Udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods"

Transkript

1 Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr Udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods

2 Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr Udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods Afklaringsprojekt Elsebeth Kolby Pro-Lab Jes la Cour Jansen Svanholm Gods

3

4 Indhold FORORD 5 1 SAMMENFATTENDE ARTIKEL ER SEPARAT OPSAMLING AF HUMANURIN TIL GØDNINGSFORMÅL ATTRAKTIV? INTRODUKTION URINSORTERING PÅ SVANHOLM GODS INDSAMLING AF URIN KVALITET AF DEN INDSAMLEDE URIN DYRKNINGSFORSØG MEDICINRESTER I URIN KONKLUSION 16 2 INDSAMLING AF URIN INDRETNING OG ANVENDELSE AF URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS Opstart af indsamlingen Driftsmåleprogram og prøvetagning Kontrol af urinindsamlingens kvalitet DRIFTSPROBLEMER VED ETABLERING AF URININDSAMLINGEN 21 3 KARAKTERISERING AF URIN PRØVETAGNING ANALYSER JORDBRUGSFAGLIG KARAKTERISERING MILJØFAGLIG KARAKTERISERING SPECIALUNDERSØGELSE AF DET HØJE INDHOLD AF DEHP I URIN Analyseprogram Resultater 26 4 JORDBRUGSANVENDELSE AF URIN INDSAMLET PÅ SVANHOLM GODS DYRKNINGSFORSØG MED VÅRBYG GØDET MED HUMANURIN FRA SVANHOLM GODS MEDICINRESTER MM. I URIN STRATEGI FOR IDENTIFIKATION AF POTENTIELLE MEDICINTYPER TIL ANALYSE SPØRGESKEMA TIL KORTLÆGNING AF ALDERS- OG KØNSFORDELING AF BEBOERE, DER BENYTTER TOILETTERNE OG AF FORBRUG AF MEDICIN, SMERTESTILLENDE MIDLER, KOSTTILSKUD MM Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelsen Anvendelse af medicin, smertestillende midler, kosttilskud mm på Svanholm Gods PRØVETAGNING OG ANALYSE AF MEDICINRESTER, SMERTESTILLENDE MIDLER, KOSTTILSKUD MM Resultater fra den indledende undersøgelse af østrogen og smertestillende midler SUPPLERENDE UNDERSØGELSE AF MEDICINRESTER 36 Bilag

5 4

6 Forord Dette Afklaringsprojekt vedrørende udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods er gennemført som et projekt under Aktionsplanen for økologisk byfornyelse og spildevandsrensning under tema 3 Næringsstoffer fra by til Land. Baggrunden for projektet er ønsket om at udnytte humanurin som gødningsmiddel og således både reducere anvendelsen af handelsgødning og opnå en væsentlig forenkling af den nødvendige spildevandsrensning. Projektet gennemføres på Svanholm Gods, som i dag er en af Danmarks største producent af økologiske grøntsager. Godsets mere end 100 beboere arbejder løbende på at udvikle en økologisk livsstil. Spildevandet fra godsets beboere og produktionsvirksomheder renses i dag i et konventionelt rensningsanlæg med kvælstof og fosforfjernelse for at sikre en tilfredsstillende vandkvalitet inden udledning til Issefjorden. Slammet afleveres til det kommunale renseanlæg. Projektet sigter mod at afklare om indsamling, opbevaring og anvendelse af urin fra urinsorterende toiletter kan få et rimeligt omfang på Svanholm Gods og kan ske med en sådan kvalitet af den indsamlede urin, at den kan udnyttes i jordbruget. Samtidig forventes projektet at give et indtryk af om urin kan anvendes uden betænkelighed i jordbruget idet der indtil nu er en udpræget mangel på informationer om indholdet af potentielt miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer i urin fra urinsorteringssystemer (når der ses bort fra tungmetaller, som er rimeligt beskrevet og hvor niveauet er lavt). Ved bedømmelsen af anvendelse af humanurin i jordbruget er tre forhold i fokus: Indsamlingen skal foregå teknisk acceptabelt og således at brugerne af de urinsorterende toiletter forstår systemets funktion for at sikre en tilfredsstillende kvalitet af den indsamlede urin. Indsamling og evt. lagring af urinen skal foregå således at urinen opnår en kvalitet, der både tilfredsstiller de jordbrugsmæssige behov til et gødningsmiddel og som opfylder de krav, der kan stilles til urinen ud fra en miljømæssig synsvinkel. Urinen skal kunne dokumenteres at have tilfredsstillende gødningsmæssige egenskaber i praksis. Urinen må ikke indeholde stoffer, herunder specielt medicinrester, hormoner o.l. i koncentrationer, der kan have sundhedsmæssig betydning ved anvendelsen. I projektet tilsigtes dokumenteret om urinindsamlingen giver en tilfredsstillende indsamlet mængde under acceptable omstændigheder. Det dokumenteres om den indsamlede urin har en tilfredsstillende mikrobiel og kemisk sammensætning således at den uden betænkelighed kan udnyttes i 5

7 jordbruget. Endelig demonstreres om anvendelsen af urinen i jordbruget fører til en tilfredsstillende anvendelse af næringsstofindholdet. Projektet er gennemført på Svanholm Gods, der siden starten i 1978 løbende har omstillet produktion og forbrug i mere økologisk retning. Godset beboere har derfor haft gode muligheder for at gennemføre den praktiske del af projektet, som ligger i naturlig forlængelse af aktiviteter, der allerede er gennemført. Der er således inden projektet allerede etableret de nødvendige urinsorterende toiletter på Godset. Planlægningen af dyrkningsforsøgene forestås desuden af Bo Læssøe, der er uddannet landmand og formand for Landsforeningen for Økologiske Jordbrug. Som underleverandører til projektet har medvirket: Cand. pharm. Bent Jespersen, Holstebro Sygehus Centrallaboratorium som specialist i analyser af urin til medicinsk brug. Dansk JordbrugsForskning, Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg ved Ilse A. Rasmussen har stået for den praktiske gennemførelse af dyrkningsforsøget med urinen. Firmaet Athene ved psykolog Lotte Walbjørn har medvirket ved udarbejdelsen af det spørgeskema, der kortlagde brugerne af de urinsorterende toiletters holdninger og forventninger til systemet, samt deres medicinanvendelse. Til projektet har været tilknyttet en styregruppe bestående af: Anne Smith (Formand indtil 20 sep 1999) Miljøstyrelsen Mogens Kaasgaard (Formand fra 20 sep 1999) Miljøstyrelsen Linda Bagge Miljøstyrelsen Svend-Erik Jepsen Miljøstyrelsen Elsebeth Koldby (Projektleder) Pro-lab Bent Jespersen Centralaboratoriet Holstebro Sygehus Jes la Cour Jansen Lunds Tekniska Högskola Avdelningen för VA-teknik Jakob Magid Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Institut for Jordbrugsvidenskab Anders Dalsgård Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 6

8 Institut for Mikrobiologi Kirsten Høngsmark Jes Brandt Bo Lassøe Svanholm Gods Projektet var i det væsentlige færdiggjort som planlagt efter gennemførelsen af dyrkningsforsøgene i efteråret Fund af en betydelig koncentration af plastblødgøreren DEHP i den indsamlede urin medførte dog at projektet - efter aftale med Miljøstyrelsen- blev udvidet og projektperioden forlænget for at kortlægge baggrunden herfor og for at foretage en fornyet indsamling til vurdering af om det høje indhold skyldes tekniske forhold omkring indsamlingen, analysetekniske problemer eller tilstedeværelse af DEHP i urinen. 7

9 8

10 1 Sammenfattende artikel Er separat opsamling af humanurin til gødningsformål attraktiv? 1.1 INTRODUKTION Urin (og fækalier) fra mennesker var tidligere et højt værdsat gødningsprodukt i Danmark. Indførelsen af vandskyllede toiletter betød imidlertid at anvendelsen blev dramatisk reduceret og fremkomsten af kunstgødning gjorde også produktet overflødigt udfra et jordbrugsmæssigt synspunkt. I dag kan separat opsamlet urin få en renæssance både fordi urin er et velegnet gødningsprodukt hvor separationen fra fækalierne gør håndtering og anvendelse lettere og fordi separation af kvælstof og fosfor med urin betyder at rensningen af den resterende spildevandsmængde lettes. Anvendelse af humanurin kan især være interessant indenfor det økologiske jordbrug idet der her er efterspørgsel efter gødningstyper som urin med en hurtig virkning. I dag stiller EU sig dog hindrende i vejen for anvendelse indenfor dette område. Tilbageføringen af urin til jordbruget kræver en tilfredsstillende kvalitet af urinen ikke alene ud fra en jordbrugsmæssig synsvinkel; men også fra en miljømæssig idet også urin kan tænkes at indeholde stoffer fra det moderne industrisamfund, som ikke ønskes recirkuleret til naturen. I forhold til tidligere forventes især medicinrester i urinen at kunne udgøre et problem. Det er i praksis ikke muligt at analysere bredt for medicinrester i urin. Projektet blev derfor henlagt til Svanholm Gods både fordi Godsets beboere generelt er interesseret i recirkulering af næringsstoffer til jordbruget og specielt fordi al medicin, der anvendes på Godset betragtes som et fællesanliggende, der betales af fællesskabet således at det er muligt at kortlægge medicinforbruget i detaljer. Med dette udgangspunkt var det naturligt, udover medicin at inddrage kunstige og naturlige hormoner, smertestillende midler, kosttilskud o.l. i undersøgelsen. 1.2 URINSORTERING PÅ SVANHOLM GODS Afklaringsprojekt vedrørende udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods er gennemført som et projekt under Aktionsplanen for økologisk byfornyelse og spildevandsrensning under tema 3 Næringsstoffer fra by til Land. Projektet er gennemført på Svanholm Gods, som i dag er en af Danmarks største producent af økologiske grøntsager. Godsets mere end 100 beboere arbejder løbende på at udvikle en økologisk livsstil. Siden starten i 1978 er produktion og forbrug løbende omstillet i mere økologisk retning. Det har 9

11 derfor været relativt enkelt at sikre brugernes opbakning af undersøgelserne og at foretage den basale kortlægning af medicinforbruget, som er en nødvendig forudsætning for at kunne tilrettelægge et undersøgelsesprogram til afdækning af den mulige forekomst af medicinrester i urinen. Projektet sigter således mod at afklare om indsamling, opbevaring og anvendelse af urin fra urinsorterende toiletter kan få et rimeligt omfang på Svanholm Gods og kan ske med en sådan kvalitet af den indsamlede urin, at det kan udnyttes i jordbruget. Samtidig forventes projektet at give et indtryk af om urin kan anvendes uden betænkelighed idet der indtil nu foreligger meget sparsomme oplysninger om indholdet af potentielt miljøfarlige og sundhedsskadelige stoffer i urin fra urinsorteringssystemer (når der ses bort fra tungmetaller, som er rimeligt beskrevet og hvor niveauet er lavt). Tabel 1 viser resultatet af kortlægningen af beboernes medicinforbrug, hvor den månedlige indtagelse af de benyttede medicintyper (herunder p-piller) er angivet. TABEL 1. FORBRUG AF MEDICIN, SMERTESTILLENDE MIDLER OG KOSTTILSKUD HOS BRUGERNE AF URINSORTERINGSTOILETTERNE PÅ SVANHOLM GODS. Medicin Indtag pr måned Antabus 400 mg 14 tabl. Bricanyl inhal 9 doser Centyl med Kaliumklorid 60 tabl. Etinyløstradiol 1415 mikrogram Fevarin 15 tabl. Flixonase spray mikrogram Fluanxol 30 tabl. Insulin - Actrapid 4680 enh Insulin - Insulatard 1860 enh Isoptin 80 mg 30 tabl. Levonorgestrol 1,9 mikrogram Rhinocort 100 mikrogram 45 doser Spirocort 200 mikrogram inhal efter behov Teldanex 4 tabl. Tenormin 25 mg 30 tabl. Terbosin inhal 2 doser Ventoline spray 0,2 mg Smertestillende midler Acetylsalicylsyre og Paracetamol 203 tabl. Udover kvindelige kønshormoner fra P-pillerne (etinyløstradiol) vil der i urinen være et naturligt indhold af østrogener. I undersøgelsen blev også kortlagt anvendelsen af vitaminpræparater og andre kosttilskud. 1.3 INDSAMLING AF URIN Svanholm Gods havde inden projektstarten installeret to urinsorterende toiletter i tilknytning til Godsets spisesal. Urinen opsamles i en 10 m 3 tank nedgravet umiddelbart udenfor toiletterne. Under indsamlingen blev urinmængden og ph målt kontinuerligt. Indholdet af kvælstof og fosfor blev 10

12 derudover fulgt for at vurderere fortyndingen og eventuelle problemer med ammoniakafdampning. Figur 1 viser en skitse af systemet. FIGUR 1. SKITSE AF URINOPSAMLINGSSYSTEMET PÅ SVANHOLM GODS Indsamlingen forløb uden større problemer. Der kunne ikke konstateres væsentlige lugtproblemer eller tekniske problemer med anlægget; men det var nødvendigt med en lidt mere omfattende rengøring af toiletterne for at undgå lugtgener. Der blev indsamlet i alt 1,35 m3 urin i løbet af en periode på 12 uger. Da alle urinbesøg blev registreret var det desuden muligt at fastslå at hvert toiletbesøg resulterede i ca. ½ l urin + skyllevand, hvoraf urinen udgjorde 1/ KVALITET AF DEN INDSAMLEDE URIN Muligheden for anvendelsen af humanurin som gødning kan bedømmes ud fra en jordbrugsfaglig og ud fra en miljøfaglig synsvinkel. Gødningsanvendelse fokuserer på ur inens næringsindhold og på resultaterne af dyrkningsforsøg; medens den miljøfaglige bedømmelse fokuserer på urinens indhold af miljøog sundhedsskadelige stoffer. Resultater af den jordbrugsfaglige karakterisering fremgår af tabel 2 og resultatet af den miljøfaglige karakterisering af tabel 3. TABEL 2. JORDBRUGSFAGLIG KARAKTERISERING AF URIN FRA URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS Totalkvælstof 2500 mg/l Ammonium 2200 mg/l Totalfosfor 170 mg/l Kalium 1,2 g/l Svovl 0,13 g/l Kobber 0,30 mg/l Mangan 5,2 µg/l 11

13 Magnesium 0,82 mg/l TABEL 3. MILJØFAGLIG KARAKTERISERING AF URIN FRA URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS. Cadmium 6,2 µg/l Kviksølv <0,2 µg/l Bly 4 µg/l Nikkel 0,01 mg/l Chrom 1 µg/l Zink 2,4 mg/l Kobber 0,30 mg/l LAS <0,030 mg/l SPAH <10 µg/l NPE <15 µg/l DEHP 29 µg/l Tørstof TS 0,5 % Totalfosfor 170 mg/l Totalkvælstof 2500 mg/l Salmonella i.p. pr 100 ml Fækal Streptokokker <100 pr g (Enterococcer) Resultatet af den jordbrugsfaglige og den miljøfaglige karakterisering giver ikke anledning til væsentlige kommentarer. Urinens indhold af gødningsstoffer svarer til det forventede. Tungmetalindholdet er som forventet lavt, og indholdet af miljøfremmede organiske forbindelser ligeledes lavt, bortset fra det iøjnefaldende høje indholdet af DEHP på 29 µg/l. Indholdet af miljøfarlige stoffer er dog i alle tilfælde så lavt at urinen kan overholde de krav der stilles i slambekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 49 af 20 januar 2000), som dog i dag; men ikke ved forsøgets gennemførelse omfattede urin. Urin kan ikke betragtes som kontrolleret hygiejniseret, da det ikke er varmebehandlet. Det relativt høje DEHP-indhold gav anledning til en særlig undersøgelse for at kortlægge om plastkomponenter i det samlede indsamlingssystem havde afgivet DEHP til urinen. Det blev her konstateret at der indgik nogle kortere rør- og slangestykker af plast, som indholdt DEHP. Niveauet faldt efter at de var udskiftet. 12

14 1.5 DYRKNINGSFORSØG Som led i karakteriseringen af den indsamlede urin blev der gennemført et dyrkningsforsøg i høstsæsonen Forsøget blev udført af Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg i Slagelse. Forsøget blev anlagt i en mark, hvor der var sået vårbyg d. 26/4-99. Før såning var marken gødet med ca. 10 t afgasset biogasgylle pr. ha, svarende til ca. 45 kg total N/ha eller 38 kg ammonium-n/ha. Forsøget blev anlagt som et randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser og 5 behandlinger. Parcellerne var 20 m lange og 2.5 m brede. Behandlingerne med tilførsel af hhv. humanurin og gylle. På grund af problemer med at opnå tilladelse til udbringningen af urinen blev forsøgene indledt lidt for sent, således at den benyttede afgrøde (byg) ikke kunne udnytte urinens store indhold af kvælstof på flygtig form (ammonium). De statistiske vurderinger af de opnåede udbytter giver derfor heller ikke noget klart billede af urinens anvendelighed som gødning i forhold til gylle idet der kun er begrænset forskel i forskellige forsøgsled. De to forsøgsled med urin ligger dog i den høje ende selvom den tilførte kvælstofmængde er mindre end med gyllen, således at urinanvendelsen ikke har givet anledning til dyrkningsmæssige problemer. 1.6 MEDICINRESTER I URIN I faglitteraturen findes resultater fra en del undersøgelser af patogener i humanurin indsamlet i urinsorterende toiletter; men der findes kun meget få undersøgelser af urinens indhold af medicinrester, hormoner o.l. Sådanne undersøgelser er vanskelige at gennemføre, da der findes mange typer medicin som kan bidrage med rester i urinen. Da koncentrationerne ydermere er små og der ikke er udviklet analysemetoder i større omfang til undersøgelse af urin kan det være vanskeligt at identificere sådanne rester. En screening efter et bredere spektrum af medicinrester vil være uhyre vanskeligt at gennemføre og meget omkostningskrævende. Som et væsentligt element i gennemførelsen af afklaringsprojektet lå derfor at forsøge at spore de typer medicin mm i den indsamlede urin som rent faktisk benyttes af brugerne. Der lå derimod ikke i projektet at der skulle forsøges sporet specielt problematiske typer medicinr ester eller skabes et bredt overblik over de typer, der kan forventes ved indsamling af humanurin i et større område. Udvælgelsen af de typer medicin, der skulle søges identificeret i den indsamlede urin skete derfor efter nedenstående strategi: 1. Medicinen skal anvendes af Svanholms beboere jf. tabel 1 2. Medicinen selv eller rester heraf skal udskilles med urin 3. Der skal findes analysemetoder, der kan forventes at være anvendelige i urin 4. Koncentrationen i urinen skal bedømmes at være så høj, at den når over analysemetodens detektionsgrænse. På baggrund af en gennemgang af stofferne i tabel 1 og viden om brugernes alders og kønsmæssige sammensætning blev det indledningsvis vurderet at 13

15 kun smertestillende midler og østrogener ville kunne detekteres i urinen, således at den indledende undersøgelse blev koncentreret om disse stoffer. I indsamlingsperioden blev der løbende udtaget prøver til efterfølgende analyse og 3 af disse prøver blev udtaget til analyse af østrogen og smertestillende midler. Resultat af disse analyser ses i tabel 4. Det har ikke vist sig muligt at kvantificere indholdet yderligere. 14

16 TABEL 4. RESULTAT AF DEN INDLEDENDE ANALYSE AF MEDICINRESTER. U-Estronglucoronid Prøve 27/1 µg/l 3,6 Prøve 22/2 µg/l 4,6 Prøve 10/3 µg/l 4,5 Smertestillende midler Paracetamol Påvist Påvist Påvist Salicylsyre Ikke påvist Ikke Ikke påvist påvist Indholdet af østrogen (U-Estronglucononid) ses i hele perioden at ligge på et niveau omkring 4 µg/l. Analysemetoden omfatter både naturligt udskilte hormoner og hormoner fra p-piller. Det nogenlunde konstante indhold tyder på at disse hormoner næppe nedbrydes yderligere under opbevaringen, da der i så fald måtte forventes et faldende niveau. Det fremgår at der er påvist Paracetamol i alle prøver, hvorimod Acetylsalicylsyre ikke har kunnet påvises. Det har ikke været muligt at kortlægge det konkrete forbrug fordelt på de to typer; men ud fra det generelle forbrugsmønster i Danmark forventes Paracetamol at kunne forekomme i størst koncentration. Da den indledende gennemgang af medicinforbruget kun gav forventning om at genfinde et meget begrænset antal stoffer blev den enkelte brugers anvendelse af toiletterne kortlagt. Dette var muliggjort af den registrering, der fandt sted af hvert enkelt toiletbesøg. Med udgangspunkt i anvendelsesmønstret og de pågældendes medicinforbrug blev der foretaget en fornyet vurdering af hvilke stoffer, som herefter er potentielt til stede i størst mængde. Udover medicin er medtaget D-vitamin som skønnes at forekomme i høj koncentration og som i for store doser har en uheldig biologisk effekt. Følgende 4 stoffer er overrepræsenteret i urinen i kraft af anvendelse af præparatet hos en eller flere af de mest aktive brugere. Fluanxol Retard (Flupentixol) nervemedicin, der analyseres rutinemæssigt på flere sygehuse. Det viste sig imidlertid ikke muligt at analysere i urin, således at der mod forventning ikke er resultater herfra. Antabus, som dog på grund af meget kraftig metabolisering ikke kan forventes at kunne genfindes. Specialister på området har været kontaktet; men de har afvist at der kan gennemføres en meningsfuld analyse. Insulin, hvor udskillelsen af metabolitter dog er så ringe at det ikke muligt at gennemføre en analyse med rimelig sandsynlighed for succes, således at denne undersøgelse også udgår. D-vitamin, hvor det laboratorium, der stod for de indledende analyser af hormoner forsøgte at finde en international ekspert på området, uden at det har resulteret i etablering af en sikker metode til analyse i urin. Der har været foretaget analyser med standardmetode, hvor der ikke blev detekteret noget indhold. Det kan dog ikke afvises at dette skyldes metodemæssige problemer. 15

17 Det skønnedes derfor ikke formålstjenligt at foretage yderligere analyser af medicinrester. 1.7 KONKLUSION Afklaringsprojektet vedrørende udnyttelse af næringssalte i urin på Svanholm Gods har afklaret en række væsentlige spørgsmål vedrørende separat indsamlet humanurins potentiale som gødning; men der efterlades også en række uafklarede spørgsmål. Det er afklaret at: Urinsorterende toiletter kan etableres og benyttes uden problemer i en lokalsamfund, hvor der er stor opbakning om systemet Der er potentiale for at udvikle urinsorterende toiletter med et mindre vandforbrug Separat opsamlet urin kan udfra en jordbrugsmæssig synsvinkel sammenlignes med gylle Der er behov for flere dyrkningsforsøg for at dokumentere separat opsamlet urins gødningsmæssige kvaliteter Indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i separat opsamlet urin er lavt og vil ikke give problemer, i forhold til slambekendtgørelsens krav Ved indretning af urinsorterende toiletter skal det sikres at der ikke anvendes rengøringsmidler eller indgår plasttyper, der kan frigøre organiske miljøfremmede stoffer til urinen Det må forventes at kvindelige kønshormoner og smertestillende midler (der er et af de mest anvendte medikamenter) kan genfindes i separat opsamlet urin Det har ikke været muligt at finde rester af andre medicintyper i separat opsamlet urin på trods af, at brugere af toiletterne anvender flere forskellige typer Der findes kun i begrænset omfang rutineanalyser, der kan anvendes til identifikation af medicinrester på de koncentrationsniveauer, der kan forventes i separat opsamlet urin 16

18 2 Indsamling af urin Svanholm Gods havde inden projektstarten installeret to urinsorterende toiletter i tilknytning til Godsets spisesal. Det blev i forbindelse med projektets etablering vurderes at 10-15% af den samlede urin fra godsets beboere (ca. 110 personer) vil blive indsamlet i systemet. 2.1 INDRETNING OG ANVENDELSE AF URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS De urinsorterende toiletter på Svanholm Gods er af typen Porsgrund Separations WC. Urinen opsamles i en 10 m 3 tank nedgravet umiddelbart udenfor toiletterne. Indsamlingen af urinen blev fulgt med on-line måling af urin-niveauet i tanken og med måling af ph. Figur 2 viser en skitse af systemet. FIGUR 2. SKITSE AF URINOPSAMLINGSSYSTEMET PÅ SVANHOLM GODS Et skilt ved toiletterne orienterede om forsøget og angav, at kun de af godsets beboere eller faste gæster, der ønskede at være med i forsøget kunne benytte toiletterne. Andre gæster eller tilfældige besøgende blev henvist til et nærliggende, almindeligt toilet. Deltagerne i forsøget fik en talkode, hvert eneste toiletbesøg blev angivet med talkode og tidspunkt på en blok placeret på toiletterne. Samtidig var toiletskyllesystemet indrettet således at en særlig knap skulle trykkes ind for at aktivere det urinsorterende system. Hvis den ikke blev aktiveret gik toiletindholdet til det normale afløbssystem. Herved blev sikret at tilfældige besøgende, der benyttede systemet, ikke leverede urin til projektet og det var muligt at lukke for tilførslen til urintanken, når der blev holdt arrangementer i spisesalen, hvor det var vanskeligt at sikre overholdelsen af anvendelsesrestriktionerne. 17

19 2.1.1 Opstart af indsamlingen Det færdige system var etableret den 15. december De første målinger viste imidlertid at skyllevandsmængden i de urinsorterende toiletter var alt for stor. Efter gennemførelse af forskellige forsøg og ændringer af systemet blev opsamlingstanken tømt og systemet igen sat i drift den 7/ Indsamlingen forløb herefter uden problemer indtil afslutningen den 12/4 1999, hvor urinen skulle udbringes for at kunne indgå i dyrkningsforsøg i vækstsæsonen Driftsmåleprogram og prøvetagning Indsamlingen af urin blev fulgt med on-line målingerne af ph og urinmængde(niveau). Derudover blev foretaget kontrolmålinger af Total kvælstof, ammonium, Total fosfor og ph. Målingerne blev afsluttet den 19/4 en uge efter afslutningen af indsamlingen den 12/ I påsken fra den 1/4 kl til den 7/4 kl var systemet lukket pga. mange gæster på Svanholm. I starten blev der analyseret en til to gange pr uge for at kontrollere skyllevandsmængden og for at følge omdannelsen af urinens indhold af urea til ammonium. Samtidig blev analyserne indkørt og et kvalitetssikringssystem for analysearbejdet etableret, idet driftsanalyserne blev foretaget af en af Godsets beboere. Senere blev frekvensen nedsat; men udviklingen i urinens sammensætning blev fulgt for at kontrollere skyllevandsmængden og for at vurdere om der skete ammoniakafdampning. Sideløbende med målingerne blev udtaget prøver, der blev nedfrosset, således at det efterfølgende ville være muligt at følge udviklingen i stoffer, som måtte vise sig interessante. Figur 3 viser udviklingen i urinmængden, figur 4 viser udviklingen i urinens indhold af Total kvælstof, ammonium og Total fosfor og figur 5 viser udviklingen i urinens ph med on-line måleren (timemiddelværdier) Urinmængde 0 07-jan 21-jan 04-feb 18-feb 04-mar 18-mar 01-apr 15-apr Dato (1999) FIGUR 3. UDVIKLINGEN I URINMÆNGDEN. Det ses af figur 3, at der stort set er tale om en retliniet stigning i tankens indhold, efter nogle mindre, usystematiske variationer i begyndelsen. På figuren fremkommer også lejlighedsvis kortvarige spring i målingerne. Det har ikke været muligt at identificere årsagen; men de er ikke udtryk for reelle ændringer i tankens indhold. Tanken skønnes ved forsøgets start at indeholde 18

20 ca. 200 l vand fra de indledende forsøg med optimering af skyllevandsmængden, idet det var vanskeligt at tømme tanken fuldstændigt. Herefter er der stort set tilføres 100 l urin til tanken pr. uge frem til begyndelsen af april, hvorefter indsamlingen stoppes og tankens indhold forbliver konstant. Lukningen af anlægget i forbindelse med påsken i den første uge af april ses som en udfladning af kurven i perioden. Der er ialt opsamlet 1,35 m 3 urin Total kvœlstof Ammonium kvœlstof Total fosfor 0 07-jan 21-jan 04-feb 18-feb 04-mar 18-mar 01-apr 15-apr Dato (1999) 40 0 FIGUR 4. UDVIKLINGEN I URINTANKENS INDHOLD AF TOTAL KVÆLSTOF, AMMONIUM OG TOTAL FOSFOR Det ses af figur 4 at koncentrationen stiger de første dage efter opstarten som følge af en lille rest-mængde vand i opsamlingstanken efter de indledende forsøg med reduktion af skyllevandsmængden. Især for fosfor stiger niveauet i en længere periode; men falder derefter mod slutningen til et konstant niveau. Dette fald skyldes justeringer i analysegangen, hvor fortyndingerne af prøverne blev finjusteret efter det aktuelle niveau. De målte koncentrationer i slutningen af perioden anses derfor for repræsentative for den indsamlede urin. Det ses desuden at ammonium i en del prøver ligger over Total kvælstof. Det skyldes usikkerheden på analyserne i den store fortynding og det faktum, at urinens indhold af urea hurtigt omdannes til ammoniak således at stort set al kvælstof forekommer som ammonium. Indholdet i urinen stabilisere sig med et niveau for Total kvælstof og ammonium på ca mg/l og for Total fosfor på 140 mg/l. 19

21 jan 21-jan 04-feb 18-feb 04-mar 18-mar 01-apr 15-apr Dato (1999) FIGUR 5. UDVIKLINGEN I PH MÅLT MED ON-LINE MÅLER (TIMEMIDDELVÆRDIER). Af on-line målingerne ses en langsomt stigning i ph i de første uger afløst af et mindre fald efter en kalibrering af ph elektroden i slutningen af februar og herefter en langsomt aftagende værdi ned imod ph 9. Ved opsamling af urin ses i nogle tilfælde en lav ph-værdi i begyndelsen idet urin normalt er sur. Når urinens urea ved hydrolyse omdannes til ammonium stiger ph til værdier lidt over 9. Sædvanligvis sker der en relativt hurtig omdannelse af urinens urea således at den lille mængde sur urin, der tilføres ved hvert toiletbesøg, ikke når at påvirke tankens ph-værdi mærkbart Kontrol af urinindsamlingens kvalitet Mængden og sammensætningen af den opsamlede urin kan bedømmes på baggrund af de foretagne målinger og analyser. Det skønnes normalt, at en person per dag udskiller ca. 11 g kvælstof og 1 g fosfor med urinen således at forholdet er 11 mellem kvælstof og fosfor. Den daglige mængde urin, der udskilles afhænger meget af den enkelte person; men skønnes at ligge mellem 1 og 2 l pr dag. Med 2 l urin fås at ren urin har et indhold på 5500 mg/l kvælstof og 500 mg/l fosfor. Indholdet i urintanken blev stabiliseret ved et indhold på ca mg/l kvælstof og 140 mg/l fosfor. Det betyder at urinen udgør ca. 1/3 af den opsamlede væske, hvilket må anses for så godt som det kan opnås med den nuværende generation af vandskyllede, urinsorterende toiletter. Forholdet mellem kvælstof og fosfor er ca.15, hvilket er lidt højere end forventet; men det sandsynliggør at der ikke er sket væsentlig ammoniakafdampning under forsøget. ph-værdien i opsamlingstanken er også så lav, at væsentlig ammoniakafdampning ikke forventes. Der har i øvrigt heller ikke været lugtproblemer i forbindelse med forsøget, som kunne henføres til ammoniak. Ved urinindsamlingens afslutning den 12. april har anlægget været i drift i 12,5 uger og der er opsamlet 1,35 m 3 urin med et samlet indhold på ca. 3 kg kvælstof og 200 g fosfor. Dette svarer til den samlede urinmængde fra 2-3 personer og altså noget mindre end oprindeligt forventet, hvor der blev antaget, at tanken ville modtage urin svarende til personer. I forbindelse med det enkelte toiletbesøg har brugeren registreret besøget ved angivelse af sit forsøgsnummer. Herved kontrolleres at brugeren er registreret 20

22 og samtidig kan den specifikke urinmængde (inkl. skyllevand) pr toiletbesøg fastlægges. Figur 6 viser det akkumulerede antal toiletbesøg indlagt sammen med registreringen af den opsamlede mængde. Det ses at de to kurver følges ad. Der er i alt registreret 2977 toiletbesøg som sammenholdt med den indsamlede mængde på 1,35 m 3 urin viser at det enkelte toiletbesøg i gennemsnit har givet ca. 0,5 l urin + skyllevand Liter i tank Akkumuleret antal toiletbesøg jan 21-jan 04-feb 18-feb 04-mar 18-mar 07-apr 0 Dato (1999) FIGUR 6. AKKUMULERET ANTAL TOILETBESØG SAMMENHOLDT MED UDVIKLINGEN I DEN OPSAMLEDE URIN. 2.2 DRIFTSPROBLEMER VED ETABLERING AF URININDSAMLINGEN Det dominerende problem ved etablering af urinindsamlingen har været at sikre en tilstrækkeligt lille skyllevandsmængde. Problemet blev løst ved etablering af en særlig ventil som begrænsede skyllevandsmængden. Niveauet kan næppe sænkes yderligere medmindre der etableres en egentlig urinal. Den kontinuerte måling af niveau og ph bød på mindre problemer, der formentlig kan henføres til indkøring af computersystemet og for ph desuden til udkrystallisation i ph elektroden. Begge problemer anses for løst. Etablering af system til lejlighedsvis måling af kvælstofkomponenter og fosfor har kunnet indkøres uden større problemer, selvom den store fortynding af prøverne inden analysen giver betydelig usikkerhed i bestemmelserne. Endelig var det nødvendigt med en moderat udvidelse af rengøringen af toiletterne for at undgå lugtproblemer. 21

23 3 Karakterisering af urin. Muligheden for anvendelsen af humanurin som gødning kan bedømmes ud fra en jordbrugsfaglig og ud fra en miljøfaglig synsvinkel. Den direkte gødningsanvendelse fokuserer på urinens næringsindhold og på resultaterne af gødningsforsøg; medens den miljøfaglige fokuserer på urinens indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Den jordbrugsfaglige bedømmelse har været fastlagt af projektets jordbrugstekniske ekspertise og den miljøfaglige bedømmelse er sket ud fra Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Bekendtgørelsen er valgt på trods af at human urin ikke er omfattet af dens bestemmelser, idet der ikke findes noget regelværk for området. Karakteriseringen er foretaget umiddelbart efter ophør af indsamlingen således at resultaterne kunne være til rådighed for det efterfølgende dyrkningsforsøg. Der er derfor ikke inddraget en evt. effekt af opbevaring af urinen. 3.1 PRØVETAGNING Prøveudtagningen blev foretaget den 19/ en uge efter ophør af urinindsamlingen. Prøverne blev straks bragt til analyse. Udover prøver til analyse blev der også udtaget en prøve på 1 l til nedfrysning og en prøve på 1 l som opbevaredes køligt (som simulering af opbevaring af urinen), til evt. senere analyse. 3.2 ANALYSER Alle analyser er udført af akkrediterede laboratorier idet Levnedsmiddelkontrollen I/S Frederiksborg amt vest har udført hovedparten af de almindelige analyser, medens VKI (nu DHI) og MILJØ-KEMI har udført en række specialanalyser. Prøverne er udtaget i de prøvetagningsflasker, der er udleveret af analyselaboratorierne og efter deres forskrifter. Nedenfor præsenteres og kommenteres resultaterne kort, opdelt i en jordbrugsfaglig, en miljøfaglig og en mere generel karakterisering. 3.3 JORDBRUGSFAGLIG KARAKTERISERING Resultater af den jordbrugsfaglige karakterisering fremgår af tabel 5. 22

24 TABEL 5. JORDBRUGSFAGLIG KARAKTERISERING AF URIN FRA URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS Totalkvælstof 2500 mg/l Ammonium 2200 mg/l Totalfosfor 170 mg/l Kalium 1,2 g/l Svovl 0,13 g/l Kobber 0,30 mg/l Mangan 5,2 µg/l Magnesium 0,82 mg/l Karakteriseringen giver ikke umiddelbart anledning til kommentarer, da sammensætning og indhold svarer til forventningen. I tabel 6 er angivet den karakterisering af urin, der blev fastlagt ved driftsmåleprogrammets afslutning den 19. april. TABEL 6. RESULTAT AF DRIFTSANALYSER AF URIN FRA URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS Totalkvælstof 2100 mg/l Ammonium 2215 mg/l Totalfosfor 140 mg/l ph 9,2 - Det ses at driftsmålingerne i det store og hele stemmer overens med de senere laboratorieanalyser, når de store fortyndinger tages i betragtning. Dog er målingerne af Totalkvælstof lidt for små og mindre end ammonium målingerne. 3.4 MILJØFAGLIG KARAKTERISERING Resultatet af den miljøfaglige karakterisering fremgår af tabel 7. TABEL 7. MILJØFAGLIG KARAKTERISERING AF URIN FRA URINSORTERINGSANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS. Cadmium 6,2 µg/l Kviksølv <0,2 µg/l Bly 4 µg/l Nikkel 0,01 mg/l Chrom 1 µg/l Zink 2,4 mg/l Kobber 0,30 mg/l LAS <0,030 mg/l Σ PAH <10 µg/l NPE <15 µg/l DEHP 29 µg/l 23

25 Tørstof TS 0,5 % Totalfosfor 170 mg/l Totalkvælstof 2500 mg/l Salmonella i.p. pr 100 ml Fækal Streptokokker <100 pr g (Enterococcer) Resultatet af den miljøfaglige karaktering giver ikke anledning til væsentlige kommentarer. Tungmetalindholdet er som forventet lavt, og indholdet af miljøfremmede organiske forbindelser ligeledes lavt, bortset fra det iøjnefaldende høje indholdet af DEHP på 29 µg/l. Dette analyseresultat gav anledning til en særlig undersøgelse beskrevet nedenfor i afsnit 3.6. Den miljøfaglige vurdering af urinen kan ske ved at sammenholde indholdet af de miljøfarlige stoffer, med kravene i Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Ved forsøgets gennemførelse var urin ikke omfattet af Bekendtgørelsen; men det er den i dag. Urin kan dog ikke betragtes som kontrolleret hygiejniseret, da det ikke er varmebehandlet. En sådan sammenstilling findes i tabel 8, idet der er benyttet værdier fra den gældende Bekendtgørelse nr. 49 af 20 januar TABEL 8. URINENS INDHOLD AF MILJØFREMMEDE STOFFER I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSENS KRAV TIL GRÆNSE- OG AFSKÆRINGSVÆRDIER Grænseværdi fra den 1. Analyseresultater juli 2000 mg/kg tørstof mg/kg totalfosfor mg/kg tørstof Cadmium 0, ,2 36,5 Kviksølv 0,8 200 <0,04 <1,2 Bly ,8 23,5 Nikkel ,0 0,1 mg/kg totalfosfor Chrom 100 0,2 Zink Kobber Afskæringsværdi fra den Analyseresultater 1. juli 2000 LAS Σ PAH 3 <2 NPE 10* <3 DEHP 50 5,8 * Først gældende fra 1. juli I perioden fra 1. juli 2000 til 1. juli 2002 er afskæringsværdien 30 mg/kg tørstof Det ses at der for alle stoffer bortset fra cadmium er tale om meget lave værdier i forhold til grænse og afskæring sværdier. 24

26 Resultatet af den generelle karakterisering fremgår af tabel 9. TABEL 9. GENEREL KARAKTERISERING AF URIN FRA URINSORTERINGSANLÆGGET COD 1500 mg/l PH 9,2 - Ledningsevne 1730 ms/ m 3.5 SPECIALUNDERSØGELSE AF DET HØJE INDHOLD AF DEHP I URIN. Som følge af det høje DEHP-indhold, der blev konstateret ved analysen af den første urinprøve, blev der foretaget en række supplerende målinger og undersøgelser for at identificere årsagen og for at kunne dokumentere om problemet efterfølgende kunne løses. Der blev herefter givet en mindre supplerende bevilling til projektet for at belyse denne problemstilling nærmere, ligesom projektperioden blev forlænget. Undersøgelsen af årsagen til det høje indhold blev indledningsvis koncentreret om muligheden for kontaminering i forbindelse med urinopsamlingen og ved prøveudtagning. Der blev herunder rettet henvendelse til leverandør af udstyr og af rengøringsmidler anvendt på toiletterne for om muligt at identificere DEHP-holdige materialer. Det anvendte udstyr til on-linemålinger var placeret i opsamlingstanken og dele af udstyret kunne indeholde PVC. Disse dele havde imidlertid ikke kontakt med den opsamlede urin, således at de ikke vurderes at kunne forårsage den forhøjede værdi, ligesom rengøringsmidlerne angiveligt er helt uden plastblødgøringsmidler. Prøveudtagningen var udført forskriftsmæssigt i flasker udleveret af analyselaboratoriet. Ved inspektion af de tilslutningsledninger, der fører urinen fra toiletterne til opsamlingstanken kunne konstateres, at der var benyttet 2 rørstykker af plastik og en kort fleksibel slange af plastik som overgangsstykker i forbindelse med afledning af urin til opsamlingstanken. Disse plastikstykkers eventuelle bidrag til DEHP i urinen blev undersøgt. Derudover blev der foretaget nye analyser af urin for at kortlægge eventuelle analysemæssige problemer og variationer i phthalatindholdet Analyseprogram De to rørstykker og den fleksible slange blev sendt til undersøgelse for indhold af phthalater og DHA. Rørstykkerne og prøvetagningsflasken blev sendt til undersøgelse af om de ved behandling med de normale ekstraksionsprocedurer, der indgår i analysen af DEHP afgav målbare mængder. Endelig blev målt indholdet af phthalater efter findeling og ekstraktion af rørstykker og fleksibel slange. Der blev herudover foretaget fornyet analyse af en nedfrosset prøve udtaget samtidigt med den oprindelige prøve. Prøven blev sendt til analyse på to laboratorier, der blev anmodet om at rapportere hele spektret af phthalater og DHA, som fremkommer i forbindelse med standardanalysen af DEHP. Tillige blev fremsendt en ny frisk prøve urin fra opsamlingstanken med samme analyseprogram. 25

27 3.5.2 Resultater Tabel 10 viser resultatet af den oprindelige måling og af de to laboratoriers kontrolmålinger af den samme prøve ca. 8 måneder senere. Det skal noteres at prøven i mellemtiden har været nedfrosset. TABEL 10. ANALYSERESULTATER AF PHTHALATER PÅ PRØVE FRA 19/4 1999, FORETAGET UMIDDELBART EFTER UDTAGNING OG EFTER NEDFRYSNING I CA.8 MÅNEDER. Phthalater i urin Lab 1 Lab 2 Lab 1 µg/l µg/l µg/l di-n-butylphthalat - 2,3 4,6 benzylbutylphthalat - 1,6 <1,0 di-(2-ethylhexyl)adipat (DHA) - 0,66 <1,0 di-(2ethylhexyl)phthalat (DEHP) 29 1,9 4,6 di-n-octylphthalat - <0,2 2,7 di-iso-nonylphthalat - <0,2 2,3 Dimethylphthalat - - <1,0 Diethylphthalat - - <1,0 Der ses ikke god overensstemmelse mellem identificerede stoffer og stofniveauer ved de to laboratoriers parallelanalyse af den samme prøve. Niveauet er imidlertid lavt og phthalat analyser på dette niveau er behæftet med meget stor usikkerhed. Begge laboratorier måler dog væsentligt lavere DEHP-indhold på prøven efter nedfrysning end ved den oprindelige måling. Det kan ikke afvises at indholdet af DEHP og andre phthalater er reduceret ved opbevaringen. Tabel 11 viser analyseresultaterne af de to laboratoriers parallelanalyser af frisk udtagen urin fra opsamlingstanken. TABEL 11. RESULTATET AF TO LABORATORIERS PARALLELANALYSE AF PHTHALATER I FRISK URINPRØVE. Phthalater i urin Lab 1 Lab 2 µg/l µg/l di-n-butylphthalat 6,3 1,9 benzylbutylphthalat 3,2 1,0 di-(2-ethylhexyl)adipat 37 1,8 di-(2ethylhexyl)phthalat (DEHP) 6,7 4,2 di-n-octylphthalat <1,0 <0,2 di-iso-nonylphthalat 6,2 <0,2 Dimethylphthalat <1,0 - Diethylphthalat <1,0 - Der ses igen relativt stor forskel på de to laboratoriers analyseresultater; men også at de begge måler lave niveauer. Tabel 12 viser indholdet i rørstykker og fleksibel slange når materialerne er udskåret i småstykker inden ekstraktion. 26

28 TABEL 12. ANALYSE AF PHTHALATER I PLASTMATERIALER, DER HAR INDGÅET I UNDERSØGELSEN. Slange Rød/orange Grå rør rør Lab 2 Lab 2 Lab 2 mg/kg mg/kg mg/kg di-n-butylphthalat 170 <2 <2 benzylbutylphthalat <2 <2 di-(2-ethylhexyl)adipat <2 <2 di-(2ethylhexyl)phthalat 350 <2 <2 (DEHP) di-n-octylphthalat <2 <2 <2 di-iso-nonylphthalat <2 <2 <2 Dimethylphthalat Diethylphthalat Det ses at den flexible slange indeholder betydelige phthalatmængder, dog kun begrænsede mængde DEHP og at indholdet i de to rørstykker er under analysedetektionsgrænsen. Tabel 13 viser resultatet af undersøgelse af afgivelsen af phthalater fra prøvetagningsflaske og rørstykker ved ekstraktion med den normale ekstraktionsmængde. Mængden er herefter omregnet til µg/l, i en tilsvarende analyseret vandprøve. TABEL 13. ANALYSE AF PHTHALATER VED EKSTRAKTION AF STØRRE STYKKER PLAST MED DEN NORMALE EKSTRAKTIONSMÆNGDE. Polyethylenflask Rød/orange Grå rør e rør Lab 1 Lab 1 Lab 1 µg/l µg/l µg/l di-n-butylphthalat <1,0 7,3 12 benzylbutylphthalat <1,0 1,2 <1,0 di-(2-ethylhexyl)adipat <1,0 2,0 4,9 di-(2ethylhexyl)phthalat <1, (DEHP) di-n-octylphthalat <1,0 2,0 1,1 di-iso-nonylphthalat <1,0 4,5 <1,0 Dimethylphthalat <1,0 <1,0 <1,0 Diethylphthalat <1,0 1,1 <1,0 Det ses at prøvetagningsflasken ikke afgiver målbare mængder phthalat; men at de to rørstykker afgiver væsentlige mængder, selvom undersøgelsen hvor materialet findeles inden ekstraktion viser værdier under analysedetektionsgrænsen. Hvis de målte afgivelser overslagsmæssigt omregnes til afgivelse per kg materiale, er alle afgivelser mindre end 2 mg/kg. De foretagne analyser giver således et broget billede af phthalatindholdet i de anvendte materialer. Sammenholdes alle målingerne, fra 2 forskellige, akkrediterede laboratorier, må det konstateres at de anvendte ekstraktions og analysemetoder ikke er velegnede til de beskrevne analyser, på de undersøgte phthalat-niveauer således at det ikke skønnes muligt at få et sikkert indtryk af indholdet af phthalater i urin. I praksis blev rørsystemet på Svanholm Gods lavet om således at der ikke længere indgår plast. Efter en fornyet indsamling af urin 27

29 blev der foretaget endnu en analyse (dobbeltbestemmelse) af DEHP på en frisk prøve fra opsamlingstanken, tabel 14 viser resultatet. 28

30 TABEL 14. DOBBELTBESTEMMELSE AF DEHP I URIN FRA ANLÆGGET PÅ SVANHOLM GODS EFTER UDSKIFTNING AF ALLE PLASTKOMPONENTER Lab 1 µg/l di-(2ethylhexyl)phthalat (DEHP) 11±3,3 Det ses at niveauet er lavere end det oprindeligt målte; men på niveau med de resultater, der blev målt på nedfrosne prøver og på tidligere udtagne friske prøver. 29

31 4 Jordbrugsanvendelse af urin indsamlet på Svanholm Gods. Som led i karakteriseringen af den indsamlede urin blev der gennemført et dyrkningsforsøg i høstsæsonen Forsøget blev udført af Danmarks JordbrugsForskning, Afd for plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg i Slagelse. Rapporten om dyrkningsforsøget er gengivet nedenfor i sin helhed. Urinen blev transporteret til Flakkebjerg med en slamsuger, som var skyllet inden transporten. 4.1 DYRKNINGSFORSØG MED VÅRBYG GØDET MED HUMANURIN FRA SVANHOLM GODS. I 1999 blev et forsøg anlagt ved Forskningscenter Flakkebjerg med forsøg med gødning med human urin fra Svanholm Gods ifølge aftale med Bo Læssøe. Da urin ikke ved forsøgstidspunktet var omfattet af slambekendtgørelsen fik Forskningscenteret tilladelse fra Vestsjællands Amt til at udføre forsøget under visse betingelser, herunder specielt at afgrøderne fra forsøget skal destrueres efter forsøget. Forsøget blev anlagt i en mark, hvor der var sået vårbyg d. 26/4-99, sorten Barke, 160 kg/ha. Før såning var marken gødet med ca. 10 t afgasset biogasgylle pr. ha, svarende til ca. 45 kg total N/ha eller 38 kg ammonium- N/ha. Forsøget blev anlagt som et randomiseret blokforsøg med 4 gentagelser og 5 behandlinger. Parcellerne var 20 m lange og 2.5 m brede. Behandlingerne med tilførsel af hhv. humanurin og gylle d. 31/5-99 kan ses i tabel 15. TABEL 15. OVERSIGT OVER DYRKNINGSFORSØGET Forsøgsled Tilført gødning i forsøg Total- N, kg/ha tilstræbt total-n, kg/ha Ammonium- N, kg/ha Total-N tilført, kg/ha K, kg/ha P, kg/ha urin, t/ha 3 urin, t/ha 4 gylle, * t/ha 5 gylle, t/ha * tilstræbt Ammonium-N, kg/ha Det var tilstræbt at tilføre 25 hhv. 50 kg total N/ha i urin, og 50 kg total N/ha hhv. 50 kg Ammonium-N/ha i gylle. Da de forudgående analyser især for gyllens tilfælde afveg en del fra det faktiske indhold, blev behandlingerne ikke helt som planlagt, idet der i forsøgsled 4 blev tilført mere ammonium-n end de planlagte 50 kg/ha, og i led 5 blev tilført mindre total-n end de planlagte 50 kg/ha. Tilførslen i urin lå tæt på de planlagte mængder. 30

32 Urinen til forsøget kom fra Svanholm Gods. Gyllen kom fra Hashøj Biogasanlæg. Såvel urin som gylle blev udbragt med forsøgsudstyr til udbringning af flydende husdyrgødning, hvor mængdetilførslen på parcellerne kan reguleres nøjagtigt. Byggen blev høstet d. 1/9-99. Høstparcellerne var 15 m lange og 1.6 m brede. Efter høst blev udbyttet vejet, og der blev målt tørstof i udbyttet. Ca. 1 kg fra hvert forsøgsled blev gemt og afleveret til Bo Læssøe fra Svanholm Gods. Udbytteresultaterne kan ses i tabel 16 og figur 7. TABEL 16. RESULTAT AF DYRKNINGSFORSØG Forsøgsled Tilført gylle/urin, t/ha Tilført N, total kg/ha Udbytte, hkg/ha v. 85% tørstof ,6 A B 2 10 t urin 68 45,9 A 3 20 t urin 91 42,6 A B t gylle ,2 B 5 7 t gylle 88 38,2 B LSD - - 4,4 Led med samme bogstav er ikke signifikant forskellige t 10 t urin 20 t urin 10 t gylle 12,5 t gylle Total-N tilført i alt, kg/ha FIGUR 7. UDBYTTE, HKG/HA VED 85% TØRSTOF, I VÅRBYG GØDET MED FORSKELLIGE MÆNGDER KVÆLSTOF I HHV. HUMAN URIN OG AFGASSET BIOGASGYLLE. På grund af problemer med at opnå tilladelse til udbringningen af urinen blev forsøgene indledt lidt for sent, således at den benyttede afgrøde (byg) ikke kunne udnytte urinens store indhold af kvælstof på flygtig form (ammonium). De statistiske vurderinger af de opnåede udbytter giver derfor heller ikke noget klart billede af urinens anvendelighed som gødning i forhold til gylle idet der kun er begrænset forskel i forskellige forsøgsled. De to forsøgsled med urin ligger dog i den høje ende selvom den tilførte kvælstofmængde er mindre end med gyllen, således at urinanvendelsen ikke har givet anledning til dyrkningsmæssige problemer. 31

33 5 Medicinrester mm. i urin Anvendelse af humanurin i jordbruget kræver at urinens jordbrugsmæssige og miljømæssige kvalitet er tilfredsstillende og at urinen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. I faglitteraturen findes resultater fra en del undersøgelser af patogener i humanurin indsamlet i urinsorterende toiletter; men der findes kun meget få undersøgelser af urinens indhold af medicinrester, hormoner o.l. Sådanne undersøgelser er vanskelige at gennemføre, da der findes mange typer medicin som kan bidrage med rester i urinen. Da koncentrationerne ydermere er små og der ikke er udviklet analysemetoder i større omfang til undersøgelse af urin kan det være vanskeligt at identificere sådanne rester. En screening efter et bredere spektrum af medicinrester vil være uhyre vanskeligt at gennemføre og meget omkostningskrævende. Som et væsentligt element i gennemførelsen af afklaringsprojektet lå derfor at forsøge at spore de typer medicin mm i den indsamlede urin som rent faktisk benyttes af brugerne. Der lå derimod ikke i projektet at der skulle forsøges sporet specielt problematiske typer medicinr ester eller skabes et bredt overblik over de typer, der kan forventes ved indsamling af humanurin i et større område. Afklaringsprojektet blev henlagt til Svanholm Gods bl.a. fordi det ville være muligt at kortlægge medicinforbruget i detaljer både fordi Godsets beboere generelt er interesseret i recirkulering af næringsstoffer til jordbruget og specielt fordi al medicin, der anvendes på Godset betragtes som et fællesanliggende, der betales af fællesskabet. Med dette udgangspunkt var det naturligt, udover medicin at inddrage kunstige og naturlige hormoner, smertestillende midler, kosttilskud o.l. i undersøgelsen. 5.1 STRATEGI FOR UDVÆLGELSE AF POTENTIELLE MEDICINTYPER TIL ANALYSE. Udvælgelsen af de typer medicin, der skulle søges identificeret i den indsamlede urin skete efter nedenstående strategi: 1. Medicinen skal anvendes af Svanholms beboere 2. Medicinen selv eller rester heraf skal udskillers med urinen 3. Der skal findes analysemetoder, der kan forventes at være anvendelige i urinen 4. Koncentrationen i urinen skal bedømmes at være så høj, at den når over analysemetodens detektionsgrænse. 5.2 SPØRGESKEMA TIL KORTLÆGNING AF ALDERS- OG KØNSFORDELING AF BEBOERE, DER BENYTTER TOILETTERNE OG AF FORBRUG AF MEDICIN, SMERTESTILLENDE MIDLER, KOSTTILSKUD MM. Som udgangspunkt for valg af stoffer, der indgår i undersøgelsen af medicinrester mm. blev foretaget en kortlægning af de forventede brugere af toiletterne samt deres forbrug af medicin, kosttilskud, smertestillende midler mm. Undersøgelsen var næsten fuldstændig dækkende idet stort set alle beboere på Svanholm Gods besvarede de uddelte spørgeskemaer og således 32

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri

Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Bilag C Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Fællesadministrationen 3B Rapport Oktober 2001 Undersøgelse og vurdering af spildevandsanlægget på Folehavens Vaskeri Oktober

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger At-VEJLEDNING D.7.2-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-anvisning 4.3.0.1 af maj 1996 Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger Vejledning om krav til dokumentationsmålinger, der skal kunne

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Århus Kommune Natur og Miljø Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune Natur og Miljøchef 25. april Århus Kommune Natur og Miljø Vision Udgangspunkt: Bæredygtig udvikling Mest miljø for borgernes penge

Læs mere

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge.

Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. REFA Kettinge Forsyning ApS Energivej 4 4800 Nykøbing F. 02-10-2014 Tilladelse til modtagelse af affaldssprit på biogasanlægget i Kettinge. Afgørelse Combineering har søgt om levering af affaldssprit på

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Miljøstyrelsen Teknisk Notat November 2004 Analysekvalitet og metoder

Læs mere

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål EVA-temadag d. 15. september 2016 i Vejle v./ Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ Konklusion

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen

Kontrol af gødning. Analyseresultater Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. NaturErhvervstyrelsen Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrol af gødning Analyseresultater 2013 Denne offentliggørelse er udarbejdet af

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017 Hans Juel Nielsen Holstebrovej 440 7860 Spøttrup Den 13. februar 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ved udbringning af biofiber på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Ansøgt projekt Skive

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Projekt J. nr.: 2010-20-64-00230 BAGGRUND OG FORMÅL Ved tidligere kontrolkampagner om phthalater i fødevarekontaktmaterialer

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere

Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding

Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding Notat til Vandsymbiose projektet Trine Balskilde Stoltenborg Primo 2015 Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding Indledning Danmark er blandt

Læs mere

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det? EnviNa-kursus d. 28. oktober 2015 i Horsens v./ Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Konklusion

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-04 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen Der er den 6. august

Læs mere

Der ansøges om at få udtaget kviksølv og de 7 PAH-er: acenapthen, acenaphthylen, benzo(a)anthracen, dibenzo(a,h)anthrathran, phenanthren, anthracen,

Der ansøges om at få udtaget kviksølv og de 7 PAH-er: acenapthen, acenaphthylen, benzo(a)anthracen, dibenzo(a,h)anthrathran, phenanthren, anthracen, Ardagh Glass Holmegaard A/S Glasværksvej 52 Fensmark 4684 Holmegård København J.nr. MST-1272-01253 Ref. Majli/Hechr Den 24. september 2014 Påbud om ændring af vilkår for analyser af spildevand direkte

Læs mere

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

I ønsker, at vaskehallen skal være i drift alle dage i tidsrummet fra kl. 07:00 22:00.

I ønsker, at vaskehallen skal være i drift alle dage i tidsrummet fra kl. 07:00 22:00. Nordkystens Autocenter A/S H P Christensens Vej 8 3000 Helsingør info@helsingor.peugeot.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/15035

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Tilladelse til udspredning af brugt filtermateriale af perlit, fra produktion af pektin og carrageenan, på landbrugsjord

Tilladelse til udspredning af brugt filtermateriale af perlit, fra produktion af pektin og carrageenan, på landbrugsjord TMC - Natur og Miljø Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk Lindely Økologi v/tim Buch Hollænder Rorupvej 20 4320 Lejre CVR-nummer: 21398381 Dir.tlf.: 43591240 Email: tmc@htk.dk

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

HVAD BLIVER DET NÆSTE? HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse

Læs mere

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN Akademiingeniør Claus Vestergaard, GEO Akademiingeniør Susanne Boiesen Petersen Miljøkontrollen København ATV MØDE DIFFUS JORDFORURENING SCHÆFFERGÅRDEN 4. juni

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 6. juni 2016 QA: Emne: Maj-Britt

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere