- menneskets uforudsigelige følgesvend

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- menneskets uforudsigelige følgesvend"

Transkript

1 16 Influenza - menneskets uforudsigelige følgesvend Influenza er en af verdenshistoriens store dræbere. På trods af vores voksende forståelse af, hvordan influenza-virus udvikler sig og spredes, kan vi stadig ikke vurdere risikoen for en verdensomspændende epidemi af f.eks. fugleinfluenza. Af Pernille Ravn, Roald Forsberg og Freddy Bugge Christiansen Med jævne mellemrum fejer influenzaepidemier over landet og sender tusinder af danskere hjem under dynen. Influenza forårsages af en virusinfektion, og de fleste influenzaudbrud er heldigvis relativt uskadelige. Men i et større perspektiv har influenza været en af de store dræbere i menneskehedens historie, og truslen om nye alvorlige epidemier dukker ind imellem op. Det så vi sidst med fugleinfluenzaen og dets virus H5N1, som fyldte godt i medierne sidste år. Fugleinfluenzaen begyndte med nogle angreb blandt høns i Hong Kong i sidste halvdel af 90 erne, og tilsvarende udbrud af virus har siden optrådt sporadisk flere steder i verden, senest også i Europa. Det umiddelbart bekymrende er, at mennesker i tæt berøring med de syge fugle kan få en voldsom og ofte dødelig influenza. Sygdommen synes dog ikke at smitte mellem mennesker. Selvom viden om sådanne udbrud af alvorlige sygdomme ofte løber verden rundt, vil udbrud af størrelser som disse næppe opnå mere end en kort notits før de glemmes tænk blot på udbrud i Afrika af den Den årlige dødelighed i USAs befolkning gennem det tyvende århundrede er vist med den sorte kurve. Den røde kurve viser dødeligheden forårsaget af smitsomme sygdomme, og den grå kurve viser dødeligheden af andre årsager. Den markante top på den røde kurve skyldes udbruddet af den spanske syge i Den svage stigning på kurven fra ca frem mod år 2000 skyldes AIDS. dødelige blødningsfeber Ebola. Det specielle ved fugleinfluenzaen var, at verdenssundhedsorganisationen (WHO), og ikke FNs landbrugsorganisation (FAO), signalerede bekymring og udsendte advarsler. Fugleinfluenzaen blev altså set som en potentiel global trussel mod mennesker. Influenzas epidemiologi bærer nøglen til denne umiddelbart overraskende udvikling, og epidemiologer verden over delte og deler WHOs bekymring. Begrænset beskyttelse Fugleinfluenza er en A-influenza, og næsten hvert år oplever vi en influenzaepidemi forårsaget af vira af denne type. Menneskeinfluenza ligner overfladisk Efter Armstrong, G.L. et al. (1999). mæslinger, men hvor mæslinger normalt giver livslang immunitet over for sygdommen, har de fleste af os haft influenza adskillige gange. Vort immunsystem har derfor en begrænset evne til at beskytte os mod denne sygdom, og grunden er, at proteinerne på overfladen af influenzas viruspartikler ændrer sig forholdsvist hurtigt. Influenza har to proteiner, nemlig hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA), som genkendes af vort immunforsvar. De antistoffer, som immunforsvaret danner under sygdommen, bliver mindre og mindre effektive, efterhånden som virus ændrer sig. Resultatet er, at man gennemsnitligt får influenza med tre fire års mellemrum. Når man bliver smittet igen, bliver sygdomsforløbet mildere, idet man har en delvis immunitet over for det forandrede virus. Fremstilling af vaccine mod influenza kræver derfor, at man gætter hvilken virusvariant, der vil give næste års epidemi. På den baggrund er det faktisk mere bemærkelsesværdigt, at vaccinen ofte virker, end at den i enkelte år giver en dårlig beskyttelse mod sygdommen.

2 17 Tegning: Ebbe Sloth Andersen I 2006 blev der for første gang i Danmark fundet fl ere fugle inficeret med den farlige virusvariant H5N1, som kan udløse fugleinfl uenza hos mennesket. Pandemier Influenza A har en lang historie. Allerede Herodot beskrev sygdomsudbrud i det femte århundrede før Kristi fødsel. Dens indtog i den nyere historie skete med den spanske syge i 1918, som forårsagede mellem 20 og 50 millioner menneskers død under en global epidemi, en såkaldt pandemi. I år 1900 udgjorde dødeligheden på grund af smitsomme sygdomme omkring halvdelen af den totale dødelighed i USA (se figur). Den faldt drastisk indtil midten af århundredet, men i 1918 fordobledes den på grund af influenzapandemien, og ingen anden enkeltbegivenhed har forårsaget en lignende katastrofe i det 20. århundrede. Det karakteristiske ved en pandemi er, at bogstavelig talt ingen har virksomme antistoffer over for det pandemiske virus. Årsagen er, at det nye virus har HA- eller NA-molekyler på overfladen, som er helt uprøvede for mennesker. Man siger, at der er foregået et antigen skift. Den spanske syge (H1N1) gav årlige epidemier af varierende sværhedsgrad indtil 1956, uden at de dog nåede 1918-epidemien i voldsomhed. Overfladeproteinerne ændrede sig i en evolutionær proces, som nedsætter vore antistoffers effektivitet. Dette kaldes antigen drift. I kom en ny pandemi, den asiatiske influenza, med skift til undertypen H2N2. En pandemi i introducerede Hong Kong influenzaen (H3N2), som stadig giver årlige epidemier. Efter hver pandemi dør den gamle undertype ud. Disse pandemier forårsagede en større dødelighed end de meget mindre årlige epidemier, men deres effekt var dog betydelig mere moderat end pandemien i Dødeligheden forårsaget af de årlige epidemier bliver dog betydelig, når den samles over år, og den overstiger det samlede antal dødsfald ved pandemierne. Rekombinerede virus Genomet for influenzavirus består af otte RNA-segmenter med hver deres genetiske information. Ved skiftene i 1956 og 1968 kom generne for de nye typer overfladeproteiner fra svømmefugle, og de pandemiske vira bestod af 2 3 fuglesegmenter, mens de resterende kom fra Influenzavirus Infl uenza omfatter tre sygdomsgrupper, infl uenzatyperne A, B og C. Infl uenza C hører man ikke meget om, fordi den kun giver en mild sygdom. Infl uenza B kan være mere alvorlig, især for mennesker, der er svækkede af andre årsager, og infl uenzavaccine beskytter mod denne sygdom. Infl uenza A er den alvorlige infl uenza, som ved store epidemier kan mærkes i samfundet som sygdomsfravær fra undervisning, arbejde og andre pligter, men de forårsager også en betydelig dødelighed, især blandt spædbørn, gamle og svækkede mennesker. Blandt andet derfor er A-infl uenza den mest overvågede smitsomme sygdom i verden, hvor et globalt netværk af alment praktiserende læger løbende indberetter sygdommens forekomst og indsender prøver fra alvorligt angrebne patienter. Infl uenza A virus genom består af otte enkeltstrengede RNA-segmenter, som ligner DNA og på lignende måde indeholder den genetiske information. To af de otte koder for overfl adeproteinerne hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA). HA binder virus til receptorer på værtcellen og befordrer infektionen. Virus yngler inde i cellen, og NA frigør de nye viruspartikler fra værtscellens receptorer, så virus spredes i kroppen og infi cerer nye celler. Infl uenza A angriber menneske, gris, hest og fl ere andre pattedyr, men virus stammer oprindeligt fra svømmefugle, som huser mindst 16 HA- og 9 NAtyper. Hong Kong fugleinfl uenza er forårsaget af H5N1 virus, men i de senere år er udbrud af H9N2 og H7N7 infl uenza blandt tamfugle også konstateret. Fugle og mennesker er forskellige i deres samspil med infl uenzavirus. Svømmefugle får en mild tarminfektion, hvorimod mennesker får en luftvejsinfektion. Kopiering af RNA er ikke så nøjagtigt som kopiering af DNA. Der sker mange fl ere fejl, så infl uenzavirus har en høj mutationsrate. Mutationsraten i mennesker er specielt høj, højere end hos fugle. Derudover er de overfl adestrukturer, som hæmagglutininet binder sig til, forskellige.

3 18 Drift og vaccine Antigen drift består af en serie hændelser, som er miniudgaver af antigene skift. Afstanden mellem to vira måles ved styrken af reaktionerne mellem det ene virus og de antistoffer, som det andet provokerer i et inficeret individ. Figuren giver en forsimplet illustration af drift for Hong Kong influenzaen. Den pandemiske 1968-variant ændrede sig lidt i mange retninger, men i 1972 blev scenen overtaget af en ny distinkt variant, som igen bredt kunne smitte nogle, der blev syge under pandemien varianten gav begrænset immunitet over for 1968-varianten, men den nye variant kunne ligesom den gamle inficere de mennesker, som ikke havde haft 1968-variantens influenza. Omvendt ville mennesker, som kun havde erfaringer med den nye variant, have en vis men begrænset immunitet overfor 1968-varianten. Den nye variant havde derfor et større potentiale for vækst end den gamle, da en større del af populationen var modtagelig. Samtidig æder den nye variant af den gamles poten- Immunforsvar H3N tielle infektionsmål, og i løbet af kort tid dør 1968-varianterne ud. Denne proces forsætter, indtil en pandemi introducerer en ny undertype Data stammer fra de overvågninger, som er basis for udvælgelsen af næste års infl uenzavaccine, og hoppet til den næste klat falder ofte sammen med et år, hvor vaccinen virker dårligt. Hvilken variant, der har potentialet til at tage det næste større skridt i den antigene drift, er vanskeligt at forudsige udfra kliniske og immunologiske data, men udviklingen af molekylærgenetiske teknikker har givet håb om at kunne gøre det bedre. Udviklingen i HA kan også følges i genets RNA-sekvens, hvis udvikling nu er kendt siden den spanske virus i For øjeblikket sekventeres alle otte segmenter af virusgenomet, både de historiske vira og vira fra prøver som indsamles systematisk i flere lande. Denne nye type data vil give en bedre forståelse af influenza As evolution, og håbet er at det vil give os bedre muligheder for udvikling af effektive vaciner. det gamle menneskevirus de var derfor, hvad der i fagsproget kaldes rekombinerede vira. Den genetiske information i menneske- og fuglevirus var altså blevet blandet, og det eneste sted, hvor det kan foregå, er i en celle inficeret med begge vira. Dette er vanskeligt, idet fugle- og menneskeceller har forskellige typer af de molekyler på overfladen (receptorer), som virus nødvendigvis må genkende for at inficere en værtscelle. Denne afhængighed af specifikke receptorer er en årsag til, at fuglevirus har svært ved at inficere mennesker. Andre arter kan dog bruges som et slags mellemled. Svin og høns, for eksempel, har to slags receptorer, en som genkendes af menneskevirus og en som genkendes af svømmefuglevirus, og de kan derfor virke som segmentblandere. I 1998 fandt man i USA et H3N2-virus i svin, der viste sig at indeholde genomsegmenter fra menneske-, svine- og fuglevirus. De pandemiske vira i asiatisk og Hong Kong influenza er også opstået sådan. Den første linie i vores forsvar mod virusinfektioner er en uspeci fi k reaktion fra cellen, og vira må kunne tackle denne for overhovedet at kunne yngle i cellen. Derudover har vi to systemer, der kan huske tidligere infektioner og derfor reagerer mere effektivt mod reinfektioner. Begge disse systemer er baseret på hvide blodlegemer, og det ene kaldes det humorale immunsystem, der producerer antistoffer, og det andet kaldes det cellulære immunsystem, der eliminerer in fi cerede celler og generelt celler med fremmede proteiner. Antistoffer er proteiner, der reagerer mod overfl aden af virus, og de fl este vaccinationer mod smitsomme sygdomme mobiliserer dette humorale system, På fi guren ses en skitse af skiftene til den asiatiske infl uenza og Hong Kong infl uenzaen. Genomsegmenterne i de involverede fuglevira og disse efterkommere i menneskevira er farvede. Et muligt skift i år vil ændre segment 4 og eventuelt segment 6. Vi har derimod ikke erfaring nok til at vurdere, hvilke andre segmenter der er nødvendige for infektion af mennesker, og hvilke der kan være udskiftet i et nyt pandemisk virus. som er baseret på såkaldte B-celler. Det cellulære system er baseret på T-celler, som er de celler, der angribes af HIV, og det reagerer på stumper af proteiner fra en celles indre, stumper som præsenteres på overfladen af cellen. Ligesom det humorale system kan det cellulære huske tidligere reaktioner og mobilisere hurtige angreb ved reinfektioner. En bekymrende udvikling Den alvorligste konsekvens, fugleinfluenzavirus kan få for mennesker, skyldes ikke nødvendigvis den direkte overførsel af virus fra fugle til mennesker. Holland oplevede i 2003 et udbrud af fugleinfluenzavirus af typen H7N7 i fjerkræ. 31 millioner kyllinger blev aflivet, inden epidemien var indkredset. En dyrlæge døde, og mange folk, som deltog i indsamling og aflivning af fuglene, viste symptomer på infektion. Forskere fra de hollandske sundhedsmyndigheder kunne påvise, at mindst 1000 mennesker blev smittet, idet de havde antistoffer mod H7N7- virus. Det overraskende er, at undersøgelser af 62 af de inficeredes husstande viste, at 33 familiemedlemmer havde antistoffer. Dette indikerer smitte direkte fra menneske til menneske, altså en miniepidemi blandt pårørende. Men effektiviteten af virus tillod åbenbart ikke epidemien at nå ud i det omgivende samfund. Dette forholdsvis uskyldige udbrud er umiddelbart mere

4 19 En svane undersøges for fugleinfl uenza på Danmarks fødevareforskning i Hvor stor faren er for en verdensomspændende epidemi af fugleinfl uenza er der endnu ingen, der kan give et præcist svar på. Foto: Casper Dalhoff, Jyllands-Posten. bekymrende end udbruddene af H5N1. Virus synes at have smittet mellem mennesker, hvorfor det har mulighed for at tilpasse sig formering i mennesker eller at udveksle genomsegmenter med menneskevirus, som det skete i 1956 og Kan overførsel fra fugle til mennesker foregå direkte? Eller behøves en anden segmentblander? Spørgsmålene er mange, og for øjeblikket sker der meget med influenza A måske for meget! Hændelserne kan selvfølgelig være udtryk for vores voksende forståelse af influenzas epidemiologi og de øgede muligheder for overvågning. Dog er der grund til at være årvågne og følge udviklingen, som måske i sidste ende giver anledning til et antigent skift og en pandemi. Forløber-epidemier Vi ved, at tilpasning til mennesket er et led i udviklingen af et pandemisk virus. Udbruddet af den spanske syge i 1918 begyndte i august, men det nye influenzavirus gav allerede anledning til en epidemi om foråret en helt normal influenzaepidemi uden den spanske syges alvorlige symptomer. Noget må derfor være sket hen over sommeren, som gjorde virus meget aggressivt i mennesker, og forløberepidemien kan have muliggjort denne udvikling. En lokal epidemi af et fuglevirus eller et rekombineret virus giver mulighed for evolutionær tilpasning til den nye vært, mennesket, så den kan forårsage en stor epidemi. De fleste nye virus når måske ikke at ændre sig på den rette måde, men hver mini-epidemi af fremmede vira giver muligheden. Siden pandemien af Hong Kong influenza i 1968, har man set drift i dette virus, som i praksis giver sig udtryk i en evolutionær kæde af virusvarianter, som afløser hinanden (se boks). Disse ændringer kan forklares som en konsekvens af ophobningen af antistoffer over for det almindelige virus blandt mennesker, og resultatet er små forandringer i overflademolekylerne HA og NA. Udskiftningen i viruspopulationen gennem tiden er kolossal. Den beskriver en stadig skiftende følge af varianter, der afløser hinanden, og forståelse af den evolutionære proces kan forhåbentlig lede til et mere sikkert valg af vacciner. Grundlaget for antigene skift Skift producerer en lignende række forandringer, idet den ene undertype afløser den anden, men det karakteristiske ved skift er netop, at antistofferne mod den gamle virus ikke påvirker den nye og vice versa. En krydsreaktion må alligevel forekomme, da det gamle virus forsvinder efter pandemien. Vores forklaring er, at årsagen må findes i de genomsegmenter, som er fælles for de to vira. Disse segmenter koder for proteiner, der findes inden i den inficerede menneskecelle og inden i viruspartiklen, og antistoffer kan derfor ikke nå disse proteiner. Menneskets cellulære immunsystem reagerer netop mod virusproteiner inden i de inficerede celler, og selvom det ofte spiller en underordnet rolle ved bekæmpelse af infektioner, opbygger det immunitet mod det gamle virus indre proteiner. Pandemien vaccinerer på denne måde verdens befolkning mod det gamle virus, og da driftvarianter af det gamle virus i forvejen kun har en begrænset population af modtagelige, vil deres mulighed for spredning hæmmes, så de ikke længere kan give epidemier. Denne teori har fundet støtte fra to sider. For at undersøge den cellulære immunitets rolle sammenlignede vi genet på segment 5 mellem vira fra mennesker og fugle og fandt blandt

5 20 Om forfatterne Pernille Ravn er studerende ved Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet Fugleinfl uenzavirus H5N1 ses her i et kunstigt farvet billede optaget i et elektronmikroskop. Virus ses som guldfarvede objekter, som er dyrket i nyreceller fra en hund (grønt). Siden 1997 er der rapporteret fl ere udbrud af fugleinfl uenza hos mennesker, og derfor følges udviklingen nøje af myndigheder og organisationer verden over. Foto: C. Goldsmith, Centers for Disease Control, US Roald Forsberg er ph.d. og Senior Scientific Officer, CLC bio A/S Freddy Bugge Christiansen er lic.scient og professor ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet. Tlf.: de væsentlige forskelle mange ændringer i de stumper af proteinet, som præsenteres for det cellulære immunsystem. Forsynet har leveret yderligere støtte. I 1977 forekom en lille pandemi (eller en stor epidemi) af H1N1-influenza den russiske influenza. Denne nye influenza udryddede ikke den gamle H3N2-influenza, og begge undertyper af A-influenza cirkulerer nu uafhængigt af hinanden blandt mennesker. Pandemien producerede intet skift. Analyser af virus har dog vist, at det er meget tæt beslægtet med H1N1-virus fra 1950erne, og det stemmer med, at hovedsageligt yngre mennesker fik den russiske influenza. Virus må derfor have ligget inaktivt (hvor vides ikke) i mere end tyve år, før dens sygdom opstod på ny. Hong Kong influenzaens indre proteiner havde derfor udviklet sig væk fra den russiske (og spanske) influenzas indre proteiner, så ingen eller kun en meget svag krydsreaktion forekom. Hypotesen om cellulær immunitet som grundlag for antigene skift forklarer derfor, hvorfor vi nu har to undertyper af influenza A, den russiske influenza og Hong Kong influenzaen. Mens vi venter på det næste skift Hvor bekymrede skal vi være? Svaret er: Det ved vi ikke! De nye metoder og den intense overvågning af influenza giver os en masse oplysninger om skiftprocessen, men vi ved ikke, hvor relevante de er. Vi kan først kende deres relevans den dag, et skift finder sted en basal uforudsigelighed ved overførsler af virusmateriale mellem arter. Dette besvarer ikke spørgsmålet, men der er måske en lille trøst i de nye observationer. Udbruddene af fugleinfluenza med overførsel til mennesker skyldes tre forskellige undertyper af influenza A, nemlig H5N1, H9N2 og H7N7, så det kan være, at vi blot er blevet i stand til at observere konsekvenserne af disse udbrud. Alligevel kan det tænkes, at en undertype af virus evolutionært forandrer sig således, at den tilfældigvis har en bedre mulighed for at inficere mennesker. Det er dog overraskende, at flere sådanne hændelser er sket i de senere år. Vor begrænsede erfaring med antigene skift maner dog til forsigtighed og årvågenhed specielt H5N1, som har cirkuleret i flere år, er bekymrende, fordi den er så voldsom med infektioner i lungerne ligesom ved den pandemiske form af spansk influenza. Bekymringen for, at svømmefugle, der trækker gennem Danmark, udgør en speciel risiko, er overdrevet. De er og har altid været i stand til at sprede de forskellige undertyper af influenza A. Dog er den farlige virusvariant (H5N1) nu til stede blandt dem, så derfor er der grund til at holde øje med inficerede fugle. Videre læsning Smith DJ, Lapedes AS, de Jong JC, Bestebroer TM, Rimmelzwaan GF, Osterhaus AD, Fouchier RA. Mapping the antigenic and genetic evolution of infl u- enza virus. Science Jul 16;305(5682):371-6). Armstrong, G.L. et al. (1999) Trends in infectious disease mortality in the United States during the 20th century. J. Am. Med. Assoc. 281, R.J.Webby and R.G.Webster. Emergemce of infl uenza A viruses, Phil.Trans.R.Soc.Lond. B (2001) 356,

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2001 2001-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 15. maj 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Virale luftvejsinfektioner

Virale luftvejsinfektioner Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Immunologisk bioinformatik

Immunologisk bioinformatik Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

(19) DANMARK (12) PATENTSKRIFT. Patent- og Varemærkestyrelsen. (57) Sammendrag: (11) DK 175318 B1

(19) DANMARK (12) PATENTSKRIFT. Patent- og Varemærkestyrelsen. (57) Sammendrag: (11) DK 175318 B1 (19) DANMARK (11) DK 175318 B1 (12) PATENTSKRIFT Patent- og Varemærkestyrelsen (51) Int.C1 7.: A 61 K 39/17 C 12 N 7/00 (21) Patentansøgning nr: PA 1989 03471 (22) Indleveringsdag: 1989-07-13 (24) Løbedag:

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Guide: Sådan snyder du influenzaen

Guide: Sådan snyder du influenzaen Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Gripovac 3 injektionsvæske, suspension, til svin. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis på 2 ml indeholder: Aktive stoffer: Stammer af

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At tøjle virus-evnerne og udnytte det til behandling af Huntingtons Sygdom Forskere designer

Læs mere

Epidemi og organisering

Epidemi og organisering Epidemi og organisering Anders Fogh Jensen www.filosoffen.net Epidemi: Social patologi. Definition: Smitsom, udbredt, sygdom Tese: En epidemi er en udfordring, der afkræver systematisk social organisering.

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger,

Læs mere

Behandling influenza. Gruppe-605 Aalborg universitet Muhammad Navid Aslam, Morten Hauvik, Yasemen Kaya.

Behandling influenza. Gruppe-605 Aalborg universitet Muhammad Navid Aslam, Morten Hauvik, Yasemen Kaya. Behandling influenza Gruppe-605 Aalborg universitet Muhammad Navid Aslam, Morten Hauvik, Yasemen Kaya. Title: Behandling af Pandemisk Influenza i Danmark Periode: 16. Marts 2011 til 27. Maj 2011. Tema:

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

Arbovirus og fugleinfluenza

Arbovirus og fugleinfluenza Arbovirus og fugleinfluenza Hans Jørn Kolmos Professor, overlæge dr. med. Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk Dansk Selskab for Maritim

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere