Sygeplejerskers arbejdsmiljø,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskers arbejdsmiljø,"

Transkript

1 Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Tidligere rapporter: 2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet ISBN : Balance mellem arbejds og privatlivet 2004: Vold og trusler om vold 2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø Kan læses på under: Fagligt område/ arbejdsmiljø. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og hypoteser Fysisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø Konklusion Diskussion Passiv rygning Fysisk inaktivitet blandt lederne Hudproblemer Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Materiale og metode Resultater Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Påvirkninger i arbejdsmiljøet på forskellige typer af afdelinger Er de ergonomiske påvirkninger belastende? Har sygeplejersker et aktivt eller inaktivt arbejde? Passiv rygning Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Arbejdsulykker Erhvervsbetingede lidelser Sammenfatning af resultaterne om arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Smerter og ubehag i ryg og lænd Akut lænde /rygskade Ryglidelser på grund af tunge løft Ryglidelser, nedsat arbejdsevne og nedsat arbejdstid Toksisk/allergisk håndeksem Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Bilag 1. Frekvenstabeller Bilag 2. Antal sygeplejersker udsat for arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser Bilag 3. Spørgsmål fra spørgeskemaet

3 1. Indledning Denne rapport omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø. I rapporten beskrives arbejdsmiljøpåvirkninger, omfanget af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser samt anmeldelsesfrekvens. I indledningen stilles nogle overordnede spørgsmål, som søges besvaret i denne 5. rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljøundersøgelse, trivsel og helbred (SATH). Ergonomiske, fysiske og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet har gennemført tilpasset tilsyn på landets sygehuse fra ultimo 2002 til og med Tilsynet har især rettet sig mod de fire områder, som er prioriteret af prioriteringsudvalget i maj 2002: 1) tunge løft; 2) ensidigt gentaget arbejde; 3) psykisk arbejdsmiljø og 4) alvorlige ulykker 1. Rapporter fra Arbejdstilsynet dokumenterer, at mange sygeplejersker dagligt udsættes for store belastninger, f.eks. når de må arbejde på trange sengestuer, små badeværelser og uden hjælpemidler som lifte og el senge 2. Arbejdet inden for social og sundhedsområdet er primært karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen pga. personhåndtering. Der er ikke meget siddende arbejde 3. Der findes en række mulige sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdet, som er knyttet til de ergonomiske forhold. Påvirkningerne kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, forkert arbejdsteknik, manglende tekniske hjælpemidler eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. De hyppigste helbredsproblemer er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver (bevægeapparatet) 4. Især bygningsarbejdere og elektrikere, knyttet til byggeriet, er udsat for kulde, træk og temperatursvingninger. Sygeplejersker er også udsat for træk og temperatursvinger, men ikke kulde 5. Påvirkninger fra arbejdsmiljøet og helbredsproblemer I Danmark forekommer sygdomme og symptomer i bevægeapparatet særdeles hyppigt. Af alle langvarige sygdomme har bevægeapparatssygdomme en andel på 15 %. Hos kvinder er sygdomme i knogler og bevægeapparat den største diagnosegruppe. Både i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er der registreret et stigende antal anmeldelser af arbejdsskader i bevægeapparat 6. 1 Bjørnsson K. Tungt og Trangt. Sygeplejersken, 2005; Bjørnsson K. Tungt og Trangt. Sygeplejersken, 2005; Jensen C, Burr H, Villadsen E. Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Jensen C, Burr H, Villadsen E. Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Burr H & Villadsen E. Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Burr H & Jensen. Bevægeapparat besvær. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet,

4 I forhold til sammenhæng mellem arbejdsmiljø og bevægeapparat besvær ser det ud til at ergonomiske påvirkninger spiller en større rolle for bevægeapparat besvær end psykosociale påvirkninger gør. Gående/stående arbejde evt. sammen med fysisk anstrengende arbejde eller arbejde med foroverbøjet nakke ser ud til at hænge sammen med lænderyg og knæbesvær 7. Forskningsrapporten om personhåndtering konkluderer, at der på trods af at de enkelte undersøgelser hver især har metodemæssige svagheder er overbevisende holdepunkter for, at belastningsforhold (arbejde i roterende og foroverbøjede arbejdsstillinger) i forbindelse med personhåndtering er en væsentlig risiko for både lettere og alvorligere lænderygproblemer 8. I erhverv med vådt arbejde forekommer typisk mange hudproblemer. Den jobgruppe der hyppigst rapporterer hudproblemer er for kvinders vedkommende sygeplejersker, hvor hver tredje har hudproblemer. I Danmark er der gennem flere år blevet anmeldt cirka arbejdsbetingede hudlidelser, heraf anerkendes cirka 2/3. Arbejdsbetingede hudlidelser er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i mange europæiske lande 9. Underrapportering af arbejdsskader En arbejdsulykke kan forstås som et resultat af en ubalance mellem to modsat rettede kræfter, hvor den ene er udsættelse for risici i arbejdet og hvor den anden er sikkerhedsarbejdet. Virksomheder med farlige arbejdsprocesser har en forpligtelse til at sørge for et tilsvarende stort og effektivt sikkerhedsarbejde. Det skal være sikkert at gå på arbejde uanset hvilket arbejde man har 10. Der er i 2004 anmeldt cirka arbejdsulykker. En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker væsentlig højere. Undersøgelser viser, at der totalt er cirka 50 % underrapportering. Niveauet varierer dog afhængig af flere forskellige faktorer (f.eks. branche og skadens art) 11. Psykiske og psykosomatiske sygdomme og symptomer skal anmeldes til Arbejdstilsynet på lige fod med alle andre arbejdsrelaterede tilfælde af sygdom. Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme og symptomer er dog vurderet til kun at vise en beskeden del af den reelle forekomst, da der vurderes at være en relativ lav anmeldelsesfrekvens. Antallet af anmeldte tilfælde er steget støt siden 1993 og tæller i 2003 i alt 7 Burr H & Jensen. Bevægeapparat besvær. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Jensen LD, Schibye B, Hansen AF, Hye Knudsen CT, Gonge H, Lyng K. Personhåndtering Arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøfondet. 9 Flyvholm MA, Borg L, Burr H. Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Mikkelsen KL. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Anmeldte arbejdsulykker årsopgørelse København: Arbejdstilsynet, juni

5 cirka tilfælde svarende til cirka syv per arbejdsdag. Efter muskelskeletsygdomme udgør de psykiske og psykosomatisk sygdomme og symptomer dermed den næst hyppigst anmeldte type af arbejdsrelateret sygdom. Tre ud af fire anmeldelser vedrører kvinder 12. De eksterne lektører: forskningskonsulent, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed og arbejdsmiljøkonsulent, ergoterapeut Kirsten Holmboe, Århus amtskreds takkes for konstruktiv kritik af rapporten. 12 Aldrich PT & Petersen MV. Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne, sammenfattende rapport. København: COWI, Teknologisk Institut og AKF,

6 1.1. Formål og hypoteser Som nævnt i indledningen, viser rapporterne fra Arbejdstilsynet, at sygeplejerskers arbejde er belastende, og undersøgelser i forhold til den erhvervsaktive befolkning i Danmark viser, at påvirkninger fra arbejdsmiljøet kan medføre arbejdsskader, og at der er en stor underrapportering af disse skader. Da der ikke tidligere er foretaget undersøgelser blandt større grupper af sygeplejersker, er formålet med denne rapport at afdække, hvilke påvirkninger der er i sygeplejerskernes arbejdsmiljø (ergonomiske, fysiske og kemiske) samt afdække, hvilke konsekvenser påvirkningerne har for sygeplejerskernes helbred. Endelig at afdække om helbredsproblemerne har betydning for sygeplejerskernes tilstedeværelse på arbejdspladsen (f.eks. sygefravær og jobskifte). I modellen nedenfor ses undersøgelsens forskellige kerneelementer og mulige sammenhænge. Der ses på sammenhænge mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredsproblemer som smerter og ubehag i bevægeapparatet, akut lænde /rygskade, ryglidelser og toksisk/allergisk håndeksem. Desuden ses på mulige sammenhænge mellem helbredsproblemer og sygeplejerskernes reaktioner som intention om jobskifte, sygefravær, nedsat arbejdsevne samt intention om tidlig arbejdsophør. Baggrundsoplysninger: * Stilling * Afdeling * Alder * Anciennitet Arbejdsmiljø: * Ergonomisk Arbejdsmiljø: * Fysisk * Kemisk * Alder * Anciennitet Helbredsproblem: * Smerter og ubehag i bevægeapparatet * Akut lænde /rygskade * Ryglidelser Reaktioner: * Jobskifte * Sygefravær * Arbejdsevne * Arbejdsophør Helbredsproblem: * Toksisk/allergisk håndeksem Fig. 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Baggrundsoplysninger, arbejdsmiljø (ergonomisk, fysisk og kemisk), helbredsproblemer og sygeplejerskernes reaktioner. Pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. 6

7 Til illustration af modellens (fig. 1) sammenhænge kan det f.eks. nævnes, at vi antager, at: sygeplejerskers arbejdsmiljø er forskelligt afhængigt af deres stillingskategori og deres arbejdssted (afdeling) sygeplejerskers alder og anciennitet på arbejdspladsen har betydning for, hvor meget de belastes af arbejdsmiljøet samt, hvor hyppigt de oplever helbredsproblemer ergonomiske påvirkninger medfører større grad af smerter og ubehag i bevægeapparatet, flere akutte lænde /rygskader og flere ryglidelser kemiske påvirkninger (f.eks. desinfektionsmidler) medfører hudproblemer sygeplejersker med smerter og ubehag i bevægeapparatet, akut lænde /rygskader, ryglidelser og toksisk/allergisk håndeksem har hyppigere intention om jobskifte, mere sygefravær, nedsat arbejdsevne og intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet end sygeplejersker uden de nævnte skader/lidelser. 1.2 Fysisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø Sygeplejerskerne i nærværende undersøgelse er blevet spurgt om, hvor meget af arbejdstiden de udsættes for en række af forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger (bilag 3). Vi har valgt at inddele påvirkningerne i henholdsvis fysiske, kemiske og ergonomiske. Fysiske og kemiske påvirkninger: indeklima og passiv rygning støj, træk, støv og belysning desinfektionsmidler Ergonomiske påvirkninger: Arbejdsstillinger: Arbejde foroverbøjet, arbejde med vrid i ryggen Arbejdsstillinger med kraftanvendelse: Skub/træk af tunge byrder, bære/løfte tunge byrder Ensidigt arbejde: Langvarigt stående arbejde og ensidigt gentaget arbejde (EGA) Andet: Bilkørsel EGA defineres jf. Arbejdstilsynets definition 13 som ensartede arbejdsbevægelser, der gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen, som led i det daglige arbejde. Arbejdet vurderes ikke som ensidigt og gentaget, hvis de ensartede bevægelser sammenlagt udføres mindre end cirka 10 % af den tid, det pågældende arbejde udføres. Deltagerne i denne undersøgelse har formentlig ikke besvaret spørgsmålene med udgangspunkt i ovennævnte definition, men med udgangspunkt i hvor varieret deres arbejde er. Denne antagelse fordi der faktisk ikke er mange sygeplejersker, som foretager hyppige gentagne ensartede bevægelser. Der kan derimod være sygeplejersker, som foretager ensartede opgaver og hermed kun oplever ringe variation i arbejdet. 13 At vejledning: Øvrige områder F.0.8: Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, august 2005/ side 5. 7

8 2. Konklusion Denne rapport omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø. Rapporten har tre hovedafsnit: 1) Påvirkninger i arbejdsmiljøet, 2) Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, og 3) Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredsproblemer samt sammenhænge mellem helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Ergonomiske, fysiske og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Når der tales om belastninger i arbejdsmiljøet omhandler det både fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger. Analyserne viser, at dårligt indeklima, passiv rygning og fysisk inaktivitet er væsentlige problemområder i sygeplejerskernes arbejdsmiljø Ergonomiske påvirkninger Det at arbejde foroverbøjet og at arbejde med vrid i ryggen er de hyppigst forekomne ergonomiske påvirkninger blandt sygeplejersker. Det er de yngre, der hyppigst udsættes for ergonomiske påvirkninger. Jo ældre sygeplejerskerne bliver, jo færre udsættes for ergonomiske påvirkninger. Der er stor forskel på hvilke ergonomiske påvirkninger, der forekommer på de forskellige typer af afdelinger. Andelen af sygeplejersker, som arbejder foroverbøjet, varierer fra 4 % til 43 %. Det er på intensiv afdelinger og skadestuer, hvor flest arbejder foroverbøjet. Andelen, der arbejder med vrid i ryggen, varierer fra 2 % til 35 %. Det er på operations og intensiv afdelinger, hvor flest arbejder med vrid i ryggen Fysisk aktivt/inaktivt arbejde Sygeplejerskerne (basis) har et fysisk aktivt arbejde, hvorimod de overordnede/øverste ledere har stillesiddende arbejde. Lederne er i risikogruppen for følgesygdomme af fysisk inaktivt arbejde, da ret mange af lederne ikke kompenserer med øget fysisk aktivitet i fritiden Indeklima og passiv rygning Sygeplejersker, som eksponeres for synligt støv, træk, dårlig belysning, støj og passiv rygning oplever, at de har et dårligt indeklima. Gennemsnitligt oplever 40 % af sygeplejerskerne, at de har et dårligt indeklima. Andelen som oplever dårligt indeklima varierer på de forskellige typer af afdelinger (16 % til 61 %). Det er på intensiv og psykiatriske afdelinger, hvor flest oplever dårligt indeklima. Sygeplejersker som oplever dårligt indeklima har øget sygefravær. På Psykiatrisk afdeling udsættes 62 % af sygeplejerskerne for passiv rygning, i hjemmeplejen 23 % og i integreret ordning 16 %. Det ser ikke ud til, at sygeplejerskers egen rygerstatus påvirker oplevelsen af passiv rygning. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne. Det er problematisk, at de ansatte udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, da det kan medføre øget risiko for tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald. Der er derfor behov for at sætte passiv rygning på dagordenen især på de psykiatriske afdelinger samt i hjemmeplejen og i integreret ordning, uanset om man støder på dilemmaet med borgernes ret i eget hjem. 8

9 Det handler ikke om at forbyde kolleger, patienter og borgere at ryge, men at hindre at andre udsættes for passiv rygning. En ting er sikkert: det er ikke i orden, at man kan blive syg af at gå på arbejde Underrapportering af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser 32 % af sygeplejerskerne (basis) har været udsat for en arbejdsulykke. Stikuheld er den hyppigst forekomne ulykke. 58 % af de skadeslidte sygeplejersker har IKKE udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse. Der er forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af ulykker. Stik på uren kanyle/instrument er den type uheld, der for 65 % vedkommende altid anmeldes. Nærværende undersøgelse giver ikke en forklaring på, hvorfor sygeplejersker ikke anmelder arbejdsulykker, men en anden undersøgelse vedr. stikskader og risiko for blodbåren smitte viser, at det hyppigst skyldes glemsomhed. 30 % af sygeplejerskerne (basis) har haft/har en erhvervsbetinget lidelse. De hyppigst forekomne lidelser er ryglidelser pga. tunge løft (12 %) og toksisk/allergisk håndeksem (6 %). Det er en temmelig stor andel (30 %) som rapporterer, at de har haft/har en erhvervsbetinget lidelse, men der er kun 36 % af dem, som har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Der er også her en stor forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af lidelser. Psykiske lidelser ligger lavest på listen. Nærværende undersøgelsen kan ikke give svar på, om det handler om, at sygeplejerskerne ikke har haft kontakt med lægen eller, at lægen mener, der ikke er en sammenhæng med arbejdet, og at lidelsen derfor ikke er anmeldt. Man bør være opmærksom på, at andelen med erhvervsbetingede lidelser er en akkumulering over flere år, da der ikke er spurgt inden for en afgrænset tidsperiode. Desuden er der spurgt om både har og har haft lidelsen, så der kan være sygeplejersker, som ikke længere har lidelsen. Dette påvirker således forekomsten af erhvervsbetingede lidelser Underrapportering af hudproblemer I nærværende undersøgelse rapporterer 6,4 % af sygeplejerskerne, at de har toksisk/allergisk håndeksem. Det antages, at det er sygeplejersker med svære hudproblemer, som har sat kryds ved denne lidelse, da andre forskere har fundet, at sygeplejersker er den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31 %). Analyserne i nærværende undersøgelse viser, at kun 28 % af dem, der rapporterer toksisk/allergisk håndeksem har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Man kan undre sig over, at anmeldelsesraten ikke er højere, da cirka 2/3 af de arbejdsbetingede hudlidelser anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen. Det kan skyldes, at sygeplejersker med håndeksem ikke umiddelbart lader sig påvirke af deres lidelse eller, at de oplever det som en uundgåelig del af at arbejde med handsker samt vand og sæbe. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser er i nogle faggrupper faldende, men inden for social og sundhedssektoren forventes antallet at stige pga. et forventet øget behov for ældrepleje. Forebyggelse af hudproblemer er derfor nødvendigt. 9

10 Talmateriale fra Arbejdsskadestyrelsen og PKA I et talmateriale fra Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsskadesager blandt sygeplejersker ses, at omtrent 31 % af de anmeldte erhvervsbetingede lidelser anerkendes. I forhold til hudlidelser er der en anerkendelsesrate på 83 %. I materiale om førtidspension fra sygeplejerskernes pensionskasse (PKA) ses, at der er et fald i førtidspensioner pga. lidelser i bevægeapparatet, men en stigning i førtidspension pga. psykiske lidelser. Disse tal viser, at nogle sygeplejersker er nødt til at stoppe deres arbejdsliv før pensionsalder (65 år) pga. sygdom Påvirkninger fra arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen 63 % af sygeplejerskerne (basis) er meget tilfredse/tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø. Jo større del af arbejdstiden sygeplejersker udsættes for ergonomiske påvirkninger, jo mere utilfredse er de med det fysiske arbejdsmiljø. I samme gruppe er der desuden flere med hyppige smerter og ubehag i ryg og lænd, flere med akut lænde /rygskader og flere med ryglidelser pga. tunge løft. Når sygeplejersker har smerter og ubehag i lænd og ryg, har en akut lænde /rygskade eller en ryglidelse pga. tunge løft, er der flere som har sygefravær, intention om tidligt arbejdsophør og nedsat arbejdsevne. Sygeplejersker med smerter og ubehag i lænd og ryg ønsker hyppigere at skifte job end sygeplejersker uden smerter og ubehag. Sygeplejersker med toksisk/allergisk håndeksem har hverken øget sygefravær, ønske om jobskifte og tidligt arbejdsophør eller nedsat selvrapporteret arbejdsevne. At sygeplejersker ikke reagerer med f.eks. sygefravær kan skyldes, at de forsøger at forblive i arbejde ved, at de holder afspadsering og ferie i faste intervaller, så de regelmæssigt kan skåne huden Anbefalinger I denne rapport er der fokus på ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet og to livsstilsproblemer, nemlig fysisk inaktivitet og rygning (her primært som passiv rygning) samt underrapportering af arbejdsskader. Påvirkningerne i arbejdsmiljøet kan reduceres, og nogle kan måske helt fjernes. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme også på arbejdspladsen. Forebyggelse af arbejdsskader Arbejdspladsen bør og kan bidrage med en sund ramme for de ansattes arbejdsmiljø og livsstilsvaner. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdet være sundheds og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der bør og skal derfor iværksættes aktiviteter for at reducere belastningerne fra arbejdsmiljøet. Mange steder har man god gang i det forebyggende arbejde, men der er også steder, hvor det kan gøres bedre (der er jo stadig for mange arbejdsskader). Det indikerer, at der også bør være fokus på information om hvorfor og hvordan, man anmelder og analyserer arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Sikkerhedskultur De ergonomiske belastninger bør afhjælpes ved større brug af hjælpemidler, og ved at man undgår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt, at man f.eks. er to eller flere personer ved forflytning af meget tunge byrder. Der bør skabes en sikkerhedskultur, hvor der er fokus på 10

11 forebyggelse af sundhedsskader gennem f.eks. tilpasning af de fysiske rammer og sikring af anvendelse af nødvendige hjælpemidler. Tilpasse arbejdet til arbejdsevnen Sygeplejersker med erhvervsbetingede hudlidelser bør tilbydes uddannelse, så de kan bestride et ikke hudbelastende job som f.eks. undervisere eller ledere. Blandt sygeplejerlærerne er der en øget forekomst af alvorlig håndeksem. Det er ikke fordi sygeplejerlærere er mere disponeret, men fordi sygeplejersker med hudproblemer har været igennem et revalideringsforløb til sygeplejelærere. Denne model kunne med fordel anvendes også i forhold til erhvervsbetingede ryglidelser med henblik på at tilpasse arbejdet til arbejdsevnen så sygefravær og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet reduceres. Arbejdspladsen som arena Forebyggelse og sundhedsfremme af f.eks. livsstilssygdomme på arbejdspladsen kan være med til at forbedre de ansattes sundhed og velbefindende. Arbejdspladsen er en god arena for disse aktiviteter, da de ansatte kan støtte og hjælpe hinanden til at gennemføre de forebyggende aktiviteter. Forebyggelse af sundhedsskader i forhold til passiv rygning er lidt særlig, da forebyggelsen her favner aktiviteter, som berører både de ansatte og patienterne. I det praktiske arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse er det vigtigt: 1) at skabe debat og formidle viden på arbejdspladsen; 2) at tilbyde muligheden for, at de ansatte kan deltage i forskellige aktiviteter og hermed ændre livsstil samt 3) at udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte f.eks. gennem politikker, regler og aftaler. 11

12 3. Diskussion Rapporten har tre hovedafsnit som handler om: 1) påvirkninger i arbejdsmiljøet, 2) arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, og 3) sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen. I slutningen af hvert hovedafsnit er der en kort sammenfatning af resultaterne. I dette afsnit har vi valgt at sætte fokus på væsentlige problemområder i sygeplejerskernes arbejdsmiljø. For det første passiv rygning, da en del sygeplejersker på nogle arbejdspladser er udsat for passiv rygning fra både kolleger og patienter. For det andet, fysisk inaktivitet blandt lederne, da de har en del administrativt arbejde, hvilket betyder, at ret mange sidder bag skrivebordet næsten hele dagen. For det tredje, hudproblemer, da mange sygeplejersker har vådt arbejde, hvilket kan give hudproblemer. For det fjerde underrapportering af arbejdsskader, da det er kendt, at der er en del underrapportering af arbejdsskader. Man kunne forestille sig, at sygeplejersker var mere bevidste om anmeldelse af arbejdsskader Passiv rygning I følge Kræftens Bekæmpelse er 23 % af de danske kvinder i 2004 rygere, hvilket er lidt højere end i den samlede gruppe af sygeplejersker (21 %). Tallene i forhold til sygeplejersker er i nærværende undersøgelse fra 2002, så det faktiske tal for gruppen af sygeplejersker i 2004 ville formentlig være lavere, da flere og flere sygeplejersker holder op med at ryge 14. Andelen af sygeplejersker, som er rygere, på psykiatrisk afdeling er 25 %, i integreret ordning 29 % og i hjemmeplejen 19 % (fig. 7). At flere sygeplejersker på psykiatrisk afdeling og i integreret ordning er rygere kan måske hænge sammen med, at det især er på psykiatrisk afdeling (62 %), i hjemmeplejen (23 %) og i integreret ordning (16 %), hvor flere sygeplejersker end i den samlede gruppe (12 %) udsættes for passiv rygning (tabel 4). Når man udsættes for passiv rygning, kan det være vanskeligere at gennemføre rygestop. Det er især på de psykiatriske afdelinger, sygeplejersker udsættes for passiv rygning, men problemet er også på de arbejdspladser, hvor sygeplejerskerne arbejder i borgernes eget hjem. Der er set på, om der er forskel på, hvordan sygeplejersker oplever passiv rygning afhængig af deres egen ryger status (fig. 8). Det viser sig, at sygeplejersker vurderer påvirkningen af passiv rygning på samme måde uanset, om de er rygere eller ikke rygere. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning i ½ delen eller mere af arbejdstiden, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne på de nævnte afdelinger. Det er problematisk, at de ansatte udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen. Hver tredje lønmodtager i Danmark udsættes dagligt for andres skadelige tobaksrøg på arbejdspladsen og mange har som følge heraf en betydelig øget sygdomsrisiko 15. I Danmark sker der hvert år 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen som følge af passiv rygning. Og mindst 1000 personer bliver indlagt på hospital med følgesygdomme, der udelukkende skyldes, at de var udsat for røg på arbejdspladsen. 14 En endnu ikke offentliggjort undersøgelse viser, at der er cirka 12 % rygere blandt en større gruppe sygeplejersker. 15 Borg V. Passiv rygning et problem inden for restaurationsbranchen. Arbejdsmiljøinstituttet,

13 Passiv rygning kan desuden være årsag til dårlig luftkvalitet og give gener som irritation af øjne og slimhinder, hovedpine og træthed 16. Derudover kan det medføre øget risiko for lungekræft, hjertekarsygdomme og kroniske symptomer i luftvejene. I nærværende undersøgelse er passiv rygning også et element i opfattelsen af et dårligt indeklima (fig. 4). Passiv rygning er et væsentligt arbejdsmiljøproblem, hvilket understøttes af, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget er blevet enige om, at lungekræft som følge af passiv rygning skal optræde i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det skal ses i lyset af, at en række internationale forskningsresultater peger på, at der er en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Forudsætningen for anerkendelse er, at der har været tale om væsentlig udsættelse for passiv rygning på arbejdet igennem en længere årrække. Den syge må aldrig selv have røget og må kun i meget beskedent omfang have været udsat for passiv rygning privat. Sundhedsstyrelsen gennemførte i september 2005 en kampagne, der handlede om sundhedsproblemet passiv rygning på arbejdspladsen. Formålet var at øge omfanget af røgfri miljøer og begrænse udsættelsen for passiv rygning på danske arbejdspladser. Der blev bl.a. udgivet et inspirationshæfte Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer 17, der giver anbefalinger om, hvordan man etablerer en sundhedsmæssig forsvarlig rygepolitik og undgår passiv rygning på arbejdspladsen. Resultaterne i nærværende rapport viser, at der er behov for at sætte fokus på passiv rygning også på sygeplejerskernes arbejdspladser i særlig grad inden for psykiatrien og i borgernes eget hjem. Det handler ikke om at forbyde, at kolleger og patienter/borgere ryger, men at forhindre at andre udsættes for passiv rygning. Patienterne på psykiatrisk afdeling har tidligere kunnet ryge uden begrænsninger, men der er faktisk indført rygeforbud også for denne patientgruppe på to hospitaler i København. Det bliver interessant, om det lykkes at gennemføre dette tiltag, og om det vil få afsmittende effekt til andre psykiatriske afdelinger. Passiv rygning inden for hjemmeplejen og integrerede ordninger bør sættes på dagsordenen. Man støder her på dilemmaet, at det er borgernes eget hjem og om sundhedspersoner kan sætte rammer for, hvad borgerne må i eget hjem. Men en ting er sikkert: det er ikke i orden, at man kan blive syg af at gå på arbejde Fysisk inaktivitet blandt lederne Fysisk inaktivitet er udbredt og et arbejdsmiljøproblem i vækst. Den fysiske aktivitet i fritiden er ikke steget tilsvarende som kompensation for det fysiske inaktive arbejde 18. Der er efterhånden god dokumentation for, at fysisk inaktivt arbejde har betydning for udvikling af hjertekarsygdomme, som er en af de store dødsårsager i Danmark. 16 Arbejdstilsynet, oktober 2005: Dårligt indeklima på arbejdet, fakta ark nr Inspirationspjecen kan downloades fra 18 Fremtidens arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, april

14 Sygeplejerskerne i nærværende undersøgelse har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad fysisk aktivitet kræves i det daglige arbejde. 87 % af basis sygeplejersker rapporterer, at de har et fysisk aktivt arbejde med gående og stående arbejde (tabel 3). De ledende sygeplejersker har derimod hovedsagelig stillesiddende arbejde. Blandt de overordnede sygeplejeledere (f.eks. oversygeplejersker) er det 87 % og blandt de øverste sygeplejeledere (f.eks. chefsygeplejersker) er det 100 %. Ser man på, om de ledende sygeplejersker (overordnede/øverste ledere) kompenserer den fysiske inaktivitet på arbejdet med fysisk aktivitet i fritiden ses, at 18 % er næsten helt fysisk passive i fritiden og 48 % er let fysisk aktive i 2 4 timer/uge. Kun 33 % er let fysisk aktive i mere end 4 timer/uge, og 1 % dyrker mere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 timer/uge (data ikke vist). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne dagligt er fysisk aktive i fritiden mindst ½ time af moderat intensitet. Det ser således ud til, at rigtig mange af de ledende sygeplejersker ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket placerer dem i risikogruppen for bl.a. hjertekarsygdomme pga. af fysisk inaktivitet både på arbejdet og i privatlivet. Det er vigtigt, at den enkelte (og især her de ledende sygeplejersker) har fokus på at være fysisk aktiv i hverdagen 19. Det gælder i hjemmet, i fritiden, i forbindelse med transport og på arbejdspladsen. Det kan anbefales, at den daglige transport er aktiv ved f.eks. at tage cyklen, trappen m.v. Desuden kan arbejdspladsen udarbejde motionspolitikker, arrangere fysiske sportsaktiviteter samt skabe fysiske rammer, som stimulerer til fysisk aktivitet f.eks. placere printere og kopimaskiner, så man er nødt til at bevæge sig og/eller indføre pausegymnastik ved computeren. Det handler derfor om at være kreativ, så der er så megen fysisk aktivitet som muligt selv i et stillesiddende arbejde samt, at man er fysisk aktiv i fritiden, så man på sigt undgår helbredsproblemer Hudproblemer Hudproblemer er en af de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i Danmark. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne (90 95 % af alle arbejdsbetingede hudlidelser er kontakteksem). Erhverv med vådt arbejde har typisk mange hudproblemer 20. Kontakteksem kan opdeles i irritativ og allergisk kontakteksem. Irritativ kontakteksem er forårsaget af hudirriterende påvirkninger som f.eks. vand, sæbe og andre kemiske stoffer. Allergisk kontakteksem er forårsaget af kontakt med allergener og optræder kun hos personer, der har udviklet en allergi over for det pågældende allergen f.eks. nikkel eller konserveringsmidler. Sygeplejerskerne i denne undersøgelse har svaret på, om de har forskellige erhvervsbetingede lidelser f.eks. toksisk/allergisk håndeksem. Diagnosen har ikke været defineret i spørgeskemaet. Det antages, at det er sygeplejersker med alvorlige hudproblemer, som har afkryd 19 Sundhedsstyrelsen, Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning. 20 Flyvholm M, Borg L, Burr H. Hudproblemer, Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet,

15 set denne lidelse (6,4 %). Dette underbygges af, at andre (Flyvholm et al.) har fundet, at sygeplejersker er den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31 %). Risikofaktorer for arbejdsbetingede hudlidelser er vådt arbejde, allergener og hudirriterende stoffer, rengøringsmidler og det at arbejde med handsker 21. I undersøgelsen af Flyvholm et al. bruger sygeplejersker oftere end andre kvinder handsker (68 vs. 19 %), har oftere kontakt med rengøringsmidler (29 vs. 11 %) og har oftere våde hænder (56 vs. 24 %). I Danmark er der gennem flere år blevet anmeldt cirka arbejdsbetingede hudlidelser, heraf anerkendes cirka 2/3. Sygeplejerskerne er i nærværende undersøgelse blevet spurgt, om de har anmeldt deres håndeksem til Arbejdsskadestyrelsen. Analyserne viser, at det kun er 28 %, af dem, der rapporterer, at de har erhvervsbetinget toksisk/allergisk håndeksem, som har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 9). Det er således langt fra alle, som anmelder deres lidelse, selvom der er en høj anerkendelsesrate. En grund til, at sygeplejersker ikke anmelder håndeksem, kan være, at de faktisk ikke oplever indskrænkelser i deres arbejdsformåen. I denne undersøgelse viser det sig ved, at de ikke har mere sygefravær (fig. 26), ikke oftere ønsker jobskifte (fig. 27) eller tidligt arbejdsophør (fig. 29) og ikke hyppigere rapporterer nedsat arbejdsevne (fig. 28) end dem uden håndeksem. Det kan skyldes, at sygeplejerskerne gør, hvad de kan for at forblive i arbejdet som sygeplejerske. De anvender f.eks. bomuldshandsker under plasthandsker ved vådt og urent arbejde, og de planlægger med afspadsering og ferie i særlige intervaller, så de kan aflaste huden på deres hænder. En anden grund kan være, at sygeplejersker oplever hudproblemer som en uundgåelig konsekvens af fugtigt arbejde. En tredje grund kan være, at den praktiserende læge ikke er opmærksom på at anmelde hudlidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Der er sygeplejersker, som er meget plaget af deres håndeksem, og som ikke er i stand til at arbejde som sygeplejerske. For dem er der god hjælp at hente i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA). Socialrådgivningen i DSA oplyser, at der er gode chancer for at gennemløbe et revalideringsforløb og senere blive beskæftiget med f.eks. undervisningsopgaver. Dette understøttes af nærværende undersøgelse (tabel 8), hvor sygeplejelærerne er dem, hvor flest har toksisk/allergisk håndeksem. En ting er hvad man kan gøre, når skaden er sket, en anden ting er den primære forebyggelse. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed (BAR SoSu) 22 er en af flere aktører, som har fokus på denne forebyggelse. De lancerede i september 2005 pjecen Sund hud og vådt arbejde og hjemmesiden hud.dk, som begge er rettet mod ansatte, sikkerhedsrepræsentanter og ledere i de mest udsatte fag. I pjecen og på hjemmesiden kan man læse om symptomer og årsager til hudlidelser samt metoder og råd til, hvordan arbejdspladsen og den enkelte medarbejder kan beskytte sig mod skader. 21 Flyvholm M, Borg L, Burr H. Hudproblemer, Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, BAR SoSu er samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social og sundhedssektoren. Dansk sygeplejeråd deltager sammen med andre faglige organisationer i dette samarbejde. 15

16 En anden aktør er Arbejdsmiljøinstituttet, som har udarbejdet en pjece, der indeholder et evidensbaseret forebyggelsesprogram med en række anbefalinger til, hvordan man undgår hudproblemer ved vådt arbejde 23. Endelig kan et forbyggende tiltag være at rette opmærksomheden på, at børneeksem kan disponere arbejdsbetinget håndeksem. Man bør overveje om personer, der har haft børneeksem, skal være sygeplejersker senere i livet. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser er i nogle faggrupper faldende, men inden for social og sundhedssektoren forventes antallet at stige pga. et forventet øget behov for ældrepleje 24. Det gør forebyggelse af hudproblemer til en nødvendighed Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og dermed indgå i Arbejdstilsynets statistik. Undersøgelser viser, at der cirka er 50 % underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer (f.eks. branche og skadens art). Sygeplejerskerne har i nærværende undersøgelse svaret på, om de i forbindelse med ulykken har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (bilag 3). Der er i spørgeskemaet ikke sondret mellem en anmeldelse til Arbejdstilsynet eller en anmeldelse lokalt til sikkerhedsorganisationen. Det er kutyme på flere arbejdspladser at udfylde en skadesanmeldelse lokalt til sikkerhedsorganisationen også selvom der ikke har været sygefravær. Det antages derfor, at sygeplejerskerne i denne undersøgelse har svaret i forhold til enten en lokal indberetning eller en indberetning til Arbejdstilsynet. Analyserne viser, at omtrent 32 % af sygeplejerskerne har været udsat for en arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder (tabel 5), og at 58 % af de skadeslidte sygeplejersker IKKE har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (tabel 6). Der er forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af ulykker (tabel 7). Stik på uren kanyle/instrument er den type, der hyppigst altid anmeldes (65 %), mens stik på ren kanyle/instrument næsten aldrig anmeldes (93 %). Man kan have den holdning, at det er uvæsentligt at anmelde (internt) et stikuheld på en ren kanyle/instrument. Men set i lyset af, at 14 % af sygeplejerskerne har uheld med en ren kanyle/instrument, bør sygeplejersker overveje at udfylde en intern skadesanmeldelse også i disse situationer. Det ville kunne sætte fokus på usikre arbejdsrutiner og formentlig være med til at forebygge stikuheld generelt. Der er ligeledes mange sygeplejersker, som ikke anmelder forstuvninger/ forstrækninger (62 %), lænde /rygskader (58 %) og psykiske skader (58 %). Nærværende undersøgelse giver ingen forklaringer på, hvorfor sygeplejersker ikke konsekvent anmelder arbejdsulykker. En hypotese kunne være, at sygeplejersker synes, at anmeldeproceduren er besværlig og tidsrø 23 Mygind K, Flyvhom M. Undgå hudproblemer med vådt arbejde. Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsrelaterede hudproblemer. Faktaark nr. 7. Arbejdstilsynet,

17 vende, en anden at de glemmer det, eller at de ikke er bekendt med proceduren, eller at de oplever at besværet er større end gevinsten. Dette understøttes af en undersøgelse blandt ansatte på Amtssygehuset i Glostrup 25. Den viser, at kun 27 % fik taget relevante blodprøver seks måneder efter stikuheld. De hyppigste årsager var glemsomhed eller en overbevisning om, at den mulige smittekilde ikke var smittefarlig. Forebyggelse af erhvervsbetinget blodbåren smitte forudsætter personalets aktive medvirken og overholdelse af gældende rekommandationer. Selv i et lavendemisk område som Danmark er der dog en vis risiko, idet cirka 2 % af alle indlagte på et dansk sygehus fandtes at være seropositive for enten hepatitis B eller C, og kun 60 % af de inficerede hørte til let identificerbare risikogrupper. Det er ikke kun arbejdsulykker som sygeplejersker ikke altid anmelder. Det samme gør sig gældende i forhold til erhvervsbetingede lidelser. I nærværende undersøgelse er sygeplejerskerne blevet spurgt, om de har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 9). Det er kun cirka halvdelen af sygeplejerskerne, som har anmeldt hepatitis/anden infektionssygdom (50 %) samt rygskader pga. af tunge løft (47 %). I forhold til psykiske skader/lidelser er anmeldefrekvensen endnu lavere. Der er omtrent 6 %, som oplyser, at de har en psykisk skade enten pga. psykiske belastninger i arbejdet (3,2 %) eller pga. konflikter på arbejdet (2,4 %). Det er kun henholdsvis 25 % og 13 %, som anmelder disse erhvervsbetingede lidelser. Overordnet er det cirka 30 % af sygeplejerskerne, som rapporterer, at de har/har haft en erhvervsbetinget lidelse, hvilket er en temmelig stor andel. Spørgsmålet er, om sygeplejerskerne har svaret ja til erhvervsbetinget lidelse, fordi de føler sig brugte/slidte pga. arbejdet. Sygeplejerskerne kan opleve sammenhæng mellem arbejdet og deres symptomer/sygdom, selvom f.eks. den praktiserende læge mener, at der ikke er sammenhæng til arbejdet, da mange oplever, de har det bedre i f.eks. bevægeapparatet, når de f.eks. har ferie. Nærværende undersøgelse giver ikke oplysninger om, hvor stor en andel af sygeplejerskerne der har fået anerkendt deres selvrapporterede erhvervsbetingede lidelse. Man bør være opmærksom på, at andelen med erhvervsbetingede lidelser er en akkumulering over flere år, da der ikke er spurgt inden for en afgrænset tidsperiode. Desuden er der spurgt om både har og har haft lidelsen, så der kan være sygeplejersker, som ikke længere har lidelsen. Dette påvirker således forekomsten af erhvervsbetingede lidelser. I 1995 var psykiske lidelser i hvert femte tilfælde hovedårsagen til, at en sygeplejerske fik tilkendt førtidspension 26. Ti år senere (2005) var psykiske lidelser årsag til hver tredje førtidspension. I forhold til lidelser i bevægeapparatet har der været en omvendt udvikling. I 1995 fik hver tredje førtidspension pga. lidelser i bevægeapparatet og i 2005 er det faldet til hver fjerde. Det ser ud til, at man er blevet lidt bedre til at passe på sig selv, når det drejer sig om de fysiske skavanker. Men noget tyder på, at det kniber en del mere med at tage vare på sig selv, når det gælder det psykiske velvære. Der er for nuværende ikke noget sikkert 25 Graversen M, Bytzer P. Serologisk opfølgning efter stikuheld på sygehus. Ugeskr læger, 2004; 166/7: Oplysninger fra Pensionskassernes Administration (PKA). Medlemmerne er ansat i bl.a. social og sundhedssektoren. 17

18 grundlag for at sige, i hvilket omfang de psykiske lidelser er arbejdsbetingede eller betinget af en generel mere stressende livsstil også i privatlivet 27. I perioden 1997 til og med 2001 har der været behandlet arbejdsskader vedrørende sygeplejersker i Arbejdsskadestyrelsen 28. Heraf var der 1895 ulykker, 1168 erhvervssygdomme, 4 brilleskader og 192 pludselige løfteskader. Af disse sager har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt 1209 ulykker, 354 erhvervssygdomme, 3 brilleskader og 3 pludselige løfteskader (i alt 1569 sager). For de erhvervsbetingede lidelser er der således en anerkendelsesprocent på 30,8 %. Ses isoleret på sager om hudlidelser er der i perioden behandlet 347 sager og af statistikken ses, at der er afvist 59 sager svarende til 17 %. Der er således en anerkendelsesrate på 83 %. Der er således en god grund til at anmelde arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser. Nemlig for at kunne dokumentere en arbejdsskade, som i værste fald medfører dårligere helbred, reduceret arbejdsevne og måske slutteligt førtidspension. Man bør derfor sætte anmeldelse af arbejdsskader på dagsordenen i sikkerhedsorganisationen, udarbejde kampagner på arbejdspladsen og anvende anmeldelserne i det forebyggende arbejde. Det handler dog først og fremmest om ikke at blive syg af at gå på arbejde. 27 Pensionskassernes Administration (PKA). Medlemmerne er ansat i bl.a. social og sundhedssektoren. 28 Internt notat i Dansk Sygeplejeråd på basis af anonymiseret statistisk materiale fra en samkørsel mellem DSR s medlemsregister og Arbejdsskadestyrelsens Edb system. 18

19 4. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til 6043 aktive sygeplejersker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt de aktive medlemmer fra DSR s medlemsregister pr. 08. februar 2002 inden for sygehusområdet, primærområdet og uddannelsesområdet samt blandt sygeplejestuderende i klinisk undervisning. Denne første del af undersøgelsen er et tværsnitsstudie. Indsamlingen af disse baseline data er foretaget fra marts til og med juni Det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer er 4559, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 76,2 %. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie med opfølgning efter en femårig periode. DSR har stået for den primære udsendelse af spørgeskemaet. Herefter har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) stået for rykkerproceduren og rensning af data. Indtastning af data er foretaget af et tastebureau. Den enkelte besvarelse kan identificeres via det selvoplyste personnummer. De data, som kan henføres direkte til personerne opbevares på AMI. DSR har modtaget et anonymiseret datasæt. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet, og hver enkelt deltager har for at kunne deltage i undersøgelsen udfyldt en samtykkeerklæring. Undersøgelsens population Svarpersonerne er repræsentative for den samlede gruppe af aktive sygeplejersker i Danmark med hensyn til undersøgelsens variable, idet stikprøvens størrelse tilsikrer en sådan repræsentativitet. Det er kontrolleret, at dette gælder for køn, alder og sektor. En detaljeret beskrivelse af populationen kan ses i tidligere offentliggjorte rapporter. Dataanalyse I beskrivelsen af resultaterne om påvirkningerne i arbejdsmiljøet f.eks. ergonomi er anvendt andele i procent. Påvirkningerne er dikotomiseret i henholdsvis ½ del eller mere af arbejdstiden og mindre end ½ delen af arbejdstiden. Der er foretaget krydstabulering med forskellige grupperinger så som: stillingskategorier og afdelingstyper. Pearson Chi Square test er anvendt til vurdering af statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes andele. Konsekvenserne af påvirkningerne i arbejdsmiljøet er fremstillet på to niveauer: 1) påvirkningerne medfører f.eks. smerter og ubehag i bevægeapparatet og arbejdsskader som igen kan resultere i 2) f.eks. sygefravær og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet. Lænde /rygskade, ryglidelser og håndeksem er dikotomiseret i henholdsvis ja og nej. Resultaterne tager udgangspunkt i rapportens model (fig. 1), som illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Vi kan dog ikke med sikkerhed vide, om virkningen går fra f.eks. ergonomiske påvirkninger til akut lænde /rygskade, eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne har været udsat for en lænde /rygskade, så er de mere opmærksomme på, hvor meget af arbejdstiden de arbejder i f.eks. uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. At vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng skyldes, at disse første resultater er baseline målinger, hvor både årsag (ergonomiske påvirkninger) og virkning (lænde /rygskade) er målt på samme tid. 19

20 5. Resultater Resultaterne er opdelt i følgende temaer: 1) Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet med fokus på ergonomi og indeklima. 2) Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, herunder anmeldelsesfrekvens. 3) Konsekvenser af lænde /ryglidelser og hudproblemer med fokus på sygefravær, intention om jobskifte, selvvurderet arbejdsevne samt intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Hvilke fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet oplever sygeplejerskerne i løbet af arbejdstiden? Tabel 1. Andelen (%) af basis sygeplejersker, der i løbet af arbejdstiden oplever forskellige fysiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Kolonne 4 (grå) er en sammentælling af kolonne 1 til 3. Påvirkninger Næsten hele tiden 3/4 af tiden 1/2 af tiden I alt i mindst ½ af tiden 1/4 af tiden Sjældent Aldrig Dårligt indeklima Støv Træk Dårlig belysning Støj Passiv rygning Arbejde foroverbøjet Arbejde/vrid i ryggen Skub/træk af tunge byrder Bære/løfte tunge byrder EGA Langvarigt stående arbejde Bilkørsel Note: Basis sygeplejersker, n=2920, missing=23. Tabel 1 viser, at sygeplejersker hyppigst oplever følgende fysiske og kemiske påvirkninger i mindst ½ delen af arbejdstiden: 40 % dårligt indeklima, 26 % støv, som er synligt i almindelig belysning, 24 % træk i arbejdslokaler så man mærker det suser. Cirka 1/5 af basis sygeplejerskerne oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i mindst ½ delen af arbejdstiden og cirka 1/10 oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med kraftanvendelse: 21 % arbejder i foroverbøjet stilling, 17 % arbejder, hvor de vrider i ryggen, 13 % arbejder med skub eller træk af tunge byrder og 9 % bærer/løfter tunge byrder (mindst 10 kg). 20

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 Til stede: Referent: Bodil Remme Jakobsgaard Øre - næse - hals Holstebro,Lisbeth Haarbo Jensen Øre

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse April 2013 - side 1 WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse Den årlige arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøloven indeholder krav om, at arbejdsmiljøorganisationen årligt drøfter og tilrettelægger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere