Retningslinjer for udformning og evaluering af miljøpåstande

Transkript

1 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse Retningslinjer for udformning og evaluering af miljøpåstande Kontrakt nr. B5-1000/99/ Rapport nr. 67/94/22/1/00281 December 2000 Udarbejdet af: Dr. Juan R Palerm ECA, S.A. Quatre Camins 9-15, 1ºB Barcelona, SPANIEN Tlf Fax international@ecaglobal.com

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Baggrund...4 Principper...6 Retningslinjer for alle miljøpåstande...7 Generelle retningslinjer...7 Brug af symboler...12 Brug af sammenlignende påstande...14 Retningslinjer for specifikke miljøpåstande...16 Komposterbar...16 Nedbrydelig...17 Designet til demontering...17 Produkt med forlænget levetid...17 Genvunden energi...18 Genvindelig...18 Genvundet indhold...19 Reduceret energiforbrug...20 Reduceret vandforbrug...21 Reduceret ressourceforbrug...21 Genanvendelig og genpåfyldelig...22 Affaldsreduktion...23 Retningslinjer for evaluering af miljøpåstande...24 Evalueringsmetoder...24 Adgang til information...25 Retlige rammer...26 Definitioner...27 Bibliografi og referencemateriale

3 FORORD Europæiske forbrugere er i stigende grad indstillet på at købe varer og tjenester med en reduceret miljøpåvirkning. Producenter, tjenesteleverandører og reklameindustri er opmærksomme på denne tendens og søger da også at tiltrække kunder i kraft af de miljømæssige fordele, som varerne og tjenesterne frembyder. Et af de midler, der anvendes til at formidle information om varernes og tjenesternes miljøkvalitet, er selvdeklarerede miljøpåstande. Miljøpåstande gør det muligt for forbrugerne at foretage informerede valg og for industrien at formidle information om varernes og tjenesternes miljøkvalitet. Men for at miljøpåstandene effektivt kan sikre informerede valg og fremme salget af varer og tjenester med reduceret miljøbelastning, er det absolut nødvendigt, at de er klare, sande, specifikke og ikke vildledende. Vildledende, usande, intetsigende eller uklare miljøpåstande medfører, at forbrugerne mister tilliden til miljøpåstande og miljømærker i almindelighed, at der opstår illoyal konkurrence, og at ophavsmændene til påstandene tilskyndes til ikke at fremkomme med sandfærdige oplysninger. Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at brugen af klare, sandfærdige og relevante miljøpåstande bør fremmes som et middel til at sikre forbrugerne mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger, øge udbuddet af varer og tjenester med reduceret miljøpåvirkning og beskytte ærlige ophavsmænd til påstande mod illoyal konkurrence ved at udelukke usande, uklare og vildledende påstande. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) har udviklet en international standard for selvdeklarerede miljøpåstande (ISO 14021:1999). Europa-Kommissionen finder, at ISO 14021:1999 er et glimrende redskab, der kan bidrage til at regulere og fremme brugen af kvalitetsbetonede selvdeklarerede miljøpåstande. Nærværende dokument indeholder retningslinjer, der er i overensstemmelse med ISO 14021:1999, og som sigter mod at hjælpe enhver, der ønsker at formulere en miljøpåstand, med at sikre, at det bliver en god og brugbar påstand, og tjener som vejledning for enhver part eller myndighed, der ønsker at evaluere eksisterende påstande. Europa-Kommissionen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde dette dokument, og har inkorporeret generelle synspunkter med udgangspunkt i høringer af relevante myndigheder og interessegrupper. 3

4 BAGGRUND Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) har udviklet standarder for tre typer miljøpåstande vedrørende varer og tjenester: Type I 1, der er baseret på tredjepartscertificering af varer og tjenester, type II 2, der bygger på egendeklarationer, og type III 3, som er LCA-baseret. Nærværende retningslinjer omhandler selvdeklarerede miljøpåstande (type II); det vil sige miljøpåstande, som udarbejdes af fabrikanter, importører, distributører, detailhandlere eller enhver anden, der kunne tænkes at drage fordel af en sådan påstand, uden en uafhængig tredjepartscertificering. Den internationale standard ISO 14021:1999 indeholder specifikationer for udarbejdelse af selvdeklarerede miljøpåstande vedrørende varer og tjenester. Den fastsætter generelle krav til selvdeklarerede miljøpåstande (inklusive brug af symboler), specifikke krav til bestemte påstande og krav til evaluering og verificering af påstande. Disse retningslinjer er tænkt som et redskab til fremme af forståelsen og gennemførelsen af ISO 14021:1999. De erstatter ikke den internationale standard, der fortsat er udgangsdokumentet. For mere detaljeret information om kravene henvises til ISO 14021:1999. Dette dokument, der følger ISO 14021:1999, tjener som vejledning for enhver enkeltperson, virksomhed eller institution, som ønsker at udarbejde en miljøpåstand vedrørende en vare eller en tjeneste eller at evaluere en eksisterende. Det tjener som vejledning i brugen af udsagn, symboler og grafer vedrørende varer og tjenester og sigter mod at sikre sandfærdige, klare og ikke vildledende miljøpåstande. Endelig giver det et overblik over de fællesskabsretsforskrifter, der omhandler miljøpåstande. 1 ISO 14024:1999 "Environmental labels and declarations Type I environmental labelling Principles and procedures". 2 ISO 14021:1999 "Environmental labels and declarations Self-declared environmental claims (Type II environmental labelling)". 3 ISO/DTR "Environmental labels and declarations Environmental labelling Type III Guiding principles and procedures". 4

5 Evalueringen af miljøpåstande, herunder valg af egnede testmetoder, fastlæggelse af procedurer for opbevaring, ajourføring, vedligeholdelse og offentliggørelse af miljøoplysninger, og den generelle kvalitetssikring af miljøpåstande, vil kunne reguleres, hvad angår EMAS 4 -registrerede virksomheder og institutioner, i henhold til kravene i den kommende EMAS-forordning. I dette tilfælde vil tredjepartscertificeringssystemet, som miljøoplysningerne er undergivet, bidrage til at sikre disse oplysningers troværdighed. Bemærk, at gennemførelsen af EMAS ikke nødvendigvis sikrer, at kravene i ISO 14021:1999 opfyldes. Det står dog fast, at en række krav i ISO 14021:1999 (kapitel 5.7) også indfris af de miljøoplysninger, som er forsynet med EMAS-logoet. 4 Fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision. 5

6 PRINCIPPER 1. Selvdeklarerede miljøpåstande skal være præcise, verificerbare, relevante, dokumenterbare og ikke vildledende. 2. Miljøpåstande skal baseres på videnskabelige metoder, der er tilstrækkelig grundige og vidtspændende til at støtte påstanden, og som frembringer præcise og reproducerbare resultater. 3. Information om procedure, metoder og kriterier, der anvendes til støtte for miljøpåstande, skal være tilgængelige og udleveres på anmodning til alle interesserede parter. 4. Der skal ved udformningen af miljøpåstande tages hensyn til alle relevante aspekter af varens eller tjenestens livscyklus, idet der dog ikke absolut behøver være tale om en komplet livscyklusvurdering. 6

7 RETNINGSLINJER FOR ALLE SELVDEKLAREREDE MILJØPÅSTANDE GENERELLE RETNINGSLINJER Ovenstående principper danner basis for fastlæggelsen af specifikke krav til selvdeklarerede miljøpåstande i ISO 14021:1999. Nedenstående retningslinjer finder anvendelse på alle selvdeklarerede miljøpåstande (inklusive symboler og sammenlignende påstande). 1. Undlad at fremsætte påstande om miljømæssige fordele af generel karakter eller om bæredygtighed 5. Påstande om generelle miljømæssige fordele ved et produkt eller en tjeneste, som f.eks. "miljøvenlig", "grøn", "ikke-forurenende", "ozonvenlig", "miljøsikker", "naturens ven" og "naturlig", er uklare og uspecifikke og må derfor ikke fremsættes. Påstande såsom "økologisk", "økologisk produkt" eller "økologisk produceret" må kun anvendes, hvis produktet opfylder kravene i fællesskabslovgivningen om økologiske produkter eller økologisk produktion. Selv om EU har accepteret begrebet bæredygtighed og gjort det til et ledende princip i sin miljøpolitik i kraft af det femte miljøhandlingsprogram ("Mod en bæredygtig udvikling"), er der ikke fastlagt nogen metoder til måling af begrebet. Derfor er påstande om bæredygtighed uklare og bør ikke fremsættes. 5 Disse krav er fastsat i kapitel 5.3 og 5.5 i ISO 14021:

8 2. Er der mulighed for, at en påstand kan misforstås, bør det forsøges at fjerne påstandens uklarhed gennem ændring af ordlyden, tilføjelse af en begrundelse, brug af symboler eller på anden vis. Er der herefter stadig mulighed for, at påstanden kan misforstås, bør påstanden opgives. I visse tilfælde vil en begrundelse være tilstrækkelig til at fjerne uklarheden ved en påstand, så længe det står klart, at begrundelsen er et led i påstanden 6. Er et produkt energibesparende i sammenligning med et tidligere design, men behøver et særligt batteri fra samme fabrikant for at opnå en sådan energibesparelse, skal kunden informeres om dette forhold. En påstand i stil med "Denne nye version sparer 20 % energi i sammenligning med vores tidligere version" er vildledende. En velvalgt påstand vil lyde "Denne nye version sparer 20 % energi i sammenligning med vores tidligere version, når den anvendes sammen med vores batteri xxx". Et typisk eksempel på påstande, der kan misforstås, er, når det ikke står klart, om påstanden refererer til varen eller tjenesten i sin helhed eller kun til en af komponenterne eller emballagen. Misforståelser af denne type kan skyldes påstandens ordlyd eller omfang eller dens relative placering på varen eller emballagen. Er en æske med pakker med hvidt papir forsynet med påskriften "100 % genvundet materiale", kan der herske tvivl om, hvorvidt påstanden refererer til æsken eller til papiret. En ordlyd i stil med "Denne æske er fremstillet af 100 % genvundet materiale" vil fjerne enhver tvivl. En sodavandsflaske er forsynet med påskriften "genvundet". Selv om kapslen sandsynligvis ikke er fremstillet af genvundet materiale, forventes det, at forbrugeren normalt er klar over, at påstanden kun refererer til flasken, og ikke vil blive vildledt. Denne miljøpåstand er således velvalgt. Visse påstande kan selv om de er sande være vildledende, hvis de udelader relevante facts. 6 Kravene til anvendelse af begrundelser er fastsat i kapitel 5.6 i ISO 14021:

9 En påstand om, at et produkt anvender 15 % mindre energi end den tidligere version, uden at det nævnes, at det er nødvendigt at anvende et særligt batteri for at muliggøre energibesparelse, er ufuldstændig og dermed vildledende og bør ikke fremsættes. 3. Undlad at fremsætte påstande, der ikke er sandfærdige eller præcise, eller som nævner miljøforbedringer, der ikke er hold i. Usande påstande f.eks. om at varer genvindes, når det ikke er tilfældet må ikke fremsættes. Påstås det, at varer ikke indeholder et farligt stof, f.eks. ved et "...fri"-argument, må det stof, der påstås fraværende ikke forefindes i større niveauer end dem, der kan forventes i form af en kendt sporforurening eller baggrundsniveau. Påstande, der ikke er præcise, kan lede forbrugerne til at tro, at der foreligger en miljømæssig fordel, som i realiteten ikke er relevant for disse varer eller tjenester. Det gælder f.eks. den ikke-velvalgte brug af "...fri"-argumenter: De er vildledende, hvis de refererer til stoffer, der aldrig har været knyttet til varen eller tjenesten. En påstand om, at noget givet papir ikke indeholder tropisk ædeltræ, er ikke forsvarlig, eftersom tropisk ædeltræ ikke anvendes til papirfremstilling. En gennemsnitsforbruger kan blive vildledt til at tro, at det er almindeligt at benytte tropisk ædeltræ til papirfremstilling, og at dette specifikke produkt frembyder en miljømæssig fordel. "...fri"-argumenter er også vildledende, hvis det stof, der refereres til, plejede at være knyttet til produktet, men ikke er det længere. En påstand om, at en deodorantspray er "CFC-fri", er vildledende, da dette er et krav til alle tilsvarende produkter. En sådan påstand bør kvalificeres, så den tegner et sandt billede af de miljømæssige fordele ved produktet f.eks. "I lighed med andre tilsvarende produkter er dette produkt CFC-frit" eller "CFC-frit i henhold til loven". En påstand om, at produktet er "CFC-frit", vil imidlertid være velvalgt, hvis produktet markedsføres i et land, hvor det stadig er lovligt at anvende CFC'er, og CFC'er anvendes i deodorantspray. 9

10 Et andet eksempel er, når der fremsættes en påstand om miljømæssige fordele, som aldrig kan realiseres på grund af produktets natur eller manglen på faciliteter og/eller muligheder for at opnå de påståede fordele. Affaldsposer i polyethylen er (med undtagelse af dem, der alene er beregnet til genvindeligt affald) teknisk set genvindelige, men vil når de anvendes til det tilsigtede formål ende på et deponeringsanlæg, f.eks. et affaldsdepot. Selv om en sådan påstand i bogstavelig forstand er sand, er den vildledende og dermed ikke forsvarlig. Andre påstande kan i bogstavelig forstand være sande, men resulterer ikke i en miljømæssig fordel. Sådanne påstande vil kunne lede forbrugerne til fejlagtigt at tro, der er en miljømæssig fordel ved produktet. En pakke med kaffefiltre er forsynet med følgende påskrift: "Fremstillet ved en klorfri blegningsproces". Den anvendte blegningsproces afgiver imidlertid stadig en betragtelig mængde andre giftige stoffer til miljøet. Selv om påstanden strengt taget er sand, er der ingen reel miljømæssig fordel, og påstanden er vildledende. 4. Undlad at fremsætte en miljøpåstand, der ikke har kunnet dokumenteres. Alle krav skal fremsættes på basis af dokumentation, der kan verificeres. Dette gælder valg af en egnet testmetode samt opbevaring og offentliggørelse af alle oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere den. Nedenfor findes en nærmere vejledning i valg af metoder og adgang til information (s. 24). Enhver, der ønsker at fremsætte eller evaluere en påstand, bør studere ISO 14021:1999 7, som indeholder detaljerede krav til dokumentation af miljøpåstande. Angivelsen "biologisk nedbrydelig" på et produkt, for hvilket der ikke er gennemført nogen test i henhold til godkendte procedurer, er ikke en dokumenteret påstand. Også selv om der er gennemført en passende test, men dokumentationen af resultaterne ikke stilles til rådighed, er påstanden ikke verificerbar og således ikke forsvarlig. 7 Kravene til evaluering og verificering af påstande er fastsat i kapitel 6 i ISO 14021:

11 5. Det bør sikres, at miljøpåstandene er ajourførte, så de fortsat er relevante. Normale ændringer som f.eks. ny lovgivning, ændringer i konkurrerende produkter og teknologiske fremskridt kan bevirke, at visse miljøpåstande bliver irrelevante eller ligefrem vildledende. Alle påstande skal tjekkes med regelmæssige mellemrum og om nødvendigt revideres, så de afspejler de ændrede omstændigheder. Påstande om, at varer ikke indeholder et skadeligt stof, er vildledende, hvis ingen varer, som anvendes til det formål, indeholder stoffet. Hvis ikke-biologisk nedbrydelige rensemidler var tilladte på et bestemt marked, ville det være forsvarligt at påstå, at et rensemiddel var "biologisk nedbrydelig". Er loven blevet ændret, og det er blevet et krav, at rensemidler skal være biologisk nedbrydelige, skal den tidligere velvalgte påstand enten fjernes eller kvalificeres ved udsagn såsom "Biologisk nedbrydelig i lighed med tilsvarende produkter" eller "Biologisk nedbrydelig i henhold til loven". 11

12 BRUG AF SYMBOLER Symboler anvendes ofte til at oplyse om varers eller tjenesters miljømæssige fordele. Symboler udgør i den forstand miljøpåstande i sig selv 8. Nedenfor følger en vejledning i, hvorledes man bruger symboler, så de ikke er vildledende. Der gives også en specifik vejledning i brugen af Möbius-båndet Benyttes et symbol, bør det sikres, at symbolet er enkelt og anvendes på en sådan måde, at det ikke giver et forkert indtryk af varens eller tjenestens kendetegn. En alufolieemballage er forsynet med et stort Möbius-bånd med et "30 %" kvalificerende udsagn, der angiver, at varerne indeholder 30 % genvundet materiale. Det er imidlertid ikke klart, om symbolet refererer til emballagen eller til den aluminium, der er indeholdt i æsken. Der bør vælges enten en mere hensigtsmæssig størrelse og placering for symbolet, f.eks. et mindre symbol anbragt på tværs, som viser, at påstanden refererer til emballagen, eller et kvalificerende udsagn i tilknytning til symbolet som f.eks. "genvundet karton". 2. Undlad at anvende naturlige objekter, medmindre der er en direkte og verificerbar forbindelse mellem det naturlige objekt, der er gengivet, og den påståede fordel. Naturlige objekter anses for miljøpåstande, da de tillader en potentiel forbruger at forbinde objektet med en miljømæssig fordel. De bør klart kunne skelne fra andre symboler og relevante for de påstande, der fremsættes. 8 Kravene til brugen af symboler er fastsat i kapitel 5.8, 5.9 og 5.10 i ISO 14021: Kravene til brugen af Moebius-løkken er fastsat i kapitel 5.10 i ISO 14021:

13 Möbius-løkken 10 Det mest almindelige symbol, der i øjeblikket anvendes, er Möbius-båndet, der angiver "genvindelighed" eller "genvundet indhold", afhængigt af hvorledes den anvendes. Möbius-båndet bør ikke benyttes til at repræsentere andre kvaliteter end "genvindelig" eller "genvundet indhold". Vedrører påstanden "genvundet indhold", skal Möbiusbåndet ledsages af en angivelse af det genvundne materiales procentdel. Anvendes Möbius-båndet alene uden procentangivelse, angiver påstanden "genvindelighed". Nedenfor er anført nogle eksempler på brugen af Möbius-båndet; de skal opfylde kravene i ISO 14021:1999. Anvendelser af Möbius-båndet til at angive "genvindelighed". Anvendelser af Möbius-båndet til at angive "genvundet indhold". På nogle markeder er forbrugerne måske endnu ikke fortrolige med de forskellige anvendelser af Möbius-båndet (de tror måske, at Möbius-båndet anvendt alene uden procentangivelse står for "genvundet indhold"). I disse tilfælde og indtil forbrugerne 10 Som anført i ISO 14021:1999, skal udformningen af Möbius-båndet opfylde de grafiske krav i ISO 7000, symbol nr

14 bliver fortrolige med de forskellige anvendelser af Möbius-båndet, anbefales det, at Möbius-båndet ledsages af en begrundelse. BRUG AF SAMMENLIGNENDE PÅSTANDE Nogle miljøpåstande har kun en mening, når kendetegnene ved de tilbudte varer eller tjenester sammenlignes med kendetegnene ved tilsvarende varer eller tjenester; sådanne miljøpåstande kaldes sammenlignende påstande 11. Sammenlignende påstande skal præsenteres på en sådan måde, at grundlaget for sammenligning er tilstrækkelig klart, så man undgår enhver misforståelse. 1. Sammenlign kun varer eller tjenester, der opfylder de samme behov eller tjener det samme formål. Fremsæt ikke sammenlignende påstande, hvis de vedrører varer eller tjenester, der tjener forskellige funktioner, eller hvis sammenligningen kan skabe forvirring på markedet mellem annoncøren og konkurrenten eller mellem annoncørens og konkurrentens varemærker, varenavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenester. 2. Sammenlignende påstande bør baseres enten på procentangivelser eller absolutte værdier. Er sammenlignende påstande ikke baseret på enten en procentangivelse eller en absolut værdi, er de uklare og dermed vildledende. Et produkt er forsynet med følgende miljøpåstand: "dette produkt indeholder nu 11 Kravene til sammenlignende påstande er fastsat i kapitel 6.3 i ISO 14021:1999. Sammenlignende påstande er i EU reguleret ved direktiv 84/450/EØF som ændret ved direktiv 97/55/EF for at medtage sammenlignende reklame. 14

15 endnu mere genvundet materiale end vores tidligere version". Denne påstand oplyser ikke om omfanget af den miljømæssige fordel; den er uspecifik og dermed ikke forsvarlig. Det påstås om et produkt, at: "intet andet luftkonditioneringssystem på markedet behøver så lidt energi for at fungere". Dette er en sammenlignende påstand, der ikke oplyser om den sparede energimængde; den er uklar. Baseres en sammenlignende påstand på en procentangivelse, bør denne gengives i form af en absolut forskel. En påstand om, at en emballage, hvor det genvundne indhold er øget fra 4 % til 6 %, har et "genvundet indhold på ekstra 2 %", er velvalgt, da den absolutte forskel er 6 %-4 %=2 %. En relativ påstand om "en 50 % stigning i det genvundne indhold", er vildledende, om end den er korrekt. Baseres en sammenlignende påstand på en absolut (målt) værdi, bør den gengives i form af en relativ forbedring. Er den værdi, i forhold til hvilken sammenligningen foretages, nul, kan der anvendes en absolut forskel. For et batteri, der varer 15 timer i stedet for de tidligere 10 timer, udgør den relative forskel: 15 hours 10 hours % 10 hours I dette tilfælde ville en velvalgt påstand lyde "50 % længere levetid". [hours= timer] Lad os forestille os et batteri, der normalt er et engangsbatteri, og hvor den nye version kan genoplades op til 5 gange. Ønskes der fremsat en påstand om "genopladelig" baseret på antallet af mulige genopladninger, vil en forskel udtrykt som en procentdel give uendelig som svar: 5 recharges 0 recharges recharges 15

16 Selv om sammenligningen i dette tilfælde er baseret på en absolut (målt) værdi, er en af værdierne nul, og påstanden skal derfor udtrykkes som en absolut forskel. En velvalgt påstand kunne være "nu genopladelig op til 5 gange". [recharges= genopladninger] RETNINGSLINJER FOR SPECIFIKKE MILJØPÅSTANDE Ud over ovenstående retningslinjer, der gælder alle miljøpåstande, følger nedenfor en mere detaljeret vejledning i brugen af en række specifikke påstande i overensstemmelse med ISO 14021: : 1. Komposterbar 7. Genvundet indhold 2. Nedbrydelig 8. Reduceret energiforbrug 3. Designet til demontering 9. Reduceret ressourceforbrug 4. Produkt med forlænget 10. Reduceret vandforbrug levetid 5. Genvundet energi 11. Genanvendelig og genpåfyldelig 6. Genvindelig 12. Affaldsreduktion 1. Komposterbar Merværdien ved kompostmateriale består i, at dette er gavnligt for miljøet som jordforbedringsmateriale. Man bør derfor søge at undgå at fremsætte påstande om komposterbarhed for materialer, som kunne forringe kompostens kvalitet, eller som afgiver skadelige stoffer til miljøet. Fremsættes en påstand om komposterbarhed, bør man sørge for at formidle den nødvendige information til forbrugeren, så produktet komposteres korrekt, f.eks.: 12 Kravene til disse specifikke påstande er fastsat i kapitel 7 i ISO 14021:

17 Specificere, om påstanden om komposterbarhed refererer til et hjemmekomposteringsanlæg eller et centralt komposteringssystem, medmindre produktet kan komposteres i alle faciliteter uanset type. Er produktet kun delvis komposterbart, bør dette anføres. Det bør også anføres, hvorledes den komposterbare del udskilles, hvis dette skal gøres af brugeren. Der bør kun fremsættes en påstand om hjemmekomposterbarhed, hvis operationen nemt kan udføres af et voksent medlem af husstanden med de redskaber og det udstyr (ud over komposteringsanlægget), som normalt forefindes i de fleste husholdninger. Behøver produktet et komposteringsanlæg, bør et sådant være til rådighed for en rimelig andel af forbrugerne; hvis ikke, skal der utvetydigt gøres opmærksom på denne begrænsning. Der bør ikke anvendes generelle udsagn som f.eks. "Komposterbar, hvor der forefindes faciliteter". 2. Nedbrydelig I modsætning til et komposterbart produkt, der tjener som jordforbedringsmateriale, undergår et nedbrydeligt produkt ændringer i sin kemiske struktur, hvilket i sidste ende resulterer i produktets nedbrydning. Af gængse former for nedbrydelighed kan nævnes biologisk nedbrydelighed (det vil sige nedbrydning ved naturlige organismer) og fotonedbrydelighed (det vil sige nedbrydning ved lys). Der må ikke fremsættes påstande om nedbrydelighed for materialer, der kan frigive stoffer i koncentrationer, som er skadelige for miljøet. Når der testes for nedbrydelighed, skal der gøres brug af anerkendte og pålidelige testmetoder. 3. Designet til demontering Fordelen ved at kunne demontere et produkt er, at delene da på en eller anden måde kan udskilles fra affaldsstrømmen. Påstande om, at et produkt er "designet til demontering", 17

18 skal ledsages af oplysninger om, hvorledes produktet demonteres, samt om, hvilke dele af produktet der kan udskilles fra affaldsstrømmen, og hvorledes dette kan ske. 4. Produkt med forlænget levetid Påstande om forlænget levetid for et produkt skal ledsages af oplysninger, som er nødvendige, for at forbrugeren kan sikre produktet en sådan forlænget levetid. Påstande om "forlænget levetid for et produkt" er sammenlignende og skal derfor opfylde kravene til sammenlignende påstande. Dette indebærer bl.a., at der kun foretages sammenligning med produkter, der imødekommer samme behov eller tjener samme formål, og at der gøres brug af procentangivelser eller absolutte værdier. Nærmere oplysninger om sammenlignende påstande findes i ovenstående kapitel om "sammenlignende påstande" eller - med hensyn til mere specifikke krav - i den internationale standard Genvunden energi Påstande om, at et produkt er fremstillet under anvendelse af genvunden energi (det vil sige energi, som ellers ville være blevet bortskaffet som affald), skal ledsages af oplysninger om typen og mængden af det affald, der anvendes til produktion af den genvundne energi. ISO 14021:1999 indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvorledes disse påstande evalueres Genvindelig Der bør kun fremsættes påstande om genvindelighed, hvis der er genvindingsfaciliteter til rådighed. Fremsæt ikke påstande om genvindelighed, hvis produktet selv om det teknisk set er genvindeligt aldrig vil blive genvundet, fordi der ikke findes indsamlings- eller genvindingsfaciliteter der, hvor det markedsføres. 13 Kapitel 6.3 i ISO 14021: Evalueringsmetoderne for påstande om genvunden energi er foreskrevet i kapitel i ISO 14021:

19 Påstanden om genvindelighed kan formidles enten ved skreven tekst eller ved brug af Möbius-båndet. Anvend ikke andre symboler end Möbius-båndet til formidling af påstande om genvindelighed. Der kan kun fremsættes en påstand om, at en bærepose er "genvindelig", hvis det materiale, posen er lavet af, kan bringes til et genvindingsanlæg og genforarbejdes, efter at forbrugeren har kasseret posen. Er materialet ikke genvindeligt, og er det budskab, der skal formidles, at posen kan anvendes flere gange, er den velvalgte påstand "genanvendelig" og ikke "genvindelig". Der kan kun fremsættes påstand om, at plasticflasker er "genvindelige" i områder, hvor der forefindes indsamlingsfaciliteter eller -programmer. Selv om et materiale er genvindeligt, vil en sådan påstand være uforsvarlig, hvis forbrugeren ikke har adgang til et genvindingsanlæg. Ønsker producenten ikke desto mindre at oplyse om produktets genvindelighed for at skelne det fra lignende, men ikke genvindelige produkter, kan han gøre dette ved at sikre sig, at der oplyses om indskrænkninger i genvindeligheden. Under alle omstændigheder er generelle udsagn såsom "genvindelig, hvor der forefindes faciliteter" ikke forsvarlige. 7. Genvundet indhold Fremsættes der påstand om genvundet indhold, må der kun refereres til materiale, som ellers ville være havnet i affaldsstrømmen. Genbruges i metalindustrien affald fra efterslibning som råmateriale i den samme proces, kan der ikke fremsættes en påstand om "genvundet indhold", da genanvendelsen af sådant materiale sker i selve den proces, der frembragte det. Der kan ikke fremsættes påstand om, at returflasker (med eller uden pant) "genvindes", da de stadig anvendes til det tilsigtede formål uden at blive 19

20 genforarbejdet. Men indsamles og omsmeltes flaskerne med henblik på fremstilling af nye flasker, kan der fremsættes påstand om, at de "genvindes". Fremsættes der påstand om genvundet indhold, skal der altid oplyses om procentdelen af det genvundne materiale, og påstanden skal præsenteres således, at det klart fremgår, om påstanden refererer til produktet eller til emballagen. Anvendes Möbius-båndet, skal symbolet ledsages af procentdelen af genvundet materiale. Anvend ikke andre symboler end Möbius-båndet til angivelse af genvundet indhold. En påstand som f.eks. "denne æske er fremstillet af genvundet materiale" er ikke forsvarlig. Et velvalgt argument om genvundet indhold skal kvalificeres med et udsagn som f.eks. "denne æske indeholder 65 % genvundet materiale". Alternativt vil følgende brug af Möbius-båndet være velvalgt: 8. Reduceret energiforbrug Alle påstande om reduceret energiforbrug (normalt med formuleringen: energieffektiv, energibevarende eller energibesparende) er sammenlignende og skal rumme oplysninger om procentdelen eller den absolutte værdi af reduktionen. Sådanne påstande må ikke referere til den energi, der medgår til fremstillingen af produktet, men til dets anvendelse. Påstande om "reduceret energiforbrug" er sammenlignende og skal derfor opfylde kravene til sammenlignende påstande. Dette indebærer bl.a., at der kun foretages sammenligning med produkter, der imødekommer samme behov eller tjener samme 20

21 formål, og at der gøres brug af procentangivelser eller absolutte værdier. Nærmere oplysninger om sammenlignende påstande findes i ovenstående kapitel om "sammenlignende påstande" eller - med hensyn til mere specifikke krav - i den internationale standard. En påstand om et reduceret energiforbrug på et kemisk renseri som f.eks. "på xxxrenseriet benytter vi en teknologi, der sparer mere energi end vores konkurrenter" er ikke forsvarlig, da der ikke oplyses om den energimængde, der spares. Et velvalgt argument ville lyde "på xxx-renseriet benytter vi en teknologi, som forbruger 20 % mindre energi end de konventionelle processer". 9. Reduceret vandforbrug Påstande om reduceret vandforbrug (normalt med formuleringen: vandeffektiv, vandbevarende eller vandbesparende) er sammenlignende og skal rumme oplysninger om procentdelen eller den absolutte værdi af reduktionen. Sådanne påstande må ikke referere til det vand, der medgår til fremstillingen af produktet, men til dets anvendelse. Påstande om "reduceret vandforbrug" er sammenlignende og skal derfor opfylde kravene til sammenlignende påstande. Dette indebærer bl.a., at der kun foretages sammenligning med produkter, der imødekommer samme behov eller tjener samme formål, og at der gøres brug af procentangivelser eller absolutte værdier. Nærmere oplysninger om sammenlignende påstande findes i ovenstående kapitel om "sammenlignende påstande" eller - med hensyn til mere specifikke krav - i den internationale standard Reduceret ressourceforbrug I modsætning til påstandene om "reduceret energiforbrug" og "reduceret vandforbrug", der refererer til brugen af varer eller leveringen af en tjeneste, refererer påstanden om "reduceret ressourceforbrug" til mængden af det materiale, den energi eller det vand, der medgår til at fremstille eller distribuere et produkt eller en emballage. 21

22 Påstande om "reduceret ressourceanvendelse" er sammenlignende og skal derfor rumme oplysninger om, hvor stor en procentdel (%) reduktionen udgør; da der er tale om sammenlignende påstande, skal kravene til sammenlignende påstande være opfyldt. Medfører en reduceret anvendelse af en bestemt ressource en øget anvendelse af en anden ressource, skal påstanden oplyse nærmere om en sådan forøgelse. Anvendes der i en produktionsproces mindre vand i sammenligning med den tidligere proces, men er det til gengæld nødvendigt at bruge mere energi, skal der i påstanden om et reduceret ressourceforbrug samtidig oplyses om det øgede energiforbrug. 11. Genanvendelig og genpåfyldelig Fremsættes der en påstand om, at et produkt er enten genanvendeligt eller genpåfyldeligt, skal man på forhånd sikre sig, at betingelserne er til stede, for at det pågældende produkt kan genanvendes eller genpåfyldes (f.eks. indsamlingsordning, faciliteter til genanvendelse eller genpåfyldning). 15 Kapitel 6.3 i ISO 14021:

23 Fremsættes der en påstand om, at en sodavandsflaske er "genpåfyldelig", selv om der ikke forefindes faciliteter til indsamling og genpåfyldning af flasker, er påstanden ikke forsvarlig. Der bør kun fremsættes påstande om genpåfyldelighed, hvis produktet kan genpåfyldes med samme eller et tilsvarende produkt, og uden at der kræves yderligere forarbejdning (med undtagelse af specificerede krav såsom rensning og vask). En påstand om, at en glasvinflaske er "genpåfyldelig", er ikke forsvarlig, hvis der ikke forefindes faciliteter eller ordninger for indsamling og genpåfyldning med vin. En påstand om, at flasken kan genpåfyldes med vand til hjemmebrug, er ikke forsvarlig; det samme gælder en påstand om, at flasken er "genpåfyldelig", da den kan bringes til en vinkælder og her blive påfyldt med vin til literpris. 12. Affaldsreduktion Påstande om "affaldsreduktion" er sammenlignende og skal indeholde oplysninger om procentdelen eller den absolutte værdi af reduktionen. Da der er tale om sammenlignende påstande, skal kravene til sammenlignende påstande være opfyldt. Undlad at fremsætte påstande om "affaldsreduktion", når der er tale om genanvendelse af materialer, som frembringes under en proces, og som kan genanvendes i samme proces; som eksempler på sådanne materialer kan nævnes affald i forbindelse med efterslibning, efterbearbejdning eller skrot. Men hvis affaldsmaterialet overdrages til en andenpart, som benytter det til konstruktive formål og ikke bortskaffer det som affald, kan denne fremsætte en påstand om "affaldsreduktion". Et industrianlæg, som sender den brugte olie til en cementfabrik, der anvender olien som brændsel i sin ovn, kan fremsætte en påstand om "affaldsreduktion". 23

24 RETNINGSLINJER FOR EVALUERING AF MILJØKRAV EVALUERINGSMETODER Det påhviler ophavsmanden til påstanden at evaluere denne og fremskaffe de data, der er nødvendige, for at påstanden kan verificeres. Ifølge princip 2 skal "miljøpåstandene baseres på videnskabelige metoder, der er tilstrækkelig grundige og vidtspændende til at støtte påstanden, og som frembringer præcise og reproducerbare resultater". Dette princip bør overholdes ved valg af evalueringsmetode 16. En række nationale og internationale organisationer (f.eks. ASTM, BS, ISO, OECD, IEC, DIN) har udviklet evalueringsmetoder til verificering af forskellige påstande. Det anbefales, at man anvender ISO serien, da den indeholder et stort antal oplysninger om reproducerbarhed og pålidelighed samt standarder for test og verificering af påstande. Ved valg af metode til evaluering og/eller verificering af en påstand, skal der gives forrang til internationale standarder frem for andre internationalt anerkendte standarder og industri- og handelsmetoder, som har været underkastet et peer-review. Findes der ingen sådanne standarder for den påstand, der skal evalueres eller verificeres, kan der udvikles en metode, for så vidt som den er forenelig med princip 2 og underkastes et peer-review. Der skal gennemføres en evaluering af en påstand om fotonedbrydelighed for en bærepose. Den regionale fremstillingsindustri har udviklet en testmetode, som har været underkastet et peer-review; der findes imidlertid en international standard. I dette tilfælde skal den internationale standard vælges frem for den regionale 16 Kravene til evaluering af miljøpåstande er fastsat i kapitel 6 i ISO 14021:1999. Denne standard indeholder desuden specifikke evalueringskrav for visse miljøpåstande: kapitel for "produkter med forlænget levetid", kapitel for "genvunden energi", kapitel for "genvindelig", kapitel for "genvundet indhold", kapitel for "reduceret energiforbrug", kapitel for "reduceret ressourceforbrug", kapitel for "reduceret vandforbrug", kapitel for "genanvendelig og genpåfyldelig" og kapitel for "affaldsreduktion". 24

25 industristandard. I forbindelse med evaluering eller verificering af en sammenlignende påstand henvises ligeledes til ovenstående kapitel om "brug af sammenlignende påstande". ADGANG TIL INFORMATION Ifølge princip 3 skal "information om procedure, metoder og kriterier, der anvendes til støtte for miljøpåstande, være tilgængelig og udleveres på anmodning til alle interesserede parter" 17. Kort sagt skal miljøpåstande være gennemsigtige, og alle interesserede skal kunne verificere dem. Fremsæt ikke en påstand, hvis de oplysninger, der er nødvendige for at verificere den, er fortrolige. For at sikre, at miljøpåstande kan dokumenteres, skal den dokumentation, der underbygger påstanden, som et minimum opbevares i den tid, produktet er på markedet, og i et vist tidsrum derefter afhængigt af produktets levetid 18. Fremsættes der miljøpåstande om de miljømæssige fordele ved en bil, skal den dokumentation, som understøtter påstandene, opbevares, så længe bilen forventes at være i brug, uanset om en specifik model er udgået af produktion. Den dokumentation, der understøtter en miljøpåstand, skal ikke kun opbevares; den skal også stilles til rådighed for alle, der ønsker at verificere påstanden. Der kan opkræves et rimeligt beløb i forbindelse med udleveringen af oplysningerne. 17 Kravene om adgang til information om miljøpåstande er fastsat i kapitel 6.5 i ISO 14021: Kravene om det mindstemål af information, der skal opbevares og kunne fremlægges, er fastsat i kapitel i ISO 14021:

26 RETLIGE RAMMER Forbrugerbeskyttelse er et af målene for Fællesskabets indsats, jf. Amsterdam-traktatens afsnit XI. Den grundlæggende retsakt, hvad angår miljøpåstande af enhver art, er direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame (som ændret ved direktiv 97/55/EF for at medtage sammenlignende reklame). Direktivet omhandler reklame forstået som "enhver form for tilkendegivelse i forbindelse med udøvelse af virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøvelse af et liberalt erhverv, som har til formål at fremme afsætningen af varer eller tjenester, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser". Medlemsstaterne kan have fastsat supplerende bestemmelser med henblik på at sikre en udvidet beskyttelse med hensyn til vildledende reklame med undtagelse af sammenlignende reklame, for så vidt angår sammenligningen 19. Direktiv 84/450/EØF sigter ikke kun mod at beskytte forbrugerne mod vildledende reklame, men også mod at beskytte personer, der er involveret i handel eller forretningsvirksomhed, mod den illoyale konkurrence, som vildledende reklame medfører. Det hedder i direktiv 84/450/EØF, at medlemsstaterne " påser, at der findes tilstrækkelige og effektive muligheder for kontrol med vildledende reklame ". Sådanne muligheder skal inkludere lovbestemmelser, således at enkeltpersoner, virksomheder eller institutioner kan tage retsskridt over for vildledende reklame og/eller indgive en klage ved en kompetent administrativ myndighed. Selv om der findes sådanne retlige muligheder i alle medlemsstater, er der forskelle med hensyn til de specifikke mekanismer. Det tilrådes forbrugere og ophavsmænd til påstande, der ønsker at kende deres rettigheder og de retsmidler, de råder over, i deres hjemland, at kontakte den 19 Denne begrænsning er foreskrevet i artikel 1, nr. 9, i direktiv 97/55/EF, der ændrer artikel 7 i direktiv 84/450/EØF. 26

27 kompetente myndighed i hjemlandet. Forbrugerorganisationer og annoncerende selvregulerende organer kan også formidle denne information og tjene som forbindelsesled til de relevante myndigheder. DEFINITIONER 20 Komposterbar.- Et kendetegn ved et produkt, en emballage eller en tilknyttet komponent, der gør, at disse er biologisk nedbrydelige; ved nedbrydningsprocessen dannes et relativt homogent og stabilt humuslignende materiale. Nedbrydelig.- Et kendetegn ved et produkt eller en emballage, der gør, at disse under særlige forhold nedbrydes i et nærmere bestemt omfang inden for en given tidsramme. Designet til demontering.- Et kendetegn ved et produkts design, der gør, at produktet kan adskilles ved afslutningen af dets levetid på en sådan måde, at komponenter og dele kan genanvendes, genvindes, bruges til energiudvinding eller på anden måde udskilles fra affaldsstrømmen. Miljøaspekt.- Et aspekt ved en virksomhed eller institutions aktiviteter eller produkter, der kan indgå i et samspil med miljøet. Miljøpåstand.- En angivelse, et symbol eller en graf, der fremhæver et miljøaspekt ved et produkt, en komponent, en emballage eller en tjeneste. Verificering af miljøpåstand.- Bekræftelse af en miljøpåstands gyldighed under anvendelse af specifikke forudfastsatte kriterier og procedurer, som sikrer dataenes troværdighed. Miljøpåvirkning.- Enhver ændring af miljøet, hvad enten den er skadelig eller gavnlig, som helt eller delvis hidrører fra en virksomheds eller institutions aktiviteter, varer eller tjenester. Begrundelse.- Enhver forklaring, som der er behov for, eller som gives, så at en miljøpåstand forstås korrekt af en køber, potentiel køber eller bruger af varer eller tjenester. Produkt med forlænget levetid.- Et produkt, der er konstrueret således, at det har en længere levetid enten på grund af øget holdbarhed eller opgraderbarhed, der resulterer i reduceret ressourceforbrug eller en reduceret affaldsmængde. 20 Samtlige disse definitioner er oversat fra den internationale standard ISO 14021:

28 Livscyklus.- Et produktsystems fortløbende og indbyrdes forbundne stadier fra indkøb af råvarer eller udnyttelse af naturressourcer til endelig bortskaffelse. Emballage.- Materiale, der anvendes til at beskytte eller rumme et produkt under transport, lagring, markedsføring eller brug. Materiale efter forbrug.- Materiale, der hidrører fra kommercielle eller industrielle virksomheder og institutioner i deres egenskab af slutbrugere af varer eller tjenester, som ikke længere kan anvendes til det tilsigtede formål. Dette inkluderer returnering af materiale fra distributionskæden. Materiale før forbrug.- Materiale, der udskilles fra affaldsstrømmen under fremstillingsprocessen. Dette gælder ikke genbrug af materialer som f.eks. affald i forbindelse med efterbearbejdning og efterslibning samt skrot, der frembringes i en proces, og som kan genanvendes i selvsamme proces. Produkt.- Enhver vare eller tjeneste. Kvalificerende miljøpåstand.- En miljøpåstand, der ledsages af en begrundelse, som beskriver påstandens begrænsninger. Genvunden energi.- Et kendetegn ved varer eller tjenester, der er skabt under anvendelse af energi, som er genvundet fra materialer, eller energi, der ville være blevet bortskaffet som affald, men i stedet er blevet udnyttet ved styrede processer. Genvundet [regenereret] materiale.- Materiale, der ellers ville være blevet bortskaffet som affald eller anvendt til energiudvinding, men i stedet er blevet indsamlet og genvundet [regenereret] som materialeinput som erstatning for nyt primærmateriale i en genvindings- eller fremstillingsproces. Genvindelig.- Et kendetegn ved varer, emballage eller tilknyttede komponenter, der kan udskilles fra affaldsstrømmen ved til rådighed værende processer og programmer og kan indsamles, behandles og anvendes på ny i form af råmaterialer eller varer. Genvundet indhold.- Andelen målt i masse af genvundet materiale i varer eller emballage. Kun materiale før forbrug og materiale efter forbrug kan betragtes som genvundet indhold. Genvundet materiale.- Materiale, der er blevet genforarbejdet på grundlag af genvundet [regenereret] materiale ved en fremstillingsproces og gjort til et endeligt produkt eller en komponent, som indgår i varer eller tjenester. Reduceret energiforbrug.- Reduktion i den energimængde, der er knyttet til brugen af varer eller tjenester, som opfylder det tilsigtede formål, i forhold til den energimængde, der medgår ved brugen af andre varer eller tjenester, som opfylder et tilsvarende formål. 28

29 Reduceret ressourceforbrug.- Reduktion i mængden af det materiale, den energi eller det vand, der medgår til at fremstille eller distribuere varer, tjenester eller emballage eller en nærmere angivet tilknyttet komponent. Reduceret vandforbrug.- Reduktion i vandforbruget i tilknytning til brugen af varer eller tjenester, som opfylder det tilsigtede formål, i forhold til den vandmængde, der medgår ved brugen af andre varer eller tjenester, som opfylder et tilsvarende formål. Genpåfyldelig.- Et kendetegn ved en vare eller emballage, der kan fyldes med samme eller tilsvarende vare mere end én gang i dens originale form og uden yderligere forarbejdning med undtagelse af nærmere angivne krav som f.eks. rensning og vask. Genanvendelig.- Et kendetegn ved en vare eller emballage, der er udformet og designet til i sin levetid at foretage et vist antal ture, rotationer eller anvendelser til opfyldelse af ét og samme tilsigtet formål. Affaldsreduktion.- Reduktion i mængden (massen) af det materiale, der indgår i affaldsstrømmen som følge af en ændring i varen, processen eller emballagen. 29

30 BIBLIOGRAFI OG REFERENCEMATERIALE Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 om ændring af direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame for at medtage sammenlignende reklame. ISO 14020: Environmental labels and declarations General principles. ISO 14021: Environmental labels and declarations Self-declared environmental claims (Type II environmental labelling). ISO 14024:1999 Environmental labels and declarations Type I environmental labelling Principles and procedures. ISO/DTR Environmental labels and declarations Environmental labelling Type III Guiding principles and procedures. 30