Jeg hører og glemmer. Jeg ser og husker. Jeg gør og forstår

Transkript

1 Jeg hører og glemmer Jeg ser og husker Jeg gør og forstår 1

2 Bachelor Forside eller opgavens side 2 Studienr.(e): pe39127 Navn: Mette Thorø Nielsen Vejleder: Birgitte Lund Jensen Dato: Bæredygtige genbrugsbørn Sustainability of recycling kids Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Esbjerg. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne Denne opgave består af i alt typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Ja Nej UC Syddanmark Campus Esbjerg Pædagoguddannelsen 2

3 Degnevej Esbjerg Ø 3

4 Resume Bæredygtighed og genbrug er, ifølge den nuværende regering, vigtige begreber at tænke ind i sin hverdag, hvilket kan ses i regeringens Ressource mission Danmark uden affald. Denne ændring i befolkningen er ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden, men en generel livsstilsændring og opfattelse at agere på. Jeg mener, at for at dette giver det optimale resultat, bør implementeringen ske i en tidlig alder, og allerhelst i børnehaven. I denne opgave har jeg med udgangspunkt i forskellige dannelses og lærings teorier, analyseret mit empiriske forløb i en børnehave i Esbjerg kommune. Børnehaven er beliggende i Bramming, og er den eneste i byen, som har dyr. Indenfor begrebet dannelse, har jeg startet med et kort tilbageblik, hvorefter jeg har inddrage Pierre Bourdieu og Émile Durkheim. Med læringsbegrebet har jeg ligeledes lave et kort tilbageblik, men jeg har også defineret forskellen på begreberne læring og indlæring. Derefter har jeg inddraget John Dewey, Jean Piaget og Knud Illeris for at undersøge forskellige forståelser af læring. Endvidere har jeg set på hvilke forudsætninger det kræves af pædagogerne, for at kunne varetage formidlingen og fremstillingen af bæredygtighed og genbrug i børnehaverne, samt hvilke pædagogiske redskaber og arbejdsmetoder man med fordel vil kunne anvende før, under og efter et konkret forløb. Jeg har herefter lavet forslag til hvorledes vi pædagoger kan arbejde med disse emner, samt hvor vi kan finde inspiration, forslag til aktiviteter mm. Afslutningsvis har jeg diskuteret og konkluderet på den samlede opgave og problemformulering. 4

5 Indhold Indledning... 7 Problemstilling... 7 Problemformulering... 9 Afgrænsning... 9 Metode Begrebsafklaring Dannelse Pierre Bourdieu habitus og kapital Emile Durkheim - socialisering Læring og erkendelse John Dewey læring gennem deltagelse Jean Piaget læring og erkendelse Knud Illeris læring og motivation Barnets læring Pædagogens læringsrolle Pædagogens profession Didaktiske overvejelser SMTTE-model Fremstilling og formidling Natursyn Det antropocentriske natursyn Den zoocentriske natursyn Det økologiske natursyn Udvikling af børns natursyn Genbrug, genanvendelse og bæredygtighed hvordan?

6 Genanvendelse Genbrug Bæredygtighed Empiri Didaktiske overvejelser SMTTE Model Observationer under forløbet 1. og 2. dag Analyse Diskussion Konklusion Bibliografi

7 Indledning I 2004 blev der i Danmark indført en lov om pædagogiske læreplaner i alle daginstitutioner. Hensigten var at sætte mere fokus på børns udvikling, og dermed vægte børnenes muligheder for at være aktive. Endvidere skulle det sikre børnene en bred og alsidig udvikling, som skulle dække de 6 forskellige kompetenceområder. 1 Når man arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener, vil det være relevant, at arbejde med bæredygtighed og genbrug. Dette harmonerer fint med regeringens mission fra oktober 2013 Danmark uden affald, genanvend mere forbrænd mindre. Her er det regeringens mål, at vi i 2022 samlet set skal genanvende 50 % af ex. husholdningsaffaldet. Denne ændring i befolkningens holdning og vaner er en større proces, og derfor kan det med fordel kan implementeres helt fra børnehaven. Ud over regeringens tiltag så markedsfører Esbjerg kommune sig med, at være en Energimetropol. Energimetropol er en betegnelse for kommunens geografiske område, samtidig er kommunen blandt de førende indenfor energiteknologi i form af olie, vind og gas. Der ud over arbejdes der årligt i daginstitutionerne med fokus på science. Det er hensigten, at børnene med støtte og vejledning fra pædagogerne, skal skærpe deres interesse samt udvikle deres viden, og dermed give børnene et begyndende kendskab til forskellige kategorier mm. inden for genbrug, bæredygtighed og det naturfaglige område. Børnene skal via sansning af naturen gennem leg og oplevelser have mulighed for, at erfare både naturen og dens materialer mv. Jeg finder det derfor spændende og relevant, at arbejde med emnet i børnehaver. Samtidig kan der argumenteres for, at det kan være en styrkelse af barnets kompetencer inden for natur og naturfænomener. Endvidere vil den rette håndtering af emnet samt formidling af viden, formenligt kunne danne grobund for børnenes videre interesse og nysgerrighed indenfor det naturfaglige. Udover læring omkring natur og naturfænomener vil der også blive skabt et begyndende natursyn, som udvikles hele livet. Problemstilling I daginstitutionerne i Esbjerg kommune arbejdes der jævnligt med Science. Dette harmonerer fint med, at Esbjerg kommune er en energimetropol. Problemet kan midlertidig være, hvis pædagogerne ser det som et forudbestemt arbejdsområde, og derfor ikke sørger for, at forny 1 Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 7

8 sig, men i stedet anvender det samme forløb, hver gang der skal arbejdes med dette område. Dermed kan der opstå problemer med, at fange de ældste børns interesse og nysgerrighed, da det for dem ikke er ny viden. Denne problematik vil også kunne resulterer i, at pædagogerne ikke gøre sig didaktiske overvejelser, men i stedet vælger at genbruge forløbet fra sidste år. Hvis det med, at genbruge tidligere læreplansforløb i stedet for nytænkning, reflektioner og didaktiske overvejelser, vil det kunne skabe problematikker omkring professionsidentiteten. Med regeringens mission, Danmark uden affald, kan der blive skabt mere fokus på miljøet og naturen i institutionerne. Dette kan blandt andet ske ved implementering under natur og naturfænomener i læreplanen, men problematikken kan være, om pædagoger i dag er godt nok rustet til at varetage dette område. En problematik kan være, hvis der ikke er mulighed for, at få skabt den viden, hvormed de kan få styrket eller skabt de fornødne kompetencer for, at kunne skabe et engagement omkring forløbet. Endvidere kan det være problematisk, at få skabt en motivation hos pædagogerne indenfor bæredygtighed, genbrug og genanvendelse idet der ikke foreligger nogle danske forskningsresultater indenfor dette område, som ville kunne begrunde og styrke betydningen af dette for børns læring samt natursyn. I Esbjerg kommune har vi blandt andet naturformidlingscenteret Myrthuegård, som er beliggende i Varde ådal. Endvidere kan nævnes Midtgården, Kratskellet og mange flere. Fælles for dem er, at institutionerne beder om, at få et forløb med en af naturvejlederne. Problemet er imidlertid transportmulighederne fra institutionerne og ud til formidlingscentrene, da ikke alle tager ud i institutionerne og formidler derfra. En problematik der kan opstå i forbindelse med et forløb omkring natur, genbrug og bæredygtighed kan være, hvis forældrene er af en helt anden mening eller holdning. Dette kan skabe problematikker omkring barnet og dets læring, hvis det blive udsat for modsatrettede informationer, samtidig vil det muligvis kunne skabe problemer i forældresamarbejdet. I værste tilfælde kan det eventuel skade hele institutionens omtale og dermed medføre problemer med hensyn til, at få børn til institutionen. Problematikken som kan have indvirkning på sådan et forløb kan være, hvis institutionen vælger at formidle denne viden ved hjælp af dyr i institutionen. I nogle institutioner med dyr er det forældrene, der står for pasning i weekender og ferie, selvfølgelig frivilligt, men det kan skabe problemer, hvis deres kulturelle baggrund ikke har samme forståelse for det at holde dyr som institutionen, og dermed ikke få dem passet og fodre. Med hensyn til hvilken betydning opvækst og kulturel baggrund har for børnenes na- 8

9 tursyn, kan der opstå problematikker hvis disse er modsatrettede i forhold til det pædagogerne formidler. Pædagogernes natursyn har dermed indvirkning på børnenes dannelse af natursyn samt læring omkring ansvarlighed for miljøet i form af genanvendelse, genbrug og bæredygtighed, dette kan blive problematisk, da alle kommer med forskellige kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. Dette vil kunne skabe problemer, hvis der tages udgangspunkt i hver enkelt barns erfaring og viden inden for et konkret område. Alle disse problemstillinger fører mig videre til følgende problemformulering. Problemformulering Hvorledes kan daginstitutioner implementere læringen og viden om genanvendelse, genbrug og bæredygtighed? Afgrænsning Jeg har valgt, at fokusere på de 3-6 årige i dagtilbuddet i Esbjerg kommune. Grunden til at jeg har valgt, at have fokus på Esbjerg kommune, er fordi kommunen er en energimetropol. Der til kommer at man på kommunens hjemmeside, kan læse, at de vægter naturen højt gennem Science forløb i daginstitutionerne. Dette giver et øget fokus på læreplansområdet Natur og naturfænomener. Børnehaven jeg har valgt, at lave et kort forløb i, er beliggende i udkanten af Bramming, hvor der i alt er 6 børnehaver. Den valgte børnehave, Gårdhaven, er den eneste i Bramming, hvor der er dyr, henholdsvis geder, kaniner, høns og undulater. I børnehaven vægter de, at børnene er deltagende i fodring og anden form for pleje af dyrene. Endvidere bliver børnene inddraget i at så, plante, passe og forarbejde diverse frugter og grøntsager. Børnehaven genbruger f.eks. mælkekartoner til forskellige ting året rundt, hvilket vil være oplagt at fremhæve, når jeg skal snakke genbrug og genanvendelse med børnene. Dertil kommer, at jeg under et praktikforløb var i en børnehave inde i Esbjerg midtby, som havde en udflyttergruppe. Mine erfaringer og oplevelser herfra vil også blive inddraget, for at belyse hvorledes naturen blev anvendt der. Jeg er dog bevidst om, at det kun er én udegruppe ud af rigtig mange, og at jeg derfor ikke kan generalisere det til alle institutioner med en udegruppe. 9

10 Metode Måden hvorpå jeg vil arbejde med min problemformulering, er ved at anvende teorier omkring dannelse og læring. Med udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus teori om habitus og kapital, vil jeg undersøge, hvorledes disse har indflydelse på dannelse af individet. Efterfølgende vil jeg komme omkring Emile Durkheims socialiserings begreb for dermed, at synliggøre betydningen af kapital og habitus i forhold til sociale relations og interaktion mellem andre individer og samfundet. Her efter vil jeg undersøge teorier omkring læring ved, at inddrage den amerikanske filosof og pædagog John Deweys teori om læring gennem deltagelse. Dette førte mig videre til den schweiziske udviklingspsykolog og biolog Jean Piagets teori om erkendelse og læring gennem sansestimulering. Efterfølgende vil jeg inddrage Knud Illeris, som er psykolog og professor i livslang læring, og hans syn på læring og motivation. Hensigten med disse teorier er, at undersøge og dermed synliggøre, hvorledes individet udvikles og lærer i barndommen, samt hvorledes pædagogerne kan være med til at motivere. Endvidere vil jeg undersøge, hvilke forudsætninger der er for den pædagogiske profession i forhold til didaktiske overvejelser, kompetencer og viden, samt forskellige muligheder for formidling. Her vil jeg inddrage Niels Ejbye-Ernst, hans ph.d. Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaven fra december 2011 samt en artikel. Derefter vil jeg kort definere de tre grundsyn indenfor natursyn samt hvorledes pædagogens natursyn og formidling påvirker børns udvikling af natursyn. Her under vil jeg se på, hvorledes pædagogerne kan være medvirkende til, at udvikle og understøtte individets natursyn, mest hensigtsmæssigt i forhold til at tage ansvar for naturen og miljøet. Efterfølgende vil jeg komme med forslag til, hvorledes man kan arbejde med henholdsvis genbrug, genanvendelse og bæredygtighed, samt hvor man vil kunne finde ideer og inspiration. I mit empiriafsnit vil jeg beskrive mine didaktiske overvejelser for mit forløb i børnehaven, samt udarbejde en SMTTE-model over de mål jeg har sat mig. Derefter vil jeg beskrive forløbet via observationsskemaer, for dermed at skabe et overblik over børnenes deltagelse. Efterfølgende vil jeg evaluere forløbet ud fra min tidligere udarbejdet SMTTE model. Derefter vil jeg uddybe det yderligere samt analysere på forløbet. Her efter vil jeg diskutere den viden jeg har erhvervet mig under forløbet samt belyse hvorledes jeg mener der kan arbejdes videre omkring en kobling mellem læreplaner og Esbjerg 10

11 kommune som Energimetropol gennem implementering af viden indenfor natur og naturfænomener. Afslutningsvis har jeg konkluderet på min nye tilegnede viden og erfaringer under processen, samt besvare min problemformulering. Begrebsafklaring Genbrug og genanvendelse: ny brug af kasserede materialer, produkter mm. en stigning i vores velstand, har ført til en brug og smid væk -kultur frem for vedligeholdelse og reparationer. Denne adfærd har ført til en voldsom stigning i affaldsproduktionen. Med oliekrise og udsigt til manglen på metaller f.eks. kobber blev det synligt, at jordens lagre af naturlige ressourcer og råstoffer som f.eks. olie og metaller ikke var ubegrænsede. ( Bæredygtighed: at skabe balance imellem udnyttelse og beskyttelse af jordens ressourcer, således at vi ikke ødelægger vores livsgrundlag. Endvidere skal bæredygtighed være med til at sikre menneskets nuværende muligheder uden at forværre fremtidige generationers muligheder. ( Dialogisk læsning: en metode udviklet af den amerikanske forsker G. J. Whitehurst. Dialogisk læsning handler grundlæggende om højtlæsning af en bog for en mindre gruppe børn, helst tre gange indenfor en uge. Bogen skal læses forskelligt hver gang. 1. gang uden afbrydelser, 2. gang inviterer pædagogen til afbrydelser og samtaler, ved at stille spørgsmål. 3. gang inddrages børnene endnu mere. Børnene kan f.eks. genfortælle historien eller fortælle om, hvad de har lært af bogen. ( Dannelse Betegnelsen dannelse er et meget bredt rummende begreb. Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau ( ) opdragelsesroman Émile, dannede en epoke inden for pædagogikken. Denne roman gik ind for en fri opdragelse, hvormed barnet skulle dannes og udvikles gennem barnets egen naturlige udvikling og sanseopdagelse. Dannelse er dels opdragelse og undervisning, men også hvorledes individet dannes socialt i forhold til adfærd, væremåde, opførsel og viden. Som pædagogisk norm er dannelse en betegnelse for selve den proces, hvor individet 11

12 gennem kulturen tilegner sig konkrete færdigheder og holdninger samt viden. Denne proces formodes at føre til individets personlighed. Valget af indhold i forhold til, at forme personligheden, er dermed forbundet med et konkret samfunds- og menneskesyn, hvilket bliver dannelsesidealet. Karakteren af processen kommer ved, at dannelsen sker med et passivt stof men med et aktivt individ af samme art, som den der ønsker, at opdrage eller danne. En optimal dannelse sker ikke via tvang, men fordre derimod et ønske om, at blive dannet. Helt tilbage fra oldtidens Grækenland, har mennesker talt og diskuteret om, hvad dannelse er. Sokrates og Platon var dem, som på daværende tidspunkt formulerede et nyt menneske syn. De så mennesket som værende et primært tænkende fornuftsvæsen. Samtidig så de sproget som værende et middel til erkendelse, hvor igennem indsigt kunne opnås. Inden for den pædagogiske litteratur er der forskellige teoretiske opfattelser og forståelser af dannelse. De opdeles i materiale teorier, hvor der er fokus på selve indholdet, og de formelle teorier der har fokus på personlighed samt personlige kvaliteter, f.eks. evnen til at tænke og udtrykke sig. ( Der er mange meninger om, hvorledes dannelsesprocessen forvaltes bedst muligt. Jeg har valgt, at se på Bourdieus teori om habitus og kapital samt Emile Durkheims teori og socialisering. Pierre Bourdieu habitus og kapital Pierre Bourdieu ( ) var fransk sociolog og antropolog, som blandt andet lancerede begreberne habitus, kapital og felt. Bourdieu betegner det område, hvori interaktion finder sted for felt, f.eks. det pædagogiske, det økonomiske mv. Et felt er et område, hvor en bestemt form for kapital har større betydning end de øvrige kapital former. Bourdieu opdeler kapital i følgende fire kategorier: Kulturel kapital - dannelse og uddannelse Økonomisk kapital - penge og materielle goder Social kapital - netværk og andre forbindelser, venner mv. Symbolsk kapital - opnås gennem kollektiv anerkendelse De tre første former for kapital kan forstås, som den samlede mængde ressourcer eller habitusser, der er nødvendige at besidde, for at kunne interagere inden for et konkret felt. Kulturel kapital indeholder ud over uddannelse, også den generelle dannelse af individet, som sker gennem opvæksten, livsvilkår mm. Kulturel kapital er værdier og normer individet tileg- 12

13 ner sig bland andet gennem socialsamvær, relationer og adfærdsmønstre som er kendetegnet for netop den kultur hvori individet vokser op og færdes i. Social kapital er familie, venner og andre former for netværk individet indgår i. Den 4. og sidste form for kapital, symbolsk kapital er ikke noget individet besidder, eller som sådan kan tilegne sig, da det kræver kollektiv anerkendelse fra andre indenfor et konkret felt, at få symbolsk kapital. Når man som individ sætter sin kapital og habituelle erfaring i spil, opnår man symbolsk kapital, når de som indgår i interaktionen eller samspillet kollektivt anerkender det, man sætter i spil. Habitus er samlet set individets kapital, og handler om, hvorledes individet møder verden. Hermed menes, hvordan individet møder andre mennesker, samfundet og de strukturer samfundet indeholder. Habitus er med til at forme individet og adfærdsmønstre, idet den respons individet modtager i relationen til andre mennesker eller samfundet, er med til at udvikle individets adfærd i den konkrete situation. Ubevidst komme dette til syne igen under en lignende situation. Habitus kan således være kropsliggjort gennem følelser, viden og livserfaringer m.m. og er dermed med til, at danne individet ubevidst hele livet igennem. Dette bliver samlet set til henholdsvis kulturel og social kapital, hvorimod materielle ting, rigdom og andre materielle goder samlet set bliver til økonomisk kapital. (Pedersen, 2011) Ifølge Pierre Bourdieus teori, dannes individet ud fra sin habituelle og kulturelle baggrund samt de relationer individet indgår igennem socialisering. Dette bringer mig videre til, at undersøge selve socialiseringsprocessen. Emile Durkheim - socialisering Begrebet Socialisering, blev første gang brugt af den franske sociologen Émile Durkheim ( ) og beskriver den indvirkning voksne har på individer, der endnu ikke er parate til samfundslivet. Med socialiseringsprocessen menes den proces hvormed individet internalisere samfundets mest centrale normer og værdier, hvormed disse bliver en del af individet via indlæring og erfaringer, som individet gør sig. Socialiseringsprocessen foregår inden for følgende tre kategorier. Den primære socialisering Den sekundære socialisering Dobbeltsocialisering 13

14 Tidligere hvor børn almindeligvis ikke kom i institutioner, var det familien der stod for den primære socialisering. Familien var helt central i forhold til barnets opvækst, opdragelse og udvikling. Senere blev det skolens opgave at supplere med den sekundære socialisering. Familien skulle gøre barnet til et ordentlig menneske 2 hvor skolens opgave var, at gøre barnet til et dygtigt menneske 3. Fra 1970 erne og frem blev socialiseringsprocessen anderledes, idet flere og flere børn kommer i institutioner, og i dag allerede fra ca. 1 års alderen. I 1976 skrev socialministeriet i et cirkulær som skulle beskrive rammerne for arbejdet i institutionerne følgende: Daginstitutionerne har til opgave i samarbejde med forældrene at skabe et miljø for børnene, der kan supplere hjemmets opdragelse. Der må stræbes mod, at barnet udvikler sig til et åbent og selvstændigt menneske, der har vilje til samarbejde og som søger at anvende sin viden til at forbedre egne og andres livsvilkår. (Schou & Pedersen, 2011) Senere i 1998 kom serviceloven, som tydeliggjorde at, der ikke længere var tale om opdragelse i institutionerne som et supplement til opdragelsen i hjemmet. I stedet var der tale om et samarbejde mellem forældrene og institutionen. Dagtilbuddet skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryk opvækst. (Schou & Pedersen, 2011) Den primære socialisering foregår stadig i hjemmet og inden for de familiære rammer, hvor barnet er unikt og uerstatteligt. Her lærer barnet de helt grundlæggende ting som at gå, spise m.m. samt hvorledes man sidder ved bordet og spiser og andre opdragelsesmæssige ting gennem sin opvækst. Den primære socialisering indebærer ud over opdragelse også kærlighed og omsorg hvilket også er med til at præge barnet. Dertil kommer familiens kulturelle baggrund, 2 (Schou & Pedersen, 2011) 3 (Schou & Pedersen, 2011) 14

15 normer og værdier som er vigtige indenfor netop deres familiære rammer. Den sekundære socialisering finder sted i relation til venner og gennem leg, samt andre former for interaktion hvor barnet indgår i et fællesskab som f.eks. i institutionen. Her er barnet ikke unikt på samme måde som i hjemme, men en del af en større gruppe børn som løbende bliver skiftet ud, når barnet skal videre i skole eller af andre årsager forlader institutionen. Her lærer barnet hvorledes de kollektive regler, normer og værdier fungere samt hvorledes man indgår i samspil med andre. Barnet lærer hurtigt at der er forskel på normer, regler og værdier alt efter om det opholder sig i hjemmet sammen med familien eller i institutionen sammen med pædagoger og kammerater. Ud over primær og sekundær socialisering kan man også tale om dobbeltsocialisering. Dette er hvor barnet er i centrum med familien på den ene side og institutionen og vennerne på den anden side, hvilet illustreres af nedenstående model: Som det fremgår af modellen er barnet central placeret mellem påvirkninger fra både hjemmets normer, regler og værdier samtidig med at det også påvirkes af institutionens normer, regler og værdier. Dermed er barnet under konstant påvirkning fra både hjemmet og institutionen, dermed udvikler og styrker barnet sine habituelle erfaringer samtidig med at både den kulturelle og sociale kapital styrkes og udvikles løbende. Dobbeltsocialiseringen er en livslang proces, idet vi som mennesker bevæger os rundt blandt forskellige arenaer, og dermed skifter rund mellem forskellige normer, regler og værdier alt efter om vi er hjemme, i institu- 15

16 tion, på arbejde mv. (Schou & Pedersen, 2011) Dette bringer mig videre, til at se hvorledes individet motiveres til deltagelse, for derigennem at lære via oplevelser og erkendelser. Læring og erkendelse Når vi snakker om læring og læringsprocesser, er der ikke kun en form for læring men et hav af mange teorier om, hvorledes læring forvaltes og integreres optimalt i individet. Nogle af de første der nedskrev en teori omkring læring og erkendelse, var filosoffen Immanuel Kant, hvorfra mange øvrige teoretikere har taget deres udgangspunkt. Kant ( ) blev berømt for det kategoriske imperativ hvor han forsøgte at opstille en almen gyldig etisk regel, som havde baggrund i fornuften. Særligt hans erkendelsesteori om den rene fornuft fra 1781 gjorde, at han stadig i dag betragtes som en af de største filosoffer. Læringsbegrebet bliver undertiden anvendt som synonym med indlæring, hvilket ikke er muligt, da der er tale om to forskellige processer. Med læring forstås tilegnelse af bl.a. færdigheder, hvor individet selv har indflydelse på processen. Denne proces betegnes også bottom-up forstået som, at det sker nede fra og op, altså en integrering, hvormed individet er aktiv i processen. Indlæring betegner der imod en proces hvor individet ikke har indflydelse på selve processen. I denne proces er individet passiv i forhold til tilegnelsen, processen betegnes top-down idet tilegnelsen bliver trukket ned over hoved på individet. ( Med læring menes formidling gennem oplevelser, erfaringer m.m., dette betegnes som sagt bottom-up eller som John Dewey en gang har betegnet det learning by doing. John Dewey læring gennem deltagelse Mange kender sloganet John Dewey, Learning by doing, men realiteten er, at Dewey faktisk kun har anvend dette slogan learning by doing en gang, nemlig i demokrati og uddannelse fra Dewey er dog meget mere end sloganet, hvilket jeg nu vil undersøge. (Ejbye- Ernst, 2012) John Dewey ( ) var amerikansk professor i filosofi og pædagogik. Han repræsenterer den såkaldte pragmatiske filosofi 4, som er blandt de mest indflydelsesrige indenfor det pædagogiske område, og i særdeleshed indenfor skole og uddannelsesområdet i USA. De- 4 Pragmatisk filosofi: pragmatisme en filosofisk retning fra 19. århundrede if. Hvilken teoretiske sætninger er sande i den udstrækning de er frugtbare; de må kunne anvendes på en konkret empirisk problemstilling til løsning af en praktisk opgave. (Hansen, Thomsen, & Varming, 2008) 16

17 weys filosofi stammer bl.a. fra den tyske filosof Hegel og hans systemiske søgen efter enheden der, hvilket han mener ligger til grund for alle modsætninger. Dewey kobler denne søgning efter enheden sammen med Darwin og naturen. Ifølge Deweys filosofi er naturen derfor enheden, og der kan indenfor naturens ramme opstå modsætninger. Der er ingenting som står over eller udenfor naturen og alle forskelligheder sker indenfor naturen. Dewey mener ikke, at erfaring kan forklares som summen af praktisk viden f.eks. livserfaring. Samtidig mener han heller ikke, at erfaring er en ren passiv modtagelse af sanseindtryk, men derimod et samspil mellem mennesket eller organismen, da det også er gældende for planter, dyr og omgivelserne m.v.. Dermed har erfaringen både en aktiv og en passiv side, som påvirker og påvirkes af hinanden, og dermed bliver erfaring en proces. Mennesket er et socialt væsen, og dermed bliver den sociale gruppe individet indgår i, medbestemmende for den kollektive tilpasning af omgivelserne, da karakteren af samspillet bestemmes efter organismens behov samt tidligere erfaringer. De erfaringer individet gør sig, kommer til udtryk gennem udøvelse af forskellige aktiviteter og samspil mellem individet og omgivelserne. Dette sker oftest automatisk, hvilket vil sige instinktivt eller vanemæssigt. Når der opstå problemer eller udfordringer brydes vanen, som er dannet på baggrund af erfaringer, og dermed kommer tænkningen i spil. Tænkningen er ikke passiv i processen, men et redskab til hvorledes nye erfaringer kan tilegnes. Denne tænkning sker ikke per automatik, da mennesker kan vælge enten at løse problemet eller forlade det til fordel for andre muligheder. Dewey anskuer mennesket som værende et problemløsende væsen, der altid indgår i en aktiv-passiv tilpasningsproces med omgivelserne. Dewey mener kort sagt, at al læring sker gennem tilegnelse af erfaringer, som sker gennem samspil med omgivelserne og de sociale fællesskaber man som menneske er en del af. (Dewey, 2008) Dette bringer mig videre til at undersøge Jean Piagets teori omkring læring gennem erkendelse. Jean Piaget læring og erkendelse Jean Piaget ( ) var en schweizisk udviklingspsykolog og biolog. Han interesserede sig for kognitivisme, hvilket vil sige tænkningens former samt måder, at danne viden på. Kognitivisme er en del af konstruktivismen, hvilket er en læringsteori, der siden starten af 1970 erne har haft stor indflydelse på formidling og undervisning indenfor naturvidenskaben. 17

18 Dette skyldes særdeles Piagets kognitive teori. Piagets teori har helt frem til i dag haft stor betydning og indflydelse på læreplanerne både i Danmark og i mange andre lande. Ser man læring og tænkning ud fra et konstruktivistisk syn, opfatter man mennesket som aktiv medskaber for egen læring og tænkning. Dette vil sige, at mennesket ikke bare ser og oplever tilfældige indtryk passivt. I stedet bliver der skabt et individuelt billede som bliver meningsfyldt for det enkelte menneske, som både fysisk og psykisk oplever og registrer sin omverden. Piaget er ikke fortaler for verbal indlæring i form af forelæsninger, da han mener at børns læring optimeres via stimulering og ved, at følge egen interesse og nysgerrighed, for derigennem at undersøge og udforske verden. For Piaget er det vigtigt at børn får mulighed for selv, at erfare og erkende verden uden indgriben fra voksne eller andre former for forklaringer af den konkrete oplevelse eller hændelse, da denne erfaring og erkendelse er med til at udvikle barnet samt styrke læringen ud fra allerede eksisterende erfaringer og viden. Hermed mener Piaget, at læring og måden at tænke på, kommer indefra, idet barnet bygger videre på eksisterende erfaringer, dermed bliver læringen induktiv. Som pædagog er det derfor vigtigt, at man stræber efter at videreudvikle det enkelte barns erfaringer og tankestrukturer i form af måden at tænke på. Der vil være fokus på både udgangspunktet og det ønskede slutresultat, men selve processen er også vigtig, og vil være forskelligt fra barn til barn, idet denne læring og tænkning er individuel alt efter barnets udvikling. For at optimere læringen gennem processen er det vigtigt at prioritere selvstændigt og individuelt arbejde. (Elfström, Wehner-Godée, & Nilsson, 2012) Piaget beskriver læringsprocessen som en dynamisk proces mellem to forskellige former at erkende på. Disse betegner han assimilation og akkommodation. Med assimilation mener Piaget måden hvorpå barnet kategoriserer nye oplevelser, iagttagelser og erfaringer ud fra tidligere erfaringer og færdigheder. Assimilation vil være muligt, så længe barnet formår at kategorisere nye erfaringer under allerede eksisterende sanselige erfaringer og forståelser af omverden. Når barnet ikke formår, at begribe nye iagttagelser og erfaringer ud fra tidligere erhvervede kategorier m.m., vil der være tale om akkommodation. Med akkommodation mener Piaget at de allerede eksisterende erfaringer bliver flyttet rundt således, at opfattelsen af verden også kan rumme de nye erfaringer og iagttagelser. Læring og erkendelse er ifølge Piaget et samspil mellem assimilation og akkommodation hvorved erfaringerne gennem blandt andet stimulering af sanserne, er med til at udvikle barnets læring samt begrebsmæssige dannelse 18

19 gennem erfaringer og iagttagelser. Disse to processer kan ikke adskilles da de indgår i et dynamisk samspil, men hvis en af processerne bliver dominerende i forhold til den anden kan det skabe indlæringsvanskeligheder. Der vil kunne blive skabt forvirring og i værste tilfælde en blokering hvis de assimilative processer bliver dominerende i forhold til de akkommodative processer. Omvendt vil der, hvis de akkommodative processer bliver dominerende, være tale om rutiner hvilket i det lange løb vil kunne resultere i kedsomhed. Dette vil kunne gøre det vanskeligt at motivere barnet til, selv at tage initiativer til nye udfordringer. (Edlev, 2008) Dette bringer mig videre til at undersøge Knud Illeris teori om læring og motivation, for dermed at se på, hvorledes vi som pædagoger kan motivere barnet til at følge sin nysgerrighed og undren. Knud Illeris læring og motivation Knud Illeris læringsteori indeholder tre dimensioner, en kognitiv dimension, en psykodynamisk dimension og en social og samfundsmæssig dimension, som ses i nedenstående model: Barnets læring Den kognitive dimension omfatter læringsindholdet samt koblingen mellem den nye læring og den i forvejen eksisterende viden, forståelse, færdigheder mm. Her er der fokus på det traditionelle læringsbegreb. Hvis viden, læring og færdigheder skal have værdi for individet, i forhold til virkelighed og omgivelserne, må disse indgå i større kognitive sammenhæng, der forstås som en større forståelse, for at give mening i den virkelighed individet agerer i. 19

20 Den psykodynamiske dimension har tidligere i læringsmæssig sammenhæng været overset, og forstået som et forstyrrende element. I dag ved man dog at læring skal ses som en helhed, og derfor er det afgørende for læringens karakter at det er lysten der driver værket. Den psykodynamiske dimension vedrører følelser, holdninger og motivationen som sker i forbindelse med læringen. Samtidig sker der også en mobilisering af den nødvendige energi, interesse og nysgerrighed for at tillærer sig nyt. Disse kommer altid til udtryk og sætter sit præg på det tillærte. Hvis individet mangler motivation eller ligefrem er demotiveret, kan dette resultere i dårlig eller manglende læring. Indenfor denne dimension, sker læringen inde i individet, idet individet må forholde sig til sin egen personlighed og læringsmæssige tilegnelse, hvilket resulterer i identiteten. Identiteten er midlertidig eller en endegyldig udvikling, da den kontinuerlig ændre sig gennem livet. Dette sker gennem udvikling af evnen til at reflektere over egne handlinger mm. Hermed udvikler individet sin refleksivitet. Den psykodynamiske dimension drejer sig kort sagt om udvikling af personlighed samt personlige egenskaber, identitet, refleksivitet og biograficitet. Den tredje og sidste dimension er en social og samfundsmæssig dimension. Hermed forstås samspillet mellem individet og læringssituationen, hvilket vil sige de samfundsmæssigt udviklede forhold som er med til at præge læringen og læringssituationen. Indenfor denne dimension, udvikler individet sin sociale adfærd, forståelse af andre, samspil med andre samt samspillets sociale og samfundsmæssige baggrund. Resultatet bliver udvikling af kompetencer indenfor samarbejde, kommunikation, social følsomhed, ansvarlighed og engagement. Disse kompetencer udviklers både i samspil med andre og i det samfundsmæssige samspil. De tre dimensioners indhold visualiseres hermed i nedenstående model: 20

21 Selve læringsprocessen sker mellem to integrerede processer. Disse processer er en ydre samspilsproces og en indre psykisk proces. Den ydre samspilsproces er mellem individet og dennes omgivelserne, samt en indre proces af bearbejdelse og tilegnelse. Under denne proces formidles læring indenfor den sociale og samfundsmæssige dimension, idet omgivelserne er en del af samspillet. Det som individet lærer, bliver en den af individets psykiske struktur. Samtidig i den indre psykiske proces integreres læringens kognitive og psykodynamiske dimensioner. Knud Illeris mener, at ingen af de tre dimensioner, kan fungere uden de andre to. Det er derfor af afgørende betydning, at de tre dimensioner indgår i en sammenhæng og skal derfor ses som en helhed hvori læringen sker. Kognitiv forståelse og mening forudsætter identitet og refleksivitet, kommunikationsevne og sociale kompetencer. Identitet forudsætter forståelse og mening og sociale samspilskompetencer. Socialitet forudsætter også forståelse og mening, samt selvforståelse og personligt engagement. (Illeris, 2001) 21

22 Pædagogens læringsrolle I daginstitutionerne er det os pædagoger der er ansvarlige for den læringsmæssige rolle, hvilket også kræver faglige kvalifikationer. Her ser indholdet indenfor de tre dimensioner anderledes ud i forhold til individet der skal lære. Her indeholder den kognitive dimension faglig viden, overblik, sammenhæng og struktur. Da vores viden i dag hurtigt udvikler sig i, og med at vi har adgang til elektroniske medier, bliver vigtigheden af viden begrænset. Til gengæld stiger betydningen og vigtigheden af overblik, sammenhæng og strukturering i forhold til læringen. Den psykodynamiske dimension vedrører personlig stil, støtte, respekt og sparringspartner. Børn har behov for rollemodeller for udvikling af deres identitet, og hvos denne rolle udfyldes mangelfuld af forældrene, kan pædagogen være den positive rollemodel, barnet mangler. Pædagogen skal dog være opmærksom på, ikke at agere forældre eller terapeut, men huske på, at forholde sig professionel og støttende i relationen til barnet. Endvidere kan pædagogen gennem støtte og kontakt med barnet fordre den nødvendige motivation, for udvikling af egne personlige egenskaber, gennem gensidig respekt. I denne dimension bruger pædagogen sin egen person, også som en sparringspartner, hvor pædagogen gennem engagement og respekt kan sætte sig selv i spil i forhold til individet. I den sociale og samfundsmæssige dimension handler det først og fremmest om tilrettelæggelse af samspillet, både det sociale samspil og det sociale rum. Hermed menes bl.a. samværsformen og kommunikationsformen, men også stemningen og kulturen i det konkrete rum eller samspil. Formen og kulturen har betydning for både den faglige læring men også for individets identitetsproces, som begge har betydning for bl.a. samarbejdsevnen. For igen at visualisere de tre lærings dimensioner er hermed en model over dimensionerne i lærerrollen. 22

23 I ovenstående model ses hvorledes de tre dimensioner fra det faglige til det personlige og til det sociale og samfundsmæssige spiller sammen i en helhed ligesom tidligere nævnt om individets læring. For at læringen tilegnes bedst, er det nødvendig med både medspil og modspil mellem individet og lærerrollen, hvilket vil sige, at det ikke altid er pædagogen man bedst kan lide man lærer mest af, hvis denne er for imødekommende, og der derfor ikke er både medspil og modspil i relationen. (Illeris, 2001) Pædagogens profession Når vi som pædagoger arbejder med børn er det vigtigt, at samspillet bliver etableret gennem en anerkendende 5 relation 6. Når man skal planlægge et forløb, er det vigtigt at tage udgangspunkt i egne kompetencer og interesser. Hvis man ikke har det nødvendige kendskab og kompetencer inden for det område, man gerne vil lære børnene, vil ens egen utryghed og manglende viden have indvirkning på børnenes læring samt motivation. Hvis vi som pædagoger udviser utryghed, kan børnene meget vel miste interessen, og dermed vil vi ikke kunne opnå det ønskede resultat. Hvis vi som pædagoger ikke er professionelle i vores arbejde og dermed formår at finder et givent emnet interessant, vil det også kunne være en hindring for børnene 5 Anerkendelse: forståelse af et andet menneske på grundlag af dets egne forudsætninger, et gensidig forhold mellem ligeberettigede parter. (Hansen, Thomsen, & Varming, 2008) 6 Relation: samspil mellem to eller flere. (Hansen, Thomsen, & Varming, 2008) 23

24 at finde motivation, da de hurtigt vil opleve og fornemme, at vi ikke brænder for det. Når vi starter et forløb med at vise interesse og engagement, kan det være med til at motivere børn som evt. ikke finder det interessant, vi vil dermed kunne motivere og skærpe deres nysgerrighed. Når vi føler os trygge og følger vores interesser og lyst, vil det give børnene større lyst til at deltage, og som tidligere nævnt lærer børn bl.a. gennem deltagelse og samspil med andre samtidig med at de ved læring i naturen vil få stimuleret mange af deres sanser. Under forløbet vil man kunne styrke læringen gennem det fælles tredje. Med fælles tredje forstås en fælles, oplevelse, erfaring, interesse m.m. som to eller flere personer mødes omkring. Denne fælles opmærksomhed kræver ikke nødvendigvis en god relation, men derimod, at man i fællesskab formår at skabe interesse og engagement for alle deltagerne. (Edlev, 2008) Didaktiske overvejelser Vi skal inden et forløb gøre os didaktiske overvejelser i forhold til, hvad målet med forløbet skal være, og dermed optimere læringen og udbyttet i forløbet. Som det har fremgået af de forrige teorier, er det vigtigt for børns læring at følge deres nysgerrighed. Derfor bør tilrettelægningen og de didaktiske overvejelser for et forløb, ikke forstås som at det er det, og kun det, vi skal under forløbet, men nærmere som et udgangspunkt der bør forsøges at holde fokus på, men der skal samtidig også være plads og mulighed for, at følge børnene og dermed optimere deres læring gennem den motivation de udviser. Gennem de didaktiske overvejelser, bør pædagogerne overveje hvilket dannelsesmæssig og læringsmæssigt indhold, et forløb skal indeholde samt de pædagogiske principper. En måde hvorpå man visuelt kan forstå didaktik, er ved at se på den didaktiske trekant. 24

25 Modellen ovenfor viser hvorledes samspillet og interaktionen mellem pædagog og barn foregår. Linjen mellem barn-voksen markere refleksioner omkring den relation der er mellem barn-voksen. Endvidere kan den være med til at inspirere, til hvorledes denne relation og anerkendelse kan styrkes gennem empati og engagement fra pædagogens side, samtidig med at de indgår i et aktivt samspil. Det vil her være relevant, at inddrage de dannelses teorier som er nævnt tidligere. Linjen mellem voksen-indhold markerer de refleksioner pædagogen har, omkring måden et konkret indhold skal fremstilles på. Dette kan være overvejelser omkring hvorvidt det skal ske gennem udelukkende verbal formidling, eller om det skal ske gennem en kombination af verbal formidling og en aktivitet eller illustrationer. Barn-indhold linjen markerer de læringsmæssige refleksioner pædagogen gør sig inden et forløb eller et kommende emne. Herunder hvorledes barnet tilegner sig læringen. Det vil her være relevant at inddrage de tidligere nævnte læringsteorier. (Broström & Hansen, 2006) SMTTE-model SMTTE modellen er et arbejdsredskab til at synliggøre, hvilket mål pædagogen ønsker at opnår, samt hvorledes denne proces skal ske. Endvidere er den med til, at alle i personalegruppen kan være med til at evaluere på forløbet, da der ved gennemarbejdning af modellen bliver skrevet ned, hvilke tegn der skal kigges efter. Efterfølgende kan man så evaluere på, hvorledes forløbet gik, samt om børnene viste andre tegn på læring, end dem man inden forløbet havde valgt at have fokus på. 25

26 Sammenhæng: hermed forstås den sammenhæng mellem udgangspunktet og baggrunden for et konkret forløbet. Det kan her være en god ide at beskrive børnegruppen. Mål: her konkretiseres hvad målet er med et kommende forløb eller projekt, samt hvad børnene skal have ud af den pædagogiske indsats. Jo mere konkrete og præcis målene er, jo nemmere er det, at se på, om det kan lade sig gøre, med de muligheder man har i institutionen, eller om der skal findes andre løsninger, evt. en tur til genbrugspladsen, skoven mm. Tegn: her beskrives de tegn, man under processen skal observere på, for efterfølgende at kunne evaluere på forløbet. Altså: hvad er det vi skal registrere? Tiltag: her beskrives, hvad det er man ønsker at sætte i gang, for at opnå det mål, der er sat. Igen en konkretisering af hvorledes man vil opnå det konkrete mål. Endvidere kan man beskrive hvad det kræver af pædagogerne samt af børnene. Evaluering: inden forløbet sættes i gang er det en fordel at få afklaret følgende punkter: Hvordan skal der evalueres? Hvilke værktøjer vil være gavnlige at evaluere med f.eks. observationsskemaer mm. Hvem skal evaluere alle pædagoger eller en som ikke er deltagende, men i stedet fungere som observatør? Hvornår skal der evalueres løbende under forløbet, lige efter forløbet eller dagen efter? Hvad skal evalueringen bruges til et videre forløb, til at belyse den pædagogiske indsats, belyse børnenes læring? I Esbjerg kommune har man i SMTTE modellen tilføjet et I, som står for inklusion. Dette vil sige, hvorledes man inden et forløb eller projekt får inkluderet alle børnene uanset alder og evt. særlige behov. Fremstilling og formidling Når vi pædagoger formidler viden omkring naturen, og i dette tilfælde genbrug og bæredygtighed, er det vigtigt, at vi benævner ting, dyr, plante mm., korrekt, da denne viden forstås som hverdagsviden. Denne hverdagsviden kan senere i skolen være meget vanskelig at ændre 26

27 på, f.eks. hvis alle små dyr ude i naturen og skoven betegnes som insekter, kan børnene have vanskelig ved sener i skole at forstå og lære, at der er forskellige kategorier inden for insekter. (Mors & Idun Mørch, 2009) Natursyn Helt grundlæggende er der tre natursyn, hvilke handler om menneskets syn på naturen, holdninger og hvilke betydning naturen har for mennesket. Ligegyldig hvordan man behandler naturen, vil ens natursyn komme til udtryk gennem disse handlinger som afspejler holdninger. Med de tre grundsyn bliver det tydeligt, hvorvidt man som menneske ser naturen, som værende den der leverer fødevarer mm. til mennesket, eller om man ser en værdi i selve naturen og dermed respektere den. De tre grundsyn vil hermed blive uddybet. Det antropocentriske natursyn Med dette natursyn er mennesket i centrum. Dette vil sige, at mennesket er i sin gode ret til, at udnytte naturen og dens ressourcer som står til menneskets rådighed. Hermed tilskrives mennesket større værdi end naturen, som kun har en nytteværdi i form af dens ressourcer. Dette natursyn er kommet til udtryk via misbrug af naturen, da alle tiltag i og omkring naturen og miljøet kun vurderes ud fra dens nytteværdi, samt hvorledes mennesket får mest muligt ud af det. Inden for dette syn kommer børnenes ret til fri udfoldelse og deres individuelle behov før hensyn til naturen. Når vi omsætter dette natursyn til pædagogisk praksis, handler det om, at børnene lære hvorledes, naturen kan gavne os mennesker bedst muligt. Den zoocentriske natursyn Inden for dette syn har både mennesker men også dyr en egenværdi, som skal ses gennem respekt og rettigheder, idet dyrene ses som menneskets slægtninge. For husdyr handler det om at sikre dyrenes velfærd, mulighed for et så naturligt liv som muligt samt en værdig død. For de vilde dyr handler det om at sikre artens overlevelse. Har man dette syn, er det ikke tilladt at drive jagt, eller at have dyr kun med det formår, at spise dem, f.eks. burhøns eller fedesvin. Omsættes dette til pædagogisk praksis, handler det om, at børnene lærer at udvise omsorg for dyrene. Samtidig ligges der vægt på vegetabilsk kost samt økologiske produkter som f.eks. mælk. 27

28 Det økologiske natursyn Dette natursyn har en holistisk opfattelse af naturen, hvilket vil sige at naturen har en værdi i sig selv og bør derfor bevares uanset hvilke interesser mennesket har. Hermed respekteres naturens egenværdi. Nogle kritiserer dette natursyn for ikke at tillade bekæmpelse af f.eks. bakterier eller skadedyr, idet disse også anses for at være medskabninger med en egenværdi. Omformulerer vi dette natursyn til pædagogisk praksis, handler det om, at vise respekt til alle levende væsnet, dyr såvel som planter, da alt i naturen ses som en sammenhæng der hænger uløseligt sammen. (Edlev, 2008) Udvikling af børns natursyn Når vi pædagoger færdes i naturen, er det vigtigt, at vi er bevidste om vores adfærd, både i forhold til naturen men også i forhold til dyrelivet. Hvis vi ikke viser interesse for naturen og dyrelivet, men i stedet giver udtryk for, at alt hvad der kribler og kravler skal slås ihjel, bliver dette givet videre til børnene, som dermed ikke udvikler respekt for dyrene. Ligeledes vil vores adfærd i naturen smitte af på børnene. Hermed ikke sagt at et natursyn er mere acceptabelt end et andet, men i forhold til bæredygtighed og genbrug er det at foretrække, at børnene videre gives en respektfuld holdning og adfærd over for både naturen og dyrelivet. Hvis børnene helt fra deres institutions tid lærer, at drage omsorg for naturen og dyrelivet, vil dette formenligt vare ved resten af livet. Vi som pædagoger skal dog være bevidste om, hvorledes vi formidler viden til børnene, samt hvorledes vi omtaler dyrene, da den viden de får i daginstitutionerne skal danne grundlag for videre læring og udvikling efterfølgende i skolen. Hvis den viden der formidles i daginstitutionerne er såkaldt hverdagsforestillinger kan dette være en hindring for barnets videre udvikling og læring indenfor det naturfaglige område. Med hverdagsforestillinger menes, hvis pædagogens valg af formidling bygger på en sammenligning mellem mennesker og dyr således, at små planter og dyr betegnes babyer, at forurening kan ses i vandet, at alt hvad der kravler, er insekter m.m. Denne måde at formidle viden, mener Niels-Ejbye-Ernst, kan være givtig til en vis grad, men den kan også blive en blokering for en videre udvikling og læring. Hverdagsviden kan gøre det vanskeligt, at tænke abstrakt samt naturvidenskabeligt, hvilket er nødvendig for barnet i folkeskolen i forhold til naturfaglige fag. Niels-Ejbye-Ernst fremhæver også at megen forskning peger på, at hverdagsforestillinger er meget vanskelige at komme væk fra, hvis de ikke konsekvent bliver forstyrret af korrekt naturfaglig viden. I hans artikel skriver han også, at da i og med at hverdagforestillinger er så 28