at indtaget af lærlinge er lavt. Den lave aktivitet om vinteren gør det dyrere at have lærlinge.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "at indtaget af lærlinge er lavt. Den lave aktivitet om vinteren gør det dyrere at have lærlinge."

Transkript

1 i:\december-2000\bolig-b doc Af Bent Madsen December 2000 VINTERBYGGEFOND I forbindelse med finansloven blev det aftalt, at forligsparterne skal have afklaret spørgsmålet om en vinterbyggefond inden 1. april. Mislykkes det, er det meget sandsynligt, at de 3 ekstra G-dage fra finanslovforhandlingerne tages op igen. Imidlertid er der ingen garanti for, at de ekstra G-dage vil mindske sæsonvariationen. Tværtimod kan der være en risiko for, at de øgede omkostninger ved vejrligsdage yderligere neddrosler aktiviteten om vinteren især i de små og mellemstore virksomheder. Det vil være meget uheldigt, hvis sæsonvariationen i byggeriet ikke mindskes eller måske endda øges. For det første belaster det dagpengekontoen, men derudover er der betydelige negative struktureffekter af sæsonvariationen, nemlig: at efteruddannelsen af medarbejderne i byggeriet er særdeles lille. Virksomhederne har nemlig ingen tilskyndelse til at uddanne medarbejdere, som med stor sandsynlighed arbejder i en anden virksomhed næste sæson. at indtaget af lærlinge er lavt. Den lave aktivitet om vinteren gør det dyrere at have lærlinge. at risikoen for flaskehalse i højsæsonen er højere. at mekaniseringsgraden er for lav, fordi kapitalapparatet ikke kan udnyttes effektivt nok. at det er vanskeligt at rekruttere unge til byggeriet, fordi de typisk ikke vil have sæsonarbejde. Det må vurderes, at de strukturelle omkostninger er ganske betydelige, og de har uden tvivl været stærkt medvirkende til den katastrofale produktivitetsudvikling i byggeriet gennem de sidste år. Dette papir, som AE har udarbejdet i samarbejde med BAT-kartellet, er et bud på en principskitse for en vinterbyggefond. I den kommende tid arbejdes der videre med konkretiseringer.

2 2 VINTERBYGGEFOND Finansloven I forbindelse med Finanslovaftalen for 2001 blev det aftalt, at: Der iværksættes en undersøgelse af mulighederne for at indrette en vinterbyggefond med henblik på et forslag efter nedenstående retningslinier: Der gennem økonomisk tilskyndelse til øget vinterbyggeri opnås en reduktion i sæsonledigheden i bygge- og anlægssektoren. Fonden bliver selvfinansierende og indebærer dermed ikke subsidiering af byggesektoren. Omkostningerne i forbindelse med administration af ordningen hos bygherrerne, entreprenørerne og de offentlige myndigheder bliver mindst mulige. Parterne vil fortsætte forhandlingerne med henblik på en afklaring senest den 1. april Bunden opgave Aftalen om Finansloven lægger således op til en bunden opgave. Der skal udarbejdes en praktisk brugbar model for en vinterbyggefond inden 1. april altså indenfor de kommende 4 måneder ellers falder vinterbyggefonden bort. Der er imidlertid ingen tvivl om, at der - vinterbyggefond eller ej er politisk vilje til at gøre noget for at mindske de samfundsøkonomisk dyre sæsonudsving i byggeriet. Mislykkes forsøget på at skabe en vinterbyggefond, er det endog meget sandsynligt, at der i stedet indføres 3 ekstra G-dage, som der var lagt op til i finanslovforhandlingerne. Samfundsøkonomisk er G-dage imidlertid dårlig løsning. Grundlæggende kan der stilles spørgsmålstegn ved, om et øget antal G-dage rent faktisk vil øge byggeaktiviteten om vinteren. Den positive effekt modvirkes således af, at de øgede omkostninger i forbindelse med vejrligsdage yderligere kan neddrosle aktiviteten om vinteren. Dette vil især være et problem for de mindre virksomheder. Derimod er det entydigt, at en vinterbyggefond vil øge byggeaktiviteten om vinteren, fordi fonden gør vinterbyggeri billigere end i dag, mens sommerbyggeri bliver lidt dyrere.

3 3 Det centrale problem Omkostningerne ved at bygge om vinteren påhviler først og fremmest bygherren, der som udgangspunkt helst vil have byggeriet skubbet til sommerperioden. Omvendt er det i entreprenørernes interesse at få skubbet noget af byggeaktiviteten til om vinteren, så de får en mere jævn kapacitetsudnyttelse - og samtidig kan det lette rekrutteringen af mandskab. Ideelt set vil forretningsmæssige forhandlinger mellem bygherre og entreprenør føre til, at omkostningerne ved at have ledig produktionskapacitet (ledigt materiel og mandskab) om vinteren modsvares af de ekstra omkostninger ved at foretage vinterforanstaltninger. Problemet er bare, at det kun er de privatøkonomiske omkostninger og ikke de samfundsøkonomiske omkostninger, der indgår i de forretningsmæssige forhandlinger mellem bygherre og entreprenør. Det skyldes, at entreprenøren ikke bærer den fulde samfundsmæssige omkostning ved den ledige produktionskapacitet om vinteren, herunder især udgifter til dagpenge. Strukturelle effekter Herudover er der væsentlige afledte negative strukturelle effekter af sæsonvariationen, nemlig: at efteruddannelsen af medarbejderne i byggeriet er særdeles lille. Virksomhederne har nemlig ingen incitamenter til at uddanne medarbejdere, som med stor sandsynlighed arbejder i en anden virksomhed næste sæson. at indtaget af lærlinge er lavt. Den lave aktivitet om vinteren gør det dyrere at have lærlinge. at risikoen for flaskehalse i højsæsonen er højere. at mekaniseringsgraden er for lav, fordi kapitalapparatet ikke kan udnyttes effektivt nok. at det er svært at rekruttere unge til byggeriet, fordi de typisk ikke vil have sæsonarbejde. Det må vurderes, at de strukturelle omkostninger er ganske betydelige, og de har uden tvivl været stærkt medvirkende til den katastrofale produktivitetsudvikling i byggeriet gennem de sidste år.

4 4 To overordnede strategier for en vinterbyggefond Der kan vælges to overordnede strategier for en konstruktion af en vinterbyggefond. Den ene strategi er at lave en samlet vinterbyggefond for al byggeri baseret på et generelt bidrag. Dette bidrag kan beregnes af omsætningen i byggeriets virksomheder og af prisen på byggevarer. Provenuet af dette bidrag tilbageføres fuldt ud til erhvervet via refusion til vinterforanstaltninger. Den anden strategi er at lave 3 særskilte vinterbyggefonde, nemlig en for nybyggeri, en for reparationog vedligehold samt muligvis en for anlæg. Herunder kommenteres de to overordnede strategier. En samlet vinterbyggefond Udgangspunktet for den samlede vinterbyggefond er, at alt byggeri og byggevarer pålægges et beskedent bidrag, som indbetales til en vinterbyggefond. Bidraget kan udformes som en beskeden procent af virksomhedernes omsætning og som en beskeden procent på prisen på byggevarer. Baggrunden for, at bidraget både pålægges byggevirksomhederne og byggevarerne, er, at et bidrag alene på byggevirksomhederne isoleret set vil favorisere gør-det-selv arbejde og sort arbejde. Når afgiften også pålægges byggevarerne, vil gør-det-selv arbejde og sort arbejde også bidrage til vinterbyggefonden. Eller sagt på en anden måde vil der være en slags skat på sort arbejde og dårligt håndværk. Samtidig er det tanken, at byggevirksomhederne ikke skal betale vinterfondsbidraget på byggevarerne, så de så at sige ikke bliver ramt to gange. Det kan gøres ved, at vinterfondsbidraget på byggevarerne modregnes i virksomheders vinterfondsbidrag. Udbetalingerne fra den samlede vinterbyggefond kan ske som en refusion på fx 80 pct. af de dokumenterede udgifter til såkaldte vinterforanstaltninger, som de defineres i vinterbekendtgørelsens bilag, jf. Bygge- og boligstyrelsens vejledning om vinterbyggeri. I praksis er det den bekendtgørelse, som bygherre og udførende afregner udgifter til vinterforanstaltninger efter i dag, så det vil næppe give megen ekstra administration. Vinterbyggefonden skal hvile i sig selv, dvs. bidragene og refusionerne skal have samme størrelse. Nettobelastningen af byggeerhvervet vil således som udgangspunkt være nul. Imidlertid vil de priva-

5 5 tes bidrag til den samlede vinterbyggefond via bidraget på byggevarer føre til, at erhvervet opnår et nettogevinst på vinterbyggefonden. For de enkelte virksomheder i byggeriet vil der være forskel på, hvilken umiddelbar nettogevinst de vil have af en vinterbyggefond. Nogle virksomhedstyper vil i højere grad kunne drage nytte af refusionerne for vinterforanstaltninger end andre. Imidlertid er det væsentligt at være opmærksom på, at en jævnere sæsonudvikling i byggeriet bredt vil gavne byggeriets virksomheder også dem, der ikke umiddelbart modtager refusioner. Derfor vil det være betænkeligt, hvis der laves en række undtagelsesordninger for visse virksomhedstyper, og i øvrigt vil det gøre ordningen vanskeligere at administrere og kan give anledning til omgåelser. Der kan dog være grund til nærmere at overveje i hvilket omfang, aktiviteter i forbindelse med store tunge anlægsopgaver skal indgå. For mange af de store anlægsopgaver som fx metroen og broforbindelserne arbejdes der i praksis igennem vintersæsonen, fordi det simpelthen er for dyrt at stoppe arbejder af den type. På den baggrund kunne det overvejes at give byggerier af den type amnesti for vinterbyggefonden, og det er heller ikke på forhånd oplagt, om de netto vil kunne bidrage positivt eller negativt til fonden. Det kunne også overvejes at give amnesti til byggevirksomheder, som deltager i større anlægsarbejder (fx vejarbejder), som ikke kan udføres, når der er frost i jorden. Generelt skal der dog vises varsomhed med at uddele amnestier, da det som nævnt både kan gå hen og blive et praktisk og administrativt problem og give anledning til omgåelser. Administrationen af fonden kan mht. opkrævning af bidrag lettest ske fra centralt hold, hvorimod udbetalingerne af refusioner kun kan ske af myndigheder med lokal tilknytning, hvis der skal udøves et effektivt tilsyn. Samtidig bør der være en vis sammenhæng mellem udøvelsen af tilsynet og det økonomiske ansvar, hvis tilsynsforpligtelsen skal udøves så effektivt som muligt. Kontrollen med udbetalingerne af refusion kan derfor naturligt henlægges til den enkelte kommune, som alligevel har pligt til at føre tilsyn med byggerier i kommunen. Modellen kan fx bestå i, at den enkelte kommune kun får refunderet en vis andel af de udbetalte refusioner til vinterforanstaltninger i kommunen, men samtidig modtager kommunen et fast bloktilskud på området.

6 6 De 3 vinterbyggefonde Den anden overordnede strategi er at oprette 3 vinterbyggefonde, som omfatter nybyggeri og tilhørende anlægsarbejder, reparation og vedligeholdelse samt muligvis anlæg. Nybyggeriet og anlægsarbejder i forbindelses med nybyggeri (fundament og kloakering) er utvivlsomt det væsentligste område for en vinterbyggefond, fordi sæsonudsvingene her er store, og der er oplagte muligheder for at få dem bragt ned på et samfundsøkonomisk forsvarligt niveau. Det beskrives i afsnittet om en nybyggeri-fond herunder. Reparation- og vedligehold har noget lavere sæsonmæssige udsving end nybyggeriet, fordi mange af reparations- og vedligeholdsarbejderne sker indendørs. Arbejder på klimaskærmen (tag og facade) er dog meget sæsonfølsomme, og de er også ofte tunge på faglært arbejdskraft. Derfor foreslås der her en R&V-fond. Anlægsarbejder er mange ting. Fundamentet til et sommerhus og Storebæltsbroen er anlægsarbejder. De små anlægsarbejder udføres som nævnt ofte i tilknytning til nybyggeri, og vil derfor være inde under nybyggeri-fonden. De meget store anlægsarbejder vil ofte være helt ufølsomme overfor sæsonen, fordi det simpelthen er for dyrt at lade dem ligge stille i vinterhalvåret. Andre større anlægsarbejder som fx anlæggelse af en motorvej vil det måske være samfundsøkonomisk urentabelt at udføre om vinteren, men det bør undersøges nærmere i perioden frem til 1. april. Derfor er der ikke i dette papir et konkret forslag til en anlægsfond. Principperne i Nybyggeri-fond Udgangspunktet kan være, at alt nybyggeri uanset om det påbegyndes sommer eller vinter skal pålægges en afgift på måske kr. pr. kvadratmeter. Afgiften opkræves i forbindelse med igangsætningen af byggeriet eller senest ved ibrugtagningen. Bygherren og de udførende har dog en tilskyndelse til at indbetale afgiften, da de ellers ikke kan modtage udbetalinger til dækning af vinterforanstaltninger. Udbetalingerne fra nybyggeri-fonden kan ligesom for den samlede vinterbyggefond ske som en refusion på fx 80 pct. af de dokumenterede udgifter til såkaldte vinterforanstaltninger som defineret i vinterbekendtgørelsen.

7 7 Kontrollen med ordningen bør henlægges til de enkelte kommuner, som alligevel har pligt til at føre tilsyn med byggerierne under opførelsen for at sikre, at de opfylder lovens krav. Den enkelte kommune kan således overdrages ansvaret for at opkræve afgift og udbetale refusion fra nybyggeri-fonden efter nærmere bestemte satser, der fastsættes af By- og Boligministeriet. For at give kommunen tilskyndelse til at administrere nybyggeri-fonden så godt som muligt, kan risikoen for ubalance helt eller delvis påhvile kommunen. Opgjort på landsplan skal nybyggeri-fonden hvile i sig selv, dvs. nettobelastningen af byggeerhvervet herfra er nul. Den konkrete størrelse af afgiftssatsen må forudses at skulle finjusteres over et par år, når der på landsplan skal sikres balance. Størrelsen af Nybyggerifonden Hvert år påbegyndes 8½ millioner kvadratmeter. Hvis der indbetales 150 kr. pr. kvm. til nybyggerifonden, så vil det årlige provenu svare til ca. 1,3 mia.kr., og med en refusionsprocent på fx 80 kan den bære vinterforanstaltninger på i størrelsesorden (1,3/0,80)=1,6 mia.kr. I den nuværende vinterbekendtgørelse er byggerier under 500 m 2 undtaget. En sådan undtagelse vil ikke være hensigtsmæssig i forbindelse med en nybyggeri-fond. Tværtimod synes der at være gode muligheder for at skubbe noget af parcelhusbyggeriet til vintermånederne, da det er en forholdsvis enkel opgave at totalinddække et etplans hus på 150 m 2. En ophævelse af undergrænsen betyder også, at mindre byggeriet som fx garager, udestuer m.m. også pålægges med en afgift. Mange af den slags byggerier opføres som gør-det-selv arbejde og nogle måske endda som sort arbejde. Gør-det-selv arbejdet og selvsagt heller ikke det sorte arbejde har udsigt til at kunne modtage refusioner for vinterforanstaltninger fra nybyggeri-fonden. På den baggrund kunne det være naturligt at foreslå, at helt små byggerier under fx m2 ikke skal betale afgift. En anden og mere offensiv strategi vil dog være, at alle byggerier skal betale afgift uanset, om det kan forventes at modtage refusion eller ej. Det ville gøre ordningen mere enkelt, og samtidig medvirke til at gøre sort arbejde hvidt.

8 8 Det kunne også overvejes at indføre muligheder for dispensation til byggerier, som er meget sæsonsikre, som fx fabrikshaller eller store stalde. Imidlertid viser det sig ofte i praksis, at også disse byggerier har indbygget sæsonsvingninger, fordi hallerne fx skal mures. Derfor kan en dispensation vise sig mindre hensigtsmæssig. Som modellen er foreslået her med en fast afgift pr. kvadratmeter på fx 150 kr., vil nybyggeri-fonden belaste forskellige typer af byggerier forskelligt. Gedigne boligbyggerier kan koste omkring kr. pr. kvadratmeter, hvorimod store haller og stalde kan koste helt ned til kr. pr. kvadratmeter. En fast afgift vil således belaste billigt byggeri relativt hårdest. På den baggrund kan det overvejes at differentiere afgiften, men det vil gøre ordningen mere kompliceret, og vinterforanstaltninger på dyrt byggeri er ikke nødvendigvis dyrere end på billigt byggeri. Principperne i reparations- og vedligeholdelsesfonden. Udgangspunktet kan være, at der ved alle reparations- og vedligeholdelsesarbejder over en vis bagatelgrænse skal indbetales en afgift til R&V-fonden svarende til fx 1 pct. af summen. Opkrævning af bidraget til R&V-fonden kan ske efter helt samme retningslinier, som det foreslås for nybyggerifonden, dvs. kommunen opkræver beløbet. Her foreligger imidlertid et særligt problem med at fastlægge opkrævningsgrundlaget. For offentlige og offentligt støttede byggeopgaver kan grundlaget i princippet være det accepterede tilbud efter en udbudsrunde. For de private er ikke samme grundlag og slet ikke når licitationsloven bortfalder så her er et reelt problem med at fastlægge et solidt opkrævningsgrundlag. Hvis strategien med de tre fonde forfølges, skal dette problem afklares. Udbetalinger fra R&V-fonden kan ligesom for nybyggeri-fonden tænkes at ske som en refusion på fx 80 pct. for afholdte vinterforanstaltninger, herunder overdækning. Satsen for afgiften og størrelsen af refusionen bør ske efter retningslinier fastsat af By- og Boligministeriet. For at give kommunen tilskyndelse til at administrere R&V-fonden så godt om muligt bør risikoen for ubalance helt eller delvis påhvile den enkelte kommune. Opgjort på landsplan skal også R&V-fonden hvile i sig selv. Ligesom det var tilfældet med nybyggerifonden, kan det også her forudses, at den konkrete størrelse af afgiftssats og refusion skal finjusteres over et par år for at sikre balance på landsplan.

9 9 Størrelsen af en R&V-fond Det er vanskeligt at skønne over den nøjagtige størrelse, som en R&V-fond kan tænkes at få. I følge den såkaldte udsnitsstatistik arbejder omkring 40 pct. af de beskæftigede medarbejdere og mestre i byggeriet med reparation og vedligehold. Det peger i retning af, at fonden vi få et betydeligt volumen, men det vil selvsagt afhænge af satsen og bagatelgrænsen. Det kunne overvejes at indføre dispensationsmuligheder for bidrag til R&V-fonden, hvis byggesagerne mest hensigtsmæssigt kan placeres om sommeren. Her er reparation og vedligehold på skoler et typisk eksempel. Imod sådan en generel dispensationsmulighed taler dog, at det ofte kan være muligt at udføre den slags opgaver også i vinterperioden. Derfor bør man være forsigtig med generel amnesti for visse typer af byggeri. Kommunerne I begge overordnede strategier for en vinterbyggefond udfører kommunerne tilsynet og bærer selv en vis økonomisk risiko. Principielt set er der derfor en fornuftig balance mellem ansvar og risiko, som kan sikre en god administration af ordningen. For meget små kommuner kan det dog vise sig uhensigtsmæssigt, fordi enkeltstående større byggeprojekter kan give anledning til ekstraordinært store afgifter og/eller refusioner. Derfor kan det overvejes at koble vinterbyggefondene for visse mindre kommuner sammen med større nabokommuner, og det kan måske også generelt forbedre de små kommuners tilsyn med byggeri.

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr.

Punkterne 2, 3, 4,og 5 er ikke relevante, såfremt det besluttes helt at undlade opkrævning af gebyr. Bilag 1: Notat - bemærkninger fra byggesagsafdelingen til 5 punkter. Gebyrfastsættelse - Byggesagsbehandling Planudvalget skal tage stilling til følgende 5 punkter 1. Skal kommunen opkræve byggesagsgebyrer,?

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Danica Balance FlexOpsparing Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen

Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Arbejdsgruppen om sikring af små hvilende pensioner anbefalinger til pensionsbranchen Baggrund Danmark har et dynamisk arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere ofte skifter job. For en del lønmodtagere indebærer

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Notat 17. august 2010 Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Dansk Byggeri foreslår en ordning til renovering og vedligeholdelse af boliger med følgende karakteristika:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Boligbyggeriet er i fremgang

Boligbyggeriet er i fremgang Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter

Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri

Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Vejledning til kommunerne om krav til parkering i forbindelse med byggeri Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780510 Fax 7262 6790 dch@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Juni 2017 Vejledning

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Aktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 44 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 44 Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således:

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således: Dato: 9. november 1999 J.nr.: 2.02.006.pa.001/99 Cirkulære nr.: 28/99 Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således: 1. Indledning Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Forslag til Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/ i sag nr Andelsselskabet Vejgaard Vandværk. mod. Forsyningssekretariatet KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 26/6 2013 i sag nr. 2010-0023320 Andelsselskabet Vejgaard Vandværk mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Andelsselskabet Vejgaard Vandværk har ved

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. UDKAST Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. I medfør af 52 p, stk. 7, 85 c, stk. 10, og 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven TOTALENTREPRISE HOVEDENTREPRISE FAGENTREPRISER

1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven TOTALENTREPRISE HOVEDENTREPRISE FAGENTREPRISER BYGGERIETS SERVICEKONCEPT Servicekonceptet beskriver, hvordan vi ønsker at samarbejde med vores kunder. Servicekonceptet indeholder: 1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven 3. Skriftligt

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk 1 Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat Skatteudvalget, Finansudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget 2011 KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2, KOM (2012) 0185 Bilag 2 Offentligt Notat

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune (tømningsordning)

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune (tømningsordning) 1 Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune (tømningsordning) 1 Formål Formålet med regulativet er at fastlægge regler for tømning af bundfældningstanke i Favrskov Kommune, så tankene

Læs mere

Flertallet af lejere skal vælge en talsmand, som udøver den kompetence, der er tillagt lejerflertallet.

Flertallet af lejere skal vælge en talsmand, som udøver den kompetence, der er tillagt lejerflertallet. Om beboerrepræsentation fra boligministeriet. Revideret pr. 4. maj 2017. Beboerrepræsentation Lejelovgivningen opererer med to former for beboerdemokrati i private udlejningsejendomme: talsmandsordningen

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl. BEK nr 1346 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/13213

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Den 22. september 2005 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Den 22. september 2005 Vedr. Vejledning om brug af nøgletal i det statslige byggeri Håndværksrådet har modtaget Erhvervs-

Læs mere

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM

BOLIG BYG NY ELLER BYG OM BOLIG BYG NY ELLER BYG OM Her kan du få råd om dit byggeprojekt uanset om du skal bygge nyt eller bygge om. 116/07 14.05.2013 Mange af vores kunder vælger at bygge eget drømmehus eller at ændre væsentligt

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 17, stk. 1, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Principperne bag råderetten. RÅDERETTEN Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 4-2010 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Såfremt det ønskes i flere eksemplarer, eller ønskes fremsendt pr. mail, bedes I venligst

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

CENTER FOR PARK & VEJ juni Vintertjeneste i Frederikshavn Kommune. Tilbuds- og afregningsgrundlag

CENTER FOR PARK & VEJ juni Vintertjeneste i Frederikshavn Kommune. Tilbuds- og afregningsgrundlag FREDERIKSHAVN KOMMUNE SAG EMN-2017-00902 CENTER FOR PARK & VEJ juni 2017 Vintertjeneste i Frederikshavn Kommune 1. GENERELT et (TAG) angiver retningslinjer ved ændring af arbejdet, prisregulering og betaling.

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriets Koncerncenter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften Skatteministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til lov om arbejdsskadeafgift.

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i budget 2018-2021 Dette notat beskriver budgetteringen af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

! "# $ %&$ ' (%) * +, - $ &

! # $ %&$ ' (%) * +, - $ & ! "# $ %&$ ' (%) * +, - $ & Dette regulativ fastsætter vilkårene for tømningsordning for bundfældningstanke (septiktanke, trixtanke og lignende mindre bundfældningsanlæg) i Syddjurs og Norddjurs Kommune.

Læs mere

Retningslinje nr. 6 til afdelingsbestyrelserne

Retningslinje nr. 6 til afdelingsbestyrelserne Retningslinje nr. 6 til afdelingsbestyrelserne Aftaler med 3. part - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører Denne retningslinje beskriver, hvordan det foregår, når afdelingen indgår en

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere