Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler"

Transkript

1 Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GENERELT Baggrund Hvem er vejledningen rettet til Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen Ikrafttræden 7 2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Generelle bemærkninger Næringsstofdefinitioner Mærkningssproget Enheder Gennemsnitsværdier NÆRINGSDEKLARATION AF FÆRDIGPAKKEDE LEV- NEDSMIDLER, UNDTAGEN KOSTTILSKUD, MINERAL- VAND OG DRIKKEVAND Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Den korte og den lange næringsdeklaration Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres Ernæringsmæssige anprisninger Ernæringsmæssige anprisninger udløser næringsdeklaration Regler om kvalitativ eller kvantitativ angivelse af et næringsstof Kollektive reklamekampagner Deklaration af fedtsyrer 16 3

3 3.4 Deklaration af vitaminer og mineraler C-vitamin og E-vitamin som næringsstof og som antioxidant Riboflavin og jern som næringsstof og som farvestof Anprisning af tilsatte næringsstoffer Særlige anprisningsspørgsmål Salt (NaCl) Alkohol Fiberrig Rig på Omregningsfaktorer SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF KOSTTILSKUD, HERUNDER NÆRINGSSTOF- PRÆPARATER Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Generelle bemærkninger Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og næringsstofpræparater Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres Næringsstoffer som ikke kan deklareres Deklaration af næringsstoffer SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF MINERALVAND OG DRIKKEVAND Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Deklaration af mineraler 25 4

4 6. FASTSÆTTELSE AF NÆRINGSDEKLARATIONS- VÆRDIER VED ANALYSE, HERUNDER TOLERANCER Generelle bemærkninger Prøveudtagning Analysemetoder/beregninger Analysemetoder Kulhydratberegning Energiberegning Tolerancer AFRUNDINGSREGLER 31 BILAG 1 RETSREGLER NÆVNT I VEJLEDNINGEN 33 BILAG 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE NÆRINGS- DEKLARATIONER 35 BILAG 3 ANPRISNINGSBEKENDTGØRELSENS BILAG BILAG 4 ANALYSEMETODER 43 5

5 1. GENERELT 1.1 Baggrund Sundhedsministeren udstedte den 20. marts 1992 en bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (1). Den nye bekendtgørelse implementerer EF-direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler (2) og erstatter den gamle anprisningsbekendtgørelse (3) samt næringsdeklarationsregler i næringsstofpræparatbekendtgørelsen (4). Direktivet finder ikke anvendelse på kosttilskud, naturligt mineralvand og andet drikkevand. Sundhedsministeriet har fastsat særlige regler for disse produkter bortset fra naturligt mineralvand, der er EF-reguleret. 1.2 Hvem er vejledningen rettet til Denne vejledning er udarbejdet som en orientering og hjælp for dels de kontrolmyndigheder, som skal føre tilsyn med, at næringsdeklarationsreglerne bliver overholdt, dels brugerne af reglerne, det vil sige producenter, importører og forhandlere. Kontrollen med om produkter er i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), påhviler i første instans de lokale levnedsmiddelkontrolenheder i overensstemmelse med levnedsmiddellovens 44. Disse myndigheders afgørelser kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. Det følger af principperne i samvirkecirkulæret (5), at særlovgivningens myndigheder må medvirke til at sikre at reglerne overholdes. 6

6 1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1) Som udgangspunkt er alle færdigpakkede levnedsmidler undtagen naturligt mineralvand omfattet af bekendtgørelsens regler, dog kan der for levnedsmidler bestemt til særlig ernæring være fastsat særlige regler, som i givet fald skal følges. Bekendtgørelsen indeholder særlige bestemmelser for kosttilskud, herunder næringsstofpræparater samt mineralvand og drikkevand. Bekendtgørelsen gælder ikke levnedsmidler, der sælges ikke-færdigpakkede. Hvad angår afgrænsningen færdigpakkede/ikke-færdigpakkede levnedsmidler gælder de retningslinier, som er beskrevet i mærkningsvejledningen (6). 1.4 Ikrafttræden Den nye næringsdeklarationsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. april 1992 (1). Samtidig ophævede man den gamle anprisningsbekendtgørelse, samt reglerne om næringsdeklaration i næringsstofpræparatbekendtgørelsen (4). EF-direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler (2) er horisontalt og gælder derfor også produkter omfattet af særlovgivningen. På den baggrund ophævede Veterinærdirektoratet den 23. marts 1992 (7) reglerne om næringsdeklaration af smør, som fandtes i smørbekendtgørelsen (8). Der findes stadig formelle regler om næringsdeklaration af margarine i margarinebekendtgørelsen (9), men det må forventes, at disse regler bliver ophævet. Det er overfor samtlige virksomheder, der er autoriseret i medfør af margarineloven (10)/mælkeproduktloven (11), blevet tilkendegivet, at næringsdeklarationer på margarine fra den 1. april 1992 skal ske i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), uanset at reglerne om obligatorisk næringsdeklaration af færdigpakket margarine m.v. 7

7 ikke formelt er blevet ophævet. De nye næringsdeklarationsregler er obligatoriske fra den 1. oktober 1993, hvorefter kun produkter som er mærket i overensstemmelse med de nye regler lovligt kan sælges i detailledet. Indtil denne dato har man frit kunnet vælge mellem de hidtil gældende bestemmelser og de nye. Visse langtidsholdbare produkter kan være blevet emballeret og mærket før næringsdeklarationsbekendtgørelsen trådte i kraft, hvorfor Levnedsmiddelstyrelsen efter bemyndigelse af Sundhedsministeriet har udstedt en generel dispensation, hvorefter produkter, som er emballeret før den 1. april 1992, med en holdbarhed på over 18 måneder, lovligt kan sælges efter overgangsfristens udløb den 1. oktober Næringsstoffer skal ifølge EF-direktivet angives i en bestemt rækkefølge, som afviger fra de danske traditioner. Levnedsmiddelstyrelsen har efter bemyndigelse af Sundhedsministeriet udstedt en tidsbegrænset dispensation, hvorefter næringsdeklarationen ikke behøver at ændres, hvis alene rækkefølgen for kulhydrat og fedt er ukorrekt. Dispensationen gælder til den 1. oktober En særlig overgangsregel findes for den såkaldte "lange næringsdeklaration", idet man først fra den 1. oktober 1995 er forpligtet til at oplyse om både sukkerarter, mættede fedtsyrer, natrium og kostfibre, hvis man deklarerer et af disse elementer. Se afsnit 3.1. Den hidtil gældende vejledning om næringsdeklarationer fra september 1975 (12) erstattes af denne vejledning. 8

8 2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 2.1 Generelle bemærkninger Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk, og hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning, skal næringsdeklarationerne udarbejdes efter de samme regler. Helt grundlæggende skal næringsdeklarationer være korrekte, redelige og nøgterne, hvilket fremgår af levnedsmiddellovens 29 (13). Deklarationerne må således ikke være i strid med levnedsmiddellovens 23 og 28 om vildledning og sundhedsanprisninger. Dette er helt overordnet og betyder, at en næringsdeklaration kan være vildledende og dermed ulovlig, selvom den er udarbejdet efter reglerne i næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1). 2.2 Næringsstofdefinitioner Bekendtgørelsen (1) indeholder definitioner på en række næringsstoffer og man skal i denne forbindelse erindre, at formålet med direktivet (2) og bekendtgørelsen (1) er at etablere standardiserede mærkningoplysninger om næringsindholdet i forskellige levnedsmidler, uanset at definitionerne ikke passer lige godt på alle levnedsmidler. Som eksempel herpå kan nævnes proteindefinitionen, hvor bekendtgørelsen definerer protein som totalt Kjeldahl-nitrogen x 6,25, uanset at den internationalt anerkendte og korrekte omregningsfaktor for fx mælkeprotein er 6,38 og 5,70 for protein i hvedemel. Definitionen på kulhydrat er ny, idet man ikke længere medtager kostfibre i kulhydratberegningen. Samtidig fremgår det af bekendtgørelsen (1), at et levnedsmiddels energiværdi beregnes ud fra dets indhold af kulhydrat, protein, fedt, alkohol og organisk syre. Kostfibre tildeles således energiværdien 0, og det betyder, at man ved beregning af kulhydrat ved differensme- 9

9 toden i givet fald skal trække indholdet af kostfibre fra. Samtidig skal man være opmærksom på, at kulhydratgruppen sukkeralkoholer har en anden omregningsfaktor end det resterende kulhydrat (se også afsnit 3.7). 2.3 Mærkningssproget Næringsdeklarationen skal være på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk. Ved vurderingen af, om en næringsdeklaration på et andet sprog end dansk kan accepteres, må der i det enkelte tilfælde tages stilling til, om den anvendte næringsdeklaration er let forståelig for forbrugeren. Man kan ikke gå ud fra, at en svensk eller norsk næringsdeklaration altid kan erstatte en dansk, ligesom det ikke kan udelukkes, at en næringsdeklaration på andre fremmedsprog kan benyttes. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der er ikke noget i vejen for, at man forsyner et levnedsmiddel med næringsdeklarationer på forskellige sprog på én gang, såfremt der er en korrekt dansk. Dette gælder, uanset om den fremmedsprogede er i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), og uanset om der er en ernæringsmæssig påstand eller ej. I tilfælde hvor der er næringsdeklarationer på flere sprog (incl. dansk), og disse ikke er ens, må det konkret vurderes, om forbrugerne vil kunne blive vildledt. Hvis man importerer et produkt, som er forsynet med en næringsdeklaration på et fremmedsprog, skal produktet ligeledes forsynes med en dansk næringsdeklaration. Den danske næringsdeklaration skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler. 10

10 2.4 Enheder Næringsdeklarationen skal anføres numerisk og i følgende enheder: Energi i kj og kcal. Kolesterol i mg. Vitaminer og mineraler i mg eller µg som fastsat i bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 Øvrige næringsstoffer i g. Der kan forudses visse vanskeligheder med at få plads til alle elementerne i en næringsdeklaration på særlig små pakninger, og på den baggrund har Levnedsmiddelstyrelsen efter bemyndigelse fra Sundhedsministeriet udstedt en generel tidsubegrænset dispensation, hvorefter man, for så vidt angår energiindholdet i små pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm 2, kan nøjes med at angive dette i kj. 2.5 Gennemsnitsværdier Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier. Ved gennemsnitsværdier forstås de værdier, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som et givet levnedsmiddel indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi. Der har i Danmark eksisteret en praksis om, at man for visse produkter (typisk sild) kan markere et element i næringsdeklarationen, så det fremgår, at indholdet af fedt varierer eksempelvis 8-18 g/100 g afhængig af årstiden, og denne praksis kan fortsat benyttes. Gennemsnitsværdierne kan ifølge næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1) fastsættes ved hjælp af producentens analyse, ved beregninger udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser eller ved beregninger på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data. Disse valgmuligheder betyder dog ikke, at man ikke må benytte analyser foretaget af andre end producenten, fx uvildige laboratorier. 11

11 3. NÆRINGSDEKLARATION AF FÆRDIGPAKKEDE LEV- NEDSMIDLER, UNDTAGEN KOSTTILSKUD, MINERALVAND OG DRIKKEVAND 3.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Den korte og den lange næringsdeklaration Som nævnt i afsnit 2.1 er det som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk. Hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller obligatorisk på grund af en ernæringsmæssig anprisning, skal næringsdeklarationen i rækkefølge indeholde de samme 4 grundelementer: energi, protein, kulhydrat og fedt. Disse grundelementer udgør den såkaldte korte næringsdeklaration, som kan suppleres med oplysninger om sukkerarter, sukkeralkoholer, stivelse, mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, kostfibre, natrium og visse vitaminer og mineraler. Hvis man vil deklarere enten sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, er man forpligtet til at oplyse om alle de 4 elementer, men denne forpligtelse gælder dog først fra den 1. oktober Se afsnit 1.4. Disse 4 elementer og den korte næringsdeklaration udgør tilsammen den såkaldte lange næringsdeklaration. Den lange deklaration skal - som den korte - indeholde elementerne i en bestemt rækkefølge, som skal være energi, protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium. Oplysningerne om indholdet af energi og næringsstoffer skal angives pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, således som den sælges, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan man supplerende give oplysningerne for varen i tilberedt stand. Det er også muligt supplerende at angive oplysningerne pr. portion (forudsat antallet af portioner er angivet) eller pr. afmålt ration 12

12 anført på etiketten. Dette gælder både for varen, som den sælges, og som den forudsættes konsumeret (varen i tilberedt stand). Det er tilladt at oplyse om energifordelingen, såfremt denne oplysning er adskilt fra den egentlige næringsdeklaration. Det er et krav, at man næringsdeklarerer det næringsstof, man anpriser, hvilket eksempelvis betyder, at en anprisning af sukkerarter eller kostfibre fra 1. oktober 1995 udløser hele den lange næringsdeklaration. Det er som nævnt et krav, at elementerne skal anføres i en bestemt rækkefølge, og denne rækkefølge afviger fra den, der var gældende i den gamle anprisningsbekendtgørelse (3), hvor fedt skulle deklareres før kulhydrat. Under hensyn til den lange tradition i Danmark for at næringsdeklarere, samt efter bemyndigelse fra Sundhedsministeren, har Levnedsmiddelstyrelsen udstedt en dispensation, hvorefter mærkningsansvarlige ikke behøver at ændre næringsdeklarationerne, hvis alene rækkefølgen for kulhydrat og fedt er ukorrekt. Dispensationen er tidsbegrænset til den 1. oktober Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres Man skal være opmærksom på, at man ved en frivillig næringsdeklaration kun kan oplyse om næringsstofferne protein, kulhydrat, sukkerarter, sukkeralkoholer, stivelse, fedt, mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, kostfibre, natrium og de vitaminer og mineraler, som er nævnt i bilag 1 til næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1). Hvis man derimod anpriser, er der mulighed for tillige at anprise "bestanddele" af de næringsstoffer man frivilligt kan oplyse om. Eksempelvis kan man anprise indholdet af n-3 fedtsyrer, som så skal næringsdeklareres. Oplysningen om den bestanddel, der anprises, skal placeres i næringsdeklarationen efter det næringsstof, som det er en bestanddel af. Dette gælder uanset, om det anpriste stof er en bestanddel af/eller et element fra den korte/lange næringsdeklaration eller er en bestanddel af et af de øvrige næringsstoffer Muligheden for at deklarere "bestanddele", når disse er anprist, gælder dog 13

13 ikke vitaminer og mineraler. Det vil sige, at man ikke kan anprise indholdet af forstadier til vitaminer, eksempelvis betacaroten. 3.2 Ernæringsmæssige anprisninger En ernæringsmæssig anprisning er enhver angivelse på emballagen, i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer. Hvorvidt en anprisning eller et udsagn har karakter af en ernæringsmæssig anprisning skal konkret vurderes i hvert enkelt tilfælde, og det er som udgangspunkt den mærkningsansvarlige, der skal foretage denne vurdering. Myndighedernes vurdering foretages i første instans af de lokale levnedsmiddelkontrolenheder Ernæringsmæssige anprisninger udløser næringsdeklaration Hvis et levnedsmiddel sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal produktet være forsynet med en næringsdeklaration på emballagen. Dette gælder uanset, hvor den ernæringsmæssige anprisning findes, det være sig på emballagen eller i en reklame. Næringsdeklarationen skal findes på selve produktet. Dette betyder bl.a., at hvis man anpriser et produkt i fx en avisreklame, så skal alle produktets emballager (hele produktserien) være forsynet med en korrekt næringsdeklaration. Det gælder også de såkaldte små pakninger hvis største overflade er mindre end 10 cm2. Anprisninger af typen "energireduceret", "fedtfattigt" og "rig på kulhydrater" udløser oplagt en næringsdeklaration, som for disse eksempler kun behøver at være den korte. Anprisningerne "light", "sukkerfri" og lignende vil som udgangspunkt udløse en næringsdeklaration, men eksempelvis vil brug af ordene "let", "light" og "lys" i forbindelse med øl og andre alkoholholdige drikkevarer ikke udløse nogen næringsdeklaration, da disse betegnelser i denne sammenhæng relaterer sig til alkoholindholdet, som ikke er medtaget i 14

14 direktivet (2) og bekendtgørelsen (1). Det afgørende er, hvad anprisningen relaterer sig til, eksempelvis vil "light" etc. i forbindelse med læskedrikke, salater m.v. relatere sig til sukker eller fedt og energiindholdet, og det vil udløse en næringsdeklaration Regler om kvalitativ eller kvantitativ angivelse af et næringsstof Er der i EF-regler eller i nationale regler fastsat krav om kvalitative eller kvantitative angivelser af et eller flere næringsstoffer, er det ikke i sig selv en ernæringsmæssig anprisning. Eksempelvis udløser betegnelserne skummetmælk og letmælk ikke et krav om næringsdeklaration, og på samme måde vil deklaration af sukker i henhold til frugtsaftbekendtgørelsen (14) og marmeladebekendtgørelsen (15) ikke udløse nogen næringsdeklaration. Der forekommer også situationer, hvor der ikke findes regler om den kvalitative eller kvantitative angivelse af næringsstoffet, men hvor det alligevel er accepteret at komme med en sådan angivelse, uden det udløser en næringsdeklaration. Dette gælder eksempelvis fedtangivelse i forbindelse med varebetegnelsen, hvor angivelsen "hakket oksekød % fedt" som udgangspunkt ikke udløser nogen næringsdeklaration. Det samme gør sig gældende for en supplerende fedtangivelse i forbindelse med osts varebetegnelse. Man skal dog være opmærksom på, at sådanne angivelser kan indgå i den samlede mærkning og præsentation af en vare på en sådan måde, at det alligevel må betragtes som en ernæringsmæssig anprisning, der udløser en næringsdeklaration. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. En procentangivelse af indholdet af en ingrediens anført i ingredienslisten vil ikke blive betragtet som en anprisning, såfremt indholdet ikke er fremhævet, f.eks med særlig skrift. Ligeledes vil en angivelse af restsukkerindholdet i f.eks. vin ikke udløse en næringsdeklaration. 15

15 3.2.3 Kollektive reklamekampagner Såfremt en ernæringsmæssig anprisning er fremført i kollektive reklamer, er der ikke noget krav om en næringsdeklaration, og som eksempler på kollektive reklamer kan nævnes "brød indeholder fibre" eller "fede fisk er sunde". Generiske anprisninger af denne type skal alene bedømmes efter de almindelige vildledningsregler i levnedsmiddellovens 23 og 28 (13), dog således at den "kollektive reklame" kan være så tæt knyttet sammen med et bestemt produkt, at produktet skal forsynes med en næringsdeklaration. Der skal ligeledes i disse situationer foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 3.3 Deklaration af fedtsyrer Når man på emballagen frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning oplyser om enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller kolesterol, skal man oplyse om mængden af mættede fedtsyrer. Når man i disse situationer oplyser om de mættede fedtsyrer, udløses den lange næringsdeklaration dog ikke. Det vil sige, man ikke behøver at deklarere sukkerarter, kostfibre og natrium. Hvis man anpriser eksempelvis n-3 fedtsyrer, der er en bestanddel af de flerumættede fedtsyrer, er det nødvendigt, at man deklarerer både den samlede mængde af flerumættede fedtsyrer og den samlede mængde af de mættede fedtsyrer. 3.4 Deklaration af vitaminer og mineraler Hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning, findes der en udtømmende liste over hvilke vitaminer og mineraler, der må forekomme i næringsdeklarationen. Det forhold, at listen er udtømmende, betyder fx, at man i en næringsdeklaration ikke kan deklarere indholdet af selen i almindelige levnedsmidler. Man vil heller ikke kunne anprise med eksempelvis "indeholder selen". Vitaminer og mineraler skal anføres efter de energigivende næringsstoffer med den betegnelse, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, idet dansk 16

16 stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor. Rækkefølgen af de enkelte vitaminer og mineraler i næringsdeklarationen er underordnet, dog skal gruppen "vitaminer" deklareres før "mineraler". Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligninger, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag. Grundkriteriet for, at man kan næringsdeklarere eller anprise vitaminer og mineraler, er, at disse forekommer i en betydelig mængde, hvilket som tommelfingerregel betyder, at vitaminet eller mineralet pr. 100 g, pr. 100 ml eller pr. pakning (hvis der kun er 1 portion i) skal indeholde 15 % af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). Hvis man anpriser, er det ydermere et krav, at det anpriste vitamin eller mineral er naturligt forekommende. Næringsdeklarationsdirektivet (2) bidrager ikke til fortolkningen af, hvornår man kan fravige hovedreglen/retningslinien om, at produkter skal indeholde minimum 15 % af ADT pr. 100 g eller pr. 100 ml, men formuleringen "generelt bør..." åbner op for afvigelser. Særlige forhold opstår, når eksempelvis pakninger med en enkelt portion indeholder mere end 100 g eller 100 ml, og disse enkeltportioner opfylder kriterierne for deklaration eller anprisning, men produktet ikke opfylder betingelserne pr. 100 g eller 100 ml, hvorved større pakninger i en produktserie ikke kan næringsdeklareres eller anprises på samme måde som enkeltportionspakningerne. Dette er bl.a. tilfældet for visse konsummælkeprodukter, hvor eksempelvis portionspakninger på 250 ml sødmælk og 150 ml yoghurt indeholder mere end 15 % af anbefalet daglig tilførsel af riboflavin, calcium og fosfor. På sådanne portionspakninger vil det være acceptabelt at deklarere disse stoffer pr. 100 ml, selv om indholdet kun udgør 11 % af ADT. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at man ikke blot kan "opfinde" nye portionsstørrelser med det blotte formål at kunne næringsdeklarere pr. 100 g eller pr. 100 ml. Som noget særligt for vitaminer og mineraler skal der sideordnet med oplysningerne om mængden af de enkelte vitaminer og mineraler anføres den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). 17

17 3.4.1 C-vitamin og E-vitamin som næringsstof og som antioxidant Hvis C-vitamin indgår i et produkt både som næringsstof og som antioxidant, må den mængde C-vitamin, der er anført i næringsdeklarationen alene være udtryk for indholdet af C-vitamin som næringsstof og ikke som antioxidant. Antioxidant må kun deklareres i ingredienslisten. Det skal bemærkes, at en analyse for C-vitamin vil bestemme det samlede indhold af C-vitamin (næringsstof og antioxidant). Det samme gælder E-vitamin Riboflavin og jern som næringsstof og som farvestof Hvis riboflavin indgår i et produkt både som næringsstof og som farvestof, må den mængde riboflavin, der er anført i næringsdeklarationen alene være udtryk for indholdet af riboflavin som næringsstof og ikke som farvestof. Farvestof skal deklareres i ingredienslisten. Det skal bemærkes, at en analyse for riboflavin vil bestemme det samlede indhold af riboflavin (næringsstof og farvestof). På samme måde skal indholdet af jern som farvestof alene fremgå af ingredienslisten. 3.5 Anprisning af tilsatte næringsstoffer Det er forbudt at anføre at et levnedsmiddel ved hjælp af tilsætningsstoffer, herunder tilsatte næringsstoffer, har opnået en øget eller særlig næringsværdi, jf. levnedsmiddellovens 28, stk. 3, nr. 1 (13). Dette betyder, at alene naturligt forekommende næringsstoffer kan anprises. Det er heller ikke tilladt at anprise et levnedsmiddel med et højt indhold af f.eks. C- vitamin, hvis levnedsmidlet har fået tilsat næringsstoffet, selvom det naturlige indhold af C-vitamin var "højt" før tilsætningen. 18

18 3.6 Særlige anprisningsspørgsmål Salt (NaCl) Sådan som EF-direktivet er formuleret falder salt (NaCl) uden for næringsdeklarationsbekendtgørelsens område (1), og det betyder, at man kan anprise indholdet af salt uden, det udløser en næringsdeklaration. Ønsker man at næringsdeklarere salt, er det accepteret, at der skrives ".. g Na svarende til.. g salt" i den lange næringsdeklaration. Mængden af salt udregnes ved at gange mængden af Na med Alkohol Næringsdeklarationsbekendtgørelsen definerer ikke alkohol som et næringsstof, og det betyder, at anprisninger som "alkoholfri" eller "lavt indhold af alkohol" ikke udløser nogen næringsdeklaration Fiberrig Anprisningen "Fiberrig" skal vurderes ud fra levnedsmiddellovens 23 om vildledning (13), og den fortolkning, som hidtil har været lagt til grund, vil fortsat blive anvendt. Dette betyder, at et fiberindhold på 4-8 g/mj kan betegnes som middelhøjt, og produkter med et fiberindhold på over 8 g/mj kan betegnes som "Fiberrige". Produkter, som indeholder mere end 3 g/mj fibre, kan anprises med "indeholder kostfibre" Rig på... Hvad angår anprisninger af typen "rig på..." i relation til de næringsstoffer, som er nævnt i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 1, skal disse vurderes efter levnedsmiddellovens 23 om vildledning (13), og denne vurdering vil som udgangspunkt ske efter principperne i den ophævede anprisningsbekendtgørelse (3), hvilket betyder, at indholdet af det pågældende næringsstof - uden hverken helt eller delvist at hidrøre fra en 19

19 tilsætning som tilsætningsstof - skal være mindst det dobbelte af det ønskelige mindsteindhold pr 1000 kj, som anført i anprisningsbekendtgørelsens bilag 2.3. Dette bilag er optrykt som bilag 3 i denne vejledning. Hvad angår koncentrerede produkter, det være sig flydende koncentrater eller pulvere, skal vurderingen foretages i forhold til produktet "som det indtages", da det er det mest relevante ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel. 3.7 Omregningsfaktorer I næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 4 er der fastsat en række omregningsfaktorer, som skal anvendes ved beregning af energiindholdet til brug for deklarationer. Beregningsmetoden er ikke den samme, som den der er blevet anvendt i Levnedsmiddelstyrelsens tidligere udgivelser af levnedsmiddeltabeller. Energiindholdet beregnet som foreskrevet i bekendtgørelsen vil derfor kunne afvige i større eller mindre grad fra de værdier, man kan finde i eksisterende tabelværker. Forskellen skyldes især to ting: dels at omregningsfaktorerne for fedt og alkohol i bilaget er henholdsvis 37 og 29 kj/g mod 38 og 30 i tabellerne, og dels at kostfibre ikke medregnes til de energigivende kulhydrater. Fremtidige udgaver af styrelsens levnedsmiddeltabeller vil indholde oplysninger om levnedsmidlernes energiindhold beregnet efter begge metoder. Det er på sin plads at gøre opmærksom på, at beregning af energiindholdet i et levnedsmiddel ved hjælp af standardfaktorer altid kun kan give en omtrentlig værdi. Omregningsfaktorerne er nemlig en slags gennemsnitsværdier for energiindholdet pr. gram energigivende næringsstof. I virkeligheden vil der være forskelle på for eksempel protein fra svinekød og protein fra bønner. Selv om det altså strengt taget ikke er korrekt, er det praktisk at benytte sig af standardfaktorer, og fejlen vil normalt være uden betydning. Når det drejer sig om at beregne hele kostens indhold af energi, har det vist 20

20 sig, at de "gamle" standardfaktorer giver gode brugbare resultater. Anbefalinger for kostens sammensætning og ernæringspolitiske målsætninger forudsætter dette beregningsprincip - på samme måde som meget andet ernæringsarbejde har indarbejdet brugen af de "gamle" faktorer. Derfor og af hensyn til sammenligneligheden med ældre kostundersøgelsesresultater anbefaler styrelsen, at man indtil videre fortsat kostberegner på gammeldags manér. 21

21 4. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF KOSTTILSKUD, HERUNDER NÆRINGSSTOF- PRÆPARATER 4.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Generelle bemærkninger Kosttilskud er i henhold til definitionen uden energimæssig betydning, og det medfører, at det udelukkende er enkeltnæringsstoffer (vitaminer, mineraler, de enkelte fedtsyrer, etc.), der kan deklareres. Man skal være opmærksom på, at der for kosttilskud ikke findes nogen udtømmende liste over hvilke næringsstoffer, der må forekomme i næringsdeklarationen. Herved adskiller kosttilskud (og vand, jf. kapitel 5) sig fra øvrige levnedsmidler, som er omtalt i kapitel 3. Næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2 indeholder en liste over de næringssstoffer, hvor der er fastsat en anbefalet daglig tilførsel (ADT), og det kræves, at det totale indhold af et bestemt næringsstof pr. daglig dosis udgør mindst 15% af den anbefalede daglige tilførsel for at kunne næringsdeklareres eller anprises. Ifølge tilsætningsstofbekendtgørelsen (16) skal tilsætning af næringsstoffer anmeldes, og enhver tilsætning af denne art udløser en næringsdeklaration. Levnedsmiddelstyrelsen, som modtager anmeldelserne accepterer ikke en tilsætning på mindre end 15 % pr. daglig dosis af ADT. 22

22 4.1.2 Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og næringsstofpræparater Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer, herunder næringsstofpræparater skal forsynes med oplysning om den totale mængde af de tilsatte og de eventuelle naturligt forekommende næringsstoffer. Naturligt forekommende næringsstoffer - der alene er naturligt forekommende - kan næringsdeklareres ved en frivillig næringsdeklaration. De kan endvidere anprises, og så bliver det obligatorisk at næringsdeklarere indholdet af det anpriste stof. Når der er fastsat en ADT-værdi, kan næringsstoffet kun deklareres eller anprises, såfremt indholdet er mindst 15% af ADT pr. daglig dosis Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer Næringsstofindholdet i et produkt kan deklareres ved frivillig næringsdeklaration. Hvis produktet sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal indholdet af det anpriste stof næringsdeklareres. Når der er fastsat en ADT-værdi, kan næringsstoffet kun deklareres eller anprises, såfremt indholdet er mindst 15 % af ADT pr. daglig dosis Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres Ved obligatorisk næringsdeklaration kan man oplyse om "bestanddele" af de næringsstoffer, man oplyser om. Eksempelvis kan man oplyse om indholdet af DHA og EPA, som så skal næringsdeklareres. Oplysningen om den bestanddel, man anpriser, skal placeres i næringsdeklarationen efter det næringsstof, som det er bestanddel af, i nævnte eksempel umiddelbart efter indholdet af n-3 fedtsyrer. 23

23 4.1.5 Næringsstoffer som ikke kan deklareres Deklaration af naturligt forekommende forstadier til vitaminer som en del af vitaminet er ikke tilladt. Eksempelvis kan naturligt forekommende betacaroten ikke omregnes til A-vitamin i næringsdeklarationen. Betacaroten har andre egenskaber end A-vitaminvirkning og må fremstå som næringsstoffet betacaroten med angivelsen "betydning uvis". Ved tilsætning af A-vitamin til et produkt er det dog tilladt at anvende betacaroten som næringsstofkilde og omregne tilsætningen til A-vitamin, da tilsætningen er reguleret på en sådan måde, at omregningen er relevant. 4.2 Deklaration af næringsstoffer Vitaminer og mineraler skal anføres med den betegnelse, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og 3, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor. Rækkefølgen af de enkelte vitaminer og mineraler i næringsdeklarationen er underordnet, dog skal gruppen "vitaminer" i bilag 2 deklareres før "mineraler". Herefter angives stofferne i bilag 3, og til sidst de næringsstoffer, der hverken er i bilag 2 eller 3. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligning, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag. Mængden af næringsstoffet angives normalt pr. anbefalet daglig dosis, men kan også angives pr. 100 g af varen eller pr. 100 ml af varen. Desuden skal der angives den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglig tilførsel (ADT). ADT-værdierne er anført i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2. For de i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 3 anførte næringsstoffer anføres "ikke fastlagt" i stedet for procentdel af ADT. For de næringsstoffer, som hverken er anført i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2 eller 3 anføres "betydning uvis" i stedet for procentdel af ADT. 24

24 5. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF MINERALVAND OG DRIKKEVAND 5.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres Som nævnt i afsnit 2.1 er det som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk. Færdigpakket mineralvand (usødet og ikke aromatiseret) som ikke falder ind under bekendtgørelsen om naturligt mineralvand samt andet færdigpakket drikkevand (vandværksvand og kildevand, der ikke er naturligt mineralvand) indeholder visse mikronæringsstoffer - mineraler- og ingen næringsstoffer af energimæssig betydning. Der findes ikke nogen udtømmende liste for hvilke mineraler, der må forkomme i næringsdeklarationen. For de mineraler, hvor der er fastsat ADT-værdier, skal det totale indhold af det anpriste mineral mindst udgøre 15% af ADT pr.liter. Afvigelsen fra de sædvanlige regler er fastsat under hensyn til den særlige produktgruppe og befolkningens daglige indtag af vand. Ved frivillig næringsdeklaration - uden en anprisning - kan mineralerne også næringsdeklareres såfremt indholdet er mindre end 15 % af ADT pr. liter. 5.2 Deklaration af mineraler Mineralerne skal anføres med den betegnelse, der fremgår af næringsdeklarationsbekendtgørelsens bilag 2 og 3, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor. Rækkefølgen af mineralerne er underordnet, dog skal gruppen af mineraler i 25

25 bilag 2 deklareres før mineraler i bilag 3, og til sidst de mineraler, der hverken er i bilag 2 eller 3. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligninger, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag. Mængden af mineralet skal angives pr. liter af varen. Desuden skal der angives den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). ADT-værdierne er anført i bilag 2 For de i bilag 3 anførte mineraler anføres "ikke fastlagt" i stedet for procentdel af ADT For de mineraler, som hverken er anført i bilag 2 eller 3 anføres "betydning uvis" i stedet for procentdel af ADT. 26

26 6. FASTSÆTTELSE AF NÆRINGSDEKLARATIONSVÆRDIER VED ANALYSE HERUNDER TOLERANCER 6.1 Generelle bemærkninger I henhold til Levnedsmiddellovens 23 må levnedsmidler ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til bl.a. sammensætning og egenskaber. Faktorer, som har betydning for hvor store afvigelser, man kan acceptere mellem det deklarerede og det faktiske næringsstofindhold i en vare, uden det er egnet til at vildlede, er f.eks.: 1) Antallet af undersøgte prøver 2) Produktionsmæssig variation 3) Biologisk variation i de anvendte råvarer 4) Analyseusikkerhed Med henblik på eventuel revision af tolerancer arbejder Levnedsmiddelstyrelsen til stadighed med at forbedre den sikkerhed, hvormed man kan fastsætte grænser mellem acceptable og uacceptable afvigelser fra det deklarerede. 6.2 Prøveudtagning Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier (jvf. afsnit 2.5). Producentens fastsættelse af næringsdeklarationens værdier bør derfor være baseret på analyse af flere prøver eller på en gennemsnitsprøve for at få en tilstrækkelig repræsentativ værdi. Ved den offentlige stikprøvekontrol baseres analysen normalt på en enkelt 27

27 pakning, idet det forventes, at deklarationen på enhver pakning er korrekt indenfor en bestemt tolerance. Stikprøvens størrelse bør i almindelighed være 1/2 til 1 kg. Såfremt varen forefindes i mindre pakninger, bør flere af disse indgå i stikprøven. De udtagne pakninger skal da være fra samme parti. 6.3 Analysemetoder/beregninger Analysemetoder En liste over analysemetoder, der kan anvendes såvel af producenten som den offentlige kontrol, kan fås ved henvendelse til Levnedsmiddelstyrelsen. Listen vil blive revideret løbende, og den nugældende liste er optrykt i vejledningens bilag 4. For nogle næringsstoffer er det analytisk fundne indhold afhængig af den anvendte analysemetode. Dette gælder bl.a. kostfibre, hvor EF kan fastsætte den analysemetode, der skal anvendes. Indtil dette er sket, fastsætter Levnedsmiddelstyrelsen denne til den enzymatisk-gravimetriske metode, som er beskrevet i "Official Methods of Analysis of the Association of Analytical Chemists (AOAC)" 15 Ed., 1990, Bestemmelsen af indholdet af fedt er også i nogen grad afhængig af den anvendte analysemetode. Her anbefaler Levnedsmiddelstyrelsen anvendelse af SBR-metoden efter NMKL nr. 88 eller 131, eller for andre prøver end kød og kødvarer en modifikation af disse. Anvendes andre analysemetoder til bestemmelse af fedt må det kontrolleres, at de giver samme resultat som SBR-metoden, der betragtes som referencemetode. Bestemmelse af tørstof og aske (der anvendes til beregning af kulhydrat ved differensmetoden) er andre eksempler på parametre, som afhænger af den anvendte analysemetode. Endelig skal man være opmærksom på muligheden for anvendelse af certificeret referencemateriale i laboratoriernes kvalitetskontrol f.eks. fra BCR (Fællesskabets Referencebureau) til dokumentation for analyseresultaternes rigtighed. 28

28 6.3.2 Kulhydratberegning Kulhydratindholdet kan beregnes ved differensmetoden som indholdet af tørstof aske protein fedt kostfibre organiske syrer. For et anslået indhold af kostfibre på 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof eller herunder er det tilladeligt at udelade korrektionen for kostfibre, idet indholdet er usikkert bestemt i dette niveau. Dette indhold vil for mange produkter svare til 4-5 % af det totale indhold af kulhydrat. Ved organiske syrer forstås i denne forbindelse syrer som f.eks. citronsyre og mælkesyre, der tidligere er blevet medregnet i kulhydrat ved differensmetoden. For de fleste naturligt forekommende levnedsmidler er indholdet af organiske syrer lavt og uden betydning Energiberegning I energiberegningen indgår protein, fedt, kulhydrat (sukkeralkoholer med særskilt omregningsfaktor), alkohol og organisk syre. Kostfibre indgår ikke i kulhydrat og er tildelt energiværdien 0. Omregningsfaktorerne fremgår af næringsstofbekendtgørelsens (1) bilag Tolerancer Vejledende kan man fastsætte følgende tolerancer inklusiv analyseusikkerhed (beregnet ud fra dobbeltbestemmelser): Næringsstof Indhold Tolerance Protein Kulhydrat Fedt 10 g pr. 100 g ± 1,5 g Sukkerarter g pr. 100 g ± 15% Sukkeralkoholer 40 g pr 100 g ± 6 g Kostfibre Stivelse 29

29 Fedtsyrer, 0,5-3,5 g pr 100 g ± 0,5 g sum af 3,5 g pr 100 g ± 15% - mættede - monoumættede - polyumættede Na generelt ± 15% Kolesterol generelt ± 25% For naturligt forekommende indhold af vitaminer og mineraler sættes en tolerance på ± 25% eksklusiv analyseusikkerheden, beregnet som 99% konfidensinterval. For tilsatte vitaminer og mineraler i henhold til tilsætningsstofbekendtgørelsen (16) har Levnedsmiddelstyrelsen fastsat, at det analytisk konstaterede indhold skal være mellem 100 og 150 % af det deklarede indhold ligeledes ekslusiv analyseusikkerheden, beregnet som 99% konfidensinterval. 30

30 7. AFRUNDINGSREGLER Følgende afrundingsregler anbefales anvendt ved deklaration af levnedsmidlers næringsindhold. Når det er nødvendigt at deklarere et næringsstof, som overhovedet ikke indgår i produktet, bør man skrive "0". Hvis der er tale om et skønnet, meget lavt indhold, bør man skrive "-". Bemærk dog at for nogle næringsstoffer anføres lavt indhold som 0-1 g pr. 100 g (energiværdien kan i dette tilfælde beregnes udfra 0,5 g pr. 100 g). Energi på 50 enheder og derunder: nærmest med 5 delelige tal fra 50 til 2000 enheder: nærmest med 10 delelige tal på 2000 enheder og derover: nærmest med 50 delelige tal Protein, kulhydrat, Intet indhold: 0 g fedt, suk- Indhold på 1 g og derunder: 0-1 g kerarter, Indhold fra 1 til 10 g: nærmeste med 0,5 delelige sukkeral- tal*) koholer og Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal stivelse Kostfibre Intet indhold: 0 g Indhold på 1 g og derunder: 0-1 g **) Indhold fra 1 til 10 g: nærmeste med 0,5 delelige tal**) Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal Fedtsyrer Intet indhold: 0 g Indhold under 10 g: nærmeste med 0,1 g delelige tal***) Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal Natrium Intet indhold: 0 g 31

31 Indhold under 1 g: Indhold på 1 g og derover: nærmeste med 0,01 delelige tal****) nærmeste med 0,1 delelige tal Kolesterol Intet indhold 0 mg Indhold under 100 mg: nærmeste hele tal Indhold på 100 mg og nærmeste med 10 delelige derover: tal Vitaminer generelt 2 betydende cifre og mineraler Tallene, der angiver næringsstofindholdet som procent af anbefalet daglig tilførsel (ADT), kan afrundes således: % af ADT på 10 enheder og derunder nærmeste hele tal fra 10 til 50 enheder nærmeste med 5 delelige tal på 50 enheder og derover nærmeste med 10 delelige tal *) for protein, kulhydrat og fedt i ensartede produkter som f. eks. mælk kan afrundes med 0,1 delelige tal. **) for lavt indhold af kostfibre, dvs. et skønnet indhold under 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof kan indholdet anføres som "-". Det aktuelle indhold kan dog også deklareres. ***) indhold på 0,5 g og derunder kan deklareres som "-". ****) indhold på 0,05 g og derunder kan deklareres som "-". 32

32 BILAG 1 RETSREGLER NÆVNT I VEJLEDNINGEN 1. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. 2. Næringsdeklarationsdirektivet: Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler. 3. Anprisningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 161 af 20. april 1993 om anprisninger med hensyn til næringsværdien af færdigpakkede levnedsmidler. (Ophævet med bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992) 4. Næringsstofpræparatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 460 af 15. september 1978 om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost (med senere ændringer). 5. Samvirkecirkulæret: Cirkulæreskrivelse af februar 1983 om statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet. 6. Vejledning om mærkning af levnedsmidler,levnedsmiddelstyrelsen, Veterinærdirektoratet og Fiskeriministeriets Industritilsyn, juni Smørændringsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 199 af 23. marts 1992 om ændring af bekendtgørelse om smør m.v. 8. Smørbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.v. (med senere ændringer). 9. Margarinebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 197 af 20. maj 1985 om margarine m.v. (med senere ændringer). 10. Margarineloven: Lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. (ophævet ved mælkeproduktloven). 33

33 11. Mælkeproduktloven: Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v Vejledning vedrørende næringsdeklarationer,levnedsmiddelstyrelsen, september Levnedsmiddelloven: Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. (med senere ændringer). 14. Frugt- og grøntsagssaftbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 493 af 28. juni 1990 om frugt- og grøntsagssaft m.m. (med senere ændringer). 15. Marmeladebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 18 af 16. januar 1990 om marmelade og frugtgelé m.v. (med senere ændringer). 16. Tilsætningsstofbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 242 af 17. april 1991 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler. 34

34 BILAG 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE NÆRINGSDEKLARATIONER Leverpostej Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1050 kj 250 kcal Protein 12 g Kulhydrat 6 g Fedt 20 g Letpostej Næringsindhold pr. 100 g: Energi 270 kj 70 kcal Protein 3,5 g Kulhydrat 5 g Fedt 3,5 g Champignon i skiver Næringsindhold pr. 100 g: Energi 100 kj 25 kcal Protein 2,5 g Kulhydrat 2 g Fedt 0-1 g 35

35 Hvedemel Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1440 kj 340 kcal Protein 9,5 g Kulhydrat 72 g heraf sukkerarter 0-1 g Fedt 1,5 g heraf mættede fedtsyrer 0,2 g *) Kostfibre 4,5 g Natrium - g Bemærk: Det er acceptabelt at deklarere mættede fedtsyrer som "-" Rugbrød med 35% kerner Næringsindhold pr. 100 g: Energi 890 kj 210 kcal Protein 6 g Kulhydrat 43 g heraf sukkerarter 4 g Fedt 1,5 g heraf mættede fedtsyrer 0,2 g Kostfibre 9 g Natrium 0,47 g 36

36 Müsli Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1480 kj 350 kcal Protein 12 g Kulhydrat 62 g heraf sukkerarter 11 g Fedt 6 g heraf mættede fedtsyrer 1,6 g Kostfibre 9 g Natrium 0,13 g Yoghurt naturel Næringsindhold pr. 100 g: Energi 280 kj 70 kcal Protein 3,8 g Kulhydrat 3,6 g heraf sukkerarter 3,6 g Fedt 3,7 g heraf mættede fedtsyrer 2,4 g Kostfibre 0 g Natrium 0,05 g Bemærk: Produktet indeholder 1,3 g organiske syrer. Såfremt disse havde været medregnet i kulhydrat, havde indholdet heraf været 4,9 g pr. 100 g og energiindholdet 5 kj højere. 37

37 Solbærmarmelade (med 35% solbær) Næringsindhold pr. 100 g: Energi 930 kj 220 kcal Protein 0-1 g Kulhydrat 53 g heraf sukkerarter 50 g Fedt 0-1 g heraf mættede fedtsyrer - g Kostfibre - g Natrium - g Bemærk: Det faktiske indhold er: 0,5 g protein, 0,4 g fedt, 0,1 g mættede fedtsyrer, 2 g kostfibre og 1 mg natrium pr. 100 g. Der er acceptabelt at deklarere 2 g kostfibre, beregnet udfra recepten. Kløver Blomst Blandingsprodukt med 80% fedt, heraf 70% mælkefedt og 30% planteolier. Næringsindhold pr. 100 g: Energi 3000 kj 730 kcal Protein 0-1 g Kulhydrat 0-1 g heraf sukkerarter 0-1 g Fedt 81 g heraf mættede fedtsyrer 35 g - enkeltumættede fedtsyrer 29 g - flerumættede fedtsyrer 13 g Kostfibre 0 g Natrium 0,40 g 38

38 Spegepølse Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1860 kj 450 kcal Protein 14 g Kulhydrat 2 g heraf sukkerarter - g Fedt 43 g heraf mættede fedtsyrer 17 g Kostfibre 0 g Natrium 1,9 g Færdigret Næringsindhold pr. 100 g: Energi 660 kj 160 kcal Protein 5,5 g Kulhydrat 17 g heraf sukkerarter - g Fedt 7,5 g heraf mættede fedtsyrer 3,0 g Kostfibre - g Natrium 0,38 g 39

39 Citronvand Næringsindhold pr. 100 g: Energi 150 kj 35 kcal Protein 0 g Kulhydrat 9 g heraf sukkerarter 9 g Fedt 0 g heraf mættede fedtsyrer 0 g Kostfibre 0 g Natrium 0,01 g Corn Flakes Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1540 kj 360 kcal Protein 7,5 g Kulhydrat 80 g heraf sukkerarter 7 g Fedt 1,5 g heraf mættede fedtsyrer 0,2 g Kostfibre 3,5 g Natrium 1,0 g Thiamin (B1) 1,2 mg 90% af Riboflavin (B2) 1,5 mg 90% Anbefalet Niacin 16 mg 90% Daglig Jern 7,0 mg 50% Tilførsel 40

40 Vitamin/Mineraltablet 1 tablet daglig Næringsindhold pr. tablet og i procent af Anbefalet Daglig Tilførsel (ADT) Vitamin A 800 µg 100% af ADT Thiamin (B1) 0,70 mg 50% af ADT Riboflavin (B2) 1,6 mg 100% af ADT Vitamin B12 4,0 µg 400% af ADT Magnesium 100 mg 35% af ADT Kobber 2,0 mg 100% af ADT Jod 150 µg 100% af ADT Selen 120 µg 240% af ADT 41

41 BILAG 3 ANPRISNINGSBEKENDTGØRELSENS BILAG 2.3 Specialnæringsstoffer ønskeligt mindsteindhold i den fulde dagskost pr kj Protein 6 g Vitamin A 100 µg Vitamin B1 0,13 mg Vitamin B2 0,15 mg Vitamin B6 0,25 mg Vitamin B12 0,38 µg Folacin 50 µg Niacin 1,6 mg Pantotensyre 0,6 mg Biotin 15 µg Vitamin C 8 mg Vitamin D 0,7 µg Vitamin E 1 mg Vitamin K * 10 µg Kalcium 90 mg Fosfor 90 mg Magnesium 40 mg Jern 2,2 mg Zink 1,9 mg Kobber * 0,25 mg Jod 20 µg Mangan * 0,38 mg Krom * 12,5 µg Selen * 12,5 µg Molybdæn * 25 µg *) Disse vitaminer og mineraler kan ikke længere anprises, jfr. afsnit

42 BILAG 4 ANALYSEMETODER Energi Protein Kulhydrat beregnes som beskrevet i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 beregnes af N-indholdet ved multiplikation med 6,25. N-indholdet bestemmes ved Kjeldahl efter NMKL nr. 6, 3. udg ) beregnes af tørstof aske protein fedt kostfibre*) organiske syrer**) 2) alternativt: summen af alle specifikke kulhydratkomponenter (sukkerarter + sukkeralkoholer + stivelse) Fedt i mælk og fløde: NMKL nr. 10, 2. UDG i kød og kødvarer: NMKL nr. 88, 1974 eller NMKL nr. 131, i andre levnedsmidler: en modifikation af NMKL nr. 88 eller nr. 131 som beskrevet i LST Or 1 LST-metode nr. AF0181: Bestemmelse af fedtstof i levnedsmidler m. Foss-let *) for et anslået indhold af kostfiber mindre end 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof eller 5% af kulhydratindholdet kan korrektionen undlades **) for de fleste naturlige levnedsmidler er indholdet af organisk syre uden betydning 43

43 Sukkerarter og sukkeralkoholer Fedtsyrer Kostfibre Natrium LST-metode nr. AY1221: Bestemmelse af sukkerarter og sukkeralkoholer ved HPLC LST-metode nr. AF0082: Bestemmelse af fedtsyrer i margarine mm. ved glc AOAC-metoden, som beskrevet i Official Methods of Analysis of the Association of Official Analytical Chemists 15 Ed, 1990, LST-metode nr. AM2311: Natrium og kalium i levnedsmidler ved flammefotometri efter tørforaskning Tørstof i mælk og fløde: NMKL nr. 110, 1984 i korn og kornprodukter: NMKL nr. 13, 2. udgave 1977 i brød: NMKL nr. 14, 1953 i kød og kødprodukter: NMKL nr.23, 3 udg., 1991 i grøntsager og frugt: NMKL nr. 64, 1967 i tomatpuré: NMKL nr. 28, 1958 Aske Stivelse Kolesterol NMKL nr. 128, 1989, med den modifikation, at der indvejes en prøvemængde ~ 5 g tørstof NMKL nr. 145, 1993: Stärkelse och glukos. Enzymatisk bestämning i livsmedel LST-metode nr. AF1731: Bestemmelse af kolesterol i levnedsmidler ved glc 44

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

(EFT L 276 af , s. 40)

(EFT L 276 af , s. 40) 1990L0496 DA 20.11.2003 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler. Kapitel 1. Område og definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 2. februar 1994 om mærkning af levnedsmidler I medfør af 15, stk. 1 og 36, stk. 2, i Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning,

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 792 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00227 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) BEK nr 663 af 11/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-27-2301-01011 Senere ændringer

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) BEK nr 1280 af 29/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00248 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kosttilskud 1)

Bekendtgørelse om kosttilskud 1) BEK nr 1465 af 07/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1)

Bekendtgørelse om slankekostprodukter 1) BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til forordningen nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Kapitel 1 Indledning, ikrafttrædelse og anvendelse Indledning

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.

Læs mere

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER April 2016 NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER Indhold NYE REGLER... 2 KOSTERSTATNINGER... 3 MÅLTIDSERSTATNINGER... 5 LÆS MERE... 7 NYE REGLER Nye EU-regler betyder, at sammensætningen,

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-

VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at

Læs mere

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0. 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013

Læs mere

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012

Æg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008.

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 334 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 18. juni 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den

Læs mere

Nutridrink Compact Protein

Nutridrink Compact Protein Mere protein, mindre volumen Nyhed Compact Supplerende ernæringsdrik Compact er et levnedsmiddel til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig Det er et højt energi og højt protein ernæringstilskud.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2016 (OR. en) 8540/16 ADD 1 DENLEG 34 AGRI 222 SAN 162 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 29. april 2016 til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration

Vejledning om næringsdeklaration VEJ nr 9498 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: 2014-27-33-00009 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer Udkast 20-05-2014 Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til Forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) 1 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 De væsentligste ændringer

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Vejledning om tilsætning af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer til fødevarer

Vejledning om tilsætning af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer til fødevarer Vejledning om tilsætning af vitaminer, mineraler og visse andre stoffer til fødevarer VEJ nr. 10212 af 13/12/2017 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Definitioner... 4 2. Regelgrundlag... 4 2.1 Fødevareforordningen...

Læs mere

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse

Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Cerealier del 2 - Kiks og kager Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Cerealier del 2 Kiks og kager - Kortlægning af næringsstofindhold. Analytisk undersøgelse Kirsten Skovmand Hansen

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse

Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse 26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer

Læs mere

! Smager af mere. Opdag det nye og delikate Lara udvalg

! Smager af mere. Opdag det nye og delikate Lara udvalg ! Smager af mere Opdag det nye og delikate Lara udvalg KAT_LARA_Folder_120x120mm_DAN.indd 1 12/05/2015 17:34:05 Lækre bidder for gourmeter! KAT_LARA_Folder_120x120mm_DAN.indd 2 12/05/2015 17:34:10 Smagfuld

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne

Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne 31. januar 2013 Spørgsmål og svar vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne 1 Indledning Den 25. oktober 2011 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Vejledning om næringsdeklaration. (i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne)

Vejledning om næringsdeklaration. (i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Vejledning om næringsdeklaration (i henhold til forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) 4. november 2016 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Definitioner...4 1.2 Ikrafttrædelse

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Man skal kunne mere end sin ABC for at holde vitaminog mineralbalancen. Alle har brug for vitaminer og mineraler. De fleste får allerede dækket deres behov ved at spise sundt og

Læs mere

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET

dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET dokumentation for trinity eat wise KOSTKOMPAGNIET 2 Kostens næringsstofindhold Råvarer: Valg af råvarer Råvarer, der skal vælges med omtanke Råvarer, der skal spises meget af Koncept for eat wise Kostens

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANTE/12273/2015 Rev. 1 (POOL/E4/2015/12273/12273R1- EN.doc) D043783/01 [ ](2016) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EU)

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni.

på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Om deklarationer på fødevarer Læs udenpå hvad der er indeni. Indhold: Varefakta på fødevarer Sådan bruger du Varefakta Varedeklarationer og Varefakta Hvad står der i Varefakta Næringsindhold Energifordeling

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved

Læs mere