Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug. 15. juni 2012 Uge 24. Vi forstår forvirringen, men nu er det vigtigt at holde hovedet koldt.

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Vi forstår forvirringen, men nu er det vigtigt at holde hovedet koldt. Landbrugets stemme 15. juni 2012 Uge 24 Vi er enige. Det kan være svært at forstå, hvorfor den store forening laver en lille stævning af staten, hvor man på vegne af fire medlemmer stævner alle vandplanerne i 23 vandoplande, når en lille forening, som Bæredygtigt Landbrug, kan stævne staten langt bredere og på vegne af alle medlemmerne. Alligevel vil vi på det kraftigste anbefale, at man som medlem af Bæredygtigt Landbrug afholder sig fra selv at stævne staten. Som medlem er man omfattet - det garanterer vi. Man er med navn nævnt i stævningen. De mange, som er blevet medlemmer efter 27. april, vil blive indført ved navn i tillægget, der indsendes inden 21. juni. Vi er forsikret om af vore advokater, som er eksperter i EU-ret, at man er dækket af gruppesøgsmålet. Vi beklager forvirringen og er uforstående over at flere i Landbrug og Fødevarer føler anledning til at så tvivl om dette. Som enkeltperson har man ingen forudsætninger for at lave en kvalificeret stævning. Det tog os to måneder, sammen med den største kapacitet på EU-ret området. Hvordan skulle man som enkeltperson, sammen med advokater, som ikke er specialister, kunne gøre det bedre? Hold hovedet koldt, det gør vi. Vi har styr på tingene. Bæredygtigt Landbrug er søgsmålsberettiget Der har været sået tvivl om Bæredygtigt Landbrug er søgsmål berettiget. Det er vi. 1. Vore medlemmer repræsenterer mere end halvdelen af den danske landbrugsproduktion. 2. Bæredygtigt Landbrug har anlagt en retssag, som mandatar for navngivne medlemmer. Ved mandatar-søgsmål optræder mandataren på vegne af de enkelte parter her altså Bæredygtigt Landbrugs medlemmer. De er alle parter i sagen. 3. Det af Bæredygtigt Landbrug anlagte søgsmål indebærer altså, at hvert enkelt medlem/lodsejer har anlagt sag Det står i vores formålsparagraf at: 1. Vi skal have afskaffet de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst. 2. Vi skal sikre os mod nye indgreb. 3. Vi skal have afskaffet skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til vore konkurrenter. Og Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug vil være en stor og slagkraftig organisation som vil: Bekæmpe byrderne i Grøn Vækst. Arbejde for fjernelse af danske særafgifter og begrænsninger. Kræve at samfundet selv løser sin del af forureningen. Bekæmpe den uretfærdige særlovgivning. Kæmpe for balanceregnskaber på ejendomsniveau. Målet har hele tiden stået klart Det er områder som vi har arbejdet med lige siden starten. Stævningen af staten er kun en udmøntning af vores formålsparagraf til en sag mod Miljøministeriet og Naturstyrelsen. Vi har brugt alle gode faglige argumenter - vi har kæmpet med ord og dokumentation som våben. På et tidspunkt må man erkende, at man ikke kan nå videre, uden at tage juraen til hjælp. Det er dyrt, besværligt og langsomt. Det skal dog gøres og det burde have været gjort for mange år siden.

2 At stævne staten er en naturlig forlængelse af vores formålsparagraf. Derfor er der ingen, der kan sætte spørgsmål ved vores søgsmålskompetence. Ingen er mere berettiget til at stævne staten, end vi er. Fra Bæredygtigt Landbrugs side er der ingen slinger i valsen. Vi vinder sagen. Bevarer modet Vi bliver kimet ned hver dag af lykkelige medlemmer, der roser og er helt rørte over vores arbejde. De havde helt mistet modet, men nu ser de igen lys i mørket. Der ringer medlemmer, som får forsumpet store dele af deres arealer for nogen næsten det hele - og som ikke kan se nogen fremtid for deres bedrifter, hvis ikke begrænsninger af deres bedrifter stopper nu. Vi har også fået medlemmer uden for landbruget. Medlemmer, for hvem transport til og fra husstanden i fremtiden kommer til at ske via vandvejen, når pumper der afvander landet standses, og sluser fjernes for at skabe fri passage for fisk. Med Vandplanerne har Regeringen valgt at sætte livsbetingelserne for kryb og insekter højere end de der skal gælde for almindelige danskere på landet. Alle der har betalt for medlemskab pr. 15. juni er omfattet af vores stævning mod staten. Vi skal have modtaget indbetaling senest 15. juni. Medlemmer med restancer vil blive meldt ud og vil derfor ikke længere være omfattet af gruppestævningen. Pesticidafgifterne hæves og ændres. Så blev omlægningen af pesticidafgifterne vedtaget. Lovforslaget var en del af den tidligere regerings Grøn Vækst forslag. Derfor blev loven også vedtaget med stemmer fra de tidligere regeringspartier. De kunne ikke holde til at blive ved med at stemme mod de forslag, som de selv havde formet. Landbrug og Fødevarer bakkede også op om afgiftsændringen. Det ændrer dog ikke ved det urimelige i endnu en gang at pålægge erhvervet yderligere afgifter i størrelsen 500 mio. kroner. Vi er dog af den opfattelse, at afgifterne reelt stiger væsentligt mere. De 500 mio. forudsætter nemlig at forbruget falder. Det er en fuldstændig ubegrundet antagelse. Danske fødevareproducenter bruger ikke pesticider fordi de er billige. Vi bruger pesticider fordi de er nødvendige, og fordi de er en forsikring mod store tab i avlen. Når hele produktionen er så økonomisk presset som den danske, er der endnu større grund til at forsikre sig mod tab. Afgiftsstigningen vil medføre øgede problemer med resistente skadegørere i afgrøderne. Når det bliver midlets pris, på bekostning af effektivitet, så vil vi få flere skadegørere, der bliver resistente. Vi kender det fra fuglegræs, agerrævehale og glimmerbøsser. Men det er kun toppen af isbjerget. Vi har meget svært ved at genkende problemerne omkring pesticider i Danmark. Hvad er egentligt problemet? 1. GEUS har netop i sidste uge tilbagevist, at pesticiderne er den væsentligste årsag til lukninger af vandboringer. 2. Danske fødevarer hører til blandt de i verden med det mindste indhold af pesticider. 3. Levealderen og fertiliteten er højere blandt landmænd end hos tilsvarende i byerne. 4. Vi har et forbrug af pesticider, der ligger på halvdelen eller en tredjedel af vore nabolande. 5. Vi må have tillid til de midler, som Miljøstyrelsen godkender, og som vore nabolande også bruger. Hvorfor skal der skal der så øget afgift på dem? Hvis de er farlige, så forbyd dem. Pesticider er en naturlig del af det at producere fødevarer i vore dage. Ingen bruger mere end nødvendigt. Det skal være fagligheden og ikke prisen, der skal bestemme anvendelsen.

3 Fremtidsforsker: Landbruget kan skabe arbejdspladser om året Tusindvis af job venter i landbruget, hvis Danmark producerer under samme rammevilkår som kollegerne i EU. Der ligger en milliardeksport og tusindvis af nye arbejdspladser og venter, hvis landbruget får lov til at producere under samme rammevilkår som i de andre EU-lande, det var det klare budskab fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensen torsdag eftermiddag til politikerne og alle de andre tilhørere, som havde lagt vejen forbi Speakers Corner på Folkemødet i Allinge. Jesper Bo Jensen understregede, at den økonomiske udvikling i Asien og Sydamerika, hvor en voksende middelklasse råber efter gode, friske, sunde fødevarer er en gylden mulighed for at skaffe nye job og en voksende eksportindtægt i milliardklassen til den slunkne danske statskasse. EU s bedste dyrevælfærd Dansk landbrug kan også bryste sig af, at den har en dyrevelfærd, som de andre EU-lande ikke kan hamle op med på nogen som helst måde, men alligevel fortsætter politikerne med at tæppebombe fødevareproducenterne med nye regler og krav, som ganske enkelt kun har det ene formål, at besværliggøre landbrugsproduktionen, for som det hedder, at tage hånd om vores miljø. Sandheden er, at vi kan producere procent flere grise og det samme antal kvæg, uden at det vil forværre vores miljø på nogen som helst måde, sagde Jesper Bo Jensen. Hvis landbruget fik lov, kunne det uden videre bidrage med 45 mia. ekstra om året til samfundsøkonomien eller det der svarer til tre gange efterlønsbidragene samt med minimum nye job om året, sagde Jesper Bo Jensen. Af Justinus Johannesen, journalist Bæredygtigt Landbrug Bæredygtigt Landbrug på Bornholm med krav om vækst Reumertnomineret skuespil og øens vækstpotentiale i landbruget er på scenen, når Bæredygtigt Landbrug indtager Bornholm under Folkemødet. Om fredagen får viceborgmester for Bornholms Regionskommune, Steen Colberg Jensen, overrakt en vækstcheck fra Bæredygtigt Landbrug samt en rapport som fortæller, hvor meget mere landbruget på Bornholm kan bidrage med til kommunekassen, og ikke mindst hvor mange nye arbejdspladser, der kan skabes på solskinsøen, hvis landbruget fik mulighed for at producere under samme rammebetingelser som i Tyskland. Rapporten er udarbejdet af cand. oecon. Bjarne Brønserud.

4 Efter at viceborgmesteren har fået vækstchecken og rapporten, skal Peter Juel Jensen medlem af Folketinget for partiet Venstre og Rene Nordin Bloch, formand for den socialdemokratiske gruppe i Bornholms Regionskommune, diskutere, hvordan de vil medvirke til at skabe vækst og flere arbejdspladser på øen med landbruget, som den store vækstfaktor. Fokus på dyrevelværd Når de to kamphaner er færdige med at diskutere vækst på Bornholm, skal dir. Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug møde direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, hvor de to skal diskutere dyrevelfærd over en bred kam dog med hovedvægten lagt på den danske minkavlsproduktion og især de reklamer om minkproduktionen, Dyrenes Beskyttelse har haft i de store dagblade. Organisationen har i store, dyre annoncer givet udtryk for, at den tager dyb afstand fra den dyrevelfærd, minkavlerne byder deres pelsdyr, som for øjeblikket er i særdeles høj kurs, takket været den store kinesiske interesse for danske minkskind. Om lørdagen lægger den herhjemme verdensberømte kunstner og komiker, Jacob Haugaard fra land med at spørge politikerne om, hvor pengene til velfærden skal komme fra, når de nærmest står på bagbenene for at stoppe væksten med en masse vanvittige krav og regler. Han vil også bruge tiden på at fortælle om hvordan man bedst kommer igennem med sine synspunkter på Christiansborg, og Haugaard har også andre ting i ærmet. Han kommer også til at synge en enkelt sang eller to. Reumertnomineret monolog om landbruget Bæredygtigt Landbrugs arrangement på Bornholm slutter lørdag med at skuespiller, Bo Madvig fremfører monologen Fallit, som er en rystende fortælling om landmand, Jens Peter Hansen, der har mistet det hele kone, gård, dyr og sin selvtillid og nu kraftigt overvejer at tage sit eget liv. Monologen har fået fantastisk modtagelse, og var sågar indstillet til den fornemme Reumert-Pris tidligere i år. Som rosinen i pølseenden kommer de seks søde, smukke, mælkepiger fra København, som synger en række kendte bondesange, som dog har fået nye, aktuelle tekster. Sangene bliver sunget flerstemmigt, og pigerne bliver bakket op af en velspillende klaverbokser, som også er dirigent. Af Justinus Johannesen, journalist, Bæredygtigt Landbrug Ugens Gjerskov: Villum Kristensen fra Liberal Alliances folketingsgruppe har bedt Fødevareministeren oplyse, hvor mange regler indenfor ministerområdet, som kan føre til sanktioner overfor landmændene, når de udfører deres erhverv. Villum Kristensen modtog svaret den 11. juni, og selvom listen ikke ligefrem er gennemskuelig, så viser det sig, at der er 31 love, 194 bekendtgørelser og 35 EU-forordninger, som indeholder regler, der kan medføre sanktioner for danske landmænd. Det pointeres dog fra ministerens side, at hver enkelt retsforskrift kan indeholde flere bestemmelser, hvorfor Villum Kristensen opgør det samlede antal strafbare handlinger til op imod 1000! Her er bare tre af dem: Bekendtgørelse nr. 280 af 25. april 2008 om godkendte parringsområder for honningbier. Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og for heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål

5 En sanktion kan være mange forskellige ting, herunder for eksempel bøde, påtale, forbud, fratagelse af autorisationer. Hertil kommer, at hvis landmænd, der søger landbrugsstøtte, ikke overholder reglerne for at modtage støtte, kan støtten blive reduceret, bortfalde eller krævet tilbagebetalt, står der i svaret fra Gjerskov. Tidligere har ministeren udtalt, at reglerne bare var vejledende. Ingen kunne forlange, at man skulle kunne dem udenad. Nej, men når man så alligevel "bliver taget" i ikke at overholde de 1000 love, bekendtgørelser og forordninger, så vanker der bøder og træk i EU-støtten. Landbruget i Danmark lever i en regel-jungle, og det danske bureaukrati bruger ufattelige summer på at jagte selv den mindste fejl. Parolen synes at være, at kontrollanterne blot skal blive ved med at grave, indtil de finder en ulovlighed, landmanden kan straffes for. Bæredygtigt Landbrug har rundet medlemmer Kun en tåbe frygter ikke Vandplanerne, og hos Bæredygtigt Landbrug har man oplevet en markant tilgang af medlemmer, som vil sikre sig, at de indgår i stævningen af staten inden skæringsdatoen den 22. juni. Fredag morgen var medlemstallet steget til et godt stykke over de 4.000, og fra sekretariatet lyder det, at der i de seneste uger er blevet indbetalt kontingent fra mere end 500 nye medlemmer af foreningen. Tak for donationer Tak til de mange, der allerede har doneret beløb til stævningen. Vi er nu på vej mod de kroner. Vi er yderst taknemmelige for den store støtte. Pengene placeres på en spærret konto, kun til stævningssagen. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Når sagen er vundet, kan generalforsamlingen beslutte at overskydende saldo blive returneret forholdsmæssigt til donatorer. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen