Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader."

Transkript

1 Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

2 Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus) 4. Sølvmåge (Larus argentatus) 5. Forvildede tamduer (diverse arter)

3 Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) Kendetegn Der findes to geografiske racer i Danmark; sort-, og gråkrage. En voksen krage vejer normalt g. Længde ca. 47 cm. Forekomst Kragen findes som standfugle i hele landet, samt som træk-, og vintergæst. Sortkragen findes fortrinsvis i Sønderjylland og på sydlige øer. Yngleforhold Kragen er monogam. Yngler som 2 årig. Parringsspillet foregår i marts (ved ca. 8 C bliver de territorielle) Hjemmeområde: ca. 3 km radius. Reden placeres oftest i løv-, eller nåletræer. Hunnen lægger normalt 4-6 æg, der ruges i ca. 19 døgn. Ungerne er i reden 4-5 uger

4 Levevis Lever i flokke udenfor yngleperioden (april-maj) Dagligdag for en krageflok Flokken flyver lydløst til samleplads Flyver i mindre flokke til forskellige fourageringspladser. Deler sig i mindre flokke osv. Føde Kragen er meget alsidig: ådsler, affald, æg, fugleunger, korn, grønne plantedele, insekter, fisk osv. (golfbolde!) Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar 15. april ( 17.) Der kan yderligere gives tilladelse til at regulere ved hjælp af fælder i perioden 16. april 30. april (biotopplansejendomme) ( 17.)

5 Dagligt trækmønster krager Fourageringspladser Natte sæde Morgentræk Aftentræk Samle plads 5

6 Husskade (Pica pica) Kendetegn Fjerdragten er hvid og sort, med blålige dækfjer. En voksen skade vejer normalt omkring 210 g. Længde ca cm. Forekomst Husskaden er en almindelig forekommende ynglestandfugl i Danmark Ved Skagen observeres træk af skandinaviske fugle. Yngleforhold Ruger i hegn, haver, skovbryn/kanter og småbeplantninger. Rederne bygges normalt i marts-april måned, dog begynder ældre fugle ofte at udbygge ældre reder allerede i januar-februar. Husskadens rede har tag med indgang i siden og kan veje op til 20 kg. I april lægges 6-7 æg, der ruges i 18 dage.

7 Levevis Husskaden er ikke nogen god flyver. Den undgår helst at flyve længere strækninger over vand. I yngletiden følges de ofte ad, da enlige hanner ofte vil forsøge at parre en enlig hun. Føde Føden består både af dyr og planter. Om foråret tages æg. Skaden æder ådsler, affald, æg, unger, padder, snegle, insekter, korn, ukrudtsfrø osv. Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar 15. april ( 17.)

8 Råge (Corvus frugilegus) Kendetegn Fjerdragten er sort, de gamle fugle nøgne ved næbroden. En voksen råge vejer normalt omkring g. Længde ca. 45 cm. Forekomst Rågen er en almindelig forekommende ynglestandfugl i den østlige del af Jylland samt Østdanmark. Der yngler par. Yngleforhold Ruger i kolonier, gerne i høje træer. Rederne bygges normalt i marts-april måned, dog begynder ældre fugle ofte at udbygge ældre reder allerede i januar-februar. Yngler som 2 årig I april lægges 4-6 æg, der ruges i dage. Ungerne forlader reden efter 30 dage.

9 Levevis Fødesøger primært i flok på det åbne landbrugsland. Føde Føden består både af insekter, planter, korn og frø. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben (jf. 17.) Rågeunger i kolonier, må beskydes uden for reden fra d. 1. maj - d. 15. juni, samt på ikke høstede marker, 1. maj 30. juni. Råger der optræder i større flokke kan reguleres fra 1. juli september, på ikke høstede og nysåede marker.

10 Sølvmåge (Larus argentatus) Kendetegn Fjerdragten er hvid med sølvgrå ryg, gult næb med rød plet på undernæbbet. Blege kødfarvede ben. En voksen måge vejer normalt omkring g. Længde ca. 60 cm. Vingefang cm. Forekomst Overalt i kystnære områder. Der yngler ca par. Alm. som trækfugl. Yngleforhold Ruger i kolonier, på småøer og strande, gerne i nærheden af andre kolonirugere. Eks. edderfugl. Reden består af en fjerforet fordybning. De udviser territoriel adfærd allerede i det tidlige forår. Yngler som 3-4 årig I april lægges 3 æg, der ruges i dage. Ungerne forlader reden efter dage. 10

11 Levevis Fødesøger primært i kystnært område, men kan tage på fourageringstræk ind i land. Er i stigende grad begyndt at yngle på hustage i kystnære byer. Føde Føden består af bløddyr, krabber, fisk, æg og yngel, smådyr, ådsler og affald. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen Under særlige omstændigheder må de reguleres med skydevåben (jf. 16.) 11

12 Forvildede tamduer (diverse arter) Kendetegn Forvildede tamduer findes i forskellige farver og størrelser Forekomst Findes i de fleste større byer hvor de har spredt sig fra private duehold. Er i særlig grad tilknyttet gamle industriområder samt ældre bygningsmasse med åbninger som letter adgangen til bygningen. Yngleforhold Yngler som 1 årig. Yngler det meste af året og får flere kuld, typisk med 2 unger pr. kuld. Rederne befinder sig på afsatser eller i vinduskarme oftest højt placeret. 12

13 Levevis Fødesøger i større flokke over alt i byen og på omkringliggende marker. Føde Føden består af frø, korn og spirer samt diverse affald. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen Tamduer er ikke vildt i lovens forstand og må derfor bekæmpes hele året som skadedyr. Under særlige omstændigheder må de reguleres, med skydevåben eller fælder. (jf. ordensbekendtgørelsen, Nr. 511 af 20. juni 2005) 13

14 Spørgsmål til fugle: 1. Hvad kræver det inden du påbegynder regulering af fuglevildt! 2. Hvilken lokkemad må du bruge i en fælde til fangst af krager/skader. 3. Skal en trådfælde til fangst af fuglevildt være overdækket? 4. Nævn 4 lovlige metoder/værkøjer til regulering af krager? 14

15 Spørgsmål til fugle: 1. Hvornår gammel er en krage når den yngler 1. gang. Hvornår yngler den? 2. Hvordan kan man se om den er ung/gammel Case: Du ser en flok krager i april måned som plyndrer de jordrugende fugles reder. 3. Hvad må du gøre? 4. Hvad vil du gøre? 15

16 Spørgsmål til fugle? 1. Kan sølvmåge skydes i fredningstiden? 2. Hvad kan du gøre hvis råger gør skade ved at fouragere på kornmarker i slutningen af maj måned, starten af juni. 3. Hvem er ansvarlig for reguleringens udførelse ved regulering af råger på kommunens arealer? 16

17 Fokus på følgende arter af rovpattedyr 1. Ræv (Vulpes vulpes) 2. Mårhund (Nyctereutes procyonoides) 3. Husmår (Martes foina) 4. Mink (Neovison vison) 5. Ilder (Mustela putorius)

18 Ræv (Vulpes vulpes) Kendetegn Farven varierer, dog altid mere eller mindre rød (eks. moseræv, korsræv, brandræv). Hanræven er ca. 110 cm, fra snude til spidsen af lunten. Tæven er gennemsnitlig 5 cm kortere. Hannen vejer gerne omkring 8 kg, hvor tæven vejer omkring 6,5 kg. Lygten er normalt hvid, men ses også sort. Forekomst Forekommer over hele landet, med undtagelse af en række enkelte øer. Har efterhånden etableret kraftige bestande i større byer. Yngleforhold Rolletiden er normalt i januar-februar Tæven er drægtig i dage, og føder 4-6 hvalpe. I Rolletiden kan hannens parringskald ofte høres om natten.

19 Levevis Søger dækning såvel over jorden, som i grav. Oftest fødesøgende om natten og i skumringen, men kan træffes om dagen. Føde Ræven er en opportunist. Fra første hvalp er sat, til de forlader tæven, konsumere en familie ca kg. Føde. Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar Må reguleres unders særlige forhold med skydevåben og fælder (jf. 5.samt 24.) (for regulering i perioden 1. marts 31 maj, kan Naturstyrelsen give tilladelse til regulering efter nærmere betingelser) Hvis ræven volder skade på den øvrige fauna, februar. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni august. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle må ræven reguleres ved beskydning 1. juni februar. I en afstand af indtil 25 m fra de ovennævnte indhegninger, herunder ved brug af fælder, 1. juni februar. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må de reguleres, 1. juni - 29 februar, herunder ved brug af fælder.

20 Mårhund (Nyctereutes procyonoides) Kendetegn Størrelse som en ræv, men med kortere ben og hale Lille hoved med små runde ører og karakteristisk ansigtsmaske Gul til gulbrun med mørkere markeringer og mørke ben Højde cm, længde cm Vægt 4-6 kg om sommeren og 6-10 kg i senhøsten Forekomst Foretrækker klima med årlig gennemsnitstemperatur over 0 gr. C. og en vegetationsperiode over 150 dage (Danmark ideelt) Foretrækker vådområder, men findes i de fleste naturtyper, helst med tæt vegetation Relativ små hjemmeområder på ha afhængig af naturtypen Tæthed normalt 7-8 dyr pr ha, men i vådområder op til 300 dyr pr ha Spredningsafstand for unge dyr normalt km, men mere end 200 km er registreret Yngleforhold Meget produktiv, men kuldstørrelsen afhænger af fødetilgængeligheden Normalt 8-10 hvalpe i kuldet, hvalpe i kuldet ved høj fødetilgængelighed. Relativt høj ungedødelighed (op til 60% i de første måneder) Kønsmodne 8-10 måneder gamle Forventet livslængde 3-5 år.

21 Sikre fund af mårhund Kilde: Naturstyrelsen, Blåvandshuk Verificerede observationer af mårhund september 2010 til august 2013 Kilde: Naturstyrelsen 21

22

23 Levevis Mårhunden anvender fast latriner (ligesom grævlingen) Danner par for livet og opholder sig tæt på magen Er udpræget nataktiv og relativt sky Dagophold i ræve- og grævlingegrave Trykker ofte i stedet for at flygte. (Spiller død, hvis den presses hårdt) Ret forsvarsløs overfor rovdyr Meget dygtig svømmer Klatrer ikke i træer Sover vintersøvn i kolde egne i rævegrave, grævlingegrave, bæverhytter el. hule træer. (Det er uklart, om den sover vintersøvn i Danmark) Føde Æder ALT inklusiv pattedyr, fugle, æg krybdyr, padder, fisk, hvirvelløse dyr, insekter, ådsler, korn, frugt, bær etc. Jagttid Ordinær jagttid: 1. september 31. januar. Må reguleres unders særlige forhold med skydevåben og fælder ( 32.) (jf. 8.samt 25) Må reguleres uden forudgående tilladelse, fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Mårhunden må gerne reguleres fra tårne og stiger.

24 Husmår (Martes foina) Kendetegn Gråbrun pels med hvid kløftet brystplet, samt en lys snude. (brystplettens udseende kan variere, og kan dermed af og til forveksles med skovmårens) Hanne vejer gerne omkring 1,7 kg, hvor hunnen der er lidt mindre vejer 1,3 kg. Længde ca. 45 cm, hvoraf halen udgør ca. 25. cm. Forekomst Findes i hele landet på nær Bornholm og en række mindre øer Yngleforhold Forlænget drægtighed. 2-4 unger i marts april. Ungerne forlader først reden efter 2 måneder, men dier indtil juli og spredes først ud på efteråret. Kønsmoden som 1-årig. Så vidt det vides, er hus-, og skovmår ikke i stand til at krydse med hinanden

25 Levevis Udpræget nattedyr, sover om dagen. (egern-, eller rovfuglereder, rævegrave, hule træer, kvasbunker eller på halmstakke, lader og lofter) Husmåren ses ikke længere nordpå, end Danmark Husmåren er tilknyttet kulturlandskabet Føde Frøer, snoge, småfugle (æg og unger), smågnavere, samt frugter og bær. Duer, høns og ænder kan være byttedyr, dog ikke det primære valg. Jagttid Almindelig jagttid: 1. september 31. januar. Må reguleres (jf ) I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle må husmåren reguleres året rundt. I en afstand af indtil 25 m fra de ovennævnte indhegninger, må de reguleres hele året, ved brug af fælder. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må de reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

26 Mink (Neovison vison) Kendetegn Den vilde mink er brun, med en hvid plet under hagen og på brystet Kroppen er ca cm. Lang, med en hale på cm. Hannen, der vejer omkring 1-1,5 kg., er dobbelt så stor som hunnen. Undslupne mink findes i mange farver. Forekomst Hjemmehørende i Amerika Undslupne dyr findes i hele landet. Nogle steder har de dannet fritlevende bestande. Yngleforhold Parringsperiode: februar april Forlænget drægtighed Føder 4-6 unger i april juni. Kønsmodne som 1-årig.

27 Levevis Minken holder til i nærheden af vand. Laver normalt bo i naturlige huler, som f.eks. under sten, træer og bygninger. Minken er primært nataktiv. Dog er undslupne mink ofte dagaktive. Føde Indtager ikke planteføde, men er eller meget ukritisk. Primært fisk, smågnavere, fugle, padder, krebsdyr og insekter Jagttid Ordinær jagttid: 1. september til 31. januar. Må reguleres (jf ) samt lov om mark- og vejfred. Minken må reguleres uden forudgående tilladelse, fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Minken må reguleres fra tårne og stiger.

28 Ilder (Mustela putorius) Kendetegn Hvid ring omkring snuden banditmaske Kropslængde: hun cm og han cm. Vægt: hun 0,5-0,8 kg, han 0,7-1,5 kg Kan forveksles med fritten (underart) Forekomst Findes i det meste af Danmark, på nær en række øer, samt Lolland og Falster. Yngleforhold Kønsmoden som 1-årig Parring marts-april 4-6 unger efter 42 dages drægtighed Ilder, brud er de eneste danske mårdyr, der ikke har forlænget drægtighed

29 Levevis Holder til i alle landskabstyper, knyttet til områder med vand. Solitære eller familiegrupper (hun med unger). Mest aktiv i døgnets mørke timer. Opholder sig gerne i huller, rævegrave eller under sten og kvasbunker. Dårlig til at klatre God svømmer Føde Hovedsagligt padder, krybdyr, fugleæg og småpattedyr. Jagttid Ordinær jagttid: Ingen. (Fredet siden 1982) Må regulereres (jf ) I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle må ilderen reguleres året rundt. I en afstand af indtil 25 m fra de ovennævnte indhegninger, må de reguleres hele året ved brug af fælder. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må de reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

30 Spørgsmål til pattedyr: 1. Er der mulighed for bifangst ved fældefangst? 2. Hvad skal du gøre, hvis du fanger en mink i en rævefælde d. 6 juli? 3. Må ræven reguleres hele året uden forudgående tilladelse? Hvor og hvordan? 30

31 Spørgsmål til regulering generelt: 1. Hvad er du forpligtet til i forhold til 32? 2. Hvem kan ansøge om reguleringstilladelse? 3. Hvad omhandler 38? 4. Må kunstigt lys anvendes til regulering?? 31

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den!

Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! LIFE09 NAT/SE/000344 Management of the invasive raccoon dog (Nyctereutes procyonoides) in the north-european countries Mårhunden spreder sig i Danmark hjælp med at bekæmpe den! Mårhunden hører til hundefamilen,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB

Udlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg?

Spørgsmål: Må man indsamle æg fra en ødelagt agerhønserede med henblik på opdræt? Svar: Ja Æggebekendtgørelsen. Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Spørgsmål: Må man indsamle mågeæg? Æggebekendtgørelsen 1. Denne bekendtgørelse omfatter æg fra vilde fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 1210 af 28/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, j.nr. SVA-

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 970 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00067 og NST-300-00076 Senere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv!

Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Mink i Nordsjællands natur - sådan kan du hjælpe vores dyreliv! Frederiksborg og Kronborg Statsskovdistrikter deltager i et landsdækkende projekt, der skal undersøge muligheden for at reducere antallet

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201 Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen

Læs mere

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014)

Spørgsmål. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Spørgsmål Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. (Bekendtgørelse nr. 982 af 10. september 2014) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

VILDTSKADER. og regulering af vildt

VILDTSKADER. og regulering af vildt VILDTSKADER og regulering af vildt Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Generelt om pattedyr

Generelt om pattedyr Vildtkending Generelt om pattedyr Det jagtrelevante hårvildt i Danmark kan inddeles i tre forskellige grupper med hver sit særpræg: Klovbærende vildt hjortevildtarterne, muflon og vildsvin Rovdyrene hundefamilien

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013.

Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars. Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013. Supplerende høring forslag til VVM-redegørelse og miljørapport for omfartsvej syd om Aars Høringsrunde fra 25. marts til 21. maj 2013 Bilag 1-11 Vesthimmerlands Kommune - VVM-redegørelse og miljørapport

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009 Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard

Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere