelse af arbejdssituation, økonomisk situation og boligforhold. Dette er interessant i forhold til min problemformulering, da det er nogle afgørende vilkår, der gør sig gældende for de brugere, jeg arbejder med. De har via serviceloven, en bestemt afklaring omkring pension, bolig og arbejde. Dette betyder, at de ikke har grund til bekymring på disse områder. Dvs. at dette kan betragtes som et parameter for god livskvalitet. De interpersonelle relationer, er individuelle for person til person. De nære relationer kan betragtes som relation mellem bruger og pædagog, da pædagogen er den, der gennem fælleskab og nærvær i dagligdagen arbejder med en anerkendende tilgang til brugeren. Venskabsrelationer er forskellige alt efter, hvor social og udadvendt personen er. De familiære relationer er selvsagt også forskellige. De indre psykologiske forhold, er den subjektive opfattelse af livskvalitet. Den kommer til udtryk ved brugerens selvopfattelse, autonomi, engagement, glæde og følelsesoplevelser. Autonomien kommer frem gennem medborgerskab og følelsen af at være en del af samfundet. Her er den pædagogiske støtte og vejledning afgørende for at opfylde disse begreber. Jeg finder det relevant, at beskæftige mig med disse definitioner på livskvalitet. De har betydning for det pædagogiske arbejde, med mennesker med nedsat funktionsevne, fordi begreber, som etik, omsorg og anerkendelse, drejer sig om følelser og, hvordan vi oplever livet. Det er afgørende når vi arbejder henimod medborgerskab. De supplerer hinanden godt, fordi de bliver integreret i dagligdags livet, hvor brugerne lever i, de ydre levekår, de interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold. Redegørelse for samfundsmæssigt historisk og nutidig indsigt I de to næste afsnit forsøger jeg at kontekstualisere min problemstilling og problemformulering, ved at placere disse i en historisk og sociologisk nutidig kontekst. Jeg vil med et historisk tilbageblik se på, hvordan mennesker med nedsat funktionsevne blev betragtet i tidligere samfund og se, hvordan synet på denne gruppe mennesker gradvist ændrede sig til der, hvor vi er i dag. Samfundets senmoderne syn tager nu udgangspunkt i individet som en ligeværdig medborger med forskellige behov for støtte. Serviceloven, der blev vedtaget i 1998, 13

14 fordre ved lov, hvordan pædagogen skal yde denne støtte, og at pædagogen tager sit udgangspunkt i det etiske menneskesyn, og har en anerkendende omsorgsfuld tilgang. Jeg vil underbygge serviceloven og handicapkonventionen i et senere afsnit. Historisk indblik Tilbage i den første halvdel af 1800 tallet, havde den franske læge og pædagog Jean Itard stor interesse for at arbejde med mennesker med mentale funktionsnedsættelser. Han havde et tæt samarbejde med sin tidligere elev, læge og pædagog Edourard Seguin Itards grundlæggende arbejde tog sit udgangspunkt i det diagnostiske og klassificerende. Seugins s udgangspunkt var den optimistiske tro på, at den pædagogiske tilgang kunne føre til helbredende resultater. (Kirkebæk 2010, s. 19). Det kan kort sagt siges, at der var to vinkler på samme sag, nemlig den medicinske model, og den sociale model. Itard og Seugin s teorier vagte interesse bl.a. i Danmark, hvor man på baggrund af det optimistiske syn på, at der kunne ske en udvikling i disse mennesker, besluttede at bygge den første anstalt i 1855,Gl. Bakkehus. Dog ændrede optimismen sig fra årene 1880 og helt frem til 1950, fordi den udvikling forskerne havde håbet på, ikke skete. Man blev mere optaget af at sortere de afsindige i grupper, dem der ikke var noget håb for, og dem der måske var egnet til at deltage i samfundet. Det var Dr. Med Christian Tryde der i 1865 tog initiativ til at se på Den afsindiges retslige Stilling (Kirkebæk 2010, s. 30). På den tid var det svært at vurdere, om der var tale om arvelig afvigelse eller en hjernesygdom. Dr. med. Christian Tryde delte de afsindige, som nu betegnes de åndsvage, i to kategorier. Den ene åndsvage med moralske afvigelser. De skulle spærres inde, da de var til fare for deres omgivelser. De blev placeret i asyler, som kunne sammenlignes med et fængsel. Den anden gruppe, åndsvage uden adfærdsproblemer, blev betragtet som mennesker, der havde en form for ressource, som kunne anvendes. Derfor skulle de trænes op til en slags arbejde. Synet på disse mennesker ændrede sig gradvist men langsomt, indtil der med vedtagelse af, Lov om forsorg for åndsvage og andre svagt begavede, og Forsorgschef N.E. Bank- Mikkelsen i 1959 sætter fokus på normalisering og integration. Det var bl.a. med til at sikre den åndsvage retssikkerhed og andre forbedringer (Mørch 2007, s.55). Samfundets syn på de åndsvage ændrede sig, alene betegnelsen for dem ændrede sig fra åndsvage til evnesvage, og derfra til retarderede, og mentalt handicappede, og nu det vel mest anvendte, mennesker med nedsat funktions evne. Der findes flere betegnelser, som jeg ikke nævner her. Disse betegnelser udvikler sig med vores senmoderne samfunds ideal, med baggrund i at være mindst mulig diskriminerende, men at være inkluderende. 14

15 Rent pædagogisk fagligt, var der fra 1970 og frem, forskellige tolkninger af f.eks. hvordan retten til undervisning og behandling skulle forstås. Det blev besluttet, at individet skulle inkluderes i samfundet. En opfattelse var, at højeste prioritet måtte være at træne til dagligdagens opgaver, og hvordan borgere almindeligvis opførte sig, med henblik på at indgå i en normal dagligdag. En anden opfattelse var, at pædagogen arbejdede med relationer og livskvalitet, hvor målet var, at brugeren kunne udvikle sig til et liv på egne præmisser. (Kirkebæk2010, s. 21). Siden serviceloven 1998 trådte i kraft, som afløser for bistandsloven, har arbejdet med at opkvalificere den pædagogiske faglighed, været i fokus. Et af de vigtige elementer er at støtte individet, som jeg fremover i opgaven betegner som brugeren, og at støtte dennes ret til selvbestemmelse. Dette ser jeg nærmere på i afsnittet om lovgivning og Handicap konvention. Antony Giddens og Zygmunt Bauman om nutiden Giddens beskriver, at verden er inde i en globaliseringsproces. Dette vil jeg ikke gå i dybden med, blot nævne at Giddens ser en voksende ulighed mellem mennesker. Han udtrykker, at vi lever i en tid med aftraditionalisering og risici, og at verden er ved at løbe løbsk (Mathiasen 2008, s.101). Giddens uddyber i sin teori omkring selvets dannelse, at den praktiske bevidsthed drejer sig om hverdagsaktiviteternes kontinuitet. Herudfra dannes en mening, som gør at vi kan håndtere det kaos, vi lever i. Den diskursive bevidsthed beskriver han, som en refleksiv opmærksomhed. Den er essentiel i forhold til min problemstilling, fordi det er den, der gør os i stand til at beskrive, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvis vi ikke reflekterer over det, vi gør, er vi ikke i dialog med os selv, og kan ikke opbygge selvidentiteten. (Mathiasen 2008,s.107). I selvidentiteten ligger følelsen af ontologisk sikkerhed. Har vi ikke den, er der en grundlæggende mangel på tillid til eget værd, hvilket medfører usikkerhed på de valg, der skal træffes (Mathiasen 2008, s. 107). Det er lige præcis her vores pædagogiske opgave, om støtte til mennesker med nedsat funktionsevne, ligger, når det drejer sig om deres selvbestemmelse. Giddens (Giddens 1991,s.118) ser, det rene forhold mellem mennesker, som noget der indeholder en anderledes dynamik til forskel fra de traditionelle mellemmenneskelige relationer. Han beskriver disse rene forhold, som processer der sker gennem aktiv tillid. Det handler om åbenhed, som han definerer som indirekte demokratiske. Giddens ser disse forhold, som værende et ideal (Giddens 1999, s.59). Et andet begreb, som Giddens tillægger betydning, er den ontologiske sikkerhed. Han ser den, som en vigtig del af det, at kunne udvise tillid, og dermed begå sig socialt (Anholt & Thomsen 2012, s. 85). Giddens perspektiv er sociologisk, han er en af de få sociologer, der inddrager psykologien i sine teorier. 15

16 Når jeg ser dette i forhold til min problemstilling, ser jeg det ligesom Giddens, som et ideal. Målet med lovgivning og konventioner, i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne er, at vi bevæger os i de rene forhold, som Giddens beskriver (1999)s. 59, hvor handlingerne er demokratiske og tillid, gennem åbne rene forhold bliver en realitet. Pædagogens opgave er at støtte brugeren, gennem omsorg og en etisk tilgang, til at udvikle selvbestemmelse, og at kunne begå sig socialt, så følelsen af ligeværd kan opstå. Samtidig vil følelsen af ontologisk frihed også være et ideal for brugeren at opnå. Baumans syn på globaliseringen er, at den øger polariseringen, som sker i samfundet, den både splitter og samler mennesker i verden. Der er brug for, at vi bevæger os både fysisk og mentalt ud over hele verden. Bauman omtaler to kategorier (Høyer 2008,s. 418), turisten og vagabonden, der begge er i bevægelse. Dog er graden af mobilitet, og økonomisk frihed forskellig, da ikke alle, har samme mulighed for at begå sig på lige plan i den flydende verden, vi befinder os i. Det Bauman definerer som det gode liv, er ikke lige let for alle at få del i (Høyer & Hamre 2008 s. 419). Der kan være mange begrænsninger f.eks. opvækst under fattige kår, arbejdsløshed og nedsat funktionsevne. Bauman (Mathiasen 2008,s ) påpeger, at uligheden mellem mennesker bliver større, hvis individet ikke evner, at tage del i samfundsudviklingen får vedkommende ikke del i det gode liv. Jeg ser derfor endnu større grund til, at arbejde med, at støtte mennesker med nedsat funktionsevne, fordi der kræves mere og mere af den enkelte, for at opnå medborgerskab. Jeg tænker, at Handicap konventionen og serviceloven kommer ind i kampen sammen med vores professionelle faglighed som pædagog, samt den etik og omsorg vi arbejder med. Vores opgave består i at støtte brugeren til, at opnå samme rettigheder og muligheder, som alle andre borgere i samfundet, som vi alle ligeværdigt skal tage del i. Lovgivning og Handicapkonvention I henhold til lovgivningen vil jeg kort komme ind på relevante paragraffer, der vedrører de forhold, jeg beskæftiger mig med i denne opgave. I følge 81 skal kommunalbestyrelsen tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jeg vil ikke uddybe hele paragraffen, blot fremhæve stk. 2 og stk Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er stk. 2 at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. 16

17 stk. 4 at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Ligeledes 85, der lyder således: 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 108 er værd at beskrive, da den har relevans for min opgave. 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Handicapkonventionens Artikel 19 a) beskriver, hvordan retten til et selvstændigt liv i egen bolig bliver opfyldt. Artikel 19 a). at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtiget til leve i en bestemt boform, En af de ændringer, der kom med serviceloven i 1998, var at institutionsbegrebet blev ophævet, og boligbegrebet trådte i stedet (Andersen & Sørensen 2006, s. 80). I kraft af den sociale lovgivning, blev synet på mennesker med nedsat funktionsevne et andet, da man nu inkluderede den gruppe mennesker som medborgere med ansvar for eget liv. Da menneskerettighederne og dansk grundlov er bygget op omkring princippet, at den enkelte har ret til selvbestemmelse, privatliv og ytringsfrihed, har brugere også ret til selv at vælge bolig (Andersen & Sørensen 2006, s. 80). Dog er det ikke i alle tilfælde dette finder sted. Det sker ikke, fordi nogle brugere har brug for støtte til at klare dagligdagen. Nogen har brug for hjælp til daglig hygiejne, madlavning og mange andre ting, som falder naturligt for andre mennesker uden funktions nedsættelse. Derfor bliver brugere gennem sagsbehandlere visiteret til en bolig, hvis de opfylder betingelserne for dette, typisk på et bosted hvor der bor andre ligestillede. (Loumann 2014, Internet interview). Bilag 2. Det er herudfra min praksisfortælling finder sted. 17

18 Praksisfortælling Jeg vil præsentere min praksisfortælling, som er fremkommet ved en fænomenologisk hermeneutisk videnskabs teoretisk position, gennem kvalitative data som logbogsnotater, interview og internetinterview. De involverede personer har alle nedsat funktionsevne og autisme. Johannes der er 21 år, har et negativt udad reagerende væsen. Katinka 21 år, holder sig for sig selv, men af og til også udad reagerende. Søren 24 år, meget usikker og selvfordømmende. En kort beskrivelse bostedets fysiske rammer. Alle har egen 2 værelses lejlighed, med køkken og bad. To lejligheder deles om et vindfang ud til gaden med hver sin indgangsdør og ringeklokke. Modsat indgangsdør er en dør, der fører ind til fællesarealer, som består af et køkken og to hygge/spisestuer. Derudover er der fælles grønne områder og cykelskure. I alt bor der 10 unge mennesker. Navne på bostedet og personer er anonymiseret. En helt almindelig søndag morgen på bostedet Strandhytten. Jeg er eneste personale tilstede under episoden. Vi er i gang med at lave brunch. Johannes og jeg går efter morgenbrød. Han cykler, da det er lettere for ham, da han har motoriske vanskeligheder med at gå. Da vi kommer tilbage sætter han sin cykel i cykelskuret, og når han kommer ind i bygningen igen, kommer Katinka ud fra sin lejlighed og overfuser ham. Det passer ikke hende, at han har rykket en smule på hendes cykel for at få plads til sin egen. Hun hører og ser alt. Hun har for nylig fået ny cykel, som hun er passer meget på. Johannes eksploderer, skælder og råber højt: Jeg hader den fede, hun er altid efter mig, hun skal flytte, ellers flytter jeg, jeg vil ikke bo ved siden af hende. Johannes er gal og smækker med døren så pudset drysser. Jeg tænker, hvad mon dette udvikler sig til. Jeg må holde hovedet koldt, og være nærværende og på forkant. Jeg overvejer få sekunder, om jeg skal gå ind til Johannes, men et øjeblik efter kommer han ud til mig, og siger det samme igen. Vi taler lidt om episoden. Han siger, at nu mener han det altså. Han ikke vil bo i samme hus som Katinka mere. Han siger: Jeg ved godt, jeg selv må bestemme og det bestemmer jeg altså nu. Jeg oplever det som om, Johannes vil aflevere dette budskab til mig, i håb om, at jeg forstår ham. Han går igen ind til sig selv, og kommer først ud 10 min senere. Vi fortsætter forberedelserne af brunchen. Johannes opgave er at lave vafler. Han går i gang med vaffeljernet og så går strømmen. Endnu engang eksploderede han og råber: Sådan plejer det ikke at være, jeg gider ikke bo her mere, alle er dumme, jeg har sagt, at jeg vil bo for mig selv. Nu mener 18

19 jeg det, nu er det nok. Han stormer ind til sig selv, og smækker igen hårdt med døren. Heldigvis formår jeg at bevare roen udadtil. Det er vigtigt, fordi de andre beboere er meget opmærksomme på, hvordan jeg reagerer. Det har betydning for, om de føler sig trygge. Indadtil tænker jeg hurtigt for at finde en løsning på den manglende strøm. Solvej tilbyder, at vi kan lave smoothies, som vi er i gang med inde hos hende, hvor der stadig er strøm, vi bærer hele molevitten ind til hende og får det gjort færdigt. Klokken er nu 10, og Johannes kommer igen ind i stuen.(det er en fast aftale, at man spiser kl 10, og så overholder man det, fordi det er vigtigt for mennesker med autisme at rammer og aftaler ikke ændres. I den forbindelse tænker jeg, at der helst ikke skal gå mere galt). Heldigvis kan vi spise til tiden. De andre beboere bevæger sig på listefødder og er meget tilbageholdende overfor Johannes. Han får lov at tage først, ingen ønskede at gøre sig bemærket. Vi er nu færdige med at spise, og Johannes går igen ind til sig selv. Straks kommer Søren, som har overhørt Johannes udbrud, hen og spørger mig: Er det mig, han er sur på? Jeg tror heller ikke jeg vil bo her mere, når han altid er så sur, det har han altid været, jeg har kendt ham siden børnehaven, og jeg har altid skulle være sammen med ham, det gider jeg ikke mere. Stemningen er meget trykket og frustrationerne breder sig nu, hvor flere giver udtryk for deres umiddelbare mening. Flere siger, at nu må Johannes flytte, som han selv lige havde sagt, ellers vil de flytte. Ingen kan dog forestille sig, hvor de skulle flytte hen, for som Solvej siger: Jeg vil altså ikke flytte hjem til min mor igen. Thomas går rundt og siger: Tyran, tyran. Jeg er bare glad for, at vi fik spist til tiden, så den aftalte ikke blev brudt. Samtidig tænker jeg på, hvordan jeg bedst kan imødekomme Johannes, når han igen kommer ind i fællesarealerne. Analyse Omdrejningspunktet i min praksisfortælling handler om, hvordan pædagogen med et etisk afsæt i sin tilgang, kan imødekomme brugeren ud fra et fagligt perspektiv. Som udgangspunkt undgår vi ikke negative, eller sagt med andre ord ukontrollable episoder af forskellig karakter, når vi arbejder med mennesker. Derfor er vores etiske afsæt grundlæggende for, hvordan vi håndterer situationer som denne. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Madis Kajandis model om livskvalitet (Henriksen 2007, s. 24), da den har flere parametre, som jeg ser relevant i forhold min problemformulering. Johannes er oprørt over at blive angrebet i sit hjem, på området, hvor Johannes har selvbestemmelsesret. Angrebet sker på fællesområdet, hvor alle beboerne har lige 19

20 medbestemmelsesret. Han reagerer med at kommentere sit boligforhold, hvilket han er klar til at kaste overstyr. Jeg reagerer som pædagog med at reflekterer ud fra mit etiske syn, med professionel integritet. Jeg må fastholde mit medmenneskelige syn og den værdighed (Sonne 2010 s.2), som Johannes, på trods af sin udad reagerende adfærd har ret til. Jeg viser min anerkendelse overfor Johannes, ved at lade ham udtrykke sin frustration. Han reagerer spontant ved at råbe og smække med døren. Den pludselige opståede situation kom helt uventet. Her er det vigtigt, at jeg handler omsorgsfuldt, ved at vise min interesse og opmærksomhed overfor ham, så han føler sig set og hørt (Kermenoglou 2000 s. 69). Derved tillader jeg, at han har de følelser, som er opstået i kraft af episoden han har oplevet. Aadlands etiske teorier, som jeg har beskrevet under afsnittet om etik, kommer her i spil, idet jeg reflekterer over de følelser og tanker, der kommer til mig, om hvordan jeg kan imødegå situationen. Jeg danner mig et overblik over, hvad situationen egentlig drejer sig om og vurderer, hvilke autoriteter, der har højest prioritet her. Samtidig tager jeg stilling til, hvilken handling der er bedst at foretage for alle parters bedste (Aadland 2011, s.69-70). Jeg mener, at det bedste at gøre er at bevare roen og fortsætte aktiviteten, vise min tillid og snakke om tingene, samt give ham tid til at bearbejde det skete, så Johannes herved kan hjælpes videre og udvikle sig. Da Johannes senere kommer ud i fællesstuen, er jeg lyttende, og imødekommende og vi får talt om episoden. Med Berit Baes anerkendende relationsteori (Bae 1996, s.7 ), som mit redskab, anerkender jeg Johannes ud fra ligeværdighedsprincippet. Det gør jeg på baggrund af, at anerkendelse står i et dialektisk forhold til erkendelse, hvilket betyder, at jeg må sætte mig ind i det, der skal anerkendes, for at kunne tilegne mig empatisk indlevelse (Bae 1996 s.8). Det bringer mig til en nærmere forståelse for Johannes oplevelse. Frustrationen træder frem fordi Johannes autistiske handicap låser ham, idet han er begrænset af sin manglende evne til at leve sig ind i andres liv, og manglende social forståelse (Peeters 1997, s.11). Johannes ser kun episoden ud fra sin egen livsverden. Det gør han i særlig grad, fordi han har autisme, og derfor har svært ved at forholde sig til det uforudsigelige. Mennesker med autisme opfatter ikke tingene sammenhængende, og lever derfor et liv i kaos, de har behov for at deres hverdag er skemalagt, at der ikke sker uforudsigelige ting der ødelægger det mønster, de har opbygget i deres verden (Peeters 1997, s.38 ). Pædagogens opgave er, at finde veje til at nå brugeren, og udarbejde måder så brugeren kan udvikles. Dette er tidskrævende men ikke umuligt. 20

21 Det samme gør sig gældende for Katinka. Johannes kan ikke sætte sig ind i, at Katinka er bange for at hendes nye cykel bliver ridset, og Katinka kan ikke sætte sig ind i at Johannes må rykke den lidt, for at komme ind og ud af cykelskuret. Begge ser situationen fra deres subjektive vinkel, deres egen subjektive opfattelse af, hvad der sker. Begge ender med at være frustrerede. Efter refleksion over praksis med andet personale, tænker jeg at FLYT-princippet (Dørup, 2014,s.185), er en god måde at imødegå udvikling gennem innovation og nytænkning på. FLYT står for forny, lytte, ytre og transformere. Jeg tænker, episoden kunne gribes pædagogisk anderledes an, hvis jeg havde haft mulighed for, at arbejde med Social story. Det er et enkelt billede materiale, der beskriver ting og følelser, som brugeren kan relatere til. Mennesker med autisme forstår lettere det der, sker når det visualiseres. Dette kunne jeg bruge til at nå Johannes med. Hvis Johannes havde billeder af forskellige smileys, bl.a. en glad og en sur smiley, kunne han i stedet for at råbe på fællesområderne, vise mig den han mente var relevant. Jeg kunne sige til ham, at han kunne signalere til mig, ved at sætte en anden smiley op på døren, når han var parat til at snakke. Jeg er klar over, at der må skabes rum og tid til bearbejdelse af episoder som disse, at det også er en praksis, som er vigtig at være opmærksom på. Madsen, (1999), s.200, omtaler de socialpædagogiske paradokser, som jeg netop kan relatere til her. Det kan være svært at møde den anden med respekt, når vedkommendes adfærd ikke er acceptabel. Hvordan hjælper pædagogen, så brugeren bliver i stand til at hjælpe sig selv videre? Her er det vigtigt at være bevidst om, hvordan pædagogen træder ind i vedkommendes livsverden. En innovativ tilgang kunne være en didaktisk vinkel, at gå til Johannes og skabe en ny fortælling, som måske kunne ændre hans syn på det skete, ved at vende historien om. Det kunne f.eks. lyde sådan: Johannes, hvordan ville du have det, hvis der var nogen, der flyttede rundt på din nye PlayStation, så den blev ridset? Dette kan gøre det lettere for Johannes at forstå, hvorfor Katinka reagerede, som hun gjorde, fordi Johannes er glad for sin PlayStation. Dette vil kunne generere læring og udvikling idet brugerens bevidstgørelse i den subjektive livserfaring, vil give ham de nødvendige erfaringer i retning af empowerment tilegnelsen, netop fordi det handler om at blive styrket i de udfordringer, vi bevæger sig i. Katinka figurerer ikke mere i praksisfortællingen, da hun aldrig deltager i det sociale fælleskab. Hun har givet udtryk for sin frustration, hvilket var hendes behov. Derefter cyklede hun hjem på besøg hos sine forældre, som hun altid gør om søndagen. Der er stadig potentiale for, at arbejde 21

22 videre med Katinkas udvikling, hun er en del af Strandhytten og har de samme rettigheder, om støtte og udvikling, som de andre brugere. Et oplagt område er, at arbejde med relationer gennem anerkendelse og inklusion. En ide kunne være, at lave en cykelvaske dag en gang i mellem, hvor alle i fælleskab vaskede deres cykler. Det er hendes store interesse. Myndighederne har givet Johannes gode ydre levevilkår. Han har et arbejde, han har pension, så han ikke behøver bekymre sig om økonomi. Han har gennem visitation fået en bolig på et bosted for ligestillede. Det har han, fordi han har brug for daglig støtte på forskellige områder, dvs. han har opfyldt betingelserne for at få en bolig på et bosted. Disse kriterier er defineret i serviceloven i 85 stk. 4 og 108 (Rets info). 4 De nedskrivende paragraffer anvendes som retningsgivende lov af sagsbehandlere i visitations sager. Når myndighederne handler ud fra disse kriterier, vurderes det, at brugerens ydre levekår er baseret på medborgerskab og derved betragtes som rammen for et godt liv. Vores opgave som pædagoger er ikke som tidligere at være livstilrettelæggere, men at være livshjælpere. Dvs. når vi går på arbejde er det vigtigt at være bevidste om, at vi træder ind i brugerens hjem, som deres hjælper, vi kan have nok så mange gode intentioner med os, men det er brugeren der i kraft af sin selvbestemmelse bestemmer. (Holmskov & Skov 2007, s.12). Dvs. at jeg den pågældende søndag morgen, ikke kunne gå efter Johannes ind i hans lejlighed, for at tale med ham, men jeg måtte vente til han kom ud til mig. Handicapkonventionen siger (Handicapkonventionen 2010, Artikel 19 A s. 17), at brugeren selv kan vælge med hvem, og hvor de vil bo. Dette ser jeg som et paradoks. Et sådan ønske er jeg ofte blevet konfronteret med. Selv om myndighederne bygger bosteder, som skal foregive at ligne et eget hjem så meget som muligt, kan der alligevel anes en skygge af institutionsbegrebet i krogene. Det er, fordi brugerne bor med ligestillede. Jeg har ofte hørt brugere sige, at de ville ønske de ikke havde brug for støtte, at de kunne bo for sig selv, eller sammen med en kæreste. Når de ser sig omkring, ser de mennesker, der er som dem selv, og mennesker, der er der for at hjælpe dem. Dette kan i nogle tilfælde medvirke til tristhed, som kan sænke deres livskvalitet. Men i andre situationer kan det også give tryghed og følelsen af ontologisk sikkerhed, som kan være med til at hæve livskvaliteten (Mathiasen 2008 s.107). Handicap konventionen er retningsgivende, men det er politikerne der udarbejder lovene, herudfra arbejder socialrådgivere, sagsbehandlere og andet 4 LBK nr 1023 af 23/09/2014 Gældende (Serviceloven). 22

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr. til

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Sendt pr.  til Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Sendt pr. e-mail til frikommuner@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Jeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027

Jeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027 1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6

Læs mere

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP

SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Bofællesskabet Langkærgård

Bofællesskabet Langkærgård FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens

Læs mere

Iagttagelses opgave i øvelses praktik

Iagttagelses opgave i øvelses praktik Iagttagelses opgave i øvelses praktik Vejleder: Lotte Westphael Studerende: 05-517 Tina Andersen, Peter Sabroe seminariet 7 marts -2006 Side - 1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning/emnebegrundelse...2

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Indledning Problemformulering Emneafgrænsning

Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede

Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag...

Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... Indhold Mødet med praktikstedet, sygeplejen og borgeren... 2 Om Liselund... 2 Målgruppen... 2 Specialiseret afsnit... 2 Værdigrundlag... 3 Metode/tilgang... 3 Socialpædagogisk tilgang... 3 Kontakt - øer...

Læs mere

Fra tabu til fagligt tema

Fra tabu til fagligt tema Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1

- en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1 - en del af EKKOfonden STØTTE I EGET HJEM STØTTE I EGET HJEM 1 2 STØTTE I EGET HJEM VELKOMMEN TIL EKKOFONDENS TILBUD OM Støtte i eget hjem Der er meget at gøre og forholde sig til, når man skal klare sig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune

Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune Familie Læring & Livsmestring Venner Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Samfund Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune veje til Livsmestring PIXI-Version 1. Udgave

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer:

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Socialforvaltningen CenterCampo Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Alle forandringer påvirker det handlerum /mulighedsrum, vi som ledere agerer i. Der genereres

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Individ Institution og Samfund

Individ Institution og Samfund Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere