Velkommen til. Nordhavnsgården. -en introduktion til nye beboere og andre som gerne vil vide mere om at bo i ejendommen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til. Nordhavnsgården. -en introduktion til nye beboere og andre som gerne vil vide mere om at bo i ejendommen"

Transkript

1 Velkommen til Nordhavnsgården -en introduktion til nye beboere og andre som gerne vil vide mere om at bo i ejendommen

2 Indholdsfortegnelse

3 1. Velkommen Velkommen til Nordhavnsgården! I denne mappe har vi samlet en lang række praktiske oplysninger og meget andet, som er godt at vide om Nordhavnsgården. Det er en hjælp til dig, som er lige ved at flytte ind, eller dig, som har boet her et stykke tid og gerne vil vide mere om, hvordan Nordhavnsgården fungerer. Vi opfordrer dig også til at bruge Nordhavnsgårdens hjemmeside, som du finder på FSBboligs hjemmeside kan du finde på Her er der også mange nyttige oplysninger. Det er en god ide at gemme denne mappe. Du kan altid få brug for den. Med venlig hilsen Nordhavnsgårdens bestyrelse

4 2. Praktiske oplysninger Her kan du finde de fleste praktiske oplysninger, som du har brug for, når du flytter ind i Nordhavnsgården. Mange af oplysningerne kan også være nyttige, når du har boet her i længere tid. Ejendomskontor Ejendomskontoret ligger i Østbanegade 153, st. th. Her kan du tale med Jan Sørensen (ejendomsinspektør), Jan Søegaard (ejendomsfunktionær) og Ronny Christensen (ejendomsfunktionær). Kontoret er åbent mandag til fredag kl til Uden for åbningstid kan du lægge en besked på telefonsvareren, sende en eller smide en besked ind af brevsprækken til kontoret. Telefonnummeret til kontoret er og mailadressen er På ejendomskontoret kan du få praktiske oplysninger om ind- og udflytning, installation af gas, brug af vaskemaskiner etc. Du kan også få hjælp til mindre problemer som fx en vandhane der drypper, et toilet der løber, eller en dør der binder. Du skal henvende dig til ejendomskontoret, hvis der er praktiske problemer ved ejendommen, der skal løses. Det kan fx være, at der mangler lys i opgangen, kælderen eller uden for, at dørtelefonen ikke virker, at der er problemer med døren indtil opgangen, eller at en vaskemaskine eller tørretumbler ikke virker. Nøgler Du får udleveret 3 stk. nøgler ved indflytning. Nøglerne passer til dørene til din lejlighed, din opgang, til kælderen, storskraldsrum, cykelkælder og hobbyrum. Gælder nøglen også til hobbyrum eller hvordan får man en nøgle til det? Du får udleveret 1 stk. adgangskort til vaskeriet. Dette kort er personligt og gælder også som dit reservationskort. Du skal selv sætte en lås på dit kælderrum. Syn af lejligheden Når du flytter ind i lejligheden, har du 2 uger til at påtale eventuelle mangler. Ved indflytning får du udleveret en indflytningsrapport/mangelliste, som skal udfyldes. Du aftaler en tid for indflytningssyn med ejendomskontoret. Mindre fejl og mangler udbedres hurtigst muligt, mens større fejl og mangler noteres, så du ikke hæfter for dem ved fraflytning. Lejligheden skal synes igen, når du flytter fra den, og det forventes at du leverer den tilbage i samme stand, som du overtog den. Bolignet: tv, telefon og internet Der er installeret et fælles anlæg til TV-signal, telefon- og internetforbindelse i Nordhavnsgården. Nordhavnsgårdens telefonlinie og internetforbindelse leveres af ComX Networks. TV-signalet leveres af TDC Kabel TV. Du vælger selv, om du ønsker at benytte dig af det, og hvilke dele du vil abonnere på og dermed betale for. Du kan vælge mellem forskellige tv-pakker og internethastigheder. Spørg på ejendomskontoret, hvor du også kan få de nødvendige tilmeldingsblanketter. Du kan også finde flere informationer på og Hvis du har problemer med telefon eller internetforbindelse, skal du kontakte ComX. Hvis du har problemer med tv-signalet, skal du kontakte TDC. Tilslutning af gaskomfur Hvis du gerne vil have et gaskomfur tilsluttet, skal du henvende dig på ejendomskontoret. Tilslutningen skal foretages af en autoriseret VVS-installatør. Hvis du benytter Nordhavnsgårdens VVS-installatør, koster det kun 150 kr. at få dit gaskomfur tilsluttet. Kontakt ejendomskontoret og aftal et tidspunkt. Opsætning af opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, emhætte og parabol/antenne Ved opsætning af opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, emhætte eller parabol/antenne er der regler for, hvad du må gøre. På de næste sider kan du se de skemaer der skal overholdes, udfyldes og underskrives hvis du vil sætte nogen af tingene op. 4

5 Affald Almindeligt husholdningsaffald skal puttes i poser, som lukkes, inden de anbringes i skakten eller affaldsbeholder. Der uddeles jævnligt affaldsposer til beboerne. Storskrald sættes i storskraldsrummene, som findes ved kælderen under Østbanegade 149/Herninggade 8 og Østbanegade 159. Flasker og batterier kan også afleveres i storskraldsrummene. Aviser, pap og papir puttes i containerne i gårdene. Du finder også almindelige flaskecontainere ved hjørnet af Østbanegade/Hjørringgade og ved hjørnet af Århusgade/Herninggade. Hjælp ejendomsinspektøren ved selv at bære dit glasaffald derhen. Husk at du også kan smide plastikflasker til genbrug i flaskecontaineren. Kælderrum Du har et kælderrum, som er tilknyttet lejligheden. Du skal selv sætte en lås på kælderrummet, og du har selv ansvaret for de ting, som du opbevarer i kælderrummet. Du bør ikke opbevare værdigenstande. Hvis du ønsker at blive skrevet op til et ekstra kælderrum, skal du kontakte FSB. Vaskeri Der er to vaskerier i kælderen, som kan benyttes af alle beboere. Det ene vaskeri ligger i Århusgade 107, og det andet ligger i Østbanegade 151. Det anbefales at reservere en vasketid, hvis du vil være sikker på at kunne vaske. En vasketid gælder for to vaskemaskiner med en tilhørende tørretumbler. Du kan reservere en vasketid på to måder. Du kan reservere ved hjælp af dit vaskekort ved at putte det ind i en vaskemaskine og følge den vejledning, som kommer frem. En anden mulighed er at reservere vasketid over internettet. Det gør du ved at gå ind på for vaskeriet i Østbanegade eller for vaskeriet i Århusgade. Du skal bruge et brugernavn og en adgangskode for at kunne reservere vasketid på internettet. Det fås ved at sende en mail til ejendomskontoret. Du finder en vejledning til internetreservationen bagerst i denne mappe. I vaskeriet i Østbanegade står der en rulle til fri afbenyttelse. Den kan ikke reserveres og er gratis at bruge. Når du vasker i Nordhavnsgården, skal du tage hensyn til følgende retningslinjer: Vaskeriet må kun bruges af beboerne i Nordhavnsgården og kun til privat brug Rygning er forbudt i vaskeriet og resten af kælderen Maskinerne må ikke bruges til at farve/blege tøj i Børn under 14 år må kun være i vaskeriet ifølge med en voksen Rengør maskinerne efter brug Vaskeriet forlades i samme stand, som du selv ønsker at overtage det i Hvis du har problemer med at bruge maskinerne, eller hvis der er en maskine, der ikke virker, skal du kontakte ejendomskontoret. Tørrerum Det er ikke godt for indeklimaet at tørre sit tøj i lejligheden. Hvis du har meget vådt tøj, som du ikke vil tørre i tørretumbleren, kan det være en god ide at låne tørrerummet. Tørrerummet findes i kælderen i tilknytning til vaskeriet i Østbanegade 151. Tørrerummet låses med opgangsnøglen, og tørring af tøjet sker på eget ansvar efter først til mølle-princippet. 5

6 Husorden Nordhavnsgården har et sæt fælles regler en husorden der fortæller, hvordan vi bør omgås hinanden, og hvordan vi passer på boligen og fællesarealerne. Det skaber tryghed og tilfredshed, når alle anerkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Hvis du hjælper med til at holde bebyggelsen og de grønne områder i pæn stand, kan udgifter til vedligeholdelse og dermed også huslejen holdes nede. Reglerne er fastsat for at beskytte dig, dine naboer og bebyggelsen. Affald Affald skal lægges i poser, som lukkes, inden de anbringes i skakten eller affaldsbeholder. Aviser og papir skal lægges i aviscontainerne i gårdene. Flasker og batterier skal afleveres i kasserne i storskraldsrummene. Storskrald skal stilles i storskraldsrummene. Altaner Altaner skal holdes pæne og ryddelige. Duereder skal fjernes. Opsætning af læskærme, espalier o.l. må kun ske efter skriftlig aftale med inspektøren. Altankasser skal af sikkerhedsgrunde anbringes på den indvendige side af altanen. På grund af brandfare må der ikke grilles eller fyres fyrværkeri af på altanerne. Barnevogne og Rollatorer Barnevogne og rollatorer må ikke stilles på trapper og i kældergange. Stil dem på de anviste steder, hvor de ikke spærrer adgangsveje. Fodring Fodring af dyr er forbudt, fordi det kan tiltrække rotter og duer. Forurening Ting som ved lugt, støj eller brandfare kan være til gene eller fare for andre beboere, må ikke forefindes på ejendommen. Er en beboer skyld i forurening, skal rengøring omgående foretages. Undladelse heraf medfører, at rengøring vil blive udført for beboerens regning. Haven Fællesarealer er til gavn for alle, og der må ikke efterlades affald eller ting. Sammenkomster skal foregå afdæmpet, så det ikke er til gene for andre beboere. Opsætning af telte, møbler og lign. skal aftales skriftligt med inspektøren. Hobbyrum Hobbyrummet må kun bruges af beboere i Nordhavnsgården. Efterlad rummet ryddeligt. Følg de ophængte regler i rummet. Husdyr Det er tilladt at holde 1 neutraliseret og øremærket kat pr. lejemål. Katten skal registreres på ejendomskontoret. Det er ikke tilladt at holde andre husdyr eller tage husdyr i pleje. Hårde Hvidevarer Vaske- og opvaskemaskiner samt tørretumblere må kun installeres efter forudgående skriftlig aftale med inspektøren. Knallerter Knallerter eller andre motoriserede køretøjer må kun henstilles på de anviste pladser. I kælderen må knallerter kun stå i det rum, der er anvist til dem. Kælder- og Trappeopgange Kælder- og trappeopgange skal holdes ryddelige. Henstilling af ting kan fremme en brands udbredelse og hindre personers flugt i tilfælde af brand. Kælderrum, der hører til den enkelte bolig, skal holdes aflåst. Leg og Boldspil Leg og boldspil kan ske i haven og på stillevejen. Vis hensyn til andre beboere. Musik og Støj Støjende selskabelighed, benyttelse af musikinstrumenter og afspilning af musik skal altid ske med hensyntagen til øvrige beboere. Det må ikke finde sted mellem kl. 23 og kl. 8, medmindre der er tale om en særlig anledning, og der er indhentet samtykke fra de andre beboere. Generende støj f.eks. fra motorer, hobbyværktøj o.l. er ikke tilladt. Boring i vægge skal gøres i dagtimerne. Parabol Paraboler og antenner må kun opsættes efter skriftlig aftale med inspektøren. Parkering Der må ikke parkeres i gårdene. Der er parkering forbudt på stillevejen. Tæppebankning Tæpper og måtter må ikke bankes eller rystes fra altaner, vinduer eller trappeopgange. Vand Indtrængende vand, indslag af regn eller sne samt enhver beskadigelse af bygningen eller ejendommens inventar skal omgående meddeles til ins pektøren. Drypper vandhaner eller løber toilettet skal inspektøren kontaktes. Vaskekældre Benyttelse af vaskekældre sker på eget ansvar. Følg de ophængte regler. Rygning er ikke tilladt i vaskekældrene. Vedtaget på Nordhavnsgårdens afdelingsmøde 15. maj

7 Vedligeholdelse Du skal overholde reglerne for vedligeholdelse af din lejlighed. I den almene sektor følger man enten vedligeholdelsesreglement A eller B. Beboerne i Nordhavnsgården har senest på et afdelingsmøde i 2004 sagt ja til at fortsætte med at følge A-modellen. Ved denne model har du selv pligt til at vedligeholde din lejlighed. I løbet af 10 år overtager afdelingen udgifterne til den normale istandsættelse, når du flytter væk. Det betyder, at jo flere år du bor i lejligheden, jo mindre skal du selv betale af den normale istandsættelse, når du flytter. Men hvis du misligholder lejligheden, skal du selv betale istandsættelsen. Vedligeholdelsesreglementet finder du bagerst i mappen. Råderet Der findes regler for, hvordan du må ændre eller istandsætte din lejlighed. Du har to muligheder, der hedder individuel råderet og kollektiv råderet. De bliver kort beskrevet her, men hvis du skal gøre brug af dem, bør du tale med ejendomskontoret eller FSB og få flere oplysninger. Individuel råderet Som beboer i FSB har du såkaldt fri råderet, dvs. at du har størst mulig frihed til at indrette din lejlighed, som du vil. Råderetten er den ret, en beboer har til selv at råde over sin bolig og lave forbedringer i den. Du skal dog aftale med FSBs driftscenter, hvilke forbedringer du gerne vil lave i lejligheden, og arbejdet skal altid være håndværksmæssig forsvarligt. Du betaler selv for forbedringen, og der er ingen grænser for hvad den må koste. Men hvis forbedringen er på maksimum kroner, kan du få pengene godtgjort, hvis du flytter fra lejligheden, inden forbedringen er afskrevet. Du kan få godtgørelse i en periode på 20 år. Du kan få flere informationer om den individuelle råderet hos FSB, og det er vigtigt, at du kontakter FSB og får en godkendelse, før du går i gang med at forbedre din lejlighed. Kollektiv råderet Ved kollektiv råderet er det afdelingen og ikke dig selv, der låner til og betaler for forbedringerne i lejligheden. Her betaler du omkostningen ved forbedringen af over huslejen, og hvis du flytter inden lånet er udløbet, er det den næste lejer der overtager omkostningen. På et afdelingsmøde i Nordhavnsgården blev det besluttet, at beboerne i en periode har mulighed for at benytte den kollektive råderet til at renovere køkken. Find flere informationer om din mulighed for at benytte kollektiv råderet bagerst i mappen eller ved at kontakte ejendomsinspektøren. Beboerlokale Nordhavnsgården har et beboerlokale, som beboerne kan leje i forbindelse med, at de skal holde fest eller lignende arrangement. Beboerlokalet ligger på Herninggade 2, st.th. (hjørnet af Århusgade og Herninggade). Beboerlokalet indeholder bl.a. køkken, toiletter, festlokale i stueetagen og et kælderrum. Køkkenet I køkkenet er der stort set alle de ting, som du skal bruge ved madlavning. Det er ikke et industrikøkken, men et almindeligt køkken med kapacitet til at lave mad til mennesker. Køkkenet indeholder for eksempel: Gryder, pander, fade, skåle, grydeskeer o.l. 1 køle/fryseskab og 1køleskab Keramisk komfur 2 varmluftsovne Mikrobølgeovn Opvaskemaskine Service, glas og bestik til personer Kaffemaskiner, stempelkander og termokander Centralstøvsuger Man skal selv medbringe viskestykker, karklude og evt. en god, skarp kniv. Hvis du i øvrigt har brug for at benytte særlige køkkenting, må du selv medbringe det. Spørg den udlejningsansvarlige, hvad der er i lokalet. Toiletter Der er to små, standardindrettede toiletter. Der er toiletpapir og papirservietter inkluderet i udlejningen. Festlokalet i stueetagen Der er borde og stole til ca. 35 personer. Der er to barnestole, som påmonteres de almindelige stole. Ifølge brandmyndighederne må der højst være 35 personer i lokalet. 7

8 Der er musikanlæg (cd-afspiller, forstærker, båndafspiller samt udgang til at tilslutte computer/ mp-3-afspiller). Der er lyddæmper på musikanlægget for at skåne naboerne, men der kan sagtens spilles højt nok til at man kan danse. Husk at døre og vinduer ikke må være åbne, når der spilles musik. Loftlyset kan dæmpes, og der er ventilation i lokalet. Kælderetagen Kælderrummet er et mørkt og lavloftet lokale med billardbord, cafeborde og stole. Billardbordet må ikke flyttes, men må gerne bruges som bord, når beskyttelsespladen er på. Fjernes de små cafeborde, der står mellem musikanlægget/højtalerne og billardbordet, giver det et fint dansegulv i hvert fald til 20 personer. Udlejningen hvordan foregår det? Kontakt ejendomsinspektøren hvis du ønsker at leje beboerlokalet. Han kan oplyse dig hvilke datoer, lokalet er ledigt, og sørge for at lokalet bliver reserveret til dig. Du aftaler også øvrige praktiske forhold omkring udlejningen med ejendomsinspektøren. Lejeperioden er en weekend fra fredag eftermiddag til mandag. Lejen udgør for tiden 500 kr., og depositum udgør 500,00 kr. Leje og depositum betales ved underskrivelse af en lejekontrakt, som ejendomsinspektøren sørger for. Det er dit ansvar som lejer at holde døre og vinduer lukket ved afspilning af musik og at støjende adfærd uden for beboerlokalet ikke finder sted. Du skal overholde de regler, der er opført i husordenen for Nordhavnsgården. Inden du tilbageleverer lokalet skal det fremstå pænt, det vil sige være opryddet og rengjort. Der står diverse rengøringsmidler til benyttelse i beboerlokalet, ligesom der er støvsuger, gulvvaskeudstyr, kost mv. Rengøringsartikler inkl. opvaskemiddel og tabletter til opvaskemaskinen er inkluderet i prisen for udlejningen. Depositummet tilbagebetales ved aflevering af beboerlokalet rettidigt og i samme stand som overtaget. Bemærk at hvis lokalet ikke er ordentligt rengjort, kan du ikke regne med at få dit depositum tilbage. Der er musikanlæg i kælderen. Den musik, som spilles i kælderen, kan også høres på anlægget i stuen. Men man kan også vælge at spille forskelligt musik de to steder (for eksempel dansemusik i kælderen og snakke/lyttemusik i stuen). Musikanlægget kan skrues højere op i kælderen end i stueetagen, fordi det ikke generer naboerne. Der er ventilator i bagerste hjørne modsat døren. Døren ud til bagtrappen må ikke åbnes, fordi alle lyde forstærkes i trappeopgangen. Bagtrappen har funktion som nødudgang. Hobbyrum Der er et hobbyrum i kælderen under Østbanegade Det er kun beboere i Nordhavnsgården, der må benytte hobbyrummet og rummet er beregnet til at arbejde i. Rummet må kun benyttes mellem kl. 9 og 23. Efter kl. 20 må det der laves ikke larm (maskinværktøj, banken osv.). De ting der arbejdes med må gerne efterlades, men de skal mærkes med navn og dato. Med jævne mellemrum fjernes ting, som har stået i rummet mere end 2 uger, eller som ikke har navn på. Ryd altid op efter dig, så rummet er klar til brug for den næste beboer. Du skal bruge opgangsnøglen til at komme ind med. 8

9 Klage over andre beboere Hvis du føler dig generet af en af de andre beboere i ejendommen, har du mulighed for at klage. Først er det dog en god ide at tale med vedkommende og forsøge at løse problemet. Hvis du fx er generet af høj musik, kan det hjælpe at banke på hos den person, som spiller musik, og venligt gøre opmærksom på, at det generer dig. De fleste mennesker er ikke ude på at genere nogen, men glemmer bare at tænke sig om. Du har også mulighed for at få hjælp fra FSBs konfliktrådgivere. De er professionelle rådgivere, som kan hjælpe dig og din medbeboer med at tackle en uenighed på en ordentlig måde. Hvis du vil vide mere om konfliktrådgiverne eller ønsker at få hjælp til at løse en konflikt, kan du kontakte FSB på eller telefon Hvis du vælger at klage, skal du gøre det skriftligt og aflevere klagen på ejendomskontoret. Du skal skrive hvad og hvem du klager over med angivelse af navn og adresse. Du skal også skrive dit eget navn, adresse, dato og underskrive klagen. Herefter vil der enten ske det, at ejendomsinspektøren tager sig af sagen eller sender den videre til FSBs klagesagsbehandler. Du kan få flere oplysninger om at klage, og om hvordan klagesager behandles, ved at kontakte FSB. Når du flytter ud Når du gerne vil flytte væk fra Nordhavnsgården, kan du opsige din lejeaftale med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Du kan fraflytte lejligheden indtil 14 dage før lejeforholdet ophører. Det skyldes, at der altid sættes ca. 14 dage af til at sætte lejligheden i stand, så den er klar til næste lejer. Du skal efterlade lejligheden ren og i normal stand. Lejligheden må ikke være misligholdt, men må i øvrigt godt være almindelig slidt. I vedligeholdelsesreglementet (model A) kan du læse mere om, hvilken stand din lejlighed skal være i, når du flytter ud. Adresser og telefonnumre Ejendomskontoret i Nordhavnsgården Ejendomsinspektør Jan Sørensen Østbanegade 153, st. th København Ø Tlf.: Hjemmeside: Kontaktes ved praktiske og tekniske problemer i lejligheden, opgangen, vaskerierne eller udenfor på Nordhavnsgårdens grund, syn af lejligheden, installation af gaskomfur, bestilling af telefon- og internetforbindelse etc. Åbningstider: Mandag til fredag kl FSB Rådhuspladsen København V Tlf.: Hjemmeside: Kontaktes ved opsigelse af lejlighed, klager, opskrivning på venteliste til lejlighed og/eller kælderrum etc. Nordhavnsgårdens bestyrelse Postkassen i Herninggade Hjemmeside: På hjemmesiden kan du finde oplysninger om, hvem der for tiden sidder i bestyrelsen. Kontaktes når der er spørgsmål eller ideer til Nordhavnsgårdens drift og udvikling, sociale aktiviteter, afdelingsmøder mv. Beboerlokalet Herninggade 2, st. th. (særskilt indgang ved hjørnet af Århusgade) 2100 København Ø VVS-vagten Tlf.: Kontaktes ved akutte og alvorlige VVSproblemer (fx sprunget vandrør) uden for ejendomsinspektørens arbejdstid. Læs mere under afsnittet 'Vedligeholdelse' eller se vedligeholdelsesreglementet bagerst i mappen. 9

10 3. Sociale aktiviteter Der foregår forskellige sociale aktiviteter i Nordhavnsgården. Alle beboere har mulighed for at tage initiativ til fx en madklub, en grillfest eller en udflugt til Bakken. I tidens løb har der været mange succesfulde arrangementer. Et eksempel på et godt arrangement er sommerfesten, der blev afholdt i anledning af, at stillevejen skulle indvies, og Nordhavnsgården havde vundet FSBs miljøpris. Små hundrede beboere deltog i festen. Det var en blandet forsamling af børn, unge og ældre beboere. Nogle kom fra starttidspunktet og blev der til den seje ende, mens andre bare lige kom ned og drak en fadøl eller to. Sommerfesten startede om eftermiddagen med forskellige spil, såsom petanque, basketball og kroket. Der var fadølsanlæg, så man kunne få slukket tørsten med et koldt krus øl. Om aftenen var der grillfest med levende musik. Mange sad og snakkede og hyggede sig, og nogle dansede. Festen sluttede omkring midnat. Den årlige juletræstænding er også et meget hyggeligt socialt arrangement. Der er nemlig tradition for at gøre noget særligt ud af, at juletræerne i Nordhavnsgården tændes. Hvert år 1. søndag i advent tændes juletræerne ved et fælles arrangement på stillevejen, som Nordhavnsgårdens bestyrelse og ejendomsinspektøren står for. Typisk serveres der varm kakao og juleslikposer til børnene samt gløgg og æbleskiver til de voksne. Normalt dukker der omkring beboere op til arrangementet, som varer omkring ½-1 time -det er ikke just lunt på denne årstid. Lav selv en social aktivitet Alle beboere i Nordhavnsgården har mulighed for at lave sociale aktiviteter og få det helt eller delvist finansieret af Nordhavnsgårdens budget. Hvert år afsættes et beløb (p.t kr.) på Nordhavnsgårdens budget til en pulje til sociale aktiviteter. Du kan ansøge Nordhavnsgårdens bestyrelse om at få del i denne pulje. Det er et krav, at arrangementet er åbent for alle beboere i Nordhavnsgården. Ansøgningen skal være skriftlig og indeholde en beskrivelse arrangementets formål og indhold (evt. et program for arrangementet), budget samt navn(e) på ansvarlig person(er). Vær opmærksom på, at man skal kunne dokumentere udgifterne ved at fremvise kvitteringer, før man får udbetalt penge. Bestyrelsen ser meget positivt på initiativer til sociale aktiviteter og opfordrer alle, der har lyst til at stå for et arrangement, om at søge penge fra puljen. Du er også velkommen til først at tage kontakt til bestyrelsen for at drøfte din ide til et arrangement, inden du skriver ansøgningen. Bestyrelsen modtager ansøgninger løbende. Der er altså ingen ansøgningsfrist. Så hvis du har lyst til fx at arrangere fastelavnsfest eller en skovtur eller hvad du nu kan finde på, gælder det bare om at komme i gang. Livet uden for lejlighederne En stor del af Nordhavnsgårdens sociale liv finder sted på de fælles arealer ud til jernbaneskråningen, det vil sige gårdarealerne og stillevejen. Har du boet i Nordhavnsgården i bare et år, vil du formentlig have bemærket, hvor stor forskel der er på forår/sommer og efterår/vinter, hvad angår socialt liv. Det er indlysende, at det primært er, når vejret er godt og lunt, at folk befinder sig på fællesarealerne. Alle beboere er velkomne til at slå sig ned på stillevejen. Den er til for alle. Tag dine venner med til en grillaften eller en picnic. Eller slå dig ned på stillevejen og betragt menneskene og deres aktiviteter. Man får på den måde et meget godt indtryk af hvem, der bor i Nordhavnsgården. Hvis man har lyst, kan man også få sig en sludder om vejret eller andet med naboerne. 10

11 4. Sunde og grønne omgivelser I Nordhavnsgården vægtes miljøet højt. Nordhavnsgården følger den miljøpolitik, som FSB har vedtaget, men har også yderligere initiativer. Miljøpolitikken udstikker generelle retningslinjer for den daglige drift og administration af Nordhavnsgården. FSB miljøafdeling samarbejder med Nordhavnsgårdens ejendomsinspektør om at udvikle og indføre arbejdsgange og rutiner, som er skånsomme mod miljøet. Det gælder bl.a. ved vedligeholdelse af indendørs- og udendørsarealer. FSB miljøafdeling overvåger via et energimålingssystem, hvor mange ressourcer der bruges i Nordhavnsgården måned for måned. Der er hele tiden overblik over Nordhavnsgårdens samlede forbrug af vand, varme og el, og det er f.eks. muligt at sammenligne forbruget med måneden før eller samme tidspunkt sidste år, eller sammenligne forbruget med andre ejendomme i boligselskabet. Det er målet, at det samlede forbrug til stadighed bliver reduceret. Værn om miljøet og få en billigere husleje Som beboer kan man med lethed gøre meget for at passe på miljøet. Overforbrug af vand, varme og el er med til at skade miljøet. Det er også dyrt. Du betaler for vand, varme og el sammen med huslejen. Hvis du følger nedenstående spareråd, kan du både skåne miljøet og spare penge på huslejen. Spar på vandet Luk for vandhanen, når du børster tænder. Meld det straks til ejendomsinspektøren, hvis toilettet løber. Brug en opvaskebalje i stedet for rindende vand, når du vasker op. Brug et vandbesparende brusehoved (udleveres gratis på ejendomskontoret). Spar på varmen Sluk for radiatoren, når du lufter ud. Skru ned for varmen, når du er væk hjemmefra i længere tid. Spar på elektriciteten Sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i. Undlad at lade TV, radio, computer mv. stå på standby sluk for stikkontakten i stedet for. Brug elsparepærer de er billigst i længden, og du slipper for at skifte pære så ofte. Pulje til miljøforbedrende tiltag I Nordhavnsgården tænkes miljøet bevidst ind i aktiviteter og projekter. Der afsættes hvert år kr. på Nordhavnsgårdens budget til en pulje til miljøforbedrende tiltag. Det er en åben pulje, som kan bruges til mange forskellige typer aktiviteter, både almindelige og mere eksperimenterende aktiviteter. Alle beboere er velkomne til at stille forslag til miljøforbedrende tiltag i ejendommen. Kontakt eventuelt først Nordhavnsgårdens bestyrelse for at drøfte idéen. Miljøpris I 2003 modtog Nordhavnsgården FSBs miljøpris på kr., som går til afdelinger i FSB, der har gjort en ekstra indsats for at beskytte miljøet. En af grundene til, at prisen gik til Nordhavnsgården, var at der afsættes penge til miljøforbedrende tiltag. En anden årsag var, at Nordhavnsgården i 2003 lukkede Østbanegade af for gennemkørende (dvs. støjende og forurenende) trafik og etablerede en stillevej med store grønne arealer. En tredje grund var, at Nordhavnsgården installerede et gråvandsanlæg i ejendommen. FSB uddeler ikke længere en miljøpris. I dag uddeles i stedet en initiativpris, som også kan gå til andre tiltag end miljøforbedringer. Gråvandsanlæg Gråt spildevand er afløbsvand fra bad og vaske. Nordhavnsgårdens gråvandsanlæg renser det grå afløbsvand fra 84 lejligheder, så det kan bruges til toiletskyl i de samme lejligheder. Beslutningen om at installere et gråvandsanlæg som forsøg blev taget på et ekstraordinært afdelingsmøde i december Pengene til anlægget kom fra en af regeringens puljer til afprøvning af nye metoder til at spare på vandet. Anlægget blev monteret i 84 lejligheder med henblik på at fungere i en 2-årig forsøgsperiode. Forsøget blev gennemført som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Landsbyggefonden. Nordhavnsgården fungerede som laboratorium. Efter forsøgsperiodens afslutning, overtog Nordhavnsgården anlægget. 11

12 Anlægget har vist sig at rense gråvandet til en vandkvalitet, der er renere end regnvand. Det har nedbragt afdelingens omkostninger til vandforbrug betragteligt. Vandet bliver ikke så rent som drikkevand, men der er ikke langt til drikkevandskvaliteten. Stillevej Stillevejen, som er en del af Østbanegade, er et godt eksempel på, hvordan beboerne i Nordhavnsgården selv har været med til at gøre omgivelserne grønnere. Engang var der en elmeallé ned gennem Østbanegade, men elmetræerne gik desværre ud og blev fældet. Derefter var Østbanegade mildest talt ikke det pæneste stykke vej i København. Hullet asfalt og dårlige trafikale forhold prægede gadebilledet. Der var hårdt brug for, at der blev gjort noget ved gaden. Der var i mange år et ønske blandt beboerne om at få gjort noget ved Nordhavnsgårdens del af Østbanegade. I sommeren 2002 opstod der en oplagt mulighed for få ønsket opfyldt. Københavns Energi (KE) meddelte, at Østbanegade i foråret 2003 skulle graves op. Hvis ikke Nordhavnsgården fremlagde et andet ønske, ville strækningen herefter blive reetableret som en tro kopi af gaden, som den så ud før gravningen. Altså en asfalteret gade med fortov og cykelsti, ganske som størstedelen af Københavns småveje ser ud. Beboerne i Nordhavnsgården besluttede sig for at blive en aktiv del af genetableringen af gaden. Første skridt var afholde et møde, hvor alle kunne komme med deres ønsker til, hvad en stillevej i Østbanegade skulle indeholde. Der var mange fremmødte, og der kom mange gode idéer på bordet. På mødet blev der også dannet en beboergruppe bestående af otte beboere, heraf to medlemmer fra Nordhavnsgårdens bestyrelse. Beboergruppen skulle deltage i det videre arbejde frem mod et forslag. Efter stor mødeaktivitet kom beboergruppen frem til et oplæg til landskabsarkitekten, Finn Jørsboe, som var hyret til at komme med et forslag ud fra oplægget. Efter flere runder med kommentarer fra beboergruppen og med hjælp fra FSB resulterede arbejdet i en plan, der kunne stemmes om. Forslaget blev godkendt af et flertal af beboerne i december I starten af 2003 kunne forslaget forelægges myndighederne til godkendelse. De ændringer, der blev ønsket fra blandt andet Københavns Kommune, blev udført, og projektet blev godkendt. Hele processen fra en masse idéer og den første skitse frem til myndighedsgodkendelsen var meget forhandlingstung, og det gode udfald skyldtes på den ene side støtte fra sagkyndige i FSB. Uden kompetent støtte og opbakning for boligselskabet var projektet ikke blevet til noget. På den anden side skyldtes det, at der var bestyrelsesmedlemmer, der ville bruge meget tid på projektet, samt engagerede beboere, der tog del i møder og kom med idéer. Også arbejdet med at gøre projektet økonomisk muligt ved at få bidrag fra andre sider krævede tid og kræfter. Blandt andet blev der indgået en aftale med Københavns Havn, der tidligere havde vedligeholdelsespligten for dele af vejen. Nordhavnsgården endte med at modtage en sum penge fra Københavns Havn for at overtage vejen samt vedligeholdelsespligten. Der blev også forhandlet med naboejendommen på hjørnet af Østbanegade og Vordingborggade i håb om, at de ville med i projektet, men det ville de desværre ikke. De gav dog tilladelse til, at Nordhavnsgården fik gennemført projektet, også på den del af gaden som er beliggende over for dem. I slutningen af marts 2003 kunne projektet sendes i udbud. Det skete nogenlunde samtidig med at KE begyndte at grave vejen op. Anlægsgartner Anders Matthiesen fra Østerbro vandt licitationen og kom til at stå for selve anlæggelsen af stillevejen. Da KE med nogen forsinkelse i slutningen af juli 2003 var stort set færdige med deres arbejde, gik selve arbejdet med anlæggelse af stillevejen i gang. Hver dag skete der noget nyt på byggepladsen, og det var spændende at følge med i. I løbet af kort tid var der en petanquebane, en basketballbane og et natur-inspireret legeområde. En dag var der pludselig rullet en græsplæne ud. Der blev anlagt små jordlodder, og i november 2003 blev området beplantet med de valgte planter, træer og buske som den sidste del af arbejdet. Der skete en kolossal forandring, da først alt det grønne var blevet plantet. 12

13 Hele processen blev ved hjælp af en fotokonkurrence dokumenteret af en gruppe beboere. Alle de gode fotografier af arbejdet med at anlægge stillevejen blev samlet i en udstilling. Det hele blev fejret med en indvielsesfest, hvor der samtidig var fernisering af fotoudstillingen. 5. Beboerne bestemmer I FSB og dermed også i Nordhavnsgården er det beboerne selv, der i høj grad bestemmer, hvordan det skal være at bo her. Det kaldes beboerdemokrati. Nedenfor kan du læse mere om, hvad det indebærer. Nordhavnsgårdens bestyrelse FSB afdelinger (ejendomme) ledes af afdelingsbestyrelser valgt af beboerne. Afdelingsbestyrelsernes opgave er at varetage beboernes interesser. Nordhavnsgården har også valgt en afdelingsbestyrelse. Den består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Hvis du vil vide, hvem der sidder i bestyrelsen, kan du finde navnene på Nordhavnsgårdens hjemmeside. Afdelingsbestyrelsen i Nordhavnsgården mødes cirka en gang om måneden eller efter behov. Bestyrelsen tilstræber, at alle - også suppleanter - deltager i møderne. Møderne varer 2-3 timer og følger en dagsorden, som formanden laver forud for møderne. Der skrives referat efter hvert bestyrelsesmøde. Referaterne bliver primært brugt af bestyrelsen som et arbejdsredskab, der er med til at holde snor i arbejdet. Referaterne fra bestyrelsesmøderne uddeles ikke til beboerne. I stedet laver bestyrelsen et nyhedsbrev, når der er relevante nyheder. Nyhedsbrevet sættes op på opslagstavlen i hver opgang og lægges på hjemmesiden. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at tilmelde dig på Nordhavnsgårdens hjemmeside. I nyhedsbrevene orienteres om for eksempel vigtige beslutninger fra bestyrelsesmøderne, status på aktuelle projekter og driftsarbejder eller sociale aktiviteter. Ordinære afdelingsmøder Alle beboere kan være med til at bestemme rammerne for driften og udviklingen af Nordhavnsgården. Hvert år i september afholder Nordhavnsgården et ordinært afdelingsmøde. Her fremlægges Nordhavnsgårdens regnskab for det forrige år til orientering, og budgettet for det kommende år behandles og godkendes. Der vil tillige ofte være valg til bestyrelsen på mødet. Du har som beboer adgang og stemmeret til disse møder og vil i god tid inden mødet få en skriftlig invitation. Det sker også, at der sættes nye projekter til afstemning på afdelingsmøderne. Typisk er der tale om projekter, der har så mange omkostninger, at det skal medtages i budgettet. Forud for vedtagelsen på et afdelingsmøde, har bestyrelsen gjort et forarbejde med at udvikle idéen, analysere muligheder og begrænsninger samt opstille budget for projektet. Andre gange er det en beboer, som stiller forslag på afdelingsmødet. Hvis en beboer stiller større projekter til forslag, vil man normalt vælge i første omgang at stille forslag om at lave en forundersøgelse af økonomiske og praktiske rammer for at gennemføre projektet. I den forbindelse kan man også vælge at nedsætte en beboerfølgegruppe. Der afsættes eventuelt et mindre beløb til forundersøgelsen. Til sidst kan det endelige projekt stilles som forslag på et kommende ordinært eller ekstraordinært afdelingsmøde. Du kan finde en forretningsorden for afholdelse af afdelingsmøderne bagerst i denne mappe. Forretningsordenen beskriver de formelle procedurer for afdelingsmøderne i detaljer. Ekstraordinære afdelingsmøder Bestyrelsen har mulighed for at indkalde til ekstraordinært afdelingsmøde imellem de ordinære afdelingsmøder. Det vil som regel være nødvendigt at indkalde til ekstraordinært afdelingsmøde, når der opstår større sager af en karakter, som beboerne bør underrettes om og tage stilling til. Det er sager eller beslutninger, som ikke kan vente med at komme til afstemning til næste gang, der afholdes det årlige ordinære afdelingsmøde. Du kan få flere oplysninger om de ekstraordinære afdelingsmøder i forretningsordenen bagerst i denne mappe. Øvrige møder Der afholdes også uformelle temamøder i Nordhavnsgården. Man kan ikke træffe beslutninger på temamøderne. Temamøderne har ofte til formål at drøfte idéer til kommende projekter i Nordhavnsgården. 13

14 gården. Der kan endvidere nedsættes arbejdsgrupper i forbindelse med, at man gerne vil arbejde lidt videre med en idé. Herudover er temamøderne også en god mulighed for at mødes og komme i dialog med bestyrelsen. Omvendt ser bestyrelsen temamøderne som en chance for at stikke fingeren i jorden ude hos beboerne og høre om stort og småt. Bestyrelsen har flere gange indkaldt til orienteringsmøde i forbindelse med et aktuelt projekt eller konkret problem. Dette skete eksempelvis, da der skulle vælges signaludbyder til bolignettet, og da vaskerierne skulle renoveres og en gruppe beboere via en underskriftsindsamling havde udtrykt utilfredshed med, at der ikke blev opstillet strygerulle i begge vaskerier. Kontakt bestyrelsen Du er altid velkommen til at kontakte Nordhavnsgårdens bestyrelse med spørgsmål og gode ideer til, hvordan Nordhavnsgården bliver et bedre sted at bo. Du kan finde bestyrelsens telefonnummer og adresse bagerst i denne mappe og på Nordhavnsgårdens hjemmeside (www.nordhavnsgaarden.dk). Bestyrelsen har også en postkasse i opgangen til Herninggade nummer 10, hvor du kan aflevere breve og beskeder til bestyrelsen. Bestyrelsen har ikke mulighed for at gøre noget ved klager over andre beboere. I dette tilfælde skal du kontakte FSB. Ligeledes kan bestyrelsen ikke hjælpe dig med praktiske og tekniske problemer i din lejlighed I dette tilfælde skal du tage kontakt til ejendomsinspektøren. 6. Historien om Nordhavns gården og beboerne Nordhavnsgården har eksisteret i mere end 80 år. Ejendommen ser i grundtræk ud, som den gjorde i 30 erne, da den blev opført. Men livet i og omkring Nordhavnsgården har ændret sig ganske meget. Menneskerne og deres gøren og laden har sat nogle klare aftryk på Nordhavnsgården. I takt med at det omgivende samfund, især København, har forandret sig, så har livet i Nordhavnsgården også forandret sig. Denne lille historiske gennemgang handler derfor lige så meget om området omkring Nordhavnsgården som om Nordhavnsgården selv. En by med vokseværk Området mellem Strandboulevarden og Nordhavnen har ikke altid været bebygget og beboet. Strandboulevarden lå tilbage i 1800-tallet langs kystlinien og udgjorde den nordlige»strandvej«i forhold til København. Strandboulevarden afgrænsede landet (Østerbro) fra vandet (Øresund). Fra 1890 erne indvandt man området og anlagde havnene»frihavnen«(anlagt i ) og»nordhavnen/kalkbrænderihavnen«(de første dele anlagt fra 1891, herefter løbende udvidet frem til 1970). Havnene blev, som havne nu gjorde på det tidspunkt, taget i anvendelse til industrielle formål såsom indskibning og udskibning af råstoffer og varer samt opbevaring og bearbejdning af råstoffer til landbrug og industri. På nogenlunde samme tid anlagde man jernbanelinier overalt i Danmark, herunder den nordgående kystlinie til Helsingør (strækningen blev indviet i 1897). Samspillet mellem jernbanen som transportvej og industrien ved havnen var af stor betydning for den industrialisering og byudvikling, som fandt sted både i København og resten af landet. Ind til midten af 1800-tallet havde København været omgivet af volde. Af militære hensyn var der forbud mod byggeri uden for voldene, hvilket selvsagt umuliggjorde at byen kunne vokse udadtil. Området nord for den gamle Østerport, Østerbro, var den gang præget af landsteder og store parkanlæg. Østerbro var primært et sted, hvor byens borgere tog hen for at trække frisk luft. I 1852 åbnede bystyret imidlertid voldene op og frigav arealerne uden for til bebyggelse. Fra slutningen af 1800-tallet tog byudviklingen derfor fart og det gik hurtigt. Brokvarterne inklusiv Østerbro var stort set udbygget omkring Nordhavnsgården kostede 2 millioner Nordhavnsgården blev opført i som et moderne gulstensbyggeri i seks etager. FSB var byggemyndighed. Nordhavnsgården var placeret mellem Østbanegade, Vordingborggade, Struergade og Århusgade. Struergade har senere skiftet navn til Herninggade. 14

15 Nordhavnsgården kostede i alt kr. at bygge. Det er sandsynligvis ikke engang nok penge til at købe en enkelt af lejlighederne for i dag. Som eksempel kan nævnes, at haveanlæggene dengang kostede i alt kr. at etablere. Da der i 2003 blev etableret stillevej på Østbanegade, kostede det over 4 millioner kroner. Da Nordhavnsgården var nyopført kostede den årlige husleje 12,10 kr. pr. kvadratmeter. I dag er prisen steget til årligt ca. 51 kr. pr. kvadratmeter (2008 Beton var for moderne De gule mursten er typiske for den periode, hvor Nordhavnsgården blev opført. Nordhavnsgården er bygget i gule mursten, fordi bygherren FSB var tøvende og utryg ved at anvende beton. Man ønskede ikke at kaste sig ud i usikre eksperimenter. Endnu i 1930 erne var betonen ikke for alvor blevet dominerende byggemateriale i den danske boligsektor. Betonen var ellers allerede rigtig populær i det store udland som byggemateriale. Det var faktisk først i 1936, to år efter at Nordhavnsgården var blevet opført, at den første hele lejlighedsblok i Danmark blev opført i beton. Når det så er sagt, skal det tilføjes, at Nordhavnsgården (sammen med Degnegården) var den første afdeling i FSB, hvor der overhovedet blev eksperimenteret med beton, idét man vovede sig til at opføre trapperne i beton. Haunstrupgård, en anden af FSB s afdelinger på Østerbro, som blev opført i 1936, fik tillige altanerne og karnapperne opført i beton. Nordhavnsgården indeholdt fra starten næsten kun 2-værelseslejligheder. Dengang og nu er der kun fem 3-værelses- og otte 1-værelseslejligheder. Disse er i øvrigt placeret meget tilfældigt i ejendommen, og man kan undre sig over, hvilken form for logisk tænkning, arkitekten har benyttet sig af, da han valgte at placere de fem 3-værelses. Måske kastede han bare et par terninger, da han skulle placere disse lejligheder. Lejlighederne havde fra starten både køkken og badeværelse, nedstyrtningsskakter, centralvarme og koldt og vamt vand, hvilket var noget af en luksus set ud fra datidens standarder. Noget andet, som var typisk for byggeperioden er kamstrukturen. Der havde hidtil været tradition for i boligsektoren at bygge lukkede karréejendomme med mørke baggårde og baghuse. Men Nordhavnsgården adskilte sig ved at være et såkaldt kam-byggeri (set oven fra ligner bygningen en kam) med åbne gårde mod øst. Det var meningen, at kammen skulle åbne bygningen op og skabe gårdrum med både luft og lys og lejligheder med udsigt over Frihavnen og Øresund. Især lejlighederne yderst i kammens tænder eller højst oppe nød godt af denne udsigt. De to midterste gårde blev udformet med grønne plæner og de yderste med monterede legepladser. Fælles kartoffelkogning og kanonkugler Set med nutidens øjne boede folk dengang meget tæt, og der kunne sagtens klemmes en familie med 3-5 børn ind i en af Nordhavnsgårdens små lejligheder. Ifølge de ældste beboere i Nordhavnsgården, har ejendommen haft et sandt leben tidligere på grund af, at der boede mange børnefamilier. Det varierer, hvor mange børn, de egentlig mener, der har været. De mest forsigtige bud lyder på mindst 300 børn, de højeste bud lyder på 600 børn. 300 børn er ikke usandsynligt, når man med sikkerhed ved, at nogle af de gamle i ejendommen har boet med henholdsvis far og mor samt 4 børn i en lejlighed. Man sov i køjesenge, slå-ud senge og kommoder. Med de mange børn var der følgelig også to legepladser. Historierne fra dengang lyder, at børnene i nordgården ikke ville lege med børnene i sydgården og omvendt. Nej, de sloges med hinanden. 15

16 Og nu hvor vi er ved historierne fra de gamle beboere, så berettes det, at man rigtigt forstod at komme hinanden ved dengang. Måske gjorde man det også lidt på grund af nød. Alene befolkningstætheden i de små lejligheder kan have medvirket til, at folk søgte ud af husene. Andre særlige begivenheder har også været årsag til, at man i ny og næ kom hinanden lidt mere og også lidt anderledes ved end normalt. I udbrød der folkestrejker over alt i Danmark rettet mod den tyske besættelsesmagt. I København udbrød der en folkestrejke den 25. juni Den blev total fem dage senere, idét der indførtes belejringstilstand, som dog ophævedes den 5.juli, hvorefter folk genoptog arbejdet. Under denne strejke fortæller de gamle beboere, at man brugte de store gruekedler til at koge kartofler med. Således blev der arrangeret store fælles kartoffelkogninger, hvor der blev kogt kartofler til en husstande. Det kan nok have givet god mulighed for at hilse på naboen, skulle man mene. På et tidspunkt lukkede tyskerne dog for gassen, og så kunne man ikke bruge gruekedlerne, som var gasdrevne, til at koge kartofler med mere. På befrielsesdagen, den 5. maj 1945, skete der også noget usædvanligt for Nordhavnsgårdens beboere, især dem som boede i den sydligste kam i opgangen i Århusgade 113. Frihedskæmperne satte sig denne dag for at overtage et meget stort tysk krigsskib, som lå for anker i Nordhavn. For at forsvare sig begyndte tyskerne at sende kanonkugler ind mod land. Faktisk ramte en af kuglerne Nordhavnsgården ved gavlen i Århusgade 113. Ingen personer kom til skade, men murværket måtte igennem en større reparation på grund af skaderne. En dunst af kryolit og småkager Det var primært arbejderfamilier, som boede i Nordhavnsgården dengang. En del har sikkert haft arbejde i industrien ude i havneområdet eller på Kryolitfabrikken. På den anden side af jernbanen, mellem Hjørringgade, Kalkbrænderivej, Strandboulevarden og Østbanegade, eksisterede der en industriel enklave, ikke så stor som havnen, men trods alt af en pæn størrelse. Det var kryolitfabrikken. Fra fabrikken åbnede i 1859 og frem til 1886 fremstillede fabrikken soda og alun ved hjælp af grønlandsk kryolit. I 1886 blev fabrikken omlagt til fremstilling af ren kryolit. Affaldet fra fremstillingen blev fyldt i grunden omkring fabrikken, deraf nutidens betegnelse for området: kryolitgrunden. Kryolitfremstillingen fortsatte frem til cirka 1970, hvor kryolitten slap op. Forskellige nye industrielle aktiviteter blev iværksat på fabrikken for at kompensere for det faktum, at der ikke var mere kryolit. Eksempelvis etablerede man saltproduktion (fremstilling af jysk salt), marcipan- og småkageproduktion og elektronikproduktion. Ifølge historiebøgerne levede beboerne på Østerbro, og dermed altså også Nordhavnsgårdens beboere (kryolittens nærmeste naboer), i en sær blandet dunst af kryolit og småkager. I 1990 lukkede al produktion på kryolitgrunden endeligt ned. I dag er der opført et moderne kompleks, Charlottehaven, som udover en masse lejligheder også rummer cafe, health club, konferencefaciliteter og hotel. Hermed kan man vist roligt sige, at der blev sat punktum for den industrielle fremstilling. Købmand og ismejeri Nordhavnsgården har også huset en købmandsbutik og et ismejeri. Dér, hvor der i dag er et beboerlokale, var der nemlig tidligere købmand (Århusgade 107, stuen til venstre). Der var ismejeri i Herningade 2, stuen til venstre. Lejemålet i Herninggade 2 var dog delt op i hhv. ismejeri og 1-værelsesbolig. Både købmandsbutikken og ismejeriet blev nedlagt som erhvervslejemål og konverteret til boliger i Fra 1983 har de fungeret som ganske almindelige udlejningsboliger på samme vilkår som Nordhavnsgårdens øvrige lejemål. Folk ville ud af byen Frem mod slutningen af 1900-tallet var København ikke et særligt attraktivt sted at bo for familier. Mange københavnske arbejderfamilier havde nydt godt af velstandsstigningen og i 60 erne og frem til 80 erne flyttede de derfor ud af byen til forstædernes parcelhuse, rækkehuse eller nyopførte betonbyggerier. Det var også i den periode, hvor mange af industriens arbejdspladser forsvandt fra København som det bl.a. skete med Kryolitfabrikken. 16

17 Arbejdspladserne rykkede ligeledes ud til forstæderne (nogle endda helt ud til provinsen på Sjælland, Fyn og Jylland). Så en stor del af både borgerne og deres arbejdspladser forsvandt altså ud af København fra Tilbage i Københavns brokvarterer var der især mange ældre, arbejdsløse og studerende. Nedfaldende altaner Nordhavnsgården kom først rigtigt i reparationsalderen omkring Det er svært at sætte årstal på, hvornår de forskellige vedligeholdelsesarbejder er sket, fordi man for længst har arkiveret de gamle dokumenter vedrørende driften i Nordhavnsgården. Man ved for eksempel ikke helt, hvornår kulfyret blev sat ud af drift, men det er sandsynligvis sket omkring Herefter blev centralvarmen erstattet af fjernvarme. I 1975 blev taget udskiftet, og i kom turen til alle altanerne og vinduerne. Altanerne besluttede man at udskifte, efter at der et par andre steder i landet simpelthen var faldet 2 altaner af samme type som Nordhavnsgårdens gamle altaner ned. Dette ville man ikke risikere skulle sker her tænk hvis nogen tilfældigvis blev ramt af en nedfaldende altan. Efter episoderne med de nedfaldende altaner reagerede FSB meget hurtigt (nogen ville nok mene, at man overreagerede), og i løbet af en fredag blev alle altandøre låst. En medarbejder i FSB husker for øvrigt, at en mand i al denne hastværk fik låst en masse mad ude på altanen, som hans kone havde forberedt til ham, imens hun i en kortere periode var bortrejst fra hjemmet. Manden var efter sigende meget sulten, da man tillod at låse op til altanen et par dage senere for at redde hans mad indendøre. De gamle altaner i Nordhavnsgården fra var i øvrigt lige så små som de nuværende. Nordhavnsgårdens altaner hører til de første altaner, som overhovedet blev bygget, men desværre også til de mindste og derfor mindst opholdsegnede. Altanerne var primært tænkt som en alternativ brandvej til byggelovens dengang obligatoriske køkken-/bagtrappe, men fordi man i 1930 erne allerede var begyndt at tænke på altaner som gode muligheder for at få mere lys ind i lejlighederne samt som udvidelser til lejlighedens øvrige opholdsrum, byggede man altanerne så store, at man med lidt god vilje kunne presse to personer sammen på altanen. I blev badeværelserne renoveret. Størrelsesmæssigt har de ikke ændret sig i forbindelse med renoveringen. Samme år blev køkkenfaldstammerne udskiftet (køkkenfaldstammen er det rør, hvori vandet ledes fra køkkenvaskerne fra alle etager ned til kælderen, hvor vandet ledes videre ud i kloaknettet). I 1994 blev gårdene renoveret. Det udseende, som storgården har i dag, blev anlagt i forbindelse med renoveringen i Samtidig sløjfede man den ene af legepladserne. Beboerne blev yngre Der var masser af ledige og billige boliger i København helt frem til 1990 erne, til dels også store lejligheder. Nordhavnsgården var ikke det første valg for et ungt par eller en familie, fordi ejendommen næsten kun bestod af 2- værelseslejligheder. Cirka fra 1985 til 2000 blev beboersammensætningen i Nordhavnsgården ændret. Beboerne blev ældre, flyttede på plejehjem eller hen på kirkegården, og når der flyttede nye ind i ejendommen, var disse som regel også oppe i årene. Mange var enlige. Der var samtidig mange unge studerende, som flyttede ind i ejendommens billige lejligheder. Her boede de, så længe de var på SU. Ifølge Nordhavnsgårdens inspektør var der især en meget stor udskiftning af beboere i perioden , og denne udskiftning forårsagede, at gennemsnitsalderen igen faldt. Københavns Kommune har i hele perioden haft ret til at anvise borgere til Nordhavnsgården, og det har typisk været enlige borgere, som kommunen anviste til Nordhavnsgårdens små og billige lejligheder. I løbet af 1990 erne skete der ændringer i sammensætningen af de beboere, som blev anvist. Det var i den periode, at kommunen var så hårdt økonomisk trængt, at den frasolgte hen mod lejligheder i København. Frasalget betød selvsagt, at kommunen til sidst rådede over meget få lejligheder og som en konsekvens heraf var nødt til at afslå at anvise bolig til mange borgere. Det var kun de allermest ressourcesvage borgere, som kommunen anviste en bolig til. Det har man også kunnet mærke i Nordhavnsgården. Der er dog andre almene afdelinger i København, som slås med større sociale problemer end Nordhavnsgården. 17

18 En anden udvikling i København, som startede omkring 1990 og stadig foregår, er at det er blevet mere attraktivt for børnefamilier at bo i København. Der sker en reel befolkningstilvækst i disse år. Brokvartererne, dog i mindre grad Østerbro, er blevet byfornyet, og der er dukket helt nye typer forretninger og erhvervsliv op. Bodegaerne er blevet udskiftet med caféer. Der er i forbindelse med byfornyelsen lagt mange små lejligheder sammen til større lejligheder, og ligeledes er mange lejelejligheder blevet konverteret til andelsboliger. Udviklingen har gjort, at der er kommet pres på boligmarkedet, og som en følge heraf er boligpriserne på det private boligmarked steget gennem flere år. Nordhavnsgården har ligesom alle andre almene boliger ikke fået glæde af prisstigningerne på det private boligmarked. Men Nordhavnsgården kan tilbyde billige lejligheder til dem, som ikke havde og har mulighed eller lyst til at optage lån og købe en dyr andels- eller ejerbolig. Ifølge Nordhavnsgårdens inspektør er der et klart flyttemønster i Nordhavnsgården. De nytilflyttede beboere er typisk unge studerende eller nyuddannede. De kommer især fra kollegierne og ungdomsboligerne i FSB og har via den interne venteliste fået tilbudt en lejlighed i Nordhavnsgården. Det er ikke ualmindeligt, at de unge med tiden flytter sammen med deres kæreste og måske endda får deres første barn, mens de bor i ejendommen. Boligsituationen gør, at de ofte bliver boende, selvom ønskeboligen nok er en større lejlighed, et rækkehus eller et parcelhus. Nordhavnsgården er blevet international En anden gruppe, som er blevet mere synlig i Nordhavnsgården, er beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Det skyldes, at vi i Danmark i har haft en indvandring fra udlandet af gæstearbejdere, og fra 1980 til 2000 kom der mange flygtninge til landet. I denne periode fandt der også mange familiesammenføringer sted, hvor herboende indvandrere blev forenet med deres familie. For København har det betydet, at byen i de senere år er blevet mere multikulturel. Set i forhold til andre almene boliger i landet er her dog ikke mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk (anno 2006). I gennemsnit er der vel beboere med anden etnisk baggrund end dansk i cirka 2-3 lejligheder i hver opgang (20-25 % af lejemålene). Fremtiden Fremtidsforskerne spår, at København i mange år endnu vil opleve en befolkningstilvækst. De mener også, at der vil komme mange nye arbejdspladser inden for den private servicesektor i København, sammenlignet med f.eks. land- og udkantsområderne i Danmark. Der bygges mange nye boliger og kontorbygninger i København i disse år. I Nordhavnen og Frihavnen skyder det ene store kontordomicil i vejret efter det andet; området er blevet en stor arbejdsplads. De kanvasklædte arbejdere er skiftet ud med kontorfolk i hvide skjorter og slips. I kommunens planer for fremtiden er netop området ude i havnen lige uden for vores ejendom udnævnt som ét ud af tre særlige byudviklingsområder. Der skal bygges masser af boliger og erhvervsejendomme i området, som de kalder den nye Århusgade-bydel (området ude i havnen, hvor DLG-siloerne og Unicef er placeret). Sammen med en hollandsk tegnestue har Københavns Havn A/S og Københavns Kommune udarbejdet en helhedsplan for området (Kommuneplan 2005). Det nye kvarter kan efter sigende rumme 2000 nye boliger og 2000 arbejdspladser. Der er også planer om en ny vejforbindelse fra Helsingørmotorvejens udløb i Lyngbyvejen til Nordhavnen ved Kalkbrænderihavnsgade (den gade som løber parallelt med jernbanen ude på havnesiden) samt om anlæggelsen af en særlig kollektiv trafikløsning i form af hurtigbusser, som skal køre i deres egen bane. 18

19 7. FSB FSB FSB (tidligere FSB - Foreningen Socialt Boligbyggeri) blev stiftet i I samarbejde med en håndfuld prominente folk, der delte interesse for boligbyggeri, grundlagde sagfører Rasmus Nielsen FSB med det formål at bygge og administrere boliger for den jævne befolkning. FSB har siden da udviklet sig enormt og ejer og administrerer i dag ca boliger i København. FSB har ejendomme over hele København. Det er både ejendomme, hvor FSB selv har været bygherre, og ejendomme, som FSB har købt og omdannet til almene boliger. Som beboer i FSB har du mulighed for at blive skrevet op på en intern venteliste til FSBs mange lejligh spredt ud på forskellige bydele i København. Kontakt udlejningscenteret i FSB, hvis du er interesseret. Det kan være en god idé at lade sig skrive op, også selvom du lige nu og her er glad for at bo i Nordhavnsgården. Så har du altid muligheden senere, hvis du for eksempel har lyst til at bo i en større lejlighed, flytte til Amager eller andet. FSB opbygning FSB afdelinger, som for eksempel Nordhavnsgården, ledes af afdelingsbestyrelser valgt af beboerne. FSBs repræsentantskab er organisationens øverste myndighed. Det er sammensat af afdelingsbestyrelsesmedlemmer, organisationsbestyrelsen og ansatte i FSBs administration. Nordhavnsgården har 4 pladser i repræsentantskabet. Repræsentantskabet vælger en organisationsbestyrelse, som er organisationens øverste ledelse mellem repræsentantskabsmøderne. Den administrative ledelse varetages af en direktion ansat af organisationsbestyrelsen. Herudover kommer de ansatte i FSB, som varetager den daglige drift og udvikling af organisationen. Der arbejder cirka 250 medarbejdere i FSB, 160 på ejendommene (i Nordhavnsgården er der ansat 2 heltids- og 1 deltidsmedarbejder) og 90 i boligselskabets administration på Rådhuspladsen. Historien bag FSB I 1930erne og 1940erne byggede FSB et betydeligt antal boliger. Især i Københavns nordvest kvarter, hvor blandt andet Klokkergården og Bispeparken blev opført. Bispeparken, som blev opført i starten af 1940, satte rekord i dansk boligbyggeris historie, idet 800 lejligheder i den nyopførte ejendom blev lejet ud på to dage, hvilket var specielt bemærkelsesværdigt i en tid, hvor indtægterne faldt, mens priserne steg, og alle var nødt til at spare! Nordhavnsgården blev også bygget i denne periode. I 1950erne indgik FSB i et samarbejde med tre andre almene boligselskaber om opførelsen af Bellahøj, Danmarks første højhuse, der i dag står som et landemærke ud mod Frederikssundsvej. Et af de helt store boligkomplekser, ja en hel ny bydel, der blev bygget gennem 1950erne og helt op til 1971 er Tingbjerg. Byggeriet Blågården på Nørrebro har FSB også forestået. Grundlaget for opførelsen af Blågården var `Helhedsplanen for byfornyelse af Indre Nørrebro, som blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation i Det skete i en tid, hvor man ikke interesserede sig så meget for bevarelse af gamle ejendomme og skånsom byfornyelse, og alle de gamle bygninger blev da også bulldozet ned for at give plads for nybyggeri. Derudover har FSB opkøbt ejendomme, der blev videresolgt fra Københavns Kommune af selskabet TOR I/S f.eks. Gravervænget og Møllerlodden på Tomsgårdsvej i Nordvest, som FSB købte i 1996 (ejendommen stod færdig i byfornyet tilstand i 2001). FSB har endelig i 2005 opført 114 moderne boliger i Fælledhaven i Ørestad Nord, Københavns splinternye bydel på Vestamager. Hvis du vil vide mere om FSB, kan du finde en masse informationer på hjemmesiden Historien bag de sociale boligorganisationer Nordhavnsgården er en almen boligbebyggelse. Det man for år tilbage kaldte socialt boligbyggeri. De sociale boligorganisationer, som stod for opførelsen af det sociale boligbyggeri, har rødder tilbage til midten af 1800-tallet, hvor leveforholdene i København på grund af industrialisering, overbefolkning, usle boligforhold og koleraepidemi, var meget dårlige. Grundejerne spekulerede fantasifuldt i at opføre usunde og mørke tilbygninger og baghuse så mange som muligt. Store lejligheder blev delt op i mindre lejligheder, nye etager blev lagt på eksisterende etager, og kældre og lofter blev omdannet til boliger. Indvandringen til København fra landet var enorm, hvilket skabte en stor efterspørgsel på boliger. 19

20 Som nævnt tidligere var København spærret inde bag voldene, hvilket gjorde det svært at skaffe boliger nok, og dette forhold var naturligt nok medårsag til den grove arealudnyttelse. Protesten mod disse leve- og boligforhold kom fra blandt andet lægerne, som belært af deres teoretiske og praktiske lægestudier, agiterede for, at folkesundheden kunne øges betragteligt, hvis man skabte bedre og mere hygiejniske boligforhold med lys og luft. Der opstod i tallet flere velgørende byggeforeninger med det sigte at bygge lyse og luftige boliger til småkårsfolkene. Byggeforeningerne var typisk initieret og ledet af liberalt indstillede borgere fra middelklassen, læger, velgørere og filantrofer. Lægeforeningens boliger, Brumleby, er ligesom Kartoffelrækkerne, der er opført af Arbejdernes Byggeforening, eksempler på velgørenhedsbyggeriet (begge ligger på Østerbro). Også arbejdsgiverne opførte boliger af god standard til deres medarbejdere, for eksempel B&W og Carlsberg. Efter at voldene blev frigivet og kvartererne udenfor blev opbygget (cirka i perioden fra 1850 til 1910) blev forholdene kun marginalt bedre, idét spekulationsbyggeriet fortsatte. I Københavns brokvarterer opførtes boliger i form af 5-6 etagers karrébyggerier med baghuse og sidebygninger alt sammen som udgangspunkt usundt og slumagtigt. I boligerne boede arbejderklassen. Under 1. verdenskrig opstod en situation, hvor selv ikke byggespekulanterne turde investere i at bygge boliger. Samtidig voksede bolignøden, fordi indvandringen fra land til by på intet tidspunkt stagnerede. Det offentlige så sig nødt til at gribe ind med økonomiske midler for at afhjælpe fattigdommen, men nok også presset af den voksende arbejderbevægelse. Hermed startede en ny epoke i dansk bolighistorie, i og med at det offentlige i vid omfang medfinansierede nybyggeriet. Boligforsyningen blev hermed i højere grad et socialt og politisk anliggende end et økonomisk anliggende, og den private spekulation i at bygge boliger blev reduceret. Den første sociale boligorganisation, Arbejdernes Andelsboligforening, blev stiftet i I den følgende år opstod der en række af boligorganisationer, som opførte boliger til den almene befolkning med offentlig støtte. Forløberen for BL - Boligselskabernes Landsorganisation - nemlig Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber, blev også stiftet i denne periode som fælles paraply for de mange nye sociale boligorganisationer. 8. Bilag Til sidst er her samlet en række relevante bilag, som kan give dig uddybende informationer, om det du har læst i mappen. Det drejer sig bl.a. om: FSBs vedtægter Nordhavnsgårdens tillæg til FSBs vedtægter Forretningsorden for afdelingsmøder i Nordhavnsgården Vedligeholdelsesreglement, istandsættelse ved fraflytning Råderet i afdeling Nordhavnsgården Vejledning i reservation af vasketid Pjece om køkkenrenovering FSBs vedtægter Disse vedtægter suppleres med reglerne i lov om almene boliger m.v. og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf. Disse vedtægter træder i kraft 17. juni 2003 og afløser Foreningen Socialt Boligbyggeris vedtægter af 18. juni Således vedtaget på repræsentantskabsmødet 17. juni Kapitel 1 - Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationen, som er en selvejende, almen boligorganisation, bærer navnet FSBbolig med binavn Foreningen Socialt Boligbyggeri. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Københavns Kommune. Stk. 3. Boligorganisationen har ingen oprindelig egenkapital. 20

Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD

Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD Husorden for afdeling NORDRE MUNKEGÅRD Affald Køkkenaffald skal lægges i plastposer, som lukkes, inden de kastes i containerhusene.. Flasker og aviser må ikke kastes i containerhusene, men skal anbringes

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 116 TELEVÆNGET I VEDTAGET PÅ AFDELINGSMØDET DEN 25. AUGUST 1997 Indledning Et godt klima er meget værd. Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Husorden afd.10 HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade Hensyn til dine naboer Det er enhver lejers pligt og i lejerens egen interesse at følge afdelingens forskrifter

Læs mere

Spørgsmål og svar i Vesterbo

Spørgsmål og svar i Vesterbo Spørgsmål og svar i Vesterbo Kære beboer august 2007 Her har vi samlet en række spørgsmål og svar, der handler om dagligdagen i Vesterbo. Det er spørgsmål, som både ejendomsfunktionærerne og afdelingsbestyrelsen

Læs mere

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Generelt. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden. Vedtaget på afdelingsmøde afholdt den 2. september 2014 Generelt Denne husorden gælder i NordParken (afdelingerne 56, 7, 8, 10, 12 og 14). En afdeling med mange lejere kan sammenlignes med et mini-samfund.

Læs mere

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken.

Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Husorden Funktionærernes boligselskab i Rødovre Kommune. Afdeling 702-01 Valhøjparken. Vedtaget på afdelingsmødet den 12. april 2011 Indhold 1. Lejemålet 1.1. Overholdelse 1.2. Benyttelse 1.3. Ændringer

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Husorden. En af vejene til godt naboskab i afdeling 6-9.

Husorden. En af vejene til godt naboskab i afdeling 6-9. Husorden En af vejene til godt naboskab i afdeling 6-9. Ordensreglementet medvirker til at skabe et godt boligmiljø. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i det og efterlever det. Emnerne står i

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD

HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 105 HAVEKILDEGÅRD VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE AFDELINGSMØDE JUNI 1997 REV. 13. FEBRUAR 2013 Et godt klima er meget værd! Med disse sider vil vi gerne orientere

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber

Husorden. For. Bispebjerg Terrasser. Samvirkende Boligselskaber For Bispebjerg Terrasser Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund.

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

GENERELT CYKLER, KNALLERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER M.M.... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

Husorden for A/B Dannevirke

Husorden for A/B Dannevirke Husorden for A/B Dannevirke Ejendommen Slien 2-6, Alsgade 7-9, Slesvigsgade 21-33 og Dannevirkegade 22-32. Affald: Almindeligt husholdningsaffald placeres i de grønne affaldscontainere i gården. Gamle

Læs mere

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet

Husorden. for. På sporet. Samvirkende Boligselskab. Samvirkende Boligselskaber 3044-6 - På sporet for På sporet Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 8 GENERELT En boligafdeling kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Husorden For Stilledal

Husorden For Stilledal Husorden For Stilledal SAMVIRKENDE BOLIGSELSER Husorden for afd. Stilledal Så vi alle kan være her Affald Af hygiejniske grunde skal affald være pakket i affaldsposer. Større ting som møbler og lignende,

Læs mere

Husorden 1-3052 Vestergården 3

Husorden 1-3052 Vestergården 3 Husorden 1-3052 Vestergården 3 Revideret på ordinært afdelingsmøde den 11. september 2013 Formålet med husordenen For at skabe et godt miljø er det vigtigt, at alle viser størst muligt hensyn til sine

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Oplysning om Afdeling:

Oplysning om Afdeling: Oplysning om Afdeling: Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen vælges af og blandt beboerne på beboermødet. Det er afdelingsbestyrelsens opgave mellem beboermøderne at varetage det løbende samarbejde

Læs mere

Velkommen som beboer i Hjerteparken

Velkommen som beboer i Hjerteparken Velkommen som beboer i Hjerteparken Boligselskabet BSB Svendborg samt Hjerteparkens afdelingsbestyrelse byder alle nye beboere velkommen her til afdeling 8 Hjerteparken. Vi vil håbe, at I kan falde godt

Læs mere

Husorden 1-6076 Bryggergården

Husorden 1-6076 Bryggergården Husorden 1-6076 Bryggergården Husordenen er revideret på afdelingsmødet den 16. september 2014 Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes med et minisamfund, hvor beboerne er mere eller

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39. Ranunkelvej 241-323

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39. Ranunkelvej 241-323 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39 Ranunkelvej 241-323 Hver boligorganisationsafdeling har sit eget husordensreglement. Det er beboerne der på et afdelingsmøde bestemmer hvad det skal indeholde, dog er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial»

Indholdsfortegnelse. «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 2 Lovgrundlag Der henvises til lov om almene boliger og AlmenBo s vedtægter Reglernes ikrafttræden Med virkning fra den 1.oktober 2009 erstatter dette ordensreglement tidligere

Læs mere

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab.

Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment boligselskab. Gældende ordensregler vedtaget på afdelingsmødet i Bispehaven den 2. september 2008. Fælles spilleregler giver fair play. Det betyder, at der er en række regler, som skal overholdes, når man bor i et alment

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFDELING 14

VELKOMMEN TIL AFDELING 14 «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 14 GOLFPARKEN Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 32 VALDEMARSGADE/SVENDSGADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang

VELKOMMEN. til afdeling 6 Kongsvang VELKOMMEN til afdeling 6 Kongsvang Velkommen Afdelingsbestyrelsen, varmemesteren og pjeceudvalget, vil med denne velkomstpjece byde dig/jer velkommen. Afdelingen blev opført i 1953, med i alt 164 lejemål.

Læs mere

Husorden for A/B Ryparken

Husorden for A/B Ryparken Husorden for A/B Ryparken Godkendt på generalforsamling den 27. januar 2011 Indhold Indledning... 2 Godt naboskab... 3 Boligen... 3 Vedligeholdelse... 3 Bad, toilet og køkken... 3 Skader, fejl, mangler

Læs mere

Husorden. For. Sjællandshuse. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber 3001-2 Sjællandshuse Godkendt på afdelingsmødet den 8.

Husorden. For. Sjællandshuse. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber 3001-2 Sjællandshuse Godkendt på afdelingsmødet den 8. For Sjællandshuse Samvirkende Boligselskaber E-mail: kab@kab-bolig.dk - Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 6 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 30 DANMARKSGADE/NIELS EBBESENS GADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i

Læs mere

Husorden 5. Maj Plads

Husorden 5. Maj Plads Husorden 5. Maj Plads Vedtaget på afdelingsmødet den 13.1.1998 Senere rettelse den 28.1.2014 Senere rettelse den 19.02.2015 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. AFFALD BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. ALTANER DØRSKILTE

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. AFFALD BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. ALTANER DØRSKILTE «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ALTANER... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BARNEVOGNE, CYKLER, KNALLERTER M.M... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE

Læs mere

Husorden 1-6095 Arbejderboligerne

Husorden 1-6095 Arbejderboligerne Husorden 1-6095 Arbejderboligerne Vedtaget i september 1998 Revideret og vedtaget på afdelingsmødet den 31. august 2011 Omdelt oktober 2011 Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 16 MAGISTERPARKEN

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 16 MAGISTERPARKEN «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 16 MAGISTERPARKEN Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten. Vi håber

Læs mere

GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER BIL- KNALLERTKØRSEL M.V.

GENERELT CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. DØRSKILTE FODRING AF FUGLE M.V. AFFALD FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M.... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V.... 3 FORSIKRING... 3

Læs mere

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen.

Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Husorden for afdeling 6. Skelagergårdene. Vedtaget på Beboermødet den 31. maj 2011. Revideret marts 2014. Lejerne har pligt til at læse, samt overholde husordenen. Hasseris Boligselskab Afd. 6. Skelagergårdene

Læs mere

Husorden. For. Afdeling Betty Nansens Allé. Boligselskabet for handicappede i Frederiksberg Kommune

Husorden. For. Afdeling Betty Nansens Allé. Boligselskabet for handicappede i Frederiksberg Kommune Husorden For Afdeling Betty Nansens Allé Boligselskabet for handicappede i Frederiksberg Kommune E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 6 GENERELT En boligafdeling med mange beboere

Læs mere

Nygårdsparken. Husordenskatalog. Administreret af

Nygårdsparken. Husordenskatalog. Administreret af Nygårdsparken Husordenskatalog Administreret af KÆRE BEBOER! Velkommen til Nygårdsparken. Når man bor i en lejlighed, ønsker man naturligvis at komme så godt ud af det med de øvrige beboere som overhovedet

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 015 - Sprogøvej Godkendt på afdelingsmødet den 09.08.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

ANTENNER Tilslutning til fællesantenneanlægget må kun ske med originalkabler og originale stik. Se evt. under PARABOLER.

ANTENNER Tilslutning til fællesantenneanlægget må kun ske med originalkabler og originale stik. Se evt. under PARABOLER. Husorden afdeling 20 vedtaget på afdelingsmøde d. 1.9.2009 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller mindre afhængige af hinanden, og vi

Læs mere

Kagsgårdens. husorden

Kagsgårdens. husorden Kagsgårdens husorden 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Affald... 4 Altaner... 4 Antenneanlæg / Parabol... 4 Badning mv.... 4 Barnevogne, cykler, legeredskaber m.v.... 5 Forurening... 5 Fugle og andre dyr...

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 231 - Anemonevej Godkendt på afdelingsmødet den 03.09.2012 RÆKKEHUSE Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2

Læs mere

Husorden Afd. 25 Højgården Kejlstrupvej 101-233

Husorden Afd. 25 Højgården Kejlstrupvej 101-233 Husorden Afd. 25 Højgården Kejlstrupvej 101-233 (Revideret 28.08.2014) Vi vil gerne ønske dig velkommen til afd. 25 og håber du vil falde godt til i Højgården I denne folder vil du finde de fleste oplysninger,

Læs mere

MØLLEPARKEN 1. Beboermappe. Side 1 Er du i tvivl om noget i Mølleparken 1, så kontakt afdelingsbestyrelsen

MØLLEPARKEN 1. Beboermappe. Side 1 Er du i tvivl om noget i Mølleparken 1, så kontakt afdelingsbestyrelsen Beboermappe Side 1 VELKOMMEN I MØLLEPARKEN 1 Denne mappe er ment som en information om de forhold, der er gældende her i MØLLEPARKEN 1. MØLLEPARKEN 1 består af 9 rækkehuse med 98 ens lejemål, hvor hverandet

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFDELING 61

VELKOMMEN TIL AFDELING 61 «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 61 «Bruger_Initial» Odinsgade/Seminariebyen Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på -

Læs mere

Husorden afdeling 88 - Skæphøj

Husorden afdeling 88 - Skæphøj Nærværende husorden er udarbejdet af afdelingsbestyrelsen og vedtaget på det årlige afdelingsmøde. Denne reviderede udgave er vedtaget på afdelingsmødet den 27. september 2011. Vi lægger i husorden op

Læs mere

Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park

Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park Ordensreglement for bebyggelsen Mikkelborg Park Husholdningsaffald Affaldsskakten må udelukkende benyttes til husholdningsaffald. Dette skal emballeres i egnede poser, som skal være forsvarligt lukkede,

Læs mere

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN VELKOMMEN TIL MIDTBYEN Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling, dens muligheder og husorden. Hæftet er opdelt i tre afsnit: - DINE MULIGHEDER I MIDTBYEN - AFDELINGSBESTYRELSEN

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 238 GRÆSTED HAVE REVIDERET 10. JANUAR 2012 1 - Anlægget Da alle gerne vil bo i et pænt kvarter, er der gjort meget for at skabe en god bebyggelse.

Læs mere

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby Husorden Afdeling 34 Studievej 15, Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN FOR AFDELING 34 STUDIEVEJ 15 INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 AFFALD 3 ANTENNER/PARABOLER 4 BAD OG TOILET 4 CYKLER 4 DØRE/VINDUER

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 26 HEIMDALSGADE

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 26 HEIMDALSGADE «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 26 HEIMDALSGADE Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten. Vi håber denne

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 50. Ravnkildevej

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 50. Ravnkildevej «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 50 Ravnkildevej Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten. Vi håber denne

Læs mere

Husorden. For. Stefansgård. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber 3005-1 Stefansgård Godkendt på afdelingsmødet den 10.

Husorden. For. Stefansgård. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber 3005-1 Stefansgård Godkendt på afdelingsmødet den 10. Samvirkende Boligselskaber 3005-1 Stefansgård Godkendt på afdelingsmødet den 10. oktober 2012 Husorden For Stefansgård Samvirkende Boligselskaber Administration: KAB Vester Voldgade 17 1552 København V

Læs mere

HUSORDEN VIBO AFDELING 118 VENNEMINDEVEJ II

HUSORDEN VIBO AFDELING 118 VENNEMINDEVEJ II BOLIGFORENINGEN VIBO HUSORDEN VIBO AFDELING 118 VENNEMINDEVEJ II VEDTAGET PÅ DET AFDELINGSMØDET 10. FEBRUAR 2004 REV. DEN 4. FEBRUAR 2015 1. INDLEDNING En husorden kan let blive opfattet som et nej-reglement.

Læs mere

HUSORDEN FOR BALDERSBO AFDELING 16

HUSORDEN FOR BALDERSBO AFDELING 16 HUSORDEN FOR BALDERSBO AFDELING 16 BEDES LÆST OG RESPEKTERET Det er i alle beboeres interesse at efterleve følgende husorden. Det vil skabe ro, orden, tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden

Læs mere

Husorden 1-1023 Herlev Skole

Husorden 1-1023 Herlev Skole Husorden 1-1023 Herlev Skole Vedtaget den 22. oktober 1996. Herlev Skole Herlev Skole er et lille samfund med 53 ældreboliger. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden og er fælles om mange

Læs mere

HUSORDEN FOR AFD. 09 DIGTERPARKEN IV

HUSORDEN FOR AFD. 09 DIGTERPARKEN IV August 2015 HUSORDEN FOR AFD. 09 DIGTERPARKEN IV I et alment familieboligområde lever mange mennesker forholdsvis tæt sammen. Det er derfor nødvendigt at efterleve givne retningslinier og regler for ikke

Læs mere

Husorden 1-1041 Toftegård Tag

Husorden 1-1041 Toftegård Tag Husorden 1-1041 Toftegård Tag Vedtaget af organisationsbestyrelsen den 10. december 2012 Et godt klima skaber trivsel En boligafdeling kan sammenlignes med et minisamfund, hvor beboerne er mere eller mindre

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFDELING 39

VELKOMMEN TIL AFDELING 39 «Bruger_Initial» «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 39 DANAGÅRDEN Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

HUSORDEN FOR BALDERSBO AFDELING 7 Vedtaget på det ordinære afdelingsmøde d. 30. august 2012

HUSORDEN FOR BALDERSBO AFDELING 7 Vedtaget på det ordinære afdelingsmøde d. 30. august 2012 HUSORDEN FOR BALDERSBO AFDELING 7 Vedtaget på det ordinære afdelingsmøde d. 30. august 2012 Bebyggelsen, der består af 29 lejligheder på i alt 1874 etagemeter samt 4 erhvervslejemål på 245, blev taget

Læs mere

Husorden. For. Saxobo. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber Saxobo, 3046-0 Godkendt på afdelingsmødet den 30.

Husorden. For. Saxobo. Samvirkende Boligselskaber. Samvirkende Boligselskaber Saxobo, 3046-0 Godkendt på afdelingsmødet den 30. For Saxobo Samvirkende Boligselskaber Side 1 af6 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige at hinanden og I er fælles om

Læs mere

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling og husorden. AFDELING 14 CHRISTANSMINDE Ejendommen på Barfredsvej 46 48 er et miniaturesamfund, der

Læs mere

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9

Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Velkommen til Reginehøj - afdeling 9 Juni 2011 Indledning Meningen med denne folder er først og fremmest at byde VELKOMMEN i afdelingen. REGINEHØJ bebyggelsen består af 5 stk. 7 etages blokke, som indeholder

Læs mere

HUSORDEN. Andelsboligforeningen Borups Plads. Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012.

HUSORDEN. Andelsboligforeningen Borups Plads. Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012. HUSORDEN for Andelsboligforeningen Borups Plads Bemærk at denne husorden er gældende for alle beboere og erhverv fra 26. juni 2012 2 HUSORDEN for Andelsboligforeningen Borups Plads 1. ANTENNE m.v. Beboerne

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 35 RUNDDYSSEN 1-287

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 35 RUNDDYSSEN 1-287 «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 35 RUNDDYSSEN 1-287 Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten. Vi håber

Læs mere

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde

Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde Husorden for medlemmerne i E/F Blågårdsstrœde 2-4 og Skomagergade 46, Roskilde 1. Hvem er omfattet af husordenen? Stk. 1: Denne husorden gælder for samtlige ejerforeningens medlemmer og lejere. Stk. 2.

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 20 HVALPSUNDVEJ

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 20 HVALPSUNDVEJ «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 20 HVALPSUNDVEJ Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten. Vi håber denne

Læs mere

HUSORDEN FOR AFDELING 27

HUSORDEN FOR AFDELING 27 HUSORDEN FOR AFDELING 27 Brandevej, Aalborg Husorden for afd.27 Brandevej Aalborg Generelt Et godt miljø er meget værd for at kunne trives. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN

VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN VELKOMMEN TIL MØLLEPARKEN Hermed en lille hilsen til dig og din familie, som beboere i Mølleparken Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling, dens muligheder og husorden.

Læs mere

Velkommen til Sundby-Hvorup Boligselskab Afdeling 13

Velkommen til Sundby-Hvorup Boligselskab Afdeling 13 Velkommen til Sundby-Hvorup Boligselskab Afdeling 13 Velkommen Vi byder dig velkommen som beboer i Sundby-Hvorup Boligselskabs afdeling 13. Vi håber du vil føle dig hjemme, og blive glade for at bo her.

Læs mere

Afdeling Adresse Antal lejemål Opførelsesår 6601 Sofievej 4 8 24 1949 6602 Dronninggårds Allé 6-10C 40 1952 6603 Sofievej 5 12 1982

Afdeling Adresse Antal lejemål Opførelsesår 6601 Sofievej 4 8 24 1949 6602 Dronninggårds Allé 6-10C 40 1952 6603 Sofievej 5 12 1982 1. Organisation Boligselskabet BSB Søllerød ejer tre ejendomme: Afdeling Adresse Antal lejemål Opførelsesår 6601 Sofievej 4 8 24 1949 6602 Dronninggårds Allé 6-10C 40 1952 6603 Sofievej 5 12 1982 Administrationen

Læs mere

Ordensregler. Afdeling 166-0. Agervang - Engvang. Tilhører lejemålet) For

Ordensregler. Afdeling 166-0. Agervang - Engvang. Tilhører lejemålet) For Ordensregler For Afdeling 166-0 Agervang - Engvang Tilhører lejemålet) Velkommen i afd. 166-0 Med dette hæfte byder afdelingsbestyrelsen dig velkommen i vores afdeling. Afdelingsbestyrelsen er valgt på

Læs mere

Afd. 19 Ridderhatten HUSORDEN

Afd. 19 Ridderhatten HUSORDEN Afd. 19 Ridderhatten HUSORDEN 1. En boligafdeling med mange beboere, er et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller mindre afhængige af hinanden - vi bliver fælles om mange ting - og derfor er det naturligt

Læs mere

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 44. Sigrid Undsets Vej 103-223

«Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 44. Sigrid Undsets Vej 103-223 «Bruger_Initial» VELKOMMEN TIL AFDELING 44 Sigrid Undsets Vej 103-223 Velkommen i vores afdeling Som ny beboer kan der være mange praktiske ting, som det kan være svært at finde svar på - især i starten.

Læs mere

Ejerforeningen Bryggervangen

Ejerforeningen Bryggervangen Husorden og praktiske oplysninger Ejerforeningen Bryggervangen Ejerlejlighedsforeningen Bryggervangen omfatter: Victor Bendix Gade 1 og 9-11 Bryggervangen 34-40 Skt. Kjelds Plads 4-10 Nygårdsvej 60 Da

Læs mere

CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER

CYKLER, KNALLERTER, INDKØBS- VOGNE M.M. GENERELT BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. DØRSKILTE AFFALD FODRING AF FUGLE M.V. FORSIKRING ANTENNER/PARABOLER «Bruger_Initial» Indholdsfortegnelse GENERELT... 3 AFFALD... 3 ANTENNER/PARABOLER... 3 CYKLER, KNALLERTER, INDKØBSVOGNE M.M... 3 BIL-, KNALLERTKØRSEL M.V... 3 DØRSKILTE... 3 FODRING AF FUGLE M.V... 3 FORSIKRING...3

Læs mere

Husorden A/B TOFTEVANG

Husorden A/B TOFTEVANG Husorden A/B TOFTEVANG Denne husorden erstatter tidligere husorden af 1. februar 2012. Vedtaget den 10. april 2014. Generelt Alle beboere, andelshavere, lejere, og fremlejere skal overholde denne husorden.

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO HUSORDEN Rengøring & vedligeholdelse af altan VIBO AFDELING 142 BAGERGÅRDEN VEDTAGET PÅ BEBOER/BUDGETMØDE D. 10. FEBRUAR 2005 REV. 19. JANUAR 2010 1. Færdsel på

Læs mere

Roskilde Nord Boligselskab 2602-4 - Mølleengen Godkendt på afdelingsmødet den 25. februar 2015

Roskilde Nord Boligselskab 2602-4 - Mølleengen Godkendt på afdelingsmødet den 25. februar 2015 . Roskilde Nord Boligselskab for M0LLEENGEN Roskilde N ord Boligselskab Side 1 af 5 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Husorden. For SEJLHUSET. Samvirkende Boligselskab. SAB - Samvirkende Boligselskaber 3042-1 SEJLHUSET

Husorden. For SEJLHUSET. Samvirkende Boligselskab. SAB - Samvirkende Boligselskaber 3042-1 SEJLHUSET For SEJLHUSET Samvirkende Boligselskab E-mail: kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Side 1 af 7 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere

Læs mere

Boligselskabet Nordkysten afd. 17

Boligselskabet Nordkysten afd. 17 Boligselskabet Teglværksgården Boligselskabet Nordkysten afd. 17 Husorden for Guldgravervej Denne husorden er udformet med henblik på, at give beboerne de bedste udfoldelsesmuligheder indenfor de rammer,

Læs mere

HUSORDEN Jyttevej, Heimdalsgade og Lundsgårdsgade

HUSORDEN Jyttevej, Heimdalsgade og Lundsgårdsgade Husorden afd. 9 1 Bygninger HUSORDEN Jyttevej, Heimdalsgade og Lundsgårdsgade Markiser, flagstænger kan opsættes efter aftale med afdelingsbestyrelsen. Ekstra antenner og paraboler kan opstilles uden for

Læs mere

Andelsboligforeningen Provstegården

Andelsboligforeningen Provstegården Andelsboligforeningen Provstegården Rentemestervej 48-50 og Provstevej 19-21 2400 København NV Velkomstbrev Opdateret marts 2012 1 Kære nye beboer Velkommen til andelsboligforeningen Provstegården. Dette

Læs mere

HUSORDEN FOR A/B INGOLF

HUSORDEN FOR A/B INGOLF HUSORDEN FOR A/B INGOLF Forord Som andelsboligforening er vi fælles. I fællesskab har vi også et individuelt ansvar for, at vores forening fungerer. Og for at fungere ikke mindst fordi vi er mange i huset

Læs mere

HUSORDEN Etagebyggeri

HUSORDEN Etagebyggeri HUSORDEN Etagebyggeri Afdeling 105 A.I. Holmsvej Godkendt på afdelingsmøde den 30.08.2012 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne... 2 Maskiner...

Læs mere

Husorden afdeling 21 Vedtaget på afdelingsmødet d. 1-9-2009

Husorden afdeling 21 Vedtaget på afdelingsmødet d. 1-9-2009 Husorden afdeling 21 Vedtaget på afdelingsmødet d. 1-9-2009 GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller mindre afhængige af hinanden, og vi

Læs mere

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse

HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse HUSORDEN Rækkehuse og fritliggende huse Afdeling 412 - Bekkasinvej Godkendt på afdelingsmødet den 27.08.2012 Side 1 af 4 Indholdsfortegnelse Fælles ordensregler... 2 Forurening... 2 Musik... 2 Parabol/antenne...

Læs mere

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger

HUSORDEN Dannerhøj. 1 Bygninger Husorden afd.17 HUSORDEN Dannerhøj Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Dannerhøj, hvor mange mennesker bor så tæt sammen som

Læs mere

ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB

ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB Afd. 4 Oxholmsvej 2-40 ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB Husorden regler for Afd. 4 - OXHOLMSVEJ. 1. Miljø. Enhver beboer anmodes om at medvirke til et godt miljø, d.v.s. i egen interesse at overholde nedennævnte

Læs mere

Husorden for afdeling 1023

Husorden for afdeling 1023 Denne husorden er vedtaget af beboerne i afdeling 1023 Guldberg på beboermødet i maj 2009 og er gældende for alle i afdelingen. Den danner rammen, inden for hvilken beboeren kan bo under gensidig tillid

Læs mere

Husorden. For. Boligselskabet Nordjylland

Husorden. For. Boligselskabet Nordjylland Husorden Side 1 For Boligselskabet Nordjylland GENERELT En boligafdeling med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. I bliver mere eller mindre afhængige af hverandre og I er fælles om

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 18 FRITZ MØLLERS VEJ. Varmemesterens kontor: Roskildevej 353 B, kælderen Tlf. 36 41 39 15

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 18 FRITZ MØLLERS VEJ. Varmemesterens kontor: Roskildevej 353 B, kælderen Tlf. 36 41 39 15 September 2012 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 18 FRITZ MØLLERS VEJ Varmemesterens kontor: Roskildevej 353 B, kælderen Tlf. 36 41 39 15 Kontortid: Mandag til fredag kl. 09.00-09.30 Afdelingsbestyrelsens

Læs mere

Indhold. Kontaktoplysninger... 2. Praktisk info... 3. Indflytning, liste over fejl og mangler... 10

Indhold. Kontaktoplysninger... 2. Praktisk info... 3. Indflytning, liste over fejl og mangler... 10 Indhold Kontaktoplysninger... 2 Praktisk info... 3 Indflytning, liste over fejl og mangler... 10 Lejekontrakt og tilføjelser til lejekontrakten... 11 Elregnskab... 12 Nøgler og nøglebeviser... 13 Opsigelse

Læs mere

Husorden 1-3070 Valmuen

Husorden 1-3070 Valmuen Husorden 1-3070 Valmuen Revideret den 10. september 2007 Seniorbofællesskabet VALMUEN, Moseholmen, Måløv En afdeling af FB Fagforeningernes Boligforening - 3070 Bofællesskabet Valmuen kan sammenlignes

Læs mere