Drredopdræt i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drredopdræt i Danmark"

Transkript

1 Drredopdræt i Danmark Frank Bregn balle Szrtryk af Fiskeriundersagelser i 100 år

2

3 af Frank Bregnballe Udklækningssagen "Der gives sikkerligen intet Mærkværdigere og Interessantere end de Undere, som den menneskelige Opfindelsesaand i vor Tid bringer for Dagen. Der handles her om intet Ringere, end at saae Fisk i Vandet, ligesom man saaer Kornet i Jorden." SAledes indleder tandlæge Heins et lille skrift om kunstig formering af laks og arreder, udgivet i Kolding i Samme Ar offentliggar den beramte fiskeforsker dr. Henrik Krayer en artikel om emnet i "Tidsskrift for Landoekonomie", idet han gar opmærksom pa opdagelsens praktiske betydning: "Dersom det ikke allerede havde viist sig, at de ovenanfarte fysiologiske Sætninger havde praktisk Betydning, saa vilde man upaatvivleligt tilraabe mig: "ja, alt dette kan være meget interessant og for den Lærde have sit Værd, men det vedkommer ikke den praktiske Mand." Thi det er den sædvanlige Indvending, hvorved Praktikeren plejer saa længe som muligt at holde Videnskaben og dens Resultater borte fra sig. Det er her ingenlunde min Hensigt at dadle Praktikeren, fordi han viser Varsomhed, og selv Mistillid, mod de mange ny Projekter, som ofte stramme ind paa ham fra alle Kanter. Men Daddel fortjener han derimod, naar han udstrækker sin Mistillid over Videnskaben, naar han betragter den som sig ganske uvedkommende og som ubrugbar for Livet." I Danmark som i andre lande gik man trastigt i gang med "at saae Fisk i Vandet". Den farste klækkeanstalt oprettedes ved Randers i 1858 af amtsfuldmægtig Hansen vendte adjunkt Arthur Feddersen hjem fra Norge, hvor han havde studeret befrugtning og klækning af lakseæg, og det nystiftede Fiskeriselskab for Viborg og omegn etablerede pa hans foranledning et udklækningshus modtog Feddersen det franske Acclimationsselskabs salvmedalje for flere afhandlinger om "den kunstige fiskeavl". Udklækningssagen nad mange behjertede mænds bevagenhed, og efterhanden udbredtes klækkeanstalterne over store dele af Danmark. Man ville frugtbargare vandene ved udsætning af fiskeyngel, og arbejdet hvilede pa en idealistisk indsats. Denne gamle tradition lever videre den dag i dag, hvor lokale lystfiskerforeninger foretager klækning enten pa egen hand eller i samarbejde med dambrug for at ophjælpe de naturlige bestande af arred og laks. De fmste dambrug Et egentlig kommercielt opdræt af arreder pilbegyndtes i 1894 af H. P. Smidt Nissen, som udfarte sit farste forsag i en havedam forsynet med vældvand ved HvilestedgArd pa Koldingegnen, og i de falgende Ar etablerede han flere damme. Næsten samtidig anlagde fiskeeksportar P. Jargensen et dambrug ved navn Kildeværk Fiskeri, og Frajk Fiskepark ved Holstebro etableredes pa amtsforvalter Markussens initiativ. I tiden op til den farste verdenskrig gravedes et stort antal dambrug, saledes at der i 1913 var 138 arreddambrug, hvoraf det store flertal ganske vist blev drevet som bierhverv til landbrug. En overgang synes der ligefrem at have været mode i oprettelsen af dambrug. Der dannedes aktieselskaber pa grundlag af gyldne Iafter, som dog ofte aflastes af konkurs eller fallit. Allerede i 1904 advarede Smidt Nissen om de Munchhausen-historier, der verserede

4 om erhvervets store rentabilitet skrev han i "Ferskvandsfiskeribladet": "Mange mener, at vi her har fundet et "Klondyke", og det et Klondyke, hvor man kun behaver at bukke sig efter Guldet." I samme blad og samme Ar spiddede Smidt Nissen barber William Johnsen pa sin pen, idet Johnsen havde fart en fantasifuld pressekampagne for opdræt af rhinlaks i mosehuller og mergelgrave formulerede Smidt Nissen en af sine mærkesager saledes: "Et Forsag uden Kontrol af Fagmænd betyder ikke stort. De Forsag, der hidtil er gjorte paa den nye Fiskeavls Omraade, har været mangelfulde, ensidige og alt for tidsspildende. Skal Udviklingen gaa stat og roligt fremad, saa er det nadvendigt, at vi snarest faar en Fors~gsstation for Avl af Fisk og med en dertil knyttet Fiskeriskole, begge ledede af en interesseret, videnskabelig dannet mand." De praktiske mænd Pionererne i dambrugserhvervet sagte pa ingen made "at holde videnskaben og dens resultater borte fra sig", men fra dansk videnskab var der ikke megen hjælp at hente i de farste tres ar af erhvervets historie anlagdes med statte fra Landbrugsministeriet otte sma forsagsdamme ved Hausted nord for Horsens, og her indledte magister C. V. Otterstram nogle forsag over klækning og fodring, ligesom dambrugerne fik mulighed for at opna en vis hjælp til diagnosticering og bekæmpelse af fiskesygdomme. Senere flyttedes forsgene til lejede damme pa Elisedal dambrug. Forsagsarbejdet var imidlertid indskrænket til nogle kortvarige forsag i sommermanederne, og der har næppe været arbejdskraft eller apparatur til en konsekvent forskningsindsats. Allerede i blev forsagene indstillet, uden at de havde bragt noget afgarende nyt for dagen. I en lang Arrække var dambrugerne saledes henvist til selv at eksperimentere og til at radgive hinanden. Det viste sig hurtigt at være et stort gode, at man i 1902 havde startet "Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark", og at foreningen fra 1903 udgav "Ferskvandsfiskeribladet". Hermed var der skabt et forum for mundtlig og skriftlig udveksling af erfaringer og synspunkter, som endnu i dag ikke har mistet sin betydning. De nybagte dambrugere stod over for store problemer. Hvordan skulle dambrugene indrettes? Hvilke fiskearter skulle man opdrætte? Hvor mange fisk kunne man sætte i hver dam? Hvad skulle man fodre med? Hvorledes kunne man transportere fiskene levende? De praktiske mænd gik i gang med at lave forsag og fejltagelser, og nye forsag skabte sma forbedringer og efterhanden starre forbedringer, og flere erfaringer samledes med et I Friske l'ortvin- sailig rgiierle til E'iskei~i- eksport tilbydes billigst i storre og rniiidre Particr. OdenseVin-Bompagiii. Annoncer i Ferskvandsfiskeribladet fra Frislcfnii~odc Smaasild til Fiskefoder kan nmsten altid leveres til pr Pd. fra Priess & Co., Glgngore. l'out- ug T~Icgr.-Adr.<~~h~~: Priess. Tel~afoii Xr. 10

5 vagent aje for udviklingen i udlandet, men altid med en stor beredvillighed til at fortælle kolleger om, hvad man fandt ud af. Set med nutidens ajne var indretningen og driften af de farste dambrug meget lidt rationel. Man bar imidlertid betænke, at forudsætningerne for dambrugsdrift var ganske anderledes end i dag. Nar man f.eks. gravede meget store damme - en længde pa 70 m var ikke ualmindelig - skyldtes det, at foderet til dels var naturfoder i form af krebsdyr og insekter, som produceredes i dammene. Der matte derfor kun være fa fisk pr. m2, hvorfor man tilstræbte store vandarealer. Fodring fandt dog ogsa sted, men det var ikke nogen let sag at fremskaffe godt foder. Man forsagte sig med ophængning af kadavere over fiskedamme, saledes at maddikerne kunne falde ned i vandet, men samtidig dryssede der raddent kad, og det kunne fiskene ikke tale. Hakket slagteriaffald og blod indgik i foderblandinger, og fiskerogn var et efterspurgt foder til smaarreder. Allerede i 1903 gjorde Smidt Nissen dog opmærksom p& hvorfra foderet kunne hentes: "Danmark har i Havet et meget stort Spisekammer, som magelig vil kunne forsyne alle Landets Damfisk med Fade, selv om hvert Vandhul i Landet kommer med". PA den tid var der intet industrifiskeri, men der var bifangster af fisk, som ikke anvendtes til menneskefade. Problemet var imidlertid at fa fisken frem fra fangstpladserne til dambrugene i frisk tilstand med hestevogn og jernbane. Et endnu starre problem var transporten af levende arreder.herti1 anvendte man i begyndelsen vintander eller margarineolietander, hvorunder der var monteret gænger. Fiskeledsageren skvulpede med tanderne, hvorved vandet iltedes, og desuden medbragtes is til nedkaling. Til en dagsrejse regnede man 1 kg portionsarred pr. 10 kg vand. Næsten alle arreder til konsum eksporteredes til Tyskland, og de levende arreder opnaede haje priser hvorfor der efterhanden indrettedes specialbyggede jernbanevogne til transport. I de farste Ar var bækmreden dominerende i opdrættet, men C. V. Otterstram anfarer, at Smidt Nissen fra starten inddrog regnbuearreden. I spisefiskproduktionen fik regnbuearreden overtaget, mens bæk- og havarred anvendtes til udsætning herhjemme eller eksporteredes med samme formal foraje. Under farste verdenskrig og i Arene derefter brad erhvervet næsten totalt sammen, idet eksporten gjordes umulig. Sidst i 20'erne kom den langsomt pa fode igen, for atter at udsættes for et voldsomt tilbageslag under anden verdenskrig. Efter anden verdenskrig stod erhvervet imidlertid klar med et effektivt produktionsapparat. Dambrugene havde fundet en rationel udformning. Man havde udstyr til sortering og til transport af levende fisk. Der var etableret leveringsruter med lastbiler, der hver nat bragte industrifisk rundt til dambrugene. Der var skabt et salgsapparat for levende, isede og dybfrosne arreder, hvorved eksportmarkedet efterhanden kunne udvides ikke blot til hele Europa, men til store dele af verden. Praktikerne havde i arenes lab undersagt og last mange problemer, som man i dag ville have overladt til forskningsinstitutioner. Egentlig kan det undre, at adskillige gode ideer blev overset i farste omgang for farst mange Ar senere at blive fart ud i livet i starre malestok skrev Marius Knudsen fra Odense, at jernholdigt vand kunne gares brugbart til klækning ved grundig gennemluftning og pafalgende filtrering gennem et sand- og grusfilter. Det varede 50 Ar, far disse filtre blev etableret i starre omfang publicerede cand. polyt. Allan Bock, der senere blev kendt som forfatter af versromaner, nogle veldokumenterede forsag vedrarende opvarmning af vand til klækning af arredæg, men farst 30 ar senere begyndte man at tage hans ideer op. Da dambrugeren Erik Nyholm i 1938

6 skrev om, hvorledes han i Schweiz havde set drejesygeproblemet last ved, at man opdrættede yngelen i cementbassiner, vakte det ringe opmærksomhed, og farst omkring 1960 slog ideen igennem foretog Erik Nyholm en studierejse til USA og kom hjem med vigtige resultater om B-vitaminmangel ved ensidig fodring med sild, sulfapræparater til bekæmpelse af furunkulose, formalin til bekæmpelse af hudsnyltere og malakitgrant til bekæmpelse af skimmelsvampe. Kun malakitgrant slog nogenlunde hurtigt an - maske fordi kollegaen H. Ipsen samtidig oversatte en amerikansk artikel om behandlingen. Ikke desto mindre blev Erik Nyholm efterhanden meget kendt, dog ikke som dambruger, men som kunstmaler og keramiker. Videnskab og praksis , halvtreds Ar efter at Smidt Nissen sii klart havde formuleret behovet for en forsagsstation, gik hans mskedram i opfyldelse. Det var dambrugserhvervets pionerer, deres sanner og sannesanner, der virkeliggjorde ideen, idet de gik i spidsen for starten af interessentskabet "Dansk Forsagsdamkultur". Selskabet var helt privat og bestod af 84 interessenter repræsenterende 125 dambrug. Uden statte eller garanti fra staten erhvervede de Brans Malle mellem Ribe og Tander og gravede et dambrug med 77 damme - de hæftede solidarisk for selskabets gæld og akonomiske forpligtelser. Fra Fors~agsdambruget i Br~ns

7 Aret efter ansatte selskabet cand. mag. C. J. Rasmussen til at foresta de videnskabelige undersagelser. Efterhanden som fors0gsvirksomheden viste sig at være en succes, etableredes den nuværende ordning, hvorved Danmarks Fiskeri- og Havundersagelser aflanner forskerne og deres assistenter og betaler visse forskningsudgifter, mens dambrugserhvervet fortsat yder et meget væsentligt belab til forsknings- og radgivningsarbejdet. Drejesyge og Egtvedsyge var ved forsagenes pabegyndelse de starste problemer for erhvervet. Drejesygens Arsag var kendt fra tyske undersagelser - et encellet dyr (en sporozo), som snylter i arreder og skader centralnervesystemet og det indre are. Snylterens sporer kan overleve i tarlagte damme i mindst femten Ar - hvordan kunne man blive denne smittekilde kvit? C. J. Rasmussen anbefalede pi3 grundlag af tyske forsag desinfektion af dambunden med kalkkvælstof og paviste kort efter med egne forsag, at metoden havde god virkning. Egtvedsygens arsag var ukendt og meget omdiskuteret. Dens symptomer var bl.a. en udtalt blodmangel og pa et senere stadium tumlende bevægelser. Nar de tumlende bevægelser optradte for sig, havde man erfaring for, at det havde noget med ernæringen at gare. Mange dambrugere var af den opfattelse, at sygdommen var ernæringsbetinget, og de fandt statte fra en fransk forsker og en dansk dyrlæge. PA Forsagsdambruget blev det nu pavist, at tummel - uden forudgaende blodmangel - fremkom ved ensidig fodring med sild, men ikke med hvilling. Sild indeholder et stof, som nedbryder thiamin (vitamin BI), og Rasmussen anviste, hvorledes man ved tilsætning af en vandig thiamin-oplasning til foderet kunne Iase dette ernæringsmæssige problem, som intet havde med Egtvedsyge at gare. Samtidig advarede han dambrugerne mod at sprede Egtvedsygen ved handel med sættefisk, idet han mente, sygdommen var stærkt smitsom. Mange troede ham ikke og lavede egne "ernæringseksperimenter", hvor endog svinemaver konserveret i formalin blev anvendt. De "mangelfulde, ensidige og alt for tidsspildende" forsog, som S ~idt Nissen havde kritiseret i 1904, blev pa Forsagsdambruget aflast af videnskabelige metoder. I den gamle mallebygnings kælder i Brms frembragte Rasmussen, som den farste i verden, uigendrivelige beviser for, at Egtvedsygen var en virussygdom af stærkt smitsom natur. Imens var sygdommen trods Rasmussens advarsler blevet spredt over det meste af landet. Nogen medikamental behandling var ikke mulig, hvad skulle man stille op? Forsagsdambrugets bestyrelse foreslog nu, at man skulle gennemfare et bekæmpelsesprogram i lighed med det, landbruget havde anvendt i bekæmpelsen af mund- og klovsyge. De veterinære myndigheder, som besad erfaring og ekspertise, blev inddraget i bekæmpelsesprogrammet og sygdomsforskningen. C. J. Rasmussen havde i videst muligt omfang mattet holde sig hjemme, hvis ikke forsagsarbejdet skulle gi i sta. Samtidig var der store problemer med meddadelighed rundt omkring pa dambrugene. Denne situation lettedes ved, at Danmarks Fiskeri- og Havundersagelser i 1961 ansatte endnu en videnskabsmand med tjenestested i Brans. Nu kunne den ene passe forsag og telefonisk radgivning derhjemme, mens den anden assisterede pa de dambrug, der havde problemer. Der viste sig behov herfor, idet antallet af rekvirerede dambrugsbescag steg fra 25 i 1960 til 213 i Kendskabet til fiskesygdommene udbredtes hurtigt dels ved de mange dambrugsbesag dels ved, at Rasmussen og Bregnballe i udsendte skriftet "Parasitære ~rredsygdomme" gik man i gang med at forsage yngelopdræt i cementbassiner i habet om herved at udvikle en akologisk metode til bekæmpelse af drejesyge. Selve ideen var i Danmark fremsat

8 i 1938, men i blev den realiseret af Johannes Nielsen pa Haugaard Dambrug og af Smidt Nissen Jaker i Spjarup. Vanskeligheden for praktikerne bestod i, at industrifisk som fodermiddel gav en darlig hygiejne i bassinerne, og at den store besætningstæthed gav aget smittemulighed for snyltere og bakteriesygdomme. I USA var der sidst i 50'erne udviklet et tarfoder, som bragtes til Danmark, hvor Forsagsdambruget paviste dets anvendelighed, samtidig med at man nu kunne anvise midler til bekæmpelse af yngelsygdomme. PA fa Ar forlagdes al yngelopdræt i Danmark til cementbassiner, og dambrugerne etablerede deres egen foderfabrik, som snart fulgtes af flere. Drejesygeproblemet var hermed last, og yngelopdrættet gjort effektivere. Videnskab og praksis havde fundet hinanden i et frugtbart samarbejde, som gav sig det udslag, at flere og flere dambrugere sluttede op om forsagsvirksomheden og betalte til den. De mange b e ~ pa g forskellige dambrug lod ikke videnskabsmændene i tvivl om, at man bedst kunne bidrage til losningen af dambrugserhvervets problemer, hvis man havde et bredt kendskab til erhvervet og ikke kun til et laboratorium - om det sa var aldrig sa veludstyret. Samtidig indsa dambrugerne, at bekæmpelse af en fiskesygdom kræver en diagnose ved mikroskopets hjælp, og at det kræver velkontrollerede forsag at belyse hidtil ukendte problemer og at anvise veje til forbedringer i dambrugsdriften. Den nære kontakt mellem erhverv og videnskab betragtes af andre landes dambrugere med dyb misundelse. Den er i arenes lab etableret ved mange hundrede tusinde kilometers karse1 fra Brans til næsten samtlige danske dambrug. Den langsigtede forskning Sygdomsbekæmpelsen matte naturligvis til enhver tid være et vigtigt omrade for unders~gelserne. Nye sygdomme bredte sig fra andre lande til Danmark og matte bekæmpes ved hygiejniske foranstaltninger, vaccination eller medikamental behandling. Man matte sage forbedrede metoder i behandlingen af velkendte sygdomme og sikre sig, at ingen behandling fik negativ indflydelse pa kvaliteten af de salgsfærdige arreder. Nar Forsagsdambrugets udstyr eller ekspertise ikke slog til, arbejdede man sammen med andre forskningsinstitutter i og uden for Danmark optog man et samarbejde af grundvidenskabelig karakter med Kabenhavns Universitets Institut for eksperimentel Immunologi. Man anskede at vide noget om arreders immunsystemer, og man anskede at undersage hvilke arvefaktorer, der bestemmer, at nogle arreder synes at have en starre modstandskraft mod en given sygdom end andre. Da regeringen i 1986 stillede penge til radighed for bio-teknologisk forskning, abnedes der mulighed for at gare projektet langt bredere i sigte og i anvendelse af avancerede metoder. Der etableredes et bioteknologisk forskningscenter med adskillige specialinstitutter - herunder Forsagsdambruget - som deltagere. I farste instans har man koncentreret sig om Egtvedsygen, idet man sager at finde svar pa spargsmalene: Kan man udvikle arredstammer med nedarvet resistens mod sygdommen, og hvorledes finder man frem til de rette avlsfisk? Kan man udvikle en effektiv vaccine mod denne virussygdom og fremstille den i kommerciel malestok? Svarene ligger ikke lige for, men undersagelsernes praktiske sigte er tydeligt. Man er naet meget langt i bekæmpelsen af Egtvedsygen ved desinfektion af dambrug og indszettelse af sunde bestande, men man er ikke blevet sygdommen kvit - hertil kræves tilsyneladende andre metoder. Hvis og nar de findes, er de næste spargsmal: Kan man bruge lignende metoder i bekæmpelsen af andre epidemiske fiskesygdomme? Kan man i stedet for at behandle fisk mod sygdomme sarge for, at de ikke bliver syge?

9 Problemer vedrarende arreders rette fodring - kvalitativt og kvantitativt - havde gennem alle arene været genstand for Iabende undersagelser. Imidlertid savnede man svar pa et aldeles grundlæggende spargsmal: Hvor hurtigt vokser en arred af en given starrelse ved en given temperatur, nar den tildeles en given fodermængde (malt i kalorier)? I den internationale videnskabelige litteratur var oplysninger herom pa det nærmeste manglende. Fra midten af halvfjerdserne udfartes en mangearig undersagelse i Forsagsdambrugets akvarier, idet man fra andre af Danmarks Fiskeri- og Havundersagelsers afdelinger fik bistand med rad og dad - ikke mindst med det store beregningsarbejde. Dette omfattende eksperimentelle arbejde gav en solid videnskabelig basis for at behandle spargsmal om produktionsplanlægning i arreddambrug, damarreders bidrag til vandlabsforureningen, tildelingen af den rette fodermængde m.v. Jævnsides med de præcise akvarieforsag udfartes starre forsag i damme, hvori mange tons arreder var implicerede. Disse forsag havde til formal at kunne yde dambrugerne kvalificerede rad for deres tilrettelæggelse af produktionen. Ved en fjorten maneder lang undersagelse blev det vist, at brugen af hakket industrifisk som fodermiddel var den væsentligste kilde til dambrugenes forurening.

10 Samspillet mellem foder, vækst og forurening var man vel vidende om ikke var simpelt afhængigt af temperatur og arredstarrelse - vandets iltindhold havde afgarende indflydelse. Der anskaffedes i firserne udstyr, sa denne faktor kunne inddrages i billedet. Resultatet af de farste 25 akvarieforsag viste klart, at en tilstrækkelig iltforsyning er af stor betydning for, hvor effektivt arreder fordajer foderet og dermed for deres ekskretion af forurenende stoffer. Men med disse forsag kunne alene forholdene for en enkelt arredstarrelse undersages, sa der mangler endnu mange undersagelser. Ligeledes er foderets sammensætning ikke kun en sag, der vedr~rer ~rreders vækst, men ogsa deres forureningsbidrag, hvilket blev belyst ved en række forsag fra 1985 og fremefter. En grundig belysning af arreders fadeomsætning i relation til foderets kvalitet og kvantitet og under hensyntagen til milj~faktorer som temperatur, iltindhold, sygdomsangreb etc. kan ikke foretages ved nogle fa forsag, men kræver hundreder af forsag. Den langsigtede forskning viste sig nadvendig for en Iasning af nogle meget patrængende problemer. Havbrug I midten af 1950'erne bredte arredopdrættet sig til saltvand, men det gik som med dambrugene Ar tidligere - mange af de farste forsag mislykkedes, og nogle fa udvikledes til et livskraftigt opdræt. Den manglende succes skyldtes oftest, at havbrugene ikke kunne modsta havets kræfter. Man havde ikke de rette materialer til radighed - bl.a. var nylonnet endnu ikke udbredt. I andre tilfælde var anlæggene placeret forkert, sa arrederne dade af iltmangel lykkedes det imidlertid kabmand Alfred Pedersen at etablere arredopdræt i en vig pi3 Hjarn~, der endnu eksisterer omend i en ændret udformning Ar var Hjarna-anlægget det eneste, som vedligeholdt en varig produktion, men i Iabet af 70'erne kom der gang i udviklingen. Der etableredes en række anlæg med netbure pa marint omrade. I begyndelsen var anlæggene indrettet efter norsk manster med pontoner, men ogsa de danske fiskeres erfaringer med hensyn til opstilling af bundgarn blev udnyttet. Et af de fmrste levedygtige danske havbrug etableredes i 70'erne ved Tzr0

11 Det var ogsa i midten af 1950'erne, man pabegyndte forsag med indpumpning af saltvand til arredopdræt - pa Fana og i Frederik den VII's kanal ved bgstar. OgsA disse anlæg blev opgivet, men i 1963 gravedes et anlæg ved indlabet af Ringkabing fjord. Det var dambrugerne Dessau Arp og Kirk Jacobsen, der stod bag, og denne gang blev forsaget en succes. I de falgende Ar anlagdes flere anlæg af samme type pa Holmsland Klit. Havbrugerne falte ligesom dambrugerne et behov for videnskabelig radgivning, men det var en vanskelighed, at videnskaben ikke havde et havbrug til radighed for eksperimenter - radgivning uden en forskningsmæssig basis er ikke mulig. Noget kunne man dog gare pa sygdomsomradet. Danmarks Fiskeri- og Havundersagelser ydede hjælp ved diagnosticering af sygdomme bade fra det fiskepatologiske laboratorium i Kabenhavn og fra Forsagsdambruget, og man radgav om sygdomsbekæmpelsen fik Danmarks Fiskeri- og Havundersagelser andel i en bevilling fra Teknologiradet sammen med Dansk Akvakultur Institut, som skulle anvendes til at undersage mulighederne for fiskeopdræt i kalevand. Undersagelserne var henlagt til Enstedværket ved Abenra og strakte sig over to Ar. Undersagelserne af kalevands anvendelse til fiskeopdræt var i Enstedanlægget koncentreret om regnbuearreder, men samtidig arbejdede man pa Danmarks Fiskeri- og Havundersagelsers laboratorium i Hirtshals med opdræt af pighvar. Det samme gjorde man iavrigt i mange andre lande, men det var ikke lykkedes pa akonomisk made at frembringe sma, sunde pighvarrer uden misfarvninger. Pa laboratoriet i Hirtshals udfandt man imidlertid metoder, hvormed sma pighvarrer af fin kvalitet kunne produceres til en pris, der gar opdræt af pighvar til konsum i kalevand fra kraftværker mulig. En kommerciel produktion af 2-kilos pighvar er indledt pa Asnæsværket ved Kalundborg, og udsigterne er forelabig lovende. I arredopdrættet er det praktikerne, der har været pionerer bade i fersk-og saltvand, mens videnskaben farst pa et senere tidspunkt har ydet bidrag til udviklingen. I pighvaropdrættet er det gaet anderledes. Uden en videnskabelig pionerindsats var der ikke blevet skabt mulighed for et kommercielt opdræt.

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

DANSK HAVOPDRÆT AF REGNBUEØRREDER - DEN HISTORISKE UDVIKLING

DANSK HAVOPDRÆT AF REGNBUEØRREDER - DEN HISTORISKE UDVIKLING MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 70 FEBRUAR 1985 DANSK HAVOPDRÆT AF REGNBUEØRREDER - DEN HISTORISKE UDVIKLING AF FRANK BREGNBALLE - 3 - Indledning. Nærværende artikel er skrevet på opfordring af redaktionen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Michal Bednarely/Dreamstime HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT Af specialdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12

Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Evaluering af kerneområdet naturen i 3. kl. centret og DUS II skoleåret 2011/12 Mennesket er en del af, og er afhængig af naturen. Det sker at nogle glemmer dette, da en stor del af mange moderne menneskers

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Hvis du vil arbejde med bärns ret til sundhed, kan du f.eks. se på noget af det, der skal hjçlpe os med at leve op til artikel 24.

Hvis du vil arbejde med bärns ret til sundhed, kan du f.eks. se på noget af det, der skal hjçlpe os med at leve op til artikel 24. Artikel 24 i BÄrnekonventionen handler om, at bärn har ret til et sundt liv. Samfundet skal särge for, at bärn lever under ordentlige forhold, forebygge at bärn blive syge og give behandling til dem, der

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

OPDRÆT AF REGNBUEØRRED-YNGEL NR.4

OPDRÆT AF REGNBUEØRRED-YNGEL NR.4 MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 77 APRIL 1989 OPDRÆT AF REGNBUEØRRED-YNGEL NR.4»FODRING, SORTERING OG SALG«AF FRANK BREGNBALLE I dambrugserhvert er der ikke nogen fast praksis for, hvordan man fodrer.

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Hvad data viser om fodring op til fødsel

Hvad data viser om fodring op til fødsel Hvad data viser om fodring op til fødsel Årsmøde i Vet-Team Holstebro 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen Hvalperesultatet

Læs mere

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater.

Fodring. Jeg vil vove at kalde disse ytringer for u-underbyggede postulater. Fodring Her i opdrættet bliver dyrene fodret med Mifuma (tidligere Ovator) og hestespark 1 som grundfoder og derudover hø. Grønt er ikke på daglig basis, men et supplement jævnligt afhængig af årstid,

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Vejen. Danish Crown. Danmarks nye fødevarecentrum. Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed. Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen

Vejen. Danish Crown. Danmarks nye fødevarecentrum. Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed. Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen Vejen fødevarecentrum Det skal være nemt at etablere fødevarevirksomhed Side 3 Fire grunde til, at du ikke kommer uden om Vejen Side 4 Derfor valgte vi Vejen: Danish Crown SPF-Danmark og Eurofins fortæller

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets

Læs mere

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér!

60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! 60 +, Et tilbageblik - November 2006 - fortalt af en 60+ér! Klub 60+ startede op på en ny sæson Mandag d. 6 November kl. 9.30 12.00. I samme tidsrum, er Klubhuset herefter åbent hver mandag, vinteren igennem,-

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR

Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR - 1 Næring med fast ejendom næring baseret på aktivitetens omfang SKM2011.688.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 4/10 2011, at en skatteyder, der ikke

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Rapport over projektet: afsætningsfremme for Nordmannsgran i Tyskland, Schweiz og Østrig

Rapport over projektet: afsætningsfremme for Nordmannsgran i Tyskland, Schweiz og Østrig Rapport over projektet: afsætningsfremme for Nordmannsgran i Tyskland, Schweiz og Østrig Endelig rapport over udførelsen af de gennemførte foranstaltninger. Formålet I forlængelse af de tidligere gennemførte

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvis katten ikke er din

Hvis katten ikke er din Hvis katten ikke er din Katten har det særlige privilegium, at den normalt får lov at løbe frit ud og ind af boligen. Nogle katte knytter sig til flere familier, fordi mange mennesker fodrer tilløbende

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters

VVM, Habitat og Natura 2000. Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters VVM, Habitat og Natura 2000 Ved Håkun Djurhuus og Mark Christian Walters 2 Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet Langsand Laks Nedlæggelse af ørred- og åleproduktion samt etablering af et recirkuleret

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON SAG C-208/88 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 3. juli 1990 * Hr. afdelingsformand, de herrer dommere, * Originalsprog: fransk.

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. september 2011 Sag 187/2008 (1. afdeling) Gorm Lokdam (tidligere Royal Classic ved Gorm Lokdam) (advokat Erik Høimark) mod Rosendahl A/S (advokat Christian L. Bardenfleth)

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere