Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 14 Offentlig

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 14 Offentlig"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 14 Offentlig Skatteministeriet, Jour. nr. den 21. oktober / Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven (Udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12. august 2004, foretages følgende ændring: 1 1. I 3 C indsættes som stk. 3-7: Stk. 3. Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige, som nævnt i stk. 6, udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf. stk. 8. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har givet skattemyndigheden meddelelse om valg af ny valuta. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra overskridelse af fristen i 2. pkt. Stk. 4. Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. Har den skattepligtige ifølge internationale regnskabsstandarder en funktionel regnskabsvaluta, kan den skattepligtige alene vælge den pågældende valuta eller dansk mønt i det skattemæssige årsregnskab. Stk. 5. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt efter stk. 3, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra skattemyndigheden. Stk. 6. Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3: 1) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens 1, og juridiske personer omfattet af 2, stk. 1, litra a og b. 2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningsloven 1. 3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens 1, kildeskattelovens 2, stk. 1, litra e, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, dog alle alene for så vidt angår opgørelsen af indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, samt fysiske personer omfattet af kildeskattelovens 2, stk. 1, litra d. Stk. 7. Driver en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, flere virksomheder, der anvender forskellige regnskabsvalutaer, skal den skattepligtige vælge en overordnet regnskabsvaluta for samtlige sine virksomheder (en referencevaluta). Referencevalutaen skal være en valuta, der anvendes som bogføringsvaluta af en af den skattepligtiges virksomheder, eller dansk mønt. Det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i den pågældende referencevaluta, og resultatet omregnes til dansk mønt, jf. stk. 8. Stk. 8. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., skal ske efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Valget af kursen på statustidspunktet eller en gennemsnitskurs for indkomståret er bindende for efterfølgende indkomstår dog ikke ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i anden valuta, jf. stk. 5. Ved omregning af resultatet efter kursen på statustidspunktet skal der anvendes en af Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank fastsat kurs. Ved omregning af resultatet efter en gennemsnitskurs skal der anvendes en af Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank fastsat gennemsnitskurs for indkomståret. Anvendes en valuta, der ikke er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller af Den Europæiske Centralbank, anvendes valutakurser offentliggjort af den bank, som er centralbank for den valuta, der er valgt efter stk. 3, både for så vidt angår kursen på statustidspunktet, en gennemsnitkurs for indkomståret og ved omregning af indkomstårets transaktioner. Stk. 9. Overgår en skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta, skal samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger, etableringskonti samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, omregnes til kursen på skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvor den nye valuta anvendes. Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum

2 1 og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede foretagne skattemæssige afskrivninger. Stk. 10. Medfører en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overgang til en ny valuta, sker omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger, samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 9, pr. fusionens vedtagelsestidspunkt. Hvis fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til kursen pr. afståelsestidspunktet. 2 I lov om skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004 foretages følgende ændring: 1. I 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Hvis en skattepligtig omfattet af 2, jf. 9, eller 12, efter skattekontrollovens 3 C, stk. 3, udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, betragtes fordringer og gæld i den valgte valuta som fordringer og gæld i danske kroner, mens fordringer og gæld i danske kroner i stedet betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta. 7 og 14 finder dog anvendelse for fordringer og gæld i danske kroner. 7 finder tillige anvendelse for skattepligtige omfattet af kildeskatteloven samt dødsboskatteloven Stk. 3-6 bliver herefter stk I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som bl.a. ændret ved 5 i lov nr. 457 af 9. juni 2004 og senest ved 3 i lov nr. 490 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring: 1. I 2, stk. 5, ændres kursgevinstlovens 1, stk. 5 og 6 til: kursgevinstlovens 1, stk. 6 og 7. I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004 foretages følgende ændringer: 4 1. I 2 indsættes efter nr. 6 som nye numre: 7) Ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter skattekontrollovens 3 C, stk. 9, for fysiske personer og dødsboer. 8) Behandling af anmodninger efter skattekontrollovens 3 C, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5, for fysiske personer og dødsboer. 2. I 12 A indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen foretager ansættelse af anskaffelsessummer mv. opgjort efter skattekontrollovens 3 C, stk. 9 og 10, for juridiske personer bortset fra dødsboer, samt træffer afgørelse efter skattekontrollovens 3 C, stk. 3, 3. pkt., og stk. 5. 3, stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten, medmindre andet er bestemt efter 5. Stk. 2 bliver herefter stk , nr. 8 affattes således 8) Spørgsmål om ansættelse efter 2, nr. 5, jf. 5, og 12 A, stk. 1, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, og spørgsmål om ansættelse efter 12 A, stk. 2, af anskaffelsessummer mv. opgjort efter skattekontrollovens 3 C, stk. 9 og 10.

3 2 5 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formål og baggrund Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Lovforslaget skal ses i lyset af regeringens bestræbelser for at lette virksomhedernes administrative byrder. Den stigende internationalisering gør det relevant for stadigt flere virksomheder at bogføre eller aflægge regnskab i fremmed valuta, og for blandt andet visse børsnoterede selskaber er der fra den 1. januar 2005 en pligt hertil. Lovforslaget indebærer, at virksomhederne også i relation til udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab får større fleksibilitet, idet virksomhederne får mulighed for at udarbejde dette i dansk mønt eller fremmed valuta. Gældende skatteregler betyder, at der er væsentlige administrative byrder forbundet med at bogføre og aflægge regnskab i fremmed valuta, da det skattemæssige årsregnskab alene kan udarbejdes i dansk mønt. Hvis bogføringen og/eller regnskabet er udarbejdet i fremmed valuta, er det ikke blot årets samlede resultat (med skattemæssige korrektioner), der omregnes til danske kroner. Der skal derimod ske omregning af hver enkelt indtægtspost og udgiftspost til danske kroner. Omregningen skal ske til valutakursen pr. det tidspunkt, hvor den enkelte indtægt er erhvervet, og den enkelte udgift er afholdt. For kapitalgevinster og -tab skal selve gevinsten eller tabet opgøres i danske kroner ved omregning af anskaffelses- og afståelsessummer til valutakursen pr. anskaffelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Dette kræver en omfattende registrering af valutakurser samt tidspunkter for skatteretlig erhvervelse af indtægter og pådragelse af udgifter. Hertil kommer, at der tillige skal ske en opgørelse af valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogførings-/regnskabsvalutaen og danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til det faktiske betalingstidspunkt. Også dette kræver registreringer og omregninger. Lovforslaget bygger på en rapport fra november 2003 om regnskabsaflæggelse i fremmed valuta udarbejdet af en arbejdsgruppe i Skatteministeriet. På baggrund af henvendelser fra blandt andre Foreningen af Statsautoriserede Revisorer besluttede Skatteministeriet i foråret 2003 således at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge de muligheder og vanskeligheder i skatte- og afgiftsreglerne og i skatte- og afgiftsadministrationen, som er forbundet med en overgang til regnskabsaflæggelse i fremmed valuta, og fremkomme med forslag til regelændringer, der ville fjerne eller reducere disse vanskeligheder. 2. Gældende ret 2.1. Regnskabsreglerne Efter 7 i bogføringsloven kan der bogføres i danske kroner, i euro eller i en relevant fremmed valuta. Der kan således frit vælges mellem bogføring i danske kroner og bogføring i euro, mens bogføring i en anden fremmed valuta end euro kun kan ske, hvis det er relevant for virksomheden at bogføre i den pågældende valuta. Der kan kun skiftes til bogføring i en ny valuta ved et regnskabsårs begyndelse, medmindre den nye valuta er blevet relevant for virksomheden inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår.

4 3 Bogføres i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktor, som til enhver tid gør det muligt at omregne transaktionen til danske kroner. Det er muligt at anvende en standardkurs/gennemsnitskurs, hvis den kun fraviger ubetydeligt fra transaktionsdagens kurs. Bogføres i én fremmed valuta, og foretages en transaktion i en anden fremmed valuta, skal transaktionen kunne omregnes til den valuta, der bogføres i. Efter 15 i bogføringsloven kan en offentlig myndighed, der i øvrigt har ret til indsigt i regnskabet, forlange, at virksomheden omregner bogføring i fremmed valuta til danske kroner. Efter 16 i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) skal regnskabet aflægges i danske kroner, euro eller i en for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern relevant fremmed valuta. Efter den såkaldte IAS-forordnings, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002, art. 4 skal alle virksomheder, som har hjemsted i et EU- eller EØS-land samt kapitalandele eller gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EUeller EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar 2005 anvende de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, som er godkendt af Kommissionen. Ifølge IAS 21 skal en virksomhed som udgangspunkt opgøre sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta ( valutaen i det primære økonomiske miljø, hvor virksomheden opererer ), hvilket for flere danske virksomheder eksempelvis kan være amerikanske dollars eller euro. De internationale regnskabsstandarder udgives af IASB (the International Accounting Standards Board), der er en uafhængig, privat organisation. 2.2 Skattereglerne Indledning Begrebet det skattemæssige årsregnskab forstås som det regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med tilhørende specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være årsrapporten med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af mindstekravsbekendtgørelsens 3, jf. bekendtgørelse nr af 17. december 1999, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det skattemæssige årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i øvrigt af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3. I modsætning til begrebet det skattemæssige årsregnskab er begreberne årsrapport, dvs. det regnskab som skal udarbejdes efter årsregnskabsloven, eller tilsvarende driftsøkonomiske regnskab i disse bemærkninger samlet betegnet med udtrykket regnskab. Det skattemæssige årsregnskab udarbejdes sædvanligvis med udgangspunkt i regnskabet med de skattemæssige korrektioner, der følger af, at de skattemæssige principper og de regnskabsmæssige principper for opgørelsen af indkomsten ikke i alle tilfælde er de samme. Selve indkomstopgørelsen består af indtægtsposter og fradragsposter, herunder kapitalgevinster og -tab, der samlet udgør årets skattegrundlag, hvoraf der opkræves de for det relevante skattesubjekt gældende skatter Skattekontrolloven Efter 3 i skattekontrolloven skal selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til skattemyndigheden. Det skattemæssige årsregnskab indsendes typisk sammen med selvangivelsen. Efter skattekontrollovens 3 C kan den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Denne regnskabsføring kan således ske i danske kroner, euro eller i en relevant fremmed valuta. Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal imidlertid ske i dansk mønt. Det har sammenhæng med, at ToldSkats nuværende IT-systemer ikke kan håndtere angivelser i fremmed valuta. Pligtmæssige meddelelser er ikke kun

5 4 lovfæstede periodiske meddelelser som f.eks. selvangivelse og indberetninger, men også meddelelser efter anmodning fra en skattemyndighed som f.eks. oplysninger om regnskabsmæssige forhold. Er bogføring og regnskab udarbejdet i fremmed valuta, må det skattemæssige årsregnskab derfor udarbejdes på baggrund af et regnskab omregnet til danske kroner efter kursen på de enkelte, relevante transaktionstidspunkter. Efter skatteretten er det relevante transaktionstidspunkt som udgangspunkt retserhvervelsestidspunktet henholdsvis pligtpådragelsestidspunktet. Skatteministeren kan fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler for omregning i forbindelse med indberetninger efter skattekontrolloven, jf. 3 i bekendtgørelse nr af 17. december 2002 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven Kapitalgevinstlovene En væsentlig årsag til, at bogføringen i dag skal indeholde oplysninger om valutakurser, er, at det skal være muligt at beregne valutakursgevinster og tab på virksomhedens transaktioner i fremmed valuta. Valutakursgevinster og tab indgår således i avanceopgørelserne efter kapitalgevinstlovene, herunder kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Når en dansk virksomhed sælger en vare i udlandet, vil der typisk være en tidsmæssig forskydning mellem salg af varen og modtagelse af vederlaget. Den fordring, som den danske virksomhed dermed får på køber, er omfattet af kursgevinstlovens regler om fordringer i fremmed valuta, og en eventuel valutakursændring mellem retserhvervelsestidspunktet (salgstidspunktet) og fordringens indfrielsestidspunkt er skattepligtig. En korrekt opgørelse af valutakursgevinsten eller -tabet forudsætter, at valutakursen registreres på såvel retserhvervelsestidspunktet som indfrielsestidspunktet. Kursgevinstloven skelner specifikt mellem fordringer og gæld i danske kroner og i fremmed valuta, og den skattemæssige behandling er som følge heraf forskellig. Efter kursgevinstloven skal juridiske og fysiske personer medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer gælder dog en bagatelgrænse på kr. Valutakursgevinster er således skattepligtige, mens valutakurstab er fradragsberettigede. Begrebet fremmed valuta anvendes om enhver anden valuta end danske kroner. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Juridiske personer, dvs. selskaber, fonde, foreninger mv., skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens hovedreglen for fysiske personer er, at gevinst og tab på fordringer og gæld ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Fysiske personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan dog eventuelt få fradrag for tab som driftsomkostninger efter reglerne i statsskatteloven. For så vidt angår aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven sondrer lovteksterne ikke mellem danske og udenlandske aktier henholdsvis ejendomme. Er en aktie eller en ejendom erhvervet i fremmed valuta, omregnes anskaffelsessummen til danske kroner til kursen på retserhvervelsestidspunktet, og afståelsessummen i fremmed valuta omregnes ligeledes til kursen på afståelsestidspunktet. Derved indgår valutakursændringer i avanceopgørelsen, hvilket kan illustreres således: Eksempel Et dansk selskab anskaffer aktier i et udenlandsk produktionsselskab den 30. oktober 2004 til USD På dette tidspunkt er dollarkursen 6,50 DKK/USD. Selskabet afstår aktierne den 30. april 2005 til USD Dollarkursen er på dette tidspunkt 6,75 DKK/USD. Den skattepligtige avance opgøres efter aktieavancebeskatningslovens 2.

6 5 Anskaffelsessum USD * kurs 6,50 = kr Afståelsessum USD * kurs 6,75 = kr Skattepligtig avance = kr Det følger altså, at såvel den rene aktieavance (USD 5.000) som stigningen i valutakursen (25 kurspoint) beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. 3. Lovforslagets indhold Lovforslaget indebærer, at virksomheder under visse betingelser kan vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Dermed vil den omfattende registrering af valutakurser til brug for udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab i vidt omfang blive erstattet af en engangsomregning. Lovforslaget omfatter ikke kun børsnoterede selskaber men også visse øvrige selskaber samt selvstændig erhvervsvirksomhed hos fysiske personer eller dødsboer omfattet af dødsboskatteloven. Der indføres en omregningsbestemmelse i skattekontrolloven, hvorefter opgørelsen af indkomsten sker efter danske skatteregler men i den valgte fremmede valuta. Det herefter opgjorte resultat omregnes til dansk mønt. De foreslåede omregningsregler ændrer således ikke på, at selve opgørelsen af indkomsten skal ske efter danske skatteregler. Det vil for en dansk virksomhed, som ønsker at bogføre og aflægge regnskab i fremmed valuta, betyde, at det skattemæssige årsregnskab kan udarbejdes i overensstemmelse med de danske skatteregler men i den valgte, fremmede valuta, og at det er det herefter opgjorte resultat, som omregnes til danske kroner. Dette indebærer, at den valgte valuta så at sige bliver virksomhedens nationale valuta. Dermed vil virksomheden ikke blive beskattet af valutakursgevinster på sine transaktioner i den valgte valuta og tilsvarende heller ikke få fradrag for eventuelle valutakurstab. Herved undgår virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, som udgangspunkt at skulle registrere kurserne på retserhvervelsestidspunktet mv. for hver enkelt skatterelevant transaktion. Disse virksomheder vil skatteretligt kunne nøjes med at omregne et samlet resultat til en ultimokurs eller en gennemsnitskurs for indkomståret i stedet for at omregne mange transaktioner til mange forskellige kurser. Dog vil virksomheden af hensyn til kapitalgevinstbeskatningen fortsat skulle registrere kursen på retserhvervelsestidspunktet mv. for transaktioner i anden valuta end den, der bogføres i. Det foreslås, at en virksomhed, der ønsker at benytte muligheden for engangsomregning, skal opfylde visse betingelser. Virksomheden skal således anmelde skift af regnskabsvaluta før indkomstårets begyndelse, og virksomheden skal som hovedregel anvende samme regnskabsvaluta i det skattemæssige årsregnskab som i virksomhedens bogføring i øvrigt. Skal virksomheden i henhold til de internationale regnskabsstandarder opgøre regnskabet i sin funktionelle valuta, kan kun den funktionelle valuta eller danske kroner anvendes i det skattemæssige årsregnskab. Det vil undtagelsesvis kunne forekomme, at forudsætningerne for et skift af regnskabsvaluta efterfølgende ved ligningen viser sig ikke at være til stede, eksempelvis fordi den valgte valuta ikke kan genfindes i bogføringen. Ansvaret herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, der derfor enten må udarbejde et skattemæssigt årsregnskab på grundlag af kursen på tidspunktet for de relevante transaktioner eller tåle en skønsmæssig ansættelse. Adgangen til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta medfører ingen ændring i, at dansk skat fortsat skal betales i danske kroner. Det er ligeledes fortsat en betingelse, at selvangivelsen udarbejdes i danske kroner. Det foreslås, at reglerne får virkning for indkomstår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. 4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative provenubevægelser alt efter, hvorledes årets gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være provenuneutralt.

7 6 5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. kr til systemtilretninger i ToldSkat. Der skønnes ikke at være nævneværdige driftsudgifter for ToldSkat. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet For det enkelte indkomstår kan forslaget indebære såvel positive som negative skattebevægelser alt efter, hvorledes årets gennemsnitskurs for regnskabsvalutaen afviger fra kurserne på transaktionstidspunkterne, og om selskaberne har fordringer og gæld i regnskabsvalutaen. Set over en årrække skønnes forslaget at være skatteneutralt. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne administrative byrder men derimod større fleksibilitet. Lovforslaget letter en administrativ byrde for de virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund for det skattemæssige årsregnskab. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 9. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 10. Forhold til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 11. Lovovervågning Som et led i bestræbelserne på at øge kvaliteten i lovgivningen har regeringen udtaget lovforslaget til lovovervågning i en tre-årig periode, dvs. i årene Skatteministeren fremlægger derfor i 2008 en redegørelse om de pågældende bestemmelser. Redegørelsen skal indeholde en belysning af, om intentionerne med lovforslaget er blevet opfyldt. 12. Høring Lovforslaget har været sendt i høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Nationalbanken, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommune Administrative konsekvenser for stat, amt og kommune Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser Provenuneutralt over en årrække Der skønnes ikke at være nævneværdige driftsudgifter for ToldSkat. Skatteneutralt over en årrække Negative konsekvenser Provenuneutralt over en årrække Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. kr til systemtilretninger i ToldSkat. Skatteneutralt over en årrække

8 7 Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget indfører en mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og medfører derfor ingen tvungne administrative byrder men derimod større fleksibilitet. Ingen Lovforslaget letter en administrativ byrde for de virksomheder, som bogfører i fremmed valuta, idet virksomhederne ikke skal registrere valutakurser for transaktioner i den valuta, som lægges til grund for det skattemæssige årsregnskab. Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Efter det foreslåede stk. 3 har en virksomhed mulighed for at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt. Virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, og som vælger at omregne det skattemæssige årsregnskab til dansk mønt ved engangsomregning, skal således som udgangspunkt ikke efter skatteretlige regler registrere kursen på tidspunktet for hver enkelt transaktion for så vidt angår den valgte valuta. Den foreslåede bestemmelse er dermed en fravigelse fra hovedprincippet i skattekontrollovens 3 C, stk. 1, der henviser til reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, hvorefter en bogføring i fremmed valuta skal tilrettelægges således, at hver enkelt transaktion skal kunne omregnes til dansk mønt efter kursen på transaktionstidspunktet. Den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta vil skattemæssigt blive betragtet som virksomhedens nationale valuta, hvilket får betydning blandt andet i relation til kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. I de avanceopgørelser, der skal udarbejdes i henhold til disse love, påvirker valutakursændringer fra anskaffelsestidspunkt til afståelsestidspunkt således gevinsten henholdsvis tabet. Virksomhedens valg af valuta i det skattemæssige årsregnskab kan have stor betydning for beskatningen af kursgevinster og -tab, idet de foreslåede regler medfører, at virksomheden ikke realiserer tab og gevinst på transaktioner i den valgte regnskabsvaluta. Henset hertil skal det sikres at virksomheden ikke kan spekulere i valget af valuta. Arbejdsgruppen påpegede således også i sin rapport (Skatteministeriets rapport fra november 2003 om regnskabsaflæggelse i fremmed valuta), at en anmeldelsesordning er nødvendig for at sikre, at valget af valuta træffes ud fra forretningsmæssige overvejelser og ikke bæres af skattemæssige hensyn, hvilket i forhold til de gældende regler ville kunne blive særdeles provenubelastende for staten. Det foreslås på denne baggrund, at en betingelse for at kunne foretage engangsomregning, er, at virksomheden inden indkomstårets begyndelse giver skattemyndigheden meddelelse om, at virksomheden ønsker at overgå til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en bestemt fremmed valuta. Skattemyndigheden kan i særlige tilfælde dispensere fra overskridelse af frist for anmeldelse, således at valg af regnskabsvaluta gyldigt kan træffes efter indkomstårets begyndelse. Bemyndigelsen er primært tænkt anvendt i tilfælde,

9 8 hvor det efter indkomstårets begyndelse bliver nødvendigt for en virksomhed at overgå til en ny regnskabsvaluta, f.eks. hvis virksomheden i henhold til de af Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder har eller får pligt til at overgå til en anden regnskabsvaluta, i hvilket tilfælde bemyndigelsen ligeledes undtagelsesvis kan anvendes til at ændre et anmeldt valg af regnskabsvaluta efter indkomstårets begyndelse. Efter det foreslåede stk. 4 skal virksomheden anvende samme regnskabsvaluta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab som for virksomhedens bogføring i øvrigt eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. Virksomheden forudsættes at bogføre i en valuta, som er relevant for virksomheden, og det skattemæssige årsregnskab udarbejdes derfor også i den relevante valuta. Virksomheden kan således kun skifte til bogføring i anden mønt i et igangværende regnskabsår, hvis denne anden mønt er blevet relevant. Dette gælder også ved skift til bogføring tilbage til danske kroner. Hvis virksomheden har anmeldt eller fået dispensation til at anvende en bestemt valuta forudsættes det, at denne valuta anvendes i virksomhedens bogføring i hele indkomståret, og det forventes således, at hovedreglen bliver, at virksomhederne ligeledes bogfører i den valuta, som er valgt som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Men i de tilfælde, hvor det eventuelt bliver nødvendigt at skifte bogføringsvaluta i løbet af indkomståret, hvilket er muligt ifølge bogføringslovgivningen, skal den skattepligtige blot sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. En virksomhed, der efter internationale regnskabsstandarder har en funktionel valuta, som virksomheden anvender, kan udelukkende anvende denne funktionelle valuta som grundlag for det skattemæssige årsregnskab. Dog kan virksomheden altid vælge at anvende danske kroner i det skattemæssige årsregnskab, selv om den funktionelle valuta måtte være en fremmed valuta. Efter det foreslåede stk. 5 kan den skattepligtige vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i en anden valuta end den valuta, som hidtil har været lagt til grund. Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor den skattepligtige i tidligere indkomstår har anvendt reglerne i stk men for fremtidige indkomstår ønsker at skifte valuta igen. I dette tilfælde skal der gives tilladelse af skattemyndigheden. Tilladelse gives, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at valutaskiftet er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ifølge de internationale regnskabsstandarder har fået en ny funktionel valuta. Dette vil imidlertid næppe være tilfældet, hvis anmodningen om skift af valuta indgives på et tidspunkt, hvor det skattemæssige resultat kendes, og hvor valutaskiftet indebærer en skattefordel i den periode, der allerede er forløbet. I sidstnævnte tilfælde kan der dog meddeles tilladelse til valutakursskift for det efterfølgende indkomstår, hvis ændringen i øvrigt er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Tilladelse bør imidlertid kun gives i sjældne tilfælde, da valutaskift komplicerer avanceopgørelserne væsentligt. Efter det foreslåede stk. 6 kan muligheden for engangsomregning som udgangspunkt kun anvendes af fuldt skattepligtige her til landet og af begrænset skattepligtige, der udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller ejer en her i landet beliggende fast ejendom. Reglerne kan således anvendes af juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens 1. Selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet med fast driftssted i Danmark, samt selskaber mv. omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra b, dvs. selskaber med hjemsted i udlandet, som i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom, kan ligeledes anvende reglerne. Herudover er juridiske personer som nævnt i fondsbeskatningsloven 1 omfattet. For fysiske personer omfattet af kildeskattelovens 1 indføres et yderligere kriterium, nemlig at disse alene skal være omfattet, hvis personen driver erhvervsmæssig virksomhed. Samme kriterium gælder for dødsboer omfattet af dødsboskatteloven og for begrænset skattepligtige personer mv. omfattet af kildeskattelovens 2, stk. 1, litra e. Begrebet erhvervsmæssig virksomhed skal forstås i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige principper for fastlæggelsen af, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej, jf. blandt andet cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994, som ændret ved cirkulære nr. 14 af 15. januar 1997.

10 9 Begrænset skattepligtige personer mv. med fast driftssted omfattet af kildeskattelovens 2, stk. 1, litra d, er ligeledes omfattet. Efter det foreslåede stk. 7 skal personligt erhvervsdrivende mv. med mere end én virksomhed vælge en overordnet valuta (referencevaluta) for alle virksomheder, hvis disse ikke anvender samme regnskabsvaluta,. Denne referencevaluta vil skattemæssigt blive betragtet som virksomhedernes nationale valuta. Da det er den skattepligtige, der foretager et valg af valuta, jf. det foreslåede stk. 6, er skattepligtige, der deltager i et interessentskab eller lignende, hvor indkomsten betragtes som indtjent af deltagerne, ikke bundet af interessentskabets mv. valg af valuta ved den skattepligtiges opgørelse af sin andel af interessentskabets mv. økonomi. Det står følgelig interessenterne mv. frit for, i det omfang de har adgang til bogføringsmaterialet, at omregne transaktionerne til en anden valuta, men valget af referencevaluta gælder ligeledes for interessentskabsandele mv. Ved udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab for hver virksomhed skal alle transaktioner omregnes til referencevalutaens kurs på de enkelte retserhvervelsestidspunkter mv., hvorefter det samlede skattemæssige resultat i referencevalutaen omregnes til dansk mønt. Herved undgås tvivlsspørgsmål, der kan være forbundet med at henføre en indkomst eller et fradrag til en bestemt af den skattepligtiges virksomheder. Særligt i relation til fordelingen af fordringer og gæld samt finansielle kontrakter kan det således være fordelagtigt at placere disse i virksomheder, hvor der ikke udløses beskatning af kursgevinster. Eksempelvis kan en fysisk person, der driver flere virksomheder med forskellige regnskabsvalutaer, og som realiserer en valutakursgevinst på et lån eksempelvis i amerikanske dollars, have en interesse i at allokere dette lån til den virksomhed, som anvender amerikanske dollars som regnskabsvaluta, idet lånet i denne virksomhed efter de foreslåede regler ikke vil blive betragtet som lån i fremmed valuta. Følgelig vil der ikke blive nogen valutakursgevinst at beskatte. Den foreslåede bestemmelse imødegår en sådan spekulation, idet alle virksomhederne skal anvende samme valuta. Endvidere skabes der herved en ligestilling mellem et selskab, der driver flere virksomheder i selskabsform, og en fysisk person, der driver erhvervsmæssig virksomhed i flere personligt drevne virksomheder. Fremgangsmåden kan illustreres på følgende måde. Skatteyder har fire virksomheder, A, B, C og D, og har i eksemplet valgt, at referencevalutaen, dvs. virksomhedernes overordnede valuta, er euro. Virksomhed Regnskabsvaluta Omregning i det skattemæssige årsregnskab A DKK Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK. B USD Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK C EUR Alene resultatet omregnes til DKK D JPY Samtlige transaktioner i anden valuta end EUR omregnes til EUR - herefter omregnes resultatet til DKK En fysisk person mv., som efter modellen kan opgøre sin erhvervsmæssige virksomhedsindkomst i fremmed valuta, kan ved siden af den erhvervsmæssige indkomst eksempelvis have en lønmodtagerindkomst. Denne indkomst skal imidlertid ikke opgøres i fremmed valuta. Det vil derfor alene være den del af indkomsten, som hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, der opgøres efter reglerne i stk Efter det foreslåede stk. 8 skal omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt, og stk. 7, 3. pkt., ske efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Den kurs, der anvendes til engangsomregningen, skal være en officiel kurs, der som udgangspunkt er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank. Der er valgfrihed mellem disse to centralbanker. Den skattepligtige er derimod for efterfølgende indkomstår bundet af sit valg mellem kursen på statustidspunktet og en gennemsnitskurs for indkomståret. Da omregningsmetoden kan have stor betydning for det endelige resultat og dermed den endelige skattebetaling, er det nødvendigt at indføre en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige ikke vilkårligt kan skifte omregningsmetode fra år til år.

11 10 På den anden side kan det være lige så nødvendigt for den skattepligtige at skifte omregningsmetode, fordi den skattepligtige er overgået til en anden valuta, som der er store kursudsving på, hvorfor det ved omregningen er mere retvisende at anvende en gennemsnitskurs for indkomståret end kursen på statustidspunktet. Det foreslås derfor ligeledes, at den skattepligtige på ny kan vælge, hvilken omregningsmetode, der skal anvendes, ved overgang til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i anden valuta, jf. stk. 5. Den skattepligtige er dog for de efterfølgende indkomstår bundet af sit valg af omregningsmetode. Med officiel kurs forstås den af Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank offentliggjorte spotkurs, som fastsættes på grundlag af oplysninger fra en række centralbanker. Såvel ultimokurser som måneds- og årsgennemsnitskurser kan findes på centralbankernes hjemmesider. Ved brug af en gennemsnitskurs kan det forekomme, at der ikke er en officiel gennemsnitskurs for netop den pågældende virksomheds indkomstår. I så fald må gennemsnitskursen udregnes som et gennemsnit af de officielle månedsgennemsnitskurser for hver måned i virksomhedens indkomstår. Anvendes en valuta, der ikke er kursfastsat af Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank, anvendes valutakurser offentliggjort af den bank, som er centralbank for den valuta, der er valgt efter stk. 3, både for så vidt angår kursen på statustidspunktet, en gennemsnitkurs for indkomståret og ved omregning af indkomstårets transaktioner. Dette medfører eksempelvis, at ved omregning af transaktioner i en anden valuta end den valgte skatteregnskabsvaluta anvendes den kurs, som skatteregnskabsvalutaens centralbank offentliggør, som omregningskurs, medmindre valutaen kursfastsættes af Danmarks Nationalbank eller Den Europæiske Centralbank. Det er kursen på transaktionstidspunktet, der skal anvendes. Der skal efter gældende ret foretages en opgørelse af valutakursgevinster og -tab, når kursen mellem bogføringsvalutaen og danske kroner ændrer sig fra det skatteretlige indtægts-/udgiftstidspunkt til det faktiske betalingstidspunkt. Efter lovforslaget gælder det samme, hvis eksempelvis en dansk virksomhed, som bogfører i amerikanske dollars og udarbejder det skattemæssige årsregnskab i amerikanske dollars, i årets løb har haft transaktioner i japanske yen. Disse transaktioner skal derfor omregnes til amerikanske dollars til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da Danmarks Nationalbank imidlertid ikke offentliggør krydskurser mellem udenlandske valutaer, skal virksomheden anvende den offentliggjorte valutakurs mellem amerikanske dollars og japanske yen, som findes på den amerikanske centralbanks hjemmeside. Efter det foreslåede stk. 9 skal der ved udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta ske en omregning af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger og etableringskonti mv. på skæringsdatoen for overgangen til udarbejdelse af regnskabet i fremmed valuta, idet en valutaomlægning vil påvirke kapitalgevinstbeskatningen af aktiver som eksempelvis aktier og obligationer, idet valutakursændringer indgår i opgørelsen af gevinst og tab. Herudover skal også andre momenter, som indgår i indkomstopgørelsen, omregnes til kursen pr. skæringsdagen. Ved at gennemføre en omregning pr. skæringsdagen sikres det, at en eventuel urealiseret avance, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed valuta hidrørende fra en valutakursstigning, stadig beskattes, og at et evt. urealiseret tab, fra før virksomheden førte regnskab i fremmed valuta hidrørende fra en valutakursændring, fortsat kan fradrages/modregnes. Nedenstående eksempel illustrerer dette. Der er valgt et eksempel med aktier, men det samme gør sig gældende ved andre aktiver, hvor der skal opgøres en kapitalgevinst, eksempelvis fordringer, gæld og ejendomme. Eksempel Et selskab anskaffer den 30. juni år 1 en aktie i et amerikansk selskab til USD 100, hvor dollarkursen er 6,50 DKK/USD. Anskaffelsessummen i danske kroner er altså DKK 650. På dette tidspunkt bogfører og udarbejder selskabet regnskab i danske kroner. Fra år 2 ændres regnskabsvalutaen til amerikanske dollars, og man udarbejder ligeledes skattemæssigt årsregnskab i amerikanske dollars. Aktiens værdi er på skæringstidspunkt uændret. Selskabet afstår aktien to år senere til USD 200.

12 11 Valutakurs Valgt valuta DKK 700 DKK/USD USD USD 31/12 31/12 31/12 I anskaffelsesåret er selskabet skattepligtig af valutakurssvingninger i amerikanske dollars, mens dette som følge af omlægningen af regnskabsvalutaen ikke er tilfældet i afståelsesåret. Ved avanceopgørelsen kan der tages højde herfor på følgende måde: Anskaffelsessummen omregnes til dollarkursen på skæringstidspunktet, idet der tages højde for stigningen i valutakursen: 6,50/7,00 * 100 = USD 92,857 Afståelsessummen er USD 200 Den skattepligtige aktieavance er herefter: USD 200 USD 92,857 = USD 107,14. Resultatet kan også illustreres således: Urealiseret avance inden omlægningen: Anskaffelse USD 100 * 6,50 DKK/USD = DKK 650 Værdi pr. skæringsdato for overgang til USD 100 * 7,00 DKK/USD = DKK 700 Urealiseret aktieavance DKK 50 Avancen omregnet til dollar på skæringstidspunktet: DKK 50 * 7,00 DKK/USD = USD 7,14 Realiseret avance ved afståelsen: Anskaffelse = USD 100 Afståelse = USD 200 Skattepligtig aktieavance = USD 100 I alt til beskatning ved afståelse = USD 107,14 Denne omregning pr. skæringsdato skal foretages af virksomheden i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor virksomheden første gang udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en anden valuta end hidtil. Alle omregnede anskaffelsessummer mv. kan dermed opgøres (og lignes) ved første efterfølgende selvangivelse. For selskaber omregnes den skattepligtige indkomst i fremmed valuta til dansk mønt efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Udviser den skattepligtige indkomst underskud, fremføres underskuddet i danske kroner. Uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens 2, ejendomsavancebeskatningslovens 6 og kursgevinstlovens 31 og 32 omregnes ikke til danske kroner, men fremføres i den fremmede valuta til anvendelse i efterfølgende indkomstår. Det skyldes, at en senere indkomst fra samme kilde reduceres med fremførte tab fra kilden, forinden den resterende indkomst indgår i det skattepligtige resultat i den fremmede valuta. For fysiske personer omregnes den erhvervsmæssige indkomst ligeledes efter kursen på statustidspunktet eller efter en gennemsnitskurs for indkomståret. Men i forbindelse med selvangivelsen skal alt selvangives i danske kroner, herunder også de kildeartsbegrænsede tab. Eventuelle underskud og kildeartsbegrænsede tab vil dermed blive fremført i danske kroner. Det skyldes, at den skattepligtige indkomst for fysiske personer beregnes på grundlag af flere indkomstarter med særlige regler for underskudsfremførsel, og at underskud skal kunne overføres mellem ægtefæller. Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab beregnes på grundlag af den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med

13 12 de samlede foretagne skattemæssige afskrivninger. I det omfang den skattepligtige efter andre regler i skattelovgivningen har erstattet de faktiske anskaffelsessummer med andre indgangsværdier, anvendes disse andre indgangsværdier, og tilsvarende gælder hvis den skattepligtige efter andre regler i skattelovgivningen anvender andre afskrivninger end de faktisk foretagne. Efter det foreslåede stk. 10 skal der ved en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver ske omregning af de i stk. 9 nævnte elementer i indkomstopgørelsen på den i stk. 9 angivne måde pr. vedtagelsestidspunktet, hvis fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver medfører overgang til en ny valuta. En fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver kan vedtages med tilbagevirkende kraft, således at selve fusionens mv. virkningstidspunkt indtræder på et tidligere tidspunkt end vedtagelsen, hvorfor der i den mellemliggende periode kan være realiseret kursgevinster og tab, og afståelsen kan være sket til en lavere eller højere kurs end på vedtagelsesdagen. For at imødegå denne problemstilling foreslås det, at omregningen efter 1. pkt. alene sker for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til kursen på afståelsestidspunktet Omregningen som følge af en eventuel overgang til ny valuta kan illustreres med følgende eksempel, jf. det ovenfor vedrørende stk. 9 angivne eksempel. Eksempel Et selskab, A, der aflægger regnskab i danske kroner, erhverver pr. 31/ nom. USD aktier. Kursen på amerikanske dollars er den 31/ Anskaffelsessummen er således DKK Den 1/ afstås halvdelen af aktierne for USD Kursen på amerikanske dollars er den 1/ , og afståelsessummen er således DKK Den 30/ vedtages en fusion mellem A og selskabet B med B som det modtagende selskab og med tilbagevirkende kraft til den 1/ B aflægger regnskab i amerikanske dollars, og kursen på amerikanske dollars er pr. fusionens vedtagelsestidspunkt 640. Anskaffelsessummen omregnes til dollarkursen på afståelsestidspunktet, idet der tages højde for stigningen i valutakursen: 6,00/6,30 * = USD Afståelsessummen er USD Den skattepligtige aktieavance er herefter: USD USD = USD Aktier i behold pr. vedtagelsesdatoen omregnet til USD: 6,00/6,40 * = USD Det fortsættende selskabs, B s, anskaffelsessum på de aktier, der er i behold på fusionens vedtagelsestidspunkt bliver således USD , mens B samtidig har realiseret en gevinst på de aktier, der er afstået mellem fusionens virkningstidspunkt og vedtagelsestidspunkt, på USD Til 2 Til nr. 1 Bestemmelsen omfatter den situation, hvor den skattepligtige har valgt at omregne sit skatteregnskab i fremmed valuta til dansk mønt ved en engangsomregning. Det vil sige, at den skattepligtige har anmeldt en ny regnskabsvaluta over for skattemyndigheden eller har fået dispensation til at anvende ny regnskabsvaluta. Den af virksomheden anmeldte regnskabsvaluta vil skattemæssigt blive betragtet som virksomhedens nationale valuta. Fordringer og gæld i den valgte valuta skal herefter i relation til kursgevinstlovens regler behandles som fordringer og gæld i danske kroner, mens fordringer og gæld i danske kroner i stedet som udgangspunkt skal betragtes som fordringer og gæld i

14 13 fremmed valuta. Dette udgangspunkt fraviges dog i følgende tilfælde: For fysiske personer og dødsboer opretholdes muligheden for at få skattefri kursgevinster på blåstemplede obligationer i danske kroner, jf. kursgevinstlovens 14, selvom den fysiske person udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. For fysiske personer og dødsboer finder kursgevinstlovens 7 imidlertid også anvendelse. Derved sikres det, at disse skattepligtige ikke får fradrag for tab på gæld omfattet af 7. Anvendelsesområdet for 7 er normalt kun selskaber, men da danskmøntet gæld efter de foreslåede regler som hovedregel skal anses som fremmedmøntet gæld er der behov for at også personer omfattes af 7. Formålet hermed er at hindre, at en person (der er debitor) får fradrag for tab på gæld i danske kroner, idet den modsvarende gevinst er skattefri for kreditor, når denne er en fysisk person. For selskaber mv. omfattet af kursgevinstloven 2, vil kursgevinstlovens 7 også finde anvendelse på blåstemplet gæld i danske kroner, selv om selskabet udarbejder skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Bestemmelsen sikrer, at et selskab mv. (der er debitor) ikke får fradrag for tab på gæld, idet den modsvarende gevinst er skattefri for kreditor, når denne er en fysisk person. Til 3 Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets 2, nr. 1. Til 4 Til nr. 1-3 I forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvori den skattepligtige afstår et aktiv eller passiv og anvender omregnede anskaffelsessummer mv. i avanceopgørelsen, kan skattemyndighederne være uenige og ændre skatteansættelsen efter reglerne i skattestyrelseslovens De afgørelser, som den kommunale skattemyndighed træffer i medfør af skattestyrelseslovens 2, kan efter skattestyrelseslovens 5 påklages til skatteankenævnet. Skatteankenævnets afgørelser og de afgørelser, den skatteansættende myndighed træffer i henhold til 12 A, kan efter skattestyrelseslovens 23, stk. 1, nr. 1, påklages til Landsskatteretten og endelig indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens 31. Klager over ændringer i grundlaget for ældre skatteansættelser, der får en ugunstig virkning for den skattepligtige i et senere indkomstår, indgives i forbindelse med en klage over skatteansættelserne i det senere indkomstår. Omregningen af anskaffelsessummer mv. kan have betydning i forbindelse med ligningen af det indkomstår, hvor eksempelvis det pågældende aktiv eller passiv afstås. Der kan gå mange år inden en afståelse gennemføres, og dermed gå mange år før forhold, der kan være relevant for avanceopgørelsen, skal dokumenteres. En prøvelse i det indkomstår, hvor omregningen skal gennemføres, giver mulighed for at løse eventuelle konflikter på et tidligere tidspunkt. Med adgang til prøvelse og klage isoleret set for omregningsåret, vil det både for skattemyndighederne og for den skattepligtige være lettere at dokumentere relevante forhold. Det foreslås, at der etableres en hjemmel til, at skattemyndigheden foretager en ansættelse af de omregnede anskaffelsessummer mv. i det indkomstår, hvor den skattepligtige overgår til udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i en ny valuta. En sådan ansættelse vil skabe en sikkerhed for, at omregningerne er korrekt foretaget på et tidspunkt, hvor der er lettere adgang til at dokumentere forholdene. Det foreslås, at ansættelsen af de omregnede anskaffelsessummer mv. kan påklages i det ligningsmæssige klagesystem, således at der allerede i det indkomstår, hvor omregningen gennemføres, tages ligningsmæssig stilling hertil.

15 14 Til 5 Til stk. 1 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Til stk. 2 Det foreslås, at loven skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere.

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteministeriet J.nr. 04-711-30 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 130 - Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 22 af 7. december 2004. Kristian

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0110541 Udkast (I)

Skatteministeriet J. nr. 13-0110541 Udkast (I) Skatteministeriet J. nr. 13-0110541 Udkast (I) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven (Engangsregistrering af selskabers

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 5 Offentlig. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2004

Skatteudvalget L Bilag 5 Offentlig. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2004 Skatteudvalget L 123 - Bilag 5 Offentlig Til lovforslag nr. L 123 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2004 2. udkast (ÆF fra ministeren og betænkningsbidrag fra SF

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-354-0009 Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 144 Bilag 4 Offentligt 28. april 2014 J.nr. 13-0110541 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 144 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Kursgevinster på blåstemplede fordringer.

Kursgevinster på blåstemplede fordringer. - 1 Kursgevinster på blåstemplede fordringer. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeren fremsatte den 27. januar 2010 et nyt lovforslag om beskatning af kursgevinster på blåstemplede

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. juni 2012 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0038 Den Til Folketingets Skatteudvalg L Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.2929 29- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven Skatteudvalget 2010-11 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-351-0035 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Fremsat den 31. marts 2004 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) L 214 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) med

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 32 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 32 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 25. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) LBK nr 862 af 19/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-1662433 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af

Læs mere

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering: NOTAT Til: Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. Fra: ACTIO Advokatpartnerselskab Dato: 19. august 2010/ Vedr.: Afnoteringen af Foreningen Europæiske Ejendomme f.m.b.a. 1. Indledning 1.1 Baggrund: ACTIO

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 183/2012 Henning Bredahl Thomsen (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16

Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love, H211-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. august 2016 Lovudkast om ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 21 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2013-14 Fremsat den 5. december 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Tilpasning af procenttillæg

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt)

Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) Skatteministeriet J. nr. 14-4348922 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af momsloven (Bemyndigelse til lempelse og fritagelse for faktureringspligt) 1 I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2011-511-0070 Den 22. november 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Enklere beskatning af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) 12 1 I bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love Skatteministeriet J. nr. 2011-411-0044 Den 1. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 966 af 20/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-411-0048 Senere ændringer til forskriften LOV nr 513 af 07/06/2006

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere