Smaabidrag til Danmarks Geologi.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smaabidrag til Danmarks Geologi."

Transkript

1 Smaabidrag til Danmarks Geologi. 1-8 Ved ALFRED ROSENKRANTZ. Gennem Aarene har jeg lejhghedsvis anstillet geologiske Iagttagelser, som det har været vanskeligt at passe ind i en større Sammenhæng, dels som Følge af Emnets Lidenhed, dels grundet paa, at det paagældende Emne er saa mangesidigt, at det kræver mere indgaaende Studier, end min Tid hidtil har tilladt mig, inden en større Publikation kan udsendes. Da disse mere eller mindre foreløbige Resultater kaster nyt Lys over visse Sider af dansk Geologi og derfor maaske kan paaregne nogen Interesse, har jeg valgt at samle en mindre Del heraf som en Serie Smaabidrag i nærværende Afhandling. De fleste af de følgende Bidrag har været forelagt den palæontologiske Klub. 1. Colonusskifer paa Bornholm. Spørgsmaalet om Tilstedeværelsen af Colonusskifer paa Bornholm har i de senere Aar beskæftiget Sindene foranlediget ved nogle Bemærkninger af ROLF HÖHNE 1933 {2, p. 28), der nær Læsaas Munding mener at have blottet et Profil gennem forskelhgtfarvede, mesozoiske Lerlag med et Bundkonglomerat af Skifre og Kalkstensrullesten hvilende paa Colonusskifer. I den formenthge Colonusskifer fandtes ingen bestemmelige Graptoliter, og de Bevæggrunde, der har ført HÖHNE til ovennævnte Resultat, fremgaar i det hele taget ikke klart af Afhandlingen. Det samme gælder Paastanden om, at Colonusskiferen her konkordant overlejrer Cyrtograptusskifrene. E. STEHMANN bygger Aaret efter {4, p. 29) paa HÖHNE'S Angivelser uden at underkaste dem en kritisk Vurdering. Derimod har DAN LAURSEN (3, p. 15) efter at have taget HÖHNE'S Lokahtet i Øjesyn og efter ny Gravning taget Afstand fra HÖHNE'S Opfattelse. Det er heller ikke lykkedes ham at finde bestemmelige Graptohter

2 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944]. 437 i Skifrene under den mesozoiske Lagserie, og han drager heraf den Konklusion,»at der ikke er ført afgørende Bevis for Tilstedeværelsen af Colonusskifer paa Bornholm«. En Omstændighed ved de omtalte Skifre, som man ikke i den ovenanførte Litteratur faar Oplysning om, er den petrografiske Beskaffenhed. I det foreliggende Tilfælde, hvor Forsteningerne svigter, kunde dette Forhold have Interesse, idet Colonusskifrene, som de kendes fra Skåne, ved deres ofte ufuldkomne, til Tider bølgede Lagdeling og deres GHmmerindhold adskiller sig kendeligt fra Cyrtograptusskifrene paa Bornholm. Adjunkt DAN LAURSEN har imidlertid meddelt mig, at HÖHNE'S»Colonus«-Skifre ikke i Udseende adskiller sig fra Cyrtograptusskifrene, og dermed bliver HÖHNE'S Paastand endnu mere problematisk. Typisk Colonusskifer kendes som løse Flager i Kvartærdannelserne fra adskillige Lokahteter paa Bornholm. Saaledes nævner GRÖNWALL (i, p. 186): NV for Kobbegaard i Østerlars, S for Svanike, V for Nordenden af Døvredal, N for St. Kannikegaard i Bodilsker, V for Bodilsker vestre Skole, N for Lynggaard i Aaker, S for Persker Fattighus, mellem Skovgaard og Pindeløkkegaard i Vestermarie, S for Hakonsgaard i Knudsker og ved Nørrekaas. En mere sandet Varietet er fundet S for Stenseby, ved Myregaard i Persker, ved Kalby og N for Sursænkegaard. Dr. phil. CHR. POULSEN har yderugere meddelt mig, at der paa Markerne i Nærheden af Randklevegaard ses betydehge Mængder af Colonusskifer. Udbredelsen af disse Skifre er saaledes begrænset til det østlige Bornholm, og GRÖNWALL mener derfor, at de stammer fra en sydøstlig Fortsættelse af Skånes Øvresilur i Omraadet 0 og NØ for Bornholm. Paa en geologisk Ekskursion for studerende ved Københavns Universitet i Juni 1942 gjordes en Iagttagelse, som bringer Spørgsmaalet om Colonusskiferen paa Bornholm ind i et nyt Spor. Da vi langs den ny Østkystvej passerede Dynddalen, iagttoges i Dalens nordlige Del i den østlige Grøft graagrønne Skifre i et stort sammenhængende Parti. Skifrene var af en haard, mere eller mindre letspaltende Konsistens, graagrønne af Farve med et betydeligt Glimmerindhold. Stud; mag. WIENBEEG RASMUSSEN kunde konstatere Skiferstykker af lignende Beskaffenhed overalt i Dalens Morænedannelser, det lykkedes ham endvidere at finde en Del Forsteninger, som af Dr. phil. CHR. POULSEN er bestemt til Monograptus colonus BARR., som udelukkende tilhører Zonen med M. colonus, samt Gothograptus nassa (HOLM), som ogsaa findes i den nævnte Zone, men tiuige

3 438 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danrnarks, Geologi. i ældre Zoner fra og med Zonen med Cyrtograptus murchisoni. Saavel Skifrenes petrografiske Beskaffenhed som deres Fossilindhold viser os, at vi staar over for Colonusskifer. Hvad Lejringsforholdene angaar kan kun oplyses, at Forekomsten i den østlige Vejgrøft gjorde Indtryk af at være faststaaende, men med de til Raadighed staaende Midler, var det ikke muligt at naa til fuld Klarhed i dette Spørgsmaal. Dynddalen maa anses for at være en af de bredeste af Bornholms Sprækkedale {1, p. 153), idet den opnaar en Bredde af 80 m nær Havet. Den afviger fra de.øvrige Sprækkedale derved, at Bredden aftager ind i Land. Vi staar saaledes over for et af Sprækker, begrænset, trekantet Omraade, og med Skifrene in mente ligger da den Tanke nær at opfatte det som et nedsænket Sedimentomraade af samme Karakter som det længere mod Syd beliggende Omraade i Salene Bugten (1, p. 123). For at komme dette Spørgsmaal noget nærmere ind paa Livet rettede jeg en Anmodning til GEODÆTISK INSTITUT om at lade udføre TyngdemaaHnger i to Profiler paa tværs af Dynddalen. Disse Maalinger blev udført i Sommeren 1944 af cand. mag. SVEND SAXOV, og Resultaterne er velviuigst stillet til min Raadighed af Professor, Dr. phil. N. E. NØELUND. De to Kurver, der udtrykker Tyngdekraftens Variation i de to Profiler, viser i begge Tilfælde et udpræget Minimum midt i Dalen, hvilket meget vel kan være foraarsaget af Tilstedeværelsen af et nedsænket Sedimentomraade. Spørgsmaalet om Colonusskiferens Optræden som faststaaende Bjærgart paa Bornholm kan saaledes ikke siges at være endelig afgjort, men der bestaar, som man ser, en Mulighed for, at Skifrene findes nedsænkede i Dynddalens Bund. Kun Gravning eller bedre Boring vil kunne afgøre Sagen. LITTERATUR 1 GRÖNWALL, K. A. og V. MILTHERS: Kortbladet Bornholm. D. G. U. I. Række Nr. 13. København HÖHNE, R. : Beiträge zur Stratigraphie, Tektonik und Paläogeographie des südbaltischen Rhät-Lias, insbesondere auf Bornholm. Abh. a. d. geol.-pal. Inst. Greifswald. Heft XII. Greifswald LAURSEN, DAN: Cyrtograptusskifrene paa Bornholm. 2. Læsaa. D. G. U. II. Række Nr. 70. ~ København STEHMANN, E.: Das Unterkambrium und die Tektonik des Paläozoikums auf Bornholm. Abh. a. d. geol.-pal. Inst. Greifswald. Heft XIV. Greifswald 1934.

4 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944] Nye Ammonitfund i Kridtformationen paa Bornholm. Forelagt den palæontologiske Klub 12. Oktober I 1936 modtog jeg fra Rønne Museum ved Adjunkt ARNE LAR- SEN'S elskværdige Mellemkomst to Fragmenter af store Ammoniter fra Arnagergrønsandet til nærmere Undersøgelse. Fundet, der var gjort ved Madsegrav, omfattede Stenkærner og daarlige Aftryk. Stenarten var fast sammenkittet Grønsand og viste ved sit Indhold af smaa Fosforitter, at Ammoniterne maatte stamme fra den nederste af de to faste Grønsandsbænke, som findes i det løse Arnagergrønsand umiddelbart over Arnagergrønsandets bekendte Bundkonglomerat, der for en væsentlig Del bestaar af Fosforitrullesten (se RAVN 3, p. 10). Tilstedeværelsen af et Eksemplar af Inoceramus orbicularis MÜNST. bestyrker yderligere denne Opfattelse, idet den ikke sjældent forekommer i dette Niveau. Ammonitfragmenterne, hvoraf det største er afbildet i halv Størrelse paa fig. 1 tilhører uden Tvivl en stor Art af Slægten Acanthoceras NETJMAYR, der hidtil ikke var kendt fra det bornholmske Cenoman. Paa Grund af Materialets fragmentariske Tilstand kan Skaldimensionerne kun angives omtrentlig: Diameter ca. 220 mm Vindingshøjde : Diam. Tykkelse : Diam. Navlevidde : Diam. ca. 43% ca. 50% ca. 22%, Skallen stornavlet, bestaar af tykke Vindinger, næsten kvadratiske i Tværsnit. Ribberne enkle, strakte, fortsætter ubrudt over Ventralsiden, er forsynede med 3 Par kraftige Knuderækker. Den inderste Knuderække er anbragt et lille Stykke over Navlekanten, den mellemste Række, der omfatter de kraftigste Knuder, ligger paa Overgangen mellem Flanke og Ventralside, og den yderste Række hgger paa Ventralsiden og er, i hvert Fald paa den yngste Del af Skallen, mere udfladet end de øvrige Knuderækker. Paa Ventralsiden ses en meget svag Antydning af en median Knuderække; paa de ældre Vindinger er den formentlig kraftigere udviklet. Knuderne er radialt orienterede. Ingen af de to forehggende Eksemplarer viser Spor af Lobelinjer. Trods Materialets Mangler kan der ikke være Tvivl om, at Ammoniterne tilhører en Art af Slægten Acanthoceras s. str. En Sammenligning med herhenhørende Arter har ført til, at vor bornholmske

5 440 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidraa til Danmarks Geologi. «vv* / CHR. HAIKIF.R phot. Fig. 1. Acanthoceras aff. sherborni SPATH. 1/2 nat. Størrelse. Arnagergrønsand. Madsegrav, a. Gipsafstøbning set fra Siden. b. Rekonstrueret Tværsnit. Aftrykket af det afbildede Eksemplar tilliører Rønne Museum (Nr. 1406). Art maa anses for at staa nær den af SHARPE (4, p. 37, pi. 17, fig. 1) beskrevne Ammonites cenomanensis d'archiac fra Grey Chalk ved Dover. SHARPE'S Eksemplar fra Dover er af SPATH (5, p. 82) blevet benævnt: Acanthoceras sherhorni SPATH, da der hersker almindelig

6 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Ud. 10 [1944]. 441 b CHR. HALKIER phot. Fig. 2. Texanites pseudo-texanus (GROSSOUVRE). 3/2 nat. Storrel.se. liavnodde. a. Set fra Siden. b. Set fra Ryggen. Enighed om, at denne Ammonit intet har med d'arciiiac's Art at gøre. De bornholmske Eksemplarer er dobbelt saa store som SHARPE'S afbildede Eksemplar og afviger ved at besidde ventrale Knuderækker paa Skallens yngste Del. De maa derfor, indtil nyt, mere oplysende Materiale forehgger, benævnes: Acanthoceras aff. sherborni SPATH. Slægten Acanthoceras s. str. opnaar sin største Udvikling i Cenomanets øvre Zoner. Dette Forhold staar i god Samklang med den af RAVÎ^ (i, p. 12) givne Aldersbestemmelse af Arnagergrønsandet til Mellemste Cenoman, men»det kan dog ikke anses for aldeles udelukket, at man ved fremtidige Fund af Forsteninger vil kunne paavise, at en Del deraf tilhører en anden, sandsynligvis yngre Horizont«.

7 442 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. Paa en geologisk Ekskursion for Polyteknikere i 1934 fandtes i Grønsandet ved Bavnodde et nyt Eksemplar af den tidligere fra Bornholm kun yderst sparsomt kendte Ammonit Texanites pseudotexanus (GROSSOTTVEE). Det tidligere kendte Eksemplar er omtalt 1921 af RAVN (2, p..37) under Slægtsnavnet Mortoniceras. Imidlertid har SPATH i 1932 {6, p. 379) godtgjort, at Mortoniceras er en Slægt, der tilhører Gault, medens de senone»mortoniceras«maa nybenævnes Texanites SPATH. Dette Standpunkt fastholder SPATH senere (7, p. 234) over for Kritik fremsat af T. W. STANTON. Med Hensyn til de bornholmske Eksemplarer henvises til RAVN'S Beskrivelse og det her vedføjede Fotografi af det sidst tilkomne Eksemplar. LITTERATUR i RAVN, J. P. J. : Kridtaflejringerne paa Bornholms Sydvestkyst og deres Fauna. I. Cenomanet. D. G. U. II. Række Nr. 30. København Kridtaflejringerne paa Bornholms Sydvestkyst. III. Senonet. ^ D. G. U. II. Række Nr. 32. Kobenhavn Det cenomane Basalkonglomerat paa Bornholm. D. G. U. II. Række. Nr. 42. København SKARPE, DANIEL: Description of the Fossil Remains of Molusca found in the Chalk of England. Palæontographical Society. ^ London SPATH, L. F.: On New Ammonites from the English Chalk. Geol. Mag. Vol. 63 p. 77. London A Monograph on the Ammonoidea of the Gault. Part IX. Palæontographical Society. London Problems of Ammonite Nomenclature. 1. On the Type of the Ammonite Genus Mortoniceras, Meek. Geol. Mag. Vol. 75. p London Oversiét over Nautilerne i vort yngste Senon, Danien og Paleocæn. Forelagt den palæontologiske Klub 5. December 1927 og 16. April Slægten Eutrefhoceras HYATT Jura Oligocæn. Vel kendt er E. bellerophon (LNDGRN.) (se RAVN, 3, p. 36, Tavle IV, fig. 1,2). Fra Danienet er yderligere beskrevet E.faxoense HYATT (i, p. 558, PI. XIII, fig. 9 12). Hverken LTJNDGREN'S Holotype {2, p. 14, Tavle 1, fig. 1) eller HYATT'S Holotype repræsenterer udvoksede Individer, og det er derfor vanskehgt at afgøre, om de to Arter er identiske. Som Kriterium for, at en Nautilskal er fuldt udvokset, kan anføres : Det yngste Septum er tykkere end de øvrige.

8 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 10 [1944]. 443 Og Afstanden til det næstyngste Septum er mindre end mellem de noget ældre Septa. Som Eksempel paa et udvokset Eutrephocerasindivid henvises til RAVN'S ovennævnte Figur af Nautilus bellerophon. Paa Grundlag af det nævnte Forhold har der kunnet udskilles to Arter Eutrephoceras fra Danienet i Fakse. Den største Art har haft en Diameter paa ca. 100 mm, den mindste synes at være E.bellerophon. Derimod er det ikke lykkedes at henføre E.faxoense til nogen bestemt af de to Arter. Slægten Eutrephoceras er repræsenteret ved en Art i det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint. I Danienet kendes den først fra Zonen med Tylocidaris briinnichi (Fakse og Saltholm) og findes lige til de yngste Kalksandslag (Knippelsbro og Københavns Sydhavn), der tilhører Zonen med Tylocidaris vexilifera. Slægten Gimomia CONRAD Kridt -Nedre Oligocæn. Af denne Slægt, som hidtil ikke har været omtalt fra vort Danien, foreligger to Eksemplarer fra Fakse. Den minder i Form og Skulptur om Eutrephoceras ; men Suturen har et mere svungent Forløb og bestaar af en bred, jævnt afrundet Ventralsadel, en bred, flad Laterallobe, en smallere og dybere Lateralsadel nær ved Navlekanten. Paa Navlefladen ses endvidere en bred Lobe, paa Dorsalfladen td brede, flade Sadler med en mellemliggende bred, flad Dorsallobe. De to Individer fra Fakse er noget fragmentariske, men viser de ovennævnte Karaktertræk; de tilhører Zonen med Tylocidaris briinnichi. Fra Paleocænet foreligger en større Art Gimomia (fig. 3). Det bedste Eksemplar stammer fra en Blok af Lelhnge Grønsandskalk fra Klintebjerg i Odsherred og maaler 300 mm i Diameter; men er desværre noget deformeret ved Tryk. Der foreligger her utvivlsomt en hidtil ubeskrevet Art, idet det ikke er lykkedes. at identificere den med nogen udenlandsk Art fra Danien eller Paleocæn. Om de ret sparsomme Rester af Nautiler, som iøvrigt kendes fra vort Paleocæn, alle hører til den ny Art kan ikke afgøres, da de fleste Fund er alt for fragmentariske. Slægten Hercoglossa CONRAD Øvre Kridt Eocæn. Hertil hører H. danica (v. SCHLOTH.) (se RAVN 3, p. 38, Tavle IV, fig. 3,4, Tavle V, fig. 3), som oprindelig baseredes paa Eksemplarer fra Fakse. Udvoksede Eksemplarer af denne Art opnaar i Fakse en

9 444 ALFRED ROSENKRAXTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. CHE. HALKIER phot. Fig. 3. Cimomia n. sp. ira paleocæn Grønsandskalk. Klintebjerg. Ca. 2/5 nat. StorrcLse. Diameter af 150 mm. H. danica kendes kun fra Zonen med Tylocidaris brunnichi. En Forløber er fundet i det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint. Fra briinnichi-zonen i Limhamn (Koralkalk) foreligger Eksemplarer af en meget større Hercoglossa med største Diameter paa 370 mm; den maa betragtes som en ny Art. Daarligt bevarede Kamre af en stor Hercoglossa fra Bryozokalk paa Saltholm hører formentlig til denne Art. Slægten Aturoidea VBEDENBFEG Øvre Kridt Eocæn. Den største af de i Fakse forekommende Nautiler N. fricator BECK henregnes almindeligvis til Slægten Hercoglossa. En nøjere

10 Medd. fra Dansk Geol. Forening:; København., Bd, 10 [1944]. 445 Analyse af dens Karakterer (sml. RAVN 3, p. 12, Tavle V,,fig. 1, 2, 4) gør det dog mere rimeligt at opfatte den som en primitiv Form af Slægten Aturoidea, der adskiller sig ira, Hercoglossa Yed, at Lateralloben er afrundet.kaiitet i Stedet for jævnt.afrundet, Dôrsalloben er lang, V-formet, men med afrundet Spids. Sipho er subdorsal; Septa er meget tykkere end hos Hercoglossa, hvilket giver en Forklaring paa, at Sammenhængen mellem Stenkærnernes Kamre ofte er daarlig. ; ;. Fra det yngste Senon (det hærdnede Skrivekridt) i Stevns Klint kendes Arter af Eutrephoceras og Hercoglossa. Damenets Nautilfauna omfatter :.. Eutrephoceras bellerophon (LNDGR.). Butrephoceras n. sp. Cimomia sp. Hercoglossa danica {v.schloth.) Hercoglossa n. sp. Aturoidea fricator (B^CK). Hele denne Fauna er fundet i Danienets Koralfacies, der tilhører Zonen ïâed' Tylocidaris brilnnichi, i hvert Fald for Daglokaliteternes Vedkommende, som kun her kommer i Betragtning. I Bryozokalken i Fakse er fundet enkelte Naütiler, og det samme er Tilfældet i Bryozokalken paa Saltholm, begge.forekomster tilhører samme Zone som Koralkalken. Fra Zonen med Tylocidaris vexilifera kendes kun ganske faa Nautilfund nemlig Eutrephoceras fra Kalksand i København og et enkelt Eksemplar af Aturoidea fricator fra Thisted V (ØDUM 4, p. 189). Endelig kendes fra Paleocænet Fund af Cimomia n. sp. LITTERATUR 1 HYATT, ALPIIEUS ; Phylogeni oî an Acquired Cliaracteristic. Proc. o{ tlie American Phil. Soc. Vol. XXXII. No Philadelphia LoNDOREN, B. : Palaeontologiska lakttagelser öfver Faxekalken på-limhamn. Lunds Universitets Årsskrift. Tom. III. Lund RAVN, J. P. J, : Molluskerne i Danmarks Kridtallejringer II, Scaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. XI. 4. Kjobenhavn ØDUM, HILMAR: Studier over Daniet i Jylland og paa Fyn. D. G. U. II. Række Nr. 45. Kobenhavn 1926.

11 446 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi.- 4. Slægten Ghatwinothyris og andre Terebràtler fra Danmarks Senon og Danien. I 1929 udkom SAHNI'S Monografi over engelske Kridt Terebratulider, hvori ogsaà den velkendte Daniénform Terebratula lens omtales. Den henregnes til en nyoprettet Slægt Ghatwinothyris, der særlig udmærker sig ved, at Hængselet i Dorsalskallen har meget kraftigt fortykkede Cardinalia. Hos de ældre Former fra mucronata og lunata Zonerne i Toppen af Senonet er Cardinalprocesseu forholdsvis svagt udviklet og kan endog hos nogle Arter være fuldkommen sammensmeltet med Cardinalia; medens den hos de yngste Former fra Øvre Danien kan svulme op til en stor, pæreformet Dannelse. Danske Chatwinothyris-Hængsler er blandt, andet afbildet af BRÜNNICH NIELSEN [3, Tavle II, fig ). I moderne Brachiopodsystematik tillægges Skallernes interne Karakterer den allerstørste Betydning. Det har blandt andet herigennem vist sig, at flere i det ydre fuldkommen identiske Former grundet paa interne Forskelhgheder i VirkeKgheden tilhører vidt adskilte Slægter med forskellig stratigrafisk Optræden. Brachiopodernes Betydning for Stratigrafien er takket være denne, i mange Tilfælde vanskeligt gennemførlige, grundige Analyse, øget i væsenthg Grad. Mellem ASSAE HADDING (2) og K. BEÜNNICH NIELSEN (7) har der for nogle Aar sideii været ført en Diskussion, der væsentlig drejede sig om Opfattelsen af Terebratula lens s. 1. og dermed beslægtede Former. Hængslerne hos disse Terebratulider viser, at de maa henføres til Ghatwinothyris; i det følgende skal nogle Punkter af Diskussionen derfor tages op til kritisk Vurdering. a. Problemet Terebratula carnea SOWEEBY. Ifølge HAD DING (i, p. 5) skulde denne Art forekomme saavel i det.skånske Skrivekridt som i Danienet ved Annetorp (Limhamn). Efter BßÜNNiCH NIELSEN'S Opfattelse,; der baseres paa Studiet af Hængselsforskelligheder (se ogsaa POSSELT {4, p. 40), optræder den kun i Skrivekridtet og ikke i Danienet (7, p. 8). Lektotypen til Terebratula carnea Sow., som stammer fra Zonen med Belemnitella mucronata, (Trowse nær Norwich) tilhører ifølge SAHNI Slægten Carneiihyris, der gennem sit ikke fortykkede og ikke sammensmel-

12 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944]. 447 tede Hængsel let kan skelnes fra Chatwinoihyris. Hele det omstridte danske og svenske Materiale tilhører som nævnt Chat-winothyris, og det kan derfor fastslaas, at Terebratula carnea Sow. overhovedet ikke findes i Scanodanias Skrivekridt og Danien; den er i det hele taget ikke kendt fra Baltikum. De danske og svenske Skrivekridtformer staar meget nær Ghatwinothyris subcardinalis SAHNI {9, p. 40, pi. V, fig , pi. VI, fig , pi. X, fig. 1 4), der kendes fra Trimingham og Rügen. Slægten Ohatwinothyris optræder i England kun i Senonets yngste Afdeling, Zonen med Ostrea lunata, ved Trimingham. I Baltikum optræder Slægten allerede i Zonen med Belemnitella mucronata. De store, robuste Former fra den yngste Del af Skrivekridtet i Stevns KUnt maa opfattes som en Varietet af subcardinalis (5, Tavle II, fig ). For denne Form har jeg foreslaaet Navnet baltica {8, p. 511). Danienformerne, som HADDING henregner til Terebratula carnea, adskiller sig afgørende fra Chatwinoihyris subcardinalis SAHNI og var. baltica ved at besidde en betydelig kraftigere Udvikling af Hængselselementerne i Dorsalskallen (se HADDING 1, p. 6, fig. 3, øverste Række). For denne Form foreslaar jeg Navnet Chatwinoihyris pseudocarnea nom. nav. h. Problemet Terebratula lens NILSSON. Til Terebratula lens regner BRÜNNICH NIELSEN, foruden den af NILSSON afbildede Type, HADDING'S Former : T. carnea, T. carnea incisa v. BUCH og T. subrotunda Sow., idet det gøres gældende, at de nævnte 4 Former altid optræder sammen, og at der bestaar jævne Overgange mellem dem (7, p. 7). Med andre Ord, HADDING'S 4 Former giver kun Udtryk for Arten T. lens' store Variationsbredde. Et Forhold, som hverken HADDING, BEÜNNICH NIELSEN eller de ældre Forfattere LTTNDGEEN og POSSELT har skænket tilstrækkelig Opmærksomhed, er Formernes stratigrafiske Optræden. Det undersøgte Materiale er enten Museumsmateriale fra ældre Tid eller indsamlet i Kalkdynger repræsenterende forskellige Kalkhorizonter. Det sidste gælder i særlig høj Grad BEÜNNICH NIELSEN'S Materiale fra Saltholm. Gennem flere Aar har jeg indsamlet Terebratler i de forskellige Danienhorizonter og er naaet til det Resultat, at man med Fordel kan skelne mellem følgende Former: 31

13 448. ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. Chatwinothyris pseudocarnea nom. nov. = Terebratula car- Tiea Sow. i HADDING 2, p. 5, Tavle I, fig Denne Art optræder først i den ældste Del af Zonen med Tylocidaris brünnichi (Kagstru-p, Damhusaa og SkilUngbro) og strækker sig et lille Stykke op i Zonen med Tylocidaris vexillifera (Herfølge, Saltholm, Limhamn og Klagshamn). De ældre Former fra den nedre Del af brünnichi Zonen adskiller sig fra de yngre derved, at Hængselselémenterne gennemgaaende er spinklere udviklet, navnug er Cardinalprocessen paafaldende lille. Det er sikkert dette Forhold, der har bevirket, at POSSELT [4) har betegnet Skallerne fra SkilUngbro som Terebratula carnea Sow. var. Chatwinothyris pseudocarnea incisa v. BUCH = Terebratula carnea Sow. var. incisa v. BITCH i HADDING 1, p. 8, Tavle I, fig Denne Varietet findes i den øverste Del af brünnichi Zonen og gaar et Stykke op i vexillifera Zonen. Chatwinothyris pseudocarnea annetorpensis n.var. = Terebratula subrotunda Sow. i HADDING 1, p. 9. Terebratula subrotunda Sow. tilhører, efter SAHNI, Slægten Gibbithyris og er hjemmehørende i Turonet, medens de i det Ydre noget lignende Danienformer fra Annetorp, der af HADDING henføres til T. subrotunda Sow., tilhører Slægten Chatwinothyris og maa opfattes som en Varietet a.i C. pseudocarnea. Den optræder i de samme Horizonter som foregaaende Varietet. Chatwinothyris lens (NILSSON) = Terebratula lens NILSSON i HADDING i, p. 4, Tavle II, fig Denne karakteristiske Form optræder, først et Stykke oppe i Zonen med Tylocidaris vexillifera og fortsætter til Danienets Top. Jeg har aldrig truffet den i Lag sammen med de ovennævnte Former, og det er udelukkende denne Art, der findes paa, sekundært Leje i Paleocænets Bundkonglomerat baade i København og ved Hvalløse. Som det vil ses af det ovenstaaende slutter jeg mig fuldstændig til HADDING'S Standpunkt med Hensyn til OpdeKngen af.terebratelmaterialet i flere Arter og Varieteter, og denne,opfattelse underbygges af Formernes stratigrafiske Optræden. Derimod vil en Sam-

14 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944]. 449 menslutning af samtlige Danienformer under eet Navn, som BEÜN- NiCH NIELSEN ønsker det, fuldkommen tilsløre deres stratigrafiske Betydning. At der i Lagene umiddelbart over og under Grænsen mellem briinnichi og vexillifera Zonerne, hvor Formrigdommen er stor, kan paavises Overgangsformer mellem de udvalgte Varieteter gør det, af stratigrafiske Grunde, ikke nytteløst at udskille særlig karakteristiske Former som Varieteter. Gh. lens maa utvivlsomt anses opstaaet ved videre Udvikling af de ældre Former, men dens vel afgrænsede stratigrafiske Optræden berettiger Opfattelsen af den som en selvstændig Art. Et Forsøg paa at bringe de øvrige Terebratler fra Øvre Senon og Danien i Samklang med den af SAHNI skabte Systematik har givet følgende, preliminære Resultat. Samtlige store Former synes bedst at kunne indrangeres i Slægten Concinnithyris SAHNI 1929 {9, p. 11), selv om de paa visse Punkter falder uden for den af SAHNI givne Slægtsdiagnose. Alle disse Former synes at mangle indre, delte Hængselsplader, og kan derfor ikke henføres til den iøvrigt meget lignende Slægt Neolioihyrina SAHNI 1925 [9, p. 8), der repræsenteres ved een Art N. obesa SAHNI fra det engelske Mucronata Kridt. Fra vort senone Skrivekridt foreligger en Art, der i Litteraturen gaar under Navnet Terebratula obesa Sow. {4, p. 38). Arten Concinnithyris obesa (J. DE C. SOWERBY) er oprindelig beskrevet fra Turonet, og det maa betragtes som tvivlsomt, at den danske Form tilhører SOWERBY'S Art. Desværre er Materialet ret sparsomt og altid stærkt deformeret, og det har derfor ikke været muligt at studere de indre Karakterer i en saadan Udstrækning, at Spørgsmaalet helt kan afgøres. Af ydre afvigende Karakterer kan paapeges det kraftigt udtalte labiate Foramen og Radialstribningen. De danske Eksemplarer er paafaldende tyndskallede. Af de i Danienet optrædende Arter falder Terebratula tenuis Bß. NIELSEN (7, p. 14) og Terebratula fallax LNDGRN. [4, p. 41, 1, p. 17 og 7, p. 11) bedst ind under Slægtsdiagnosen, men har ofte kraftigt labiat Foramen. Terebratula mobergi LNDGEN. {1, p. 13 og 7, p. 10) afviger ved at have et kun svagt bøjet Rostrum, der besidder tydelige Sidekøle, og udækket Deltidium. Terebratula haddingi BR. NIEL SEN (7, p. 9) afviger fra Concinnithyris ved at have svagt krummet Rostrum, udækket Deltidium og Radialstribning af Skaloverfladen. 31*

15 450 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. Som det vil ses, kan man ikke uden Udvidelse af Slægtsdiagnosen indordne de fem nævnte, danske Arter under Slægtsnavnet Concinnithyris. Denne Slægt omfatter efter SAHNI en Række cenomane og turone Arter fra det engelske Kridt, hvorimod ingen Repræsentanter kendes fra Englands Senon. Disse ældre, engelske Arter er kun undtagelsesvis biplikate. Det maa dog antages, at de meget yngre, danske Former, der alle er mere eller mindre udpræget biplikate, er fremgaaet af Slægten Çoncinnithyris. Ved en fremtidig, gnmdig Undersøgelse af disse Formers interne Karakterer maa det afgøres, hvorledes de slægtsmæssigt bør betegnes. I Øjeblikket kendes kun Brachialapparatet hos et enkelt Eksemplar af»terebratula«fallax. Fra vore yngre Kridtaflejringer foreligger yderhgere to interessante Terebratler, Dværgformer, der synes at kunne henføres tu Slægten Ornatothyris SAHNI 1929 (9, p. 45). Karakteristisk for denne Slægt er Skallernes iøjnefaldende, ydre Skulptur, der bestaar af regelmæssige, kraftige, koncentriske Tilvækstrynker, der giver Skalprofilet et karakteristisk aftrappet Udseende. Endvidere ses paa Ventralskallens Inderside 4 Indtryk af Kappebugten; de peger mod Umbo og divergerer mod Skallens Forkant, idet de gentagne Gange tvedeles. Sidstnævnte Karakter kendes ikke fra andre Kridtslægter. Fra vort Skrivekridt omtales Terebratula fittoni v. HAGENOW af PossELT (4, p. 37) og BEÜNNICH NIELSEN (5, p. 37). Hele Eksemplarer anføres af POSSELT fra Møn ; de afviger fra v. HAGENOW'S biplikate Eksemplar fra Rügen (3, pi. IX, fig. 6) ved ikke at besidde en skarp Sinus; det ene Eksemplar "maa endda betegnes som rectimarginat. BRÜNNICH NIELSEN'S Materiale er meget deformeret og oplyser intet sikkert paa dette Punkt. I det hærdnede Skrivekridt N for Kulsti Rende nær Bøgeskoven paa Stevns fandtes i 1943 et helt, udeformeret Eksemplar, hvis Maal er: Afstand Dorsalumbo til Forkant 9,7 mm. Længde 11,0 mm, Bredde 9,3 mm og Tykkelse 7,9 mm. Eksemplaret er tydeligt unipkkat. Brachialapparatet kan iagttages gennem et lille Hul i Siden af VentralskaUen og viser god Overensstemmelse med Ornatothyris, Indersiden af VentralskaUen kan ikke studeres hos det foreliggende Materiale fra Skrivekridtet. Om disse Former kan henføres til v. HAGENOW'S Art kan først oplyses, naar O. fittoni's, Variationsbredde er nærmere oplyst. Fra Bryozokalk i Fakse Kalkbrud forehgger en Del Skaller og hele Eksemplarer, der af BEÜNNICH NIELSEN har faaet Navnet Terebratula cincta (6, p. 290). Skulpturen og Hængslet stemmer over-

16 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København- Bd. 10 [1944]. 451 ens med Ornatothyris. Kappebugtens Indtryk har ikke kunnet iagttages paa de faa, løse Ventralskallers Inderside, der er inkrusteret. Største fuldstændige Eksemplar maaler: Afstand Dorsal-umbo til Forkant 5,4 mm. Længde 6,2 mm, Bredde 5,2 mm og Tykkelse 3,9 mm. Største Ventralskal maaler: Længde 7,0 mm, Bredde 6,1 mm. Det maa fremhæves, at den koncentriske Skulptur iagttages paa selv de ældste Partier af Skallerne og henviser Arten til de totirugose Ornatothyris, en Sektion, der ellers er knyttet til Cenomanet. De partirugose Arter, hvortil vor senone Art nærmest hører, optræder i det engelske Senon i Zonen med Micraster cor anguinum d. V. s. i et noget ældre Mveau end vor Art fra Skrivekridtet. De her omtalte danske Terebratlers stratigrafiske Optræden fremgaar af nedenstaaende Skema. Paleocæn Ch. lens og C? haddingi paa sekundært Leje vexillifera Ch. lens C? haddingi o c«q briinnichi abildgaardi ødumi, Ch. pseudocarnea -\- div. var. C? haddingi C? fallax Ch. pseudocarnea C? fallax C? mobergi 0. cincta C? tenuis Cerithiumkalk '. Senon Ch. subcardinalis baltica C? obesa? 0. fittoni? LITTERATUR i HADDING, ASSAR: Kritische Studien über die Terebratula-Arten der scliwedischen Kreideformation. Palaeontographica. Bd. LXIII. Stuttgart 1919.

17 452 ALFRED ROSENKRANTZ: Sraaabidrag til Danmarks Geologi. 2 HADDING, ASSAR: Om uppfaltningen av Terebratula lens Nilsson och några andra terebratulor i Danmarks danien. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 6. Nr. 13. København HAGENOW, FRIEDR. V.: Monographie der Rügen'schen Kreide-Versteinerungen. III. Abth.: Mollusken. Neues Jahrbuch. Jahrg Stuttgart POSSELT, HENR. J. : Brachiopoderne i den danske Kridtformation. D. G. U. II. Række, Nr. 4. Kjøbenhavn NIELSEN, K. BRÜNNICH: Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. VI. 4. Kobenhavn Some Remarks on the Brachiopods of the Chalk in Denmark. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 4, p Kobenhavn Nogle Bemærkninger om de store Terebratler i Danmarks Kridt- og Danienaflejringer. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 6 Nr. 3. Kobenhavn ROSENKRANTZ, ALFRED: Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 9, p København SAHNI, MULK RAJ: A Monograph of the Terebratulidæ of the British Chalk. Palæontographical Society. London Note om Megathyriderne i vore Kridtaflejringer. Forelagt den palæontologiske Klub 22. Februar Helt op til de seneste Aar har herhenhørende Former, der spuler en ikke helt ringe Rolle i vore Senon- og Danienfaunaer, i dansk palæontologisk Litteratur været henregnet til Slægten Argiope DES- LONGCHAMPS Imidlertid har ATTDOIN allerede 1825 benyttet samme Slægtsnavn for en Hjulspinder af Familien Argiopidce, og derfor kan Navnet ikke bruges om en Brachiopodslægt. For Megathyrider med 3 5 Septa i Dorsalskallen foreslog ALCIDE d'oßbigny allerede 1847 Navnet Megathyris. Til denne Slægt hører 2 danske Arter, hver med 3 Septa, nemlig: Megathyris brilnnichi nom. nov. = Argiope davidsoni BE. NIELSEN non BOSQUET se: 2, p. 220, Tavle IV, fig Denne Art, der findes i abildgaardi og brilnnichi Zonerne, adskiller sig fra M. davidsoni ved kun at have indtil 6 Ribber, medens denne altid har 8 og tilhører Senonet.

18 Medd. fra Dansk.Geöl. Forening. Københavii.-.Bd. 10 [1944]. 453 Megathyris acute-costata (BK. NIELSEN) 1, p. 48, Tavle I, fig og 2, p Nedre Del af vexillifera Zonen. Megathyrider med kun 1 Septum i Dorsalskallen benævnedes 1853 Cistella af GRAY, men dette Slægtsnavn var præokkuperet, idet GiSTL i 1848 havde benyttet Navnet som Betegnelse for en Coleopter. I 1900 erstattedes det ubrugelige Cistella med Slægtsnavnet Argyrotheca af DALL. Følgende Arter hører til denne Slægt (2). Fra Senonet: Argyrotheca bronni{v. HAG.), A.buchi (v. HAG.), A.hirundo (v. HAG.) og A.stevensis (BE. NIELSEN), (burde være A. stevnsensis). Fra Damenets ødumi Zone foreugger (3, p. 123): Argyrotheca posselti (BE. NIELSEN) og A. ravni (Bß. NIELSEN). Fra abildgaardi og briinnichi Zonerne kendes : Argyrotheca faxensis (POSSELT), A. dorsata (BE. NIELSEN), A. posselti (BE. NIELSEN) og A. ravni (Bu. NIELSEN). Fra briinnichi Zonen alene : Argyrotheca pindborgi (BE. NIELSEN) og A. triangularis (BE. NIELSEN). Fra øvre briinnichi og nedre vexillifera Zoner: Argyrotheca cimbrorum (BE. NIELSEN), A. johnstrupi (POSSELT), A. koeneni (BE. NIELSEN) og A. scabricula (v. KOENEN) forma minor n. f. Fra øvre vexillifera Zone: Argyrotheca scabricula (v. KOENEN)/orma major n. f. LITTERATUR 1 NIELSEN, K. BRÜNNICH: Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer. D. Kgl- Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7.'Række, naturvidensk. og mathem.' Afd. VI. 4. København Argiope-Arternè i Danmarks senone, daniske og paleocæne Aflejringer. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 7. p København Faunaen i Ældre Danium ved Korporalskroen. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 9, p København Glenotremites (Conometra?) briinnichi, en ny. Comatulide fra det yngste Danien. Forelagt den palæontologiske Klub 22. Februar Armled af Comatuhder har tidhgere været nævnt fra Kalksandet i København, og det er nu lykkedes at fremdrage en Del Centrodorsaler, der viser, at vi her staar over for en ny Art karakteristisk for Kalksandet, den yngste Del af Danienet. Eftersom baade Basaler

19 454 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. Og Radialer mangler i Fundene, maa Arten henregnes til den meget rummelige»slægt«glenotremites GOLDFUSS 1831 (se: GISLÉN 1, p. 124). Centrodorsalen tilhører GISLÉN'S Gruppe I. B. 1. b. a. (p.l25), der karakteriseres paa følgende Maade: Centrodorsalen formet som 2 c..^^^' ' "*' 2d. CHR. HAI.KIER phot. Fig. 4. Glenotremites (Conometra?) brilnnichi n..s'p. 1. a c. El^semplar fra Svaiiemollcskaliten, noget rullet, a. Set fra Siden. b. Set fra neden. c. Set fra oven. Ca. 6/1. 2 a d. Holotype fra Knippelsbro. a. Set fra Siden. b. Set fra neden. c. Set fra oven. d. Set fra Siden i mere flad Belysning end a for at vise Cirrus-Hullerne og Ribberne. Ca. 6/1. en spids Kegle. Cirrus-Hullerne store og dybe, anbragt i 10 Rækker og fortsat næsten til Toppen. Centrodorsal-Hulheden af Mellemstørrelse til meget stor, mindst 14 ^f Centrodorsales Diameter. Hulhedens Periferi fuldstændig rund eller utydelig lobat. Ingen radiale Huller eller Porer, ingen dorsal Stjerne. Denne Gruppe Glenotremites {anglesensis-g'rvl'p'pen) kendes fra Øvre Kridt til Miocæn; den tilhører muligvis Conometridæ, maaske Slægten Conometra GISLÉN.

20 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944]. 455 Qlenotremites brünnichi, der er opkaldt til Ære for Stabslæge, Dr. phil. K. BRÜNNICH NIELSEN, har et meget højt Centrodorsale, hos visse Eksemplarer (fig. 4, la), ligesom udtrukket mod Spidsen. Der ses intet Indtryk efter Stilken dorsalt. Cirrus-Hullerne vel afgrænsede og temmelig dybe, de er svagt skulpterede eller glatte. Der har været 6 Cirri i hver Eække. De 10 Ribber er meget skarpe. Holötypen fra Knippelsbro Højde: 3,1 mm Diameter: 3,3 mm Eks. fra Svanemøllen Højde: 4,2 mm Diameter: 4,4 mm Til anglesensis-gmjijpen hører fra Danienet G.faxensis (BR. NIEL SEN) og G. semiglobularis (BR. NIELSEN), (2, p. 108 og p. 107). Gis- LÉN er af den Opfattelse, at den første repræsenterer Ungdomsstadiet af den sidste Art. Fra O. semiglobularis adskiller den nye Art sig ved sin betydeligere Størrelse, sin højere Form og ved at besidde 6 Cirrus- Huller i hver Række i Stedet for 2 à 3. Endvidere mangler brünnichi Dorsalhiil. Qlenotremites brünnichi er uden Tvivl nær beslægtet med 61. semiglobularis, der indtager en stratigrafisk ældre Position. Holotypen (fig. 4, 2 a d) stammer fra Knippelsbro i København og er udslæmmet af løst Kalksand, opgravet ved Udgravningen til den vestlige Bropille i Fra samme Lokalitet foreligger yderligere 6 Centrodorsaler og en Del Armled. Fra Kalksand opgravet N for Teglholmen i Københavns Sydhavn 1920 forekgger yderligere 2 Centrodorsaler, og fra det paleocæné Grønsandskonglomerat, som gennemgravedes ved Bygning af Landskakten til Tunnelanlægget under Øresund ved Svanemøllen, udslæmmedes 2 Centrodorsaler og en Del Armplader, der rimeligvis hører til samme Art. LITTERATUR 1 GisLÉN, TORSTEN: Echinoderm Studies. Zoologiska Bidrag från Uppsala. Bd. 9. Uppsala NIELSEN, K. BRÜNNICH: Crinoiderne i Danmarks Kridtaflejringer. D. G. U. II. Række Nr. 26. København Moleret i Silstrup Sydklint. I August 1941 havde jeg Lejlighed til at aflægge et kortvarigt Besøg ved Silstrup Sydklint, hvor et Profil optoges, og Klintens Opbygning undersøgtes i grove Træk. Lokaliteten har særlig Interesse, fordi man her har usædvanlig god Lejlighed til at studere Molerets yngste Afdeling og endvidere kan se Moleret i Kontakt med

21 456 ALFRED ROSENKRANTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. yngre Tertiærlag. O. B. BØGGILD har publiceret USSING'S Opmaaling af Askelagene (i, p. 12) og giver p. 49 en Skildring af Klinten; det fremhæves, at Lagene ligger nogenlunde horizontalt, og at det er Askelagene , der er iagttaget, BØGGILD fremsætter endvidere den Anskuelse, at Grænsen mellem Moler og Glimmerler maa være betinget af Forskydninger, selv om Lagene over visse Strækninger er konforme. Min Undersøgelse har i Hovedsagen bekræftet BØGGILD'S Opfattelse; men enkelte supplerende Bemærkninger skal dog tilføjes. I fig. 5 øverst er givet et skematisk Billede af Klinten, der viser, at Lagene danner en flad Antiklinal gennemsat af to mindre Spring vinkelret paa Kysten. Overskydningsfænomenerne i Klintens nordlige Del viser hen til en Trykretning fra Nordøst, hvilket stemmer overens med den af GRY (2, p. 596) afgivne Trykretning for Klinten»Firkanten«lidt længere mod Nord. Glimmerleret ved Klintens Fod i den nordlige Del er enten nedgledet eller fremkommet ved Afrømning af Overfladelaget, idet der for en halv Snes Aar siden er foregaaet Gravning efter Moler paa dette Sted. Den øverste Del af Molerserien er, ligesom den nedre»negative«serie, relativ askefri og skulde derfor kunne finde teknisk Anvendelse. Mængden af Moler i Silstrup Sydkhnt er imidlertid for ringe til, at eh Udnyttelse i større Stil kan lønne sig. Ved det omtalte Graveforsøg toges Moleret til Stenbrænding. Der kan næppe være Tvivl om, at Ghmmerleret, der i Khnten ses over Moleret, er anbragt der ved Overskydning, efter at Springene var opstaaet, og at det ikke har sin naturhge Plads i Lagrækken direkte over Moleret. Dette fremgaar ogsaa af RAVIN'S Bestemmelse (5, p. 17) af de Forsteninger, som i sin Tid indsamledes i Glimmerleret af K. J. V. STEEKSTRUP, idet de tilhører Øvre Oligocænet. Ved Rengravning af et Profil fra Kystlinien til Klintens Top konstateredes Tilstedeværelsen af dé af UssiNG opmaalte Askelag, dog var de tyndeste Lag over CementstensboUerne ikke konstant til Stede men kunde være erstattet af spredt Aske i Lagene. Under Cementstensniveauet forøgedes Rækken af Askelag med Numrene 118^122. Lag 121 mangler, og mellem 122 og 129 findes et ikke tidligere kendt Askelag umiddelbart over Nr. 122 og spredt Aske i Lagene paa to Steder, hvoraf det øverste Niveau maaske svarer til Lag 128. Mellem 129 og 130 fandtes et nyt, 2 cm tykt Askelag. Lagene 131 til 134 mangler i ' Profilet som paa alle andre Molerlokaliteter med Undtagelse af Fæggeklit. En Sammenligning mellem BØGGILD'S Mægtighedsangivelser af Molerlagene {1, p. 12) med den nye Opmaahngs

22 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944]. 457 S/lsfrup S yd klint Giimmerter Moler Aske <Iininil> Cementsten S Spring O - Overskt^dntnq Meter li- Il /2 II 10 Glimmerler i90 cm Moler 150 Oi^erskydning Glimmerler 90 9 S 7 6 S 1 3 Z / O Nr' c/ I3B J ,2 0,5 2,0 0,2 1,0 sporadisk 120 2:,S P lia 11,0 # Cementsten ,5. 11,5. 50, 50, 70, 8, 25. 6f » Fig. 5. Sliematisli Fremstilling af Klinteprofilet og Lagserien i Silstrup Sydklint Resultater fig. 5 viser visse Uoverensstemmelser i Profilets nedre Del, hvilket vel beror paa, at BØGGILD'S Maal stammer fra Klinten»Firkanten«længere mod Nord. Askemængden i den Del af Molerserien, som er blottet i Silstrup SydkUnt over Askelag 118, udgør ca. 4,2% og kun ca. 1.%, hvis Lagserien over CementstensboUeme tages i Betragtning, Den korte Tid, der stod til min Raadighed, tillod mig ikke at søge efter Forsteninger i større Stil, men det skal dog anføres, at CementstensboUeme synes ret rige paa Fiskerester, og

23 458 ALFRED ROSENKRAXTZ: Smaabidrag til Danmarks Geologi. at der i Moleret tæt under Askelag 129 fandtes et Par ubestemmelige Eks. af en stor, noget fladtrykt Gastropod. LITTERATUR 1 BØGGILD, O. B.: Den vulkanske Aske i Moleret. D. G. U. II. Række Nr. 33. København GRY, HELGE: De istektoniske Forhold i Moleromraadet. Medd. fra Dansk Geol. Foren. Bd. 9. p København RAVN, J. P. J. : Molluskfaunaen i Jyllands Tertiæraflejringer. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. III. 2. København A. ROSENKRANTZ phot. Fig. 6. Pelamys sp. fra cocæn Cementsten. Løs Blok, Fjaltring. Indsamlet 1883 af J. F. JoHNSTRUP. Nat. Størrelse. 8. En Scombride fra den eocæne Cementsten. Forelagt den palæontologiske Klub 17. November I 1883 indsamlede J. E. JOHNSTRUP en Eiskehale i en løs Blok af Cementsten fra Ejaltring, N f. Nissum Ejord. Knoglerne er velbevarede, men Overfladen noget slidt. Stykket viser 4 Halehvirvler og en afsluttende Hvirvel sammenvokset med en stor rhombisk Hypuralplade; Halens Finnestraaler er endvidere smukt bevarede og

24 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 10 [1944]. 459 ligger nogenlunde paa den oprindelige Pladsd Forhold til Hvirvlerne. Trods Fundets Ufuldstændighed er det dog muligt at bestemme Fisken til Slægt, idet den store, rhombiske Hypuralplade viser, at vi har med en Makrelfisk, en Scombride at gøre. Af Scombrideslægter med rhombisk eller subrhombisk Hypuralplade findes følgende : Scomber, Cybium, Pelamys og SpJiyrænodus, medens Slægter som Auxis og Thymnus har trekantet Hypuralplade (se: LBEICHE 1, p. 321). Af 'de 4 førstnævnte Slægter kan kun Slægten Pelamys komme paa Tale i det foreliggende Tilfælde, idet dennes Hypurale i Modsætning til de øvrige Slægter mangler en Indskæring i Bagranden. Fisken fra Fjaltring maa saaledes betegnes Pelamys sp. Af denne Slægt kendes en enkelt Art fra Eocænet i Belgien, men desværre omfatter Fundet ikke Halen. Andre Arter er kendt fra Oligocænet. LITTERATUR 1 LERICHE, MAURICE: Les Poissons Oligocènes de la Belgique. Mém. du Musée Royal d'histoire Nat. de Belgique. Tome V. Bruxelles Originalerne til de 1 denne Afhandling afbildede Forsteninger befinder sig I MINERALOGISK MUSEUM'S Eje. Færdig fra Trykkeriet 15. Januar 1945.

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien.

Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien. Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien. Af JØRGEN WIND Anvendelse af Tylocidaris til stratigrafisk Brug har længe været kendt. Den første, der opdagede, at Udseendet af Piggene

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint.

Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint. Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint.. A f, ALFEED ROSENKKANTZ. I dette Tidsskrift offentliggjorde Forfatteren 1924^) i et Foredragsreferat nogle nye Iagttagelser over Cerithiumkalken

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien.

Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Af K. BRUNNICH NIELSEN. JL/a der i Sommeren og Efteraaret 1909 foretoges Uddybningsarbejder ved Vestsiden af den nye Knippelsbro i København,

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække.

De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. De københavnske Grønsandslag og deres Placering i den danske Lagrække. Med et Skema over det danske Paleocæn. af Alfred Rosenkrantz. i Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 23. j&7 --. "^s.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet

Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Vedanatomisk bestemmelse af drejede dåser af Pomaceae æble, røn eller tjørn fra Hjortspringfundet af Claus Malmros NNU rapport nr. 4 * 2003 Vedananatomisk

Læs mere

J. P. J. RAVN. 30. November Auöusl 1951.

J. P. J. RAVN. 30. November Auöusl 1951. YltM^ ' J. P. J. RAVN 30. November 1866 7. Auöusl 1951. Siden vi sidste Gang samledes til Møde her i Foreningen, er Docent J. P. J. RAVN gaact bort. Han blev Medlem af Foreningen allerede i Stiftelsesaaret,

Læs mere

Inoceramus tegulatus v. Hag. det danske Skrivekridt.

Inoceramus tegulatus v. Hag. det danske Skrivekridt. Inoceramus tegulatus v. Hag. i det danske Skrivekridt. Af Hilmar Ødum. With an English Summary of the Contents. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 10.?. ^ 1922. Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste

Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste OlU Skurestriber i, Danmark og' beslægtede Fænomener. Af O. B. BØGGILD. (Hertil Tavle 2.) Uagtet Skurestriberne 1)' fra Istiden ere et af de nøjagtigste og fineste Midler, man har that bestemme, ikke blot

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

438 Møder og Ekskursioner.

438 Møder og Ekskursioner. 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i

Læs mere

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn.

En ny københavnsk Lokalitet. forsteningsførende Paleocæn. En ny københavnsk Lokalitet for forsteningsførende Paleocæn. (En foreløbig Meddelelse). Af Alfred Rosenkrantz. ^ *- ' " -» _ ^ Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 20. é=r «- -^ ; ; "^

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne

,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne ,N og;le Bemærlrninger om deoligocæne og;:rriiocæne Aflejringer, i,jylland~, Af 'b J. P. J. RAVN. Skønt Tertiæraflejring~rne har en' m~get vidudpred~l~e i Jylland 'og-paa mange Punkter, dels ved Kysterne',og

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En Fauna i Bornholms Lias.

En Fauna i Bornholms Lias. En Fauna i Bornholms Lias. Af C. MALLING og K. A. GRONWALL. (Hertil Tavle 10 og 11.) Indledning. Fra Bornholms Lias har man alt længe kendt en marin Fauna, der ogsaa er blevet bestemt og beskrevet paa

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

524 Møder og Exkursioner.

524 Møder og Exkursioner. 524 Møder og Exkursioner. her omhandlede Omraade lades aabent som en særlig Geosynklinal. Hvorfor det ikke er blevet kaledonisk foldet, faar staa hen, men det synes under alle Omstændigheden at være blevet»glemt«under

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør.

Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. HILMAR Af ØDFM.- I den geologiske Litteratur har der i en Aarrække foreligget Oplysninger om højtliggende Prækvartær omkring Nyborg (VICTOE MADSEN, J. P. J. RAVN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum.

Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. Foredrag, holdte ved Mødet den 16. Januar 1918 i Anledning af Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. i. V. Hintze: Geologisk Forenings Historie i de forløbne 25 Aar. 2. Victor Madsen: Geologiens Udvikling

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM RASTRTES SKFEREN PÅ BORNHOLM MERETE SJØRRNG SJØRRNG, M.: Rastrites Skiferen på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 29-35. København, 7. januar, 1970. De foreløbige resultater af en ny

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

01441.00. Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00. Fredningen vedrører: Nødebo Kirke. Taksatio ns kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 01441.00 Afgørelser- Reg. nr.: 01441.00 Fredningen vedrører: Nødebo Kirke la., Domme Taksatio ns kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 01-12-1950 Kendelser Deklarationer ('\

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

om de store Terebratler

om de store Terebratler Nogle Bemærkninger om de store Terebratler i Danmarks Kridt- og Danienaflejringer. Af K. Briinnich Nielsen. Mit einer Zusammenfassung in deutscher Sprache. *= >.- Meddelelser fra Dansk geologisk Forening.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere