Sygeplejerskers arbejdsmiljø,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskers arbejdsmiljø,"

Transkript

1 Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Tidligere rapporter: 2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet ISBN : Balance mellem arbejds og privatlivet 2004: Vold og trusler om vold 2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø Kan læses på under: Fagligt område/ arbejdsmiljø. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og hypoteser Fysisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø Konklusion Diskussion Passiv rygning Fysisk inaktivitet blandt lederne Hudproblemer Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Materiale og metode Resultater Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Påvirkninger i arbejdsmiljøet på forskellige typer af afdelinger Er de ergonomiske påvirkninger belastende? Har sygeplejersker et aktivt eller inaktivt arbejde? Passiv rygning Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Arbejdsulykker Erhvervsbetingede lidelser Sammenfatning af resultaterne om arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Smerter og ubehag i ryg og lænd Akut lænde /rygskade Ryglidelser på grund af tunge løft Ryglidelser, nedsat arbejdsevne og nedsat arbejdstid Toksisk/allergisk håndeksem Sammenfatning af resultaterne om påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Bilag 1. Frekvenstabeller Bilag 2. Antal sygeplejersker udsat for arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser Bilag 3. Spørgsmål fra spørgeskemaet

3 1. Indledning Denne rapport omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø. I rapporten beskrives arbejdsmiljøpåvirkninger, omfanget af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser samt anmeldelsesfrekvens. I indledningen stilles nogle overordnede spørgsmål, som søges besvaret i denne 5. rapport om sygeplejerskers arbejdsmiljøundersøgelse, trivsel og helbred (SATH). Ergonomiske, fysiske og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Arbejdstilsynet har gennemført tilpasset tilsyn på landets sygehuse fra ultimo 2002 til og med Tilsynet har især rettet sig mod de fire områder, som er prioriteret af prioriteringsudvalget i maj 2002: 1) tunge løft; 2) ensidigt gentaget arbejde; 3) psykisk arbejdsmiljø og 4) alvorlige ulykker 1. Rapporter fra Arbejdstilsynet dokumenterer, at mange sygeplejersker dagligt udsættes for store belastninger, f.eks. når de må arbejde på trange sengestuer, små badeværelser og uden hjælpemidler som lifte og el senge 2. Arbejdet inden for social og sundhedsområdet er primært karakteriseret ved meget træk og skub, hyppige løft samt vrid og bøj af kroppen pga. personhåndtering. Der er ikke meget siddende arbejde 3. Der findes en række mulige sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdet, som er knyttet til de ergonomiske forhold. Påvirkningerne kan skyldes uhensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen, forkert arbejdsteknik, manglende tekniske hjælpemidler eller uhensigtsmæssig organisering af arbejdet. De hyppigste helbredsproblemer er gener eller skader i muskler, led, sener og nerver (bevægeapparatet) 4. Især bygningsarbejdere og elektrikere, knyttet til byggeriet, er udsat for kulde, træk og temperatursvingninger. Sygeplejersker er også udsat for træk og temperatursvinger, men ikke kulde 5. Påvirkninger fra arbejdsmiljøet og helbredsproblemer I Danmark forekommer sygdomme og symptomer i bevægeapparatet særdeles hyppigt. Af alle langvarige sygdomme har bevægeapparatssygdomme en andel på 15 %. Hos kvinder er sygdomme i knogler og bevægeapparat den største diagnosegruppe. Både i Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen er der registreret et stigende antal anmeldelser af arbejdsskader i bevægeapparat 6. 1 Bjørnsson K. Tungt og Trangt. Sygeplejersken, 2005; Bjørnsson K. Tungt og Trangt. Sygeplejersken, 2005; Jensen C, Burr H, Villadsen E. Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Jensen C, Burr H, Villadsen E. Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Burr H & Villadsen E. Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Burr H & Jensen. Bevægeapparat besvær. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet,

4 I forhold til sammenhæng mellem arbejdsmiljø og bevægeapparat besvær ser det ud til at ergonomiske påvirkninger spiller en større rolle for bevægeapparat besvær end psykosociale påvirkninger gør. Gående/stående arbejde evt. sammen med fysisk anstrengende arbejde eller arbejde med foroverbøjet nakke ser ud til at hænge sammen med lænderyg og knæbesvær 7. Forskningsrapporten om personhåndtering konkluderer, at der på trods af at de enkelte undersøgelser hver især har metodemæssige svagheder er overbevisende holdepunkter for, at belastningsforhold (arbejde i roterende og foroverbøjede arbejdsstillinger) i forbindelse med personhåndtering er en væsentlig risiko for både lettere og alvorligere lænderygproblemer 8. I erhverv med vådt arbejde forekommer typisk mange hudproblemer. Den jobgruppe der hyppigst rapporterer hudproblemer er for kvinders vedkommende sygeplejersker, hvor hver tredje har hudproblemer. I Danmark er der gennem flere år blevet anmeldt cirka arbejdsbetingede hudlidelser, heraf anerkendes cirka 2/3. Arbejdsbetingede hudlidelser er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i mange europæiske lande 9. Underrapportering af arbejdsskader En arbejdsulykke kan forstås som et resultat af en ubalance mellem to modsat rettede kræfter, hvor den ene er udsættelse for risici i arbejdet og hvor den anden er sikkerhedsarbejdet. Virksomheder med farlige arbejdsprocesser har en forpligtelse til at sørge for et tilsvarende stort og effektivt sikkerhedsarbejde. Det skal være sikkert at gå på arbejde uanset hvilket arbejde man har 10. Der er i 2004 anmeldt cirka arbejdsulykker. En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker væsentlig højere. Undersøgelser viser, at der totalt er cirka 50 % underrapportering. Niveauet varierer dog afhængig af flere forskellige faktorer (f.eks. branche og skadens art) 11. Psykiske og psykosomatiske sygdomme og symptomer skal anmeldes til Arbejdstilsynet på lige fod med alle andre arbejdsrelaterede tilfælde af sygdom. Arbejdstilsynets register over anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme og symptomer er dog vurderet til kun at vise en beskeden del af den reelle forekomst, da der vurderes at være en relativ lav anmeldelsesfrekvens. Antallet af anmeldte tilfælde er steget støt siden 1993 og tæller i 2003 i alt 7 Burr H & Jensen. Bevægeapparat besvær. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Jensen LD, Schibye B, Hansen AF, Hye Knudsen CT, Gonge H, Lyng K. Personhåndtering Arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøfondet. 9 Flyvholm MA, Borg L, Burr H. Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Mikkelsen KL. Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark København: Arbejdsmiljøinstituttet, Anmeldte arbejdsulykker årsopgørelse København: Arbejdstilsynet, juni

5 cirka tilfælde svarende til cirka syv per arbejdsdag. Efter muskelskeletsygdomme udgør de psykiske og psykosomatisk sygdomme og symptomer dermed den næst hyppigst anmeldte type af arbejdsrelateret sygdom. Tre ud af fire anmeldelser vedrører kvinder 12. De eksterne lektører: forskningskonsulent, mag.scient.soc. Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed og arbejdsmiljøkonsulent, ergoterapeut Kirsten Holmboe, Århus amtskreds takkes for konstruktiv kritik af rapporten. 12 Aldrich PT & Petersen MV. Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne, sammenfattende rapport. København: COWI, Teknologisk Institut og AKF,

6 1.1. Formål og hypoteser Som nævnt i indledningen, viser rapporterne fra Arbejdstilsynet, at sygeplejerskers arbejde er belastende, og undersøgelser i forhold til den erhvervsaktive befolkning i Danmark viser, at påvirkninger fra arbejdsmiljøet kan medføre arbejdsskader, og at der er en stor underrapportering af disse skader. Da der ikke tidligere er foretaget undersøgelser blandt større grupper af sygeplejersker, er formålet med denne rapport at afdække, hvilke påvirkninger der er i sygeplejerskernes arbejdsmiljø (ergonomiske, fysiske og kemiske) samt afdække, hvilke konsekvenser påvirkningerne har for sygeplejerskernes helbred. Endelig at afdække om helbredsproblemerne har betydning for sygeplejerskernes tilstedeværelse på arbejdspladsen (f.eks. sygefravær og jobskifte). I modellen nedenfor ses undersøgelsens forskellige kerneelementer og mulige sammenhænge. Der ses på sammenhænge mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredsproblemer som smerter og ubehag i bevægeapparatet, akut lænde /rygskade, ryglidelser og toksisk/allergisk håndeksem. Desuden ses på mulige sammenhænge mellem helbredsproblemer og sygeplejerskernes reaktioner som intention om jobskifte, sygefravær, nedsat arbejdsevne samt intention om tidlig arbejdsophør. Baggrundsoplysninger: * Stilling * Afdeling * Alder * Anciennitet Arbejdsmiljø: * Ergonomisk Arbejdsmiljø: * Fysisk * Kemisk * Alder * Anciennitet Helbredsproblem: * Smerter og ubehag i bevægeapparatet * Akut lænde /rygskade * Ryglidelser Reaktioner: * Jobskifte * Sygefravær * Arbejdsevne * Arbejdsophør Helbredsproblem: * Toksisk/allergisk håndeksem Fig. 1. Model for arbejdsmiljøundersøgelsen med undersøgelsens kerneelementer: Baggrundsoplysninger, arbejdsmiljø (ergonomisk, fysisk og kemisk), helbredsproblemer og sygeplejerskernes reaktioner. Pilene illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. 6

7 Til illustration af modellens (fig. 1) sammenhænge kan det f.eks. nævnes, at vi antager, at: sygeplejerskers arbejdsmiljø er forskelligt afhængigt af deres stillingskategori og deres arbejdssted (afdeling) sygeplejerskers alder og anciennitet på arbejdspladsen har betydning for, hvor meget de belastes af arbejdsmiljøet samt, hvor hyppigt de oplever helbredsproblemer ergonomiske påvirkninger medfører større grad af smerter og ubehag i bevægeapparatet, flere akutte lænde /rygskader og flere ryglidelser kemiske påvirkninger (f.eks. desinfektionsmidler) medfører hudproblemer sygeplejersker med smerter og ubehag i bevægeapparatet, akut lænde /rygskader, ryglidelser og toksisk/allergisk håndeksem har hyppigere intention om jobskifte, mere sygefravær, nedsat arbejdsevne og intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet end sygeplejersker uden de nævnte skader/lidelser. 1.2 Fysisk, kemisk og ergonomisk arbejdsmiljø Sygeplejerskerne i nærværende undersøgelse er blevet spurgt om, hvor meget af arbejdstiden de udsættes for en række af forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger (bilag 3). Vi har valgt at inddele påvirkningerne i henholdsvis fysiske, kemiske og ergonomiske. Fysiske og kemiske påvirkninger: indeklima og passiv rygning støj, træk, støv og belysning desinfektionsmidler Ergonomiske påvirkninger: Arbejdsstillinger: Arbejde foroverbøjet, arbejde med vrid i ryggen Arbejdsstillinger med kraftanvendelse: Skub/træk af tunge byrder, bære/løfte tunge byrder Ensidigt arbejde: Langvarigt stående arbejde og ensidigt gentaget arbejde (EGA) Andet: Bilkørsel EGA defineres jf. Arbejdstilsynets definition 13 som ensartede arbejdsbevægelser, der gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen, som led i det daglige arbejde. Arbejdet vurderes ikke som ensidigt og gentaget, hvis de ensartede bevægelser sammenlagt udføres mindre end cirka 10 % af den tid, det pågældende arbejde udføres. Deltagerne i denne undersøgelse har formentlig ikke besvaret spørgsmålene med udgangspunkt i ovennævnte definition, men med udgangspunkt i hvor varieret deres arbejde er. Denne antagelse fordi der faktisk ikke er mange sygeplejersker, som foretager hyppige gentagne ensartede bevægelser. Der kan derimod være sygeplejersker, som foretager ensartede opgaver og hermed kun oplever ringe variation i arbejdet. 13 At vejledning: Øvrige områder F.0.8: Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, august 2005/ side 5. 7

8 2. Konklusion Denne rapport omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø. Rapporten har tre hovedafsnit: 1) Påvirkninger i arbejdsmiljøet, 2) Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, og 3) Sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredsproblemer samt sammenhænge mellem helbredsproblemer og tilstedeværelse på arbejdspladsen Ergonomiske, fysiske og kemiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Når der tales om belastninger i arbejdsmiljøet omhandler det både fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger. Analyserne viser, at dårligt indeklima, passiv rygning og fysisk inaktivitet er væsentlige problemområder i sygeplejerskernes arbejdsmiljø Ergonomiske påvirkninger Det at arbejde foroverbøjet og at arbejde med vrid i ryggen er de hyppigst forekomne ergonomiske påvirkninger blandt sygeplejersker. Det er de yngre, der hyppigst udsættes for ergonomiske påvirkninger. Jo ældre sygeplejerskerne bliver, jo færre udsættes for ergonomiske påvirkninger. Der er stor forskel på hvilke ergonomiske påvirkninger, der forekommer på de forskellige typer af afdelinger. Andelen af sygeplejersker, som arbejder foroverbøjet, varierer fra 4 % til 43 %. Det er på intensiv afdelinger og skadestuer, hvor flest arbejder foroverbøjet. Andelen, der arbejder med vrid i ryggen, varierer fra 2 % til 35 %. Det er på operations og intensiv afdelinger, hvor flest arbejder med vrid i ryggen Fysisk aktivt/inaktivt arbejde Sygeplejerskerne (basis) har et fysisk aktivt arbejde, hvorimod de overordnede/øverste ledere har stillesiddende arbejde. Lederne er i risikogruppen for følgesygdomme af fysisk inaktivt arbejde, da ret mange af lederne ikke kompenserer med øget fysisk aktivitet i fritiden Indeklima og passiv rygning Sygeplejersker, som eksponeres for synligt støv, træk, dårlig belysning, støj og passiv rygning oplever, at de har et dårligt indeklima. Gennemsnitligt oplever 40 % af sygeplejerskerne, at de har et dårligt indeklima. Andelen som oplever dårligt indeklima varierer på de forskellige typer af afdelinger (16 % til 61 %). Det er på intensiv og psykiatriske afdelinger, hvor flest oplever dårligt indeklima. Sygeplejersker som oplever dårligt indeklima har øget sygefravær. På Psykiatrisk afdeling udsættes 62 % af sygeplejerskerne for passiv rygning, i hjemmeplejen 23 % og i integreret ordning 16 %. Det ser ikke ud til, at sygeplejerskers egen rygerstatus påvirker oplevelsen af passiv rygning. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne. Det er problematisk, at de ansatte udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, da det kan medføre øget risiko for tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald. Der er derfor behov for at sætte passiv rygning på dagordenen især på de psykiatriske afdelinger samt i hjemmeplejen og i integreret ordning, uanset om man støder på dilemmaet med borgernes ret i eget hjem. 8

9 Det handler ikke om at forbyde kolleger, patienter og borgere at ryge, men at hindre at andre udsættes for passiv rygning. En ting er sikkert: det er ikke i orden, at man kan blive syg af at gå på arbejde Underrapportering af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser 32 % af sygeplejerskerne (basis) har været udsat for en arbejdsulykke. Stikuheld er den hyppigst forekomne ulykke. 58 % af de skadeslidte sygeplejersker har IKKE udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse. Der er forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af ulykker. Stik på uren kanyle/instrument er den type uheld, der for 65 % vedkommende altid anmeldes. Nærværende undersøgelse giver ikke en forklaring på, hvorfor sygeplejersker ikke anmelder arbejdsulykker, men en anden undersøgelse vedr. stikskader og risiko for blodbåren smitte viser, at det hyppigst skyldes glemsomhed. 30 % af sygeplejerskerne (basis) har haft/har en erhvervsbetinget lidelse. De hyppigst forekomne lidelser er ryglidelser pga. tunge løft (12 %) og toksisk/allergisk håndeksem (6 %). Det er en temmelig stor andel (30 %) som rapporterer, at de har haft/har en erhvervsbetinget lidelse, men der er kun 36 % af dem, som har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Der er også her en stor forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af lidelser. Psykiske lidelser ligger lavest på listen. Nærværende undersøgelsen kan ikke give svar på, om det handler om, at sygeplejerskerne ikke har haft kontakt med lægen eller, at lægen mener, der ikke er en sammenhæng med arbejdet, og at lidelsen derfor ikke er anmeldt. Man bør være opmærksom på, at andelen med erhvervsbetingede lidelser er en akkumulering over flere år, da der ikke er spurgt inden for en afgrænset tidsperiode. Desuden er der spurgt om både har og har haft lidelsen, så der kan være sygeplejersker, som ikke længere har lidelsen. Dette påvirker således forekomsten af erhvervsbetingede lidelser Underrapportering af hudproblemer I nærværende undersøgelse rapporterer 6,4 % af sygeplejerskerne, at de har toksisk/allergisk håndeksem. Det antages, at det er sygeplejersker med svære hudproblemer, som har sat kryds ved denne lidelse, da andre forskere har fundet, at sygeplejersker er den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31 %). Analyserne i nærværende undersøgelse viser, at kun 28 % af dem, der rapporterer toksisk/allergisk håndeksem har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Man kan undre sig over, at anmeldelsesraten ikke er højere, da cirka 2/3 af de arbejdsbetingede hudlidelser anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen. Det kan skyldes, at sygeplejersker med håndeksem ikke umiddelbart lader sig påvirke af deres lidelse eller, at de oplever det som en uundgåelig del af at arbejde med handsker samt vand og sæbe. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser er i nogle faggrupper faldende, men inden for social og sundhedssektoren forventes antallet at stige pga. et forventet øget behov for ældrepleje. Forebyggelse af hudproblemer er derfor nødvendigt. 9

10 Talmateriale fra Arbejdsskadestyrelsen og PKA I et talmateriale fra Arbejdsskadestyrelsen om arbejdsskadesager blandt sygeplejersker ses, at omtrent 31 % af de anmeldte erhvervsbetingede lidelser anerkendes. I forhold til hudlidelser er der en anerkendelsesrate på 83 %. I materiale om førtidspension fra sygeplejerskernes pensionskasse (PKA) ses, at der er et fald i førtidspensioner pga. lidelser i bevægeapparatet, men en stigning i førtidspension pga. psykiske lidelser. Disse tal viser, at nogle sygeplejersker er nødt til at stoppe deres arbejdsliv før pensionsalder (65 år) pga. sygdom Påvirkninger fra arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen 63 % af sygeplejerskerne (basis) er meget tilfredse/tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø. Jo større del af arbejdstiden sygeplejersker udsættes for ergonomiske påvirkninger, jo mere utilfredse er de med det fysiske arbejdsmiljø. I samme gruppe er der desuden flere med hyppige smerter og ubehag i ryg og lænd, flere med akut lænde /rygskader og flere med ryglidelser pga. tunge løft. Når sygeplejersker har smerter og ubehag i lænd og ryg, har en akut lænde /rygskade eller en ryglidelse pga. tunge løft, er der flere som har sygefravær, intention om tidligt arbejdsophør og nedsat arbejdsevne. Sygeplejersker med smerter og ubehag i lænd og ryg ønsker hyppigere at skifte job end sygeplejersker uden smerter og ubehag. Sygeplejersker med toksisk/allergisk håndeksem har hverken øget sygefravær, ønske om jobskifte og tidligt arbejdsophør eller nedsat selvrapporteret arbejdsevne. At sygeplejersker ikke reagerer med f.eks. sygefravær kan skyldes, at de forsøger at forblive i arbejde ved, at de holder afspadsering og ferie i faste intervaller, så de regelmæssigt kan skåne huden Anbefalinger I denne rapport er der fokus på ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet og to livsstilsproblemer, nemlig fysisk inaktivitet og rygning (her primært som passiv rygning) samt underrapportering af arbejdsskader. Påvirkningerne i arbejdsmiljøet kan reduceres, og nogle kan måske helt fjernes. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme også på arbejdspladsen. Forebyggelse af arbejdsskader Arbejdspladsen bør og kan bidrage med en sund ramme for de ansattes arbejdsmiljø og livsstilsvaner. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdet være sundheds og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der bør og skal derfor iværksættes aktiviteter for at reducere belastningerne fra arbejdsmiljøet. Mange steder har man god gang i det forebyggende arbejde, men der er også steder, hvor det kan gøres bedre (der er jo stadig for mange arbejdsskader). Det indikerer, at der også bør være fokus på information om hvorfor og hvordan, man anmelder og analyserer arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Sikkerhedskultur De ergonomiske belastninger bør afhjælpes ved større brug af hjælpemidler, og ved at man undgår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt, at man f.eks. er to eller flere personer ved forflytning af meget tunge byrder. Der bør skabes en sikkerhedskultur, hvor der er fokus på 10

11 forebyggelse af sundhedsskader gennem f.eks. tilpasning af de fysiske rammer og sikring af anvendelse af nødvendige hjælpemidler. Tilpasse arbejdet til arbejdsevnen Sygeplejersker med erhvervsbetingede hudlidelser bør tilbydes uddannelse, så de kan bestride et ikke hudbelastende job som f.eks. undervisere eller ledere. Blandt sygeplejerlærerne er der en øget forekomst af alvorlig håndeksem. Det er ikke fordi sygeplejerlærere er mere disponeret, men fordi sygeplejersker med hudproblemer har været igennem et revalideringsforløb til sygeplejelærere. Denne model kunne med fordel anvendes også i forhold til erhvervsbetingede ryglidelser med henblik på at tilpasse arbejdet til arbejdsevnen så sygefravær og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet reduceres. Arbejdspladsen som arena Forebyggelse og sundhedsfremme af f.eks. livsstilssygdomme på arbejdspladsen kan være med til at forbedre de ansattes sundhed og velbefindende. Arbejdspladsen er en god arena for disse aktiviteter, da de ansatte kan støtte og hjælpe hinanden til at gennemføre de forebyggende aktiviteter. Forebyggelse af sundhedsskader i forhold til passiv rygning er lidt særlig, da forebyggelsen her favner aktiviteter, som berører både de ansatte og patienterne. I det praktiske arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse er det vigtigt: 1) at skabe debat og formidle viden på arbejdspladsen; 2) at tilbyde muligheden for, at de ansatte kan deltage i forskellige aktiviteter og hermed ændre livsstil samt 3) at udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte f.eks. gennem politikker, regler og aftaler. 11

12 3. Diskussion Rapporten har tre hovedafsnit som handler om: 1) påvirkninger i arbejdsmiljøet, 2) arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, og 3) sammenhænge mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet, helbredsproblemer og manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen. I slutningen af hvert hovedafsnit er der en kort sammenfatning af resultaterne. I dette afsnit har vi valgt at sætte fokus på væsentlige problemområder i sygeplejerskernes arbejdsmiljø. For det første passiv rygning, da en del sygeplejersker på nogle arbejdspladser er udsat for passiv rygning fra både kolleger og patienter. For det andet, fysisk inaktivitet blandt lederne, da de har en del administrativt arbejde, hvilket betyder, at ret mange sidder bag skrivebordet næsten hele dagen. For det tredje, hudproblemer, da mange sygeplejersker har vådt arbejde, hvilket kan give hudproblemer. For det fjerde underrapportering af arbejdsskader, da det er kendt, at der er en del underrapportering af arbejdsskader. Man kunne forestille sig, at sygeplejersker var mere bevidste om anmeldelse af arbejdsskader Passiv rygning I følge Kræftens Bekæmpelse er 23 % af de danske kvinder i 2004 rygere, hvilket er lidt højere end i den samlede gruppe af sygeplejersker (21 %). Tallene i forhold til sygeplejersker er i nærværende undersøgelse fra 2002, så det faktiske tal for gruppen af sygeplejersker i 2004 ville formentlig være lavere, da flere og flere sygeplejersker holder op med at ryge 14. Andelen af sygeplejersker, som er rygere, på psykiatrisk afdeling er 25 %, i integreret ordning 29 % og i hjemmeplejen 19 % (fig. 7). At flere sygeplejersker på psykiatrisk afdeling og i integreret ordning er rygere kan måske hænge sammen med, at det især er på psykiatrisk afdeling (62 %), i hjemmeplejen (23 %) og i integreret ordning (16 %), hvor flere sygeplejersker end i den samlede gruppe (12 %) udsættes for passiv rygning (tabel 4). Når man udsættes for passiv rygning, kan det være vanskeligere at gennemføre rygestop. Det er især på de psykiatriske afdelinger, sygeplejersker udsættes for passiv rygning, men problemet er også på de arbejdspladser, hvor sygeplejerskerne arbejder i borgernes eget hjem. Der er set på, om der er forskel på, hvordan sygeplejersker oplever passiv rygning afhængig af deres egen ryger status (fig. 8). Det viser sig, at sygeplejersker vurderer påvirkningen af passiv rygning på samme måde uanset, om de er rygere eller ikke rygere. Der er dog en tendens til, at andelen, der oplever passiv rygning i ½ delen eller mere af arbejdstiden, er lidt mindre blandt rygerne end blandt ikke rygerne på de nævnte afdelinger. Det er problematisk, at de ansatte udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen. Hver tredje lønmodtager i Danmark udsættes dagligt for andres skadelige tobaksrøg på arbejdspladsen og mange har som følge heraf en betydelig øget sygdomsrisiko 15. I Danmark sker der hvert år 47 dødsfald af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse og karsygdomme i hjernen som følge af passiv rygning. Og mindst 1000 personer bliver indlagt på hospital med følgesygdomme, der udelukkende skyldes, at de var udsat for røg på arbejdspladsen. 14 En endnu ikke offentliggjort undersøgelse viser, at der er cirka 12 % rygere blandt en større gruppe sygeplejersker. 15 Borg V. Passiv rygning et problem inden for restaurationsbranchen. Arbejdsmiljøinstituttet,

13 Passiv rygning kan desuden være årsag til dårlig luftkvalitet og give gener som irritation af øjne og slimhinder, hovedpine og træthed 16. Derudover kan det medføre øget risiko for lungekræft, hjertekarsygdomme og kroniske symptomer i luftvejene. I nærværende undersøgelse er passiv rygning også et element i opfattelsen af et dårligt indeklima (fig. 4). Passiv rygning er et væsentligt arbejdsmiljøproblem, hvilket understøttes af, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget er blevet enige om, at lungekræft som følge af passiv rygning skal optræde i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det skal ses i lyset af, at en række internationale forskningsresultater peger på, at der er en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Forudsætningen for anerkendelse er, at der har været tale om væsentlig udsættelse for passiv rygning på arbejdet igennem en længere årrække. Den syge må aldrig selv have røget og må kun i meget beskedent omfang have været udsat for passiv rygning privat. Sundhedsstyrelsen gennemførte i september 2005 en kampagne, der handlede om sundhedsproblemet passiv rygning på arbejdspladsen. Formålet var at øge omfanget af røgfri miljøer og begrænse udsættelsen for passiv rygning på danske arbejdspladser. Der blev bl.a. udgivet et inspirationshæfte Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning! Fokus på rygepolitik og røgfri miljøer 17, der giver anbefalinger om, hvordan man etablerer en sundhedsmæssig forsvarlig rygepolitik og undgår passiv rygning på arbejdspladsen. Resultaterne i nærværende rapport viser, at der er behov for at sætte fokus på passiv rygning også på sygeplejerskernes arbejdspladser i særlig grad inden for psykiatrien og i borgernes eget hjem. Det handler ikke om at forbyde, at kolleger og patienter/borgere ryger, men at forhindre at andre udsættes for passiv rygning. Patienterne på psykiatrisk afdeling har tidligere kunnet ryge uden begrænsninger, men der er faktisk indført rygeforbud også for denne patientgruppe på to hospitaler i København. Det bliver interessant, om det lykkes at gennemføre dette tiltag, og om det vil få afsmittende effekt til andre psykiatriske afdelinger. Passiv rygning inden for hjemmeplejen og integrerede ordninger bør sættes på dagsordenen. Man støder her på dilemmaet, at det er borgernes eget hjem og om sundhedspersoner kan sætte rammer for, hvad borgerne må i eget hjem. Men en ting er sikkert: det er ikke i orden, at man kan blive syg af at gå på arbejde Fysisk inaktivitet blandt lederne Fysisk inaktivitet er udbredt og et arbejdsmiljøproblem i vækst. Den fysiske aktivitet i fritiden er ikke steget tilsvarende som kompensation for det fysiske inaktive arbejde 18. Der er efterhånden god dokumentation for, at fysisk inaktivt arbejde har betydning for udvikling af hjertekarsygdomme, som er en af de store dødsårsager i Danmark. 16 Arbejdstilsynet, oktober 2005: Dårligt indeklima på arbejdet, fakta ark nr Inspirationspjecen kan downloades fra 18 Fremtidens arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, april

14 Sygeplejerskerne i nærværende undersøgelse har besvaret spørgsmålet om, i hvilken grad fysisk aktivitet kræves i det daglige arbejde. 87 % af basis sygeplejersker rapporterer, at de har et fysisk aktivt arbejde med gående og stående arbejde (tabel 3). De ledende sygeplejersker har derimod hovedsagelig stillesiddende arbejde. Blandt de overordnede sygeplejeledere (f.eks. oversygeplejersker) er det 87 % og blandt de øverste sygeplejeledere (f.eks. chefsygeplejersker) er det 100 %. Ser man på, om de ledende sygeplejersker (overordnede/øverste ledere) kompenserer den fysiske inaktivitet på arbejdet med fysisk aktivitet i fritiden ses, at 18 % er næsten helt fysisk passive i fritiden og 48 % er let fysisk aktive i 2 4 timer/uge. Kun 33 % er let fysisk aktive i mere end 4 timer/uge, og 1 % dyrker mere anstrengende fysisk aktivitet i mere end 4 timer/uge (data ikke vist). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne dagligt er fysisk aktive i fritiden mindst ½ time af moderat intensitet. Det ser således ud til, at rigtig mange af de ledende sygeplejersker ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket placerer dem i risikogruppen for bl.a. hjertekarsygdomme pga. af fysisk inaktivitet både på arbejdet og i privatlivet. Det er vigtigt, at den enkelte (og især her de ledende sygeplejersker) har fokus på at være fysisk aktiv i hverdagen 19. Det gælder i hjemmet, i fritiden, i forbindelse med transport og på arbejdspladsen. Det kan anbefales, at den daglige transport er aktiv ved f.eks. at tage cyklen, trappen m.v. Desuden kan arbejdspladsen udarbejde motionspolitikker, arrangere fysiske sportsaktiviteter samt skabe fysiske rammer, som stimulerer til fysisk aktivitet f.eks. placere printere og kopimaskiner, så man er nødt til at bevæge sig og/eller indføre pausegymnastik ved computeren. Det handler derfor om at være kreativ, så der er så megen fysisk aktivitet som muligt selv i et stillesiddende arbejde samt, at man er fysisk aktiv i fritiden, så man på sigt undgår helbredsproblemer Hudproblemer Hudproblemer er en af de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i Danmark. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne (90 95 % af alle arbejdsbetingede hudlidelser er kontakteksem). Erhverv med vådt arbejde har typisk mange hudproblemer 20. Kontakteksem kan opdeles i irritativ og allergisk kontakteksem. Irritativ kontakteksem er forårsaget af hudirriterende påvirkninger som f.eks. vand, sæbe og andre kemiske stoffer. Allergisk kontakteksem er forårsaget af kontakt med allergener og optræder kun hos personer, der har udviklet en allergi over for det pågældende allergen f.eks. nikkel eller konserveringsmidler. Sygeplejerskerne i denne undersøgelse har svaret på, om de har forskellige erhvervsbetingede lidelser f.eks. toksisk/allergisk håndeksem. Diagnosen har ikke været defineret i spørgeskemaet. Det antages, at det er sygeplejersker med alvorlige hudproblemer, som har afkryd 19 Sundhedsstyrelsen, Skab en sund arbejdsplads uden passiv rygning. 20 Flyvholm M, Borg L, Burr H. Hudproblemer, Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet,

15 set denne lidelse (6,4 %). Dette underbygges af, at andre (Flyvholm et al.) har fundet, at sygeplejersker er den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31 %). Risikofaktorer for arbejdsbetingede hudlidelser er vådt arbejde, allergener og hudirriterende stoffer, rengøringsmidler og det at arbejde med handsker 21. I undersøgelsen af Flyvholm et al. bruger sygeplejersker oftere end andre kvinder handsker (68 vs. 19 %), har oftere kontakt med rengøringsmidler (29 vs. 11 %) og har oftere våde hænder (56 vs. 24 %). I Danmark er der gennem flere år blevet anmeldt cirka arbejdsbetingede hudlidelser, heraf anerkendes cirka 2/3. Sygeplejerskerne er i nærværende undersøgelse blevet spurgt, om de har anmeldt deres håndeksem til Arbejdsskadestyrelsen. Analyserne viser, at det kun er 28 %, af dem, der rapporterer, at de har erhvervsbetinget toksisk/allergisk håndeksem, som har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 9). Det er således langt fra alle, som anmelder deres lidelse, selvom der er en høj anerkendelsesrate. En grund til, at sygeplejersker ikke anmelder håndeksem, kan være, at de faktisk ikke oplever indskrænkelser i deres arbejdsformåen. I denne undersøgelse viser det sig ved, at de ikke har mere sygefravær (fig. 26), ikke oftere ønsker jobskifte (fig. 27) eller tidligt arbejdsophør (fig. 29) og ikke hyppigere rapporterer nedsat arbejdsevne (fig. 28) end dem uden håndeksem. Det kan skyldes, at sygeplejerskerne gør, hvad de kan for at forblive i arbejdet som sygeplejerske. De anvender f.eks. bomuldshandsker under plasthandsker ved vådt og urent arbejde, og de planlægger med afspadsering og ferie i særlige intervaller, så de kan aflaste huden på deres hænder. En anden grund kan være, at sygeplejersker oplever hudproblemer som en uundgåelig konsekvens af fugtigt arbejde. En tredje grund kan være, at den praktiserende læge ikke er opmærksom på at anmelde hudlidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Der er sygeplejersker, som er meget plaget af deres håndeksem, og som ikke er i stand til at arbejde som sygeplejerske. For dem er der god hjælp at hente i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA). Socialrådgivningen i DSA oplyser, at der er gode chancer for at gennemløbe et revalideringsforløb og senere blive beskæftiget med f.eks. undervisningsopgaver. Dette understøttes af nærværende undersøgelse (tabel 8), hvor sygeplejelærerne er dem, hvor flest har toksisk/allergisk håndeksem. En ting er hvad man kan gøre, når skaden er sket, en anden ting er den primære forebyggelse. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed (BAR SoSu) 22 er en af flere aktører, som har fokus på denne forebyggelse. De lancerede i september 2005 pjecen Sund hud og vådt arbejde og hjemmesiden hud.dk, som begge er rettet mod ansatte, sikkerhedsrepræsentanter og ledere i de mest udsatte fag. I pjecen og på hjemmesiden kan man læse om symptomer og årsager til hudlidelser samt metoder og råd til, hvordan arbejdspladsen og den enkelte medarbejder kan beskytte sig mod skader. 21 Flyvholm M, Borg L, Burr H. Hudproblemer, Arbejdsmiljø i Danmark Arbejdsmiljøinstituttet, BAR SoSu er samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social og sundhedssektoren. Dansk sygeplejeråd deltager sammen med andre faglige organisationer i dette samarbejde. 15

16 En anden aktør er Arbejdsmiljøinstituttet, som har udarbejdet en pjece, der indeholder et evidensbaseret forebyggelsesprogram med en række anbefalinger til, hvordan man undgår hudproblemer ved vådt arbejde 23. Endelig kan et forbyggende tiltag være at rette opmærksomheden på, at børneeksem kan disponere arbejdsbetinget håndeksem. Man bør overveje om personer, der har haft børneeksem, skal være sygeplejersker senere i livet. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser er i nogle faggrupper faldende, men inden for social og sundhedssektoren forventes antallet at stige pga. et forventet øget behov for ældrepleje 24. Det gør forebyggelse af hudproblemer til en nødvendighed Anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og dermed indgå i Arbejdstilsynets statistik. Undersøgelser viser, at der cirka er 50 % underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer (f.eks. branche og skadens art). Sygeplejerskerne har i nærværende undersøgelse svaret på, om de i forbindelse med ulykken har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (bilag 3). Der er i spørgeskemaet ikke sondret mellem en anmeldelse til Arbejdstilsynet eller en anmeldelse lokalt til sikkerhedsorganisationen. Det er kutyme på flere arbejdspladser at udfylde en skadesanmeldelse lokalt til sikkerhedsorganisationen også selvom der ikke har været sygefravær. Det antages derfor, at sygeplejerskerne i denne undersøgelse har svaret i forhold til enten en lokal indberetning eller en indberetning til Arbejdstilsynet. Analyserne viser, at omtrent 32 % af sygeplejerskerne har været udsat for en arbejdsulykke inden for de sidste 12 måneder (tabel 5), og at 58 % af de skadeslidte sygeplejersker IKKE har udfyldt en arbejdsskadeanmeldelse (tabel 6). Der er forskel på anmeldelsesfrekvensen inden for de forskellige typer af ulykker (tabel 7). Stik på uren kanyle/instrument er den type, der hyppigst altid anmeldes (65 %), mens stik på ren kanyle/instrument næsten aldrig anmeldes (93 %). Man kan have den holdning, at det er uvæsentligt at anmelde (internt) et stikuheld på en ren kanyle/instrument. Men set i lyset af, at 14 % af sygeplejerskerne har uheld med en ren kanyle/instrument, bør sygeplejersker overveje at udfylde en intern skadesanmeldelse også i disse situationer. Det ville kunne sætte fokus på usikre arbejdsrutiner og formentlig være med til at forebygge stikuheld generelt. Der er ligeledes mange sygeplejersker, som ikke anmelder forstuvninger/ forstrækninger (62 %), lænde /rygskader (58 %) og psykiske skader (58 %). Nærværende undersøgelse giver ingen forklaringer på, hvorfor sygeplejersker ikke konsekvent anmelder arbejdsulykker. En hypotese kunne være, at sygeplejersker synes, at anmeldeproceduren er besværlig og tidsrø 23 Mygind K, Flyvhom M. Undgå hudproblemer med vådt arbejde. Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsrelaterede hudproblemer. Faktaark nr. 7. Arbejdstilsynet,

17 vende, en anden at de glemmer det, eller at de ikke er bekendt med proceduren, eller at de oplever at besværet er større end gevinsten. Dette understøttes af en undersøgelse blandt ansatte på Amtssygehuset i Glostrup 25. Den viser, at kun 27 % fik taget relevante blodprøver seks måneder efter stikuheld. De hyppigste årsager var glemsomhed eller en overbevisning om, at den mulige smittekilde ikke var smittefarlig. Forebyggelse af erhvervsbetinget blodbåren smitte forudsætter personalets aktive medvirken og overholdelse af gældende rekommandationer. Selv i et lavendemisk område som Danmark er der dog en vis risiko, idet cirka 2 % af alle indlagte på et dansk sygehus fandtes at være seropositive for enten hepatitis B eller C, og kun 60 % af de inficerede hørte til let identificerbare risikogrupper. Det er ikke kun arbejdsulykker som sygeplejersker ikke altid anmelder. Det samme gør sig gældende i forhold til erhvervsbetingede lidelser. I nærværende undersøgelse er sygeplejerskerne blevet spurgt, om de har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen (tabel 9). Det er kun cirka halvdelen af sygeplejerskerne, som har anmeldt hepatitis/anden infektionssygdom (50 %) samt rygskader pga. af tunge løft (47 %). I forhold til psykiske skader/lidelser er anmeldefrekvensen endnu lavere. Der er omtrent 6 %, som oplyser, at de har en psykisk skade enten pga. psykiske belastninger i arbejdet (3,2 %) eller pga. konflikter på arbejdet (2,4 %). Det er kun henholdsvis 25 % og 13 %, som anmelder disse erhvervsbetingede lidelser. Overordnet er det cirka 30 % af sygeplejerskerne, som rapporterer, at de har/har haft en erhvervsbetinget lidelse, hvilket er en temmelig stor andel. Spørgsmålet er, om sygeplejerskerne har svaret ja til erhvervsbetinget lidelse, fordi de føler sig brugte/slidte pga. arbejdet. Sygeplejerskerne kan opleve sammenhæng mellem arbejdet og deres symptomer/sygdom, selvom f.eks. den praktiserende læge mener, at der ikke er sammenhæng til arbejdet, da mange oplever, de har det bedre i f.eks. bevægeapparatet, når de f.eks. har ferie. Nærværende undersøgelse giver ikke oplysninger om, hvor stor en andel af sygeplejerskerne der har fået anerkendt deres selvrapporterede erhvervsbetingede lidelse. Man bør være opmærksom på, at andelen med erhvervsbetingede lidelser er en akkumulering over flere år, da der ikke er spurgt inden for en afgrænset tidsperiode. Desuden er der spurgt om både har og har haft lidelsen, så der kan være sygeplejersker, som ikke længere har lidelsen. Dette påvirker således forekomsten af erhvervsbetingede lidelser. I 1995 var psykiske lidelser i hvert femte tilfælde hovedårsagen til, at en sygeplejerske fik tilkendt førtidspension 26. Ti år senere (2005) var psykiske lidelser årsag til hver tredje førtidspension. I forhold til lidelser i bevægeapparatet har der været en omvendt udvikling. I 1995 fik hver tredje førtidspension pga. lidelser i bevægeapparatet og i 2005 er det faldet til hver fjerde. Det ser ud til, at man er blevet lidt bedre til at passe på sig selv, når det drejer sig om de fysiske skavanker. Men noget tyder på, at det kniber en del mere med at tage vare på sig selv, når det gælder det psykiske velvære. Der er for nuværende ikke noget sikkert 25 Graversen M, Bytzer P. Serologisk opfølgning efter stikuheld på sygehus. Ugeskr læger, 2004; 166/7: Oplysninger fra Pensionskassernes Administration (PKA). Medlemmerne er ansat i bl.a. social og sundhedssektoren. 17

18 grundlag for at sige, i hvilket omfang de psykiske lidelser er arbejdsbetingede eller betinget af en generel mere stressende livsstil også i privatlivet 27. I perioden 1997 til og med 2001 har der været behandlet arbejdsskader vedrørende sygeplejersker i Arbejdsskadestyrelsen 28. Heraf var der 1895 ulykker, 1168 erhvervssygdomme, 4 brilleskader og 192 pludselige løfteskader. Af disse sager har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt 1209 ulykker, 354 erhvervssygdomme, 3 brilleskader og 3 pludselige løfteskader (i alt 1569 sager). For de erhvervsbetingede lidelser er der således en anerkendelsesprocent på 30,8 %. Ses isoleret på sager om hudlidelser er der i perioden behandlet 347 sager og af statistikken ses, at der er afvist 59 sager svarende til 17 %. Der er således en anerkendelsesrate på 83 %. Der er således en god grund til at anmelde arbejdsulykker/erhvervsbetingede lidelser. Nemlig for at kunne dokumentere en arbejdsskade, som i værste fald medfører dårligere helbred, reduceret arbejdsevne og måske slutteligt førtidspension. Man bør derfor sætte anmeldelse af arbejdsskader på dagsordenen i sikkerhedsorganisationen, udarbejde kampagner på arbejdspladsen og anvende anmeldelserne i det forebyggende arbejde. Det handler dog først og fremmest om ikke at blive syg af at gå på arbejde. 27 Pensionskassernes Administration (PKA). Medlemmerne er ansat i bl.a. social og sundhedssektoren. 28 Internt notat i Dansk Sygeplejeråd på basis af anonymiseret statistisk materiale fra en samkørsel mellem DSR s medlemsregister og Arbejdsskadestyrelsens Edb system. 18

19 4. Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er udsendt til 6043 aktive sygeplejersker i Danmark. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse blandt de aktive medlemmer fra DSR s medlemsregister pr. 08. februar 2002 inden for sygehusområdet, primærområdet og uddannelsesområdet samt blandt sygeplejestuderende i klinisk undervisning. Denne første del af undersøgelsen er et tværsnitsstudie. Indsamlingen af disse baseline data er foretaget fra marts til og med juni Det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer er 4559, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 76,2 %. Undersøgelsen er planlagt som et forløbsstudie med opfølgning efter en femårig periode. DSR har stået for den primære udsendelse af spørgeskemaet. Herefter har Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) stået for rykkerproceduren og rensning af data. Indtastning af data er foretaget af et tastebureau. Den enkelte besvarelse kan identificeres via det selvoplyste personnummer. De data, som kan henføres direkte til personerne opbevares på AMI. DSR har modtaget et anonymiseret datasæt. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet, og hver enkelt deltager har for at kunne deltage i undersøgelsen udfyldt en samtykkeerklæring. Undersøgelsens population Svarpersonerne er repræsentative for den samlede gruppe af aktive sygeplejersker i Danmark med hensyn til undersøgelsens variable, idet stikprøvens størrelse tilsikrer en sådan repræsentativitet. Det er kontrolleret, at dette gælder for køn, alder og sektor. En detaljeret beskrivelse af populationen kan ses i tidligere offentliggjorte rapporter. Dataanalyse I beskrivelsen af resultaterne om påvirkningerne i arbejdsmiljøet f.eks. ergonomi er anvendt andele i procent. Påvirkningerne er dikotomiseret i henholdsvis ½ del eller mere af arbejdstiden og mindre end ½ delen af arbejdstiden. Der er foretaget krydstabulering med forskellige grupperinger så som: stillingskategorier og afdelingstyper. Pearson Chi Square test er anvendt til vurdering af statistisk signifikante forskelle mellem grupperingernes andele. Konsekvenserne af påvirkningerne i arbejdsmiljøet er fremstillet på to niveauer: 1) påvirkningerne medfører f.eks. smerter og ubehag i bevægeapparatet og arbejdsskader som igen kan resultere i 2) f.eks. sygefravær og tidligt ophør fra arbejdsmarkedet. Lænde /rygskade, ryglidelser og håndeksem er dikotomiseret i henholdsvis ja og nej. Resultaterne tager udgangspunkt i rapportens model (fig. 1), som illustrerer antagelsen om årsagsforholdene. Vi kan dog ikke med sikkerhed vide, om virkningen går fra f.eks. ergonomiske påvirkninger til akut lænde /rygskade, eller om virkningen er, at når sygeplejerskerne har været udsat for en lænde /rygskade, så er de mere opmærksomme på, hvor meget af arbejdstiden de arbejder i f.eks. uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. At vi ikke er i stand til at fremkomme med en sikker konklusion om en bestemt årsagssammenhæng skyldes, at disse første resultater er baseline målinger, hvor både årsag (ergonomiske påvirkninger) og virkning (lænde /rygskade) er målt på samme tid. 19

20 5. Resultater Resultaterne er opdelt i følgende temaer: 1) Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet med fokus på ergonomi og indeklima. 2) Arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser, herunder anmeldelsesfrekvens. 3) Konsekvenser af lænde /ryglidelser og hudproblemer med fokus på sygefravær, intention om jobskifte, selvvurderet arbejdsevne samt intention om tidligt ophør fra arbejdsmarkedet Fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger i arbejdsmiljøet Hvilke fysiske, kemiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet oplever sygeplejerskerne i løbet af arbejdstiden? Tabel 1. Andelen (%) af basis sygeplejersker, der i løbet af arbejdstiden oplever forskellige fysiske og ergonomiske påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Kolonne 4 (grå) er en sammentælling af kolonne 1 til 3. Påvirkninger Næsten hele tiden 3/4 af tiden 1/2 af tiden I alt i mindst ½ af tiden 1/4 af tiden Sjældent Aldrig Dårligt indeklima Støv Træk Dårlig belysning Støj Passiv rygning Arbejde foroverbøjet Arbejde/vrid i ryggen Skub/træk af tunge byrder Bære/løfte tunge byrder EGA Langvarigt stående arbejde Bilkørsel Note: Basis sygeplejersker, n=2920, missing=23. Tabel 1 viser, at sygeplejersker hyppigst oplever følgende fysiske og kemiske påvirkninger i mindst ½ delen af arbejdstiden: 40 % dårligt indeklima, 26 % støv, som er synligt i almindelig belysning, 24 % træk i arbejdslokaler så man mærker det suser. Cirka 1/5 af basis sygeplejerskerne oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i mindst ½ delen af arbejdstiden og cirka 1/10 oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med kraftanvendelse: 21 % arbejder i foroverbøjet stilling, 17 % arbejder, hvor de vrider i ryggen, 13 % arbejder med skub eller træk af tunge byrder og 9 % bærer/løfter tunge byrder (mindst 10 kg). 20

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) 02.04.2003 Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Jobskifte Ophør fra arbejdsmarkedet Sygefravær Annette Wethje Vilhelm Borg Dansk Sygeplejeråd og Arbejdsmiljøinstituttet, 2003 1 1. Indledning...3

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH 2007)

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH 2007) Sygeplejerskerne arbejdsmiljø trivsel og helbred (SATH) er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø med udgangspunkt i data fra 07. Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH 07) Stress

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Det fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv

Det fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3241 af 29. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3241: Vil ministeren oversende evalueringen af Arbejdstilsynets kontrolindsats

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R.

ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. ARBEJDSMILJØ GENNEMGANG AFDELING R. Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang hvad, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvad En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme

National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 FYSISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere