52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORBRUGEREN"

Transkript

1 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN Danske gulerødder produceres i stort omfang på dyndjord i Lammefjorden. Med denne produktionsform muliggøres at gulerødderne efter optagning (høst) kan lægges på lager og derefter vinteren igennem leveres til forretningerne. Optagning foregår med store specialmaskiner der læsser gulerødderne i træ-containere (fig. 1) der køres direkte ind på kølelageret. En lagertemperatur på ca. 1 C og 90% luftfugtighed giver den bedste gulerodskvalitet. I marken angribes gulerødderne af forskellige jordboende svampe der allerede ved høst kan fremkalde misfarvninger eller pletter på rødderne. Et gulerodsparti med tydelige skader er uegnet til kølelagring og vil derfor blive solgt hurtigst muligt. Men selv tilsyneladende raske gulerødder kan udvikle sygdomme når de lagres. Det skyldes at mikroskopiske svampe der er til stede i den jord der helt naturligt sidder på høstede rødder, kan angribe rødderne i løbet af lagerperioden. Endvidere kan mekaniske skader, fx forårsaget af sten i marken, afknækkede rodspidser eller skævt skåret aftopning ved høst gøre at gulerødderne er mere sårbare over for svampeinfektioner i lagerperioden. Pakningen i trækasserne kan hvis de hygiejniske foranstaltninger ikke er i top udgøre en ny smitterisiko idet mange svampe faktisk kan overleve på trækasserne og inficere det nye parti gulerødder når de bringes på lager. Af Inge M.. Knudsen, Dan Funck Jensen & irgit Jensen Efter lagring vaskes, sorteres og pakkes gulerødderne. Herefter sker der en kort opbevaring i pakhus indtil gulerødderne sælges i butikken. Under håndteringen og frem til forbrugeren kan typisk øgede temperaturer og eventuelle såringer have betydning for udvikling af sygdomme. Gennem de senere år er der derfor foretaget omfattende undersøgelser af forskellige aspekter af disse sygdomme på gulerødder (boks 1). 1. Gulerodslagring, som det typisk finder sted, i trækasser. På billedet ses bånd der er hæftet til tilfældigt anbragte poser der er udlagt ved lagringens begyndelse for prøvetagninger gennem lagerperioden. (I. Knudsen) EN GAMMEL GULEROD ER EN SVAG GULEROD Allerede ved høst har gulerødder altså symptomer på skader og svampeangreb (boks 2), men udviklingen af sygdomme accelereres gennem den op til seks måneders lange lagerperiode. Her er det vigtigt at fastslå at gulerodens modtagelighed øges med stigende alder. Det skyldes primært at røddernes indhold af stoffer der relateres til modstandsdygtighed over for sygdomme, reduceres med alderen (boks 3). Hos gulerødder bliver det således meget tydeligt at der skal to parter til for at fremkalde en sygdom: dels en sygdomsfremkaldende part (et patogen) og dels en modtagelig gulerod. Det øgede angreb gennem lagringen resulterer imidlertid i at tabet sidst på lagringssæsonen ofte kan være på mere end 50% af gulerødderne. Det er altså kun en mindre del af høsten der når ud til forbrugeren. CAVITY SPOT EN OMDISKUTERET SYGDOM En af de sygdomme der oftest ses allerede ved høst, er cavity spot (fig. 2). Hvis der ved vask og sortering, er kraftige symptomer eller mere end fem små symptomer, kasseres gulerødderne typisk. 52 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN

2 Sygdomsudviklingen på gulerødder under lagring, patogene organismer der fremkalder sygdommene samt successionen af svampe gennem lagring er studeret på Institut for Plantebiologi, KVL, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning Flakkebjerg, Gulerodsgruppen A/S Lammefjorden og Rosenfeldt Gods, frøfirmaerne Danisco A/S og Dæhnfeldt A/S. Undersøgelserne er støttet af Innovationsmidler fra Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE). Undersøgelserne har haft følgende formål: 1) at opnå viden om sygdomsudvikling på gulerødder i relation til forskelle i smitstof på rødderne, sortsvalg, og lagerbetingelser. 2) at følge artsforskydningen af svampe i cavity spots under lagringen herunder fordelingen af primære og sekundære patogener i forhold til udviklingen af cavity spots. 3) at fastslå om særlige karakteristika for symptomernes udformning kan relateres til specifikke, patogene Pythium-arter eller andre svampe. 4) at opnå viden om, hvorvidt der opstår nye cavity spots i lagerperioden og om marksymptomerne vokser i størrelse under lagringen. 5) at fastslå årsagen til sorte spidser. 6) at undersøge om en hurtig lagertest på en stikprøve af et gulerodsparti der kan udføres ved en høj temperatur umiddelbart efter høst kan forudsige sygdomsangrebets omfang under lagringen af det pågældende parti. OKS 1: FORSKNING I GULERODSSYGDOMME Sygdommen, der først blev kendt i 60 erne, er et stort problem overalt hvor der dyrkes gulerødder. I de første år kunne man ikke isolere nogen sygdomsfremkaldende organisme og mente derfor at sygdommen skyldtes fysiske og fysiologiske forhold. En udbredt teori var at sygdommen opstod ved calciummangel der kan optræde i jorde med højt kvælstofniveau. Da vandlidende jorde med dårlig gennemluftning forværrer sygdommen, førte det til en antagelse om at bakterier (Clostridium), der lever under iltfattige forhold, kunne fremkalde sygdom, A 2. Eksempler på cavity spot symptomer. A: lyse spots med rund form og gennembrudt overhud (pilen tv.) og svagt gennembrudt overhud (pilen th.). : mørkfarvet, afgrænset øjeformet symptom med gennembrudt overhud. Fra alle symptomer kan der isoleres såvel cavity spot svampene Pythium viola, Pythium sylvaticum og Pythium intermedium samt lakridsrådsvampen Mycocentrospora acerina. (I. Knudsen) GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN 2006/7/8 53

3 De vigtigste sygdomme under danske forhold antages generelt at være: Cavity spot (forårsaget af Pythium-arter), lakridsråd eller såkaldte sorte spidser (Mycocentrospora acerina), hvid lagersvamp (Rhizoctonia carotae), sortråd (Alternaria radicinia), rodbrunråd (Chalara elegans), storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) og violet rodfiltsvamp (Rhizoctonia crocorum). Producenter af kølelagrede gulerødder og erhvervets konsulenter ved Lammefjorden angiver at Cavity spot og sorte spidser resulterer i de største tab. Taxonomisk tilhører de patogener der fremkalder sygdommene vidt forskellige grupper lige fra organismer der står nærmere alger end sande svampe, fx slægten Pythium der tilhører gruppen Oomycetes til svampe fra slægten Rhizoctonia spp. der tilhører asidiomycetes der også rummer spiselige hatsvampe. A C 3. Svampekolonier på agar A: Pythium intermedium. : Pythium violae. C: Pythium sylvaticum. D: Pythium ultimum. (I. Knudsen) D OKS 2: PLANTESYGDOMME PÅ LAGERGULERØDDER eller at indholdet af luftarten ethylen, der også stiger under iltfattige forhold, kunne spille ind. I 1980 erne fandt man endelig ud af at cavity spot-angreb kunne forhindres eller reduceres med svampedræbende midler (fx metalaxyl) hvilket indikerede at svampe var involveret i angrebet. Snart herefter blev det fastslået at Pythium-arter er den egentlige årsag til sygdommen. Flere Pythiumarter kan isoleres fra cavity spots, men arterne Pythium violae og Pythium sulcatum rapporteres oftest som de primære patogener. NYESTE VIDEN OM CAVITY SPOT UNDER DANSKE FORHOLD Ved høst under danske forhold er cavity spot hyppig. Den ses som aflange læsioner eller gruber i gulerodens overflade. Der har blandt lægfolk og eksperter været nogen uenighed om karakterisering af cavity spot-symptomer. Det skyldes at der optræder mange typer af symptomer der kan antages at være cavity spot, og at nogle af disse er vanskelige med sikkerhed at adskille fra symptomer fra vækstskader eller især symptomer af skurv. For cavity spotsymptomer er overgangen mellem rask og sygt væv markant, og omkredsen oftest cirkulær til oval eller øjeformet. Farven kan variere (fig. 2). Fra alle symptomer kan der isoleres cavity spotspecifikke Pythium-arter, og dette kan ske gennem hele lagerperioden. Det er oplagt at læsionerne kan være indfalds- 54 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN

4 Indholdet af stoffer med antimikrobiel virkning i gulerødderne der kan relateres til modstandsdygtighed, falder gennem lagerperioden. Der er især tale om stofferne falcarinol og falcarindiol hvor indholdet er højere i rodens ydre, modstandsdygtige overhud sammenlignet med det underliggende og blødere væv hvor modstandsevnen tilsvarende er lav. Alle stofferne hæmmer således svampen Mycocentrospora acerina og forhindrer udviklingen af sygdommen lakridsråd i den første lagringstid. Senere sker der en nedgang i niveauet af de anti-mikrobielle indholdsstoffer i rødderne hvilket sidst på lagersæsonen kan føre til kraftig udvikling af lakridsråd. Interessant nok er der for nylig blevet demonstreret at indholdet af stoffet falcarinol kan være forøget i økologisk dyrkede gulerødder. Der mangler dog en bekræftelse af disse resultater, for at fastslå hvilke dyrkningsparametre der er betydende for produktion af stoffet. Sådanne undersøgelser foregår nu i et projekt med deltagere fra Danmarks Jordbrugsforskning, Syddansk Universitet og Institut for Plantebiologi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Projektet hører under det nye store økologiske forskningsprogram FØJO III der netop er søsat her i 2006 af Ministeriet for Fødevareerhverv. OKS 3: FYSIOLOGISK RESISTENS NEDRYDES GENNEM LAGRINGEN veje for mange forskellige sekundære svampe. Dette åbner mulighed for at sygdomme, der især udvikles i sår sent i lagringen, også kan udvikles i cavity spots. Men som det fremgår i de følgende, har dette ikke kunnet demonstreres at ske i nævneværdig grad. Identifikationen af Pythium-arter der forårsager cavity spot, kan foregå ved at studere svampenes udseende på fx agar (fig. 3) eller i stereomikroskop (fig. 4) hvor forskellene umiddelbart synes små, mens adskillelse af de enkelte arter baseres på deres formeringsstrukturer (sporer, fig. 5). Væksthastighed og tidspunktet for sporedannelse er forskellig for de enkelte arter (og isolater) og bestemmelsesproceduren meget tidskrævende. Derfor er der udviklet en molekylær baseret metode (UP-PCR) der bidrager til klassificering af svampene (boks 4). Ved at sammenligne UP- PCR-profilen af nye isolater med typebestemte Pythium-isolater kan man supplere den morfologisk baserede artsbestemmelse (fig. 6). De mest almindeligt forekommende arter i danske undersøgelser af cavity spot har vist sig at være Pythium violae, Pythium sylvaticum og Pythium intermedium. På nyhøstede gulerødder blev der således isoleret 52% Pythium viola og 28% Pythium sylvaticum i de undersøgte cavity spot symptomer. Ved de A C senere isoleringer var fundet af disse to arter derimod betydeligt lavere, men til gengæld steg forekomsten af Pythium intermedium (fig. 7). Smitteforsøg med isolater af de tre Pythiumarter viste at de alle kunne fremkalde symptomer på gulerødder. Svampen Mycocentrospora acerina kunne også 4. Pythium-svampene som de ses i stereomikroskop A: Pythium intermedium. : Pythium violae. C: Pythium sylvaticum. D: Pythium ultimum (I. Knudsen) D GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN 2006/7/8 55

5 A C D PCR (polymerase chain reaction) er en simpel metode til at opformere en organismes DNA (arvemasse). Man kan udvikle metoder, fx UP-PCR, så der for hver organisme fremstilles et unikt sæt af forskellige genkopier som er karakteristiske for den pågældende organisme. Disse unikke sæt af genkopier kan synliggøres som båndmønstre på en agarose-gel (fig. 6). De kaldes også DNA-fingeraftryk. Ved at sammenligne båndmønstre fra nye svampeisolater med mønstre fra kendte navngivne arter kan de nye isolater artsbestemmes. OKS 4: PCR-METODEN 5. Lysmikroskopibilleder der blandt andet viser oosporer af Pythium-svampene. A: Pythium intermedium. : Pythium violae. C: Pythium sylvaticum. D: Pythium ultimum. (I. Knudsen) spot angreb, men at også jordens beskaffenhed og vejrlig spiller en rolle. hyppigt og i stigende omfang isoleres fra cavity spot lignende symptomer (fig. 7). Denne svamp fremkalder en anden vigtig gulerodssygdom, nemlig lakridsråd men kun 2% af symptomerne udvikledes henimod sygdommen lakridsråd der forekommer som et glinsende, sort symptom uden typisk afgrænset form (fig. 8). Der er altså noget der tyder på at ud over det beskrevne primære patogen Pythium violae, så har arten Pythium sylvaticum også betydning for markangreb i Danmark. Pythium sulcatum, der angives som primær patogen i udlandet, er ikke isoleret fra Lammefjorden. Det har heller ikke været muligt at isolere svampen fra jorde hvor der dyrkes gulerødder, eller at finde en sammenhæng mellem frekvensen af Pythium-svampe isoleret fra markjorde med gulerodsangrebets omfang i disse jorde. Vi kan derfor fastslå at 1) forekomsten af patogene Pythium-arter i Danmark kan adskille sig fra forekomsten i mange andre landes dyrkningssystemer med gulerødder og 2) endnu engang slå fast at patogen tilstedeværelse alene ikke er den eneste sygdomsfaktor for cavity LAKRIDSRÅD OG SORTE SPIDSER Ved undersøgelserne af cavity spotsymptomer blev det også vist at symptomerne kun i meget begrænset omfang fører til lakridsråd. Symptomer på lakridsråd, der ses som glinsende sorte pletter og sorte spidser (fig. 8), overses ikke når de for alvor dukker op på lageret i løbet af februar. På Lammefjorden har man gennem årene observeret at specielt de sorte spidser var et stort problem. Symptomet antages at være en form for lakridsråd der således også fremkaldes af svampen Mycocentrospora acerina, 56 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN

6 men man har manglet dokumentation for dette. Lakridsråd/sorte spidser har også været genstand for forskning i de senere år (boks 1). Ved isolering af svampe fra sorte spidser og lakridsråds-symptomer er der overvejende fundet Mycocentrospora acerina. Smitteforsøg med isolerede svampe har vist at det kun er Mycocentrospora acerina der kan fremkalde sortråd. Der var forskel i Mycocentrospora acerina isolaternes angrebsevne og desuden sås der forskelle i sorternes modtagelighed. Lakridsråd synes at sætte ind i dybere skader på gulerødderne, fx hvor rodspidsen er knækket af, eller hvor der er ormegnav eller andre dybere skader. En anden mulighed er at Mycocentrospora acerina fremkalder infektioner på rodoverfladen der først sent i lagringen udvikles til lakridsråd. Forekomsten af Mycocentrospora acerina-svampe i markjorde kan bl.a. lokaliseres vha. et molekylært baseret kit fra firmaet Carrotech. På Lammefjorden har en undersøgelse af tre jorde og de tilhørende gulerodspartier vist god sammenhæng mellem fund af λ markør P. violae 430 (France) P. violae 768 P. violae 773 P. violae 778 P. violae 792 P. intermedium CS P. intermedium 10 P. intermedium 14 P. intermedium 15 P. intermedium 16 P. sylvaticum CS P. sylvaticum 9 P. sylvaticum 12 P. sylvaticum 26 P. sylvaticum 645 λ markør 6. UP-PCR profiler af Pythium-isolater fra cavity spot-symptomer er sammenlignet med type-isolaterne Pythium violae 430 (France), Pythium intermedium CS og Pythium sylvaticum CS Organismer med samme båndmønstre tilhører den samme art. svampen og angrebets omfang ved lagringens ophør i februar. Ved undersøgelser af partier gennem lagring er der fundet at der kan ske en meget hurtig opblomstring af lakridsråd sent i lagringen. For et parti der havde 10% angreb i februar blev dette øget til 70% angreb i april. At lakridsråd og sorte spidser udvikles sent, skyldes formodentlig at gulerødderne har A Pythium-forekomst i % P. sylvaticum P. viola P. intermedium Svampe forekomst i % 60 M. acerina Cylindrocarpon 50 Fusarium 40 andre sorte svampe dage dage 7. Sammenligning af udviklingen af svampe kolonisering i cavity spot symptomer over en seksmåneders lagerperiode. A: Pythium-arter. : Mycocentrospora acerina, Cylindrocarpon, Fusarium og sortsporede svampe (Alternaria, Stemphylium, Chalara og Chalaropsis). GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN 2006/7/8 57

7 A 8. A: lakridsrådsymptomer på gulerødder fremkaldt af Mycocentrospora acerina. : viser sorte spidser på gulerødder der også er fremkaldt af svampen. (A: J. ollerslev, : I. Knudsen) en naturlig fysiologisk resistens der nedbrydes gennem lagringen (boks 3). I overensstemmelse med udviklingsmønsteret for lakridsråd kan man som forbruger ofte opleve at gulerødderne hen imod slutningen af vinteren bliver sorte i køleskabet. Selv meget små symptomer, der overses ved sorteringen på vaskeriet, kan nemlig give anledning til hurtige kvalitetsforringelser hos forbrugeren. Det skyldes dels den højere temperatur i detailleddet og dels røddernes større fysiologiske modtagelighed på dette tidspunkt. Som forbruger kan man også se sorte pletter der skyldes gulerodssortskimmel forårsaget af svampen Thielaviopsis basicola der favoriseres af høj fugtighed der forekommer i plasticposerne efter vaskeriprocessen. Svampen kaldes også vaskerisvamp og er sjældent et problem på lageret. Den udvikles først efter den overfladiske såring der sker i vaskeprocessen, og den efterfølgende forhøjede temperatur og fugtighed under opbevaringen stimulerer angrebet HVAD FORRUGEREN SJÆLDENT SER De ovennævnte sygdomme kan altså af og til ses af forbrugeren. Men der er andre sygdomme der optræder i varierende mængde når smitstof bringes med fra marken eller overføres fra kasser. Nogle af de vigtigste er: Hvid lagersvamp (Rhizoctonia carotea, fig. 9A) bringes på lager med jord og kan som lakridsråd optræde som et tiltagende problem sent i lagerperioden. Den er mere overfladisk, men til gengæld oftest udbredt på rødderne og spreder sig til naborødder. Ses oftest når lagertemperaturen er lidt for høj. Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum, fig. 9) er varmelskende, og derfor udgør den normalt ikke så stort et problem såfremt lagertemperaturen holdes stabilt under ca. 2,5 C. Svampen producerer hvileknolde (sklerotier) der kan overleve ekstreme forhold og udgøre en smitterisiko både fra jord, plantemateriale og kasser. Ved høje temperaturer, der fx kan opstå hvis gulerødderne mod slutningen af lagringen har øget respiration, kan svampen fremkalde blødråd der fører til massiv destruktion af rødderne. Violet rodfiltsvamp (Rhizoctonia crocorum, fig. 9C) der forekommer som et lokalt problem fra visse marker allerede ved høst, kan her give anledning til en del frasortering. Fra overfladiske angreb, der ses som et sortlilla overtræk af svampens hyfer, breder svampen sig under lagring ind i roden. Svampen overlever i jorden ved hvileknolde (sklerotier) og angriber flere afgrøder som bederoer, kartofler, lucerne og kløver. De jordbundsmæssige forhold anses for mest betydende for udviklingen. Disse svampesygdomme kan udgøre store problemer og optræde epidemisk under visse forhold. Men angrebene give så massive symptomer at de 58 7/8/2006 GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN

8 A C 9. Sygdomme der optræder epidemisk under bestemte forhold: A: hvid lagersvamp (Rhizoctonia carotea) der udvikles sent på lageret ved let forhøjede temperaturer. : storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum) der optræder ved stærkt forøgede temperaturer (her ved 15 C). C: violet rodfiltsvamp (Rhizoctonia crocorum) der forekommer som et lokalt problem fra visse marker allerede ved høst. (I. Knudsen) ikke vil overses ved sorteringen og derfor sjældent når ud til forbrugeren. KVALITETSFOREDRINGER Når så stor en del af de høstede gulerødder kasseres, kan det kun ske fordi det er en afgrøde af forholdsvis høj værdi. Ved prisansættelsen tages der en vis højde for svind, men erhvervet er naturligvis meget interesseret i at få svindet bragt ned. Derfor pågår der også undersøgelser af hvorledes sygdomsbekæmpelsen kan optimeres. I fremtiden kan der ske en udvikling hen imod anvendelse af nye sorter med bedre resistens, og måske også anvendelse af biologiske forebyggelsesmetoder. På KVL forskes der i frøbehandling med mikrobiologiske præparater til forebyggelse af sygdomsangreb i marken. Anvendelse af svampehæmmende, gavnlige mikroorganismer fra fødevareindustrien eller planteekstrakter og -olier der udgør en naturlig del af vore fødevarer, er også en mulighed. Her kan en mulig strategi være at tilsætte stoffer/organismer til lagercontainerne eller ved pakning af gulerødderne. Der er fundet hæmmende effekter af visse plantestoffer på vækst af M. acerina og fra udlandet er der eksempler på kommercielle produkter til efter høst (post harvest) behandling af kølelagret frugt. Naturligvis er en kritisk evaluering af fødevaresikkerhed en forudsætning for at sådanne midler kan anvendes. GULERODENS FAREFULDE VEJ FRA MARKEN TIL FORRUGEREN 2006/7/8 59

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede. Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten.

Læs mere

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (MBM) baseret på udvalgte mikroskopiske svampe har stort potentiale til forebyggelse af plantesygdomme.

Læs mere

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark

Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild

Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Bedre udnyttelse af produktionen og mindre spild Merete Edelenbos, Marianne Bertelsen, og Hinrich Holthusen Institut for Fødevare, Aarhus Universitet merete.edelenbos@food.au.dk ProtectFruit er støttet

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd

Kartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd Kartoffelsygdomme Forebyggelse af blødråd 2 Kartoffelsygdomme blødråd Indhold Forebyg blødråd...3 Forebyggelse af sortbensyge...4 Kartoffelblødråd-sortbensygekomplekset... 6 Kartoffelblødråd...10 Teksten

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP 14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter

Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter Ghita Cordsen Nielsen Landscentret, Skejby Workshop, den 4. december 2003 Svampesygdomme i ærter Sædskiftesygdomme: Ærterodråd (Aphanomyces) Sct. Hanssyge

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen SLUT rapport for et GUDP-projekt 1. Projektets journalnummer 3405-11-0364 Dato: 15/9-2015 2. Projekttitel (og evt. akronym) Øget produktivitet

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Henrik Johnsen NOVADAN

Henrik Johnsen NOVADAN René Larsen NOVADAN Henrik Johnsen NOVADAN Kan den halvårlige kontrol af indholdet af Bacillus cereus i nyvaskede hospitals tekstiler bruges som en indikation for at vaskeprocessen effektivt desinficerer

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Alternativer til pesticider

Alternativer til pesticider 31 Januar 2011 præsen TATION Fysiske/ mekaniske tiltag Produkter af naturlig oprindelse GRAS Generally recognized as safe Stoffer fra fødevarerindustrien Antagonistiske mikroorganismer Forsøg i Frankrig

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Biokonservering af koldrøget laks

Biokonservering af koldrøget laks Af Lilian Nilsson og Lone Gram Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser Biokonservering af koldrøget laks - hvordan man forhindrer vækst af Listeria i fiskeprodukter er en

Læs mere

GRAINLEG Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring

GRAINLEG Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring GRAINLEG 20022005 Bælgsæd i økologisk dyrkningforbedring af sygdomsresistens Birgit Jensen og Lars Bødker, DJF Flakkebjerg Bjarne Jørnsgård, KVL Jens Chr. Knudsen, Toft Planteforædling WP2 Specificitet

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

TEAM LONGWOOD ROBOTECH

TEAM LONGWOOD ROBOTECH TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker Skrevet af: Henrik Pedersen, Claus Nielsen, Niels Jørgen Kristensen og Svend Bøgh Larsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Hvilke planter er følsomme overfor hvad?

Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Seniorforsker Karen Koefoed Petersen Karenk.petersen@food.au.dk Indhold Temperatur Luftfugtighed Lys Ethylen Vand Vind Temperatur I distributionskæden udsættes

Læs mere

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

K v a l i t e t s s t r ø e l s e K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Rotter og deres problemer i 1899

Rotter og deres problemer i 1899 Rotter og deres problemer i 1899 Et kommunikationsteknisk produkt Rasmus Hansen Mathias Madsen Jacob Jeppesen Patrick Jakobsen Odense Tekniske Gymnasium Fremlæggelse den 18 december 2014 Disposition I

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat

Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat Billedbehandling til analyse af frøsundhed i spinat Merete Halkjær Olesen Afgrødeøkologi og produktkvalitet, DJF Sundhedsanalyse i Spinat ISTA har mange akkrediterede metoder, men ingen på spinat En meget

Læs mere

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning

NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning NYHEDSBREV Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt DECEMBER 2009 NY HJEMMESIDE. Efter en lidt stille start er der nu fuld gang i både forsknings og virksomhedsprojekter. Det er muligt at følge

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen

April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen April 2009 Fordærvede fødevarer og fødevarer med farlige fremmedlegemer: Nyt lav energi røntgen system med hygiejnisk design er løsningen Fødevare sikkerhed er et vidt begreb. Aktuelt er der særligt fokus

Læs mere