Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs"

Transkript

1 Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 27 nov Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Resumé Vær på forkant i rågebekæmpelsen 1. Udarbejd en handlingsplan, hvor det er nedskrevet hvilken indsats man planlægger, herunder hvilke skræmmemidler der skal anvendes og hvornår 2. Anskaf det nødvendige materiel FØR såning 3. Det anbefales at ringe til vildtkonsulent FØR såning af majsen og få en snak evt. om dispensation til at beskyde voksne råger efter 1. maj. 4. Man bør indhente tilladelser til at affyre salutpatroner/skræmmeskud hos lokal politi. 5. Tidlig indsats er afgørende: Det er de første råger, der skal skræmmes effektivt væk de skræmte råger skal så kommunikere videre til de andre råger, at her er en mark, der er farlig at være på. 6. Flere indsatser skal kombineres, da ingen indsatser alene er fuldt effektive. Baggrund På mange lokaliteter har økologiske og konventionelle kvægbrugere meget store problemer med rågeskader i deres nysåede majs. Rågerne finder majsfrøene og graver dem op, og de kan også trække små majsplanter op for at æde frøet. Den hidtidige indsats har været handling, når angreb af råger satte ind, f.eks. fugleskræmsler, gaskanoner, ophængning af døde fugle m.m., men ofte med kun kortvarig eller begrænset effekt til stor frustration for landmændene. Økologisk majs er et meget vigtigt foderemne, når besætningen skal fodres med 100% økologisk foder fremover. Majs passer godt sammen med de øvrige foderemner, som typisk indgår i foderplanen og har en høj kvalitet, udbytte og lave omkostninger. Risikoen for rågeskader er et svagt punkt i økologisk majsdyrkning. Derfor er en effektiv indsats overfor rågeskader væsentlig i dyrkning af økologisk såvel som konventionel majs. Denne dyrkningsvejledning giver anvisning på, hvordan man begrænser skaden fra råger mest muligt og er baseret på de erfaringer, der er opsamlet i de senere år, bl.a. under projektet Forebyggelse af rågeskader i økologisk majs, Dyrkningsmæssige foranstaltninger Omfanget af rågeangreb er steget i de senere år som følge af et øget majsareal, og en begrænset jagt på rågeungerne. Skadens omfang kan være katastrofal, fra pletter i marken til udpræget angreb og evt. omsåning. Rågerne er i stand til at grave dybt efter en majskerne, så de dyrkningsmæssige foranstaltninger er meget væsentlige for at forebygge tidligere angreb.

2 Rågeskader i udkant af marken, (foto: Eja Lund). Rågerne henter majskerner 8 cm nede i jorden, (foto: Erling Olesen) For at forebygge angreb af råger er der en række erfaringer mht. etablering af majsen, som er med til at forhindre eller begrænse et tabsvoldende angreb: Majsmarken Majs såning Tidlig indsats Det er en god ide, at placere majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. En afgræsningsmark tæt på majsmarken kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne, at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Det er meget forskelligt om rågerne gør skade før majsen fremspirer, men det tyder på at hvis rågerne opdager majsmarken før fremspiring, f.eks. pga. spildte majskorn på marken, så kan de gøre skade før fremspiring. Afværgemidler Der er en lang række afværgemidler, der kan tages i brug i kampen for at undgå skaderne af majsmarkerne. De mange forskellige typer afværgemidler er mere eller mindre effektive. Afværgemiddel Fodring Gaskanon Metode og effekt Erfaring fra projekt med forebyggelse af rågeskade Fodring af rågerne med alternativ føde (f.eks. ensilage), for at undgå de fouragerer i majsmarken. Der skal fodres LANGT fra majsmarken. Fodringen skal begyndes allerede i april Foderet skal spredes over et stort areal, f.eks. en græsmark, for at rågerne skal bruge megen tid på at finde foderet Gylle til græs giver også større fødeudbud og megen trafik af råger. Risiko ved at fodre med majs: Rågerne kan muligvis få smag for majs, hvis der fodres med majs. Erfaringen viser, at det ikke kan holde rågerne fra majsmarken i det lange løb. En gaskanon, der indstilles til at afgive skud med mellemrum, kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. Gaskanonen tændes, når der er råger i marken, og i kombination med

3 Salutpatroner/ skræmmeskud Jagt Hyler Fysisk tilstedeværelse Døde råger at der bagefter er anbragt døde råger i marken. Rågerne skal forskrækkes af skuddet, så er virkningen størst. Gaskanonen skal flyttes hver dag. Problemet med brug af gaskanoner er, at støjen kan virke meget generende på eventuelle naboer, og det giver jævnligt anledning til klager. Skræmmepatroner til haglbøsser kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. De afgiver et meget stort knald 80 meter ude. Der afskydes salutpatroner straks efter at rågerne indfinder sig i marken. Generelt giver metoden en god virkning, og bedst når skuddet affyres mod en flok råger, og der bagefter er anbragt døde råger i marken Skuddet skal affyres, så rågerne bliver forskrækkede for at opnå bedst virkning, dvs. man skal snige sig ind på flokken på marken inden man affyrer skuddet. For at købe skræmmepatroner skal man først have en tilladelse fra den lokale politimyndighed til et bestemt antal patroner. Det er nødvendigt at være i besiddelse af et gyldigt jagttegn, dels for at måtte affyre salutpatroner, dels for at måtte skyde rågeunger udenfor reden. Det er en stor indsats der skal lægges for dagen, for at holde rågerne væk, derfor skal der helt specielle aftaler til med lokale jægere, hvis rågerne effektivt skal skræmmes. Og for at holde de lokale jægere interesserede i opgaven. Det kan være svært at engagere de lokale jægere i at forebygge rågeskader, for jægerne bliver trætte af at stå i en mark uden at skyde noget. De går på jagt for at nedlægge et bytte og ideen med deres tilstedeværelse i majsmarken er det modsatte - der skulle jo ikke gerne være råger at skyde i marken. Derfor kan der let opstå en interessemodsætning mellem jæger og landmand. Fugleskræmslet Hyleren er et elektronisk fugleskræmsel styret af en fotocelle. Tænder med cirka 18 minutters intervaller. Hyleren er en moderne type skræmmemand, som har vist sig at være meget effektiv til at skræmme flere vildtarter bort. Hyleren er en orangefarvet figur, der blæses op med luft, og samtidig udstødes en høj, hylende sirenelyd, hvorefter figuren synker sammen igen. Dette sker med bestemte mellemrum. Om natten kan en indvendig lampe eventuelt oplyse skræmmemanden. Hyleren har en god virkning, men skal flyttes ofte. Alle hylerens muligheder skal anvendes: med og uden lyd, med og uden lys, skiftende intervaller. Landmandens fysiske tilstedeværelse i marken stresser rågerne, især hvis den fysiske tilstedeværelse påbegyndes så snart rågerne indfinder sig i marken, og med korte intervaller. Man skal være indstillet på at der skal gøres en kæmpe indsats de første dage, dvs. flere gange om dagen skal marken tilses. Derefter kan tilsynet indskrænke sig til morgen og aften, såfremt der ikke observeres råger i marken. Metoden anses for meget effektiv. Man ophænger døde råger, såvel voksne som rågeunger. De døde råger skal man have liggende klar i fryseren til brug først i maj, på dette tidspunkt kan det være svært at få fat i nyskudte rågeunger nok. De døde råger udlægges på marken med bugen opad og udspredte vinger, så det tydeligt ses, at rågerne er døde, eller hænges op på stager. De skal sprøjtes med hjortetakolie. Lægges rågerne direkte på marken, risikerer man, at ræven tager dem, derfor er ophængning på stager en mere sikker metode. Døde råger har en god virkning, men endnu bedre når metoden kombineres med skræmmeskud eller brug af gaskanon. De døde råger skal også flyttes rundt i marken, minimum én gang om dagen, hvis rågerne er nærgående, ellers med større intervaller.

4 Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner m.m. Spejlpyramider Fugleskræmsel Blafrende materiale i form af papirsække, flamingokasser, balloner, plastic-, stanniol- og papirstrimler ophænges på stager på marken, i hegn eller skovkanter. Når disse ting flagrer i vinden, virker det skræmmende på vildtet. Midlerne er billige og nemme at bruge. Lydløse fugleskræmmer en såkaldt spejlpyramide (Peacefull pyramid) virker ved, at en roterende pyramide med spejle udsender lysglimt. Disse skulle forvirre fuglene, så de ikke tør slå sig ned. Spejlpyramiden kan virke skræmmende et vist stykke tid, indtil rågerne vænner sig til markeringen. De vinddrevne fugleskræmsler drejer ved den mindste vindbevægelse, og skulle være et godt supplement til andre afværgemidler. Rovfugleskræmslet skulle have effekt på alle fuglearter, dog ikke svaner. Det er et stort arbejde at opsætte det nødvendige antal pinde og virkningen er kortvarig. Strimlerne skal være MEGET lange og der skal MANGE pr. ha for at have virkning. Det er et meget stort arbejde at puste tilstrækkelig mange balloner op, og de skal være af god kvalitet for ikke at tabe luften for hurtigt. Balloner skal være gule med sorte øjne på. Disse typer afværgemidler er synlige, og nødvendige at have stående på marken, hvis der skal søges om dispensation til at skyde voksne råger. For at opnå en dispensation skal alle tænkelige afværgemidler være blevet anvendt først. Generelt gælder, at et til flere af disse afværgemidler bør tages i brug hurtigst muligt, eller inden vildtskaden fra råger er konstateret. Afværgemidlerne skal flyttes ofte hver eller hver anden dag for at være effektive. Ofte vil kombinationer af afværgemidler kunne anvendes med fordel. Bemærk at for at opnå dispensation til at skyde voksne råger, skal afværgemidler være taget i anvendelse først. Rågernes biologi, adfærd og fødesøgning Rågekoloni. Foto: Eja Lund De voksne råger (Corvus frugilegus) er nogle relativt store fugle, ca cm store, og har sorte til blåsorte fjer. Den kendes på fjerbukserne om benene og på det fjerfri parti ved næbbet hos alle udvoksede fugle. Ungfuglen har fjerklædt næbrod i op til et år og ligner da sortkragen meget, men har lysere mundvig. Rågerne har noget smallere vinger end kragen og flyver også med spændstigere vingeslag. Æggene er grønlige og melerede grå og brun.

5 Rågerne er flokdyr og yngler altid i kolonier. De kan bo op til tusind par sammen. Kolonierne ligger i reglen i småskove eller i udkanten af større skove nær marker. Rederne lægges i høje løvtræer og bygges af kviste, som rågerne enten plukker af træerne eller tager fra hinanden. Der er altid støj og uro døgnet rundt i en rågekoloni. Det menes at en råge er to år, før den begynder at yngle. Hunnerne lægger 4-5 æg i marts måned. I kølige forår bliver hunnen på reden efter at æggene er klækket. Rugetiden er dage, der efter går der ca. 5 uger før ungerne kommer på redekanten. Hannerne er alene om at hente føde den første uges tid. Her bringer han en mængde smådyr, korn og nyfremspiret majs hjem til reden. Senere fodrer både hannen og hunnen ungerne. Dagen igennem fouragerer fuglene forskellige steder i oplandet, optil 7-10 km fra sovepladserne. Rågernes konsum af insekter anses for at have en vis betydning for angreb af skadedyr. Til- og fraflyvningen finder sted omkring en times tid før det bliver mørkt hhv. umiddelbart efter daggry. Fuglene har faste overnatningssteder igennem en periode, men skifter af og til. Om efteråret ses rågerne i flok på pløjemarkerne til langt hen på efteråret. De fleste danske råger trækker bort om vinteren, dog ikke længere end til de frostfrie kyster ud til Nordsøen. Derfra vender de tilbage allerede i februar. De første dage inden rågeungerne for alvor flyver ud i den vide verden, er de tilbøjelige til at kravle rundt i redetræet og sidde ude på de yderste grene og "vræle" på mad. Undersøgelser viser, at hvor fødemængden er stor, overlever et større antal unger end i år med fødeknaphed. I tørre forsomre, når regnormen går dybt og stankelbenlarverne er få, er ungedødeligheden stor. Regulering af rågeunger og voksne råger Ved regulering forstås, at dyret dræbes, normalt med skydevåben. Generelt gælder: Voksne råger er i henhold til jagtloven fredet. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i tiden 1. februar juli. Reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges. Æg må ikke ødelægges. (Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse om Vildtskader nr. 869 af 10. oktober, 2003). I rågekolonier må rågeunger reguleres udenfor reden i perioden 1. maj til 15. juni. Der må anvendes salonrifler, som kan indeholde mere end to patroner. Regulering må kun foretages af personer der er fyldt 18 år, og som er besiddelse af gyldigt jagttegn. Altså må rågeunger skydes, så snart de forlader rederne i perioden 1. maj til 15. juni. De første dage inden rågeungerne for alvor flyver ud i den vide verden, er de tilbøjelige til at kravle rundt i redetræet og sidde ude på de yderste grene og "vræle" på mad. Her er det muligt at skyde ungerne, for på den måde holde kolonien i ave - altså sikre at kolonien ikke vokser uhæmmet. Der skal i øvrigt skydes mindst 2-3 unger pr. rede blot for at sikre at kolonien ikke vokser. Men hermed er man ikke sikret, idet voksne råger fra andre kolonier kan flytte ind. Det er en attraktiv jagt, da der på det tidspunkt ikke er andet der må skydes på, desuden smager rågeungerne godt. Der bliver skudt rågeunger pr. år i øjeblikket. Der er ingen jagttid på voksne råger, da råger står opført over beskyttede fugle i EUs Fuglebeskyttelses direktiv. Hvis der var jagttid på voksne råger, er det ikke sikkert at der ville blive skudt flere råger af den grund, da voksne råger ikke er attraktivt vildt (de kan ikke spises og de gør ikke skade på andet vildt) Der er en dog én mulighed for at regulere voksne råger: Det er tilladt på ikke høstede marker, at beskyde råger, der optræder i større flok i perioden 1. juli til 31. august, såfremt at afværgemidler har vist sig utilstrækkelige.. Der kan søges dispensation til at nedskyde voksne råger uden for denne periode ved Skov- og Naturstyrelsen.

6 Dvs. har man meget store problemer med råger, skal man være på forkant mht. at søge dispensation (udenfor denne periode), og man skal redegøre for problemets omfang samt for sit brug af afværgemidler. Skov- og Naturstyrelsen lægger stor vægt på, at man har benyttet stort set alle metoder, inden dispensation gives. Jo mere intensiv reguleringen af rågerne i en koloni er, jo større er muligheden for at rågerne flytter til et mere roligt sted og kolonien derved opsplittes. Bilag:./. Relevante links./. Forskellige typer af afværgemidler./. Oversigt over vildtkonsulenter, fra brochure udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i januar Vildtskader og regulering af vildt. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen../. Handlingsplaner og tjekliste Links: Bekendtgørelse om Vildtskader nr. 869 af 10. oktober, 2003: Skov- og naturstyrelsen Folder: Regulering af vildtskader, SNS 2001, med oversigt over Danmarks vildtkonsulenter

7 Forskellige typer af afværgemidler Hyler (Foto: Skov og Naturstyrelsen) Gaskanon (Foto: Skov og Naturstyrelsen) Ophængning på stager (Foto: Henrik Rasmussen) Døde råger i marken (Foto: Erling Olesen) Plastmateriale, strimler (Foto: Eja Lund) Spejlpyramide og balloner (Foto: Susanne Kjær Hansen)

8 Oversigt over vildtkonsulenter, fra brochure er udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i januar Vildtskader og regulering af vildt. Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S. Flere eksemplarer kan fås på statsskovdistrikternes kontorer og i Frontlinien, tlf København K, tlf (information) og (bøger). MILJØMINISTERIET, SKOV- OG NATURSTYRELSEN, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tlf , Fax Skov- og Naturstyrelsen administrerer Lov om jagt og vildtforvaltning. På styrelsens hjemmeside er det muligt at søge informationer om jagt og vildtforvaltning. Vildtkonsulenterne på de lokale statsskovdistrikter yder gratis råd og vejledning om jagt og vildtforvaltning. Konsulenterne kan blandt andet fortælle om vildtafværgemidler og om de regler, der gælder om regulering af vildt, der volder skade. Her kan du finde vildtkonsulenterne: Bornholms Statsskovdistrikt (Bo), Rømersdal, Ekkodalsvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf Vildtkonsulent Tommy Hansen, tlf Buderupholm Statsskovdistrikt (Bu), Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping, tlf Vildtkonsulent Ivar Høst Falster Statsskovdistrikt (Fs), Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F., tlf Vildtkonsulent Finn Jensen Feldborg Statsskovdistrikt (Fe), Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup, tlf Vildtkonsulent Steen Fjederholt Fussingø Statsskovdistrikt (Fu), Tingtofte, Vasevej 7, 8900 Randers, tlf Vildtkonsulent Per Leth Sørensen Fyns Statsskovdistrikt (Fy), Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth, 5600 Fåborg, tlf Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun Gråsten Statsskovdistrikt (Gr), Egene, Feldstedvej 14, 6300 Gråsten, tlf Vildtkonsulent Leo Vindahl Olsen (tlf. på bopæl ). Haderslev Statsskovdistrikt (Ha), Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev, tlf Vildtkonsulent Bent Junker-Hansen Hanherred Statsskovdistrikt (Hh), Langdal, Ejstrupvej 24, 9460 Brovst, tlf Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen Jægersborg Statsskovdistrikt (Jæ), Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg, tlf Vildtkonsulent Sven Norup Jocobsen Klosterhedens Statsskovdistrikt (Kl), Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig, tlf Vildtkonsulent Anders Hersø Pedersen Kronborg Statsskovdistrikt (Kr), Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk, tlf Vildtkonsulent Peter Søland Københavns Statsskovdistrikt (Kø), Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, tlf Vildtkonsulent Jens Juelstorp (træffes bedst tirsdag og onsdag kl. 9-12) Lindet Statsskovdistrikt (Li), Lindetskovgård, Skovridervej 1, 6510 Gram, tlf Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup Nordjyllands Statsskovdistrikt (Nj), Byfogedgården, Sct. Laurentiivej 150, 9990 Skagen, tlf Vildtkonsulent Peter Have Odsherred Statsskovdistrikt (Od), Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., tlf Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi Oxbøl Statsskovdistrikt (Ox), Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, tlf

9 Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen Palsgård Statsskovdistrikt (Pa), Vester Palsgård, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen, tlf Vildtkonsulent Niels Faddersbøl Randbøl Statsskovdistrikt (Ra), Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, tlf Vildtkonsulent Peter Bjerremand Silkeborg Statsskovdistrikt (Si), Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf Vildtkonsulent Jes Kramer Thy Statsskovdistrikt (Th), Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted, tlf Vildtkonsulent Anton Linnet Tisvilde Statsskovdistrikt (Ti), Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk, tlf Vildtkonsulent Niels Worm Ulborg Statsskovdistrikt (Ul), Ulborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg, tlf Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen Aabenraa Statsskovdistrikt (Åb), Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Aabenraa, tlf Vildtkonsulent Klaus Sloth

10 Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark tæt på majs mark Anskaffelse af afværge midler - forud for såning Fodring Gaskanon Salutpatroner, skræmmeskud Hyler Fysisk tilstedeværelse Døde råger Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner Spejlpyramide Fugleskræmsel m.m. Andet Aftaler Kontakt til vildtkonsulent Lokal planteavlskonsulent Politiet vedr. skræmmeskud Jagtforening Etablering af majs Majsen skal sås i 8 cm dybde, også bag traktorhjulene ALLE majskorn skal være dækket til Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Andet Daglig opsyn og kontrol med angreb Planlæg hvordan du holder opsyn i perioden efter såning, under fremspiring osv. Opsætning af afværgemidler Ophængning af døde råger Flytning af afværgemidler Skræmmeskud med salutpatroner Nødplan Ansøgning om dispensation ved vildtkonsulenten til at skyde voksne råger

11 Eksempel på handlingsplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Eksempel på handleplan med henvisninger: Hvad? (Aktivitet) Hvornår? (Tidspunkt) Strategi i bekæmpelse af råger - Forebyggelse Sædskiftevalg Placering af majsmark Andet Erfaringer fra tidligere år Vintermånederne, når markplanen laves Forud for såning Hvordan? (Gennemførelse) Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. Placering af en afgræsningsmark tæt på majs mark, der kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Hvorfor? (Formål) Sikre mulighed for at kontrollere marken hver dag. Valg af afværge-mekanisme/metode: Fodring Gaskanon Salutpatroner, skræmmeskud Hyler Fysisk tilstedeværelse Døde råger Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner Spejlpyramide Fugleskræmsel m.m. Forud for såning Bestilling af materialer: Gaskanoner fås i to udgaver: Mark IV, som koster ca kr. Dertil kommer et tænd- /slukur til ca kr. og et drejestel til ca. 800 kr. Mark III, som er fuldelektronisk og står på en trefod, koster ca kr. Gaskanoner, som ikke er en lagervare, kan bestilles ved BP Gas-Centrene. Nærmeste BP Gas-Center kan findes her. Skræmmepatroner til haglbøsser. For at købe skræmmepatroner skal man først have en tilladelse fra den lokale politimyndighed til et bestemt antal patroner. Tilladelsen medbringes ved køb hos Topmark Trading ApS, tlf Prisen er ca. 7-8 kr. pr. patron. Spejpyramide (Peacefull pyramid) drives af et 12 volt batteri. Koster ca kr. ved GARTA, tlf , Fugleskræmslet Hyleren drives af et 12 volt batteri. Forberedt til rettidig indsats

12 Fås i en universaludgave, hvor der kan vælges imellem dagfunktion, natfunktion eller 24 timers drift. Er forsynet med sirene og lys, der kobles til og fra efter ønske. Koster ca kr. Fås ved I/S Steenberg Import, tlf / Vinddrevne fugleskræmsler fås i to udgaver: En cirka 2 meter høj mandsfigur, som kan leveres i tre forskellige udgaver med mulighed for at montere en spejlkrone som ekstraudstyr og et glimtende rovfuglehoved med spejle, som sidder på en cirka 1 meter høj pæl. Mandsfiguren og rovfuglehovedet koster kr. og spejlkronen til mandsfiguren 345 kr. Fås ved L&S Dan Trade, tlf , Andre afværgesystemer Politi-tilladelse April/maj Kontakt til vildtkonsulent Lokal planteavlskonsulent Aftale med jagtforening Kontakt med den lokale jagtforening vedr. Aftale om nedskydning af rågeunger fra 1. maj 15. juni. Tilladelse klar til tiden Aftale om nedskydning af rågeunger er på plads rettidigt Dyrkning Etablering af majs April Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Opsyn og regulering Kontrol med angreb Observationer Fra før såning til midt i juni Andet Sondere området om der etableres rågekolonier. Forhør vildtkonsulenten i området. Forhindre tidligt angreb af råger Kunne sætte rettidigt ind med forebyggelse af angreb og regulering Planlæg hvordan du holder Ophængning af døde råger Registrering af angreb

13 opsyn i perioden efter såning, under fremspiring osv. Afværgeskud Skyde rågeunger Ibrugtagning af afværgemidler Sidst i april, maj Opsætning af afværgesystem(er) Skræmme rågerne væk måned Opfølgning på regulering m.v. April/Maj måned Daglige observationer og igangsætning af regulering Aftaler Ansøgning om tilladelse 1. maj 15. juni Kontakt til politiet ang. tilladelse til affyring af skræmmeskud/ afværgepatroner Øvrige aftaler Hvem gør hvad? Mindske eller forhindre angreb Sætte ind i tide Nødplan Ansøgning om dispensation ved vildtkonsulent Før 1. maj Fremsendelse af ansøgning til nedskydning af voksne råger efter 1. maj og indgået aftale med jæger Dispensation ved Skov- og Naturstyrelsen eller lokal vildtkonsulent Mindske angreb når alle andre muligheder er opbrugt. Sætte ind i tide

14 Tjekliste Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. Placering af en afgræsningsmark tæt på majs mark, der kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Bestilling af materialer: Gaskanoner Skræmmepatroner til haglbøsser. Spejpyramide (Peacefull pyramid) Fugleskræmslet Hyleren Vinddrevne fugleskræmsler Andre afværgesystemer Kontakt til vildtkonsulent Lokal planteavlskonsulent Kontakt med den lokale jagtforening vedr. Aftale om nedskydning af rågeunger fra 1. maj 15. juni. Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Andet Sondere området om der etableres rågekolonier. Forhør vildtkonsulenten i området. Ophængning af døde råger Afværgeskud Skyde rågeunger Opsætning af afværgesystem(er) Daglige observationer og igangsætning af regulering Kontakt til politiet ang. tilladelse til affyring af skræmmeskud/ afværgepatroner Andre aftaler Fremsendelse af ansøgning til nedskydning af voksne råger efter 1. maj og indgået aftale med jæger Dispensation ved Skov- og Naturstyrelsen

Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark

Læs mere

VILDTSKADER. og regulering af vildt

VILDTSKADER. og regulering af vildt VILDTSKADER og regulering af vildt Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015

Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019. Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum. Februar 2015 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Februar 2015 Naturgruppen Center for Teknik og Miljø Egedal Rådhus Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: teknik-miljo@egekom.dk

Læs mere

Fredskovspligt - hvad er det?

Fredskovspligt - hvad er det? Fredskovspligt - hvad er det? Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. Fredskovspligten blev indført for næsten 200 år siden for at sikre Danmarks

Læs mere

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201

Strategi. åger i Egedal Kommune for regulering af rråger 4-201 Strategi for regulering af rråger åger i Egedal Kommune 2014 2019 201 4-201 9 Strategi for regulering af råger i Egedal Kommune 2014-2019 Forsidefoto: Rågekoloni, Genbrugsbutik Smørum Januar 2017 Naturgruppen

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Spørgsmål. Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne. Spørgsmål Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje (Uddrag) (Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013) Udskriv præsentationen og klip kortene ud til quiz og byt øvelser for jagttegnseleverne.

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou

Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou Fugleskader i majs hvor langt er vi nået af Anders Schou De økologiske majsmarker blev flere steder sået i den første uge af maj. Kurven for jordtemperaturen var stigende og forholdene var optimale for

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL

AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL AniMan DET INTELLIGENTE FUGLESKRÆMSEL LAD GÆS OG RÅGER FINDE ANDRE GRÆSMARKER Gæs forvolder store skader på afgrøder herhjemme. Værdier for mange millioner kroner ødelægges hvert år. Hos frugt- og bæravlere

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Intelligent og effektiv løsning af konflikter mellem vilde dyr og landbrug

Intelligent og effektiv løsning af konflikter mellem vilde dyr og landbrug Intelligent og effektiv løsning af konflikter mellem vilde dyr og landbrug - af Kim Arild Steen Mit ph.d. projekt har omhandlet effektiv og etisk håndtering af konflikter mellem vilde dyr og landbruget.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Måger. i Holbæk Kommune

Måger. i Holbæk Kommune Måger i Holbæk Kommune Hvad gør kommunen for bekæmpelse af måger I kraft af det stigende antal måger i Holbæk by, er der også en stigende antal borgerne som føler sig generet af fuglene. Borgerne oplever

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark?

Måger og bekæmpelse. Hvilke måger er almindelige i Danmark? Måger og bekæmpelse Indledning Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i det meste af Europa, hvor især deres højlydte skrig i ynglesæsonen

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

Baggrund: Beføjelser:

Baggrund: Beføjelser: Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011.

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Informationsmateriale om måger og regler for regulering

Informationsmateriale om måger og regler for regulering Informationsmateriale om måger og regler for regulering Maj 2014 1 2 Denne folder har til formål at give et overblik over de muligheder, der er for at reducere generne fra mågerne ved din virksomhed eller

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Vejledning i fældefangst

Vejledning i fældefangst Arkivfoto/Danmarks Jægerforbund, Kalø Vejledning i fældefangst DET ER VIGTIGT at betragte regulering som en del af vildtplejen, der med hjemmel i lovgivningen kan sikre en effektiv indsats. Fældefangst

Læs mere

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009.

Lovtidende A Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 250 Offentligt. 15. december 2009. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 250 Offentligt Lovtidende A 2009 15. december 2009. Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.

Landzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted. Erik Faudel Sdr Hostr Østergade 34 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 19-11-2015 Sagsnr.: 15/31597 Dok.løbenr.: 317083/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Til stede: sagsbehandler

Til stede: sagsbehandler Katrine Foss-Pedersen Den 10.03.2011 Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Den 2. marts 2011 kl. 15.00 Lokale 2 Lundbakvej 5, Pandrup 1 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Godkendelse af

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter

Måger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009 Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade 53 100 København Ø. 3. december 2009 Vedr. Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vildtskader I forbindelse med, at Skov- og Naturstyrelsen den 20.

Læs mere

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader.

Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Gennemgang af de arter, der må reguleres jf. bekendtgørelse om vildt skader. Fokus på følgende arter af fugle: 1. Krage (Corvus corone) (Corvus cornix) 2. Skade (Pica pica) 3. Råge ( (Corvus frugilegus)

Læs mere

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser:

Jagt Efter jagtlovens generelle bestemmelser: Lovgrundlaget Lov om jagt og vildtforvaltning Bekendtgørelse om jagttider Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Artsfredningsbekendtgørelsen Ordensbekendtgørelsen Dyreværnsloven

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Skarver og bundgarn. Bortskræmning og afværgeforanstaltninger ved faststående fiskeredskaber. Skov- og Naturstyrelsen

Skarver og bundgarn. Bortskræmning og afværgeforanstaltninger ved faststående fiskeredskaber. Skov- og Naturstyrelsen Skarver og bundgarn Bortskræmning og afværgeforanstaltninger ved faststående fiskeredskaber Skov- og Naturstyrelsen Skarver i Danmark I Danmark er lavvandede og kystnære havområder meget udbredte. De lavvandede

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekæmpelse af måger i Holbæk by

Bekæmpelse af måger i Holbæk by Bekæmpelse af måger i Holbæk by 24-11-15 KMU beslutter at Administrationen fortsætter med at bekæmpe måger på kommunens egne bygninger i Holbæk by ved fjernelse af reder og æg samt ved oliering af æg og

Læs mere

information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning

information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning vildt 03 information Læs om: Sælpest Anskydninger Andeudsætning Skarvforvaltningsplan Vildtplantningsordning Duehøg og fasan udsætning Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1 Indhold Vildtinformation

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Nye Bifamilier og Dronningeskift

Nye Bifamilier og Dronningeskift Nye Bifamilier og Dronningeskift Simple og sikre metoder NBV s Begynderkursus 2017 Dronningeskift Hvorfor dronningeskift? Det anbefales at skifte dronningen når hun er 2 år gammel rigtig gode dronninger

Læs mere

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål Niveau 1 Spirer Årstid Efterår/vinter Forløbets varighed 2-4 trin + en eftermiddag Formål Dette mærke sætter mørke på dagsordenen. Mørke kan være mange ting. Det kan både være hyggeligt, uhyggeligt, sjovt

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Formanden har ordet. I ønskes glædelig jul samt et godt nytår og ser frem til et godt samarbejde i 2016 til gavn for foreningen.

Formanden har ordet. I ønskes glædelig jul samt et godt nytår og ser frem til et godt samarbejde i 2016 til gavn for foreningen. Januar 2016 Formanden har ordet Året er ved at rinde ud og vi går snart mod lysere tider. Vi i bestyrelsen har efter konstituering ligesom prøvet at kigge fremad, så der vil ikke stå så meget om det forgående

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Ordensregler for Afdeling 20. Bloksbjergparken 1-69 & 2-38:

Ordensregler for Afdeling 20. Bloksbjergparken 1-69 & 2-38: «Lejekontrakt_Navn» «Lejekontrakt_Medunderskriv» Dato Ordensregler for Afdeling 20 Bloksbjergparken 1-69 & 2-38: Generelt: Der skal ansøges om tilladelse til væsentlige ændringer ved boligen/haven, samt

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1

Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 Udkast til Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, fastsættes: Kapitel 1 Formål

Læs mere