Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012"

Transkript

1 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger

2 Indhold 1 Sammendrag Indledning Formål, mål og indsatsområder Smittekilder og human sygdom Udviklingen Indsatsområde Importeret kyllingekød Forekomsten i importeret kyllingekød Initiativer i andre europæiske lande Fælles initiativer i EU og Codex Alimentarius Særlig dansk indsats Case-by-case kontrollen Generel styrkelse af importkontrollen Indsatsområder Danske importører og detailhandel Case-by-case kontrollen Fælles EU initiativer Den danske slagtekyllingeproduktion Strategi i primærproduktionen Udvikling i forekomsten Udvikling i forskning og interventioner Mål for slagtekyllingeflokkene Indsatsområder Hygiejneforanstaltninger (biosecurity/biosikkerhed) Insektværn Fritgående slagtekyllinger, herunder økologiske Strategi på slagterierne Udvikling i forekomsten i dansk kyllingekød Udvikling i forskning og interventioner Mål for kølet dansk kyllingekød Indsatsområder Forbedret AM-undersøgelse og krav om AM Sortering Reducerende behandling med damp og ultralyd Andre reduktionsmetoder Optimering af slagtehygiejnen Overvågning af forekomsten i kølet kød...27

3 7 Oplysningsindsats om Campylobacter Information om køkkenhygiejne Information om Campylobacter Indsatsområder Information om køkkenhygiejne Information om Campylobacter Økonomi Implementering Evaluering...33 Bilag Kommissorium...35 Bilag Deltagerliste...37 Bilag Forekomster i 2007 i forhold til tidligere år...38 Bilag Primærproduktionen...42 Bilag Slagterierne...46 Bilag Internationalt ekspertmøde

4 1 Sammendrag Denne handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger gælder for perioden Planen er udviklet i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening og Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Handlingsplanen beskriver indsatsområder i forhold til importeret kyllingekød og i forhold til den danske slagtekyllingeproduktion, i primærproduktionen såvel som på slagteriniveau. Handlingsplanen sætter således rammen for den kommende 5-års periode for at fortsætte indsatsen med at reducere risikoen for Campylobacter i både det importerede og det danske kyllingekød. Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske. Ud fra en eksponeringsberegning fra Fødevareinstituttet, DTU vurderes det, at importeret kyllingekød i meget højere grad bidrager til humane sygdomstilfælde end dansk kyllingekød. Samtidig er importen af kyllingekød stigende. Det betyder, at en reduktion af forekomsten af Campylobacter i dansk kyllingekød ikke med sikkerhed vil medføre en reduktion i antallet af sygdomstilfælde i Danmark. For at nedbringe sygdomstallet er det af afgørende betydning, at der også gøres en indsats for at mindske forekomsten i det importerede kød. Handlingsplanen beskriver også en indsats i relation til køkkenhygiejnen hos forbrugerne, samt en oplysningsindsats om forekomst af Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød til forbrugerne, men også til indkøber af kyllingekød i supermarkeder mv. Målene Målet for handlingsplanen er at mindske forbrugernes risiko for at blive syge af Campylobacter i importeret og dansk kyllingekød. I forhold til det importerede kyllingekød er der allerede gjort en indsats med iværksættelsen af en intensiveret kontrol for Campylobacter i fersk fjerkrækød, den såkaldte case-by-case kontrol. Målet er gennem en styrket indsats på importområdet at få nedbragt risikoen for Campylobacter i importeret kyllingekød. Der er gjort en stor indsats for at nedbringe forekomsten af Campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion. Indsatsen har haft effekt. Der er sket et markant fald i forekomsten i slagtekyllingeflokkene og i det danske kyllingekød. Handlingsplanens mål er, at reduktionen i forekomsten af Campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion skal fortsætte. Der fastsættes ikke konkrete mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det skal afvente undersøgelsesresultater på flere af indsatsområderne. Det vil 4

5 også kræve en betydelig indsats at fastholde det niveau, der allerede er opnået. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen evalueres med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. Indsatsområderne Handlingsplanen fastlægger en række indsatsområder med henblik på at mindske risikoen fra det importerede kød og i den danske slagtekyllingeproduktion, både på primærsiden og slagterierne. Planen indeholder også en indsats i forhold til køkkenhygiejnen hos forbrugerne. Importen af kyllingekød Der skal arbejdes for en aftale med importører og detailhandel om at gøre en indsats for at mindske Campylobacter risikoen i importeret kyllingekød, der forhandles på det danske marked. En sådan aftale ligger i forlængelse af den brede indsats Fødevarestyrelsen har sat i gang for at styrke importkontrollen. Der skal ske en løbende videreudvikling af den intensiverede kontrol for Campylobacter i importeret og dansk fjerkrækød, case-by-case kontrollen. På længere sigt skal der lægges en dansk indsats i arbejdet for fælles mikrobiologiske grænser for Campylobacter i kyllingekød i EU. Som det første skridt på vejen gennemføres der i 2008 en baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene. Dette indsatsområde rækker ud over handlingsplanens 5-årige periode. I den danske primærproduktion Der skal udarbejdes en branchekode for indretning og hygiejne i slagtekyllingeproduktionen og gennemføres et program for implementering og kontrol af branchekodens retningslinier. Det Danske Fjerkræraad fremsender et udkast til branchekode til vurdering i Fødevarestyrelsen senest 1. september Samtidig udarbejder branchen en plan for implementering af branchekoden og et kontrolprogram, der dokumenterer, at branchekoden følges. Plan for implementering og kontrolprogram fremsendes ligeledes til Fødevarestyrelsen senest 1. september Der skal gennemføres et projekt, hvor der udvikles et praktisk anvendeligt insektværn til slagtekyllingehuse. Udviklingen sker i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræråd og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræråd fremsender projekt for udviklingen til Fødevarestyrelsen senest 1. november Udviklingen af insektværn gennemføres i perioden frem til 1. maj Det Danske Fjerkræraad og Fødevarestyrelsen vil senest 1. juni 2009 påbegynde drøftelse af udviklingsprojektets resultater og muligheden for at etablere insektværn i den danske slagtekyllingeproduktion. Der skal gennemføres en undersøgelse af forekomsten af Campylobacter i fritgående slagtekyllinger. Undersøgelsen gennemføres i 2008 og 2009 af DTU i samarbejde med Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen. Undersøgelsen skal være afsluttet senest 1. janu- 5

6 ar DTU fremsender rapport over undersøgelsen til Fødevarestyrelsen senest 1. marts På baggrund af undersøgelsens resultater fremsender Økologisk Landsforening senest 1. juni 2010 et oplæg til håndtering af Campylobacter risikoen i kyllingekød fra fritgående slagtekyllinger. På de danske fjerkræslagterier Ante Mortem-undersøgelsen (AM) skal forbedres. AM-undersøgelsen er den test, der foretages af slagtekyllingeflokkene inden slagtning. Den er en forudsætning for sortering af flokkene efter campylobacterstatus. Udviklingen sker i et samarbejde mellem Det Danske Fjerkræraad og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræraad fremsender oplæg til forbedret AM-undersøgelse til Fødevarestyrelsen senest 1. november Nyt koncept for AM-undersøgelse udvikles og implementeres inden 1. august Fødevarestyrelsen udarbejder udkast til regler om gennemførelse af AM-undersøgelse senest 1. august Der skal ske en optimering af sorteringen efter Campylobacterstatus. Lantmännen Danpo A/S og Rose Poultry A/S fremsender senest 1. august 2008 en strategi for optimering af sorteringen. Det Danske Fjerkræraad fremsender senest 1. januar 2009 til Fødevarestyrelsen et oplæg til sortering på de øvrige mindre fjerkræslagterier med produktion af kølet kød. Fra 1. juni 2009 gennemfører alle slagterier sortering og indberetter månedligt dokumentation for sorteringen til Fødevarestyrelsen. Der skal gennemføres en endelig afprøvning af behandling af slagtede kyllinger med damp og ultralyd. Den endelige in-line afprøvning af damp-ultralydbehandlingen gennemføres i Det Danske Fjerkræraad fremsender senest 1. januar 2009 en rapport med dokumentation for afprøvningen til Fødevarestyrelsen. Der skal arbejdes for at udvikle og afprøve andre egnede reduktionsmetoder. Det Danske Fjerkræraad indsender senest 1. september 2008 en oversigt til Fødevarestyrelsen over de reduktionsmetoder, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Der skal arbejdes for at optimere slagtehygiejnen. Det Danske Fjerkræraad indsender senest 1. januar 2009 en oversigt til Fødevarestyrelsen over tiltag for optimering af slagtehygiejnen, der har været arbejdet med, og hvilke man satser på fremover. Overvågningen af Campylobacter i dansk kølet kyllingekød udvides til at omfatte alle slagterier med produktion af kølet kød. Fødevarestyrelsen udarbejder senest den 1. januar 2010 i samarbejde med Fødevareinstituttet, DTU et revideret program for overvågning af Campylobacter i dansk kølet kyllingekød. Programmet skal også omfatte produkter fra de mindre slagterier og træde i kraft i

7 Oplysningsindsats om Campylobacter Fødevarestyrelsen vil fortsat prioritere sin informationsindsats overfor forbrugerne omkring vigtigheden af god køkkenhygiejne i de private hjem. Heri indgår betydningen af hygiejneråd for at undgå krydskontamination med Campylobacter. Der skal udarbejdes en pjece om blandt andet Campylobacter og hygiejneråd i køkkenet. Fødevarestyrelsen udarbejder pjecen, som skal distribueres via supermarkederne i foråret Der skal udsendes information til forbrugerne om Campylobacter ved grill-sæsonens start. Fødevarestyrelsen laver jævnligt information med gode råd om hygiejne i forbindelse med grillning. Der sættes fokus på oplysning om køkkenhygiejne til skolebørn i folkeskolen f.eks. via et særligt site til undervisningsbrug på Fødevarestyrelsens hjemmeside. I 2008 sættes der særligt fokus på det site om Campylobacter, der findes på Fødevarestyrelsens internet hjemmeside. Medio 2009 vil Fødevarestyrelsen sætte fokus på oplysning om forekomst af Campylobacter i dansk og udenlandsk kyllingekød. Oplysningerne formidles i form af artikler og nyhedsbreve. Smittekilderegnskab Der skal udvikles et smittekilderegnskab for Campylobacter. DTU står for udviklingen i samarbejde med Statens Serum Institut (SSI). Arbejdet forventes afsluttet ved udgangen af år Økonomi De indsatsområder, der er peget på i denne handlingsplan for Campylobacter, bygger på en overordnet vurdering af omkostninger sammenholdt med den forventede effekt, men der er ikke tale om egentlige formaliserede kost-effekt beregninger. I forbindelse med en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der i afsat 57 mio. kr. til initiativer for Salmonella og Campylobacter, heraf godt 5 mio. kr. til Campylobacter, herunder til en undersøgelse af forekomst af Campylobacter i fritgående/økologiske flokke. Der er ikke afsat økonomiske midler til de øvrige indsatsområder, og disse vil derfor lægge ekstra udgifter på erhvervet. Evaluering Arbejdsgruppen for handlingsplanen foretager halvårligt en evaluering af udviklingen for at sikre den ønskede fremdrift i arbejdet. Arbejdsgruppen sender hvert halve år en rapport om 7

8 evalueringen til styregruppen. Styregruppen mødes mindst en gang årligt. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen bedømmes med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten af Campylobacter. 2 Indledning Fødevaresikkerhed er højt prioriteret i Danmark. Ligesom mange andre lande oplevede vi i Danmark en voldsom stigning i de fødevarebårne sygdomme i 1980 erne og 1990 erne. I 80 erne var hovedårsagen Salmonella, men i 90 erne steg antallet af humane campylobactertilfælde også kraftigt. Siden 1999 har Campylobacter været den bakterie, som har forårsaget de fleste tilfælde af fødevarebårne sygdomstilfælde. Der er gjort en stor indsats for at vende udviklingen. Allerede i midten af 1990 erne blev der sat ind med overvågning af Campylobacter i slagtekyllingeflokkene og i dansk og importeret kyllingekød. Ydermere blev en række forskningsprojekter om risikofaktorer sat i gang i slagtekyllingeproduktionen. De blev fulgt op af erhvervets første interventioner i primærproduktionen i slutningen af 90 erne. Sideløbende blev der udarbejdet først en risikoprofil og siden en risikovurdering af Campylobacter i kyllingekød. Risikovurderingen blev offentliggjort i På baggrund af den indsamlede viden blev der i 2003 fastlagt en strategi for bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllinger. Det skete i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, erhvervet, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet. Strategien omfattede tiltag i primærproduktionen, på slagterierne og vedrørende forbrugerinformation. De helt centrale elementer i strategien var hygiejneforanstaltninger i primærproduktionen og sortering af slagtekyllingeflokkene, så vidt det er muligt, til kølede og frosne produkter efter Campylobacter status. Indsatsen har haft effekt. Der er sket en væsentlig reduktion i forekomsten af Campylobacter. I slagtekyllingeflokkene er prævalensen faldet fra ca. 45% til 30%. Der har været et markant fald i forekomsten af Campylobacter i det danske kølede kyllingekød fra ca. 60% til 12%. Antallet af sygdomstilfælde hos mennesker er også bragt væsentligt ned. I 2007 har sygdomstallet dog igen været stigende. Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske, og importen af kyllingekød er stigende. Det betyder, at importerede produkter kommer til at udgøre en forholdsmæssigt stigende risiko i takt med, at Campylobacter reduceres i danske produkter. Ud fra en eksponeringsberegning fra DTU vurderes det, at importeret kyllingekød langt oftere bidrager til humane sygdomstilfælde end dansk kyllingekød. Udover højere forekomst af Campylobacter i importeret kyllingekød, så er forekomsten af Campylobacter, der er resistente overfor vigtige antibiotika, også højere i det udenlandske kød. Resistensproblematikken er vigtig, fordi udvikling af resistens hos bakterier giver alvorlige begrænsninger i behandlingsmulighederne af mennesker med antibiotika. 8

9 I 2006 udarbejdede Fødevarestyrelsen i samarbejde med erhvervsorganisationer, forskningsinstitutioner og Forbrugerrådet en rapport om dansk særstatus og nye initiativer mod Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg ( Salmonella- og Campylobacterrapporten ). Formålet var at afklare de tekniske og juridiske muligheder for en yderligere styrket indsats mod Salmonella og Campylobacter i danske og importerede produkter. Rapporten indeholder en række anbefalinger til en indsats i forhold til importeret kød, som har en langt højere forekomst af Salmonella og Campylobacter. En anden af rapportens anbefalinger er udvikling af en samlet dansk handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger. Fødevareinstituttet, DTU holdt i november 2007 et internationalt ekspertmøde om tiltag til bekæmpelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Ekspertmødet skulle medvirke til at give et opdateret videnskabeligt grundlag for Campylobacter handlingsplanen. Eksperterne pegede på en række initiativer, som de fandt ville være effektive. En opsummering fra ekspertmødet findes i bilag 6. Arbejdet med handlingsplanen har været organiseret med en styregruppe og en arbejdsgruppe. Styregruppen har stået for den overordnede styring og de principielle beslutninger. Arbejdsgruppen har haft ansvar for den faglige beskrivelse af planen. Styregruppen såvel som arbejdsgruppen bestod af repræsentanter for Fødevarestyrelsen, Det Danske Fjerkræraad, Økologisk Landsforening og Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet, DTU (bilag 2). Fødevarestyrelsen har varetaget formandskabet og sekretariatet for begge grupper. Kommissorium for arbejdet findes i bilag 1. 3 Formål, mål og indsatsområder Formålet med handlingsplanen er et fald i antallet af sygdomstilfælde hos mennesker baseret på en reduktion af forekomsten af Campylobacter i importeret kyllingekød og i den danske slagtekyllingeproduktion. Formålet er også at beskrive en samlet plan for iværksættelse og udvikling af de initiativer, der skal danne grundlag for forbedringerne. Risikoen fra det importerede kyllingekød er langt højere end fra det danske. Der er behov for en dansk indsats her og nu overfor risikoen forbundet med de importerede produkter, så langt det er muligt indenfor EU lovgivningens rammer. Case-by-case kontrollen er allerede iværksat. Den skal videreudvikles, og der skal arbejdes for, at importører og detailhandel tager ansvar for situationen. På længere sigt skal der arbejdes for fælles mål i EU og fælles grænser for niveauet af Campylobacter i den europæiske slagtekyllingeproduktion. Det er baggrunden for handlingsplanens mål og indsatsområder, der retter sig mod at mindske forekomsten af Campylobacter i importerede produkter. 9

10 I den danske produktion skal der arbejdes for at nedbringe koncentrationen af Campylobacter i kyllingekødet. Det er det, der er afgørende for at nedbringe risikoen for sygdom hos mennesker. De høje koncentrationer af Campylobacter findes primært i det kølede kyllingekød. Frysning reducerer koncentrationen af Campylobacter væsentligt (ca. 100 gange) og er i øjeblikket den mest virksomme enkeltfaktor for reduktion i kødet. En oplagt måde at undgå de høje koncentrationer af Campylobacter i kyllingekød er at producere kølet kyllingekød af kød fra campylobacterfri kyllingeflokke og bruge de campylobacter-positive flokke til frosne produkter. Det forudsætter sortering af flokkene efter Campylobacter status. For at en sådan sortering kan gennemføres med succes, forudsætter det, at der er en vis mængde af campylobacterfri flokke til rådighed. Det er tilfældet i vinter- og forårsmånederne, men i meget mindre omfang i sommerperioden hvor smittetrykket i slagtekyllingeflokkene er meget højt. Det er baggrunden for handlingsplanens mål og indsatsområder, der retter sig mod en fortsat reduktion af forekomsten af Campylobacter i slagtekyllingeflokkene, især i sommerperioden, optimering af sorteringen af flokkene efter Campylobacter status og en fortsat reduktion af forekomsten af høje niveauer af Campylobacter i dansk kyllingekød. Der fastsættes ikke konkrete mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det skal afvente undersøgelsesresultater på flere af indsatsområderne. I begyndelsen af 2010 skal udviklingen evalueres med henblik på at vurdere, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. Handlingsplanen omfatter også indsatsområder i relation til køkkenhygiejne hos forbrugerne og en indsats for at udvikle et smittekilderegnskab for Campylobacter i Danmark. Endelig beskriver planen initiativer til belysning af niveuaet af Campylobacter i fritgående slagtekyllinger. 4 Smittekilder og human sygdom 4.1 Udviklingen Campylobacter er vidt udbredt i naturen og forekommer almindeligt i tarmkanalen hos mange dyrearter. Der er mange forskellige smittekilder, f.eks. fjerkrækød, oksekød, svinekød, forurenet drikkevand, upasteuriseret mælk og kontakt med kæledyr. Man har endnu ikke overblik over den forholdsmæssige betydning, men flere danske case-control studier peger på kølet kyllingekød som den væsentligste smittekilde til humane Campylobacter tilfælde i Danmark. Dette underbygges af danske overvågningsresultater, som viser, at fjerkrækød langt oftere indeholder Campylobacter end andre kødtyper og andre fødevarer. Selv om Campylobacter også er vidt udbredt i andre husdyr som svin og kvæg, findes bakterien i langt mindre grad i 10

11 kød fra disse dyr, primært som følge af den teknologi der anvendes til behandling af slagtekroppene. Campylobacter har siden 1999 været den bakterie, som giver anledning til flest fødevarebårne sygdomstilfælde i Danmark (figur 1). Som i mange andre lande var der en kraftig stigning i antal tilfælde i starten af 1990-erne. I 2001 blev denne stigning bremset i Danmark, og antal tilfælde faldt derefter betydeligt. I 2006 var der registrerede tilfælde i Danmark, hvilket svarer til en incidens på 60 pr indbyggere. I 2007 har antallet af syge igen været stigende. De fleste sygdomstilfælde er sporadiske. Der registreres kun ganske få egentlige sygdomsudbrud forårsaget af Campylobacter. Ved et udbrud forstås to eller flere sygdomstilfælde, som kan tilskrives den samme smittekilde (specifik fødevare eller måltid), eller et antal sygdomstilfælde, som klart overstiger det forventede i et bestemt geografisk område eller blandt en specifik gruppe af mennesker indenfor en bestemt periode. De fleste tilfælde forekommer om sommeren (maj-september). 6,000 5,000 Antal sygdomstilfælde 4,000 3,000 2,000 1, Salmonella Campylobacter Yersinia VTEC Listeria Figur 1. Antal registrerede humane tilfælde i Danmark (Kilde: Statens Seruminstitut). Incidenser for antallet af humane campylobactertilfælde i forskellige europæiske lande kan ikke umiddelbart sammenlignes pga. af meget forskellige indberetningssystemer. Men ud fra de tal, der er rapporteret til den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i 2006, ligger Danmark på niveau med det, der rapporteres i Østrig og Belgien, og lidt under det der registreres i Finland, Tyskland og Sverige. Eksponeringsregnskab 11

12 Ud fra et eksponeringsregnskab fra Fødevareinstituttet, DTU vurderes det, at importeret kyllingekød langt oftere bidrager til humane sygdomstilfælde end dansk kyllingekød. Det importerede kølede kyllingekød indeholder procentvis oftere Campylobacter end det danske kølede kyllingekød, og koncentrationen af Campylobacter er også højere i det importerede kød. På baggrund af kendskab til forekomsten af Campylobacter (procent Campylobacter positive prøver samt antallet af Campylobacter i de positive prøver) i kølet og frosset, dansk og importeret kyllingekød samt viden om de mængder, der sælges af disse produkter, kan den relative eksponering fra de forskellige produkter beregnes ved hjælp af den risikomodel, der anvendes i case-by-case kontrollen (figur 2). En kort beskrivelse af case-by-case kontrollen findes i afsnit 5.4. På baggrund af disse beregninger vurderes det, at importeret kølet kyllingekød langt oftere vil bidrage til sygdom (i 70-80% af tilfældene) sammenlignet med dansk kølet og dansk og importeret frossent kyllingekød. Det procentuelle bidrag til sygdom fra det importerede kølede kød steg i 2006 sammenlignet med Dette skyldes primært, at salget af importeret kølet kyllingekød er stigende (figur 3) % Køl DK Køl import Frost DK Frost import Figur 2. Beregnet procentuelt bidrag til sygdom fordelt på produkttyper. 12

13 60 Detail salg (1000 tons) Dansk Import Figur 3. Detail salg af dansk og importeret kyllingekød (Kilde: Danmarks Statistik, DMA) Stigningen i antal sygdomstilfælde i 2007 I 2007 ses det, at antallet af campylobacter-positive danske slagtekyllingeflokke er på samme niveau som de seneste år (se bilag 3, figur B2 og B3), og der ses ingen markant stigning i antal prøver (kølet kyllingekød) med høje antal Campylobacter (>100 cfu/g) (se bilag 3, figur B4 og B5), som specielt er forbundet med sygdom. De tilgængelige tal for mængden af importeret kyllingkød i 2007 er endnu ufuldstændige. De foreløbige tal tyder på en fortsat stigning i importen. Det kan være en del af forklaringen på stigningen i antal syge i Indsatsområde Det er et indsatsområde at udvikle et smittekilderegnskab for Campylobacter i Danmark. Udviklingen forventes gennemført ved udgangen af For at kunne vurdere hvor stor en andel af humane sygdomstilfælde, der skyldes dansk og importeret kyllingekød vil det være af stor værdi at kunne opstille et smittekilderegnskab, svarende til smittekilderegnskabet for Salmonella. Et smittekilderegnskab vil også give grundlag for at måle effekten af tiltag i slagtekyllingeproduktionen på antallet af humane sygdomstilfælde. Hidtil har det ikke været muligt at lave et sådant regnskab, men ved hjælp af nye analyser er det nu lykkedes i New Zealand. Nu tages der initiativ til også at udvikle et smittekilde regnskab i Danmark. Det er vigtigt, at hospitalers og praktiserende lægers indberetning til Statens Serum Institut (SSI) bliver så præcis som muligt, således at man her har det bedst mulige datagrundlag med hensyn til fastsættelse af smittekilder, herunder om en infektion er erhvervet i Danmark eller i udlandet. SSI har oplyst, at der nu er iværksat et arbejde for at forbedre denne indberetningsprocedure. Det indebærer et omfattende udviklingsarbejde, men der vil også blive taget initiativer til at forbedre indberetningsproceduren på kort sigt. 13

14 5 Importeret kyllingekød 5.1 Forekomsten i importeret kyllingekød Forekomsten af Campylobacter er langt højere i importeret kyllingekød end i det danske (figur 4). Gennem en årrække har andelen af positive prøver ligget på omkring 80%. I 2006 faldt denne andel til under 60%. Det ser ud til at hænge sammen med, at der importeres mere fra lande, der har en relativt lavere forekomst af Campylobacter. Udover øget forekomst af Campylobacter i importeret kyllingekød, så er forekomsten af Campylobacter, der er resistente overfor vigtige antibiotika, også højere i det udenlandske kød. Resistensproblematikken er vigtig, fordi udvikling af resistens hos bakterier giver alvorlige begrænsninger i behandlingsmulighederne med antibiotika til mennesker. % kølet DK frost DK kølet import frost import Figur 4. Forekomst af Campylobacter i dansk og importeret kyllingekød Hvis man kigger på, hvor det danske kød placerer sig med hensyn til forekomst af Campylobacter i forhold til kød fra de lande, vi importerer fra, så viser de danske overvågningstal, at forekomsten af Campylobacter i det danske kød er lavere end i kød fra Sverige (29%), Tyskland (42%) og Frankrig (90%). Det importerede kølede kød har også gennemsnitligt et højere antal Campylobacter per gram kød end det danske kølede kød. Niveauet af Campylobacter er stort set ens i dansk og importeret frossent kyllingekød. Procentfordelingen af Campylobacter positive prøver indenfor forskellige koncentrationsintervaller fremgår af bilag 5, figur B10. En eksponeringsberegning fra Fødevareinstituttet, DTU viser, at importeret kyllingekød i meget højere grad bidrager til sygdomstilfælde hos mennesker end dansk kyllingekød. Det vurderes, at importeret kølet kyllingekød bidrager til sygdom i 70-80% af tilfældene i 2005 og Samtidig er importen af kyllingekød stigende. 14

15 5.2 Initiativer i andre europæiske lande Den årlige rapport om forekomsten af zoonoser i EU fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) indeholder i 2006 en oversigt over kontrolstrategier for Campylobacter i syv medlemslande, herunder Danmark. Oversigten er baseret på en frivillig spørgeskemaundersøgelse. De øvrige seks lande er Finland, Norge, Litauen, Spanien, Storbritannien og Sverige. I Finland, Norge og Sverige er strategierne obligatoriske, mens de er frivillige i de øvrige lande. Alle seks lande har implementeret biosikkerhed i kyllingeproduktionen. Det drejer sig om tiltag med hensyn til hygiejne hos de personer, der har adgang til husene, rengøring af bygninger og etablering af dyre- og vegetationsfrie zoner omkring husene. Norge og Spanien har tillige rapporteret, at de behandler kyllingernes drikkevand med henholdsvis UV lys og klor. På slagteriområdet er initiativerne blandede. Alle rapporterende lande på nær Finland har implementeret forbedret GHP (God Hygiejne Praksis), mens fire lande oplyser, at de fjerner fækal forurening. Ydermere er der i Litauen, Norge og Spanien tiltag til at varmebehandle eller fryse kød fra positive flokke. I detailleddet benytter flere lande lækage-tætte pakninger til nogle eller alle produkter. I Litauen, Spanien og Storbritannien er der tillige gennemført forbrugerkampagner. I Island begyndte man i år 2000 med forskellige interventioner for at vende den bekymrende udvikling med en meget voldsom stigning i sygdomstilfælde hos mennesker i Der blev bl.a. iværksat uddannelse og rådgivning om hygiejneforanstaltninger i slagtekyllingeflokkene hos kyllingeproducenterne, test af slagtekyllingeflokkene forud for slagtning, obligatorisk frysning af kød fra campylobacterpositive flokke og intensive forbrugerkampagner. Tiltagene resulterede i et meget markant fald i sygdomsstatistikken i Island. 5.3 Fælles initiativer i EU og Codex Alimentarius På længere sigt skal der gøres en dansk indsats i arbejdet for fælles mikrobiologiske grænser for Campylobacter i kyllingekød i EU. Som det første skridt på vejen gennemføres der i 2008 en såkaldt baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene. Formålet med undersøgelsen er at samle sammenlignelige data fra samtlige EU lande og derved kortlægge forekomsten af Campylobacter i de europæiske slagtekyllingeflokke og kvantitative niveauer i kyllingekødet. Undersøgelsen omfatter også antibiotika-resistens. Resultaterne vil indgå i det videre arbejde med at fastlægge fælles EU-mål og kontrolprogrammer. Det er det grundlag, arbejdet med fælles EU grænser for Campylobacter i kyllingekødet skal hvile på. Danmark skal yde en indsats for at støtte og påvirke processen og dens fremdrift både på det videnskabelige niveau i EFSA og med lovgivning i Kommissionen. Den europæiske slagtefjerkræorganisation, avec, er i gang med at udvikle fælles retningslinier for god produktionspraksis i den europæiske slagtekyllingeproduktion. Det sker med henblik på at reducere forekomsten af Salmonella og Campylobacter. 15

16 Codex Alimentarius er et globalt forum under FAO/WHO, der udvikler standarder for fødevarer i international handel. Her er nu påbegyndt et arbejde med at udvikle retningslinier for forebyggelse af Salmonella og Campylobacter i kyllingekød. Danmark deltager i dette arbejde. Det første møde i arbejdsgruppen blev afholdt i Sverige og New Zealand deler formandskabet for arbejdsgruppen. 5.4 Særlig dansk indsats Case-by-case kontrollen Den store risiko forbundet med importeret kyllingekød betyder, at det er afgørende for at nedbringe antallet af syge i Danmark, at der gøres en indsats i forhold til importerede produkter. Det er meget vigtigt, at importører og detailhandel også tager et ansvar for situationen i form af at stille krav til det kød, der indføres. Den høje forekomst af både Campylobacter og Salmonella i importeret kød var baggrunden for, at Fødevarestyrelsen iværksatte en intensiveret kontrol for begge bakterier i importeret og dansk kød, den såkaldte case-by-case kontrol. Case-by-case kontrollen blev påbegyndt i efteråret 2006 som den første udmøntning af Salmonella- og Campylobacter-rapportens anbefalinger. Kontrollen er meget omfattende. Den bygger på fødevareforordningens art. 14, som giver mulighed for at forbyde salg af fødevarer, der anses for farlige. Afgørelsen træffes efter en konkret bedømmelse af det enkelte parti kød på baggrund af en videnskabelig vurdering af risikoen ved partiet. Risikovurderingen foretages af Fødevareinstituttet, DTU. Ved afgørelsen bedømmes risikoen ved det konkrete parti i forhold til en referenceramme. Referencerammen er den gennemsnitlige risiko fra kyllingekød på det danske marked, både dansk og importeret. Når forekomsten i dansk og importeret kyllingekød falder, sænkes referencerammens risiko, og dermed skærpes grundlaget for bedømmelsen. På den måde forventes case-by-case kontrollen at påvirke forekomsten af Campylobacter i importeret kød i nedadgående retning i takt med effekten af denne handlingsplan. I 2007 var der til november måned undersøgt ca. 180 partier dansk kyllingekød og ca. 450 partier importeret i case-by-case kontrollen. Der blev påvist Campylobacter i ca. 17% danske og ca. 33% importerede partier kyllingekød. Indtil november 2007 var to danske partier og 25 importerede partier bedømt farlige pga. forekomsten og niveauet af Campylobacter. Danmark har som det eneste land i EU iværksat en sådan systematisk case-by-case kontrol rettet mod Salmonella og Campylobacter, og i international sammenhæng er det helt særligt, at Danmark forbyder salg af fersk kød pga. et højt indhold af Campylobacter. Danmark har forud for iværksættelse af kontrollen rådført sig med Kommissionen om det juridiske grundlag. Blandt medlemslandene er der udtrykt modstand mod denne type kontrol Generel styrkelse af importkontrollen Fødevarestyrelsen har desuden sat et arbejde i gang for mere bredt at styrke importkontrollen. Arbejdet omfatter en styrket vejledning til importørerne om at sammensætte et relevant og 16

17 dækkende egenkontrolprogram. Importvirksomhedernes krav til leverandørerne og de importerede produkter skal fremgå af egenkontrolprogrammet. Derudover vil fødevareregionerne få supplerende kontrolredskaber i forhold til importvirksomhederne. Det drejer sig bl.a. om mulighed for at påbyde virksomhederne at anmelde bestemte partier af fødevarer, der indføres. Virksomhederne vil også kunne påbydes at dokumentere, at produkternes mikrobiologiske og kemiske kvalitet er i orden, inden de anvendes i produktion eller sendes på markedet. Disse kontrolredskaber skal kunne bruges, hvis der tidligere har været problemer med partier af samme oprindelse, og når denne særlige kontrol skønnes nødvendig. Endelig sættes der fokus på risikoprodukter, idet det løbende skal vurderes, hvilke særlige problemer både importører og fødevareregioner skal være opmærksomme på. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj koordinerer efter behov en mere dybdegående kontrol på disse fokusområder. Den etablerede case-by-case kontrol er et eksempel på et sådant fokusområde. 5.5 Indsatsområder Danske importører og detailhandel Det er et indsatsområde at arbejde for en aftale med importører og detailhandel om at mindske Campylobacter risikoen i importeret kød, der forhandles på det danske marked. Indsatsområdet ligger i forlængelse af det arbejde, som Fødevarestyrelsen har sat i gang for mere bredt at styrke importkontrollen. For at nedbringe sygdomstallet er det af afgørende betydning, at der også gøres en indsats for at mindske risikoen fra det importerede kød. Det er derfor vigtigt, at importørerne i stigende grad stiller krav til det kød, de henter til landet Case-by-case kontrollen Det er et indsatsområde løbende at videreudvikle case-by-case kontrollen. Modellen er for nyligt blevet udvidet til at omfatte tilberedt kyllingekød. I år 2008 bliver der strammet yderligere op, så der vil blive taget flere prøver af det importerede kyllingekød Fælles EU initiativer På længere sigt skal der lægges en dansk indsats i arbejdet for fælles mikrobiologiske grænser for Campylobacter i kyllingekød i EU. Som det første skridt på vejen gennemføres der i 2008 en baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene. Dette indsatsområde rækker ud over handlingsplanens 5-årige periode. 17

18 6 Den danske slagtekyllingeproduktion 6.1 Strategi i primærproduktionen Udvikling i forekomsten I midten af 1990 erne blev der sat ind med overvågning i primærproduktionen for slagtekyllinger, og siden 1998 er næsten alle slagtekyllingeflokke blevet undersøgt for Campylobacter i forbindelse med slagtningen. De første overvågningsresultater viste, at knapt halvdelen af flokkene var campylobacterpositive inden slagtning. Denne forekomst er dalet støt og har de sidste 3 år ligget på 30% (figur 5). Det er hovedsageligt i 1., 2. og 4. kvartal, at der har været en reduktion i antal smittede flokke. I 3. kvartal er smittetrykket fra omgivelserne så stort, at det er vanskeligt at holde Campylobacter ude af kyllingehusene. Det giver en markant sæsonvariation i antallet af smittede flokke. For overblik over udviklingen i forekomsten se bilag 4, figur B6 og B7. % Figur 5. Campylobacter positive slagtekyllingeflokke Undersøgelser har vist, at prævalensen inden for de enkelte flokke kan variere, dvs. at der kan være forskel på hvor mange kyllinger, der er smittet i en flok, men det antages at Campylobacter spredes hurtigt gennem flokken efter introduktion i flokken. Når man sammenligner flokprævalenserne i EU-landene i Zoonoserapporten fra EFSA, ser man, at Danmark med en floksmitte på 30% ligger højere end Norge, Sverige og Finland, hvor godt 10% af flokkene eller derunder har Campylobacter. Danmark ligger dog langt lavere end lande som Tyskland, Frankrig og Norditalien, der har flokprævalenser på 50% eller langt derover. Sammenligninger skal dog tages med forbehold, da indberetningerne bygger på forskelle i landenes overvågningssystemer og analysemetoder. Men i 2008 gennemføres en baseline undersøgelse for Campylobacter i slagtekyllinger i medlemslandene, således at der tilvejebringes sammenlignelige data Udvikling i forskning og interventioner Der har gennem årene været arbejdet på en række områder for at reducere forekomsten af Campylobacter i primærproduktionen. Her beskrives de vigtigste. 18

19 Hygiejneforanstaltninger (biosecurity/biosikkerhed)) Der er gennemført omfattende undersøgelser for at belyse smittekilder og afprøve metoder til at forhindre, at smitten kommer ind i flokkene. Dette arbejde har dokumenteret, at daggamle kyllinger er campylobacterfrie ved starten af opvækstperioden og indtil uge 2-3. Det har også vist, at smitten bliver introduceret fra kyllingehusets omgivelser senere i produktionsperioden. Strategien for at forhindre smitte med Campylobacter i slagtekyllingeflokkene har fokuseret på at opretholde effektive barrierer mod det omkringliggende miljø. På baggrund af forskningsresultaterne har de to fjerkrækoncerner Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S opstillet en række krav om indretning og hygiejne til deres leverandører. Leverandørerne opnår en økonomisk gevinst, hvis kravene er opfyldt og yderligere en gevinst, hvis de leverede flokke er fri for Campylobacter. Smittepresset er imidlertid meget stort i sommerperioden, og i den periode er det meget vanskeligt at holde Campylobacter ude af husene trods meget strikte barrierer. De indførte tiltag har dog været tilstrækkelige til, at op mod 90% af flokkene er frie for Campylobacter i vinterperioden. Floksmitte fordelt over kvartaler fremgår af bilag 4, figur B6 og B Insektværn Siden 2003 har der været arbejdet med hypotesen om, at den store forekomst af Campylobacter i sommerperioden skyldes fluer som smittebærere. Fluerne suges ind gennem ventilationssystemet, specielt i vækstperioden fra uge 3 til slagtning i uge 6-7, hvor ventilationsvolumen er højt. I 2006 blev der gennemført en undersøgelse med at sætte insektnet for indsugningsventilerne på udvalgte kyllingehuse. Undersøgelsen er nærmere beskrevet i bilag 4 under insektværn. Resultatet af undersøgelsen er et klart fald i forekomsten af Campylobacter i sommerperioden hos flokke produceret bag insektværn i forhold til flokke produceret i huse uden insektværn (kontrolhuse) (figur 6). I undersøgelsen blev der sat fluenet op i 20 kyllingehuse. Her faldt forekomsten af kyllingeflokke med Campylobacter fra 50% til 15%. På baggrund af forsøgene med insektværn er der regnet på, at hvis alle kyllingehuse i Danmark blev ligeså insekttætte som husene i projektet, ville det kunne give et fald i forekomst af campylobacterpositive flokke fra ca. 30% til ca. 14% på årsbasis. Der forestår dog et væsentligt teknisk udviklingsarbejde, inden der er udviklet løsninger, der gør det økonomisk realistisk, at hele eller dele af slagtekyllingeproduktionen kan foregå bag insektværn. Således er den ekstrapolering af forskningsresultaterne, der er nævnt ovenfor, ikke praktisk mulig med den eksisterende bygningsmasse og de tekniske løsninger til insektværn, der kendes i dag. 19

20 % Insektværnhuse Kontrolhuse Insektværnhuse Kontrolhuse Historiske data, Projekt, 2006 Figur 6. Procent Campylobacterpositive flokke i huse med insektværn og i kontrolhuse Foder- og drikkevandsadditiver og bakteriofager Forsøg har vist, at et lavere indhold af Campylobacter i tarmen på de levende kyllinger på slagtetidspunktet vil medføre et lavere niveau af Campylobacter på kyllingekødet efter slagtning. Man har lavet forsøg, for at se om det er muligt at nedsætte indholdet af Campylobacter i tarmen ved enten at tilsætte additiver (tilsætningsstoffer) til foder eller drikkevand eller ved at bruge bakteriofager, som ødelægger bakterier som Campylobacter. Erfaringer viser, at de effekter, der kan opnås med disse produkter via vand og foder, endnu er for ubetydelige til at anbefale dem i produktion Fritgående slagtekyllinger, herunder økologiske Der knytter sig en særlig problematik til produktionen af slagtekyllinger, der har adgang til udearealer. Her indebærer opdrætsformen netop kontakt med det omgivende miljø. Smitten kan derfor ikke bekæmpes med hygiejnebarrierer. Risikoen for Campylobacter i kød fra fritgående kyllinger må formentlig håndteres ved tiltag på slagteriet i form af slagtehygiejne og reducerende metoder. Der mangler viden om forekomst og kvantitative niveauer af Campylobacter i fritgående flokke og i kød fra fritgående kyllinger. Det antages dog, at langt de fleste flokke vil være smittede på slagtetidspunktet. Den nuværende viden om forekomst er baseret på en meget lille undersøgelse, der viste, at alle de undersøgte økologiske slagtekyllingeflokke var positive for Campylobacter. Resultater fra undersøgelsen er beskrevet i bilag 4 under økologi. Der har været teorier fremme om, at de kvantitative niveauer af Campylobacter i tarmen hos fritgående slagtekyllinger muligvis er lavere på slagtetidspunktet, end hos konventionelt opdrættede kyllinger. Årsagen skulle være, at dyrene er ældre, når de slagtes og derfor skulle have erhvervet en naturlig immunitet. Der mangler dog kvantitative data til at dokumentere dette. Lavere koncentrationer af Campylobacter i tarmen betyder lavere risiko for fødevaresikkerheden. 20

21 I Danmark er produktionen af fritgående og økologiske slagtekyllinger meget begrænset. De økologiske slagtekyllinger bliver i øjeblikket ikke slagtet i Danmark. Der arbejdes dog på at etablere en øget produktion og tilvejebringe slagtemuligheder i Danmark. 6.2 Mål for slagtekyllingeflokkene Målet er at fortsætte reduktionen af campylobacterforekomsten i slagtekyllingeflokkene i den kommende 5-års periode. Der skal især satses på at nedbringe forekomsten i sommerperioden. Der fastsættes ikke et konkret mål for, hvor langt forekomsten skal ned. Det vil kræve en betydelig indsats at fastholde det niveau, der allerede er opnået. I begyndelsen af 2010 skal der foretages en evaluering af udviklingen i forekomsten og af resultaterne af de igangsatte initiativer. På den baggrund skal det vurderes, om der kan fastsættes konkrete mål for forekomsten. 6.3 Indsatsområder Hygiejneforanstaltninger (biosecurity/biosikkerhed) Det er et indsatsområde at udarbejde en fælles branchekode for indretning og hygiejne i slagtekyllingeproduktionen og gennemføre et program for implementering og kontrol af branchekodens retningslinier i besætningerne. Fjerkrævirksomhederne Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S har begge opstillet en række krav til slagtekyllingeproducenterne om indretning og hygiejneforanstaltninger. Det er krav til bygninger og arealer omkring husene, om adskillelse mellem ren og uren zone, håndtering af foder, af strøelse og af døde kyllinger, skadedyrbekæmpelse samt om personlig hygiejne og beklædning m.m.. Alt sammen tiltag som har til formål at forhindre, at smitten bringes ind i flokkene. Leverandørerne opnår en økonomisk gevinst, hvis kravene er opfyldt, og yderligere en gevinst, hvis flokkene er fri for Campylobacter. Samtidig har fjerkræbranchen udarbejdet kvalitetsprogrammet Kvalitet i Kyllingeproduktionen (KIK). Dele af kvalitetsprogrammet vil blive anvendt som branchekode i forbindelse med bekæmpelse af Salmonella i produktionskæden. Tilsvarende kan en branchekode til forebyggelse af Campylobacter indarbejdes i kvalitetsprogrammet. I vid udstrækning vil de samme tiltag forebygge både introduktion af Salmonella og Campylobacter. Kvalitetsprogrammet omfatter flere forhold end en branchekode til forebyggelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Der foretages en gennemgang af KIK med henblik på udvikling af en branchekode for forebyggelse af Campylobacter i slagtekyllingeproduktionen. Det Danske Fjerkræraad fremsender et udkast til branchekode til vurdering til Fødevarestyrelsen senest 1. september Samtidig udarbejder branchen en plan for implementering af branchekoden og et kontrolprogram, der dokumenterer om branchekoden følges. Plan for implementering og kontrolprogram fremsendes ligeledes til Fødevarestyrelsen senest 1. september

22 Når branchekoden har været i brug i 1 år, vurderes det, om der er behov for at fastsætte regler og gennemføre offentlig kontrol på området for at sikre implementeringen af god hygiejnepraksis. Det vil evt. kunne gøres ved at stille krav om, at producenterne skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram, der lever op til alle krav i en branchekode, som Fødevarestyrelsen har vurderet er tilstrækkelig til at forebygge introduktion af Campylobacter i produktionskæden. Denne fremgangsmåde er anvendt i de bekendtgørelser, der er udarbejdet i forbindelse med Danmarks ansøgning om særstatus på salmonellaområdet Insektværn Det er et indsatsområde at videreudvikle og implementere et system til insektværn i slagtekyllingeproduktionen. De meget lovende resultater fra forsøget med insektværn omkring kyllingehusene skal udnyttes med henblik på at nedbringe campylobacterforekomsten i sommerperioden. Der skal udvikles et system til beskyttelse af kyllingehuse mod insekter. Systemet skal være praktisk anvendeligt og økonomisk realiserbart. Muligheden for at implementere insektværn er helt afhængig af, hvilke resultater der genereres i et kommende udviklingsarbejde. Systemet skal udvikles i et samarbejde mellem fjerkræbranchen og Veterinærinstituttet, DTU. Det Danske Fjerkræråd fremsender projekt for udviklingen til Fødevarestyrelsen senest 1. november Udviklingen af et insektværn gennemføres i perioden frem til 1. maj Det Danske Fjerkræraad og Fødevarestyrelsen påbegynder senest den 1. juni 2009 drøftelse af udviklingsprojektets resultater og muligheden for at etablere insektværn i den danske kyllingeproduktion Fritgående slagtekyllinger, herunder økologiske Det er et indsatsområde at skaffe viden om forekomsten og det kvantitative niveau af Campylobacter i fritgående slagtekyllingeflokke. Der skal gennemføres en undersøgelse af campylobacterforekomsten i fritgående slagtekyllinger. Undersøgelsen gennemføres i 2008 og 2009 af DTU i samarbejde med Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsen. Undersøgelsen skal være afsluttet senest den 1. januar DTU fremsender rapport over undersøgelsen til Fødevarestyrelsen senest 1. marts På baggrund af undersøgelsens resultater fremsender Økologisk Landsforening senest 1. juni 2010 et oplæg til håndtering af campylobacterrisikoen i kyllingekød fra fritgående slagtekyllinger. 6.4 Strategi på slagterierne Udvikling i forekomsten i dansk kyllingekød Forekomsten af Campylobacter i kyllingekød har været overvåget siden midten af 1990-erne. I starten blev det blot påvist, om kødet indeholdt Campylobacter eller ej. Siden 2000 har resultatet været kvantitativt og har således både angivet, om Campylobacter er tilstede og i givet fald hvor mange. 22

23 Overvågningen omfatter undersøgelse af kølede og frosne produkter udtaget i detailleddet. Siden 2004 har der også været en overvågning af forekomsten i det kølede kød fra de to slagterier, der producerer langt den største del af det danske kølede kød. Resultaterne af overvågningen af dansk kyllingekød er præsenteret i Fig. 7. For det kølede kød ses, at der i de senere år er sket et kraftigt fald i andelen af campylobacterpositive prøver. Forekomsten er faldet fra over 60% til 12% de seneste 6 år. I det frosne kyllingekød har andelen af campylobacterpositive prøver været nogenlunde stabil. 70 Procent positive prøver kølet DK frost DK Figur 7. Forekomst af Campylobacter i dansk kyllingekød Hvis man kigger på, hvor det danske kød placerer sig med hensyn til campylobacterforekomst i forhold til kød fra de lande, vi importerer fra, så viser de danske overvågningstal fra 2006, at forekomsten af Campylobacter i det danske kød er lavere end kød fra for eksempel Sverige (29%), Tyskland (42%) og Frankrig (90%). Antallet af Campylobacter i kødet har stor betydning for overførsel af smitte til mennesker. Jo flere Campylobacter, desto større er risikoen for krydssmitte ved utilstrækkelig hygiejnisk tilberedning af måltider. Høje niveauer på eksempelvis over 100 cfu/g kød er især forbundet med risiko for sygdom. I 2006 var prævalensen af kølet dansk fjerkrækød med over 100 cfu/g kød 1,4%, mens prævalensen var 26,4% i importeret kølet kød. Høje koncentrationer af Campylobacter forekommer hyppigere i det kølede kød sammenlignet med det frosne kød. Procentfordelingen af campylobacterpositive prøver indenfor forskellige koncentrationsintervaller fremgår af bilag 5, figur B Udvikling i forskning og interventioner Også på slagteriniveau har der været arbejdet på flere forskellige områder for at reducere forekomsten af Campylobacter i fersk kyllingekød. Her beskrives de vigtigste AM-undersøgelse Ante-Mortem-undersøgelsen (AM) er testen af slagtekyllingeflokken inden slagtning. Den er en forudsætning for, at flokkene kan sorteres efter campylobacterstatus. Fjerkrævirksomhederne Rose Poultry A/S og Lantmännen Danpo A/S har hver for sig i en årrække undersøgt 23

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Campylobacter hvor står vi?

Campylobacter hvor står vi? Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Fødevarestyrelsen August 2006 Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk

Læs mere

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010 Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød

Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Rapport om Kontrol i 2008 for salmonella og campylobacter i dansk og importeret fersk kød Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Virksomhedernes ansvar... 3 3. Case-by-case kontrollen...

Læs mere

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og

Læs mere

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø 2013-2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Sammendrag 5 2. Organisering

Læs mere

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S). Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming

Læs mere

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 1 Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Indhold 1 Introduktion...3 1.1 Formål med evalueringen...3 1.2 Baggrund

Læs mere

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed

Fremtidens fødevaresikkerhed HANNE ROSENQUIST, PETER SANDØE, GEIR TVEIT, ANNE WINGSTRAND OG SØREN AABO (RED.) Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød

Læs mere

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren university of copenhagen Københavns Universitet Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Tveit, Geir; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren Publication

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren

Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren university of copenhagen University of Copenhagen Hvad kan der gøres? Christensen, Tove; Lassen, Jesper; Rosenquist, Hanne; Sandøe, Peter; Wingstrand, Anne; Aabo, Søren Published in: Fremtidens fødevaresikkerhed

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. ESBL i fjerkræproduktionen v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F. Hvad er ESBL? Hvorfor er det et problem? Hvad betyder ESBL fra kyllinger? Hvorfor har vi ESBL i danske kyllinger? Handlingsplanen mod ESBL i danske

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 6. juni 2011 FVM 896 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

Læs mere

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold 2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1405230 Dok. Nr.:

Læs mere

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 184 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. marts 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Kødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-/Dep. sagsnr. 13516 Den 12. juni 2012 FVM 040 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/EU-enheden Sagsnr.: 2012-29-221-01374/dep. sagsnr. 14699 Den 20. juli 2012 FVM 058 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens

Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød

Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød J. nr.: 2014-24-60-00077 15.12.2015 Slutrapport for kampagnen Hygiejnisk kvalitet af hakket kød INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i perioden marts-juni 2015 gennemført en kontrolkampagne rettet mod kvaliteten

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i

Justitsministeriet. Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den. artikler om lange transporter af svin, som blev bragt i 07-02-07 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 31. januar 2007 Dok.: JAU40445 Dyrevelfærdskontoret Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indkøb af sygehusmedicin April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indkøb af sygehusmedicin (beretning nr.13/2011)

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM

EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR AT UDPEGE FØDEVAREN DER FORÅRSAGER SYGDOM IDA Levnedsmiddelselskabet Mandag d. 27. april 2015 Luise Müller Afd. for infektionsepidemiologi Statens Serum Institut DENNE

Læs mere

Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen

Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen Fødevaresikkerhed 26. maj 2016 Per R. Hansen Fødevaresikkerhed Fødevareforordningen, preamblen De foranstaltninger, der af medlemsstaterne og Fællesskabet vedtages med hensyn til fødevare og fodersikkerheden,

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

statens bekæmpelse af Salmonella

statens bekæmpelse af Salmonella Beretning til statsrevisorerne om statens bekæmpelse af Salmonella April 2000 RB A201/00 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 18 A. Indledning

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

CLK review - Salmonella i svine- og oksekød

CLK review - Salmonella i svine- og oksekød Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 08, 2016 CLK review - Salmonella i svine- og oksekød Aabo, Søren Published in: Review over resultater af Fødevarestyrelsens CKL projekter 2000-2010 Publication date:

Læs mere

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger

Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra september 2016 departementets bemærkninger NOTAT Veterinærkontoret Ref. MKRO Den 25. oktober 2016 Redegørelse fra Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr- MRSA fra 2006 30. september 2016 departementets bemærkninger Indledning Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 8. oktober

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere