Strategisk energiplanlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk energiplanlægning"

Transkript

1 NOTAT 7. juni 2011 J.nr. 2301/ Ref. Projektgruppen Strategisk energiplanlægning Nuværende kommunale energiopgaver samt nationale forudsætninger for den kommunale energiplanlægning Arbejdspapir til Workcamp om strategisk energiplanlægning i kommunerne, Odense d juni 2011 Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Mål og strategier på lang sigt Målsætninger på mellemlang sigt Strategisk energiplanlægning som redskab i energipolitisk målopfyldelse Kollektiv varmeforsyning Opgaver og forudsætninger Styringsmidler/værktøjer Individuel varmeforsyning Opgaver og forudsætninger Styringsmidler/værktøj Fjernkøling Elforsyning Styringsmidler/værktøj Naturgasforsyning Opgaver og forudsætninger Styringsmidler/værktøj Udbygning med vindkraft Opgaver og forudsætninger Styringsmidler/værktøj Energibesparelser i kommunens egne bygninger Styringsmidler/værktøj Energibesparelser i alle bygninger i kommunen Opgaver og forudsætninger Styringsmidler/værktøj Energibesparelser og omlægninger i transportsektoren Opgaver og forudsætninger Besparelser og omlægninger af procesenergiforbrug Bilag Relevant lovgivning m.v Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 2

3 1. Indledning Dette notat gennemgår kommunernes nuværende opgaver med henblik på at fremme energibesparelser og fremme omlægning af energiforsyningen til ikke-fossile brændsler. Endvidere beskrives oversigtligt de nationale forudsætninger for den kommunale energiindsats, og der gives et overblik over de beføjelser, kommunerne har til rådighed for den kommunale energiplanlægning i dag. Notatet er udarbejdet som led i Energistyrelsens forberedelse af kommunal strategisk energiplanlægning, som staten tilskynder kommunerne til at gennemføre. Formålet med strategisk energiplanlægning er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. Det indebærer, at kommunerne udarbejder en plan for, hvordan energiforsyningen i kommunen kan udvikles, så energien udnyttes så effektivt som muligt, og så der indpasses mest muligt vedvarende energi i systemet. Den strategiske energiplan har til formål at fremme et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning, dvs. energiplanen skal integrere forskellige elementer i energikæden såsom varme- og elforbrug, energibesparelser, kollektiv og individuel varmeforsyning, transportplanlægning, udbygning med vindkraft m.v. Planen vil bl.a. tage udgangspunkt i en kortlægning af lokale energiressourcer og potentialer for energibesparelser. På baggrund af gennemgangen i nærværende notat af de nuværende forhold vil der efterfølgende blive udarbejdet et notat, der diskuterer behov for evt. ændringer af kommunernes opgaver og beføjelser for at kunne bidrage til en realisering af den ønskede energiomstilling samt behov for ændringer i de nationale forudsætninger for kommunal energiplanlægning. Det efterfølgende notat vil bl.a. tage udgangspunkt i en vurdering af, hvordan kommunerne hensigtsmæssigt kan assistere i gennemførelsen af energipolitiske mål og strategier. Som introduktion hertil gives herunder et resumé af danske energipolitiske mål og strategier på lang og mellemlang sigt. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 3

4 1.1. Mål og strategier på lang sigt Det fremgår af Energistrategi 2050, februar 2011, at det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængig af kul, olie og naturgas. Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skal opfylde to overordnede formål: Danmark skal opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre en stabil energiforsyning, som er til at betale. Forsyningssikkerhed bliver en central udfordring i en fremtid, hvor global efterspørgsel efter energi stiger i takt med befolkningstilvækst og økonomisk fremgang, og de tilbageværende olie- og gasressourcer koncentreres på få og ofte politisk ustabile lande. Danmark skal bidrage til at begrænse de globale klimaændringer og yde sit bidrag til at opfylde EU s mål om at reducere drivhusgasudledningerne med % i 2050 i forhold til Regeringens strategi for uafhængighed af fossile brændsler (Energistrategi 2050) vil derudover medvirke til at fastholde og udvikle danske virksomheders styrkepositioner inden for grøn energi-, klima og miljøteknologi. At opnå uafhængighed af fossile brændsler kræver, at det samlede energiforbrug effektiviseres til et niveau, som kan dækkes med en massiv udbygning med vedvarende energi dog således, at vi fortsat udveksler energi (el, biomasse, biobrændstoffer mv.) med verden omkring os. Omstillingen er helt overordnet skitseret herunder: Energiforbrug og vedvarende energi 2009 [Kilde: Energistyrelsen] Omstillingen skal gennemføres omkostningseffektivt med initiativer, der giver mest mulig forsyningssikkerhed og størst mulig reduktion af fossile brændsler pr. forbrugt krone. Endvidere skal sikres statsfinansiel holdbarhed, virksomhedernes konkurrenceevne skal fastholdes, og omstillingen skal udnytte mulighederne i en globaliseret verden og i et stadig tættere EU-samarbejde. En række kendte teknologier og indsatsområder vil efter alt at dømme stå centralt i et omkostningseffektivt transport- og energisystem uden fossile brændsler. Teknologierne vil naturligvis udvikle sig, men det er sandsynligt, at energisystemet i 2050 bæres af teknologier, der er kendte i dag. Sandsynlige elementer i et energi- og transportsystem, som er uafhængigt af fossile brændsler, er: Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 4

5 Et gennemeffektiviseret energiforbrug. Et omkostningseffektivt energisystem uafhængigt af fossile brændsler kræver betydelige energieffektiviseringer. Danmarks energiforbrug kan i 2050 være effektiviseret med over 50 pct. samlet set. Elektrificering af varme, proces og transport. Både fjernvarme, individuelle opvarmningssystemer og industrielle anlæg kan baseres på el. Transporten kan elektrificeres ved at omlægge personbiler, jernbaner og i et vist omfang busser og varevogne til el. Mere el fra vindkraft. Vindkraft vil efter alt at dømme udgøre en væsentlig del af den fremtidige el-produktion. Vind er en af de vedvarende energikilder, der har størst fysisk potentiale i Danmark, og omkostningerne forventes at falde. Landmøller har i dag de laveste produktionsomkostninger, men placeringsmulighederne er begrænsede. Havvindmøller vil derfor formentlig få central betydning, selvom de har højere produktionsomkostninger end landmøller. Effektiv udnyttelse af biomasseressourcer. Biomasse vil fremover skulle spille en endnu større rolle i energisystemet end i dag, både til at dække en stor del af kraftvarmeproduktionen, men formentlig også til at producere biobrændstof til tunge og meget energikrævende transportformer som f.eks. flytrafik eller store lastbiler. Potentialet for biomasse er imidlertid ikke ubegrænset. Hvis den globale efterspørgsel efter biomasse øges, stiger omkostningerne ved anvendelse af biomasse. Udnyttelse af biogassen. Der kan både blive tale om at anvende biogas og eventuelt andre former for gas af organisk oprindelse. VE-gasserne kan anvendes i kraftvarmeværker på samme måde som fast biomasse og dermed fungere som balancering for fluktuerende elproduktion fra vindmøller. Naturgasnettet og tilknyttede lagerfaciliteter kan også komme til at spille en central rolle i et energisystem uden brug af fossile brændsler. I Energistrategi 2050 lægger regeringen op til at udbrede støtten til biogas til flere anvendelser, herunder til kraftvarmeproduktion, levering til naturgasnettet, til proces og transport. Udbredelse af VE-baseret fjernvarme og individuel opvarmning. Der findes en lang række VEmuligheder, der kan bruges til fjernvarmeproduktion, og som indbyrdes konkurrerer om det samme varmemarked. Det drejer sig om organisk affald, halm, træ, biogas, sol, geotermisk energi og anden omgivelsesvarme. Fjernvarmesystemerne giver endvidere mulighed for at indpasse store mængder fluktuerende vedvarende energi med relativt begrænsede investeringer. Analyser har peget på, at der er et betydeligt omkostningseffektivt potentiale for konvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Udfordringen er at finde et fornuftigt snit mellem fjernvarmeforsyning og individuel forsyning ud fra en samlet teknisk og økonomisk betragtning. Solceller og bølgekraft som supplement. Solceller og bølgekraft kan muligvis erstatte en del af vindkraften på længere sigt. I hvilket omfang dette vil ske afhænger af den teknologiske udvikling. Et intelligent energisystem. En energiproduktion med en betydelig mængde fluktuerende energi stiller krav til energisystemet for at sikre, at energiforbruget kan dækkes time for time. Vigtigst er udveksling med udlandet, som bl.a. kræver en gradvis udbygning af udvekslingskapaciteten. Dertil kommer behovet for et mere fleksibelt (intelligent) el-forbrug, så strømmen bruges til f.eks. varmepumper, elkedler og opladning af elbiler, når vinden blæser, og det almindelige elforbrug er lavt. Endelig vil der være et behov for el-lagerkapacitet, som kan leveres omkostningseffektivt af de norske og svenske vandkraftmagasiner. På den ene side er det muligt at tegne konturerne af et energisystem uden fossile brændsler i 2050 og identificere en række af de centrale elementer. På den anden side kan man ikke forudsige størrelsen Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 5

6 af den økonomiske vækst, teknologiudviklingen eller brændsels- og CO 2 -priser 40 år frem i tiden og dermed i dag fastlægge i detaljer, hvilket energisystem, der vil være optimalt i Udover ovennævnte centrale elementer er der en lang række mulige variationer, som har oplagt betydning for, hvordan energi- og transportsystemet bedst udformes. F.eks. vil forholdet mellem vind, solceller, bølgekraft og andre VE-teknologier afhænge af den teknologiske udvikling og dermed det indbyrdes prisforhold. Tilsvarende vil omlægningen fra fossile brændsler til biomasse afhænge af mulighederne for produktion såvel som import af bæredygtig og forsyningssikker biomasse til rimelige priser. En særlig afgørende usikkerhed gælder udviklingen af konkurrencedygtige alternativer til forbrændingsmotoren. Hvilke løsninger, der bliver dominerende i transportsektoren, vil have konsekvenser for andre dele af energisystemet. Og sidst men ikke mindst må behovet for udveksling med udlandet ses i lyset af de relative priser på el ved import over for dansk regulerbar produktion eller eventuelle nye lagringsmuligheder Målsætninger på mellemlang sigt Følgende kvantitative målsætninger er styrende for den danske energipolitik på mellemlang sigt: Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD Andelen af vedvarende energi skal øges til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 Andelen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020 Udledningerne af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer skal reduceres med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 Bruttoenergiforbruget skal være 4 pct. mindre i 2020 i forhold til 2006 Regeringen arbejder for, at EU påtager sig at reducere sine samlede udledninger af drivhusgasser med 30 pct. i 2020 i forhold til 1990-niveau et 1.3. Strategisk energiplanlægning som redskab i energipolitisk målopfyldelse Helt overordnet er der behov for en samfundsmæssig regulering af omstillingen til en fossil uafhængig energianvendelse på områder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem samfundsmæssige mål og samfundsøkonomiske prioriteringer på den ene side og selskabsøkonomiske, virksomhedsøkonomiske og privatøkonomiske prioriteringer på den anden side. En væsentlig del af reguleringen foregår på EU-niveau og på nationalt niveau. Imidlertid har kommunerne på visse områder særlige forudsætninger for at assistere staten i implementering af omstillingen. I Energistrategi 2050 tilskynder regeringen kommunerne til at gennemføre strategisk energiplanlægning ved at foreslå, at staten afsætter en pulje på i alt 20 mio. kr. til partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber med henblik på at fremme en samlet udvikling af energibehov og energiforsyning, som understøtter en omstilling til fossil uafhængighed. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 6

7 2. Kollektiv varmeforsyning 2.1. Opgaver og forudsætninger Hvad skal kommunerne? Kommunerne er varmeplanmyndighed for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter bl.a. varmetransmissions- og distributionsnet, varmeproduktionsanlæg og kraftvarmeproduktionsanlæg med en el-effekt op til 25 MW. Efter 3 i varmeforsyningsloven påhviler det kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Opgaven er forholdsvis uforpligtende. Loven præciserer ikke hvor ofte en varmeplan skal udarbejdes/opdateres eller hvad indholdet af planen skal være. Kommunens varmeplanlægningsopgave er i projektbekendtgørelsen præciseret som følger: at planlægge varmeforsyningen og omlægning til samproduktion og anvendelse af miljøvenlige brændsler at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor at behandle og godkende projekter at påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister Kommunalbestyrelsen skal godkende et projekt inden for projektbekendtgørelsens rammer. Det overordnede kriterium for kommunernes godkendelse er, at projektet skal være det samfundsøkonomisk mest fornuftige projekt. For projekter for net, også kaldt konverteringsprojekter, vil det desuden blive fastlagt, at der skal betales en kompensation til naturgasselskabet, før kommunalbestyrelsen kan godkende konvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. For projekter for produktionsanlæg gælder, at anlæg over 1 MW som udgangspunkt skal indrettes som kraftvarmeanlæg. For projekter for brændselsvalg gælder specifikke regler. Der er frit brændselsvalg for kraftvarmeanlæg, men brændselsvalget er begrænset på ren varmeproducerende anlæg. Som udgangspunkt kan der kun etableres naturgasbaserede varmeanlæg i naturgasforsynede områder og kun biomassebaserede varmeanlæg i de andre områder. Blokvarmecentraler skal forsynes af den kollektive forsyning, hvis der er mulighed for det. Kommunalbestyrelsen kan alene give afslag på et projekt, når det ikke opfylde kravene i projektbekendtgørelsen. Der kan ikke gives afslag på projekter, der ikke er i overensstemmelse med kommunens overordnede varmeplanlægning. Hvad må kommunerne? I dag er det som regel varmeforsyningsvirksomhederne, der udarbejder projektforslag, som forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Kommunen kan dog også selv initiere projekter, dvs. udarbejde et projektforslag og godkende det. Derudover har kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde visse projektforslag, der skal forelægges til godkendelse, f.eks. et projekt til at forsyne et bestemt område eller til at omstille til vedvarende energi. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 7

8 Når et projekt er godkendt, kan kommunalbestyrelsen pålægge varmeforsyningsvirksomheden at blive pålagt at gennemføre projektet inden en vis frist. I yderste tilfælde kan kommunen overtage virksomheden, hvis virksomheden ikke mener at kunne nå fristen. For at fremme tilslutning til den kollektive varmeforsyning i et område, kan kommunalbestyrelsen pålægge ejendommene i området at tilslutte sig den kollektive forsyning. Hvis en ejendom er pålagt tilslutningspligt, skal der dog ikke nødvendigvis aftages varme fra den kollektive forsyning. Man må stadig installere et eget individuelt varmeanlæg og aftage varme derfra, såfremt man betaler de faste afgifter til den kollektive forsyning. Tilslutning til den kollektive forsyning kan også fremmes ved at forbyde etablering af visse opvarmningssystemer i områder, der planlægges at blive kollektivt forsynet. Kommunalbestyrelsen kan kun udstede forbud mod opvarmningsformer, der er uforenelig med den kollektive forsyning. Dvs. at vandbårne systemer normalt ikke kan forbydes. Der gælder i dag et elvarmeforbud i alle kollektive forsyningsområder. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra tilslutningspligt og elvarmeforbuddet. Efter reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen har nogle bygninger krav på dispensation. Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg eller med elvarme, har f.eks. krav på dispensation fra tilslutningspligt. Desuden er lavenergibygninger fritaget. Der kan endvidere ikke nedlægges forbud mod etablering af vedvarende energianlæg og eller mod el-opvarmning i eksisterende lavenergibygninger. Kommunalbestyrelsen kan anmode producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere at meddele de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen Styringsmidler/værktøjer Kommunernes beføjelser Kommunalbestyrelsen udfører den overordnede varmeplanlægning. Kommunalbestyrelsen kan initiere konkrete varmeprojekter. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde visse projektforslag. Kommunalbestyrelsen kan pålægge, at et projekt gennemføres inden en vis frist. I yderste tilfælde kan kommunen overtage virksomheden, hvis virksomheden ikke mener at kunne nå fristen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge tilslutningspligt til den kollektive forsyning. Der kan dog ikke pålægges tilslutningspligt til visse bygninger, f.eks. lavenergibygninger. Kommunalbestyrelsen kan forbyde opvarmningssystemer, der er inkompatibel med den kollektive varmeforsyning, der er planlagt i området. Vedvarende energianlæg må dog ikke forbydes. Kommunalbestyrelsen kan få oplysningerne fra el-, naturgas- og varmenettene til brug for planlægningen. Klima- og energiministerens beføjelser Klima- og energiministeren kan fastsatte regler om den overordnede varmeplanlægning og om kommunernes godkendelse af konkrete varmeprojekter. Disse regler er i dag fastlagt i projektbekendtgørelsen. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 8

9 Klima- og energiministeren kan desuden fastsætte regler for kommunernes adgang til at give dispensation fra tilslutningspligt eller forbud mod etablering af visse opvarmningssystemer. Disse regler er i dag fastlagt i tilslutningsbekendtgørelsen.klima- og energiministeren kan også give påbud om, at kommunerne skal forbyde visse opvarmningssystemer. Det er sket med elvarmeforbuddet. 3. Individuel varmeforsyning 3.1. Opgaver og forudsætninger Hvad skal kommunerne? Kommunerne har ikke konkrete myndighedsopgaver ift. fremme af individuelle ikke-fossile varmeforsyningsanlæg som eksempelvis varmepumper og solvarme. Varmeforsyningsloven regulerer kommuners varmeforsyningsplanlægning ift. kollektive varmeforsyningsanlæg (fjernvarme og naturgas). Dermed træffes indirekte beslutning om de områder, der skal forsynes med individuelle anlæg. Kommunerne har imidlertid en række myndighedsopgaver, der indirekte kan have betydning for udbredelse af individuelle ikke-fossile varmeforsyningsanlæg. Planloven giver eksempelvis mulighed for at fastsætte krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i henhold til gældende bygningsreglement. Det begunstiger indirekte varmeforsyningssystemer med vedvarende energi, da tilførslen af vedvarende energi i det individuelle varmeforsyningssystemet gør det lettere at overholde en lavere energiramme. Ved opførelsen af kompliceret byggeri (eks. skoler, kirker, etage-ejendomme men ikke enfamiliehuse) skal kommunerne derudover generelt påse, at byggeriet opfylder energikravene i bygningsreglementet. Kommunerne skal konkret meddele godkendelse til etablering af jordvarmeanlæg med henblik på forebyggelse af forurening af grundvand, jord og undergrund i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne har yderligere en række myndighedsopgaver i henhold til miljøbeskyttelsesloven, der sigter på at undgå væsentlig forurening fra faste anlæg til energiproduktion. Der kan for eksempel gribes ind ved støjforurening fra energiproducerende anlæg. I bebyggelse, der er omfattet af fredningsbestemmelser, skal kommunen inddrages ved ændringer i boligens opvarmningssystem, fx ved installering af solvarme-anlæg. Ligeledes kan der være bestemmelser i lokalplaner, som dikterer krav til bygning og arealanvendelse, der kan forhindre etablering af vedvarende energianlæg. Kommunen vil i disse tilfælde skulle træffe afgørelse, om der skal dispenseres for den pågældende lokalplanbestemmelse. Disse opgaver udspringer ikke af energipolitiske målsætninger. Kommunens sagsbehandling kan dog indirekte have betydning for udbredelse af vedvarende energi til individuel opvarmning. Forhold som sagsbehandlingstider, tydelig information til boligejere om procedurer mv. kan påvirke beslutningsprocessen hos den enkelte boligejer, særligt hvis disse forhold opfattes som tidskrævende eller besværlige. Det er derfor væsentligt, at kommunerne sikrer en smidig og effektiv sagsbehandling af disse myndighedsopgaver. Derved kan kommunerne være med til at nedbryde barrierer for realisering af energibesparelsespotentialet og samtidig være med til at fremme udbredelsen af anvendelse af vedvarende energi til opvarmning. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 9

10 Hvad må kommunerne? Kommunen kan forbyde visse individuelle opvarmningssystemer i de kollektivt forsynede områder, f.eks. elvarme. Kommunen kan også dispensere fra forbuddet. I de individuelt forsynede områder kan kommunerne ikke pålægge boligejerne at omstille til vedvarende energi Styringsmidler/værktøj Kommunerne har i dag ikke direkte beføjelser til at bestemme over bygningers individuelle opvarmningssystemer med henblik på at fremme udbredelsen af vedvarende energi. Efter varmeforsyningsloven kan kommunen alene forbyde visse individuelle opvarmningssystemer, når disse ikke vurderes kompatible med den kollektive forsyning, der er planlagt for området. Når et område ikke er udlagt til kollektiv forsyning, har kommunerne ikke nogen beføjelser efter varmeforsyningsloven. Beføjelserne efter miljøbeskyttelsesloven kan alene anvendes til miljøbeskyttelse og ikke med henblik på at fremme vedvarende energi til individuel opvarmning. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg indeholder f.eks. en række krav, eksempelvis til afstanden fra nedgravede slanger til skel, spildevandsledninger m.m. Planloven giver kommunerne mulighed for ved nybyggeri at stille krav om lavenergibebyggelse i henhold til bygningsreglementet. Det kan indirekte være med til at fremme individuel varmeforsyning baseret på vedvarende energi, da udnyttelse af vedvarende energikilder gør det nemmere at overholde energirammen. 4. Fjernkøling 4.1. Opgaver og forudsætninger Kommunalbestyrelserne har i henhold til lov om kommunal fjernkøling til opgave at godkende projekter for etablering af nye kommunale fjernkølingsanlæg eller større ændringer af eksisterende anlæg. Kommunen kan kun godkende fjernkølingsprojekter, der fremmer en energieffektiv køling af bygninger. Baggrunden for loven var, at fjernkølingsanlæg ikke er omfattet af varmeforsyningslovens definition af kollektive varmeforsyningsanlæg og hverken var omfattet af varmeforsyningslovens formålsparagraf, regler for prisfastsættelse eller andre bestemmelser i loven. Loven omfatter alene kommuner, der helt eller delvis ejer fjernvarmevirksomheder, og som ønsker at etablere og drive fjernkølingsanlæg med henblik på at fremme energieffektiv køling af bygninger. Kommunernes udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Kommunerne må ikke yde tilskud eller stille lånegaranti for kommunale fjernkølingsanlæg.. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal godkende fjernkølingsprojekter. Eksempelvis kan der fastsættes kriterier for, hvornår der er tale om en energieffektiv køling af bygninger. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 10

11 4.2. Styringsmidler/værktøj Kommunalbestyrelserne har som beskrevet oven for til opgave og dermed beføjelse til - at godkende projekter for etablering af nye kommunale fjernkølingsanlæg eller større ændringer af eksisterende anlæg. 5. Elforsyning 5.1. Opgaver og forudsætninger Kommunerne har generelt ikke nogen myndighedsopgaver på elområdet i dag. Kommunerne skal lave VVM-screeningen (Vurdering af Virkning på Miljøet) for regionale transmissionsledninger med henblik på deres placering. Kommunerne har dog ikke nogen indflydelse på beslutningen om udbygning af ledningerne Styringsmidler/værktøj Hovedaktørerne på elområdet er Energinet.dk, de regionale transmissionsvirksomheder, netvirksomheder og produktionsvirksomheder. Energistyrelsen og Energitilsynet er bevillings- og tilsynsmyndigheder. Energinet.dk spiller en central rolle som systemansvarlig virksomhed. Energinet.dk s opgaver er reguleret i elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. 6. Naturgasforsyning 6.1. Opgaver og forudsætninger Kommunerne har ikke nogen opgaver på naturgasområdet Styringsmidler/værktøj Hovedaktørerne på naturgasområdet er Energinet.dk, de regionale transmissionsvirksomheder og distributionsvirksomheder. Energistyrelsen og Energitilsynet er bevillings- og tilsynsmyndigheder. Energinet.dk spiller en centralt rolle som systemansvarlig virksomhed. Energinet.dk s opgaver er reguleret i elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. 7. Udbygning med vindkraft 7.1. Opgaver og forudsætninger Arbejdet med planlægning for vindmøller op til 150 meter på land varetages af kommunerne. Der kan skelnes mellem: 1) Husstandsmøller der er mindre, enkeltstående møller med en total-højde på under 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. 2) Små-møller der er enkeltplacerede møller med et rotorareal på op til 5 m² rotorareal. 3) Øvrige møller op til 150 meter. Bortset fra husstands- og små-møller må der kun opstilles vindmøller i områder, der ved udpegning og retningslinjer i kommuneplanen er reserveret dertil. Kommunen skal derfor vurdere hvilke områder, der egner sig til opstilling af vindmøller. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 11

12 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer og ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, der udgør begrundelsen for kommunalbestyrelsens planforslag. Den videre planlægning for de konkrete projekter afventer herefter initiativet fra en bygherre, et vindmøllelaug eller andre, der ønsker at udnytte det udpegede område til opstilling af vindmøller. Initiativtageren skal anmelde projektet til kommunen. Projektet gennemgår en planlægningsproces, og kommunen vedtager efter denne proces vindmølleprojektet og give bygherren en VVM-tilladelse. Hvis der også skal udarbejdes en lokalplan for projektet, udarbejder kommunalbestyrelsen denne parallelt med planlægningsprocessen. Et kommuneplantillæg for et vindmølleprojekt, der omfatter møller med en totalhøjde på mere end 80 meter, eller som omfatter en gruppe med mere end tre vindmøller, skal ledsages af en VVMredegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet), der vurderer projektets miljømæssige konsekvenser. For at fremme kommunalbestyrelsernes engagement i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye vindmølleprojekter er der indført en grøn ordning til finansiering af projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder i kommunen. Kommunen kan søge Energinet.dk om tilskud til bestemte anlægsarbejder eller aktiviteter. For husstandsmøller - og småmøller der er underlagt mere lempelige regler skal kommunen foretage en individuel vurdering af ansøgninger om mølleopstilling. Dette udelukker dog ikke, at kommunen i sine kommuneplanretningslinjer kan præcisere de øvrige beskyttelsesinteresser og hensyn, som der særligt lægges vægt på i sagsbehandlingen, herunder naturligvis også eventuelle retningslinjer for opstilling af mindre vindmøller. Planlægningen for møller på 150 meter og derover varetages af Miljøministeriet. Energistyrelsen varetager planlægningen for møller på havet. De politiske rammevilkår for opstilling af vindmøller på land er bl.a. aftalt i den energipolitiske aftale fra februar 2008 og efterfølgende udmøntet i VE-loven. Regeringen indgik i energiaftalen en aftale med KL om, at kommunerne gennem deres planlægning skulle reservere arealer, der kan rumme landvindmøller med en samlet effekt på i alt 150 MW, fordelt på 75 MW, i hvert af årene 2010 og Kommunerne har efterfølgende i planlægningen udlagt områder til vindmøller med en effekt op til MW Styringsmidler/værktøj Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der indeholder retningslinjer og rammer, udarbejder lokalplaner, skal foretage en individuel vurdering af ansøgninger om mølleopstilling for husstands- og småmøller. Miljøministeriet udarbejder regler for planlægningen for vindmøller på land, planlægger for møller på 150 meter og derover. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 12

13 Energistyrelsen udarbejder regler for planlægningen for vindmøller på havet, planlægger for vindmøller på havet, udarbejder VE-loven, herunder regler om den grønne ordning. Energinet.dk: administrerer den grønne ordning. 8. Energibesparelser i kommunens egne bygninger Hvad skal kommunen? For at sætte fokus på gennemførelse af energibesparende tiltag og energibesparende adfærd generelt i kommunale bygninger og institutioner indgik regeringen og KL i oktober 2007 en frivillig aftale om energibesparelser i kommunerne. Aftalen er baseret på de tidligere regler der gjaldt for staten (cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner), og angiver ret konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne skal gribe deres energispareindsats an: energibevidst indkøb, energiledelse, energirigtig drift af bygninger, herunder gennemførelse af de energispareforslag der er angivet i bygningernes energimærkerapporter og som har en tilbagebetalingstid på op til fem år. Det fremgår af aftalen, at den skal evalueres i 2012, hvor det skal vurderes, om aftalen skal forlænges eller evt. ændres. Kommunerne skal have udført regelmæssig energimærkning af sine bygninger. Energimærket angiver bygningens energimæssige standard (på skala fra A-G) samt giver forslag til mulige energibesparende tiltag. Der skal udarbejdes nye energimærker hvert år afhængig af mærke (A-G). Kravet gælder for alle bygninger over 250 m 2, dog sådan at alle bygninger ned til 60 m 2 skal energimærkes mindst en gang. Der er ikke krav om, at de foreslåede energibesparende tiltag gennemføres, jf. dog aftalen om energibesparelser, hvor kommunerne forventes at gennemføre de energispareforslag der har 5 års tilbagebetalingstid. Der er derudover et lovkrav om, at kommunen opsætter sine udførte energimærkninger, så de er synlige for brugerne af den pågældende bygning. Ved at synliggøre det stedfundne energiforbrug bidrages der til at få forbruget bragt ned. Har kommunens bygninger større ventilations- eller klimaanlæg (mærkepladeeffekt på 5 kw eller mere), skal disse efterses efter reglerne i eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg. Ventilations- og klimaanlæg, der er omfattet af eftersynsordningen, skal efterses mindst hvert femte år. Det lovpligtige energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand og et måleprogram. Ud fra målingerne vurderes anlæggets energieffektivitet, og der udarbejdes en række gode råd samt egentlige besparelsesforslag med angivelse af størrelsen af energibesparelsen og økonomien i besparelsen. Der er ikke krav om, at de foreslåede energibesparende tiltag gennemføres. Kommunale bygninger forsynet med oliefyrede kedelanlæg er omfattet af kravet om lovpligtigt eftersyn. Oliekedlerne skal energimåles en gang årligt af en teknisk ekspert. Desuden skal særligt ineffektive oliefyrede kedel- og varmeanlæg have udført et energisyn, hvor en teknisk ekspert rådgiver om energibesparelser og udskiftning af kedlen. Der er ikke krav om, at de foreslåede energibesparende tiltag gennemføres. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 13

14 Kommunerne har mulighed for at optage lån uden for lånerammen til finansiering af gennemførelse af de energibesparende tiltag. Det skal ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse være tiltag der er beskrevet i bygningers energimærke eller energibesparende tiltage i forbindelse med udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer. Hvad må kommunen? Gennem aftalen opfordres kommunen til at anvende energiledelse i institutionerne eller arbejde efter principperne i energiledelse. Dette indebærer en kortlægning af energiforbrug og besparelsesmuligheder, opstilling af mål for reduktion af energiforbruget, udarbejdelse af en handlingsplan, implementering af handlingsplan samt regelmæssig opfølgning. Energimærkerne, og evt. ventilations- og kedeleftersyn, oplister alle forslag til energibesparende tiltag. Aftalen opfordrer kommunen til at gennemføre tiltag med fem års tilbagebetalingstid, men kommunen har mulighed for at gennemføre projekter med en tilbagebetalingstid ud over de fem år. Kommunen har mulighed for at optage lån ud over lånerammen til at gennemføre disse tiltag. Ift. finansiering af de energibesparende tiltag vil det som hovedregel være billigst for kommunen selv at op tage lån med sikkerhed i den kommune skatteudskrivning. Kommunen har i øvrigt mulighed for at indgå aftaler med ESCO firmaer om genenmførelse af energibesparende tiltag med garanti for de opnåede besparelser, eller aftaler med forsyningsvirksomheder om energibesparelser som led i forsyningsvirksomhedernes besparelsesforpligtigelser. Forsyningsvirksomhederne har mulighed for dels at rådgive kommunerne og dels for at give tilskud til gennemførelse af energibesparelser efter reglerne herom Styringsmidler/værktøj I henhold til den gældende lov om fremme af energibesparelser i bygninger fra 2005, kan klima- og energiministeren fastsætte regler om at offentlige institutioner og virksomheder skal gennemføre energibesparelser m.m. Hjelmen er bragt i anvendelse på frivillig basis med aftalen fra Energibesparelser i alle bygninger i kommunen 9.1. Opgaver og forudsætninger Bygningsreglementet indeholder en række energikrav for nye bygninger og en række krav i forbindelse med ombygninger og renoveringer. Disse krav involveret i en række tilfælde kommunerne som lokal bygningsmyndighed. Ved opførelsen af kompliceret byggeri (eks. skoler, kirker, etage-ejendomme men ikke enfamiliehuse) skal kommunerne derudover generelt påse, at byggeriet opfylder energikravene i bygningsreglementet. Meddelelsen om nybyggeri til kommunen skal være bilagt en energimærkning af den nye bygning. Såvel i forbindelse med behandlingen af byggetilladelser som ved færdigmeldingen af bygningerne kan kommunerne være med til at sikre, at kravene overholdes. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 14

15 En række ombygninger og renoveringer kræver en byggetilladelse fra kommunen. I den forbindelse har kommunen en rolle med at kontrollere, at kravene i bygningsreglementet overholdes. Det gælder f.eks. kravene til isolering og kravene til vinduer. Bygninger skal have et gyldigt energimærke ved salg eller udlejning, og større bygninger skal derudover energimærkes regelmæssigt. Energimærkerne, herunder de konkrete anbefalinger heri, er offentligt tilgængelige, og kommunerne har derfor adgang til energimærkerne af bygningerne i kommunerne. Herigennem kan der etableres et overblik over f.eks. bygninger med et stort energiforbrug. Dette kan danne grundlag for en målrettet informationsindsats mv. Energiselskaberne (el, fjernvarme, naturgas og olie) har årlige energispareforpligtelser, og de er i dag en helt central aktør i energispareindsatsen, da deres årlige mål udgør mere end halvdelen af det samlede energisparemål. Energibesparelser i eksisterende bygninger er et af de centrale indsatsområder for selskabernes indsats. Som led i opfyldelsen af deres forpligtelser yder selskaberne bistand til realiseringen af besparelser f.eks. i form af rådgivning, tilskud og/eller pakkeløsninger. Kommunerne kan være med til at informere bygningsejerne om disse muligheder. Der gennemføres forskellige former for kampagner rettet mod eksisterende bygninger. F.eks. har Center for Energibesparelser/ Go Energi fokus på dette område, og der er etableret et Videncenter for energibesparelser i bygninger. Der er en række eksempler på, at kommuner går aktivt ind i samarbejde med disse initiativer, Bl.a. i forbindelse med sådanne initiativer kan kommunerne være med til at udvikle og markedsføre gode energieffektive løsninger, som er målrettet mod konkrete boligområder i kommunen. Det kan f.eks. være i forhold til ens rækkehuse eller parcelhusområder, som er bygget i samme periode, og som derfor ofte har mange fællestræk Styringsmidler/værktøj Byggetilladelser for nye og eksisterende bygninger Færdigmelding af byggeri i BBR Ibrugtagningstilladelse 10. Energibesparelser og omlægninger i transportsektoren Opgaver og forudsætninger Kommunerne har ingen kompetencer inden for Klima- og Energiministeriets ressortområde. Kommunerne har imidlertid efter en række andre love kompetencer, som giver dem mulighed for at påvirke transportsektorens energiforbrug. Dette gælder overordnet set bl.a. gennem trafikplanlægningen og kommuneplanlægningen. I forhold til etablering af opladnings-infrastruktur til elbiler har kommunerne endvidere nogle konkrete kompetencer efter vejlovgivningen, som kan sætte kommunerne i stand til at sikre en hensigtsmæssig og koordineret udrulning. Dette er nærmere beskrevet i den redegørelse om rammebetingelser for opstilling af ladestationer til elbiler, som en arbejdsgruppe under Energistyrelsen afgav i januar Det fremgår dog også heraf, at der er behov for en mere præcis afklaring af rækkevidden af kommunens hjemler på dette område. KL har deltaget i arbejdsgruppens arbejde. Kommune har gennem anskaffelsen af egne biler mulighed for at påvirke bilernes energieffektivitet. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 15

16 En væsentlig del af de midler, som er uddelt under den elbiltilskudsordning, som administreres af Energistyrelsen, er uddelt til kommunale projekter med brug af elbiler. 11. Besparelser og omlægninger af procesenergiforbrug Som udgangspunkt har kommunen ingen direkte kompetencer indenfor Klima- og Energiministeriets ressortsområde, når det gælder procesenergi. Kommunen skal i forbindelse med miljøgodkendelser inddrage hensynet til energieffektive løsninger. Kommunerne kan gennem varmeplanlægningen påvirke mulighederne for effektiv udnyttelse af overskudsvarme. Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 16

17 Bilag Relevant lovgivning m.v. Kollektiv varmeforsyning Lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 (varmeforsyningsloven) Bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kompensation ved konvertering (kompensationsbekendtgørelsen ikke udstedt endnu) Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen) Påbud om elvarmeforbud af 6. maj 1994 (j.nr ) Individuel forsyning Lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 (varmeforsyningsloven) Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. november 2009 (planloven, kap. 4 og 5 om kommune- og lokalplaner) Lov om miljøbeskyttelse, 7, 19, 42 og 110. Bekendtgørelse nr af 25. oktober 2009 om jordvarmeanlæg Vejledning om Ekstern støj fra virksomheder (nr. 5/1984) Orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer (nr. 7/1997) Bygningsreglementet (BR10), kap. 8.5 og 8.6 Bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen). Fjernkøling Lov nr. 465 af 17. juni 2008 om kommunal fjernkøling Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet) Elforsyning Lov om elforsyning (lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. maj 2010) Lov om Energinet.dk (lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009) Bekendtgørelse nr af 19. december 2005 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. Bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg Bekendtgørelse nr. 856 af 1. oktober 2001 om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Naturgasforsyning Lov om naturgasforsyning (lovbekendtgørelse nr af 8. november 2006) Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 17

18 Bekendtgørelse nr af 19. december 2005 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet Lov om Energinet.dk (lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009) Udbygning med vindkraft Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 om planlægning (planloven) Vindmøllecirkulære nr af 22. maj 2009 Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet indeholder regler om VVM-redegørelser Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller Bekendtgørelse 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energi-politik i årene Lov nr af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi (herunder grøn ordning) Energibesparelser i kommunernes egne bygninger Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger Bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011 om energimærkning af bygninger Loven og bekendtgørelsen er udstedt som led i implementeringen af EU-direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne som omarbejdet ved EU-direktiv 2010/31/EU af 19. maj Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2008 om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg mv. (offentliggørelse på OIS) Bekendtgørelse nr af 20. september 2007 om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg (ventilationsordningen) Bekendtgørelse nr. 62 af 27. januar 2011 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger (kedeleftersynsordningen) Aftale mellem regeringen og KL om energibesparelser i kommuner fra oktober 2007 (frivillig aftale). Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelse, Indenrigs- og Sundhedsmisteriet) Energibesparelser i alle bygninger i kommunen Bygningsreglement 2010 (BR10) Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger Bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011 om energimærkning af bygninger Aftale af 20. November 2009 om energiselskabernes spareindsats Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 18

19 Energibesparelser og omlægninger i transportsektoren Inden for klima- og energiministeriets ressort er følgende lovgivning af relevans for energibesparelser og omlægning i transportsektoren: Forordning om nye bilers udledning af CO 2 Lov og bekendtgørelse om bæredygtige biobrændstoffer (fastsætter krav om iblanding af 5,75 % bæredygtige biobrændstoffer i 2012) Tilskudsordning vedrørende forsøg med elbiler Besparelser og omlægninger af procesenergiforbrug Lov om Miljøbeskyttelse Lov om Varmeforsyning Strategisk energiplanlægning nuværende kommunale opgaver Side 19

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Uddrag af tilslutningsbekendtgørelsen, planloven og bygningsreglementet Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P00-1-17 Ref.: Mikael Jensen Dato: 04-05-2017 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg UDKAST Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 328 Offentligt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr 581 af 22/06/2000 (Gældende) LBK Nr. 772 af 24/07/2000 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1 og 2, og

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg 1) BEK nr 904 af 24/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2016-6909

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 194 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Varmeplanlægning og forudsætninger) I

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral)

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral) (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 3-694 Seden Nord 31. august 2012 1/30 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Retsgrundlag...

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Disposition Oversigt over regulering og myndigheder Definitioner, retsvirkninger

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Oplæg om strategisk energiplanlægning

Oplæg om strategisk energiplanlægning Oplæg om strategisk energiplanlægning Marts 2010 Strategisk energiplanlægning Oplæg fra arbejdsgruppe KL-ENS Marts 2010 Deltagere i arbejdsgruppe: Eske Groes (KL) Birthe Rytter Hansen (KL) Flemming G.

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg 1)

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg 1) BEK nr 564 af 02/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2018 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg 1 I medfør af 5, 15, 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Renée van Naerssen Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål og anvendelsesområde 2. Lov om kommunal fjernkøling 3.

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS

Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Indlæg ved Nordvarmesymposiet 2004 Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Allerførst vil jeg takke for invitationen og denne mulighed for

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

ENERGIKLAGENÆVNET AFGØRELSE. (varmeforsyning) Pandalus A/S, Hanstholm

ENERGIKLAGENÆVNET AFGØRELSE. (varmeforsyning) Pandalus A/S, Hanstholm ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Den 29. august 2001 J.nr. 97-2311-0052 /JDA AFGØRELSE (varmeforsyning) Klage fra over afgørelse

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: Anonymiseret Sendes pr. e-mail til [XXX] og ikke også pr. brevpost Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere