Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
|
|
- Christoffer Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
2 Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus) 4. Sølvmåge (Larus argentatus) 5. Forvildede tamduer (diverse arter)
3 Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) Kendetegn Der findes to geografiske racer i Danmark; sort-, og gråkrage. En voksen krage vejer normalt g. Længde ca. 47 cm. Forekomst Kragen findes som standfugle i hele landet, samt som træk-, og vintergæst. Sortkragen findes fortrinsvis i Sønderjylland og på sydlige øer. Yngleforhold Kragen er monogam. Yngler som 2 årig. Parringsspillet foregår i marts (ved ca. 8 C bliver de territorielle) Hjemmeområde: ca. 3 km radius. Reden placeres oftest i løv-, eller nåletræer. Hunnen lægger normalt 4-6 æg, der ruges i ca. 19 døgn. Ungerne er i reden 4-5 uger
4 Levevis Lever i flokke udenfor yngleperioden (april-maj) Dagligdag for en krageflok Flokken flyver lydløst til samleplads Flyver i mindre flokke til forskellige fourageringspladser. Deler sig i mindre flokke osv. Føde Kragen er meget alsidig: ådsler, affald, æg, fugleunger, korn, grønne plantedele, insekter, fisk osv. (golfbolde!) Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar 15. april ( 17.) Der kan yderligere gives tilladelse til at regulere ved hjælp af fælder i perioden 16. april 30. april (biotopplansejendomme) ( 17.)
5 Dagligt trækmønster krager Fourageringspladser Natte sæde Morgentræk Aftentræk Samle plads 5
6 Husskade (Pica pica) Kendetegn Fjerdragten er hvid og sort, med blålige dækfjer. En voksen skade vejer normalt omkring 210 g. Længde ca cm. Forekomst Husskaden er en almindelig forekommende ynglestandfugl i Danmark Ved Skagen observeres træk af skandinaviske fugle. Yngleforhold Ruger i hegn, haver, skovbryn/kanter og småbeplantninger. Rederne bygges normalt i marts-april måned, dog begynder ældre fugle ofte at udbygge ældre reder allerede i januar-februar. Husskadens rede har tag med indgang i siden og kan veje op til 20 kg. I april lægges 6-7 æg, der ruges i 18 dage.
7 Levevis Husskaden er ikke nogen god flyver. Den undgår helst at flyve længere strækninger over vand. I yngletiden følges de ofte ad, da enlige hanner ofte vil forsøge at parre en enlig hun. Føde Føden består både af dyr og planter. Om foråret tages æg. Skaden æder ådsler, affald, æg, unger, padder, snegle, insekter, korn, ukrudtsfrø osv. Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar 15. april ( 17.)
8 Råge (Corvus frugilegus) Kendetegn Fjerdragten er sort, de gamle fugle nøgne ved næbroden. En voksen råge vejer normalt omkring g. Længde ca. 45 cm. Forekomst Rågen er en almindelig forekommende ynglestandfugl i den østlige del af Jylland samt Østdanmark. Der yngler par. Yngleforhold Ruger i kolonier, gerne i høje træer. Rederne bygges normalt i marts-april måned, dog begynder ældre fugle ofte at udbygge ældre reder allerede i januar-februar. Yngler som 2 årig I april lægges 4-6 æg, der ruges i dage. Ungerne forlader reden efter 30 dage.
9 Levevis Fødesøger primært i flok på det åbne landbrugsland. Føde Føden består både af insekter, planter, korn og frø. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben (jf. 17.) Rågeunger i kolonier, må beskydes uden for reden fra d. 1. maj - d. 15. juni, samt på ikke høstede marker, 1. maj 30. juni. Råger der optræder i større flokke kan reguleres fra 1. juli september, på ikke høstede og nysåede marker.
10 Sølvmåge (Larus argentatus) Kendetegn Fjerdragten er hvid med sølvgrå ryg, gult næb med rød plet på undernæbbet. Blege kødfarvede ben. En voksen måge vejer normalt omkring g. Længde ca. 60 cm. Vingefang cm. Forekomst Overalt i kystnære områder. Der yngler ca par. Alm. som trækfugl. Yngleforhold Ruger i kolonier, på småøer og strande, gerne i nærheden af andre kolonirugere. Eks. edderfugl. Reden består af en fjerforet fordybning. De udviser territoriel adfærd allerede i det tidlige forår. Yngler som 3-4 årig I april lægges 3 æg, der ruges i dage. Ungerne forlader reden efter dage. 10
11 Levevis Fødesøger primært i kystnært område, men kan tage på fourageringstræk ind i land. Er i stigende grad begyndt at yngle på hustage i kystnære byer. Føde Føden består af bløddyr, krabber, fisk, æg og yngel, smådyr, ådsler og affald. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben (jf. 16.) 11
12 Forvildede tamduer (diverse arter) Kendetegn Forvildede tamduer findes i forskellige farver og størrelser Forekomst Findes i de fleste større byer hvor de har spredt sig fra private duehold. Er i særlig grad tilknyttet gamle industriområder samt ældre bygningsmasse med åbninger som letter adgangen til bygningen. Yngleforhold Yngler som 1 årig. Yngler det meste af året og får flere kuld, typisk med 2 unger pr. kuld. Rederne befinder sig på afsatser eller i vinduskarme oftest højt placeret. 12
13 Levevis Fødesøger i større flokke over alt i byen og på omkringliggende marker. Føde Føden består af frø, korn og spirer samt diverse affald. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen Tamduer er ikke vildt i lovens forstand og må derfor bekæmpes hele året som skadedyr. Under særlige omstændigheder må de reguleres, med skydevåben eller fælder. (jf. ordensbekendtgørelsen, Nr. 511 af 20. juni 2005) 13
14 Spørgsmål til fugle: 1. Hvad kræver det inden du påbegynder regulering af fuglevildt! 2. Hvilken lokkemad må du bruge i en fælde til fangst af krager/skader. 3. Skal en trådfælde til fangst af fuglevildt være overdækket? 4. Nævn 4 lovlige metoder/værkøjer til regulering af krager? 14
15 Spørgsmål til fugle: 1. Hvornår gammel er en krage når den yngler 1. gang. Hvornår yngler den? 2. Hvordan kan man se om den er ung/gammel Case: Du ser en flok krager i april måned som plyndrer de jordrugende fugles reder. 3. Hvad må du gøre? 4. Hvad vil du gøre? 15
16 Spørgsmål til fugle? 1. Kan sølvmåge skydes i fredningstiden? 2. Hvad kan du gøre hvis råger gør skade ved at fouragere på kornmarker i slutningen af maj måned, starten af juni. 3. Hvem er ansvarlig for reguleringens udførelse ved regulering af råger på kommunens arealer? 16
17 Fokus på følgende arter af rovpattedyr 1. Ræv (Vulpes vulpes) 2. Mårhund (Nyctereutes procyonoides) 3. Husmår (Martes foina) 4. Mink (Neovison vison) 5. Ilder (Mustela putorius)
18 Ræv (Vulpes vulpes) Kendetegn Farven varierer, dog altid mere eller mindre rød (eks. moseræv, korsræv, brandræv). Hanræven er ca. 110 cm, fra snude til spidsen af lunten. Tæven er gennemsnitlig 5 cm kortere. Hannen vejer gerne omkring 8 kg, hvor tæven vejer omkring 6,5 kg. Lygten er normalt hvid, men ses også sort. Forekomst Forekommer over hele landet, med undtagelse af en række enkelte øer. Har efterhånden etableret kraftige bestande i større byer. Yngleforhold Rolletiden er normalt i januar-februar Tæven er drægtig i dage, og føder 4-6 hvalpe. I Rolletiden kan hannens parringskald ofte høres om natten.
19 Levevis Søger dækning såvel over jorden, som i grav. Oftest fødesøgende om natten og i skumringen, men kan træffes om dagen. Føde Ræven er en opportunist. Fra første hvalp er sat, til de forlader tæven, konsumere en familie ca kg. Føde. Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar Må reguleres unders særlige forhold med skydevåben og fælder (jf. 5.samt 24.) (for regulering i perioden 1. marts 31 maj, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering efter nærmere betingelser) Hvis ræven volder skade på den øvrige fauna, februar. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni august. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle må ræven reguleres ved beskydning 1. juni februar. I en afstand af indtil 25 m fra de ovennævnte indhegninger, herunder ved brug af fælder, 1. juni februar. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må de reguleres, 1. juni - 29 februar, herunder ved brug af fælder.
20 Mårhund (Nyctereutes procyonoides) Kendetegn Størrelse som en ræv, men med kortere ben og hale Lille hoved med små runde ører og karakteristisk ansigtsmaske Gul til gulbrun med mørkere markeringer og mørke ben Højde cm, længde cm Vægt 4-6 kg om sommeren og 6-10 kg i senhøsten Forekomst Foretrækker klima med årlig gennemsnitstemperatur over 0 gr. C. og en vegetationsperiode over 150 dage (Danmark ideelt) Foretrækker vådområder, men findes i de fleste naturtyper, helst med tæt vegetation Relativ små hjemmeområder på ha afhængig af naturtypen Tæthed normalt 7-8 dyr pr ha, men i vådområder op til 300 dyr pr ha Spredningsafstand for unge dyr normalt km, men mere end 200 km er registreret Yngleforhold Meget produktiv, men kuldstørrelsen afhænger af fødetilgængeligheden Normalt 8-10 hvalpe i kuldet, hvalpe i kuldet ved høj fødetilgængelighed. Relativt høj ungedødelighed (op til 60% i de første måneder) Kønsmodne 8-10 måneder gamle Forventet livslængde 3-5 år.
21 Sikre fund af mårhund Kilde: Naturstyrelsen, Blåvandshuk Verificerede observationer af mårhund september 2010 til august 2013 Kilde: Naturstyrelsen 21
22
23 Levevis Mårhunden anvender fast latriner (ligesom grævlingen) Danner par for livet og opholder sig tæt på magen Er udpræget nataktiv og relativt sky Dagophold i ræve- og grævlingegrave Trykker ofte i stedet for at flygte. (Spiller død, hvis den presses hårdt) Ret forsvarsløs overfor rovdyr Meget dygtig svømmer Klatrer ikke i træer Sover vintersøvn i kolde egne i rævegrave, grævlingegrave, bæverhytter el. hule træer. (Det er uklart, om den sover vintersøvn i Danmark) Føde Æder ALT inklusiv pattedyr, fugle, æg krybdyr, padder, fisk, hvirvelløse dyr, insekter, ådsler, korn, frugt, bær etc. Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar. Må reguleres unders særlige forhold med skydevåben og fælder ( 32.) (jf. 8.samt 25) Må reguleres uden forudgående tilladelse, fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Mårhunden må gerne reguleres fra tårne og stiger.
24 Husmår (Martes foina) Kendetegn Gråbrun pels med hvid kløftet brystplet, samt en lys snude. (brystplettens udseende kan variere, og kan dermed af og til forveksles med skovmårens) Hanne vejer gerne omkring 1,7 kg, hvor hunnen der er lidt mindre vejer 1,3 kg. Længde ca. 45 cm, hvoraf halen udgør ca. 25. cm. Forekomst Findes i hele landet på nær Bornholm og en række mindre øer Yngleforhold Forlænget drægtighed. 2-4 unger i marts april. Ungerne forlader først reden efter 2 måneder, men dier indtil juli og spredes først ud på efteråret. Kønsmoden som 1-årig. Så vidt det vides, er hus-, og skovmår ikke i stand til at krydse med hinanden
25 Levevis Udpræget nattedyr, sover om dagen. (egern-, eller rovfuglereder, rævegrave, hule træer, kvasbunker eller på halmstakke, lader og lofter) Husmåren ses ikke længere nordpå, end Danmark Husmåren er tilknyttet kulturlandskabet Føde Frøer, snoge, småfugle (æg og unger), smågnavere, samt frugter og bær. Duer, høns og ænder kan være byttedyr, dog ikke det primære valg. Jagttid Almindelig jagttid: 1. september 31. januar. Må reguleres (jf ) I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle må husmåren reguleres året rundt. I en afstand af indtil 25 m fra de ovennævnte indhegninger, må de reguleres hele året, ved brug af fælder. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må de reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.
26 Mink (Neovison vison) Kendetegn Den vilde mink er brun, med en hvid plet under hagen og på brystet Kroppen er ca cm. Lang, med en hale på cm. Hannen, der vejer omkring 1-1,5 kg., er dobbelt så stor som hunnen. Undslupne mink findes i mange farver. Forekomst Hjemmehørende i Amerika Undslupne dyr findes i hele landet. Nogle steder har de dannet fritlevende bestande. Yngleforhold Parringsperiode: februar april Forlænget drægtighed Føder 4-6 unger i april juni. Kønsmodne som 1-årig.
27 Levevis Minken holder til i nærheden af vand. Laver normalt bo i naturlige huler, som f.eks. under sten, træer og bygninger. Minken er primært nataktiv. Dog er undslupne mink ofte dagaktive. Føde Indtager ikke planteføde, men er eller meget ukritisk. Primært fisk, smågnavere, fugle, padder, krebsdyr og insekter Jagttid Ordinær jagttid: 1. september til 31. januar. Må reguleres (jf ) samt lov om mark- og vejfred. Minken må reguleres uden forudgående tilladelse, fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Minken må reguleres fra tårne og stiger.
28 Ilder (Mustela putorius) Kendetegn Hvid ring omkring snuden banditmaske Kropslængde: hun cm og han cm. Vægt: hun 0,5-0,8 kg, han 0,7-1,5 kg Kan forveksles med fritten (underart) Forekomst Findes i det meste af Danmark, på nær en række øer, samt Lolland og Falster. Yngleforhold Kønsmoden som 1-årig Parring marts-april 4-6 unger efter 42 dages drægtighed Ilder, brud er de eneste danske mårdyr, der ikke har forlænget drægtighed
29 Levevis Holder til i alle landskabstyper, knyttet til områder med vand. Solitære eller familiegrupper (hun med unger). Mest aktiv i døgnets mørke timer. Opholder sig gerne i huller, rævegrave eller under sten og kvasbunker. Dårlig til at klatre God svømmer Føde Hovedsagligt padder, krybdyr, fugleæg og småpattedyr. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen. (Fredet siden 1982) Må regulereres (jf ) I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle må ilderen reguleres året rundt. I en afstand af indtil 25 m fra de ovennævnte indhegninger, må de reguleres hele året ved brug af fælder. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må de reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.
30 Spørgsmål til pattedyr: 1. Er der mulighed for bifangst ved fældefangst? 2. Hvad skal du gøre, hvis du fanger en mink i en rævefælde d. 6 juli? 3. Må ræven reguleres hele året uden forudgående tilladelse? Hvor og hvordan? 30
31 Spørgsmål til regulering generelt: 1. Hvad er du forpligtet til i forhold til 32? 2. Hvem kan ansøge om reguleringstilladelse? 3. Hvad omhandler 38? 4. Må kunstigt lys anvendes til regulering?? 31
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Læs mereGennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader
Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)
Læs mereDanmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader
Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Husskade (Pica pica) 3. Råge
Læs mereDanmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader
Danmarks Jægerforbund Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildtskader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Husskade (Pica pica) 3. Råge
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereLovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1
Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål
Læs mereDanmarks Jægerforbund. Lovgrundlaget
Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereMårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den!
LIFE09 NAT/SE/000344 Management of the invasive raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in the north-european countries Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! Mårhunden hører til hundefamilen,
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader1)
Bekendtgørelse om vildtskader1) Bekendtgørelse nr. 971 af 27. juni 2018 I medfør af 37, stk. 1 og 3, 49, stk. 3, 52 c, stk. 1, 2 og 4, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3
Læs mereVEJLEDNING i fældefangst
VEJLEDNING i fældefangst OPSTILLING AF FÆLDER I denne folder har vi beskrevet en række praktiske anbefalinger, som kan være med til at sikre en effektiv og human brug af fælder. Folderen skal ses som vejledende
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader1)
Bekendtgørelse om vildtskader1) I medfør af 37, 49, stk. 3, 52 c, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes: Kapitel 1 Formål m.v.
Læs mereIndsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.
GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. august 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 Udskriftsdato: 24. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere ændringer
Læs mereUDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-
Læs mereBekendtgørelse om vildtskader 1)
BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereUdlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB
Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og
Læs mereSpørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?
Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereStrategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015
Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer, 2020.
Den xx. januar 2020 Information om råger og rågekolonier i byer, 2020. Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange henvendelser
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereMink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!
Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereæder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereVILDTSKADER. og regulering af vildt
VILDTSKADER og regulering af vildt Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereStrategi for regulering af råger i Egedal Kommune Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Januar 2016
Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2016 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk
Læs mereStrategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201
Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereVilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:
Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs merePå sporet af de danske rovdyr
På sporet af de danske rovdyr Tekst: Verner Frandsen Foto: Verner Frandsen, Max Steinar m.fl. Grafisk design: Birgit Nordby Tryk: Stibo Complete Januar 2019. Alle rettigheder forbeholdes. SVANEMÆRKET Tryksag
Læs mereSpørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)
Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereMåger i Horsens. Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger
Måger i Horsens Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger Måger i Horsens Et stigende antal måger er de seneste år på godt og ondt flyttet ind i Horsens by og mange andre kystbyer.
Læs mereMåger i Horsens. Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger
Måger i Horsens Regler og praksis for regulering og nedsættelse af gener fra måger Et vanedyr Mågepar yngler typisk det samme sted år efter år. Ungerne vender også tilbage til det sted, hvor de er udklækket.
Læs mereGenerelt om pattedyr
Vildtkending Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien
Læs mereArbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!
Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mereBiologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereBLADSKÆRERMYRER INSEKT
BLADSKÆRERMYRER Bladskærermyren lever i store kolonier på cirka 10 millioner myrer næsten dobbelt så mange, som der er mennesker i Danmark. Deres hule kan være helt op til 6 meter dyb, så dyb at en giraf
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereSkovens vildt SKOVENS VILDT
Skovens vildt AF JusT HoLTEN SKOVENS VILDT l dette afsnit skal omtales den del af skovens større pattedyr og fugle, som er genstand for jagt og betingelse for jagtudøvelse i skovene. Denne egns skove har
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mere