Fuglsang Biogasanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fuglsang Biogasanlæg"

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 13 Fuglsang Biogasanlæg Med VVM - redegørelse Favrskov Kommune FQUFNCFS 2015

2 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 Efter 23 c i»lov om planlægning«udlægges et nyt rammeområde 13.TA.16 til tekniske anlæg. Området er beliggende i landområde, hvor der hidtil har været jordbrugsmæssig drift. Det nye rammeområde afgrænses som vist på kortbilag for fremtidige rammer i kommuneplanen, der gælder for udarbejdelse af en lokalplan i området. Det nye rammeområde har til formål at give mulighed for etablering af et biogasanlæg ved Fuglsangvej. Rammeområdet udlægges på baggrund af en konkret ansøgning fra en lodsejer, som ønsker at etablere et biogasanlæg til behandling af biomasser fra egne bedrifter og jorde. Lodsejers ejendomme er beliggende i ere kommuner i Danmark. Det nye biogasanlæg har således ikke karakter af et traditionelt gårdbiogasanlæg. Favrskov Kommune har vurderet at de daglige leverancer af biomasse og anlæggets volumen tilsammen har et omfang, som betyder at området skal rammelægges til tekniske anlæg ved et kommuneplantillæg til KP 13. Udlæg af rammeområdet sker i henhold til kommuneplanens retningslinje om fælles biogasanlæg. Der er langt vægt på gode vej- og tilkørselsforhold og minimering af gener for miljø og naboer. Særlig opmærksomhed er der på beskyttelse af grundvandet. Processer og håndtering af biomasser og biogas ligger udenfor område udpeget som nitratfølsomt grundvandsområde, NFI-område. Biogasanlægget er samtidigt søgt tilpasset omgivelserne, ved såvel det fysiske udtryk som ved en afskærmende beplantning omkring anlægget. FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER 13.TA.16 Området er udlagt til tekniske anlæg. Området kan anvendes til biogasanlæg. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 14 meter. En større punktvis højde kan tillades, hvis særlige hensyn til anlæggets indretning eller drift nødvendiggør dette. Beplantningen skal understøtte overgangen mellem bebyggelse og det åbne land således, at området tilpasses de landskabelige træk. Dele af området er udpeget som NFI-område, og selve biogasanlægget skal omgives af en jordvold, så ingen dele af anlægget berører NFIområdet. Området er ved planens vedtagelse beliggende i landzone. Området vil med en fremtidig lokalplan udlægges til landzone. Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan 13 37

3 GRUNDVAND Der er udarbejdet en grundvandsredegørelse, hvori der er redegjort for grundvandsforholdene og for at planlægningen af området sker under hensyn til grundvandet. Anlæg og drift af anlægget er samlet udenfor den del af området, hvor grundvandet er nitratfølsomt, NFI-område. MILJØVURDERING Som følge af Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Biogasanlægget falder under lovens bilag 3, pkt. 10, der omfatter anlæg til bortskaffelse ef ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons/dag. Der udarbejdet en miljøvurdering til belysning af de miljømæssige konsekvenser af kommuneplantillæggets gennemførelse. Miljøvurderingen indgår i en samlet miljørapport, der omfatter VVM-redegørelse for anlægget i henhold til planloven samt miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten er udarbejdet parallelt med forslaget til kommuneplantillæg, og i miljø rapporten lægges der vægt på følgende temaer: - grundvand - lugt og øvrige luftemissioner - natur - sundhed - støj - landskab - bæredygtighed I miljørapporten redegøres for planens påvirkning af ovennævnte forhold. Nærværende kommuneplantillæg tager højde for de temaer, der er vurderet i miljørapporten. KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Ifølge 24 i Lov om planlægning skal der oplyses om planlovens 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med kommuneplantillægget: 12 stk. 2: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan der er tilvejebragt før kommuneplanen. 12 stk. 3: Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 38 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan 13

4 VEDTAGELSESPÅTEGNING AF KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 Kommuneplantillæg nr. 10 er i henhold til 24 i Lov om planlægning således vedtaget af Favrskov Byråd den Nils Borring Jan Kallestrup Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan 13 39

5 EKSISTERENDE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD 40 Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan 13 Bilag

6 FREMTIDIGE RAMMER I KOMMUNEPLANEN NORD Bilag Favrskov Kommune - Kommuneplantillæg nr. til Kommuneplan 13 41

7 Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Hovedtelefonnummer: favrskov.dk

8 Biogasanlæg ved Fuglsang Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Marts 2015)

9 Biogasanlæg ved Fuglsang Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Marts 2015 Udgiver: Favrskov Kommune Teknik og Kultur Skovvej Hinnerup Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Mogens B. Leth og Jesper K. Nygaard samt landskabsarkitekt Lea J. B. Christensen Bidrag til rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers, biologerne Jan Durinck og Elsemarie Nielsen Dansk Biogasrådgivning A/S, direktør Nicolaj Ørskov Olsen Dansk Energirådgivning A/S, ingeniør Thomas Kristiansen Patriotisk Selskab - Jordbrugsrelateret Rådgivning, chefkonsulent Troels Toft Biogasrejseholdet Frijsenborg Godskontor Kort: Geodatastyrelsen Sixhøj Rådgivende Ingeniører A/S, Teknisk Designer Pernille Nielsen Forside og bagside illustrationer: Visualiseringer af biogasanlægget set fra henholdsvis Fuglsangvej og Viborgvej. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 2

10 INDHOLDS- FORTEGNELSE FORORD...5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Baggrund for projektet Baggrund Anlægskoncept Biomassegrundlag Marked for gødningsprodukter og energi alternativ Rapportens temaer Rapportens opbygning Forkortelser Lovgivning og planlægning Kommuneplan Planloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet og Habitatbekendtgørelsen Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven i relation til VVM-reglerne Museumsloven Biproduktforordningen Slambekendtgørelsen og Husdyrgødningsbekendtgørelsen Nitratdirektivet Vandplanernes retningslinjer 40 og Indsatsplan Ristrup Lov om fremme af vedvarende energi Hovedkonklusioner Planproceduren Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Endelig vedtagelse PROJEKTBESKRIVELSE Beskrivelse af anlægget Biogasanlægget Opgraderingsanlægget Gasledning til naturgasnettet Naturgasfyret kedel til opvarmning af biomasse Biomassen Sammensætning Oprindelse Håndtering og opbevaring af afgasset biomasse Udbringning af afgasset biomasse Sikkerhed Undersøgte alternativer Alternativ placering Alternative løsninger Alternative anlægskoncepter alternativet OMGIVELSERNE - BASISBESKRIVELSER Landskabelige forhold Landskab og landskabsmæssige udpegninger Kulturlandskabet Kulturmiljøer og kirker Fortidsminder og diger Planlægning i området Nabobeboelser Rekreative forhold Natur Generelt om stedet Internationale beskyttelsesinteresser Fugle i området Habitatdirektivets bilag IV Beskyttede naturtyper Naturperler Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Spildevand Overfladevand Grundvand og drikkevand Klimatiske forhold Affald og jordforurening Miljøfremmede stoffer og smitterisiko Lugt Lugt fra eksisterende virksomheder Lys Støj og vibrationer Eksisterende støj og vibrationer i området Luftemissioner Emissioner fra eksisterende virksomheder Vejforhold og trafik Andre forhold VISUELLE FORHOLD Anlæggets overordnede opstillingsprincip Beplantning Bygningernes visuelle fremtoning Omgivende vold Visualiseringer KORT- OG LANGSIGTEDE MILJØPÅVIRKNINGER Landskabelige forhold Landskab og landskabsmæssige udpegninger Kulturlandskabet Kulturmiljøer og kirker Fortidsminder og diger Planlægning i området Samlet vurdering af de landskabelige forhold Nabobeboelser Samlet vurdering af nabobeboelser Rekreative forhold Samlet vurdering af rekreative forhold BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

11 5.4. Natur Påvirkning fra biogasanlægget Påvirkning fra oplag af afgasset biomasse Påvirkning fra udbringningsarealer Samlet vurdering af natur Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Spildevand Overfladevand Grundvand og drikkevand Samlet vurdering af spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Klimatiske forhold Samlet vurdering af klimatiske forhold Affald og jordforurening Samlet vurdering af affald og jordforurening Miljøfremmede stoffer og smitterisiko Slambekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen Miljøfremmede stoffer Samlet vurdering af miljøfremmede stoffer og smitterisiko Lugt Generelt om lugt og lugtstoffer fra biogasanlæg Lugtpåvirkning fra biogasanlægget Lugtbegrænsende foranstaltninger Lugtpåvirkning fra omkringliggende virksomheder og landbrug Beregningsresultater (OML-modellen) for Fuglsang Biogasanlæg Lugtpåvirkning fra udbringningsarealer til afgasset biomasse Samlet vurdering af lugt Lys Samlet vurdering af lys Støj og vibrationer Anlægsfasen Driftsfasen Samlet vurdering af støj og vibrationer BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Luftemissioner Emissioner fra biogasanlægget Kvælstofemission fra biogasanlægget Kvælstofemission fra opbevaringstanke Kvælstofemission fra udbringningsarealer Emissioner af drivhusgasser Samlet vurdering af luftemissioner Udbringningsarealer til afgasset biomasse Samlet vurdering af udbringningsarealer til afgasset biomasse Uheld og uregelmæssig drift Beredskab Samlet vurdering af uheld og ureglmæssig drift Vejforhold og trafik Anlægsfasen Transporter til og fra anlægget Emissioner fra transport af biomasse Trafiksikkerhed Trafikstøj Samlet vurdering af vejforhold og trafik Anlæggelse af Fuglsang Biogasanlæg Idriftsætning Nedlukning Ophør af drift Andre forhold Eventuelle begrænsninger for eksisterende landbrug Gener i byggeperioden Yderligere forhold alternativet MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE KONSEKVENSER Bæredygtighed AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG SUNDHED Sikkerhed på anlægget Overvågning og egenkontrol Vilkår for etablering Sundhed MANGLER I MILJØRAPPORTEN Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne FORSLAG TIL OVERVÅGNINGS- PROGRAM REFERENCER BILAG Bilag 1 Standardvilkår for listepunkt J Bilag 2 Frijsenborgs informationsfolder for Fuglsang Biogasanlæg Bilag 3 Kort Bilag 4 Beregning - udspredningsarealer Bilag 5 Beregning - oplag af gas Bilag 6 Beregning - biomassesammensætning Bilag 7 Basistilstandsrapport Bilag 8 Samlet oversigt over danske bilag IV arter med vurdering af projektets mulige påvirkning Bilag 9 Beskrivelse af OML-modellen Bilag 10 OML-beregning for Fuglsang Biogasanlæg Bilag 11 Risikovurdering af biomasse og grundvand Bilag 12 Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol Bilag 13 Afværgeforanstaltninger på virksomheden

12 FORORD Frijsenborg ønsker at etablere et gårdbiogasanlæg på adressen Fuglsangvej , 8450 Hammel, beliggende cirka 3,5 kilometer øst for Hammel i Favrskov Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Favrskov Kommune udarbejde et kommuneplantillæg samt en lokalplan, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for biogasanlægget ved Fuglsang. Favrskov Kommune vil sideløbende udsende et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan for området samt et udkast til miljøgodkendelse. 5 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

13 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 6

14 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for biogasprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre etableringen af et biogasanlæg ved Fuglsang. Baggrund for projektet Frijsenborg ønsker at etablere et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej , 8450 Hammel, til behandling af kyllingemøg og landbrugsbaserede biomasser fra Frijsenborgs egne produktioner. Anlægsbeskrivelse Anlægget vil samlet set bestå af det eksisterende stuehus, en modtagehal, en plansilo og re overdækkede tanke. I forbindelse med valg af anlægstype og udformning er der lagt stor vægt på sikkerhed, stabile forhold og minimale påvirkninger af omgivelserne. Det eksisterende stuehus vil rumme mandskabsfaciliteter og kontor. Modtagehallen vil rumme de for anlægget nødvendige elementer, herunder modtagegrav, blandetanke, luftrensningssystem og gasrensningssystem (opgraderingsanlæg). Biomassen leveres til anlægget med lastbiler, som a æsses i hallen for lukkede porte og med udsugning og rensning af luften fra hallen. Efter a æsning rengøres vognene og fyldes med afgasset biomasse, hvilket ligeledes foregår i den lukkede hal. I modtagehallen blandes biomassen og vand tilføres, så denne kan pumpes. Herefter pumpes massen i lukkede rørsystemer, først til reaktortanke, hvor selve afgasningen foregår. Herefter til første procestank, hvor en efterproduktion af gas vil forekomme. Til sidst pumpes massen til den sidste procestank, hvor den opbevares forud for transport til Frijsenborgs eller Wedellsborgs lagertanke og udspredning på markarealerne. Den producerede biogas ledes via lukkede rørsystemer til et opgraderingsanlæg og herfra videre ud på naturgasnettet. Offgassen fra opgraderingsanlægget vil blive afbrændt i et RTO-anlæg. Alternativer Der er i den indledende planlægning for anlægget diskuteret alternative placeringer såvel som alternative indretninger og udformninger af anlægget. Ingen af disse er dog fundet relevante, og dermed ikke medtaget i Miljørapporten. I forhold til 0-alternativet er de væsentlige forskelle, at der i 0-alternativet ikke vil ske nogen ændring af de nuværende forhold på adressen. Der vil ikke kunne ske en merpåvirkning af nabobeboelserne i form af eventuelle lugtgener og visuelle gener, som følge af anlægget. Der vil ikke forekomme produktion af biogas til fortrængning af naturgas, og kommunens samlede potentiale for behandling af biomasse vil ikke øges. Kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg behandles som hidtil, og der vil fortsat udspredes afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og biogasanlæg på Frijsenborgs jorde, samt ikke afgasset svinegylle på Wedellsborgs arealer. Visuelle forhold Anlægget vurderes i høj grad at kunne indpasses i de lokale omgivelser. De teknisk udseende elementer vil i høj grad kunne afskærmes ved hjælp af etablering af en mindre vold omkring anlægget, kombineret med den eksisterende beplantning som udbygges. Modtagehallen, som vil være den største og mest dominerende bygning, forventes beklædt med rødmalet træ, i stil med den eksisterende hal ved Frijsenborg Slot. Hallen vil således blive tilpasset områdets historiske og landskabelige træk. Landskabelige forhold Anlægget vurderes ikke at have negativ betydning for de landskabelige forhold. Indpasning i landskabet samt de visuelle forholdsregler beskrevet ovenfor vil bevirke, at anlægget kun i begrænset omfang bliver synligt fra de omkringliggende arealer. Anlægget vurderes således ikke at have betydning for de landskabelige udpegninger i området. Nabobeboelser Nærmeste nabobeboelse er beliggende cirka 470 meter sydvest for området. Indenfor en afstand af en kilometer fra området ligger otte beboelser. Generelt vurderes anlægget ikke at påvirke nabobeboelserne væsentligt. Enkelte beboelser vil få udsyn til anlægget, der dog afskærmes af beplantning og anlæggelse af en vold. Beregninger af luftgener fra anlægget tyder ligeledes på en meget begrænset påvirkning af nabobeboelser. Afkast fra luftrensningssystem vil være placeret omtrent 600 meter fra nærmeste nabobeboelse, og beregningerne har vist en værdi på to LE (lugtenheder) ved en afstand på 550 meter. Til sammenligning anbefales en værdi på maksimalt fem LE ved nærmeste bymæssige bebyggelse og ti LE ved beboelser i det åbne land. Med hensyn til tra k i området forventes denne ikke, eller kun i begrænset omfang, at blive øget i forbindelse med etableringen af anlægget, idet de eksisterende aktiviteter på adressen ( islager, opbevaring af afgasset gylle og vådlager for træ) ophører. Den nuværende trak kmængde til og fra adressen vil i gennemsnit blive øget med mindre end én transport per dag på hverdage, såfremt biogasanlægget realiseres. 7 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

15 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Rekreative forhold Der er ikke udpeget rekreative områder i umiddelbar nærhed af anlægget. Det store skovareal Fajstrup Krat, har en vis rekreativ værdi, men anlægget forventes ikke at påvirke denne negativt. Natur Biogasanlæggets påvirkning af den omkringliggende natur vurderes at blive meget begrænset. Ved overholdelse af gældende lovgivning, samt under forudsætning af, at forventede krav i miljøgodkendelsen og planlagte foranstaltninger gennemføres, vurderes anlægget ikke at have nogen ind ydelse på 3 arealer, Natura2000-områder, bilag IV arter eller andre naturinteresser omkring anlægsområdet. Hele anlægsområdet er beliggende indenfor skovbyggelinje, og etableringen af biogasanlægget kræver derfor dispensation fra Favrskov Kommune. Gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse, samt arealer til udspredning af afgasset biomasse, anvendes i dag på tilsvarende vis. Der vil således ikke ske nogen ændring i forhold til den nuværende situation for disse områder. Alle tanke og arealer er godkendt efter gældende lovgivning. Det må antages, at væsentlige forhold for påvirkning af den omkringliggende natur er vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af disse godkendelser. Ved inddragelse af nye gyllebeholdere eller arealer skal disse være godkendt efter de til enhver tid gældende regler og lovgivning. Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand I forbindelse med etablering og drift af anlægget, tages de forholdsregler, der må være nødvendige for sikring af spildevand, over adevand, grundvand og drikkevand. Miljøgodkendelsen af anlægget vil stille en række vilkår i forbindelse med såvel anlæggelse som drift af anlægget, for at sikre disse forhold. Selve anlæggets udformning og indretning er fastlagt med henblik på at minimere risikoen for at vandmiljøet eller grundvandet påvirkes. Foruden anlæggets planlagte opbygning som er nærmere beskrevet i kap 2. henvises til bilag 12 med virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol. Arealet er beliggende i et Område med Særlig Drikkevandsinteresse. Vandplanernes retnningslinjer 40 og 41 kommer i spil, idet biogananlæg er opført på den såkaldte opmærksomhedsliste. For at opfylde kravene til etablering af et biogasanlæg i Området med Særlig Drikkevandsinteresse har kommunen derfor udarbejdet en grundvandsredegørelse for projektet. Over adevand fra arealer hvor der kan forekomme spild tilføres og behandles i anlægget. Over- adevand fra øvrige arealer vil blive håndteret i et regnvandsbassin og tilført biogasprocessen efter behov. Det vurderes, at anlægget ved overholdelse af vilkårene som foreslået i bilag 12, samt ved overholdelse af den generelle lovgivning omkring miljøbeskyttelse samt opbevaring og udspredning af afgasset biomasse, ikke vil få negative konsekvenser for vandmiljøet. Den eksisterende boring på adressen egner sig ikke til drikkevand og det sikres gennem skiltning, at vandet kun anvendes til formål, hvortil det egner sig. Klimatiske forhold Transporten af kyllingemøg og afgasset biomasse til og fra Fuglsang Biogasanlæg vil medføre en øget udledning af CO 2 på cirka 13 tons i forhold til 0-alternativet på grund af de længere transpor- 8 ter. Dette skal holdes op imod den øgede årlige reduktion på cirka 458 tons CO 2, som man opnår ved afgasning i biogasanlægget af hele mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg, og ikke mindst set i forhold til den øgede årlige reduktion på cirka tons CO 2, som man efterfølgende vil kunne opnå, hvis biogassen erstatter naturgas eller andre fossile brændsler i elproduktionen. Samlet set vil Fuglsang Biogasanlæg således kunne forøge den årlige reduktion i udledningen af CO 2 med cirka tons i forhold til 0-alternativet. Affald og jordforurening Den ønskede placering for biogasanlægget er ikke klassi ceret som forurenet grund. Anlægget vil overholde alle gældende regler for håndtering og bortskaffelse af affald. Miljøfremmede stoffer og smitterisiko Biogasanlægget vil til enhver tid overholde gældende regler for håndtering af miljøfremmede stoffer, samt kilder der indebærer en smitterisiko. Overholdelse af gældende lovgivning og vejledninger vurderes i tilstrækkelig omfang at sikre menneskers sundhed i forbindelse med drift af anlægget. Lugt I forbindelse med planlægningen for biogasanlægget er medtaget en række forholdsregler og foranstaltninger, der har til formål at mindske lugtpåvirkningen af omgivelserne og dermed mindske generne for nabobeboelserne mest muligt. Håndtering af lugtende biomasse, såvel som rengøring af lastbiler med mere, vil således foregå i modtagehallen for lukkede porte. Modtagehallen vil være under konstant ventilation, og luften ledes til et luftrensningsanlæg forud for udslip til omgivelserne.

16 Luftrensningssystemet forventes at kunne reducere lugten med 95 %. Arealer til udbringning af afgasset biomasse samt gyllebeholdere til opbevaring af biomasse anvendes allerede i dag til opbevaring og udbringning. Lugtpåvirkningen fra områder, hvor der idag udbringes afgasset biomasse forbliver således uændret, mens der for arealer, hvor der idag udbringes svinegylle, må forventes en reduktion i lugtpåvirkningen lokalt ved udbringning. Der planlægges for overdækning af alle Frijsenborgs gyllebeholdere, hvilket kan have en positiv effekt, hvad angår lugtpåvirkningen fra disse beholdere. Lys Der vil blive opsat arbejdslys i forbindelse med adgangsveje, porte og plansilo på området. Lyset vil kun være tændt i nødvendigt omfang og forventes ikke at blive til gene for omgivelserne. Derudover vil der blive opsat yderligere belysning, som kan anvendes i forbindelse med tilsyn på anlæget eller i tilfælde af uregelmæssig drift og uheld på anlægget, herunder belysning langs servicevejen. Under normal forhold vil denne belysning ikke blive anvendt. Støj og vibrationer Anlægget vil til enhver tid skulle overholde de grænseværdier for støj, som angives i miljøgodkendelsen. Anlægget forventes ikke at give anledning til vibrationer, som kan påvirke omgivelserne. Luftemissioner Fuglsang Biogasanlæg udformes således, at der reelt kun forekommer luftemissioner fra to kilder; Skorsten med afkast fra luftrensningsanlægget i modtagehallen, herunder afkast fra RTOanlægget Skorsten fra den naturgasfyrede kedel Offgassen fra opgraderingsanlægget behandles i RTO-anlægget og ledes herfra via luftrensningsanlægget til afkastet. Leverandører af luftrensningsanlæg garanterer en rensningsgrad på minimum 95 %. Den naturgasfyrede kedel er et standard varmeanlæg med separat afkast, som ikke medfører særlige luftemissioner, herunder lugt. Alle elementer på anlægget, herunder den naturgasfyrede kedel vil overholde luftvejledningens krav og anvisninger. Gylletanke til opbevaring af afgasset gylle vil være overdækkede, hvilket begrænser luftemissioner fra disse. Alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse er godkendt efter gældende regler. Tilsvarende gælder for alle arealer til udbringning af afgasset biomasse. Relevante forhold omkring luftemissioner i forbindelse med lagring og udbringning af afgasset biomasse er vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af de gældende godkendelser. Udbringningsarealer Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse anvendes i dag til samme formål. Alle arealerne er således godkendt til udbringning. Udbringning af afgasset biomasse skal til enhver tid overholde de gældende lovgivninger og vejledninger. Uheld og uregelmæssig drift For at imødegå eventuelle uheld eller uregelmæssig drift på anlægget tages en række forholdsregler. Hele anlægget udformes, indrettes og drives med henblik på at forebygge uheld og uregelmæssig drift, samt at sikre, at disse kan håndteres, såfremt de opstår. Anlægget udstyres med et overvågnings- og alarmsystem, som alarmerer personalet ved unormale forhold i driften. Der udarbejdes en beredskabsplan for hele anlægget, som altid vil være tilgængelig på anlægget, og som personalet vil være bekendt med. Beredskabsplanen beskriver de forholdsregler og handlinger, som eventuelle uheld på anlægget skal følges op med. Beredskabsplanen opdateres løbende. Foruden beredskabsplanen vil der bliver udarbejdet en plan for overvågning og egenkontrol med tilsyn af anlægget under normal drift. Planen vil indeholde anvisninger for tilsyn og kontrol med anlægget, samt hvor hyppigt disse skal gennemføres. Vejforhold og trafik Vejtilslutningen til Fuglsangvej ændres ikke ved etablering af anlægget. Den forventede tra kmængde til og fra adressen forventes ligeledes ikke ændret væsentligt. Det årlige antal transporter med lastbiler vil stige fra cirka 750 til cirka 1.000, hvilket svarer til en stigning i tra kmængden på mindre end en transport per dag på hverdage. Det vil til enhver tid blive sikret, at oversigtsforholdene ved udkørsel til Fuglsangvej overholder vejmyndighedernes krav. Træer og buske vil blive beskåret i nødvendigt omfang for at sikre udsynet, Vejdirektoratet har meddelt, at man i forbindelse med udbygningen af Rute 26 syd for anlægsområdet, har valgt at arbejde videre med den sydlige linjeføring, hvorfor udbygningen ikke får betydning for etableringen af Fuglsang Biogasanlæg. 9 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

17 Anlæggelse Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør i første halvår Kontrakten er betinget af myndighedsgodkendelser. Myndighedsbeslutningen forventes at foreligge i løbet af andet halvår Såfremt alle nødvendige godkendelser gives, forventes etableringen af anlægget påbegyndt med det samme. Anlægget opbygges af modulsystemer, hvorfor anlægsfasen forventes af være gennemført på re til seks måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes at kunne være i kommerciel drift i løbet af første halvår Andre forhold Der vurderes ikke at være andre væsentlige forhold, der påvirker planerne for et biogasanlæg på Fuglsangvej Socioøkonomiske konsekvenser Overordnet vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg, at have positive socioøkonomiske effekter. Ud fra et bæredygtigt synspunkt vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ligeledes at være fordelagtigt. Afværgeforanstaltninger Der foretages en række foranstaltninger for at imødegå uheld og uregelmæssig drift på anlægget, se også afsnit om uheld og uregelmæssig drift. Foruden disse foranstaltninger vil der i miljøgodkendelsen af anlægget blive stillet en række vilkår for etableringen. Disse vilkår er ligeledes med til at sikre anlægget i forhold til uheld, men også i forhold til anlæggets påvirkning af omgivelserne. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol ndes som bilag 12. Mangler Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i forbindelse med Miljørapporten. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne i Miljørapporten er nærmere beskrevet i afsnit 8.1. Planproceduren Miljørapporten sendes i offentlig høring i mindst otte uger sammen med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, samt udkast til miljøgodkendelse. Efter høringen gennemgås alle indkomne kommentarer til planerne, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvorefter byrådet vil tage stilling til, hvorvidt planforslagene kan godkendes. Såfremt byrådet godkender planforslagene meldes en VVM-tilladelse til projektet, hvorefter det fortsatte arbejde med planlægning for og etablering af anlægget kan fortsætte. Byrådets beslutning kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Retslige spørgsmål i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen, herunder den tilhørende miljøvurdering og miljøgodkendelse, kan ligeledes påklages. For nærmere beskrivelse af planproceduren henvises til afsnit 1.6. Planproceduren. Spørgsmål Frijsenborg står til rådighed såfremt der er spørgsmål til projektet. Frijsenborgs informationsfolder, der er anvendt i den indledende planlægning for projektet, er indsat i Miljørapporten som bilag 10 nummer to, her ndes ligeledes kontaktinformationer til Frijsenborg. Favrskov Kommune kan ligeledes kontaktes ved spørgsmål til projektet eller til planproceduren. For miljøspørgsmål kontakt: Anders-Ole Sig Gjerløff Telefon For planspørgsmål kontakt: Hanne Krogsgaard Telefon

18 1. INDLEDNING Favrskov Kommune har modtaget en anmeldelse i henhold til VVM-bekendtgørelsens 2, vedrørende opførelse af et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej , 8450 Hammel, beliggende cirka 3,5 kilometer øst for Hammel, som vist på gur 1.1. (BEK nummer 764 af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1.A ). VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. På baggrund af anlæggets størrelse er anlægget VVM-pligtigt og der skal dermed udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Miljørapporten opfylder kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering jævnfør LBK nummer 939 af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer' 1.A. Favrskov Kommune har udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse af Fuglsang Biogasanlæg. Miljøgodkendelse, forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan foreligger som selvstændige dokumenter og kan alle ndes via kommunens hjemmeside (www.favrskov.dk) eller ved at kontakte Favrskov Kommune (se foregående side). Miljørapporten beskriver etableringen af et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej , 8450 Hammel, beliggende øst for Hammel, samt de miljømæssige konsekvenser ved etablering af anlægget. Biogasproduktionen vil blive baseret på biprodukter fra Frijsenborg, bestående hovedsageligt af kyllingemøg og sukkerroer. Biogasanlægget vil blive etableret som et gårdbiogasanlæg og dimensioneres til behandling af op til cirka tons biomasse per år (svarende til cirka 165 tons per døgn). Anlægget forventes årligt at behandle cirka tons ny biomasse samt cirka tons recirkulat (væskefraktion fra separering af afgasset biomasse) og cirka m 3 vand. Den producerede biogas opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til naturgasnettet. På baggrund af anlæggets størrelse skal der jævnfør 1 i VVM-bekendtgørelsen udarbejdes en VVM-redegørelse, til belysning af projektets miljømæssige konsekvenser, idet anlægget dimensioneres til at kunne modtage over 100 tons biomasse per dag. Miljørapporten redegør både for den ansøgte placering, samt for 0-alternativet, hvor konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres vurderes. Der har i planlægningens indledende faser været diskuteret alternative beliggenheder, men disse er ikke fundet realistiske og dermed ikke medtaget som alternativer i denne Miljørapport. Der vurderes ikke, at være øvrige rimelige, realistiske alternativer, udover det lovbefalede 0-alternativ, som skal belyses i Miljørapporten. Fuglsangvej 1 km 100 m Figur 1.1. Ansøgte beliggenhed for Fuglsang Biogasanlæg, øst for Hammel. Afgrænsningen for Fuglsangvej er markeret med rødt. Figur 1.2. Fuglsangvej , 8450 Hammel. Arealafgrænsning er markeret med rødt. 11 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

19 1.1. Baggrund for projektet Baggrund Denne Miljørapport omhandler etableringen af et gårdbiogasanlæg beliggende i Favrskov Kommune. Anlægget skal anvendes til behandling af biprodukter fra Frijsenborg. Den producerede biogas opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til HMN Naturgas 1.B. Den afgassede biomasse spredes på Frijsenborgs jorde samt i nødvendigt omfang på Wedellsborgs jorde. Forsøg med afgasning af kyllingemøg fra Jernit på Thorsø Miljø- og Biogasanlæg har vist sig at være Figur 1.3. Flow diagram over anlægskonceptet for Fuglsang Biogasanlæg. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 12 problematisk. Frijsenborg ønsker derfor at etablere et biogasanlæg til behandling af kyllingemøg og landbrugsbaserede biomasser fra Frijsenborgs egne produktioner, hvor det dels er muligt at håndtere afgasningen af de store mængder kyllingemøg og dels kan sikres en jævn og kontinuerlig håndtering af kyllingemøg og produktion af afgasset biomasse samt biogas. På baggrund af indledende undersøgelser og vurderinger af Frijsenborgs ejendomme, produktioner og jordbesidelser, er Fuglsangvej udpeget som eneste reelt mulige placering for anlægget. Figur 1.2. viser et ortofoto af arealet, hvor Fuglsang Biogasanlæg ønskes etableret. Frijsenborgs produktioner har en størrelse, der kan sikre en rigelig og kontinuerlig levering af landbrugsbasseret biomasse til anlægget, hovedsageligt bestående af kyllingemøg fra Frijsenborgs kyllingefarme, samt blandt andet sukkerroer og halm. Overordnet set vil projektet medføre betydelige miljømæssige forbedringer, der vil være i overensstemmelse med Danmarks nationale målsætninger og internationale forpligtigelser 1.C, herunder: Produktion af seks millioner m 3 CO 2 -neutral biogas årligt, som vil kunne fortrænge cirka re millioner m 3 naturgas eller andre fossile brændsler, og således medvirke til at opfylde Danmarks målsætning om reducering af CO 2 - udslippet. Producerer vedvarende energi og medvirker således til at begrænse Danmarks afhængighed af fossile brændsler. Miljø- og klimarigtig udnyttelse af organiske restprodukter fra Frijsenborg. Mulighed for en mere hensigtsmæssig omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødning fra husdyrbrug til planteavlsbrug. Bedre kvælstof- og fosforudnyttelse i de forarbejdede gødningsprodukter, med mindsket ammoniakfordampning og næringsstofudvaskning. Der ndes overordnet to typer biogasanlæg. Biogasfællesanlæg er større anlæg, som placeres centralt i et husdyrtæt område, som behandler gylle fra mange landbrug. Gårdbiogasanlæg, som det denne Miljørapport omhandler, er mindre anlæg, der placeres ved et større husdyrbrug, og som kun behandler gylle fra et eller få landbrug.

20 Etablering af biogasfællesanlæg er fordelagtig i de situationer, hvor der er en tilstrækkelig stor mængde husdyrgødning eller anden anvendelig biomasse til rådighed indenfor et mindre geogra- sk område. I det aktuelle tilfælde er det en fordel med et gårdbiogasanlæg, da der er tale om en stor mængde restprodukter fra Frijsenborgs egne produktioner, som kan dække biomassebehovet for et mindre biogasanlæg. Konsekvensen af afstanden mellem Frijsenborgs produktionsanlæg og biogasanlægget er nærmere beskrevet i kap om klimatiske forhold Anlægskoncept Produktion af biogas er en mikrobiel proces, der foregår ved omsætning af organisk materiale under anaerobe forhold (iltfrie forhold). I et biogasanlæg forløber denne proces i gastætte reaktortanke, hvor biomassen opvarmes, så metan-bakterier effektivt kan omdanne kulstof til en blanding af metan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ). Blandingen af metan og CO 2 kaldes biogas. Under den mikrobielle omsætning frigives organisk bundne plantenæringsstoffer, der lades tilbage i biomassen i plantetilgængelig form. Anlægskonceptet for Fuglsang Biogasanlæg fremgår af gur 1.3. Biomassen a æsses i en modtagegrav, i en lukket modtagehal. Modtagehallen holdes med konstant undertryk, for at forebygge udledning af lugt og dermed mindske potentielle lugtgener for omgivelserne. Fra modtagegraven ledes biomassen til en blandetank, der ligeledes er placeret i hallen. Når biomassen har opnået den rette sammensætning i blandetanken, pumpes denne via et lukket rørsystem til reaktortankene. Efter gennemsnitligt 70 dage i reaktortankene pumpes biomassen til den første procestank, og efterfølgende til den anden procestank. Begge procestanke er overdækket med gastætte membraner af hensyn til potentielle lugtgener. Biogassen produceret i reaktortankene, samt i den første procestank, ledes til opgraderingsanlægget, hvor gassen opgraderes til naturgaskvalitet. Herefter afsættes gassen til naturgasnettet. Fuglsang Biogasanlæg kobles på naturgasnettet via en rørledning, der fører fra biogasanlægget til MR stationen (måler- og regulatorstationen) syd for Hammel. HMN Naturgas fremsender særskilt VVM-screeningsmateriale på ledningsstrækningen og injekteringsenhed, hvorfor dette ikke behandles yderligere i nærværende rapport. Opgraderingsanlægget er af membrantypen. Membran-opgraderingsanlæg udmærker sig ved ikke at være pladskrævende og vil i den konkrete sag ikke fylde mere end, hvad der svarer til to almindelige 40 fods containere. Opgraderingsanlægget placeres som udgangspunkt ligeledes i modtagehallen. Såfremt sikkerhedsstyrrelsen stiller krav herom, placeres opgraderingsanlægget udenfor modtagehallen. I så fald placeres anlægget bag ved modtagehallen og afskærmes så det ikke er synligt set fra Fuglsangvej. Off-gassen fra opgraderingsanlægget ledes til en RTO-enhed, hvor off-gassen afbrændes ved minimum 850 C. Alt transport af biomassen foregår med pumper i et lukket rørsystem, eller i modtagehallen, hvor der er udsugning og rensning af luften. Type Biomasse Tons pr. dag Tons pr. år %, fordeling %, TS* TS* tons pr. år %, fordeling TS* Maks oplag, tons Landbrugsbaseret Sukkerroer 27, ,7 23, ,6 500 Landbrugsbaseret Kyllingemøg 15, ,5 63, ,0 100 Industribaseret Glycerin 13, ,3 85, ,7 100 Landbrugsbaseret Halm 8, ,0 86, ,6 300 Landbrugsbaseret Græs 8, ,0 35, ,6 300 Andet Vand 46, ,3 0, Recirkulat 44, ,2 0,5 82 0,6 - - I alt 164, ,0** Figur 1.4. Tabel over forventet sammensætning af biomasse til Fuglsang Biogasanlæg. * TS = tørstof, ** samlet gennemsnit for tørstofindhold beregnet eksklusiv glycerin. 13 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

21 I anlægget anvendes et biologisk lugt lter til rensning af luften for lugt. Lugt lteret placeres ligeledes i modtagehallen. Filteret er af typen BBK, og er i øjeblikket det mest driftsikre på markedet. Afkastet fra lteret føres ud gennem taget på modtagehallen. For yderligere beskrivelse af anlæggets opbygning og funktioner se afsnit 2.1. Beskrivelse af anlægget Biomassegrundlag Alt biomasse, der forventes behandlet i Fuglsang Biogasanlæg, kommer fra Frijsenborgs egne produktioner og udgøres hovedsageligt af sukkerroer og kyllingemøg, herunder kyllingemøg fra produktionsanlæg beliggende i Sønderjylland. Den forventede sammensætning af biomassen er gengivet i tabellen i gur 1.4. Danmark har en målsætning om, at op til 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i Målsætningen om udnyttelse af 50 % af husdyrgødningen er ligeledes skrevet ind i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune, og kommunen ønsker generelt af fremme produktionen af biogas. Planerne om at behandle tons kyllingemøg om året fra Frijsenborgs egne produktioner i Fuglsang Biogasanlæg er således i overensstemmelse med de politiske mål. Ud over kyllingemøg vil en væsentlig del af biomassegrundlaget udgøres af sukkerroer, som produceres på Frijsenborgs jorde. Som hovedregel gælder, at jo højere organisk tørstofprocent der er i biomasse, jo mere gas kan der udvindes. I tabellen i gur 1.4. vises biomassens forventede sammensætning, her er såvel mængde af de enkelte elementer, som de respektive tørstofprocenter angivet. Tilsvarende er det maksimale forventede oplag på anlægget angivet. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Restproduktet fra biogasanlægget vil være afgasset biomasse. Den afgassede biomasse spredes på Frijsenborgs arealer og i nødvendigt omfang på Wedellsborgs arealer og erstatter de hidtil anvendte gødningsformer. Håndteringskravet for den afgassede biomasse, afhænger af sammensætningen af de indgående biomasser. I Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (BEK nummer 1650 af 13. december 2006, Slambekendtgørelsen 1.A ) fremgår det at: Hvis det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgas- se af forarbejdet husdyrgødning i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. anvendelse. Bekendtgørelsens bilag 2 indeholder grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmende stoffer, samt krav til eftervisning af, at værdier kan overholdes. Eftersom husdyrgødning i dette tilfælde udgør cirka 26 % af den tilførte biomasse beregnet på tørstofbasis, falder biomassen ikke ind under denne bestemmelse. Til gengæld gælder bestemmelserne i 'Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v.' (BEK nummer 915 af 27 juni 2013, Husdyrgødningsbekendtgørelsen), idet det fremgår af 3, 9), at bekendtgørelsen er gældende for: "Afgasset husdyrgødning: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes husdyrgødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambe- 14 For yderligere beskrivelse af biomassegrundlaget og sammensætningen henvises til afsnit 2.2. om biomassen Marked for gødningsprodukter og energi Biogasanlæggets produkter er, ud over produktion af biogas, afgasset biomasse. Biogassen forventes at bliver renset og opgraderet til naturgaskvalitet, så den kan distribueres via naturgasnettet, hvilket anses som den enkleste og mest energioptimale anvendelse. Biomassen opbevares i procestanke på lokaliteten for biogasanlægget og i lagertanke på Frijsenborgs øvrige ejendomme, hvorefter den spredes på Frijsenborgs og Wedellsborgs jorde som gødning, og erstatter de hidtid anvendte gødningsformer. For yderligere beskrivelse af udbringningen af den afgassede biomasse henvises til afsnit om udbringning af den afgassede biomasse alternativ Konsekvenserne af ikke at gennemføre dette biogasprojekt beskrives som et 0-alternativ. Det nye biogasanlæg bliver ikke anlagt, der sker ingen ændring af påvirkningen af området ved Fuglsang, og der sker ingen produktion af biogas og afgasset biomasse på ejendommen. Behandling af restprodukter og kyllingemøg fra Frijsenborg fortsætter som hidtil. 0-alternativet er nærmere beskrevet i afsnit samt afsnit 5.18.

22 1.2. Rapportens temaer Denne Miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet med anlæggelse af et biogasanlæg, samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. Først og fremmest beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om biogasanlægget overholder gældende lovgivning, påvirker anlægget nabobeboelserne i et vist omfang. Dernæst redegøres for anlæggets visuelle og landskabelige konsekvenser. Der redegøres for samspillet med det omgivende landskab og eventuelle tekniske anlæg i området, samt påvirkningen af kulturhistoriske interesser, herunder forholdet til de nærmeste kirker. Desuden vurderes påvirkningen af områdets naturbeskyttelsesinteresser samt det omgivende miljø. Endelig beskrives biogasanlæggets positive sider. Produktion af biogas fortrænger traditionel naturgas, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt Rapportens opbygning Det er tilstræbt, at de enkelte afsnit i rapporten kan læses uafhængigt af hinanden, hvilket medfører, at der i et vist omfang forekommer gentagelser. Miljørapporten for Fuglsang Biogasanlæg er opbygget som følger: Ikke-teknisk resumé Indledningsvis er et ikke-teknisk resumé, der er en kortfattet sammenskrivning af den samlede miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Det ikke-tekniske resumé har til formål, at give et overblik over de miljømæssige effekter ved at etablere Fuglsang Biogasanlæg. Afsnit 1 Afsnit et er en kort gennemgang af baggrunden for etableringen af det ansøgte gårdbiogasanlæg. Derudover indeholder afsnittet en kort gennemgang af de lovmæssige og planlægningsmæssige forhold, der har betydning for projektet. Afsnit 2 Afsnit to er en detaljeret beskrivelse af Fuglsang Biogasanlæg, med anlæggets elementer og processer. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af anlæggets fysiske udformning og placering samt begrundelsen herfor. Sidst men ikke mindst indeholder afsnittet en nærmere beskrivelse af biomassen inklusiv dennes sammensætning og oprindelse. I dette afsnit beskrives 0-alternativet ligeledes. Afsnit 3 Afsnit tre indeholder en beskrivelse af de nuværende miljømæssige forhold omkring den konkrete, ansøgte placering for Fuglsang Biogasanlæg, inklusive udbringningsarealer til den afgassede biomasse. I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold for såvel nabobeboelser som landskab, natur og miljø. Afsnit 4 Afsnit re er en gennemgang af de visuelle forhold for den konkrete, ansøgte placering for Fuglsang Biogasanlæg. Herunder visualiseringer af anlægget fra relevante indsynspunkter samt planlagte foranstaltninger, der blandt andet har til formål at skjule anlægget og eller indpasse og forbedre anlæggets visuelle fremtoning. Afsnit 5 Afsnit fem indeholder en redegørelse for de kortog langsigtede virkninger på omgivelserne og miljøet ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg, samt beskrivelse af tiltag og forhold, som har til formål at begrænse eller helt fjerne anlæggets påvirkning af miljøet. De miljømæssige emner vurderes enkeltvis. 0-alternativet beskrives ligeledes i dette afsnit. Afsnit 6 Afsnit seks gennemgår de miljøa edte socioøkonomiske konsekvenser af projektet og projektet vurderes i forhold til bæredygtighedsprincippet. Afsnit 7 Afsnit syv giver et kort resumé af de planlagte afværgeforanstaltninger for Fuglsang Biogasanlæg. Herunder sikkerhed på anlægget, overvågning og egenkontrol samt vilkår for etablering af anlægget. Derudover gennemgås anlæggets forhold til sundhed i dette afsnit. Afsnit 8 Afsnit otte gennemgår og beskriver eventuelle mangler i Miljørapporten, og forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne i rapporten beskrives. Afsnit 9 Afsnit ni beskriver et forslag til et overvågningsprogram for Fuglsang Biogasanlæg. Referencer og bilag Sidst i rapporten ndes en oversigt over alle henvisninger til yderligere informationer samt alle bilag, herunder konkrete beregninger med mere. 15 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

23 Forkortelser Gennem hele rapporten anvendes en række forskellige forkortelser, heriblandt forkortelser for tekniske udtryk, systemer og standarter. Herunder gennemgås de enkelte forkortelser i alfabetisk rækkefølge, så der ikke kan opstå tvivl om forkortelsernes betydning. Det antages dog generelt, at mere almindelig anvendte forkortelser ikke behøver forklaring, hvorfor disse er undladt i listen nedenfor. BEK = bekendtgørelse DE = dyreenheder LE = lugtenheder LBK = lovbekendtgørelse MKN = miljøklagenævnet NFI-område = nitratfølsomt indvindingsområde OML-beregning = beregning på baggrund af operationelle meteorologiske luftkvalitetsmodeller OSD = område med særlige drikkevandsinteresser PE rør = polyethylen rør RTO-anlæg = regenerativ termisk forbrændingsanlæg SRO = styrings-, regulerings- og overvågningssystem TS = tørstof VE = vedvarende energi VEJ = vejledning VVM = vurdering af virkning på miljøet BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 1.4. Lovgivning og planlægning I det følgende gennemgås kort lovgrundlaget og det planlægningsmæssige grundlag for projektet. For nærmere information om lovgivning og bekendtgørelser i det hele taget, henvises til retsinformationen 1.A. I øvrigt henvises til Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune 1.D Kommuneplan Det er Favrskov Kommunens mål og vision, at 50 % af husdyrgødningen i kommunen skal anvendes til grøn energi i form af biogas. Der eksisterer i dag to fælles- og et gårdbiogasanlæg i kommunen. Der produceres omkring tons husdyrgødning i Favrskov Kommune i dag. Af den samlede husdyrgødningsproduktion behandles cirka tons i biogasanlæg, svarende til cirka 35,5 %. I Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune de neres fælles biogasanlæg på følgende måde: Ved fælles biogasanlæg menes i denne sammenhæng biogasanlæg til behandling af husdyrgød- en selvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret. Undtaget fra krav om planlægning er de små gårdbiogasanlæg, der er placeret i tilknytning til et husdyrbrug, hvor der foruden egen gylle kun modtages gylle fra enkelte andre ejendomme. For fælles biogasanlæg gælder følgende retningslinjer: Etablering af nye fælles biogasanlæg skal ske på baggrund af kommuneplantillæg og lokalplanlægning, hvor der lægges særlig vægt på: Koncentration af landbrugsejendomme som leverandør af husdyrgødning. Gode vej- og tilkørselsforhold, som tilgodeser 16 jø og naboer. Minimering af støj og lugtgener for omkringboende. Afbødning af den landskabelige påvirkning af omgivelserne. Beskyttelse af natur, miljø og grundvand. Gode afsætningsmuligheder for den producerede biogas og den afgassede biomasse. Samarbejde på tværs af kommunegrænsen ved planlægning af nye biogasanlæg. Da der er tale om et gårdbiogasanlæg, som udelukkende er baseret på biprodukter fra Frijsenborgs egen produktion, er retningslinjerne ikke direkte gældende for dette anlæg. Anlæggets størrelse giver dog anledning til en nøjere planlægning og ere af punkterne ovenover er derfor medtaget, som væsentlige elementer i vurderingen af projektet, da de vurderes at være relevante for projektet. Favrskov Kommune har udarbejdet en klimaplan Klimaplanen angiver de overordnede politiske mål for, hvor meget Favrskov Kommune skal nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen frem mod 2025, samt hvordan kommunen skal fremme anvendelsen af vedvarende energi. Et af temaerne i klimaplanen er benævnt 'Landbruget som energileverandør' og herunder er blandt andet nævnt udarbejdelse af en biomasseplan og en biogasplan. Favrskov Kommune har offentliggjort et forslag til Biomasseplan, der har været i høring til den 24. september 2014, hvor muligheder og konsekvenser ved en øget produktion og udnyttelse af biomasse til energiproduktionen i kommunen er beskrevet. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg er således

24 i tråd med kommunens ønsker om øget udnyttelse af hysdyrgødning, samt reducering af kommunens CO 2 -udslip. For at etableringen af et biogasanlæg på Fuglsangvej kan realiseres, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg samt en lokalplan for området Planloven Planlægning for gårdbiogasanlæg sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nummer 587 af ), herunder Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nummer 764 af ), som fastsætter at der, som forudsætning for etablering af gårdbiogasanlæg skal udarbejdes en VVM-redegørelse, såfremt anlægget falder under bilag 1, punkt 10. Eller at kommunen på baggrund af bilag 2, punkt 12b skal foretage en VVM-screening og herefter meddele om anlægget er VVM-pligtigt. Fuglsang Biogasanlæg dimensioneres til at kunne behandle cirka 164 tons biomasse per døgn, og falder således under bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons dag. VVM-redegørelsen har til formål at påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på: 1) Mennesker, fauna og ora, 2) jordbund, vand, luft, klima og landskab 3) materielle goder og kulturarv og 4) samspillet mellem disse faktorer, hvilket vil sige projektets planlægnings-, natur- og miljømæssige konsekvenser, herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover skal VVM-redegørelsen indeholde de oplysninger, der er listet i bekendtgørelsens bilag 4, hvilket blandt andet omfatter oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift, samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses sammen med en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. Herunder 0-alternativet, det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres. De vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal ligeledes oplyses. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkninger på befolkning, fauna, ora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af over ade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger og bortskaffelse af affald, samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregning af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, der tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne eller vurderingen af påvirkningerne. VVM-redegørelsen skal sikre offentligheden adgang til at vurdere det konkrete projekt. Offentligheden får mulighed for, at få kendskab til projektet og komme med bemærkninger. VVM-redegørelse og offentlighedens bemærkninger kan optimere beslutningsgrundlaget for byrådet, inden der tages endelig stilling til projektet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for Fuglsang Biogasanlæg stiller krav om miljøvurdering jævnfør Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nummer 939 af ), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 3, punkt 10 - 'Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling med en kapacitet på over 100 tons dag'. Det er valgt at indarbejde lovens krav om miljøvurdering i VVM-redegørelsen, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVM-redegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med det indledende ikke-tekniske resumé' samt afsnit 7.4. om sundhed og afsnit 9. om overvågning, opfylder den samlede Miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved den endelige vedtagelse af planforslagene er der desuden krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. 17 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

25 Nr. Arealtype Drift VVM-pligt Begrundelse for vurdering Natura 2000 Begrundelse for vurdering 1 Godkendt efter husdyrloven (HL) 2 og 3 VVM-godkendt eller VVM screenet 4.0 I Nitratklasse 0 udenfor NFI 4.1 I Nitratklasse 0 udenfor NFI 4.2 I Nitratklasse 1-3 samt NFI 4.3 I Nitratklasse 1-3 samt NFI 4.4 Indenfor P-klasse eller opland til forforfølsomme søer 4.5 Nær eller indenfor Natura 2000-område, nær bilag IV arter eller sårbar natur 4.6 Nær eller indenfor Natura 2000-område, nær bilag IV arter eller sårbar natur BIOGASANLÆG VED FUGLSANG - Nej Er tidligere vurderet efter VVM-afskæringskriterier i husdyrloven (HL) 18 Nej Vurdering er foretaget. Vilkår er fortsat gældende i relation til husdyrtryk, virkemidler m.v. Øges N og P tildeling foretages fornyet vurdering. - Nej Er tidligere vurderet efter VVM-reglerne (Nej) Vurdering er foretaget. Vilkår er fortsat gældende i relation til husdyrtryk, virkemidler m.v. Øges N og P tildeling foretages fornyet vurdering. Ved Natura 2000-område foretages der fornyet vurdering, idet dette er ændret med husdyrloven. Med husdyrgødning Med handelsgødning Med husdyrgødning Med handelsgødning Nej Nej Nej Ja Ja Udvaskning af N reduceres ved skift fra alm. husdyrgødning til afgasset biomase og separeret gylle. HL vil ikke skærpe. Ved anvendelse af HL s afskærmningskriterier vil sammenligningsgrundlaget være alm. husdyrgødning. Afskærmningskriteriet vil derfor ikke ændre dette forhold, selvom udvaskningen i realiteten vil øges. I forhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 2 om nuværende arealanvendelse vil udvaskningen reduceres ved anvendelse af væskefraktion fra separeret biomasse, men ved anvendelse af model i HL vil projektændringen generelt ikke kunne overholde afskæringskriterierne. I forhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 2 om nuværende arealanvendelse vil udvaskningen øges ved anvendelse af væskefraktionen fra grøn linje, og ved anvendelse af model i HL vil projektændringen ikke kunne overholde afskæringskriterierne - Nej Ja Vil bl.a. afhænge af om der er øget tilførsel af fosfor til arealerne, og arealernes placering i forhold til risiko og status. Udbringning af tynd fraktion vurderes ikke at kunne udløse VVM, mens udbringning af usepareret biomasse vil kunne udløse dette. Med husdyrgødning Med handelsgødning Nej Nej Ja Ammoniak påvirkning reduceres, vurderes i forhold til tidligere drift. Ammoniakfordampning øges, se dog HL s kriterium. Risiko for afstrømning vurderes Figur 1.5. Krav om VVM-pligt sammenstillet med husdyrlovens regler og afskæringskriterier. (Ja) Ja (Ja) Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Der skal laves en vurdering, men en vurdering i relation til setup et i HL vurderes at være uproblematisk, da ændringen ikke øger husdyrtrykket i de respektive oplande samtidig med, at udvaskningen falder. Ændringen forudsætter en vurdering af, om husdyrtrykket i oplandet overholder de kumulative afskæringskriterier på tidspunktet for udbringning, da projektet vil medvirke til at øge husdyrtrykket i det respektive opland. Udvaskningen til generelt være højere end det niveau, der tillades i forhold til HL s afskæringskriterier. Projektet vil derfor kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt negativt ud fra kriterierne i HL. Hvis vurderingerne efter habitatreglerne indebærer et nej, er der ikke grund til at overveje VVM, da udbringningsarealerne ikke kan anvendes af hensyn til habitatreglerne. Udvaskningen vil generelt være højere den det niveau, der tillades i forhold til HL s afskæringskriterier. Projektet vil derfor kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt negativt ud fra kriterierne i HL. Hvis vurderingen efter habitatreglerne indebærer et nej, er der ikke grund til at overveje VVM, da udbringningsarealerne ikke kan anvendes af hensyn til habitatreglerne Vil blandt andet afhænge af om der er balance mellem tilførsel og fraførsel af P til arealerne, og arealernes placering set i forhold til risiko og status HL s kriterium for ammoniakfordampning anvendes uanset tidligere drift. Risiko for afstrømning vurderes, dog vurderes ikke i forhold til dyretryk Ammoniakfordampning øges. HL s kriterium anvendes. Risiko for afstrømning vurderes, dog vurderes ikke i forhold til dyretryk

26 Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet og Habitatbekendtgørelsen Naturbeskyttelsesloven (LBK nummer 951 af ) har til formål at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev med videre ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale naturbeskyttelsesområder også kaldet Natura2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder). Disse områder er desuden omfattet af 'Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter' (BEK nummer 408 af ). EU s habitatdirektiv indeholder et særligt krav om vurdering af konkrete projekter, der kan påvirke et Natura2000-område. Jævnfør habitatdirektivets artikel 6, stykke 3, skal planer eller projekter, som i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke et Natura2000-område væsentligt, undergives en nærmere vurdering af påvirkningen, heraf under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Før der træffes afgørelse om VVM-tilladelser, miljøgodkendelser og godkendelser efter husdyrloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura2000-område væsentligt. Foruden etablering af et biogasanlæg, kan udbringning af afgasset biomasse eller anden form for gødning, der indebære en ændring i forhold til eksisterende drift, eventuelt påvirke Natura2000- områder, og disse forhold skal således vurderes i forhold til direktivets artikel 6, stykke 3. I henhold til habitatdirektivet kan etablering af biogasanlæg og udbringning af afgasset biomasse vurderes som særskilte projekter. Der er redegjort for biogasanlæggets påvirkning af 3-områder, Natura2000-områder og anden form for beskyttet natur i - eller i nærheden af anlægsområdet - i afsnit 3.4. Natur. Efter Habitatdirektivets artikel 12, bilag VI, redegøres ligeledes for anlæggets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere Miljøbeskyttelsesloven og Husdyrloven i relation til VVM-reglerne. På baggrund af anlæggets dimensionerede størrelse falder Fuglsang Biogasanlæg under VVMbekendtgørelsens bilag 1, punkt 10, og er omfattet af VVM-pligt. Det betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, som omfatter en Vurdering af Virkningen på det omgivende Miljø. Redegørelsen danner efterfølgende grundlag for en VVMtilladelse, som indeholder de forudsætninger og vilkår, under hvilke biogasanlægget kan etableres og drives, såfremt der gives VVM-tilladelse til projektet. Et biogasanlæg anses for at være en godkendelsespligtig virksomhed (listevirksomhed) efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (LBK nummer 879 af ), hvis anlægget har en tilførselskapacitet for affald og eller husdyrgødning på over 30 tons per dag jævnfør afsnit 16 vedrørende listepunkt J205, bilag 1 i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nummer 682 af om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Fuglsang Biogasanlæg skal således opnå en miljøgodkendelse ved Favrskov Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår, der afgrænser biogasanlæggets indretning, drift og forurening af det omkringliggende miljø, herunder støj, lugt, jord og grundvand med videre. Forslaget til miljøgodkendelsen, skal ifølge 10 i godkendelsesbekendtgørelsen offentliggøres samtidig med forslaget til kommuneplanretningslinjer i overensstemmelse med planloven. Dermed erstatter godkendelsen anlægsdelene i VVM-tilladelsen. Udgangspunktet for miljøgodkendelsen er Miljøstyrelsens standardvilkår, der er udarbejdet for listepunkt J205. Disse standardvilkår omhandler kun selve anlægget og vedrøre ikke arealdriften med videre. Arealpåvirkningen reguleres derfor gennem VVM-tilladelsen. Standardvilkår for listepunkt J205 findes i BEK nummer 682 af 'Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed', som er gengivet i Miljørapportens bilag 1. VVM-tilladelse til afsætning af biomasse til udspredning på landbrugsarealer. Anvendelsen af afgasset biomasse fra et biogasanlæg er ikke i sig selv en godkendelsespligtig aktivitet (i henhold til miljøgodkendelsens standardvilkår), men afsætning af gødningen skal vurderes med henblik på en screening i henhold til VVMreglerne, når ændringen kan være til skade for miljøet jævnfør VVM-bekendtgørelsen og dennes vejledning. Ud fra Natur og Miljøklagenævnets praksis, vurderes det, at der foruden selve biogasanlægget, også skal indgå både lagerkapacitet (gyllebeholdere) og udbringningsarealer for afgasset biomasse, i det samlede projekt, som er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10. Det er derfor Favrskov Kommunes vurdering, at forudsætninger, som er gjort, så biogasanlæggets afsætning af afgasset biomasse på landbrugsarealerne kan reguleres, skal indarbejdes i den endelige VVM-tilladelse for biogasanlægget. 19 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

27 Fuglsang Biogasanlæg forventes udelukkende at modtage biomasse fra Frijsenborgs egen produktion. Ligeledes forventes al afgasset biomasse, at skulle udbringes på Frijsenborg og Wedellsborgs egne jorde. Vurderingen af udbringningsarealerne findes i afsnit om udbringning af afgasset biomasse. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger (FAQ) 1.E, tages der udgangspunkt i samme beskyttelsesniveau, som er indarbejdet i husdyrloven. Ifølge vejledning om VVM i planloven af 12. marts 2009 (VEJ nummer 9339 af ) vil udspredning af afgasset biomasse, som udgangspunkt ikke kunne give anledning til VVM-pligt, såfremt det er på et af følgende 4 kategorier af udspredningsarealer: 1. Arealer, som tidligere er godkendt til at modtage husdyrgødning, i henhold til lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug (Husdyrloven). 2. Arealer, som er godkendt til at modtage husdyrgødning, på grundlag af en VVM-redegørelse (VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse). 3. Arealer, som er screenet i henhold til VVMreglerne til at kunne modtage husdyrgødning, forudsat at det ligger indenfor rammerne af det screenede projekt. 4. Arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning, i henhold til lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug, det vil sige arealerne er ikke omfattet af beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse med videre af husdyrbrug, og de tilhørende kortværk. Grundlæggende gælder, at udskiftning af arealer mellem disse fire kategorier ikke kan være til skade for miljøet, og derfor ikke er omfattet af BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 20 VVM-bekendtgørelsens regler jævnfør bilag 2, punkt 14. Det betyder således også, at en sådan udskiftning i henhold til VVM-reglerne vil kunne foretages umiddelbart uden først at skulle anmeldes til kommunen. Det skal dog dokumenteres, at forudsætningerne for de tidligere vurderinger er overholdt. I alle andre tilfælde vil udskiftning af udbringningsarealer skulle anmeldes i henhold til VVM-reglerne. For arealer i kategori fire og alle øvrige arealer gælder, at anvendelsen kan udløse behov for en nærmere vurdering, jævnfør husdyrlovens regler om dyretryk. Disse supplerende vurderinger er benævnt 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, 4.5 og 4.6 i skemaet i figur 1.5., hvor krav om VVM-pligt er sammenstillet med husdyrlovens regler og afskæringskriterier. Vurderingens udfald kan blandt andet afhænge af, om arealet tidligere har modtaget husdyrgødning. I figur 1.5. er desuden redegjort for hvornår husdyrlovens beskyttelsesniveau i forhold til fosfor (4.4) og natur (4.5 og 4.6 ) vil kunne udløse VVM-pligt. VVM-vurdering og miljøgodkendelse til opbevaring af afgasset biomasse i gylletanke Afgasset biomasse føres til procestanke på biogasanlægget, og køres enten direkte herfra til udspredning på markarealer eller transporteres herfra til lagertanke inden det endeligt spredes på markarealerne. Lagertankene er alle godkendt til opbevaring af afgasset biomasse. VVM-screening af anvendelse af gylletanke Anvendelsen af gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse, som er placeret på husdyrbrug, med godkendelse efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven eller efter i Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug, er omfattet af kravene i den meddelte godkendelse. For sådanne husdyrbrug vil der, for størstedelens vedkommende, tidligere være gennemført en VVM-sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelsen, og der vil være vurderet på de relevante forhold, som har medført, at der er stillet vilkår, som sikrer at der ikke sker væsentlig negativ påvirkning fra anlægget. Det vurderes derfor, at ændringen ikke vil medføre krav om udarbejdelse af et tillæg til den meddelte miljøgodkendelse. Anvendelsen af gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse, som er placeret på husdyrbrug, der hverken er omfattet af en kapitel 5-godkendelse eller godkendelse efter husdyrloven, eller på et plantebrug, er reguleret af de generelle regler i miljøbeskyttelsesloven for indretning og drift af husdyrbrug (husdyrgødningsbekendtgørelsen). For sådanne brug er der ikke tidligere gennemført en VVM-procedure, og der er dermed ikke foretaget en vurdering af ejendommens påvirkning af omgivelserne. Der vil derfor skulle foretages en screening jævnfør bilag 2, punkt 14, i VVM-bekendtgørelsen. Når screeningen er gennemført, skal der foretages en konkret vurdering af om der er godkendelsespligt jævnfør MKN af 2. september 2009, (efter Miljøbeskyttelseslovens (J205), alternativt en godkendelse efter reglerne i husdyrloven, hvor blandt andet modtagekapacitet over under 30 tons dag indgår). Det vurderes også om opbevaring sker på brugers egen ejendom, og om der kun opbevares til indeværende og kommende vækstsæson. Desuden bliver afstande til relevante omgivelser inddraget som parametre. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nummer 879 af ) indeholder blandt andet i 4 bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i afsnit 5.7. om affald og jordforurening.

28 Museumsloven Museumsloven (LBK nummer 358 af ) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven oplyser, at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, ytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jævnfør 29a, eller fortidsminder, jævnfør 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet, jævnfør 27, stykke 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelse skal nde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumslovens 25 skal Moesgaards Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag, såfremt museet bliver anmodet herom, forud for større bygge- og anlægsarbejder. Moesgaards Museum fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse, med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. Der er redegjort for de arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet i afsnit 3.1. om landskabelige forhold Biproduktforordningen Biogasanlæg skal være godkendt efter reglerne i biproduktforordningen, såfremt der anvendes animalske biprodukter afledte produkter i anlægget. Reglerne for anvendelse af animalske biprodukter afledte produkter i biogasanlæg er beskrevet i biproduktforordningens artikel 13, 14 og 24 samt gennemførelsesforordningens artikel 10 og bilag V. Der planlægges ikke for anvendelse af animalske biprodukter afledte produkter i Fuglsang Biogasanlæg. Glycerin kan være omfattet af biproduktforordningen, hvis den fremkommer som biprodukt ved produktion af biodiesel ud fra eksempelvis døde dyr. Den glycerin, der tænkes anvendt i anlægget, er vegetabilsk og biproduktforordningen er således ikke gældende for Fuglsang Biogasanlæg Slambekendtgørelsen og Husdyrgødningsbekendtgørelsen Afgasset biomasse anses ikke for husdyrgødning og omfattes som udgangspunkt ikke af husdyrgødningsbekendtgørelsen, men af slambekendtgørelsen. Hvis forarbejdede animalske produkter udgør mindre end 25 % (tørstof) af den samlede behandlede biomasse, er udbringning på landbrugsarealer dog underlagt husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udgør andelen mere en 25 % er udbringningen underlagt slambekendtgørelsens krav. Slambekendtgørelsen fastsætter regler om anvendelse af affald til jordbrugsformål, jævnfør bekendtgørelsens 1. Undtaget er affald der kan udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og anvendelse omfatter navnlig husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning og ensilage. Husdyrgødning, der leveres til biogasanlæg, og afgasset biomasse, der leveres retur til landbruget, behandles indbyrdes uafhængigt i relation til virksomhedens kvælstofregnskab. Fuglsang Biogasanlæg vil udelukkende behandle biomasse, hvor andelen af animalske produkter, målt på tørstofandelen, udgør mindre end 25 % af den samlede biomasse. Opbevaring og udspredning af den afgassede biomasse er således underlagt reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen Nitratdirektivet Afgasset biomasse fra biogasanlæg er omfattet af nitratdirektivets gødningsdefinition og dermed blandt andet af direktivets krav vedrørende udbringning og kvælstofbalance, jævnfør direktivets bilag III. Udbringning af gødning er som udgangspunkt reguleret ved generelle regler, blandt andet i medfør af gødningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Der er i begrænset omfang mulighed for en konkret regulering af udbringning af gødning i forhold til særligt sårbare natur- eller miljøinteresser, blandt andet gennem anmeldelses- og vurderingskrav samt aftale- og påbudsbeføjelser. På miljøbeskyttelseslovens område er de generelle krav til udbringningen fastlagt i henholdsvis husdyrgødningsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen. Dele af husdyrgødningsbekendtgørelsen har endvidere hjemmel i husdyrloven. 21 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

29 Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 omhandler byudvikling og anden ændret arealanvendelse i NitratFølsomme Indvindingsområder, også kaldet NFI områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, også kaldet OSD områder, samt indvindingsoplande. Der kan som hovedregel ikke udlægges by eller virksomheder i disse områder. 1.F og 1.G. I det følgende er retningslinjerne beskrevet i forhold til OSD områder, idet arealet for etablering af Fuglsang Biogasanlæg er beliggende i et OSD område. Formålet med retningslinjerne 40 og 41 er at muliggøre byudvikling og etablering af mindre gundvandstruende virksomheder i OSD områder, til trods for at der er en risiko for at grundvandsressourcen bliver forurenet. Retningslinjerne skal således være med til at sikre grundvandet og drikkevandsforsyningen i Danmark og udgør en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse gennem restriktioner for lokalisering af byudvikling og andre aktiviteter i OSD og indvindingsoplande. Grundvandsbeskyttelsen sikres gennem tekniske tiltag der mindsker risikoen for forureninger. Retningslinjerne arbejder med tre lister; tilladelseslisten, opmærksomhedslisten og forbudslisten. Tilladelseslisten omfatter boliger og mindre grundvandstruende virksomheder, som ikke umiddelbart har nogle begrænsninger i forhold til placering i OSD og indvindingsoplande. Opmærksomhedslisten omfatter potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, for at virksomheder eller anlæg på denne liste kan etableres i OSD eller indvindingsoplande kræver det en supplerende redegørelse for, hvilke tekniske tiltag BIOGASANLÆG VED FUGLSANG kommunen vil iværksætte for at sikre grundvandsbeskyttelsen. Forbudslisten omfatter særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg, der som udgangspunkt ikke kan placeres i OSD og indvindingsoplande. Biogasanlæg står opført på opmærksomhedslisten Indsatsplan Ristrup Indsatsplan Ristrup dækker området, hvor Fuglsang Biogasanlæg påtænkes opført, 1.H. Foruden at udpege NFI området øst for anlæggelsesområdet giver planen en samlet vurdering af planområdet og beskriver en række tiltag for sikring af drikkevandsinteresserne i området. Fuglsang Biogasanlæg vil i forhold til Indsatsplan Ristrup opfattes som en punktkilde i form af en virksomhed, for hvilke planen anbefaler skærpet tilsyn når disse er beliggende i beskyttelsesområder Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi også kaldet VE-loven, har til formål at fremme produktionen af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder biogas. Herved nedbringes afhængigheden af fossile brændstoffer, forsyningssikkerheden forbedres og udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser reduceres. Biogas er en vedvarende energikilde jævnfør VElovens 2. stykke 2. Det er hovedsageligt lovens 43 e. og 50 a. der vedrører biogas. Disse fastsætter et pristillæg til biogasproduktionen, en ordning som administreres af Energinet.dk Hovedkonklusioner Etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil bidrage til opfyldelse af såvel Danmarks nationale målsætninger og internationale forpligtigelser som Favrskov Kommunes egne visioner indenfor klimamål, herunder øge kapaciteten for afgasning af husdyrgødning, reducere CO 2 -udledningen samt bidrage til sikring af Danmarks energiforsyning ved at mindske afhængigheden af fossile brændsler. Påvirkning på omgivelserne Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at have betydning for udpegningen af værdifulde landbrugsområder i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune. Ligeledes vurderes etableringen ikke at have væsentlig betydning for de udpegede bevaringsværdige landskaber landskabelige interesseområder, som følge af den planlagte udformning og indretning af anlægget. Tilsvarende er gældende for udpegningen af værdifulde kulturmiljøer. Anlægget vil kræve dispensation i forhold til skovbyggelinjen, men vurderes i øvrigt ikke at have negativ betydning for de omkringliggende skovarealer, for områder hvor skovtilplantning er uønsket og potentielle naturområder. Anlæggelse og drift af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke berøre vandløbet og søen i det nordvestlige hjørne af området, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes vil anlægget ikke berøre de øvrige 3 arealer i nærheden af området. Der er ingen beskyttede jord- og stendiger i anlægsområdet, og der er stor afstand til de nærmeste fredede fortidsminder. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil således ikke påvirke disse. Det anbefales dog at Moesgaard Museum kontaktes for en arkæologisk undersøgelse inden

30 anlægsarbejdet igangsættes. Den forholdsvis omfattende beplantning omkring anlægget samt anlæggets letopfattelige opstillingsprincip medvirker til, at anlægget vil opleves som harmonisk og indpasset i landskabet. Den planlagte udbygning af Viborgvej (Rute 26) er fastlagt til at skulle følge 'Linjeføring Syd', og etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil således ikke påvirke den planlagte udbygning. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke påvirke byudviklingen i de omkringliggende byer og landsbyer. De påkrævede arealer til udbringning af afgasset biomasse forventes at være arealer, der i forvejen anvendes som landbrugsarealer. Der vil således ikke være nogen væsentlige ændringer i forhold til landskabet omkring disse arealer. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes i øvrigt ikke at have negativ betydning for de udpegede rekreative områder omkring anlægget. Ligeledes vurderes anlægget ikke at få negativ betydning for natur, spildevand, over adevand, grundvand og drikkevand, såfremt de planlagte foranstaltninger gennemføres, samt at virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol indarbejdes i miljøgodkendelsen af anlægget, og lovgivningen i det hele taget overholdes. Anlægget vurderes ikke at påvirke omgivelserne væsentligt med hensyn til lugtgener, lys, støj eller vibrationer. Påvirkning på nabobeboelser Otte beboelser ligger indenfor en kilometer af anlægsområdet. Foruden disse otte beboelser er forholdet til yderligere ti beboelser vurderet i miljørapporten, da disse potentielt kan blive påvirket af anlægget. Reelt vil kun ganske få af nabobeboelserne få udsigt til anlægget, som hovedsageligt vil være synligt om vinteren, når træer og buske står uden blade. Anlægget udformes og udstyres med teknologier, der begrænser lugtgenerne for nabobeboelser mest muligt. Anlægget forventes således ikke at give anledning til lugtgener for nabobeboelserne. Det kan dog ikke udelukkes, at der ved eventuelle uheld eller uregelmæssig drift, samt i opstartsfasen kan være lugtgener forbundet med anlægget. Tra kmængden til og fra området, når anlægget er i drift, forventes ikke ændret væsentligt i forhold til den nuværende situation. Der kan i en periode i forbindelse med etableringen af anlægget blive tale om en øget tra kmængde, som følge af transport af byggematerialer med mere. Forøgelsen vil dog være begrænset til en kortere periode og holdes indenfor almindelige arbejdstider. Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger Ved overholdelse af den gældende lovgivning, samt retningslinjer og vilkår som forventes stillet i miljøgodkendelsen af anlægget, vurderes anlægget ikke at udgøre nogen væsentlig risiko for jordforurening. Ligeledes vurderes håndteringen af affald, miljøfremmede stoffer og smitterisiko på anlægget at være forsvarligt. Samtlige arealer til udbringning af afgasset biomasse er godkendt til udbringning. Der udarbejdes beredskabsplaner og overvågningsprogrammer for anlægget med det formål at forebygge uheld og uregelmæssig drift på anlægget, samt at sikre en fornuftig håndtering, såfremt uheld eller uregelmæssig drift forekommer. Derudover forsynes anlægget med et overvågningssystem, som alarmere personalet i tilfælde af unormale forhold på anlægget Planproceduren Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering er der gennemført en debatfase i perioden fra den 3. juli 2014 til den 14. august 2014, hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere det fremlagte projektforslag. Frijsenborg har under hele forløbet stillet sig til rådighed for spørgsmål til projektet, samt udleveret informationsfoldere og afholdt borgermøde. Frijsenborg står fortsat til rådighed for spørgsmål under hele planprocessen. Informationsfolder med kontaktinformationer til Frijsenborg ndes i miljørapportens bilag to. I debatfasen indkom der syv høringssvar med bemærkninger til planen. I det følgende er hovedpunkterne fra bemærkningerne kort gennemgået. Vejdirektoratet har ikke bemærkninger til projektet, idet det oplyses, at 'Linjeføring Nord' ved Fuglsangvej nord for Viborgvej, hvor biogasanlægget ønskes placeret, ikke længere er aktuel ved opgradering af Rute 26. Danmarks Naturfredningsforening har en række bemærkninger til projektet. Alle bemærkningerne medtages i den videre planlægning og behandles i større eller mindre omfang i Miljørapporten. Herunder behandles problemstillinger omkring skovbyggelinjen, sløring af anlægget, etablering af vold omkring anlægget, vurdering af transportforholdene langs Fuglsangvej samt forhold omkring biomassesammensætning og transport af denne. Foruden Vejdirektoratet og Danmarks Naturfredningsforening, er der indkommet fem høringssvar med bemærkninger fra beboere i området. Bemærkningerne omhandler især bekymringer for lugtgener i lokalområdet samt bemærkninger 23 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

31 vedrørende sammensætning og transport af biomasse. Begge dele behandles i Miljørapporten. Derudover udtrykkes der bekymring for smitterisiko for mennesker i området, påvirkning af naturarealer i området, forhold til Rute 26 og opbevaring af biomasse, samt forslag om alternativ placering af anlægget bag Frijsenborgs avlsgård Jernit, hvilket ligeledes behandles i Miljørapporten. Sidst stilles der spørgsmålstegn til behovet for et biogasanlæg som følge af fjernvarmeværket og debatfasens længde og informationsniveauet overfor nabobeboelser i forbindelse med projektet. Det gøres her opmærksom på, at Frijsenborg står til rådighed for besvarelse af spørgsmål, ligesom Favrskov Kommune kan kontaktes ved spørgsmål til projektet. Detbatfasen er naboers og interessenters første mulighed for at kommentere projektet, men ikke den eneste. Miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt forslag til kommuneplantillæg og lokalplan skal gennem en offentlig høring, hvorefter indsigelser fra denne høring skal behandles, inden Byrådet tager endelig stilling til projektet Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg nummer 11 til Kommuneplan 13 med tilhørende Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt lokalplan nummer 360 'Fuglsang biogasanlæg' fremlægges som forslag i minimum otte ugers offentlig høring, og inden for denne periode er der mulighed for, at komme med forslag og indsigelser til projektet. De indkomne kommentarer og indsigelser behandles, og på baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen herefter tage endelig stilling til projektet. I perioden forventes ligeledes afholdt et borgermøde, BIOGASANLÆG VED FUGLSANG hvor planen om et Biogasanlæg på Fuglsangvej beskrives nærmere, og hvor borgere og interesserede har mulighed for at stille spørgsmål om projektet. Kommuneplantillæg, lokalplan samt Miljørapport forventes sendt i høring i første halvdel af Datoer for indsigelsesfrist med mere vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside (www. favrskov.dk) samt annonceret i de lokale aviser Endelig vedtagelse Anlægget må ikke opføres, før Byrådet har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget af Byrådet. VVMtilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, inden re uger efter tilladelsen er givet. Retslige spørgsmål i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen, herunder den tilhørende miljøvurdering, kan ligeledes påklages.det forventes at Favrskov Kommunes byråd skal tage stilling til projektet i løbet af andet halvår 2015.Spørgsmål til planproceduren for etableringen af Fuglsang Biogasanlæg skal henvendes til Favrskov Kommune, se kontaktinformationer på side ti. 24

32 2. PROJEKT- BESKRIVELSE I det følgende beskrives projektet, som omfatter etablering af et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej , 8450 Hammel. Foruden anlæggets indhold, udformning, funktioner og placering beskrives biomassen samt undersøgte alternativer, herunder 0-alternativet. For kort materiale henvises til bilag tre Beskrivelse af anlægget Det samlede anlæg består af en række elementer og processer som illustreret i figur 2.1. Input til anlægget består af biomasse som beskrevet i afsnit 2.2 om biomassen. Den producerede biogas transporteres til opgraderingsanlægget og herefter ud på naturgasnettet. Den afgassede biomasse pumpes til procestanke, hvorefter den køres til opbevaring og efterfølgende udspredning på Frijsenborg og Wedellsborgs jorde Biogasanlægget I biogasanlægget behandles og afgasses biomassen. Derved produceres en gasmængde svarende til cirka seks millioner m 3 biogas. Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet, og det forventes, at der kan leveres cirka re millioner m 3 gas i naturgaskvalitet til naturgasnettet om året. Anlægget placeres på adressen Fuglsangvej , som vist på gur 2.2. med princip for opstillingen samt gur 2.3. med oversigtstegning. For kort over områdets beliggenhed i forhold til Hammel henvises til gur 1.1. i afsnit 1. Indledning. Yderlig kortmateriale ndes som bilag tre. Bygningsmassen på adressen vil bestå af: En modtagehal på 800 m 2, med en højde på 13 meter til kip, bredde på 20 meter og længde på 40 meter. Hallen placeres cirka 60 meter vest for Fuglsangvej og beklædes med træ. To reaktortanke med en sidehøjde på seks meter over terræn og overdækket med en gastæt dug, der på det højeste sted er cirka 6,5 meter over sidehøjden. Således har tan- Reaktortank Procestank Reaktortank Procestank Modtagehal Plansilo Eksisterende stuehus Figur 2.1. Anlægskoncept for Fuglsang Biogasanlæg. Flowdiagram over hovedelementer. Figur 2.2. Princip for opstilling af Fuglsang Biogasanlæg. 25 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

33 kene en totalhøjde på cirka 12,5 meter over terræn til det højeste punkt. Tankene, der er nedgravet en meter under terræn, har en diameter på cirka 31 meter og en kapacitet på m 3 hver. To procestanke med en sidehøjde på seks meter over terræn og overdækket med en gastæt dug, der på det højeste sted er cirka fem meter over sidehøjden. Således har procestankene en totalhøjde på cirka 11 meter over terræn til det højeste punkt. Tankene, der er nedgravet to meter under terræn, har en diameter på cirka 33 meter og en kapacitet på m 3 hver. En plansilo på cirka 350 m 2 opbygget af betonelementer med en sidehøjde på tre meter. Det eksisterende stuehus på 232 m 2. Det samlede bebyggede areal inklusiv plansilo er på cirka m 2. Foruden bygningsanlæggene etableres befæstede arealer på cirka m 2. Den eksisterende adgangsvej fra Fuglsangvej til de befæstede arealer er cirka seks meter bred og cirka 55 meter lang. Anlæggets dimensioner og placering af befæstede arealer fremgår af gur 2.3. Yderligere oversigtstegninger ndes i bilag tre. Herudover er der udarbejdet visualiseringer af anlægget set fra relevante standpunkter. Disse er gennemgået i afsnit 4.5. Visualiseringer. Omkring anlægget etableres en jordvold på cirka to til re meters bredde og cirka en til to meters højde, som vist på gur 2.3. Volden har til formål at indramme biogasanlæggets anvendte arealer. I tilfælde af skader på tanke eller andre større uheld, der medfører udslip af biomasse, vil volden virke som en afskærmning for biomassen og forhindre denne i at spredes over et større areal, samt forbedre mulighederne for opsamling og oprydning efter et udslip. Derudover er volden, sammen med BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Figur 2.3. Oversigtstegning. Placering af bygningsmasser, kørefaste arealer og veje, herunder servicevej omkring tanke, impermeable belægninger samt princip for placering af omkransende jordvold på Fuglsangvej Se iøvrigt bilag tre. 26 Fuglsangvej

34 beplantningen, med til at skærme af for anlægget og mindske synligheden fra omgivelserne. Den afskærmende beplantning fremgår af gur 2.4. For yderligere beskrivelse af de visuelle forhold omkring anlægget henvises i øvrigt til afsnit 4. om de visuelle forhold. I biogasanlægget gennemgår biomassen tre hoved-procestrin: Homogenisering og ndeling. Afgasning i reaktortank ved cirka C i cirka 70 døgn. Separering i skruepresse (en del af biomassen separeres ikke). I anlægget indgår desuden: Gasbehandlingsanlæg (opgraderingsanlæg) til rensning, komprimering og transport af biogassen. RTO-anlæg til håndtering af off-gassen fra opgraderingsanlægget. Gasfakkel til afbrænding af gas i tilfælde af overtryk. Luftrensningssystem med lugtbehandlingsanlæg. En 300 kw naturgasfyret kedel til fremstilling af nødvendig procesvarme. Transportkapacitet for indtransport af anvendelig biomasse samt returlevering af afgasset biomasse. Opkobling til naturgasnettet. Biogasanlæggets opbygning og funktion fremgår af principskitserne i gur 2.1 og 2.2 samt oversigtstegningen i gur 2.3. Her følger en kort beskrivelse af anlæggets enkelte elementer og deres funktioner. C B Figur 2.4. Ortofoto fra 2012 med eksisterende afskærmende beplantning samt angivelse af nyplantninger fra På fotoet ses også de eksisterende bygninger og den eksisterende gylletank. 27 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG A

35 Teknikbygning og kontrolrum Det eksisterende stuehus benyttes til mandskabsfaciliteter samt kontrolrum. Modtagehal Der opføres en cirka 800 m 2 stor modtagehal med to hurtigrullende hejseporte, så a æsning af husdyrgødning og organiske biprodukter, samt påfyldning af lastbiler med afgasset biomasse, kan ske for lukkede porte. I forbindelse med hejseportene etableres et bump eller en rist, så eventuelle spild i modtagehallen ikke kan løbe uddenfor hallen. I modtagehallen er placeret følgende elementer: Modtagegrav (variofeeder) Blandetanke (Kreiss dissolvere) Lugt lter (bio lter) Opgraderingsanlæg Skruepresse Buffertank Opkobling til naturgasnettet Naturgasfyret kedel Hallen rummer desuden ventilationsanlæg og vaskeanlæg for rengøring af lastbiler. Vaskevand ledes til buffertank og behandles herefter sammen med den øvrige biomasse. Ved planlægning af hallens indretning sikres det at alle sikkehedskrav overholdes og at nødvendige foranstaltninger og tiltag for at sikre såvel anlæggets kontinuerlige drift, som personalets sikkerhed og arbejdsmiljø gennemføres. Herunder påkørselsværn hvor dette ndes nødvendigt, synlige alarmer, tydelig skiltning og inddeling af hallen i brændceller. Hallens visuelle fremtoning er behandlet i afsnit 4.3. om bygningernes visuelle fremtoning. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Modtagegrav Modtagegraven er som nævnt placeret i modtagehallen. Modtagegraven er en 120 m 3 stålbeholder med låg, som åbnes lukkes med hydraulik eller elmotor. Modtagegraven holdes som udgangspunkt lukket når der ikke sker a æsning til denne. Selve graven måler 5x10 meter og kan rumme op til 90 m 3 biomasse. Modtagegraven er forsynet med et 'walking oor', som transporterer biomassen til gravens ene ende, hvorfra biomassen snegles i lukkede svøb frem til blandetankene (Kreiss dissolvere). Modtagegraven er sænket i jorden og det sikres, at det ikke er muligt at køre i graven. Modtagegraven udstyres med alarmsystemer, som dels alarmerer når graven kun har tilbageværende kapacitet til indholdet af en lastbil, dels alarmerer hvis der løber vand i graven. Det sikres at alarmen er synlig og hørbar for fører af lastbilerne. Buffertank I modtagehallen placeres ligeledes en buffertank. Der er tale om en opretstående tank i plast på cirka 10 m 3. I buffertanken opbevares væskefraktionen, som udskilles i skruepressen ved separering af biomasse, og vaskevand fra lastbiler med videre, samt vand a edt fra plansiloen og fra de befæstede arealer foran plansiloen og omkring modtagehallen, hvor der potentielt kan forekomme spild af biomasse. Tagvand og vand fra andre arealer, hvor der ikke kan forekomme spild ledes til regnvandsbassinet. Herfra kan vandet ligeledes ledes til buffertanken i det omfang, der er behov for mere vand til processen. Fra buffertanken ledes væsken til blandetankene efter behov, således at biomassen opnår den rette tørstofprocent. Der anvendes først og fremmest vand fra buffertanken og regnvandsbassinet i processen og suppleres i nødvendigt omfang med vand fra den eksisterende boring på adressen. Buffertanken udstyres med over ydningsalarm, som alarmere personalet før tankens 28 makskapacitet er nået, i tilfælde af hæftig regnfald vil personalet således kunne tage de nødvendige forholdsregler og håndtere situationen i overensstemmelse med beredskabsplanen for anlægget. Blandetanke Blandetankene er ligeledes placeret i modtagehallen. Blandetankene er to Kreiss dissolvere på hver cirka tre m 3. Formålet med blandetanken er primært at opnå en homogen biomasse, med den rette sammensætning og væskeindhold. I blandetanken tilføres vand i portioner, således at biomassen opnår et tørsto ndhold på 16 %. Der anvendes hovedsageligt vand opsamlet i buffertanken, herunder væskefraktion fra skruepressen (recirkulat), vaskevand fra lastbilerne, samt vand opsamlet fra plansiloen og fra befæstede arealer. Hvad der derudover er nødvendigt af vand hentes fra regnvandsbasinet og om nødvendigt fra den eksisterende boring på adressen. Procesvarmeanlæg Procesvarme produceres primært ved opsamling af spildvarme fra opgraderingsprocessen. Som backup til denne installeres en 300 kw naturgasfyret kedel placeret i modtagehallen. Den naturgasfyrede kedel til opvarmning af biomassen er nærmere beskrevet i afsnit om den naturgasfyrede kedel til opvarmning af biomassen. Varmen overføres til biomassen via varmestrenge (dypkogere) i reaktortankene. Processen i reaktorene foregår termo lt, det vil sige ved en temperatur på cirka C. Reaktorer Afgasningen af biomassen sker i gastætte, iltfrie reaktortanke med konstant omrøring. Der etableres to reaktortanke, som vil køre sideløbende. Begge tanke har en kapacitet på m 3, og den samlede reaktorkapacitet vil således blive på cirka

36 9.000 m 3 effektiv volumen. Tankene, der har en diameter på cirka 31 meter, nedgraves en meter, så de har en sidehøjde på seks meter over terræn. Reaktortankene overdækkes med gastætte dobbeltmembraner indeholdende gaslagere med et volumen på cirka m 3 for hver tank. Gaslagerne er trykløse kugleformede dobbeltmembraner, hvor ydermembranen holdes oppe af en centerpost og bæreluftsblæsere. Den gastætte overdækning vil på det højeste punkt være cirka 6,5 meter over sidehøjden, hvorved tankene får en maksimal højde på cirka 12,5 meter over terræn. Reaktortankene fyldes ved opstart af anlægget, og forbliver fyldte under normal drift. I løbet af et døgn udskiftes en del af den afgassede biomasse i reaktortankene med cirka 164 tons biomasse fra blandetankene. Dette indebærer en gennemsnitlig opholdstid for biomassen på 70 døgn i reaktortankene, hvor temperaturen holdes på cirka C. Ved hjælp af langsomt roterende omrører holdes biomassen i reaktortankene i konstant bevægelse. Under disse driftsbetingelser vil de anaerobe bakterier omdanne en stor del af tørstoffet i biomassen til en blanding af metan og kuldioxid, som tilsammen udgør den brandbare gas kaldet biogas. Biogassens brændværdi er cirka 66 % af naturgassens brændværdi. Fra reaktortankene vil den løbende produktion af biogas blive omkring m 3 time, svarende til brændværdien i cirka m 3 time naturgas. Reaktortankene etableres med overløbsalarmer samt omfangsdræn og samlebrønd inspektionsbrønd, hvori der placeres en ledningsevnemåler der alarmerer personalet ved ændringer, som kan skyldes utætheder i tankene. Vand fra omfangsdræn ledes til regnvandsbassinet. Ved en eventuel alarm iværksættes virksomhedens beredskabsplan. Der kan opsættes påkørselsværn omkring dele af tankene, såfrem det skønnes nødvendigt. Skruepresse Skruepressen er en af de mest lavteknologiske og driftssikre afvandingsløsninger, der ndes. Teknikken består af en cylinderformet si med konisk ende, hvori der placeres en snegl, som trækker frasiet materiale op mod cylinderens koniske ende, hvor vandet presses ud af materialet inden det falder ud af en udløbstragt. I det aktuelle tilfælde drejer det sig om en presse med lav kapacitet, som ikke fylder meget (cirka en gange tre meter). Pressen placeres derfor i a æssehallen, hvor det afvandede materiale falder ned i en lukket hejseladscontainer. Det afvandede materiale ( berfraktionen) udgør cirka tons per år og håndteres og afdisponeres som fast husdyrgødning. I beregningerne for udbringning af afgasset biomasse er denne del betegnet berfraktionen. Væskefraktionen udgør cirka tons per år og genanvendes i processen som recirkulat, idet væsken ledes til buffertanken, hvorefter det tilføres biomassen i blandetankene. Håndtering og opbevaring af afgasset biomasse Der planlægges for opførsel af to procestanke på lokaliteten på hver cirka m 3. Tankene, der har en diameter på cirka 33 meter, nedgraves to meter, så de har en sidehøjde på seks meter over terræn. Procestankene overdækkes med gastætte dobbeltmembraner indeholdende gaslagere med et volumen på cirka m 3 for hver tank. Den gastætte overdækning vil på det højeste punkt være fem meter over sidehøjden, hvorved tankene får en maksimal højde på 11 meter over terræn. Den ene processtank placeres tæt ved det befæstede areal foran modtagehallen. Der etableres derfor påkørselsværn langs dele af tanken for at forhindre påkørsel i forbindelse med den daglige tra k på arealet. Der kan opsættes yderligere påkørselsværn såfrem det skønnes nødvendigt. Tilsvarende reaktortankene etableres procestankene med overløbsalarmer, omfangsdræn og samlebrønd inspektionsbrønd med ledningsevnemåler. Frijsenborg råder over tre eksisterende beholdere til lagring af afgasset biomasse på i alt m 3. Selskabets totale opbevaringskapacitet inklusiv procestanke bliver således cirka m 3, svarende til cirka syv til otte måneders opbevaringskapacitet. Foruden disse beholdere, ndes to beholdere i forbindelse med Wedellsborgs arealer, som kan anvendes til opbevaring af afgasset biomasse i nødvendigt omfang. Disse beholdere har ligeledes en kapacitet på m 3 hver, hvorved den totale opbevaringskapacitet inklusiv procestanke når op på m 3 svarende til cirka ni til ti måneders opbevaringskapacitet. Afgasset biomasse udspredes primært på Frijsenborgs jorde og sekundært på Wedellsborgs jorde. Modtagegrav, buffertank og blandetanke rummer tilsammen op til 106 m 3, de to reaktortanke i alt m 3 og de to procestanke i alt op til m 3. Tilsammen bliver det maksimale oplag af biomasse, inklusiv væskefraktion fra separeret biomasse, på ejendommen således m 3. Alle tanke opbygges med omfangsdræn og samlebrønde inspektionsbrønde, hvorved udslip kan opfanges og konstateres, over ydningsalarmer som alarmerer personalet før tankenes maksimale kapacitet er nået, samt med gastætte overdækninger til opsamling af biogas samt forebyggelse af potentielle lugtgener. 29 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

37 Jordvold omkring anlægget Omkring anlægget etableres en jordvold til inddæmning af biomasse, såfremt der sker et større udslip på anlægget. Hver reaktortank rummer op til m 3 og hver procestank rummer op til m 3, men da tankene er nedgravet henholdsvis én og to meter vil et udslip på det omgivende terræn i værste tilfælde kunne begrænses til henholdsvis cirka m 3 og cirka m 3 biomasse. Volden udformes således, at den til enhver tid vil kunne holde minimum m 3 inde på anlægsområdet, og dermed kan det forhindres, at biomassen spredes på et større areal, eller løber til vandløbet og søen placeret vest og nordvest for anlægsområdet, eller til NFI-området øst for anlægget. Voldens placering er angivet på gur 2.3., for yderligere beskrivelse af voldens udformning og størrelse henvises til afsnit 4.4. Omgivende vold. Gaslager Der er ikke noget egentligt gaslager i forbindelse med Fuglsang Biogasanlæg. Det samlede oplag af biogas på anlægget udgøres af gaslagerne ovenpå reaktortankene og procestankene samt de interne gasledninger. Gaslagerne er koblet til en gasfakkel samt udstyret med trykventiler. Gaslagerne på tankene er trykløse kugleformede dobbeltmenbraner, hvor ydermembranen holdes oppe af en centerpost og bæreluftsblæsere. Disse gaslagere har en bufferkapacitet på cirka syv til otte timers gasprosuktion. I tilfælde af uheld eller uregmæssig drift som medfører at anlægget ikke kan videresende gassen til gasnettet, vil SRO-anlægget alarmere personalet. For nærmere beskrivelse af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med oplaget af gas på anlægget henvises til afsnit 5.14 om uheld og ureglmæssig drift. Der opbevares alene gas i gaslagerne på reaktortankene, som hver rummer cirka m 3, samt BIOGASANLÆG VED FUGLSANG under gasduge på procestankene, som hver rummer cirka m 3. Der forventes dog reelt kun at ske en gasproduktion i den første procestank. Der opbevares maksimalt cirka m 3 gas svarende til godt 8 tons. Grænseværdien for hvornår anlægget vil være omfattet af Risikobekendtgørelsen er 10 tons 2.A. Beregning af den maksimale opbevaring af gas ndes i bilag fem. På anlægget installeres en gasfakkel, som automatisk tændes ved overskud af gas. Faklen er cirka re meter høj inklusiv ammerør og placeres bag modtagehallen. Under almindelig drift vil faklen ikke benyttes. Gasbehandling Biogassen opgraderes til naturgaskvalitet i et opgraderingsanlæg, hvorefter det afsættes til HMN Naturgas. Opgraderingsanlægget er nærmere beskrevet i afsnit Opgraderingsanlægget. Svovlbrinteindholdet i den rå biogas ligger mellem og ppm (parts per million). Inden gassen opgraderes ledes denne igennem et aktivt kul- lter, som renser gassen for svovlbrinte. Favrskov Kommune har tilkendegivet, at der stilles krav om RTO-anlæg (regenerativ termisk forbrændingsanlæg) til behandling af off-gas, hvilket indebærer afbrænding i en keramisk katalysator ved 850 C. RTO-anlæg Favrskov Kommune vil stille krav om termisk oxidation af metanresten. Der etableres således et RTO-anlæg, hvortil offgassen fra opgraderingsanlægget ledes. For nærmere beskrivelse af RTO-anlægget henvises til afsnit om opgraderingsanlægget, hvor RTO-anlægget ligeledes ber beskrevet. 30 Ventilation og luftrensning i biofiltre Med undtagelse af modtagegrav, buffertank og blandetanke er alle anlæggets tanke udført som gastætte tanke, hvorfra biogassen ledes til opgraderingsanlægget. Under normal drift vil egentlige lugtudslip således kun kunne forekomme fra modtagehallen, hvori modtagegrav, buffertank, blandetanke og skruepresse er placeret. Fra modtagehallen vil der blive etableret effektiv ventilation, hvorved der skabes et undertryk i bygningen, så lugtgener i forhold til omgivelserne minimeres. Ventilationen af hallen udføres jævnfør Miljøstyrelsens retningslinjer 2.B. Der vil således i hallen være et generelt luftskifte på en gang per time og et luftskifte under af- og pålæsning af biomasse på to gange per time. Alt af- og pålæsning skal ske for lukkede porte. Ventilationsluften behandles i et biologisk luftrensningsanlæg (lugt lter), som forventes at blive af typen BBK. Anlægget er opdelt i to kamre, så det er muligt at skifte ltermateriale i en celle ad gangen, uden større nedgang i renseeffektiviteten. Lugtrenseeffekten garanteres af leverandør til at være minimum 95%. Afkast fra RTO-anlæg ledes ligeledes gennem bio lteret (lugt lteret). Transportsystem Biomassen transporteres via et 'walking oor' og en snegl fra modtagegraven til blandetankene. Herfra pumpes biomassen rund i anlægget med monopumper af mærket 'Netch', for til sidst at blive pumpet til tankbiler eller separeret i skruepressen, hvorfra tørstofdelen ( berfraktionen) bortkøres i containere og væskefraktionen genanvendes i processen. Biogassen ledes via lukkede rørsystemer fra reaktorer og procestank til opgraderingsanlægget for

38 herefter at blive ledt til henholdsvis naturgasnettet (opgraderet biogas) og RTO-anlægget (off-gas). Underjordiske rørføringer forventes udført som PE trykrør, mens overjordiske rørføringer forventes at blive trykrør i rustfrit stål. Underjordiske rørføringer nedgraves i ca en meters dybde, med fald mod tanke og omfangsdræn med ledningsevnemålere. Rørgravene etableres med plasticmembraner i bunden, så eventuelle lækager ikke kan sive ned. Transport af biomasse Biogasanlægget er dimensioneret til at kunne modtage cirka 164 tons biomasse per dag, men reelt planlægges der dog kun for indtransportering af cirka 73 tons biomasse dagligt, idet den resterende mængde består af henholdsvis cirka 45 tons recirkulat (væskefraktion udskilt i skruepresse ved separering af afgasset biomasse) og cirka 47 tons vand. Transport af afgasset biomasse fra biogasanlægget omfatter cirka 94 tons dagligt, herunder berfraktion udskilt i skruepressen. Biogasanlægget skal således råde over tilstrækkelig transportkapacitet til at kunne håndtere disse mængder. Transport af biomasse til anlægget og afgasset biomasse fra anlægget, planlægges at ske på trailere med twinloader opbygning. Det vil sige en trailer med kasse og 'walking oor' a æssefunktion og tankopbygning omkring undervognen, så containerne er overdækkede 2.C. Derved undgår man kørsel med tom vogn. Hver lastbil har en gennemsnitlig kapacitet på cirka 35 tons, hvilket betyder, at antallet af transporter kan holdes på omkring lastbiler årligt, svarende til 3-4 lastbiler per dag til og fra biogasanlægget, idet der almindeligvis kun køres på hverdage. Én transport består af både ud- og hjemtransport. For nærmere beskrivelse af transport og tra k i forbindelse med anlægget henvises til afsnit 5.15., som omhandler vejforhold og forholdene omkring tra k generelt. Alt på- og a æsning af lastbiler sker i modtagehallen for lukkede porte, så eventuelle lugtgener minimeres Opgraderingsanlægget Det forventes, at biogassen vil blive distribueret via det eksisterende naturgasnet. Biogas indeholder i hovedsagen følgende bestanddele: % metangas % kuldioxid 0-0,5 % svovlbrinte 1-2 % vanddamp Metangassen er biogassens brændbare del og hovedbestanddelen i naturgas. For at kunne lede biogassen til naturgasnettet må den først renses for sit indhold af vanddamp, CO 2 (kuldioxid) og svovlbrinte, så kun metangassen bliver tilbage. Svovlbrinteindholdet i den rå biogas ligger mellem og ppm. Der injekteres atmosfærisk luft, som forhindrer dannelse af hydrogensul d (H 2 S), der kun dannes under iltfrie forhold. Inden gassen opgraderes ledes denne igennem et aktivt kul lter. Filteret har på tyske anlæg vist en effektivitet på 100 %, hvilket vil sige, at gassen efter at være passeret gennem kul lteret, vil have et svovlbrinteindhold på 0 ppm. I dette anlæg anvendes et opgraderingsanlæg af membrantypen. Et opgraderingsanlæg af membrantypen udnytter, at forskellige gasser har forskellige permeationsværdier (gennemtrængning) og opløsningsegenskaber. Molekylerne i CO 2 er mindre end molekylerne i metan, og gassernes forskellige egenskaber betyder, at man kan danne en membran, som CO 2 kan passere, men som holder på metan. Ved at skabe et højtryk med biogas på den ene side af membranen, sikres at CO 2 passere membranen, mens metan forbliver på højtrykssiden og efterfølgende kan ledes til naturgasnettet 2.D. Opgraderingsanlægget resulterer i et produkt til naturgasnettet bestående af over 98% metan. Afkastet fra anlægget vil hovedsageligt bestå af CO 2 og under 1 % metan. Opgraderingsanlæg af membrantypen som beskrevet ovenfor, udemærker sig ved ikke at være pladskrævende og vil ikke fylde mere end hvad der svarer til to almindelige 40 fods vontainere. Opgraderingsanlægget placeres som udgangspunkt i modtagehallen. Sikkerhedsstyrrelsen kan dog stille krav om at opgraderingsanlægget placeres udenfor modtagehallen. I så fald placeres anlægget bag ved modtagehallen og det sikres at anlægget afskærmes, så det ikke får betydning for den visuelle oplevelse af Fuglsang Biogasanlæg. Favrskov Kommune har tilkendegivet, at der stilles krav om RTO-anlæg (regenerativ termisk forbrændingsanlæg) til behandling af off-gas, hvilket indebærer afbrænding i en keramisk katalysator ved 850 C. RTO-anlæg anvendes primært til rensning af afkastluft, der indeholder organiske opløsningsmidler eller lugtstoffer. De uønskede molekyler i luften oxideres og omdannes således til vanddamp og kuldioxid. Denne proces foregår typisk ved temperaturer på mellem 800 og C. Et RTO-anlæg består af et brændkammer samt en eller ere varmegenvindingskamre med keramiske elementer. Antallet af kamre afhænger af den luftmængde, der skal renses, samt de speci kke krav til rensningsgraden. Oftest kan der opnås en rensningsgrad på over 99 %. Afkastet ledes gennem bio lter inden udledning til omgivelserne. Varmegenvindingen i anlægget er mere end 95 %, 31 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

39 hvilket betyder, at anlægget ved en tilstrækkelig koncentration, kan køre uden tilførsel af ekstern energi. Der opbevares alene gas i gaslagerne på reaktortankene samt under gasduge på procestankene. Der forventes dog reelt kun at ske en gasproduktion i den første procestank. Der opbevares maksimalt i alt m 3 gas svarende til godt otte tons. Grænseværdien for, hvornår anlægget vil være omfattet af Risikobekendtgørelsen, er 10 tons 2.A. Se i øvrigt bilag fem for dokumentation af maksimal opbevaring af gas, samt afsnit for beskrivelse af sikkerhed i forbindelse med oplag af gas. Figur 2.6. Gasledningens forventede forløb og opkoblingspunkt. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Gasledning til naturgasnet 32 Det forventes, at biogassen vil blive solgt til HMN Naturgas og tilført naturgasnettet. Dette vil blive gjort via en planlagt gasledning imellem biogasanlægget og det eksisterende naturgasnet. Figur 2.6. viser den forventede placering af gasledningen til naturgasnettet. Gasledningen føres ind til modtagehallen og kobles på opgraderingsanlægget. HMN Naturgas fremsender særskilt VVM-screeningsmateriale på injekteringsenheden samt ledningsstrækket fra biogasanlægget til MR stationen (måler- og regulatorstationen) syd for Hammel. Opkoblingen til naturgasnettet vil således ikke blive behandlet yderligere i denne miljørapport Naturgasfyret kedel til opvarmning af biomasse Procesvarme produceres primært ved opsamling af spildvarme fra opgraderingsprocessen. Som backup installeres en 300 kw naturgasfyret kedel placeret i modtagehallen. Varmen overføres til biomassen via varmestrenge (dypkogere) i reaktortankene. Processen i reaktorene foregår termo lt, det vil sige ved en temperatur på cirka C. Ved indkøb af kedel sikres det at luftvejledningens krav til emissioner kan overholdes. Emissioner fra den naturgasfyrrede kedel er medregnet i OMLberegningerne, der er vedlagt som biolag nummer ni Biomassen Biomassen, som forventes behandlet i Fuglsang Biogasanlæg, stammer fra Frijsenborgs egne produktioner. I det følgende beskrives biomassens forventede sammensætning og oprindelse samt hvorledes den afgassede biomasse forventes opbevaret og udbragt Sammensætning Biomassen til Fuglsang Biogasanlæg består hovedsageligt af sukkerroer og kyllingemøg. I gur 2.7. ses den forventede sammensætning af biomassen opgjort i tons per år. I bilag seks ndes detaljerede beregninger på biomassesammensætningen, heri indgår dog ikke recirkulat (væskefraktion udskilt i skruepresse ved separering af afgasset biomasse). Foruden de i gur 2.7. nævnte bestanddele tilsættes biomassen jernsulfat, som har til formål at binde svovlbrinte. Jernsulfat opbevares i modtagehallen og tilføres løbende processen. Det forventes at anlægget årlig vil bruge

40 cirka 200 tons jernsulfat. Jernsulfat er det eneste tilsætningsstof som vil blive anvendt i processen Oprindelse Mængde, t/år Kg N i alt Sukkerroer Kyllingemøg Glycerin Græs Frøgræshalm Recirkulat Vand I alt Figur 2.7. Forventet mængde af kvælstof (N) i den årlige tilførsel af biomasse til Fuglsang Biogasanlæg. Det er tidligere nævnt, at Frijsenborg selv vil forsyne anlægget med biomasse fra egne produktioner. Den landbrugsbaserede biomasse produceres af Frijsenborg. Kyllingemøg produceres i forbindelse med Frijsenborgs kyllingefarme, herunder produktionsanlægget ved avlsgården Jernit øst for Hammel og ved re produktionsanlæg beliggende i Sønderjylland. Kyllingemøget fra Jernit er i en periode blevet leveret til Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, hvor det behandles med den øvrige biomasse på anlægget. Der har været tale om en forsøgsordning, hvor mulighederne for at behandle kyllingemøg fra Jernit i Thorsø-anlægget har været afprøvet. Det har dog vist sig, at Thorsø Miljø- og Biogasanlæg har svært ved at håndtere de store mængder kyllingemøg fra Jernit og samtidig leverer tilstrækkelig afgasset biomasse til udspredning på Frijsenborgs arealer. Kyllingemøget fra det ene af produktionsanlæggene i Sønderjylland bliver i dag afsat til Tyskland, og ved de øvrige tre produktionsanlæg i Sønderjylland har kyllingemøget hidtil været lagret i markstakke overdækket med plastic, forud for udspredning i forbindelse med såning. Udnyttelsesgraden for fast kyllingemøg er dog meget lav i forhold til afgasset biomasse, hvorfor behandling af kyllingemøg i biogasanlæg er fordelagtigt. Halm er et restprodukt fra Frijsenborgs produktion af korn. En del af halmen presses og anvendes i et halmfyr, mens den resterende halm snittes og nedmuldes. Frem for at nedmulde halmen vil denne fremover blive tilført biogasanlægget og indgå i den afgassede biomasse. Frijsenborg råder over en del eng- og græsarealer, der afpudses årligt uden en fraførsel af materialet. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil græsset fremover blive opsamlet til ensilering og anvendt i anlægget. Frijsenborg producerer ikke sukkeroer i dag. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil der således ske en ændring i ejendommens sædskifte, hvor cirka 100 ha vil overgå fra kornproduktion til produktion af sukkerroer årligt. Sammenlagt vil etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke have den store betydning for landbruget på Frijsenborg, da mange af produkterne til anlægget fore ndes i dag, men ikke anvendes. Tilføjelsen af sukkeroer vil kun bidrage positivt til en større variation i sædskiftet på landbruget. Vand recirkuleres i stort omfang i anlægget, herunder væskefraktionen (recirkulat), som udskilles i skruepressen ved separering af den afgassede biomasse. Vaskevand samt vand indsamlet på befæstede arealer og fra plansiloen genbruges i anlægget. Tagvand og over adevand fra øvrige arealer, hvor der ikke kan forekomme spild, ledes til et regnvandsbassin. Vand fra regnvandsbassinet anvedes i processen i det omfang der er behov for, det sikres dog at regnvandsbassinet aldrig tømmes helt, så der altid er vand til rådighed i tilfælde af brand på anlægget. Øvrigt behov for vand dækkes af en eksisterende boring på grunden. Der foreligger en tilladelse til indvinding af m 3 per år i forbindelse med det nuværende vådlager for træ, som drives af Rold Skov Savværk A S. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg nedlægges vådlageret, der er placeret umiddelbart vest for anlægsområdet, og tilladelsen til vandindvinding overdrages til biogasanlægget. Der anvendes industribaseret vegetabilsk glycerin i anlægget, som indkøbes til formålet. Jernsulfat indkøbes ligeledes til anvendelse i anlægget. Mængde, tons/år Kg N per tons Kg N i alt Kg N per DE Antal DE Afgasset biomasse , Fiberfraktion , I alt , Figur 2.8. Beregning af antal dyreenheder for de forventede tons afgasset biomasse, herunder fiberfraktion. 33 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

41 Håndtering og opbevaring af afgasset biomasse Efter afgasning i reaktortankene ledes den afgassede biomasse til den første af de to procestanke, hvor der sker en sekundær udrådning. Herefter ledes biomassen til den anden procestank, hvorefter den transporteres til udspredning på markarealerne eller til Frijsensborgs lagertanke, hvor den opbevares forud for udspredning på markarealerne. En del af den afgassede biomasse separeres i skruepressen inden berfraktionen transporteres til Wedellsborg, hvor den opbevares forud for udspredning på markarealerne. En del af berfraktionen vil blive opbevaret og udspredt ved Frijsenborg. Fra gyllebeholderne vil der forekomme fordampning af kvælstof indtil udbringningstidspunktet, se afsnit for yderligere om kvælstofemissionen fra opbevaringstankene. Frijsenborg er på nuværende tidspunkt ved at overdække alle deres gylletanke. Hvis etableringen af Fuglsang Biogasanlæg gennemføres vil de to nye procestanke på Fuglsangvej samt Frijsenborgs eksisterende gyllebeholdere, som forventes anvendt til opbevaring af afgasset biomasse, alle være overdækket. Fordampning af kvælstof fra lagertanke kan begrænses ved effektiv overdækning eller teltoverbygning jævnfør "Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle" 2.E. Afgasset gylle har en ph på cirka 0,5-1 enhed højere end ubehandlet gylle. Det betyder øget risiko for ammoniakfordampning, fordi en større mængde af kvælstoffet ndes som opløst ygtig ammoniak i væsken. I en analyse af afgasset kvæggylle steg andelen af kvælstof i form af ammoniak som følge af afgasning fra 55 til 69 % 2.E og 2.F. Tankene anvendes allerede i dag til opbevaring af afgasset biomasse, der sker således ingen ændring i forhold til den nuværende situation. Alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse er således godkendt til opbevaring efter gældende regler og påvirkningen af omgivelserne er i den forbindelse vurderet. Alle tanke, der fremover inddrages til opbevaring af afgasset biomasse, skal være godkendt efter de til enhver tid gældende regler. Opbevaringsanlæg for afgasset biomasse skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen Udbringning af afgasset biomasse Den afgassede biomasse vil efter behandling blive udspredt på landbrugsarealer på samme måde som husdyrgødning. Biomassen til biogasanlægget hentes fra Frijsenborgs egen produktion. Beregning af behovet for udspredningsarealer er vist i figur 2.9. Antallet af dyreenheder (DE) er beregnet ud fra en omregningsfaktor på gennemsnitlig 100 kg N (kvælstof) per dyreenhed, som vist i figur 2.8. Beregningerne findes som bilag nummer fire. Den afgassede biomasse kan udbringes med 1,4 dyreenhed per ha på svinebrug og planteavlsbrug, samt ved brug af kyllingemøg. Dette er gældende for udspredningsarealerne ved Wedellsborg, men i arealgodkendelsen for Frijsenborg er der fastsat skærpede vilkår, så der kun kan udbringes afgasset biomasse svarende til maks kg total N. Der skal i alt udspredes afgasset biomasse svarende til dyreenheder. Ved Frijsenborg er der et harmoniareal på hektar til rådighed, hvilket svarer til dyreenheder ved udbringning af maks kg N i alt og en omregningsfaktor på 100 kg N per dyreenhed. Der er i beregningerne regnet med udspredning af i alt cirka dyreenheder på Frijsenborgs arealer. De resterende cirka 983 Harmoniareal, ha i alt Dyretryk Antal DE, i alt Antal DE, anvendt Antal DE, rest Harmoniareal, ha anvendt Harmoniareal, ha rest Frijsenborg 1.140* 1,21** Wedellsborg , I alt Figur 2.9. Beregning af behov for harmoniareal til udspredning af afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg for dyreenheder (DE). Restareal ved Wedellsborg vil fortsat blive anvendt til udspredning af svinegylle. * Excl mark 41-0 ** Udspredning på Frijsenborg efter krav i arealgodkendelsen om maks kg total N BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 34

42 dyreenheder, hvilket svarer til et harmoniareal på knap 702 hektar ved udbringning af 1,4 dyreenheder per hektar, skal udspredes ved Wedellsborg, der har et samlet harmoniareal på hektar til rådighed. Den afgassede biomasse vil således først og fremmest blive udspredt på Frijsenborgs arealer. Biomassen, som transporteres til Wedellsborg, vil først og fremmest bestå af fiberfraktionen, for at begrænse transportbehovet mest muligt. Beregninger af biomassens sammensætning og næringsindhold, samt hvor store dele af biomassen, der skal fragtes til Wedellsborgs arealer, vil indgå i gødningsregnskaberne for Frijsenborg og Wedellsborg. Afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg kommer til at erstatte den hidtidige gødningsform ved Frijsenborg, som i en periode har være afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Der sker således ikke nogen ændring af gødningsformen på arealerne ved Frijsenborg. Ved Wedellsborg erstatter afgasset biomasse ( berfraktionen) fra Fuglsang Biogasanlæg den hidtidige gødningsform (svinegylle) på cirka 702 hektar ud af et samlet harmoniareal på hektar. På de resterende 576 ha vil der fortsat blive udspredt svinegylle. Hvis der modtages organiske biprodukter til biogasanlægget, må disse maksimalt udgøre 25 % af den samlede tilførte tørstofmængde. Overholdes dette krav kan den afgassede biomasse udbringes på landbrugsjord i henhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I afsnit om udbringningsarealer til afgasset biomasse, er forholdende omkring udbringningsarealerne beskrevet nærmere. Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse og vilkårene i denne godkendelse. Der skal til stadighed være rådighed over tilstrækkeligt udspredningsareal for den afgassede biomasse i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11 om harmoniregler. 2.3 Sikkerhed Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil, i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder, lukke anlægget anlægsdele og give en besked til driftspersonalet således, at eventuelle uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan afhjælpe fejlen. For nærmere beskrivelse af sikkerhedsforhold på anlægget henvises til afsnit om uheld og uregelmæssig drift, samt afsnit 7. om afværgeforanstaltninger og sundhed Undersøgte alternativer I Danmark er der i dag cirka 25 store biogasanlæg og en række mindre, hvoraf de ældste er etableret for over 25 år siden. I den mellemliggende periode er der høstet anlægs- og driftserfaringer og løbende videreudviklet på anlægskonceptet med forbedrede ventilationssystemer, biologiske luftrensningsanlæg, pumpesystemer og beholderkonstruktioner, således at emissioner, der vil kunne påvirke omgivelserne negativt, er minimeret. Processerne kan overvåges og styres bedre med en mere stabil drift, og risikoen for driftsforstyrrelser og uheld er minimeret. Ansøger har overvejet alternativer, og har fra starten indgået i dialog med blandt andet Favrskov Kommune om placeringsmuligheder for et biogasanlæg. Valget af den ansøgte placering er baseret på en række forskellige parametre. For nærmere beskrivelse af disse henvises til afsnit 4.1., som omhandler anlæggets overordnede opstillingsprincip. På baggrund af den indledende projektbeskrivelse har Favrskov Kommune i perioden fra den 3. juli 2014 til den 14. august 2014 afholdt en forudgående indkaldelse af ideer og forslag efter planlovens 23 c, hvor det nødvendige materiale blev lagt frem. I høringsfasen modtog Teknik og Kultur syv høringssvar med idéer og bemærkninger. Disse har indgået i Favrskov Kommunes vurdering af krav til Miljørapportens indhold, inklusiv krav til undersøgelse og beskrivelse af alternativer. Bemærkningerne er gennemgået i afsnit 1.6. om planprocesduren Alternativ placering Der har i planlægningens indledende faser været diskuteret alternative beliggenheder på arealer tilhørende Frijsenborg, men disse er ikke fundet realistiske, og de er dermed ikke medtaget som alternativer og undersøgt nærmere i denne miljørapport. I debatfasen er indkommet forslag til alternativ placering af anlægget bag Frijsensborgs avlsgård Jernit. Området omkring Jernit ligger indenfor NFIområde (nitratfølsomt indvindingsområde), hvor der ikke må placeres potentielt grundvandstruende virksomheder, herunder biogasanlæg. En placering tæt ved den eksisterende kyllingefarm ved Jernit vil desuden ikke være hensigtsmæssig på grund af smitterisiko ved tilførsel af kyllingemøg fra eventuelt sygdomsramte produktionsanlæg. 35 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

43 Alternative løsninger I forbindelse med planlægningen for Fuglsang Biogasanlæg har en række forskellige indretningsmuligheder været diskuteret. I samarbejde med Favrskov Kommune er modtagehal og tankenes placering blevet diskuteret og den valgte løsning har fremstået som det bedste alternativ. Andre indretningsmuligheder vil hovedsageligt påvirke det visuelle udtryk af anlægget samt nærheden til skov, NFI-område (nitratfølsomt indvindingsområde) og vandløb, og ikke mindst den logistiske anvendelse af anlægget, hvorfor disse ikke er yderligere beskrevet i denne Miljørapport Alternative anlægskoncepter I dette projekt er valgt et anlægskoncept, som ikke er typisk for danske biogasanlæg. Den traditionelle danske model adskiller sig hovedsageligt fra den valgte løsning med hensyn til den fysiske fremtoning. Reaktortankene i den danske model vil typisk være ståltanke med en totalhøjde på mellem 15 og 16 meter, hvor de planlagte tanke ved Fuglsang Biogasanlæg har en totalhøjde på cirka 12,5 meter og udføres i mørkegrå farver. Den valgte løsning vurderes at have de bedste muligheder for indpasning i det lokale landskab og ikke mindst i forhold til områdets historiske karakter og Grevskabet Frijsenborg Ansøger er ikke interesseret i at etablere et biogasanlæg efter den typiske danske model. Som følge heraf er en typisk dansk løsningsmodel ikke medtaget som alternativ og vil ikke blive beskrevet yderligere i denne Miljørapport. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG alternativet 0-alternativet er, at der ikke opføres et biogasanlæg på Fuglsangvej Det betyder, at den eksisterende håndtering af biomasse fortsætter som hidtil. Såfremt der ikke etableres et biogasanlæg på adressen Fuglsangvej , vil der ikke ske nogen ændring i de eksisterende forhold på adressen. Det eksisterende vådlager for træ, gylletank samt flislager vil fortsat dominere på adressen, med det deraf følgende transportbehov. Der vil ikke blive ændret i det visuelle indtryk af arealet, da der ikke vil blive bygget hal eller tanke. De eksisterende bygninger og gylletank vil forblive på området. Ligeledes vil der ikke blive etableret en jordvold omkring området, og beplantningen omkring arealet vil forblive, som den er, dog er der allerede på nuværende tidspunkt lavet nyplantninger i forbindelse med den eksisterende afskærmende beplantning. Der vil ikke være risiko for påvirkning af naboer med lugtgener ud over den eksisterende potentielle lugtgene fra den eksisterende gylletank. Frijsenborgs produktioner vil fortsætte som hidtil. Gylletanke vil fortsat blive anvendt til opbevaring af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, og afgasset biomasse vil ligeledes fortsat blive spredt på Frijsenborgs arealer, ind til aftalen med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg udløber. Tilsvarende vil svinegylle fortsat blive spredt på Wedellsborgs arealer. Kyllingemøg vil fortsat blive lagret i markstakke og spredt som fast husdyrgødning forud for såning. Der vil ikke ske en produktion af afgasset biomasse eller biogas på ejendommen. Der vil således ikke blive tilført biogas til det lokale naturgasnet, og de heraf følgende reduktioner i CO 2 -udledning 36 og nedsatte forbrug af fossile brændsler vil ikke forekomme. For yderligere beskrivelse af 0-alternativet henvises til afsnit alternativ.

44 3. OMGIVELSERNE - BA- SISBESKRIVELSER I forbindelse med udarbejdelsen af projektet for Fuglsang Biogasanlæg er der udarbejdet en såkaldt basistilstandsrapport på baggrund af Favrskov Kommunes ønske herom. Basistilstandsrapporten beskriver status quo og danner grundlag for eventuelle fremtidige krav om tilbageførsel af arealet ved lukning af Fuglsang Biogasanlæg eller lignende situationer. Basistilstandsrapporten ndes i bilag syv Landskabelige forhold Omgivelserne generelt Fuglsangvej ligger i et let bakket landskab, præget af store landbrugsarealer og langstrakte skovområder. Favrskov Kommune har udarbejdet dokumentet 'Beskrivelse af landskabet. Landskabskarakterområder' 3.A, som opdeler hele kommunen i landskabskarakterområder med tilhørende beskrivelser af områderne. Fuglsangvej ligger omtrent midt i landskabskarakterområdet 'Hammel Morænelandskab'. Landskabets skala er stort og åbent og brydes visuelt kun af de store skovarealer og enkelte spredte læbælter og allé beplantninger. Området ligger på en morænebakke, som afgrænses af tunneldale mod syd, vest og nord samt af hedeslette mod øst. De store skovarealer i området består hovedsageligt af blandede nåle- og løvskove og er overvejende fredsskov. Området bærer præg af at være et herregårdslandskab, med den store skala og de karakteristiske landskabstræk 3.A og 3.B. Figur 3.1. viser området geologiske træk, mens gur 3.2. viser afgrænsningen for 'Hammel Morænelandskab' på kort fra dokumentet 'Beskrivelse af landskabet. Landskabskarakterområder'. Figur 3.1. Landskabskort over det midtøstlige Jylland. Projektområdet er markeret med rødt [3.B]. 37 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

45 Lokalt opleves landskabet som meget langstrakt med det lange øst-vestgående skovområde, og store markarealer opbrudt af læbælter og alléer. Terrænet hæver sig en anelse mod øst samt mod Viborgvej mod sydøst og falder let mod det åbne landskab i vest. Figur 3.3. viser området med en såkaldt 'hillshade', der gra sk gengiver landskabets kurver og bevægelser ved hjælp af skyggevirkninger. Kortet i gur 3.3. viser således tydeligt, at der er tale om et forholdsvist adt område, uden drastiske terrænændringer, men hovedsageligt mindre, bløde og udjævnede bakkeformationer. Området for det planlagte biogasanlæg er beliggende i landzonen og vil forblive landzone ved realisering af projektet. 250 m Figur 3.2. Favrskov Kommune opdelt i landskabskarakterområder [3.A]. Den røde cirkel indikerer placeringen af Fuglsang Biogasanlæg. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 38 Figur 3.3. Digital terrænmodel (hillshade). Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret med rødt.

46 Landskab og landskabsmæssige udpegninger Den visuelle påvirkning af landskabet som følge af etablering af Fuglsang Biogasanlæg søges minimeret blandt andet gennem placering af anlægget og beplantning af området. Anlæggets betydning for det omkringliggende landskab begrænses således til de nærmeste områder. Specielt strækningen langs Fuglsangvej mod øst kan potentielt påvirkes af anlægget, samt dele af Viborgvej mod syd fra området ved Rold Skov Savværk A S og Cicon Timber A S samt strækningen fra krydset mellem Viborgvej og Fuglsangvej til Voldby. De nærmeste nabobeboelser langs med Viborgvej syd for området samt mod vest, påvirkes ligeledes i mere eller mindre omfang af anlægget. Nabobeboelserne er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. om nabobeboelser. De visuelle aspekter for etableringen af anlægget er nærmere behandlet i afsnit 4., som omhandler de forskellige visuelle forhold omkring Fuglsang Biogasanlæg. De påkrævede arealer til udbringning af den afgassede biomasse forventes at være arealer, der i forvejen anvendes som landbrugsarealer. Værdifuldt landbrugsområde Området tiltænkt etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ligger op til et større areal mod vest, der i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Ifølge kommuneplanen skal jorden i disse områder beskyttes og prioriteres som dyrkningsjorde til landbrugsformål, det vil sige de så vidt muligt skal forbeholdes landbrugsproduktionen. Favrskov Kommune ønsker med denne udpegning, at opnå sikkerhed for landbrugets langsigtede investeringer samtidig med at naturkvaliteten i det åbne lands sikres og udvikles. Figur 3.4. viser de udpegede værdifulde landbrugsområder, hvor der er udpeget et større Værdifulde landbrugsområder 500 m Figur 3.4. Værdifulde landbrugsområder, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune [3.C]. Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret med rødt. 39 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

47 Bevaringsværdige landskaber Fuglsangvej km Figur 3.5. Bevaringsværdige landskaber, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune [3.C]. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 40 område i den sydligste del af Favrskov Kommune, samt et større område øst for Fajstrup Krat. Bevaringsværdigt landskab/landskabelige interesseområder En stor del af Favrskov Kommune er udpeget som bevaringsværdige landskaber, og størstedelen af udpegningerne er sammenhængende. Området omkring Fuglsang er en del af et større udpeget areal, som blandt andet går hele vejen på langs af kommunen fra Laurbjerg til Fajstrup og på tværs af kommunen fra Hinnerup til Hammel. Figur 3.5. viser dele af de udpegede bevaringsværdige landskaber i Favrskov Kommune. Ifølge kommuneplanen er de særlig værdifulde landskaber: 'Særprægede eller sjældne landskaber Særligt varierende landskaber eller landskaber, der bryder et ellers monotont område Landskaber, hvor der er et samspil mellem natur-, kulturgrundlaget og den æstetiske landskabsoplevelse.' Favrskov Kommune ønsker at beskytte de landskabelige interesser i disse områder, hvor landskabshensynet derfor skal tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet og med respekt for karakteren og kvaliteten i landskabet. Tilpasning til landskabet skal både ske i forbindelse med placering af byggeri og anlæg i terrænet samt ved fastsættelse af bygningshøjder og materialevalg. Større byggeri, veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås og de landskabelige værdier må i det hele taget ikke tilsidesættes. Området omkring Fuglsangvej er et såkaldt Herregårdslandskab med de særlige kendetegn, der knytter sig til disse landskaber. Det er

48 i stort omfang skovene og allébeplantningerne, der skaber de visuelle grænser i landskabet. Herregårdslandskabet har en stor tidsdybde med de karakteristiske strukturer og gamle allétræer, og det giver i høj grad udtryk for et historisk forløb. De karakteristiske træk i landskabet, sammen med de mere moderne elementer og strukturer, er med til at danne paralleller mellem nutiden og fortiden. Skov skovtilplantning uønsket skovbyggelinje Fuglsangvej ligger op til Fajstrup Krat, som er fredsskov. Hele anlægsområdet er beliggende indenfor skovbyggelinjen, og opførelsen af anlægget kræver derfor en dispensation fra Favrskov Kommune. Arealerne umiddelbart omkring anlægsområdet er udpeget som et område, hvor skovtilplantning er uønsket. Ligeledes er en smal stribe mellem de eksisterende bygninger på adressen og Fajstrup Krat udpeget som et areal, hvor skovtilplantning er uønsket. Figur 3.6. viser de udpegede arealer. Formålet med disse udpegninger er et ønske om, at fastholde et lysåbent areal, som tydeliggør allébeplantningen langs med Fuglsangvej, samt at markere skovbrynet ved Fajstrup Krat og Højskov. Potentiel naturbeskyttelsesområde Områdets afgrænsning mod nordvest, er i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune udpeget som potentielt naturområde, og fortsætter op langs skovbrynet nord for arealet. Figur 3.6. viser det udpegede areal, hvor der i dag er placeret et vådlager for træ. Potentielle naturområder er, ifølge kommuneplanen, naturområder med særlige beskyttelsesinteresser, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for planter og dyr. Ofte er der tale om intensivt drevne landbrugsområder, hvor der på sigt ønskes ekstensivering af landbrugsdriften. For de potentielle naturområder Skovtilplantning uønsket Potentielle naturområder Fuglsangvej m Figur 3.6. Skovtilplantning uønsket og potentielle naturområder, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune [3.C]. 41 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

49 gælder blandt andet at: Inddragelse af arealer i de potentielle naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord, udpeget som muligt naturområde, på et senere tidspunkt udgår af omdrift. Det potentielle naturområde langs den vestlige afgrænsning af området ligger ikke i umiddelbar sammenhæng med de udpegede økologiske forbindelser i kommunen. Nærmeste økologiske forbindelse løber langs den østlige side af Højskov cirka 700 meter øst for området. Lidt over 500 meter vest for anlægsområdet er et større areal udpeget som potentielt naturområde, og dette areal er forbundet med anlægsområdet og det potentielle naturområde ved anlægsområdet, gennem Fajstrup Krat Vognkær Skov. Langs med den vestlige afgrænsning af anlægsområdet løber et lille vandløb. Etableringen af biogasanlægget vil ikke påvirke vandløbets forløb. Den nærmeste tank placeres godt 20 meter fra vandløbet, mens der vil være godt 10 meter mellem vandløbet og jordvolden omkring biogasanlægget. Den lille sø i det nordvestlige hjørne ligger cirka 45 meter fra nærmeste tank og cirka 20 meter fra volden. Vandløber er ikke beskyttet, men søen er beskyttet i henhold til naturbeskyttekseslovens 3. For oversigt over kortmateriale til Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune henvises til referencelisten 3.C. 1 km Figur 3.7. Topografisk kort over området. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 42

50 Kulturlandskabet Figur 3.7. viser et topografisk kort over området med de væsentlige elementer, såsom bebyggelse, vejnet og skov. Anvendelse og landskabelige interesser Fuglsangvej anvendes i dag til depot for flis og vådlager for træ. Den eksisterende gylletank anvendes til lager for afgasset gylle, som løbende leveres fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg og opbevares forud for udspredning på markarealerne. Der er tre eksisterende bygninger i anlægsområdet. Det eksisterende stuehus udlejes i dag til eksterne lejere, som desuden anvender murstensladen til opbevaring. Den sidste bygning anvendes i mindre omfang til opbevaring af maskiner og udstyr, hovedsageligt i forbindelse med jagt på Frijsenborgs arealer. Arealerne umiddelbart omkring anlægsområdet anvendes i dag som agerjord tilhørende Frijsenborg. Derudover ligger anlægsområdet op til Fajstrup Krat, som i et vist omfang benyttes til rekreative formål. Alle skovveje og -stier ligger dog i en rimelig stor afstand fra Fuglsangvej , med undtagelse af selve Fuglsangvej samt en mindre vej, der krydser gennem anlægsområdet fra Fuglsangvej og op langs det vestlige skovbryn til Vognkær Skov. Beplantning Fuglsangvej ligger i forbindelse med Fajstrup Krat, som sammen med blandt andet Gammel Dyrehave udgør et langt, massivt skovbælte gennem det lokale landskab nord for Viborgvej, mens Lyngballe Skov og Fajstrup Nederskov udgør et væsentligt landskabselement syd for Viborgvej. Foruden skovene, som dominerer området, findes enkelte levende hegn og en del både yngre og ældre allébeplantninger. Langs Fuglsangvej er en ældre allébeplantning, som i høj grad er med til at påvirke oplevelse af det lokale landskab, ikke mindst på grund af dens alder og størrelse. Alléen er særlig dominerende, når man færdes langs Fuglsangvej. Infrastruktur Viborgvej, der er den nærmeste større vej, løber i øst-vest gående retning godt 300 meter syd for anlægsområdet. Fra Viborgvej leder Fuglsangvej mod nord forbi arealet for etablering af Fuglsang Biogasanlæg. Derudover findes en række mindre veje og stisystemer i Fajstrup Krat. Der er planer om en fremtidig udvidelse af Viborgvej, denne er nærmere beskrevet i afsnit om planlægning i området Kulturmiljøer og kirker Værdifuldt kulturmiljø Et større område nord og øst for Hammel er udpeget som værdifuldt kulturmiljø med betegnelsen Grevskabet Frijsenborg. Favrskov Kommune ønsker, at kulturmiljøerne skal være med til at styrke kommunens identitet. Derfor ønskes særlige kulturmiljøer bevaret ved at beskytte og bevare de kulturhistoriske elementer og værdier, som disse områder rummer. Især den fortælleværdi, som kulturmiljøerne indeholder, ønskes bevaret. Figur 3.8. viser udpegningen for Grevskabet Frijsenborg. Udpegningen af herregårdslandskabet er i høj grad sammenhængende med udpegningen af de værdifulde landskaber. Se afsnit om landskab og landskabsmæssige udpegninger. Kirker - Kirkeindsigtsområder De nærmeste kirker ligger i Voldby og Lading, henholdsvis knap tre km og godt tre km fra anlægsområdet. Der er i kommuneplanen udpeget kirkeindsigtsområder, som skal sikre det frie indog udsyn til og fra kirkerne. Figur 3.8. viser placeringen af de nærmeste kirker, samt de i kommuneplanen udpegede kirkeindsigtsområder. Figur 3.9. og viser de to kirker Fortidsminder og diger Beskyttede sten- og jorddiger I selve anlægsområdet er der to beskyttede stenog jorddiger. Det ene er placeret langs med skovbrynet nord for arealet, op mod Fajstrup Krat. Det andet er placeret langs beplantningen ud mod markarealet mod vest. Figur 3.8. viser placeringen af de beskyttede sten- og jorddiger. Fredede fortidsminder Der er ingen fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af anlægsområdet for Fuglsang Biogasanlæg. Det nærmeste fredede fortidsminde er beliggende i Fajstrup Krat cirka 900 meter fra anlægsområdet og består af en langhøj fra Oldtiden (dateret f.kr.). Foruden fredede fortidsminder er der gjort en række fortidsfund i området omkring Lading og spredt rundt i landskabet, dog ingen fund i selve anlægsområdet. Nærmeste ikke fredede fortidsfund, er fundet i området mellem Gammel Dyrehave og Fajstrup Krat, over 800 meter fra anlægsområdet. Her er fundet et dyreben som vurderes at være fra oldtiden 3.D. Figur 3.8. viser fredede fortidsminder i området omkring Fuglsang, mens figur viser både de fredede og de ikke fredede fortidsminder i området omkring Fuglsang. 43 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

51 Værdifulde kulturmiljøer Kirker Kirkeindsigtsområder Beskyttede sten- og jorddiger Fredede fortidsminder 500 m Figur 3.8. Værdifulde kulturmiljøer; Grevskabet Frijsenborg samt fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger og kirker med kirkeindsigtsområder, udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 44

52 Figur 3.9. Voldby Kirke Fredede fortidsminder Ikke fredede fortidsfund 1 km Figur Lading Kirke Figur Fredede og ikke fredede fortidsminder, jævnfør Kulturstyrelsens hjemmeside [3.D]. 45 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

53 Planlægning i området Veje Langs østsiden af arealet for Fuglsang Biogasanlæg løber Fuglsangvej. Fuglsangvej er nordvestsydøst gående og forbinder Frijsenborgvej mod nord med Viborgvej mod syd. Vejen løber gennem Gammel Dyrehave og Fajstrup Krat. Viborgvej, Rute 26, løber i øst-vestlig retning, i en afstand af cirka 300 meter fra området. Viborgvej forbinder blandt andet Hammel vest for anlægsområdet med Lading og Sabro øst for området. Viborgvej er den eneste større vej i umiddelbar nærhed af anlægsområdet. I afsnit 4.5. bliver visualiseringer af anlægget gennemgået, inklusive visualiseringer set fra Viborgvej. Der er planlagt en udbygning af Rute 26, og Vejdirektoratet har undersøgt tre forslag til linjeføringer på strækningen mellem Aarhus og Søbyvad: Linjeføring Nord, Linjeføring Midt og Linjeføring Syd, som alle kan ses på figur Linjeføring Nord var placeret tæt på anlægsområdet, men det fremgår af regeringens Trafikaftale 2014, at Linjeføring Syd er valgt på delstrækningerne mellem Søbyvad-Voldby og Voldby-Sabro 3.E. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil dermed ikke påvirke udbygningen af Rute 26. Byer Den nærmeste samlede bebyggelse er landsbyen Fajstrup, der er beliggende cirka 1,8 km sydøst for anlægsområdet. Foruden Fajstrup er de nærmeste landsbyer Lading og Voldby, henholdsvis cirka 2,3 km sydøst og 2,4 km sydvest for området. Sabro og Hammel er de nærmeste større byer. Fra anlægsområdet til den nærmeste udkant af Hammel, vest for området, er der cirka 3,6 km. Tilsvarende er der cirka 5,8 km til udkanten af Sabro mod sydøst. Der er ikke planlagt for byudvikling i umiddelbar nærhed af anlægsområdet. Figur viser et kort over vedtagede kommuneplanrammer i området omkring Fuglsang. Det nærmeste udpegede område i kommuneplanrammerne er den blå markering omkring Viborgvej 930, som er et erhvervsområde, der blandt andet indeholder Rold Skov Savværk A S samt Cicon Timber A S. De røde markeringer omkring Voldby og Fajstrup er landsbyområder med blandet bolig og erhverv. Den brune og gule markering ved Lading er områder udlagt til henholdsvis boligområde og offentlige formål. De grønne markeringer er arealer udlagt til rekreative formål. Tekniske anlæg Der er ingen tekniske anlæg i umiddelbar nærhed af anlægsområdet, som vil have betydning for etableringen af Fuglsang Biogasanlæg. 26 Søbyvad Svenstrup HAMMEL Voldby HINNERU 505 Søften Lading Linjeføring Nord 475 Mundelstrup Linjeføring Midt Linjeføring Syd Tilslutning BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 26 Farre 46 SABRO E45 Figur Planlagt udbygning af Rute 26, forslag til tre forskellige linjeføringer [3.E]. 2 km Figur Kommuneplanrammer i området. Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret med rødt.

54 R Q P O N L M K F G E C D B A I J H 500 m Figur Oversigtskort over de nærmeste nabobeboelser angivet med hver deres bogstav. Områdeafgrænsningen for Fuglsang Biogasanlæg er markeret med rødt. 47 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

55 3.2. Nabobeboelser Den nærmeste beboelsesejendom ligger knap 500 meter fra arealet til etablering af Fuglsang Biogasanlæg, og er beliggende lige sydvest for området på Viborgvej 16. Der er i alt otte beboelser indenfor en radius af en kilometer, som vist på figur 3.14., hvor disse er benævnt med bogstaverne fra A til H. Anlæggets synlighed set fra de nærmeste beboelsesejendomme er vurderet gennem rekognoscering og visualiseringer. Afsnit 4. omhandler anlæggets visuelle fremtræden generelt og indeholder en række visualiseringer, inklusive fra området ved de nabobeboelser, som påvirkes mest. Den forventede trafik til og fra anlægget er beskrevet yderligere i afsnit om de nuværende vejforhold og trafik samt afsnit om vejforhold og trafik ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg. De forventede lugtgener samt foranstaltninger, der skal begrænse og forhindre disse, er nærmere beskrevet i afsnit 3.9. om den nuværende situation i forhold til lugt og lugtgener i området, samt afsnit 5.9. om de fremtidige forhold såfremt anlægget etableres, samt planlagte tiltag for at mindske denne gene. Naboer indenfor 1 km: Nabo A - Viborgvej 16, 8450 Hammel Nabo A er nærmeste nabo til Fuglsang Biogasanlæg og ligger cirka 470 meter sydvest for anlægsområdet. Beboelsen er placeret på nordsiden af Viborgvej og er orienteret mod henholdsvis nord og syd. Beboelsen er omgivet af beplantning, der vil være med til at afskærme udsynet mod Fuglsang Biogasanlæg, foruden beplantningen omkring selve anlægget. Nabo B - Viborgvej 18, 8450 Hammel Nabo B er placeret 20 meter vest for nabo A og har således cirka 490 meter til anlægsområdet for BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Fuglsang Biogasanlæg. Ejendommen er ligeledes orienteret mod nord og syd. I modsætning til nabo A er der ikke nogen afskærmende beplantning nord for denne beboelse, der således har frit udsyn mod anlægget foruden beplantningen omkring selve anlægget. Nabo C - Viborgvej 21, 8450 Hammel Nabo C ligger syd for Viborgvej med cirka 660 meter til anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den nordligste del af ejendommens bebyggelse, er ligeledes orienteret mod nord og syd. Beboelsen er omgivet af beplantning, der afskærmer udsynet mod anlægsområdet. Nabo D - Viborgvej 22, 8450 Hammel Nabo D ligger nord for Viborgvej cirka 580 meter fra anlægsområdet. Et mindre hegn skærmer af for udsigten mod anlægsområdet, men fra en stor del af beboelsen og fra det udendørs opholdsareal nordøst for beboelsen, vil der være frit udsyn mod anlægsområdet. Nabo E - Viborgvej 29, 8450 Hammel Nabo E er placeret syd for Viborgvej cirka 780 meter fra anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den nordligste del af ejendommens bebyggelse, er orienteret mod nord og syd. Læhegnsbeplantninger skærmer for udsynet mod anlægsområdet. Nabo F - Viborgvej 33, 8450 Hammel Nabo F er placeret syd for Viborgvej og vest for vejen Voldbyholt cirka 980 meter fra anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den østligste del af ejendommens bebyggelse, er orienteret mod øst og vest. En tæt bevoksning afskærmer ejendommen ud mod Viborgvej og skærmer af for udsigten mod anlægsområdet. Nabo G - Voldbyholt 4, 8450 Hammel. Nabo G ligger vest for vejen Voldbyholt, lige syd for nabo F. På ejendommen findes Gartneriet 48 Voldbyholt, som ligger syd for stuehuset. Fra stuehuset er der cirka 960 meter til anlægsområdet. Udsigten mod anlægsområdet er dog begrænset, dels af beplantning omkring ejendommen, dels af nabobeboelserne nærmere området. Nabo H - Viborgvej 930, 8471 Sabro. Nabo H er den eneste ejendom indenfor en afstand af godt en kilometer, som ligger i området øst for anlægsområdet. Adressen rummer virksomhederne Rold Skov Savværk A S og Cicon Timber A S foruden en beboelsesejendom. Selve beboelsesejendommen ligger cirka 1,1 kilometer fra anlægsområdet. De mange erhvervsbygninger i området sammen med Højskov betyder, at der ikke er noget udsyn mod anlægsområdet. Øvrige nabobeboelser Foruden nabobeboelserne indenfor cirka en kilometer af projektområdet er der en række beboelser, som potentielt kan få udsigt til Fuglsang Biogasanlæg. Disse øvrige naboer med potentiel udsyn mod Fuglsang Biogasanlæg er alle placeret vest eller sydvest for området, og deres placering kan ligeledes ses på oversigtskortet i figur 3.14., hvor de er benævnt fra I til R. Nabo I & J - Voldbyholt 11 & Voldbyholt 12, 8450 Hammel Naboerne I og J ligger på vejen Voldbyholt godt en kilometer fra anlægsområdet. Udsigten fra ejendommene mod anlægsområdet begrænses af nabobeboelserne A-D samt Voldbyholt Skov. Nabo K - Viborgvej 39, 8450 Hammel Nabo K ligger syd for Viborgvej cirka 1,2 kilometer fra anlægsområdet. Stuehuset, der udgør den nordligste del af ejendommens bebyggelse, er orienteret mod nord og syd og udsigten mod anlægsområdet begrænses i høj grad af nabobeboelserne F og G.

56 Nabo L & M - Viborgvej 46 & Viborgvej 47, 8450 Hammel Nabobeboelserne L og M ligger henholdsvis nord og syd for Viborgvej cirka 1,5 kilometer fra anlægsområdet. Begge ejendomme har forholdsvis frit udsyn mod anlægsområdet på grund af terrænets hældning fra anlægsområdet og mod vest. Den forholdsvis store afstand betyder dog, at anlæggets udstrækning vil være begrænset i landskabet. Derudover er nabo L omkranset af en betydelig afskærmende beplantning. Nabo N & O - Byrielsholmvej 8 & Byrielsholmvej 10, 8450 Hammel. Naboerne N og O ligger lige nord for Viborgvej langs Byrielsholmvej cirka 1,3 kilometer fra anlægsområdet. Nabo N har forholdsvis frit udsyn mod anlægsområdet. Ejendommen er dog orienteret mod nord og syd og således ikke mod anlægsområdet, og de udendørs opholdsarealer er hovedsageligt orienteret mod vest. Stuehuset ved nabo O ligger vest for driftsbygningerne, som således skærmer for udsynet mod anlægsområdet. Nabo P, Q & R - Byrielsholmvej 16, Byrielsholmvej 20, & Byrielsholmvej 21, 8450 Hammel Naboerne P, Q og R ligger alle for enden af Byrielsholmvej cirka 1,2-1,4 kilometer fra anlægsområdet. Ingen af beboelserne er orienteret direkte mod anlægsområdet. Nabo P er omgivet af en tæt beplantning, der skærmer for udsynet. Nabo Q er den af naboerne, der har de største muligheder for udsigt til anlægsområdet, mens nabo R ligger bag nabo Q i forhold til anlægsområdet Rekreative forhold Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune indeholder mål og visioner for kultur, fritid og friluftsliv i kommunen. Det er kommunens ønske, at der er god tilgængelighed til blandt andet natur og rekreative områder for kommunens borgere og for turister. Figur viser et kort over de kultur-, fritids- og friluftslivsmuligheder, som ndes i kommunen i dag, inklusiv regionale cykel- og vandreruter. Skovområderne omkring Fuglsangvej har en vis rekreativ værdi i form af skovveje og -stier. Men som det ses ud fra kortet i gur 3.15., ligger der ikke rekreative anlæg i umiddelbart nærhed af Fuglsangvej Figur Kort fra Kommuneplan13 for Favrskov Kommune - Kultur, fritid og friluftsliv [3.C]. Den røde prik angiver placeringen af Fuglsang Biogasanlæg 49 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

57 3.4. Natur Med udgangspunkt i den ansøgte placering er der indhentet oplysninger om eksisterende registreringer af arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven, forekomst af fredede og sjældne arter, samt internationale naturbeskyttelsesområder. I det følgende beskrives området generelt. Derudover beskrives internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000), fugle og habitatdirektivets bilag IV arter i området, samt beskyttede naturtyper i området ( 3 arealer) Generelt om stedet Inden for det afgrænsede areal, hvor Fuglsang Biogasanlæg ønskes etableret, vokser adskillige gamle løvtræer i og omkring haveanlægget ved stuehuset. Arter som kastanje, bøg og ahorn er dominerende, og sammen med de gamle kastanjetræer i alléen langs Fuglsangvej, har de en meget høj naturværdi i området. Både ynglende og fødesøgende flagermus, fugle og adskillige arter af insekter bliver tiltrukket af de sprækker og hulheder, der gennem årene er opstået i de gamle træer. I projektområdet eksisterer en mindre sø, som er under stærk tilgroning af rødel, ask, tjørn, siv og padderokker, samt et mindre vandløb. Vandløbet er ikke beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Søen er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 og er nærmere beskrevet i afsnit om beskyttede naturtyper. Mod nord grænser projektområdet op til Fajstrup Krat, som hovedsagligt består af unge bøgetræer og enkelte asketræer. Vest for projektområdet afgrænses arealet af en række poppeltræer. Samlet udgør det gamle haveanlæg, alléen og skoven nord for projektet store naturværdier. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 45 5 km Figur EF-habitatområder omkring Fuglsangvej Den røde prik angiver placeringen af Fuglsang Biogasanlæg

58 Internationale beskyttelsesinteresser Natura2000 er et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Natura2000 er en samlet betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder og Ramsar-områder. Fuglsangvej ligger ikke i umiddelbar nærhed af Natura2000-områder. Der er over ti kilometer til det nærmeste EF-habitatområde, som ligger mod syd, og der er mere end 20 kilometer til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Figur viser placeringen af de nærmeste EFhabitatområder i forhold til anlægsområdet ved Fuglsangvej Nærmeste Natura 2000-områder til anlægget er: EF-habitatområde nummer 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose, beliggende over 10 kilometer syd for området. EF-habitatområde nummer 233 Brabrand Sø med omgivelser, beliggende over 12 kilometer sydøst for området. EF-habitatområde nummer 45 Gudenå og Gjern Bakker, beliggende over 12 kilometer vest for området. EF-habitatområde nummer 229 Bjerre Skov og Haslund Skov, beliggende over 16 kilometer nord for området. Udpegningsgrundlagene for de nærmest beliggende EF-habitatområder er listet på Naturstyrelsens hjemmeside 3.F. Det fremgår heraf, hvilke arter og naturtyper i de pågældende områder, der er under særlig bevågenhed Fugle i området Der er ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle i forbindelse med udarbejdelse af Miljørapporten. Dansk Ornitologisk Forenings database (DOFbasen) 3.G rummer observationer fra landets vigtigste fuglelokaliteter. I DOFbasen findes der observationer fra fuglelokaliteten Fuglsang Gods og to nærliggende lokaliteter: Fajstrup Krat og Voldbyholt Skov. De mest bemærkelsesværdige arter ved Fuglsang Gods er enkelte nye (fra 2013 og 2014) observationer af fødesøgende Tårnfalk og Rød Glente. Observationer fra 2008 indikerer, at Musvåge med høj sandsynlighed yngler i området. Derudover er der for år tilbage registreret en stor flok fødesøgende Sjagger ved Fuglsang Gods. Jævnfør DOFbasen er det sandsynligt at arter som Duehøg, Spurvehøg og Stor Flagspætte yngler i de nærliggende skovområder Fajstrup Krat og Voldbyholt Skov. Her er Hvepsevågen også observeret i yngledragt for år tilbage, og arterne Grønspætte og Sortspætte er registreret med enkelte observationer. De øvrige observerede fugle i nærområdet vurderes at være almindeligt forekommende arter Habitatdirektivets bilag IV Med baggrund i artikel 12 bilag IV til EU s Habitatdirektiv skal blandt andet følgende arter vurderes: Odder, Flagermus (flere arter), Spidssnudet frø, Stor vandsalamander og Markfirben. En oversigt over samtlige bilag IV arter og projektets mulige påvirkning fremgår af bilag otte. Odder Odder er udbredt i størstedelen af Jylland og må forventes at kunne benytte de grøfter og vandløb, der findes i nærheden af projektområdet 3.H og 3.K. Det er sandsynligt, at odder benytter disse vandløbssystemer til fouragerings- og levesteder. Flagermus Ud af de i alt 17 forekommende danske arter af flagermus er det ifølge tidligere opgørelser 3.H, 3.I og 3.K sandsynligt, at der i Østjylland vil kunne findes Damflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus og Langøret flagermus. Krybdyr Markfirben er vidt udbredt i det meste af Danmark og forventes at forekomme i områder, hvor der er solvendte skråninger, vejskråninger, grusgrave, overdrev eller heder 3.J. Padder Ud af de otte danske paddearter, som findes på Habitatdirektivets bilag IV, er to af dem registreret i det østlige Jylland 3.J og 3.K : Spidssnudet frø kan potentielt forekomme i området. Stor vandsalamander kan potentielt forekomme i området Beskyttede naturtyper Indenfor en afstand af cirka en kilometer omkring projektområdet for Fuglsang Biogasanlæg ligger en række mindre søer og moser samt et enkelt vandløb, som efter kommunens vejledende registrering er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Det nærmeste 3 areal, foruden søen i selve anlægsområdet, er vandløbet Hummelbæk i Voldbyholt Skov syd for Viborgvej (Rute 26) i en afstand af cirka 350 meter, mens der er cirka 600 meter til den nærmeste sø, som ligger vest for anlægsområdet. Favrskov Kommune og det tidligere 51 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

59 3 løbenummer Cirka afstand til anlægsområdet Naturtype Planter Padder Besigtiget af År 285-sø 600 meter Sø 28 arter: almindelig fuglegræs, almindelig røn, almindelig vorterod, bittersød natskygge, burresnerre, butbladet skræppe, eng-krabbeleje, engri et hvidtjørn, ltet burre, hindbær, hundegræs, hvid anemone, hyldebladet baldrian, liden andemad, lyse-siv, mælkebøtteslægten, manna-sødgræs, mose-bunke, nyrebladet ranunkel, rød-el, rørgræs, skov-kogleaks, stinkende storkenæb, stor nælde, tagrør, tykbladet ærenpris, vandkarse, vild kørvel. - Favrskov Kommune sø 850 meter Sø Fire arter: bittersød natskygge, kors-andemad, manna-sødgræs, tagrør. - Favrskov Kommune mose L mo 850 meter Mose og kær Ni arter: almindelig hundegræs, almindelig kvik, almindelig rajgræs, gåsepotentil, kær-passerok, lyse-siv, mose-bunke, rød-el, sværtevæld. 279-sø 850 meter Sø (næringsrig sø) 275-sø 900 meter Sø (næringsrig sø) 280-sø 900 meter Sø (næringsrig sø) 283-sø 850 meter Sø (næringsrig sø) 282-mose L mo 12 arter: almindelig sumpstrå, bittersød natskygge, grenet pindsvineknop, knæbøjet rævehale, kors-andemad, mannasødgræs, selje-røn, stor andemad, sværtevæld, svømmende vandaks, toradet star. trådalger. Otte arter: almindelig sumpstrå, bredbladet dunhammer, glanskapslet siv, kryb-hvene, lådden dueurt, liden andemad, pileslægten, stor nælde. Ni arter: åkandeslægten, almindelig kvik, almindelig mjødurt, dynd-padderok, hvidtjørnslægten, kryb-hvene, liden andemad, manna-sødgræs, pileslægten. 16 arter: åkandeslægten, almindelig fredløs, bittersød natskygge, blåtop, bredbladet dunhammer, grå star, gul iris, knæbøjet rævehale, kragefod, liden andemad, lyse-siv, næb-star, pileslægten, smalbladet dunhammer, stor andemad, sværtevæld. 850 meter Mose og kær 19 arter: almindelig eg, almindelig fredløs, almindelig røn, blåtop, bølget bunke, dueurtslægten, dun-birk, eng-rapgræs, hindbær, kær-svovlrod, kær-tidsel, kragefod, kryb-hvene, lyse-siv, mose-bunke, sitka-gran, skovmærke, skovstjerne, smalbladet mangeløv. 281-sø 950 meter Sø (næringsrig sø) 270-sø 1 km Sø (næringsrig sø) 2760-sø 1 km 50 meter Sø (næringsrig sø) 266-sø L vh 267-mose L mo 21 arter: ager-padderok, almindelig sumpstrå, bittersød natskygge, bredbladet dunhammer, dueurtslægten, dun-birk, dynd-padderok, glansbladet siv, grenet pindsvineknop, kær-ranunkel, kær-snerre, knippe-star, kryb-hvene, lyse-siv, manna-sødgræs, næb-star, pileslægten, rød-el, sværtevæld, svømmende vandaks, trådalger. 17 arter: almindelig sumpstrå, bredbladet dunhammer, dynd-padderok, glanskapslet siv, grenet pindsvindknop, kærsnerre, knæbøjet røvehale, kors-andemad, liden andemad, liden vandaks, lyse-siv, manna-sødgræs, nøkkeroseslægten, pileslægten, sværtevæld, tykbladet ærenpris, vejbred-skeblad. Syv arter: grenet pindsvineknop, knæbøjet rævehale, kryb-hvene, lav ranunkel, liden andemad, lyse-siv, tigger-ranunkel. - Favrskov Kommune Århus Amt Favrskov Kommune Favrskov Kommune Favrskov Kommune 2011 Butsnudet frø Favrskov Kommune 2011 Lille vandsalamander, stor vandsalamander Lille vandsalamander - Favrskov Kommune Århus Amt Favrskov Kommune 2011 Favrskov Kommune Favrskov Kommune km 150 meter Sø - - Århus Amt km 100 meter Mose og kær 24 arter: almindelig mjødurt, burre-snerre, dunet dueurt, eng-rottehale, fersken-pilurt, gåsepotentil, grå-pil, gul iris, hindbær. hundegræs, hyldeslægten, knæbøjet rævehale, lådden dueurt, lav ranunkel, lyse-siv, mark-forglemmigej, mose-bunke, muse-vikke, rød-el, spyd-pil, stor nælde, smærtevæld, vortebirk, øret pil. - Århus Amt sø L vh 1 km 100 meter Sø - - Århus Amt Ligger i lokalplans området Sø BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 24 arter: ahorn, akselblomstret star, almindelig hyld, almindelig rapgræs, almindelig vorterod, bittersød natskygge, bredbladet dunhammer, durre-snerre, dynd-padderok, enblomstret itteraks, feber-nellikerod, japan-pileurt. liden andemad, lyse-siv, manna-sødgræs, mose-bunke, pileslægten, rød-el, skov-kogleaks, skvalderkål, stinkende storkenæb, stor adstjerne, stor nælde, top-star. Figur Besigtigelsesinformationer for 3-arealer indenfor en kilometer af ansøgte placering Favrskov Kommune 2014

60 Århus Amt har foretaget besigtigelser af de nærmeste vandhuller og moser. Figur viser en oversigt over disse områder med naturtype samt registrerede planter og padder ved seneste besigtigelse. Figur viser et kort over arealernes placering i forhold til Fuglsangvej Søen placeret i det nordvestlige hjørne af anlægsområdet er besigtiget af Favrskov Kommune den femte december Søen er etableret ved vandløbet og har ind og udløb i forbindelse med dette. Søen er beliggende i skovbrynet og fremstår som en skovsø med gamle træer omkring. Søen er vurderet til at have en vanddybde på 1-1,5 meter og et areal på cirka 600 m 2. Søen har en naturlig forekommende søvegetation, men er under kraftig tilgroning herunder af dyndpadderokker. Skemaet i gur angiver de registrerede planter i søen. (Den omtalte sø har id nummer På rgur 3.18 er søens placering angivet af id nummeret, i det nordvestlige hjørne af anlægsområdet.) Figur arealer indenfor en kilometer af anlægsområdet. Sø Mose Vandløb Fuglsangvej m Naturtype Tålegrænse kg N/ha/år Højmoser 5 Lobeliesøer 5-7,5 Ekstremfattigkær 5-7,5 Hedemoser 5-7,5 Fersk natureng* Ekstremrigkær Heder Lichenrige heder 7-12 Overdrev Løvskov Nåleskov 7-20 Grundvand Figur Naturtypernes tålegrænser. *Ferske naturenge på kvælstoffattig jord, uden gødskning 53 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

61 De ældste besigtigelser af 3 arealerne er fra 1997, mens de senest besigtigelser af områder er fra Foruden en lang række af forskellige planter, som alle kan ses i tabellen i gur 3.17., er der i et enkelt tilfælde registreret butsnudet frø, i et enkelt tilfælde registreret stor vandsalamander og i to tilfælde registreret lille vandsalamander. Naturarealernes tålegrænser for kvælstof deposition fremgår af tabellen i gur L. Overskridelser af tålegrænsen beregnes som forskellen mellem den samlede deposition og tålegrænsen. Hvert år foretages beregninger for deposition af kvælstof til de danske landområder. Resultaterne indgår i nationale programmer for overvågning af miljøet. Den seneste rapport om depositionsberegninger vedrører resultatet for året M og 3.N. I 2012 var den samlede deposition i Favrskov Kommune på 768 ton N svarende til 14,2 kilo N per hektar. Figur viser en oversigt over kvælstofdepositionen i Favrskov Kommune og nabokommunerne. Kommune Tørdeposition Våddeposition Samlet deposition BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Økologiske forbindelser De økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, som blandt andet følger vandløbssystemer, levende hegn og diger, hvor planter og dyr har særligt gode muligheder for at sprede sig i landskabet. I Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune er der udpeget en række økologiske forbindelser, som består af forbindelseslinjer af betydning for udbredelse og spredning af det åbne lands vilde dyreliv. Størstedelen af disse arealer er lavbundsarealer og ligger indenfor de udpegede naturområder, mulige naturområder og skove. Formålet med de udpegede økologiske forbindelser er, at udbygge sammenhænget mellem de små naturområder, læhegn, skove og ekstensivt drevne naturområder. Nærmeste udpegede økologiske forbindelse er en nord-syd gående korridor cirka 700 meter øst for anlægsområdet, der løber langs den østlige kant Total deposition/areal Areal 54 Dansk andel NH x - andel Enhed Ton N Ton N Ton N kg N ha km 2 % % % Favrskov , Syddjurs , Randers , Viborg , Silkeborg , Skanderborg , Århus , Figur Deposition af kvælstof (N) komponenter i 2012 fordelt på kommuner [3.M]. Tørstofdeposition: tørafsætning til overfladen af gasformige og partikulære forbindelser af kvælstof Våddeposition: udvaskning til overfladen af gasformige og partikulære forbindelse af kvælstof Samlet deposition: tørstofdeposition + våddeposition Dansk andel: andel som kan tilskrives danske kilder NO y - andel af Fajstrup Krat og Højskov, og krydser Viborgvej omkring Fajstrup. Omkring en kilomet nord for anlægsområdet løber en anden korridor gennem Fajstrup Krat og langs den sydlige kant af Gammel Dyrehave og ned mod Voldby. Lavbundsarealer og potentielle våd-/naturområder Lavbundsarealer udgør et potentiale for at skabe velfungerende vådområder omkring søer og vandløb. Lavbundsarealer skal derfor friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Se i øvrigt afsnit om landskab og landskabsmæssige udpegninger, hvor potentielle naturområder kommenteres Naturperler Favrskov Kommune har en såkaldt naturportal. 3.O. Denne portal fungere som en vejledning til naturoplevelser i Favrskov Kommune, og indeholder blandt andet en oversigt over 'naturperler' i kommunen. De naturperler, der ligger nærmest Fuglsang Biogasanlæg, er: Nummer 6 Lading Sø Lading Sø ligger sydvest for Lading cirka 2,3 kilometer fra Fuglsangvej Lading Sø er en lavvandet sø på 47 hektar. Mod vest ligger et moseområde i forbindelse med søen. Lading Sø er især kendt for sit fugleliv, og rundt om søen er en sti på cirka 7 kilometer. Nummer 9 Tinning Mose Tinning Mose ligger cirka tre kilometer nord-øst for Fuglsangvej i forbindelse med Frijsenborgskoven. Højmoser udgør en meget lille del af den beskyttede natur i Danmark, og Tinning Mose er den eneste højmose i Favrskov Kommune. I

62 mosen kan man blandt andet opleve den sjældne kødædende plante Soldug. En tur rundt om mosen er cirka tre kilometer lang. Højmoser er en af de naturtyper, som i høj grad er sårbare overfor næringstilførsel, herunder ammoniakdeposition. Tinning Mose er et højt målsat fattigkær, hvor der desuden er konstateret forekomst af spidssnudet frø, som er anført på Habitatdirektivets bilag VI. Nummer 16 Svingelmose Svingelmose er et privatejet område knap tre kilometer nordvest for Fuglsangvej Det er et forholdsvis stort sammenhængende moseområde med spredte småsøer, omkranset af skoven Gammel Dyrehave. Der er adgang til området for offentligheden via skovveje og -stier efter gældende regler i naturbeskyttelsesloven Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Spildevand For projektområdet gælder, at det ikke ligger i et renseklasse opland. Der er således ikke på nuværende tidspunkt fastsat krav om, at ejendommens husspildevand skal renses bedre i fremtiden. Det udelukker dog ikke, at der senere kan komme krav hertil. På ejendommen anvendes i dag en samletank, hvortil spildevandet ledes. Samletanken tømmes til renseanlæg. Udbringningsarealer er ikke omfattet af generelle spildevandskrav eller af eksempelvis slambekendtgørelsens regler, idet den afgassede biomasse udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. NFI-område Indsatsområde Fuglsangvej m Figur NFI områder og indsatsområde for nitrat omkring anlægsområdet. 55 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

63 Overfladevand Der sker i dag ingen særlig håndtering af over adevand på Fuglsangvej Regnvand fra tag ader med mere nedsiver som udgangspunkt på grunden. Udbringning af afgasset biomasse vil, som det er tilfældet med almindelig husdyrgødning, være reguleret gennem de generelle harmoniregler og gennem beskyttelsesniveauet i husdyrloven, ligesom det er gældende for den nuværende udbringning på arealerne omkring Fuglsangvej Der er ikke kendskab til drænrør i anlægsområdet. Gennemgang af kortmateriale for området giver ikke anledning til forventninger om drænrør indenfor anlægsområdet Grundvand og drikkevand Fuglsangvej ligger i et større område med særlige drikkevandsinteresse (OSD), som blandt andet omfatter arealerne nord for Viborgvej. Umiddelbart øst og syd for anlægsområdet ndes et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Sammenfaldende med en del af NFI-området syd og øst for anlægsområdet ligger et indsatsområde for nitrat. Figur viser placeringen af de udpegede NFI områder og indsatsområdets placering i forhold til Fuglsangvej Udbringningsarealerne i relation til grundvand Udbringningsarealerne anvendes i dag til udbringning af afgasset biomasse, og er henholdsvis godkendt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller efter 16 i Husdyrloven, hvorfor det antages, at relevante forhold til grundvand er vurderet og medtaget i de gældende godkendelser. Drikkevand I området omkring Fuglsangvej ligger ingen almene vandindvindingsanlæg, og den nærmeste husholdningsindvinding ligger cirka 540 meter fra området. Området er ikke indvindingsopland eller grundvandsdannende opland til eksisterende almene vandværker, og der er på nuværende tidspunkt ikke planer om at anvende området til indvinding. Den eksisterende boring DGU anvendes i dag af virksomheden A S Rold Skov Savværk til at holde træ på lager vådt. Vandindvindingstilladensen er på m 3 år og udløber i Der er ikke tale om vand i drikkevandskvalitet, og vand fra boringen må derfor ikke drikkes. For yderligere oplysninger om grundvand og drikkevand i området henvises til Favrskov Kommunes Grundvandsredegørelse for Fuglsang Biogasanlæg, som kan ndes via kommunens hjemmeside eller rekvireres ved at kontakte Favrskov Kommune, Teknik og Kultur, Skovvej 20, 8382 Hinnerup, se iøvrigt kontaktinformationer til kommunen på side Klimatiske forhold Opgørelse af klimaeffekten består af en sammenligning af klimagasser i en situation uden Fuglsang Biogasanlæg (0-alternativet) og en situation med anlægget i fuld drift. I dette afsnit beskrives den nuværende situation (0-alternativet). Situationen som den vil se ud med etableringen af Fuglsang Biogasanlæg, samt vurderingen af de to situationer i forhold til hinanden, ndes i afsnit 5.6. Klimatiske forhold. I beregningerne for det nuværende klimaforhold er der taget udgangspunkt i den bedst mulige situation. Dette er valgt ud fra en konservativ tilgang til sammenligningen med den fremtidige situation, Lokation Tons per rotation Rotationer per år BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Tons per år Tons per læs Læs per år Leveringssted Gennemsnit kilometer per læs 56 Kørte kilometer per år Frijsenborg 192 8, ,6 Thorsø Miljø- og Biogasanlæg 13, Rødekro 120 8, ,2 Tyskland Toftlund 100 8, ,0 Markstak Gram Åge* Bække 90 8, ,2 Markstak, Jens Peter** Vorbasse 105 8,7 913, ,7 Markstak Trøllund maskinstation** I alt , Figur Transport af kyllingemøg * Gram aftager 4 rotationer (16 km per omgang per læs), Åge aftager resten (2 km per omgang per læs). ** Transport til modtagers matrikel

64 såfremt Fuglsang Biogasanlæg bliver en realitet. Der er således taget udgangspunkt i en nuværende situation, hvor alt kyllingemøg fra Jernit afgasses på Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, og hvor alt kyllingemøg afsat til Tyskland formodes afgasset. Ved sammenligningen af den nuværende situation og en situation med etablering af Fuglsang Biogasanlæg er der såeledes tale om en konservariv beregning af klimaforholdet. Denne sammenligning ndes i afsnit 5.6. Emission relateret til transport Der tages udgangspunkt i en nuværende situation, hvor kyllingemøg fra Frijsensborgs avlsgård Jernit køres til Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Kyllingemøget fra det ene af Frijsenborgs re produktionsanlæg i Sønderjylland køres til Tyskland, mens kyllingemøget fra de tre øvrige produktionsanlæg i Sønderjylland køres til markstakke, hvor det opbevares inden udspredning på markerne. Figur viser en samlet oversigt over kørslen, hvoraf de fremgår, at der i dag sammenlagt køres cirka kilometer per år i forbindelse med transport CO 2 reduktion per ton behandlet gylle Tørstof (TS) af kyllingemøg. Hertil kommer, at Frijsenborg får leveret cirka tons afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Dette medfører cirka 750 transporter på hver 20 tons per læs, hvilket svarer til cirka kilometer per år ved et gennemsnit på 13,4 kilometer per læs. Der køres således i alt cirka kilometer per år. Den nuværende transport af kyllingemøg og transport af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg foregår med køretøjer med tons per læs. Ved beregning af CO 2 -emissionen er der taget udgangspunkt i data fra Transportministeriet, hvoraf det fremgår, at en lastbil uden anhænger på tons udleder 641 gram CO 2 per kilometer 3.P. Dette giver en samlet udledning fra transport på cirka 11 tons CO 2 per år. Emission relateret til afgasning af kyllingemøg Som nævnt tages der udgangspunkt i en situation, hvor kyllingemøg fra Jernit behandles i eksisterende biogasanlæg. Kyllingemøg fra det ene Organisk tørstof (ots) CO 2 reduktion per ton organisk tørstof Enhed kg CO 2 ton % % kg CO 2 ton org. tørstof Kvæggylle 15,12 10, ,5 Svinegylle 22,37 6, ,4 Gennemsnit ,9 Figur Reduktion af drivhusgasemissioner ved biogasbehandling af gylle [3.S] Årlig mængde kyllingemøg Tørstof (TS) Organisk tørstof (ots) Årlig mængde organisk tørstof CO 2 reduktion per ton organisk tørstof Årlig CO 2 reduktion Enhed ton år % % ton org. tørstof år kg CO 2 ton org. tørstof ton CO 2 år ,3 320,9 408,9 Figur Beregning af drivhusgasemission ved biogasbehandling af kyllingemøg. af Frijsenborgs produktionsanlæg i Sønderjylland afsættes til Tyskland. I forbindelse med beregningerne af CO 2 -reduktionen er der ligeledes taget udgangspunkt i, at alt kyllingemøg leveret til Tyskland afgasses. I forhold til den nuværende situation er der således tale om en optimistisk beregning, mens der i forhold til beregningen af CO 2 - reduktionen, ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg, er tale om en konservativ vurdering. Der foreligger ikke informationer om drivhusgasreduktioner ved afgasning af kyllingemøg, i samme grad som ved afgasning af svine- og kvæggylle. Man må dog med rimelighed kunne forvente, at afgasning af kyllingemøg medfører en reduktion i udledningen af metan fra oplag af gødning forud for udspredning, samt en reduktion i lattergasemissionen i forbindelse med selve udspredningen, tilsvarende det, der er vist gældende for svine- og kvæggylle. EU komissionen, Institute for Prospective Technological Studies, har udarbejdet en såkaldt brefnote om 'Intensive rearing of poultry and pigs' som blandt andet beskriver en række BAT indenfor behandling af kyllingemøg og svinegylle 3.Q. I denne rapport angives afgasning i biogasanlæg som fordelagtigt for blandt andet klimaet. Rapporten giver dog ikke baggrund for deciderede beregninger af klimafordelene. Derudover henvises generelt til CDM (Clean Development Mechanism) projekter om kyllingemøg, som alle kan ndes via CDM's hjemmeside. Links til speci kke projekter ndes under referencelisten 3.R. På grund af de manglende undersøgelser speci kt for kyllingemøg, må beregninger af drivhusgasreduktionen nødvendigvis bygge på et estimat. Miljøministeriets biogasrejsehold er i den forbindelse blevet kontaktet, for en afgørelse af et rimeligt estimat for kyllingemøg. 57 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

65 Miljøministeriets biogasrejsehold anbefaler, at der anvendes et gennemsnit for svine- og kvæggylle, hvor omregningen sker på basis af indholdet af organisk tørstof. Afgasning af et kilo organisk tørstof af kyllingemøg regnes således for at have samme effekt som gennemsnittet for et kilo organisk tørstof af svine- og kvæggylle. Beregning af gennemsnittet er gengivet i gur Med udgangspunkt i behandling af i alt tons kyllingemøg per år ved henholdsvis Thorsø Miljøog Biogasanlæg (1.653 tons) og i Tyskland (1.044 tons) estimeres effekten ved afgasning af kyllingemøget fra Frijsenborgs produktionsanlæg at se ud som i gur Det fremgår heraf, at der i dag opnås en årlig reduktion i CO 2 udledningen på cirka 409 tons ved afgasning på eksisterende biogasanlæg af omtrent halvdelen af den samlede mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg, ud fra et estimat bygget på gennemsnitstal for svine- og kvæggylle. Emission relateret til fortrængning af fossile brændsler Kuldioxid dannes både ved forbrænding af fossile brændsler og ved forbrænding af biomassebrændsler. Biomassebrændsler betragtes imidlertid som CO 2 -neutrale, idet biomassen under sin opvækst har optaget CO 2 fra luften, så der er balance mellem optag under vækst og frigivelse ved forbrændingsprocessen. Det fremgår af afsnit om baggrunden for projektet, at der årligt vil blive produceret cirka seks milioner m 3 biogas, som efter opgradering til naturgaskvalitet vil kunne erstatte cirka re milioner m 3 naturgas eller andre fossile brændsler. Dette svarer til en bruttoenergiproduktion på cirka 43 millioner kwh. Set i forhold til at det i dag potentielt kun er omkring halvdelen af kyllingemøget fra Frijsenborgs produktionsanlæg, der anvendes BIOGASANLÆG VED FUGLSANG til biogasproduktion, vurderes energiproduktionen at være på cirka 20 millioner kwh. Det fremgår af Miljørapport T fra Energinet.dk, at der ved fremstillig af en kwh el produceret med naturgas i 2013 blev udledt 343 gram CO 2. Hvis biogassen erstatter naturgas i elproduktionen medvirker den til, at udledningen af CO 2 fra fossile brændsler reduceres med cirka tons per år. Samlet klimaregnskab Som det fremgår af ovenstående medfører den nuværende transport af kyllingemøg og transport af afgasset biomasse en samlet årlig udledning på cirka 11 tons CO 2, hvilket skal holdes op imod en årlig reduktion i udledningen af CO 2 på cirka 409 tons ved potentielt afgasning på eksisterende biogasanlæg af omtrent halvdelen af den samlede mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg samt en årlig reduktion i CO 2 -udledningen fra fossile brændsler på cirka tons, hvis biogassen erstatter naturgas i elproduktionen. I den nuværende situation, hvor kun cirka halvdelen af kyllingemøget potentielt behandles i eksisterende biogasanlæg, er der således samlet set en reduktion i udledningen af CO 2 på cirka tons Affald og jordforurening Den ønskede placering for Fuglsang Biogasanlæg er ikke klassi ceret som forurenet grund. På ejendommen produceres i dag mindre mængder husholdningsaffald, svarende til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus. Affaldet bortskaffes via almindelig dagrenovation Miljøfremmede stoffer og smitterisiko Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og eller i koncentrationer, som ikke forekommer naturligt. Nogle miljøfremmede stoffer forekommer naturligt. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når de på grund af menneskelige aktiviteter forekommer i unaturligt høje koncentrationer. Andre miljøfremmede stoffer er menneskeskabte og forekommer ikke naturligt i miljøet. Der er ingen miljøfremmede stoffer eller kilder til smitterisiko på området i dag. Den eksisterende gylletank anvendes til opbevaring af afgasset biomasse fra Thorsø Milljø- og Biogasanlæg Lugt Fuglsangvej anvendes i dag til islager samt vådlager til træ. Stuehuset er udlejet og de øvrige bygninger anvendes til opbevaring. Ingen af overstående giver anledning til lugtgener for omgivelserne. Den eksisterende gylletank anvendes i dag til opbevaring af afgasset gylle, og er således den eneste aktivitet på adressen, der kan give anledning til lugtgener. I miljøgodkendelsen af virksomheder som Fuglsang Biogas, fastsætter Favrskov Kommune vilkår om maksimal lugtpåvirkning ved nabobeboelser. For vurderinger og beregninger af lugt fra anlægget henvises til afsnit 5.9. om lugtgenerne ved Minutter efter udbringning Ubehandlet gylle (LE/m 3 ) Afgasset gylle (LE/m 3 ) Figur Lugtgener fra henholdsvis ubehandlet gylle og afgasset gylle ved udbringning.

66 etablering af anlægget og planlagte forebyggende foranstaltninger. De påkrævede arealer til udbringning af den afgassede biomasse forventes udelukkende at være arealer, der i dag anvendes som landbrugsarealer, og som er godkendt til udbringning af afgasset biomasse. Arealerne ved Frijsenborg modtager afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg i dag, efter en aftale som udløber medio 2016, mens Wedellsborgs arealer i dag anvendes til udbringning af svinegylle. Figur viser en tabel over lugtkoncentration (lugtenheder per m 3 luft) i luftprøver fra henholdsvis ubehandlet og afgasset gylle udtaget over slæbeslange. Luftprøverne er udtaget henholdsvis 20 minutter og 260 minutter efter gyllens udbredning 3.U. I henhold til Natur og Miljøklagenævnets sagsbehandlingspraksis betragtes udbringning af gylle som nødvendig landbrugspraksis, hvor den generelle lovgivning yder tilstrækkelig sikring imod gener for omkringboende. Den generelle lovgivning (husdyrgødningsbekendtgørelsen) regulerer blandt andet tidspunkter for udbringning af husdyrgødning i forhold til lugtfølsomme områder, herunder at der ikke må udbringes gylle på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Dermed er der i den generelle lovgivning fastlagt rammer for beskyttelse af beboelser i forhold til udbringning af husdyrgødning. Foruden gener ved udbringning af afgasset biomasse, kan der forekomme lugtafgivelse ved håndtering af biomassen i de oplagstanke som skal anvendes, forud for udbringningen. Tankene anvendes dog allerede i dag til opbevaring af afgasset biomasse. Alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse vil være overdækkede. Der er under afsnit 1.4. om lovgivning og planlægning redegjort for, at etablering af gyllebeholdere og anvendelse af gyllebeholdere til oplag af afgasset biomasse, kan være omfattet af VVM-bekendtgørelsens regler, hvor eventuelle lugtgener vil blive vurderet og reguleret Lugt fra eksisterende virksomheder Der ligger ingen virksomheder eller husdyrbrug i umiddelbar nærhed af anlægsområdet, der giver anledning til lugtgener Lys Der er i dag ikke nogen særlige lyskilder på adressen, foruden hvad man må forvente på en almindelig landbrugsejendom. Der er ingen virksomheder i umiddelbar nærhed af anlægsområdet, som giver anledning til gener i form af lys Støj og vibrationer Transporten til og fra anlægget i dag giver ikke anledning til vibrationer eller yderligere støjbelastning end almindelig tra kstøj. I miljøgodkendelsen af virksomheder som Fuglsang Biogasanlæg, fastsætter Favrskov Kommune vilkår om maksimal støj ved nabobeboelser. For vurdering af støj og vibrationer ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg henvises til afsnit om støj og vibrationer. Tra k og støj fra tra k beskrives yderligere i afsnit om de nuværende vejforhold og tra k, samt afsnit om vejforhold og tra k ved etablering af anlægget Eksisterende støj og vibrationer i området Området er i dag påvirket af trafikstøj fra transporter til og fra adressen i forbindelse med flislager, vådlager for træ samt gylletank. Derudover påvirkes området generelt af trafikstøj fra Viborgvej, herunder i forbindelse med transporter til og fra virksomhederne Rold Skov Savværk A S og Cicon Timber A S. Foruden de eksisterende aktiviteter på adressen samt Rold Skov Savværk A S og Cicon Timber A S er der ingen virksomheder i umiddelbar nærhed af området, der kan give anledning til gener fra vibrationer og støj. Problematikken omkring vejforhold og trafik er nærmere beskrevet i afsnit om de nuværende vejforhold og tra k, samt afsnit om vejforhold og tra k ved etablering af anlægget. Virksomhedernes støjpåvirkning af omgivelserne i det åbne land reguleres efter Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier Luftemissioner I anlægsområdet for Fuglsang Biogasanlæg ligger i dag en gylletank på cirka m 3, hvori der opbevares afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Tanken er ikke overdækket, men har et naturligt flydelag. Der er således i dag emissioner fra den eksisterende gylletank. Tilsvarende gælder for Frijsenborgs øvrige gylletanke, som forventes anvendt til opbevaring af biomasse i forbindelse med etablering af Fuglsang Biogasanlæg. Udbringningsarealerne omkring anlægget og øvrige udbringningsarealer, som forventes anvendt til biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg, anvendes allerede i dag til udbringning af afgasset biomasse for så vidt angår Frijsenborg eller til udbringning af 59 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

67 svinegylle for så vidt angår Wedellsborg med de emissioner, som er forbundet hermed. I miljøgodkendelsen af virksomheder, som Fuglsang Biogasanlæg, fastsætter Favrskov Kommune vilkår om maksimale luftemissioner til omgivelserne. For vurdering af luftemissioner fra anlægget henvises til afsnit om luftemissioner. Fuglsangvej 102 Figur Skematisk dokumentation for oversigtsforhold. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Emissioner fra eksisterende virksomheder Der er ingen virksomheder i umiddelbar nærhed af anlægsområdet, hvorfra der kan forekomme emissioner til omgivelserne. Punkt for tilkørsel til Fuglsangvej Sigtelinjer 100 meters markør Eksisterende læbeplantning Nyplantet læbælte Eksisterende alletræer m 100 m Vejforhold og trafik Tra k til og fra adressen Fuglsangvej sker via en overkørsel til Fuglsangvej. Overkørslen er placeret cirka midt for anlægsområdet på en forholdsvis lige strækning. Mod nord er arealet åbent langs med tilkørselssiden op til Fajstrup Krat, hvor der kommer et sving. Langs dette stykke er plantet en ny læbeplantning, som dog er trukket tilbage i forhold til vejen. På modsatte side af vejen står gamle allétræer som en del af allébeplantningen langs Fuglsangvej. Mod syd er der på tilkørselssiden en strækning med en veletableret beplantning. Derudover er der allébeplantning på begge sider af vejen. Beplantningerne på ejendommen vedligeholdes således, at disse ikke er til gene for udkørende til Fuglsangvej. Figur viser en skematisk dokumentation for oversigtsforholdene, mens gur og gur viser oversigtsforholdene ved udkørsel til Fuglsangvej. Størstedelen af tra kken til og fra adressen sker i dag i forbindelse med det eksisterende vådlager for træ, islageret samt benyttelsen af den eksisterende gylletank. Det vurderes, at der i dag forekommer cirka 750 lastbiltransporter til arealet årligt (en transport består af både til- og frakørsel fra arealet) Andre forhold Begrænsning for udvidelse af eksisterende landbrug Afhængig af biogasanlæggets zonestatus vil dette kunne få betydning for hvilke lugtkrav, der stilles til omkringliggende landbrug, som eventuelt ønsker at udvide i fremtiden. Samtidig vil landbrugene kunne medføre en lugtpåvirkning af de samme omkringliggende bebo-

68 elser som biogasanlægget påvirker. Den kumulerede påvirkning i forhold til de omkringliggende beboelser vil derfor også kunne påvirke, hvilke krav vedrørende lugt, der stilles til landbrugene. Ved en eventuel fremtidig udvidelse af omkringliggende landbrug, vil disse have et behov for at udbringe den øgede mængde husdyrgødning. Etablering af biogasanlægget vil kunne påvirke mulighederne for dette, både i positiv og negativ retning. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til husdyrloven samt Natur- og Miljøklagenævnets praksis, vurderes et projekt i kumulation med øvrige projekter samt den eksisterende belastning at kunne skade et Natura 2000-havområde, hvis dyretrykket stiger i forhold til niveauet i 2007, som følge af det ansøgte projekt. Andre forhold Der er ikke andre forhold der er fundet relevante at behandle i denne redegørelse. Figur Oversigtsforhold ved Fuglsangvej. Figur Oversigtsforhold ved Fuglsangvej. 61 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

69 4. VISUELLE FORHOLD I det følgende vil de foranstaltninger, der gennemføres for optimering af det visuelle indtryk af Fuglsang Biogasanlæg, blive gennemgået Anlæggets overordnede opstillingsprincip Opstillingsprincippet for Fuglsang Biogasanlæg bygger på en række forskellige parameter, af forskellig vægtning, herunder: Anlægget skal placeres udenfor NFI området, som grænser op til adressen mod øst. Anlægget ønskes placeret indenfor den eksisterende beplantning for at begrænse indsynet mest muligt, og med mulighed for god indpasning i landskabet. Anlægget ønskes placeret centralt i forhold til etablering af gasledning fra anlægget til MR station. Anlægget ønskes placeret med passende afstand til naboer. Anlægget ønskes placeret centralt i forhold til tilførsel af kyllingemøg og øvrige biomasser fra Frijsenborgs produktioner. Anlægget ønskes placeret med god tilgængelighed via det overordnede vejnet. Anlægget ønskes placeret med god afstand til skovgrænsen for at minimere risikoen for stormfald, som kan ramme tanke med mere. Anlægget ønskes placeret logisk i forhold til anvendelsen og med let adgang for de nødvendige lastbiler med mere. Anlægget ønskes placeret tæt sammen, men dog uden at overskride de sikkerhedsmæs- BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Figur 4.1. Opstillingsprincip og placering af Fuglsang Biogasanlæg. 62 Fuglsangvej

70 C B Figur 4.2. Ortofoto med eksisterende forhold 2012 og markering af placering af nyplantninger fra A sige anbefalede afstande mellem tanke og bygniger. Modtagehallen ønskes placeret langs med Fuglsangvej, for at skærme for indsynet mod tankene. Anlægget skal placeres således, at der kan etableres en jordvold omkring det. Anlægget ønske placeret så den eksisterende beplantning kan udbygges og dermed yderligere begrænse indsynet. Anlægget ønske placeret med mest mulig afstand til vandløb og sø i den nordvestlige del af området. Anlægget ønskes placeret i relation til det eksisterende stuehus Anlægget ønskes arrangeret enkelt og symmetrisk. Anlægget ønskes placeret med størst mulig hensyn til drikkevandsinteresser. Anlægget skal indrettes så over adevand kan håndretes i området, og med hensyn til vandmiljøet og grundvandet. Anlægget skal indrettes så beredskabet har den nødvendige plads og adgang. Anlægget ønskes indrette så beredskabet har let adgang og gode manøvringsmuligheder. Anlægget skal placeres og indrettes således, at det er muligt at indhegne hele anlægget, såfremt dette ndes nødvendigt. Ud fra de forskellige parametres vægtning er ere opstillingsprincipper drøftet og i samarbejde med Favrskov Kommune er det vurderet, at opstillingsprincippet i gur 4.1. er det mest hensigtsmæssige. 63 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

71 4.2. Beplantning Omkring anlægsområdet for Fuglsang Biogasanlæg findes i dag en del beplantning. Figur 4.2. viser et luftfoto med den eksisterende situation fra Mod nord grænser arealet op til skoven Fajstrup Krat, som er et større tætbevokset skovområde. Mod øst findes en gammel allé af store træer på begge sider af Fuglsangvej. På den nordligste strækning er der dog kun træer på østsiden af Fuglsangvej. Mod syd og vest er arealet for det meste afgrænset af et cirka otte meter bredt beplantet bælte bestående hovedsageligt af større træer og buske, dog med enkelte åbninger ud mod det omkringliggende landskab. I foråret 2014 er den omgivende beplantning blevet udbygget. Den åbne strækning mod alléen langs med Fuglsangvej mod øst samt åbningerne i beplantningen mod vest er således blevet udfyldt med et cirka otte meter bredt bælte, der er beplantet med Eg, Lind, El og Poppel som bestandtræer samt Dunet gedeblad og Syrén som underbeplantning. Nyplantninger i området er markeret på figur 4.2. Der er i alt beplantet tre felter, som er benævnt A, B og C. A er den åbne strækning ud mod Fuglsangvej. Det beplantede areal er cirka otte meter bred og 89 meter langt. B er det åbne areal mod vest, syd for den gennemgående vej. Denne beplantning er ligeledes cirka otte meter bred og cirka 40 meter langt. C er det åbne areal mod vest, nord for den gennemgående vej. Denne beplantning er cirka ni meter bred og 33 meter lang. Foruden den allerede gennemførte udvidelse af beplantningen, skal der etableres en jordvold om- BIOGASANLÆG VED FUGLSANG kring hele anlægget. Hovedformålet med jordvolden er at kunne tilbageholde biomasse i tilfælde af et større udslip. Volden placeres således forholdsvis tæt omkring anlægget for at begrænse udbredningsmulighederne ved et udslip. Volden kan dog ikke placeres nærmere anlægget, end at beredskabskøretøjer og anden nødvendig adgang til anlægget fortsat er mulig. Volden vil i et vist omfang være med til visuelt at afskærme anlægget. Den eksisterende beplantning omkring anlægget er forholdsvis tæt. Anlægget vil især i sommerhalvåret, hovedsagelig være synlig mellem træernes stammer. Det er netop i denne forholdsvis lave højde, at volden vil have en visuel afskærmende effekt på anlægget. Ved eventuel beplantning af volden i større eller mindre omfang kan denne effekt yderligere forstærkes. For yderligere beskrivelse af voldens placering, størrelse og udformning henvises til afsnit 4.4., som omhandler den omgivende vold Bygningernes visuelle fremtoning For at begrænse det visuelt industrielle udtryk af Fuglsang Biogasanlæg bevares det eksisterende stuehus på ejendommen, som fremover vil fungere som administrations- og kontorbygning til anlægget. Det eksisterende stuehus er fra 1775 og er et stråtækt hvidkalket bindingsværkshus med udvendigt synligt træværk samt grønne døre og vinduer. Huset bærer således præg af at være en ældre bygning med et historisk udtryk. Modtagehallen beklædes med træ i en svenskrød farve og sort tag tilsvarende den eksisterende hal beliggende ved Frijsenborg Slot. Hallen gives således et mere landligt og historisk udtryk i forhold til moderne landbrugsbygninger. Sammen med 64 det eksisterende stuehus forventes bygningerne at bidrage til områdets kulturhistoriske præg tilsvarende den eksisterende hal ved Frijsenborg Slot, som ses i figur 4.3. Reaktortanke og procestanke vil fremstå med sider og overdækning i antracitgrå eller tilsvarende mørkegrå farve, så de indgår så diskret som muligt i landskabet Omgivende vold Omkring selve anlægget etableres en jordvold, som udgangspunkt placeret som vist på kortet i gur 4.1. Hovedformålet med volden er, at inddæmme biomasse i tilfælde af et større udslip på anlægget. Der er således tale om en forebyggende foranstaltning, som i tilfælde af større udslip begrænser biomassens udbredelse til de omkringliggende Figur 4.3. Eksisterende lade ved Frijsenborg Slot.

72 områder. Biomassen holdes således indenfor volden, hvilket også letter indsamlingen af biomasse og oprydningen efter et sådan udslip. Voldens højde varierer og er på det højeste sted cirka to meter høj. På grund af terrænets hældning er det nødvendigt, at volden er højere mod vest, da biomassen naturligt vil løbe i denne retning og samles på arealets laveste punkt mod vest. Voldens placering, højde og udformning er bestemt ud fra følgende parameter: Volden placeres så langt fra vandløb og sø mod vest og nordvest som muligt. Volden placeres med tilstrækkelig afstand til tanke og bygninger, så den ikke begrænser adgangen til disse i forbindelse med service og vedligeholdelse samt beredskabskøretøjers adgang til området. Voldens højde indpasses efter terrænets hældning, således at den ikke er højere end nødvendigt for inddæmning af biomasse. Voldens højde bestemmes ud fra mængden af biomasse området tilsammen skal kunne holde på. Volden dimensioneres til at kunne inddæmme minimum m 3 biomasse. Gennembrydninger af volden placeres og indrettes så de ikke udgør en risiko i forhold til udslip af biomasse. Såfremt det ndes nødvendigt skal der kunne etableres bump eller tilsvarende foranstaltning ved gennembrydning af volden. Volden udformes således, at der på intet tidspunkt kan løbe biomasse eller over adevand fra arealerne indenfor volden, til NFI-området øst for anlægget. Volden vil kun være brudt i forbindelse med indkørslen til området. Indkørslen er placeret mod øst, og således i det højest beliggende område, hvor der etableres et kontrolleret fald fra indkørslen ind mod pladsen. Ved et eventuelt større udslip af biomasse vil terrænet sikre, at biomassen yder væk fra åbningen i volden og ikke mindst væk fra NFI området øst for anlægget. Såfremt det ndes nødvendigt etableres der et bump eller tilsvarende foranstaltning ved gennembrydning af volden. Voldens nøjagtige udformning og placering vil blive fastlagt af en landskabsinspektør, med udgangspunkt i overstående parameter. Voldens udformning og placering optimeres i denne forbindelse, og det sikres, at volden har en passende udformning og størrelse til at opfylde sit formål. Foruden voldens hovedformål, som sikkerhedsforanstaltning, har den en visuelt afskærmende effekt i forhold til omgivelserne. Volden er højest mod vest omkring tankene, og den er således med til at afskærme de visuelt mest generende dele af anlægget. Den afskærmende beplantning er svagest på de lavest beliggende arealer, hvor volden bidrager med sin afskærmende effekt. I modsætning til beplantningen yder volden lige stor afskærmning uanset årstiden. Ønsker man yderligere at forstærke den afskærmende effekt, kan det overvejes at beplante dele af volden, og der kan generelt inkorporeres grantræer i beplantningerne, så synligheden af biogasanlægget reduceres yderligere i vinterhalvåret. Det forventes, at der på ydersiden af volden hele vejen rundt om anlægget vil holdes et mindre areal fri for træbeplantning og lignende. Arealet friholdes for at kunne lette arbejdet og tilgangsmulighederne for beredskabet i tilfælde af større uheld på anlægget. Der etableres dog også en servicevej rundt om tankene indenfor volden. Servicevejen afspæres med bom Visualiseringer Det er valgt at visualisere Fuglsang Biogasanlæg fra syv standpunkter (fotopunkt 1-7). Punkternes placering er angivet på kortet i figur 4.4. Visualiseringspunkterne er valgt for at give et indtryk af anlæggets fremtræden og virkning i landskabet, med fokus på de områder hvorfra anlægget oftest vil opleves samt set fra de nærmeste nabobeboelser. Det er valgt at visualisere anlægget med den eksisterende beplantning, men uden nybeplantningerne, som allerede er etableret på adressen. Derudover er det valgt kun at medtage volden på enkelte af visualiseringerne (fotopunkt 2-3 og 5-6). Anlægget vil således reelt være mindre synligt, end angivet på visualiseringerne. Til visualiseringerne er anvendt en digital model, som angiver anlæggets bygningsmasse, selve modellen ses i figur 2.2. Visualiseringerne gengiver bygningernes farve, men ikke den materielle fremtoning, som er beskrevet i afsnit 4.3. Formålet med visualiseringerne er således at gengive, hvorledes selve bygningsmassen vil placeres i landskabet og i forhold til omgivelserne, samt samspillet mellem farvevalget og omgivelserne. På visualiseringerne er bygningerne gengivet med de farver bygningerne forventes at blive opført i, henholdsvis rød med sort tag for så vidt angår modtagehallen og antracitgrå eller en tilsvarende mørkegrå for så vidt angår sider og overdækning på reaktor- og procestanke samt plansilo. På grund af Viborgvejs relativt store afstand til anlægsområdet samt anlæggets begrænsede udstrækning og den eksisterende beplantning omkring anlægsområdet, er det begrænset, hvor meget der er synligt på visualiseringerne. Især gengivelse af vintersituationen er vanskelig. Til 65 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

73 trods herfor er det valgt at medtage visualiseringer fra såvel sommersituationen (visualisering 2-3) som vintersituationen (visualisering 1 og 4-7). Den anbefalede betragtningsafstand til billederne af eksisterende forhold og visualiseringerne er generelt cirka 35 cm, når billederne gengives på en liggende A4 side. Ved denne betragtningsafstand vil perspektiv og proportioner omtrent fremtræde som det opleves i virkeligheden, når man står på stedet. Billedet af eksisterende forhold og visualiseringen fra fotopunkt 1 er dog optaget med vidvinkel og gengiver således et panorama, hvor den anbefalede betragtningsafstand er på cirka 20 cm, når billederne gengives på en liggende A4 side. Der er ikke medtaget visualiseringer eller billeder taget fra Fajstrup Krat eller Højskov, idet det er vurderet at Fuglsang biogasanlæg ikke vil være synlig fra disse områder. Tilsvarende er det valgt ikke at medtage visualiseringer eller billeder fra Byrielsholmsvej, idet det vurderes at Fuglsang Biogasanlæg kun i begrænset omfang vil være synlig set fra Byrielsholmsvej og at fotopunkt seks iøvrigt giver en god indikator for anlæggets synlighed set fra området mod vest. Jo længere man bevæger sig væk fra anlægget, jo mindre synlig vil anlægget være og jo sværrer vil det være at skelne anlægget fra den omkringliggende beplantning km BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Figur 4.4. Placering af fotopunkter. 66

74 67 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

75 Fotopunkt 1 - Fuglsangvej - Eksisterende forhold (panorama) 1 På billedet ses de eksisterende forhold på adressen Fuglsangvej , 8450 Hammel. Til venstre i billedet ses det eksisterende stuehus, midt for samt til højre i billedet ses de eksisterende landbrugsbygninger. Foran bygningen længst til højre i billedet ses flislageret, som dog på dette tidspunkt er meget lille. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 68

76 Fotopunkt 1 - Fuglsangvej - Visualisering (panorama) Visualiseringen gengiver bygningsmassens omfang, som den vil opleves, når man færdes på Fuglsangvej og passerer selve anlægsområdet. Nyplantninger langs Fuglsangvej vil med tiden være medvirkende til at skjule en større del af anlægget. Set fra Fuglsangvej vil man hovedsageligt opleve det eksisterende stuehus, modtagehallen og til dels plansiloen. Det eksisterende stuehus samt modtagehallen vil i høj grad fremstå som historiske elementer i landskabet med deres visuelle udtryk (bygningernes visuelle fremtoning er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.). Modtagehallen vil stå som et væsentligt element i landskabet som følge af bygningens størrelse. Plansiloen vil fremstå som et typisk landbrugselement. Tankene vil være delvist skjult af modtagehallen og vil kun være synlige fra specifikke vinkler langs Fuglsangvej, og de vil generelt ikke være dominerende for oplevelsen af anlægget. Ny bebyggelse er gengivet som princip med angivelse af farvesætning. Omgransende jordvold er ligeledes gengivet som princip, mens nyt beplantningsbælte mod vejen ikke fremgår af visualiserningen. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 20 cm (panorama optaget med vidvinkel). 69 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

77 Fotopunkt 2 - Viborgvej, øst for nabo A - Eksisterende forhold Fotopunkt to er placeret på Viborgvej, tæt ved de nærmeste nabobeboelser (nabo A og B). Fotoet er fra sommerhalvåret, og størstedelen af den eksisterende bebyggelse er skjult af den eksisterende beplantning. Den eksisterende gylletank er dog forholdsvis tydelig på grund af åbninger i beplantningen mod vest. 2 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 70

78 Fotopunkt 2 - Viborgvej, øst for nabo A - Visualisering Visualiseringen gengiver udsigten mod anlægsområdet fra Viborgvej lige øst for den nærmeste nabo (nabo A). Den eksisterende beplantning omkring anlægsområdet skjuler størstedelen af anlægget fra dette punkt. Naturligvis vil effekten af beplantningen være størst i sommerhalvåret, når træer og buske bærer blade (se visualisering nummer fem for et vinterscenarie fra Viborgvej). Fra denne vilkel vil det hovedsageligt være de tre vestligste tanke samt plansiloen, som er synlige. Den omgivende vold vil være højest mod vest og dermed bidrage yderligere til at skjule anlægget. Den forholdsvis store afstand, sammenholdt med tankenes forholdsvis lave højde bevirker, at anlægget ikke vil fremstå som et dominerende anlæg, men vil opfattes som et forholdsvis begrænset og samlet teknisk anlæg med landbrugsmæssig præg. Anlæggets mørke farve medvirker til at skjule anlægget idet den mørke farve falder sammen med beplantningen omkring anlægget. Kun modtagehallens røde farve vil skille sig ud og tiltrække opmærksomhed. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 71 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

79 Fotopunkt 3 - Viborgvej, vest for Fuglsangvej - Eksisterende forhold Fotopunkt to er placeret på Viborgvej, øst for fotopunkt to. Fotoet er fra sommerhalvåret, og næsten hele den eksisterende bebyggelse er skjult af den eksisterende beplantning. 3 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 72

80 Fotopunkt 3 - Viborgvej, vest for Fuglsangvej - Visualisering Visualiseringen viser udsigten mod anlægget fra Viborgvej lidt vest for Fuglsangvej. Tilsvarende visualiseringen fra fotopunkt 2 er det hovedsageligt de tre vestlige tanke, som er synlige fra dette punkt. Fra denne vinkel vurderes volden at ville skjule en større del af anlægget. Sammenholdt med den forholdsvis store afstand til anlægget vil den visuelle påvirkning være meget begrænset. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 73 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

81 Fotopunkt 4 - Fuglsangvej - Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Fuglsangvej lige syd for anlægsområdet og viser indsigten mod anlægsområdet, når man færdes på Fuglsangvej op mod Fajstrup Krat. Fotoet gengiver vintersituationen, uden blade på træer og buske. På fotoet er det hovedsageligt det eksisterende stuehus, der er synligt. Da stuehuset bevares, vil dette fortsat være det dominerende element for oplevelsen fra dette punkt. Den forholdsvis tætte beplantning betyder, at de øvrige bygninger er svært at skelne til trods for de bladløse grene. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 4 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 74

82 Fotopunkt 4 - Fuglsangvej - Visualisering Fotoet er taget fra Fuglsangvej lige syd for anlægsområdet og viser indsigten mod anlægsområdet, når man færdes på Fuglsangvej op mod Fajstrup Krat. Fotoet gengiver vintersituationen, uden blade på træer og buske. På visualiseringen ses såvel det eksisterende stuehus, toppen af modtagehallen over stuehuset, processtankene og en del af plansiloen. Da stuehuset bevares, vil dette fortsat være et af de dominerende elementer for oplevelsen set fra dette punkt. Den forholdsvis tætte beplantning betyder, at det øvrige anlæg vil være forholdsvis svære at skelne til trods for de bladløse grene. Set fra dette punkt vil prosesstankene dog være forholdsvis synlige og med til at dominere oplevelsen af anlægget. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 75 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

83 Fotopunkt 5 - Viborgvej mod sydvest - Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Viborgvej og gengiver vintersituationen set fra et punkt mellem fotopunkt 2 og 3. På fotoet ses det eksisterende stuehus til højre i billedet, de eksisterende røde bygninger ses midt i billedet og den eksisterende gylletank ses umidelbart til venstre for midten. Stuehuset er hovedsageligt synligt som følge af bygningens hvidkalkede vægge. Tilsvarende gælder for de eksisterende bygninger som følge af den røde farve. Den eksisterende gylletanks grå farve bevirker i højere grad at denne falder sammen med omgivelserne. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 5 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 76

84 Fotopunkt 5 - Viborgvej mod sydvest - Visualisering Visualiseringen viser udsigten mod anlægget fra Viborgvej set fra et punkt mellem fotopunkt 2 og 3. Visualiseringen gengiver vintersituationen. Tilsvarende visualiseringerne fra fotopunkt 2 og 3 er det hovedsageligt de tre vestlige tanke, som er synlige fra dette punkt. Tankenes mørke farve bevirker dog at de falder sammen med træbeplantingen. Som følge af den røde farve fremstår modtagehallen derfor mere synlig en det øvrige anlæg. Den forholdsvis store afstand til anlægget betyder at den visuelle påvirkning fra anlægget vil være meget begrænset. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 77 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

85 Fotopunkt 6 - Viborgvej ved Voldbyholt - Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Viborgvej sydvest for anlægsområdet, hvor vejen Voldbyholt fører mod syd. Fotoet gengiver vintersituationen, hvor særligt den eksisterende gylletank og de to udbygninger er synlige på grund af den forholdsvis åbne beplantning, som afgrænser anlægsområdet mod nordvest. Der er etableret ny beplantning, som på sigt i højere grad vil afskærme bebyggelsen. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 6 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 78

86 Fotopunkt 6 - Viborgvej ved Voldbyholt - Visualisering Fotoet er taget fra Viborgvej sydvest for anlægsområdet, hvor vejen Voldbyholt fører mod syd. Visualiseringen gengiver vintersituationen, hvor særligt de to nord-vestligste tanke er synlige på grund af den forholdsvis åbne beplantning, som afgrænser anlægsområdet mod nordvest. Der er etableret ny beplantning, som på sigt i højere grad vil afskærme bebyggelsen. På grund af tankenes mørkegrå farve falder de godt ind med Fajstrup Krat, som udgør baggrunden. Modtagehallen ses mere tydeligt som følge af den røde farve, der adskiller sig fra omgivelserne. På grund af afstanden på knap en kilomet, vurderes det nye anlæg ikke at være dominerende i landskabsbilledet. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 79 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

87 Fotopunkt 7 - Viborgvej ved industriområdet - Eksisterende forhold Fotoet er taget fra Viborgvej sydøst for anlægsområdet ved industriområdet, hvor Rold Skov Savværk A/S og Cicon Timber A/S er placeret. Fotoet gengiver vintersituationen, hvor der ikke er blade på træerne. På grund af terrænforholdene er de eksisterende bygninger skjult, så kun tagene kan anes gennem beplantningen til højre for billedets midte. På sigt vil den nyetablerede beplantning langs Fuglsangvej i højere grad afskærme bebyggelsen. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 7 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 80

88 Fotopunkt 7 - Viborgvej ved industriområdet - Visualisering Fotoet er taget fra Viborgvej sydøst for anlægsområdet ved industriområdet, hvor Rold Skov Savværk A/S og Cicon Timber A/S er placeret. Fotoet gengiver vintersituationen, hvor der ikke er blade på træerne. På grund af terrænforholdene er størstedelen af bygningerne skjult. Kun taget af det eksisterende stuehus, overdækningen på enkkelte af tankene samt en del af modtagehallen er synlig gennem beplantningen. På sigt vil den nyetablerede beplantning langs Fuglsangvej i højere grad afskærme bebyggelsen. På grund af afstanden på knap en kilomet og den begrænsede synlighed, vurderes det nye anlæg ikke at være dominerende i landskabsbilledet. Anbefalet betragtningsafstand er cirka 35 cm. 81 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

89 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 82

90 5. KORT- OG LANGSIG- TEDE MILJØPÅVIRKNIN- GER I det følgende vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlægs betydning for det omgivende miljø. Vurderingerne skal ses i forhold til basisbeskrivelserne fra afsnit 3. Omgivelserne - basisbeskrivelser. De eksisterende forhold er hovedsageligt beskrevet i afsnit 3., hvorimod dette afsnit fokuserer på de ændringer etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil betyde, samt forhold og tiltag, der kan begrænse, forhindre, minimere eller imødegå disse. For hvert emne er de forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger, som ligger til baggrund for vurderingerne kort beskrevet. I afsnit 8.1. nden en mere generel beskrivelse af de forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger som ligger til grund for hele Miljørapporten Landskabelige forhold Generelt Fuglsang Biogasanlæg vil blive tilpasset de landskabelige forhold bedst muligt gennem såvel placering, udformning og beplantning. Den eksisterende beplantning langs Fuglsangvej mod øst og mod vest udbygges. Der etableres en mindre vold omkring anlægget. Reaktorer og procestanke udføres som forholdsvis lave elementer med en maksimal højde på cirka 12,5 meter. Det eksisterende stuehus bevares med sine karakteristiske træk, og modtagehallen beklædes med træ tilsvarende den eksisterende røde hal ved Frijsenborg. Det tilstræbes generelt at indpasse bygningerne i det lokale landskab og så vidt muligt skjule de tekniske elementer. Tilsammen vil disse tiltag betyde, at anlægget vil falde godt ind i omgivelserne og ikke give anledning til nogle væsentlige forstyrrelser af det lokale landskab. Tanke til opbevaring af afgasset biomasse anvendes i dag til samme formål. Der vil således ikke ske nogen ændringer for disse og dermed ingen påvirkning af omgivelserne. Der planlægges dog for overdækning af alle Frijsenborgs gylletanke, hvilket vil ændre udsenet af disse. Dette er dog ikke afhængig af etableringen af biogasanlægget. De påkrævede arealer til udbringning af den afgassede biomasse forventes at være arealer, der i forvejen anvendes som landbrugsarealer. Der vil således ikke være nogen væsentlig ændring i forhold til landskabet omkring disse arealer. L M R Q O N P K F G J I 500 m E C D Landskab og landskabsmæssige udpegninger Værdifulde landbrugsområder Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at have betydning for udpegningen af værdifulde landbrugsområder. Fuglsang Biogasanlæg placeres på en landbrugsejendom, hvis eneste fremtidige funktion vil udgøres af biogasanlægget, såfremt projektet godkendes. Anlægget ligger ikke beslag på dyrkningsarealer eller forhindrer dyrkningen af de omkringliggende udpegede arealer. Bygninger og tanke vil erstatte eksisterende bebyggelse på arealet. Figur 5.1. Oversigtskort over de nærmeste nabobeboelser med mulig udsigt til anlægget. B A 83 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG H

91 Bevaringsværdige landskaber/landskabelige interesseområder. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at have negativ betydning for udpegningen af værdifulde landskaber. Der er i projektet arbejdet hen imod at underbygge landskabets særlige karakteristika ved at udbygge beplantning og etablere en vold, der er med til at skjule de tekniske elementer, set fra vejene omkring området. Derudover ønsker man at bevare det eksisterende stuehus med dets karakteristiske træk samt beklæde og male modtagehallen således, at denne falder bedst muligt ind i området og skaber paralleller til den eksisterende hal ved Frijsenborg Slot. Med planer om at bevare det gamle stuehus i forbindelse med etablering af Fuglsang Biogasanlæg, samt planer om at beklæde modtagehallen med svenskrøde træplanker og udbygge den omgivende beplantning, ønsker bygherre at tilpasse anlægget til det historiske landskab. Det forventes således, at anlæggets visuelle udtryk vil være med til at underbygge landskabets historiske træk og skabe nye paralleller mellem fortiden og nutidens teknologier. For nærmere beskrivelse af anlæggets visuelle fremtoning henvises til afsnit 4. om de visuelle forhold for Fuglsang Biogasanlæg. Skov - skovtilplantning uønsket - skovbyggelinje I forbindelse med planlægningen af Fuglsang Biogasanlæg er den eksisterende beplantning omkring projektområdet blevet udbygget. Der er blandt andet etableret beplantning mod øst, som på sigt skal afskærme indblikket til biogasanlægget fra Fuglsangvej. Dele af denne beplantning er placeret indenfor arealet langs skovbrynet ved Fajstrup Krat, hvor skovrejsning i henhold til kommuneplanen er uønsket. Lokalt vil oplevelsen af skovbrynets forløb ændres lidt, idet skovbrynet BIOGASANLÆG VED FUGLSANG med tiden visuelt vil være sammenhængende med den udbyggede beplantning, hvor denne ikke allerede i dag fremstår som sammenhængende. Udvidelsen af beplantningen vil også påvirke oplevelsen af allé beplantningen, hvor denne er sammenfaldende langs den østlige grænse af arealet. Det åbne areal mellem de eksisterende bygninger og Fajstrup Krat, der i kommuneplanen er udpeget som et område, hvor skovtilplantning er uønsket, vil kun delvist blive påvirket af etableringen af Fuglsang Biogasanlæg, idet de to reaktortanke etableres op mod området. Tankene placeres lidt længere mod nord end den eksisterende gylletank. Der vil dog være en afstand på henholdsvis cirka 14 meter og cirka 24 meter til skoven, og det åbne areal langs skovbrynet bevares således. Jordvolden, som etableres omkring biogasanlægget, placeres på arealet mellem reaktortankene og skoven i en afstand af cirka 5 meter fra skovbrynet. På grund af eksisterende beplantning langs områdets østlige grænse synes allé beplantningen langs med Fuglsangvej at blive opslugt af skoven. Denne effekt forventes øget ved udbygning af beplantningen, men forventes i øvrigt ikke at have nogen negativ betydning for oplevelsen af allé beplantningen. Oplevelsen af skovbrynet forventes ligeledes ikke at blive påvirket væsentligt, idet beplantningen omkring projektområdet vil opleves som en fortsættelse af skovbrynet. Oplevelsen af forløbet af det samlede skovbryn ændredes således en anelse i det specifikke område, men den samlede oplevelse af området og skoven påvirkes ikke. Etableringen af biogasanlægget indenfor skovbyggelinjen vurderes således ikke at medføre nogen væsentlig negativ påvirkning. Potentielle naturbeskyttelsesområder Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at forringe naturindholdet i det udpegede område for potentiel natur, der ligger umiddelbart 84 nordvest for anlægsområdet. Det eksisterende vådlager for træ, der er placeret i området, nedlægges ved etablering af biogasanlægget, hvorved der åbnes mulighed for etablering af et naturområde på arealet. Etableringen af biogasanlægget vil således kunne fremme kommunens ønske om, at lade arealet udgå af drift for at etablere ny natur på arealet. Det lille vandløb, der løber langs med den vestlige afgrænsning af anlægsområdet, samt søen i det nordvestlig hjørne mellem anlægsområdet og det potentielle naturbeskyttelsesområde berøres ikke af projektet Kulturlandskabet Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at have væsentlig betydning for det lokale kulturlandskab. Den nuværende anvendelse af arealet ændres fra oplag af is, vådlager for træ, udlejningsejendom samt opbevaring af afgasset biomasse i gylletank, til udelukkende at omfatte Fuglsang Biogasanlæg og aktiviteter relateret hertil. Anlægget vil ikke påvirke de øvrige kulturbestemte omgivelser så som byer, beplantningsstruktur og infrastruktur. For yderligere beskrivelser henvises til afsnit om planlægning i området og afsnit om vejforhold og tra k Kulturmiljøer og kirker Værdifulde kulturmiljøer Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at have negativ betydning for udpegningen af værdifulde kulturmiljøer. Det forventes ikke, at etableringen af anlægget vil sløre eller forringe oplevelsen af kulturmiljøet omkring grevskabet Frijsenborg. Kirker og kirkeindsigtsområder Fuglsang Biogasanlægs placering vil ikke være synlig fra Voldby og Lading kirker eller fra kirkeind-

92 sigtsområderne, og etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke påvirke muligheden for at opleve kirkerne i landskabet Fortidsminder og diger Beskyttede sten- og jorddiger Digerne i området vil ikke blive berørt af selve anlægget eller i anlægsfasen. Jordvolden, som etableres omkring biogasanlægget, placeres cirka 5 meter fra det beskyttede dige langs skovbrynet mod nord og cirka 35 meter fra det beskyttede dige mod vest. Fredede fortidsminder Der er ingen fredede fortidsminder i området, som vil blive påvirket af etableringen af Fuglsang Biogasanlæg. Det anbefales, at Moesgaard Museum kontaktes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejdet påbegyndes Planlægning i området Rute 26 Der planlægges for udbygning af Viborgvej, Rute 26, syd for anlægsområdet. Som udgangspunkt arbejdede Vejdirektoratet med tre linjeføringer mellem Hammel og Sabro. Vejdirektoratet har meddelt Favrskov Kommune, at den sydlige linjeføring er blevet valgt. Udvidelsen af Rute 26 får således ingen betydning for planlægningen for Fuglsang Biogasanlæg. Vejdirektoratet har i øvrigt ingen bemærkninger til planlægningen. Herudover er der ikke anden planlægning for veje, tekniske anlæg eller byudvikling i nærheden af projektområdet Samlet vurdering af de landskabelige forhold Samlet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at få væsentlig betydning for de landskabelige forhold i området, herunder for de landskabsmæssige udpegninger og de værdifulde kulturmiljøer i området. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Fuglsang Biogasanlægs indvirkning på de landskabelige forhol forebygges gennem en gennemarbejdet placering og udformning af anlægget, hvor hensyn til de landskabelige forhold er vægtet højt. Derudover har valg af selve anlægstypen stor betydning for anlæggets visuelle indflydelse. Det er således en forudsætning for vurderingen af de landskabelige forhold, at den planlagte placering og indretning af anlægget følges samt at valg af anlægstype fastholdes. De planlagte visuelle tiltag på biogasanlæget skal gennemføres som beskrevet i afsnit 4. Herunder er det vigtigt at det eksisterende stuehus bevares med dets karakteristiske udtryk, modtagehallen udformes som planlagt og beklædes med rødmalet træ og tanke opføres i mørkegrå farver. Der etableres afskærmende elementer i form af vold og udbyggelse af beplantning samt at skiltning på anlægget minimeres. Beskyttede sten- og jorddiger må ikke berøres af selve anlægget eller i forbindelse med anlægsfasen. I forbindelse med etablering af Fuglsang Biogasanlæg skal de eksisterende aktiviteter på området ophøre, herunder vådlager for træ, oplag af flis og opbevaring af afgasset biomasse fra Thorsø Miljøog Biogasanllæg Nabobeboelser De nærmeste nabobeboelsers placering i forhold til anlægsområdet er gengivet i figur 5.1. For et større kort henvises til figur i afsnit 3.2. om nabobeboelserne. Beplantningen omkring anlægget vil skjule det meste af anlægget, specielt om sommeren, når alle træer og buske bærer blade. Anlægget vil derfor ikke være synligt set fra størstedelen af beboelserne og vil således ikke have nogen visuel indflydelse på beboelsesejendommene. Om vinteren vil anlægget i større omfang være synlig. Volden omkring anlægget vil fortsat have en visuelt afskærmende effekt om vinteren. Bygninger og tanke er relativt lave og den samlede bygningsmasse vil fremstå som typiske landbrugsbygninger. Afkast fra luftrensningssystem vil være placeret omtrent 600 meter fra nærmeste nabobeboelse, og lugtpåvirkningen som følge af etablering af anlægget er beregnet til to LE (lugtenheder) ved en afstand på 550 meter. Lugtpåvirkningen påvirkes naturligvis af vind og vejrforhold. I beregningerne er der taget udgangspunkt i et 'worst case' senarie, som reelt ikke vil opstå under normal drift. Generelt vil etableringen af anlægget ikke give anledning til væsentlige øgede lugtgener for nabobeboelserne. Problematikken omkring lugtgener fra anlægget er nærmere beskrevet i afsnit 5.9. om lugt. Biogasanlægget vil ikke medføre nogen væsentlig øget transport til området under normal drift. Anlægget vurderes således ikke at give anledning til væsentlige tra kale gener for nabobeboelserne. 85 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

93 Samlet vurdering af nabobeboelser Samlet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at få væsentlig betydning for nabobeboelserne i området i forhold til lugt-, støj-, trafikale, eller visuelle gener. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Det er en forudsætning for vurderingen af nabobeboelserne, at de planlagte visuelle tiltag på biogasanlægget gennemføres som beskrevet i afsnit 4. Herunder anlæggets udformning samt afskærmende foranstaltninger i form af vold og beplantninger. Det forudsættes at de forventede krav til maksimal lugtpåvirkning samt støj fra anlægget, som stilles i miljøgodkendelsen til anlægget overholdes. Det forudsættes at det samlede transportbehov til biogasanlægget maksimalt medfører en ekstra transport per dag i forhold til den nuværende situation under normal drift Rekreative forhold Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil ikke forhindre den eksisterende rekreative anvendelse af de omkringliggende skove og rekreative anlæg. Eventuelle fremtidige rekreative anlæg i nærheden begrænses heller ikke ved etableringen af Fuglsang Biogasanlæg Samlet vurdering af rekreative forhold Samlet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at få væsentlig betydning for rekreative forhold i områderne omkring anlægget BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Det er en forudsætning for vurdering at de planlagte visuelle tiltag gennemføres, samt at genekriterier med hensyn til lugt og støj overholdes Natur Etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil potentielt kunne påvirke de omkringliggende naturområder og dets bestande af vilde dyr og planter ved deposition af ammoniak, fordampet fra selve biogasanlægget, fra de gyllebeholdere, hvor den afgassede biomasse opbevares indtil udbringning, samt fordampning fra udbragt biomasse. Derudover vil der være et næringsstoftab fra udbringningsarealerne, der vil kunne påvirke recipienterne. Forholdsreglerne imod utilsigtet udslip af forurenende stoffer til miljøet er beskrevet under afsnit om uheld og uregelmæssig drift. I afsnit om beskyttede naturtyper er henvist til skemaer over forskellige naturtypers tålegrænser for kvælstofdeposition. Tilsvarende er der i afsnittet henvist til skemaer over Favrskov Kommunes samlede kvælstofdeposition opgjort i Generelt om stedet Det planlagte biogasanlæg placeres som en erstatning for de allerede eksisterende driftsbygninger, og der sker ikke ændringer af ovenfor nævnte naturværdier, hverken i anlægsfasen eller driftsfasen. Internationale beskyttelsesinteresser Det vurderes at projektets mulige påvirkning af EFhabitatområder og beskyttede arter, på baggrund af udpegningsgrundlagene, ikke vil blive påvirket negativt, grundet den store afstand og byggeriets karakter. 86 Øvrige Natura2000-områder vurderes ligeledes ikke at blive påvirket ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg som følge af de store afstande mellem Natura200-områderne og anlægsområdet, samt anlæggets indretning og karakter. Fugle i området Da det planlagte biogasanlæg etableres på et areal, hvor der allerede er eksisterende driftsbygninger, vurderes det, at projektet ikke påvirker lokale ynglende bestande eller fødesøgende fuglearter negativt. Habitatdirektivets bilag IV Grundet odderens levevis vurderes det, at Fuglsang Biogasanlæg ikke påvirker arten i driftsfasen. Derimod kan det ikke udelukkes, at odder forstyrres af støj fra anlægsfasen. Da odder hovedsagelig er nataktiv, og anlægsarbejderne vil foregå i dagtimerne, vurderes det, at støj fra anlægsfasen vil have en minimal forstyrrende effekt på odder. Da etablering af anlægget ikke ændrer på det skovområde, der grænser op til projektområdet, og der ikke foretages fældning af potentielle værdifulde træer, vurderes biogasanlægget ikke at påvirke flagermusenes levesteder eller fourageringsteder negativt. Markfirbens biotoper forekommer ikke i området, hvor biogasanlægget etableres, og det vurderes, at anlægget ikke påvirker artens levesteder negativt. Da projektet ikke berører eller ændrer vandhuller og søer, vurderes det, at biogasanlægget ikke påvirker paddernes levesteder negativt. Beskyttede naturtyper Søen i det nordvestlige hjørne af anlægsarealet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3.

94 Søen kan potentielt påvirkes gennem emissioner fra anlæget eller udslip af biomasse som følge af lekager. Det sikres gennem anlæggets indretning, samt en række forebyggende foranstaltninger i forbindelse med såvel anlæg som drift af anlægget, at søen ikke påvirkes. Herunder installation af overvågnings- og styringssystemer på samtlige tanke og beholdere, som sikre at eventuelle lekager bliver opdaget og stoppet. Udarbejdelse af beredskabsplaner, som beskriver håndtering af uheld og uregelmæssig drift. Etablering af en vold omkring anlægget, som i tilfælde af større udslip af biomasse kan begrænse udslippet til et mindre aral og forhindre, at biomassen løber til søen og vandløbet nordvest for området. Kontrol af overfladevandet, så potentielt forurenet overfladevand ikke nedsives på grunden eller løber til de omkringliggende arealer. Grundet den forholdsvis store afstand til de øvrige beskyttede naturtyper, samt byggeriets karakter og indretning, vurderes projektet ikke at få negativ betydning for beskyttede naturtyper. Økologiske forbindelser Anlægget placeres i stor afstand fra de økologiske forbindelser, som er udpeget i kommuneplanen, og anlægget vil således ikke have nogen indflydelse på disse. Anlægget placeres i øvrigt heller ikke i tilknytning til de udpegede potentielle økologiske forbindelser Påvirkning fra biogasanlægget Den planlagte indretning og opbygning af Fuglsang Biogasanlæg betyder, at der ikke forventes at blive udledt kvælstof til omgivelserne fra anlægget. Alle tanke overdækkes med gastætte duge og kobles til opgraderingsanlægget, og den sidste tank vil være forbundet med modtagehallen i forbindelse med påfyldning af lastbiler med afgasset biomasse. Udledningen til omgivelserne vil således bestå af afkast fra opgraderingsanlægget, som ledes gennem et RTO-anlæg og gennem luftrensningsfilteret sammen med ventilationsluften fra modtagehallen. Derudover vil der være ubetydelige emissioner forbundet med den naturgasfyrede kedel. Emissionsbidraget fra den naturgasfyrrede kedel er medregnet i OML-beregningerne for Fuglsang Biogasanlæg, som findes i bilag ni Påvirkning fra oplag af afgasset biomasse Den afgassede biomasse vil efter endt afgasning blive håndteret i procestankene på anlægget ved Fuglsangvej og herefter tranporteret til Frijsenborgs eller Wedellsborgs gylletanke for opbevaring indtil udspredning på markarealerne. Alle gylletanke til opbevaring af afgasset biomasse er godkendt til opbevaring og anvendes allerede i dag på tilsvarende vis. Der vil således ikke ske nogen ændring i forhold til den nuværende situation omkring disse tanke. Ved eventuel etablering af nye tanke i fremtiden vil de til enhver tid gældende regler om godkendelse skulle overholdes. Påvirkning af natur og dyreliv Det vurderes, at der ved overholdelse af den til enhver til gældende lovgivning om opbevaring af afgasset biomasse, vil være et tilstrækkelig beskyttelsesniveau for de omkringliggende naturområder samt af de beskyttede dyrearter Påvirkning fra udbringningsarealer Det fremgår af afsnit , at der skal udbringes afgasset biomasse svarende til cirka DE på cirka ha udbringningsarealer. Efter udbringning af husdyrgødning vil en del af gødningens ammoniakindhold nå at fordampe i løbet af den tid det tager væsken at in ltreres i jorden. Bioforgasning reducerer gyllens tørsto ndhold, hvorved gyllen efter udbringning hurtigere kan nedsive i jorden, hvilket i sig selv begrænser potentialet for ammoniakfordampning i forbindelse med gyllens udbringning. Omvendt fører stigende ph og stigende ammoniakindhold til en forøget risiko for ammoniakfordampning. I et notat fra Skov- og Naturstyrelsen 5.A vurderes det sammenfattende, at de to effekter kan opveje hinanden, således at ammoniakfordampningen under udbringning af afgasset gylle er af sammen omfang som rågylle. De pågældende arealer vil udelukkende være arealer, der allerede i dag anvendes som udspredningsarealer. De fleste af disse arealer, som ligger ved Frijsenborg, modtager i dag afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, og de øvrige arealer, som ligger ved Wedellsborg, modtager ikke-afgasset svinegylle (0-alternativet). Ved etablering af biogasanlægget vil disse arealer i stedet for modtage henholdsvis 1,2 og 1,4 DE ha afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg. Alle udspredningsarealerne er godkendt efter gældende lovgivning. Der vil blive udført beregninger af biomassens næringssammensætning og udført gødningsregnskaber for arealerne. Tilsammen vil disse tiltag sikre, at udspredningen ikke påvirker de tilgrænsende naturarealer negativt. 87 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

95 Samlet vurdering af natur Samlet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at få væsentlig negativ betydning for naturen. Biogasanlægget, lagertanke og udspredningsarealer vurderes ikke at påvirke naturen negativt i væsentligt omfang ved gennemføresle af de planlagte tiltag. I tilfælde af uheld som medfører et større udslip af biomasse vil terrænet bevirke, at biomassen bevæger sig mod vest, og dermed mod det lille vandløb og søen. Blandt andet for at forhindre at biomassen løber til vandløbet og søen etableres en jordvold til inddæmning af biomasse i tilfælde af større udslip. Tanke udstyres med alarmer og personalet vil sikre at biomassen hurtigt opsamles. Idet der i dag eksistere en gylletank på arealet, som anvendes til opbevaring af afgasset biomasse eksistere risikoen for vandløb og sø allerede. Ved etablering af biogasanlægget øges sandsynligheden for et større udslip i form af yderligere tre tanke på arealet (det skal dog nævnes at sansynligheden for et større udslip fra tanke er meget lille). Til gengæld mindskes konsekvensen af et sådan udslip ved etablering af en vold, alarmsystemer på tankene, samt beredskabsplaner som fastsætter hvordan et eventuelt større udslip skal håndteres Der planlægges for, at alle Frijsenborgs og Wedellsborgs gylletanke skal overdækkes. Ved realisering af Fuglsang Biogasanlæg vil alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse således være overdækket. Ammoniakpåvirkning fra udbringning af husdyrgødning, og dermed også afgasset biomasse, reguleres gennem Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler (kapitel 9), der bandt andet kræver nedfældning på sort jord eller græsmarker. I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at BIOGASANLÆG VED FUGLSANG stille skærpede krav om nedfældning eller husdyrgødningsfrie bræmmer. I forbindelse med udbringning af den afgassede biomasse sikres det, at alle lovgivningens regler samt eventuelle skærpede krav til udspredningsarealerne overholdes. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen af kvælstofemissionen, idet denne emission ligger til grund for naturvurderingen. I tilfælde af utilsigtede udslip udarbejdes en beredskabsplan med retningslinjer og handleplaner til håndtering af situationerne. Se yderligere under afsnit om uheld og uregelmæssig drift. Der må ikke ske fældning af skov, ligesom vandhuller, søer og vandløb ikke må berøres af anlæget eller i forbindelse med anlæggelsen. Anlægsarbejdet skal ske i dagtimerne. Der skal ske kontrolleret afløb og håndtering af overfladevand på området. Biogasanlægget skal udstyres med overvågningsog styringssystemer som beskrevet i Miljørapporten og der skal udarbejdes en beredskabsplan for anlægget. Beredskabsplanen skal indeholde handleplaner til beskyttelse af naturen i tilfælde af uheld eller ureglmæssig drift på anlægget. Det skal forud for afsætning af afgasset biomasse til et lager sikres, at der er foretaget en VVMscreening for, om oplaget kan være til skade for omgivelserne, og det skal sikres, at der er foretaget den nødvendige vurdering godkendelse jævn- 88 før miljøbeskyttelsesloven og lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug. Det forudsættes at alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse er overdækket. Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse skal være godkendt til udbringning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Såfremt nye arealer inddrages til udbringning af afgasset biomasse, skal disse ligeledes godkendes efter den gældende lovgivning. Det er forudsat i Miljørapporten, at der ikke udbringes afgasset biomasse på beskyttede naturarealer Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Generelt for spildevand, over adevand og grundvand gælder, at der i forbindelse med a æsning og påfyldning af lastbiler og tankvogne, ikke må spildes biomasse eller andre stoffer således, at der er fare for forurening af jord, grundvand, vandløb eller dræn. Alt a æsning og påfyldning af lastbiler foregår i den lukkede modtagehal. Påfyldning af tankebiler med pumber kan undtagelsesvis forekomme udenfor modtagehallen. I tilfælde heraf vil tankbilen være placeret på det belagte areal, hvorfra eventuelt spild kan opsamles og håndteres i anlægget og det sikres at fortrængningsluft fra tankbilerne ikke lukkes ud i det fri. Ikke lugtende biomasser som opbevares i plansiloen a æsses dog direkte i plansiloen. Modtagehallens gulv udfærdiges i et materiale der er impermeabelt for stoffer, der håndteres i hallen. Gulvet holdes løbende rent og eventuelt spild på gulvet opsamles og behandles i biogasanlæget. I

96 forbindelse med egenkontrol på anlægget kontroleres modtagehallens gulv for revner og skader. Alt håndtering og transport af biomasse foregår i lukkede systemer eller på arealer hvorfra der sker kontrolleret a edning og hvor potentiel spild opsamles og håndteres efter bestemmelserne herom. I tilfælde af større udslip iværksættes beredskabsplanen, se mere herom i afsnit omkring uheld og uregelmæssig drift Spildevand Der vil kun blive bortledt sanitært spildevand fra personalefaciliteterne i det eksisterende stuehus, idet vaskevand med videre fra selve biogasanlægget ledes til biomassebeholderne og håndteres sammen med den øvrige biomasse. Spildevandsmængden vil derfor være af begrænset omfang og vil svare til mindre end mængden fra et parcelhus. Spildevandet fra personalefaciliteterne ledes til samletank, der tømmes til renseanlæg. Alt spildevand fra biogasanlægget, så som vaskevand fra lastbiler, opsamles og ledes til buffertank ved blandetankene, hvorefter det behandles i biogasanlægget. Modtagehallens gulv udføres i et impermeabelt materiale og det sikres at spildt materiale ikke kan løbe ud af modtagehallen Overfladevand Påvirkning fra biogasanlægget Over adevand fra tag ader vil blive tilført processen i anlægget forudsat der er tilstrækkelig væskebehov i processen. Tag ader på biogasanlægget omfatter i alt cirka m 2. Beregnet ud fra en gennemsnitlig årlig nedbør i Danmark på 745 mm svarer dette til i alt cirka m 3 årligt. Over adevand fra de befæstede arealer, hvor der potentielt kan forekomme spild i form af biomasse eller lignende, samt over adevand fra plansiloen ledes til buffertanken og anvendes i biogasproduktionen. De befæstede arealer omkring biogasanlægget omfatter i alt cirka m 2 og plansiloen er på cirka 350 m 2. Beregnet ud fra en gennemsnitlig årlig nedbør i Danmark på 745 mm svarer dette til i alt cirka m 3 årligt. Vand fra buffertanken, der har en kapacitet på 10 m 3, samt vand fra tag ader anvendes fortrinsvist i biogasproduktionen, mens vand fra boringen anvendes sekundært. Anlægget forventes årligt at skulle tilføres m 3 vand, hvilket svarer til 47 m 3 vand per døgn. Der forventes således ikke at være nogen problematik i forbindelse med håndteringen af over adevand fra de befæstede arealer. I tilfælde af skybrud, hvor anlægget skal håndtere en forholdsvis stor mængde over adevand på en gang, vurderes der ikke at være problemstillinger i forbindelse med håndtering af vand fra ikke-forurenede over ader, herunder tagvand, idet dette vand ledes til regnvandsbassinet, som med sin placering indenfor voldene har en kapacitet på over m 3. Over adeareal indenfor voldanlægget udgør ca m 2. En 100 års regn i år 2100 forventes at give 81 mm jævnfør klimatilpasningsplanen for Favrskov Kommune. I tilfælde af en 100 års regn vil der således falde omkring 972 m 3 vand indenfor voldanlægget. Sammen med det konstante vandinghold på cirka 300 m 3, skal basinnet således kunne indeholdet m 3 vand. Regnvandsbassinet etableres med over ydningsalarm som kobles til overvågningsanlægget. Over adevand fra arealer hvor der potentielt kan forekomme spild ledes til buffertanken i modtagehallen, som er udstyret med overløbsalarm. Såfremt buffertanken løber over vil vandet løbe til modtagegraven og der vil ligeledes gives alarm til personalet. Ved alarmer håndteres situationen i overensstemmelse med beredskabsplanen som udarbejdes for virksomheden. I værste tilfælde vil vandet blive stående på pladsen indtil den kan håndteres, eller personalet vil midlertidig kunne pumbe vandet til tankvogne, som Frijsenborg har til rådighed. Skulle det ske at vandmængden er så voldsom at vandet løber fra pladsen vil det løbe til regnvandsbassinet, hvorfra det løbende kan pumbes ind til anvendelse i processen ind til vandstanden i regnvandsbassinet er normal. Hvis der undtagelsesvist opstår et behov for at lede over adevand til søen og vandløbet nordvest for området vil dette blive håndteret af personalet. I denne forbindelse sikres det, at kun rent over adevand pumbes til sø og vandløb. Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardvilkår samt øvrige vilkår som stilles i miljøgodkendelsen til anlægget. Virksomhedens egen forslag til vilkår og egenkontrol ndes som bilag 12. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og lugt ltre udføres i materialer, der er bestandige og impermeable. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen, herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Alle tanke og beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med samlebrønd inspektionsbrønd, og med mulighed for prøveudtagning. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende. Tanke og beholdere udstyres derudover med over ydningsalarmer samt ledningsevnemålere med alarm, hvor dette er fordelagtigt. 89 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

97 I tilfælde af uheld med udslip af biomasse, tages en række forbehold for at forhindre forurening af omgivelserne. Se nærmere om dette i afsnit om uheld og uregelmæssig drift. Udbringningsarealerne Det er muligt, at der kan ske en påvirkning af overfladevand med næringsstoffer, som følge af udbringningen af afgasset biomasse. Dette vil typisk kunne ske, såfremt udvaskningen af næringsstoffer forøges. Udbringning af afgasset biomasse vil, som det er tilfældet med almindelig husdyrgødning, være reguleret gennem de generelle harmoniregler og gennem beskyttelsesniveauet i husdyrloven. Alle arealer, der forventes anvendt til udbringning af afgasset biomasse, er enten godkendt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller 16 i Husdyrloven. Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at det er muligt at udbringe den samlede mængde afgassede biomasse fra det ansøgte biogasanlæg på Frijsenborgs og Wedellsborgs arealer, uden at dette overordnet set, vil kunne påvirke overfladevandet i negativ retning. Dermed er det muligt at tillade etablering af anlægget med efterfølgende udbringning af den samlede biomasse. Hvis udbringningen af næringsstoffer i afgasset biomasse erstatter næringsstoffer, som i dag udbringes på de sammen arealer som almindelig husdyrgødning, sker der ikke en samlet merpåvirkning af over aderecipienten. Hvis udbringningen af næringsstoffer i afgasset biomasse sker på arealer, som i dag ikke modtager husdyrgødning, kan der ske en samlet merpåvirkning af over aderecipienten og dermed potentielt en skadevirkning. En sådan merpåvirkning skal VVM-screenes i forbindelse med det konkrete projekt. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse anvendes allerede i dag til udbringning og er godkendt hertil. Husdyrbrug, som har fået fastsat krav til maksimal udbringning af næringsstoffer i en godkendelse eller i betingelser forudsat i en gennemført VVM-screening eller VVM-tilladelse, vil jævnfør VVM-vejledningen kunne udbringe en tilsvarende næringsstofmængde i afgasset biomasse i stedet for almindelig husdyrgødning, uden at ændringen udløser krav om fornyet VVM-vurdering, idet det vurderes, at ændringen ikke kan være til skade jævnfør reglerne i VVM-bekendtgørelsen Grundvand og drikkevand Hele anlægget inklusiv modtagehal placeres udenfor det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI-området). Modtagehallen placeres langs med NFI-grænsen med en buffer på cirka otte meter. Volden som omkranser hele anlægget ligger ligeledes udenfor NFI-området. I forhold til grundvand og grundvandsforurening udgør ydende stoffer den største risiko, hvorimod faste stoffer er mindre risikable. På Fuglsang Biogasanlæg håndteres udelukkende to ydende stoffer; olie og afgasset biomasse. Olie opbevares i 25 liters dunke på spildbakker i modtagehallen. Der vil være et maksimalt oplag på 200 liter på virksomheden. Olien leveres direkte i modtagehallen af fragtmand og håndteres udelukkende på arealer med impermeablet underlag og kontrolleret a øb. I tilfælde af spild af olie opsamles dette med kattegrus. Afgasset biomasse udgør langt den største risiko i forhold til potentiel forurening af grundvandet, delst på grund af de store mængder som opbevares og håndteres på virksomheden, som følge heraf gennemføres en række afværgeforanstaltninger 90 til sikring af grundvandet. Foruden de planlagte afværgeforanstaltninger er der udarbejdet en risikovurdering af biomassen i forhold til grundvandet. Til udarbejdelse af risikovurderingen er anvendt Miljøministeriets rapport 'Kemiske stoffer. Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet.' 5.B. Risikovurderingen er vedlagt som bilag 11. Påvirkning fra biogasanlægget Det vurderes, at den planlagte udformning og indretning af anlægget samt forslag til vilkår i miljøgodkendelsen vil sikre beskyttelsen af grundvandet. Se nærmere i afsnit 2 omkring anlægget i denne redegørelse samt i miljøgodkendelsen af anlægget. Miljøgodkendelsen foreligger som et seperart dokument og kan findes via Favrskov Kommunes hjemmeside eller ved at kontakte Favrskov Kommune, se kontaktinformationer på side ti. Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg skal omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om indretning og drift, affald, beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand samt egenkontrol. Derudover skal miljøgodkendelen indeholde eventuelle andre vilkår, som vurderes nødvendige for tilstrækkelig sikring af miljøet i forbindelse med etablering og drift af Fuglsang Biogasanlæg. Det sikres således, at anlægget er indrettet, så risikoen for forurening af jord og grundvand ikke er væsentlig. Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol findes som bilag 12. Håndtering af eventuelle uheld eller uregelmæssig drift beskrives i en beredskabsplan for virksomheden og vil minimere de potentielle konsekvenser i tilfælde af uheld eller uregelmæssig drift. Beredskabsplanen vil ligeledes indeholde anvisninger for håndtering af alarmer på anlægget samt relevante oplysninger om tilgængelige hjælpemidler og kontaktpersoner. Se afsnit for nærmere beskrivelse af uheld og uregelmæssig drift.

98 Påvirkning fra udbringningsarealerne Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse anvendes i dag til udbringning af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg eller til udbringning af ikke-afgasset svinegylle. Arealerne er således godkendt til udbringning efter gældende regler. I forbindelse med godkendelse af disse arealer er der vurderet på forholdene til grundvandet og stillet vilkår, som har til formål at beskytte grundvandet. Ifølge Miljøstyrelsen stilles der kun krav til nitratudvaskningen fra nitratfølsomme indvindingsområder samt områder, hvor der er udarbejdet en indsatsplan. Der indgår i dette projekt ikke konkrete beregninger og vurderinger af næringsstof-udvaskningen fra udbringningsarealer til grundvandsmagasiner. En del af beskyttelsesniveauet i 'Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug' omfatter konkrete udpegninger på arealer (nitrat klasser), men samtidig skal kommunen også medvirke til, at vandforsyningen i nitratfølsomme områder og i områder med indsatsplaner ikke påvirkes i negativ retning. Ved inddragelse af nye arealer til udbringning af afgasset biomasse skal der derfor foretages de nødvendige konkrete vurderinger af konsekvenserne, før disse kan inddrages til udbringning Samlet vurdering af spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Samlet set vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke at få væsentlig negativ betydning for overfladevand, grundvand og drikkevand i området, ved udførsel af de planlagte foranstaltninger og tiltag. Spildevand fra selve biogasanlægget håndteres i anlægget og vurders ikke at kunne få betydning for det omkringliggende miljø. Alt overfladevand som falder indenfor voldes håndters i området. Såfremt der pumbes overfladevand udenfor volden, sker det under kontrollerede forhold og det sikres at kun rent overfladevan punbes til omgivelserne. Biomasse kan udgøre en risiko for grundvandet og drikkevandsinteresserne, hvis det får mulighed for at nedsive. På Fuglsang biogasanlæg håndteres biomassen i lukkede systemer og med effekttiv rensning af afkast til omgivelserne. Hele anlægget udstyres med alarmsystemer indklusiv ledningsevnemålere i omfangsbrønde ved alle tanke. I tilfælde af alarmer iværksættes beredskabsplanen, som beskriver de handlinger og tiltag der er nødvendige for beskyttelse af grundvandet og drikkevandsinteresserne. Foruden selve biomassen anvendes jernsulfat i processen. Jersulfat håndteres udekullende i modtagehallen og spild af jernsulfat håndteres derfor tilsvarende spild af biomasse. Derudover opbevares maksimalt 200 L olie på anlægget. Olien opbevares i 25 litters dunke på spildbakker i modtagehallen. Spild af olie vil udelukkende kunne ske i modtagehallen og vil ikke kunne løbe til omgivelserne. Spild af diesel eller lignende fra lastbiler vil udelukkende kunne ske i modtagehallen eller på de befæstede arealer hvorfra der sker kontrolleret afløb. Spild af olie, diesel eller lignende opsamles, opbevares og afskaffes efter gældende regler. Med den planlagte indretning og drift af Fuglsang Biogasanlæg vurderes anlægget ikke at have væsentlig negative konsekvenser for grundvand og drikkevand. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen' Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen af kvælstofemissionen, idet denne emission ligger til grund for vurderingen af spildevand, overfladevand, grundvang og drikkevand. Det forudsættes at de planlagte foranstaltninger, som beskrevet i Miljørapporten gennemføres, samt at forslag til vilkår indarbejdes i miljøgodkendelsen af anlægget. Forslag til vilkår findes som bilag elleve. Alt spildevand fra anlægget forudsættes behandlet sammen med biomassen. Det forudsættes at alt over adevand fra tag ader vil blive håndteret i området og tilført processen i anlægget. Over adevand fra området pumbes kun til de omkringliggende arealer, hvis det er absolut nødvendigt. I et sådan tilfælde vil det blive kontrolleret at alt vand, som pumbes til de omkringliggende arealer er rent. Der etableres et regnvandsbassin på grunden til håndtering af over adevand. Regnvandsbassinet etableres ikke med fast a øb. Der kan således ikke ske udledning til vandløb eller andre arealer i tilfælde af større udslip af biomasse eller i tilfælde af skybrud. Bassinet etableres endvidere således, at der til enhver tid står tilstrækkeligt vand i bassinet til brug for beredskabet. Før anlægsarbejdet påbegyndes foretages en række jordprøver på området, som blandt andet vil fastslå nedsivningsevnen i området. Over adevand fra de befæstede arealer og fra plansiloen ledes til buffertank og anvendes fortrinsvist i biogasanlæggets produktion. Det sikres dermed, at over adevand fra potentielt forurenede 91 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

99 over ader behandles hurtigst muligt i anlægget. Tanke og beholdere udføres i bestandige og impermeable materialer og udstyres med omfangsdræn, samlebrønde inspektionsbrønde, ledningsevnemålere og overflydningsalarmer. Der udarbejdes en beredskabsplan i tilfælde af uheld på anlægget, herunder tiltag for at sikre overfladevandet i tilfælde af større udslip af biomasse. Der er ikke kendskab til dræn i anlægsområdet. Såfremt der ndes dræn under anlægsarbejdet skal disse fjernes eller føres udenom anlægsområdet. Biogasanlægget skal kunne dokumentere hvilke arealer, der modtager afgasset biomasse, samt mængder, tørstofindhold og indhold af kvælstof (N) og fosfor (P) i den afgassede biomasse, således at det sikres, at forudsætningerne for biogasanlæggets drift overholdes, og at det efterfølgende er muligt at foretage vurderinger af, om den afgassede biomasse udbringes efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler og jævnfør vilkår i miljøgodkendelser på de respektive arealer. Såfremt nye udbringningsarealer inddraget til udbringning af afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg skal det sikres, at disse er godkendt til udbringning efter de til enhver tid gældende regler og lovgivning Klimatiske forhold Emission relateret til transport Det fremgår af redegørelsen i afsnit 3.6. om klimatiske forhold i den nuværende situation (0-alternativet), at der i dag sammenlagt køres cirka kilometer per år i forbindelse med transport af kyllingemøg fra Frijsensborgs produktionsanlæg samt transport af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg til Frijsenborg. Ved etablering af biogasanlægget vil kyllingemøget fra alle Frijsenborgs produktionsanlæg i stedet blive transporteret til Fuglsang Biogasanlæg, hvilket medfører, at der fremover skal køres cirka kilometer per år som angivet i gur 5.2. Hertil kommer transport af afgasset biomasse ( berfraktion) fra Fuglsang Biogasanlæg til Wedellsborg, der i gennemsnit vil omfatte 151 kørsler per år. Med en afstand på cirka 120 kilometer fra Fuglsang Biogasanlæg til Wedellsborg svarer dette til cirka kilometer per år. Der vil således sammenlagt skulle køres cirka kilometer per år, hvilket vil sige cirka kilometer per år mere end i 0-alternativet. Der er i denne sammenhæng set bort fra en forventet stigning på cirka 10 % i mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg. Den fremtidige transport af øvrige typer af biomasser fra Frijsenborg, som indgår i den samlede tilførsel til Fuglsang Biogasanlæg, samt transport af afgasset biomasse fra biogasanlægget til de tre omkringliggende lagertanke ved Frijsenborg indgår ikke i beregningen. Det fremgår af afsnit 3.6. om de klimatiske forhold i dag (0-alternativet), at den nuværende transport af kyllingemøg samt transport af afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg til Frijsenborg foregår med køretøjer med tons per læs, og at der ved beregning af CO 2 -emissionen er taget udgangspunkt i data fra Transportministeriet for en lastbil uden anhænger på tons, som er angivet til at udlede 641 g CO 2 per km 5.C. Dette giver en samlet udledning på cirka 11 tons per år. Den fremtidige transport af kyllingemøg og afgasset biomasse vil komme til at foregå med lidt større køretøjer med 35 tons per læs, og ved beregning af CO 2 -emissionen er der derfor taget udgangspunkt i Transportministeriet data for en lastbil med anhænger (sættevognstrækker), som er angivet til at udlede 735 g CO 2 per km 5.C. Dette giver en samlet udledning på cirka 24 tons per år. Den øgede udledning af CO 2 skyldes primært de større transportafstande. Det forhold, at der ved Lokation Tons per rotation Rotationer per år BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Tons per år Tons per læs Læs per år Leveringssted Kilometer per læs Kørte kilometer per år Frijsenborg 192 8, ,2 Fuglsang Biogasanlæg 5,7 269,0 Rødekro 120 8, ,8 Fuglsang Biogasanlæg 153, ,3 Toftlund 100 8, ,9 Fuglsang Biogasanlæg ,3 Bække 90 8, ,4 Fuglsang Biogasanlæg 114, ,1 Vorbasse 105 8,7 913, ,1 Fuglsang Biogasanlæg 130, ,5 I alt ,5-150, ,2 Figur 5.2. Transport af kyllingemøg til Fuglsang Biogasanlæg. 92

100 de fremtidige transporter benyttes større lastbiler, vil samlet set bidrage til at begrænse stigningen. De større lastbiler har ganske vist en CO 2 -emission, der er cirka 14 % større per kilometer end i 0-alternativet, men til gengæld er deres kapacitet på 35 tons per transport mellem 35 og 135 % større end i 0-alternativet, hvor der benyttes mindre lastbiler med en kapacitet på mellem 15 og 26 tons per transport. Set i forhold til 0-alternativet vil etableringen af Fuglsang Biogasanlæg medføre en øget udledning af CO 2 på cirka 13 tons per år i forbindelse med øget transport over længere afstande. Emission relateret til afgasning af kyllingemøg Der foreligger ikke informationer om drivhusgasreduktioner ved afgasning af kyllingemøg, i samme grad som ved afgasning af svine- og kvæggylle. På grund af de manglende undersøgelser speci kt for kyllingemøg, må beregninger af drivhusgasreduktionen nødvendigvis bygge på et estimat. Som nævnt i afsnit 3.6. om de klimatiske forhold i dag (0-alternativet) er Miljøministeriets Biogasrejsehold i den forbindelse blevet kontaktet, for en afgørelse af et rimeligt estimat for kyllingemøg. Miljøministeriets biogasrejsehold anbefaler, at der anvendes et gennemsnit for svine- og kvæggylle, hvor omregningen sker på basis af indholdet af organisk tørstof. Afgasning af et kilo organisk tørstof af kyllingemøg regnes således for at have samme Årlig mængde kyllingemøg Tørstof (TS) Organisk tørstof (ots) Årlig mængde organisk tørstof effekt som gennemsnittet for et kilo organisk tørstof af svine- og kvæggylle. Gennemsnittet er beregnet til 320,9 kg CO 2 per organisk tørstof, hvilket fremgår af gur i afsnit 3.6. I den nuværende situation (0-alternativet), hvor omtrent halvdelen af den samlede mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg potentielt afgasses på eksisterende biogasanlæg, henholdsvis Thorsø Miljø- og Biogasanlæg og i tyskland, er der beregnet en årlig reduktion i udledningen af CO 2 på cirka 409 tons. Ved en årlig tilførsel af tons kyllingemøg til Fuglsang Biogasanlæg vil estimatet af effekten ved afgasning af kyllingemøg se ud som i gur 5.3. Det fremgår heraf, at Fuglsang Biogasanlæg vil resultere i en årlig reduktion af CO 2 udledning på 867 tons ved afgasning af den forventede mængde kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg, ud fra et estimat bygget på gennemsnitstal for svine- og kvæggylle. Set i forhold til 0-alternativet vil etableringen af Fuglsang Biogasanlæg medføre, at udledningen af CO 2 reduceres med yderligere cirka 458 tons per år. Emission relateret til fortrængning af fossile brændsler Kuldioxid dannes både ved forbrænding af fossile brændsler og ved forbrænding af biomassebrændsler. Biomassebrændsler betragtes imidlertid som CO 2 -neutrale, idet biomassen under sin opvækst CO 2 reduktion per ton organisk tørstof Årlig CO 2 reduktion Enhed ton år % % ton org. tørstof år kg CO 2 ton org. tørstof ton CO 2 år ,3 320,9 867 Figur 5.3. Beregning af drivhusgasemission ved biogasbehandling af kyllingemøg. har optaget CO 2 fra luften, så der er balance mellem optag under vækst og frigivelse ved forbrændingsprocessen. Det fremgår af afsnit om baggrunden for projektet, at der årligt vil blive produceret cirka seks milioner m 3 biogas, som efter opgradering til naturgaskvalitet vil kunne erstatte cirka re milioner m 3 naturgas eller andre fossile brændsler. Dette svarer til en bruttoenergiproduktion på cirka 43 millioner kwh. Det fremgår af Miljørapport D fra Energinet.dk, at der ved fremstillig af en kwh el produceret med naturgas i 2013 blev udledt 343 g CO 2. Hvis biogas erstatter naturgas i elproduktionen kan Fuglsang Biogasanlæg således medvirke til, at udledningen af CO 2 fra fossile brændsler reduceres med cirka tons per år. Det fremgår af afsnit 3.6. om de klimatiske forhold i dag (0-alternativet), at den nuværende potentielle produktion af biogas baseret på omtrent halvdelen af kyllingemøget fra Frijsenborgs produktionsanlæg, skønnes at medvirke til at reducere udledningen af CO 2 fra fossile brændsler med cirka tons per år, hvis biogassen erstatter naturgas i elproduktionen. Set i forhold til 0-alternativet vil etableringen af Fuglsang Biogasanlæg således medføre, at udledningen af CO 2 reduceres med yderligere cirka tons per år Samlet vurdering af klimatiske forhold Som det fremgår af ovenstående vil den øgede transport over længere afstande af kyllingemøg og afgasset biomasse medføre en øget CO 2 - emission på cirka 13 tons per år i forhold til 0-alternativet, når man alene ser på emissionen i forbindelse med transport. Dette vurderes imidlertid 93 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

101 at være af underordnet betydning set i forhold til den øgede årlige reduktion på cirka 458 tons CO 2, som man opnår ved afgasning i biogasanlægget af hele mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg, og ikke mindst set i forhold til den øgede årlige reduktion på cirka tons CO 2, som man efterfølgende vil kunne opnå, hvis biogassen erstatter naturgas eller andre fossile brændsler. Samlet set vil Fuglsang Biogasanlæg således kunne forøge den årlige reduktion i udledningen af CO 2 med cirka tons i forhold til 0-alternativet. Hertil kommer, at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg medfører, at Thorsø Miljø- og Biogasanlæg får frigjort kapacitet til at modtage biomasser fra andre lokale leverandører til erstatning for de tons kyllingemøg, der i forsøgsperioden er modtaget fra Frijsenborgs produktionsanlæg ved Jernit. Favrskov Kommunes samlede kapacitet til behandling af biomasser i biogasanlæg øges således ligesom den deraf følgende reduktion i udledningen af CO 2. Fuglsang Biogasanlæg er dimensioneret efter at skulle behandle kyllingemøg, som ikke umiddelbart vil kunne erstattes af svine- eller kvæggylle. Såfremt det på sigt bliver muligt at opnå en større lokal leverance af kyllingemøg i tilfredsstillende kvalitet samt tilsvarende adgang til lokale udspredningsarealer til afgasset biomasse, vil Friijsenborg være indstillet på, at de lokale leverancer og udspredningsarealer helt eller delvist kan erstatte leverancerne fra Frijsenborgs egen produktionsenheder i Sønderjylland samt udspredningsarealerne ved Wedellsborg på Fyn. Herved vil længden på de enkelte transporter i forbindelse med Fuglsang Biogasanlæg kunne reduceres, og udledningen af CO 2 i forbindelse med transport vil kunne reduceres, så det samlede klimaregnskab forbedres yderligere. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Tilsvarende er Frijsenborg åben over for andre løsningsmuligheder i forbindelse med biomassesammensætningen, som vil kunne nedsætte transportbehovet til anlægget. For at sikre en god og stabil process på anlægget er det dog vigtigt at der er tale om kontinuerlige leverancer med biomasse af ensartet kvalitet, som kan indgå i biomassesammensætningen på anlægget. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Det er en forudsætning for vurderingen at der ved drift af Fuglsang Biogasanlæg anvendes lastbiler med en kapacitet på 35 tons per læs og at disse har en CO 2 -udledning tilsvarende Transportministeriet data for en lastbil med anhænger (sættevognstrækker), som er angivet til at udlede 735 g CO 2 per km 5.C. Det forudsættes at emisioner relateret til afgasning af kyllingemød kan beregnes på baggrund af et gennemsnit for svine- og kvæggylle, hvor omregningen sker på basis af indholdet af organisk tørstof jævnfør anbefalingerne fra Miljøministeriets Biogasrejsehold. I vurderingen af de klimatiske forhold er der taget udgangspunkt i en situation, hvor den producerede biogas erstatter naturgas eller andre fossile brændsler, hvorfor dette er en forudsætning for vurderingerne. Tilsvarende er det en forudsætning for vurderingen af biogas betragtes som CO 2 -neutral Affald og jordforurening Den ønskede placering for Fuglsang Biogasanlæg er ikke klassi ceret som forurenet grund. Virksomhedens produktion af affald vil svare til en beboelse mindre virksomhed og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Affaldet vil være i form 94 af husholdningsaffald fra personalefaciliteterne. Der anvendes udelukkende biologisk nedbrydelige rengøringsmidler på anlægget. Vaskevand fra rengøring af lastbiler opsamles og tilføres via buffertank til blandetankene. Alle rengøringsmidler opbevares i modtagehallen i dertil godkendte beholdere og på spildbakker. Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling ud over op til 200 tons per år jernsulfat til bekæmpelse af svovlbrinte. Jernsulfat opbevares i modtagehallen og eventuel spild vaskes bort og tilføres biogasanlægget. Gearolie fra procesmotoranlæg opsamles i egnede beholdere og bortskaffes af godkendt transportør. Olie opbevares i godkendte beholdere på spildbakker i modtagehallen. Det maksimale oplag af olie på ejendommen vil være 200 liter. Olien opbevaries i 25 liters dunke på spildbakker. Der vil ikke etableres olietanke på ejendommen. Andet affald herunder for eksempel spild af brændstof, olie eller andre kemikalier fra køretøjer opsamles, opbevares og bortskaffes som farligt affald. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og lugtfiltre udføres i materialer, der er bestandige og impermeable. Tanke og beholdere udføres således, at de kan modstå påvirkninger ved brugen, herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Alle tanke og beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn, samlebrønde inspektionsbrønde og med mulighed for udtagning af prøver. Tanke og beholdere hævet over jorden, så som blandetanke, forsynes med fundament og opsamlingsrende. Tanke og beholdere forsynes med overflydningsalarmer og ledningsevnemålere, hvor dette er ønskeligt, og der udarbejdes en beredskabsplan i tilfælde af uheld eller uregel-

102 mæssig drift, se iøvrigt afsnit for nærmere beskrivelse Samlet vurdering af affald og jordforurening Det vurderes, at indretningen og driften af Fuglsang Biogasanlæg i tilstrækkeligt omfang sikrer, at virksomheden vil kunne overholde kravene i kommunens affaldsregulativer og miljøgodkendelsens vilkår om affald og beskyttelse mod jordforurening. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg skal omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om affaldshåndtering og opbevaring, samt øvrige vilkår som findes nødvendig for at sikre forsvarlig drift af anlægget og håndtering af affald og kemikalier. I anlægsfasen opsamles affald dagligt og opbevares i godkendte containere for at sikre, at affaldsmaterialerne ikke blæser væk, hvorefter affaldet bortskaffes i henhold til gældende affaldssortering på pladsen til godkendt aftager i henhold til lovgivningen Miljøfremmede stoffer og smitterisiko Gylle indeholder sygdomsfremkaldende bakterier og vira samt en række naturlige hormoner udskilt fra landbrugets produktionsdyr. Der vil være en risiko for at den tilførte husdyrgødning, samt andre typer biomasse indeholder miljøfremmede stoffer eller sygdomsfremkaldende organismer, der ved udbringning af den afgassede biomasse vil kunne spredes i omgivelserne. Indholdet af smittekim og parasitter er dog elimineret i den afgassede biomasse, idet biomassen under opholdet i reaktortankene i gennemsnitligt 70 dage opvarmes til C, og al transport af biomasse foregår med tankbiler eller i lukkede containere. Se endvidere afsnit 7.4. om menneskers sundhed. Ved håndtering af stofferne indenfor biogasanlægget vil der desuden være emissioner igennem afkast fra bio ltret samt skorsten fra gaskedel. Lugtog luftemission er beskrevet i særskilte afsnit. Fuglsang Biogasanlæg skal ikke godkendes efter reglerne i biproduktforordningen, idet der ikke anvendes animalske biprodukter afledte produkter i anlægget. Den tilførte biomasse skal efterleve kravene i slambekendtgørelsen, såfremt andelen af forarbejdede animalske produkter overstiger 25 % af tørstofindholdet i biomassen. Dette har til formål at forhindre forurening med miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier. Den afgassede biomasse søges udbragt efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. I delafsnittene herunder er kravene i lovgivningen kort beskrevet og vurderet i forhold til driften af Fuglsang Biogasanlæg Slambekendtgørelsen Afgasset biomasse omfattes som udgangspunkt af slambekendtgørelsen i forhold til udbringningen på landbrugsjord, men hvis de forarbejdede animalske produkter udgør mindre end 25 % TS af den samlede behandlede biomasse, er udbringning på landbrugsarealer dog underlagt husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Andelen af forarbejdede animalske produkter (eller andet industriaffald) vil udgøre mindre end 25 % TS i den afgassede biomasse, hvorfor der ikke skal foretages analyser i forhold til slambekendtgørelsens krav. Med de opstillede forudsætninger vurderes det, at slambekendtgørelsens regler er overholdt, og som udgangspunkt ikke kommer i spil i forhold til udbringningen af den afgassede biomasse. Såfremt indholdet i den afgassede biomasse afviger fra det forudsatte, skal der foretages en ny samlet vurdering af konsekvenserne af dette. Der skal foreligge opgørelser og analyser, som dokumenterer, at indholdet af affald i den modtagne biomasse udgør mindre end 25 % TS af den samlede biomasse Husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nummer 853 af , Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage med videre) regulerer den normale anvendelse af husdyrgødning. Den afgassede biomasse kan udspredes jævnfør reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, når det modtagne biomassegrundlag indeholder mindre end 25 % TS affald, jævnfør slambekendtgørelsen, hvilket vil være situationen for Fuglsang Biogasanlæg. Det vurderes ikke, at der er særlige forhold, som medfører, at Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler skal skærpes Miljøfremmede stoffer Overholdelse af gældende vejledninger lovgivning vurderes i trækkeligt omfang at sikre menneskers sundhed, herunder at beskytte mod påvirkning fra miljøfremmede stoffer i forbindelse med drift af biogasanlægget. 95 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

103 Samlet vurdering af miljøfremmede stoffer og smitterisiko Ved overholdelse af gældende lovgivning vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at udgøre nogen risiko i forhold til miljøfremmede stoffer og smitterisiko. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Det forudsættes at der ikke anvendes animalske biprodukter afledte produkter i anlægget. Det forudsættes at biomassen i gennemsnit opbevares i 70 dage i reaktortankene, hvor det opvarmes til C Lugt Ved vurdering af lugtgener tages udgangspunkt i Husdyrgodkendelseslovens retningslinjer, herunder de fastsatte regler i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. I bilag 3 til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen angives, at geneafstanden skal øges med 10 %, hvis der er andre husdyrbrug > 75 DE, byzone eller samlet bebyggelse indenfor 300 meter, eller hvis der er enkeltbolig indenfor 100 meter. Der er ingen husdyrbrug, byzoner eller samlet bebyggelse i umiddelbar nærhed af anlægsområdet. Nærmeste nabobeboelse til anlægget ligger knap 500 meter fra anlægsområdet. Begrænsning og håndtering af lugtgener fra Fuglsang Biogasanlæg er baseret på Miljøstyrelsens Vejledning nummer 4 af 1985 'Begrænsning af lugtgener fra virksomheder' 5.E samt Miljøministeriets udgivelse 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg' 5.F og Luftvejledningen nummer G. Miljøstyrelsens anbefalinger Lugt fra beholdere bør holdes indesluttet eller samles op og renses. Fortanke (modtagegrav) bør være lufttætte og indrettes, så der kan opretholdes et undertryk (også under tilførsel af biomasse) Membraner over reaktor og gastanke, hvor der er overtryk, skal være lugttætte (lugt kan diffundere gennem en plastmembran, som regnes for gastæt). En lang opholdstid og en velfungerende proces sikrer, at de este lugtstoffer er nedbrudt, inden den afgassede gylle forlader anlægget. Gylle og ydende biomasser samt afgasset biomasse kan læsses af og på udendørs i et lukket system med rensning af fortætningsluften. Faste, kraftigt lugtende biomasser bør læsses af i en lukket hal, hvor der holdes et undertryk ved ventilering. Ventilationsanlæg bør sikre konstant undertryk i modtagehal, fortank og andre steder, hvor der forekommer lugt, således at diffuse lugtemissioner undgås. Ventilationsluften kan for eksempel renses i et bio lter. Bio lteret dimensioneres til den givne maksimale luftmængde, og der bør være klare instrukser for kontrol, drift og vedligehold. Afkast fra både lter og gasmotor bør dimensioneres, så de givne vilkår om lugt kan overholdes. Det vil være fornuftigt at holde en god afstand til naboer. Selvom et nyt anlæg er dimensioneret til ikke at genere naboerne, vil der altid opstå utilsigtede gener. Et rimeligt bud er en afstand på 500 meter til bolig- og andre opholdsområder. Afstanden til enkeltboliger i det åbne land bør vurderes i det konkrete tilfælde. Planlagt anlægsopbygning Af- og pålæsning af biomasse og afgasset biomasse foregår i modtagehallen for lukkede porte. Blandingstanke og skruepresse er ligeledes placeret i modtagehallen. Modtagehallen holdes under konstant undertryk og luften ledes til luftrensningssystemet, hvor luften renses inden den udledes til omgivelserne. Der arbejdes ikke med overtryk under membranerne. Alle gaslagere er trykløse. Biomassen forventes at få en gennemsnitlig opholdstid i reaktortankene på 70 døgn. Den afgassede biomasse ledes til første procestank, hvor en efterproduktion af gas forventes at forekomme. Efter 50 døgn i den første procestank ledes biomassen til den anden tank, og forventes nu er være helt afgasset. En velfungerende proces forventes sikret gennem en jævn og kontinuerlig levering af biomasse til anlægget. Al af- og pålæsning af ydende såvel som faste biomasser forventes at foregå i den lukkede modtagehal. Undtaget herfra er opbevaring af sukkerroer i plansiloen. Der kan forekomme påfyldning af afgasset biomasse udenfor modtagehallen, i så fald vil fortrængningsluften fra tanken blive ledt til luftrensningsanlægget. Der sikres undertryk i modtagehallen og luften ledes til bio lter for rensning. Bio lteret dimensioneres til det konkrete anlæg. Der udarbejdes en procedure for daglig tilsyn og kontrol af anlægget samt procedurer ved eventuelle fejl eller uheld på anlægget. Alle afkasthøjder beregnes således at givne vilkår om lugt kan overholdes med god margin. Anlægget placeres i et område med få beboelser og med forholdsvis stor afstand til samlet bebyggelse. Nærmeste nabo er beliggende cirka 470 meter fra anlægget. Indenfor en kilometer af anlægget ndes otte beboelser, alle beliggende i det åbne land. I forbindelse med placering af anlægget, har afstand til nabobeboelser, samt antallet af nabobeboelser indenfor en kilometer været et centralt kriterie. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Figur 5.5. Miljøstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af lugt fra biogasanlæg. 96

104 Virksomhedens placering i forhold til omgivelserne Fuglsang Biogasanlægs placering i forhold til nabobeboelser er vist på gur 5.1. Den nærmeste nabobeboelse er nabo A - Viborgvej 16, 8450 Hammel - beliggende cirka 470 meter sydvest for anlægget Generelt om lugt og lugtstoffer fra biogasanlæg Dele af dette afsnit er fra Miljøstyrelsens Vejledning 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg' 5.F. Måling af lugt Lugttærsklen er den laveste koncentration af et stof, der kan opfattes af et menneske. Forskellige stoffer har meget forskellige tærskelværdier. Da der i gyllelugt er mindst 300 stoffer, som tilsammen danner lugtbilledet, er håndtering af lugtgener vanskelig. Da lugte ofte er blandinger af en lang række stoffer med meget forskellige tærskelværdier og acceptbarhed, er det vanskeligt at lave en direkte lugtmåling. Enkeltstoffer som svovlbrinte, ammoniak, indoler, mercaptaner og mange ere, kan måles med kostbare instrumenter. Men det siger ofte ikke meget om lugtopfattelsen, da den jo netop er sammensat af en lang række stoffer. I stedet anvendes et lugtpanel, bestående af seks personer af forskellig alder og køn, der bliver sat til at lugte til en luftprøve. Panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af prøven, det vil sige stærkere og stærkere koncentrationer, og når halvdelen af panelet netop kan erkende lugten, er koncentrationen per de nition på en lugtenhed per m 3 (1 LE m 3 ). Det man måler på og sætter grænseværdier for er lugtkoncentrationen i omgivelserne, idet erfaringerne med lugtgrænser på 5-10 LE per m 3 har vist acceptable forhold for omkringboende. Der tages ikke hensyn til lugtens varighed eller karakter, ligesom forskellige lugtbidrag adderes. Lugtstoffer i gylle og andre organiske biprodukter Alene i gylle ndes som nævnt mindst 300 forskellige lugtstoffer. Herudover kan biogasanlægget tilføres en række organiske biprodukter, som også indeholder lugtstoffer. De este af de stoffer, der ndes i gylle, ndes også i organiske affaldsstoffer. Af ygtige lugtstoffer, der naturligt frigives ved håndtering, opbevaring og bioforgasning af gylle og organisk materiale, er eksempelvis smørsyre, eddikesyre og propionsyre samt en række alkoholer, ketoner og aldehyder. Endvidere vil der fra gylle blive frigivet ammoniak, svovlbrinte og andre svovlforbindelser. Lugten af gylle ændrer sig betydeligt, allerede inden det når frem til biogasanlægget. Bioforgasnings betydning for lugten Et biogasanlæg har en reducerende effekt på koncentrationen af en lang række af lugtstofferne. Årsagen er, at de ygtige (og ildelugtende) stoffer ikke slipper ud til omgivelserne, da de nedbrydes mikrobielt som mellemprodukter i dannelsen af metan, som er hovedbestanddelen i biogas. Kumulation med øvrige lugtkilder Ifølge Miljøstyrelsens Lugtvejledning skal: Lugtbidrag fra samme virksomhed adderes, hvorimod lugtbidrag fra forskellige virksomheder, der emitterer lugtende stoffer af forskellig lugtkarakter, kan behandles uafhængigt af hinanden. Såfremt et område, bør der tages hensyn hertil ved at søge den samlede emission fra nye og eksisterende virksomheder begrænset, således at det samlede emissionskoncentrationsbidrag ikke overstiger de i denne vejledning angivne værdier. Omkringliggende virksomheder, der i væsentlig grad vil kunne forventes at emittere stoffer af samme lugtkarakter som Fuglsang Biogasanlæg, er begrænset til de omkringliggende større husdyrbrug. Der er ingen større husdyrbrug i nærheden af anlægsområdet, der giver anledning til kumulative lugtgener Lugtpåvirkning fra biogasanlægget Under normal drift kan alle kilder til lugt på biogasanlægget lukkes effektivt inde, og luften kan ledes til et rensningsystem. Lugtgener kan således minimeres. Biogasanlægget vil være i konstant drift eftersom selve biogasproduktionen er en kontinuerlig biologisk proces. Der vil altid være ventilation med udsugning af luft fra modtagehal og tanke. I forbindelse med den daglige indtransport af biomasse og udkørsel af afgasset biomasse samt øvrige daglige opgaver på anlægget, fortrinsvis på hverdage i tidsrummet fra kl til kl , vil ventilationen og lugtbidraget fra modtagehal og modtagegrav til luftrensning være større, sammenlignet med den resterende tid af døgnet. I forbindelse med beregninger af lugtpåvirkningen af omgivelserne er der taget udgangspunkt i den værst tænkelige situation, og dermed den højest tænkelige påvirkning af omgivelserne med lugt under normal drift. Al udsuget luft med lugtbidrag ledes igennem bio lter og herfra til omgivelserne igennem afkast, hvis højde fastlægges på baggrund af OML-beregning. Beskrivelse af OML modellen ndes som bilag ni og OML-beregningen ndes som bilag ti. 97 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

105 Til beregning af lugtgenebilledet i omgivelserne er ventilationsvolumen samt lugtemission beregnet. Data anvendes i en beregning af afkasthøjder ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder (OMLberegning) Lugtbegrænsende foranstaltninger I gur 5.5. er Miljøstyrelsens anbefalinger 5.F til forebyggelse af lugt fra biogasanlæg sammenholdt med den planlagte anlægsopbygning for Fuglsang Biogasanlæg. Som det fremgår af gur 5.5. er alle dele af anbefalingerne fulgt. Under normal drift vil luftrensningssystemet reducere lugten til under de kravniveauer der stilles i miljøgodkendelsen. Driftspersonalet fører daglig kontrol med lugtbehandlingsudstyret, og runderer også anlæggets omgivelser, for at konstatere eventuel lugtudslip. Endvidere inviterer Fuglsang Biogasanlæg til god nabodialog, til håndtering af eventuelle klager. Ved service og udfald på lugt lteret vil delvist ubehandlet luft kunne emitteres i mindre mængder. Mængderne og generne begrænses dels af, at lugt lteret er opdelt i to kamre, og der sjældent vil være udfald på begge ltre samtidigt, dels af at driftspersonalet vil reducere de ventilerende mængder til et minimum for at begrænse eventuelle gener. Et fuldstændigt driftstop vil normalt kun kunne forekomme ved strømsvigt, hvor konsekvenserne vil være, at ventilationen går i stå. Anlægget vil dermed kunne emittere urenset luft, men da ventilationen er standset, vil anlæggets lugtpåvirkning være lokal omkring biogasanlægget. Filteret består af to kamre, så det er muligt at skifte BIOGASANLÆG VED FUGLSANG ltermaterialet i den ene del af lteret, uden der sker en større reduktion i rensningsgraden af luften. Rensning af lteret vil foregå i de timer, hvor lugtpåvirkningen fra anlægget i forvejen forventes at være mindst. Der vil på anlægget kunne forekomme udslip fra diffuse kilder, der ikke behandles i lugtbehandlingsanlægget. Anlægget er udformet således, at risikoen for dette er minimal, men eksempelvis vil åbning af porte til modtagehal kunne give anledning til mindre lugtudslip. Modtagehallen er undertryksventileret, og ventilationsstyrken er afpasset således, at halluften overholder Arbejdstilsynets grænseværdier, og lugtemissionen herfra vil dermed være begrænset 5.H. Ved påfyldning af tankbiler fortrænges tankens indhold af luft. Påfyldning af tankbiler sker indendørs i modtagehallen, og den fortrængte luft fra tankbilerne vil således indgå i rensningen af luften fra hallen. Derudover er alle tanke og beholdere overdækkede og al transport af biomasse foregår i lukkede rørsystemer, så normale diffuse kilder er søgt elimineret. Der vil undtagelsesvist kunne forekomme lugtudslip fra overtryksventiler. Disse vedligeholdes af driftspersonalet, og vil ikke lække ved normal drift. Kraftigt lugtende Ikke kraftigt lugtende Pumpbare biomasser Slagteriaffald Fiskeaffald Mucosa Flotationsslam fra skeindustri Spøl fra spritfremstilling Valle fra mejerier Gylle Glycerin Glykol 98 Under almindelig vedligeholdelse af luftrensningssystemet vil bio lteret skulle renses cirka en gang hvert femte år, hvor ltermaterialet vil blive undersøgt. Dette kan forventes at tage en til to dage og vil bevirke, at det ene af bio lterets to kamre alene må håndtere lugtbehandlingen. Imens arbejdet står på reduceres tankventilationen mest muligt. Én gang årligt forventes modtagegrav og blandetanken at skulle tømmes for inspektion. Dette vil foregå med lukkede porte og med udsugning og rensning af luften i hallen. I indkøringsperioden, når Fuglsang Biogasanlæg er etableret, kan der ved opstart af bioreaktorer og bio ltre forventes en lokal lugtpåvirkning. Lugten vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation senere. Eventuel lugtgene vil afhænge af vejr- og vindforhold. Indkøringsperioden ved opstart af de biologiske processer er beskrevet i afsnit vedrørende uheld og uregelmæssig drift. Perioder med tilsvarende lugtpåvirkning vil ikke forekomme ved normal drift, men alene i forbindelse med opstart efter fuldstændig procesnedbrud. Procesnedbrud er uhyre sjældne, og forekommer erfaringsmæssigt mindre end en gang per 10 års drift. Faste biomasser Hønsemøg Slagteriaffald Døde dyr og sk Figur 5.6. Typer af kraftigt lugtende og ikke kraftigt lugtende biomasser [5.F]. Fast møg og dybstrøelse (ikke hønsemøg) Energiafgrøder Fiberfraktion af gylle Blegejord

106 Naturgasfyret kedel til produktion af procesvarme Procesvarme produceres primært ved opsamling af spildvarme fra opgraderingsprocessen. Som backup til denne installeres en 300 kw naturgasfyret kedel. Lugtemissionerne fra storstenen til den naturgasfyrede kedel vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugtgener. Lugtemissionerne fra den naturgasfyrrede kedel er medtaget i OML- beregningerne, som findes i bilan nummer ni. Ventilation modtagehal Modtagehallen har et areal på cirka 800 m 2 og et beregnet volumen på cirka m 3. Modtagehallen ventileres med et luftskifte på to gange i timen under aflæsning, og en gang i timen i øvrigt. Det maksimale ventilationsbehov bliver dermed på Nm 3 per time (normalkubikmeter ved standardtemperatur og -lufttryk). I praksis er der ikke behov for at ventilere det fulde volumen, men den nøjagtige indretning af modtagehallen er endnu ikke fastlagt, og præcise beregninger af ventilationsbehovet er således ikke muligt. Beregningen til fastlæggelse af afkasthøjden fra lugtfilteret (biofilteret) baseres på overholdelse af de fastsatte genekriterier ved et luftskifte på to gange i timen af modtagehallens fulde volumen. Det maksimale lugtbidrag i modtagehallen vurderes at komme fra modtagegrav, når denne åbnes for aflæsning. Når der ikke er aktivitet i modtagehallen, vurderes lugtbelastningen at være væsentlig lavere, idet modtagegraven er lukket, og gulvet holdes rengjort. Ventilation af tanke Tanke for afgasset gylle og reaktorer tilsluttes gassystemet, hvorfor der ikke herfra kommer noget lugtbidrag. Alle disse tanke etableres med fast overdækning, så de er gastætte, således at der ikke er et egentligt ventilationsbehov, og således at fortrængningsluft opsamles og behandles i biofilteret. Offgassen fra opgraderingsanlægget behandles i RTO-anlæg inden den ledes videre til biofilteret. Modtagegrav og blandetanke er placeret i modtagehallen, hvorfor tankluften fra disse indgår i rensningen af luften fra hallen i biofilteret, hvorefter den ledes til afkastskorsten. Der kan eventuelt etableres styring af ventilationen fra modtagegrav og blandetanke, således at Anlægsdel Luftmængde Nm 3 /h Koncentration LE/Nm 3 Belastning LE/s Modtagehal* Opgraderingsanlæg** Tankafsug Til lter Fra lter (reduktion 95 %) Figur 5.7. Emissionsparametre til OML-beregning * For modtagehal er regnet med 2 x luftskifte for 100 % af hallens volumen ** Der findes ikke erfaringstal for opgraderingsanlæg. I stedet er anvendt værdier for en 'worst case' situation med traditionel motoranlæg denne har et basistrin på eksempelvis 10 %, der blot holder svagt undertryk i tanken, og går op på fuld effekt, når pålæsning starter, men det er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt. Samlet lugtbidrag fra modtagehal og tanke til fælles afkast Ventilationsluft fra modtagehal, hvor modtagegrav og blandetanke er placeret, renses i biofilteret med en lugtrensningseffektivitet på mindst 95 %. Afkast fra luftrensningssystemet vil være placeret omtrent 600 meter fra nærmeste nabobeboelse, og OML-beregningerne for anlægget tager udgangspunkt i lugtemissionen og viser et lugtbidrag på to LE ved en afstand på 550 meter fra anlægget. Luftrensningssystemet vil blive tilkoblet en separat skorsten, der på baggrund af OML-beregningerne er dimensioneret til at skulle have en afkasthøjde på 13 meter. Det sikres, at anlægget til enhver tid vil kunne overholde de fastsatte genekriterier for lugtpåvirkning. Miljøgodkendelsen til Fuglsang Biogasanlæg vil fastsætte grænseværdier for lugtpåvirkningen fra Fuglsang Biogasanlæg. Grænseværdien forventes at blive fastsat til mellem 5 og 10 LE. Område Grænseværdi/LE Åbent land 10 Sammenhængende bebyggelse 5 Figur 5.8. Grænseværdier for lugt 99 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

107 Lugtpåvirkning fra omkringliggende virksomheder og landbrug De omkringliggende landbrug vil kunne medføre en lugtpåvirkning af de samme omkringliggende beboelser, som biogasanlægget påvirker. Ved godkendelse og tilladelse til udvidelser på husdyrbrug skriver Miljøstyrelsen følgende i deres vejledning vedrørende kumulation og lugt: "Samlet set kan de kumulative effekter være vanskelige at vurdere, men der ingen tvivl om, at andre husdyrbrug i nærheden af et husdyrbrug, der ansøger om for eksempel udvidelse, kan øge risikoen for, at omboende vil blive udsat for lugtgener over et acceptabelt niveau. De kumulative effekter vurderes med udgangspunkt i den ansøgte produktions belastning af omgivelserne med lugt brug i nærområdet. I den samlede vurdering af lugtgenerne fra et husdyrbrug inddrages påvirkningen fra andre husdyrbrug på følgende måde: Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzone, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Den beregnede geneafstand forøges i sådanne situationer, hvis der indenfor 300 meter fra byzone og lignende samt samlet bebyggelse eller 100 me- på andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE. Er der ikke andre staldanlæg anvendes geneafstandene uændret. Er der en anden ejendom med staldanlæg med over 75 DE inden for de nævnte afstande øges geneafstanden med 10 %, øges med 20 %. Der tages udgangspunkt i det punkt hos naboen eller på zonegrænsen, som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører størst lugtgener. Afstanden på de 300 meter/100 meter måles fra dette punkt til nærmeste punkt på dele af BIOGASANLÆG VED FUGLSANG de staldanlæg på husdyrbrug, hvor der produceres mere end 75 DE. Det er alene muligt at fravige ovenstående om kumulation, hvis der alternativt foretages en konkret OML - beregning, hvor alle emissioner fra de emissionskilder, der er angivet i dette afsnit (ansøger samt husdyrbrug over 75 DE), indgår. Denne beregning skal i så fald påvise, at genekriterierne ikke overskrides." Ovenstående betyder, at der ved udvidelser af husdyrbrug ikke skal tages hensyn til husdyrbrug under 75 DE, hvilket ligeledes vurderes at være gældende for biogasanlægget. Der er ingen større landbrug i nærheden af placeringen for Fuglsang Biogasanlæg, der kan give anledning til kumulative effekter i forhold til luftpåvirkning af omgivelserne. Situation Opstart af bioforgasning og biologisk aktivering af bio ltre 100 Varighed indtil normal situation Cirka 14 dage Beregningsresultater (OML-modellen) for Fuglsang Biogasanlæg OML-beregningerne for Fuglsang Biogasanlæg af den (bilag ti) er baseret på emissioner fra én punktkilde, der omfatter afkast fra bio lteret, herunder afkast fra RTO-anlægget, der ligeledes ledes til bio lteret inden udledning via skorsten. Der er ved beregning taget udgangspunkt i at lugt er dimensionsgivende for biogasanlæggets afkast. På Fuglsang Biogasanlæg planlægges opgradering af biogassen til naturgaskvalitet. Der kommer således ikke til at foregå afbrænding af biogas i traditionelt motoranlæg. Et motoranlæg vil normalt være den største kilde til NOx, og har historisk set været anvendt ved dimensionering af afkast fra mange biogasanlæg. I stedet opgraderes biogassen til naturgaskvalitet i et opgraderingsanlæg af membrantypen. Denne type opgradering kræver en ren gas, og der monteres derfor et aktivt kul lter på tilgangssiden Varighed Én gang i anlæggets levetid Rensning af bio lter* Cirka 2 dage Hvert 5. år 0,1 % Andel af driftstiden Figur 5.9. Forudsete / planlagte situationer med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet. *Under rensning af filtre vil ventilationsmængden blive reduceret, hvorved lugtgenegrænsen stadig forventes overholdt Situation Varighed indtil Varighed Andel af driftstiden normal situation Opstart efter nedbrud af bio ltre Ikke over 14 dage Forekommer erfaringsmæssigt Ikke over 0,4% sjældnere end hver 10. år Fejl på overtryksventiler Ikke over 8 timer Forekommer erfaringsmæssigt Ikke over 0,1 % sjældnere end en gang årligt Figur Uforudsete / ikke planlagte situationer med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet. -

108 af opgraderingsanlægget. Her ud over har Favrskov Kommune varslet krav om et RTO anlæg (Regenerative Thermal Oxidiser) som ved en temperatur på 850 grader renser den CO2-strøm som udskilles i opgraderingsanlægget. En RTO enhed har pga. temperatur og opbygning en meget ringe emission af NOx og CO. Opvarmning af biomassen sker ved hjælp af en almindelig kondenserende naturgaskedel. Anlægsleverandøren har beregnet og leverer en kedel som matcher et varmebehov i en vinterspidslast på 220 kw. Det fremgår af Luftvejledningen, afsnit 6.2 om fyringsanlæg der anvender naturgas, LPG og biogas med en samlet indfyret effekt på mellem 120 kw og 5 MW, at skorstenshøjden bestemmes som angivet i de til enenhver tid gældende gas- og bygningsreglementer eller ved en OML-beregning. Der ndes i BR10 ikke faste krav til udformningen af skorstene, men i Gasreglementets afsnit B-4, pkt. 5.2 fremgår, at ved bestemmelse af nødvendig skorstenshøjde for gasfyrede anlæg vil den samlede emission af kvælstofoxider normalt være Periode Tidsrum kl. Områder Virksomhedens skel erhvervsområde dimensionerende. Afkastet fra kedelanlægget udformes af leverandøren således at det følger retningslinjerne i gasreglementet. Der er i det konkrete tilfælde tale om en mindre kedel med forventeligt kw indfyret effekt. Følges gasreglementet retningslinjer vil et afkast over tagryg være tilstrækkeligt. Over tagryg vil for Fuglsang Biogasanlæg betyde et afkast på m over terræn da teknikbygningen etableres med meget stejl taghældning. Der kan således ikke forventes væsentlige NOx eller CO emissioner fra hverken opgraderingsanlæg eller naturgaskedel. Dette kombineret med at der er mere end 500 meter til nærmeste nabo, giver anledning til at vurdere, at Fuglsang Biogasanlæg for henholdsvis NOx og CO vil ligge meget langt under både emissionsgrænser og b-værdier. Følgeligt er det derfor korrekt, at anvende lugt som dimensionsgivende parameter i OML-beregningen. Under normal drift vil der kun forekomme afkast til luften fra overstående punktkilde, som kan give Det åbne land ved enkeltboliger Boligområde Mandag - fredag db(a) 55 db(a) 45 db(a) Mandag - fredag db(a) 45 db(a) 40 db(a) Lørdag db(a) 55 db(a) 45 db(a) Lørdag db(a) 45 db(a) 40 db(a) Søn- og helligdage db(a) 45 db(a) 40 db(a) Alle dage db(a) 40 db(a) 35 db(a) Støjniveauets maksimalværdi (tidsvægtning "fast") db(a) 50 db(a) Figur Miljøministeriet vejledende støjgrænser for virksomheder [5.J] anledning til lugtgener. Afkastet fra den naturgasfyrede kedel vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugtgener men indgår fortsat i OMLberegningen. Da det ikke har været muligt at fremskaffe lugtmålinger fra den naturgasfyrrede kedel til anvendelse i OML-beregningerne, er lugtindholdet i aftræk fra kedlen sat til samme værdi som afkast fra lugt lteret. Der er således regnet med et absolut worst case scenarie. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når opgraderingsanlægget, herunder RTO-anlægget, er i drift, og der til bio ltret ledes maksimal luftstrøm fra modtagehal og tankafsug. Lugtkoncentrationen fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder, udarbejdet til bioenergianlægget Maabjerg Bioenergy i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden Odour Units (OU m 3 ). Forud for OML-beregningen er disse omregnet til lugtenheder (LE m 3 ) med en faktor, der normalt ligger mellem 1,5 og 2,0. Her er valgt en konservativ tilgang og beregnet med faktor 1,5. For at estimere indgangsemissionen til bio lter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, eksempelvis a æsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde. OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift, hvor luftemissionen for begge anlæg har den højeste spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænsevær- 101 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

109 dier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre. Figur 5.7. viser en oversigt over emissionsparameterne til OML-beregningen. I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen, hvorefter den maksimale lugtemission fra lugt lteret beregnes under forudsætning af en lugtreduktion på 95 %, som er den renseeffekt de este producenter af lugtrensningsanlæg vil give en garanti på. Resultatet angives således i lugtenheder per sekund med en midlingstid på et minut, som inddateres i OML-modellen som mikrogram per sekund, hvorved et beregningsresultat fremkommer som LE per m 3. Resultatudskriftet for OML-beregningen ndes som bilag ti. Den samlede lugt fra Fuglsang Biogasanlæg skal overholde lugtgrænser, som fastsættes i virksomhedens miljøgodkendelse. Lugtgrænsen forventes at blive fastsat på grundlag af Miljøstyrelsens Luftvejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 5.E, Luftvejledningen 5.G og "Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsninger af gener fra stalde" 5.I. Lugtgrænserne for Fuglsang Biogasanlæg forventes at blive fastsat som vist i gur 5.8. beregnet som maksimumskoncentrationen ved et minuts midlingstid. Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens Luftvejledning 5.G BIOGASANLÆG VED FUGLSANG om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML, multikildemodellen, version 6,0 til beregning af lugtspredning. I OML-beregningen er der taget udgangspunkt i en konservativ tolkning af beregningsresultatet, således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 550 meter er a æst, hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Resultatet viser et lugtbidrag på to LE ved en afstand på 550 meter, og afkast fra luftrensningssystemet vil være placeret omtrent 600 meter fra nærmeste nabobeboelse. Afkasthøjden fra lugt lteret beregnes på dette grundlag til at være tilstrækkelig ved 13 meter over terræn. 102 De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen beregnet ved et minuts midlingstid ikke overskrider de anførte grænseværdier. Dimensioneringen af skorsten og afkast samt renseforanstaltninger på anlægget skal således sikre, at lugtpåvirkningen ved enhver nabobeboelse ikke overskrider de angivne grænseværdier. Det fremgår af gur 5.9. og over forudsete planlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet samt uforudsete ikke planlagte tilfælde med risiko for øget lugtpåvirkning af nærområdet, at det er sandsynligt, at perioder med større lugtpåvirkning end de fastsatte lugtgrænser efter indkøringsperioden ikke vil overstige 0,6 % af Årstid Afgrøde Teknik Nedmuldning NH 3 -tab, % af udbragt NH 4 -N NH 3 -tab, % af udbragt total N* Svin Kvæg Svin Kvæg Forår Sort jord Slæbeslange Ingen** 17,1 32,6 13,5 18,9 Slæbeslange Nedpløj. 6t 5,0 9,4 4,0 5,5 Sortjordsnedf. Ingen 0,86 1,63 0,68 0,95 Korn Slæbeslange Ingen 14,8 28,1 11,7 16,3 Øverlig nedf. Ingen 8,1 15,5 6,4 9,0 Græs Slæbeslange Ingen 17,1 32,6 13,5 18,9 Øverlig nedf. Ingen 12,8 24,5 10,1 14,2 Sommer Sort jord Slæbeslange Ingen** 22,4 42,7 17,1 24,8 Slæbeslange Nedpløj. 6t 6,5 12,4 5,1 7,2 Sortjordsnedf. Ingen 2,2 4,,3 1,7 2,5 Græs Slæbeslange Ingen 22,3 42,5 17,6 24,7 Øverlig nedf. Ingen 16,7 31,9 13,2 18,5 Efterår Græs Slæbeslange Ingen 21,8 41,6 17,2 24,1 Øverlig nedf. Ingen 13,4 31,2 13,0 18,1 Figur Ammoniakfordampning (NH 3 -tab) efter udbringning. *NH 4 -N (ammonium) indhold i procent total-n indhold: Svin 79 %. Kvæg 58 %. ** Ikke lovligt.

110 drifts tiden. Der vil blive indgået serviceaftale med leverandør af bio lteret for at sikre en optimal drift. I dimensioneringen af afkasthøjden fra biofilteret er der taget udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie med maksimalt lugtbidrag fra Fuglsang Biogasanlæg ved normal drift. Der foreligger ikke data for koncentrationen af de enkelte lugtgivende stoffer i afkast fra hverken husdyrbrug eller biogasanlæg, idet lugtanalyserne i væsentligt omfang er kvalitative analyser udført af et lugtpanel Lugtpåvirkning fra udbringningsarealer til afgasset biomasse Arealerne til udbringning af den afgassede biomasse, vil udelukkende være arealer, der anvendes som landbrugsarealer, og som er godkendt til udbringning efter gældende lovgivning. Arealerne ved Frijsenborg modtager afgasset biomasse fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg i dag, og der vil således ikke ske nogen ændring i forhold til lugtpåvirkning fra udbringningsarealerne til den afgassede biomasse. Arealerne ved Wedellsborg anvendes i dag til udbringning af ikke-afgasset svinegylle, og her vil der ske en reduktion i lugtpåvirkning fra den del af udbringningsarealerne, som fremover benyttes til fiberfraktionen fra afgasset biomasse fra Fuglsang Biogasanlæg. Undersøgelser af lugtafgivelsen fra ubehandlet husdyrgødning og afgasset husdyrgødning viser, at efter cirka fire timer er lugtafgivelsen fra afgasset husdyrgødning cirka den halve af ubehandlet husdyrgødning. Dette skyldes, at den afgassede husdyrgødning har et lavere tørstofindhold og dermed lettere infiltreres i jorden, hvorved fordampningen mindskes, som det fremgår af figur i afsnit 3.9. om lugt. Ved Wedellsborg udspredes kun fiberfraktionen fra afgasset biomasse, der håndteres som fast husdyrgødning, hvor der i henhold til gældende regler er krav om nedpløjning, hvorved lugtafgivelsen reduceres. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg udvides Favrskov Kommunes overordnede potentiale for behandling af husdyrgødning. Etableringen kan således medføre en øget afgasning af husdyrgødning på kommunalt niveau, hvilket kan betyde ændring i udbringning på andre arealer i kommunen. Der kan potentielt være arealer i kommunen, der fremover vil modtage afgasset biomasse fra biogasanlæggene i kommunen, som erstatning for gødskning med handelsgødning, der ikke er lugtafgivende. Fra disse arealer vil der kunne opleves en større lugtpåvirkning. Fra de fleste arealer, vil lugtgenerne dog reduceres, så de samlede genepåvirkninger reduceres. Udbringning af den afgassede biomasse reguleres gennem den generelle lovgivning, hvor der blandt andet er udbringningskrav i forhold til byzone og udbringningstider Samlet vurdering af Lugt Samlet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at give væsentlige lugtgener for nabobeboelserne, da den forventede lugtpåvirkning af de nærmeste nabobeboelser ligger lagt under de anbefalede grænseværdier. Ligeledes vurderes anlægget kun at påvirke de øvrige omkringliggende arealer, herunder skovarealerne, i meget begrænset omfang med lugtgener. Overordnet set vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke at medføre væsentlige lugtpåvirkninger fra selve anlægget eller fra udspredningsarealer. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for OML-beregningen, idet denne beregning ligger til grund for vurderingen af lugtgenerne. Det forudsættes at Miljøstyrelsens anbefalinger 5.F til forebyggelse af lugt fra biogasanlæg følges. Det forudsættes, at anlægget til enhver tid vil overholde de genekriterier som fastsættes for lugtpåvirkning i Miljøgodkendelsen af anlægget. Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg skal omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om indretning og drift samt egenkontrol. Afsnit 16, punkt J 205 vedrørende biogasanlæg i bilag 1, Miljøministeriets BEK nummer 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår til godkendelse af listevirksomhed. For at minimere risikoen for lugtgener hos omkringboende bør der i miljøgodkendelsen være supplerende krav til standardvilkår vedrørende indretning og drift, herunder eksempelvis: Alt udstyr til transport af biomasse skal være rengjort udvendigt ved udkørsel fra anlægget. Driftsforstyrrelser, som kan give anledning til forurening eller lugtgener, skal umiddelbart videregives til et vagtpersonale, som har mulighed for at genoprette normal drift. Som eksempel skal luftrenseanlægget overvåges og kontrolleres for funktion eksempelvis ved måling af tryk eller indhold af svovlbrinte. Modtagegrav og procestanke til biomasse samt reaktortanke skal forsynes med niveaufølere, som giver alarm inden overflydning sker. For modtagegrav skal alarmen være synlig og hørbar for chaufføren på den tankbil, der læsser af. For øvrige tanke skal alarmen medføre automatisk stop af indpumpning. 103 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

111 Tanke udstyrres med omfangsdræn og samlebrønde inspektionsbrønde, som installeres med ledningsevnemålere, som alarmere personalet ved ændringer som kan tyde på lækager. Bundfyld fra tømning af modtagegrav og lagertanke samt reaktortanke skal føres til lukkede containere. Anlæggene skal indrettes og drives således, at sikkerhedsventiler kun åbner, når det er påkrævet for at sikre anlægget mod uheld. Forskellige typer af biomasse udskiller ikke lige meget lugt, ligesom lugten ikke er lige generende for omgivelserne. Det har derfor stor betydning for lugtgenerne, hvilke typer af biomasse, der tilføres anlægget, samt hvordan disse håndteres. Figur 5.6. viser en oversigt over forskellige biomassetyper, og hvorvidt disse anses for at være kraftigt lugtende eller ej. Det forudsættes at Fuglsang Biogasanlæg udelukkende vil modtage kyllingemøg fra kategorien af kraftigt lugtende biomasser. For at forebygge lugtgener, som følge af tilførsel af kyllingemøg til anlægget, skal alt aflæsning af kyllingemøg ske i modtagehallen, som holdes under konstant undertryk. Herefter blandes kyllingemøg med de øvrige biomasser, hvilket ligeledes foregår i den lukkede hal. Efter sammenblandingen af biomassen skal alt transport af denne på anlægget foregå via lukkede rørsystemer. Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg skal omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om indretning og drift, luftforurening samt egenkontrol. Herunder skal afkasthøjden fastsættes, som det ved OML beregninger er vist vil overholde de fastsatte grænseværdier for lugtpåvirkningen ved omkringboende. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Foruden standardvilkår skal miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg indeholde vilkår om at overholde en genegrænse for lugtpåvirkning på 5 LE m 3 i boligområde i byzone og ved ejendomme i landzone med samlet bebyggelse, samt 10 LE m 3 ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land. Genegrænserne i miljøgodkendelsen kan afvige fra overstående på baggrund af konkrete vurderinger af projektet og ønsker herom fra Favrskov Kommune Lys Såfremt projektet godkendes vil der i forbindelse med etableringen af Fuglsang Biogasanlæg være nedadrettet belysning på byggepladsen. Belysningen forventes ikke at være til gene for nabobeboelser, og vil kun være tændt i forbindelse med at der arbejdes på pladsen. I driftsfasen vil der være nedadrettet belysning på arealet mellem modtagehallen og plansiloen. Dette lys styres af sensorer og slukker, hvis der ikke er aktivitet på pladsen. På det øvrige område etableres der nedadrettet belysning, som kan tændes ved behov. Belysning af området bliver således begrænset og forventes ikke at være til gene for nabobeboelser Samlet vurdering af Lys Der forventes ikke gener i forbindelse med lys på området for Fuglsang Biogasanlæg Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Det forudsættes at der kun etableres almindelig nedadrettet arbejdslys i området, samt at lys kun vil være tændt i forbindelse med arbejde på pladsen og tilsyn på anlægget Støj og vibrationer Anlægsfasen Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænser, som omkringboende med rimelighed må forlange af et anlægsprojekt som dette: 70 db(a) mandag-fredag kl og 40 db(a) uden for dette tidsrum. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagsperioden, som er mindst støjfølsom. Arbejdstilsynets støjgrænse er til sammenligning 85 db(a). Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen Driftsfasen Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområderne. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser svarende til, at området udlægges til industri- og transportvirksomheder. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på henholdsvis og 40 db(a) jævnfør gur skal således overholdes indenfor området. Støjbidrag på Fuglsang Biogasanlæg udgøres af omrører på tanke og kompressorer i forbindelse med opgraderingsanlæg. Endvidere vil lastbiler under til- og frakørsel bidrage i dagtimerne, ligesom kørsel på virksomhedens område vil bidrage med støj. Det forudsættes, at kørsel hovedsageligt forekommer i perioder med højeste støjgrænse, det vil sige mandag-fredag kl samt lørdage

112 kl Der vil undtagelsesvis kunne forekomme kørsler udenfor dette tidsrum. Støjende komponenter vil hovedsageligt være placeret indendørs. Øvrige støjkilder på Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at bidrage væsentligt til virksomhedens støj. Mindst mulig støjbidrag til omgivelserne vil være et væsentligt kriterium for valg af støjende materiel udstyr hos anlægsleverandører, og ved enkeltkilder vil der ske en fornøden støjdæmpende foranstaltning, eksempelvis ved blæsere ventilatorer. Eventuelle motorer uden for bygninger vil skulle overhold de generelle støjkrav. Motorer og andre støjkilder placeret udendørs afskærmes om nødvendigt således, at støjkrav i henhold til arbejdsmiljø såvel som lokalplan og miljøgodkendelse kan overholdes. Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Fuglsang Biogasanlæg vil overholde alle støjgrænser. Afstanden til nærmeste enkeltbeboelse i det åbne land for den ansøgte placering er knap 500 meter. Eksisterende trafikstøj fra offentlige veje og støj fra omkringliggende virksomheder og landbrug betragtes ikke som relevante eller væsentlige i vurderingen af kumulativ støjpåvirkning fra Fuglsang Biogasanlæg. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer Lavfrekvent støj er yderst vanskeligt at beregne før anlægget er etableret. De væsentligste kilder på anlægget, der muligvis kan bidrage med lavfrekvent støj, er langsomtgående røreværker samt ventilations- og skorstensåbninger. Der er ikke fremlagt detaljerede oplysninger om vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj. Ansøger oplyser, at forhold vedrørende grænseværdier for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer gældende indendørs i boliger jævnfør orientering fra Miljøstyrelsen 5.K er vanskelige at behandle på forhånd. Ansøger vurderer samlet, at anlægget som udgangspunkt ikke giver anledning til væsentlig påvirkning med lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Det vurderes, at den støjdæmpning, der foretages på anlæggets skorstene og ventilationsanlæg, også vil dæmpe på eventuel infralyd og lavfrekvent støj Samlet vurdering af Støj og vibrationer Ansøger vurderer samlet, at anlægget som udgangspunkt ikke giver anledning til væsentlig påvirkning med lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Det samlede støjbidrag fra Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at være til gene for omkringboende, hverken ved anlæggets etablering eller ved den efterfølgende drift. Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier vil kunne overholdes, sandsynligvis med stor margin. På det foreliggende grundlag forventes der ikke at opstå væsentlige gener for omgivelserne i form af lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer i hverken anlægs- eller driftsfasen. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Til beregning af støj ved omkringboende forventer ansøger, at Miljøstyrelsens Vejledning om støj anvendes ved fastsættelse af miljøgodkendelsens vilkår om støjgrænser. Således må virksomhedens samlede støjbidrag, målt udendørs som det ækvivalente, korrigerende støjniveau i db(a) ikke overskride grænseværdier, målt i ethvert punkt i nævnte områder angivet i figur I dagperioder skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på otte timer. I aften- og natperioder er tidsrummet henholdsvis en og ½ time. Det forudsættes, at kørsel hovedsageligt forekommer i perioder med højeste støjgrænse, det vil sige mandag-fredag kl samt lørdage kl Luftemissioner Emissioner fra biogasanlægget I dette afsnit vurderes emission af forbrændingsgasser og ammoniak fra Fuglsang Biogasanlæg, mens vurderingen af lugt kan ndes i afsnit 5.9. Lugt. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg vil der være en øget lokal emission af forurenende stoffer fra varmeproducerende anlæg, samt ammoniakemission fra biomasse. Ligesom med lugtstoffer er emissionen af ammoniak minimeret ved effektiv rensning inden afkast til omgivelserne. Udover en emission af forurenende stoffer fra selve anlægget, har biogasproduktion dog også en række positive effekter, idet produktion af biogas som udgangspunkt substituerer forbrændingen af en fossil energikilde. Hermed reduceres CO 2 udslippet ved konvertering til en vedvarende energikilde. Konsekvenserne for emissionen af CO 2 og andre drivhusgasser ved etablering af biogasanlæg til afgasning af husdyrgødning og organiske biprodukter er gennemgået i rapporten Reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling 5.L. Følgende fremgår af rapporten: Antropogene, det vil sige menneskeskabte, emissioner af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) til atmosfæren er en væsentlig årsag til de seneste 100 års generelle 105 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

113 temperaturstigning på Jorden. Indsatsen for at begrænse drivhuseffekten har hidtil især været rettet mod at reducere emissionen af CO 2. I forhold til CO 2 er mængderne af metan og lattergas i atmosfæren beskedne, men til gengæld er de to gassers drivhuseffekt langt større. Metan har således et varmepotentiale, som er omkring 21 gange så stort som CO 2, og varmepotentialet for lattergas er cirka 310 gange større end CO 2 s, svarende til at 1 kg metan har et varmepotentiale som 21 kg CO 2, mens 1 kg lattergas svarer til 310 kg CO 2. Biogasbehandling kan reducere den direkte udledning af metan og lattergas fra gylle og organiske biprodukter og give et væsentligt bidrag til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Biogasanlæg producere desuden energi, som kan erstatte energi, produceret ved afbrænding af fossil energi, hvilket reducere CO 2 -udledningen. Dette erstatningsprincip kaldes CO 2 -substitution. Der er i afsnit 5.6. om klimatiske forhold redegjort for emissioner af CO 2 relateret til transport, afgasning af biomasse og fortrængning af fossile brændsler. Der er i forbindelse med planlægningen for Fuglsang Biogasanlæg udført en vejledense OMLberegning på afkast fra biogasanlægget. Der er tale om afkast fra biologisk lugtfilter samt afkast fra naturgaskedel. Der er ved beregningen taget udgangspunkt i at lugt er dimensionsgivende for biogasanlæggets afkast. Se afsnit for mere om OML-beregningen. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Kvælstofemission fra biogasanlægget Fra Fuglsang Biogasanlæg vil der forekomme ammoniak-emission fra biomassen i løbet af selve afgasningsprocessen. Den luftformige ammoniak indgår dog som en bestanddel af biogassen, der under forbrænding omdannes til NO x er, der er indeholdt i emissionerne fra RTO-anlægget. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) bidrager danske udledninger af kvælstofoxider, det vil sige af kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid, kun meget lidt til afsætningen af kvælstof til dansk natur. Dette skyldes dels, at NO og NO 2 afsættes langsomt, dels at det omsættes langsomt til saltpetersyre (HNO 3 ), der lettere afsættes. Det vurderes på den baggrund, at NO x -emissionen fra Fuglsang Biogasanlæg ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af den omkringliggende natur, og der er ikke udført beregninger af kvælstofafsætning i form af NO x er. Anlæggets opbygning og udformning medfører, at emissisoner fra anlægget vil være yderst begrænset. Biogasanlægget inspiceres jævnligt og potentielle emissionskilder håndteres med henblik på at undgå emissioner til omgivelserne Kvælstofemission fra opbevaringstanke Efter afgasning håndteres den afgassede biomasse i procestanke ved Fuglsang Biogasanlæg samt i Frijsenborgs lagertanke. Fra disse gyllebeholdere vil der forekomme fordampning af kvælstof indtil udbringningstidspunktet. Afgasset gylle har den uheldige egenskab, at ph-værdien er cirka 0,5-1 enhed højere end i ubehandlet gylle. Det vil alt andet lige øge risikoen for ammoniakfordampning, fordi en større mængde af kvælstoffet ndes som 106 opløst ammoniak i væsken, og denne ammoniak er ygtig. I en analyse af afgasset kvæggylle steg andelen af kvælstof i form af ammoniak som følge af afgasning fra 55 til 69 %. Kvælstoffordampningen fra gyllebeholdere med naturligt ydelag er på 2 % af det totale kvælstofindhold. Fra gyllebeholdere med teltdug er fordampningen det halve. Ved eventuel realisering af Fuglsang Biogasanlæg vil alle tanke til opbevaring af afgasset biomasse være overdækket. På biogasanlægget er der en opbevaringskapacitet i modtagegrav, blandetanke, reaktortanke og procestanke på i alt m 3, der betragtes som nyetableret opbevaringskapacitet. Dog står der på nuværende tidspunkt en eksisterende lagertank på adressen på m 3, som nedtages i forbindelse med realisering af projektet. Reaktortanke og procestanke kobles til anlægges gassystem med opgraderingsanlæg og RTO-anlæg. Øvrige tanke er placeret i modtagehallen, som ventileres og luften ledes gennem et luftrensningsanlæg. Alle beholdere til opbevaring af afgasset biomasse anvendes på tilsvarende vis i dag. Beholderene er således godkendt efter gældende regler til opbevaring af afgasset biomasse, hvorfor man må forvente, at de relevante vurderinger af emissioner fra beholderne er foretaget. Gyllebeholdere, der skal nyetableres, vil skulle VVM-screenes og enten miljøgodkendes i en kapitel 5 miljøgodkendelse (på plantebrug) eller gennem en anmeldelse jævnfør reglerne i Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug (på et eksisterende husdyrbrug). Anmeldelse forudsætter overholdelse af en række afstandskrav til omkringliggende beboelse og natur. Det vurderes, at ovenstående foranstaltninger vil

114 være tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke er en skadevirkning fra den øgede ammoniakfordampning Kvælstofemission fra udbringningsarealer Efter udbringning af husdyrgødningen vil en del af gødningens ammoniakindhold nå at fordampe i løbet af den tid, det tager væsken at in ltreres i jorden. Afgasning af husdyrgødning reducerer gyllens tørsto ndhold, hvorved gyllen efter udbringning hurtigere kan nedsive i jorden, hvilket i sig selv begrænser potentialet for ammoniakfordampning i forbindelse med gyllens udbringning. Omvendt fører stigende ph og stigende ammoniakindhold til en forøget risiko for ammoniakfordampning. I et notat fra Miljøstyrelsen vurderes det sammenfattende, at de to effekter kan opveje hinanden, således at ammoniakfordampningen under udbringning af afgasset gylle er af samme omfang som for rågylle. Ammoniakfordampningen efter udbringningen afhænger meget af udbringningsperiode, gødningstype, afgrøde og udbringningsmetode, se gur Det forventes, at hovedparten af biomassen vil blive udbragt i kornafgrøder i foråret. Biomassen vil blive udspredt efter de til enhver tid gældende regler. Emissioner fra udspredningsarealerne vil ske fra et stort landbrugsareal, der kan karakteriseres som diffuse kilder. Den samlede mængde afgasset biomasse svarer til cirka DE, der med de maksimale total kilo N ved Frijsenborg og 1,4 DE per ha ved Wedellsborg, skal fordeles på henholdsvis cirka ha og cirka 702 ha svarende til i alt cirka ha. Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse anvendes allerede i dag til udbringning af henholdsvis afgasset biomasse og ikke-afgasset svinegylle. Alle arealerne er således godkendt til udbringning, hvorfor man må antage, at relevante vurderinger i forhold til emissioner fra arealerne er foretaget i forbindelse med godkendelserne Emissioner af drivhusgasser Der er i afsnit 5.6. om klimatiske forhold redegjort for emissioner af CO 2 relateret til transport, afgasning af biomasse og fortrængning af fossile brændsler Samlet vurdering af Luftemissioner Fuglsang Biogasanlæg vurderes samlet set ikke at bidrage væsentligt til luftemissioner i området, som følge af anlæggets opbygning og effektiv rensning af afkast. Luftemissioner fra Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at få væsentlig betydning for det omkringliggende miljø. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Med et fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 120 kw og 5 MW skal miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg indeholde vilkår om, at anlægget skal overholde følgende emissionsgrænseværdier, der svarer til anbefalingerne i Miljøstyrelsens Vejledning nummer G om begrænsning af luftforurening fra virksomheder: NO x regnet som NO 2 =65 mg per normal m 3 tør røggas ved 10 % O 2 CO=75 mg per normal m 3 tør røggas ved 10 % O 2 Det forudsættes, at Fuglsang Biogasanlæg vil overholde lovgivningen, krav og vilkår stillet i miljøgodkendelsen, samt gennemføre den planlagte anlægsopbygning og de planlagte foranstaltninger. Forudsat dette vurderes Fuglsang Biogasanlæg ikke at bidrage væsentligt til luftemissionen i området Udbringningsarealer til afgasset biomasse Den afgassede biomasse skal udbringes på virksomhedens egne jorde. Som det fremgår af afsnit Udbringning af afgasset biomasse, skal der udbringes afgasset biomasse svarende til DE. Sammenlignet med husdyrgødning er afgasset biomasse et attraktivt gødningsmiddel, idet næringsstoffernes plantetilgængelighed er høj. Sammenlignet med handelsgødning, er udnyttelseseffektiviteten dog lavere. Til gengæld er prisen på afgasset gylle betydelig lavere end prisen på handelsgødning. Afgasset biomasse vil, ligesom husdyrgødning, som regel blive udbragt med gyllevogne, hvorved risikoen for køreskader på jord og afgrøder øges. En del naturarealer eller naturlignende arealer vil ikke kunne modtage husdyrgødning, og dyretrykket i et større område vil derfor altid være lidt lavere end harmonigrænserne. Der er foretaget en vurdering af, om det nødvendige landbrugsareal er til rådighed i virksomheden. Foruden harmonikravene har de lokale forhold på og omkring landbrugsarealerne betydning for, hvor meget biomasse der kan udbringes på arealerne. Anvendelse af afgasset biomasse fra et biogasanlæg er ikke i sig selv en godkendelsespligtig aktivitet (i henhold til miljøgodkendelsens standardvilkår), men afsætningen af gødningen 107 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

115 skal vurderes med henblik på en screening i henhold til VVM-reglerne, når ændringen kan være til skade for miljøet jævnfør VVM-bekendtgørelsen og dennes vejledning. Der vil i en afgørelse kunne stilles skærpede krav, som medfører, at der ikke kan udbringes næringsstoffer svarende til harmonitrykket. Alle arealer til udbringning af afgasset biomasse er omfattet af allerede meddelte godkendelser og VVM-screeninger, hvorfor VVM-vurderingen af disse arealer allerede er foretaget. Udbringningen af afgasset biomasse vil derfor, jævnfør VVM-vejledningen, ikke udløse fornyet krav om VVM-vurdering, og der vil kunne udbringes afgasset biomasse på arealerne svarende til næringsstofindhold i gyllen, som arealerne er vurderet i forhold til. På arealer, som ikke tidligere har modtaget husdyrgødning, og som ikke tidligere er vurderet efter VVM-reglerne, ville dette skulle ske forudgående. Som baggrund for screeningen og afgørelsen af denne, forventes anvendt det beskyttelsesniveau, som er indarbejdet i 'Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug'. Dette vil blandt andet kunne medføre, at der ikke kan udbringes afgasset biomasse svarende til harmonigrænsen. Foruden harmonikravene skal afsætningen af den afgassede biomasse screenes i henhold til VVMreglerne, når ændringen kan være til skade for miljøet jævnfør VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Der vil i en afgørelse kunne stilles skærpede krav, som medfører, at der ikke kan udbringes, hvad der svarer til fuldt harmonitryk. I afsnit 1.4. om lovgivning er det skematisk beskrevet, hvornår det kan forventes, at der vil blive stillet krav om VVM-screening. Når VVM-proceduren følges, som beskrevet i afsnit , vurderes det, BIOGASANLÆG VED FUGLSANG at udbringningen ikke kan have en negativ påvirkning af international natur. Dette stilles som en forudsætning i VVM-tilladelsen Samlet vurdering af udbringningsarealer til afgasset biomasse Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at det er muligt at udbringe den samlede mængde afgassede biomasse fra det ansøgte biogasanlæg på Frijsenborgs og Wedellsborgs arealer, efter gældende regler og godkendelser. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen I forbindelse med udbringning af afgasset biomasse på landbrugsarealer skal biogasanlægget kunne redegøre for: A. at udbringningen af afgasset biomasse (og eller separeret afgasset biomasse), sker på landbrugsarealer, der er omfattet af en godkendelse til udbringning af husdyrgødning, således at udbringningen sker i overensstemmelse med godkendelsens forudsætninger og vilkår, eller B. at udbringningen af afgasset biomasse, sker på landbrugsarealer, som efter kommunens vurdering ikke er omfattet af et beskyttelsesniveau i Husdyrloven, og hvor Husdyrlovens Vejledningens afskæringskriterier for Natura2000-områder samtidig er opfyldt, og hvor udbringningen ikke vil være i strid med miljømålene i de statslige vandplaner, eller C. at landbrugsarealer, der er udpeget som værende omfattet af beskyttelsesniveauet i Husdyrloven, udelukkende anvendes til udspredning efter forudgående screening jævnfør VVM-reglerne. Såfremt screeningen medfører, at der er behov for at der opstilles specifikke krav til udbringningen, skal disse krav følges. 108 Biogasanlægget skal, på kommunens anmodning, kunne redegøre for, at tørstofindholdet i den afgassede biomasse, er svarende til udbringningskravet efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Alternativt skal der iværksættes analyseprogram svarende til Slambekendtgørelsens regler, og den afgassede biomasse skal udbringes efter disse regler. Biogasanlægget udarbejder årligt dokumentation for modtagne mængder og typer af råvarer (husdyrgødning og andet organisk materiale), som behandles i anlægget, herunder tørstofindhold samt indholdet af N og P. Opgørelsen skal være opgjort både på gødningsåret (1. august 31. juli) og kalenderåret, og indsendes til tilsynsmyndigheden en gang årligt, for eksempel 1. juni. Dokumentationen skal opbevares i mindst fem år. Dokumentationen skal findes på digital form. Biogasanlægget skal udarbejde dokumentation for mængder af afgasset biomasse, som afsættes til landbrugsjord eller som afsættes på anden vis. Opgørelsen skal være opgjort både på gødningsåret (1. august 31. juli) og kalenderåret, og indsendes til tilsynsmyndigheden en gang årligt for eksempel 1. juni. Dokumentationen skal opbevares i mindst fem år. Dokumentationen skal findes på digital form Uheld og uregelmæssig drift For at imødegå eventuelle uheld på Fuglsang Biogasanlæg, vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid, i tilfælde af unormale driftsforhold. Virksomheden vil som hovedregel være bemandet indenfor almindelige arbejdstider. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på

116 tilkaldevagt. Ved eventuelle uregelmæssigheder alarmeres vagten, som enten kan løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget indenfor maksimalt tyve minutter. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Alle anlæggets komponenter kan overvåges og betjenes fra driftpersonalets mobile enheder (ipads). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften, og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at eventuelle uregelmæssigheder ikke forårsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan afhjælpe fejlen. Driften af Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at være omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer (BEK nummer 1666 af ). Der anvendes ikke kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen anførte. Biogasanlæg er omfattet af Risikobekendtgørelsen, som kolonne to virksomhed, hvis det samlede oplag af biogas overstiger ti tons svarende til m 3 biogas, idet biogas klassi ceres som yderst brandfarlig jævnfør Klassi ceringsbekendtgørelsen 5.M. Det samlede oplag af biogas på Fuglsang Biogasanlæg udgøres af gaslagerne ovenpå reaktortankene og procestankene samt de interne gasledninger. Gaslagerne vil have en samlet kapacitet på cirka m 3, og det sikres dermed, at det samlede oplag af biogas ikke overstiger m 3 på hele anlægget. Anlægget er således ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen. Overfyldning Alle tanke på anlægget forsynes med niveaumålere med alarm ved for højt niveau. Højt niveau de neres som tankens maksimale niveau minus indholdet af en tankbil. Der er således stadig en buffer, når driftpersonalet alarmeres, og dermed mulighed for at forhindre eventuel overfyldning af tankene. Skumning Erfaringsmæssigt kan et højt proteinniveau i biomassen give problemer med skumning i reaktortankene. Risikoen reduceres generelt med en driftstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af biomasse. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og eventuelt i gasrør, som efterfølgende skal renses. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til procestanke samt eventuelt ved tilsætning af jordbrugskalk. Overtryk Hvis gasproduktionen overstiger afsætningen til lager og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget installeres gasfakkel, som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse og passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. I tilfælde af fejl på gasfaklen udløses overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventilerne lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler. Se iøvrigt den følgende beskrivelse af gaslager. Eksplosioner Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på reaktortanke og gaslagere. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførsel og drift af biogasanlæg jævnfør Arbejdstilsynets Vejledning på området. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af Arbejdstilsynets Sikkerhedsforskrifter. Der etableres et regnvandsbassin på arealet, som kan indeholde den fornødne mængde vand, i tilfælde af behov for vand til slukning af ild på anlægget. Regnvandsbassinet etableres således, at der til enhver tid vil være vand i bassinet. Det sikres, at adgangen til bassinet friholdes. Det sikres at hele anlægget kan indhegnes såfremt dette ndes nødvendigt. Spild af materiale Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og impermeaable materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved påfyldning og tømning samt fra den oplagrede biomasse, se i øvrigt afsnit 5.7. om affald og jordforurening. Vand fra rengøring af lastbiler, eventuelt spildt biomasse og spildt jernsulfat opsamles og tilføres biogasanlægget. I tilfælde af spild af olie eller kemikalier, eksempelvis fra lastbiler, opsamles, opbevares og bortskaffes dette på forsvarlig vis og efter gældende regler. Alle arbejdsarealer udføres med bestandigt og impermeabelt underlag, hvor det er muligt at opsamle spildt materiale og håndtere over adevand. 109 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

117 Alarmsystemer Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings-, regulerings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Alle anlæggets komponenter kan overvåges og betjenes fra driftpersonalets mobile enheder (ipads). Alle tanke udstyres med omfangsdræn og samlebønde inspektionsbrønde og installeres med ledningsevnemålere som alarmerer personalet ved ændringer. Alle tanke og beholdere forsynes med over ydningsalarmer, som alarmerer personalet i god tid, så eventuel over ydning kan forhindres. Større udslip af biomasse Der etableres en vold omkring anlægget til inddæmning af biomasse i tilfælde af større udslip. Ved projektering af volden sikres det, at volden kan inddæmme den nødvendige mængde biomasse, samt at biomassen ikke kan løbe udenfor volden i forbindelse med gennembrydninger (indkørsel). Regnvandsbassinet etableres og udformes således at der ikke er fast a øb fra dette. Biomassen kan således ikke løbe undenfor volden via regnvandsbassinet. Der udarbejdes en beredskabsplan med beskrivelser og handlingsplaner for tiltag i forbindelse med et større udslip. Personalet vil til enhver tid være bekendt med disse planer. Personalet vil have udstyr til opsamling og opbevaring af biomasse til rådighed. Der etableres påkørselsværn mellem arbejdsarealerne og de nærmeste tanke, hvor dette vurderes at være fordelagtigt i forhold til det daglige arbejde på anlægget. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Gaslager Der er ikke noget egentligt gaslager i forbindelse med Fuglsang Biogasanlæg. Det samlede oplag af biogas på anlægget udgøres af gaslagerne ovenpå reaktortankene og procestankene samt de interne gasledninger. Hele anlægget udstyres med et SRO-anlæg, som alarmere personalet i tilfælde af uheld eller uregelmæssig drift, herunder hvis der er fejl på gassystemet. Under normal drift vil gassen fra tankene ledes til opgraderingsanlægget og herfra videre til MR stationen, hvor gassen tilføres naturgasnetværket. Det samlede oplag af gas på anlægget vil være omkring m 3 og vil ikke overstige m 3 biogas. I tilfælde af fejl, på enten opgraderingsanlæg, tilkobling til MR station eller rørføringer, er systemet udstyret med en gasfakkel og med sikkerhedsventiler. Foruden disse sikkerhedsforanstaltninger vil gaslagerne på tankene under normal drift ikke være fyldte og har således en bufferkapacitet svarende til syv til otte timers gasproduktion. Gasfaklen tænder automatisk ved overskud af gas. Faklen tjekkes jævnligt som en del af den faste overvågning af anlægget. Faklen anvendes således kun i tilfælde af fejl, og anvendes ikke under normal drift. Skulle det ske, at der fejl på enten opgraderingsanlæg, tilkobling til MR station eller rørføringer, og der samtidig er fejl på gasfaklen, kommer ventilerne i spil. Ventilerne er trykregulerede og ved et tilpads højt tryk åbner ventilerne og biogassen slippes ud i det fri. Ved faldende gastryk lukker ventilerne automatisk igen. At lukke gassen ud i det fri er således sidste løsning og vil kun ske, hvis der sker fejl på gassystemet som ikke udbedres indenfor cirka syv til otte timer og at der samtidig er fejl på gasfaklen. 110 Gasfaklen placeres bag modtagehallen. Faklen er ca. 3-4 meter høj og med skærmet amme. Der vil således ikke være en synlig amme. Tilgængelighed Anlægget indrettes så der altid er den fornødne tilgængelighed til alle dele af anlægget, dels til visuel kontrol af anlægsdele og rondering på anlægget, dels i tilfælde af nødsituationer hvor beredskabskøretøjer skal kunne komme frem. Det sikres at nødvendige adgangsveje og pladser ikke spærres, samt at der er den førnødne plads og stier til manøvrering af køretøjer, brandslanger med mere. Der opsættes belysning, som kan oplyse hele anlægsområdet og anlægget. Under normal drift vil der kun være lys i forbindelse med adgangsveje, porte og plansilo, som tændes i nødvendigt omfang. I tilfælde af uheld eller ureglmæssig drift kan de øvrige lys tændes såfremt dette er nødvendigt for håndtering af situationen. Lyset kan undtagelsesvis anvendes i forbindelse med kontrol eller tilsyn med anlægget, hvor dette er nødvendigt eller fordelagtigt for at sikre optimal drift. Stormfald Fuglsang Biogasanlæg placeret tæt på Fajstrup Krat og beplantningen omkring anlægsområdet indeholder en del større træer. I tilfælde af væltede træer kan disse i større eller mindre omfang beskadie anlægget. Særligt tankoverdækninger er sårbare overfor væltede træer, og tankene placeres som følge heraf så langt fra de større træer som muligt. Overordnet set vurderes væltede træer ikke at udgøre en væsentlig risiko på anlægget. Dels på grund af tankenes placering, dels på grund af jævnlig tilsyn af træer og vedligeholdelse af beplantning og dels fordi der er tale om solitære træer samt kantbevoksninger, som i sagens natur er stærke træer.

118 Beredskab Biogasanlægget skal indrettes og drives således, at spild og andet udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges. I forbindelse med større uheld skal der straks gives besked til Beredskabet. På biogasanlægget vil der kunne forekomme uheld, svarende til andre industriarbejdspladser såsom personskade. Disse uheld vil kunne håndteres af det normale beredskab. Fra Fuglsang Biogasanlæg er der relativt kort afstand til brandvæsen, skadestue og politistation i tilfælde af uheld. Den nærmeste skadestue er beliggende i Århus, mens nærmeste politistation og brandstation ligger i Hammel. Miljøuheld med udslip af biomasse og eller biogas, vil kunne forekomme i forbindelse med transport, opbevaring og forarbejdning af biomasse samt opbevaring af biogas. Ved udslip af biomasse er Frijsenborg selv i besiddelse af tankvogne og udstyr, der vil kunne opsuge biomassen og transportere dette til en sikker opbevaringsplads. Værst tænkelige scenarie med udslip af biomasse vil være brud på én af biogasanlæggets reaktortanke eller procestanke. Hver tank rummer op til henholdsvis m 3 og m 3, men da tankene er nedgravet henholdsvis én og to meter, vil et udslip til det omgivende terræn kunne begrænses til henholdsvis cirka m 3 og cirka m 3 biomasse. For at forhindre, at biomassen i denne situation vil kunne løbe til vandmiljøet eller fordeles på et større areal, hvorfra det vil være vanskeligt at opsamle biomassen, vil der i forbindelse med anlægget blive etableret en jordvold, som vil begrænse udbredelsen af udslippet. Volden dimensioneres til at kunne tilbageholde minimum m 3 biomasse. Biomassen og oplaget af biogas vurderes ikke at udgøre en miljøfare for omkringboende. Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres ved et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Omfanget af en eksplosion vil være begrænset til virksomhedens område. Et fuldstændigt driftsstop vil normalt kun kunne forekomme ved strømsvigt, hvor konsekvensen vil være, at ventilationen går i stå. Anlægget vil dermed emittere urenset luft, men da ventilationen er standset, vil anlæggets lugtpåvirkning være lokal omkring biogasanlægget. Rørføringen til luftrensningsfilterets to kamre udformes, så al ventilationsluft ved fejl eller service på et af kamrene kan ledes gennem det andet kammer. På denne måde sikres, at urenset luft ikke emitteres under fejl eller service. Ved eventuelt længerevarende strømsvigt, hvor gassen ikke vil kunne opgraderes og tildeles naturgasnettet, vil der kunne forekomme udslip af urenset biogas. Denne er lettere end atmosfærisk luft og vil søge til vejrs, men vil kunne lugtes i lokalområdet afhængig af vejr- og vindforhold. Ansøger oplyser, at Fuglsang Biogasanlæg etableres ud fra et princip om opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau og forebyggelse af uheld. Herunder vil anlæggets tanke beholdere være stærke konstruktioner, og der vil være effektive overvågningssystemer og forebyggende foranstaltninger. Endvidere vil anlægget have tilknyttet kvalificeret driftspersonale, der indgår i en vagtordning og kan skride ind, når anlæggets alarmsystem aktiveres. Risikoen for uheld med større udslip af biomasse og eller biogas vurderes at være meget lille og være begrænset til virksomhedens område. Uheld vil primært kunne medføre luftgener for omkringboende i en kortvarig periode. For at kunne forebygge og håndtere uheld vil der blive udarbejdet en beredskabsplan, der beskriver procedurerne i forbindelse med uheldshåndtering. Beredskabsplanen opdateres løbende og vil til enhver tid være tilgængelig på anlægget. Det sikres, at alle medarbejdere er bekendt med indholdet af beredskabsplanen. Særlige forhold ved idriftsættelse og drift under procesfejl I anlæggets opstartsperiode vil alle systemer skulle testes, og driftspersonalet skal gøre sig fortrolig med anlægget. Der vil i denne periode kunne forekomme uhensigtsmæssig drift, der blandt andet vil kunne resultere i lugtgener. Når anlæggets tanke er færdigbyggede, kontrolleres alle systemers tæthed med vand. Herefter skal biologien startes op ved hjælp af podemateriale. Efterhånden som processen går i gang, vil en tynd biogas blive dannet i reaktortanken. I denne fase fortrænges tankens indhold af atmosfærisk luft gradvist. For at begrænse dette udslip mest muligt, planlægges at tilføre en stor mængde podemateriale. Processen kan således gøres hurtigere, og generne for omgivelserne minimeres dermed. Det forventes, at gassen i løbet af få dage vil blive så metanrig, at den kan brænde i anlæggets fakkel. Gassen afbrændes i faklen indtil metan-procenten er høj nok til at opgradere og afsætte gassen til naturgasnettet. Reaktortankene er ved opstart koblet på gassystemet og ikke på luftrensningssystemet, idet biogas og ventilationsluft af sikkerhedsmæssige årsager holdes skarpt adskilt. Eventuelle udslip af uforbrændt biogas vil herefter 111 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

119 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG kun kunne ske i forbindelse med rensning af filtre, eller fejl på anlæggets ventiler. Samtidigt med at anlæggets gasproduktion igangsættes, startes biologien i lugtbehandlingsfiltrene også op. Det er på samme måde en biologisk proces, der kræver en balance mellem mikroorganismer og livsbetingelser, og der vil normalt gå en til to uger inden filteret har opbygget en stabil population af mikroorganismer. I denne periode vil anlæggets lugtbehandling ikke fungere optimalt, hvilket kan medføre lugtgener, indtil de biologiske processer får tilstrækkeligt effekt. Når biologien i reaktortanke og lugtbehandlingsfiltre er etableret, vil anlæggets udslip af biogas og eller urenset luft ophøre, og anlægget vil overgå til normal drift. Stabil drift og en effektiv styring af de biologiske processer i reaktortanke og biofiltre i et biogasanlæg er afgørende for optimal biogasproduktion og begrænsning af lugtgener. På et nyt biogasanlæg vil en sådan effektiv styring kræve en periode, hvor processer og erfaringer opbygges af driftspersonalet, hvilket formentligt vil være opnået indenfor anlæggets seks første måneder. Denne opbygning af erfaring for driftspersonalet vurderes dog ikke at give anledning til væsentlige gener for de omkringboende. Mange anlæg kører i stabil drift i årevis uden nedbrud, men biologi er påvirkelig, og derfor kan det ikke udelukkes, at nedbrud forekommer både i reaktorer og i lugtbehandling. Såfremt biogasreaktorerne fejlagtigt får tilført proceshæmmende stoffer eller fejlbetjenes, kan den biologiske proces gå så meget i stå, at reaktoren skal tømmes og startes op igen. Dette forekommer heldigvis sjældent, da det udover gener for omgivelserne også påfører anlægget store tab. På samme måde kan der forekomme biologisk nedbrud i lugtbehandlingssystemet, hvilket kan give unormal drift eller behov for genopstart. Under normal drift skal anlæggets modtagegrav og procestanke påregnes renset cirka en gang årligt, og anlæggets reaktortanke og rørsystemer cirka hvert femte år. Rensning kræver, at tankene tømmes, åbnes og tømmes for bundfald med en lille bobcat, og specielt de første dage af denne proces vil kunne medføre lugtgener i større eller mindre grad. Uheld og uregelmæssig drift vil primært kunne opleves som lugtgener for omkringboende, hvilket også er beskrevet og vurderet i afsnit 5.9. om lugt Samlet vurdering af Uheld og ureglmæssig drift Opstart af anlægget vil kunne medføre gener for nabobeboelserne i en kortere periode. Herefter vil anlægget ikke give anledning til væsentlige gener under normal drift. Der vil altid være en risiko for uhel eller ureglmæssig drift på anlægget, som vil kunne medføre gener for nabobeboelserne og udgøre en risiko for natur og miljø. Med den planlagte indretning og udformning af Fuglsang Biogasanlæg vurderes risikoen for uheld og ureglmæssig drift at være meget lille. I tilfælde af uheld eller ureglmæssig drift vurderes anlæggets indretning og overvågningssystemer at kunne forhindre langt de fleste konsekvenser. Samlet set vurderes anlægget ikke at udgøre nogen væsentlig risiko for det omgivende miljø. Beredskabsplaner, overvågningssystemer, optimal indretning, stabil drift og kvalificeret personale vurderes tilsammen at kunne håndtere alle tænkelige situationer på anlægget og dermed sikre det omkringliggende miljø i tilfælde af uheld eller 112 ureglmæssig drift på anlægget. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Der etableres en jordvold til opsamling af biomasse svarende til indholdet af én reaktortank eller procestank. Procestankene har den største kapacitet på cirka m 3 hver, men da de ligesom reaktortankene er delvist nedgravede, begrænses det volumen, som reservoiret som minimum skal kunne rumme, til cirka m 3. Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg bør omfatte vilkår om en beredskabsplan, der håndterer forudsigelige miljøuheld med udslip af biomasse og biogas, herunder indeholde oplysninger om procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe og begrænse uheld. Beredskabsplanen skal indeholde oplysninger om, hvilke personer, der skal alarmeres i tilfælde af uheld. Planen skal desuden indeholde relevante kortbilag med angivelse af opbevaring af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænforhold samt en opgørelse over materiel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild lækage, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. I en opstartsperiode på op til seks måneder vil det være nødvendigt at tillade en større lugtpåvirkning af nærmiljøet i forhold til den senere normale drift, hvor lugtkrav forventes overholdt. Reelt forventes anlægget dog ikke at give anledning til yderligere lugtgener end under normal drift efter to til fire uger. Senest seks måneder efter opstart skal virksomheden foretaget en præstationskontrol af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningerne af afkasthøjderne er overholdt.

120 5.15 Vejforhold og trafik Til- og frakørselsforholdene ved Fuglsangvej forventes ikke ændret ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg. For beskrivelse af de eksisterende forhold henvises til afsnit Anlægsfasen Under anlægsfasen vil der blive leveret materialer til etableringen af anlægget, og der må således forventes en øget tra kmængde i denne periode Transporter til og fra anlægget Der skal i gennemsnit transporteres henholdsvis cirka 73 tons ny biomasse og cirka 94 tons afgasset biomasse til og fra anlægget dagligt. Der transporteres ikke biomasse i væsentligt omfang i weekender og på helligdage. På hverdage vil der derfor skulle transporteres omkring henholdsvis 102 tons ny biomasse til anlægget og omkring 132 tons afgasset biomasse fra anlægget. Biomassen transporteres hovedsageligt i lastbiler, men enkelte traktortrukne vogne kan forekomme. Det forventes, at ind- og udtransporten af biomasse vil foregå på lastbiler med twinloadersystem med en gennemsnitlig kapacitet på 35 tons. Det tilstræbes, at den fulde kapacitet af transporterne altid udnyttes, og at der så vidt muligt køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Det anslås, at der vil være et gennemsnitligt årligt transportbehov på højest transporter, svarende til et gennemsnitligt forventet dagligt transportbehov på tre til re lastbiler. En transport består af både ud- og hjemtransport. Transporterne vil hovedsageligt foregå på hverdage mellem klokken og 18.00, samt lejlighedsvist på lørdage mellem klokken og Der kan undtagelsesvist forekomme transporter udenfor dette tidsrum. Ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg ophører vådlageret for træ og flislageret på ejendommen. Den eksisterende gylletank fjernes, men anlægget vil indebære opbevaring af afgasset biomasse. Transportbehovet ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg er vurderet til at være en anelse højere end i den nuværende situation, hvor der vurderes at forkomme omkring 750 transporter årligt, hvilket i gennemsnit svarer til cirka tre transporter per dag på hverdage. Stigningen i antallet af transporter vil således i gennemsnit være på mindre end én transport per dag. Der vil således ikke ske nogen væsentlig ændring i trafikmængden i området, og nabobeboelserne vil ikke blive påvirket væsentligt af trafik i forhold til den nuværende situation Emissioner fra transport af biomasse Emissionerne fra kørsel med biomasse til og fra Fuglsang Biogasanlæg er vurderet i forhold til den nuværende situation (0-alternativet). Vurderingen er foretaget ved at sammenligne den samlede transport ved 0-alternativet og den potentielle fremtidige situation ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg. Der er således ikke vurderet på de konkrete emissioner fra lastbilerne, men hvorvidt emissionerne forventes øget eller reduceret som følge af den samlede transportmængde. Der er i afsnit 5.6. om klimatiske forhold redegjort for udledningen af CO 2 i forbindelse med transport. Det fremgår heraf, at den fremtidige transport af kyllingemøg og afgasset biomasse i forbindelse med Fuglsang Biogasanlæg vil medføre en udledning af CO 2 på cirka 24 tons per år. Dette er en stigning på cirka 13 tons i forhold til 0-alternativet, hvor der udledes cirka 11 tons per år. Dette svarer til en øget udledning på cirka 118,2 % i forhold til 0-alternativet, hvilket primært skyldes de længere transportafstande. Det må antages, at der i forbindelse med transporterne vil ske en tilsvarende procentvis stigning i udledningen af øvrige luftforurenende stoffer, herunder CO (kulilte), NO X (kvælsto lter), SO 2 (svovldioxid), HC (hydrocarboner) og partikler. Der er ikke grænseværdier for den samlede emission fra transport for en virksomhed, men der stilles krav om udledning af emissioner fra motorerne. Disse krav håndhæves overfor producenterne af køretøjerne, og ikke gennem en godkendelse af biogasanlægget Trafiksikkerhed Til- og frakørselsforholdene ved Fuglsangvej forventes ikke ændret ved etablering af Fuglsang Biogasanlæg. For beskrivelse af de eksisterende forhold henvises til afsnit Det vurderes, at oversigtsforholdene for tilkørsel til Fuglsangvej er fornuftige, som de er i dag. Det vurderes dog, at det vil være nødvendigt løbende at vedligeholde beplantninger langs med Fuglsangvej for at sikre de gode oversigtsforhold fremover. Det anbefales, at der i anlæggets egenkontrold, indarbejdes jævnlige vurderinger af oversigtsforholdene ved tilkørslen til Fuglsangvej, inklusiv håndtering og opfølgning i tilfælde af utilfredsstillende oversigtsforhold, herunder evt. beskæring og vedligeholdelse af beplantning Trafikstøj Den forventede tra k til og fra Fuglsang Biogasanlæg vurderes ikke at give anledning til andet end almindelig tra kstøj. Transporter vil hovedsageligt foregå indenfor normale arbejdstider. Det vil sige hverdage mellem klokken og 18.00, og lejlighedsvist lørdage mellem klokken og 113 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

121 Der vil undtagelsesvist kunne forekomme transporter udenfor dette tidsrum Samlet vurdering af Vejforhold og trafik Samlet set vurderes anlæggelsen af Fuglsang Biogasanlæg ikke at give anledning til væstentlige ændringer i forhold til trafikmængde eller trafikstøj. Oversigtsforholdene ved tilkørsel til Fuglsangvej vurderes at være fornuftige. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen Det forudsættes at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke giver anledning til væsentlige stigninger i trafikmængden i området. Undtaget herfor er dog anlægsperioden, hvor en stigning i trafikmængden er forventet. Det er en forudsætning for vurderingen at tilkørselsforholdene vedligeholdes, herunder beplantninger langs med vejene klippes i nødvendigt omfang Anlæggelse af Fuglsang Biogasanlæg Der forventes indgået kontrakt med anlægsleverandør i første kvartal Kontrakten er betinget af myndighedsgodkendelser. Myndighedsbeslutning forventes at foreligge i løbet af andet halvår Såfremt alle nødvendige godkendelser gives, forventes etableringen af anlægget påbegyndt med det samme. Anlægget opbygges af modulsystemer, hvorfor anlægsfasen forventes af være gennemført på re til seks måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes at kunne være i kommerciel drift i løbet af første halvår BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Idriftsætning Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuerlig drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætning vil strække sig over cirka re til seks uger. Tiden for idriftsætning er væsentligt afkortet i forhold til tilsvarende anlæg, idet det planlægges at tilføre en stor mængde podemateriale. Ved at bruge podemateriale forhindres desuden, at der som ved indkøring af andre biogasanlæg, forekommer en længere periode, hvor gas skal udledes uforbrændt på grund af for lav brændværdi. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i få dage i forbindelse med idriftsætning af anlægget, mod normalt ere uger for tilsvarende anlæg. Idriftsætningen omfatter ligeledes lugt lteret, som startes op med podemateriale fra eksisterende lter. Erfaringer viser, at der i løbet af en til to uger er opbygget en stabil population af mikroorganismer, hvorefter luften kan renses fuldt ud. Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til reaktortanke, til tankene er tilstrækkeligt fyldte og gasproduktionen har opnået en størrelse, så opgraderingen kan påbegyndes, forventes at tage cirka en til to uger Nedlukning Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil nde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varslet forudgående Ophør af drift Ved ophør af driften skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i miljømæssigt tilfredsstillende tilstand. Det forventes, at miljøgodkendelsen af anlægget vil stille vilkår om at tilbageføre området til en tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforhold, såfremt virksomhedens drift ophører. Der er i denne forbindelse udarbejdet en basistilstandsrapport for området, denne ndes i bilag seks Andre forhold Eventuelle begrænsninger for eksisterende landbrug Lugtgenekrav Biogasanlægget karakteriseres som et teknisk anlæg i landzone, og lokalplanen fastlægger at området forbliver i landzone. De lugtgeneafstande, som indgår i vurderingerne, når et landbrug ønsker at udvide produktionen, måles til eksisterende fremtidig byzone samt til områder, der er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller lignende. Det vil sige ikke til anlæg i landzone. Derfor vil etablering af biogasanlægget ikke medføre skærpede lugtgenekrav for landbrugene i området. I henhold til 'Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug' 5.N, skal der i en kumulativ vurdering af lugtgener for omkringliggende beboelse medtages husdyrbrug med over 75 DE. Med det nuværende lovgrundlag vil biogasanlægget derfor ikke indgå i vurderingsgrundlaget af lugt for en udvidelse af omkringliggende husdyrbrug. Ud fra en genemæssig betragtning vil etablering af Fuglsang Biogasanlæg med det nuværende

122 lovgrundlag derfor ikke medføre begrænsninger for udvidelsesmulighederne for omkringliggende landbrugsbedrifter. Udbringningsareal Ved udvidelse af et eksisterende husdyrbrug i lokalområdet, vil der være behov for at udbringe en øget mængde husdyrgødning. Kommunen skal ved konkrete udvidelser af husdyrproduktioner vurdere projektet i forhold til dyretrykket i oplandet. Dermed kan det ikke udelukkes, at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg kan påvirke muligheden for udvidelse af eksisterende landbrug Gener i byggeperioden Der stilles generelt krav om at redegøre for gener under byggeperioden. Disse er beskrevet under de relevante afsnit Yderligere forhold Yderligere forhold, som det af Favrskov Kommune er vurderet væsentligt at afklare, er uddybet under de relevante afsnit. Det vurderes, at der ikke forekommer yderligere forhold herudover, der kræver vurdering i forbindelse med Miljørapporten for Fuglsang Biogasanlæg alternativet Hvis der ikke opføres et biogasanlæg på Fuglsangvej , vil situationen forblive uændret i forhold til de eksisterende forhold. Hvis der ikke opføres et biogasanlæg, vil der ikke blive produceret cirka fire millioner m 3 biometan til fortrængning af traditionel naturgas, og der opnås herved ikke en øget reduktion i udledningen af CO 2 på cirka tons per år i forhold til den nuværende situation, hvor kun cirka halvdelen af kyllingemøget fra Frijsenborg potentielt behandles i eksisterende biogasanlæg. Tilsvarende opnås ikke en øget reduktion på cirka 458 tons CO 2 per år ved afgasningen i biogasanlægget af hele mængden af kyllingemøg fra Frijsenborgs produktionsanlæg. Til gengæld undgås en øget udledning af CO 2 på cirka 13 tons som følge af øget transport over længere afstande af kyllingemøg og afgasset biomasse. Tilsvarende undgås en øget udledning af øvrige forurenende stoffer i forbindelse med transport. Omgivelserne omkring anlægsområdet vil ikke blive påvirket af anlægget, såfremt dette ikke etableres. De bevaringsværdige landskaber og kulturmiljøer, som er udpeget i Kommuneplan 13 for Favrskov Kommune, samt kirkeindsigtsområder omkring Voldby og Lading Kirker vil ikke blive berørt, om end etableringen af Fuglsang Biogasanlæg ikke vurderes at have nogen væsentlig påvirkning på disse områder. Der er ikke registreret beskyttet natur i nærheden af det område, hvor anlægget er søgt placeret, som påvirkes ved opførelsen af biogasanlægget. Dermed vil den nuværende situation i forhold til beskyttet natur fortsætte uændret. Der er dog registreret en sø i anlægsområdet som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Forhold omkring søen vil ikke påvirkes såfremt biogasanlægget ikke etableres. Selve biogasanlægget vurderes ikke at påvirke vandløbsrecipienter i lokalområdet, og såfremt biogasanlægget ikke opføres, vil den nuværende situation fortsætte uændret. I forhold til 0-alternativet, hvor der ikke opføres noget biogasanlæg, vil påvirkning af de rekreative forhold være uvæsentlig, idet anlægget placeres langt fra rekreative områder og afskærmes med beplantning. Forholdene omkring trafik til og fra området ændres ikke væsentligt, såfremt Fuglsang Biogasanlæg ikke etableres. Der vil fortsat været transport til og fra området i forbindelse med flislager, vådlager for træ samt gyllebeholder svarende til i gennemsnit tre transporter per dag på hverdage. Hvis der ikke opføres noget biogasanlæg vil beboerne i lokalområdet ikke opleve de periodevise lugt- og luftgener et biogasanlæg vil kunne medføre. Der vil fortsat være en risiko for jord- og grundvandsforurening ved et eventuelt større udslip af biomasse, som følge af den eksisterende lagertank på arealet. Der udvides ikke med yderligere tre tanke, til gengæld etableres der heller ikke vold, alarmsystemer og beredskab til håndtering af eventuelle større udslip. Risiko for spild af olie og kemikaler fra lastbiler og andet maskineri er fortsat til stede i forbindelse med de eksisterende aktiviteter på arealet. Den nuværende udbringning af afgasset biomasse på markerne ved Frijsenborg vil fortsætte som hidtil ind til aftalen med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg udløber. Ændringer for disse udspredningsarealer er således uafhængig af etableringen af biogasanlægget. På arealerne ved Wedellsborg vil der fortsat blive spredt ikka-afgasset svinegylle. Kommunens samlede kapacitet for behandling af biomasse vil være uændret. Dermed vil kommunens samlede mulighed for at reducere lugt og ammoniakfordampningen ved udbringningen, set i forhold til almindelig gylle, ikke være til stede, ligesom en mulig omfordeling af næringsstofferne til blandt andet planteavlere begrænses. 115 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

123 6. MILJØAFLEDTE SO- CIOØKONOMISKE KON- SEKVENSER Fødevareøkonomisk Institut har lavet en analyse af de samfundsøkonomiske effekter ved etablering af et biogasanlæg 6.A. Denne analyse bygger på biogasfællesanlæg med en noget større kapacitet og produktion, end det er tilfældet for det projekterede anlæg. Til trods herfor, kan en lang række af analyserne og vurderingerne overføres til Fuglsang Biogasanlæg. Etablering af et biogasanlæg medfører en række samfundsmæssige effekter, herunder: Biomasse, organisk affald og gylle udgør en stor uudnyttet biomasse ressource, der kan bidrage til fremtidens energiforbrug. Naturgas er en begrænset ressource, som allerede nu er ved at blive udtømt i Danmark. Biogas vil til dels kunne erstatte denne ressource og eventuelt transporteres rundt i landet i det eksisterende naturgasnet. Biogasanlæg giver mulighed for at udnytte store mængder organisk affald, hvormed næringsstofferne genanvendes. Derudover medfører biogasanlæg en række miljøog klimamæssige effekter, herunder: Den afgassede gylle resulterer i en mindre fordampning af ammoniak fra markarealerne efter udbringning. Anvendelse af afgasset gylle som gødning, frem for rå gylle, belaster klimaet mindre. Biogas er med til at fortrænge mere forurenende fossile brændstoffer som kul, olie og BIOGASANLÆG VED FUGLSANG naturgas. Produktionen af biogas giver mulighed for at udnytte enggræs som en ressource og dermed holde lavtliggende arealer fri for tilgroning. Man kan således høste og fjerne næringsstoffer fra disse naturarealer, hvorved naturen i disse områder forbedres, mens næringsstofferne flyttes til mere robuste arealer. Afgasset biomasse giver færre lugtgener i forbindelse med udbringning. Biogasanlæg kan også medføre en række landbrugsmæssige effekter, herunder: kvælstofudnyttelsen i gødningen øges væsentligt, hvorved gødningsøkonomien og udbyttet forbedres. Smittekim og parasitter i husdyrgødningen elimineres. Mulighed for produktion af og indtjening på produktion af energiafgrøder. Fordelingen af husdyrgødning optimeres. Der er dog også ulemper ved etableringen af biogasanlæg. En af de største udfordringer hidtil har været forbundet med placeringen af nye biogasanlæg på grund af frygt for lugtgener for nabobeboelserne. Ulemper ved biogasanlæg kan blandt andet omhandle: Risiko for lugtgener. Øget trafik i forbindelse med transport af biomasse til og fra anlægget. Visuelle gener. 116 For nærmere beskrivelser af fordele og ulemper ved etablering af biogasanlæg henvises til Miljøministeriets 'Apropos om biogasanlæg' 6.B I Miljørapporten er der redegjort for, at Fuglsang Biogasanlæg med den valgte placering, vil overholde de forventede genekriterier. Alligevel vil der på en række af de undersøgte parametre kunne forekomme en øget påvirkning af nabobeboelserne, i forhold til den nuværende situation. Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse af hvorvidt etablering af et biogasanlæg påvirker huspriserne. De ejendomsmæglere, der er kontaktet i forbindelse med projektet, mener ikke det betyder noget for huspriserne, at der ligger et biogasanlæg i området (i modsætning til hvis det var et svinebrug). Derimod kan varmeprisen i forsyningsområdet give både positive og negative udslag i huspriserne. Kun et enkelt sted vurderer en lokal ejendomsmægler, at priserne på eksisterende huse i en periode er faldet på grund af biogasanlægget 6.C. Det kan ikke afvises, at etableringen af Fuglsang Biogasanlæg kan betyde, at ejendomsværdien for enkelte husejere vil falde. Af samme grund er anlægget placeret så langt fra nabobeboelser som muligt, ligesom anlægget arkitektonisk er søgt indplaceret i de konkrete omgivelser og skjult med etablering af en vold og udbygning af den eksisterende beplantning. Det fremgår af de statslige vandplaner, at særligt primærproduktionen indenfor landbrugssektoren har a edte miljøeffekter, der er i uoverensstemmelse med internationale forpligtelser, idet næringsstofudvaskningen påvirker søer, fjorde og havområder. Hvis miljøpåvirkningen skulle reduceres ved ekstensivering af landbrugsproduktionen, ville det medføre et betydeligt fald i både fødevareproduktion og i erhvervets indtjeningsevne. Hermed forsvinder arbejdspladser både fra den primære landbrugssektor og fra forarbejdningssektoren. Produktion af biogas ved afgasning af husdyrgød-

124 ning har potentialet til både at kunne reducere næringsstofudvaskningen 6.D og 6.E med en i øvrigt uændret landbrugsproduktion, og at skabe arbejdspladser på selve virksomheden. Fuglsang Biogasanlæg er dog et mindre anlæg, som kun vil medføre en begrænset beskæftigelse set i forhold til større anlæg. Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingen For at biogasanlægget overordnet har afledte socioøkonomiske effekter, er det væsentligt, at genekriterierne med hensyn til lugt, luftemissioner og støj overholdes. Det er væsentligt, at den landskabelige påvirkning begrænses ved at indpasse biogasanlægget i landskabet. Det er vurderingen, at der samlet set er positive socioøkonomiske effekter ved at etablere det ansøgte biogasanlæg. 0-alternativet I forhold til 0-alternativet, hvor der ikke opføres noget biogasanlæg, vil det betyde et samfundsøkonomisk tab. Til gengæld vil ejendomsværdien for de nærmeste omkringliggende beboelser ikke blive påvirket Bæredygtighed Bæredygtighedsprincippet Princippet om bæredygtighed er komplekst og vanskeligt at vurdere i alle aspekter herunder blandt andet økonomisk, socialt, etisk og økologisk. Den mest anvendte definition af bæredygtighed stammer fra den såkaldte Brundtlandsrapport 'Vores fælles fremtid' udarbejdet af FN kommissionen i I denne rapport defineres bæredygtighed som når civilisationers og menneskelig aktivitet struktureres således at vi efterkommer samfundet og borgernes behov, uden at forhindre fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov. Bæredygtighed omhandler således også de vurderinger der er beskrevet tidligere i dette afsnit og vurderingerne i afsnit 5.6. om de klimatiske forhold. Bæredygtighed og Fuglsang Biogasanlæg Overordnet set vurderes Fuglsang Biogasanlæg at bidrage til vores samfunds bæredygtighed blandt anden gennem: Nyttiggørelse af biprodukter restprodukter fra Frijsenborgs produktioner på en miljø- og klimarigtig måde, herunder nyttiggørelse af kyllingemøg. Produktion af vedvarende energi i form af biogas, som kan erstatte fossile brændsler. Bidrage til forsyningssikkerheden og begrænse Danmarks afhængighed af fossile brændsler. Reducering af CO 2 -udslippet med deraf følgende klimaeffekter. Mulighed for en mere hensigtsmæssig omfordeling af næringsstoffer i husdyrgødning fra husdyrbrug til planteavlsbrug. Bedre kvælstof- og fosforudnyttelse i de forarbejdede gødningsprodukter, med mindsket ammoniakfordampning og næringsstofudvaskning. Mulgihed for bedre pleje af sårbare og sjældne naturarealer ved afpudsning hvor materialet fraføres og tilføres biogasanlægget. Herved yttes næring fra sårbare arealer til mere robuste arealer. Større variation i sædskiftet på Frijsenborgs landbrugsarealer. Etableringen af Fuglsang Biogasanlæg vil også have negative konsekvenser i forhold til bæredygtighedsprincippet, herunder blandt andet et øget behov for transport af biomasse. Overordnet set vurderes etableringen af Fuglsang Biogasanlæg dog at være positivt set i forhold til bæredygtighedsprincippet. 117 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

125 7. AFVÆRGEFORAN- STALTNINGER OG SUNDHED I det følgende beskrives kort de forholdsregler og fysiske foranstaltninger, som skal sikre Fuglsang Biogasanlæg mod uheld og uregelmæssig drift, samt eventuelle gener for nabobeboelser. Der henvises i øvrigt til afsnit om uheld og uregelmæssig drift, samt generelt til hele afsnit 2. om anlæggets opbygning, indretning og udformning, samt hele afsnit 5. om anlæggets miljøpåvirkninger samt vurdering og håndtering af disse. Derudover henvises til miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg, som opstiller vilkår og betingelser for etablering og drift af anlægget. Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol findes som bilag 12. Bilag 13 er en skematisk oversigt over de væsentligste afværgeforanstaltninger på virksomheden. Derudover beskrives betydningen for menneskers sundhed i relation til anlægget Sikkerhed på anlægget I forbindelse med udarbejdelse af planerne for Fuglsang Biogasanlægs opbygning og udformning har der været stor fokus på sikkerhed på anlægget og forebyggende foranstaltninger, der skal hindre uheld. Der henvises i øvrigt til afsnit om uheld og uregelmæssig drift. Konkret etableres en række tiltag, der skal forebygge og afhjælpe eventuelle uheld på anlægget, herunder: Hele anlægget udstyres med et overvågningssystem (SRO-anlæg), som alarmere personalet i tilfælde af unormal drift eller fejl på anlægget. Der vil altid være en medarbejder på tilkaldevagt, når anlægget ikke er bemandet. Medarbejderen vil kunne være på anlægget indenfor tyve minutter. Der udarbejdes en beredskabsplan, der beskriver procedurerne i forbindelse med uheldshåndtering. Beredskabsplanen vil til enhver tid være tilgængelig på anlægget. Anlægget inspiceres dagligt ugenligt månedligt efter en nærmere fastlagt plan, for at forebygge fejl. Alle anlæggets dele efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Alle tanke udstyres med overflydningsalarmer, omfangsdræn og sikkerhedsventiler. Lager for biogas begrænses mest muligt. Anlægget forsynes med en fakkel til afbrænding af biogas i tilfælde af fejl på anlægget, som medfører overtryk. Der etableres en jordvold omkring anlægget til opsamling af biomasse i tilfælde af skader på reaktorer eller procestanke, som medfører større udslip af biomasse. Hele anlægget skal overholde gældende lovgivning samt vilkår stillet i miljøgodkendelsen. Derudover skal flugtveje med mere være godkendt af brandmyndigheden. Alle arbejdsarealer udføres i bestandige og inpermeable materialer, hvor spild kan opsamles og håndteres. Hele området indrettes således, at over adevand kontrolleres og håndteres i området. Området omkranses af en vold som sikre at hverken biomasse eller over adevand kan løbe til til omkringliggende arealer. Efter indtransport til modtagehallen håndteres biomassen i et lukket system. Biogas håndteres ligeledes i et lukket system. Levering af olie, jernsulfat og lignende sker direkte i modtagehallen 7.2. Overvågning og egenkontrol I forbindelse med miljøansøgningen for Fuglsang Biogasanlæg har virksomheden stillet et foreløbigt forslag til egenkontrol, forslag til vilkår og egenkoltrol dindes som bilag 12. Egenkontrolprogrammet udarbejdes i henhold til principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis og Critical Control Points - risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er særlig risici (eksempelvis for smitte eller lugt) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser uregelmæssigheder. Egenkontrollen vil ligeledes indeholde retningslinjer for kontrol af oversigtsforhold ved tilkørslen til Fuglsangvej. Foruden denne egenkontrol etableres et SROanlæg (styrings-, regulerings- og overvågningssystem) på biogasanlægget, som vil være medvirkende til at sikre en stabil drift og forebygge uregelmæssigheder og uheld. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 118

126 7.3. Vilkår for etablering Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg vil indeholde en række vilkår for etablering af anlægget. Overholdelse af disse vilkår forventes at være medvirkende til at sikre en stabil drift af anlægget og forebygge potentielle uheld, gener for nabobeboelser og påvirkning af natur, kultur, grundvand med mere. For nærmere information henvises til miljøansøgningen og miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg, samt bilag 12, som gengiver virksomhedens forslag til vilkår for anlægget. 7.4 Sundhed Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nummer 939 af ) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog blandt andet krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Overvågning er kort kommenteret i afsnit 7.2. om overvågning og egenkontrol, mens afsnit 9. beskriver et forslag til overvågningsprogram for anlægget. Anlæggets betydning for menneskers sundhed behandles i det efterfølgende. Støj Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. Støj kan for eksempel føre til stress som følge af dårlig nattesøvn, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på påvirkningen fra støj. Forskellige typer af støj er ikke lige generende, og derfor varierer støjgrænserne for forskellige typer af støjkilder. Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på baggrund af en vurdering af, hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfunds økonomiske hensyn. Fuglsang Biogasanlæg vil overholde alle krav til støjgrænser, som fastsættes via miljøgodkendelsen. Det, at støjgrænserne er overholdt, betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men støjgrænserne er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen. Oplevelsen af støj er imidlertid subjektiv og individuel, og det er velkendt, at nogle mennesker er mere støjfølsomme end andre. Fuglsang Biogasanlæg forventes ikke at give anledning til særlige støjgener, og enhver utilsigtet støjgene fra anlægget vil blive håndteret hurtigst muligt, som en del af virksomhedens egenkontrol og overvågning. Virksomhedens største kilde til støj forventes at være i forbindelse med ind- og udtransport af biomasse på lastbiler. Der er således tale om tra kstøj, som fortrinsvist vil forekomme på hverdage indenfor almindelig arbejdstid. I øvrigt forventes tra kmængden ikke at ændres væsentligt i forhold til den eksisterende situation, idet lastbiltra kken til og fra adressen ved Fuglsangvej i gennemsnit øges med mindre end én transport per dag i forhold til den nuværende tra k til og fra området i forbindelse med det eksisterende vådlager for træ, islager samt gylletank. Lugt En af de største bekymringer for kommende naboer til et biogasanlæg, er ofte bekymringer for lugtgener. Der ndes umiddelbart ingen dokumentation for eller forventninger om sammenhæng mellem lugtgener og sundhed generelt. Tilsvarende støj, stilles der krav om maksimale lugtgener fra anlægget via miljøgodkendelsen. Det forventes at krav om maksimal lugtgener vil ligge mellem frem og ti LE ved nærmeste nabo. Fuglsang Biogasanlæg forventes at overholde disse krav for lugtgener med en stor margin. Se iøvrigt OML-beregningerne for anlægget i bilag ti. Smitterisiko Ved behandling af kyllingemøget i biogasanlægget elimineres indholdet af smittekim og parasitter i den afgassede biomasse, idet biomassen hygiejniseres i reaktortankene, hvor den i gennemsnit opholder sig i 70 dage og opvarmes til C. Allerede efter en opholdstid på 10 timer ved 52 C vil biomassen være hygiejniseret 7.A. Det forudsættes, at transporten til og fra biogasanlægget foregår i lukkede tanke, og at de anvendte køretøjer rengøres effektivt efter at have afleveret kyllingemøget i modtagehallen, inden der påfyldes afgasset biomasse og køretøjerne forlader anlægget. Drikkevand Den eksisterende boring med tilhørende vandindvendingstilladelse forventes anvendt til anlæggets fremtidige vandbehov på cirka m 3. Der er ikke tale om vand i drikkevandskvalitet og det sikres ved skiltning, at vandet kun anvendes til rengøring af hal og lastbiler med mere, samt tilføres biogasprocessen. 119 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

127 8. MANGLER I MILJØ- RAPPORTEN BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Fuglsang Biogasanlæg er opbygget med henblik på at begrænse lugtgenerne i omgivelserne. Potentielle lugtgener fra plansiloen er dog ikke medtaget i beregninger og vurderinger af lugtpåvirkningen af nabobeboelserne. Plansiloen kan således give anledning til lugtgener, som ikke er medtaget i Miljørapporten. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget jordbundsundersøgelser i området. Der foreligger således ikke konkrete oplysninger om jordbundens sammensætning og egenskaber. Der er således visse usikkerheder omkring forhold for nedsivning af nedbør, samt potentielle påvirkninger af vandløb og vandhul mod vest og nordvest. I klimaregnskabet indgår en række overordnede parametre, men det er ikke muligt at foretage en fuldstændig detaljeret fastlæggelse af eksempelvis CO 2 -emission fra transport i forbindelse med biogasanlæggets drift. Dette forhold vurderes imidlertid ikke at påvirke det overordnede generelle billede af, at reduktionerne i udledning af CO 2 som følge af afgasning af kyllingemøg og fortrængning af fossilt brændsel (naturgas) langt opvejer den udledning, der vil være i forbindelse med biogasanlæggets drift, herunder øget transport over større afstande af kyllingemøg med videre og afgasset biomasse. I forbindelse med samfundsøkonomiske analyser af mindre biogasanlæg og gårdbiogasanlæg er der en vis usikkerhed, da datagrundlaget er begrænset. Størstedelen af den tilgængelige materiale om samfundsanalyser af biogasanlæg bygger på fællesbiogasanlæg med en noget større tilførselskapacitet og produktion. Derudover er samfundsøkonomiske analyser af biogasanlæg meget afhængig af værdisætning af eksternaliteter. Dette faktum skaber en usikkerhed i vurderingerne i og med, at denne form for værdisætning i sig selv er usikker. Derudover findes en række eksternaliteter, der er relevante for biogasanlæg, som det ikke er muligt at værdisætte, hvorfor disse ikke kan medtages direkte i vurderingen. Der vurderes i øvrigt ikke at være væsentlige mangler ved de oplysninger, som ligger til grund for Miljørapportens vurderinger Forebyggende foranstaltninger og væsentlige forudsætninger for vurderingerne Biogasanlægget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for vurderingenerne, herunder den planlagte anlægstype og opbygning. Det forudsættes at biogasanlægget vil overholde gældende lovgivning og vejledninger, samt at krav som forventes at blive stillet i miljøgodkendelsen af anlægget overholdes. Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol findes som bilag

128 9. FORSLAG TIL OVER- VÅGNINGSPROGRAM I henhold til 11 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer 9.A, skal miljømyndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets udførelse. I det følgende er der derfor givet en kort beskrivelse af, hvordan Favrskov Kommune som myndighed sikrer, at etablering og drift af Fuglsang Biogasanlæg ikke medfører påvirkninger i omgivelserne, der kan skade menneskers sundhed. Landskab, kulturhistorie og omkringliggende beboelse Den afskærmende beplantning omkring anlægsområdet udbygges, hvor den eksisterende beplantning ikke er tilstrækkelig tæt. Der etableres en vold omkring anlægget, som særligt set fra væst afskærmer anlægget. Modtagehallen placeres langs med Fuglsangvej, så denne skærmer for indsynet mod tankene. Hallen beklædes med træ og males rød tilsvarende den eksisterende hal ved Frijsenborg. Det sikres at de planlagte foranstaltninger til begrænsning af lugtgener opsættes og tages i brug ved anlæggelse af Fuglsang Biogasanlæg. I tilfælde af klager fra nabobeboelser håndteres dette i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg og naboerne. Favrskov Kommune vil kunne fungere som mægler i forbindelse med eventuelle klager. Der iværksættes ikke yderligere overvågning. Trafik Favrskov Kommune vurderer løbende den trafikale situation på det kommunale vejnet og træffer de fornødne forholdsregler, hvis behovet skulle opstå. Det sikres at der i egenkontroldprogrammet for Fuglsang Biogasanlæg indgår vedligeholdelse af beplantning ved indkørslen til anlægget. Lugt Miljøgodkendelsen af Fuglsang Biogasanlæg vil omfatte Miljøstyrelsens standardvilkår om præstationskontrol af, om de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregninger af afkasthøjderne, er overholdt (jøvnfør standardvilkår 42). Præstationskontrollen skal udføres senest seks måneder efter Fuglsang Biogasanlæg er taget i brug. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Eventuelle klager vedrørende lugtgener håndteres i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg, og det sikres at genekriterierne er overholdt. Støj og vibrationer Tilsynsmyndigheden vil på baggrund af miljøgodkendelsens vilkår om støjbegrænsning kunne kræve måling af støjniveauet efter Miljømåling Ekstern Støj. Luftemissioner Tilsynsmyndigheden vil på baggrund af miljøgodkendelsens vilkår om begrænsning af luftemissioner kunne kræve måling af fastsatte parameter, herunder NO x og CO. Udbringningsarealer Den afgassede biomasse skal udbringes på landbrugsarealer, der kan anvendes som udbringningsarealer. Udbringningen skal ske efter de generelle regler, som indgår i gødningsregnskaberne, og i overensstemmelse med de krav som husdyrproducenter har fået igennem miljøgodkendelser, miljørapporter og screeninger med viderer. Det er Plantedirektoratet, som fører kontrol med gødningsregnskaberne, mens kommunen fører tilsyn med, at udbringningen af afgasset biomasse sker i overensstemmelse med de konkrete miljøgodkendelser og tilladelser. Der kan være en væsentlig miljøpåvirkning ved udbringning af afgasset biomasse på landbrugsarealer, idet for eksempel omkringliggende naturarealer samt overfladevand og grundvand kan være følsomt overfor næringsstoffer som kvælstof og fosfor. For at imødegå dette, udarbejder kommunen en VVM-tilladelse til Fuglsang Biogasanlæg, som skal regulere biogasanlæggets muligheder for afsætning af biomasse. Det sikres der igennem, at biogasanlægget kan redegøre for indholdet af næringsstoffer i biomassen, og kommunen fører tilsyn med, at udbringningen af biomassen sker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler og i overensstemmelse med VVM-tilladelsen. Selve kontrollen af de dyrkede arealer sker ved tilsyn med landbruget. Natur Biogasanlæggets drift og indretning reguleres gennem vilkår i miljøgodkendelsen. Kommunen fører tilsyn med, at anlægget drives i overensstemmelse med disse vilkår. Når biogasanlægget er indrettet i overensstemmelse med beskrivelserne i Miljørapporten og Miljøgodkendelsen, vil der være en meget begrænset ammoniak-emission fra selve anlægget, og dermed en meget begrænset påvirkning af omkringliggende natur. På baggrund af dette vurderes der ikke at være en væsentlig miljøpåvirkning fra selve anlægget, hvorfor yderligere overvågning ikke iværksættes. I forhold til overvågning af påvirkning af natur i forbindelse med udspredning af afgasset biomasse henvises til afsnittet om udbringningsarealer. 121 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

129 Spildevand, overfladevand, grundvand og drikkevand Biogasanlæggets drift og indretning reguleres gennem vilkår indarbejdet i miljøgodkendelsen. Kommunen fører tilsyn med, at anlægget drives i overensstemmelse med disse vilkår. Når biogasanlægget er indrettet i overensstemmelse med beskrivelserne i Miljørapporten og miljøgodkendelsen, vil der, hvor anlægget placeres, ikke være udledning af spildevand fra selve anlægget, og der vil ikke ske påvirkning af overfladevand og grundvand. Alle tanke etableres med omfangsdræn og inspektionsbrønde samt overflydningsalarmer. Delvist nedgravede tanke udstyres med ledningsevnemåler, der udløser en alarm ved eventuelle ændringer, så eventuelle lækager kan lokaliseres og udbedres. Alle tanke, belægninger og rørsystemer udføres i bestandige og impermeable materialer, som kan modstå anvendelse og slid. Rørgrave til underjordiske rørføringer etableres med plastikmembraner og hældning mod tanke med omfangsdræn og ledningsevnemålere. På baggrund af dette iværksættes der ikke yderligere overvågning. I forhold til overvågning af påvirkning af overfladevand og grundvand i forbindelse med udspredning af afgasset biomasse henvises til afsnittet om udbringningsarealer. Affald og jordforurening Biogasanlæggets drift og indretning reguleres gennem miljølovgivningen og vilkår indarbejdet i miljøgodkendelsen. Der iværksættes ikke yderligere overvågning. Miljøfremmede stoffer Biogasanlæggets drift og indretning reguleres gennem miljølovgivningen og vilkår indarbejdet i miljøgodkendelsen. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Der iværksættes ikke yderligere overvågning. Rekreative forhold og arkæologi Rekreative forhold omkring Fuglsang Biogasanlæg sikres gennem etablering af afskærmende beplantning, jævnfør landskab, kulturhistorie og omkringliggende beboelse. Der iværksættes ikke yderligere overvågning. Afledte socioøkonomiske forhold For at biogasanlægget overordnet har afledte socioøkonomiske effekter, er det væsentligt, at genekriterierne med hensyn til lugt, luftemissioner og støj overholdes, jævnfør disse afsnit. Der iværksættes ikke yderligere overvågning. Uheld og uregelmæssig drift Biogasanlæggets drift og indretning reguleres gennem lovgivningen og vilkår indarbejdet i miljøgodkendelsen, herunder vilkår om udarbejdelse af en beredskabsplan. Det sikres, at Favrskov Kommune underettes i tilfælde af uheld eller uregelmæssig drift, som indebærer en risiko for det omkringliggende miljø. Favrskov Kommune vil herefter i samarbejde med Fuglsang Biogasanlæg håndtere situationen på bedste vis og i overensstemmelse med den udarbejdede beredskabsplan. Der iværksættes ikke yderligere overvågning. Andre forhold Der er ikke vurderet at være en væsentlig miljøpåvirkning, hvorfor overvågning ikke iværksættes. 122

130 REFERENCER Afsnit 1. INDLEDNING 1.A Generelle oplysninger om gældende dansk lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer med mere, på retsinformationen (http: dk). 1.B HMN naturgas hjemmeside for yderligere information om selskabet (http: gassalg.dk ). 1.C Internationale forpligtigelser og nationale mål. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (http: ) samt Energistyrelsen (http: politik dansk-klima-energipolitik). 1.D Kommuneplan13 for Favrskov Kommune, vedtaget af byrådet d. 31. oktober 2013 (http: favrskov.dkplan.niras.dk dkplan dkplan. aspx?planid=1). 1.E Miljøstyrelsens vejledninger (FAQ) via Naturstyrelsens hjemmeside (http: naturstyrelsen.dk planlaegning planlaegning-i-det-aabne-land biogas biogasrejseholdet faq ). 1.F Notat 'Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande'. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Oktober G 'Bilag 1 til: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 go 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande'. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Oktober H 'Indsatsplan RISTRUP En plan for sikring af drikkevandsinteresser' Århus Amt, Natur og Mijlø, Juni Afsnit 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.A Risikobekendtgørelsen, BEK nummer 1666 af , Bekendtgørelse om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer (http: 2.B Miljøstyrelsens retningslinjer for reduktion af lugtgener fra biogasanlæg. Miljøministeriets udgivelse 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg', af Peter Jacob Jørgensen, Leif Skødt Hansen & Orla Jørgensen, Miljøprojekt nummer 1136, 2006, Miljøministeriet (http: www2. mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf). 2.C Beskrivelse af Leewes Twinloader system. (http: 2314d7a8a8d5321d18ba6 f cf produktkatalog agrotrucks-und-trailers twinloader.html). Bemærk venligst at de angivne kapaciteter er gældende for en tysk 3-akslet opbygning. En tilsvarende dansk vil have 4 aksler og større kapacitet. 2.D Brochure for opgraderingsanlæg. EnviThan gas upgradion with membrane technology (http: og http: fileadmin Brochures Gasaufbereitung envithanenglish.pdf). 2.E 'Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle, Ind ydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse'. Grøn Viden, Markbrug nummer 296, juni F 'Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle'. Grøn Viden, Markbrug nummer 266, november Afsnit 3. OMGIVELSERNE - BASISBESKRI- VELSER 3.A Karakterkortlægning af Favrskov Kommune efter landskabskaraktermetoden. 'Beskrivelse af landskabet Landskabskarakterområder'. November 2010, Favrskov Kommune. 3.B Smed, P. ( ): Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. 3.C Kort over udpegninger i Kommuneplan13 for Favrskov Kommune (http: webkort.favrskov.dk cbkort?pro le=kommuneplan2013). 3.D Kulturstyrelsens kort over fund og fortidsminder, via Kulturstyrelsens hjemmeside (http: www. kulturarv.dk fundogfortidsminder). 3.E Tra kaftale udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden (24. juni 2014). Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (http: da publikationer 2014 tra kaftale+2014 ). 3.F Udpegningsgrundlag for Natura2000-områder via Natyrstyrelsens hjemmeside (http: naturstyrelsen.dk media nst Natura2000%20nr. pdf). 3.G Observationer fra landets vigtigste fuglelokaliteter, Dansk Ornitologisk Forenings database, DOF basen (http: 3.H Baagøe H.J. & T.S. Jensen (ed.), (2007). Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 3.I Møller JD., Baagøe HJ. & Degn HJ. (2013). Forvaltningsplan for agermus beskyttelse og forvaltning af de 17 danske agermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet pp. 123 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

131 3.J Fog, K., Schmedes, A. & Rosenørn de Lasson, D. (2001): Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag. København. 365 pp. 3.K Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. (http: dk Pub FR635.pdf.) 3.L Naturarealernes tålegrænser for kvælstofdeposition. Manual vedrørende vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet (http: www2.sns.dk udgivelser html default.htm). 3.M Institut for miljøvidenskab. Deposition af N komponenter 2012 (http: www2.dmu.dk 1 viden 2 Miljoe-tilstand 3 luft 4 spredningsmodeller 5 Depositionsberegninger depositiontables.as p?period=2012&water=kommuner&select=vis+ta bel). 3.N Atmosfærisk deposition NOVANA, Videnskabelig rapport fra DCE - National Center for Miljø og Energi. nr. 73, Aarhus universitet (http: dce2.au.dk pub SR73.pdf). 3.O Favrskov Kommunes naturportal (http: site.aspx?menuid=202&langre f=104&splashid=408&roomid=185). 3.P Transportministeriet (2008): Model til beregning af vej og banetransportens CO 2 -ækvivalente emissioner. Teknisk notat, oktober (http: wwwdtu2.sitecore.dtu.dk upload institutter dtu%20transport data-%20og%20modelcenter co2%20beregner teknisk%20notat%20version%201%201.pdf) BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 3.Q http: eippcb.jrc.ec.europa.eu reference irpp. html 3.R CDM (Clean Development Mechanism) (http: cdm.unfccc.int Projects projsearch.html). Specifikt projekt om kyllingemøg: (http: cdm.unfccc.int Projects DB BVQI view) 3.S Denmark s national inventory report T Energinet.dk (2014): Metode- og datagrundlag for Miljørapport (http: dk) 3.U Miljøstyrelsens retningslinjer for reduktion af lugtgener fra biogasanlæg. Miljøministeriets udgivelse 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg', af Peter Jacob Jørgensen, Leif Skødt Hansen & Orla Jørgensen, Miljøprojekt nummer 1136, 2006, Miljøministeriet (http: www2. mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf). Afsnit 5. KORT- OG LANGSIGTEDE MILJØPÅ- VIRKNINGER 5.A 'Notat om hvor meget ammoniakfordampningen fra gylle kan nedbringes ved brug af f.eks. biogasanlæg eller gylleseparering i stedet for udbringning på marken med sædvanlig gyllespredning'. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 24. januar 2001 (http: landbrug vandmpl2 notata7.htm) 5.B 'Kemiske stoffer, Vurdering af stoffer i forhold til farlighed i grundvandet'. Miljøministeriet, Byog Landskabsstyrelsen. Rambøll Danmark A S, (http: naturstyrelsen.dk media nst Rapport%20%20Vurdering%20af%20stoffer%20 i%20forhold%20til%20farlighed.pdf) C Transportministeriet (2008): Model til beregning af vej og banetransportens CO 2 -ækvivalente emissioner. Teknisk notat, oktober (http: wwwdtu2.sitecore.dtu.dk upload institutter dtu%20transport data-%20og%20modelcenter co2%20beregner teknisk%20notat%20version%201%201.pdf) 5.D Energinet.dk (2014): Metode- og datagrundlag for Miljørapport (http: dk) 5.E Miljøstyrelsens Vejledning nummer 4 af 1985 'Begrænsning af lugtgener fra virksomheder' (http: www2.mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf) 5.F 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg', Miljøprojekt nummer 1136, 2006, Miljøministeriet. Via Miljøministeriets hjemmeside (http: www2.mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf). 5.G Miljøstyrelsens vejledning: 'Luftvejledningen' nummer 'Begrænsning af luftforurening fra virksomheder' (http: www2.mst.dk udgiv publikationer pdf pdf). 5.H AT-Vejledning. Grænseværdier for stoffer og materialer. Stoffer og materialer C.0.1. August 2007 Erstatter april Via Arbejdstilsynets hjemmeside (https: arbejdstilsynet.dk da regler at-vejledninger-mv stoffer-og-materialer pdf-c- 0-1-graensevaerdi-for-stoffer-og-mat.aspx). 5.I Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FML) anden udgave af 'Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsninger af gener fra stalde' via Miljøministeriets hjemmeside (http: www2.mst.dk Wiki (X(1) S(mpotpubejnkrh25512io3nyb)) GetFile. aspx?file= Lugt LugtvejledningfraFMK2002.pdf).

132 5.J 'Ekstern støj fra virksomheder', Miljøstyrelsens vejledning nummer , november. Via Miljøstyrelsens hjemmeside (http: www2.mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf). 5.K 'Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø', orientering fra Miljøstyrelsen nummer , via Miljøministeriets hjemmeside (http: www2.mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf). 5.L 'Reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling', DJF rapport, Husdyrbrug, nummer 31, M 'Klassi ceringsbekendtgørelsen' BEK nummer 1075 af ' Bekendtgørelse om klassi cering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af stoffer og blandinger. 5.N 'Lov om miljøgodkendelse med videre af husdyrbrug' LOV nummer 1572 af 20. december 2006 (http: Afsnit 6. MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMI- SKE KONSEKVENSER 6.A 'Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg - med tekniske og selskabsøkonomiske baggrundsanalyser', rapport nummer 136, 2002, Fødevareøkonomisk Institut. 6.B Miljøministeriets 'Apropos - Kommuneplanlægning for biogasanlæg' Via Miljøministeriets hjemmeside (http: naturstyrelsen.dk publikationer 2011 dec apropos-kommuneplanlaegning-for-biogasanlaeg ). 6.C 'Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg', Miljøprojekt nummer 1136, 2006, Miljøministeriet. Via Miljøministeriets hjemmeside (http: www2.mst.dk Udgiv publikationer pdf pdf). 6.D 'Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle, Ind ydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse'. Grøn Viden, Markbrug nummer 296, juni E 'Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle'. Grøn Viden, Markbrug nummer 266, november Afsnit 7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG SUNDHED 7.A 'Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug.' Dansk Landbrugsrådgivning, Videncenteret for Landbrug, Januar Afsnit 9. FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPRO- GRAM 9.A Bekendtgørelse af lov nummer 939 af 3. juli 2013, 'Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer' (http: 125 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

133 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 126

134 Bilag 1 - STANDARDVILKÅR FOR LISTEPUNKT J205 8) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. J 205. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons pr. dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Afsnit Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter: Modtagelse og opbevaring af husdyrgødning og anden biomasse, dog ikke opbevaring i pulversilo. Rengøring af køretøjer, der anvendes til transport af biomasse. Opvarmning af biomasse. Anaerob udrådning. Efterlagring af afgasset biomasse. Mekanisk separation af afgasset biomasse til fiberfraktion og væskefraktion. Opbevaring af fiberfraktion og væskefraktion efter mekanisk separation. Rensning af biogas. Lagring af biogas. Ved»biomasse«forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som er blevet udvundet på anlægget. Hvis der på samme virksomhed forefindes et eller flere af de anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, indsættes de relevante vilkår fra afsnit og i godkendelsen. De krav, der fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Væsentligste miljøforhold Kilder til forurening eller gene Luftforurening Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. Lugt fra lugtrenseanlæg. Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. Støv fra håndtering af støvende biomasse. Ammoniakfordampning fra separation af afgasset biomasse og oplagring af fiberfraktion. Støj Intern transport. Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord, grundvand eller overfladevand Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i tankanlæg. Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af biomasse, olie og kemikalier Oplysningskrav Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 16, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 og 12, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg, jf. afsnit 11.3 og A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer. B. Oplysninger om virksomhedens art 5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. 7) Vurdering af, om virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. C. Oplysninger om etablering 9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer. 10) De forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 36, oplyses tillige om den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse. D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid 11) Oversigtsplan i passende målestok og format (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil. 12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 13) Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. E. Tegninger over virksomhedens indretning 15) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Placering og indretning af modtagefaciliteter, forlager, faciliteter til forbehandling, rådnetanke, anlæg til hygiejnisering, efterlager for afgasset biomasse og fraktioner udskilt herfra, faciliteter til efterbehandling af afgasset biomasse, herunder mekanisk separation, faciliteter til gasrensning, gaslager, gasfakkel, anlæg til el- og/eller varmeproduktion, system til ventilation af tanke og bygninger, lugtrensningsanlæg mv. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde (f.eks. gaskondensatbrønde), tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke eller beholdere. Placering af overjordiske tanke og beholdere. Interne transportveje og placering af oplag af hjælpestoffer og affald. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16) Oplysninger om modtagekapacitet for forskellige typer af biomasse samt om opbevaringen heraf, jf. nedenstående skema. Oplysning om eventuelle særlige typer ikke-lugtende biomasse, for hvilke der ønskes fastsat specifikke vilkår, jf. vilkår 6. Type af modtaget biomasse EAK-kode, kategorisering Forventet Forventet efter Biproduktforordningen * årlig mængde maksimalt eller anden form for identifikation oplag før afgasning (forlager) Opbevaringsform, herunder eventuelle særlige ønsker hertil, jf. vilkår 6. Reference til tegning, jf. pkt. 15 * EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (Biproduktforordningen). 17) Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base. 18) Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema. Afgasset biomasse eller fraktion udskilt herfra Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag Reference til tegning jf. pkt ) Beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder: Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. vilkår 4. Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. vilkår 8. Rengøring af køretøjer, jf. vilkår 11. Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. vilkår 5. 20) Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug. 21) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. vilkår 14. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22) Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas. 127 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

135 Bilag 1 - STANDARDVILKÅR FOR LISTEPUNKT J205 23) Oplysning om gasfakkel og dimensionsgivende biogasproduktion pr. time, jf. vilkår 13. Oplysning om eventuelle alternative afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte reparationer og lignende og ved utilsigtede driftsforstyrrelser for at undgå lugtgener, jf. vilkår 15. Spildevand 24) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde: Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand og husspildevand. For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, ph og koncentrationer af forurenende stoffer. Maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere. Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder for de enkelte tilførte stoffer. 25) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens ) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde. Støj 27) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Affald 28) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAKkoderne. 29) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden og om mængden af affald, som oplagres på virksomheden. Jord og grundvand 30) Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, jf. vilkår 27, samt til eventuelle biofiltre. 31) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar o.lign. eller afløb for: arealer til omlæsning, rengøring af køretøjer, eventuelle oplag af ikke-afgasset biomasse og fiberfraktion, fundament under overjordiske tanke, oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof, oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier og pladser til oplag af farligt affald. 32) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer. For eksisterende tanke oplyses opførelsestidspunkt for den enkelte tank. I. Andet 33) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 34) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor. 35) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene Standardvilkår Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. ] 5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende]. 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ] 7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsning påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ] 9. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 10. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ] 12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne]. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 14. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften. ] 15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. [Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder for biogassen i nødsituationer, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ] 16. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og [nærmeste omboende], inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning]. 20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Luftforurening 22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for øvrige afkast. ] 23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. Affald 24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 128

136 Bilag 1 - STANDARDVILKÅR FOR LISTEPUNKT J205 Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 29. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning indendørs eller udendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ] 34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Driftsjournal 43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 35. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 36. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 40. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 41. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Egenkontrol 35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 14, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 42. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering] skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 22, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. 129 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

137 Bilag 2 - FRIJSENBORGS INFORMATIONSFOLDER OM FUGLSANG BIOGASANLÆG Anlæggets synlighed Anlægget forventes stort set ikke at blive synligt fra de omkringliggende arealer. Området er i forvejen omgivet af beplantning som allerede i foråret 2014 udbygges og forventes hurtigt, at kunne afskærme anlægget. Især anlæggets forholdsvis lave tanke skjules hurtigt. Den eksisterende beplantning omkring arealet udbygges, så den samlet er min 8 meter bred. Der indplantes både træer og buske for at siker en tæt planteafskærmning i alle højder. Allerede nu udbygges beplantningen, så planterne kan nå at blive så store og tætte som muligt inden biogasanlægget bygges, foudsat at kommunen og byrådet godkender projektet. Læssehallen placeres parallelt med Fuglsangvej, så den afskærmer for dele af anlægget. Læssehallen forventes beklædt med træ, tilvarende den eksisterende hal ved Frijsenborg Slot placeret ud mod Pøt Møllevej. Hallen vil således passe ind med de øvrige omgivelser. Anlæggets omgivelser Området, hvor anlægget tænkes opført, ligger op til Fajstrup Krat, inden for skovbyggelinjen. Hele området omkring Frijsenborg er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og område af særlig landskabelig interesse. Anlægget placeres med mest mulig hensyn til omgivelserne. Hvad vil etableringen af et biogasanlæg betyde for dig? - En reduktion af antallet af lastbiler til og fra adressen Fuglsangvej 102 i forhold til i dag. - Et biogasanlæg, som kun i begrænset omfang vil være synlig fra omgivelserne. - Ingen væsentlige lugtgener for naboerne, som følge af etableringen af biogasanlægget. Hvad synes du om planerne om, at etablere et biogasanlæg på Fuglsangvej? Deltag i idéhøringen Frijsenborg opfordrer alle til at deltage i idéhøringen! I en periode på ca. 4 uger, som endnu ikke helt er fastlagt, indkalder Favrskov Kommune ideer og forslag til projektet. Har du ideer, kommentarer eller forslag til projektet, så send dem til Favrskov Kommune. Hold øje med Kommunens hjemmeside for at se, hvornår indkaldelsen af ideer og forslag begynder og hvordan du indsender dine kommentarer. Vil du vide mere? Frijsenborg svarer gerne på dine spørgsmål om projektet. Kontakt: Christian Ejby tlf eller til: Informationsfolder Fuglsang Biogasanlæg Etablering af biogasanlæg på Fuglsangvej 102 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 130

138 Bilag 2 - FRIJSENBORGS INFORMATIONSFOLDER OM FUGLSANG BIOGASANLÆG Frijsenborg ønsker at etablere en bæredygtig biogasproduktion, baseret kun på Frijsenborgs egne biprodukter Hvad er et biogasanlæg? Biogas er en blanding af gasser, der dannes ved en biologisk nedbrydning af organiske materialer. Dannelsen af biogas er en naturlig proces. I et biogasanlæg udnyttes denne proces. Man omdanner således organisk materiale til biogas, som kan anvendes i naturgasnettet, og til afgasset biomasse, som spredes på markerne som gødning. Biogas er grøn energi og et biogasanlæg er med til at nedsætte CO2-udledningen. Beskrivelse af projektet Frijsenborg ønsker at etablerer et anlæg til behandling af ca tons biomasse pr år, hovedsageligt sukkerroer, græs og kyllingemøg fra virksomhedens egne jorder og bedrifter. Den forventede energiproduktion udgør ca. 6 mio. m 3 biogas pr år. Det producerede biogas, opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til HMN Naturgas og distribueres til slutbrugere via det eksisterende naturgasnet. Projektet reducerer i betydelig omfang CO 2 -udledningen gennem produktion af grøn energi og gennem reduceret methan og lattergas udledning knyttet til lagring, håndtering og udnyttelse af gylle og fastmøg som gødning. Den afgassede biomasse udspredes på Frijsenborg og Wedellsborgs arealer. Produktionen af biogas giver således ikke anledning til nye affaldsprodukter, der skal bortskaffes, men resultere i beriget kyllingemøg for så vidt angår kvælstof, som køres ud på markerne som gødning. Transport til og fra anlægget I forbindelse med realisering af projektet nedlægg- indebærer årligt ca. 810 lastbiltransporter hhv. til og fra ejendommen. Den forventede årlige mængde biomasse vil kunne transporteres på 750 lastbiler. Der vil fra Fuglsangvej 102 efter biogasanlægget er etableret, men derimod en lille reduktion af antallet af lastbiler. Anlægget etableres kun med den nødvendige forlagerkapacitet til at sikre en jævn og kontinuerlig tilførsel til anlæggets drift. Det indebærer, at biomassen transporteres dagligt med lastbiler til anlægget. Det forventes, at der kommer ca. 3-4 lastbiler pr. dag til anlægget. Anlæggets udformning Fuglsangvej 102 omfatter i dag et stuehus, udebygninger og en gylletank. Stuehuset bevares og indrettes til kontor og administration. Gylletanken bevares ligeledes og indgår i biogasanlægget, mens driftsbygningerne forventes nedrevet. Foruden stuehuset og gylletanken vil anlægget bestå af: - en læssehal på 800 m 2, max. 13 meter høj - en plansilo på ca. 350 m 2, ca. 3 meter høj - en tank til efterlager med diameter på 30 meter, tilsvarende den eksisterende gylletank, max. 8 meter høj - to reaktortanke med diameter på 30 meter, max. 8 meter høj Lugtgener Den største bekymring fra naboer og lokalområde omkring etablering af et biogasanlæg er ofte lugt. Historisk er mange anlæg blevet anlagt uden lugtrensning, og Reaktortank - diameter på 30 m, 8 meter høj bekymringerne bunder derfor ofte i de ganske betydelige gener, der kan opleves fra et biogasanlæg uden lugtrensning. Men lugt er heller ikke bare lugt. Målinger viser, at % af den målbare lugtemission fra et biogasanlæg stammer fra forbrænding af biogas i gasmotoranlæg. Udstødningsgassen vurderes imidlertid ofte til ikke at være så generende som f.eks. lugt fra tankafsug, hvorfor der hidtil har været ringe fokus på lugt fra motoranlæg. I den konkrete sag indgår der i projektet to væsentlige lugtbegrænsende foranstaltninger. Der er i projekteret et såkaldt opgraderingsanlæg, hvor CO 2 fjernes fra den producerede biogas inden gassen pumpes ud på naturgasnettet. Der foregår dermed ingen afbrænding af biogas. Inden gassen passerer der i afkastet fra opgraderingsanlægget ikke forekommer svovlbrinter. Udsugning fra modtagehallen og afsug fra beholdere mærker sig ved dokumenteret fjernelse af % af med overvågning af ph og fugt, som er afgørende for En vejledende beregning af lugtbidrag fra anlægget ved nærmeste nabo viser et resultat på 1-2 LE (lugtenheder), hvor 1 LE er baggrundsværdien for lugt. Grænseværdien i landzone for lugt fra biogasanlæg er til sammenligning normalt 10 LE. I praksis vil det betyde, at man som nabo ikke vil kunne lugte biogasanlægget, jf ovennævnte beregninger. 131 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

139 Bilag 3 - Kort Fuglsangvej 11 Sagsnr.: Dato: Tegn.nr.: BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 132

140 Bilag 3 - Kort Fuglsangvej 12 Sagsnr.: Dato: Tegn.nr.: 133 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

141 Bilag 4 - BEREGNING - UDSPREDNINGSAREALER Tons N P DE* Vægtet input, % udnyttelseskrav N-udn.** Input total , Output Tons N N/tons N/DE P P/tons DE i alt N-udn. i alt Afgasset biomasse , , Fiberfraktion , , I alt , , Udspredningsarealer Harmoniareal Dyretryk DE i alt DE Tons Kg N/tons Kg N i alt Kg P i alt Lastbillæs a 35 tons/ træk Frijsenborg 1.140*** 1,21**** Afgasset biomasse , Fiberfraktion , I alt ***** Wedellsborg ,4 Fiberfraktion , Beregning: Patriotisk Selskab - Jordbrugsrelateret Rådgivning *OBS DE kyllingemøg og 206 DE andet, i alt DE **N-udnyttelseskrav på 45 % i forhold til input af kyllingemøg og 40 % på øvrige ingredienser *** Excl. mark 41-0 **** Udspredning på Frijsenborg efter krav i arealgodkendelsen om maks kg total N ***** Maks tilladt kg total N efter arealgodkendelse BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 134

142 Bilag 5 - BEREGNING - OPLAG AF GAS Gaslager Kapacitet, m 3 Reaktortank Reaktortank Procestank Procestank I alt Beregning: EnviTec Biogas 135 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

143 Bilag 6 - BEREGNING - BIOMASSESAMMENSÆTNING Estimation of fertilizers in the digestate Input digester Fertilizer concentration fertilizer amount Amount t a N P 2 O 5 K 2 O N P 2 O 5 K 2 O kg t FM kg a Grass Silage ,56 0,87 3, Sugar Beets ,12 0,39 1, Straw ,58 0,35 1, Chicken Dung ,80 11,97 20, Glyzerine ,00 0,00 0, Water ,00 0,00 0, total input Biogas yield per ton fresh material Grass Silage 189 m t m a Sugar Beets 153 m t m a Straw 310 m t m a Chicken Dung 240 m t m a Glyzerine 624 m t m a Water 0 m t 0 m a total biogas yield per year: density biogas: mass biogas per year: m a 1,27 kg m t a Amount nutrient division Fertilizer amount kg/a Fertilizer concentration kg / t t a DS (%) % N % P 2 O 5 % K 2 O N P 2 O 5 K 2 O N P 2 O 5 K 2 O Output digestate (1) % 100% 100% ,905 2,218 4,164 Residue (2) ,5 41,1% 62,4% 78,5% ,632 1,771 4,184 Fiber (3) ,0 58,9% 37,6% 21,5% ,598 3,813 4,094 The attached profitability calculation is a non binding sample calculation (example) and shall neither be part of the contract nor shall it serve as a basis for any claims. We point out that the actual datas of the biogas plant is determined substantially by factors we can not influence, as for example but not limited to the operational mode or the quality of the input. In this context we are in particular not liable for a certain remuneration of the fertilizer concentration. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 136

144 Bilag 7 - BASISTILSTANDSRAPPORT 137 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

145 Bilag 7 - BASISTILSTANDSRAPPORT BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 138

146 Bilag 8 - SAMLET OVERSIGT OVER DANSKE BILAG IV ARTER MED VURDERING AF PROJEKTETS MULIGE PÅVIRKNING Bilag IV arter Aktuel forekomst Potentiel forekomst Vurdering af projektets påvirkning Marsvin og andre hvaler Ingen Ingen Ingen effekt Rovdyr Ingen registreringer Odder er udbredt i størstedelen af Jylland og må forventes at kunne benytte grøfter Ingen effekt i driftsfasen - Odder og vandløb, der ndes i nærheden af projektområdet. Flagermus Ingen registreringer Følgende arter af agermus kan potentielt forekomme i området: Ingen effekt - Bechsteins agermus - Dam agermus - Brandts agermus - Vand agermus - Bredøret agermus - Trold agermus - Brun agermus - Dværg agermus - Dam agermus - Brun agermus - Dværg agermus - Syd agermus - Frynse agermus - Skimmel agermus - Langøret agermus - Langøret agermus - Leislers agermus - Nord agermus - Pipistrel agermus - Skimmel agermus - Skæg agermus - Stor museøre - Syd agermus - Trold agermus - Vand agermus Gnavere - Birkemus - Hasselmus Ingen registreringer Birkemus forekommer hovedsagligt i det vestlige Limfjordsområde og det sydlige Jylland. Hasselmus forekommer på Sydsjælland, Sydfyn, Sønderjylland og er også fundet i det sydlige Østjylland. Ingen effekt Krybdyr - Mark rben Padder - Grønbroget tudse - Klokkefrø - Løgfrø - Løvfrø - Spidssnudet frø - Springfrø - Strandtudse - Stor vandsalamander Ingen registreringer Favrskov Kommune har i 2011 registreret Stor vandsalamander i nærliggende 3 vandhul Mark rben kan potentielt forekomme i nærområdet. Arten forventes at forekomme i områder hvor der er solvente skråninger, vejskråninger, grusgrav, overdrev eller hede. Sådanne habitater bliver ikke berørt under projektet. Følgende arter kan potentielt forekomme i området: - Spidssnudet frø - Stor vandsalamander Ingen effekt Ingen effekt Fisk - Snæbel Ingen Snæblen lever udelukkende i vadehavsområdet og de tilstødende vandløb. Ingen effekt 139 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

147 Bilag 8 - SAMLET OVERSIGT OVER DANSKE BILAG IV ARTER MED VURDERING AF PROJEKTETS MULIGE PÅVIRKNING Insekter - Bred vandkalv - Eremit - Grøn kølleguldsmed - Grøn mosaikguldsmed - Stor kærguldsmed - Lys skivevandkalv - Sortplettet blåfugl Muslinger - Tykskallet malermusling Planter - Enkelt månerude - Fruesko - Gul stenbræk - Liden najade - Mygblomst - Vandranke - Krybende sumpskærm Ingen registreringer Ingen oplysninger Ingen effekt Ingen I 2003 er et større antal individer genfundet i Odense Å. Ingen effekt Ingen registreringer Ingen oplysninger Ingen effekt BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 140

148 Bilag 9 - BESKRIVELSE AF OML-MODELLEN 141 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

149 Bilag 9 - BESKRIVELSE AF OML-MODELLEN BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 142

150 Bilag 9 - BESKRIVELSE AF OML-MODELLEN 143 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

151 Bilag 10 - OML-BEREGNING FOR FUGLSANG BIOGASANLÆG Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56 Dato: 2015/02/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Dansk Biogasrådgivning A/S, Stagehøjvej 6a, 8600 Silkeborg Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56 Dato: 2015/02/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kommentarer til beregningen: Afkast fra RTO ført til biofilter Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 BF Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 6 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 557., og radierne (m): Alle terrænhøjder = 85.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2. Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 144

152 Bilag 10 - OML-BEREGNING FOR FUGLSANG BIOGASANLÆG Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56 Dato: 2015/02/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56 Dato: 2015/02/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Maksima af månedlige 99%-fraktiler (μg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 260 grader i måned BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

153 Bilag 10 - OML-BEREGNING FOR FUGLSANG BIOGASANLÆG Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56 Dato: 2015/02/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Udskrevet: 2015/02/06 kl. 14:56 Dato: 2015/02/06 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Lugt Periode: (Bidrag fra alle kilder) Middelværdier (μg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.64 i afstand 50 m og retning 80 grader. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kld og bygningsdata...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.kbg Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_Data\Frijsenborg Biogas.log Beregning: Start kl. 14:53:29 ( ) Slut kl. 14:53:32 ( ) BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 146

154 Bilag 11 - RISIKOVURDERING AF BIOMASSE OG GRUNDVAND Risikovurdering ved spild og uheld med væsker Baggrund Favrskov har i forbindelse med udarbejdelse af VVM efterspurgt vurdering af grundvandstrussel ved spild af væsker herunder f.eks. ved totalhavari på reaktortank eller et tilsvarende større udslip af biomasser. Indledningsvist skal det bemærkes, at totalhavari på en biogasreaktor er uden fortilfælde i Danmark, og at sandsynligheden herfor derfor må anses for værende meget lille. Ydermere vil reaktortankene på Fuglsang Biogas blive kontrolleret mindst hvert 5. år pga. placering tæt ved vandløb, hvilket også taler for at evt. defekter vil blive opdaget og udbedret inden et havari. På anlægget opbevares udelukkende to typer af væske; biomasse og olie. Anlægsområdet I forbindelse med planlægningen for et biogasanlæg ved Fuglsang har Favrskov Kommune udarbejdet en grundvandsredegørelse jf. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41. Redegørelsen kan ndes via Favrskov Kommunes hjemmeside og angiver bla. følgende: Under arealet, hvor biogasanlægget ønskes placeret, ligger et op til ca. 15 m tykt grundvandsmagasin. Den umættede zone er ca. 10 m og grundvandsniveauet meget stabilt på ca. kote 70. Grundvandsstrømningen i området ved Fuglsang er et vandskel hvorfra vandet løber mod sydvest og sydøst. Der forventes ikke et udbredt grundvandsmagasin i området og lerdækket over magasinet yder en naturlig beskyttelse. Der er op til 15 m naturligt beskyttende lerdæklag over magasinet (DGU ). Der er ikke pt. planer om, at anvende området til indvinding. Der ligger ingen indvindingsoplande eller grundvandsdannende oplande til eksisterende almene vandværker inden for arealet. Vandindvindingstilladelsen fra DGU er tilstrækkelig stor ( m 3 år) til at dække det fremtidige behov for Biogasanlæggets m 3 år som forventes i driftsfasen på gårdbiogasanlægget. Kvaliteten af vandet, der indvindes fra DGU er ikke af drikkevandskvalitet. Grundvandsmagasinet, hvis primære grundvandsspejls trykniveau står ca. 10 m under terræn, er relativt velbeskyttet af ca. 15 m moræneler. Et sekundært grundvandspejl i et sekundært grundvandsmagasin indlejret i leret (hvorfra DGU indvinder fra) vurderes at lede evt. udslip, som siver ned inden for anlægget, til nærmeste vandløb via terrænhældning og sanda ejringer fremfor videre ned gennem leret til det primære magasin. I Anlægsområdet er der foretaget geotekniske undersøgerler af Thomas Christensen han konkluderer følgende: På baggrund af de udførte geotekniske boringer vurderes der i området at kunne påregnes et lerlag med en tykkelse på ca. 5-8 meter s tykkelse. Der er boret 12 boringer, og de har en dybde på mellem 3,5 m og 8,0 m. Der er enkelte steder registreret sandslirer i de udførte boringer. Jævnfør GEUS boringsdatabase er der i området tidligere udført en boring efter vand, hvor der er truffet op til 15 meter lerlag (DGU ). Generelt vurderes det at der ikke vil være en umiddelbar risiko for nedsivning af evt. forurenet spildevand stammende fra biogasanlægget, såfremt der udføres en effektiv dræning under anlægget, der føres til kloak. Denne vurdering understøttes af at der generelt funderes i lavpermeable lera ejringer. Det fremgår af geotekniske boringer (12 boringer) at der sker et farveskifte fra rødbrunt (iltet) til grå sort(iltfrit) ca 3-4 meter under terræn. Hvilket betyder jorden er iltet i de øverste 3-4 meter under nuværende terræn. Biomasse Biomasser udgør langt det største oplag på biogasanlægget. Ved indtransport er de este af biomasserne i fast form, hvorfor de ikke udgør nogen væsentlig risiko for grundvandet. På anlægget blandes biomasserne med vand forud for behandling i anlægget. Den ydende biomasse udgør en potentiel fare for grundvandet i tilfælde af nedsivning. Følgende er fra et notat vedr. grundvandstrussel ved tankhavari på Fuglsang Biogasanlæg, udarbejdet af Nicolaj Ørskov Olsen, Dansk Biogasrådgivning A S. Biomassen indeholder de næringsstoffer som ndes i den kyllingemøg, halm, ensilage og glycerin som modtages på biogasanlægget. Der modtages og behandles ikke andre typer affald. Den biomasse som løber ud på jorden ved et uheld kan forventes at have et indhold af næringsstoffer som anført i tabel 1. Tabel 1. Indhold af næringsstoffer i biomasse Næringsstof Indhold kg ton biomasse Total-N 6,0 NH + 4 4,0 Total-P 1,0 K 2,25 Tørstof BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

155 Bilag 11 - RISIKOVURDERING AF BIOMASSE OG GRUNDVAND Tørstoffraktionen vil for en dels vedkommende naturligt blive liggende på jordover aden hvorfra den mekanisk kan fjernes med gravemaskine, skovl etc. Erfaringsmæssigt kan 50 70% af total-p gen ndes i tørstoffet. Det er derfor kun en mindre del P der efter fjernelse af biomasse samt efterladt tørstoffraktion kan være sivet ned i det øverste jordlag. Ammonium (NH + 4 ) udgøres pga. den elektriske ladning normalt ikke noget problem ift. nedsivning. Ammonium vil bindes til de negativt ladede jordkolloider og vil her enten optages af planterødder eller langsomt omsættes til nitrat. Nitrat udvaskes relativt nemt, men pga. den langsomme omsætning vil der være tid til at fortage en monitering af problemets omfang og efterfølgende evt. en afrømning af øverste muldlag. Kalium kan forventes at følge samme analogi som ammonium, og vurderes ift. udvaskning derfor ikke at udgøre et væsentligt problem. Total-N udgøres for størstedelens vedkommende af ammonium og organisk N bundet i tørstoffraktionen. I forbindelse med biogasprocessen omdannes en stor del af den nitrat som ndes i biomassen til ammonium, og størstedelen af N som ikke ndes som ammonium kan derfor antages at være organisk bundet N i berfraktionen som kun frigives omsættes langsomt. Primær indsats ved tankhavari/ udslip. I tilfælde af havari vil biogasanlæggets voldanlæg holde biomassen på biogasanlæggets område. Havariet vil blive detekteret af niveaumålingsudstyr i tanken, gastryksmåleudstyr i tanken samt ledningsevnemålere placeret i omfangsdræn. Driftspersonale vil modtage alarmer på sms fra alle 3 alarmtyper. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Først tiltag i forhold til oprydning er at fjerne al ydende biomasse. Dette gøres ved hjælp af gyllelastbiler og slamsugere som suger biomassen op og transporterer den til gyllebeholdere i lokalområdet. Der ndes indenfor 20 km afstand af Fuglsang mere end 10 gyllelastbiler og et tilsvarende antal slamsugere. Det vil derfor være muligt at fjerne al ydende biomasse indenfor max. 20 timer. Tilbage vil nu ligge en berfraktion som skal fjernes mekanisk. Det vurderes, at al ber kan være fjernet indenfor 12 timer, således at primær indsats kan være afsluttet senest 36 timer efter at uheldet har fundet sted. Herefter vil der i samråd med myndigheden blive lavet en vurdering af behov for evt. afrømning af muld. Denne vurdering forventes at blive truffet ud fra konkrete målinger af jordens indhold af næringsstoffer. Monitering efter primær afværgeindsats. Biogasreaktorerne på Fuglsang biogas er funderet på en sandpude og alle rørføringer mv. er ligeledes placeret i sandfyldte tracéer. Alle sandfyldte områder er forbundet til og gennemsivende væsker ender ultimativt i de drænbrønde som er etableret ved reaktorerne. Strømningshastigheden i sand er væsentligt højere end i ler silta ejringer, og i praksis forventes en meget stor del af det nedsivende vand derfor at ende i disse drænbrønde hvor der vha. ledningsevnemålere sker en løbende monitering af vandkvaliteten. Ydermere etableres tracéer til rørføringer med hældning mod drænbrøndene samt med plasticmembraner i bunden. 148 Konklusion Det vurderes derfor, at det i tilfælde af et større udslip af biomasse vil være muligt at masse lave en løbende monitering af det terrænnære grundvand i de drænbrønde som er etableret ved reaktorerne. Sammenholdes de geologiske forhold, risikovurdering af stoffer i biomassen samt de opstillede vilkår vurderes det, at sandsynligheden for et større udslip af biomasse og konsekvenserne for grundvandet ved et større udslip af biomasse til at være lille. Olie Foruden biomasse opbevares maksimalt 200 liter olie på anlægget. Der opbevares ikke benzin på anlægget. Olie leveres af bud direkte i modtagehallen i 25 liters dunke, hvor den opbevares på spildbakker. Der opbevares kattegrus til opsamling af eventuelt spildt olie sammen med dunkene. Der er ca 80 m fra modtagehallen hvor olien opbevares til nærmeste vandboring. I Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Hammel-området. Udarbejdet af NIRAS i 2013 for Favrskov Kommune beskrives olies risiko for grundvandet som følger: Inden for gruppen af lette olieprodukter skelnes mellem gasolie (dieselolie og let fyringsolie), som har begrænset opløselighed i vand, og benzin, som har markant højere vandopløselighed. De lette olieprodukter er generelt karakteriseret ved en veldokumenteret nedbrydelighed i miljøet, særligt

156 Bilag 11 - RISIKOVURDERING AF BIOMASSE OG GRUNDVAND under aerobe forhold. Spredning af lette olieprodukter kan dels ske på opløst form i grundvandet og som fri fase i jorden eller på grundvandsspejlet. og I forbindelse med en opsamling af erfaringer fra oprensning af forurening fra villaolietanke i OM-regi har NIRAS og DMR konkluderet, at grundvandsforureningsfaner fra villaolietanke generelt har en begrænset udbredelse og, at der kun i helt ekstraordinære tilfælde kan forventes forureningsfaner med større længde end meter (Miljøprojekt nr. 1309, 2009). På de vurderede sager er der således opmålt en medianfanelængde på 13 meter og den maksimalt opmålte fanelængde er 48 meter. Den maksimale udbredelse af fri fase er målt til ca. 30 m med en medianfanelængde på 4 meter. For mindre oplag af gasolie (<6.000 liter) fastlægges derfor en sikkerhedsafstand på 50 m fra en boring. Håndtering og oplag af let gasolie inden for denne afstand betragtes som en risiko for boringen. Grænseværdien for gasolie i grundvandet er 9 g l. Selvom de geologiske forhold viser, at området kun har iltet jordlag til 3-4 m under terræn, vurderes konsekvenserne for grundvandet ved et udslip til at være lille, da de opstillede vilkår sammenholdt med sandsynligheden for et udslip opvejer dette. 149 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

157 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol. Fuglsang Biogas foreslår, at Miljøgodkendelse meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 på følgende vilkår: 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der, jf. Jordforureningslovens Kapitel 4 b, at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. Ved ophør i forbindelse med ovenstående forstås, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 45, stk. 2. ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden, permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens 78 a. 2. Ved ophør af virksomhedens drift dog undtaget situationer omfattet af vilkår dige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. 3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsam- nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes tæt belægning menes en fast, impermeabel BIOGASANLÆG VED FUGLSANG belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende arealer skal der ligeledes være mulighed for at opsamle spild og foretage kontrolle- må kunne give anledning til forurening af grundvandet. 4. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 5. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden orienteres herom senest 1 måned efter ændringen. 6. Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige anlægsdele, herunder - stemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden, såvel digitalt som på papir, senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder. 7. Anlægget godkendes til at modtage og behandle følgende mængder biomasse pr år: 150 Art Sukkeroer/energiafgrøder Kyllingemøg Halm Græs Glycerin/ industriprodukter Recirkulat Vand Mængde t t t t t t t t 8. Forud for modtagelse af industriprodukter skal der til tilsynsmyndigheden sendes organiske biprodukter, der vil blive modtaget. Der skal for hver type redegøres for, at modtagelse og behandling af den pågæl- melse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder med hensyn til anlæggets lugtemission. 9. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder perioder hvor luftrensningsanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. Driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte i forhold til ændringer i indretning og drift mv.

158 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 10. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. 11. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog kan udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse tillades, hvis påfyldning foregår indendørs i lukket hal med afsug til anlæggets luftrensningssystem. 12. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være luk- og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt masse. - ring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker 15. Modtagehallen etableres med gulv som hallen, og som kan modstå tryk fra mindst to fyldte lastbiler. Ved indkørsel til hal etableres bump, rist eller lignende, som sikre at spild i hallen ikke kan løbe ud. Hallens gulv holdes rent og kontrolleres jævnligt, og minimum hvert halve år, for revner og skader. Eventuelle revner og skader skal udbedres hurtigst muligt. 16. Der skal være etableret automatisk styring / alarm, som sikrer, at porte og døre er lukkede og ventilationen i drift, in Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. les i anlægget. 18. Anlægget må ikke give anledning til dens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 19. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. - biomassehal m.v.). - Afsug fra fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at funktion. 21. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 151 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

159 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 22. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås. tilsluttet overfyldningsalarmer, som dels alarmerer når graven kun har tilbageværende kapacitet til indholdet af en lastbil, dels alarmere hvis der løber vand i graven. Det skal sikres, at alarmen er synlig og hørbar for fører af lastbilerne. Reaktortanke, processtanke og regnvandsbassinet skal være tilsluttet hver deres nalet før tankenes/bassinets maksimale kapacitet er nået. 24. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 25. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden samt - efter tilsynsmyndighedens nærmere anvisning - omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 29. Der skal være indrettet målested i afkastet angivet i vilkår 27 (J205, S23) og afkastene angivet i vilkår 28 med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. 30. Lugtemissionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der overstiger nedenstående værdier: Ved beboelser i det åbne land, herunder naturlige opholdsarealer i tilknytning til disse: 10 LE/m3. Ved boligområder i byzone 10 LE 5 LE Grænseværdierne for lugtbidraget gælder for den maksimale månedlige 99%-fraktil for immissionskoncentrationen beregnet med OML modellen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ Afkastluften fra gasopgraderingsanlæg- mindst 850 C i mindst 1 sekund. 32. Afkast fra procesudsugning i evt. værksted skal være opadrettet, og ført mindst 1 meter over tag. Afkastluften skal overholde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal m 3 for total støv (timemiddelværdi). 33. På myndighedens anmodning skal virksomheden foretage registrering af alle lastbiltransporter i natperioden (kl ). 34. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ved nærmeste liggende enkeltbolig samt opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til disse ikke overskride nedenstående grænseværdier: 26. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 27. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Udendørs arealer skal renholdes. 28. Udledning af luft fra lugtrensningsanlægget skal foregå fra en mindst 13 m høj skorsten. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG Tidspunkt/ Dag: Kl Støjgrænser/dB(A) Referencetidsrum/ timer Mandag - fredag Lørdag Lørdag Lørdag Alle dage Alle dage * 40 0,5 152

160 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 35. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bort- - virksomheden (J205, S24). Olie i 25 l beholdere og jernsulfat, der anvendes i biogas-processen opbevares i modtagerhallen på spildbakke som til stadighed skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed. 36. Der må ikke etableres olietanke, brændstoftanke eller lignende på anlægget. Der må ikke forekomme brændstoftankning af køretøjer på anlægget. 37. Eventuelle arbejdskøretøjer som anvendes i tilknytning til anlægget skal uden for normal arbejdstid parkeres inde i modtagerhallen hvor belægningen er uigen- 38. Parkeringsareal til personalebiler skal etableres uden for voldene og uden for nitratfølsomt indvindingsområde. 39. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 41. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt impermeable materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 42. biomasse må ske udendørs og kun på et dertil indrettet omlæsningsareal i form af indendørs. Påfyldning af lastbil med biomasse må kun tilfælde af spild og uheld uden for modtagerhallen må påfyldning af tankbiler med slange og pumper og lignende forekomme uden for modtagerhallen. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Delvist nedgravede beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. Drænledninger ligger dybere end fundamentet til tankene. Der etableres én selvstændig samlebrønd til hver tank således at drænvand fra den givne tank ledes til en særskilt samlebrønd. Drænvandet ledes videre til regnvandsbassin. 42. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og impermeable materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således, at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og tæt opsamlingsbeholder. 43. Kørearealer foran plansilo og omkring modtagerhal etableres som befæstet areal bør. Det befæstede areal etableres med tilstrækkelig sideanlæg for at forhindre nedbør og spildt biomasse i at strømme til tilstødende arealer. Nedbør og spild fra Der skal etableres opkant på arealet foran plansiloen og omkring modtagerhallen samt ved indgang til servicevej. Der skal etableres kontrolleret fald eller bump ved indgang til anlægget ved volden. Pladsen skal til enhver tid kunne indeholde nedbør og indholdet af biomasse fra en lastbilfuld. 153 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

161 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL strækkelig sideanlæg og kontrolleret fald mod pladsen foran modtagerhallen til at forhindre spildt biomasse i at strømme ud. 44. Der opsættes påkørselsværn som minimum omkring dele af tankene, der vender ud mod kørearelet mellem plansiloen og omkring modtagerhallen. Desuden opsættes påkørselsværn omkring tanke hvis der foretages dagligt arbejde med maskiner omkring disse. Ved indkørsel til servicevej etableres bomme 45. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs. Der skal være fald mod opsam- skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en impermeabel belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. 47. Den eksisterende terrænhældning mod vest bibeholdes for at forhindre evt. spild og uheld med biomasse i at strømme ud i nitratfølsomt indvindingsområde mod øst. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 48. Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. Volden skal dimensioneres til at kunne tilbageholde den største beholdes indhold svarende til m 3 biomasse og vil være højst mod vest grundet terrænhældning jf. Vilkår 45. Ved gennembrydning af systemet skal det sikres at disse ikke udgør en risiko for det omkringliggende miljø ved etablering af et kontrolleret fald ind i anlægget. Volden skal etableres rundt om hele anlægget og skal ligge uden for nitratfølsomt indvindingsområde. Hele biogasanlægget skal kunne være inden for voldene. Volden må kun brydes ét sted ved indkørsel til anlægget. 49. Virksomheden skal etablere et regn- indenfor tilbageholdelsessystemet jf. Vilkår 48. Regnvandsbassinet skal etableres som det lavest punkt i terræn og længst væk som muligt fra nitratfølsomt indvindingsområde. Tagvand og vand fra arealer hvor der ikke kan forekomme spild af biomasse ledes til regnvandsbassinet. 154 Der må ikke ske nedsivning til grundvandet fra og udledning til sø og vandløb fra regnvandsbassinet. vandsbassinet. Ved behov for bortpumbning af vand skal det sikres at kun rent Regnvandsbassinet udformes således at der til enhver tid stå mindst 300 m 3 vand i bassinet. Regnvandsbassinet etableres med dobbelt plastikmembran. Regnvandssbassins tæthed kontrolleres hvert 5. år. 50. Biogasanlægget forsynes med vand fra boring DGU Alle boringer skal ligge uden for voldanlægget. Der skal etableres tilbageløbssikring mellem biogasanlæget og boringer. udendørs tanke placeres ledningsevnemålere der måler kontinuert, og som alarmere personalet om ændringer som kan skyldes utætheder i tankene. Ledningsevnemålere skal jævnligt og mindst en gang hvert halve år kontrolleres om de er fuldt funktionsdygtige. 52. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 53. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

162 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL 54. Opsamlingsrende og bassin, der indgår i virksomheds beredskab for tilbageholdelse af spild af biomasse, skal udformes af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. 55. Rørsystemer og andre installationer til transport af materialer skal være tætte, og i god vedligeholdelsesstand. Rør nedgraves i ca. 1. meters dybe og med hvor rørene ligger i etableres en plastikmembran. Rør skal svejses sammen og svejes sammen med tanke og processen i modtagerhallen. 56. Rørsystemer til transport af biomasse skal tæthedsprøves hvert 5. år. 57. Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse. Planen skal som minimum indeholde: - Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. - Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. - Kortbilag over anlægget med angi- mm. - En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, inden anlægget tages i brug, og der skal ret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 58. Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører forurening af omgivelserne eller indebærer fare herfor. Virksomheden skal ligeledes straks forhindre yderligere udledning af forurenende 59. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlings render og beholdere, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 60. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 61. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion (reaktortanke, processtanke, plansilo, modtagergrav, blandetanke) skal mindst hvert 5. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgø- husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. holder m.m.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 5. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 10. år fra kontrollen sendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens 155 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

163 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 63. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer og funktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig (eller efter leverandørens an- og ph, jf. vilkår 19, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 64. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. Virksomheden skal endvidere løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt. 65. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af samtlige overfyldningsalarmer på samtlige tanke. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 66. Tilsynsmyndigehden kan forlange, at der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjder. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbe- for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www. ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OMLberegning til dokumentation for, at B-værdierne for lugt ikke overskrides Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: - Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i anlægget. - Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jord- - Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. - Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf. - Dato for og resultat af kontrol af tur. - Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. - Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. - Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. - Uregelmæssigheder ved driften,

164 Bilag 12 - VIRKSOMHEDENS FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalerne skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 157 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

165 Bilag 13 - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ VIRKSOMHEDEN Scenarie Biomasse Sandsynlighed Konsekvens Potentiel miljøpåvirkning Afværgeforanstaltning Overvågning Handling Biomasse spildes Lastbil vælter Tanke eller beholdere er læk Rørføringer er læk Hul på tanke eller beholdere Rørføringer er stoppet Stor Lille Lille Lille Lille Lille Udsivning til arealet omkring. Udsivning til arealet omkring. Nedsivning til grundvand. Udleding til sø og vandløb. Udsivning til arealet omkring. Udsivning til arealet omkring. Udsivning til arealet omkring. Nedsivning til grundvand. Udlesning til sø og vandløb. Biomassen kan ikke transporteres rund på anlægget. Lille idet spildte mængder vil være begrænset. Grundvand forurenes. Sø og vandløb forurenes. Grundvandet forurenes. Sø og vandløb forurenes. Grundvandet forurenes. Sø og vandløb forurenes. Grundvandet forurenes. Sø og vandløb forurenes. Ingen men kan medføre at tanke yder over. Biomasse håndteres udelukkende på arealer med impermeabelt gulv og kontrolleret a øb. Lastbiler kører udelukkende på arealer med fast, impermeabelt belægning og kontrolleret a øb. Der etableres en jordvold omkring anlægget til inddæmning af biomasse. Indkørsel til anlægget har kontrolleret fald mod anlægget. Proces- og reaktortanke etableres med omfangsdræn med ledningsevnemåler, som larmere personalet ved ændringer. Beholdere placeres i modtagehal med impermeabelt underlag og kontrolleret a øb. Tanke efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Rørgrave udføres med membran i bunden og med heldning mod omfangsdræn. Rørføringer efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Der etableres en jordvold omkring anlægget til inddæmning af biomasse. Voldanlægget kan som minimum tilbageholde et volumen svarende til den største tank. Der etableres påkørselsværn omkring tanke. Beholdere opbevares i modtagehal med impermeabelt underlag og kontrolleret a øb. Tanke efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Rørføringer renses og kontrolleres jævnligt. Personalet undesøger gulvet ere gange dagligt. Personalet og fører af lastbilerne er opmærksomme under til og frakørsel af biomasse. Personalet kontrollerer tankene dagligt. Ledningsevnemålere giver alarm ved ændringer som kan tyde på lækager i tanke. Ledningsevnemålere giver alarm ved ændringer som kan tyde på lækager. Personalet rundere anlægget dagligt og kontrollere visuelt alle tanke. Ledningsevnemålere giver alarm ved ændringer som kan tyde på huller i tanke. Anlæggets SRO-system giver alarm ved ændringer som kan skylles stoppede rør. Alle tanke udstyres med over ydningsalarmer. Spild opsamles og håndteres i anlægget. Gulvet rengøres jævnligt og i forbindelse med spild. Beredskabsplanen iværksættes. Beredskabsplanen iværksættes. Beredskabsplanen iværksættes. Beredskabsplanen iværksættes. Rørføringer renses og kontrolleres. Tankenes niveau kontrolleres og justeres om nødvendigt. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 158

166 Bilag 13 - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ VIRKSOMHEDEN Scenarie Potentiel miljøpåvirkning Biomasse Reaktortanke skummer over Tanke eller beholdere er overfyldte Tanke eller beholdere yder over Biogas Hul på overdækning Hul på rørføring Tankoverdækning giver efter Sandsynlighed Lille Mellem Lille Lille Lille Lille Konsekvens Skum i overløbsrør og eventuelt i gasrør. Der kan ikke tilføres mere materiale til tankene. Udsivning til arealet omkring. Nedsivning til grundvand. Udleding til sø og vandløb. Biogas slipper ud i det fri. Biogas slipper ud i det fri. Biogas slipper ud i det fri. Ingen, men kan medføre at rørsystemer stoppes. Ingen, men kan medføre at tankene yder over. Grundvand forurenes. Sø og vandløb forurenes. Methanudslip bidrager til den globale opvarmning. Lugtpåvirkning af omgivelserne. Methanudslip bidrager til den globale opvarmning. Lugtpåvirkning af omgivelserne. Methanudslip bidrager til den globale opvarmning. Lugtpåvirkning af omgivelserne. Afværgeforanstaltning Overvågning Handling Stabile, ensartede leverancer af biomasse. Jævn og kontinuerlig til- og fraførsel af materiale. Jævn og kontinuerlig til- og fraførsel af materiale. Etablering af omfangsdræn og samlebrønde. Beholdere opbevares i modtagehal med impermeabelt underlag og kontrolleret a øb. Tanke med overdækning etableres i sikker afstand fra store træer. Overdækninger udføres som dobbeltmenbraner. Rørføringer efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Gaslager har en bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion. Gassystemet kobles til en gasfakkel. Gassystemet udstyres med sikkerhedsventiler. Detekteres elektronisk via SRO-anlæg. Niveaumålere med alarmer i alle tanke og beholdere. Niveaumålere med alarmer i alle tanke og beholdere. Ledningsevnemålere giver alarm ved ændringer som kan tyde på at tanke yder over. SRO-anlægget overvåger tryk og alarmerer ved ændringer. Anlægget runderes dagligt og medarbejder kontrollerer for lugt. SRO-anlægget alarmerer ved trykændringer. SRO-anlæg overvåger og aæarmerer ved ændringer. Intensiveret miksning. Udpumpning fra den skummende tank. Eventuelt tilsætning af jordbrugskalk. Det sikres at tanke ikke tilføres mere materiale før niveauet igen er normalt. Evnetuelt udpumbning fra overfyldt tank og midlertidig opbevaring i tankevogne eller lagertanke. Beredskabsplanen iværksættes. Tank med hul frakobles systemet. Hullet udbedres. Rørføring med hul frakobles systemet. Hullet udbedres. Tanken frakobles. Favrskov Kommune og beredskab kontaktes. Fagfolk tilkaldes. 159 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

167 Bilag 13 - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ VIRKSOMHEDEN Scenarie Biogas Fejl på opgraderingsanlæg Stoppede rør Fejl på på gasfakkel Ventiler kan ikke åbne Ventiler står åbne Sandsynlighed Lille Lille Lille Lille Lille Konsekvens t opgradere biogassen og dermed tilføre den gassystemet. Det er ikke muligt at opgradere biogassen og dermed tilføre den gassystemet. Det er ikke muligt at afbrænde biogassen hvis dette bliver nødvendigt. Eventuel overtryk af biogas kan ikke slippe fri Biogas siver ud i det fri. Øvrige Spild af olie Stor Udsivning til arealet omkring. Nedsivning til grundvand. Udleding til sø og vandløb. Potentiel miljøpåvirkning Ingen, men kan medføre at gasfaklen tændes eller at ventiler åbnes. Ingen, men kan medføre at gasfaklen tændes eller at ventiler åbnes. Ingen, men kan medføre at sikkerhedsventiler åbnes. Ingen, men kan medføre overtryk på anlægget og deraffølgende eksplosionsfare. + overdækning vil give efter. Methanudslip bidrager til den globale opvarmning. Lugtpåvirkning af omgivelserne. Grundvandet forurenes. Sø og vandløb forurenes. Afværgeforanstaltning Overvågning Handling Opgraderingsanlæg efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Gaslager har en bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion. Gassystemet kobles til en gasfakkel. Gassystemet udstyres med sikkerhedsventiler. Rørføringer efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Gaslager har en bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion. Gassystemet kobles til en gasfakkel. Gassystemet udstyres med sikkerhedsventiler. Gasfaklen efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Gaslager har en bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion. Gassystemet udstyres med ventiler. Ventiler efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Gaslager har en bufferkapacitet på 7-8 timers gasproduktion. Ventiler efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Der opbevares maksimalt 200 liter olie på anlægget. Olien opbevares i 25 liters dunke på spildbakker. Olien håndteres udelukkende på arealer med impermeabelt gulv og kontrolleret a øb. Olie leveres direkte i modtagehallen. SRO-anlægget overvåger og giver alarm ved ændringer. SRO-anlægget overvåger og giver alarm ved ændringer. Gasfaklen kontrolleres jævnligt af personalet. Ventiler kontrolleres jævnligt af personalet. SRO-anlægget overvåger og giver alarm ved ændringer. Personalet kontrollere oliedunke og spildbakker dagligt. Fagfolk tilkaldes for udbedring. Om nødvendigt nedsættes gasproduktionen. Stoppet rør frakobles og renses. Fejl udbedres. Fejl udbedres. Fejl udbedres. Spildt olie opsamles med kattegrus og opbevares og afskaffes efter gældende regler til godkendt aftager. BIOGASANLÆG VED FUGLSANG 160

168 Bilag 13 - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ VIRKSOMHEDEN Scenarie Øvrige Spild af jernsulfat Sandsynlighed tor Konsekvens Begrænset lokal påvirkning, da jernsulfat er i fast form. Skybrud Stor Store mængder vand skal håndteres på anlægget på kort tid. Luftrensningsanlæg bryder ned Ventillering går i stå Lille Lille Anlægget emiterer urenset luft. Undertrykket i modtagehallen og tanke i hallen forsvinder. Stormfald. Lille Træer beskadier en tank. Træet spære for den fri adgang i området. Potentiel miljøpåvirkning Jernsulfat er vandopløseligt og kan løbe til sø, og vandløb og eller grundvandet. Regnvand kan være medvirkende til at eventuelt spildt materiale forurener grundvandet eller løber til sø og vandløb. Mindre udslip af forurenende stoffer fra anlægget. Lugtpåvirkning af omgivelserne Mindre udslip af forurenende stoffer fra modtagehallen. Lugtpåvirkning af nærområdet. Ingen, men kan medføre at der går hul på overdækningen eller at tankene svækkes og sandsynligheden for lækager bliver større Afværgeforanstaltning Overvågning Handling Jernsulfat leveres direkte i modtagehallen. Jernsulfat opbevares og håndteres udelukkende i modtagehallen med impermeabelt gulv og kontrolleret a øb. Over adevand fra over ader hvor der potentielt kan forekomme spild ledes til modtagehallen og håndteres i anlægget. Manøvrepladsen etablere med opkant. Der etableres et regnvandsbassing med dobbeltmembran i bunden, til håndtering af over adevand. Alt over adevand fra området anvendes i anlægget. Over adevan fra øvrige arealer ledes til regnvandsbassin og pumbes efterfølgende til håndtering i biogasanlægget. Belagt køreareal etableret med opkant. Luftrensningsanlæg efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger Personalet rundere anlægget dagligt. Ventilationsanlæg efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Personalet rundere anlægget dagligt. Tankoverdækninger etableres med dobbeltmembraner. Tanke dimensioneres til at kunne modstå påvirkningen fra et væltet træ. Tanke placeres i god afstand fra større træer og så langt fra Fajstrup Krat som muligt Træbevoksning vedligeholdes og efterses jævnligt. Personalet kontrollerer dagligt oplag af jernsulfat. Personalet holder sig orienteret om eventuelle skybrud. Tanke udstyres med niveaumålere og overløbsalarmer. SRO-anlæg overvåger og alarmerer ved ændringer. SRO-anlæg overvåger og alarmerer ved ændringer. Personalet runderer anlægget dagligt. SRO-anlæg overvåger tryk i gaslager. Ledningsevnemålere kontrollerer for eventuelle lækager. Spildt jernsulfat opsamles eller vaskes væk. Vaskevand tilføres biogasprocessen. Beredskabsplanen iværksættes. Om nødvendigt pumbes vand til tankvogne til midlertidig opbevaring. Hvis der opstår behov for at pumbe vand væk fra området kontaktes Favrskov Kommune. Vand der pumbes væk fra området kontrolleres for forurening. Beredskabsplanen iværksættes. Porte holdes lukket. Fejlen udbedres. Væltede træer fjernes og tanke kontrolleres for skader. Ved større skader kobles berørte tanke fra og skaderne udbedres. Beredskabsplanen iværksættes. 161 BIOGASANLÆG VED FUGLSANG

169

170 Redegørelse for etablering af Fuglsang Biogasanlæg I Område med Særlige Drikkevandsinteresser Udarbejdet af Stine Rasmussen, Favrskov Kommune Hanne Krogsgaard, Favrskov Kommune Maj 2015

171 2

172 Indhold Grundvand: Grundvandsforhold i Favrskov Kommune... 4 Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune... 4 Fordeling af grundvandsressourcen... 4 Grundvandsressourcens størrelse... 6 Grundvandskvaliteten i Favrskov Kommune... 7 Grundvandskvalitet på vandværker... 7 Grundvandskvalitet i grundvandsmagasiner... 8 Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune Konklusion på grundvandsressourcen og -kvaliteten for Favrskov Kommune Grundvandsvurdering af Biogasanlæg Fuglsang Grundvandsinteresser omkring Fuglsang Placering af gårdbiogasanlæg Fuglsang Geologiske forhold Risikovurdering af biomasse og olie Afværgeforanstaltninger på virksomheden Konklusion på grundvandsvurdering af gårdbiogasanlæg Fuglsang Særlig grundvandsbeskyttende tiltag - vilkår Referencer Bilag 1 - Risikovurdering ved spild og uheld med væsker Baggrund Anlægsområdet Biomasse Primær indsats ved tankhavari/ udslip Monitering efter primær afværgeindsats Olie Bilag 2 Afværgeforanstaltninger på virksomheden Planlægning: Planlægning for lokalplanområde ved Fuglsangvej.. 32 Bilag Kortbilag af fire lokaliteter

173 Grundvandsforhold i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Fordeling af grundvandsressourcen Nedenstående er uddrag af /1/. Geologien varierer meget kraftigt selv inden for små afstande i Favrskov Kommune, og de komplicerede geologiske forhold har afgørende betydning for udbredelsen og sårbarheden af grundvandsmagasinerne. I Favrskov Kommune er undergrunden gennemsat af et kompliceret netværk af dybe begravede dale, der indeholder kommunens vigtigste grundvandsmagasiner. De begravede dale er udformet af smeltevand i tidligere istider og senere fyldt op med moræne- og smeltevandsaflejringer. De begravede dales placering og udstrækning kan ses på kortet i figur 1. Mellem de begravede dale ligger de tertiære aflejringer af plastisk ler samt glimmerler, glimmersand og kvartssand meget højt og dermed tæt på terræn. I sådanne områder er der kun få muligheder for vandindvinding og det meste af indvindingen i Favrskov Kommune foregår derfor fra lag af smeltevandssand i de begravede dale. Figur 1 viser, hvordan indvindingsboringerne er koncentreret i de begravede dale, herunder specielt den brede Hammel dal i kommunens vestlige del samt Haar-Trige-Elsted dalen og det mellemliggende Hadsten Trug i områdets centrale del. I den nordøstlige del af kommunen indvindes fra kalkaflejringer som er skubbet op af en dybtliggende saltstruktur. Det plastiske ler er i dette område borteroderet, og der er skabt direkte hydraulisk kontakt mellem de kvartære aflejringer og den underliggende kalk. Borterosion af det plastiske ler forekommer også i de dybeste begravede dale andre steder i kommunen hvilket er markeret med grøn farve på kortet i figur 1. 4

174 Figur 1. Kort over begravede dale i Favrskov Kommune. Der er udarbejdet 4 profilsnit gennem området, som kan ses i figur 2a-d. Efter /1/. Nedenstående 4 principskitser (figur 2a-d) viser de komplicerede geologiske forhold i Favrskov Kommune. Indvinding af grundvand kan foretages i de aflejringer, der er markeret med rød (sandede istidsaflejringer), lys blå (glimmmersand) eller grøn (kalk). Den nedre hydrauliske bund for de røde og lyseblå magasiner er den fede uigennemtrængelige ler vist med mørkeblåt. Det er vurderet at den nedre grænse for vandindvinding fra kalken er 30 m under kalkens overflade hvorefter kalken bliver for tæt til at vandet kan løbe til boringen. Som det fremgår af profilsnittene er vandindvindingsmuligheder i Favrskov Kommune uens fordelt. I nogle områder af kommunen er der bedre muligheder for at finde gode grundvandsmagasiner (f.eks. profil 3), mens der i andre dele er det mere vanskeligt (profil 4). Figur 2a. Profil 1, som strækker sig fra Sabro i den sydlige del af kommunen og op mod Hallendrup i den nordlige del af kommunen. Profilet forløber henover en række af de begravede dale i kommunen. Profilets placering fremgår af figur 1. Figur 2b. Profil 2, som strækker sig fra Ulstrup i den nordvestlige del af kommunen og ned mod Sabro i den sydlige del af kommunen. Profilet er placeret ned gennem Hammel dalen, som er en af de bredeste og længste af de begravede dale i kommunen. Profilets placering fremgår af figur 1. 5

175 Figur 2c. Profil 3, som strækker sig fra Laurbjerg i den nordvestlige del af kommunen og ned mod Grundfør i den sydøstlige del af kommunen. Profilet er placeret ned igennem en række begravede dale, der løber sammen ved Hadsten. Profilets placering fremgår af figur 1. Figur 2d. Profil 4, som strækker sig fra Thorsø i den vestlige del af kommunen og over mod den nordøstlige del af kommunen. Profilet er placeret på tværs af mange af de begravede dale i kommunen og endvidere placeret op mod Voldum strukturen, hvor kalkoverfladen rejser sig op mod terræn. Profilets placering fremgår af figur 1. Grundvandsressourcens størrelse Nedenstående er uddrag af /1/ og /2/. Ud fra beregninger med DK-modellen (GEUS, 2009) og Århus Amts afstrømningsmålinger over mediaminimum fra 1995 vurderes det, at grundvandsdannelsen i gennemsnit udgør 250 mm/år med beregninger fra DK-modellen og 175 mm/år ud fra afstrømningsberegninger fra Århus Amt. Dette svarer til, at den samlede tilgængelige grundvandsressource i Favrskov Kommune udgør ca. 95 mio. 135 mio. m 3 /år. I beregningen er det antaget, at der sker en grundvandsdannelse i hele kommunen, der samlet har et areal på 539,4 km 2. Denne antagelse er ikke helt korrekt, da der flere steder i kommunen forekommer fed plastisk ler tæt på terræn, hvor der ikke sker nogen nævneværdig grundvandsdannelse. Samtidig er der flere områder langs kommunens mange vandløb, hvor der er opadrettet gradient, og hvor der heller ikke sker nogen grundvandsdannelse, da nedbøren strømmer overfladenært af til de omkringliggende vandløb. Derfor er den reelle størrelse på grundvandsressourcen antagelig i størrelsesorden mio. m 3 /år. Ovenstående vurderinger ud fra DK-model og Århus Amts afstrømningsmålinger bekræftes af resultater af Naturstyrelsen grundvandskortlægning for Hadsten-området som dækker en stor del af Favrskov Kommune /2/. Kortlægningen viser, at området har en nettonedbør på ca. 83 mio. m 3 /år, en afstrømning på ca. 81 mio. m 3 /år, og at den aktuelle indvinding kun udgør en beskeden del af dette med ca. 1 mio. m 3 /år. Der er således betragtelig mængder af grundvand til rådighed. Den tilgængelige grundvandsressource til drikkevands- og erhvervsformål er således generel stor i Favrskov kommune, også når der tages hensyn til, at vandplanernes kvalitetsmål for grundvand, naturområder og vandløb skal kunne overholdes. Der er imidlertid områder, hvor grundvandsressourcen er presset. Dette skyldes en kombination af en særlig stor lokal indvinding af grundvand i forhold til ressourcens størrelse og/eller en nærliggende kontakt mellem grundvandet og naturområder eller vandløb. Dette forekommer især ved de større byområder ved Hinnerup, Hadsten og Hammel. Generelt er grundvandsressourcen mest presset i den østlige del af Favrskov Kommune mens den vestlige del fortsat har store mængder grundvand til rådighed. 6

176 Grundvandskvaliteten i Favrskov Kommune Grundvandskvalitet på vandværker Nedenstående er uddrag af /1/. Den aktuelle kvalitet af grundvandet som vandværkerne indvinder vurderes ud fra analyser fra perioden 2005 til Vurderingen af grundvandets kvalitet er vist på figur 3. Figur 3. Vurdering af råvandskvaliteten fordelt på naturligt forekommende stoffer og miljøfremmede stoffer. Efter /1/. Kortet viser, at størstedelen af vandværkerne indvinder grundvand af en god kvalitet, både hvad angår de naturlige stoffer og miljøfremmede stoffer. Det betyder, at indholdet af naturlige stoffer ligger under grænseværdien for drikkevand, eller at stofferne kan fjernes i vandbehandlingen. På vandværkerne er der ikke påvist indhold af miljøfremmede stoffer over grænseværdien. På 10 vandværker indvindes grundvand af tilfredsstillende kvalitet. Her er der i analyserne fundet forhøjede indhold af naturlige stoffer, som ikke kan fjernes ved vandbehandlingen, fx nitrat. Indholdet af de naturlige stoffer ligger under grænseværdien for drikkevand, men er forhøjede i forhold til upåvirket grundvand. I vand 7

177 med tilfredsstillende kvalitet kan der også være fundet indhold af miljøfremmede stoffer under grænseværdien for drikkevand. På 4 vandværker er råvandet ikke tilfredsstillende. Her der fundet indhold af naturlige stoffer som nitrat, kalium eller fosfor over grænseværdien for drikkevand. Disse stoffer kan ikke fjernes ved en simpel vandbehandling. Ingen af vandværkerne indvinder vand, hvor der er fund af miljøfremmede stoffer over grænseværdien. Grundvandskvalitet i grundvandsmagasiner Nedenstående er uddrag af /3/ som omfatter kortlægning af Hadsten-området i en stor del af Favrskov Kommune. Resultaterne af /3/ bruges som indikation for grundvandskvaliteten for den resterende del af Favrskov Kommune. Figur 4 viser, hvor kortlægningen af Hadsten-området er foretaget. I figuren er angivet 4 væsentlige strukturelle områder som kortlægningsområdet er delt op i Frijsenborg-Foldby Plateauet mod vest, Hadsten Truget, Hadsten Plateauet og Voldum Strukturen mod øst. Figur 4. Kortlægningsområde Hadsten med angivelse af 4 væsentlige strukturelle områder Frijsenborg-Foldby Plateauet, Hadsten Truget, Hadsten Plateauet og Voldum Strukturen. Efter /2/. Nitrat For Frijsenborg-Foldby Plateauet ses der 48 overskridelser af grænseværdien for nitrat i intervallet mg/l. Der er 291 analyser. For Hadsten Truget er der 76 overskridelser af nitrats grænseværdi i intervallet mg/l. Der er 379 analyser. For Hadsten Plateauet er der 9 boringer med overskridelser af nitrats grænseværdi i størrelsesordenen mg/l. Der er 133 analyser. For Voldumstrukturen er der én boring DGU nr med overskridelse af grænseværdien for nitrat med en værdi på 120 mg/l. Der er totalt 30 analyser. 8

178 Således er især Frijsenborg-Foldby Plateauet samt Trugene påvirket af nitrat. Hadsten Plateauet er også belastet med nitrat men med knap så høje koncentrationer og knap så mange hits over grænseværdien. Dybden hvortil man finder de høje nitratindhold over 10 mg/l er omtrent den samme i de fire områder, men de meget høje nitratindhold over 100 mg/l ses kun i Frijsenborg-Foldby Plateauet og Hadsten Truget. Sulfat Stigninger i sulfat vil slå igennem i et nitratbelastet område inden gennembruddet af nitrat registreres. Sulfat findes forhøjet til betydeligt større dybde på Frijsenborg-Foldby Plateauet og Hadsten Truget end i de to andre områder. Hadsten Plateauet har mange sulfatanalyser og er påvirket af forhøjet sulfat ned til ca. 70 m u.t. Frijsenborg-Foldby Plateauet og Trugene er påvirket ned til 100 m u.t. De fleste og højeste tilfælde af sulfat ses dog i Trugene. Analyser for Voldumstrukturen viser forhøjet sulfat ses ned til ca. 50 m u.t. Aggressiv kulsyre Aggressiv kulsyre er problematisk specielt mod sydvest på Frijsenborg-Foldby Plateauet, hvor over 30 % af resultaterne overskrider 10 mg/l. Grundvandet indeholder flere steder mere end ca. 10 mg/l aggressiv kulsyre og mindre end 200 mg/l hydrogencarbonat. I denne situation, kan aggressiv kulsyre ikke fjernes på vandværker ved beluftning, men skal neutraliseres med base. Da der her er tale om en udvidet vandbehandling, er kortlægning af aggressiv kulsyre i grundvandsressourcen vigtig. Koncentrationer forventes ikke at være stigende med tiden, da bevægelsen af kalkfronten normalt er en meget langsom proces. Arsen Arsen i Hadsten-området forekommer kun i reduceret grundvand. Det fremherskende geologiske element Hadsten Truget har signifikant højere koncentrationer af arsen end boringer placeret på de øvrige elementer. Det bemærkes, at der typisk fjernes en del arsen på vandværkerne i forbindelse med traditionel vandbehandling da et højt indhold af jern kan afhjælpe fjernelse af arsen. Hvis dette er utilstrækkelig, kan det resterende arsen fjernes ved en udvidet vandbehandling. Men da dette er uønsket, er arsenfrigivelse i grundvandsressourcen en væsentlig proces. Koncentrationer forventes ikke at være stigende med tiden, da ressourcen ikke vil blive mere reduceret i fremtiden. Pesticider Der blev fundet pesticider i alle fire af de fremherskende geologiske elementer. Dog er der relativt få fund i Voldum strukturen. Der er foretaget pesticidanalyser i 455 filtre og der har været et hit over detektionsgrænsen på et eller andet tidspunkt i 121 af filtrene, svarende til 27 %. Her skal det bemærkes, at der blev udtaget mange prøver i ellogboringerne uden fund af pesticider, hvorfor andelen af pesticidfund i almindelige boringer er endnu højere. Der blev fundet pesticider over detektionsgrænsen i 89 filtre i de seneste prøver. Hermed er der 32 filtre, hvor der tidligere blev fundet pesticider, men hvor de ikke blev ved seneste prøve. Dette kan indikere en forbedring over tid. BAM (2,6-dichlorbenzamid) er langt det mest hyppigt forekommende pesticid. BAM er nedbrydningsprodukt af et nu forbudt pesticid, og registrering af BAM indhold i boringer er således fortidens synder. Betragtes den seneste prøve i hver boring, blev BAM fundet over drikkevandets kvalitetskriterium på 0,1 μg/l i 32 filtre. Foruden BAM blev der fundet pesticider over drikkevandets kvalitetskriterium i sammenlagt 16 filtre fordelt på 11 forskellige stoffer, der inkluderer både triaziner og phenoxysyrer. 9

179 Pesticid-hits forekommer udelukkende ned til ca. 60 m under terræn. På grund af de mange hits må pesticider betragtes som en kritisk parametergruppe i det aktuelle område. Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune Nedenstående er uddrag fra /1/ og /2/. Resultater fra Naturstyrelsens grundvandskortlægning inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD, medfører udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) samt udpegning af hvilke arealer af NFI hvor en særlig indsats over for nitrat (ION) skal foretages. OSD, NFI og ION opdateres løbende på efterhånden som Naturstyrelsens grundvandskortlægninger afsluttes. Udpegning af NFI og ION foretages ud fra /4/ hvor følgende data indgår: Drikkevandsressourcens kvalitet (indhold af følgende stoffer i grundvandet; nitrat, sulfat, aggressiv kulsyre, hydrogenkarbonat, vandtype, pesticidfund, fund af oliestoffer og klorerede opløsningsmidler, arsen, klorid, fluorid). Egenskaber ved dæklag (tykkelsen af lerdæklag i de øverst 30 m af jordlagene, geologisk sammensætning, udbredelse og heterogenitet, nitratfront, reducerede lag over oxiderede lag, nitratreduktionskapacitet og nedsivningsforhold) Egenskaber ved grundvandsmagasinet (geologisk sammensætning, magasintype, udbredelse og heterogenitet, bund af grundvandsmagasin og nitratreduktionskapacitet) Strømningsforhold (grundvandsspejl, grundvandsstrømningsretning, grundvandsdannelsens størrelse og om der er tale om forceret grundvandstrømning pga. indvinding) Andre geologiske forhold (landskabstype og prækvartære forhold) Figur 5 viser NFI og ION inden for Favrskov Kommune. Generelt vurderes det, at den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne i Favrskov Kommune ikke er god. I flere af de vigtige grundvandsmagasiner i de begravede dale er der kun et tyndt eller intet dæklag af ler over de øverste grundvandsmagasiner, der derfor er dårligt beskyttede. De nedre grundvandsmagasiner er flere steder bedre beskyttede, men fortsat med nogen sårbarhed, da der flere steder ses forhøjede koncentrationer af nitrat samt stigende sulfat i de nedre magasiner. 10

180 Figur 5. Figuren viser de nitratfølsomme områder (NFI) med gult hvoraf en del er udpeget som indsatsområder mht nitrat (ION) markeret med skravering. Områder, der endnu ikke er færdigkortlagt af Naturstyrelsen har endnu ikke fået vurderet ION. Med blå polygon ses indvindingsoplande til almene vandværker. Konklusion på grundvandsressourcen og -kvaliteten for Favrskov Kommune Generelt er der rigeligt af grundvand til rådighed, men ujævnt fordelt i Favrskov Kommune. Det største pres på grundvandsressourcen forekommer omkring de større byer og specielt i den østlige del af Favrskov Kommune. Selvom der er rigeligt grundvand til rådighed, vil kvaliteten af grundvandet være afgørende for om grundvandet kan udnyttes til drikkevand. Tidsserier i de kemiske parametre i grundvandet har vist en generel stigning eller høj forekomst af nitrat i de sårbare områder, medens de reducerede områder ikke viser en ændring i nitrat. Tilsvarende viser stigende sulfatindhold tyder på en øget overfladepåvirkning. Dette ses specielt på Frijsenborg-Foldby Plateauet og i Hadsten Truget. Grundvandsmagasinerne har generelt en stor sårbarhed over for nitrat, og områder som er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) skal så vidt muligt forsøgt beskyttet mod nedsivende forurening. 11

181 Grundvandsvurdering af Biogasanlæg Fuglsang Gårdbiogasanlægget Fuglsang ligger inden for OSD, men uden for NFI. Da det drejer sig om et biogasanlæg skal der efter /5/ laves en grundvandsredegørelse for placeringen da biogasanlægget er på opmærksomhedslisten /5/. Grundvandsinteresser omkring Fuglsang Området omkring Fuglsang ligger i område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og har været en del af Århus Amts grundvandskortlægning Århus Nord som afsluttedes i Efterfølgende er der udarbejdet Indsatsplan Ristrup i Indsatsplan Ristrup kan findes på: Nedenstående figur 6 viser resultaterne af grundvandskortlægningen. Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) (vist med blå omrids). Den gule prik viser den eksisterende virksomhed A/S Rold Skov Savværks indvindingsboring (DGU ), og med rød polygon den ønskede placering af Biogasanlæg Fuglsang. Figur 6. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er vist med blå omrids. Orange streger afgrænser Områder med Særlig drikkevandsinteresser. Gul prik er A/S Rold Skov Savværks indvindingsboring, og rød polygon placering af det ønskede biogasanlæg Fuglsang. Røde prikker er husholdningsboringer til indvinding. Sorte og brune prikker boringer med ukendt eller diverse formål. Der eksisterer ikke almene vandværker inden for området. Af figur 6 fremgår det, at biogasanlæg Fuglsang ligger primært uden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). I området omkring ejendommen ligger ingen almene vandindvindingsanlæg og den nærmeste husholdningsindvinding ligger ca. 540 m fra Fuglsang. 12

182 Placering af gårdbiogasanlæg Fuglsang Arealet hvor der ønskes placeret gårdbiogasanlæg er vist i figur 7, og i figur 8 er vist en skitse af placering af anlægget. Arealet ligger inden for Område med Særlig drikkevandsinteresser (OSD), og anlægget placeres uden for NFI på nær hjørnet af kontorbygningen (sammenlign figur 7 og 8). Figur 7. Arealet, hvor der ønskes placeret gårdbiogasanlæg. Med blå omrids viser de nitratfølsom indvindingsområder. Der ligger ingen indvindingsoplande eller grundvandsdannende oplande til eksisterende almene vandværker inden for arealet. Den eksisterende virksomhed A/S Rold Skov Savværk indvinder fra boring DGU Vandindvindingstilladelsen er på m 3 /år og tilladelsen udløber i I 2013 blev der indvundet m 2. Vandet anvendes til at holde træ på lager vådt, der er således ikke tale om at der skal være drikkevandskvalitet. På ejendommen i dag findes et vådlager for træ, flislager samt en m 3 gyllebeholder. Det er oplyst, at trælager- og flisaktiviteterne ophører ved etablering af gårdbiogasanlægget. Der forventes anvendt ca m 3 vand/årligt i driftsfasen. Vandindvindingstilladelsen forventes således at blive reduceret til dette niveau. 13

183 Figur 8. Principskitse af gårdbiogasanlæg. Afgrænsningen til nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) er skitseret med rød polygon. Geologiske forhold Grundvandskortlægning Århus Nord har vist, at området, hvor anlægget ønskes placeret, ligger på et relativt højtliggende terrænplateau, hvor terrænhøjden overvejende ligger mellem kote 80 og 100 /6/. Som det fremgår af figur 9 faldet terrænet fra øst mod vest og derved fra det nitratfølsomme indvindingsområde og mod Fuglsang. Afstanden til det nedstrøms, vestligt beliggende NFI (se figur 6 for placering) er ca. 1 km. 14

184 Figur 9. Terrænforholdene ved Fuglsang. Terrænet falder fra øst mod vest og således fra det nitratfølsomme indvindingsområde (blåt markeret område) og mod Fuglsang. Der forventes kun at være mindre udbredte grundvandsmagasiner i området /6/. Der er ikke pt. planer om, at anvende området til indvinding. Nedenstående figur 10 viser et tværsnit gennem området. Den røde lodrette streg i profilet viser den omtrentlige placering af arealet med det ønskede gårdbiogasanlæg. 15

185 Figur 10. Geologisk tværsnit. Rød lodret streg viser den omtrentlige placering af arealet hvor der ønskes placeret gårdbiogasanlæg. Lyserød og turkis viser mulige grundvandsmagasiner. Brun og mørkeblå viser lerede aflejringer (og dermed ikke et grundvandsmagasin). Den stiplede røde streg er grundvandsspejlet. Korte lodrette stave er boringer. Lange lodrette stave er geofysiske målinger. Nogle boringer ligger under/over terræn da de er projiceret ind på profilet med en afstand, der står under stavene. Af figur 10 fremgår det, at der under arealet, hvor der ønskes biogasanlæg er placeret et op til ca. 15 m tykt grundvandsmagasin. Den umættede zone er ca. 10 m og grundvandsniveauet meget stabilt på ca. kote 70. Grundvandsstrømningen i området ved Fuglsang er et vandskel hvorfra vandet løber mod sydvest og sydøst. I Århus Nord kortlægningen er der desuden vurderet sårbarheden af magasinet. Nedenstående figur 11 viser udbredelsen af nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) øst for gårdbiogasanlægget ved Fuglsang. Dette NFI område kaldes B i /6/, og i figur 11 er ligeledes vist en principskitse af forholdene i område B. NFI område R er vurderet til at have stor sårbarhed primært baseret primært på geofysiske oplysninger. Figur 11. En principskitse af de geologiske og kemiske forhold for NFI øst for Fuglsang. 16

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum

Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 13 Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum Voldum-Rud Vej Favrskov Kommune 2013 Ortofoto September 2015 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 8 Efter 23 c

Læs mere

Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå. Adresse: Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Dansk Biogasrådgivning A/S

Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå. Adresse: Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Dansk Biogasrådgivning A/S Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå Visualisering fremstillet Debatperiode: 21. marts - 18. april 2017 af: O:\Administration\123 Nyt Logo LMO\logo LMO 2014.jpg

Læs mere

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Plejehjem og store boligparceller i Sall

Plejehjem og store boligparceller i Sall Plejehjem og store boligparceller i Sall Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 13 Favrskov Kommune 2012 Ortofoto Juni 2015 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 FREMTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER Rammeområde

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Herning Bioenergi, Sinding-Ørre Biogasanlæg, Rosmosevej 4, 7400 Herning Oktober

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.022 med VVM-redegørelse og MV for oplag af olieprodukter i eksisterende olielager Gasværksvej Byrådet

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Forslag til Tillæg nr. 64 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- for et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Holstebrovej, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- X. XXXXX 2016 FORORD

Læs mere

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose

Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose Forslag til Tillæg nr. 7A Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 15. marts 2011

Læs mere

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg Mio Schrøder Mobil +45 22824376 ms@planenergi.dk torsdag den 23. februar 2017 VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Hermed anmeldes et nyt

Læs mere

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. SUSÅ KOMMUNE Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse. Forslag til lokalplan vedtaget til fremlæggelse: 22.06.2006 Fremlæggelsesperiode: 27.06.2006 22.08.2006 Lokalplan vedtaget endeligt: 21.09.2006

Læs mere

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune November 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern

Tillæg nr. 9. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål og erhvervsformål ved Ånumvej og Ringvejen, Skjern Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 23. september 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej September 2017 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Debatoplæg Planlægning for Pig City Debatoplæg Planlægning for Pig City -Et kombineret svinebrug og gartneri med integreret slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inklusiv gårdbiogasanlæg m.m., på Kollens Møllevej 33, Stjær Ideer og forslag

Læs mere

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05

25.01.B05. TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE B05 25.01.B05 TILLÆG 29 Boligområde i Årre ENKELTOMRÅDE 25.01.B05 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - NOVEMBER 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forsalg til dette kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (med Miljørapport), Vindmøller, Nørrekær Enge II, Landområde Nibe (1.

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (med Miljørapport), Vindmøller, Nørrekær Enge II, Landområde Nibe (1. Punkt 2. Godkendelse af kommuneplantillæg 10.014 og Lokalplan 10-7-103 (med Miljørapport), Vindmøller, Nørrekær Enge II, Landområde Nibe (1. forelæggelse) 2014-2818 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Tillæg nr. 28 for fjernparkeringsplads ved Granvej Forslag DECEMBER 2016 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge

Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500

Landinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Etablering af delvis nedgravet betongylletank, indvendigt beklædt med HDPE-lining til opbevaring

Læs mere

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03 TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE 19.01.B04 OG 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2012 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse

Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Faktaark: Biogas i forhold til Planloven og miljøgodkendelse Introduktion Kommunernes myndighedsbehandling af biogasprojektet skal opfylde plan- og miljølovens målsætninger. Det betyder at biogasanlæg

Læs mere

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8.

Paradigme. 018 Håndværksområde ved Skuldelev. Vedtaget. Status. Håndværksområde ved Skuldelev. Plannavn. Kommuneplantillæg uden VVM VVM. 8. Paradigme 018 Håndværksområde ved Skuldelev Status Plannavn VVM offentliggørelse af forslag Vedtaget Håndværksområde ved Skuldelev Kommuneplantillæg uden VVM 8. maj 2015 Høring start 8. maj 2015 Høring

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 12b Til Kommuneplan 2009-2021 For et område til vindmøller ved Troldhede Fremlagt i offentlig høring som Tillæg nr. 8b til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommuneplantillæg

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted Dato: 22. september 2017 Billund Kommune modtog den 12. juli 2017 en ansøgning

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Herning Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Solfangeranlæg til brug for supplering

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 4 Ændring af rammeområder, Vesthavnen Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 24 Fax. 55 36 25

Læs mere

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 54. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 54 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025 for et område til sommerhusformål, Klydevænget ved Falen, Bork Ortofoto Ringkøbing- Ortofoto@Ringkøbing- Ringkøbing- 3. november 2015 FORORD TIL

Læs mere

Afgørelse. Klage over afgørelsen. Denne afgørelse kan påklages jf. vedlagte klagevejledning. Venlig hilsen. Tobias B. Knudsen Biolog.

Afgørelse. Klage over afgørelsen. Denne afgørelse kan påklages jf. vedlagte klagevejledning. Venlig hilsen. Tobias B. Knudsen Biolog. Afgørelse Afgørelse om, at projekt om regulering af vandløb (dræn) i forbindelse med etablering af vandhul ikke er VVM pligtigt (Vurdering af Virkninger på Miljøet) Kort beskrivelse af projektet ved Natur

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 011 ændring af maksimal højde på bebyggelse.

Kommuneplantillæg nr. 011 ændring af maksimal højde på bebyggelse. Kommuneplantillæg nr. 011 ændring af maksimal højde på bebyggelse. Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 1.18, Pedersholmparken i Frederikssund. Endeligt vedtaget

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag 1021

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces. Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Sjoerd og Martine Ydema Fårupvej 7 8840 Rødkærsbro byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt til sjoerd.ydema@post.tele.dk)

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Varde Byråd har den 5. maj 2015 vedtaget kommuneplantillæg 13 og lokalplan L01 endeligt.

Varde Byråd har den 5. maj 2015 vedtaget kommuneplantillæg 13 og lokalplan L01 endeligt. Plan og Byudvikling Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 27. maj 2015 Orientering om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 13 og lokalplan 06.10.L01 område ved Helle

Læs mere

Endelig afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af gødningsopbevaringsanlæg på Hadbjergvej 125, 8370 Hadsten

Endelig afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af gødningsopbevaringsanlæg på Hadbjergvej 125, 8370 Hadsten Bjarke Refsgaard Hoffman Hadbjergvej 125 Hadbjerg 8370 Hadsten Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Endelig afgørelse om ikke

Læs mere

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg.

Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej, Herborg. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan 364 og forslag til Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025 for et område til campingsplads med fiskesø ved Finderupvej,

Læs mere

VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S

VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 22-01-2016 Vurdering af kølecentral til Copenhagen Markets A/S på Litauen Allé 13, Høje Taastrup Rambøll

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Returadresse Plan, Udvikling og Kultur Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Johnny Christensen Direkte telefon 99741279 E-post planlagning@rksk.dk Dato 15. december 2010 Sagsnummer 2010091345A

Læs mere

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Miljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen 4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)

Læs mere

Figur 1: matrikel til placering af biogasanlæg T: D: Østre Havnegade 12 F: M: Aalborg

Figur 1: matrikel til placering af biogasanlæg T: D: Østre Havnegade 12 F: M: Aalborg Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg 6. april 2017 Projekt nr. 225822 Dokument nr. 1223474583 Version 1 VVM ANMELDELSE FOR BIOGASANLÆG NGF NATURE ENERGY SØNDERBORG Beskrivelse af projektet

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Offentlig bekendtgørelse den 4. november 2014 af Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg og husdyrhold for erhvervsmæssigt dyrehold må ikke

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 Tillæg 1 til lokalplan nr. 315 For et boligområde ved Hovedgaden 2 i Løgstrup Forslag Ovenfor ses luftfoto med markering af eksisterende lokalplan samt skravering af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 315.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 004

Kommuneplantillæg nr. 004 Kommuneplantillæg nr. 004 Cleantech Erhvervsområde Ny By (etape 1 - syd for Strandvangen) Vedtaget af Frederikssund Byråd den xx. xxxx 2011 Tillæg til Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse Kommuneplantillæggets

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Herning Kommune har den 18. februar 2014 modtaget din anmeldelse om etablering af kornsilo på Sandgårdvej 6, 7540 Haderup.

Herning Kommune har den 18. februar 2014 modtaget din anmeldelse om etablering af kornsilo på Sandgårdvej 6, 7540 Haderup. TEKNIK OG MILJØ Tage Lauridsen Sandgårdvej 6 7540 Haderup Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-20-14 Vedr.:

Læs mere

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.

Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx. KOMMUNEPLANTILLÆG 06 Stenløse - Agertoftegårdsvej Ophævelse af kommuneplanramme O-29 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.8 til kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum. B E K E N D T G Ø R E L S E Forslag til lokalplan 23 samt forslag til Kommuneplantillæg 10 Kommunalbestyrelsen i Egedal Kommune har den 26. juni 2013 vedtaget at udsende ovenstående planforslag i offentlig

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Screening for Miljøvurdering. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun

Screening for Miljøvurdering. Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun Screening for Miljøvurdering Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 samt lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun Juli 2014 Screening for Miljøvurdering Sammenfattende skema JA NEJ

Læs mere

Fuglsang Biogasanlæg

Fuglsang Biogasanlæg Forslag til Lokalplan nr. 360 Fuglsang Biogasanlæg Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 13 Fuglsangvej Favrskov Kommune 2012 Forslag Maj 2015 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en detaljeret fysisk

Læs mere

Center for Plan & Miljø

Center for Plan & Miljø Center for Plan & Miljø Patriotisk Selskab Att: Kristian Petersen Ørbækvej 276 5200 Odense SØ Sendt på mail til: krp@patriotisk.dk Landzonetilladelse til en beholder til opbevaring af afgasset biomasse/slam

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Steen Weigelt Rasmussen Skovsrodvej Ry. Anmeldelse af to plansiloer Skovsrodvej 20, 8680 Ry

Steen Weigelt Rasmussen Skovsrodvej Ry. Anmeldelse af to plansiloer Skovsrodvej 20, 8680 Ry Steen Weigelt Rasmussen Skovsrodvej 20 8680 Ry Anmeldelse af to plansiloer Skovsrodvej 20, 8680 Ry Skanderborg kommune har den 5. september 2016 modtaget en anmeldelse om opførelse af to plansiloer efter

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune

Forslag til. Tillæg nr. 24. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Brejning. Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag til Tillæg nr. 24 Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan 2013-2025 Område til Vindmøller ved Brejning Ringkøbing-Skjern Kommune Dato_måned 2013 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande Område til offentlige formål, Herningvej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast

Læs mere

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn.

Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn. Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning ifm. VVM for Esbjerg Ny Sydhavn. I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne oversigtsmæssigt beskrevet. 1.1 PLANLOVEN OG VVM

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 25 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 25 til Rammeområde 99.T46 Teknisk anlæg recirkuleret fiskeopdræt ved Timlundvej, Sandet Fremlægges fra xx. måned 20xx til xx. måned 20xx (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Frans Lange Spanggårdsvej 1 5853 Ørbæk Dato: 12-08-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/3702. Vurdering af anmeldelse om etablering

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere