Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt"

Transkript

1 Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen i danske offentlige sundhedsudgifter Sammenfatning I notatet gennemgås de mange forskellige bud, der er på udviklingen og niveauet i de danske sundhedsudgifter, primært i perioden Professor Jes Søgaard har udarbejdet en analyse, der viser at danske sundhedsudgifter i realiteten er langt mindre end de officielle tal viser. Danske Regioner er enige heri. I notatet gennemgås de mange forskellige opgørelser for danske sundhedsudgifter fra OECD, Danmarks Statistik, Finansministeriet, Danske Regioner m.v. Tallene viser, at de årlige sygehus- og sundhedsudgifter i 2013 er i intervallet ca. 105 mia. kr. (Danske Regioner) til ca.165 mia. kr. (Danmarks Statistik). Det er et meget stort interval, der primært udgøres af de kommunale udgifter til sundhedsvæsen og pleje. Nok så vigtigt: I perioden steg udgifterne til sygehuse og sundhed m.v. kraftigt. Så kom finanskrisen, og udgifterne er siden stagneret ( ) På side 12 i notatet er vist en oversigt over de forskellige opgørelser. 1/19

2 1. Indledning De samlede danske offentlige sundhedsudgifter er ved internationale sammenligninger (OECD) normalt meget høje. For 2011 ligger vi således på en 7. plads blandt OECD s 34 lande. De danske sundhedsudgifter (private og offentlige) udgør ca. 10,9 pct. af BNP, og det er også over gennemsnittet af OECD, der er på 10,6 pct. af BNP. Men i februar 2014 udsendte professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard en analyse 1 af de danske sundhedsudgifter sammenlignet med andre lande efter aftale med Danske Regioner. Han mener at danske sundhedsudgifter er lave, og vi falder fra en 7. plads og helt ned til en 19. plads ved OECDsammenligninger. Spørgsmålet er nemlig hvordan man opgør sundhedsudgifterne. Hvis man tager udgifter til langtidssygepleje med, så ligger Danmark højt. Uden langtidssygepleje ligger vi derimod lavt! (som vi skal se senere). Og det ser nu ud til at være Danske Regioners officielle holdning, at vores sundhedsudgifter ligger lavt, jf. bilag 1. Også pressen havde fat i historien. Politiken havde den 19. marts 2014 en artikel (skrevet af Søgaard) med overskriften Sundhed. Myten om vores dyre lægevæsen. Og BT skrev Danmark ligger i bund med sundhedsudgifter (19. marts 2014). Se bilag 2 og bilag 3. I notatet tages der ikke stilling til Søgaards analyse I forbindelse med notatets udarbejdelse er der dels fundet andre tal for sundhedsudgifterne i Danmark, og dels stillet en række vigtige spørgsmål i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget til Sundhedsministeren om sundhedsudgifternes udvikling i Danmark. Det sidste svar herpå blev oversendt til udvalget den 6. oktober I notatet vil vi derfor supplere Søgaards analyse, der er interessant, med andre tal for udviklingen med henblik på at give et samlet overblik over sundhedsudgifternes udvikling. Og der er mange forskellige tal at holde rede på, som det vil fremgå! Der tages i notatet ikke stilling til hverken Søgaards analyse eller de andre tal for sundhedsudgifterne. 1 Rapport fra Søgaard Advice: Hvor høje er sundhedsudgifterne i Danmark?, Februar /19

3 United States France Portugal Germany Canada United Kingdom Austria Netherlands Italy Greece Ireland Australia Sweden Switzerland Japan New Zealand Spain Belgium Average Denmark Finland Slovenia Slovak Republic Hungary Chile Iceland Czech Republic Israel Norway Korea Poland Mexico Turkey Estonia Luxembourg United States Netherlands France Germany Canada Switzerland Denmark Austria Belgium Portugal New Zealand Japan Sweden Spain Norway United Kingdom Italy Average Greece Iceland Finland Australia Ireland Slovenia Hungary Slovak Republic Israel Czech Republic Korea Chile Poland Mexico Turkey Estonia Luxembourg 2. Søgaards og Danske Regioners analyse I figur 1 nedenfor er vist hovedresultaterne af Søgaards analyse. Figur 1. Sundhedsudgifter (offentlige og private) med udgifter til langtidssygeplejepleje, pct. af BNP Sundhed excl. langtidssygepleje Langtidssygepleje Kilde: Søgaard Det ses at med langtidssygepleje ligger Danmark fint på en 7. plads svarende til 10,9 pct. af BNP i Hvis vi trækker langtidssygepleje fra i samtlige lande, fordi der er meget stor usikkerhed om tallet, så ryger vi ned på en 19. plads svarende til 8,3 pct. af BNP. Figur 2. Sundhedsudgifter(offentlige og private) uden udgifter til langtidssygepleje, pct. af BNP Kilde: Søgaard 3/19

4 OECD s definition er uklar Ifølge Søgaard er problemet, at der de forskellige lande imellem er meget stor forskel på, hvor stor en del af udgifterne til pleje- og omsorgssektoren, der inkluderes i sundhedsudgifterne (se evt. bilag 2 hvor Søgaard redegør for sine synspunkter). OECD opdeler udgifterne til pleje- og omsorgssektoren i to dele. Den ene hedder langtidssygepleje og den anden hedder social langtidspleje. Ifølge OECD s definition er det kun udgifterne til den første del, langtidssygepleje, der hører hjemme som udgift på sundhedsområdet (den anden del hører til under socialområdet). Problemet opstår, da OECD s afgrænsning af hvornår en ydelse er langtidssygepleje er uklar og tvetydig. Landene fortolker derfor afgrænsningen meget forskelligt, hvilket resulterer i at nogle lande medtager en større andel af udgifter til pleje- og omsorgssektoren i deres sundhedsudgifter end andre. For eksempel lægger Danmark i definitionen af langtidssygepleje vægt på, at OECD somme tider nævner ordet personlig pleje. Danmark medregner derfor alle plejeudgifter og den personlige plejedel af hjemmehjælpsudgifterne. Danmarks indberettede udgifter til langtidssygepleje lå i 2011 på ikke mindre end 2,5 pct. af BNP 2. Modsat lægger Sverige vægt på at OECD somme tider i definitionen af langtidssygepleje understreger ord som medicinsk behandling, og Sverige inkluderer derfor kun udgifter til egentlig sygepleje. De svenske udgifter til langtidssygepleje udgjorde i 2011 derfor kun 0,7 pct. af BNP. UK angiver slet ikke udgiften i deres opgørelse. Søgaard understreger, at fordi Danmark benytter en meget bred definition af langtidssygepleje i forhold til mange af de andre OECD medlemslande, vil de danske sundhedsudgifter fremstå overdrevet høje. Ifølge Søgaards rapport er det derfor alt i alt mere retvisende at sammenligne sundhedsudgifter for alle lande uden de usikre udgifter til langtidssygepleje 3, for at få et bedre billede af syge- eller sundhedssektorens egentlige størrelse. 2 Det er vigtigt at påpege, at udgifter til langtidssygepleje næsten udelukkende er kommunale udgifter i Danmark. Mere herom senere. 3 Det bør dog understreges, at Søgaard forsøger at teste om der fås et bedre mål for sundhedsudgifterne ved at udelade udgifterne til langtidssygepleje. Han finder intet bevis for at dette er sandt. 4/19

5 Offentlige sundhedsudgifter opgjort i milliarder kroner Danske Regioner refererer derfor i kølvandet på rapporten til sundhedsudgifterne uden udgifter til langtidssygepleje, som er illustreret i figur 3 nedenfor (orange graf). Dette betyder som nævnt, at Danmark ligger nede på en 19. plads ud af de 22 gamle OECD-lande, når udgifterne opgøres i pct. af BNP. Figur 3. Årlige offentlige sundhedsudgifter i Danmark (med og uden udgifter til langtidssygepleje) priser. Mia. kr OECD (med langtidssygepleje) Søgaard, Danske Regioner (uden langtidssygepleje) Regionernes regnskaber (sygehuse m.v.) Kilde: OECD, Søgaard, Regionernes regnskaber og egne beregninger. Kun offentlige udgifter. Note: Bemærk at figuren starter ved 70 mia. kr. Finanskrisen er vist med den stiplede linje. Endvidere er tallene for Regionernes udgifter fra taget fra Finansministeriets Budgetredegørelse Det ses af figur 3, at de offentlige sundhedsudgifter (opgjort af OECD) med langtidssygepleje er på ca. 165 mia. kr. årligt i Endvidere ses, at der har været en meget stor stigning i udgifterne i perioden , lige indtil finanskrisen satte ind i 2008/2009. Herefter er udgifterne nærmest stagneret. Endvidere er tal for udgifter til det egentlige sygehusvæsen, dvs. hospitaler, praksislæger og medicintilskud m.v. også vist i figur 3. Det er regionernes regnskaber og budgetter. Udgifterne ligger her på ca. 105 mia. kr. årligt i 2014 (2012-priser). Udgifterne indeholder ikke plejeudgifter. Opgøres sundhedsudgifterne efter Søgaards metode, hvor udgifterne til langtidssygepleje trækkes ud af OECD s tal, er sundhedsudgifterne kun på ca. 130 mia. kr. Dette tal ligger midt imellem de rene regionale udgifter til sygehusvæsenet på ca. 105 mia. kr. og de totale udgifter til sundhedsvæsenet, 5/19

6 der inkluderer alle de kommunale plejeudgifter til sundhed m.v. Her er udgifterne ca. 165 mia. kr. Så man kan sige, at Søgaards tal også inkluderer (visse) kommunale udgifter. 3. Andre mål for sundhedsudgifterne (Finansministeriet og Danmarks Statistik) Det er centralt, om det er sundhedsudgifterne med eller uden de primært kommunale udgifter til omsorg og pleje, som bliver sammenlignet. Det handler i sidste ende om, hvorvidt Danmark ligger højt eller lavt i internationale sammenligninger. Og det kan i mange tilfælde spille en vigtig rolle. Som supplement til OECD s tal og Søgaards analyse er, som nævnt indledningsvist, også suppleret med tal for sundhedsudgifterne fra andre betydningsfulde kilder. Finansministeriets opgørelse af sundhedsudgifterne I et spørgsmål stillet af Finansudvalget til Finansministeren 20. februar 2014 (svar 7. april 2014) anfører Finansministeriet, at de danske offentlige sundhedsudgifter udgør 7,5 pct. af BNP i Det svarer til ca. 137,5 mia. kr. (2012-priser). Dette tal ligger betydeligt under OECD s tal for danske sundhedsudgifter på ca. 165 mia. kr. for Finansministeriets tal ligger oven i købet nærmere Søgaards tal end OECD s opgørelser. Danmarks Statistiks tal Et andet tal for offentlige udgifter til sundhedsvæsenet er opgjort af Danmarks Statistik. Her var de oprindelige udgifter (frem til midten af september 2014, inden den såkaldte hovedrevision af tallene, se nedenfor) på 155 mia. kr. i Så frem til midten af september 2014 havde man ikke mindre end fem forskellige tal for sundhedsudgifternes størrelse i Danmark, jf. tabel 1 nedenfor. 4 6/19

7 Tabel 1. Offentlige sundhedsudgifter i mia. kr., løbende priser. (pct. af BNP i parentes) OECD (og Sundhedsministeriet) 158,9 (8,9) 164,8 (9,0) - Danmarks Statistik 147,3 (8,2) 155,0 (8,5) 155,4 (8,4) Finansministeriet 133,7 (7,5) 137,5 (7,5) 138,8 (7,5) Danske Regioner, Søgaard 123,9 (6,9) 128,9 (7,1) - Regionernes regnskab 99,2 (5,5) 105,0 (5,8) 104,2 (5,6) Kilde: OECD, Danmarks Statistik, Finansministeriet, Søgaard, Regionernes regnskaber og egne beregninger Det ses at udgifterne spænder fra ca. 105 mia. kr. årligt til de rene sygehusudgifter og helt op til ca. 165 mia. kr. årligt for de samlede offentlige sundhedsudgifter opgjort af OECD. Sundhedsministeriets 5 opgørelse og Danmarks Statistiks revision af tallene Den 30. juni 2014 stillede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget et spørgsmål til Sundhedsministeriet om bl.a. udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter og fordelingen på regioner, stat og kommune. Svaret kom i to dele. Første svar kom den 29. august og man brugte OECD s opgørelse over udviklingen i sundhedsudgifterne. Tallene fremgår af figur 3 (sort graf, side 5 i notatet) og tabel 1 ovenfor. Det vil sige at udgifterne var 165 mia. kr. i 2012-priser 7. Det næste svar kom først 6. oktober , idet ministeriet afventede Danmarks Statistiks hovedrevision af nationalregnskabet, der først blev offentligt tilgængeligt den 18. september Og her fremgik de samlede offentlige sundhedsudgifter fordelt på regioner og kommuner, jf. figur 4 nedenfor. 5 Den korrekte betegnelse er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 6 7 Sundhedsministeriets svar var i 2005-priser, og vi har omregnet til 2012-priser for at kunne sammenligne. 8 7/19

8 Figur 4. Offentlige sundhedsudgifter (offentligt forbrug) fordelt på Region, Kommune og Stat, 2012-priser I alt Region (amter) Kommune Stat Kilde: Sundhedsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger Note: I svaret fra Sundhedsministeriet er tallene opgjort i 2015-priser. I figur 4 er tallene omregnet til 2012-priser. Finanskrisen er vist med den stiplede linje. Det samlede tal for de offentlige sundhedsudgifter er. jf. figur 4, ca. 150 mia. kr. i Og det er noget under udgifterne som opgjort i svaret fra august 2014, hvor tallet var på 165 mia. kr. i 2012 (begge omregnet til 2012-priser). Af de 150 mia. kr. udgør de kommunale udgifter til sundhedsvæsenet ca. 40 mia. kr. og de statslige udgifter er på ca. 1 mia. kr. Regionernes udgifter er i dette svar på ca. 110 mia. kr. i 2012, og det passer nogenlunde med de tidligere nævnte tal fra Regionernes regnskaber (her er tallet på 105 mia. kr. i 2012) Ovennævnte hovedrevision af nationalregnskabet har i øvrigt haft den konsekvens at det tidligere tal fra Danmarks Statistik og Finansministeriet, jf. tabel 1 på side 7, er blevet hævet betydeligt, som det senere vil fremgå. 4. Hvad bruger Regionerne pengene til? Ifølge Regionernes budget for 2014 bruges Regionernes udgifter på i alt ca. 108 mia. kr. i 2014 (løbende priser) til følgende formål: 8/19

9 Tabel 2. Nettodriftsudgifter og anlægsudgifter på sygehusområdet m.v., mia. kr. (løbende priser) 2014 (budget) Sygehusvæsen 77,4 Praksis sektor ekskl. medicin 15,2 Medicintilskud 5,5 Diverse omkostninger og indtægter 2,3 Andel af fælles formål og administration 2,3 Bruttoanlægsudgifter 5,1 Sundhed i alt - med anlægsudgifter 107,7 Kilde: Regionernes regnskab Omregnes tallene til faste priser (2012-priser) fås følgende billede af udviklingen: Figur 5. Regionernes regnskaber, 2012-priser Mia. kr Bruttoanlægsudgifter Administration og diverse Medicintilskud Praksis sektor ekskl. medicin Sygehusvæsen Kilde: Regionernes regnskab (kun tal tilbage til 2007) Af figuren ses, at de samlede udgifter til sygehuse m.v. er nogenlunde konstante i faste priser på ca. 105 mia. kr. (2012-priser) fra 2009 og frem. Det samme gælder praksissektoren, der koster ca. 15 mia. kr. årligt i perioden. Derimod er der et stort fald i udgifterne til medicintilskud, der er faldet fra 8,3 mia. kr. i 2003 til 5,5 mia. kr. i 2014 (2012-priser). Udgifterne til sygehuse er også nogenlunde konstante på ca. 74 mia. kr. årligt i perioden /19

10 5. Hvordan er de samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsen fordelt? Som nævnt tidligere, betød hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014, at Danmarks Statistiks tal for de samlede sundhedsudgifter blev hævet betydeligt. Hvor tallet tidligere var på 155 mia. kr. er det nu hævet til 163 mia. kr. Hvis man ser på de samlede sundhedsudgifter på 163 mia. kr. inkl. kommunale plejeudgifter m.v. som opgjort af Danmarks Statistik efter hovedrevisionen af nationalregnskabet, ser billedet således ud i 2013: Tabel 3. Samlede udgifter til offentligt sundhedsvæsen, funktionel fordeling, mia. kr. (løbende priser) 2013 Hospitalstjenester 114,8 (sygehuse og plejehjem) Ambulant behandling (læge, tandlæge, hjemmepleje m.v.) Medicinske produkter, apparater og udstyr (medicin, proteser m.v.) Offentligt sundhedsvæsen (blodbanker, administration, information) F &U inden for sundhedsvæsen (tilskud og sundhedsrelevant forskning) Sundhedsvæsen i.a.n. (administration, forvaltning m.v.) 22,9 12,6 2,7 3,8 6,5 Sundhedsvæsen i alt 163,3 Kilde: Danmarks Statistik Det ses, at sygehuse og de kommunale plejehjem koster ca. 115 mia. kr. i Herefter følger udgifter på ca. 23 mia. kr. til læge, tandlæge og (kommunal) hjemmepleje. De samlede udgifter til medicin udgør ca. 12,6 mia. kr. Og herefter følger 3,8 mia. kr. til forskning indenfor sundhedsområdet. De samlede udgifter til administration m.v. kan opgøres til ca. 6,5 mia. kr. i /19

11 Hvis man ser på udviklingen i de samlede offentlige sundhedsudgifter (faste 2012-priser) ser billedet således ud: Figur 5. Offentlig forvaltning og service, funktionel fordeling, mia. kr., priser. Mia. kr Offentligt sundhedsvæsen, F&U og diverse Medicinske produkter, apparater og udstyr Ambulant behandling Hospitalstjenester Kilde: Danmarks Statistik Det ses, at udgifterne til hospitalstjenester (dvs. sygehuse og plejehjem) steg pænt i perioden fra ca. 80 mia. kr. i 1999 til ca. 115 mia. kr. i 2009 (2012-priser). Herefter er udgifterne stagneret. Den samme udvikling har gjort sig gældende for de andre kategorier. 6. Sammenfatning af de forskellige opgørelser Hvis man sammenfatter alle de forskellige tal der har været om sundhedsudgifter i en grafisk fremstilling fås følgende figur: 11/19

12 Figur 6. Sammenfatning af de forskellige opgørelser over offentlige sundhedsudgifter. (2012-priser) 9 Kilde: Egne beregninger og tidligere nævnte kilder Note: Finanskrisen er vist med den stiplede linje. SUM=Sundhedsministeriet, FM=Finansministeriet, DST=Danmarks Statistik. Der er mange bud på, hvor store de offentlige sundhedsudgifter er. Som det ses af figur 6 ovenfor er der otte forskellige bud på sundhedsudgifternes størrelse (inkl. hovedrevisionen af nationalregnskabet) Regionernes udgifter til sygehusvæsenets kerneudgifter beløber sig til ca. 110 mia. kr. årligt i 2012-priser. Det tal ligger meget fast. Danmarks Statistiks tal og OECD s opgørelser er efter hovedrevisionen af nationalregnskabet stort set enslydende, og de totale offentlige sundhedsudgifter er her på ca. 165 mia. kr. (2012-priser). Forskellen mellem de to opgørelser fra Regionerne og Danmarks Statistik, der beløber sig til ca. 55 mia. kr. årligt, udgøres næsten udelukkende af de kommunale udgifter til pleje og omsorg primært af den ældre generation. Og de udgifter kan være svære at opgøre. 9 I bilag 4, 5 og 6 er vist omregningen til 2012-priser for så vidt angår Sundhedsministeriet og Finansministeriet. 12/19

13 Det seneste svar fra Sundhedsministeriet viser, at tallet for kommunale sundhedsudgifter (opgjort som offentligt forbrug) er ca. 38 mia. kr. årligt (2012- priser). Nationalregnskabstallene synes at vise, at tallet er noget større. Et andet forhold der tydeligt fremgår af figur 6 er, at alle udgiftskurverne knækker i 2008/2009. Det falder sammen med finanskrisen, der i Danmark medførte et større underskud på de offentlige finanser. Herefter er alle sundhedsudgifterne stort set stagneret (i faste priser). Det kan dog tilføjes, at sundhedsudgifterne fik et ordentligt løft i perioden , som det tydeligt ses. Med venlig hilsen Niels Hoffmeyer (3602) / Agnete Nielsen 13/19

14 Bilag 1 Regionernes resultater 2. udgave /19

15 Bilag 2 Avisartikel i Politikken 19. marts /19

16 Bilag 3 Avisartikel i BT 6. marts /19

17 Bilag 4 Svar fra Sundhedsudvalget 29. august 2014 Mia. kr. 180 Udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter priser 2005-priser Omregning fra 2005-priser, som opgivet i svaret, og til 2012-priser. 17/19

18 Bilag 5 Svar fra Sundhedsudvalget 6. oktober 2014 Mia. kr. 180 Udviklingen i sundhedsudgifterne (offentligt forbrug) I alt, 2015-priser I alt, 2012-priser Region (amter), priser Region (amter), priser Kommune, 2015-priser Kommune, 2012-priser Stat, 2015-priser og 2012-priser Sammenligning af de to svar fra Sundhedsudvalget Mia. kr Udviklingen i sundhedsudgifter, 2012-priser Svar 29. august Svar 6. oktober (offentligt forbrug) 18/19

19 Bilag 6 Svar fra Finansministeriet 7. april 2014 Mia. kr. 160 Udviklingen i offentlige sundhedsudgifter priser Løbende priser /19

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

Hvor høje er sundhedsudgifterne i Danmark?

Hvor høje er sundhedsudgifterne i Danmark? RAPPORT Hvor høje er sundhedsudgifterne i Danmark? Jes Søgaard København Februar 2014 Opsætning og layout af Christina Gry Paulsen INDHOLD 1. Indledning og sammenfatning... 4 OECD Health Data... 4 Hvor

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Eksporten i 2009 og 2010

Eksporten i 2009 og 2010 Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

En alternativ udgiftsvej ja tak!

En alternativ udgiftsvej ja tak! Nye opgaver Udgiftspres Forventningspres Bekymringer om dansk sundhedsvæsen Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Realudgiftsindeks 15 EU lande 23 vestlige lande 1970 1980 1990 2000 400 350 300

Læs mere

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004 1964 1965 1966 Ornitofilene Denmark - Norway Ornitofilene Finland - Norway - Sweden 1967 Kaspariana Denmark - Italy - Sweden 1968 Kaspariana Denmark - France - Norway 1969 Ferai Denmark - Belgium - France

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

Rød, blå eller lilla?

Rød, blå eller lilla? Rød, blå eller lilla? Carsten Jensen Institut for Statskundskab Dagsorden Lidt om de gode gamle dage Nye tider Partier i nye tider Socialdemokraterne og velfærdsstaten Social Spending as Pct. of GDP 15

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING

OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING Nina Smith OFFENTLIG UDGIFTSSTYRING - HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? AARHUS UNIVERSITET PROFESSOR NINA SMITH 2011 1 Offentlig saldo i pct. af BNP: Underskud så langt øjet rækker... 3-4% Uden efterlønsreform

Læs mere

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark

PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark PEFC Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes Overblik over PEFC ressourcebasen Af Tanja Blindbæk Olsen, PEFC Danmark Støtter bæredygtig forvaltning af skove for mere information:

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning Walkie Talkie APMP100 Brugsanvisning Indholdsfortegnelse 1. Sikkerhed 1.1 Anvendelsesområde 1. Mærker i denne håndbog 1. Almindelige sikkerhedsanvisninger. Klargøring til brug.1 Udpakning. Pakkens indhold

Læs mere

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School Status for universiteternes selvstyre Universitetsloven af 2003 og dens

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Medicoindustrien i tal Branchestatistik 2007

Medicoindustrien i tal Branchestatistik 2007 Medicoindustrien i tal Branchestatistik 27 Udgivet af brancheforeningen Medicoindustrien, marts 28 Indholdsfortegnelse Forord.. 3 1) Medicoindustrien i Danmark Virksomhederne... 4 Omsætning... 5 Brancheoverlap.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

3. Globaliseringen en udfordring?

3. Globaliseringen en udfordring? 3. Globaliseringen en udfordring? Et nyt begreb tidligere talte man om internationalisering Begrebet Globalisering fra begyndelsen af 1990 erne (under Clinton) Knyttet til en fortælling om nye nødvendigheder

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Holland Det hollandske rejsemarked Fakta om Holland Befolkning 16,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -0,2 pct. (0,8 pct.) Privatforbrug: 0,0

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Presseresumé Budgetredegørelse 2010

Presseresumé Budgetredegørelse 2010 Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

LIF og den sundhedspolitiske debat. Ida Sofie Jensen, Koncernchef, LIF

LIF og den sundhedspolitiske debat. Ida Sofie Jensen, Koncernchef, LIF LIF og den sundhedspolitiske debat Ida Sofie Jensen, Koncernchef, LIF Om LIF 39 medlemmer står for ca. 65 procent af omsætningen på det danske lægemiddelmarked. Medlemmer er virksomheder, der forsker,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2.

Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres. Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. Den nordiske velfærdsmodel økonomisk triumf, men politisk pres Jørgen Goul Andersen Nordisk Folkemøde Valby Kulturhus 2. august 2014 Den nordiske velfærdsstat 1. Hvad er det nordiske ved den nordiske model?

Læs mere

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt Gør værkstedet bedre Udstødningsgas og svejserøg, støv fra slibning og skæring, oliespild og slanger der roder på værkstedsgulve -

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindtræf 2011 Christian Kjaer Adm. direktør European Wind Energy Association Vestas technology R&D, Århus 5. November 2011 Outline Vindkraft ift. anden

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef JOB- OG KRAVPROFIL John Reynolds Hellerup, den 13. november 2013 Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. N O T A T Regionernes anvendelse af private leverandører En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører. 30-04-2009 Denne analyse præsenterer omfanget

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk

Læs mere

DANMARK I TAL. september 2014

DANMARK I TAL. september 2014 DANMARK I TAL september 2014 DANMARK I TAL 1. Demografi Europa og Danmark 2. Det politiske system 3. Det politiske perspektiv 4. Økonomiske nøgletal 5. Pris og mængdeindeks 6. Europa fødevareandel 7. Europa

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne Banebranchen 21. maj 13 Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne V/ Chefkonsulent Annette Medlemsskaren spænder bredt Medlemmerne fordelt på lønsum Fremstilling 40 pct. Videnservice 17 pct. Handel

Læs mere

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt

Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt Udviklingstendenser i den internationale eliteidræt Danmarks top 8-placeringer ved VM i svømning i OL-discipliner rank Country 2003 rank(2015) Country 2015 1 United States 38 2 China 25 3 Great Britain

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Italien Det italienske rejsemarked Fakta om Italien og rejsemarkedet Befolkning 59,6 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -4,3 pct. (-0,4 pct.)

Læs mere

Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde

Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 31,0 30,3 28,8 27,4 27,1 26,8 25,9 24,1 23,1 21,1 21,0 20,5 20,4 19,2 19,0 18,1 16,7 15,8 15,6 14,5 13,6 13,3 13,1 37,4 Danmark det EU-land, hvor ledige kommer hurtigst i arbejde 23. marts 2017 Michel

Læs mere

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen

Fondsmessen 14. Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Fondsmessen 14 Green Living fremtidens grønne projekter Grønne støtteordninger i Miljøstyrelsen Miljøministeriet/Miljøstyrelsen v. Søren Bukh Svenningsen Nykøbing Mors Jyske Bank Mors Arene, 30. oktober

Læs mere