Når driftssikkerhed handler om liv. pålidelige løsninger for sikker og lønsom hospitalsdrift

Transkript

1 Når driftssikkerhed handler om liv pålidelige løsninger for sikker og lønsom hospitalsdrift

2 Vi sætter fokus på konkrete løsninger Tryghed, pålidelighed og effektivitet er nøgleord i moderne hospitalsdrift, og det stiller bl.a. tilsvarende krav til en sikker strømforsyning. Selv kortvarige driftsforstyrrelser og strømsvigt kan have alvorlige konsekvenser og true patientsikkerheden, hvis ikke beredskabet og det tekniske backup fungerer og sikrer f.eks. nødstrøm, så lægen og sygeplejersken på operationsstuen eller i akutmodtagelsen uforstyrret kan fortsætte deres arbejde. At patienten oplever komfort og nemt kan betjene tv, radio og it fra et gennemtænkt sengestuepanel, hører også med i billedet. Samtidig retter fokus sig nu for alvor på energioptimering. Her spiller en effektiv teknisk drift en større og større rolle på grund af et stadigt mere avanceret og strømkrævende udstyr, højere krav til indeklima og dermed mere energikrævende ventilation og nedkøling. Såvel eksisterende byggeri som nybyggeri vil i fremtiden opleve øgede krav til energieffektivitet og intelligente bygningsinstallationer og det gælder også hospitaler. Grundstenen i vores tilgang er de intelligente systemer og en viden om, at visualisering og overvågning af energiforbruget bliver afgørende faktorer for at sikre den energimæssigt mest fornuftige adfærd. Det er også denne tanke, der ligger til grund for denne hospitalsguide med artikler, der beskriver en række hospitalsløsninger, hvor Schneider Electric har leveret strømforsyninger og el-installationer, der anvender energien på den mest effektive måde og i henhold til de nyeste regulativer. Vi har bevidst undgået at dvæle ved for mange tekniske detaljer i denne hospitalsguide og i stedet valgt at sætte fokus på den betydning, som vores produkter og brugervenlige løsninger har for patient, sundhedsmedarbejder og til syvende og sidst hospitalets samlede driftseffektivitet og økonomi. Alle disse parametre spiller en rolle. Ikke mindst fremover. Nye krav til hospitalets formåen og driftseffektivitet kræver derfor en tilsvarende nytænkning, når det gælder opbygning af en forsyningsstruktur, der både omfatter driftssikker it forsyning til f.eks. operationsstuer og en stabil strømfremføring uden driftsafbrydelser. God læselyst! Alt i alt en stor og spændende udfordring, hvor Schneider Electric i stigende omfang tages med på råd fra start og senere står som leverandør af større integrerede eller mindre løsninger. Merværdi skabes og dokumenteres bedst via de konkrete løsninger, der har vist deres evne til netop at styrke tryghed, pålidelighed og effektivitet i hospitalets daglige drift. Steen Falk Segment Manager, Healthcare Schneider Electric Danmark 2

3 Indhold Varige økonomiske fordele fra start...5 Patientens sikkerhed i top under operationen...8 Nye kontakter modvirker spredning af bakterier...9 Intensiv overvågning 24/7 på Skejby...10 Sengestuepanelet øger komfort og sikkerhed...11 Sund driftsøkonomi med patienten i centrum...12 Når strømmen bliver en kritisk faktor...14 Fremtidssikret brandalarm i Frederikssund...16 Service nedsætter risikoen for strømsvigt...18 Fælles kontrolenhed i hospitalsregi...20 Merværdi skabes i den daglige drift...21 Produktoversigt HOSPITAL 3

4 4

5 Varige økonomiske fordele fra start Elektricitet tegner sig nu for næsten halvdelen af de samlede energiudgifter i hospitalsregi. Det gør integrerede løsninger rentable fra start. De lavthængende frugter er allerede høstet i kampen for at energioptimere hospitalerne. Det øger behovet for integrerede løsninger, som varigt kan optimere energiforbruget og dermed nedbringe den samlede udgift til nedkøling og ventilation samt sikre en energieffektiv og fl eksibel strømforsyning, der tager højde for et stigende aktivitetsniveau. Ved fuld integration af den tekniske løsning kan der opnås en besparelse på op til 25 % i selve installationsfasen ligesom den efterfølgende driftmæssige besparelse kan nå op på 30 %. El-udgiften spiller en stadig større rolle i det samlede energiregnskab for sundhedssektoren 1, og det slår fuldt igennem på hospitalerne 2, som i forvejen hører til blandt de mest energiforbrugende bygningskategorier målt pr. kvm. 3 Integrerede løsninger er nødvendige Integrerede løsninger er alfa omega for at opnå en vedvarende energioptimering, der tilgodeser både opvarmning, nedkøling og indeklima, vurderer Statens Byggeforskningsinstitut (SBi): Såkaldt intelligente bygninger giver mulighed for en højteknologisk styring af apparater og installationer for at opnå betydelige energibesparelser. I fremtiden kan løsninger med intelligente el-målere og trådløs styring af apparater forventes integreret som en del af bygningers faste installationer. Kilde: Mod et nyt Paradigme Statens Byggeforskningsinstitut Sundhedssektoren Energiudgift (løbende priser, kr.) Naturgas El Fjernvarme Fra i 2005 at tegne sig for 31 % af den samlede energiomkostning i sundhedssektoren udgjorde udgiften til elektricitet i 2009 nu 49 % af den samlede energiudgift til naturgas, el og fjernvarme. Varmeforbruget stagnerer, mens el-forbruget stiger. Især når det gælder tekniktunge bygninger som hospitaler. Kilde: Danmarks Statistik. 5

6 Med en levetid på 40 år vejer de løbende udgifter til energi derfor tungere og tungere ikke mindst fordi energiforbruget i hospitalssektoren årligt stiger med ca. 4 %. Den udvikling kan vendes gennem systematisk energioptimering. Vel at mærke på en måde som forbedrer indeklima, patientbehandlingen og ikke mindst kan afl æses på bundlinjen. År for år. Driftsaspektet med fra start Mogens Thrane, maskinteknisk chef, Rigshospitalet: Vi tager normalt højde for 10 års driftsudgifter, når vi sammenligner forskellige tekniske komponenter, og den samlede løsning de indgår i for at få et retvisende indtryk af den forrentning, vi kan opnå af den investerede kapital. Denne prioritering ligger også til grund for Rigshospitalets målrettede energioptimering siden 90-erne med årlige besparelser på 30 mil. kr. Det har udløst varmebesparelser på 35 % og et el-forbrug, der kun er steget i et beskedent omfang på trods af langt mere el-forbrugende udstyr. Præcis behovsstyring På linje med en række af sine kolleger i hospitalssektoren, erkender Mogens Thrane dog, at de lavthængende frugter med udskiftning af lyskilder, nedslidte installationer og relativt simple driftsreguleringer nu er høstet: Det største potentiale ligger fremadrettet i en langt mere præcis behovsstyring af driften. Derved kan vi spare driftstid på de mest energikrævende installationer til luftskifte mv. Det kræver strategisk placerede energimålere, C0 2 og bevægelsessensorer, der præcis kan afsløre, hvor der reelt er tale om et unødvendigt overforbrug af energi ikke mindst elektricitet. Noter: Søren Eriksen, vice president hos Schneider Electric Danmark vurderer, at hospitalerne i fortsat stigende omfang bliver påvirket at tre stærke tendenser, nemlig stigende energipriser, mere energiforbrugende udstyr/teknologi og krav om mere produktivitet/sundhed per krone. Dette er noget af en udfordring og kræver en målrettet indsats på mange områder, hvor besparelser, serviceforringelser og prioritering hører til de mindre attraktive, hvorimod især energieffektivisering udmærker sig ved sit meget store og risikofrie forbedringspotentiale, siger Søren Eriksen. For eksisterende hospitaler fremhæver han især fokus på energiledelse i form af konkrete energimålsætninger, energimåling og overvågning, løbende forbedringer, energirigtigt indkøb 2 Strømforbrug på hospitaler De vigtigste strømforbrugende funktioner (%) Belysning 25% Ventilation 20% Procesvarme 15% Medicoteknik 10% 90 % af energiforbruget i landets fem regioner ligger i hospitalerne og her stiger energiforbruget 4 % årligt. Ikke mindst på grund af mere og mere avanceret udstyr, der både er strømforbrugende og samtidig kræver nedkøling. Det viser beregninger fra Center for Energibesparelse. Det stadigt stigende el-forbrug på hospitalerne afspejler en generel tendens: Strømforbruget stiger og energi til opvarmning falder i den moderne bygningsmasse, hvor nedkøling og regulering af indeklima stiller større krav til varme og ventilationsstyring. Både el-forbrugende og varmeudviklende teknik i den daglige hospitalsdrift påvirker indeklimaet og øger behovet for effektiv ventilation og nedkøling. Alene ventilation, nedkøling af procesvarme og strøm til udstyr tegner sig for 45 % af hospitalets el-forbrug. Kilde: Elsparefonden. 6

7 og energioptimeringsprojekter. Løsningerne, processerne og metoderne fi ndes og er velafprøvede, så det er bare at gå i gang. For nybyggeri eller gennemgribende renovering af hospitaler er integrerede og energigennemtænkte løsninger for hele den energiforbrugende hospitalsdrift nøglen til både lave anlægsinvesteringer og energieffektiv drift, siger Søren Eriksen. Forbedret indeklima kan nedbringe sygefravær og indlæggelsestider Det langsigtede besparelsespotentiale ved systematisk energioptimering omfatter også værdien af et lavere sygefravær og kortere indlæggelser som direkte følge af et forbedret indeklima. Dansk Industri estimerer denne afl edte effekt af energioptimering til at udgøre godt 1,2 mia. kr. herhjemme. En effekt som direkte forbedrer hospitalernes samlede produktivitet og driftsøkonomi. Dansk Erhverv tager bl.a. afsæt i en række energiløsninger i Sverige, som Schneider Electric har udarbejdet og gennemført for tre skånske sygehuse på i alt m 2. Kilde: Dansk Erhvervs Perspektiv 8/ Strømforbrug målt pr. m Hospitaler Laboratorier Kontor Skole Hospitaler topper i strømforbrug sammenlignet med en række andre store områder. Kilde: Elsparefonden. 7

8 Patientens sikkerhed i top under operationen En samlet løsning giver overblik og arbejdsro på operationsstuen og sikrer nødstrøm, hvis det utænkelige alligevel sker. Strømsvigt, fejlstrømme og udsving i kritiske faktorer som temperatur og overtryk er ikke en stressfaktor for læger og sygeplejersker på operationsstue 10 på Frederiksberg Hospital takket være en komplet Prisma Medical løsning fra Schneider Electric. Via en touchskærm på operationsstuen kan det kliniske personale med et enkelt blik kontrollere, at strøm, temperatur, luftfugtighed og overtryk i lokalet er i orden. Er der problemer, ved de, at Teknisk Tjeneste allerede er i gang med at løse fejlen, før den udvikler sig til et problem. De kan derfor i ro og mag fortsætte arbejdet. Hvis alt andet svigter Samtidig er der taget højde for den værst tænkelige situation: At Frederiksberg Hospital rammes af et strømsvigt, og at alle fire dieselgeneratorer sætter ud samtidig. Sker dette, kan operationspersonalet alligevel uforstyrret fastholde fokus på patienten og afslutte opgaven takket være et UPS nødstrømsanlæg fra Schneider Electric. Det tager automatisk over, hvis al anden strømforsyning svigter. Fokus har fra start til slut været at skabe den højest mulige patientsikkerhed, siger maskinmester Preben Hansen, Teknisk Tjeneste på Frederiksberg Hospital. Derfor har vi valgt en løsning, som ikke alene lever op til myndighedernes krav, men faktisk er foran på nogle punkter. Vi har også besluttet, at det er den løsning, vi vil anvende ved fremtidige udvidelser, siger Preben Hansen. Et skoleeksempel Salgsingeniør Finn Allan Nielsen fra Kemp & Lauritzen kalder samarbejdet mellem Frederiksberg Hospital, Kemp & Lauritzen og Schneider Electric for et eksempel til efterfølgelse: Vi har haft et virkelig godt samarbejde, hvor vi har udfordret hinanden og fået skabt en løsning, der formentlig er den første af sin art i Danmark. Jeg er overbevist om, at det her er den helt rigtige måde at gøre tingene på, og at Frederiksberg Hospital sætter nye standarder på området, siger Finn Allan Nielsen. Hospitalsrådgiveren: Høj produktivitet handler også om sikkerhed Afdelingschef, Helle Gaub, Hospital og Healthcare, COWI: Det nytter ikke, at en hel operationsgang skal lukkes ned i kortere eller længere perioder, hvis der opstår tekniske driftsproblemer på en af operationsstuerne. De tekniske systemer kan i dag indrettes på en måde, så strømudfald og andre driftsforstyrrelser afhjælpes før de forstyrrer læger og sygeplejersker i deres arbejde. Erfaringsmæssigt kan de teknisk ansvarlige, som en slags leverandører til hospitalet, med fordel afstemme forventninger med klinikerne, før man bygger nyt eller renoverer. Det kan øge såvel patientsikkerheden som produktiviteten. På den måde får man mest mulig driftseffekt ud af sin anlægsinvestering. Løsning fra Schneider Electric til operationsstue 10, Frederiksberg Hospital: > Prisma Medical tavle. > APC UPS nødstrømsanlæg. > Integration til CTS-anlæg. Resultat > Høj patientsikkerhed. > Beskyttelse mod fejlstrømme. > Ingen risiko for strømudfald. > Overvågning og styring af temperatur, overtryk og luftfugtighed. > Arbejdsro til operationspersonale. 8

9 Nye kontakter modvirker spredning af bakterier Særlige bakteriedræbende overflader bryder vigtig smittevej. Spredning af bakterier og infektionssygdomme er et voksende sundhedsproblem ikke mindst på hospitaler. Op mod hver tiende patient pådrager sig en infektion under indlæggelse. Det kan være alt lige fra en banal forkølelse til en livstruende infektion med multiresistente bakterier 1. Især overfl ader, som f.eks. en kontakt, der berøres af mange forskellige mennesker, kan udgøre en potentiel smittekilde. Derfor introduceres de kendte Lauritz Knudsen kontakter nu i en særlig bakteriedræbende udgave primært målrettet hospitaler, institutioner og andre offentlige rum. De antibakterielle kontakter virker hurtigt og effektivt mod en lang række sygdomsfremkaldende bakterier. De er testet af Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed, hvor man har konstateret, at visse bakterietyper dræbes allerede inden for 15 minutter. Samtidig har den bakteriedræbende effekt en hel unik levetid. Beregninger og tests viser nemlig, at effekten holder hele kontaktens levetid, hvilket vil sige minimum 30 år. Rigshospitalet bag bakteriel undersøgelse Vores tests viser, at denne antibakterielle belægning virker hurtigt og effektivt på en del af de sygdomsfremkaldende bakterier, som kan overføres via hænderne. For en del bakterietypers vedkommende har belægningen dræbt bakterierne allerede inden for 15 minutter. Afbrydere og stikkontakter er et af de mange steder, hvor bakterier overføres. Målet er altid at fjerne fl est mulige kilder til overførsel af bakterier, og denne antibakterielle belægning er et skridt i den rigtige retning, siger Leif Percival Andersen, Head of Infection Control, Rigshospitalet. 1 Ugeskrift for læger 2007, vol. 48 p Professor Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enhed for Sundhedsøkonomi, og Odense Universitetshospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Teknologien, der muliggør den bakteriedræbende effekt, er helt uskadelig for både mennesker og dyr. Den er godkendt af sundhedsmyndigheder over hele verden også til brug i forbindelse med legetøj og fødevarer. De antibakterielle kontakter tilbydes som løst tilbehør til designserierne LK FUGA, LK OPUS og CLIC LINE. Når først kontakterne er monteret, kan man ikke med det blotte øje se forskel på dem og almindelige kontakter. Om kontakten har en antibakteriel effekt kan ses af et lille logo på bagsiden af tangenten. Dermed kan el-installatører, bygningsansvarlige og andre fagfolk nemt og hurtigt udskifte eksisterende tangenter med antibakterielle uden, at gå på kompromis med installationens udseende. Læs meget mere på 9

10 Intensiv overvågning 24/7 på Skejby Det hurtige overblik sænker risikoen for kritiske hændelser. Effektiv overvågning, pleje og mulighed for at gribe ind med akut behandling døgnet rundt, hele året. Det er opgaven på landets intensive afdelinger, der skal bringe patienter gennem ofte livstruende sygdomsforløb eller sikre en tryg og sikker opvågning efter en operation. Det gælder også intensivafdelingen på Skejby Hospital, der med foreløbig 27 intensive pladser og 18 opvågningspladser er landets største og samtidig gennemgår en betydelig udvidelse. Pleje og behandling af de ofte svært syge patienter på Skejbys intensivafdeling er godt hjulpet af et særligt mantra, der præger den tekniske løsning: Alt, hvad der kan styres, bliver styret. It- tavler sikrer overblik på stedet Resultatet er en fleksibel installation, som er nem at overskue og vedligeholde. Samtidig giver en række it tavler et overblik over strømforsyningen til hver enkel operationsstue, så læger og sygeplejersker med et enkelt blik på betjeningspanelet straks kan reagere på kritiske alarmer om strømsvigt. Sundhedspersonalet med fra start Afdelingssygeplejerske Pia Skov Sand, har deltaget i den tværfaglige brugergruppe der fra start blev inddraget ved indretning og valg af tekniske løsninger i forbindelse med den igangværende udvidelse af den intensive afdeling. Pia Skov Sand: Vi har især lagt stor vægt på optimal ergonomi og hygiejne, når det gælder indretning. Der er stillet store krav fra start, så f.eks. lyset fungerer optimalt for personalet dag, aften og nat og samtidig tilgodeser patienternes behov. Vi har også skræddersyet paneler, så placeringen af udstyr er optimal og antallet af samlinger er minimeret, fordi de samler støv og skidt. Schneider Electric løsning og resultat på intensivafdelingen, Skejby Hospital: Compact NSX brydere, Plug in: > Hurtigt skift uden behov for kabelføring ved fejl optimerer driften. Power Logic på tavle med mulighed for opkobling på CTS: > Energiovervågning på alle niveauer giver mulighed for energioptimering. Prisma Medical: > Sikkerhed i el-forsyning på intensivstuer. > Præcis fejl-detektering og hurtig test af instrumenter mv. før det bliver kritisk. 10

11 Sengestuepanelet øger komfort og sikkerhed Godt arbejdsmiljø og patientkomfort hænger sammen. Patienten skal opleve at have kontrol over patientstuen. Dette kan tilstræbes ved, at patienten nemt og fleksibelt kan styre sengestuens lys, lyd, luft og kommunikation, lyder eksperternes anbefaling 1 til det, der kaldes helbredende indretning af nye sygehuse og renovering af de eksisterende hospitaler. Sengepatienterne på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg nyder allerede godt af denne filosofi, som ligger bag indretning af de 70 sengestuer, der samtidig på sigt skal kunne tjene andre formål. Takket være et fleksibelt sengestuepanel kan patienterne uden besvær justere lys, rumtemperatur og persienner fra sengen. Det samme gælder patientopkald, internetadgang og tv i samarbejde med en trediepartsleverandør. Samtidig er der sørget for el, data, medicinsk gas og andet tilbehør i sengestuepanelet, så personalet har optimale arbejdsbetingelser. Panelet er skræddersyet i samråd med hospitalets teknikere og sundhedsfaglige personale og den minutiøse planlægning har også gjort det muligt at holde antallet af samlinger på et minimum. Det letter rengøringen af sengestuepanelet, der uden større besvær kan omstilles til andre formål, hvis sengestuen skal bruges til mere vidtgående patientundersøgelser. Per Nissen, elinstallatør på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg: Sengestuerne kan uden større driftsforstyrrelser nyindrettes til undersøgelsesformål eller mere krævende intensiv overvågning. Det har vi sikret ved at bruge meget fleksible paneler på de 70 sengestuer, hvor der nemt kan tilkobles yderligere medicinsk måleudstyr og andet følsomt udstyr, som stiller særlige krav til bl.a. sikringer. Schneider Electric løsning til sengestuer, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg: Individuelt tilpassede paneler i samarbejde med brugerne. Udstyr til tavler, energimåling, styring af temperatur, lys og persienner. Adgangskontrol, automatisk brandalarm, fuldt udbyggede sengestuepaneler med udtag til gas, audio, internet, patientkald mv. Resultat > Patienten opnår stor handlefrihed fra sengen. > Ergonomisk arbejdsplads for sundhedspersonalet. > Sengestuer kan hurtigt udvides for flere funktioner. > Høj hygiejnisk standard. > Central alarmovervågning øger sikkerhed. 1 Tværfaglig portal understøttet af de fem regioner i Danmark. 11

12 Sund driftsøkonomi med patienten i centrum Akutmodtagelser og skadestuer er højt specialiserede hospitalsfunktioner med tekniske krav til strømforsyning og sikkerhed, der ikke står tilbage fra andre kritiske områder som operationsstuer og intensivafdelinger. Når det gælder den fælles akutmodtagelse på Odense Universitetshospital, er man kommet mange skridt nærmere en samlet, akut patientbehandling end de fleste andre herhjemme. Alle centrale funktioner som f.eks. skadestue, diagnostik og lægevagt er samlet i en ny bygning på m 2. Patienterne skal således ikke flyttes fra den ene afdeling til den anden for at få stillet en diagnose, men kan forvente, at specialisterne kommer direkte til dem. Den fælles akutmodtagelse skal gøre det nemmere for borgerne at få adgang til hospitalet døgnet rundt og samtidig danne trygge rammer for et stigende antal akutte patienter, pårørende, studerende og ansatte, der alle har deres daglige gang i et relativt åbent miljø med højt specialiserede funktioner, dyrt udstyr og medicin, som er farlig i de forkerte hænder. På Odense Universitetshospital er den fælles akutmodtagelse et godt eksempel på, hvordan en særdeles bred vifte af behov allerede fra start indgik i valget af enkeltkomponenter og systemløsninger, før første spadestik blev taget. Her var Schneider Electric i stort omfang involveret som leverandør af komponenter til alle former for elektriske installationer samt integrerede energi- og overvågningsløsninger i et samarbejde med bygherre, rådgivere og installatører. Energioptimering vejer tungt Projektleder Tom Slott, Region Syddanmark peger på to formål med at investere ca. 200 mil. kr. i en ny afdeling på et hospital, som alligevel indenfor en årrække skal udflytte til et helt nyt universitetshospital: Dels skal vi det næste tiår frem til udflytning imødekomme de stigende kvalitetskrav til patientbehandling og effektivisering af hospitalsdriften. Dels indgår vores erfaringer fra akutmodtagelsen i planlægning af det nye hospitalsbyggeri, så vi fra start sikrer fokus på en effektiv og fleksibel patientlogistik, et godt indeklima og arbejdsmiljø samt en effektiv drift af hele hospitalet. Tom Slott peger bl.a. på, at hvert enkelt rum i akutmodtagelsen ofte tjener flere funktioner og dermed udnyttes maksimalt eksempelvis med lægevagtfunktion i nattetimerne og almindelig patientbehandling i dagtimerne. Multifunktionelle rum og afdelinger kræver præcis og central styring af lys, klima, ventilation, alarmer mv. for hvert rum. Her høster vi i dag værdifulde erfaringer, som vil indgå i planlægning af det nye sygehus. Den centrale styring af bygnings- og hospitalsdriften skal samtidig understøtte regionens politik omkring bæredygtighed, og derfor bruger vi generelt moderne, energibesparende teknologier, hvor vi udnytter faciliteterne optimalt, siger Tom Slott. Heri indgår også en fleksibel og driftssikker strømforsyning. Driftsøkonomien spiller en rolle i valg af komponenter Totalrådgiver på opgaven Rambøll Danmark: Det har været vigtigt at tænke driftsomkostninger ind i byggeprocessen bag den nye akutmodtagelse. Vi har lagt vægt på både komponenternes kvalitet og energiforbrug, da det har været et krav fra Region Syddanmark og Odense Universitetshospital, at byggeriet er energieffektivt, siger projektleder Lars Kristoffersen, Rambøll. Sikker el-forsyning Denne fleksibilitet sikres bl.a. gennem 30 eltavler, som alle er bygget som Form4 tavler med Schneider Electrics løsninger på plug-in sokkel. Tavlerne er bygget af Pro-Automatic, og salgsingeniør Nis Thaysen fortæller: Med Schneider Electrics løsninger er det nemt at bygge en tavle, der løbende kan ændres og udvides efter kundens behov. 12

13 Schneider Electric løsning til nødstrøm, installationer, styring og overvågning, Odense Universitetshospital Nødstrøm Symmetra PX 96/160 fra APC by Schneider Electric. Mulighed for at opskalere med flere moduler efter behov frem for at opsætte flere UPS-anlæg. Resultat > Stor fleksibilitet ved ændrede nødstrømsbehov. > Lavere driftsomkostninger pga. lavere strømforbrug til drift og køling i forhold til flere UPS ere. Installation NSX-brydere, tavler med plug in, it-tavler. Styring og overvågning Adgangskontrol, styring af temperatur, lys og persienner med PIR-detektorer. Resultat > Større sikkerhed for patienter og personale i et åbent miljø. > Større overblik og bedre driftsøkonomi med integrerede løsninger. > Bedre indeklima i en bygning med stor persontrafik. Schneider Electrics løsninger gør, at tavlerne kan serviceres, vedligeholdes og udvides uden at afbryde strømmen. Men det giver også stor fleksibilitet, da man nemt kan ændre tavlen, hvis bygningen skal bruges til et andet formål, fordi man simpelthen bare klikker en ny bryder i. Livrem og seler når det gælder nødstrøm Hvis strømmen går, kan det være fatalt for en akutmodtagelse med døgndrift. Derfor er der ikke bare ét men to nødstrømsanlæg på den nye akutte fællesmodtagelse. For at kunne tilfredsstille behovet for yderligere nødstrøm uden at skulle investere i flere UPS-anlæg har man valgt en APC by Schneider Electric løsning. Den gør det muligt at opskalere med flere moduler og løsningen sparer samtidig strøm til køling og drift sammenlignet med andre UPS-anlæg. 13

14 Når strømmen bliver en kritisk faktor Stabil strømforsyning, effektiv fejlfinding og hurtig komponentskift giver oppetider på næsten 100 %. 1 Flere behandlinger: Udviklingen i antal udskrivninger viser, at de somatiske offentlige sygehuse har behandlet et stigende antal indlagte patienter i perioden 2001 til Fra 2001 til 2009 er antallet af udskrivninger vokset fra omkring 1,1 mio. til knapt 1,3 mio., hvilket svarer til en årlig vækst på 1,8 %. Kilde: Belægningsprocenter Sundhedsstyrelsen. Det danske sygehusvæsen øger løbende produktiviteten 1, men skal samtidig leve op til stigende kvalitetskrav til behandling og patientsikkerhed. Det kræver en stabil hospitalsdrift og dermed også en sikker, fleksibel og energieffektiv strømforsyning, hvor fejlkilder til nok så korte udfald i strømforsyningen nemt kan lokaliseres og fjernes. Det gælder ikke mindst, når strømsvigt skyldes en kritisk fejl, der får en af hospitalets maksimalafbrydere til at sige fra. Dette kræver strøm fra en generator eller et UPS nødstrømsanlæg for at undgå et hospital, der må leve med kostbare og tidskrævende driftsforstyrrelser eller i værste fald må ty til nødplaner af hensyn til patienternes sikkerhed. Et godt stykke vej til optimal el-forsyning Mange sygehuse er af ældre dato og er siden udvidet uden, at strømforsyningen helt er fulgt med. Det var også situationen på Aarhus Universitetshospitals matrikel på Nørrebrogade (det tidligere Århus Kommunehospital), der er opført i 1893 og senest udbygget i Behovet for en mere sikker og stabil strømforsyning, der omfattede hele hospitalet har de sidste 10 år trængt sig mere og mere på og krævet en systematisk løsning. I dag er hospitalet på Nørrebrogade sikret en permanent strømforsyning, der helt har fjernet risikoen for strømudfald, på mere end sekunder. Den sikkerhed omfatter vel at mærke hele hospitalet. Systematisk løsning giver effekt Før måtte man leve med en risiko for længerevarende strømudfald på knap så kritiske områder som administration, køkken, vaskeri mv. Som led i renoveringen af hospitalsmatriklen med 515 senge udvidede man antallet af dieselgeneratorer fra 3 til 8. Samtidig gennemgik strømforsyningen en systematisk modernisering med nye, kompakte maksimalafbrydere ved de 8 Kritisk strøm på hospitaler Den vejledende internationale standard fra IEC: Hvor lang tid må et strømsvigt makimalt vare i forskellige hospitalsafdelinger og funktioner. Aarhus Universitetshospital har på matriklen Nørrebrogade helt elimineret risikoen for længere strømafbrydelser. 1 Permanent strømforsyning > Operationsstuer. > Akut modtagelse. > Intensiv pleje. > Brandsikkerhed. 2 Kort strømafbrydelse > Almindelig pleje. > Medicinsk billeddannelse. 3 Længere strømafbrydelse > Administration, laboratorier, apotek, vaskeri og køkken. > Elevatorer og medicinsk klimaanlæg. Kilde: IEC (International Electrotechnical Commission). < 0,5 sek. < 15 sek. < 3 min. 14

15 Schneider Electric løsning på kritisk strøm, Aarhus Universitetshospital Maksimalafbrydere, mellemspændingsrelæer, brydere på mellem- og lavspænding med energimålere, mekanisk og elektrisk spærring. Plug In og Draw Out. Multiclip for udskiftning af Din-skinne uden strømafbrydelse. Energidataopsamling på fælles platform. Resultat > Sikkerhed for stabil el-forsyning med næsten 100 % oppe tid. > Pladsbesparende løsning med mulighed for senere udvidelse. > Udskiftning uden strømafbrydelser sparer serviceomkostninger og tabt drifts tid. > Økonomisk og driftsmæssigt overblik på alle niveauer og mulighed for løbende energioptimering i hospitalet. transformatorstationer og udvidelse af hospitalets 30 hovedtavler samt design og udskiftning af de mange hundrede tavler med mellemspænding og lavspænding. Maskinmester Hans Bloch, Aarhus Universitetshospital om processen: Det stigende behov for en stabil og sikker strømforsyning til alle hospitalets funktioner gav en del udfordringer. Vi måtte bl.a. udvide med flere effektbrydere, som krævede et nyt design af hovedtavlerne. Vi valgte en løsning baseret på kompakte maksimalbrydere mv. fra Schneider Electric, der fylder en 1/3 mindre på tavlerne. Samtidig kan alle vigtige komponenter hurtigt og nemt skiftes på stedet ved defekt og fejlmelding, hvilket sparer tid og penge til service. Desuden er alle bryderne udstyret med energimåling og kan uden videre kobles op på hospitalets CTS-system. Det giver mulighed for automatisk at levere forbrugsdata fra alle hospitalets funktioner til brug for driftsøkonomisk styring og energioptimering. Det vigtigste er dog, at vi nu kan garantere næsten 100 % oppe tid overalt på hospitalet. Takket være en meget fleksibel og kompakt løsning fra Schneider Electric er der om nødvendigt også gjort plads til senere udvidelser. 15

16 Fremtidssikret brandalarm i Frederikssund Dårligt indstillede brandalarmer giver falsk tryghed og for mange fejlalarmer. En samlet elektronisk løsning giver overblik og kan udvides til også at omfatte adgangskontrol. Falske brandalarmer koster årligt hospitalerne et anseligt millionbeløb til at dække brandvæsenets udrykning. En del fejl-alarmer skyldes ofte en upræcis indstilling af røgdetektorer. Andre brandudrykninger skyldes mekaniske svigt i forældede og nedslidte brandalarmer, som så selvudløser og ikke med sikkerhed kan fejlmeldes, før brandvæsenet rykker ud. På Frederikssund Hospital har man nu elimineret den sidste risiko ved at udskifte den mekaniske brandalarm med en kombineret ABA og ABDLløsning fra Schneider Electric, som omfatter hele hospitalets kvm. Det automatiske branddørslukningsanlæg (ABDL-anlæg) på hospitalet styres af det automatiske brandanlæg (ABA) og fastholder de selvlukkende branddøre i åben stilling under normale forhold, hvor det ofte vil være upraktisk med lukkede døre på et travlt hospital. Kun i tilfælde af brand frigives dørene og lukker af for, at branden spreder sig. ABDL-anlægget styres elektronisk af røgdetektorer, der som noget nyt på Frederikssund Hospital supplerer sprinkleranlægget i hvert rum. I tilfælde af røgudvikling vil den nærmeste detektor registrere røgen, hvorefter en magnet slipper branddøren, som frit kan lukkes. Forberedt for elektronisk dørkontrol I forbindelse med det nye brandalarmsystem har Frederikssund Hospital samtidig forberedt elektronisk adgangskontrol på yderdøre ved at trække kabler i loftet, da brandalarmen alligevel skulle installeres. Desuden har man også mulighed for senere at integrere brandalarmeringsanlægget med bygningens øvrige sikrings- og bygningstekniske anlæg, som gør det muligt at modtage driftsalarmer og alarmliste i samme brugerflade, og dermed få et bedre overblik. Teknisk chef Jens Ove Lindholt, Frederikssunds Hospital: Vi skulle udskifte et udtjent mekanisk brandalarmanlæg og valgte en åben løsning fra Schneider Electric, som giver os stor frihed, når det gælder valg af service på anlægget. Desuden har vi valgt en løsning, som også gør det muligt at overvåge alarmer fra centralt hold. Endelig kan vi med det nye system øge brandsikkerheden døgnet rundt selv med en lavere bemanding. Ineffektiv brandalarm skaber falsk tryghed Et godt brandalarmsystem beskytter mennesker og værdier på hospitalet og giver tryghed for patienterne, ansatte og besøgende. En defekt eller dårligt indstillet brandalarm kan have den modsatte effekt. Gentagne falske alarmer kan utilsigtet sænke opmærksomheden og dermed skabe farlige situationer, hvis alarmen ignoreres eller afkobles uden nærmere undersøgelser. 16

17 Schneider Electric løsning på brandsikring, Frederikssund Hospital Samlet brandsikringsløsning baseret på Intelia EDI-20 optiske røgdetektorer integreret i et åbent ABA system, der kan serviceres af mere en 50 godkendte ABA installatører. Løsningen tager både højde for den lange række af påbudte krav og regler og de individuelle behov, der skal opfyldes for at sikre en effektiv og økonomisk drift. Røgdetektorerne kan indstilles til at afsløre røg ved selv en svag ulmebrand på sengestuer mv. Indbygget funktion som kompenserer for tilsmudsning og fastholder følsomheden for røgpartikler på et konstant niveau. Det mindsker risikoen for fejlalarmer og unødig service på anlægget. Kompatible med detektorer fra de tidligere ESMI ESA-systemer for nem og økonomisk udvidelse eller opgradering af eksisterende systemer. Resultat > Mulighed for hurtigt at komme patienten til undsætning før det går galt. > Minimal risiko for fejlalarmer og driftsforstyrrelser. > Større tryghed for patienter og ansatte. > Stor frihed i valg af leverandør og installatør ved service m.v. 17

18 Service nedsætter risikoen for strømsvigt Selv den bedste strømforsyning kræver løbende service og kontrol for at leve op til sikkerhedskravene og forhindre mørklagte hospitaler. Det er ikke tilstrækkeligt at sætte ind når uheldet sker. Hospitaler er dybt afhængige af elektricitet strømmen må bare ikke gå og går den, skal den tilbage med det samme. Derfor er det vigtigt, at tavler og forsyningsudstyr er i orden og bliver vedligeholdt. Et fast serviceeftersyn af maksimalafbrydere nedsætter risikoen for længerevarende nedbrud markant. De fleste hospitaler får i dag termograferet deres tavler og dermed også maksimalafbrydere. Termografering udføres årligt og kan påvise evt. varmeudvikling omkring afbryderens konnektering. Varmeudvikling er et tegn på, at noget er galt, men siger omvendt ikke noget om, hvorvidt bryderens indvendige dele er i orden. Derfor kan termografering ikke stå alene, når det handler om at sikre maksimal forsyningssikkerhed. Manglende service medførte mørklagt hospital Hvis maksimalafbryderen ikke er vedligeholdt og dermed ikke virker optimalt, vil den ikke kunne slås til igen efter et strømudfald. Det er problematisk, da der godt kan gå nogle timer, før en tekniker ankommer og får udskiftet bryderen. Middelfart Sygehus, som er en del af Sygehus Lillebælt, har oplevet, hvad der kan gå galt, hvis 18

19 maksimalafbryderne ikke får et serviceeftersyn. Elektriker Kurt Mulvad fortæller: Vi har altid testet vores maksimalafbrydere på både hoved- og nødstrømsanlægget en gang om måneden, men for 3 års tid siden kunne bryderen ikke koble tilbage igen, og hele sygehuset var uden strøm i en time. Vi troede, det var fejl i styring og synkronisering til nødstrømsanlægget og fik dette repareret. Men ved næste test gik det galt igen. Løsningen kom efter et godt råd. Kurt Mulvad forklarer: Vores nye tekniske chef er maskinmester og har tidligere været i Søværnet. Han spurgte, om vi for nyligt havde fået serviceret vores maksimalafbrydere, for det får skibe nemlig hvert eller hvert andet år. Vi måtte indrømme, at det nok var en år siden. Resultatet af serviceeftersynet viste også, at maksimalafbryderne havde problemer med indkoblingstiden, hvilket blev løst efter en grundig rensning og smøring. Siden da har der ikke været problemer. Serviceeftersyn forlænger levetiden Et hovedeftersyn på en maksimalafbryder indebærer, at udvalgte dele bliver adskilt, renset og smurt. Herefter testes bryderen både mekanisk og elektrisk. Hvor godt husker du? Et er at beslutte sig for at få bryderne efterset. Noget andet, er at huske at få gjort det til tiden. Derfor tilbyder Schneider Electric at tegne serviceaftaler med hospitaler, akkurat som man normalt gør i f.eks. industrien. Serviceeftersyn af brydere kræver en grundig planlægning, da strømmen skal afbrydes i kortere eller længere tid alt efter, hvordan bryderen er monteret, og om der er en ekstra bryder, man kan sætte ind, fortæller Rene Andersen, Derfor lægger vi gerne eftersyn i weekenden og om aftenen, hvor de forstyrrer driften mindst muligt. Middelfart Sygehus har valgt at tegne en serviceaftale, så de får efterset deres maksimalafbrydere hvert andet år. En aftale som også omfatter brydere af andre mærker end Schneider Electrics egne. Vi skal holde styr på mange ting i hverdagen, så det kan glippe at få bestilt tid til et serviceeftersyn. Derfor tegnede vi en serviceaftale, så Schneider Electric ringer til os, når det er tid til eftersyn. På den måde får vi lagt det ind, så det passer bedst muligt i driften og kræver minimalt fra vores side, slutter Kurt Mulvad. En maksimalafbryder har en levetid på op til 30 år, hvis følgende minimumsstandarder for eftersyn overholdes. En maksimalafbryder bør efterses årligt af slutbrugeren selv. Hvert 5. år bør der foretages et hovedeftersyn og for brydere med fem års drift bag sig anbefales et mindre eftersyn med intervaller på ca. 2,5 år. Vi har på flere hospitaler oplevet, at bryderne aldrig er blevet efterset eller testet, og det giver risiko for længevarende strømnedbrud og alvorlige skader på afbryder og tavleudstyr, som det tager længere tid at reparere og ofte koster en del pga. reservedele. Mange af den type uheld ville kunne undgås, hvis bryderne var tjekket, fortæller Rene Andersen, salgs- og serviceingeniør hos Schneider Electric. Schneider Electric løsning på service, Middelfart Sygehus Fast serviceaftale med Schneider Electric for kontrol og service af alle brydere uanset mærke. Resultat > Færre uheld og skader på afbryder- og tavleudstyr og dermed færre omkostninger til reservedele og akut servicehjælp. > Sikkerhed for at service sker i tide og når det passer bedst ind i hospitalets rytme. 19

20 Fælles kontrolenhed i hospitalsregi En samlet kontrolenhed baseret på én, fælles brugerflade med fælles ikoner åbner for mere effektiv drift og letter dialogen på tværs af hospitalets driftsfunktioner. Kontrolcentre giver mulighed for at gribe ind før hændelser bliver kritiske og skaber et samlet overblik over komplicerede processer med mange involverede mennesker med hvert sit professionelle fokus. Derfor ser vi også en stigende interesse for at opbygge kontrolcentre som en integreret del af moderne hospitalsløsninger baseret på én fælles brugerflade, siger Steen Falk, segment manager, for healthcare i Schneider Electric. En samlet kontrolenhed med en fælles brugerflade indgår i dag som en uadskillelig del af f.eks. energidistribution og kompleks bygningsinstallation. Akkurat på samme måde vil hospitalernes forskellige funktioner og systemer med store fordele kunne knyttes sammen i en fælles grafisk brugerflade. Det giver mulighed for at effektivisere driften og ressourceforbruget i alle hjørner af hospitalet med et fælles, overordnet driftsmål for øje, siger Steen Falk. Alarmer med fælles ikoner øger sikkerhed Der er flere fordele ved at skabe et samlet overblik i kontrolcentre netop i hospitalsregi, vurderer Steen Falk: En central kontrolenhed kan på samme tid øge patient- og personalesikkerheden og skabe større sammenhæng mellem de forskellige driftsfunktioner og dermed forbedre den samlede driftsøkonomi. Medarbejderne på afdelingerne kan f.eks. nemmere reagere prompte på brandalarmer, strømsvigt og uønsket persontrafik på kritiske områder, hvis det sker i form af velkendte, fælles ikoner, som letter dialogen mellem de forskellige funktioner. Det tekniske personale får således præcis den samme information fra den centrale kontrolenhed, så eventuelle fejl kan rettes med færrest mulige driftsforstyrrelser. Der ligger samtidig store økonomiske fordele i en samlet styring af hospitalets drift baseret på præcise data om energiforbrug afdeling for afdeling, rum for rum fortsætter Steen Falk. Mange hospitaler kan således fortsat opnå store, vedvarende energibesparelser ved f.eks. at behovsstyre ventilationen langt bedre, men det kræver et præcist overblik over udnyttelsen af energitunge scannerrum, operationsstuer mv. Schneider Electric løsninger til kontrolcentre. Udstyr til tavler: > Energimåling. > Styring og overvågning af brydere. > Brugerflade til samlet styring af adgangskontrol, automatisk brandalarm, klima, operations- og intensivafsnit mv. 20