Kapitel 6 Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 6 Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger"

Transkript

1 Kapitel 6 Vejledning i brugerstyrede fremskrivninger Version: april 2012 I dette kapitel redegøres for, hvorledes man gennemfører modelberegninger med LINE eller brugerstyrede fremskrivninger. Det forudsættes, at man kan bevæge sig rundt i ALFRED - f.eks. at man har sat sig ind i brugervejledningens - kapitel 3 Vejledning til ALFRED ( - kapitel 4 Regionale fremskrivninger ( ). Med brugerstyrede fremskrivninger kan man: - Beregne den lokale økonomi for et fremskrivningsår (f.eks. 2015), hvis forudsætningerne for fremskrivningen dette år ændres - Beregne den aktuelle lokale økonomi (dvs. SAM-K for det nyeste år, dvs. pt. 2010), hvis ét eller flere elementer i den lokale økonomi ændres - Beregne den lokale økonomi for et tidligere år (f.eks. SAM-K for et historisk år, f.eks. år 2008), hvis ét eller flere elementer i den lokale økonomi på daværende tidspunkt forudsættes ændret I afsnit 6.1 gennemgås modelberegninger med LINE, herunder gives der en kort oversigt over centrale begreber i forbindelse med beregninger med økonomiske modeller. Man kan springe dette afsnit over, hvis man blot ønsker at læse den tekniske brugervejledning til brugerstyrede fremskrivninger. I afsnit 6.2 beskrives de trin, som indgår i forbindelse med gennemførelse af modelberegninger med LINE eller brugerstyrede fremskrivninger. I afsnit 6.3 beskrives de forskellige versioner af LINE, som kan benyttes ved beregninger med LINE. 6.1 Beregninger med økonomiske modeller (Man kan springe direkte til afsnit 6.2, hvis man blot ønsker at læse den tekniske brugervejledning til brugerstyrede fremskrivninger) LINE benyttes i dag til fremskrivning af den lokaløkonomiske udvikling se brugervejledningens afsnit 4. I et fremskrivningsnotat (se redegøres - hver gang der kommer ny versioner af SAM-K og LINE - for resultaterne af fremskrivningen for regioner. Men måske ønsker brugeren at se, hvorledes udviklingen (f.eks. et fremskrivningsår som 2015) ville have set ud, hvis forudsætningerne for modelberegningen ændres. Eller brugeren ønsker at se, hvorledes økonomien ville se ud (i dag pt eller tilbage i tiden f.eks. år 2008), hvis en eller flere faktorer ændres. For at præcisere hvorledes modelberegningsopgaven gribes an, gives en kort oversigt over hyppigt anvendte begreber i forbindelse med anvendelse af modeller og gennemførelse af modelberegninger.

2 En økonomisk model beskriver sammenhængen mellem forskellige dele af økonomien ved hjælp af matematiske ligninger. Det kan f.eks. være mellem det private forbrug i kommunen og den disponible indkomst. Eller mellem arbejdsløsheden og den samlede arbejdsløshedsunderstøttelse. Den kommunale budgetmodel en simpel økonomisk model Til illustration af hvad en model er, benyttes først en i teknisk henseende simpel model: en kommunal budgetmodel. Budgetmodellen viser sammenhængen mellem udgifter til vuggestuer og antallet af 0-2 årige eller sammenhængen mellem kommunale indkomstskatteindtægter og udskrivningsgrundlaget. I den forbindelse bemærke, at en simpel model godt kan bestå af mange ligninger: Figur 1. Kommunal budgetmodel som eksempel på en simpel (rekursiv) økonomisk model. Antal 7-16 årige Antal 0-2 årige Antal arbejdsløse / Klassekvotient * * * Dækningsgrad * Personale pr plads * Udgift pr. ansat Kontanthjælpsudgift pr. arbejdsløs Lærerløntimer pr. klasse * Lønudgift pr. lærerløntime Nettoudgifter i alt + Nettoudgifter i alt + Beregningsgang Over- eller underskud Totale nettoudgifter i alt Total nettofinansiering i alt Renter Beregningsgang + Afdrag Udskrivningsprocent Udskrivningsgrundlag * + Finansforskydninger + 26 Finansiering Som det fremgår, består den kommunale budgetmodel af en række matematiske ligninger. På udgiftssiden (øverste halvdel af modeloversigten) beregnes udgifterne for hvert område først skoleudgifterne, dernæst vuggestueudgifterne osv. På finansieringssiden (nederste halvdel af modeloversigten) beregnes finansieringssiden. Budgetmodellen er altså bygget op af en række ligninger (delmodeller), som beregner modellen i en bestemt rækkefølge: Først beregnes udgifterne til skoler, så vuggestuer osv. Og så summeres lodret, så man får de totale nettoudgifter. Dernæst beregnes finansieringssiden vandret. Og så summeres lodret, hvor efter fås den totale nettofinansiering. Samlet fås nettooverskud/-underskud ved at trække nettoudgifter fra nettofinansiering. Beregningsgangen er vist med pile. I budgetmodellen går beregningerne fra top til bund (en såkaldt rekursiv model), og sammenhængene er tekniske (modsat adfærdsligninger som f.eks. forbrugsligningen beskrevet i indledningen):

3 Figur 2 Kommunal budgetmodel som eksempel på simpel økonomisk model typer af variabler Eksogene variabler Endogene variabler Antal 7-16 årige Klassekvotient Lærerløntimer pr. klasse Budgetmodel Skolenettoudgifter Vuggestuenettoudgifter Totale nettoudgifter i alt Total nettofinansiering i alt Over- eller underskud Normalt benyttes følgende begreber om modelberegninger: Eksogene variabler, som er variabler, som er givet ude fra. Og endogene variabler, som beregnes i modellen. Brugeren vil normalt ønske at ændre i eksogene variabler og så beregne konsekvenser af ændringen for de endogene variabler. Eller fremskrive eksogene variabler, hvor modellen benyttes til at beregne samlede konsekvenser for kommunens budget (de endogene variabler). Og evt. at ændre forudsætningerne for at studere ændringer i kommunens budget i fremskrivningsåret. LINE en simultan økonomisk model med adfærdsrelationer De to egenskaber ved den kommunale budgetmodel (modellen er rekursiv og består tekniske sammenhænge) gør den simpel. En økonomisk model bliver mere kompliceret, hvis der indbygget feedback mekanismer (simultane modeller), og de økonomiske sammenhænge afspejler menneskers adfærd (adfærdsrelationer). LINE er en simultan model, som har indbyggede ligninger for menneskers adfærd. Beregningsgangen i LINE kan illustreres i følgende diagram:

4 Figur 3.a LINE-modellen grafisk præsentation Som det fremgår, opererer LINE (som mange makroøkonomiske modeller) med to agenter: Producenter og husholdninger placeret i diagrammet efter produktionssted og erhverv (AE) henholdsvis efter bopæl og husholdningstype (BH). De to agenter er forbundet ved to markeder: Varemarkedet og faktormarkedet placeret i diagrammet efter varemarkedssted og vare (DV) henholdsvis efter bopæl og Produktionsfaktor (BG). En nærmere beskrivelse af diagrammet herunder bogstaverne findes i afsnit 5 om SAM-K og LINE, hvortil der henvises. Pilene angiver nu, hvordan LINE kører eller beregningsgangen i LINE. Ligesom for budgetmodellen angiver pilene regnegangen, hvordan resultater opnås ved at regne fra boks til boks i diagrammet. Et eksempel - etablering af et nyt hotel i en kommune - illustrerer regnegangen: Der skabes arbejdspladser i den pågældende kommune i erhvervet hoteller. Dvs. i boksen AE (se figur 3.b, hvor kasserne for agenter og markeder er fjernet). Fra en vækst i beskæftigelse og indkomst fås en øget beskæftigelse og indkomst efter arbejdssted og typer af arbejdskraft (fra AE til AG eller den lodrette pil fra kaseen AE til AG). Virkningen afhænger af beskæftigelsen sammensætning på typer arbejdskraft i hotelerhvervet (overvægt af unge, personer uden uddannelse og kvinder mv.). Dernæst fås en tilvækst efter bopæl (BG), idet tilvæksten i beskæftigelse og indkomst via pendling fører til en tilvækst efter bopæl og arbejdskrafttyper. Virkningen afhænger af pendlingsmønstret for de beskæftigede (unge, uuddannede kvinder).

5 Figur 3.b LINE-modellen grafisk præsentation simultane virkninger via råvareforbrug (indirekte virkninger) og privat forbrug (inducerede virkninger) første iteration. Erhverv (E) Prod. sted (A) Producenter AE Bopæl (B) Varemarkedssted (D) AE to AV & AV to DV Produktionsfaktorer (G) Husholdninger \ Institut. (H) Komponenter (W) \ Overnatningstyper (O) AE til AG AG AG til BG Inducerede virkninger Varer (V) AV DV til AV BG BG to BH Husholdn. RH RH to BW\BO BW\BO BW\BO til DW\DO Indirekte virkninger DW\DO DO to DW DW to DI DV Således fortsætter modellen rundt i en cirkel, hvor virkninger kører over øgede disponible indkomster (BH) til øget privat forbrug og vareefterspørgsel (DV) og videre til øget produktion af varer (AV) og tilbage til øget produktion i erhverv (AE). Den beskrevne cirkel illustrerer de inducerede virkninger se figur 3.b. Tilsvarende opnås indirekte virkninger - jf. figur 3.b. De indirekte virkninger fra hotelerhvervet kommer fra erhvervets råvareforbrug (den vandrette linje efterfulgt af en lodret linje AE til DV): Råvareefterspørgslen konverteres herefter fra produktionssted til varemarkedssted og fra erhverv til varer (fra AE til DV). Virkningerne afhænger af varesammensætning af råvareforbruget i hotelerhvervet og af shoppingmønstret af råvareindkøbet, dvs. hvor køber hotellerne deres råvarer fra (placering af engroshandel på varemarkedsstedet). Råvarer fra varemarkedsstedet (AV) hentes via handelssystemet - fra produktionsstedet, hvilket betyder, at hotelerhvervets råvareforbrug kan være produceret i samme kommune, i andre kommuner (interregional import) eller i udlandet (international import). Virkningerne af øget produktion i hotelerhvervet danner herefter i første runde (første beregningsiteration) de afledte virkninger, som omfatter summen af de indirekte virkninger (råvarevirkningerne) og de inducerede virkninger (forbrugsvirkningerne). Men de afledte virkninger genererer nye afledte virkninger: F.eks. producerer fødevareindustrien til hotellerne, men fødevareindustrien køber flere varer i andre erhverv f.eks. landbruget. Disse virkninger kommer i 2. Iteration, som igen inkluderer de indirekte virkninger (råvarevirkningerne fra fødevareindustrien) og de inducerede virkninger fra fødevareindustrien (forbrugsvirkningerne af øget indkomst hos fødevareindustriens ansatte). Den 2. Iteration efterfølges af en 3. Iteration, som inklucerer de afledte virkninger af de afledte virkninger.

6 I praksis beregnes 10 iterationer med LINE. Ud fra praktiske formål er det fuldt tilstrækkeligt, fordi de afledte virkninger bliver mindre og mindre jo flere iterationer. Modsat den kommunale budgetmodel kan man sige, at 1. LINE er en simultan model. Modellen regner ikke færdig, men står og cirkler rundt indtil alle virkningerne er med. 2. LINE består primært af adfærdsrelationer: Erhvervene efterspørger råvarer og husholdninger privat forbrug, hvilket i LINE afhænger af indkomster og prisudvikling. Der er offentliggjort en lang række rapporter og artikler i videnskabelige tidsskrifter, som beskriver ligningerne og ligningsstrukturen i LINE. Ovenstående skal alene betragtes som en første oversigt. Økonomiske sammenhænges stabilitet En første overvejelse er om sammenhængene, som er beskrevet med iterations-cirklerne, holder: Kritik af økonomiske modeller retter sig ofte mod modellernes evne til at fange nye tendenser i den økonomiske udvikling. Er sammenhænge de samme fra år til år, giver modellerne ofte en god beskrivelse af den økonomiske udvikling. Er udvikling præget af ustabilitet og spring, vil modellerne have vanskeligt ved at give gode forudsigelser. Diskussionen omkring LINE kan illustrere problemstillingen: LINE består af tekniske relationer og adfærdsrelationer. Skatterelationerne er tekniske relationer. Input-outputmodellerne (delmodeller for erhvervenes køb af varer og erhvervenes produktions af varer), pendlingsmodellen og forbrugsrelationerne er eksempler på adfærdsrelationer. Undertiden rejses kritik af input-outputmodellerne. Kritikken vedrører for det første antagelsen om konstante forholde mellem produktion i det enkelte erhverv og input af varer/output af varer. Det fremføres, at den teknologiske udvikling medfører systematiske forskydninger af indsatsen af råvarer og produktionsfaktorer (arbejdskraftinput). Og at udviklingen også påvirker produktsammensætningen, dvs. hvilke varer køber erhvervene. For det andet er økonomiske sammenhænge f.eks. input-outputrelationer mere ustabile for mindre geografiske områder. Lokale relationer er mere ustabile end nationale relationer. Disse forhold og en række andre giver naturligvis anledning til overvejelser om udformning af LINE og hvordan eksperimenter/beregninger med modellen udføres: Er input-outputmodeller egnede til at beskriver tilpasningerne i den lokale økonomi, eller findes der andre og bedre modelteknikker, som kan vise hvordan erhvervene spiller sammen? En overordnet konklusion er, at man bør være opmærksom på de forudsætninger og antagelser LINE hviler på. Hvilke spørgsmål kan LINE besvare? I det følgende beskrives typer af modelberegninger. I relation hertil vurderes, hvilke typer spørgsmål LINE er egnet til at besvare: Følgende typer modelberegninger beskrives:

7 1. Prognoser 2. Betingede fremskrivninger 3. Konsekvensberegninger 4. Mål-middel-analyser Prognoser LINE kan benyttes til prognoseformål. Prognosen viser den fremtidige udvikling under forudsætning af 1. stabile tekniske sammenhænge (f.eks. skattefunktioner) 2. stabile adfærdsrelationer (f.eks. forbrugsfunktioner eller erhvervsfrekvens) 3. en realistisk vurdering af udviklingen i de variabler, der bestemmes uden for modellen (f.eks. eksporten) Der kan foretages beregninger af typen: Hvis den samlede efterspørgsel udvikler sig på den mest sandsynlige måde. I fremskrivninger med LINE forudsættes f.eks. forudsættes den lokale økonomiske udvikling at være som den nationale dvs. f.eks. som ADAM-modellen for Danmarks økonomi beskriver udviklingen. I LINE fremskrivningen er indlagt forskellige regionale korrektioner af varesammensætningen af eksporten, arbejdsproduktivitetens udvikling i forskellige erhverv mv.), hvorledes udvikler produktion, indkomst og beskæftigelse sig? Svagheden ved prognoser (hvis LINE s fremskrivning opfattes som en prognose) er, at beregningerne hviler tungt på modellens relationer og på vurderingen af udviklingen i de variabler, som skønnes uden for modellen. De modelinterne forudsætninger er bl.a. - antagelsen om faste og stabile tekniske koefficienter f.eks. forudsætningen om at andelen af personer som modtager arbejdsløshedsunderstøttelse inden for en bestemt gruppe (en konkret gruppe fordelt på køn, alder og uddannelse) er den samme som seneste dataår. - antagelsen om stabile adfærdsrelationer f.eks. forudsætningen om, at varesammensætningen af råvareforbruget (f.eks. andelen af energivarer) er uændret i forhold til seneste dataår. Hertil kommer de modeleksterne forudsætninger. Det gælder f.eks. antagelse om udviklingen i eksport, offentligt forbrug mv. Usikkerheden bliver mindre, hvis man nøjes med betingede fremskrivninger eller konsekvensanalyser. Betingede fremskrivninger/konsekvensanalyser beskriver kun virkninger af afgrænsede ændringer eller indgreb i økonomien. Betingede fremskrivninger I betingede fremskrivninger vurderes virkningen af ændringer i variabler, som skønnes uden for modellen. Ændringerne er ikke nødvendigvis udtryk for en realistisk udvikling, men kan opfattes som regneeksempler. Det kunne f.eks. være rimeligt at betegne LINE s fremskrivninger som betingede fremskrivning i stedet for prognoser. F.eks. kan man opstille scenarier, hvor LINE benyttes til at regne på virkningen af en øget eksport i forhold til en base-line-prognose: Hvor meget stiger produktionen, samlet eller fordelt på erhverv, hvis forudsætningerne for basisfremskrivningen ændres? Eller hvad er virkningen på produktionen, hvis

8 virksomhederne inden for en branche ændrer produktionsteknologi forhold til base-line? Når modelberegningen er en betinget fremskrivning (dvs. bruges til at belyse virkningen af en ændring i økonomien og ikke til at beregne den sandsynlige udvikling), vil resultaterne være betydeligt mere stabile. Det skyldes, at beregninger af ændringer i økonomiske størrelser kun i ringe grad påvirkes af det økonomiske forløb, som modelmageren betragter som 0-situationen eller referenceforløbet. Konsekvensberegninger Konsekvensberegninger viser, hvordan konkrete økonomisk-politiske indgreb indvirker på f.eks. produktion eller arbejdskraftbalancen. Der kan foretages beregninger af typen: Hvad er virkningen på produktion og beskæftigelse, hvis momsen fjernes fra hoteldrift? Eller hvad sker der, hvis en bestemt produktionsteknologi introduceres f.eks. vindmølleenergi erstatter energi fra kul-fyrede kraftværker. Konsekvensanalyser foretages oftest i nutiden. Spørgsmålet, som modelberegningen belyser, er altså, hvordan økonomien ville se ud i dag, hvis denne eller hin ændring i økonomien var indtruffet. Sammenlignet med fremskrivningsscenarier er der tale om mindre usikkerhed, da nutiden er mere præcist beskrevet end fremtiden i en base-line-fremskrivning. Mål-middelanalyser Det er også muligt at vende tingene på hovedet. Hvilke midler (ændring i en eksogen variabel) skal tages i anvendelse for at opnå et nærmeret defineret mål (ændring i en endogen variabel)? Man kan f.eks. tænke sig, at en reduktion i handelsunderskuddet opstilles som det vigtigste mål for en kommune og spørgsmålet er, hvorledes udviklingen i det lokale kommunale forbrug skal ændres for at opnå den målsætning. 6.2 Trin i modelberegninger med LINE Når man gennemfører modelberegninger, indgår følgende trin: a. Åbn Total Commander og stil dig i kataloget ( MODELLER\BASISversion_mar2012\ALFRED\MODELberegning ) for den model, du ønsker at regne på. I det følgende er benyttet MODELLER\BASISversion_mar2012\ALFRED\MODELberegning som eksempel. b. Vælg af beregningsår. Hvis man vælger 2010, åbner man kataloget MODELLER\BASISversion_mar2012\ALFRED\MODELberegning\2010. c. Vælg modelversion. En forklaring af forskellene mellem modelversioner er givet i afsnit 6.3. Hvis man vælger modelversion 3, åbner man kataloget MODELLER\BASISversion_mar2012\ALFRED\MODELberegning\2010\MODEL3. d. Åbn ALFRED under filer i ALFRED - at vælge præsentationsfilen kommuner.ad 1. Kontroller at du i ALFRED står under MODELLER\BASISversion_mar2012\ALFRED\MODELberegning\2010\MODEL3!!! Man kan nu gå ind i menusystemet og se data vedr. modelberegningsåret (f.eks. 2010). 1 Man skal vælge kommuner.ad, fordi modelændringer skal indberettes på det mest detaljerede niveau jf. punkterne f., g. og h. nedenfor. Når man skal se resultater, kan man efter modelberegningen åbne andre præsentationsfiler - f.eks. regioner.ad, hvis man vil se resultaterne for regioner.

9 e. Ønsker man nu at gennemføre en modelberegning, skal man etablere et Nyt_forløb. Et Nyt_forløb etableres under hovedmenuens Filer\Ny(t) : To mapper kommer op. Vælg mappen Generelt Opret nyt alternativt forløb og bekræft med OK Et vindue til placering af ALFRED-filen af nyt forløb popper op. i. Først vælges stien for placering af model-filen. Det anbefales, at model-filen placeres under under MODELLER\BASISversion_mar2012\ALFRED\MODELberegning\2010\MODEL3\alter nativer 2. ii. Dernæst angives i anden boks navnet på alternativet. Et godt råd er at kalde forløbet et memo-teknisk navn f.eks. VESTASrksk modelversion1 dvs. et navn, som angiver eksperimentet (konsekvenser af nedlæggelse af arbejdspladser på Vestas i Ringkøbing Skjern kommune), daterer beregningen (23. oktober 2010 kl ) og angiver hvilken modelversion, som er benyttet jf. punkt d. ovenfor. Systemet spørger om forløbet skal nulstilles, hvilket man bekræfter (ja). Herefter etableres forløbet, hvilket tager 1-2 minutter. Hvor efter man lukker vinduet. f. Vælg i ALFREDs menu menupunktet SE_TABELLER\INDBERET_ÆNDRINGER 3 Vælg mellem i. Arbejdspladser ii. Befolkning I disse billeder vises de data, som indgår i SAM-K (pt ) eller de forudsætninger og resultater, som er anvendt og indgår i LINE (pt , 2020, 2024 og 2028). Ved at placere cursoren i den eller de celler, som man ønsker at ændre i modelberegningen, er man nu klar til at ændre forudsætningerne for LINE-beregningen. g. Forinden man ændrer i forudsætningerne, er det vigtigt, at data vises på det mest detaljerede niveau. F.eks. skal ændringer i beskæftigelsen indberettes for kommuner og detaljerede erhverv (på 37 erhvervs niveau nederst i billedet). Generelt: I bjælken over skærmbilledet er vist, hvilke akser, som indgår i de pågældende data. F.eks. indgår for Arbejdspladser akserne AKM (arbejdsstedskommune), ER2M (erhverv) og TID (som pr. definition ikke kan ændres). Hvis der indgår aksen UNIT, skal den stilles på kr. for at de indberettede ændringer er korrekte. h. Ændringer indberettes ved at stille cursoren nyt_forløb på de(t) tal, som man ønsker at ændre, hvorefter man højreklikker med følgende muligheder: Vis Opfrisk ark - F5 Værdier Ctrl+enter 2 I princippet kan model-filen lægges et hvilket som helst sted på maskinen, men en placering i det rigtige katalog giver senere en god information/dokumentation af modelberegningens forudsætninger. 3 I princippet kan man også ændre variabler i alle andre præsentationsbilleder, men CRT kan ikke love at modelberegningerne altid giver mening. Det anbefales derfor i en overgangsperiode at kontakte CRT for at tjekke validiteten af modelberegninger gennemført ved ændringer af selvvalgte variabler

10 Tilpas ark. i. Man vælger Værdier Ctrl+enter. I en boks, som beder om ændring i værdier, får man følgende valgmuligheder: Absolut størrelse Procentvis ændring Absolut vækst Procentvis vækst (langs søjler) j. Herefter kan man i boksen ovenfor indberette den ændring, som man agter at regne på. Det anbefales, at man eksperimenterer med indberetningerne og ser hvordan tallene påvirkes. Ved at taste F-5 opfriskes data, så man kan se, hvilke ændringer i data, som systemet har accepteret. k. Man gennemfører modelberegningen ved under Funktioner at vælge make og herefter under kørselstyper at vælge enkelte sektioner, hvorefter man afkrydser R_MODEL_eet_AAR_2010 (hvis modelberegningen vedrører 2010). Modelberegningen tager ca. 1 time. l. Resultater aflæses ved at vandre rundt under menupunkterne under SE_TABELLER, som ligger i kataloget ALFRED\SAM-K og LINE. Hvis man ønsker at se resultater for andre regionale gruppering end kommuner, skal man åbne *.ad (vælg f.eks. regioner.ad eller øer.ad ). Efter åbning af *.ad, skal man huske at genindlæse modelberegningen (dvs. vælge sin modelberegning jf. punkt e. ovenfor). 6.3 Valg af LINE-modelversion Som det fremgår af afsnit 6.2, punkt b. ovenfor er der indbygget en mulighed for at vælge modelversion: Dvs. når man vælger en modelversion, vil LINE beregne med de matematiske ligninger på den særlige måde, som den pågældende modelversionen er bygget på dvs. med de sammenhænge i den lokale økonomi, som ligningerne specificerer. Pt. er der formuleret 3 forskellige versioner af LINE: 1. Modelversion 1, som antager, at befolkning (i alt og fordelt på undergrupper) og arbejdsstyrke (i alt og fordelt på undergrupper) er givne (eksogene), mens arbejdsløsheden tilpasses ændringer i beskæftigelsen (endogen) 2. Modelversion 2, som antager, at arbejdsløsheden (i alt og fordelt på undergrupper) og befolkningen (i alt og fordelt på undergrupper) er givne (eksogene), mens arbejdsstyrken tilpasses (endogen) 3. Modelversion 3, som forudsætter, at arbejdsløsheden (i alt og fordelt på undergrupper) er givet (eksogen), mens arbejdsstyrke og befolkning tilpasses (endogene) De tre modelversioner kan tolkes som forskellige tidshorisonter med hensyn til tilpasninger i forbindelse med oprettelse / nedlæggelse af arbejdspladser (fremgang/tilbagegang i jobs). Modelversion 1 (det korte sigt): Denne version af LINE kan tolkes som tilpasninger af den lokale økonomi på det helt korte sigt: Oprettelse af en ny arbejdsplads medfører, at antallet af arbejdspladser efter produktionssted vokser. Afhængig af

11 pendlingsmønstret vokser bopælsbeskæftigelsen i kommunerne i og omkring virksomhedskommunen. Hvis man antager, at der på det korte sigt ikke sker ændringer i arbejdsstyrken, vil arbejdsløsheden falde i de kommuner, som leverer arbejdskraft til den nye virksomhed. Hertil kommer de afledte virkninger: Underleverandører producerer mere (indirekte effekter), hvilket igen betyder stigende beskæftigelse og dermed faldende arbejdsløshed. Øget beskæftigelse medfører vækst i indkomster, hvilket igen får det private forbrug til at stige (inducerede virkninger) osv. Modelversion 2 I denne version af LINE antages at ændringer i beskæftigelsen overvæltes direkte i arbejdsstyrken, mens arbejdsløsheden er uændret. Oprettelsen af en arbejdsplads betyder derfor, at befolkningen i det arbejdskraftopland, hvor virksomheden etableres, blot arbejder mere, således at arbejdsløsheden er uændret. Man kan altså betragte udviklingen som mellemfristet, idet arbejdsstyrken har indstillet sig på nye forhold, hvor beskæftigelsesmulighederne er større. Igen inkluderer virkningerne på arbejdsløsheden, at der også etableres arbejdspladser i følgeerhvervene, dvs. både hos underleverandører til produktionserhvervene og leverandører af forbrugsgoder mv. til de ansatte i den nyetablerede virksomhed samt virksomhedens underleverandører. Modelversion 3 I denne modelversion antages, at befolkningen ændres som følge af ændringer i beskæftigelsen. Dvs. i denne modelversion forudsættes at arbejdsstyrken stiger med stigningen i beskæftigelse. Dermed forudsættes arbejdsløsheden at være uændret. En forøgelse antages at medføre stigende befolkningstal, således at erhvervsfrekvensen er uændret. Det antages alt andet lige, at befolkningen i de aldersgrupper, som er forsørgede dvs. børn og unge, som forsørges af forældrene og ældre, som forsørges af kommune og region tilpasser sig i forhold til befolkningen i de erhvervsaktive aldersgrupper. Man kan altså betragte model beregningen, som virkningerne på lang sigt, hvor befolkningen tilpasser sig beskæftigelsesmulighederne, idet det som i modelversion 2 antages, at arbejdsløsheden er uændret. Igen inkluderer virkningerne på arbejdsstyrke og befolkning, at der også etableres arbejdspladser i følgeerhvervene, dvs. både hos underleverandører til produktionserhvervene og leverandører af forbrugsgoder mv. til de ansatte i den nyetablerede virksomhed, virksomhedens underleverandører og til beskæftigelsen i befolkningsafhængige erhverv (kommunale institutioner).

3 Vejledning til præsentationssystemet i ALFRED

3 Vejledning til præsentationssystemet i ALFRED 3 Vejledning til præsentationssystemet i ALFRED 3.1 Strukturvinduet Du åbner ALFRED, som angivet i kapitel 2. Forspalten strukturvinduet ser således ud: Figur 3.1 Strukturvinduet i ALFRED Dette vindue

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FOR DEN REGIONALE MODEL FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE

BRUGERVEJLEDNING FOR DEN REGIONALE MODEL FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE BRUGERVEJLEDNING FOR DEN REGIONALE MODEL FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE Version: marts 2010 Indhold 1 Hvordan arbejder man med den regionale model for erhverv og beskæftigelse? 5 1.1 Den regionale model

Læs mere

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013

FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND. Bjarne Madsen. Bjarne Madsen 22-09-2013 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 1 FREMTIDIGT BEHOV FOR DRIKKEVAND I REGION MIDTJYLLAND Af Bjarne Madsen Bjarne Madsen 2 Disposition Projekt for Region

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen

Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Regionale arbejdsmarkedsmodeller mellemfristede fremskrivninger: Anvendte analysemodeller og - metoder? Bjarne Madsen Disposition (Typer af) resultater fra ekspertudvalget vedr. infrastruktur og arbejdskraft

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Hovedstadsstrategi udvikling og barrierer? Arbejdet med en hovedstadsstrategi Tværministerielt embedsmandsudvalg

Hovedstadsstrategi udvikling og barrierer? Arbejdet med en hovedstadsstrategi Tværministerielt embedsmandsudvalg Hovedstadsstrategi udvikling og barrierer? Arbejdet med en hovedstadsstrategi Tværministerielt embedsmandsudvalg Emner Den aktuelle udvikling i hovedstadsområdet Hvordan bedømmes den aktuelle udvikling

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen Disposition Indledning Vandet før, i dag og i fremtiden Vandværksvand til husholdninger Vandværksvand

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021

Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Selv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder:

Selv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder: Design en praktisk guide. Et design udtrykker dit websites grafiske udseende, lige fra hvilke skrifttyper der anvendes op til hvor navigationen er placeret og hvilke interaktive elementer der skal benyttes.

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING FIONA ONLINE

BRUGERVEJLEDNING FIONA ONLINE BRUGERVEJLEDNING FIONA ONLINE Indberetning til Nationalbankens betalingsbalance for erhvervsvirksomheder, forsikrings- og pensionsselskaber samt visse finansielle institutter Statistisk Afdeling Version

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Udgivet Februar 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT, 8740 5000

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Fremskrivningsnotat, april 2012

Fremskrivningsnotat, april 2012 Fremskrivningsnotat, april 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra februar 2012

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere) PROPHIX 11 Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Vejledning (Kun til Avanceret-brugere) Opdateret:

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen

De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Vejledning Brug af Ad hoc analyser

Vejledning Brug af Ad hoc analyser PROPHIX 11 Systemansvarlige Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Vejledning Opdateret: September 2016 Version: 5 1.

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Skifte til OneNote 2010

Skifte til OneNote 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft OneNote 2010 ser meget anderledes ud end OneNote 2007, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat

Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat 3. november 2017 Udenrigsøkonomi Vejledning til indberetning af fragtomkostninger i Intrastat Statistikken over udenrigshandel med varer opgøres i såkaldte statistiske værdier. Den statistiske værdi er

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4

KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 KURSUS I ANALYSEPORTALEN (AP) DANSK PALLIATIV DATABASE 3 1. ÅBNING AF ANALYSEPORTALEN 3 2. OPRETTELSE AF EN RAPPORT DVS. START AF DATAANALYSE 4 3. VALG AF DATA 5 4. BEHANDLING OG VISNING AF DATA 7 1 Liste

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere