Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 1. INDLEDNING 3 1.1 PROBLEMFELT 3 1.2 PROBLEMSTILLING 6 1.3 PROBLEMFORMULERING 6 1.3.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL 7 2. METODE KAPITELGENNEMGANG PROJEKTDESIGN FOUCAULT SOM METODE, VIDENSKABSTEORI OG TEORI FOUCAULT SOM METODE FOUCAULT SOM KONSTRUKTIVIST FOUCAULT SOM TEORI AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING ANALYSEAPPARAT MULIGHEDSBETINGELSER PRIMÆRE RELATIONER SEKUNDÆRE RELATIONER DELKONKLUSION DISKURS VELFÆRDSSTATENS OPRETHOLDELSE KONSTRUKTIONEN AF DE SOCIALE BEDRAGERE ØKONOMI ANSVARSFORDELING NØDVENDIGHEDEN AF VID ERE REDSKABER DELKONKLUSION 50 1

2 5. MAGT SANDSYNLIGGØRELSE OG SANKTION KMD KONTROLUDTRÆK BORGERANMELDELSER AF SOCIALT BEDRAGERI LUFTHAVNSTILSYNET DISKUSSION RETSSIKKERHED KRÆNKES PRIVATLIVETS GRÆNSER? AFSLUTNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE SEKUNDÆRE LITTERATURLISTER BILAGSOVERSIGT 83 2

3 1. Indledning 1.1 Problemfelt Overvågning synes at være blevet en naturlig del af vores velfærdssamfund, og overvågning opfattes efterhånden som tryghed Vi sætter overvågningskameraer op, installerer panikrum og gennemsikrer os som aldrig før (Tholl, 2010). Direktør i sikkerhedsbranchen Kasper Skov- Mikkelsen mener, at det er en tendens, der fortsætter, og at behovet for tryghed er umætteligt, så længe teknologien udvikler sig (ibid.). Sikkerhedsvirksomheden G4S oplever således også en stigning i antallet af privatkunder på 10 % om året (ibid.). Som Ph.d. studerende ved Aarhus Universitet Carsten Fogh Nielsen skriver i Information, så møder man ofte det samme argument, hvis man ytrer bekymring over øget overvågning, nemlig at hvis du ikke har noget at skjule, så har du ikke noget at være bange for (Nielsen, 2007). Dette argument kan vi se gå igen hos de kommunale medarbejdere fra kontrolgrupperne. Blandt andet udtaler Peter Møller fra Frederiksberg Kommune, at man må spørge sig selv: Når der ikke er noget at skjule, er det så så forfærdeligt? (Bech-Jessen, 2011). Nielsen kalder dette for et meget problematisk argument, da det forudsætter, at den eneste grund, man kan have for at være imod øget overvågning, er, at man planlægger at gøre noget ulovligt (Nielsen, 2007). Når vi lader os overvåge, lægger vi samtidig ansvaret og vores tillid over på systemet og de mennesker, der overvåger os (ibid.). Argumentet strider derfor imod den grundlæggende liberale indsigt, at man ikke kan stole på magthaverne, og at mennesket skal have lov til at leve sig eget liv (ibid.). Danskerne forsøger imidlertid i stigende grad at sikre trygheden ved overvågning, og måske netop derfor, er det også i stigende grad blevet muligt at overvåge og kontrollere danskerne. De danske kommuner stillede i 2009 tilbagebetalingskrav til borgerne for 50 millioner kroner, mens kommunerne i 2010 afslørede bedrageri for 400 millioner kroner (Ritzau, 2010 ; Møllegaard, 2011). Der er derfor inden for en meget kort periode sket en væsentlig udvikling i forhold til kommunernes økonomiske afkast af kontrol med sociale ydelser. Der kan ligeledes observeres et politisk fokus på dette område, hvilket blandt andet kommer til udtryk i politiske initiativer. I november 2010 indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en aftale om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri (denoffentligesektor.dk, 2010; Bilag 6). Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger i den forbindelse, at socialt bedrageri er dybt asocialt og med til at svække sammenhængskraften i velfærdssamfundet, mens arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) mener, at socialt bedrageri skaber mistillid mellem 3

4 borgerne (Bilag 9). Daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) taler ligeledes om sammenhængskraften og siger, at øget kontrol og registersamkøring skal sikre denne (denoffentligesektor.dk 2010). Kampen mod socialt bedrageri er således en politisk problemstilling i dagens Danmark, hvilket blandt andet kommer til udtryk i et lovforslag om skærpet kontrol (Bilag 9), ligesom kommunerne også har fokus på at kontrollere socialt bedrageri. I en rapport af Kommunernes Landsforening (KL) fra 2011 fremgår det, at 89 % af de danske kommuner har etableret en særlig kontrolenhed for social kontrol (KL, 2011: 17). Disse kontrolgrupper har til formål at afsløre socialt bedrageri samt præventivt at sikre, at borgere ikke modtager sociale ydelser, de ikke er berettiget til. Af undersøgelsen fremgår det ligeledes, at 57 % af de kommuner, som har etableret en særlig kontrolenhed, har gjort det i 2009 eller Man kan således observere et øget fokus på socialt bedrageri og bekæmpelse af dette inden for de senere år. Et af de redskaber, som kommunerne bruger i kampen mod socialt bedrageri, inddrager borgerne. I 2010 har 32 ud af 76 kommuner nemlig enten en telefonlinje eller en hjemmesidefunktion, som gør det muligt for borgere at anmelde andre anonymt (Ritzau, 2010), og ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Ugebrevet A4, er 47 % af danskerne parate til at anmelde socialt bedrageri (Ritzau, 2011). Undersøgelsen viser endvidere, at 71 % af respondenterne mener, at det er i orden at anmelde sin nabo, og at den primære motivation for at anmelde er, at det er en borgerpligt (YouGov, 2011). Socialchefforeningens formand Ole Pass ser det som en positiv udvikling og mener, at det signal kan have en forebyggende effekt, fordi det opfattes som uacceptabelt (Ritzau, 2011). Der er imidlertid ikke enighed i samfundsdebatten om, at denne kontrolteknik ubetinget er en positiv udvikling. Som medlem af Berlingskes chefredaktion Tom Jensen skriver, så er det forståeligt, at kommunerne gerne vil afsløre sociale bedragere og specielt i en tid, hvor de fleste kommuner har stramme budgetter (Jensen, 2010). Han påpeger imidlertid også nødvendigheden af, at både borgere og det offentlige system stiller sig selv spørgsmålet, om man er interesseret i at leve i et samfund, hvor det bliver en kerneværdi i det store fællesskab at stikke hinanden, og hvor borgerne opfordres til at holde øje med hinanden på fællesskabets vegne (ibid.). Tendensen bekymrer også professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher, som kalder udviklingen for et totalitært træk, og påpeger, at det kendes fra regimer som Sovjetunionen og Østtyskland, hvor staten gik forud for alt (Ritzau, 2010). Den tyske TV-kanal ZDF udråbte i november 2010 Danmark til stikkerstat, fordi borgerne opfordres til anonymt at angive hinanden for socialt bedrageri. Tv-kanalens tese understøttes af professor i politisk sociologi ved Copenhagen 4

5 Business School, Lars Bo Kaspersen, som ser det som et udtryk for, at den danske stats fundament smuldrer, og Kaspersen undrer sig over, at befolkningen følger med på det, han kalder for Stasilignende tilstande (Kuttner, 2010). Han mener, at det er et moralsk problem, og at man med den store folkelige accept af anmelderiet nærmer sig en uheldig og uhyggelig grad af overvågning i samfundet (Ritzau, 2011). Dette synspunkt deler chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerligliberale tænketank CEPOS, der udtaler, at det er klart, at sagerne skal efterforskes, men det er altså politiets og ikke kommunernes opgave. Ellers vil der være tale om et kæmpe skridt mod overvågningssamfundet og mod DDR-lignende tilstande, hvor almindelige myndigheder og borgere skal spionere hinanden (Bech-Jessen, 2011). Også Tom Jensen mener, at der er strejf af DDR-agtige tilstande ved den danske udvikling og understreger, at en kritisk holdning til kontrol og overvågning ikke er en opfordring eller accept af socialt bedrageri, men derimod et spørgsmål om hvilket samfund vi ønsker at leve i; om vi ønsker at leve i et et sundt eller sygt fællesskab, et sundt eller et sygt samfund (Jensen, 2010). Som Jensen skriver, kan det, at et samfunds grundværdi er mistillid, overvågning og stikkervirksomhed, medføre et fællesskab, hvor man ikke føler, man skylder hinanden noget (ibid.). Vi kan således observere et paradoks, hvor der på den ene side er et fænomen socialt bedrageri som er ulovligt; som koster kommunerne og staten mange penge; og som derfor skal bekæmpes. På den anden side virker det som om, at denne bekæmpelse skal ske for enhver pris; at kommunernes øgede kontrolmuligheder hele tiden bliver flere; og at borgerne inddrages mere og mere i overvågningsarbejdet, hvorfor afsløringen af socialt bedrageri måske også kan have en bagside som kan medføre en stikkerstat, Stasi-lignede tilstande eller et sygt samfund. Den franske filosof og samfundsteoretiker Michel Foucault ( ) har et skarpt blik for, hvad der kendetegner magtudøvelse i moderne, liberale samfund [og mener, at] moderne, liberal magtudøvelse er en skabende magt, der søger at fremelske, opdyrke og stimulere bestemte evner hos borgeren (Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 17). Magten er således produktiv, fordi den virker ved at gøre individerne til bestemte subjekter, og at få individerne til selv at gøre sig til bestemte subjekter (ibid.). Ifølge Mik-Meyer og Villadsen (2007: 12) er en af magtanalysens centrale opgaver at undersøge, hvordan der etableres spidsfindige og overraskende koblinger mellem moderne faciliterende magtudøvelse og mindre spidsfindige former for disciplin, kontrol og suveræn myndighedsudøvelse. Vi vil derfor i dette projekt belyse, hvori der i forhold til bekæmpelse af socialt bedrageri eksisterer moderne styreformer som Foucault kalder 5

6 guvernementalitet sammen med juridisk-retslige og disciplinerende magtformer, og hvordan disse forskellige magtformer kobles sammen (Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 12; 20). Foucault har ligeledes studeret, hvordan videnskabelige diskurser er vokset frem i samspil med forvaltnings- og kontrolpraksisser, og mange governmentality-studier har blandet andet sat fokus på de diskurser, som liberal styring benytter til at opdele, kategorisere og forme borgere med (ibid.: 16; 19). For Foucault handler diskurs således om, at mennesket bliver objekt i videnskabelige diskurser, og gøres til genstand for viden (ibid.: 22). Ligeledes handler det om at undersøge, hvad der i forskellige tidsperioder gøres til genstand for politiske rationaliseringer (Rose, 2003: 184). Som beskrevet ovenfor er det sociale bedrageri en politisk problemstilling, hvilket gør det interessant at undersøge, hvorledes der tales om dette fænomen. 1.2 Problemstilling Vi tager således udgangspunkt i, at danskerne synes at være stadig mere positivt stemt over for overvågning og kontrol, ligesom størstedelen af danskerne synes, det er i orden at anmelde sin nabo for socialt bedrageri. Helt konkret beskæftiger vi os med kommunernes øgede beføjelser til kontrol med sociale ydelser og bekæmpelse af socialt bedrageri. Vi foretager en tredelt analyse, som består af en afdækkende analyse af mulighedsbetingelserne for diskursens om socialt bedrageri; en diskursanalyse som viser, hvordan sproget er med til at legitimere en øget kontrol; og en magtanalyse af fire kontrolredskaber til bekæmpelse af socialt bedrageri. Michel Foucault ses som det gennemgående metodiske, teoretiske og videnskabsteoretiske element i dette projekt. Dette leder os til følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvilke mulighedsbetingelser har diskursen om socialt bedrageri, og hvilke former for magtudøvelser er denne diskurs med til at legitimere? Hvilken betydning kan denne magtudøvelse have på borgeren privatliv og retssikkerhed? 6

7 1.3.1 Arbejdsspørgsmål 1. Hvilke mulighedsbetingelser har diskursen for socialt bedrageri? 2. Hvordan legitimeres kommunernes øgede kontrolmuligheder igennem diskursen om socialt bedrageri? 3. Hvilke magtteknikker benytter kommunerne sig af? 4. Hvordan opleves retssikkerheden og privatlivets grænser i forhold til måden, hvorpå man forsøger at afsløre socialt bedrageri? 7

8 2. Metode 2.1 Kapitelgennemgang Denne kapitelgennemgang har til formål at skabe et overblik over de forskellige kapitler, deres indhold, deres betydning for projektet og for andre afsnit. Herefter følger en grafisk fremstilling af projektets design. Kapitel 1: Indledningens primære formål er at vise, hvori vores problemstilling består og er således grundlaget og motivationen for projektet. Derudover indeholder kapitlet vores problemformulering samt en række arbejdsspørgsmål, som søges besvaret igennem vores analyser, og dermed er med til at strukturere disse. Kapitel 2: Dette kapitel indeholder projektets metodiske fremgangsmåde, og har derfor til formål at vise læseren, hvordan vi griber den problemstilling an, som vi har præsenteret i kapitel 1. Metodens primære indhold er en præsentation af, hvordan vi bruger vores primærteoretiker Michel Foucault og kapitlet indeholder derfor også en præsentation af vores empiriske, teoretiske og videnskabsteoretiske udgangspunkt. Herunder præsenteres også projektets analyseapparat, som er vores teoretiske maskine af begreber, som skal hjælpe os med primært at besvare første del af vores problemformulering. Analyseapparat bruges derfor i de tre analyser, som fremgår af kapitel 3, 4 og 5. Kapitel 3: Dette kapitel er første analysedel, som er en analyse af mulighedsbetingelser. Analysen har til formål at afdække de mulighedsbetingelser, diskursen for socialt bedrageri har. Denne analyse danner derfor grundlag for den følgende analyse i kapitel 4, og besvarer vores første arbejdsspørgsmål. Kapitel 4: Hvor kapitel 4 har vist de mulighedsbetingelser diskursen har, er anden analysedel en diskursanalyse, som skal belyse, hvordan diskursen om socialt bedrageri er med til at legitimere socialt bedrageri som et problem, der skal løses ved hjælp af yderligere kontrolteknikker. Denne del af analysen besvarer vores andet arbejdsspørgsmål og viser, hvordan diskursen er med til at konstruere nødvendigheden af de teknikker, som behandles i kapitel 5. 8

9 Kapitel 5: Vi vil med tredje analysedel undersøge, hvilke former for magtudøvelse der er tale om i forhold til bekæmpelse af socialt bedrageri. I kapitel 3 og 4 har vi vist, hvordan ny teknikker bliver legitimeret, og denne magtanalyse besvarer vores tredje arbejdsspørgsmål, og belyser magtudøvelsen i disse teknikker. Kapitel 6: Vi samler i dette kapitel de tre delkonklusioner fra kapitel 3,4 og 5 i en samlet diskussion. Her besvares således vores fjerde og sidste arbejdsspørgsmål. Kapitel 7: Projektets sidste kapitel indeholder en konklusion, som besvarer den problemformulering, der fremgår af kapitel 1. Derudover vil en perspektivering sætte projektet ind i en større forståelsesramme og åbne op for andre relevante problemstillinger. 9

10 2.2 Projektdesign Metode Analyseapparat Mulighedsanalyse Diskursanalyse Magtanalyse Diskussion 10

11 2.3 Foucault som metode, videnskabsteori og teori Dette afsnit har til formål at præsentere vores metode, videnskabsteoretiske udgangspunkt og teoretiske analyseapparat. Ligeledes viser dette afsnit, hvordan projektets forskellige dele er afhængige af hinanden, og dermed også projektets sammenhæng. Den franske filosof og samfundsteoretiker Michel Foucault ( ) er det gennemgående metodiske og teoretiske element i dette projekt. Udover udvalgte af Foucaults egne værker bruger vi udlægninger og fortolkninger af både Foucaults teoretiske begreber og metode. Disse udlægninger er primært fra Sverre Raffnsøe, Kaspar Villadsen og Niels Åkerstrøm Andersen. Vi benytter Foucault (2008) af Sverre Raffnsøe, Marius Troels Gudmand-Høyer og Morten Sørensen Thaning. Dette værk er udarbejdet på baggrund af de indsigter, professor (Dr.phil.) Sverre Raffnsøes disputats Sameksistens uden common sense I-III fra 2002 bygger på. I værkets indledning henvises der til, at der her er tale om et selvstændigt 'forskningsmæssigt' bidrag, da det i dets skildring af Foucaults samlede værker bryder med de almindelige introduktioner til Foucault samt den veletablerede forskningslitteratur (Raffnsøe et. al, 2008: 10). Professor (Phd.) Kaspar Villadsen er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. De fagområder, som han specielt har arbejdet med, er; det sociale arbejdes historie, socialpolitik, og magtmekanismer i velfærdsorganisationer (Villadsen, 2006: 177). Ydermere har Villadsen i sin forskning behandlet de teoretiske samt metodiske spørgsmål, som knytter sig til genealogien, diskursanalyse samt organisationsstudier. Blandt hans udgivelser kan her nævnes Det sociale arbejdes genealogi kampen om at gøre fattig og udstødte til fri mennesker (ibid). Professor (Phd.) Niels Åkerstrøm Andersen besidder stillingen som professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Han har et dybdegående kendskab til den offentlige sektor, og han er her specielt interesseret i den måde hvorpå diskurser herom formes og som er med til at ændre den offentlige sektor og dennes grænser, af hvordan betingelserne for ledelse og styring forandres, og af hvad der sætter vilkårene for politisk kommunikation (Copenhagen Business School, 2011). For at strukturere vores analyser bedst muligt, har vi valgt at lave et analyseapparat, hvori der indgår teoretiske begreber, som alle er udledt af Foucaults teorier. Til udarbejdelse af analyseapparatet har vi primært taget udgangspunkt i Foucaults værker: Vidensarkæologien (2005) som hovedsageligt bruges i diskursanalysen, og Overvågning og Straf (Foucault, 2008a) som sammen med Foucaults forelæsningsrække i Sikkerhed, Territorium, Befolkning fra på 11

12 Collège de France (Foucault, 2008b) primært benyttes i en magtanalyse af kontrolgruppernes teknikker Foucault som metode Foucault fremhæves ofte for sin manglende systematik og analysemetode, fordi han ikke ønskede at danne skole (Åkerstrøm, 1999: 28; Villadsen, 2006: 87). På den baggrund præsenterer Kaspar Villadsen (2006: 87) i bogen Sociologiske Metoder et bud på en generel metode til at bedrive genealogisk analyse, som vi lader os inspirere af (ibid.). At bedrive genealogisk analyse betyder at lave en slægtskabsanalyse, hvorfor det handler om at undersøge, hvordan vores nutidige, selvfølgeliggjorte vidensformer og institutioner er historiske frembringelser (ibid.). Foucault viser derfor med sine genealogiske undersøgelser, at vores moderne distinktioner skal anskues som kontingente altså som mulige, men ikke nødvendige hvorfor genealogien kan bidrage til at vise, at opfattelsen af et givent fænomen ikke er den eneste mulige, men derimod kunne have været anderledes (ibid.). Den genealogiske undersøgelse tager udgangspunkt i nutiden og søger ved hjælp af historien at sætte spørgsmålstegn ved dens umiddelbare selvfølgelighed, da den genealogiske kritik primært har været rettet mod oplysningstidens vidensformer og tilhørende styringspraksisser (ibid., 88; 106). Denne kritiske form for nutidshistorie opnår sin problematiserende effekt ved at vise fænomeners opkomst, hvorfor det drejer sig om at vise, hvordan det, som fremstår som et selvfølgeligt objekt, i virkeligheden er sammensat af en række overleverede historiske elementer (ibid. 89f). Man kan således sige, at genealogien synliggør magten, hvor vi ellers ikke ville have set den (ibid.: 106). Genealogien skal tage som udgangspunkt, at en given periodes vidensformer og institutioner besidder deres egen ureducerbare rationalitet eller logik, og søge at fremvise denne ved at undersøge det tilgængelige arkiv af tekster (Villadsen, 2006: 94). Vi bruger derfor genealogiens metode til at undersøge det tilgængelige arkiv af tekster, og dermed søge efter relevante kilder. 12

13 Kildesøgning Valget af kilder er i genealogien styret af den aktuelle problematik, og ikke et ønske om at rekonstruere en sammenhængende begivenhedshistorie, hvorfor Foucault lægger vægt på, at kildeteksterne ikke skal studeres som dokumenter, men derimod som monumenter, der kan bidrage til en kritisk og anderledes belysning af det givne fænomen (Villadsen, 2006: 100). Det relevante arkiv af kilder indkredses ved hjælp af de henvisninger, som tekster bærer, og genealogen må afsøge det relevante tekstkorpus gennem en registrering af teksternes gensidige henvisninger (ibid.). Vi har i indsamlingen af vores empiriske data således brugt denne metode til sporing af kilder. Vi er startet i tekster, som er inden for diskursen om socialt bedrageri og bekæmpelse af dette, og har herefter søgt igennem teksternes henvisninger, indtil vi kunne observere en cirkularitet i teksternes henvisninger til hinanden (ibid.). Denne cirkularitet i henvisningerne er illustreret på kortet (side 14), som således udgør vores tilgængelige arkiv af tekster. Vi har valgt at foretage denne kildesøgning, fordi man ifølge Foucault ikke kan afgrænse pragmatisk og eksempelvis kun vælge politiske tekster (ibid.: 101). Som Foucault fremhæver, har vi derfor forsøgt at læse bredt og bevæge os ud fra vores udgangspunkt, hvilket vores kort herunder ligeledes illustrerer. Som kortet viser, er monumenterne mange inden for feltet, og referencenetværket er derfor tilsvarende komplekst. De firkantede bokse på kortet udgør vores primærempiri, som findes i bilagene, mens de runde er en del af vores arkiv, som spiller en mindre væsentlig rolle. 13

14 14

15 Herunder præsenteres vores primære empiri i kronologisk rækkefølge. Der er ikke tale om en omstændig redegørelse og gennemgang af materialet, men en kort præsentation. Det skyldes, at vores første afdækkende analyse netop har til formål at vise, hvilke mulighedsbetingelser diskursen om socialt bedrageri har, hvorfor vores empiriske data her yderligere vil blive præsenteret og forklaret. Artikelserie fra Jyllandsposten, 2008 (Bilag 1): Artikler og indlæg foranlediget af den kommende temarevision, der skal udføres i 2009, om socialt bedrageri i Jyllandsposten fra d. 10. til d. 22. december Disse artikler og indlæg beskriver den tidligere indsats mod socialt bedrageri. Det fremgår af artiklerne, at flere kommuner efterlyser yderligere redskaber og ikke mindst incitament til at styrke indsatsen mod socialt bedrageri. Brev om temarevisionen, 2008 (Bilag 2) Brev sendt fra Velfærdsministeriet til landets kommunalbestyrelser og de kommunale revisorer, hvori formålet med temarevisionen 2009 at styrke indsatsen mod socialt bedrageri står beskrevet. Den styrkede indsats skal ske gennem otte fokuspunkter, og de sociale ydelser, indsatsen omfatter, er børnetilskud, boligstøtte, folkepension, førtidspension, kontanthjælp, starthjælp og sygedagpenge. Notat til folketingets socialudvalg, 2009 (Bilag 3) Notat af Velfærdsministeriet, som indeholder en beskrivelse af de ydelser, der er indkomstafhængige og afhængige af samlivsforhold, og hvor der er risiko for misbrug. Desuden beskrives de foranstaltninger, kommunerne har mulighed for at tage i brug ved misbrug af sociale ydelser. Notatets bilag er brev om temarevision og velfærdsministeriets vejledning til temarevisionen, som indeholder 8 fokuspunkter, revisorerne konkret skal forholde sig til, samt metode til undersøgelse og afrapportering Rapport fra det tværministerielle udvalg om bedre kontrol, 2010 (Bilag 4). Det tværministerielle udvalg nedsættes som en del af Finanslovsaftalen for 2010 med det formål at undersøge, hvordan indsatsen mod socialt bedrageri kan styrkes, og rapporten bygger blandt andet på temarevisionen fra Udvalget fremlægger 26 konkrete anbefalinger i en styrket indsats mod 15

16 socialt bedrageri. Heri et forslag om at gøre udvalget permanent, hvilket efterfølgende er sket. Desuden er nogle af udvalgets anbefalinger udmøntet i forslag L 187. KMD- Kontroludtræk (Bilag 5). Materiale fra Kommunedata s (KMD) hjemmeside. KMD har leveret et system, hvormed kommunerne kan udtrække de såkaldte undringslister ved hjælp af syv standardlister og desuden har mulighed for at opstille specielle kriterier. Seks kommuner har været med til at udarbejde systemet, som er med til at spare tid for kommunerne i indsatsen mod misbrug af sociale ydelser. Aftale om en styrket indsats mod socialt bedrageri, 2010 (Bilag 6) Aftalen er et resultat af finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og bygger på det tværministerielle udvalgs rapport og anbefalinger. Aftalen har ført til 29 initiativer for en styrket indsats, og danner ligeledes grundlag for lovforslag L 187. Høringssvar vedr. udkast til lovforslag L 187, 2011 (Bilag 7) I alt 18 høringssvar fra forskellige interesseorganisationer, hvoraf der både fremgår kritik af og opbakning til lovforslag L 187: lov om ændring af lov om aktiv social politik, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., integrationsloven og forskellige andre love. (Skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet mv.). Høringsperioden var fra 17. februar til 4. marts 2011, lovforslaget fremsættes d. 6. april 2011, og forventes vedtaget i slutningen af maj Artikelserie fra Information, 2011 (Bilag 8) Artikler fra marts 2011 om kommunernes kontrolgrupper, deres arbejde for at fange sociale bedragere og hvilke konsekvenser dette arbejde har for de anklagede borgere. Kontrolgrupperne anklages for at træffe afgørelse på et for tyndt grundlag, og flere forvaltningseksperter og juridiske eksperter udtaler sig om kontrolgruppernes arbejde. 1. behandling af lovforslag L 187, 2011 (Bilag 9) Lovforslaget fremsættes d. 6. april 2011, og 1. behandlingen foregår d. 12. april Forslaget er led i finanslovsaftale for 2011, og er blandt andet udarbejdet på baggrund af rapporten fra det 16

17 tværministerielle udvalg. 2. behandlingen var planlagt d. 24. maj 2011 og 3. behandling d. 26. maj 2011, men er nu udskudt til henholdsvis d. 30. maj og d. 1. juni Foucault som konstruktivist Foucault tog afstand fra at få en isme som betegnelse, hvilket også fremgår af følgende citat: I Frankrig har visse snævertsynede kommentatorer stædigt villet pådutte mig etiketten strukturalist. Det er ikke lykkedes for mig at indprente i deres små hjerner, at jeg ikke har anvendt nogen metoder, nogen tankebegreber eller nøgleord, der karakteriserer den strukturelle analyse. (Citat af Foucault i Hansen, 2005: 12). Når vi derfor tydeligvis imod Foucaults vilje vælger at kalde dette afsnit for Foucault og konstruktivisme er det blandt andet på baggrund af andres fortolkning af, at hans metode og teorier kan forstås ud fra et konstruktivistisk vidensfelt (Collin, 2003: 80; Åkerstrøm, 1999: 28; Raffnsøe et. al, 2008: 158; Villadsen, 2006: 90). Foucaults projekt var at undersøge hvilke epistemer historisk variable forståelsesrammer der gennem tiden har gjort sig gældende. Epistemer kan også beskrives som de begrebs- og tankestrukturer, det giver mening at ytre sig ud fra på forskellige tidspunkter, hvilket betyder at disse er historisk dannede og dermed konstruerede (Collin, 2003: 82f). Det interessante for Foucault ligger i at undersøge, hvilken viden der fremstår som naturlig i et givent samfund på et givent tidspunkt, hvorfor Foucault mener, at magt og viden betinger hinanden. Det handler her om, hvad der giver mening at tale om, hvorfor man må se på mulighedsbetingelser for diskursen. Sproget spiller en stor rolle hos Foucault, da det er gennem sproget, man konstruerer virkeligheden, hvorfor forståelsen af virkeligheden også ændres over tid, ligesom fænomener opfattes som kontingente og konstruerede (Collin, 2003: 11; Pedersen, 2003: 162). Vi mener derfor, at Foucault kan opfattes som konstruktivist, da konstruktivismens opfattelse af virkeligheden er, at den præges eller formes af vores erkendelse af den, og fordi konstruktivismen ligeledes betoner samfundsmæssige fænomeners diskursive karakter (Rasborg, 2009: 349). På trods af, at der findes forskellige opfattelser af, hvad konstruktivisme indebærer, så findes der alligevel nogle gennemgående træk (Collin, 2003: 79f; Rasborg, 2009: 351). Det er kendetegnet 17

18 ved konstruktivismen, at sociale fænomener er blevet til gennem historiske og sociale processer, og derfor forandres over tid, hvorfor det er menneskelige handlinger og ytringer, der kan skabe og forandre fænomener, og som dermed tildeles rollen som konstruktør (Rasborg, 2009: 349). Opfattelsen af socialt bedrageri og sociale bedragere ændres således også over tid, blandt andet på grund af den måde, hvorpå fænomenet italesættes. Dette er en grundlæggende tanke inden for konstruktivismen, nemlig at mennesker erkender verden gennem begreber, som er indlejret i sproget, hvorfor menneskets erkendelse af verden altid vil være diskursivt medieret (ibid.: 358) Foucault som teori Vi vil i dette afsnit således præsentere de begreber, vi finder relevante i forhold til at belyse vores problemstilling, og som derfor indgår i vores analyseapparat. Projektet består af tre delanalyser, som alle præsenteres med relevant teori herunder, og som besvarer første del af problemformuleringen: Hvilke mulighedsbetingelser har diskursen om socialt bedrageri, og hvilken magtudøvelse er denne diskurs med til at legitimere?. Derudover samles analysens resultater i en diskussion, som besvarer anden del af vores problemformulering: Hvilken betydning kan denne magtudøvelse have på borgeren privatliv og retssikkerhed? Mulighedsbetingelser I den første delanalyse vil vi belyse det felt, som skaber mulighedsbetingelserne for diskursen. Det er vigtigt at understrege, at vores konstruktivistiske og foucauldianske udgangspunkt betyder, at man ikke kan tale om kausale hændelser (Hansen, 2009: 399). Derfor er der ikke tale om, at mulighedsbetingelserne fører til en diskurs, men udgør derimod et felt, der muliggør opkomsten af diskurserne. For Foucault er diskursanalyse ikke en ren lingvistisk analyse, men der findes i mulighedsfeltet både ikke-diskursive og diskursive elementer, hvoraf diskursen kan fremkomme. De ikkediskursive elementer skal forstås som institutioner og praktikker, der er blevet forankret i samfundet og som giver mulighed for at diskurser kan fremkomme. Men disse praktikker og institutioner får deres mening gennem det diskursive, hvilket viser diskursens primat (Lemke, 2003). For videre at uddybe dette må vi se på, hvilke relationer der betragtes som henholdsvis de primære og sekundære. De primære relationer er mellem institutioner, praksisformer og teknikker, som kan beskrives uafhængigt af enhver diskurs eller enhver diskursgenstand (ibid.). Derudover består dette mulighedsfelt af de sekundære relationer, der beskrives som relationer inden for diskursen, hvilket er det, der af de handlende objekter defineres, som den adfærd de selv har. 18

19 Diskurs Diskursanalyse er en gren af konstruktivisme, hvorfor vi mener, at diskursanalysen har en forklaringskraft i forhold til vores problemstilling. Diskursbegrebet har en helt central plads i Foucaults analytik og er et afgørende værktøj for den, der ønsker at anvende hans begrebsapparat (Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 23). Diskursen producerer og konstruerer diverse personer, karaktertræk, territorier eller zoner som objekter, der kan styres og reguleres (Villadsen, 2006: 99). Eller som Åkerstrøm (1999: 32) skriver, er diskursen med til at producere distinktionen mellem det uønskede og ønskede og giver dermed det ønskede ret til at behandle det uønskede (Åkerstrøm, 1999: 32). Vi kan derfor bruge diskursanalysen til at undersøge, hvordan der tales om socialt bedrageri og hvordan fænomenet sociale bedragere konstrueres gennem sproget. Derudover ønsker vi at belyse, hvordan forskellige kontrolredskaber, som eksempelvis det, at en borger anonymt kan anmelde en anden borger for socialt bedrageri, legitimeres gennem diskursen. Vores mål er ikke at formulere en kritik af diskursen, hvilket heller ikke er Foucaults: Min pointe er ikke, at alt er dårligt, men at alt er farligt, hvilket ikke er helt det samme som dårligt. Hvis alt er farligt, så har vi altid noget at gøre (Foucault i Villadsen, 2006: 107). Vi vil derfor med diskursanalysen sætte fokus på, hvorledes man legitimerer kommunernes yderligere beføjelser til bekæmpelse af socialt bedrageri. Diskursanalysen vil hovedsageligt tage udgangspunkt i Foucaults diskursive begreber: gyldige udsagn, subjektivering samt diskursive formationer. Udsagnene er hos Foucault diskursens mindste byggesten, og disse skal fremanalyseres for at kunne sige noget om, hvorledes diskursen er konstrueret, hvorfor gyldige udsagn bruges til at undersøge, hvad der synes at have styret talen i et bestemt arkæologisk snit (Villadsen, 2006: 97). Man må 19

20 derfor se på, hvilke udsagn der giver mening i en given periode, for det er ikke til alle tider, man kan ytre det samme (Foucault, 2005, 90). For at et udsagn kan siges at være gyldigt, skal det ifølge Kaspar Villadsen opfylde tre kriterier: Det skal skabe et objekt; etablere en udsagnsposition; og det skal indgå i et begrebsnetværk (Villadsen, 2006: 97; Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 25). Et eksempel på dette kunne være Sociale bedragere nedbryder velfærden. I dette udsagn frembringes sociale bedragere, som et objekt, der kan handles på; det etablerer udsagnspositioner for, hvem der kan ytre sig om de sociale bedragere, som i dette tilfælde ville være politikere, kommunale ansatte og andre, som varetager velfærden; og ordet velfærden indgår i et begrebsnetværk, fordi vi i vores monumenter kan observere, at det aktualiserer andre ord som trivsel, tryghed, sikkerhedsnet, fællesskab, solidaritet etc. Det er derfor sådanne gyldige udsagn, der er relevante at udlede i diskursanalysen. Det er imidlertid vigtigt at fremhæve, at Foucaults diskursanalyse ikke kun er lingvistisk, hvor udsagnene også skal ses i relation til institutioner og praktikker, som er af materiel karakter (Villadsen, 2006: 97f). Netop derfor må man hvis man skal kategorisere Foucault som konstruktivist ifølge Kaspar Villadsen tale om en konstruktivisme, hvor det materielle tildeles en betydelig rolle, og hvor de materielle elementer indgår i et fladt netværk på samme niveau som udsagnene (ibid.: 102). Dette uddybes i første analysedel. Begrebet subjektivering omhandler Foucaults grundlæggende problematik om, at mennesket i den moderne vestlige kultur har gjort sig til subjekt for viden (Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 22). Ifølge Foucault drives mennesket af en vilje til sandhed, hvorfor mennesket ikke længere kun er et objekt for viden, men også subjekt (Villadsen, 2006: 90). Det skal forstås således at mennesket er den instans, hvor ud fra disse videnskabers gyldighedsbetingelser defineres (Collin, 2003: 84). Mennesket underkaster sig således denne viden og bruger den til at pege på forskellige egenskaber ved sig selv, som må bearbejdes og elimineres - normaliseres (Villadsen, 2006: 90). 20

21 Diskursive formationer er et begreb fra Vidensarkæologien, som Foucault definerer således: I det tilfælde, hvor man mellem et vist antal ytringer kunne beskrive et sådant spredningssystem; i det tilfælde, hvor man mellem objekterne, fremsigelsestyperne, begreberne, de tematiske valg, kunne definere en regelmæssighed (en orden, nogle korrelationer, nogle positioner og funktioner, nogle transformationer), vil man som en vedtagelse sige, at man har at gøre med en diskursiv formation (Foucault, 2005: 83). En diskursformation er derfor en regularitet i spredningen af udsagn en konstruktion, som bliver til gennem diskursanalysen (Åkerstrøm, 1999: 41). Det er ved at beskrive arkivet for en diskurs, at det bliver muligt at se den diskursive formation. Når vi således kan observere, at samme gyldige udsagn bruges regelmæssigt, er der tale om en diskursiv formation, hvilket er relevant for at vise, hvordan diskursen har været med til at muliggøre øgede kontrolforanstaltninger Magt Når vi med diskursanalysen har belyst, hvordan diskursen om socialt bedrageri er med til at legitimere, at der skabes flere kontrolmuligheder for kommunerne, vil vi herefter foretage e n magtanalyse af nogle af de teknikker, som indgår i den øgede kontrol. Der vil i det følgende være en redegørelse af vores teoretiske begreber som vi vil inddrage i vores magtanalyse. Der vil først være en gennemgang af Foucaults tre magtmekanismer, hvorefter der vil være en operationalisering af disse begreber, således at læseren kan se, hvordan vi vil bruge begreberne i magtanalysen. Foucault betragter magten som værende produktiv i modsætning til repressiv, hvilket skal forstås således, at magten former individerne (Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 17). Magten er både totaliserende og individualiserende, hvilket skal forstås i sin abstraktion. Totaliserende, når den inddeler befolkningen i forskellige grupper igennem statistikker og kortlægning af hele populationen, og individualiserende, når regeringen 1 begynder at interessere sig for individets selvopfattelse og psykiske tilstand (ibid.). Det er vigtigt at understrege, at der med regeringen 1 Det er vigtigt at understrege at når Foucault skriver regeringen, henviser han ikke til for eksempel VK-regeringen, men den måde hvorpå der regeres, styres. 21

22 ikke menes den siddende regering på Christiansborg, men derimod, den måde, hvorpå tingene ordnes (Foucault, 2008b: 125). Foucault gør meget ud af, at hvad han fremlægger i forelæsningsrækken fra på Collège de France ikke er en teori om magt, men derimod "en mængde af procedurer, og det er som sådan og kun sådan, at analysen af magtmekanismer nærmer sig sådan noget som en teori om magt." (ibid.: 7). Derfor vil vi i det følgende lægge vægt på disse magtmekanismer og hvilke redskaber der knyttes til denne magtudøvelse. Foucault skelner mellem tre forvaltningstyper således: "Suveræniteten udøves indenfor territoriets grænser, disciplineringen udøves på individets kroppe, og sikkerheden udøves på en befolkning som helhed" (ibid.: 17). Samtidig er det forskellige teknikker, der er karakteristiske for hver magtmekanisme. Disse forvaltningstyper skal dog ikke ses som tre uafhængige former, hvor den ene erstatter den anden og som til sidst erstattes af den tredje, det betyder, at "man derimod [har] en trekant: suverænitet, disciplinering og regeringsforvaltning" (ibid.: 116). Foucault beskriver de tre uafhængige former som den juridisk-retslige, den disciplinerende og den guvernementaliserende udøvelse. Den juridisk-retslige magtudøvelse Foucaults viser, i beskrivelsen af hvordan denne magtudøvelse fungerer, et eksempel med spedalskhed. Det er et billede på, hvorledes magten laver en binær opdeling mellem inde og ude, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Det er her, man ved hjælp af loven fastsætter, hvad der er lovligt, og på hvilken måde man skal straffes, hvis dette ikke overholdes (Foucault 2008b: 11). Som billede på denne magtudøvelse, bruger Foucault spedalskhed. Her så man et tydeligt eksempel på dikotomien inde/ude. De syge blev forvist fra byerne, mens de raske var inden for byens mure. Denne magtudøvelse blev eksekveret med teatralske virkemidler og havde til formål at genoprette suverænens magtposition (Raffnsøe et. al, 2008: 194). Suverænens vigtigste middel var loven. Den disciplinerende magtudøvelse I Overvågning og straf behandler Foucault disciplineringsmekanismerne, som de kommer til udtryk i institutionerne såsom hæren, skolerne, hospitalerne og fabrikkerne. Således finder han, at: Disciplinen 'fremstiller' individerne. Den er den specifikke teknik for en magt, som på en gang opfatter individerne som genstande og som 22

23 instrumenter for sin magtudøvelse [ ] Den disciplinære magts succes skyldes uden tvivl brugen af enkle instrumenter: Den hierarkiske overvågning, den normaliserende sanktion og deres kombination i en procedure, som er særlig for den, nemlig undersøgelsen. (Foucault 2008a: 186). Herved pointerer han, at denne magtudøvelse både har kroppen som genstand og som instrument. Foucault starter ud med at beskrive, at hvis en disciplinering effektivt skal kunne blive effektueret, ses det nødvendigt at etablere et apparat, som kan inddele individerne samt synliggøre disse gennem en vedvarende overvågning. Den hierarkiske overvågning som Foucault her fremlægger, er en magtteknik med fokus på den arkitektoniske indretning, som skal muliggøre en kontinuerlig overvågning af individernes adfærd. Magten ville her komme til at virke gennem lejrens geometriske konstruktion dens indretningsmæssige gennemsigtighed. Der var her tale om et system, hvis sigte var at kontrollere de indre forhold og derved individernes adfærd (Foucault 2008a: 187f). Foucault påpeger hertil, at den pyramidale konstruktion er yderst brugbar grundet dets niveauopdelte samt regulerbare struktur, der er med til at sikre en fleksibel og kontinue rlig overvågning af mangfoldigheden. Den hierarkiske overvågnings støttepunkter var her aktualiseret gennem stedfortrædere eller observatører, der på vegne af den øverstbefalende skulle holde opsyn med arbejdsgangen på den pågældende arbejdsplads. Den disciplinære magtforms andet instrument er den normaliserende sanktion, hvilket er en form for straffemekanisme, som finder sted indenfor de områder, hvor lovens store straffesystem ikke fungerer. Der er her tale om, at disciplineringen er med til at etablere en slags understrafferet, hvis formål ifølge Foucault er følgende: Den kontrollerer et rum, som lovene lader være tomt; den kvalificerer og bekæmper et samlet sæt af adfærd, hvis relative ligegyldighed gør, at den unddrager sig de store straffesystemer (Foucault 2008a: 194). Den omhandler herved overordnet afstraffelse i henhold til adfærd, som afviger sig fra normen. Den tager sit udgangspunkt i enten en fastsat regel eller norm, som kan være fastsat gennem lov, program, et regelsæt eller lignende. Normen skal her ses som en slags målestok for handlinger 23

24 (Raffnsøe et. al, 2008: 213). Dette udgangspunkt gør det muligt at adskille individerne fra hinanden ud fra et minimumskrav, som skal overholdes; en gennemsnitlig grænse som nødvendigvis skal respekteres; eller en øvre grænse, et optimum som individerne skal søge at efterleve. Det vil ud fra disse grænseopsætninger gøre det muligt at finde frem til, hvilke individer der afviger i forhold til den fastsatte grænse (Foucault 2008a: 195; 199). Disse afvigelser har den disciplinerende straf til formål at mindske. Undersøgelsen, med eksamen som eksempel i Overvågning og straf, kan siges at være en magtens ritual, som er med til at kombinere de to overstående teknikker: den hierarkiske overvågning og den normaliserende sanktion. Sagt på en anden måde, så findes der her en form for magtudøvelse med en specifik form for vidensdannelse, som bliver forbundet i den mekanisme, som eksamen beror på (ibid.: 201; 203). Han fremfører i sin udlægning af undersøgelsen tre aspekter, der er karakteristiske for denne magtudøvelse. Det første aspekt omhandler magtudøvelsens gennemsigtighed. Ved den disciplinære magtform er subjekterne synlige, og det vil de blive ved med at være, da dette er med til at sikre deres underkastelse. Det andet aspekt omhandler det dokumentariske felt, og hvorledes undersøgelsen heri inddrager individualiteten. Når undersøgelser bearbejder et overvågningsfelt, hvori individer befinder sig, vil disse individer efter Foucaults overbevisning blive omfattet af skriftens magt (ibid.: 204f). Grunden til dette skal findes i undersøgelsens processuelle fremgangsmåde, hvori der tilhører et intensivt registreringssystem og dokumentarisk akkumulation, en væsentlig foranstaltning i det disciplinære maskineri (ibid.: 204f). Her bliver magt-videns forholdet fremvist, da den disciplinerende magt er med til at frembringe en viden, hvorefter denne viden hæftes fast til den enkelte, som medvirker til en underkastelse af individet. Det sidste aspek t som vi hertil vil bringe handler om, hvordan individet bliver gjort til et tilfælde igennem undersøgelsens dokumentariske teknikker. Der er dermed fokus på de individuelle enkeltheder såsom; træk, afvigelser, mål og karakterer, der er med til at omdanne individet til et tilfælde. Eksamens gennemgribende, omhyggelige og dokumenterende undersøgelser er med til at sætte fokus på de i samfundet, som magten udøves på afvigeren frem for den normale (ibid.: 208f). Den guvernementaliserende magtudøvelse Foucaults ærinde under de føromtalte forelæsninger er at kortlægge de magtstrukturer, han ser som særegne for guvernementaliteten. Når Foucault taler om guvernementaliteten, taler han om sikkerhedsforanstaltningerne som de vigtigste redskaber; den politiske økonomi som dens vigtigste 24

25 vidensform, hvori der produceres udsagn og sandheder; og befolkningen som dens mål (Foucault 2008b: 116). Dermed er sikkerhedsforanstaltningerne en væsentlig del af det, der adskiller guvernementaliteten fra de to andre magtformer. Hvad Foucault ser som værende anderledes end tidligere studerede magtmekanismer, er sikkerhedsforanstaltningerne. Vi præsenterer herunder tre af disse sikkerhedsforanstaltninger, som vi finder relevante for vores problemstilling: sikkerhedens rum, begivenheden og normalisering. Med sikkerhedens rum mener Foucault det rum, hvori sikkerhedsforanstaltningerne virker i form af serier af begivenheder og forsøget på at kvantificere og håndtere disse. Dette sikkerhedens rum har med guvernementaliteten som magtressource centrifugale kræfter (ibid.: 51). Her forsøger man hele tiden at udvide rummet og inddrage flere elementer, som man så kan inddrage i et kredsløb for derefter at kunne fremelske de kvaliteter, der vil være gunstige for dette rum. Dette sker ved, at sikkerhedsforanstaltningerne virker på begivenhedens 'natur', "på en sådan måde, at dens svar annullerer denne virkelighed" (ibid.: 53). Dermed er målet ikke at forhindre en begivenhed, men at iværksætte en sikkerhedsforanstaltning der kan håndtere virkeligheden og dermed ved hjælp af sikkerheden annullere fænomenet (ibid.: 43). Gennem sikkerhedsforanstaltningerne sker der ligeledes en normalisering, dog på en anden måde end ved disciplineringen. Her tager man statistikken i brug ved at beregne og kalkulere sygdomstilfælde, hvorved man gennem tal bestemmer, hvad der er indenfor normalen (ibid.: 68f). Herved bliver den guvernementale teknik "at forsøge at svække de normaliteter, der er mest ugunstige og afvigende i forhold til normalkurven og at bringe dem i overensstemmelse med normalkurven" (ibid.: 69). Foucault eksemplificerer dette med koppevaccinen som sikkerhedsforanstaltning, hvor man ved hjælp af teknikken risikoberegninger kunne begrænse og dermed annullere kopper (ibid.: 65). I Foucaults beskrivelse af regeringens forhold til begivenheden, er der tale om en knaphedstilstand, som indeholder en selvforstærkende proces. Der må her i henhold til Foucault nødvendigvis indtræde en mekanisme med henblik på at stoppe denne proces, da denne ellers vil fortsætte dets forøgende og forlængende udvikling (Foucault 2008b: 38). Med guvernementaliteten handler det for sikkerhedsforanstaltningen ikke om på forhånd at forhindre denne begivenhed i at indtræffe. Det handler derimod om, at denne sikkerhedsforanstaltning skal slutte sig til begivenhedens virkelighed, dets udsving, for herved at kunne sætte forskellige virkelighedselementer i relation til hinanden, hvorved begivenheden lidt efter lidt kompenseres, bremses og sluttelig begrænses for i sidste ende 25

26 at blive annulleret (ibid.: 43). Når vi skriver begivenheden, skal det forstås som socialt bedrageri. Foucault behandler befolkningen, som han ser i det 18. århundrede blive talt om på en ny og anderledes måde. Denne nye måde at forestille sig befolkningen gør det muligt med en anden form for håndtering af staten. Det er, hvad Foucault referer til som regeringen. Her træder guvernementaliteten i kraft. Hvor håndteringen af staten tidligere var singulær, ses guvernementaliteten som pluralistisk, med en flerhed af mål. Med "ordne tingene" menes relationen mellem menneskene og ting, og ikke som tidligere hvor det udelukkende var materielle rigdomme, der vægtes højt. Disse teknikker danner en ny og overgribende rationalitetsform, hvorved man leder menneskers adfærd, også kaldet guvernementaliteten. Grafisk fremstilling af magtmekanismerne Med udgangspunkt i det ovenstående har vi sammenfattet begreberne i figur 2 herunder. Disse begreber vil vi som tidligere nævnt benytte os af i magtanalysen, hvorved det vil gøre os i stand til at kortlægge magtmekanismernes virke. Figur 2 Forvaltningstyper: Juridisk-retslige Disciplinerende Guvernementalitet Redskaber Loven, straf, Overvågning, Sikkerhedsforanstaltninger: udelukkelse, binær normaliserende sanktion, sikkerhedens rum, opdeling undersøgelsen, inddeling normalisering, begivenheden af rum og tid Subjektet Folket Kroppen Befolkningen Eksempel Spedalskhed: Pest: optælling, Kopper: Inde/ude-dikotomi registrering, cirkulation sandsynlighedsberegning, risikoberegning 26

27 Opsamling Første del af analysen er således afdækkende for feltet socialt bedrageri, og har således til formål at skabe et overblik over de mulighedsbetingelser, der er for diskursen om socialt bedrageri. Den analyse skaber dermed grundlaget for anden analysedel, som viser, hvordan feltet konstrueres igennem diskursen, og dermed er med til at legitimere øget kontrol. Tredje og sidste analysedel er en magtanalyse af de teknikker, som kommunerne bruger til at afsløre socialt bedrageri. Analysernes indbyrdes sammenhæng er illustreret i figur 3. Figur 3 Metode genealogisk historiefortælling Videnskabsteori konstruktivisme Magtteori Afdækkende Legitimerende Analyserende (eller diskuterende) Analyse 1 Fortælling om diskursens mulighedsbetingelser Analyse 2 Diskursens konstruktion af socialt bedrageri Analyse 3 Magtanalyse af teknikker til bekæmpelse af socialt bedrageri Afgrænsning og begrænsning Med vores tilvalg af Foucault som vores primære teoretiker, som videnskabsteoretiske udgangspunkt og som vores metodiske inspiration har vi naturligvis både afgrænset og begrænset os. Som det fremgår af kortet over vores arkiv (side 14), er det kun en lille del af monumenterne, der har været genstand for vores analyse. Af tids- og ressourcemæssige årsager har vi været nødt til at vælge de monumenter ud, som vi finder mest relevante i forhold til vores teori og problemstilling, hvorfor andre er blevet fravalgt. Foucault er blevet kritiseret for ikke at indfange de styredes reaktioner på den styring, der rettes mod dem, ligesom han ikke beskriver lokale modstandsformer, og altid skriver fra de dominerende diskursers udgangspunkt (Villadsen, 2006: 104). Som Mik-Meyer og Villadsen ligeledes kan konkludere på baggrund af deres erfaringer med Foucault, gør han os ikke i stand til at identificere 27

28 personer som værende de styrende, vi kan blot opdele i de styrende og de styrede (Mik-Meyer & Villadsen 2007: 172). Eftersom Foucault mener, at magten er produktiv, kan man ikke udpege skellet mellem den dårlige magt, som undertrykker, og den gode magt, som frigør (Villadsen, 2006: 107). Som nævnt er Foucaults pointe, at alt er farligt, men ikke dårligt, hvorfor formålet med dette projekt således heller ikke er at dømme kontrolgrupperne og vurdere om deres redskaber er gode eller dårlige, men derimod at vise de magtrelationer, der er i spil (jf ). Foucault ønskede som tidligere nævnt ikke at danne skole (jf ), og han har ikke nogen klare begrebsafklaringer og opdelinger. Det er derfor vanskeligt at udlede konkrete begreber af hans værker, hvilket vi har forsøgt alligevel. Hans begreber er polyvalente, og ofte defineret gennem negative beskrivelser, altså beskrivelser af hvad de ikke er (Åkerstrøm, 1999: 29). Det har ligeledes været oplevelsen i forhold til arbejdet med på den ene side hans værk Overvågning og straf fra 1975 (Foucault 2008a) og på den anden side hans forelæsningsrække ved Collège de France Sikkerhed, territorium, befolkning fra (Foucault 2008b). Dels fordi han skifter begrebsapparat, og dels fordi beskrivelsen af magtformerne ikke fremstår stringent igennem hans forfatterskab. Dette gør sig også gældende i forhold til hans diskursanalyse, netop fordi han ikke ønskede at danne skole, er hans analytik ganske enkelt for bevidst usystematisk til, at den kan blive en egentlig teori (Åkerstrøm, 1999: 29). Dette har vi forsøgt at imødekomme ved at argumentere for egne fortolkninger ved hjælp af andre fortolkninger, ligesom vi benytter Vidensarkæologien fra 1969 (Foucault 2005), som er et af de eneste steder, hvor han redegør mere systematisk for hans metodologi. Yderligere kritik man kan rette mod Foucault, er hans egen beskrivelse af, hvorvidt man altid forstår en tidsperiode, en magtmekanisme ud fra det vidensform, man selv er indlejret i. Således, mener Collin (2003) ikke, at man kan sige noget om andre vidensformer, fordi man altid selv vil være en del af de diskursive formationer, som dannes i ens samtid. Netop det at man ikke kan stille sig uden for diskursen og rette en kritik eller foretage en beskrivelse ude fra, men netop altid vil være indlejret i diskursen (Collin, 2003: 89). Foucaults eget svar på dette er, at det ikke er hans mening at kritisere ud fra en overhistorisk og absolut etik eller rationalitet, men derimod er hans kritik altid lokal og historisk specifik (ibid.). Det er således ikke muligt for os at foretage en normativ kritik af magtudøvelsen over for sociale bedragere, hvilket vi heller ikke har ønsket. 28

29 2.3.5 Analyseapparat Med udgangspunkt i ovenstående metodiske, videnskabsteoretiske og teoretiske overvejelser, ses herunder en grafisk fremstilling af vores analyseapparat. Det skal således forstås sådan, at monumenterne er vores udgangspunkt for alle tre delanalyser. Mulighedsbetingelserne er således sammen med monumenterne udgangspunktet for diskursanalysen, hvor magtanalysens grundlag er de tre foregående elementer. Den tredelte analyse skal således besvare første led i vores problemformulering. 29

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER 5. april 2017 17/02708-6 ama-dep Samråd i ERU den 7. april

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Strukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle

Strukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle Strukturalistisk narratologisk analyse af Jørn Fabricius' novelle Af Finn Brandt-Pedersen og Anni Rønn-Poulsen fra bogen Metode Bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Genudgivet på metodebogen.dk,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Glidninger i det pædagogiske vidensfelt

Glidninger i det pædagogiske vidensfelt Glidninger i det pædagogiske vidensfelt 5. småbørnskonference DPU, Aarhus Universitet. 6. Juni, 2017 Bjørn Hamre, lektor, Medier, Erkendelse og formidling, KU 2 Hvordan blev læring, forebyggelse og inklusion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Foucault: L ordre du discours

Foucault: L ordre du discours Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: L ordre du discours Talen som ordensmagt en kort perspektivering af Foucaults L ordre du discours v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold Tematik Tekstens co-tekster

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Administrationsgrundlaget for kontrolopgaven i Holbæk Kommune

Administrationsgrundlaget for kontrolopgaven i Holbæk Kommune Administrationsgrundlaget for kontrolopgaven i Holbæk Kommune - Arbejdet med forebyggelse og håndtering af socialt bedrageri Ydelsesservice, kerneområdet Alle Kan Bidrage Godkendt på møde i Udvalget for

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Indhold. Styring i et sikkerhedsperspektiv - Samfundsvidenskabeligt Basisstudium 3. semester

Indhold. Styring i et sikkerhedsperspektiv - Samfundsvidenskabeligt Basisstudium 3. semester Indhold 1.0 Introduktionskapitel... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Uddybning af problemformulering... 6 1.3 Visitationszonerne... 6 1.3.1 Visitationszonernes betydning... 7 1.4 Læsevejledning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere