Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver"

Transkript

1 Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver I. Sammendrag, konklusion og anbefalinger Notatet søger at give et overblik over udbuddet af fødevarer i kommunale idrætshaller, herunder cafeteriernes erfaringer med sund mad, samt vurdering af fremtidige muligheder og barrierer for at fremme tilgængeligheden af sund mad i de kommunale idrætshaller med henblik på at styrke den faglige baggrund for evt. kommende indsatser indenfor området. En undersøgelse fra 2004 peger på, at udbuddet af måltider i danske hal-cafeterier er præget af pølser og hotdogs, pommes frites, sandwich med pålæg, toast, burger, fiskefilet, salat, kylling og pizza. Blandt brugerne ses dog en stigende efterspørgsel efter sundere mad og drikkevarer. De eksisterende erfaringer med omlægning af udbuddet er imidlertid sparsomme og af varierende karakter. Mange af de haller, der i dag har omlagt driften i cafeterierne til et sundere mad- og drikkeudbud, har oplevet tab og øgede driftsomkostninger. Projekterne er dog alle relativt nye, så de egentlige erfaringer i forhold til økonomiske forhold er særdeles begrænsede. Notatet belyser økonomiske muligheder og barrierer ved forskellige tiltag i retning af et sundere udbud. Der er opstillet regneeksempler, som belyser nogle af de økonomiske udfordringer, som to forskellige strategier for en omlægning til et sundere udbud kan medføre. Én strategi kan være at holde fast i et fastfood-koncept, men baseret på nogle sundere (og dyrere) fastfood produkter. Beregningerne viser, at ændringen i cafeteriernes økonomiske resultat som følge af en sådan omlægning vil være afhængig af, om efterspørgselsniveauet kan fastholdes med et prisniveau, som dækker meromkostningerne til råvarer. En forudsætning for, at en sådan strategi kan være økonomisk bæredygtig for hal-cafeterierne er, at sådanne sunde fastfood produkter klar til opvarmning og videresalg med cafeteriernes nuværende udrustning og med de øvrige egenskaber, som hal-brugerne efterspørger - er tilgængelige og ligger på et prisniveau, som brugerne kan forventes at ville betale. Selv om der er et vist udbud af sådanne produkter, så kan der givetvis være basis for en yderligere målrettet produktudviklingsindsats med henblik på at fremme nogle af de ønskede 1

2 egenskaber (såvel sundhedsmæssige som i forhold til at matche bl.a. de unges madkultur i idrætshallerne) i sådanne produkter, samt at øge diversiteten i udbuddet af sunde fastfood produkter. En anden strategi kan være at ændre koncept, så fastfood-produkter erstattes af måltider med en højere grad af intern forarbejdning. En sådan strategi vil for mange cafeterier forudsætte investeringer i køkkenudstyr mv. og højere lønomkostninger end det nuværende niveau. En lønsom omlægning af udbuddet i denne retning vil derfor forudsætte, at cafeterierne omsætter et volumen, som er noget større end den nuværende gennemsnitlige omsætning i mange af hal-cafeterierne. For cafeterier i haller med et begrænset antal brugere, kan det derfor være en mulighed at kombinere udbuddet af måltider til hallens brugere med catering ud af huset. Med henblik på at fremme sådanne kombinationsmuligheder kan der være behov for at skabe bedre rammer for etablering af samarbejder mellem hal-cafeterier og fx skoler og daginstitutioner, for herigennem at sikre et tilstrækkeligt afsætningsniveau til at gøre en udvidelse af cafeteriernes produktionskapacitet økonomisk lønsom. Hal-cafeterierne kan være aktive i forhold til udbuddet af sunde stævne-snacks, og dermed opfange noget af den omsætningsnedgang på slik og usunde snacks, som må formodes at blive udløst af et større udbud af sunde snacks. Derimod må det forventes, at en forbedring af adgangen til koldt drikkevand vil gøre et væsentligt indhug i cafeteriernes salg af drikkevarer, med deraf følgende nedgang i cafeteriernes økonomiske resultat måske nedgang af en størrelsesorden, som kan true mange cafeteriers økonomiske lønsomhed. Såfremt det ønskes at opretholde cafeterier i disse haller, vil det således være nødvendigt at skabe rammer, som kan sikre cafeterierne alternative og sundere måder at opnå den indtjening, som mistes på drikkevaresalget. Det har fra forskellig side været foreslået at formulere konkrete krav til mad- og drikkevareudbuddet i hal-cafeterierne i forbindelse med indgåelse af forpagtningsaftaler. Analyserne i dette notat tyder på, at såfremt man ønsker en fortsat drift af disse cafeterier, er det væsentligt at være opmærksom på at sikre forpagterne nogle vilkår, som giver dem mulighed for evt. at etablere nye afsætningskanaler og indtjeningsmuligheder for at kompensere for de økonomiske tab, som sådanne krav umiddelbart må forventes at påføre cafeterierne. II. Baggrund og formål 2

3 Ifølge en undersøgelse gennemført af Sylow (2005) dyrker 72 pct. af de danske skolebørn i dag organiseret idræt. Denne organiserede idræt foregår for en stor del i de i alt sportshaller, der findes i Danmark. I disse haller er der mange steder et cafeteria, en kiosk eller en automat fx med drikkevarer, slik og is. Udbuddet af sunde mad- og drikkevarer i tilknytning til idræts- og sportshaller samt ved sportsbegivenheder er imidlertid begrænset. Flere projekter er blevet igangsat for at fremme udbuddet af sunde mad- og drikkevarer i idrætshallernes cafeterier. Eksempelvis har Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsministeriet og Fødevarestyrelsen iværksat projektet Mad i Bevægelse, der over en 3-årig periode skulle sætte fokus på maden i idrætten. Formålet med projektet var at finde ud af, hvordan der kunne skabes blivende muligheder for sundere mad og drikke til børn og unge i forbindelse med idræts-aktiviteter. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2007 og har bl.a. medvirket til at udvikle konkrete forslag og anbefalinger til sund mad i idrætshaller. Anbefalingerne bygger på forslag og eksempler på, hvordan man kan lave sunde snacks og sund mad, der er nem at tilberede og spise. Move n eat er et selvstændigt projekt, der er kørt parallelt med projekt Mad i Bevægelse. Formålet var her at udvikle et sundere fastfood-koncept som alternativ til de pølser og pommes frites, der er det dominerende tilbud i idrætscafeterierne. Formålet med nærværende notat er at give en vurdering af de økonomiske muligheder og barrierer for at fremme tilgængeligheden af sund mad i de kommunale idrætshaller med henblik på at styrke den faglige baggrund for evt. kommende indsatser indenfor området. Notatet er udarbejdet for Fødevarestyrelsen i henhold til Aftale mellem Fødevareøkonomisk Institut og Fødevareministeriet om myndighedsberedskab mv. i III. Oversigt over anvendte metoder, kilder og data Vurderingerne i det følgende tager et økonomisk udgangspunkt. Det antages således at være en forudsætning, at en omlægning af udbuddet af mad og drikkevarer i idrætshallerne skal kunne ske uden at de pågældende cafeteriers økonomiske resultat forringes væsentligt. Cafeteriernes økonomiske resultat afhænger af omsætningen samt en række omkostningselementer, så som indkøb af råvarer, investeringer i køkken-udstyr, arbejdsløn, service, rengøring, energiforbrug og forpagtningsafgifter. Flere af disse poster må forventes at blive påvirket af en omlægning fra det traditionelle cafeteria-sortiment til et mere sundt udbud. 3

4 Endvidere må der i forbindelse med en omlægning af sortimentet antages at være en usikkerhed om posterne en usikkerhed som kan have væsentlig betydning for cafeteriebestyrernes tilbøjelighed til at gennemføre en sådan omlægning. Det er i nærværende analyse målet at belyse, hvordan nogle af de væsentligste økonomiske poster vil blive påvirket af en omlægning, og hvorledes forskellige usikkerheder kan påvirke disse poster, og derigennem at identificere nogle af de centrale økonomiske potentialer og barrierer for sådanne omlægninger i hal-cafeteriernes udbud. Det undersøges i den forbindelse også, i hvilken udstrækning størrelsesøkonomiske forhold kan spille ind i cafeteriernes mulighed for at omlægge udbuddet. Analyserne bygger på en række oplysninger indsamlet og offentliggjort i forbindelse med projekterne Mad-i-Bevægelse og Move n Eat, samt data indsamlet via diverse hjemmesider. Endvidere er der i forbindelse med opgaven taget kontakt til udvalgte aktører i Danmark, med henblik på indhentning af detaljerede oplysninger. IV. Overblik over udbuddet af fødevarer i kommunale idrætshaller Idrætshallernes cafeterier bruges både af børn og voksne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse oplyser 16 pct. af cafeterieforpagterne, at flest børn og unge bruger cafeterierne, 38 pct. mener at det er ligeligt fordelt mellem børn og voksne, og 13 pct. mener, at der er flest voksne, der gør brug af cafeterierne (Flyger, 2004). En undersøgelse foretaget af Gallup for Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2004) viser bl.a., at hovedparten af den mad, der udbydes i idrætshallerne, består af pommes frites, slik, sodavand mv. I undersøgelsen indgår i alt 306 idrætsanlæg i 2003 og 502 anlæg i 2004, men det samlede antal cafeterier/restauranter/kiosker i de to år udgør henholdsvis 157 og 281, svarende til godt halvdelen af de adspurgte idrætsanlæg. Anlæg med både hal og klubhus udgjorde ca. en femtedel i begge år, andelen af anlæg kun med hal udgjorde pct. og andelen af anlæg kun med klubhus udgjorde pct. En oversigt over sportshallernes og klubhusenes varesortiment i restaurant/cafeteria/kiosk fremgår af tabel 1. 4

5 Tabel 1 Varetyper til salg i restaurant/cafeteria/kiosk (%-andel JA ), fordelt på målgrupper og år Alle Kun sportshal Kun klubhus Både klubhus og sportshal Varetype Sodavand Slik Chokolade Øl Is Juice Snacks Opvarmet færdigfremst. mad Saftevand/slush ice Frugt Kold mad Varm mad tillavet på stedet Cigaretter Andre drikke med alkohol Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2004) Blandt de cateringmåltider, der fortrinsvis sælges i hal-cafeterierne, nævner Flyger (2004) også pølser og hotdogs, pommes frites, sandwich m pålæg, toast, burger, fiskefilet, salat, kylling og pizza. Der er dog enkelte cafeterier, som tilbyder andre typer måltider, fx suppe, pirogue eller pastasalat. Over de senere år ses der blandt brugerne af idrætshallernes cafeterier en øget efterspørgsel efter sundere mad og drikkevarer. Ca. halvdelen af forpagterne på 55 idrætscafeterier angiver bl.a. at have oplevet en stigende efterspørgsel på sunde og fedtfattige produkter, iflg. en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse (Flyger, 2004). Og en nyere brugerundersøgelse i Vejle Kommune konkluderer, at brugerne af kommunens idrætshaller ønsker et større udbud af sundere alternativer, især kildevand, sandwich, frugt og bland-selv salat (Rasmussen, 2008). Løseligt anslået er omkring en fjerdedel af landets hal-cafeterier gået over til et sundere udbud de senere år (Mosbæk, 2009), navnlig ansporet af krav fra brugerne, især familier med mindre børn. Flyger (2004) refererer fra Gallups pejling for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at omkring pct. af sportshal-repræsentanterne i 2003 og 2004 mente, at cafeteriabrugerne var tilfredse med vareudbuddet, og kun pct. af sportshal-cafeterierne havde aktuelle planer om at ændre vareudbuddet i Ifølge Kræftens Bekæmpelses telefon-interviews med cafeteria-ansvarlige kunne to tredjedele af dem godt tænke sig at udbyde andre produkter, men omkring 60 pct. af dem har ikke aktuelle planer om at ændre udbuddet. Over halvdelen af disse cafeteria-ansvarlige vurderer, at det vil være svært at sælge sunde catering produkter i cafeterierne, og kun en tredjedel af de cafeteria-ansvarlige 5

6 svarer, at de oplever en efterspørgsel efter sundere produkter. Over halvdelen af de cafeteria-ansvarlige angiver som en forudsætning for at tage nye produkter ind, at det kan sælge, mens henholdsvis sundhed og fornyelse som afgørende parameter kun angives af godt 20 pct. af de cafeteria-ansvarlige. De erfaringer, der på nuværende tidspunkt findes for idrætshaller, der har omlagt kantinedriften fra salg af primært pommes frites, slik og sodavand til salg af salat, frugt og kildevand, er sparsomme og af varierende karakter. Projekterne er alle forholdsvis nye, og der findes derfor ingen reelle opgørelser, hverken over effekten af indsatsen eller omkostningerne herved. Det er vurderingen, at hovedparten af de haller, der i dag har omlagt driften i cafeterierne til et sundere mad- og drikkeudbud, har oplevet tab og øgede driftsomkostninger. Projekterne er dog alle relativt nye, så de egentlige erfaringer i forhold til økonomiske forhold er særdeles begrænsede. Vejen Idrætscenter, der pr. 1. januar 2008 har omlagt udbuddet i hallens cafeteria til sundere mad og drikke, har dog i en foreløbig opgørelse over omsætningen ved omlægningen af cafeteriadriften fundet, at den samlede bruttoomsætning er steget med ca. 20 pct. fra 2007 til 2008, men cafeteriets overskud er ikke steget tilsvarende. Det skyldes primært, at et sundere udvalg har betydet øgede udgifter i forbindelse med løn og indkøb af råvarer og andet materiale, men også lavere avancer på sunde fødevarer end på fx pommes frites og sodavand kan spille en rolle. V. Vurdering af muligheder og barrierer for fremme af sund mad i idrætshaller Erfaringer fra både Move n eat og Mad i Bevægelse viser, at når det går trægt med at fremme sund mad i idrætshallerne, så skyldes det ofte, at halinspektører og ledere af cafeterierne er modstræbende i forhold til at ændre udbuddet, og udtrykker nervøsitet i forhold til, om de kan sælge de sundere produkter, og dermed nervøsitet for de økonomiske konsekvenser af en omlægning af udbuddet (Flyger, 2004). I dette perspektiv er der især tre typer argumenter for det nuværende udbud: Det nuværende sortiment er langtidsholdbart, hvilket begrænser spild. Avancen på de nuværende produkter vurderes at være relativt god. Tilberedning af den nuværende mad kræver hverken store madlavningskompetencer, køkkenfaciliteter eller uddannelse. En barriere for mange cafeterier synes således at være, at køkken- og opbevaringsfaciliteter er begrænsede. De fleste cafeteria-køkkener er under 50 m 2, ifølge Flyger (2004). De 6

7 begrænsede køkkenfaciliteter stiller derfor krav til produkterne med hensyn til lang holdbarhed, kort tilberedning og en håndtering, der kan varetages af personale uden køkkenfaglig uddannelse. I mange cafeterier (45%) foretrækkes produkter, der kan opbevares på frost for at minimere risikoen for svind, iflg. Flyger (2004). Fra 13-års alderen begynder de unge at have penge til rådighed bl.a. til køb af fx snacks, slik og drikkevarer i hal-cafeterierne, men også i kiosker mv. (Flyger, 2004). Af hensyn til cafeteriernes driftsøkonomi er det således også væsentligt at have et produktsortiment, som appellerer til aldersgruppen år, og som kan udbydes til en omkostning som står i forhold til den opnåelige salgspris på disse produkter. Erfaringer fra Move n eat-projektet viser desuden, at sundere cafeteria-mad ikke kun skal leve op til sundhedsmæssige krav, men også opfylde en række kulturelle og conveniencerelaterede krav for at kunne afsættes hos børn og unge. Sylows (2005) undersøgelse af børnenes madkultur i idrætsverdenen viser bl.a., at der eksisterer en række kriterier for, hvad en ny og sundere cafeteriamad skal leve op til, for at børnene vælger den frem for pommes frites og lignende. Børn og unge kommer i idrætshallerne for at dyrke idræt, men de kommer der også for at være sammen med jævnaldrende og distancere sig fra deres forældre, for at dyrke det sociale og fællesskabet og for at hygge sig. På linje med fritidsklubben fungerer hallen på mange områder som et fristed, hvor de unge kan være på deres egne præmisser. I alle sammenhænge spiller mad en afgørende rolle. Men hvad der vælges eller fravælges af mad, sker ud fra en sociokulturel logik. Maden skal være med til at skabe fællesskaber mellem vennerne og skal derfor kunne deles mellem flere, på samme måde som pølser og pommes frites. Når børn og unge spiser ude uden forældrene har de ofte behov for at distancere sig fra, hvad de almindeligvis spiser sammen med forældrene. Maden skal derfor også være anderledes og varieret, så det markerer adskillelsen fra forældrene. Ligeledes skal det være nemt gerne skåret ud, så det er hurtigt at spise og kan tages med (Sylow, 2005). Hal-cafeterierne er således underlagt en række betingelser på såvel udbuds- som efterspørgselssiden, som de er nødt til at tage hensyn til i fastlæggelsen af deres produktsortiment og evt. ændringer heri. De forskellige typer krav til cafeteria-maden er opsummeret i tabel 2. 7

8 Tabel 2. Krav til ny og sundere cafeteriamad Krav ifølge markedsanalyse: Simpelt at tilberede Lang holdbarhed (frost) Fokusere på de årige Bestå af 5 snack- /catermenuer Konkurrere med eksisterende udbud Kilde: Rask (2007) Krav ifølge kulturanalyse: Respektere unges selvstændighed Elementer af deling Nemt at spise Mobilt - spises 'on the move' Varieret og overraskende Sundhedsmæssige krav: Energi-fordeling ifølge Nordiske Næringsstof Anbefalinger Mindre sukker Mindre energitæt Mere frugt og grønt Flere fibre Mere fisk Erfaringerne fra de eksisterende projekter viser således, at den centrale udfordring er at finde et sundt koncept for mad i idrætshaller, som brugerne ønsker at købe, som er let for forpagteren at bruge, og som sikrer, at det kan svare sig for cafeterierne at omlægge driften (Flyger, 2006). I det følgende forsøges nogle af hal-cafeteriernes økonomiske udfordringer i forbindelse med omstilling af udbuddet i en sundere retning illustreret og diskuteret med udgangspunkt i regneeksempler for et hal-cafeteria. Til brug for disse regneeksempler er der opstillet et sæt beregningsforudsætninger, baseret på Flyger (2004), som er en markedsundersøgelse for sunde cateringprodukter i sportshalscafeterier, udarbejdet som led i aktiviteten Mad-i-Bevægelse. Rapporten bygger dels på data fra en Gallup-undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse fik gennemført i 2003 og 2004, baseret på telefoninterviews med personer med praktisk tilknytning til sportshaller og klubhuse, dels på data fra telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i 66 sportshaller, gennemført af Kræftens Bekæmpelse. Blandt oplysningerne i rapporten kan nævnes data om cafeteriernes omsætning og fordelingen heraf på catering, slik, drikkevarer og andet, cafeteriernes avancer på disse produktkategorier, forekomsten af forskellige typer køkkenudstyr i hal-cafeterierne, og en oversigt over catering måltider, som udbydes i hal-cafeterier, herunder i hvor mange af cafeterierne det er tilfældet for de forskellige typer måltider. Iflg. Flygers (2004) undersøgelse er den gennemsnitlige omsætning i landets hal-cafeterier på knap 1 mio. kr., hvoraf den del af omsætningen der kommer fra salg af cateringmåltider er på 37 pct. i gennemsnit. Af cateringsalget menes pølser at udgøre omkring halvdelen. Det vurderes i rapporten, at avancen ved salg af cateringprodukter ligger mellem 50 og 60 pct., og 80 pct. af de cafeteria-ansvarlige angiver at driften økonomisk løber rundt. 8

9 To tredjedele af køkkenerne er mindre end 50 m 2, og lidt under halvdelen af køkkenerne bruges til andre formål, fx madlavning til skolebørn eller mad ud af huset til fester mv. Hovedparten af hal-cafeterierne råder over køkkenudstyr som frituregryde, toaster/brødvarmer, pølsesteger, mikroovn og varmluftsovn, mens en række andre former for storkøkken-udstyr kun forefindes i relativt få af sportshal-cafeterierne. Ud fra hyppigheden af de forskellige former for køkkenudstyr i cafeterierne, pris-skøn baseret på listepriser fra Gastropolis24 ( samt en antagelse om investeringsudgiften i forbindelse med klargøring af køkken-rummet, er der beregnet et estimat for værdien af det gennemsnitlige kapitalapparat i hal-køkkenerne. I over 70 pct. af cafeterierne arbejder der max 1-2 personer på hverdage. Det antages således, at arbejdsindsatsen på hverdage er i størrelsesorden 3 timer, som forudsættes varetaget en person uden køkkenfaglig uddannelse. Ved stævner og andre større arrangementer forudsættes en større arbejdsindsats. De opstillede beregningsforudsætninger er opsummeret i første kolonne (baseline) i tabel 3. Udover de nævnte oplysninger fra Flyger (2004) er der gjort antagelser om antallet af hverdage og stævnedage på et år, samt om det gennemsnitlige besøgsantal på disse hhv. hver- og stævnedage, og den gennemsnitlige omsætning pr. besøg. 9

10 Tabel 3. Regneeksempel: Beregningsforudsætninger Sundere udbud af catering fastfood med uændret inventar Mere hjemmelavet, større skala (fx skolemad) Mere Baseline hjemmelavet Antal hverdags-driftsuger pr. år Antal hverdags-driftsdage pr. driftsuge Antal besøg pr hverdags-driftsdag Antal stævnedage pr. år Antal besøg pr. stævnedag Hverdagsomsætning pr besøg 20,00 21,25 21,25 21,25 - heraf catering 5,00 6,25 6,25 6,25 Stævneomsætning pr besøg 69,30 77,10 77,10 77,10 - heraf catering 31,19 38,98 38,98 38,98 Antal eksternt solgte enheder cateringsalg Avance cateringsalg 50% 40% 72% 72% Avance - øvrigt salg 35% 35% 35% 35% Byggeri, indretning mv Inventar og køkkenudstyr Arbejdstimer pr hverdag uddannet ,4 Arbejdstimer pr hverdag uuddannet ,4 Arbejdstimer pr stævnedag - uddannet 7,4 7,4 7,4 7,4 Arbejdstimer pr stævnedag - uuddannet Kilde: Egne vurderinger, baseret på Flyger (2004), Gastropolis24 Antag nu, at et cafeteria kunne overveje tre forskellige strategier for omlægning af udbuddet: - Erstatning af det nuværende fastfood catering-udbud i sportshal-cafeterierne (pølser, pommes frites, toasts) med sundere fastfood produkter. - Afvikling af udbuddet af fastfood produkter og indførelse af nye hjemmeproducerede måltids-tilbud til cafeteriets gæster. - Som den foregående strategi, men med indførelse af ud-af-huset salg, fx til skoler og daginstitutioner, med henblik på at opnå en højere kapacitetsudnyttelse. I alle tre strategier antages det at salget af slik, drikkevarer og øvrige produkter ikke ændres. I det ovenfor omtalte projekt Move n eat (Flyger, 2006) blev der udviklet et koncept for sund catering i idrætshal-cafeterier, herunder en række produkter, som vurderedes at opfylde de funktioner, som forventes af sådanne produkter, jf. tabel 2 ovenfor. Ved en indførelse af sundere fastfood produkter antages det, at dette kan ske uden nyinvesteringer og uden at øge arbejdsindsatsen (herunder uddannelseskrav til medarbejderne) i cafeteriet. Det antages tillige, at den solgte mængde fastfood produkter er uændret. Sundere fastfood produkter må imidlertid formodes at være dyrere i indkøb for cafeterierne end de gængse 10

11 fastfood produkter. Såfremt det kan antages, at den højere indkøbspris kan overvæltes på brugerne, således at den absolutte bruttoavance er uændret, så vil omsætningen stige som følge af omlægningen men det vil udgiften til køb af råvarer også. Hvis det alternativt antages, at cafeteriet helt eller delvist afvikler salget af fastfood produkter, og i stedet satser på en højere grad af intern tilberedning af måltider, så vil de anvendte råvarer have en lavere forarbejdningsgrad end fastfood-produkterne, og dermed muligvis også en lavere gennemsnitlig indkøbspris. Til gengæld skal der erlægges en større arbejdsindsats i cafeteriets køkken, der stilles større krav til køkkenpersonalets faglige og hygiejnemæssige kvalifikationer, der stilles større krav til køkkenets areal og indretning, og der vil være behov for investeringer i flere køkkenredskaber. Under antagelse af et uændret antal brugere, samt salgspriser for cateringprodukter på samme niveau som ved sund fastfood, så vil omlægningen give anledning til en større omsætning i forhold til udgangssituationen, men også højere kapacitetsomkostninger til arbejdskraft og kapitalapparat. På den baggrund er arbejds- og inventarindsatsen forhøjet i forhold til udgangssituationen, mens det forudsættes at produktionen kan rummes indenfor det eksisterende køkken-areal. De højere kapacitetsomkostninger ved intern tilberedning kan indebære, at en sådan løsning umiddelbart vil være urentabel på grund af for lav udnyttelse af kapaciteten indenfor halcafeteriets åbningstid. En mulig løsning på dette kapacitetsudnyttelsesproblem kunne være også at anvende kapaciteten til andre formål, fx tilberedning af mad til institutioner, skoler, arbejdspladser, selskaber mv. og dermed øge cafeteriets omsætning og den bruttoavance, som skal dække omkostningerne til arbejdsløn og forrentning og afskrivninger på investeringerne. Det må forventes, at en sådan udvidelse af produktionsomfanget vil kunne kræve lokaleudvidelse eller ændret indretning, hvorfor der i forhold til den foregående strategi er regnet med en ekstra investering i byggeri/indretning. Desuden indebærer det øgede produktionsomfang også en forøgelse af arbejdsindsatsen. Tabel 4 viser nogle økonomiske resultater af disse forskellige sæt af beregningsforudsætninger. Baseline situationen svarer nogenlunde til et gennemsnitligt sportshal-cafeteria, med en omsætning på knap 1 mio. kr., en bruttoavance på knap kr. og et overskud på knap kr. En omlægning til sundere fastfood med uændrede kapacitetsomkostninger vil ikke påvirke bruttoavance og overskud, forudsat at en evt. højere indkøbspris kan overvæltes fuldt ud på salgsprisen. Hvis antallet af hverdags-kunder derimod fx falder med 10 pct. som følge af prisstigningen, så vil overskuddet reduceres med kr. til knap kr. årligt, og 11

12 hvis man fastholder prisen på det oprindelige niveau, og derved undgår at miste kunder, så vil overskuddet falde med kr. til kr. Tabel 4. Regneeksempel: Økonomiske konsekvenser af alternative modeller for hal-cafeteriers catering-udbud (1000 kr) Sundere udbud af catering fastfood med uændret Baseline inventar Mere hjemmelavet, større skala Mere hjemmelavet Omsætning cateringprodukter Omsætning - andre cafeteriavarer Omsætning i alt Råvarer catering Råvarer - andre cafeteriavarer Råvarer i alt Bruttoavance ændring i forhold til baseline Øvrige variable omkostninger Lønomkostninger i alt Kapitalomkostninger i alt Årlige omkostninger i alt ændring i forhold til baseline Økonomisk resultat pr år (34) ændring i forhold til baseline - (141) 102 Kilde: Egne beregninger Ved en intern måltids-produktion til et uændret antal brugere er det beregnet, at det oprindelige overskud på ca kr. vil vendes til et årligt underskud på kr. Det er i beregningen antaget, at avancen på internt producerede måltider er 72 pct. (imod 50 pct. i baseline-situationen) på grund af en lavere forarbejdningsgrad i de råvarer, som anvendes. Såfremt denne avance kun er fx 60 pct., så vil det beregnede underskud stige yderligere med ca kr. årligt. Det er antaget, at der kan opnås en salgspris svarende til den forudsatte salgspris på sunde fastfood varer, jf. ovenstående beregning. Hvis det imidlertid i stedet er nødvendigt at fastholde prisen på det nuværende niveau for at fastholde kundegrundlaget, så vil underskuddet stige i et omfang af tilsvarende størrelsesorden. Under de opstillede forudsætninger vil en intern forarbejdning således være mindre rentabel end den nuværende situation med betydelig vægt på opvarmning og salg af færdigforarbejdede fastfood produkter, selv om bruttoavancen stiger med kr. Underskuddet skyldes, som ovenfor antydet, at omkostningerne til lønninger og kapital stiger væsentligt mere end bruttoavancen. Jo større cafeteriets kundegrundlag er, jo mindre betydning vil dette kapacitetsudnyttelsesproblem få. En mulighed for at udvide kundegrundlaget kan være at udnytte køkkenfaciliteterne til en udvidet produktion af 12

13 catering ud-af-huset 1. Ifølge beregningen af den tredje strategi vil dette kunne forbedre kapacitetsudnyttelsen og dermed også det økonomiske resultat, således at der kan opnås et overskud på den udvidede cafeteria-aktivitet. I eksemplet er der regnet med et eksternt salg på 200 kuverter pr. driftsdag, og som det fremgår af tabellen, giver dette omfang anledning til et forbedret økonomisk resultat, sammenlignet med nu-driften. Et eksternt salg på ca. 135 kuverter pr. driftsdag vil indebære et økonomisk resultat omkring 0, mens et eksternt salg på 170 kuverter pr. driftsdag vil indebære et uændret økonomisk resultat, sammenlignet med baseline-situationen. Økonomien i en egenproduktion af cateringprodukter er således ganske følsom overfor, i hvor høj grad det kan lade sig gøre at optimere udnyttelsen af den nødvendige køkkenkapacitet. VI. Økonomiske muligheder og barrierer for fremme af sundere snacks og drikkevarer i idrætshaller Som nævnt ovenfor, udgør salget af slik og drikkevarer ifølge Flygers (2004) undersøgelse en ganske betydelig andel af hal-cafeteriernes omsætning. Der kan således også være et sundhedsfremmende potentiale i en omlægning af cafeteriernes udbud på disse områder. Fra projektet Mad-i-Bevægelse (Rask, 2007) og fra Forebyggelseskommissionen (2009) har det således bl.a. været foreslået at øge udbuddet af sunde stævnesnacks i forbindelse med stævner o.lign., samt at øge tilgængeligheden af koldt drikkevand i hallerne. Danmarks Idrætsforbund og FDB har i forlængelse heraf udviklet en forretningsmodel for stævnesnacks, som går ud på at sælge udskåret og portionsanrettet frugt og grønt ved idrætsstævner og lignende. Der leveres frisk frugt til hallerne, og idrætsforeningerne stiller med frivillige hjælpere til at udskære frugt og grønt, anrette det i portionsbægre og sælge det (FDB, 2009a, 2009b, 2009c). Som nævnt udgør drikkevarer og slik iflg. Flygers (2004) analyse omkring halvdelen af halcafeteriernes samlede omsætning. Hvis det antages, at salget af drikkevarer udgør to tredjedele heraf og at slik mv. udgør den sidste tredjedel så ligger den nuværende gennemsnitlige omsætning af slik mv. i hal-cafeterierne i størrelsesordenen kr. årligt. Med en avance i niveauet pct. på slik, bidrager sliksalget således med kr. årligt til cafeteriernes gennemsnitlige økonomiske resultat. En del af dette bidrag bringes i spil ved indførelse af en substitut til slikket. 1 Det kan i den forbindelse anføres, at en ganske betydelig del af de danske hal-cafeterier allerede i dag i større eller mindre udstrækning baserer driften på ud-af-huset salg (Mosbæk, 2010). 13

14 Men hal-cafeterierne kan måske også selv evt. i samarbejde med de lokale idrætsklubber - være aktive i forhold til at sælge sådanne sunde stævnesnacks, og dermed bidrage til at fastholde den omsætning fra fx slik og usunde snacks, som sunde stævnesnacks må formodes at kunne fortrænge. Som led i Mad-i-Bevægelse-projektet, har der også været gennemført en undersøgelse af adgangen til koldt drikkevand i sportshaller. Undersøgelsen viste, at der er dårlig tilgængelighed af koldt postevand i de danske idræts-haller. Postevandet er ofte langt over de anbefalede 12 grader. Samtidig gør en stor tilgængelighed af afkølet sodavand ofte i form af iøjnefaldende sodavandsautomater - en betydelig risiko for, at børnene fravælger det lunkne vand (Rask, 2007). Kræftens Bekæmpelse anbefaler på den baggrund, at koldt drikkevand gøres tilgængeligt i alle idrætshaller, og at vandposterne bør placeres i nærheden af selve aktivitetsstedet. Forebyggelseskommissionen (2009) har også denne anbefaling med blandt sine forslag til omkostningseffektive tiltag til fremme af folkesundheden. Hvis det fortsat antages, at salget af drikkevarer udgør to tredjedele af cafeteriernes omsætning hidrørende fra slik og drikkevarer, og at det dertil antages at en større tilgængelighed af koldt drikkevand i hallerne vil føre til en væsentlig fortrængning af dette drikkevaresalg, så vil cafeterierne miste omsætning og indtjening ved en større tilgængelighed af koldt drikkevand. Erfaringer fra Vejen Idrætscenter tyder på, at etablering af sådanne vandposter kan medføre en væsentlig stigning i indtaget af koldt vand, og et fald i salget af læskedrikke, fadøl og flaskevand på 15 pct. (DGI, 2009). Hvis disse erfaringer kan generaliseres, så vurderes en større tilgængelighed af koldt drikkevand i sig selv at kunne betyde en gennemsnitlig omsætningsnedgang for cafeterierne i størrelsesordenen kr. årligt. Med avancer på mellem 50 og 400 pct. på drikkevarer (jf. Flyger, 2004), vil det kunne betyde en gennemsnitlig reduktion af det økonomiske resultat i størrelsesorden kr. årligt for hal-cafeterierne. De økonomiske perspektiver for hal-cafeterierne af at påvirke tilgængeligheden af navnlig koldt drikkevand og evt. også sunde stævnesnacks kan således være forholdsvis betydelige, sammenlignet med tiltag til at fremme et sundere udbud af måltider i hallerne. Dette skal også ses i lyset af, at en del af cafeterierne antagelig ikke kører med store overskud under den nuværende drift. VII. Diskussion Der eksisterer i dag ingen centralt fastsatte regler eller krav for cafeteriedrift i idrætshaller. Det er således op til hver enkelt kommune at afgøre, hvorvidt sundhed skal prioriteres i de 14

15 forpagtningsaftaler, kommunerne indgår med forpagterne af idrætscafeterierne. Der er først efter kommunalreformen og kommunernes overtagelse af ansvaret for forebyggelse, at enkelte kommuner har indskrevet sundhed som en del af forpagtningsaftalen med cafeterier i hallerne. Formuleringerne er dog fortsat meget vage, og det er for tidligt at sige noget konkret om erfaringerne hermed. Forebyggelseskommissionen (2009) har i sin rapport foreslået, at kommunerne formulerer konkrete krav om sund mad i forpagtningsaftaler med cafeterierne i idrætshallerne og på den måde fremme udbud og tilgængelighed af sunde fødevarer, fx - Krav om, at nogle produkter skal findes i udbuddet, eller at andre ikke skal indgå - Krav om prisdifferentiering, så prisen på de usunde varer hæves samtidig med, at priserne på det sunde sættes ned - Krav om, at reklamer for de usunde madvarer så vidt muligt begrænses - Krav om, at der sælges stævnesnack på dage, hvor der er over 100 mennesker i hallen - Krav om gratis isvand og rene glas - Krav om, at forpagteren tilbyder sunde menuer i forbindelse med træningslejre og stævner med forplejning I forhold til en vurdering af kommunernes muligheder for at påvirke udbuddet via forpagtningsaftaler skal det dog tages i betragtning, at ca. halvdelen af de danske idrætshaller ikke er kommunalt ejede, men drives som selvejende institutioner (Karbo, 2010). Breddeidrætsudvalget (2009a, 2009b) anbefaler, at der ved nybygning af idrætsfaciliteter gives mulighed for, at hele familien kan dyrke idræt samtidig og eventuelt samles om fælleskøkken eller sund cafémad efter aktiviteten, og også organisationer som Kræftens Bekæmpelse har som nævnt stillet forslag om en styrket indsats til fremme af udbuddet af sund mad i landets idrætshaller. En gennemgang af tidligere studier tyder på, at en central udfordring i forbindelse med omlægningen af hal-cafeteriernes catering udbud i en sundere retning er at finde et sundt koncept, som brugerne ønsker at købe, som er let for forpagteren at bruge, og som sikrer, at det kan svare sig for cafeterierne at omlægge driften. I dette notat er der udarbejdet regneeksempler for forskellige modeller for sådanne omlægninger. De gennemførte beregninger viser, at det i princippet vil kunne være muligt at erstatte hal-cafeteriernes nuværende måltidsudbud med nogle sundere tilbud, og at der kan være forskellige strategier hertil. 15

16 Én strategi kan være at satse på indførelse af nye sundere fastfood produkter, som ikke stiller større krav til arbejdsindsats og køkkeninventar i hal-cafeterierne end det nuværende udbud, og samtidig udfylder de egenskaber, som brugerne forventer af dem (passer til unges identitet og livsstil, lette at dele, spises on-the-move etc.). Det eksisterende udbud af sunde fastfood-produkter med disse egenskaber er forholdsvis begrænset, og der må forventes at være behov for en betydelig produktudviklings-indsats for at tilvejebringe sådanne produkter. Flyger (2006) indeholder som nævnt nogle eksempler på sådanne produkter udviklet i forbindelse med projektet Move n eat. Det må dog imødeses, at prisen på sådanne produkter kan blive højere end for de nuværende mest udbredte fastfood måltider i hallerne. Det er ikke afklaret, i hvor høj grad brugerne (herunder de yngre brugere) kan og vil betale en højere pris for sundere fastfood produkter end for de nuværende. Usikkerhed om efterspørgslen efter sådanne produkter må således vurderes at kunne udgøre en væsentlig økonomisk barriere for, hvorvidt en sådan strategi vil være succesfuld. Omvendt kan et sundere udbud måske tiltrække nye brugere, som ikke finder det nuværende udbud tilstrækkeligt attraktivt, og dermed udgøre et afsætningspotentiale som evt. rækker ud over de normale brugere af hal-cafeterierne, og måske endda ud over de normale brugere af idrætshallerne. En anden strategi kan være at satse på at udføre en større del af tilberedningen af måltiderne i cafeteria-køkkenerne, og dermed tilbyde måltider som er mindre fastfood-prægede. Beregningerne i notatet viser, at det formentlig vil være vanskeligt at opnå økonomisk rentabilitet ved denne strategi med hallernes nuværende omsætningsniveau, fordi lønninger og omkostninger til investeringer vil kræve en højere kapacitetsudnyttelse. Til gengæld kan en sådan strategi, kombineret med en udvidelse af catering-aktiviteten, fx ved salg af mad til skoler og daginstitutioner, indebære en bedre kapacitetsudnyttelse og dermed både gøre måltids-fremstillingen økonomisk rentabel, samtidig med at den kan bidrage til forsyningen med sunde måltider til fx skoler og institutioner. Et endnu mere ambitiøst koncept for udbud af sund mad i relation til idrætshaller kan ses hos Cafe Kruse, som er lokaliseret ved Kildeskovshallen i Gentofte kommune (boks 1). Cafe Kruses koncept bygger på høj råvarekvalitet, minimal anvendelse af dybfrost eller langtidsholdbare råvarer, lavt fedtindhold og varieret udbud. 16

17 Cafe og restaurant KRUSES i Kildeskovshallen skal med sit moderne kvalitets sortiment tilbyde frisktillavet mad med et sundt islæt, hvor gode råvarer til såvel maden som til drikkevarer har den centrale rolle. Cafeens daglige sortiment består bl.a. af sandwich og friske salater. En dagens ret til både frokost og aften er en del af konceptet, og tilbydes også som take away. Forskellige børneretter er at finde i sortimentet sammen med tilbud om weekend brunch. Man kan bestille sin mad til et aftalt tidspunkt, træne og derefter afhente sin mad. Udbuddet tilpasses på baggrund af interviews med såvel topidrætsudøvere som andre kunder. Der bliver udarbejdet selskabsmenuer og specielle tilbud for de klubber som har til huse i hallerne, ligesom cafeen yder servering ved kurser, møder eller særlige arrangementer i hallen. Kvalitetetskodeks for KRUSES i Kildeskovshallen. 1) Cafeen bestræber sig på, at afstanden fra jord til bord er kortest mulig og at alle råvarer er i sæsonen og gerne i økologisk kvalitet. 2) Mælke- og osteprodukter bliver udvalgt med omhu og langtidsholdbare produkter findes ikke i køkkenet. 3) Alle kød - fjerkræprodukter købes ferske og altid med hensyntagen til dyrevelfærd. 4) Vi bruger fryseren varsomt og baserer aldrig produktionen på frostvarer. 5) Maden er varieret og vi udviser den største omhyggelighed med madens tilberedelse og tilsmagning. 6) Som minimum lever vores hygiejnestandart altid op til fødevareregionens krav. 7) Vi bestræber os på hver dag at tilbyde retter med stor smag tilberedt med et minimum af fedt. 8) Vi er udviklingsorienterede og holder os på forkant med udviklingen i restaurationsbranchen såvel som i sportsmiljøet. Kilde: Boks 1. Koncept for Cafe Kruses i Kildeskovshallen, Gentofte kommune Det skal bemærkes, at prisniveauet for retter fra Cafe Kruse ligger væsentligt højere end det prisniveau, som normalt er gældende for cafeterier i de danske idrætshaller. Kildeskovshallens brugere udgør en del af cafeens kundegrundlag, men cafeen henter en ganske væsentlig del af sin omsætning og indtjening på andre gæster, salg af takeaway og servering ved kurser, møder mv. Så selv om cafeens koncept kan tjene som nyttig inspiration i nærværende sammenhæng, så er det ikke givet at konceptet lader sig udbrede til et stort antal idrætshaller i Danmark. Hal-cafeteriernes udbud af måltider er imidlertid kun en del af problemstillingerne omkring idrætshallerne, hvor også salget af sodavand, slik mv. kan have en ganske stor betydning for børn og unges indtag af sukker mv. Vurderinger i tilknytning til de opstillede regneeksempler tyder på, at hvis tilgængeligheden af koldt drikkevand generelt forbedres i 17

18 hallerne, kan dette betyde en væsentlig reduktion i cafeteriernes omsætning af drikkevarer og dermed deres økonomiske resultat. Det er også vurderet, at en større udbredelse af sunde stævne-snacks til idrætsstævner vil kunne føre til en reduktion i omsætningen af slik og usunde snacks. Men hvis cafeterierne går aktivt ind i forsyningen med sådanne sunde snacks, vil de formentlig kunne fastholde en del af den omsætning, som de i så fald mister på slik eller i bedste fald forøge omsætningen. Samlet må det således vurderes, at tiltag til at øge udbuddet af sund mad og sunde snacks i idrætshallerne principielt kan rumme nogle økonomiske potentialer for hal-cafeterierne, hvis det er muligt for cafeterierne at tilbyde produkter, som der er stor efterspørgsel på. Men det er også vurderingen, at realiseringen af disse potentialer er behæftet med en ganske betydelig usikkerhed. Usikkerheden knytter sig især til, hvorvidt og til hvilken pris, de sundere alternativer bliver efterspurgt og på det kortere sigt også om disse sundere produkter kan skaffes. Det kan betyde, at der er behov for at indbygge økonomiske incitamenter i forpagtningsaftalerne, eksempelvis i form af øget eller reduceret forpagtningsafgift, alt afhængig af om cafeteriet sælger mest af det usunde eller af det sunde. Erfaringer med brug af økonomiske incitamenter har dog vist, at det ofte ikke er nok i sig selv. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at forpagterne har den nødvendige viden om sund kost, og at de får tilstrækkelig vejledning i at sikre et sundt udbud af mad- og drikkevarer i cafeterierne. Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejseholds virkefelt er med Finansloven for 2010 blevet udvidet til også at vejlede kommuner og cafeteria-forpagterne i idrætshallernes i etablering og drift af cafeterier med sundt udbud. Referencer: Breddeidrætsudvalget (2009a) Idræt for alle: Breddeidrætsudvalgets rapport konklusioner og forslag, Kulturministeriet Breddeidrætsudvalget (2009b) Idræt for alle: Breddeidrætsudvalgets rapport baggrund og analyse, Kulturministeriet DGI (2009) Koldt vand er et kæmpe hit, 3. August 2009, ( 18

19 FDB (2009a) FDB (2009b) FDB (2009c) hvadspiserdunaarkampenerslut.aspx Flyger H.V. (2004) Sportshalcafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter,, Kræftens Bekæmpelse 2004 Flyger H.V. (2006) Udvikling af et koncept med sunde cateringprodukter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber, Slutrapport fra projektet Move n eat ny sund fast food i din sportshal, Kræftens Bekæmpelse Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve længere og sundere Forebyggelseskommissionens anbefaling til en styrket forebyggende indsats (bl.a. pkt. 6.4 kost) Karbo M. (2010) Kommunernes Landsforening (personlig kommunikation d. 5. Januar 2010). Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen (2004) Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller, Matthiessen J., Pawlowski C., Johannsen K., Christensen L.M. & Trolle E. (2005) Kostanbefalinger til idrætsaktive børn og unge - faglig baggrund. Danmarks Fødevareforskning 2005 Mosbæk J. (2010) Halinspektørernes Forening (personlig kommunikation, d. 5. Januar 2010) Pilgaard M. (2008) Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Nøgletal og tendenser, Idrættens Analyseinstitut Rask S. (2007) Mad i Bevægelse slutrapport, Kræftens Bekæmpelse 2007 Rask S., Hvidtfeldt L.S. & Ysnæs C.M. (2007) Vand til idrætsaktive? en undersøgelse af tilgængelighed af koldt drikkevand i 89 idrætshaller, Kræftens Bekæmpelse/Mad i Bevægelse Rasmussen P. N. (2008) Fremtidens Idrætshaller i Vejle Kommune, Vejle Kommune 19

20 Sylow M. (2005) Tredje halvleg - En undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller. Institut for Human Ernæring, KVL og Kræftens Bekæmpelse, 20

Københavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jensen,

Læs mere

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE Kræftens Bekæmpelse Simon Rask, oktober 2007 Indholdsfortegnelse Og sporten kort Hvad har vi lært af projektet?... 3 Erfaringer og resultater... 7 1. Historien... 7 2. Faglig

Læs mere

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter

Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter En beskrivelse af børn og unges økonomiske muligheder samt vilkårene for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Rapport

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

NOTAT. Sund mad i haller

NOTAT. Sund mad i haller NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Dato 11.3.2013 Dok.nr. 39458-13 Sagsnr. 13-1314 Ref. MLPE Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Indledning: Idræt og drikkevaner: Børn, unge og voksne skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet. Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet. Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN SMIL Sundere Mad i Idrætslivet Jumpfood i Grænsehallerne HANDLEPLAN 1 Grænsehallerne HANDLEPLAN prioriteret Formål: Grænsehallerne skal være et sundt og naturligt udgangspunkt for brugere af Grænsehallerne

Læs mere

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Dette notat opsamler de overordnede erfaringer fra projektperioden, idet der endvidere henvises til mere konkrete oversigter, der er udarbejdet for hver projekthal.

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Dato Dok.nr. 10966-13 Sagsnr. 13-1576 Ref. MLPE Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Baggrund for evalueringen Projekt Scoremad har nu været i gang i et år. Udvalget Kultur og Fritid har besluttet at

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune FORORD Der har igennem de seneste år været stigende fokus på børns og unges mad- og måltidsvaner - ikke mindst på baggrund af, at vi bliver

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Januar 2013 Tekst og layout: Tobias Egmose, projektleder, cand.it 3525 7588

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt 18. januar 2008 J.nr. 2007-211-0005 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 32- Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Forvaltningen har udarbejdet følgende overordnede principper, der foreslås gælde for Køss menuplan.

Forvaltningen har udarbejdet følgende overordnede principper, der foreslås gælde for Køss menuplan. Bilag 3: Uddybning af forslag Titel: En mere salgsorienteret menuplan 400.000 kr. 550.000 kr. Senest på udvalgsmødet d. 8. februar 2006, jnr. 291611 blev det besluttet, at menuplanen med den varme mad

Læs mere

Koncept for restauranten på Fælleden. Generelt: Notat; koncept for restauranten på Fælleden

Koncept for restauranten på Fælleden. Generelt: Notat; koncept for restauranten på Fælleden Notat; koncept for restauranten på Fælleden Direktionen forelægges i maj 2016 en indstilling vedrørende økonomi for driftsenheden på Fælleden. Herunder hører de kommunale tilskud til / indtægter fra drift

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne Juli 2007 Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne - til brug for kommunerne og idrætsforeningerne Baggrund Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker med dette oplæg at skabe fokus på sammenhængen

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider

Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider Tjekliste for forebyggelsespakke på Mad og måltider : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Whitepaper. Introduktion (s.1) 7 visionære succeskriterier (s.2) Fokuspunkter for arbejdet med sund mad i idrætslivet (s.10) Konklusion (s.

Whitepaper. Introduktion (s.1) 7 visionære succeskriterier (s.2) Fokuspunkter for arbejdet med sund mad i idrætslivet (s.10) Konklusion (s. Whitepaper For tre år siden blev fem fyrtårne og 25 frontløbere udvalgt til at bane vejen for en sund madrevolution i det danske idrætsliv - projekt Sundere Mad i IdrætsLivet blev dermed skudt i gang.

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren Markedsanalyse 1. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne siger farvel til kummefryseren Salget af frysere og køle/fryseskabe

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller

Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller Hammerum Hallen Lind hallen Vildbjerg Sportscenter Feldborg Hallen Haderup Hallen Kibæk hallen 1. Hensigtserklæring Alle haller har underskrevet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Notat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler

Notat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler Allerød Kommune Notat om frokostordninger på Allerød Kommunes folkeskoler Dato: 23. august 2017 Lillevang Skoles kantineordning Der er ansat en kantineleder som varetager kantinedriften i begge afdelinger.

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale J. nr. 82.16.05P27 1 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Kultur, Fritid og Idræt 20. december 2010 Caféen er beliggende i forbindelse med Gladsaxe

Læs mere

Alt-om-Kost Rejseholdet

Alt-om-Kost Rejseholdet Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011 Skatteudvalget 2011-12 L 33 Bilag 11 Offentligt 28. november 2011 Til Folketingets Skatteudvalg Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november

Læs mere

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus (npre@lf.dk) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter SpisVel - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter Jeppe Iversen DTU Fødevareinstituttet September 2013/marts 2014 1 Konklusion

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Forplejning til møder og konferencer

Forplejning til møder og konferencer Restaurant søren k serverer til jeres møde, kursus eller konference i Den Sorte Diamant! Vores ambition er at tilbyde den kendte kvalitet hele vejen igennem dit besøg hos os. Med denne menu har vi sat

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere