Rapportering til EU-Kommissionen som led i implementeringen af kraftvarmedirektivet 2004/8/EF 21. februar 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportering til EU-Kommissionen som led i implementeringen af kraftvarmedirektivet 2004/8/EF 21. februar 2007"

Transkript

1 Rapportering til EU-Kommissionen som led i implementeringen af kraftvarmedirektivet 2004/8/EF 21. februar 2007 Energistyrelsen Transport- og Energiministeriet

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Status for implementeringen af kraftvarmedirektivet i Danmark Status for kraftvarme i Danmark Højeffektiv kraftvarme i Danmark Potentiale for kraftvarme Fjernvarme Industriel kraftvarme Mikrokraftvarme Nye potentialer Potentialeoversigt Fremskrivning af dansk kraftvarmeproduktion Etablering af et system for oprindelsesgarantier for el fra højeffektiv kraftvarme Administrative forhold Overordnet regulering Fremme af kraftvarme Administrative barrierer Fremtidig indsats i forhold til kraftvarme Side 2/22

3 1. Indledning Ifølge EU-direktiv 2004/8/EF om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om en ændring af direktiv 92/42/EØF (herefter: kraftvarmedirektivet) skal medlemslandene offentliggøre følgende rapporter: 1) I medfør af artikel 10, stk. 2. Rapport med vurdering af, hvor meget andelen af højeffektiv kraftvarme er forøget, jf. artikel 6, stk. 3. Vurderingen skal foretages hvert fjerde år og første gang 21. februar De nødvendige oplysninger i forhold til rapporteringsforpligtelserne i medfør af artikel 10, stk. 2, fremgår af afsnit 3 Status for kraftvarme i Danmark. 2) I medfør af artikel 10, stk. 1. Analyser og vurderinger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3 (oprindelsesgarantier), artikel 6, stk. 1 (potentialer) og artikel 9, stk. 1 og 2 (administrative barrierer). Denne rapport skulle have været offentliggjort d. 21. februar 2006, Rapporten er imidlertid blevet forsinket som følge af, at de referenceværdier, der skal anvendes ved beregningen af højeffektiv kraftvarme, først er blevet fastlagt med EU- Kommissionens beslutning af 21. december 2006, offentliggjort i EU-tidende d. 6. februar Medlemslandene er forpligtet til at etablere et system for udstedelse af oprindelsesgarantier for el fra højeffektiv kraftvarmeproduktion senest 6 måneder efter fastlæggelsen af de ovennævnte referenceværdier. De nødvendige oplysninger i forhold til rapporteringsforpligtelserne i medfør af artikel 10, stk 1, fremgår af afsnit 4 Potentialer for kraftvarme, afsnit 5 Oprindelsesgarantier for højeffektiv kraftvarme og afsnit 6 Administrative forhold. Afsnit 2 giver en kort oversigt over status for implementeringen af kraftvarmedirektivet i dansk lovgivning. Rapportens afsnit om fremskrivninger og potentialer tager udgangspunkt i analysearbejdet i forbindelse med Energistrategi 2025, der indeholder en omfattende vurdering af de fremtidige forsyningsmuligheder frem til 2025, herunder kraftvarmens rolle samt grundlaget for regeringens energiudspil i januar Disse vurderinger er suppleret med fremskrivninger af det sandsynlige fremtidige fjernvarmebehov og produktionen af dette. I fremskrivningerne inkluderes effekten af Energispareaftalen. Derudover har Energistyrelsen fået udarbejdet en opgørelse over mulighederne for anvendelse af mikrokraftvarme. Side 3/22

4 2. Status for implementeringen af kraftvarmedirektivet i Danmark Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2004/8/EF om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked og om ændring af direktiv 92/42/EØF er blevet implementeret i dansk lovgivning. Med notifikationen af 31. maj 2006 er der fremsendt en parallelopstilling over implementeringen af direktivet. Det fremgår af denne notifikation at direktivet er blevet implementeret i dansk lovgivning primært via varmeforsyningsloven og lov om elforsyning. Dertil er der via lovgivning etableret økonomiske støtteordninger, som hver for sig er blevet notificeret. Siden denne notifikationen i maj er der etableret et system for udstedelse af oprindelsesgaranti for el fra højeffektiv kraftvarme. Energistyrelsen har udstedt en bekendtgørelse herom d. 16. februar 2007, som træder i kraft 1. marts Det er besluttet, at anvende artikel 12.3 som grundlag for implementeringen af direktivet for så vidt angår de økonomiske støtteordninger. I den forbindelse vil der årligt blive udarbejdet de nødvendige beregninger, der godtgør at den kraftvarmeproduktion, der anses som støtteberettiget, på nationalt plan i gennemsnit opfylder kriterierne i direktivets bilag III, litra a). Nærværende rapport indfrier som nævnt i afsnit 1 de rapporteringsforpligtelser, som påhviler medlemslandene jf. artikel 10. Side 4/22

5 3. Status for kraftvarme i Danmark Kraftvarme spiller en helt afgørende rolle i den danske energiforsyning, og Danmark er et af de lande med den højeste kraftvarmedækning i EU. Fjernvarmeforsyningen, der forsyner omkring 60 procent af de danske husstande med energi til opvarmning, udgør det væsentligste grundlag for kraftvarmeproduktion, og størstedelen af fjernvarmen produceres i dag på kraftvarmeværker i samproduktion med elektricitet. Hertil kommer en del industriel kraftvarme. Den store dækning med kraftvarme er et resultat af en målrettet politik om at fremme denne produktionsform; en politik som har skabt grundlag for at kraftvarme også i fremtiden vil indgå med et væsentligt bidrag til den danske energiforsyning. I 2005 blev 63 % af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme mod 55 % året før. Stigningen er især en følge af en mindre eleksport i 2005, hvilket førte til nedgang i produktionen af el på separate elproducerende anlæg. Andelen har generelt været stigende. I 1990 var andelen 37 %, mens den i 1980 kun var 18 %. 1 Udsving i enkelte år skyldes i stort omfang forskelle i omfanget af eleksporten, idet el til eksport i stort omfang bliver produceret på separate elproducerende anlæg. PJ '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 '02 Centrale anlæg, separat produktion Vindmøller og vandkraft Private producenter, kraftvarme Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale anlæg, kraftvarme Indenlandsk el-forsyning Figur 1. Elproduktion fordelt efter produktionsform Den danske elproduktionskapacitet var i 2005 på MW. Heraf udgjorde vindkraft MW. På størstedelen af den resterende kapacitet er der mulighed for kraftvarmeproduktion. Af de MW på centrale anlæg er det således kun 315 MW, der alene er elproducerende. Totalt set udgør kraftvarmeanlæg omkring MW el. Den centrale kraftværkskapacitet er overvejende domineret af kulfyrede anlæg, mens naturgas er dominerende i de decentrale anlæg. Set under et er ca. halvdelen af kraftvarmekapaciteten kulfyret, mens naturgas udgør knap en tredjedel. Biomasse, inkl. biogas, udgør cirka 8 % af kapaciteten, affald ca. 4 % og oliefyrede anlæg ca. 6 procent. 1 Energistatistik 2005, Energistyrelsen november 2006 Side 5/22

6 Opgjort på teknologier udgør dampturbineanlæg den største del af kapaciteten (ca. 70 %), efterfulgt af kombianlæg og motoranlæg (ca. 13 hhv. 12 % ), mens gasturbiner blot repræsenterer godt 4 procent af den danske kraftvarmekapacitet. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1994 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 Kul Olie Naturgas Anden vedvarende energi m.m. Vindkraft Figur 2. Elproduktion fordelt efter brændsel Grundlaget for kraftvarmeproduktionen i Danmark er altovervejende fjernvarme. I 2005 var det endelige fjernvarmeforbrug hos slutbrugerne på 101 PJ. Som følge af distributionstab samt egetforbrug ved produktion krævede dette en bruttoproduktion på 126 PJ. Heraf blev 46 procent produceret på centrale kraftvarmeanlæg, 25 procent på decentrale kraftvarmeanlæg og 12 procent på private kraftvarmeanlæg, mens 18 procent kom fra anlæg, der alene producerede varme. Figur 3. Kraftvarmeandel af el- og fjernvarmeproduktion Totalt set blev 82 % af fjernvarmen i 2005 produceret som kraftvarme. I 1990 var andelen 59 % og i %. 2 Der vil være årsvariationer som følge af kolde henholdsvis varme vintre ligesom nedbørsmængden i Norden påvirker elprisen og dermed den kommercielt rentable kraftvarmeproduktion på markedsvilkår. 2 Energistatistik 2005, Energistyrelsen november 2006 Side 6/22

7 PJ '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 '02 Fjernvarmeanlæg Private producenter, varmeproducerende Private producenter, kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale el- og varmeproducerende anlæg Figur 4. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1980 '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 '02 Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. Figur 5. Fordeling af brændselsforbrug til fjernvarme Anvendelsen af vedvarende energi, dvs. primært biomasse inkl. bionedbrydeligt affald udgør ca. 40 % af brændslet og bidrager dermed til den generelt høje anvendelse af vedvarende energi i den danske energiforsyning. 3.1 Højeffektiv kraftvarme i Danmark Der er gennemført et sæt foreløbige beregninger af kraftvarmeproduktionen i Danmark foretaget på baggrund af de referenceværdier for separat produktion som EU-Kommissionen har offentliggjort d. 6. februar 2007 og på baggrund af udkast til retningslinjer for beregningerne, som endnu ikke er endeligt vedtaget. Beregningerne viser, at danske kraftvarmeproduktionsanlæg bidrager med en gennemsnitlig primær energibesparelsesprocent på ca. 25 %. Side 7/22

8 Konklusionen på de foreløbige beregninger er, at de danske kraftvarmeanlæg set under et fuldt ud lever op til definitionen af højeffektiv kraftvarme. Samtidig viser opgørelsen, at de mindre decentrale kraftvarmeværker på naturgas også samlet set bidrager til primære energibesparelser. De største energibesparelsesprocenter opnås af de affaldsforsynede kraftvarmeanlæg, som opnår energibesparelser på omkring 40 %, som følge af de relativt lave referenceværdier for separat produktion af el og varme med affald som brændsel. De første analyser af kraftvarmeproduktionen viser store variationer mellem de enkelte produktionsenheder. En analyse af enkeltanlæg viser nedenstående (se figur 6) variation i primær energibesparelse afbildet som funktion af anlæggenes installerede el-effekt. 60,00% 50,00% Energibesparelse i procent 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% El effekt MW Figur 6. Den beregningsmæssige primære energibesparelse fordelt efter anlæggenes eleffekt. Side 8/22

9 4. Potentiale for kraftvarme Kraftvarmeproduktion er kun hensigtsmæssigt i det omfang der eksisterer en økonomisk begrundet efterspørgsel efter nyttevarme. For at kortlægge potentialet for kraftvarmeproduktion ses der indledende på de energibehov, som teknisk/økonomisk kan dækkes med kraftvarme. Herefter ses der på de tekniske og økonomiske muligheder for at udnytte disse potentialer for kraftvarmeproduktion. Elproduktionen på et givent varmegrundlag afhænger dels af hvor stor en del af varmegrundlaget der dækkes ved kraftvarme dels af kraftvarmeenhedernes elvirkningsgrad. Potentialet for kraftvarmeproduktion i Danmark opgøres dermed principielt i to adskilte trin: A. Opgørelse af varmebehov, som kan danne baggrund for kraftvarmeproduktion B. Udnyttelse af varmegrundlaget Potentialeopgørelsen opdeles i 1. Fjernvarme 2. Industriel kraftvarme 3. Mikrokraftvarme 4. Nye potentialer for nyttevarme For disse segmenter beskrives teknologier, herunder brændselsmuligheder og muligheder for at forbedre effektiviteten af eksisterende kraftvarmeanlæg, samt økonomiske vurderinger. Afslutningsvis samles de enkelte segmenter til en samlet potentialevurdering. 4.1 Fjernvarme Størstedelen af den danske kraftvarmeproduktion er knyttet til fjernvarmeforsyningen. 4.1.a. Fjernvarmebehov Behovet for fjernvarmeproduktion vurderes ikke at stige i fremtiden. Dette skyldes overvejende: 1. Tilslutningsprocenten til de eksisterende områder er høj (i 2004 var den arealvægtede tilslutning på 87 procent) 2. Nye boligområder forventes i mindre omfang at blive fjernvarmeforsynede som følge af et faldende energibehov jf. stramninger i bygningsreglementet. 3. Energispareaftalen indebærer varmebesparelser i den boligmasse som i dag forsynes med fjernvarme. Samlet set peger dette mod et let stigende antal fjernvarmekunder med et let faldende gennemsnitsforbrug. Side 9/22

10 I de officielle fremskrivninger for den danske el og varmeproduktion indgår fremskrivninger af fjernvarmebehovet. Dette beregnes i to trin: 1. Udviklingen i fordelingen af opvarmningsbehovet vurderes med en bottom-up model, hvori der indgår antagelser om konverteringer og nyinstallationer Det samlede energiforbrug til opvarmning vurderes ud fra antagelser om energipriser med en makroøkonomisk model. 4 Fjernvarmeforbrug ab værk 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 PJ 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Figur 7. Udviklingen i fjernvarmebehovet ab. værk. Forbruget vil variere som følge af klimaudsving. I figuren er der regnet med vejrmæssige normalår. 4.1.b. Fjernvarmeproduktion Fjernvarmeproduktionen i centrale og decentrale kraftvarmeområder er grundlæggende forskellig, hvorfor det er hensigtsmæssigt at betragte de to segmenter selvstændigt. Centrale kraftvarmeværker De centrale kraftvarmeværker er udtagsværker, hvor forholdet mellem varmeproduktion og elproduktion kan reguleres. Værkerne kan også fungere i kondensdrift, hvor de producerer elektricitet uden samtidig varmeproduktion. 3 Varmemodel bolig 4 Emma-modellen Side 10/22

11 Værkerne anvender en række forskellige brændsler og kan i et vist omfang skifte mellem disse. Kul er det dominerende brændsel på de centrale værker, men også naturgas og biomasse anvendes. I 2005 producerede de centrale kraftvarmeværker 58 PJ fjernvarme. Investeringer i centrale kraftvarmeværker foretages på kommercielle vilkår. Muligheden for afsætning af varme til et fjernvarmenet kan give et betragteligt bidrag til værkernes økonomi. Fjernvarmeproduktionen til de centrale områder dækkes allerede i dag overvejende af kraftvarmeproduktion, og et nyt kraftvarmeværk vil således ikke øge andelen af fjernvarme produceret som kraftvarme betydeligt. Højere elvirkningsgrad på nye værker kan dog øge elproduktionen på det eksisterende varmegrundlag. I de nærmeste år viser analyser at elprisen ikke vil være tilstrækkelig høj til at der vil blive investeret i ny kapacitet. Dette skyldes at elprisen ligger under de langsigtede marginalomkostninger for et nyt værk. Efterhånden som ældre værker tages ud af drift falder kapaciteten og elprisen stiger til et niveau, hvor investeringer kan blive rentable. Hvilke typer anlæg der investeres i afhænger bl.a. af udviklingen i brændselspriser og CO 2 - kvotepriser. I basisfremskrivningen peger analyser på en overvægt i investeringer i værker der anvender biomasse i samfyring med kul. Højere priser på fossile brændsler kan tænkes at øge andelen af biomasse, mens lavere priser kan føre til investeringer i gasfyrede kraftvarmeværker. Gasteknologi har generelt de højeste elvirkningsgrader. Decentrale kraftvarmeværker De decentrale kraftvarmeværker producerer kun el i samproduktion med varme (modtryksværker). Størstedelen af værkerne anvender naturgas mens en mindre andel anvender biomasse, herunder biogas. Hovedparten af de decentrale kraftvarmeværker modtager tilskud til deres elproduktion. Derudover afregnes de mindste værker efter særlige tariffer treledstariffen. Som følge af den tidligere beskrevne omlægning til kraftvarme der har fundet sted, er der ikke behov for ny kraftvarmekapacitet. Fra den 1. januar 2005 er en række decentrale kraftvarmeværker (værker med en eleffekt over 10MW) som tidligere modtog en fast afregningspris for deres elproduktion overgået til en afregning på markedsvilkår. Derudover modtager de fleste værker et produktionsuafhængigt pristillæg. Dette er sket for at undgå elproduktion på tidspunkter, hvor det er samfundsøkonomisk urentabelt. Konsekvensen vil være at en lille del af kraftvarmeproduktionen erstattes af kedelproduktion. Modelsimuleringer antyder, at konsekvensen for omfanget af den samlede kraftvarmeproduktion vil være af mindre betydning. Fra 1. januar 2007 udvides det produktionsuafhængige tillæg til at omfatte alle værker med en eleffekt over 5 MW. Efterhånden som de decentrale værker bliver nedslidte og skal renoveres eller udskiftes vil investeringer i kraftvarme skulle holdes op i mod ren varmeproduktion. I basisfremskrivningen forudsættes det, at kraftvarmekapacitet ved skrotning erstattes af ny kraftvarmekapacitet. Det skal bemærkes, at etableringen af ny decentral kraftvarmekapacitet vil afhænge af udvik Side 11/22

12 lingen i elprisen, af brændselspriser samt af teknologiudviklingen. På langt sigt vurderes en udvikling af brændselscelleteknologien at have væsentlig betydning for decentral kraftvarme. En øget udbredelse af biomassekraftvarme i decentrale områder, enten direkte eller via forgasning, vil kunne blive aktuel ved høje energipriser i kombination med en reduktion i anlægs- og driftsomkostninger for de relevante teknologier. Derudover kan biogas få voksende betydning. Fjernvarmeproduktion i Danmark 40,00 35,00 30,00 25,00 TWh 20,00 15,00 Solar Industry Electrical Boilers CHP 10,00 5,00 0, Udviklingen i fjernvarmeproduktion Figur 8 Fremtidig fjernvarmeproduktion Den fremtidige danske fjernvarmeproduktion beregnes med RAMSES-modellen, som inddrager en del af den samlede nordiske el- og varmeproduktion. Modellen baseres på meteorologiske normalår, samt gennemsnitlige udetider (vedligehold) for produktionsenhederne. Da de meteorologiske forhold både med hensyn til vind og nedbør betyder meget for de faktiske forhold for det nordiske elmarked (Nordpool), vil modelberegningerne sjældent passe på de faktiske historiske udvikling. Med disse forbehold synes andelen af den danske fjernvarme, der produceres som kraftvarme at forblive nogenlunde uændret i de kommende tiår. Andelen af fjernvarme produceret som kraftvarme ligger konstant omkring 80 procent. I absolutte tal ses der et lille fald i varmeproduktionen fra kraftvarmeværker. Dette kan overvejende forklares med et fald i fjernvarmeforbruget som følge af energibesparelser. 4.2 Industriel kraftvarme Ved industriel kraftvarmeproduktion forstås produktion på et kraftvarmeanlæg, hvor varmen nyttiggøres til industrielle fremstillingsprocesser eller til erhvervsbygningers opvarmning og forsyning af varmt vand. Side 12/22

13 På grundlag af energiproducenttællingen vurderes, at der i 2004 er installeret ca. 500 MWe kraftvarmeanlæg i danske industrivirksomheder. Disse anlæg producerede i 2004 ca. 1,7 mio. MWh. Dansk industri er ikke procestung sammenlignet med eksempelvis industrien i Norge og Sverige. Potentialet for industriel kraftvarme er derfor af mindre betydning i forhold til kraftvarme til fjernvarme. I år 2000 blev potentialet opgjort til 1750 MWe (hvoraf 460MWe var installeret). Det blev ydermere vurderet, at kun en begrænset del af restpotentialet var økonomisk realiserbart. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at opdatere potentialeopgørelsen. Der vurderes kun at være et begrænset økonomisk potentiale for yderligere industriel kraftvarmeproduktion. Højere elvirkningsgrader kan dog bevirke, at elproduktionen på længere sigt øges ved udskiftning af anlæg. På længere sigt kan sektorstrukturelle ændringer desuden føre til en udvikling i dansk industri som ændrer kraftvarmepotentialet væsentligt. I de fremskrivninger, der ligger til grund for Energistrategi 2025 regnes med en stort set uændret kapacitet. 4.3 Mikrokraftvarme Mikrokraftvarme er ifølge kraftvarmedirektivet anlæg med en el-effekt under 50 kw. Der er et spirende marked for den type små anlæg, som forventes at få en større udbredelse i takt med, at teknologien bliver billigere og mere effektiv. Energistyrelsen har fået foretaget en analyse af potentialet for mikrokraftvarmen. Analysen er gennemført af Dansk Gasteknisk Center(DGC). Opgørelsen viser, at der i 2005 kun er ca. 45 kraftvarmeanlæg under 50 kw i drift. Disse anlæg er overvejende opstillet på institutioner, og der er ganske få anlæg på husstandsniveau. DGC har analyseret potentialet for mikrokraftvarmeenheder op til 15 kwe i bygninger udenfor de fjernvarmeforsynede områder. Under antagelser om en årlig driftstid på 4000 timer og et el/varme-ydelsforhold på 1:2 er der fundet et teoretisk potentiale på 1100 MWe i naturgasforsynede områder (fordelt på enheder) og yderligere 1100 MWe i det åbne land, dvs hvor der hverken er adgang til fjernvarme eller naturgas(fordelt på ca enheder). De i alt ca huse vil typisk have behov for anlæg på ca. 1,5 kw el-effekt. Enheder i denne størrelsesorden er nu på markedet i kommercielle versioner og baserer sig på traditionel motorteknologi og Stirling-motorteknologi. Den største barriere for en udbredelse er af økonomisk art da såvel anskaffelse som driftsøkonomien ikke gør det attraktivt for husejerne at anskaffe sig denne type anlæg. Samfundsøkonomisk er der heller ikke på nuværende tidspunkt en fordel ved anlæggene. På sigt vil brændselscelle teknologi kunne blive interessant ikke mindst som følge af en højere elproduktion ud fra den samme varmeproduktion samt de bedre muligheder for at modulere driften mellem fuld og lav belastning, uden at det går ud over elvirkningsgraden. Side 13/22

14 Udover det ovennævnte potentiale for småhuse vil mikrokraftvarme (mindre end 50 kw) og minikraftvarme (over 50 kw og under 1 MW) kunne indgå i forsyningssystemet på forskellig måde herunder som lokal spids- og reservekapacitet for fjernvarmesystemer. 4.4 Nye potentialer Udover mikrokraftvarme kan der vise sig andre nye muligheder for en øget anvendelse af nyttevarme. Der er i en række lande kommet større fokus på kølebehov i bl.a. bygninger. I dansk klima opstår kølebehovene primært som konsekvens af en øget anvendelse af store glasfacader i bygninger i kombination med øgede krav til isolering (der har en reduktion af opvarmningsbehovet som formål). Kølebehov kan teknisk tilfredsstilles med nyttevarme eks. ved brug af absorptionskøleprincipper. Teknologierne beskrives ofte under et som fjernkøling. Det danske potentiale for fjernkøling, (en økonomisk begrundet efterspørgsel efter køling), er ikke kortlagt i fuldt omfang, men der er igangsat et arbejde, som også har til formål at belyse økonomien i de eksisterende teknologier, potentialer for fjernkøling samt de lovgivningsmæssige barrierer. 4.5 Potentialeoversigt I tabellen herunder gives der en samlet oversigt over de danske kraftvarmepotentialer. Den installerede effekt (2005) opgøres. Derefter opgøres det teoretiske potentiale bestemt som den elkapacitet som svarer til en begrundet efterspørgsel efter nyttevarme. En. Det økonomiske potentiale er defineret som det teoretiske potentiale fratrukket den del af det teoretiske potentiale, som vurderes at være forbundet med uforholdsmæssig høje omkostninger Kraftvarmesegment Installeret effekt [MWe] Teoretisk potentiale [MWe] Økonomisk Potentiale [MWe] Kommentar Central fjernvarme Ca Ca Ca Potentialet afhænger af driftstiden og elvirkningsgraden på anlæggene. Der er i dag økonomisk betragtet overkapacitet til elproduktion i Norden. Dette kan tale for at kapaciteten reduceres over tid, mens driftstiden øges. Decentral fjernvarme Industriel kraftvarme Ca Ca Max (afhænger af udviklingen i energipriser, teknologi m.v.) I 2004 blev den decentrale kraftvarme produceret i forholdet 1½ enhed varme per enhed el. På langt sigt er det teknisk muligt at forbedre elvirkningsgraden således at forholdet ændres til ca. 1: <600 Sektorstrukturelle ændringer kan ændre billedet på længe- Side 14/22

15 re sigt. Mikrokraftvarme ~ <100 Teknologiudvikling kan udvide det økonomiske potentiale på sigt, samt øge det teoretiske (højere elvirkningsgrad) Fjernkøling ~ 0?? Analysearbejde udestår. Effektmæssigt vil der ideelt set være et fuldstændigt sammenfald med fjernvarmeproducerende kraftvarmeenheder således at det alene vil være udnyttelsen af kapaciteten der forbedres. Umiddelbart vurderes det danske potentiale for at installere kraftvarmeeffekt i høj grad at være udnyttet. Nye teknologier og en ændring af det øvrige energisystem kan dog ændre billede, både med hensyn til teoretisk og økonomisk potentiale. Side 15/22

16 4.6 Fremskrivning af dansk kraftvarmeproduktion Kraftvarmeproduktion med elproduktion der indgår i det nordiske elsystem modelleres i RAMSES. Derved fås et estimat for den fremtidige kraftvarmeproduktion. Modelresultaterne kan ikke direkte sammenlignes med de historiske data, bl.a. som følge af at der i modellen altid regnes med meteorologiske normalår, samt gennemsnitlige udetider for produktionsenhederne, Kraftvarmeproduktionen ses med de beskrevne forudsætninger at være nogenlunde konstant, såvel nominelt som i andel af den samlede danske elproduktion, jf. figur 9. Evt. bidrag fra mikrokraftvarme og fjernkøling indgår ikke i basisfremskrivningen. Dansk elproduktion på typer 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 TWh 25,00 20,00 Condensing Hydro Wind CHP 15,00 10,00 5,00 0, Figur 9 Udvikling i elproduktion Side 16/22

17 5. Etablering af et system for oprindelsesgarantier for el fra højeffektiv kraftvarme I henhold til kraftvarmedirektivet skal medlemslandene senest seks måneder efter vedtagelsen af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme sikre at der kan udstedes oprindelsesgaranti for el fra højeffektiv kraftvarme. I den forbindelse har Energistyrelsen den 16. februar 2007 udsendt en bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for el fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. marts Bekendtgørelsen fastlægger udstedelsen af oprindelsesgarantier. Det fremgår, at udstedelsen foretages af den systemansvarlige virksomhed, dvs. Energinet.dk, på anmodning fra elproducenten. Ordningens implementering i dansk lovgivning tager bestemmelserne i direktivets artikel 12, stk. 3, i anvendelse. Det fremgår heraf, at en oprindelsesgaranti indtil udgangen af 2010 kan udstedes uden en specifik beregning af primærenergibesparelsen for den aktuelle elproduktion, forudsat at det på nationalt plan kan godtgøres, at kraftvarmeproduktion gennemsnitligt produceres med mindst 10% primærenergibesparelse. I disse tilfælde kan elproducenten vælge at få anført en primærenergibesparelse på 10 % på oprindelsesgarantien. Såfremt elproducenten ønsker at få gennemført en specifik beregning vil den systemansvarlige virksomhed gennemfører denne beregning. Det fremgår af kraftvarmedirektivets artikel 5, stk. 3, at medlemslandene i nærværende rapport skal redegøre for de foranstaltninger, der er truffet til at sikre garantisystemets pålidelighed. Det kan i den forbindelse oplyses, at det ifølge bekendtgørelsen påhviler den systemansvarlige virksomhed at registrere de udstedte oprindelsesgarantier. Endvidere skal den systemansvarlige virksomhed udarbejde et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for kontrol og tilsyn med udbetalinger til visse elproduktioner og elproduktionsanlæg m.v 5. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at en elproducent, som anmoder om eller har modtaget en oprindelsesgaranti, efter anmodning skal meddele den systemansvarlige virksomhed alle oplysninger, som denne virksomhed finder nødvendige for oprindelsesgarantien. Elproducenten skal i den forbindelse på tro og love erklære, at de nødvendige oplysninger, som den systemansvarlige virksomhed anvender til udstedelsen er korrekte. Den systemansvarlige virksomhed skal fastsætte retningslinjer for elproducentens ansøgning om udstedelse af oprindelsesgaranti og dokumentation af at betingelserne herfor er opfyldt. Den systemansvarlige indsender disse retningslinjer til Energistyrelsen til godkendelse. 5 Bekendtgørelse nr af 23. december 2004 om kontrol og tilsyn med udbetalinger af pristillæg og andre ydelser til elproduktionsanlæg m.v. Side 17/22

18 6. Administrative forhold 6.1 Overordnet regulering Kraftvarmeværkerne er reguleret af både elforsyningsloven og varmeforsyningsloven efter følgende opdeling: - Kraftvarmeværker med elkapacitet over 25 MW (centrale kraftvarmeværker og store decentrale kraftvarmeværker) skal udelukkende godkendes efter elforsyningsloven, hvorimod fjernvarmetransmissionsledningerne fra disse værker skal godkendes efter varmeforsyningsloven. - De små decentrale kraftvarmeværker (under 25 MW) er derimod reguleret af varmeforsyningsloven. Bestemmelserne om kraftvarmeværker i de to love har forskelligt sigte: Ifølge elforsyningsloven kræver elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW en bevilling, ligesom der også kræves tilladelse til at etablere et kraftvarmeanlæg eller gennemføre væsentlige ændringer. Bevillingen er en generel tilladelse til en elproducent til at producere elektricitet fra anlæg over 25 MW eleffekt. I bevillingen kan der være fastsat en række vilkår, f.eks. om forsyningspligt til fjernvarme for kraft-varme-anlæg eller sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg. Bevilling bliver givet i mindst 20 år. Der er p.t. 12 gældende bevillinger i Danmark. En tilladelse gives for det enkelte kraftvarmeanlæg. Tilladelsen gives af Energistyrelsen og er betinget af, at anlægget opfylder betingelser om bl.a. maximal udledning af CO2. Betingelserne er generelle og fastsat ved bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg. Varmeforsyningsloven 6 gælder for kollektive varmeforsyningsanlæg herunder fjernvarme- og kraftvarmeanlæg med en eleffekt på op til 25 MW. Når et fjernvarmeværk eller -net skal etableres eller ændres væsentligt, fx ved brændselsskift eller udvidelser af produktionskapacitet, skal der udarbejdes et projektforslag. Projektforslaget skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget skal indeholde beregninger af de samfunds-, bruger- og selskabsøkonomiske, miljømæssige og energimæssige forhold. En vejledning om samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger samt brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger er udsendt til brug for udarbejdelsen af projektforslaget. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk bedste alternativ. 6.2 Fremme af kraftvarme Som det fremgår af afsnit 2 om status for kraftvarme er der siden 1990 sket en kraftig udbygning med kraftvarme i Danmark. Varmeforsyningsloven indeholder i sin formålsparagraf, at 6 Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 347 af 17. maj 2005 Side 18/22

19 kraftvarme skal fremmes mest muligt og lovgivningen har dermed banet vejen for den beskrevne udbygning. I det perspektiv er der således ingen barrierer for udbygning med kraftvarme i den overordnede regulering, tværtimod har der været tale om en aktiv politik for fremme af kraftvarme. Udbygningen med kraftvarme er blevet understøttet af økonomiske støtteordninger. Den økonomiske støtte har været nødvendig for at kunne afholde de nødvendige investeringsomkostninger uden at øge forbrugernes omkostninger til fjernvarme urimeligt. Der ydes økonomisk støtte til elproduktion produceret på særlige typer teknologier. Støtten gives som et pristillæg efter elforsyningsloven, som elforbrugerne betaler til producenterne oveni markedsprisen, og som et statsligt tilskud til producenterne. a) Der ydes særlige pristillæg til den miljøvenlige elproduktion, der omfatter elproduktion baseret på vind, biobrændsler, biogas, og affald samt på naturgas på decentral kraftvarme. Pristillæg til elektricitet fra kraftvarme reguleres sædvanligvis i forhold til markedsprisen, således at summen af markedspris og pristillæg sikrer producenten en fast afregning. b) Der ydes statstilskud til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeværker på 25 MW elkapacitet eller derunder, industrielle kraftvarmeværker og affaldsbaserede kraftvarmeværker. Tilskud til elproduktion ydes kun i det omfang, produktionen sker som led i en samlet effektiv energiudnyttelse, herunder at der sker en nyttiggørelse af den samlede varmeproduktion. Tilskuddet udbetales kun til den del af elproduktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Et lovforslag om ændring af lov om tilskud til elproduktion er fremsat i Folketinget d. 1. februar Forslaget skaffer hjemmel til at implementerer kraftvarmedirektivets bestemmelser efter udgangen af 2010, hvorefter direktivets artikel 12, stk. 3, ikke kan anvendes. De enkelte støtteordninger er løbende blevet notificeret i EU, og der henvises hertil for mere detaljerede redegørelser for støtteordningerne. 6.3 Administrative barrierer Generelt er det vurderingen, at der ikke er væsentlige administrative barrierer overfor etablering og drift af kraftvarmeanlæg. Baggrunden for denne vurdering er, at der som tidligere beskrevet er gennemført en målrettet indsats for at omstille til kraftvarmeproduktion. I 2004 er der gennemført en forenkling af myndighedsbehandlingen af de konkrete projektforslag efter varmeforsyningsloven, således at det nu alene er kommunerne der skal godkende projektforslagene. I forhold til kraftvarmeværkernes tilslutning til elnet og vilkår herfor er der fastlagt regler 7, der betyder at netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed skal opstille et program for intern overvågning, som har til formål at forhindre di- 7 Bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2005 om program for intern overvågning for netvirksomheder, transmissionsvirksomheder og den systemansvarlige virksomhed i henhold til elforsyningsloven. Side 19/22

20 skriminerende adfærd overfor nettets brugere. Disse virksomheder skal endvidere offentliggøre en årsberetning med en beskrivelse af programmet. Energitilsynet fører tilsyn med, at det interne overvågningsprogram følger lovgivningen. Der er derigennem iværksat initiativer, som skal sikre at kraftvarmeproducenter får en fair behandling i forholdet til tilslutning til elnettet. De nuværende støtteordninger til de eksisterende anlæg vurderes at give en tilstrækkelig sikkerhed for fortsat kraftvarmeproduktion. De nuværende støtteordninger giver imidlertid ikke samme støtteniveau til nye anlæg som til eksisterende. I det omfang, at der etableres helt nye kraftvarmeanlæg, vil det primært ske på rene markedsvilkår. Det skønnes derfor, at det vil være realistisk at forvente en meget begrænset ny kraftvarmekapacitet med mindre der er tale om anlæg med en meget lang driftstid. Specifikt om mikrokraftvarme er bestanden på nuværende tidspunkt meget begrænset, og der gives ikke økonomisk støtte til etablering heraf. I forhold til barrierer overfor en udbygning med mikrokraftvarme er der gennemført ændringer af afgiftsbetaling og PSO-betaling som gør det mere attraktivt at etablere mikrokraftvarme. Imidlertid er der fortsat kritik af dele af regelsættet og af de tilslutningsvilkår, som er gældende for de små anlæg, som udelukkende producerer el til eget forbrug. I takt med at det både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk bliver mere attraktivt at etablere mikrokraftvarme vil der være behov for at sikre at disse anlæg har rimelige betingelser. Side 20/22

21 7. Fremtidig indsats i forhold til kraftvarme Regeringen fremlagde den 19. januar 2007 sin langsigtede energipolitik: En visionær dansk energipolitik. Udspillet beskriver regeringens energipolitiske mål frem mod år 2025 og de initiativer, som skal iværksættes for at nå målene. Udspillet følger op på Energistrategi 2025 fra juni Udspillet fastsætter mål for: reduktion i anvendelsen fossile brændsler andelen af vedvarende energi den årlige energispareindsats en styrket indsats for forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier anvendelsen af biobrændstoffer til transport Målene skal ses som første skridt hen imod regeringens langsigtede vision om at gøre Danmark helt uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Med henblik på opfyldelse af målene lægger udspillet op til iværksættelse af lang række initiativer. En samlet oversigt over de foreslåede initiativer findes i bilaget til udspillet. Mål og initiativer i En visionær dansk energipolitik er fastsat med udgangspunkt i de energifaglige analyser, som blev foretaget i forbindelse med Energistrategi Der er i mellemtiden foretaget en opdatering af den langsigtede energifremskrivning, bl.a. under hensyntagen til de seneste olieprisforudsætninger fra Det Internationale Energiagentur, IEA. Der er desuden foretaget beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved indsatsen for at fremme vedvarende energi og energibesparelser. Regeringens udspil er i øjeblikket til forhandling mellem forligspartnerne. Den efterfølgende konkretisering af udspillet kan have betydning for den fremtidige udvikling for kraftvarme i Danmark. I energistrategien fremhæves det, at der også i fremtiden ønskes en høj andel af fjernvarme i den danske energiforsyning for at fastholde den værdifulde fleksibilitet og effektivitet som den repræsenterer. Der forventes derfor også i fremtiden, at være det nødvendige varmegrundlag for en omfattende kraftvarmeproduktion. I forhold til et forsyningssikkerhedsaspekt lægger regeringen vægt på at el-markedet fungerer effektivt og at rammevilkårene for el-produktion stimulerer en omkostningseffektiv elproduktion. Hensynet til omkostningseffektivitet betyder også, at produktionen af elektricitet skal kunne reagere på markedssignaler, for at undgå dyr elproduktion på tidspunkter med lav markedspris. I et forsyningssikkerhedsmæssigt perspektiv er det en klar fordel, at det danske el-system er præget af en høj grad af decentralisering, som giver en høj grad af fleksibilitet. Decentrale kraftvarmeværker yder et vigtigt bidrag til den decentrale elproduktion. I forhold til opfyldelse af klimamålene og herunder især reduktion af CO 2 -udslippet fra energisektoren spiller el- og fjernvarmeproduktion en afgørende rolle. Med implementeringen af EU's CO 2 -kvotesystem er der taget et vigtigt instrument i anvendelse. Derved skabes der et incitament til at fremme de mest effektive teknologier, herunder kraftvarme. Kvotesystemet giver direkte økonomiske incitamenter for de energiproducenter, som udnytter det fossile Side 21/22

22 brændsel mest effektivt, ligesom det gør det mere attraktivt at skifte til et CO 2 -neutralt brændsel. I et vækst- og erhvervsudviklingsperspektiv er der to aspekter for energisektoren. For det første skal der etableres et velfungerende marked med høj forsyningssikkerhed og lave priser, for det andet skal der ske en udbygning af danske styrkepositioner inden for udvikling og produktion af effektiv energiteknologi. Den bevidste satsning på en udbygning med kraftvarme har bidraget til øget forsyningssikkerhed gennem etablering af en decentralisering og gennem en fleksibilitet i forhold til brændselsanvendelsen. De danske kraftvarmeværker er generelt meget effektive og har dermed bidraget til væsentlige energibesparelser. Teknologisk repræsenterer den danske kraftvarmeproduktion en bred vifte af forskellige løsninger, som har været vigtig for udviklingen af teknologier. Ikke mindst omkring udnyttelsen af biomasse til kraftvarmeproduktion er der initieret væsentlige teknologiudviklinger. En yderligere udvikling af teknologien kan bane vejen for at biomasse i stigende omfang kan erstatte naturgassen i den decentrale kraftvarmeproduktion. Med udgangspunkt i Energistrategien er den overordnede tilgang til udviklingen på kraftvarmeområdet, at der med omlægningen af den økonomiske støtte til decentral kraftvarme samt de øvrige tilpasninger til markedsvilkår er foretaget de nødvendige initiativer til at sikre, at den eksisterende kraftvarmeproduktionskapacitet kan fungerer på et liberaliseret el-marked. Omkring 80% af fjernvarmen (2004) produceres allerede som kraftvarme og den resterende del produceres enten på biomassefyrede fjernvarmeværker eller på spids- og reservelastanlæg for kraftvarmeanlæggene. En omlægning fra biomasse fjernvarme til biomasse kraftvarme er teknologisk mulig, men er ikke samfundsøkonomisk fornuftig før investeringerne i de nye anlæg kan reduceres eller ved et væsentlig højere prisniveau for elektricitet. En modernisering af de eksisterende kraftvarmeanlæg for at opnå en højere effektivitet og elvirkningsgrad vil foregå i takt med at anlæggene bliver nedslidt eller som følge af skærpede miljøkrav. Det vurderes ikke at være samfundsøkonomisk fornuftigt, at gennemføre en forceret udskiftning af velfungerende anlæg. Ved lokale udbygninger af fjernvarmeforsyningen fastlægger varmeforsyningsloven, at der fremlægges en kraftvarmeløsning. I den forbindelse skal der gennemføres en analyse af rammevilkårene for kraftvarmeproduktion af fjernvarme. I forhold til potentialet for mikrokraftvarme er der opgjort et betydeligt teknisk potentiale på 2200 MWe. De økonomiske vurderinger af mikrokraftvarme viser, at det ikke på kort sigt er attraktivt hverken samfundsøkonomisk eller for bygningsejerne. Der er etableret et samarbejde med branchen med henblik på løbende at følge udviklingen i såvel økonomi som teknologi. Det er også afgørende, at etablering af mikrokraftvarmeanlæg bidrager positivt set i forhold til det samlede energisystem. I forhold til teknologiudvikling er der især knyttet forventninger til brændselscelle-teknologien fordi den har perspektiver til at opnå højere elvirkningsgrader end de aktuelle motorbaserede løsninger. Side 22/22

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1.

Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Version 1.0 af 1. Retningslinjer for udstedelse af oprindelsesgarantier for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion Version 1.0 af 1. 07 2007 Godkendt af Energistyrelsen i juni 2007 Dok.nr.1078-07 1/9 Indhold

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion 1.

Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion 1. Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion 1. I medfør af 63 a, stk. 1, 4, 5 og 7, 68 a, 84, stk. 2, og 88, 90 og 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017 IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg. Renée van Naerssen Projektgodkendelse kollektive varmeforsyningsanlæg, industrianlæg og fjernkølingsanlæg Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål og anvendelsesområde 2. Lov om kommunal fjernkøling 3.

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Stort potentiale i dansk produceret flis

Stort potentiale i dansk produceret flis Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 EPU alm. del

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1)

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1) BEK nr 1063 af 07/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2110/1181-0045 Senere

Læs mere