Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 191 Offentligt. Århus Erland Egefors, Rundhøj Allé 76D, 8270 Højbjerg.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 191 Offentligt. Århus 2010-11-09 Erland Egefors, Rundhøj Allé 76D, 8270 Højbjerg."

Transkript

1 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 191 Offentligt 1 Århus Erland Egefors, Rundhøj Allé 76D, 8270 Højbjerg. FUGLEFLUGT OG JERNBANETRAFIK INDLEDNING. Folketingets medlemmer slynger om sig med milliardstore beløb, når det handler om en fast forbindelse over Femern Bælt og som der er stigende modstand mod i Tyskland. Tirsdag den 1. november 2010 havde transportminister Hans Christian Schmidt og partiernes trafikordførere møde om Femern forbindelsen, hvorved nye tal blev offentliggjort. For to år siden blev en bro betragtet som den billigste løsning med en pris på 33 milliarder, men nu er prisen steget til 38,5 millarder kroner, hvorved en tunnel er en billigere løsning. Tunnelen var beregnet til 41 milliarder, men på grund af nye metoder til bygning af tunnelelementer og ingen ventilationstårne på en kunstig ø er prisen nu 37,9 milliarder. Projektet financieres af lån, således der ikke er tale om et statsligt projekt direkte, alligevel undrer man sig over en sådan ekstravagance. Der kan ikke afsættes midler til rneovering af skoler og mange andre offentlige bygninger, der nedlægges sygehuse og generelt svinges sparekniven og så videre, men der kan findes milliarder til et prestigebyggeri, som mange danskere og tyskere er imod. At Dansk Folkeparti repræsenteret ved Kim Christiansen går ind for en bro, viser helt klart, at dette parti ikke er så folkelig, som det påberåber. Det samme kan siges om Socialdemokratiet, Magnus Heunicke skulle måske prøve en jernbanerejse Struer - Thisted en kold vinterdag? SF s Anna Baastrup og den radikale Morten Østergaard går i det mindste ind for en tunnel, men hvordan med forholdet til miljø, klima og jernbaner, som disse partier ellers går ind for? Motorveje er ikke demokratiske endsige socialistiske, da de kun kan bruges af den del af befolkningen, der har førerbevis og som ejer eller har adgang til et motorkøretøj. Hvorimod alle kan købe en billet og rejse med tog. Hele projektet er en motorvejsforbindelse påklistret en jernbaneforbindelse, velvidende at uden en jernbane ville mange politikere ikke stemme for. Da Øresundsforbindelsen blev etableret, fik SJ ombygget en serie X 2000 til drift på danske skinner, dvs. udstyr for 25kV50Hz, dansk radio system og dansk ATC. Nu kører disse hurtige tog til Odense og vil på sigt køre til Padborg og Hamburg, dog skal de ved kørsel i Tyskland også have tysk radio og tysk "ATC". Svenske og tyske baner er elektrificeret med 15kV16,2/3Hz. I øvrigt et forældet system efter udviklingen af 25kV50Hz, der er billigere i anlæg og drift, har mindre energitab og har langt mere "saft". Elværkerne producerer el med 50Hz, så hvorfor omforme til en anden hertz? Nok om det, som det er nu, kan svenske tog køre igennem Danmark til Tyskland. Med etableringen af en Femern forbindelse ville det være logisk, om der også ville være mulighed for gennemkørsel Sverige - Tyskland, men det er ikke tilfældet. Når undtages S - banen til Køge er der ikke elektrificeret syd for banen København - Korsør og det er heller ikke planlagt. Der er 119,20 km dobbeltspor Ringsted - Vordingborg, men 65 km enkeltspor Vordingborg - Rødby og dobbeltspor er kun projekteret enkelte steder. Det vil med andre ord sige, at der er 184,20 km jernbane Ringsted - Rødby, hvor der ikke kan køre med højhastighedstog. Med højhastighedstog eller high speed trains menes i dag tog, der i køreplan kører over 200 km/t og som typisk kører km/t. Der findes ikke dieseltog for sådanne hastigheder, desuden vil alene 200 km/t være ensbetydende med et ekcessivt brændstofforbrug og netop dieselolie er blevet en mangelvare! Der er projekteret en ny bro Vordingborg - Masnedø, men ikke en ny bro eller tunnel Masnedø - Orehoved, Falster. Farøbroerne blev indviet 4. juni 1985, men jernbanen bruger stadigvæk Storstrømsbroen fra Den har enkeltspor og da broen er 73 år gammel er det tvivlsomt, om den kan ombygget med et spor mere, endsige klare tunge godstog i døgnet. En dobbeltsporet

2 2 tunnel under Guldborgsund er projekteret, men hvorfor ikke dobbeltspor Vordingborg - Rødby? Fordi hele forbindelsen er tænkt som en motorvejsforbindelse. Hjemmesiden Femern Bælt har kort, tegninger m.m.: På den tyske side er der 89 km enkeltspor uden elektrificering Puttgarden - Lübeck, og dobbeltspor vil betyde en ny bro over bæltet mellem øen Fehmarn og det tyske fastland. De elektriske overledninger kom først til Lübeck i oktober Det vil sige der også skal køres med dieseltog i Tyskland. Der er stigende modstand mod projektet i Tyskland, Steffen Voss skriber oktober 2010 på hjemmesiden Landesblog Schleswig - Holstein om projektet: Die Fehmarnbeltquerung - Dänisches Wunschkind/Deutsches Stiefkind? Dansk ønskebarn - tysk stedbarn! Der er meget turisme ved Fehmarn, men det vil forbindelsen spolere. I dag kører der 20 godstog dagligt, men når forbindelsen er åben, vil der køre 76 godstog dagligt - vel og mærke med støjende og osende diesellokomotiver. Syv år efter forbindelsens indvielse anlægges dobbeltspor Puttgarden - Lübeck, men først i 2018 vil der blive elektrificeret helt til Puttgarden. Steffen Voss skriver, at foruden de 400 jobs ved færgerne forsvinder skønnet 1200 jobs ved turisme. I forbindelse med Fugleflugtslinjen, indviet 14. maj 1963, blev der bygget en 963,4 meter lang bro, Fehmarnsundbrücke, med enkeltspor og to kørebaner. Frihøjden for skibe er 23 meter og det er nok til, at den 60 dage årligt er lukket for lette lastbiler og campingvogne og 20 dage årligt for alle køretøjer på grund af kraftig blæst. Steffen Voss mener, at en bro over Femern Bælt vil være 3,5 gange højere og dermed endnu mere udsat for kraftig blæst. Der er motorvej til Oldenburg, men de sidste 18,9 km til Puttgarden er der vej med to kørebaner. Denne hjemmeside har masser af kort, sporplaner m.m. for Fehmarn: Eisenbahn auf und rund um Fehmarn JERNBANEMÆSSIGT IKKE EN FUGLEFLUGTSLINJE. Hvis Femern forbindelsen skal være en fugleflugtslinje København - Berlin må fuglene siges at flyve meget i zigzag, for en sådan fugleflugtslinje går via Gedser - Warnemünde. Men måske er det endnu ikke gået op for danske politikere, at Berlin igen er hovedstad? Og som projekteret går den via ikke mindre end fem øer: Sjælland, Masnedø, Falster, Lolland og Fehmarn. Hvis man ser på kortet "Michelin Europe, Tourist and Motoring Atlas" side med hele Danmark og Bornholm placeret geografisk korrekt, det sydlige Sverige og det nordlige Tyskland, kan man se en langt mere enkel fugleflugtslinje: nemlig Nyborg - Padborg via Fåborg og Als. DSB/Sydfyenske Jerbaner anlagde diagonalforbindelsen Nyborg - Ringe - Fåborg, DSB overtog efter genforeningen banerne i Sønderjylland, og i 1933 blev strækningen Sønderborg - Mommark ombygget til normalspor. Dermed kunne der etableres jernbanefærge Mommark - Fåborg, hvorved tog kunne køre Nyborg - Sønderborg direkte og undgå Lillebælt - færgerne. DSB overtog SFJ i 1949 og i 1962 blev banen over Fyn nedklassificeret til godsbane og strækningen Sønderborg - Mommark nedlagt. Lige siden har alle togrejsende til og fra Sønderjylland skullet tage omvejen via Lillebælt, selvom banen Nyborg - Fåborg - Sønderborg var en fugleflugtslinje.

3 3 En genetablering af en sådan forbindelse er selvfølgelig en ren national forbindelse, men da tyskerne ikke er interesseret i en forbindelse via Femern, kan det ikke være noget problem. Satelit kortet viser Fyn, øhavet og Als: Links til hjemmesider om danske jernbaner, såvel eksisterende som nedlagte: Jernbanen Nyborg - Ringe - Fåborg var 55,90 km lang og Sønderborg - Mommark banen var 23 km lang. Hvis det antages, at en tunnel Fåborg - Mommark er 20 km lang, vil hele turen Nyborg - Sønderborg blive på 100 km i runde tal. Da distancen København - Odense - Kolding - Tinglev er 312 km og der er 41,20 km Tinglev - Sønderborg, er en togrejse København - Sønderborg på 352,90 km. Da stationen er på den vestlige side af Als Sund, skal de rejsende med bus, taxi eller anden befordring over broen til Sønderborgs centrum og yderligere gennem byen til sygehuset. Med en bane Nyborg - Fåborg - Sønderborg vil de rejsende have en 208 km lang togrejse København - Sønderborg, dvs. en 145 km kortere rejse og der kan anlægges station ved sygehuset, der ligger nord for byen ved Vestermark. Anlægges banen for 200 km/t kan turen København - Sønderborg køres på halvanden time. Der er København - Hamburg via Storebælt og Lillebælt 516,75 km. Kører togene via Mommark og Sønderborg vil der være 453 km København - Hamburg, og da banen København - Hamburg er 352 km, vil banen via Fyn og Als være cirka 100 km længere eller rejsetiden er et kvarter mere. En bane Fyn - Als vil således give hurtigere forbindelser end den nuværende via Lillebælt, den vil aflaste den 75 år gamle Lillebæltsbro, og den vil binde Danmark sammen. Hvorimod Femern - forbindelsen vil splitte Danmark, Jylland og Fyn vil blive endnu mere distanceret fra København og omegn end det er tilfældet nu. FYN - SØNDERJYLLAND FORBINDELSEN. Hverken banen over Fyn eller banen Sønderborg - Tinglev egner sig til høje hastigheder, men det er heller ikke tilfældet for banen Ringsted - Rødby. I begge tilfælde skal banerne ombygges, hvis de skal have værdi som led i internationale forbindelser med højhastighedstog. For Fyn - Sønderjylland forbindelsens vedkommende kan den have dobbeltfunktion, det vil sige være såvel lokal og regional forbindelse som international forbindelse. Der skal anlægges en helt ny bane Nyborg - Ringe og den eksisterende bane Ringe - Fåborg skal ombygges, have dobbeltspor og elektrificering. Foruden lavbroer til Ærø og tunnel Ærø - Als skal der anlægges ny bane over Als og bygges bro over Als Sund nord for Sønderborg. Banen Sønderborg - Tinglev er elektrificeret med 25kV50Hz, men banen er enkelt sporet og har mange krydsninger i niveau. En bane med megen international trafik, såvel tunge godstog som persontog i høje hastigheder, bør have alle krydsninger med veje og gader som broer. Har en bane meget blandet trafik, det vil sige trafik med såvel lokale tog som internationale tog i transit, bør der ved stationerne være lange vigespor på begge sider af hovedsporene. Derved kan standsende tog køre med høj fart på hovedsporet, først tage farten af på vigesporet, og vice versa accelere op i fart, inden det kører ud på hovedsporet. Af hensyn til passagerernes sikkerhed bør der være gangtunneler under sporene, eller gangbroer over, alt efter hvordan det terrænmæssigt passer til forholdene. Mellem hovedspor og vigespor kan der opsættes hegn eller rækværk, der hindrer ulovlig og farlig færdsel over sporene.

4 4 Ved genåbning af strækningen Tinglev - Tønder og modernisering af denne, vil forbindelsen Fyn - Sønderjylland give kortere og hurtigere forbindelser mellem København og byer som Tønder og Ribe, end det er tilfældet i dag via Kolding og Bramminge. Faktisk vil hele grænseområdet have fordele af en sådan forbindelse, eksempelvis vil man fra Niebüll kunne komme hurtigere til København end i dag via Bramminge og Kolding. Mange tyskere holder ferie på øen Sild, hvortil banedæmningen er eneste forbindelse og Niebüll er omladestation for biltog til øen. Måske skulle man ligefrem have direkte tog Westerland - Niebüll - Tønder - Tinglev - Sønderborg - Nyborg - København? Den prøjsiske stat anlagde i 1901 banerne Tinglev - Tørsbøl og Padborg - Tørsbøl, længde henholdsvis 17 km og 14,8 km. Strækningen Tinglev - Tørsbøl blev nedlagt i 1974 og Padborg - Tørsbøl blev nedlagt i Tørsbøl er en station mellem Gråsten og Kliplev på Sønderborg - Tinglev banen. En genetablering af denne bane vil for internationale tog give kortere afstand Købehavn - Hamburg end den nuværende via Tinglev. Der er 41,2 km km Sønderborg - Tinglev og 14,3 km Tinglev - Padborg, dvs. totalt 55,5 km. Tørsbøl Station ligger i km 24,5 fra Sønderborg, det vil sige at et tog Sønderborg - Tørsbøl - Padborg kun skal tilbagelægge 39,3 km eller have en 16 km kortere tur end via Tinglev. Den dyreste faktor ved rejser er overnatninger, derfor vælger mange campingferie eller bådferie. Med hurtige tog kan man have ophold i en by i længere tid, spare en eller flere overnatninger, hvilket igen vil give flere interesse i rejser til byer. For jernbaneselskaberne giver hurtige tog bedre økonomi, ganske enkelt fordi et togsæt kan nå flere ture på et døgn. Med IC3 - togene blev gennemsnitshastigheden øget fra 90 til 110 km/t, hvorved en distance på 300 km kan tilbagelægges på tre timer. Derved kan et togsæt i princippet køre to dobbeltture fra 6 morgen til midnat, hvorimod de gamle intercity kun kunne nå en dobbelttur og en enkelt tur. Men køres 300 km/t, kan man nå otte dobbeltture med et togsæt! Et togsæt er en stor investering, som skal afskrives over 30 år, derfor er der god økonomi i hurtige tog. DE MANGE FUGLEFLUGTSLINJER. Danmark ligger som en spærring mellem Atlanterhavet og Østersøen, hvorved de første jernbaner i landet var anlagt med det formål, at Øresundstolden skulle omgås og desuden den farefulde Ommerlandssejlads, det vil sige sejladsen nord om Skagen. Endvidere er Danmark transitland mellem det europæiske kontinent og Norden, og de største havne i Finland, Norge og Sverige kan være nok så moderne udstyret og velfungerende, de har ikke som Århus Havn direkte forbindelse over land til det europæiske fastland. Den lange fjord Slien, de mange moser og søer syd for Dannevirke og floderne Trene og Ejder har i vikingetiden udgjort en forbindelse tværs over Jylland, ligesom Limfjorden har været der, der var åbent til havet ved Bulbjerg. Grænseforeningens hjemmeside har en artikel om Ejder kanalen fra 1784, afløst i 1896 af Kieler kanalen: Flensborg Avis har 29. juli 1996 artiklen "Elbe - Lübeck - Kanal feiert 100jähringen Geburtstag", bygningen af en kanal mellem floderne Elben og Trave begyndte i 1896, men Stecknitz - Kanal er over 600 år gammel og var også en vandvej mellem Hamburg og Lübeck, der omgik Ommerlandsfarten og Øresundstolden. Bogen "Der Zug nach Norden" ved Staisch, Hamburg 1994, har omtale af jernbanerne nord for Hamburg - Altona og en tavle med datoer for åbning og nedlæggelse af samtlige jernbaner i området. I 1842 begyndte arbejdet på banen Hamburg - Bergedorf, i 1847 var der forbindelse til Berlin, og i 1851 til Lübeck. Den første jernbane i Danmark er Altona - Kiel, for hertugdømmerne indgik i helstaten, den blev åbnet 18. september Med denne bane og forbindelsen til Lübeck havde Hamburg to forbindelser til havne ved Østersøen, Kiel og Lübeck.

5 5 Den tredje forbindelse mellem Nordsøen og Østersøen er banen Flensborg - Husum - Tønning, anlagt og drevet af det britiske selskab Peto, Brassey & Betts. Banen åbnede oktober 1851 med sidebane til Rendsborg og da der også blev anlagt en sidebane Neumünster - Rendsborg i 1845, var der etableret en nord - syd gående forbindelse mellem Altona og Flensborg. De første år ved banerne i Slesvig beskrives af H. H. A. Rambusch i "En gammel Jernbanemands Erindringer ", og i bogen England s Most Easterly Railway, 150 years of the Lowestoft - Norwich line", beskriver Trevor Garrod forbindelserne mellem Danmark og England i forne tider. ( Railway Development Society 1997 ). Sir Samuel Morton Peto kom til Lowestoft i 1830, i 1852 dannede han sammen med Thomas Brassey og Edward Betts selskabet Peto, Brassey & Betts. Sir Morten Peto havde interesser i Northern Steam Packet Company, han byggede pakhuse i såvel Flensborg som Tønning og opstillede tilmed kraner for omladning skib - godstog. Fra september 1850 var der rutefart Lowestoft - Hjerting og senere Tønning, godstog kørte godset over land, og med denne transittrafik blev Ommerlandsfarten og Øresundstolden omgået. Med ophævelsen af Øresundstolden 1857 bortfaldt en stor del af Northern Steam Packet Companys indtjening og banen Flensborg - Husum - Tønning fik væsentligt mindre godstrafik! Der var foruden disse tværgående baner også planer for tværgående baner i Jylland, men købstæderne ved Jyllands østkyst ønskede en bane nord - syd, hvorved længdebanen blev gennemført. Den tyske projektmager Kröhnke fremsatte 1865 forslag om en Fugleflugtslinje, han ville anlægge en jernbane København - Køge - Næstved - Vordingborg - Bakkebølle Strand samt via øerne Farø og Bogø bygge bro over Storstrømmen. Banen kunne derved fortsætte til Nykøbing F, han ville bygge bro over Guldborgsund og totalt ville forbindelsen udgøre en rimelig direkte linje København - Rødby. Mellem Rødby og øen Fehmarn skulle der være færge. Da der i 1870 blev anlagt bane til Vordingborg blev Roskilde udgangspunkt, således den går via Køge og Næstved. Der blev åbnet færge over Storstrømmen i 1884 og i 1886 var der jernbane til Gedser. Siden maj 1873 sejlede en postbåd Nykøbing F - Rostock, ruten blev i 1886 flyttet til Gedser, og den 30. september 1903 blev færgeforbindelsen Gedser - Warnemünde indviet. Dermed var der etableret en Fugleflugtslinje København - Berlin, der er 245 jernbanekilometer Warnemünde - Berlin og i dag tilbagelægger ICE - togene denne afstand på 2 timer og 38 minutter. Da der altid har været kappestrid mellem Hamburg og Berlin ville man i Berlin også have gode forbindelser til Jylland. Derfor blev der fremsat forslag om en bane mellem Vordingborg og Sjællands Odde med delvis brug af eksisterende jernbaner og jernbanefærge Sjællands Odde - Ebeltoft. Desværre for Ebeltoft - Trustrup Jernbane blev denne forbindelse aldrig realiseret, da Mols Linien blev indviet den 20. maj 1966 var banens skæbne beseglet, den 31. marts 1968 blev kørslen indstillet. Desuden var havnesporet, der var en videre forbindelse mod øst til færgehavnen, ødelagt under en storm. Ebeltoft - Trustrup Jernbane var oprindeligt tænkt som et led i planerne for en jernbane mellem Randers og Djurslands kyst, fordi Århus med Dampskibsbroen og banen Århus - Langå - Randers havde eksplosiv udvikling i forhold til Randers. Derved dannedes "Committeen for en fra Randers udgaaende østlig Jernbane" i 1869, men da Grenå besluttede at udbygge havnen, blev denne by valgt som destination, banen Randers - Ryomgård - Grenå blev indviet i Men DFDS overtog de private rederier, der havde rutefart til østjyske havne, og valgte Århus som destination. Randers - Ryomgård - Grenå banen fik dermed aldrig den rolle, den var tiltænkt, og først med åbningen af Grenå - Hundested overfarten 14. juli 1934 kom en hurtig forbindelse mellem Jylland og Sjælland. DSB indsatte tog Randers - Grenå til færgetiderne og Ebeltoftbanens motortog kørte til Grenå Havn. Færgerne anløb Nordhavn, hvor der banespor i kajen, således passagerer kunne skifte direkte mellem tog og færge. Med flytningen af færgehavnen til den nuværende placering øst for fiskerihavnen, indviet august 1958 af daværende minister for offentlige

6 6 arbejder Kai Lindberg, var der ikke længere mulighed for direkte skift tog - færge. Grenå - Hundested færgefarten blev definitivt nedlagt 9. marts Undertegnede giver med bogen "Ebeltoftbanen", Hadsten 2008, en beskrivelse af banens historie og forholdene generelt. En jernbane kan være nok så lokal, den har dog forbindelse til hele nettet og i princippet kan en godsvogn sendes fra Ryomgård til Istanbul eller til Glasgow via Eurotunnel. Regentens salonvogn kan køre København - Nice som gennemgående vogn og i princippet ville man med sovevogne og spisevogne kunne arrangere hoteltog, der kører over store afstande i flere døgn og dermed overfløddigør den farlige og olieslugende kørsel med turistbusser. Die Vogelfluglinie via Femern Bælt er i sin oprindelse et tysk projekt, og da der i 1903 blev oprettet dampfærge over Femernsund, fik øen Fehmarn bedre forbindelser til fastlandet. Efter første verdenskrig steg biltrafikken voldsomt, hvilket stimulerede interessen for en fugleflugtslinje, men nu som bilforbindelse. Da Hitler kom til magten i 1933 kom projektet igen på banen - Autobahnen. Han fik i øvrigt også forenet Hamburg og Altona, der indtil da havde været to byer. Han var knap nok kommet til magten, førend han under Deutsche Reichsbahn nedsatte en afdeling for anlæg og drift af Autobahn. I bogen om det danske bilmærke Triangel ( Triangel/De forenede Automobilfabriker A/S, Hadsten 2009 ), skriver jeg også noget om de danske fiskebiler, der var Triangel lastbiler for det meste, og som under krigen fortsatte kørslen med fisk til Tyskland. De kørte naturligvis på Hitlers betonbaner, efterhånden som de blev færdige, ifølge "Derr Grosskraftwagen, Fachblatt für Omnibus - und Nutzwagenbetriebe" fra august 1938 var der anlagt 2143 km motorveje Blandt de åbnede motorveje var den 67 km lange Anschlussstrecke Richtung Travemünde, dvs. strækningen Hamburg - Lübeck - Bad Schwartau. På dansk side havde man med bygningen af Storstrømsbroen i 1937 taget skridt til etablering af en fugleflugtslinje, og i 1911 var der anlagt havn i Rødby. Et andet led var Guldborgsundbroen, indviet Fra tysk side var der stor interesse for den direkte forbindelse, og kun tre måneder efter besættelsen den 9. april 1940 blev der fremsat planer for en motorvej Rødby - København, inclusive en ny bro over Storstrømmen. Fra dansk side fik man nedtonet projektet, Gunnar Larsen, der var minister for offentlige arbejder, foreslog en motorvej Rødby - Orehoved og en ny Guldborgsundbro. Da Gunnar Larsen skulle tage første spadestik knækkede spaden, hvilket blev symbolsk for projektet. Først 14. maj 1963 blev "Die Vogelfluglinie" indviet, der var bygget en bro over Fehmarnsund, men med enkeltsporet jernbane og uden motorvej, det var ikke et projekt i de proportioner, som Hitler havde forestillet sig. Hvad der oprindeligt var tænkt som en jernbaneforbindelse, var blevet til en motorvejsforbindelse med jernbane påklistret og denne udvikling er fortsat med bygningen af Farøbroerne og lukningen af jernbanefærgeforbindelsen Gedser - Warnemünde. Med en helt fantastisk sans for timing fik et flertal i Folketinget lukket jernbanen Nykøbing Falster - Gedser ved overgangen til ny køreplan den 13. december 2009, midt under klimatopmødet COP 15. De samme personer, såvel medlemmer af regeringen som ikke - medlemmer, har godkendt kørsel med 25,5 meter lange og 60 tons tunge lastbiltog til en lang række havne, blandt andre Gedser. Den 34 km lange landevej Nykøbing F - Gedser går gennem en række landsbyer; Ønslev, Stubberup, Møllehave, Idestrup, Væggerløse og Marrebæk, hvorved den ikke kan sige at være egnet til en sådan form for tung trafik. Vejdirektoratet har foreslået ombygning af fem kryds til en sum af kroner, det vil politikerne gerne bevilge penge til, men ikke til modernisering af banen Nykøbing F - Gedser. Der er otte daglige overfarter Gedser - Rostock, men principielt kan den godsmængde, som bilfærger og lastbiler overfører, lige så vel transporteres på jernbaner med diverse typer containere og sættevogne. En maritim container med en længde på 20 feet eller 6 meter er en TEU og en 40 ft eller 45 ft lang container er 2 TEUs. En standard sættevogn med kapel kan derfor betragtes som 2 TEU. Containere kan håndteres med kraner, straddle carriers og reach stackers. Kalmar Industries AB har i

7 7 samarbejde med Århus Havn udviklet reach stackers og er i dag verdens førende indenfor terminal operationer. Jf. Med ekstra udstyr kan reach stackers også løfte sættevogne op på godsvogne og kan stakke containere i op til fem lag. Typisk anvendes reach stackers ved omladning af godsvogne. Havnekraner laster og losser skibene og straddle carrierers flytter containerne på terminalen. Containere kan også læsses med sidelæssere monteret på lastbilchassis eller sættevogn, i princippet to hydrauliske kraner arbejdende i tandem. Udviklet 1974 af Hammar i Olsfors, kan håndtere 20 ft, 40 ft og 45 ft containere. Rullecontainere kan omlades uden kran eller andet med godsvogne med svingrammer, som bruges i Schweiz, Østrig, Tyskland, Holland m.m. Systemet er udviklet i Schweiz, jf. hjemmesiden om ACTS, Abroll Container Transport System: Med to sættevogne sammenkoblet med en dolly converter kan et modulvogntog køre med to TEU, hvis de er tomme eller lastet med let gods. Er containerne derimod lastet med tungt gods, er det ikke muligt, fordi en TEU kan have en totalvægt på 34 tons, ved nogle typer endda 50 tons. To TEU med totalvægt på 34 tons vil tilsammen veje 68 tons og dermed overskrides totalvægten på 60 tons med 28 tons. For et modulvogntog er egenvægten typisk 20 tons og når totalvægten er sat til 60 tons, kan nyttelasten aldrig blive mere end 40 tons eller en TEU. Et godstog kan køre med 43 TEUs og vil selv med diesellokomotiv ikke bruge mere energi end et modulvogntog, med elektrisk lokomotiv langt mindre. Såvel energimæssigt som miljømæssigt er der flest fordele ved banetrafik, foruden den langt højere sikkerhed i forhold til vejtrafik. Vejtrafik har alt for mange ubekendte størrelser, især når udenlandske chauffører kører i Danmark, og en enkelt ulykke med en lastbil kan lamme trafikken i et stort område i mange timer. En væsentlig betingelse for tilladelsen til kørsel med modulvogntog er brug af tvangsruter, derfor blev der udarbejdet en såkaldt køreplan af Vejdirektoratet. I praksis har det vist sig, at modulvogntogene ikke kun kører ad tvangsruterne. Undertegnede har adskillge gange observeret vognmand Frode Laursens modulvogntog køre ad Randersvej, Nørrebrogade og Nørrepor, når der køres til Mols Liniens terminal på Århus Havn. Derved køres gennem tæt bebyggede områder, forbi universitetet og det sygehus, som vi gamle århusianere kalder KH, Kommunehospitalet. For det er problemet med biler. Uanset om de er små eller store har de en tendens til at køre alle steder. Et tog holder sig til skinnerne.

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Er fremtidens. infrastruktur

Er fremtidens. infrastruktur Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 407 Offentligt Er fremtidens infrastruktur grænseoverskridende i Jylland? UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) foretræde for Folketingets Trafikudvalg 26. Marts 2009 1

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Bestil på www.jernbaneklub.dk

Bestil på www.jernbaneklub.dk Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Internationale tog: 10.12.2017 - 08.12.2018 (DSB)

Internationale tog: 10.12.2017 - 08.12.2018 (DSB) Internationale tog 10.12.2017-08.12.2018 På dsb.dk/europa kan du købe rejser til mange destinationer i Europa. Her finder du også yderligere information om køb af internationale rejser. Hos DSB Kundecenter

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Banedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16

Banedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger

Læs mere

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

2014/1 BTL 175 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. maj Betænkning. over

2014/1 BTL 175 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. maj Betænkning. over 2014/1 BTL 175 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juli 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om anlæg af en ny

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg

Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet

Læs mere

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg

Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets Trafikudvalg Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København den 20. februar 2007. Åbent brev til Trafikminister Flemming Hansen og Folketingets

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den 5. april (påskedag) Kun 3.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 3.4.

Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den 5. april (påskedag) Kun 3.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 4.4. 5.4. Kun 3.4. Forbindelse fra København H til Hamburg/Berlin der til Tyskland fra København kører i direkte Togbus København H-Rødby Færge eller Puttgarden. Langfredag den 3. april, lørdag den 4. april og søndag den

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder

Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder Maj 2011 Jyllands korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst

Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst 2010/1 BSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. oktober 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

Strækningslængder. Bilag 6.6

Strækningslængder. Bilag 6.6 Banedanmarks Netredegørelse 2015 Bilag 6.6 Strækningslængder Afstandstabellen angiver den kilometerafstand, som infrastrukturafgifterne beregnes efter. Afstanden mellem Sjælland og Fyn er redurceret med

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen

Storstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse

Læs mere

Udvalg for lldsjæle - til forbedring af omfartsvejen ved Nykøbing F.

Udvalg for lldsjæle - til forbedring af omfartsvejen ved Nykøbing F. Udvalg for lldsjæle - til forbedring af omfartsvejen ved Nykøbing F. Tjæreby, den 05. nov.2008 Til Formanden for Trafikudvalget Hr. Flemming Damgaard Larsen MF (V)! Entringer i Tysk trafikmønster! Vi skriver

Læs mere

Banedanmark elektrificerer

Banedanmark elektrificerer Banedanmark elektrificerer Fra 2014 2026 elektrificerer vi store dele af det danske jernbanenet Frem til 2026 elektrificerer Banedanmark ca. 820 km af det statslige jernbanenet. I alt elektrificerer vi

Læs mere

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger

Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41

Læs mere

Rutebilvirksomheden begynder

Rutebilvirksomheden begynder Rutebilvirksomheden begynder Bilruter på ønskesedlen Den 1. juli 1932 påbegyndte DSB de første ruter i Sønderjylland. Det var ruterne Sønderborg- Broager-Skelde og Sønderborg-Broager-Gråsten. Forud var

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Hvad er Nordic Link?

Hvad er Nordic Link? Nordic Link 2 Hvad er Nordic Link? Kernen i Nordic Link er en transportkorridor gennem Jylland til og fra Sverige og Norge. Men Nordic Link er mere end bare det fysiske transportnetværk. Det er også et

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 15. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 15. maj Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 26 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 15. maj 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om genforhandling af aftalen af 29.

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

København - Næstved - Nykøbing F - Rødby Færge - Puttgarden - Hamburg

København - Næstved - Nykøbing F - Rødby Færge - Puttgarden - Hamburg København - Næstved - Nykøbing F - Rødby Færge - Puttgarden - Hamburg Togbus Nykøbing F - Rødby Færge Pga. strejke i Tyskland kører der ingen tog Danmark-Tyskland. I stedet kører Deutsche Bahn Togbusser

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Transportudvalget TRU alm. del Bilag 382 Offentligt

Transportudvalget TRU alm. del Bilag 382 Offentligt Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 382 Offentligt Fredericia d. 01-07-2012 Til.: Transportministeren og Transportudvalget. Hr. Henrik Dam Kristensen. Angående det netop indgåede Trafik-forlig,

Læs mere

TIB-oversigtskort TIB (Ø/V) 28 Sdb

TIB-oversigtskort TIB (Ø/V) 28 Sdb TIB (Ø/V) TIB-oversigtskort Hj 25 25 Fh 1. København - Fredericia / Taulov 2. Ringsted - Rødby Færge 3. Nykøbing F - Gedser 4. Roskilde - Køge - Næstved 5. Roskilde - Kalundborg 7. Lersøen - Østerport

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere