Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs

Transkript

1 Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 27 nov Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Resumé Vær på forkant i rågebekæmpelsen 1. Udarbejd en handlingsplan, hvor det er nedskrevet hvilken indsats man planlægger, herunder hvilke skræmmemidler der skal anvendes og hvornår 2. Anskaf det nødvendige materiel FØR såning 3. Det anbefales at ringe til vildtkonsulent FØR såning af majsen og få en snak evt. om dispensation til at beskyde voksne råger efter 1. maj. 4. Man bør indhente tilladelser til at affyre salutpatroner/skræmmeskud hos lokal politi. 5. Tidlig indsats er afgørende: Det er de første råger, der skal skræmmes effektivt væk de skræmte råger skal så kommunikere videre til de andre råger, at her er en mark, der er farlig at være på. 6. Flere indsatser skal kombineres, da ingen indsatser alene er fuldt effektive. Baggrund På mange lokaliteter har økologiske og konventionelle kvægbrugere meget store problemer med rågeskader i deres nysåede majs. Rågerne finder majsfrøene og graver dem op, og de kan også trække små majsplanter op for at æde frøet. Den hidtidige indsats har været handling, når angreb af råger satte ind, f.eks. fugleskræmsler, gaskanoner, ophængning af døde fugle m.m., men ofte med kun kortvarig eller begrænset effekt til stor frustration for landmændene. Økologisk majs er et meget vigtigt foderemne, når besætningen skal fodres med 100% økologisk foder fremover. Majs passer godt sammen med de øvrige foderemner, som typisk indgår i foderplanen og har en høj kvalitet, udbytte og lave omkostninger. Risikoen for rågeskader er et svagt punkt i økologisk majsdyrkning. Derfor er en effektiv indsats overfor rågeskader væsentlig i dyrkning af økologisk såvel som konventionel majs. Denne dyrkningsvejledning giver anvisning på, hvordan man begrænser skaden fra råger mest muligt og er baseret på de erfaringer, der er opsamlet i de senere år, bl.a. under projektet Forebyggelse af rågeskader i økologisk majs, Dyrkningsmæssige foranstaltninger Omfanget af rågeangreb er steget i de senere år som følge af et øget majsareal, og en begrænset jagt på rågeungerne. Skadens omfang kan være katastrofal, fra pletter i marken til udpræget angreb og evt. omsåning. Rågerne er i stand til at grave dybt efter en majskerne, så de dyrkningsmæssige foranstaltninger er meget væsentlige for at forebygge tidligere angreb.

2 Rågeskader i udkant af marken, (foto: Eja Lund). Rågerne henter majskerner 8 cm nede i jorden, (foto: Erling Olesen) For at forebygge angreb af råger er der en række erfaringer mht. etablering af majsen, som er med til at forhindre eller begrænse et tabsvoldende angreb: Majsmarken Majs såning Tidlig indsats Det er en god ide, at placere majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. En afgræsningsmark tæt på majsmarken kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne, at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Det er meget forskelligt om rågerne gør skade før majsen fremspirer, men det tyder på at hvis rågerne opdager majsmarken før fremspiring, f.eks. pga. spildte majskorn på marken, så kan de gøre skade før fremspiring. Afværgemidler Der er en lang række afværgemidler, der kan tages i brug i kampen for at undgå skaderne af majsmarkerne. De mange forskellige typer afværgemidler er mere eller mindre effektive. Afværgemiddel Fodring Gaskanon Metode og effekt Erfaring fra projekt med forebyggelse af rågeskade Fodring af rågerne med alternativ føde (f.eks. ensilage), for at undgå de fouragerer i majsmarken. Der skal fodres LANGT fra majsmarken. Fodringen skal begyndes allerede i april Foderet skal spredes over et stort areal, f.eks. en græsmark, for at rågerne skal bruge megen tid på at finde foderet Gylle til græs giver også større fødeudbud og megen trafik af råger. Risiko ved at fodre med majs: Rågerne kan muligvis få smag for majs, hvis der fodres med majs. Erfaringen viser, at det ikke kan holde rågerne fra majsmarken i det lange løb. En gaskanon, der indstilles til at afgive skud med mellemrum, kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. Gaskanonen tændes, når der er råger i marken, og i kombination med

3 Salutpatroner/ skræmmeskud Jagt Hyler Fysisk tilstedeværelse Døde råger at der bagefter er anbragt døde råger i marken. Rågerne skal forskrækkes af skuddet, så er virkningen størst. Gaskanonen skal flyttes hver dag. Problemet med brug af gaskanoner er, at støjen kan virke meget generende på eventuelle naboer, og det giver jævnligt anledning til klager. Skræmmepatroner til haglbøsser kan kortvarigt være et effektivt skræmmemiddel. De afgiver et meget stort knald 80 meter ude. Der afskydes salutpatroner straks efter at rågerne indfinder sig i marken. Generelt giver metoden en god virkning, og bedst når skuddet affyres mod en flok råger, og der bagefter er anbragt døde råger i marken Skuddet skal affyres, så rågerne bliver forskrækkede for at opnå bedst virkning, dvs. man skal snige sig ind på flokken på marken inden man affyrer skuddet. For at købe skræmmepatroner skal man først have en tilladelse fra den lokale politimyndighed til et bestemt antal patroner. Det er nødvendigt at være i besiddelse af et gyldigt jagttegn, dels for at måtte affyre salutpatroner, dels for at måtte skyde rågeunger udenfor reden. Det er en stor indsats der skal lægges for dagen, for at holde rågerne væk, derfor skal der helt specielle aftaler til med lokale jægere, hvis rågerne effektivt skal skræmmes. Og for at holde de lokale jægere interesserede i opgaven. Det kan være svært at engagere de lokale jægere i at forebygge rågeskader, for jægerne bliver trætte af at stå i en mark uden at skyde noget. De går på jagt for at nedlægge et bytte og ideen med deres tilstedeværelse i majsmarken er det modsatte - der skulle jo ikke gerne være råger at skyde i marken. Derfor kan der let opstå en interessemodsætning mellem jæger og landmand. Fugleskræmslet Hyleren er et elektronisk fugleskræmsel styret af en fotocelle. Tænder med cirka 18 minutters intervaller. Hyleren er en moderne type skræmmemand, som har vist sig at være meget effektiv til at skræmme flere vildtarter bort. Hyleren er en orangefarvet figur, der blæses op med luft, og samtidig udstødes en høj, hylende sirenelyd, hvorefter figuren synker sammen igen. Dette sker med bestemte mellemrum. Om natten kan en indvendig lampe eventuelt oplyse skræmmemanden. Hyleren har en god virkning, men skal flyttes ofte. Alle hylerens muligheder skal anvendes: med og uden lyd, med og uden lys, skiftende intervaller. Landmandens fysiske tilstedeværelse i marken stresser rågerne, især hvis den fysiske tilstedeværelse påbegyndes så snart rågerne indfinder sig i marken, og med korte intervaller. Man skal være indstillet på at der skal gøres en kæmpe indsats de første dage, dvs. flere gange om dagen skal marken tilses. Derefter kan tilsynet indskrænke sig til morgen og aften, såfremt der ikke observeres råger i marken. Metoden anses for meget effektiv. Man ophænger døde råger, såvel voksne som rågeunger. De døde råger skal man have liggende klar i fryseren til brug først i maj, på dette tidspunkt kan det være svært at få fat i nyskudte rågeunger nok. De døde råger udlægges på marken med bugen opad og udspredte vinger, så det tydeligt ses, at rågerne er døde, eller hænges op på stager. De skal sprøjtes med hjortetakolie. Lægges rågerne direkte på marken, risikerer man, at ræven tager dem, derfor er ophængning på stager en mere sikker metode. Døde råger har en god virkning, men endnu bedre når metoden kombineres med skræmmeskud eller brug af gaskanon. De døde råger skal også flyttes rundt i marken, minimum én gang om dagen, hvis rågerne er nærgående, ellers med større intervaller.

4 Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner m.m. Spejlpyramider Fugleskræmsel Blafrende materiale i form af papirsække, flamingokasser, balloner, plastic-, stanniol- og papirstrimler ophænges på stager på marken, i hegn eller skovkanter. Når disse ting flagrer i vinden, virker det skræmmende på vildtet. Midlerne er billige og nemme at bruge. Lydløse fugleskræmmer en såkaldt spejlpyramide (Peacefull pyramid) virker ved, at en roterende pyramide med spejle udsender lysglimt. Disse skulle forvirre fuglene, så de ikke tør slå sig ned. Spejlpyramiden kan virke skræmmende et vist stykke tid, indtil rågerne vænner sig til markeringen. De vinddrevne fugleskræmsler drejer ved den mindste vindbevægelse, og skulle være et godt supplement til andre afværgemidler. Rovfugleskræmslet skulle have effekt på alle fuglearter, dog ikke svaner. Det er et stort arbejde at opsætte det nødvendige antal pinde og virkningen er kortvarig. Strimlerne skal være MEGET lange og der skal MANGE pr. ha for at have virkning. Det er et meget stort arbejde at puste tilstrækkelig mange balloner op, og de skal være af god kvalitet for ikke at tabe luften for hurtigt. Balloner skal være gule med sorte øjne på. Disse typer afværgemidler er synlige, og nødvendige at have stående på marken, hvis der skal søges om dispensation til at skyde voksne råger. For at opnå en dispensation skal alle tænkelige afværgemidler være blevet anvendt først. Generelt gælder, at et til flere af disse afværgemidler bør tages i brug hurtigst muligt, eller inden vildtskaden fra råger er konstateret. Afværgemidlerne skal flyttes ofte hver eller hver anden dag for at være effektive. Ofte vil kombinationer af afværgemidler kunne anvendes med fordel. Bemærk at for at opnå dispensation til at skyde voksne råger, skal afværgemidler være taget i anvendelse først. Rågernes biologi, adfærd og fødesøgning Rågekoloni. Foto: Eja Lund De voksne råger (Corvus frugilegus) er nogle relativt store fugle, ca cm store, og har sorte til blåsorte fjer. Den kendes på fjerbukserne om benene og på det fjerfri parti ved næbbet hos alle udvoksede fugle. Ungfuglen har fjerklædt næbrod i op til et år og ligner da sortkragen meget, men har lysere mundvig. Rågerne har noget smallere vinger end kragen og flyver også med spændstigere vingeslag. Æggene er grønlige og melerede grå og brun.

5 Rågerne er flokdyr og yngler altid i kolonier. De kan bo op til tusind par sammen. Kolonierne ligger i reglen i småskove eller i udkanten af større skove nær marker. Rederne lægges i høje løvtræer og bygges af kviste, som rågerne enten plukker af træerne eller tager fra hinanden. Der er altid støj og uro døgnet rundt i en rågekoloni. Det menes at en råge er to år, før den begynder at yngle. Hunnerne lægger 4-5 æg i marts måned. I kølige forår bliver hunnen på reden efter at æggene er klækket. Rugetiden er dage, der efter går der ca. 5 uger før ungerne kommer på redekanten. Hannerne er alene om at hente føde den første uges tid. Her bringer han en mængde smådyr, korn og nyfremspiret majs hjem til reden. Senere fodrer både hannen og hunnen ungerne. Dagen igennem fouragerer fuglene forskellige steder i oplandet, optil 7-10 km fra sovepladserne. Rågernes konsum af insekter anses for at have en vis betydning for angreb af skadedyr. Til- og fraflyvningen finder sted omkring en times tid før det bliver mørkt hhv. umiddelbart efter daggry. Fuglene har faste overnatningssteder igennem en periode, men skifter af og til. Om efteråret ses rågerne i flok på pløjemarkerne til langt hen på efteråret. De fleste danske råger trækker bort om vinteren, dog ikke længere end til de frostfrie kyster ud til Nordsøen. Derfra vender de tilbage allerede i februar. De første dage inden rågeungerne for alvor flyver ud i den vide verden, er de tilbøjelige til at kravle rundt i redetræet og sidde ude på de yderste grene og "vræle" på mad. Undersøgelser viser, at hvor fødemængden er stor, overlever et større antal unger end i år med fødeknaphed. I tørre forsomre, når regnormen går dybt og stankelbenlarverne er få, er ungedødeligheden stor. Regulering af rågeunger og voksne råger Ved regulering forstås, at dyret dræbes, normalt med skydevåben. Generelt gælder: Voksne råger er i henhold til jagtloven fredet. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i tiden 1. februar juli. Reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges. Æg må ikke ødelægges. (Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse om Vildtskader nr. 869 af 10. oktober, 2003). I rågekolonier må rågeunger reguleres udenfor reden i perioden 1. maj til 15. juni. Der må anvendes salonrifler, som kan indeholde mere end to patroner. Regulering må kun foretages af personer der er fyldt 18 år, og som er besiddelse af gyldigt jagttegn. Altså må rågeunger skydes, så snart de forlader rederne i perioden 1. maj til 15. juni. De første dage inden rågeungerne for alvor flyver ud i den vide verden, er de tilbøjelige til at kravle rundt i redetræet og sidde ude på de yderste grene og "vræle" på mad. Her er det muligt at skyde ungerne, for på den måde holde kolonien i ave - altså sikre at kolonien ikke vokser uhæmmet. Der skal i øvrigt skydes mindst 2-3 unger pr. rede blot for at sikre at kolonien ikke vokser. Men hermed er man ikke sikret, idet voksne råger fra andre kolonier kan flytte ind. Det er en attraktiv jagt, da der på det tidspunkt ikke er andet der må skydes på, desuden smager rågeungerne godt. Der bliver skudt rågeunger pr. år i øjeblikket. Der er ingen jagttid på voksne råger, da råger står opført over beskyttede fugle i EUs Fuglebeskyttelses direktiv. Hvis der var jagttid på voksne råger, er det ikke sikkert at der ville blive skudt flere råger af den grund, da voksne råger ikke er attraktivt vildt (de kan ikke spises og de gør ikke skade på andet vildt) Der er en dog én mulighed for at regulere voksne råger: Det er tilladt på ikke høstede marker, at beskyde råger, der optræder i større flok i perioden 1. juli til 31. august, såfremt at afværgemidler har vist sig utilstrækkelige.. Der kan søges dispensation til at nedskyde voksne råger uden for denne periode ved Skov- og Naturstyrelsen.

6 Dvs. har man meget store problemer med råger, skal man være på forkant mht. at søge dispensation (udenfor denne periode), og man skal redegøre for problemets omfang samt for sit brug af afværgemidler. Skov- og Naturstyrelsen lægger stor vægt på, at man har benyttet stort set alle metoder, inden dispensation gives. Jo mere intensiv reguleringen af rågerne i en koloni er, jo større er muligheden for at rågerne flytter til et mere roligt sted og kolonien derved opsplittes. Bilag:./. Relevante links./. Forskellige typer af afværgemidler./. Oversigt over vildtkonsulenter, fra brochure udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i januar Vildtskader og regulering af vildt. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen../. Handlingsplaner og tjekliste Links: Bekendtgørelse om Vildtskader nr. 869 af 10. oktober, 2003: Skov- og naturstyrelsen Folder: Regulering af vildtskader, SNS 2001, med oversigt over Danmarks vildtkonsulenter

7 Forskellige typer af afværgemidler Hyler (Foto: Skov og Naturstyrelsen) Gaskanon (Foto: Skov og Naturstyrelsen) Ophængning på stager (Foto: Henrik Rasmussen) Døde råger i marken (Foto: Erling Olesen) Plastmateriale, strimler (Foto: Eja Lund) Spejlpyramide og balloner (Foto: Susanne Kjær Hansen)

8 Oversigt over vildtkonsulenter, fra brochure er udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i januar Vildtskader og regulering af vildt. Tryk: Hornslet Bogtrykkeri A/S. Flere eksemplarer kan fås på statsskovdistrikternes kontorer og i Frontlinien, tlf København K, tlf (information) og (bøger). MILJØMINISTERIET, SKOV- OG NATURSTYRELSEN, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Tlf , Fax Skov- og Naturstyrelsen administrerer Lov om jagt og vildtforvaltning. På styrelsens hjemmeside er det muligt at søge informationer om jagt og vildtforvaltning. Vildtkonsulenterne på de lokale statsskovdistrikter yder gratis råd og vejledning om jagt og vildtforvaltning. Konsulenterne kan blandt andet fortælle om vildtafværgemidler og om de regler, der gælder om regulering af vildt, der volder skade. Her kan du finde vildtkonsulenterne: Bornholms Statsskovdistrikt (Bo), Rømersdal, Ekkodalsvej 2, 3720 Åkirkeby, tlf d22@sns.dk Vildtkonsulent Tommy Hansen, tlf Buderupholm Statsskovdistrikt (Bu), Mosskovgård, Møldrupvej 26, 9520 Skørping, tlf d30@sns.dk Vildtkonsulent Ivar Høst Falster Statsskovdistrikt (Fs), Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F., tlf d21@sns.dk Vildtkonsulent Finn Jensen Feldborg Statsskovdistrikt (Fe), Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup, tlf d62@sns.dk Vildtkonsulent Steen Fjederholt Fussingø Statsskovdistrikt (Fu), Tingtofte, Vasevej 7, 8900 Randers, tlf d31@sns.dk Vildtkonsulent Per Leth Sørensen Fyns Statsskovdistrikt (Fy), Sollerupgård, Sollerupvej 22, Korinth, 5600 Fåborg, tlf d72@sns.dk Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun Gråsten Statsskovdistrikt (Gr), Egene, Feldstedvej 14, 6300 Gråsten, tlf d44@sns.dk Vildtkonsulent Leo Vindahl Olsen (tlf. på bopæl ). Haderslev Statsskovdistrikt (Ha), Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev, tlf d41@sns.dk Vildtkonsulent Bent Junker-Hansen Hanherred Statsskovdistrikt (Hh), Langdal, Ejstrupvej 24, 9460 Brovst, tlf d54@sns.dk Vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen Jægersborg Statsskovdistrikt (Jæ), Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg, tlf d70@sns.dk Vildtkonsulent Sven Norup Jocobsen Klosterhedens Statsskovdistrikt (Kl), Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg, 7620 Lemvig, tlf d60@sns.dk Vildtkonsulent Anders Hersø Pedersen Kronborg Statsskovdistrikt (Kr), Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk, tlf d10@sns.dk Vildtkonsulent Peter Søland Københavns Statsskovdistrikt (Kø), Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, tlf d18@sns.dk Vildtkonsulent Jens Juelstorp (træffes bedst tirsdag og onsdag kl. 9-12) Lindet Statsskovdistrikt (Li), Lindetskovgård, Skovridervej 1, 6510 Gram, tlf d66@sns.dk Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup Nordjyllands Statsskovdistrikt (Nj), Byfogedgården, Sct. Laurentiivej 150, 9990 Skagen, tlf d53@sns.dk Vildtkonsulent Peter Have Odsherred Statsskovdistrikt (Od), Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., tlf d20@sns.dk Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi Oxbøl Statsskovdistrikt (Ox), Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, tlf d57@sns.dk

9 Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen Palsgård Statsskovdistrikt (Pa), Vester Palsgård, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen, tlf Vildtkonsulent Niels Faddersbøl Randbøl Statsskovdistrikt (Ra), Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, tlf Vildtkonsulent Peter Bjerremand Silkeborg Statsskovdistrikt (Si), Vejlbo, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf Vildtkonsulent Jes Kramer Thy Statsskovdistrikt (Th), Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted, tlf Vildtkonsulent Anton Linnet Tisvilde Statsskovdistrikt (Ti), Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk, tlf Vildtkonsulent Niels Worm Ulborg Statsskovdistrikt (Ul), Ulborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg, tlf Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen Aabenraa Statsskovdistrikt (Åb), Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Aabenraa, tlf Vildtkonsulent Klaus Sloth

10 Handleplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Aktivitet: Din handleplan Forebyggelse - planlægning Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes Placering af en afgræsningsmark tæt på majs mark Anskaffelse af afværge midler - forud for såning Fodring Gaskanon Salutpatroner, skræmmeskud Hyler Fysisk tilstedeværelse Døde råger Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner Spejlpyramide Fugleskræmsel m.m. Andet Aftaler Kontakt til vildtkonsulent Lokal planteavlskonsulent Politiet vedr. skræmmeskud Jagtforening Etablering af majs Majsen skal sås i 8 cm dybde, også bag traktorhjulene ALLE majskorn skal være dækket til Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Andet Daglig opsyn og kontrol med angreb Planlæg hvordan du holder opsyn i perioden efter såning, under fremspiring osv. Opsætning af afværgemidler Ophængning af døde råger Flytning af afværgemidler Skræmmeskud med salutpatroner Nødplan Ansøgning om dispensation ved vildtkonsulenten til at skyde voksne råger

11 Eksempel på handlingsplan: Forebyggelse af rågeskader specielt i økologisk majs Eksempel på handleplan med henvisninger: Hvad? (Aktivitet) Hvornår? (Tidspunkt) Strategi i bekæmpelse af råger - Forebyggelse Sædskiftevalg Placering af majsmark Andet Erfaringer fra tidligere år Vintermånederne, når markplanen laves Forud for såning Hvordan? (Gennemførelse) Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. Placering af en afgræsningsmark tæt på majs mark, der kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Hvorfor? (Formål) Sikre mulighed for at kontrollere marken hver dag. Valg af afværge-mekanisme/metode: Fodring Gaskanon Salutpatroner, skræmmeskud Hyler Fysisk tilstedeværelse Døde råger Blafrende materiale Plastikstrimler Balloner Spejlpyramide Fugleskræmsel m.m. Forud for såning Bestilling af materialer: Gaskanoner fås i to udgaver: Mark IV, som koster ca kr. Dertil kommer et tænd- /slukur til ca kr. og et drejestel til ca. 800 kr. Mark III, som er fuldelektronisk og står på en trefod, koster ca kr. Gaskanoner, som ikke er en lagervare, kan bestilles ved BP Gas-Centrene. Nærmeste BP Gas-Center kan findes her. Skræmmepatroner til haglbøsser. For at købe skræmmepatroner skal man først have en tilladelse fra den lokale politimyndighed til et bestemt antal patroner. Tilladelsen medbringes ved køb hos Topmark Trading ApS, tlf Prisen er ca. 7-8 kr. pr. patron. Spejpyramide (Peacefull pyramid) drives af et 12 volt batteri. Koster ca kr. ved GARTA, tlf , adm@garta.dk. Fugleskræmslet Hyleren drives af et 12 volt batteri. Forberedt til rettidig indsats

12 Fås i en universaludgave, hvor der kan vælges imellem dagfunktion, natfunktion eller 24 timers drift. Er forsynet med sirene og lys, der kobles til og fra efter ønske. Koster ca kr. Fås ved I/S Steenberg Import, tlf / Vinddrevne fugleskræmsler fås i to udgaver: En cirka 2 meter høj mandsfigur, som kan leveres i tre forskellige udgaver med mulighed for at montere en spejlkrone som ekstraudstyr og et glimtende rovfuglehoved med spejle, som sidder på en cirka 1 meter høj pæl. Mandsfiguren og rovfuglehovedet koster kr. og spejlkronen til mandsfiguren 345 kr. Fås ved L&S Dan Trade, tlf , dantrade@ls-dantrade.dk. Andre afværgesystemer Politi-tilladelse April/maj Kontakt til vildtkonsulent Lokal planteavlskonsulent Aftale med jagtforening Kontakt med den lokale jagtforening vedr. Aftale om nedskydning af rågeunger fra 1. maj 15. juni. Tilladelse klar til tiden Aftale om nedskydning af rågeunger er på plads rettidigt Dyrkning Etablering af majs April Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Opsyn og regulering Kontrol med angreb Observationer Fra før såning til midt i juni Andet Sondere området om der etableres rågekolonier. Forhør vildtkonsulenten i området. Forhindre tidligt angreb af råger Kunne sætte rettidigt ind med forebyggelse af angreb og regulering Planlæg hvordan du holder Ophængning af døde råger Registrering af angreb

13 opsyn i perioden efter såning, under fremspiring osv. Afværgeskud Skyde rågeunger Ibrugtagning af afværgemidler Sidst i april, maj Opsætning af afværgesystem(er) Skræmme rågerne væk måned Opfølgning på regulering m.v. April/Maj måned Daglige observationer og igangsætning af regulering Aftaler Ansøgning om tilladelse 1. maj 15. juni Kontakt til politiet ang. tilladelse til affyring af skræmmeskud/ afværgepatroner Øvrige aftaler Hvem gør hvad? Mindske eller forhindre angreb Sætte ind i tide Nødplan Ansøgning om dispensation ved vildtkonsulent Før 1. maj Fremsendelse af ansøgning til nedskydning af voksne råger efter 1. maj og indgået aftale med jæger Dispensation ved Skov- og Naturstyrelsen eller lokal vildtkonsulent Mindske angreb når alle andre muligheder er opbrugt. Sætte ind i tide

14 Tjekliste Placering af majsmarken tæt på gården, så opsynet lettes. Placering af en afgræsningsmark tæt på majs mark, der kan virke som alternativ fødeemne for rågerne (stankelbenlarver og køernes klatter) Bestilling af materialer: Gaskanoner Skræmmepatroner til haglbøsser. Spejpyramide (Peacefull pyramid) Fugleskræmslet Hyleren Vinddrevne fugleskræmsler Andre afværgesystemer Kontakt til vildtkonsulent Lokal planteavlskonsulent Kontakt med den lokale jagtforening vedr. Aftale om nedskydning af rågeunger fra 1. maj 15. juni. Majsen skal sås i 8 cm dybde. Vær opmærksom på majsrækken lige bag sporene på traktoren: her skal majssåmaskinen spændes efter, så majsen også her kommer ned i den ønskede dybde. ALLE majs korn skal være dækket til, der må IKKE ligge nogen oven på jorden, som fortæller rågerne at her er der majs. Strigling på tværs af rækkerne gør det sværere for rågerne at finde frem til majsen. Andet Sondere området om der etableres rågekolonier. Forhør vildtkonsulenten i området. Ophængning af døde råger Afværgeskud Skyde rågeunger Opsætning af afværgesystem(er) Daglige observationer og igangsætning af regulering Kontakt til politiet ang. tilladelse til affyring af skræmmeskud/ afværgepatroner Andre aftaler Fremsendelse af ansøgning til nedskydning af voksne råger efter 1. maj og indgået aftale med jæger Dispensation ved Skov- og Naturstyrelsen