Foderforbrug pr kg tilvækst hos slagtesvin. Fordeling mellem forbrug til vedligehold og til produktion i besætninger under den Rullende Afprøvning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foderforbrug pr kg tilvækst hos slagtesvin. Fordeling mellem forbrug til vedligehold og til produktion i besætninger under den Rullende Afprøvning."

Transkript

1 Biometry Research Unit Internal Report Foderforbrug pr kg tilvækst hos slagtesvin. Fordeling mellem forbrug til vedligehold og til produktion i besætninger under den Rullende Afprøvning. Erik Jørgensen Danish Institute of Agricultural Sciences Research Centre Foulum

2 There are two publication series of Biometry Research Unit at the Danish Institute of Agricultural Science: Technical Reports and Internal Reports. Technical Reports: This series aims to cover the publication of pre-prints and research papers in an advanced stage of elaboration. The material published should have some original content, but reviews are also suitable. There are, in principle, no size limitations and extended versions with full details that are referenced later in the final publication are acceptable. The authors assume entirely the responsibility regarding the quality and validity of the published material. There are no editorial checks. The publication in the series does not disqualify the material for later presentation to a journal that requires originality. The preferred language in this series is English. The reports are distributed through a mailing list. Copies can be obtained from the editor. Internal Reports: This is an informal series intended to publish material of some interest that are not suitable for publishing in the technical report series. Typical articles are: documentation of useful programs or macros, pedagogic and divulgation articles in biostatistical methods, reports of interesting consultation cases, etc. The reports are distributed by the authors. An updated list of the reports and a complete collection of both series will be kept at the departments library and the central library at the Research Centre Foulum. Copies of the papers of both series can be obtained from the editor. The reports may also be downloaded in pdf-format from the webpage: Editor: Ulrich Halekoh Biometry Research Unit Danish Institute of Agricultural Sciences Research Centre Foulum

3 Internal Report Foderforbrug pr kg tilvækst hos slagtesvin. Fordeling mellem forbrug til vedligehold og til produktion i besætninger under den Rullende Afprøvning. Erik Jørgensen Ministry of Food, Agriculture and Fisheries Danish Institute of Agricultural Sciences Biometry Danish Institute Research of Unit Agricultural Sciences Research Centre Foulum Research Centre Foulum P.O. Box 50 DK-8830 Tjele Denmark

4 Foderforbrug pr kg tilvækst hos slagtesvin. Fordeling mellem forbrug til vedligehold og til produktion i besætninger under den Rullende Afprøvning. Erik Jørgensen 23. februar 2003 Sammendrag Sammenligning af foderforbruget pr kg tilvækst hos slagtesvin i forskellige besætninger vanskeliggøres ofte af forskellig tilrettelæggelse af produktionen i besætningerne. Vægt ved indsættelse og afgang samt daglig tilvækst påvirker foderforbruget alene på grund af en anden fordeling af mellem foderenergi til produktion og til vedligehold. Under forudsætning af konstant energiforbrug pr kg metabolsk legemsvægt blev den teoretiske sammenhæng mellem disse egenskaber og foderforbrug pr kg tilvækst udledt. Ved hjælp af denne sammenhæng er der foretaget en analyse på godt 500 kvartalsoplysninger fra slagtesvinebesætninger under den rullende afprøvning. Data blev indsamlet i perioden 1984 til Data blev analyseret med henblik på estimering af energiforbrug til vedligehold pr kg metabolsk legemsvægt. Estimeringen blev foretaget både under forudsætning om lineært vækstforløb og kurvlineært (Gompertz) vækstforløb. Analysen blev endvidere foretaget med korrektion for kødprocent i besætning. Analysen med det kurvlinære vækstforløb gav en anelse bedre tilpasning end analysen med den lineære vækst. Foderforbruget til vedligehold blev beregnet til (±0.002) V 0.75 svarende til knapt 50% af foderet benyttes til vedligehold ved 600 g daglig tilvækst mod 36% ved 900 g. En forøgelse på 1 procentenhed for kødprocenten blev i dette datamateriale modsvaret af et fald på ca 0.05 i foderforbrug pr kg tilvækst. 1

5 1 Indledning Foderforbruget i en slagtesvinebesætning er blandt andet påvirket af grisenes vægt ved indsættelse og afgang og deres daglige tilvækst. De store variationer i disse egenskaber bevirker, at det gennemsnitlige foderbrug pr kg tilvækst bliver svært at sammenligne. Ved sammenligning af resultater mellem besætninger vil man ikke vide om forskellen skyldes forskellig driftsform, eller om den skyldes forskelle i effektivitet i besætningerne. Vækstforløbet er en af de vigtigste årsager til at egenskaber som grisens vægt og tilvækst har indflydelse på foderforbruget, idet vækstforløbet påvirker hvor meget energi, der går til vedligehold af grisens livsytringer i vækstperioden. Da vækstforløbet kan påvirkes ved hjælp af fodertildelingen, er det også vigtigt at vide hvor stor en del af det foder, der tildeles, der vil blive anvendt til aflejring. Dette er kun muligt såfremt man ved, hvordan foderforbruget er sammensat. Der er derfor behov for en metode, der kan fjerne indflydelsen af vækstforløbet på foderforbruget. Ved at fjerne denne indflydelse skulle forskelle i for eksempel foderspild, effektivitet af aflejringen etc. træde mere tydeligt frem. I denne rapport er anvendelsen af en sådan metode illustreret på basis af data fra Effektivitetskontrollens produktionsrapporter fra en række slagtesvinebesætninger under den Rullende Afprøvning. Rapporten bygger i væsentlig grad på et upubliceret notat. Men da metoden har fundet anvendelse i forbindelse med forskellige konsekvensberegningsmodeller er det besluttet at udgive resultaterne i dette lidt mere formelle format. 2 Materiale og metoder Fra den rullende afprøvning blev der indhentet ialt 516 kvartalsoplysninger fra besætninger, der havde deltaget i afprøvninger af blandt andet fodermidler og staldsystemer. Fra analysen blev udelukket informationer fra besætninger, der deltog i afprøvninger vedrørende produktion af økologiske grise og produktion af grise på friland. Brugen af grovfodermidler medførte en risiko for, at det registrerede foderforbrug var usikkert. Desuden blev 2 kvartaler udelukket, hvor det registrerede foderforbrug var mere end 4.4 FE s og 1 kvartal hvor foderforbruget var mindre end 2.04 FE s pr kg tilvækst. Kun kvartaler, hvor den gennemsnitlige slagtevægt var større end 60 kg indgik. I analysen blev inddraget antal producerede grise i kvartalet, vægt ved indsættelse, gennemsnitlig slagtevægt, daglig tilvækst, foderforbrug pr kg tilvækst og kødprocent. Oplysningerne blev udvalgt fra det daværende effektivitetskontrolsystemet PIGSY ved hjælp af rapportgeneratoren SLGENS, brugervejledning til PIGSY). Desuden blev grisenes afgangsvægt beregnet som 1.38 Gennemsnitlig slagtevægt. Antal foderdage pr produceret svin blev udregnet ud fra tilvækst og daglig tilvækst. Opgørelserne i analysen er foretaget i perioden fra 27/05/84 til 26/02/90, og omfatter således skiftet i målemetode for kødprocent. Dette skift blev der taget højde for i den statistiske analyse. Gennemsnit og spredning for de egenskaber, der indgik i analysen er vist i Tabel 1. 2

6 Tabel 1: Gennemsnit og spredning for produktionsegenskaber fra slagtesvinebesætningerne i analysen. Egenskab Gennemsnit Spredning Nedre 25 % Øvre 75 % Antal besætningskvartaler Antal producerede Vægt v. indsættelse, kg Vægt v. afgang, kg Slagtevægt, kg Daglig tilvækst, g Foderforbrug, FE s pr kg tilvækst Kødprocent 1) ) Målemetoden for kødprocent skifter omkring oktober Derfor er analysen foretaget før og efter dette skift. Før 1/10/88 er der 383 observationer og efter 1/11/88 er der 129. Ialt 4 kvartaler har status i oktober og er derfor udeladt fra analysen. 2.1 Sammenhæng mellem vækstforløb og foderforbrug Det marginale foderforbrug blev antaget at være lig FE s t V = k 1 t + k 2Vt 0.75 hvor FEs t er det marginale foderforbrug V t er den marginale tilvækst, t er tiden. V t er vægten til tiden t. k 1 er foderforbrug til aflejring, k 2 er foderforbrug til vedligehold. Det totale foderforbrug fra indsættelse til afgang er da ts t 0 dfe dt dt = k 1 ts t 0 dv dt dt + k 2 Hvor t 0 er tidspunkt for indsættelse og t s er tidspunkt for afgang. FE tot, det totale foderforbrug i perioden fra t 0 til t s, er derfor: ts Vt 0.75 t 0 FE tot = k 1 (V s V 0 ) + k 2 M(V s V 0 ) hvor V 0 og V s er henholdsvis vægt ved indsættelse og vægt ved afgang og hvor dt M = ts t 0 Vt 0.75 V s V 0 dt M er med andre ord den gennemsnitlige metabolske legemsvægt pr kg tilvækst. M kan bestemmes såfremt grisenes vækstforløb er kendt, det vil sige, hvis sammenhængen mellem alder og vægt er kendt. Foderforbrug pr kg tilvækst er : FETILV = k 1 + k 2 M Vækstforløbet er kun kendt i få tilfælde. For at beregne M ud fra de få informationer, der er indhentet fra besætningerne, er man derfor nødt til at gøre visse antagelser om vækstforløbet. I denne undersøgelse gennemføres analysen for 2 vækstforløb. 3

7 Det ene er den det lineære vækstforløb, det vil sige, at den daglige tilvækst er konstant i hele perioden. Dette medfører at M kan beregnes til: M LIN = Hvor DglTilv er den daglige tilvækst (i kg). V 1.75 s V DglTilv (V s V 0 ) En anden model for vækstforløb, der bedre svarer til grisenes faktiske vækst, er, at den relative daglige tilvækst (tilvækst pr dag i forhold til vægten) er lineært aftagende med stigende vægt. Dette medfører at grisene følger den vækstkurve, der normalt betegnes Gompertz vækstfunktion, dvs V t = exp (A (A ln V 0 ) exp( k(t t 0 ))) hvor A og k er parametre der beskriver kurvens form. A og k kan tillægges en biologisk betydning, for eksempel er A logaritmen til grisenes udvoksede vægt og k er den relative vækstrate ved den vægt, hvor grisene vokser hurtigst. Denne vægt kan i øvrigt også bestemmes ud fra A. Med kun 2 vejninger på et forholdsvis tidligt tidspunkt i forhold til dyrenes alder ved udvokset vægt er det imidlertid tvivlsomt, hvor gode sådanne biologiske forklaringer er. Udfra vækstkurven kan M bestemmes i henhold til gompertz vækstfunktion, M GOMP. Til beregningen benyttes numerisk integration. For eksempel kan Simpsons formel anvendes, foer eksempel med 5 punkter på væktskurven, hvilket fører til: M GOMP t s t ( ) 0 Vt V t 12(V ts V t0 ) 0 +(t s t 0 )/4 + 2Vt 0 +(t s t 0 )/2 + 4Vt 0 +3(t s t 0 )/4 + V t 0.75 s Det er ikke muligt at fastlægge vækstparametrene alene ved hjælp af vægt ved indsættelse, vægt ved afgang og antal dage pr produceret gris. Undersøgelser på grisene fra forsøgsbesætningen på Foulum har imidlertid vist, at disse 2 parametre ikke er uafhængige, men vil have en sammenhæng, der tilnærmet er udtrykt ved: ( ) k N ( A ( ), det vil sige de følger en to dimensional normalfordeling. ( ) ) Dene fordeling er anvendt som prior for fordelingen af parametrene, På basis af denne fordeling kan den fælles fordeling af (k, A, V s ) findes for givet vægt ved indsættelse V 0 og dage pr produceret gris, dprod og dermed den betingede fordeling af A og k givet (V 0, V s, dprod). I analysen anvendes såkaldte MAP-estimater, det vil sige (k, A) vælges som de værdier der har højst á posteori sandsynlighed. Ved at udnytte denne sammenhæng bestemmes vækstfunktionen så vækstkurven entydigt tilpasser sig kvartalsoplysningerne. 2.2 Estimation af parametre for sammenhængen De sammenhørende værdier for FETILV og M LIN eller M GOMP kan nu anvendes til at estimere konstanterne k 1 og k 2, foderforbrug pr kg aflejring og foderforbrug pr kg metabolsk vægt. 4

8 Estimationen sker ved hjælp af modellen FETILV i = k 1 + k 2 M i + ε i (1) hvor ε i antages uafhængige og fordelt som N (0, σ 2 i ), og σ2 i = σ2 /nprod i, nprod i er antal producerede pr kvartal Modellen Eq. (1) beregnes både for M LIN og M GOMP med henblik på at bestemme, hvilken vækstfunktion, der giver den bedste forklaring af sammenhængen. Desuden blev følgende model benyttet: FETILV ij = k 1 + k 2M ij + β(k ij + α j ) + ε ij (2) hvor K ij er den gennemsnitlige kødprocent/100 i det i te kvartal i den j te tidsperiode ( før henholdsvis efter ændring af målemetode). α j er effekt af ændring på kødprocent i den j te tidsperiode, j {0, 1}. α 1 forudsættes lig nul. β er en parameter der beskriver sammenhængen mellem kødprocenten og foderforbruget. Modellen Eq. (2) kan omskrives til FETILV i = k 1 + k 2M ij + βk ij + α j + ε ij hvor α j = (βα j ) da estimeres i modellen og α j beregnes som α j /β 3 Resultater Resultatet af de indledende bestemmelser af vækstparametre og den gennemsnitlige metabolske legemsvægt er vist i Tabel 2. Som det fremgår af tabellen er der kun lille forskel mellem M LIN og M GOMP. Korrelationen mellem M LIN og M GOMP var så høj som Gennemsnittet for vækstparametrene svarer til en maksimal daglig tilvækst på 804 g, hvilket kan sammenholdes med den gennemsnitlige tilvækst på 759 g (Tabel 1). Tabel 2: Gennemsnit og spredning for vækstparametre og M LIN og M GOMP. Egenskab Gennemsnit Spredning Nedre 25 % Øvre 75 % Vækstparameter, A Vækstparameter, k M LIN M GOMP Sammenhængen mellem foderforbrug og den gennemsnitlige metabolske legemsvægt er vist i Figur 1 for M GOMP (gennemsnitlig metabolsk legemsvægt ud fra Gompertz vækstkurve). Sammenhængen er vist for forskellige niveauer for kødprocent. Selv om der er stor varians er sammenhængen tydelig. Analysen med modellen Eq. (1) viste da også en signifikant sammenhæng som vist i Tabel 3. Modellen der byggede på antagelsen om Gompertz vækstfunktion gav en anelse bedre tilpasning til data. Sammenlignes estimaterne for k 1 og k 2 ses det at den lineære model (konstant daglig tilvækst) vurderer forbruget 5

9 Sammenhæng mellem foderforbrug pr kg tilvækst og gennemsnitlig metabolsk legemsvægt FEs pr Kg tilvækst FEs pr Kg tilvækst 3.5 Kødprocent < Kødprocent Kvartalsgennemsnit Estimeret værdi Metabolsk legemsvægt pr kg tilvækst Metabolsk legemsvægt pr kg tilvækst FEs pr Kg tilvækst FEs pr Kg tilvækst FEs pr Kg tilvækst 3.5 Kødprocent Kødprocent Kødprocent > Metabolsk legemsvægt pr kg tilvækst Beregnet ud fra kurvlineær sammenhæng Metabolsk legemsvægt pr kg tilvækst Metabolsk legemsvægt pr kg tilvækst Figur 1: Sammenhæng mellem foderforbrug pr kg tilvækst (FETILV) og gennemsnitlig metabolsk vægt pr kg tilvækst (M GOMP ) vist for forskellige niveauer af kødprocent. 6

10 til vedligehold lavest. Residual spredningen er påvirket af, at det var en vægtet variansanalyse, der blev gennemført. Derfor er residualspredningen svarende til 500 producerede grise tillige anført. Efter korrektion for gennemsnitlig metabolsk legemsvægt er der altså en spredning mellem kvartaler på 0.16 FE s pr kg tilvækst. Dette skal sammenlignes med at spredningen inden korrektionen var 0.25 FE s pr kg tilvækst, jvf. Tabel 1. (Beregningerne bag Tabel 1 tager ikke hensyn til det forskellige antal producerede bag hvert gennemsnit. Beregnes spredningen med tilsvarende vægtning som i den statiske analyse fås en spredning på 0.21 ved 500 grise produceret). Tabel 3: Regressionsanalyse af sammenhængen mellem foderforbrug kg tilvækst og gennemsnitligt metabolsk legemsvægt. Lineær vækst Gompertz vækst Foderforbrug pr kg aflejret, k Std. Err Foderforbrug pr kg metabolsk legemsvægt, k Std. Err Residual spredning, s Residual spredning ved 500 produceret, s/ R Som det fremgår af Figur 1 tyder det på, at sammenhængen ikke er ens for de forskellige niveauer for kødprocent. Ved inkludering af kødprocent i modellen (model Eq. (2)) fås da også en bedre tilpasning, som vist i Tabel 4. Ved sammenligning mellem modellerne bør man være opmærksom på, at modellen med kødprocent inkluderet omfatter 4 observationer mindre end modellen bag Tabel 3. Disse fire observationer har ikke nævneværdig indflydelse på estimaterne, mens de bevirker et fald i R 2 på 1 procentenhed. En stigning i kødindhold med en kødprocentenhed giver altså i gennemsnit et fald i foderforbruget på 0.05 FE s pr kg tilvækst. Faldet er en anelse mindre for perioden efter 1/11/88 (ikke vist) men denne forskel er ikke signifikant. Modellen beskriver ca 40 procent af variationen i foderforbruget sammenlignet med ca 35 % ved analysen uden kødprocent. Ved brug af modellen på kvartaler før 1/10/88 skal kødprocenten nedjusteres med 1.6 procentenheder. 4 Diskussion Både gennemsnitlig metabolsk legemsvægt pr kg tilvækst og kødprocent forklarede en signikant del af variationen i foderforbrug pr kg tilvækst. Forskelle i den gennemsnitlige metabolske legemsvægt skyldes primært forskelle i vægt ved indsættelse og vægt ved afgang, det vil sige forhold som bestemmes af faktorer som ikke har med besætningens biologiske effektivitet at gøre. Væksthastigheden indgår også i udtrykket for M, men kun i den udstrækning, den påvirker antal foderdage. Korrektionerne, der ikke involverer kødprocent, er således primært korrektion for forhold vedr. styringen af besætningen. Derimod vil korrektionen for kødprocent fjerne en del af forskellene i biologisk effektivitet i besætningen. 7

11 Tabel 4: Regressionsanalyse af sammenhængen mellem foderforbrug kg tilvækst og gennemsnitligt metabolsk legemsvægt med kødprocent indraget i modellen. (kun 512 oplysninger indgår i modellen) Egenskab Lineær vækst Gompertz vækst Foderforbrug pr kg aflejret, k Std Err Foderforbrug pr kg metabolsk vægt, k Std Err Korrektion for kødprocent/100, β Std Err α Stderr α Residual spredning, s Residual spredning ved 500 produceret, s/ R Ved korrektion med henblik på sammenligning til kontrolformål, enten mellem kvartaler inden for samme besætning, eller ved sammenligning mellem en gruppe af besætninger, må det derfor anbefales kun at korrigere for den gennemsnitlige metabolske legemsvægt, M. Ved korrektionen kan det bedst anbefales at benytte sammenhængene bestemt ud fra den kurvlineære vækstfunktion. Dette skyldes, at væksten for hver enkelt gris med god tilnærmelse følger denne funktion, og at den også i denne analyse har givet den bedste tilpasning. Imod den kurvlineære sammenhæng taler, at den involverer besværlige beregninger, og at det ikke er undersøgt om vækstforløbet for en gruppe af grise kan beskrives ved hjælp af samme funktion, som for den enkelte gris. Ud fra estimaterne kan det beregnes, hvor stor en del af foderet, der er benyttet til vedligehold henholdsvis produktion under de 2 forudsætninger om vækstfunktioner. Ved den lineære er det i gennemsnit 55 procent, der er medgået til at aflejre kød, mens det ved den krumme vækstfunktion er 60 procent. Ser vi på ydergrænserne og vælger en besætning med 600 gram daglig tilvækst og 900 gram daglig tilvækst. Her medgår der henholdsvis 53 og 64 procent af energien til produktion under forudsætning af kurvlineær tilvækst. Ud fra sammenhængene kan der fastlægges forventede værdier for foderforbrug for forskellig vægt ved indsættelse og afgang, samt forskellig daglig tilvækst, som udtryk for niveauet i besætninger i den rullende afprøvning. I Tabel 6 er vist en del af sådanne normtal. Det bør bemærkes, at normtallene ikke kan benyttes til for eksempel økonomisk beregning af værdien af at øge afgangsvægten. En øget afgangsvægt betyder både et ændret foderforbrug og en ændret daglig tilvækst. 8

12 Tabel 5: Opdeling af foderforbrug til vækst og vedligehold Lineær vækst Kurvlineær vækst Daglig tilvækst, g M FEs vedligehold FEs ialt FEs til vækst, % Tabel 6: Normtal for foderforbrug pr kg tilvækst, beregnet ud fra resultater fra den rullende afprøvning. (M LIN benyttet ved beregningerne). Kødprocent Daglig tilvækst Startvægt Slutvægt

13 5 Andre anvendelsesmuligheder Afslutningsvist skal illustreres andre muligheder ved opslitningen af foderforbruget. Fastlæggelsen af vækstfunktionens form, og opsplitningen i forbrug til vedligehold og produktion, medfører at beregningerne kan benyttes til fastlæggelse af foderkurver. I Figur 2 er så danne foderkurver vist for en besætninger med henholdsvis 600, 750 og 900 g daglig tilvækst. FEs pr dag 3.5 Daglig tilvækst g 750 g 900 g 95 kg Dage efter indsættelse Figur 2: Foderkurver bestemt ud fra vækstforløb for tre besætninger med henholdsvis 600, 750 og 900 g daglig tilvækst. (Vægt ved indsættelse ca 25 og vægt ved afgang ca 95 i alle tre besætninger). Tilsvarende vil det være muligt at bestemme det forventede vækstforløb ud fra en given foderkurve, hvis det antages at den foderenergi, der ikke anvendes til aflejring, bliver anvendt til aflejring. For at kunne udnytte informationerne om foderkurver fuldt tilfredsstillende vil det dog være nødvendigt, at inddrage viden om reguleringen af grisenes foderoptagelse og grisenes kapacitet for proteinaflejring, således at værdien af at øge fodertildelingen bliver gjort afhængig af disse faktorer. På basis af metoder, der er anvendt i denne beretning vil der blive iværksat udvikling af metoder til dette. 10

14 Recent Publications in the Internal Report Series of the Biometry Research Unit: ) Höhle, M. (2003). R0 estimation by the martingale method ) Jørgensen, E. (2003). Foderforbrug pr kg tilvækst hos slagtesvin. Fordeling mellem forbrug til vedligehold og til produktion i besætninger under den Rullende Afprøvning ) Højsgaard, S. (2002). mimr (Version 1.0)- An interface from R to MIM for graphical modelling in R ) Jørgensen, E. (2002). Evaluation of height measurement for automatic weight assessment of slaughter pigs ) Foldager, L. (2002). Kvantificering af Hydrauliske Egenskaber: Vandretention og Hydraulisk Ledningsevne ) Højsgaard, S. and Erik Jørgensen (2002). Mixed Models Applied in Agricultural Sciences II based on A Course in Mixed Models for Use in Research in Animal Nutrition and Physiology ) Foldager, L. (2002). Analyse af sammenhængen mellem hjertefrekvens og varmeproduktion hos drægtige søer - en anvendelse af mixed models ) Foldager, L., Labouriau, R. and Danfær, A. (2002). An emprirical study of a pig simulation model for feed evaluation ) Højsgaard, S. and Jørgensen, E. (2001). Mixed Models applied in Agricultural Sciences Based on A Course in Mixed Models for use in Animal Health and Animal Welfare Research ) Højsgaard, S. and Jørgensen, E. (2001). Note Concerning Analysis of Stratified Data Objective Evaluation of Health Status in Danish Pig Herds ) Højsgaard, S. and Jørgensen, E. (2001). Lecture Slides on Mixed Models Based on A Course in Mixed Models for Use in Animal Health and Animal Welfare Research ) Kristensen, K. (2001). A collection of some statistical issues to consider when testing for GM seeds in conventional seed lots ) Hansen, B. (2001). Approximate Standard Errors And the Use of Bootstrapping ) Foldager, L. (2001) Usikkerhed på optimal kvælstofmængde Bootstrap metoder ) Foldager, L. (2000) Usikkerhed på optimal kvælstofmængde variationsanalyse ) Larsen, B., Nielsen, L.N., Labouriau, R. and Lundbye-Christensen, S. (2000). A binomial state-space model for studying the occurrence of respiratory disease in Danish diary calves ) Labouriau, R. and Elmholt, S. (2000). Comparing fungal abundance in a multi-soil study: an application of generalized linear mixed models ) Jørgensen, E. (2000). Elements of Bayesian network specification in an animal health economy research project ) Labouriau, R., Schulin-Zeuthen, M. and Danfær, A (2000). Statistical analysis of pigs development: An application of Richards regression models ) Hansen, B. (1999): On curve regristration and functional data analysis. pp ) Laboriau, R., Andersen, J-O. and Nielsen, M. (1999): Statistical analysis of biocristallazation patterns of carrots extracts

15 Recent Publications in the Technical Report Series of the Biometry Research Unit: ) Foldager, L. and Pedersen, J. (2002). Spatial Distribution of Detected Single Fish. An Application of the Log Gaussian Cox Process ) Tøgersen, F. A. and Waagepetersen, R. (2002). Statistical modelling and deconvolution of yield meter data ) Jørgensen, E. (2002). Circadian variation. Estimation of a time maximum ) Hansen, M.B., Møller, J. and Tøgersen, F. A. (2000). Bayesian contour detection in a time series of ultra-sound images through dynamic deformable template models ) Waagepetersen, R. and Sørensen, D.(2000). A tutorial on reversible jump MCMC with a view towards applications in QTL-mapping ) Jørgensen, B. and Labouriau, R. (2000). Exponential Families and Theoretical Inference ) Højsgaard, S. (2000). Statistical inference in context specific interaction models for contingency tables ) Kristensen, K. (1999). Statistical methods for analysing genotype environment interactions in variety trials ) Labouriau, R (1999). Estimating functions for semiparametric models with moment restrictons ) Nielsen, J., Studnitz, M. og Søegaard (1999) On the use of stereological methods in the agricultural sciences ) Baddeley, A. J., Møller, J., and Waagepetersen, R. (1998): Non- and semi-parametric estimation of interaction in inhomogeneous point patterns ) Pedersen, A. R. (1998). Measuring the nitrous oxide emission rate from the soil surface by means of the Cox, Ingersoll & Ross process ) Labouriau, R & Høyer, L. (1998): A note on the temperature dependence of ethylene induced leaflet abscission in "Radamarchera sinica" ) Skjøth, F. & Værbak, S. (1998): A keeping quality study on "Primula vulgaris" based on a Markov model with aggregated data ) Skjøth, F. & Lundbye-Christensen, S. (1997): An investigation of a State-space model for Longitudinal count data, with an application to the modelling of cucumber yield. (Second edition) ) Jørgensen, B. (1997): The Theory of Dispersion Models ) Labouriau, R. (1997): Estimating functions for semiparametric models ) Skjøth, F. & Lundbye-Christensen, S. (1997): An investigation of a State-space model for Longitudinal count data, with an application to the modelling of cucumber yield ) Labouriau, R. (1997): The Laplace transform and polynomial approximation in L ) Nielsen, J. (1996): The volume of isotropic random projections of simplices ) Labouriau, R. (1996): Path and functional differentiability ) Højsgaard, S. (1996): Split models for contingency tables ) Labouriau, R. (1996): Semiparametric Models with L 2 Restrictions - part I.

Kvantificering af Hydrauliske Egenskaber

Kvantificering af Hydrauliske Egenskaber Biometry Research Unit Internal Report 22-4 Kvantificering af Hydrauliske Egenskaber Vandretention og Hydraulisk Ledningsevne L. Foldager Danish Institute of Agricultural Sciences Research Centre Foulum

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober 2006 Økonometri 1: F8 1 Dagens program Opsamling om asymptotiske egenskaber: Asymptotisk normalitet Asymptotisk efficiens Test af flere lineære

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS

SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM TILVÆKST I SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPERIODEN FOR DEN ENKELTE GRIS NOTAT NR. 1402 Smågrisenes tilvækst er ikke en god indikator for tilvæksten i slagtesvinestalden. Dette medfører,

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

Simpel Lineær Regression: Model

Simpel Lineær Regression: Model Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 + β 1 x + u, hvor fejlledet u, har egenskaben E[u x] = 0. Dette betyder bl.a. E[y x]

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Kombinationer af lande- og individdata. Multilevel analyse.

Kombinationer af lande- og individdata. Multilevel analyse. Kombinationer af lande- og individdata Multilevel analyse No 1 of 27 Kombinationer af lande- og individdata Multilevel analyse Henrik Lolle Indlæg ved arrangement i Selskab for Surveyforskning: Kunsten

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31

Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Økonometri Lektion 1 Simpel Lineær Regression 1/31 Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Statistisk model: Vi antager at sammenhængen

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/27 Multipel Lineær Regression Sidst så vi på simpel lineær regression, hvor y er forklaret af én variabel. Der er intet, der forhindre os i at have mere

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene

Læs mere

Bilag 8. TDC technical requirements for approval of splitterfilters and inline filters intended for shared access (ADSL or VDSL over POTS).

Bilag 8. TDC technical requirements for approval of splitterfilters and inline filters intended for shared access (ADSL or VDSL over POTS). Bilag 8. TDC technical requirements for approval of splitters and inline s intended for shared access (ADSL or VDSL over POTS). Dette bilag udgør bilag 8 til det mellem parterne tiltrådte Produkttillæg

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Module 12: Mere om variansanalyse

Module 12: Mere om variansanalyse Module 12: Mere om variansanalyse 12.1 Parreded observationer.................. 1 12.2 Faktor med 2 niveauer (0-1 variabel)......... 3 12.3 Tosidig variansanalyse med tilfældig virkning..... 9 12.3.1 Uafhængighedsbetragtninger..........

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33

Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Økonometri: Lektion 2 Multipel Lineær Regression 1/33 Simpel Lineær Regression: Model Sidst så vi på simpel lineære regression. Det er en statisisk model på formen y = β 0 +β 1 x +u, hvor fejlledet u,

Læs mere

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser Mantel-Haensel analyser Stratificerede epidemiologiske analyser 1 Den epidemiologiske synsvinkel: 1) Oftest asymmetriske (kausale) sammenhænge (Eksposition Sygdom/død) 2) Risikoen vurderes bedst ved hjælp

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

CLARIN-DK Status. info.clarin.dk. Bente Maegaard. National Coordinator Vice Executive Director

CLARIN-DK Status. info.clarin.dk. Bente Maegaard. National Coordinator Vice Executive Director CLARIN-DK Status info.clarin.dk Bente Maegaard National Coordinator Vice Executive Director bmaegaard@hum.ku.dk Danish funding scheme First Danish CLARIN funding 2008-2011 - Research infrastructure funds

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 5. marts 2007 regressionsmodel 1 Dagens program Emnet for denne forelæsning er stadig den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 3.4-3.5, E.2) Variansen

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities

Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities Information Meeting for DE5 and DE3 Further Study Possibilities General Education Structure Diplomingeniør i Datateknik og Elektronik Civilingeniør i Datateknik og Elektronik Civilingeniør i Softwarekonstruktion

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S 1 Data med detektionsgrænse Venstrecensurering: Baggrundsstøj eller begrænsning i måleudstyrets følsomhed

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model Reminder: Hypotesetest for én parameter Antag vi har model Økonometri: Lektion 4 F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi ønsker at teste hypotesen H

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07 Årlige landstal af temperatur, nedbør, solskinstimer og skydække for Danmark; 1873-2001 Yearly Temperature, Precipitation, Hours

Læs mere

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 Torsdag den 21. januar Opgavesættet består af 5 opgaver, med i alt 13 delspørgsmål, som vægtes ligeligt.

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Module 9: Residualanalyse

Module 9: Residualanalyse Mathematical Statistics ST6: Linear Models Bent Jørgensen og Pia Larsen Module 9: Residualanalyse 9 Rå residualer 92 Standardiserede residualer 3 93 Ensidig variansanalyse 4 94 Studentiserede residualer

Læs mere

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater

Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Benchmarking af kommunernes sagsbehandling antagelser, metode og resultater Anna Amilon Materiel vurdering Ved vurderingen af en afgørelses materielle indhold vurderes afgørelsens korrekthed i forhold

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010

Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Cooperation between LEADER groups and fisheries groups (FLAGS) René Kusier, National Network Unit, Denmark Focus group 3, Estonia February 2010 Why cooperation between rural (LEADER) and fisheries groups

Læs mere