Redderen Nr. 4 Maj årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redderen Nr. 4 Maj 2013 36. årgang"

Transkript

1 Redderen Nr. 4 Maj årgang

2 2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 8 Side 14 Stormøde i Aalborg Der var bekymrede miner, da næsten 200 reddere fik information om aktivitetsnedgang og fyringer i Falck Region Nord. Reddere var med For første gang deltog redderne fuldt ud på den årlige akutmedicinske konference DEMC, som i år blev afholdt i Aarhus. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Side 20 Fokus på cancer Kræftramte brandfolks krav på erstatning var temaet for en konference i Melbourne, og emnet blev også taget op på et møde i København. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Sundhedsordfører vil se på krav til liggende PT-kørsel... 4 Vanskelige adgangsforhold? Mørke skyer over nordjysk stormøde... 8 Møde i København med Alex Forrest DEMC 5 konference : El-installatøren rykker ud som et lyn Indsatsledelse set fra tre forskellige vinkler Fokus på hjertestartere RAV sluttede af Alarmer på flere måder Seminar i Australien om brandfolk og cancer Nyhedsbrev fra RUS

3 Nr. 4 Maj Leder Hjælp kræftramte brandfolk Flere sad med en klump i halsen, da en video med to ældre, kræftramte brødre blev vist på et debatmøde i København. Det sørgelige var ikke kun, at det efter al sandsynlighed er jobbet som brandmand, der har gjort dem syge. Nej det mest ubærlige var næsten, at den hårdest ramte bror oven i sin terminale sygdom skal slås med bekymringer for, hvordan han kan sikre sine efterladte økonomisk. For erstatning er der ingen af. Alle undersøgelser viser, at fuldtidsbrandfolk har en markant højere risiko for at få visse kræftformer end resten af befolkningen. Røg, sod, benzen, formaldehyd og dieselos er nogle af elementerne i den cocktail, brandfolk har været og i nogen udstrækning stadig bliver udsat for. Derfor bør Danmark gå i Canadas, USA s og Australiens fodspor og anerkende 14 kræftformer som arbejdsskader. Og hvis forskellige forudsætninger er opfyldt, skal erstatningen falde prompte. Mødet i København fandt sted dagen før 1. maj, hvor flere politikere som bekendt fik en ublid medfart. Hér har politikerne muligheden for at tage en vindersag op, som vil sætte Danmark i front i Europa og utvivlsomt møde folkelig opbakning. For det er det eneste rigtige og anstændige at gøre for de brandfolk, som rykker ud og sætter livet på spil på flere måder for deres medborgere. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på

4 4 Redderen 36. årgang Vagn Flink, Flemming Møller Mortensen og Hans Jørgen Jensen fik en god snak i Rebild Bakker. Sundhedsordfører vil se på krav til liggende PT-kørsel RL fik en god drøftelse med Flemming Møller Mortensen, ny sundhedsordfører for S og tidligere formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Af Flemming F. Kyster Rebild Bakker i Nordjylland tog sig ud fra deres smukkeste side i forårssolen, da Reddernes Landsklub i april satte Socialdemokraternes nye sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen stævne i Rebild Hus. Formålet var at delagtiggøre ordføreren lidt i, hvordan verden ser ud set med redderbriller. Og formidle nogle af de tanker, redderne har om at bruge ressourcerne bedst muligt til fordel for patienter, borgere og samfund. RL-formand Vagn Flink, fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen og Flemming Møller Mortensen har alle tre base i det nordjyske, og de så da også ud til at tale samme sprog under den uformelle drøftelse. For lave krav Et af hovedpunkterne for RL-duoen var at sætte fokus på uddannelseskravene til det, der meget lidt mundret hedder ikkebehandlingskrævende liggende patienttransport. Det drejer sig om patienter, som skal til behandling, undersøgelse eller indlæggelse, og som er for syge eller svage til at blive transporteret siddende, men som

5 Nr. 4 Maj heller ikke skønnes at have behov for behandling eller overvågning undervejs. Uddannelseskravet til chauffører på denne transporttype indskrænker sig til et 12 timers førstehjælpskursus, og det er alt for lidt, mener Reddernes Landsklub. Kan vi ikke være bekendt - Når man kan bruge mange millioner kroner på eksempelvis helikoptere, så forstår jeg ikke, at man vil stille sig tilfreds med så beskedne uddannelseskrav. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt som samfund, siger Hans Jørgen Jensen, fællestillidsmand i Falck Region Nord. Han suppleres af RL-formand Vagn Flink: - Det ER meget syge mennesker, der er tale om her. Og det stiller en række krav til personalets kompetencer, blandt andet omkring etik, psykologi, forflytningsteknik, hygiejne, indsigt i smitterisiko, betjening af handicapudstyr med mere, påpeger Vagn Flink. Kvalitet i alle led Flemming Møller Mortensen, der har en baggrund som anæstesisygeplejerske, kendte ikke problemstillingen i forvejen, men han udtrykte forståelse for reddernes synspunkt. - Min holdning er, at der skal være kvalitet og med et lidt fortærsket udtryk varme hænder i ALLE led af sundhedssystemet, og det gælder naturligvis også dette. Vi betaler en høj skat, og så forventer vi også at få høj kvalitet i den anden ende det er den kontrakt, borgerne har med samfundet, lyder det fra politikeren. Ikke meget dyrere Han spurgte ind til årsagen til, hvorfor barren er sat så lavt på dette felt. Som så meget andet handler det sandsynligvis om penge, lød vurderingen fra RL-folkene. Men i givet fald er det faktisk et dårligt argument, tilføjer de. Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) har nemlig udarbejdet et fireugers kursus specielt målrettet mod ikkebehandlingskrævende, liggende patienttransport. - Det kan tages i AMU-regi, så i forhold til den samlede kontraktsum er det en forsvindende lille merudgift, der er tale om for byderen, men det vil gøre en kæmpe forskel for chauffører og patienter, anfører Vagn Flink. Vil tage sagen op Hidtil er regionerne i nogen udstrækning blevet reddet af, at opgaven er blevet vundet og varetaget af Falck og andre etablerede ambulanceoperatører. Derfor har det ofte været tidligere ambulancefolk, der har udført kørslen, og de er selvsagt kvalificerede til opgaven. - Men når vi nu ser, at blandt andet Region Midtjylland lægger kørslen ud i åbent udbud, så er det afgørende, at der indføres et ordentligt minimumskrav til folkenes uddannelse. Der er så lang en tildelingstid, at en operatør har god tid til at få sine folk på kurset, så der er ikke tale om en konkurrencefordel for Falck eller andre etablerede selskaber, siger Hans Jørgen Jensen. Flemming Møller Mortensen erklærede sig principielt enig, og han lovede at tage sagen op over for blandt andre sine partifæller i regionernes politiske top. Brug redderne Forebyggelse og fornuftig udnyttelse af ressourcerne var et andet vigtigt programpunkt for RL-tillidsfolkene. Flemming Møller Mortensen (Soc.dem) Uddannet sygeplejerske og siden anæstesisygeplejerske Har arbejdet som sygeplejerske i skadestuen på Aalborg Sygehus samt som afdelingssygeplejerske på anæstesiafdelingen og som sygeplejerske i både Grønland og Indien Blev i 2000 ansat som lægemiddelkonsulent i AstraZeneca. Fra var han ansat som salgschef i medicinalfirmaet Novartis. Har siddet i kommunalbestyrelsen i Skørping og siden Rebild Kommune Blev ved valget i 2007 stemt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds Genvalgt i 2011 i Himmerlandskredsen - Det er jo kun en mindre del af vores opgaver, som er med blå blink, og vi kører ofte lange afstande med patienter. Det kunne man måske udnytte. Eksempelvis kunne vores målinger måske også bruges i en større sammenhæng, blandt andet til at spotte diabetes 2-patienter, påpeger Vagn Flink. Hans Jørgen Jensen tilføjer: - I Region Nordjylland har vi cirka patienter igennem ambulancetjenesten på et år, og på de af dem måler vi blandt andet blodsukker. De to tillidsfolk forestiller sig også, at paramedicinere kan indgå på sundhedsklinikker, og/eller at de kan udføre blodtryksmåling og andet, mens de er på beredskabstid på en satellit -station, hvor der måske ikke altid er rygende travlt. Med AmPhi kan data og måske video nemt overføres, og det giver masser af muligheder for at løse forebyggelsesopgaver lokalt, mener de. Støtter tanken Ideerne faldt i god jord hos Flemming Møller Mortensen, som netop har forebyggelse som en hjertesag som tidligere formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. - Jeg synes, det er nogle meget spæn- Var frem til april 2013 formand for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg og har nu afløst Sophie Hæstorp Andersen som sundhedsordfører for Socialdemokraterne Bosat lidt uden for Skørping i Nordjylland

6 6 Redderen 36. årgang dende tanker, som jeg gerne vil være med til at afsøge nærmere. Vi har opnået en stor kvalitetsforbedring på sygehusene, og vi er optaget af, at det også sker i primærsektoren, og der passer jeres vision godt ind. - Jeg mener, vi skal have alle faglige kompetencer i spil, og jeg støtter tanken om et tættere samarbejde mellem faggrupperne og at redderne knyttes tættere ind i sundhedssystemet. Jeg kan udmærket se eksempelvis en paramediciner gøre en forskel på en sundhedsklinik og samtidig få en mere varieret og indholdsrig arbejdshverdag, konstaterer Flemming Møller Mortensen. Lille land I tråd med fornuftig udnyttelse af ressourcerne nævnte RL-tillidsfolkene, at de førnævnte PT-vogne ikke en gang har en hjertestarter ombord, plus at mandskab med 12 timers førstehjælpskursus ikke kan udføre den mest basale ABC, hvis de passerer et skadested. De kører trods alt mange hundrede tusinde kilometer hvert år og kunne være en ekstra ressource i beredskabet, anfører RL-tillidsfolkene. Desuden virker det lidt voldsomt, at der i et lille land som Danmark skal være fem vagtcentraler (en i hver region), som ikke en gang fuldt ud kan se hinandens ambulancer på overvågningssystemet. I Hamborg, med stort samme befolkningsunderlag, er der én, påpeger de. - Det kan jeg godt følge. Vi har jo netop set et eksempel på, at det kan give barokke situationer, siger Flemming Møller Mortensen med henvisning til en historie dagen før om en patient, der blev flyttet bevidstløs fra én ambulance til en anden, fordi han var kommet til skade 50 meter fra en regionsgrænse. Politiske handler - Den slags skal vi naturligvis undgå. Der skal ikke laves sognerådspolitik på bekostning af den enkelte borger, fastslår han. Samtidig erkender han, at beslutninger om, hvordan det præhosptale landskab skal indrettes, mange gange sker som resultat af politiske kompromiser og ikke kun ud fra hård evidens. - Men overordnet vil jeg sige, at jeg jo kender redderne fra min tid som skadestue- og anæstesisygeplejerske på Aalborg Sygehus, og jeg har oplevet, hvor kraftigt jeres uddannelses- og kompetenceniveau er steget, og det samme er helt fortjent jeres anseelse og respekt i befolkningen, siger Flemming Møller Mortensen. Fra 1982 til 1998 var Kim Hjorth brandmand på station Gentofte. Han har dog skiftet spor både geografisk og karrieremæssigt - i en halv snes år har han og hustruen Lene stået i spidsen for restaurant Rebild Hus ved Skørping, hvor RL og Flemming Møller Mortensen mødtes. Han tilføjer, at han betragter redderne som en krumtap i det præhospitale arbejde, og han var glad for at få nye input og en bredere synsvinkel med fra mødet med RL. Læs i næste nummer: Dansk paramediciner i London Den danske paramediciner Flemming Jensen har en ledende stilling i London Ambulance Service. Fagbladet Redderen besøger ham i London for at høre om jobbet og om hans bestræbelser på at åbne døren for flere danske ambulancefolk i den engelske metropol.

7 Nr. 4 Maj Vanskelige adgangsforhold? Redderen vil gerne sætte fokus på besværlige adgangsforhold i den ikkeakutte patienttransport. Er plejecentrets elevator for lille til en båre, eller er lægepraksis beliggende på anden sal i en bygning uden elevator. Eller støder du på andre adgangsveje, som giver besvær og uheldige løft måske endda i en ny eller nyere bygning, hvor man burde have vidst bedre. Så send en mail med et par stikord, eventuelt et billede fra stedet samt dit mobilnummer til redaktør Morten Andersen eller journalist Flemming Kyster (se kontaktdata i kolofonen side 2). Retfærdigvis skal det siges, at billederne her er arkivfotos fra en test af Pensi-båren på station Sønderborg. Men bøvlede adgangsveje er ikke et ukendt fænomen for redderne, og vi hører gerne om de værste eksempler. Paramedicinere til Præhospitalt Center, Slagelse Præhospitalt Center i Region Sjælland søger 10 paramedicinere grundet hjemtagelse af akutberedskaber. Har du lyst til at bidrage til opbygningen af regionens første akutberedskaber i egen drift, er det dig vi har brug for! Dine arbejdsopgaver er bl.a. at Modtage opkald, i samarbejde med sygeplejersker og tekniske disponenter, fra 112-alarmcentralen og de øvrige akutberedskaber samt visitere disse til modtagelse af de rigtige ressourcer Fungere som assistent for AMK-lægen/ ISL-SUND på akutlægebilen Fungere selvstændigt på regionens akutbil Dine kvalifikationer Du har stor erfaring som paramediciner og er fagligt velfunderet Du er engageret og udviklingsorienteret Vi tilbyder En hurtigvoksende og moderne arbejdsplads i konstant udvikling Et arbejdsmiljø, hvor du betragtes som en værdifuld ressource Udviklingsmuligheder Indflydelse og lydhørhed Se hele opslaget på Job og karriere, quicknr Region Sjælland er med over medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på 17 mia kr. Regionen varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt borgere.

8 8 Redderen 36. årgang Mørke skyer over nordjysk stormøde Næsten 200 reddere og regionsledelsen diskuterede afskedigelser og afmatning i Nordjylland Af Flemming F. Kyster Det var en imponerende manifestation af engagement og sammenhold, som de nordjyske reddere demonstrerede på et stormøde i Aalborg midt i april. Fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen var initiativtager til aftenmødet, som samlede næsten 200 reddere. Det flotte fremmøde skete desværre på en trist baggrund. Der er nemlig 25 for mange ansatte i Falck Region Nordjylland, vurderer ledelsen. Ved hjælp af afspadsering har man kunnet holde tallet nede på 15, og da tre kolleger har valgt frivillig aftrædelse, er det i alt 12 fyresedler, som er sendt ud. Uanset antallet er afskedigelser altid ubehagelige, konstaterede regionsdirektør Diana Sørensen, som udtrykte sin store beklagelse over, at det var nødvendigt at tage dette skridt. Markant nedgang Baggrunden for fyringsrunden er en ganske markant aktivitetsnedgang på flere fronter, især p-vognskørsel og autoassistance. Patientbefordringen er blandt andet Spørgelysten var stor under mødet, som blev afholdt hos 3F i Aalborg.

9 Nr. 4 Maj Fremmødet var imponerende, så den store sal var godt fyldt op. udfordret af, at abonnementsudviklingen er under pres, lige som kampen om den offentlige kørsel er benhård. Nogle aktører er villige til at stille med mand og bil for knap 200 kroner i timen, og den slags dumping hverken kan eller vil man indlade sig på. På autosiden har man haft held til at nedbringe tidsforbruget ved at reparere mere og bugsere mindre. Men det har ikke udmøntet sig i det ekstra antal kunder i butikken, som kunne holde alle hænder i gang. Ikke bedring i sigte Ifølge driftschef Henrik Rosendahl har den vigende tendens været der igennem længere tid, men man har hidtil afholdt sig fra personaletilpasninger i håb om, at billedet ville vende. - Men vi kan ikke skubbe det foran os mere. Hvis vi kunne se i krystalkuglen, at der var mere aktivitet på vej, så var det en anden situation. Men det er ikke tilfældet, lød det fra Diana Sørensen. Der er blandt andet blevet tilbudt aftrædelsesordninger, endda i tre omgange, og der har været alternative ansættelsesformer eksempelvis 30-timers ansættelser under overvejelse. Desuden har man opfordret til at benytte ALLE muligheder for at søge uddannelse, så der bliver behov for flere hænder til den daglige drift. Ubekendt udbud Også på akutsiden er der nogle lidt truende skyer i horisonten, fortalte regionsledelsen. Regionen har signaleret, at beløbsrammen for det kommende ambulanceudbud ikke må vokse tværtimod. Desuden er der en række uafklarede spørgsmål: Bliver udbuddet områdeopdelt? Bliver det indrettet efter responstid eller antal beredskaber? Vil regionen søge at hjemtage opgaven eller dele af den? Og hvordan ser konkurrencesituationen ud? Ledelsen måtte også erkende, at en del af bygningsmassen i regionen er slidt. Og de stationer, der er til salg, er der ikke meget bud efter på grund af tidernes ugunst økonomisk set. Så alt i alt var det egentlig småt med solstrejf at varme sig ved for de mange deltagere. Bliv ved Hans Jørgen Jensen rundede aftenen af med at takke for det massive fremmøde, som i sig selv var en vigtig statement. Han håbede, at alle var kommet af med de spørgsmål og frustrationer, de måtte have, og opfordrede alle til at præstere deres bedste og tro på, at vinden på et tidspunkt vender og driver de mørke skyer væk igen. Vendt hver en sten Fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen var naturligvis også berørt af situationen: - Jeg troede, at dette tidligst kunne blive en trussel til efteråret og det var endda, hvis jeg tog de negative briller på. Men så voldsom en nedgang i syge 2-kørslen havde ingen set komme, konstaterede fællestillidsmanden. Han har sammen med regionsdirektøren besøgt samtlige stationer i regionen for at vende hver en sten i forhold til at finde løsninger, så færrest muligt skulle miste jobbet. Regionsdirektør Diana Sørensen. Fællestillidsmand Hans Jørgen Jensen.

10 10 Redderen 36. årgang Alex Forrest er blevet en af verdens førende eksperter, når det handler om brandfolk og cancer, og han formidler sit budskab på en enkel og letforståelig måde. Forhåbentligt vil de danske politikere også lytte, lige som man har gjort i Canada, USA og Australien. Canadisk ekspert fortalte om brandfolk og cancer Bevisbyrden bør vendes om i sager om arbejdsskadeerstatning, mener Alex Forrest Af Flemming F. Kyster Danmark har chancen for at blive frontløber i Europa, når det handler om at anerkende visse kræftformer som arbejdsrelaterede sygdomme for brandfolk. Sådan lød det fra Alex Forrest, brandmand og advokat fra Winnipeg i Canada, da han talte på et møde om emnet i København, arrangeret af Brandfolkenes Organisation, Reddernes Landsklub, Reddernes Faglige Klub København og Chaufførernes Fagforening København. Førende ekspert Alex Forrest har igennem mange år været en af de førende eksperter hvad angår brandfolk og cancer. Hans utrættelige arbejde har været medvirkende til, at foreløbig tre lande

11 Nr. 4 Maj Canada, USA og senest Australien har indført lovgivning, der støtter og kompenserer brandfolk, som bliver kræftsyge af arbejdet. - Det er ikke én brand, der slår os ihjel. Det er de hundredvis af brande, man møder igennem et arbejdsliv, fastslår Alex Forrest. Så det er umuligt at pege på, præcist hvor og hvornår man pådrog sig sygdommen, og det resulterer ofte i afslag fra arbejdsskademyndigheder. I de tre foregangslande har man vendt bevisbyrden om, så myndighederne skal bevise, at man IKKE har fået cancer af arbejdet som brandmand. Og det giver naturligvis et radikalt anderledes udgangspunkt, som betyder hurtig erstatning, hvis man har arbejdet et vist antal år som professionel brandmand og har pådraget sig en af de anerkendte kræftformer. Den opfattelse deles ganske vist ikke af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, og Arbejdsskadestyrelsen har givet afslag i sager, som ifølge brandfolkenes organisationer burde være oplagte. Men ifølge Alex Forrest bør myndighederne revurdere, for der er overbevisende dokumentation for sammenhængen, blandt andet i den store LeMasters undersøgelse (omtalt andetsteds i bladet). Seks måneders høring Han fremhæver også, at man i Australien igennem seks måneder gennemførte høringer, hvor eksperter blev fløjet ind og alt relevant materiale blev gennemtygget. Konklusionen var, at der ER en sammenhæng, og det dannede som nævnt grundlag for lovgivning på området. Alex Forrest mener, at lande som Danmark bør lægge sig i kølvandet på det ekstremt grundige udredningsarbejde, man blandt andet har gennemført i Australien. - Der er ingen grund til at genopfinde hjulet, fastslår han og tilføjer, at for hvert år der går, efterlader det nye ofre uden kompensation. Alex Forrest tilbragte nogle dage i Danmark, hvor han nåede at fremføre sine synspunkter for et antal politikere og fagfolk, som de faglige organisationer havde sat stævne. "Læs også side 20". Danmark som brohoved Endnu har man ikke fået lignende lovgivning igennem i Europa, men Danmark er et godt bud på at blive et brohoved på det område, mener Alex Forrest. Blandt andet takket være det arbejde, Tommy Kjær fra BO, Kenneth Jensen fra RL og flere andre har lagt i at få sat fokus på det alvorlige emne herhjemme. Medierne med - Erfaringen er, at når man først får hul på emnet i medierne, så kan det sprede sig som en steppebrand, fortæller den sympatiske canadier. Han nævner, at da sagen virkelig blev hot i Australien, gav han flere end 40 interviews landet over i løbet af få dage heraf de 18 på tv. En anden erfaring er, at når først lovgivning om emnet kommer på dagsordenen i et parlament eller i en delstatsregering, så er det HELE det politiske spekter, der stemmer for. Det skyldes naturligvis, mener Alex Forrest, at sagen er så indlysende rigtig og nødvendig. Dokumentation Konkret handler det om, at professionelle brandfolk grundet udsættelsen for røg, sod, dieselos og andre farlige stoffer ifølge flere studier er overrepræsenterede inden for op til 14 forskellige kræftformer. Tvillingbrødrene Jørgen og Poul Lørup Larsen blev begge ansat i Københavns Brandvæsen i I dag har de begge kræft og for Jørgen Lørup Larsen er det terminalt. Familien har ikke tidligere været ramt af cancer, og brødrene er ikke i tvivl om, at det er flere årtiers påvirkning af røg, sod og farlige stoffer, der har gjort dem syge. Alligevel har de fået afslag på arbejdsskadeerstatning, og Jørgen Lørup Larsens sidste tid bliver præget af spekulationer om, hvordan han skal sikre sin hustru og familie økonomisk, når han går bort. Man kan se et indslag med brødrene og Tommy Kjær fra BO på youtube.com ved at søge efter Kræftramte brandmænd nægtes erstatning. Eller scan QR-koden ovenfor med din smartphone.

12 Redderen 36. årgang LEAN i Redning Hvorfor arbejder vi med LEAN? Når vi i Falck Redning arbejder med LEAN er det helt essentielle spørgsmål: Hvad giver værdi for vores kunder? Et spørgsmål der på mange måder kan besvares ved at trække Falcks værdier frem. At vi til stadighed er: Tilgængelige, troværdige, hurtige, handlekraftige, hjælpsomme og kompetente. Vi lever værdierne ud gennem en bred vifte af ydelser, som vores kunder betaler os for. Bagved den gode oplevelse som kunden får, når de har behov for hjælp, ligger der en række af processer, som gør os i stand til at få tingene til at ske. Det gør det muligt for os at levere værdi til kunden, på en måde der er i overensstemmelse med Falcks værdier. Vi gør noget! Og processerne; meldingsmodtagelse, koordinering, vagtplanlægning, mønstring, afgang, afvikling af ture, eftersyn af materiel og mange, mange flere, er nødvendige for at vi kan levere en service af høj kvalitet. Uden service af høj kvalitet kan vi ikke forvente at have tilfredse kunder. Og uden gode, stabile, velfungerende processer; ingen service af høj kvalitet. Og det er her fokus er, når vi arbejder med LEAN i redning. For den stabile proces er velkendt og kan styres. Det betyder ikke nødvendigvis at processen er udformet, så vi udfører vores arbejde på den smarteste og mest hensigtsmæssige måde. Der kan være en form for spild gemt i processen, eller mellem processer. Spild som er unødvendigt og gør processen, og dermed Falck, dyrere end vi behøves at være. Derfor er LEAN i Redning i 2013 dedikeret til at gennemføre projekter der kan forbedre vores processer og realisere besparelser. Vi har indledningsvis arbejdet med at finde de gode ideer til LEAN projekter rundt i de fem regioner. I alle regioner har en lang række af medarbejdere tidligere været på LEAN kursus, hvor de har lært om LEAN-filosofien og det at køre LEAN projekter. Der er også tidligere gennemført LEAN projekter i alle regioner. Derfor har der været en god basis af kompetencer og viden på området, som vi har kunnet bygge videre på her i I det følgende beskrives det, hvordan vi arbejder med LEAN i redning i Identificere projekter Fremgangsmåden er at samle så mange medarbejdere med LEAN erfaring som muligt fra hver region. Så bruger vi sammen en halv dag på at arbejde os frem mod en række forslag til LEAN projekter i regionen. Det er medarbejderne i det enkelte arbejdsområde der kender deres proces bedst, og derfor også dem der har den bedste mulighed for at pege på forbedringsforslag der kan blive til LEAN projekter. 2. Hvad giver det at gennemføre projektet? Når projektforslagene er fundet, så er det tid til at se nærmere på processen der ønskes forbedret. Hvordan kan processen måles, både hvad angår ydeevne og det økonomiske potentiale? Det kunne f.eks. være en måling af hvor meget brændstof der benyttes under en indsats og hvad dette koster. Vi måler på processen for at kunne udtale os sikkert om, hvorvidt projektet forbedrer processen eller ej. Når vi kender udgangspunktet, kan vi også sætte et mål for hvor meget, vi forventer at kunne spare ved at gennemføre en forbedring. Besparelsespotentielt kan afgøre, hvilke projekter vi har mest ud af at gennemføre først. 3. Tegn og forstå Herefter går projektgruppen i detaljer med processen. Processen tegnes op i en værdistrøm, hvor man kan se alle dele af processen og den rækkefølge de forskellige aktiviteter udføres i. Her vil projektgruppen kunne se, hvilket spild og hvilke forbedringsmuligheder processen indeholder. Det er nødvendigt at forstå, hvorfor processen udføres som den gør. Hvad er årsagen til spildet og problemet med processen? Er det f.eks. muligt at reducere antallet af køretøjer i driften hvis ventetiden ved service og reparation af køretøjer gøres mindre? De 8 spildformer 1. Overproduktion 2. Fejl 3. Unødvendigt lager 4. Overbearbejdning 5. Transport 6. Ventetid 7. Unødvendige bevægelser 8. Ikke udnyttede medarbejderkompetencer

13 Nr. 4 Maj Løsningsforslag Når Processen er tegnet og gået i gennem for spild så kan projektgruppen begynde at tænke i løsninger. Hvordan leverer vi vores service til kunden uden at bruge overflødige materialer og ressourcer? Løsningsforslagene vil typisk fordele sig i fire kategorier: Lavt hængende frugt (kræver en lav indsats at indføre og en tilsvarende lille effekt) Juvel (kræver en lav indsats at indføre men giver en høj effekt) Nyt projekt (et løsningsforslag der giver en høj effekt men kræver en høj indsats - kan være et helt nyt projekt i sig selv) Skraldespand (Kræver høj indsats men giver lav effekt) 5. Implementer løsninger De lavt hængende frugter og Juvel løsningsforslagene er de løsninger man først vil se på at implementere. Hvis man kan komme helt i mål med disse typer af løsninger, kræves der ikke så stor en indsats for at realisere projektet. Det er i denne fase, at vi er inde og ændre ved måden vi arbejder på. Det er her forandringen og forbedringen sker. 6. Følg op Når løsningsforslagene er gennemført er det vigtigt at følge op på, om den ønskede ændring er nået. Der måles løbende på de parametre der blev udvalgt først i projektet, så vi kan dokumentere effekten både på processens ydeevne og rent økonomisk. Ændringen fastholdes i procedurebeskrivelser instruktioner etc., og kommunikeres ud, så alle ved, at det er sådan vi udfører arbejdet nu. Ovenstående er fremgangsmåden for hvordan vi arbejder med LEAN og LEAN projekter i Redning i Alle regioner er godt i gang med at identificere, udvælge og gennemføre LEAN projekter. Alle har en fælles målsætning om at styrke konkurrenceevnen ved at fokusere på at opfylde vores kunders behov, uden kvalitetsbrist, gennem effektive processer. Gennem arbejdet med at starte LEAN projekter op i Redning er jeg blevet bekræftet i, at mange medarbejdere har gode ideer til, hvordan vi kan gøre tingene lidt smartere, lidt mere effektivt og dermed reducere omkostninger. Vi har brug for alle de gode ideer som vores kolleger har! Så hvis du har en ide til en forbedring, som måske kunne være et LEAN projekt, så er du meget velkommen til at kontakte mig, eller en af vores regionale LEAN ansvarlige. For Regionerne er det: Mette Larsen (Region Nord) Benjamin Guss (Region Midt) Henrik Pold (Region Syd) Niels Nordskov (Region Sjælland) Jesper B. Nørgaard (Region Øst) Jeg er glad for sammen med alle jer at kunne bidrage til, at vores kunder fortsat kan nyde godt af den høje kvalitet som har kendetegnet Falck s serviceydelser i mere end 100 år. Det er det LEAN skal være med til at sikre. Katrine Elsig Mortensen LEAN manager Et eksempel på et succesfuldt LEAN projekt er nedbringelse af ambulancer ude af drift på Station Odense. Det er lykkedes Station Odense at nedbringe antallet af fejlmeldinger med 46 % og antallet af ikke planlagte ambulancer ude af drift med 61 %. Dette er gjort ved at standardisere fejlmeldingsproceduren, og ved at etablere vejledning, værktøj og reservedele så redderen selv kan udbedre fejl når det er muligt. Det har været med til at nedbringe driftsomkostningerne og sikre en bedre afvikling af driften. LEAN er et engelsk ord der bedst kan oversættes til trimmet på dansk. LEAN har sin oprindelse i Toyotas Produktions System (TPS), og er en filosofi hvor virksomheden hele tiden arbejder på at fjerne overflødige og ikke værdiskabende aktiviteter (spild) fra virksomhedens processer. Sådan sikrer virksomheden at kunden får leveret mest mulig værdi, i form at et produkt eller en service, med færrest mulige omkostninger for virksomheden.

14 14 DEMC5 Redderen 36. årgang DEMC 5 Akutmedicin hele vejen. Det var temaet for den femte akutkonference, Danish Emergency Medicine Conference, som blev afholdt i Aarhus den april. Temaet udspringer af, at redderne med Mikkel Andersen fra RUS som en af tovholderne for første gang var med til at planlægge og afvikle konferencen på lige fod med læger og sygeplejersker. Der var næsten 100 reddere blandt de omkring 600 deltagere, og der var også reddere på scenen og give indlæg under konferencen. De følgende sider indeholder nogle indtryk og billeder fra det tætpakkede program.

15 Nr. 4 Maj 2013 DEMC : El-installatøren rykker ud som et lyn Akuthjælpere i Vorupør træder til indtil ambulancen ankommer Af Flemming Kyster Falck viste en ambulance frem i "forhallen" af Scandinavian Congress Center i Aarhus. Umiddelbart ville man måske ikke vente at finde en el-installatør fra Vorupør El- Service på listen over indlægsholdere på en akutmedicinsk konference. Men der var mening med galskaben, for Tonny Sørensen var på konferencen for at fortælle om sine erfaringer som frivillig akuthjælper i det lille, vestjyske samfund. I Vorupør er et frivilligt korps på 17 mand uddannet af Region Nordjylland som akuthjælpere. Og de får en sms, når de vurderes at kunne gøre en forskel ved sygdom eller tilskadekomst. Ambulancen er nemlig ikke altid lige om hjørnet i byen med 750 fastboende Uden for konferencesalen viste en række virksomheder deres produkter frem, blandt andet denne Lucas til automatiseret hjertemassage. indbyggere og en halv snes tusinde turister om sommeren. Den kan godt være et kvarter eller mere undervejs, så der er god brug for den borger-tilborger hjælp, som akuthjælperne udfører, mener Tonny Sørensen. Kort responstid - Vores responstid er typisk to minutter om dagen og aftenen, og cirka fire minutter om natten, fortæller den hurtige el-installatør. Alle mand får samme sms, så i nogle tilfælde er der mange, der dukker op til samme indsats. - Første mand fremme leder indsatsen, og vi har en aftale om, at kun tre mand går ind, så fru Jensen ikke bliver chokeret over en horde af mennesker, lyder det fra den lune vestjyde. De resterende hjælper med at tage imod ambulancen, dirigere trafik eller andet. Gør en forskel Teamet har været på 52 udkald siden starten for tre år siden, og opgaverne kan spænde fra sygdom, hjertestop, selvmordsforsøg over småuheld, faldskader, åndedrætsbesvær og brandsår til psykisk førstehjælp. Med i bagagen har akuthjælperne et udvidet førstehjælpskursus samt to til fire årlige øvelser. Udstyrsmæssigt medbringer de blandt andet hjertestarter, ilt, grej til blodsukkermåling, håndsug, plaster/bandager, redningstæpper med mere. Gennem regionen har de adgang til psykologhjælp, hvis en opgave rammer særligt hårdt, men ind til videre har de klaret paragrafferne ved at tale alvorlige hændelser godt igennem bagefter internt. Tonny Sørensen er ikke i tvivl om, at akuthjælperne har betydet en afgørende forskel i flere situationer, og samtidig bidrager de til trygheden og sammenholdet i lokalsamfundet.

16 16 DEMC5 Redderen 36. årgang Indsatsledelse set fra tre forskellige vinkler Politimand, paramediciner og læge fortalte om deres lederrolle ved større ulykker Af Flemming Kyster Hvad er det for procedurer, der træder i kraft i tilfælde af en større ulykke, hvilke aktører deltager og hvad er deres rolle? Det var nogle af de spørgsmål, tilhørerne kunne få svar på fredag eftermiddag i Nortvegia-salen, hvor indsatsledelse var på programmet. Politimester Erik Johansen fortalte, at REFIL (Retningslinjer for indsatsledelse) danner hele grundlaget for indsatsen ved store hændelser. Det er politiet, der er koordinerende myndighed og ansvarlig for, at den samlede indsats afvikles så effektivt som muligt. Skaffer arbejdsro En af de indledende opgaver kan være at sørge for arbejdsro på indsatsområdet ved at etablere afspærringer. Også evakuering, oprettelse af kommandoplads, sikring af køreveje og koordinering af pressehenvendelser er blandt de opgaver, som politiet varetager, fortalte Erik Johansen. Ifølge politimesteren afhænger en succesfuld indsatsledelse af god koordination, god kommunikation (både blandt redningsfolkene og eksternt til eksempelvis medierne), fleksibilitet, et godt uddannelsesniveau hos alle deltagere, masser af øvelse og gensidigt kendskab og tillid mellem aktørerne. Vigtigt med overblik Jesper Thomsen, paramediciner i Tårnby, fortalte om indsatsen set fra ambulancemandskabets side. Han påpegede, at redderen med højeste uddannelsesniveau på første ambulance udnævnes som ambulanceleder. - Det vigtigste er at sikre sig et godt overblik. Jo bedre overblik, man har, jo bedre en overlevering kan man give til KOOL eller Indsatsleder Sundhed (IS), når han ankommer. - Det er også afgørende at standse ulykken, så de tilskadekomne ikke kommer mere til skade og vi skal også sikre os selv, sagde Jesper Thomsen. Det kan blandt andet handle om at placere sit køretøj rigtigt, huske at tage hjelm på, have en pulverslukker klar eller varsko sin makker om ikke at komme imellem den tilskadekomne og en ikkeudløst airbag. Hektisk omgang Selv når depechen er givet videre til KOOL eller IS, så kan ambulancefolkene og særligt ambulancelederen ikke bare læne sig tilbage, fortalte Jesper Thomsen. Der er skadesteds-log, fordeling af patienter til sygehuse med videre at se til, og i det hele taget er det en udfordrende opgave at være ambulanceleder. Hvis der er ti tilskadekomne, men ingen ambulancer i opmarch, kolleger Paramediciner Jesper Thomsen. der spørger, hvad de skal gøre, en IS, som beder om oplysninger og meget andet, kan det være en temmelig hektisk omgang at stå med vesten på. Vesten, som i øvrigt er en vigtig synliggørelse af, hvem der har ansvaret og hvem de andre skal henvende sig til. Gerne mere uddannelse - Uanset hvilket skadested, man kommer til, så vil der altid være en kaosfase. Hvis det er en stor hændelse, skal man være heldig, hvis man kan få et reelt overblik inden for minutter. Derfor er etableringen af et hurtigt og godt samarbejde med de andre parter så vigtigt. Og her skal vi være gode og bedre til at bruge vores SINE-terminaler, anførte paramedicineren. Han sluttede af med en opfordring til, at fremtidens ambulanceledere i lighed med IS kan få et uddannelsesforløb, som kan klæde dem endnu bedre på til den komplekse opgave, det er at være ambulanceleder. - Det er ikke realistisk at uddanne samtlige ambulancefolk til dette, men vi bør som reddere presse på for at kunne få mere, gerne tværfaglig uddannelse, så vi er godt rustet til opgaven, lød det fra Jesper Thomsen. Tre ugers kursus Netop uddannelse var også et tema for overlæge Troels Martin Hansen, som fortalte om IS funktion på skadestedet. Han kunne oplyse, at 57 læger siden 2009 er blevet uddannet som indsatsledere det sker på et tre uger langt, intensivt kursus på Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev. Troels Martin Hansen tilføjede, at der i Hovedstaden altid er en indsatslederuddannet læge på akutlægebilen, mens andre regioner har andre tilgange. Her kunne overlægen godt savne en overordnet og samlet strategi fra regionernes side.

17 Nr. 4 Maj 2013 DEMC5 17 Kortet viser dækning af hjertestartere (grønne) og førstehjælpere (lilla) i Langelands Hjertestarterforening en tilfældig dag kl. 08:26. Fokus på hjertestartere Udskrifter fra hjertestartere giver værdifulde oplysninger og en hjertestarter app viser sit værd på Langeland Af Flemming Kyster Finn Lund Henriksen, overlæge på Odense Universitets Hospital, fortalte på konferencen om brugen af AED ere (hjertestartere) i det præhospitale arbejde. Han omtalte blandt andet, hvordan man i Odense har sat system i at udlæse hjertestartere fra hændelser, hvor personer er genoplivet ved hjertestop. Udskriften giver et billede af, hvad der egentlig er foregået i hjertet i den kritiske fase. Og derfor kan den i mange tilfælde give værdifulde oplysninger, som kan anvendes til at stille den korrekte diagnose. Eksempelvis kunne data fra genoplivningen af en 16-årig idrætsudøver og en 34-årig sygeplejerske bruges til at stille en hurtigere og mere præcis diagnose, end man havde været i stand til UDEN udskriften, oplyste overlægen. FirstAED Finn Lund Henriksen omtalte også projektet FirstAED, som han har været med til at udvikle, blandt andre sammen med Henrik Schakow, Falckredder i Rudkøbing, og Langelands Hjertestarterforening. Rammen om projektet er Langeland, hvor de indbyggere har hele 92 hjertestartere placeret over hele øen. På Langeland er der 205 akuthjælpere, som alle har en IPhone og FirstAED applikationen på mobilen. Derved kan systemet hele tiden - i anonymiseret form se, hvor akuthjælperne befinder sig geografisk. Når en alarm om hjertestop eller anden akut hændelse indløber, ryger der besked afsted til de ni akuthjælpere nærmest hændelsen, om de vil deltage i indsatsen? Når tre eller flere har trykket ja på mobilen, sendes de tre geografisk nærmeste afsted. Nummer et og tre skal starte genoplivning, mens nummer to henter hjertestarteren, hjulpet på vej af gps-anvisninger på mobilen. Samtidig bliver tilgængelige skabe med hjertestartere låst op automatisk. Hurtigt fremme Det er aftalt med Region Syddanmark, at der også køres til andre akutte ting end hjertestop. Og der har, fortalte Finn Lund Henriksen, foreløbig været 263 opgaver på de 11 måneder, projektet har kørt. 213 til akut sygdom, 9 til trafikuheld og brand, 21 til tilskadekomst, 14 til hjertestop 6 til andet. 61 procent af gangene var akuthjælperne fremme inden de fem minutter, som er et tippepunkt ved hjertestop, og i stort set alle tilfælde var de fremme inden ambulancen.

18 18 DEMC5 Redderen 36. årgang Carsten Madsen og Niels Erik Dalsgaard fra RAV lukkede leddet på DEMC 5. RAV sluttede af REDDER AF VERDEN DANMARK Det var to mand fra Redder Af Verden, som fik den ærefulde opgave at levere sidste indlæg på DEMC 5 fredag eftermiddag. Selv om nogle af konferencedeltagerne allerede var listet af for at nå tog eller fly hjem, så var der stadig et solidt publikum i den store sal til indlægget fra RAV og fra Læger Uden Grænser, som var på umiddelbart inden redderne. De to supervisorer og paramedicinere, Niels Erik Dalsgaard fra Skive og Carsten Madsen, Hobro, fortalte om, hvordan RAV søger at hjælpe fortrinsvis udviklingslande til at styrke deres brand-, rednings- og ambulancetjenester ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. De berettede blandt andet om, hvordan RAV på et tidspunkt sendte branddragter til Indonesien, hvorefter indoneserne senere selv var i stand til at fremstille dragter. Også samarbejdet med den spanske søsterorganisation Bomberos En Acción samt projekterne i Senegal med videre blev tilhørerne delagtiggjort i. Forsamlingen kvitterede med et varmt bifald efter indlægget, som altså sluttede konferencedagene i Aarhus af.

19 Nr. 4 Maj Alarmer på flere måder Efter halvandet år med alarmer og brandmateriel i Falck Teknik er Jacob Schwartzbach snart tilbage i ambulancen Af Flemming Kyster Alle veje fører til Rom som bekendt, men der er tilsyneladende også en del veje, som kan føre tilbage i ambulancetjenesten for opsagte, nyuddannede reddere. For nogle af de unge reddere, som får en afskedigelse samtidig med svendebrevet, lykkes det at få comeback i emergencyrøret efter en periode med ansættelse i patientbefordringen. Jacob Schwartzbach fra Skælskør har dog fulgt en anden rute tilbage han har nemlig arbejdet i Falck Teknik i halvandet års tid. - Jeg har kørt rundt som montør og opsat alarmer samt kontrolleret brandmateriel hos kunder, fortæller den 32-årige vestsjællænder, som havde sin elevtid på station Slagelse. Uopfordret ansøgning I efteråret 2011 måtte han i lighed med de fleste andre nyuddannede i Region Sjælland sige farvel til jobbet. Han besluttede at sende en uopfordret ansøgning til Falck Teknik, og den førte i første omgang til en ni måneder lang ansættelse. Efter tre måneders ledighed blev han tilbudt fast job samme sted, og det takkede han ja til. - Jeg ville gerne blive i Falck. Dels fordi det er en stor virksomhed, der rummer mange spor og mange muligheder. Og dels fordi jeg mente, det var vigtigt at bevare tilknytningen for at have en chance for at komme tilbage til ambulancetjenesten, fortæller Jacob Schwartzbach. Banke på Han fik god hjælp og opbakning fra sin tillidsmand i Slagelse, Morten Andersen, som er fællestillidsmand i Vestsjælland. Hans holdning var, at med en god portion tålmodighed skulle der nok komme en åbning på et tidspunkt. - Hans råd var også, at jeg skulle fortsætte med at gøre opmærksom på mig selv. Jeg skulle banke på, så det var på kanten til det irriterende, griner Schwartzbach. - Jeg tror nu ikke, jeg har været irriterende, men jeg har sørget for at slå på tråden til tillidsfolk, kolleger og stationsledere i ny og næ. Det er vigtigt, at man ikke bliver glemt, påpeger den unge redder. Job i Næstved Og strategien bar frugt, for pr. 1. juni har Jacob Schwartzbach sikret sig en 3-22 vagt som ambulanceassistent i Næstved. Faktisk er der på det seneste blevet plads til unge reddere i regionen som følge af justeringer af det præhospitale setup. - Jeg er rigtig glad for at få jobbet. Jeg har intet dårligt at sige om arbejdet i Falck Teknik. Der er gode forhold, gode arbejdstider og gode, lydhøre chefer. Vi er som en lille familie, med korte kommunikationsveje og et godt sammenhold. Men det er trods alt det andet, jeg har uddannet mig til. konstaterer han. At emergencyrøret var øverst på hitlisten har han ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, og hans foresatte i Falck Teknik var da også glade på hans vegne. Fordele og ulemper - Det er to meget forskellige funktioner. Som montør ved du som regel, hvad dagen bringer, mens hver dag er forskellig i ambulancen. Som montør kører man en del alene, mens man altid har én ved siden af sig i ambulancen. Det er to forskellige, men gode stillinger, fastslår Jacob Schwartzbach, som glæder sig til at gense ambulancekollegerne igen.

20 20 Redderen 36. årgang Seminar i Australien om brandfolk og cancer Danske repræsentanter med til internationalt seminar i Melbourne Af Kenneth Jensen og Tommy Kjær I uge 11 blev der afholdt et globalt seminar i Melbourne, Australien om brandfolk og kræft, Global Forum On Occupational Cancer In Firefighters og her var Brandfolkenes Organisation (BO) ved næstformand Tommy Kjær inviteret på grund af BO s medlemskab af European Firefigh- ters Unions Alliance (EFFUA) hvor BO repræsenterer danske brandfolk. Med baggrund i det tætte og konstruktive branche samarbejde og kammeratskab imellem BO, RL, RFK, var det naturligt for Tommy Kjær, at invitere Jacob Andersen fra CF, Hugo Hammel RFK og Kenneth Jensen, RL/RFK med til dette seminar. Tommy har siden 2010 informeret og arbejdet målrettet på at synliggøre sammenhængen mellem jobbet som brandmand og den alt for høje risiko for udviklingen af flere forskellige kræftformer. Dette er bl.a. gjort gennem Fagbladene Brandmanden og Redderen, samt dagspressen, TV og på Christiansborg. Lovgivning Formålet med dette er, at få indført en lovgivning her i Danmark, som man allerede har indført i USA. Canada og senest i Australien. I de nævnte lande anerkendes op til 14 forskellige kræftformer, som erhvervssygdomme. En sådan lovgivning, vil blandt andet betyde, at en kræftramt brandmand og hans/hendes familie ikke skal bruge energi og kræfter på bevisførelse overfor myndighederne når det handler om anerkendelse af en erhvervssygdom og dermed få nemmere adgang til en økonomisk kompensation, der kan betyde, at familien ikke må gå fra hus og hjem. En lovgivning vil også betyde, at arbejdsgiverne vil være nødt til at tage sikkerheden endnu mere alvorligt, når det gælder brandfolks udsættelse for kræftfremkaldende stoffer fra en brand. Men det vil også kræve, at den enkelte brandmand selv skal være opmærksom på egen sikkerhed og ikke springe over hvor gærdet er lavest. Det vil for nogle betyde en adfærds og holdningsændring når man er brandmand. Men også uddannelse og udarbejdelse af procedurer til at beskytte brandfolkene mod de giftstoffer som han/hun udsættes for. Brandmændene er forpligtiget til at følge de sikkerheds procedurer, som findes på området. Blandt andet procedurerne omkring asbest brand. Men det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Alt i alt, vil det forhåbentligt medfører færre kræftsyge brandfolk i fremtiden. Hvem hjælper Brandfolk sætter deres eget liv på spil for at redde andres! Hvem hjælper brandmanden når han/ hun bliver syg af sit arbejde. Hvad enten det drejer sig om kræft, eller PTSD eller andre alvorlige sygdomme for den sags skyld? Det kan kun politikerne og det vil være det rigtige at gøre. Melbourne seminariet Den danske delegation ankommer til Melbourne 12. marts omkring midnat, i 29 graders varme. Allerede den 13. marts om aftenen, starter seminaret med en middag, hvor et af formålene, er at få hilst ordentligt på hinanden. Gensynet med Brødrene fra de andre lande var god og hjertelig og i løbet af aftenen blev nye venskaber og kontakter etableret. Det var en fantastisk aften på en tagterrasse med udsigt over floden og Melbourne by. Den 14. marts klokken blev det egentlige seminar åbnet. Alle var på plads klar til at modtage viden og informationer. Her var deltagere fra, USA, Canada, Danmark, Norge, Finland, New Zealand og naturligvis Australien. Peter Marshall, national sekretær for United Firefighters Union of Australia (UFUA) bød velkommen til alle delegerede og foredragsholdere, med ønsket om et godt seminar. Peter er en fantastisk mand som har en stor del af æren for de resultater som Australske brandfolk har opnået i forhold til lovgivningen om brandfolk og cancer.

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Studietur til Medical Services

Studietur til Medical Services 2014 Studietur til Medical Services Anders Vikke Falck 1. Indledning Efter at have fået tildelt Erik Falcks studielegat faldt valget på at besøge Medical Services LTD. Medical Services er en engelsk virksomhed,

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset

På et sygehus skal du huske. Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset På et sygehus skal du huske Information til eksterne teknikere og håndværkere på sygehuset 2 NÆSTVED SYGEHUS Velkommen til Næstved Sygehus Når du arbejder og opholder dig på et sygehus, er der nogle enkle

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner

Uddannelse. Ambulanceselskabernes erfaringer og visioner Folketingets Sundheds og Forebyggelsesudvalg Høring om den Præhospitale Indsats Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 194 Offentligt Uddannelse Ambulanceselskabernes erfaringer og

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015 Nyhedsbrev NYHEDSBREV Uge 38 2015 18. september 2015 1. Ærgerlig omtale 2. Samtale i skoleåret 2015-16 om trivsel, tid og opgaver 3. AT 4. SRP 5. Skriftligt fravær og skriveværksted 6. Faaborg Rotary Klub

Læs mere

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager

Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Referat Medlemsmøde 12. marts 2009 Station Amager Der var mødt 21 medlemmer til mødet. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning fastsættelse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview

Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011. Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Ældre Sagens Formandsundersøgelse 2011 Sammenfattende præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Formål og metode Formål: At undersøge tilfredsheden med samarbejdet

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere