Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner"

Transkript

1 Eigil Boll Hansen, Anna Jessen og Thea Suldrup Jørgensen Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner En sammenligning af indsatsen i Assens, Greve og Hjørring Kommuner

2 Publikationen Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner En sammenligning af indsatsen i Assens, Greve og Hjørring Kommuner kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade København V Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: I:\08 sekretariat\forlaget\ebh\2788\2788_effekt af sundhedsfremme.docx April 2010 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Eigil Boll Hansen, Anna Jessen og Thea Suldrup Jørgensen Effekter af en sundhedsfremmende indsats i tre kommuner En sammenligning af indsatsen i Assens, Greve og Hjørring Kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning 2010

4 Forord Med kommunalreformen blev kommuner fra pålagt udvidede opgaver på det forebyggende område, idet kommunerne fik ansvar for borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Baggrunden for undersøgelsen bag denne rapport er en antagelse om, at kommunerne ville organisere sig forskelligt på området og anvende forskellige strategier for iværksættelse af en forebyggende indsats. Undersøgelsen skulle afdække konsekvenser af disse forskelle. Når man bedømmer resultaterne i rapporten, må man imidlertid tage i betragtning, at nye former for indsats ikke bare er udviklet og fungerer fra første dag. Der er brug for planlægning og for tid til at udvikle de nødvendige strukturer, som en indsats skal udvikles i og fungere indenfor. De tre kommuner Assens, Greve og Hjørring har alle været igennem en form for søgeproces i forhold til at finde frem til en hensigtsmæssig struktur og indsats. Undersøgelsen retter sig mod ledere, konsulenter og planlæggere på forebyggelsesområdet, og det er håbet, at der i rapporten kan findes inspiration til en fortsat udvikling af indsatsen. Der skal først og fremmes rettes en tak til Assens, Greve og Hjørring Kommuner, som velvilligt har stillet sig til rådighed for undersøgelsen. Vi vil særligt takke ledere og medarbejdere i kommunerne, som på forskellig vis har bidraget med informationer til undersøgelsen. Vi retter også en særlig tak til Pernille Due og Bjørn Holstein, som har stillet materiale til rådighed til kodning af socialklasse blandt årige. Der har til projektet været knyttet en følgegruppe, som har bestået af følgende: Dorte Bukdahl, KL Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen Thea Suldrup Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed (fra efteråret ) Jakob Bigum Lundberg, Greve Kommune Tina Køtter/Lone Bredahl Jensen, Assens Kommune Anne Krøjer, Hjørring Kommune Olaf Rieper, AKF Følgegruppen har givet råd om undersøgelsens gennemførelse og har kommenteret manuskriptudkast. Følgegruppen takkes for konstruktive bidrag. Alene forfatterne har ansvaret for denne rapport og dets konklusioner. Undersøgelsen har været gennemført af docent Eigil Boll Hansen, seniorforsker Signe Krarup (indtil foråret 2008), studentermedarbejder Thea Suldrup Jørgensen og studentermedarbejder Anna Jessen. I et tidligere working paper På vej mod en kommunal sundhedsfremmende indsats har vi sammenlignet organisatoriske og økonomiske konsekvenser af kommuners forskellige måde at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats. Projektet har været finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udviklings- og analysepulje 2006 og Det Kommunale Momsfond. Eigil Boll Hansen April 2010

5 Indhold 1 Konklusioner og sammenfatning Konklusioner Ændringer i sundhedsadfærd Kommunernes sundhedsfremmende indsats Sundhedsadfærd og kommunernes indsats Organisering og kommunernes indsats Baggrund og formål Undersøgelsens design og metode Materiale og metode Teoretisk udgangspunkt Sundhedsfremme i Assens, Greve og Hjørring Kommuner Strukturer og vilkår for kommunernes sundhedsfremmende indsats Implementering af indsatser Indsatsens udformning Opsamling Ændringer i åriges sundhedsprofil og livsstil efter to år Deltagelse i sundhedsfremmende tilbud Alment velbefindende Tro på egen indsats Fysisk aktivitet Kost og vægt Rygevaner Alkohol Opsamling Ændringer i åriges sundhedsprofil og livsstil efter to år Deltagelse i sundhedsfremmende tilbud Tro på egen indsats Vægt og kostvaner Fysisk aktivitet Rygning Alkohol Opsamling Opsamling og diskussion Ændringer i sundhedsadfærd Er der sammenhæng mellem sundhedsadfærd og kommunernes tilbud? Betydningen af organisationsform... 91

6 Litteratur English Summary Bilag 1 : Oversigter over kommunernes sundhedsfremmende indsats Bilag 2 : Sundhedsfremmende projekter Assens, Greve og Hjørring Kommuner Bilag 3 : Bilagstabeller

7 1 Konklusioner og sammenfatning Det overordnede formål med denne undersøgelse har været at undersøge effekter på borgernes livsstil af forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats i en kommune. Der indgår tre kommuner i undersøgelsen Assens, Greve og Hjørring og de tre kommuner blev udvalgt til undersøgelsen i slutningen af 2006, fordi de syntes at lægge vægt på at udvikle forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen, og fordi de ville organisere sig på forskellig vis på sundhedsområdet. Det gav mulighed for at sammenligne, om organisationsformen har indflydelse på, hvilken sundhedsfremmende indsats der bliver etableret, og om der kan konstateres forskellige effekter på borgernes livsstil og sundhedsadfærd afhængig af forskellige sundhedsfremmende indsatser. Der har primært været fokuseret på kommunernes sundhedsfremmende indsats over for to grupper: børn og unge (12-16-årige) og ældre (60-75-årige). Baggrunden for at fokusere på disse to grupper var, at i begyndelsen af syntes kommunernes indsats omkring sundhedsfremme at ville rette sig mod de områder, hvor kontakten til borgerne allerede var udbygget og typisk afledt af de lovpligtige opgaver, nemlig børn- og ungeeområdet og ældreområdet. Selv om kommunernes forebyggende opgaver blev udvidet, var det antagelsen, at der fortsat ville være et særligt fokus på disse grupper samt borgere med kroniske lidelser. Der har endvidere været fokuseret på den del af kommunernes sundhedsfremmende indsats, der omhandler kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Med hensyn til kommunernes organisering har der været fokus på den overordnede organisering af forebyggelse og sundhedsfremme, økonomiske og personalemæssige ressourcer, strukturer og samarbejdsrelationer samt strategi for at implementere forebyggelse og sundhedsfremme i forskellige fagområder. Det overordnede formål er belyst gennem følgende spørgsmål: 1 Hvilke ændringer kan vi konstatere i åriges og åriges sundhedsadfærd og holdninger til sund(ere) levevis i de tre kommuner? 2 Hvordan har de tre kommuner organiseret sig, og hvilke sundhedsfremmende indsatser havde kommunerne iværksat i og 2008? 3 Kan konstaterede ændringer i sundhedsadfærd og holdninger knyttes til kommunernes sundhedsfremmende indsats i den pågældende periode? Grundlaget for analyserne er identiske spørgeskemaundersøgelser i og i blandt en stikprøve af årige og blandt en stikprøve af årige. Der har altså været tale om at sammenligne borgere i samme aldersgruppe på to forskellige tidspunkter, hvor vi forventede, at borgerne i har haft nogle sundhedsfremmende tilbud, som borgerne i ikke har haft, fordi kommunerne først fik ansvaret for den borgerrettede forebyggelse fra. Man kan sige, at vi har benchmarket de tre kommuner i forhold til udviklingen i åriges og 7

8 60-75-åriges sundhedsadfærd og søgt at afdække, om en forskellig udvikling kan knyttes til forskelle i den sundhedsfremmende indsats. Vi har i og 2008 gennem interview af nøglepersoner indsamlet information om kommunernes sundhedsfremmendes indsats. Det drejer sig fx om organisering, ressourcer, strategi for at implementere en forebyggende og sundhedsfremmende indsats og konkrete typer af indsatser. Det er værd at bemærke, at undersøgelsen har været gennemført i en tidlig fase af kommunernes overtagelse af forebyggelse og sundhedsfremme, og den indsats, som blev beskrevet i og 2008, kan meget vel blive omlagt og udbygget i de efterfølgende år. Det er Hjørring Kommune fx et eksempel på. 1.1 Konklusioner Undersøgelsen har ikke kunnet konstatere, at forskelle i kommunernes sundhedsfremmende indsats har givet sig udslag i en markant forskellig udvikling i åriges og åriges fysiske aktivitet, kost-, ryge- eller alkoholvaner. Der er kun sket få ændringer i åriges og åriges sundhedsadfærd i de tre kommuner, og kun på få felter skiller en kommune sig ud fra de andre i undersøgelsen. Kommunernes sundhedsfremmende indsats har været domineret af to typer af tilbud. Dels en indsats for at formidle viden om sund levevis og gennem rådgivning eller undervisning at motivere til sunde vaner. Dels, på nær en enkelt undtagelse, tilbud om fysisk aktivitet til afgrænsede målgrupper med særlige behov. De fleste interventioner med rådgivning i de tre kommuner har bestået i en enkelt konsultation eller korte forløb. Fx Sund By-butikkerne i Hjørring Kommune og Sundhedscafeen i Greve Kommune har dog også udleveret skriftligt materiale. Denne indsats har imidlertid ikke været tilstrækkelig til, at mange har ændret livsstil og sundhedsvaner. Korte samtaler eller rådgivningsforløb kan i de fleste tilfælde ikke stå alene. Tilbud, som har berørt afgrænsede grupper, kan have haft en effekt i forhold til de berørte målgrupper, men indsatsen kan ikke aflæses i ændringer i livsstil eller sundhedsvaner hverken blandt gruppen af årige eller årige. Undersøgelsen underbygger, at nærhed og strukturelle muligheder for en sund livsstil har betydning for befolkningens sundhedsvaner. Vi har observeret en sammenhæng mellem mulighederne for at være fysisk aktiv og borgernes aktivitetsniveau. Det har vist sig at være en tidskrævende proces for kommunerne at udvikle organisatoriske strukturer og forudsætninger for at få iværksat forebyggelse og sundhedsfremme i forskellige forvaltninger, afdelinger og institutioner. Bl.a. derfor har denne undersøgelse, som omfatter perioden -, ikke kunnet påvise forskelle i indsatsen, som hænger sammen med forskellige organisatoriske strukturer eller forudsætninger. Undersøgelsen peger på nogle fortsatte udfordringer for kommunerne. Blandt årige synes udfordringen for kommunerne især at være andelen af overvægtige, og at en stor andel ikke er så fysisk aktiv. Blandt årige er det en udfordring, at en relativt stor andel gerne vil bevæge sig mere, men tilsyneladende har svært ved at komme i gang med det. Det er fortsat en udfordring at reducere antallet af rygere og alkoholforbruget blandt årige. 8

9 Undersøgelsen peger endvidere på, at forbedringer i borgernes sundhedsadfærd ikke kan opnås alene gennem forskellige rådgivningstiltag, som når mere eller mindre bredt ud. Der er også brug for en indsats, der sætter rammerne og mulighederne for vaner og livsstil, altså rammer der begrænser de usunde vaner og fremmer de sunde. Der er her brug for organisatoriske strukturer i kommunen, der kan fremme samarbejde mellem sundhedsområdet og kommunens forskellige fagområder og private aktører og udvikle en indsats, der når ud til bredere grupper. 1.2 Ændringer i sundhedsadfærd I det følgende opsummeres hovedtendenserne i åriges og åriges livsstil og sundhedsadfærd i de tre kommuner. Der kan i Assens Kommune ikke konstateres nogen klar forbedring i åriges sundhedsadfærd. Tværtimod er der eksempler på det modsatte. Blandt årige kan der konstateres en stigning i troen på egen indsats for at bevare et godt helbred, og en stigning i andelen, der ikke drikker alkohol årige i Assens Kommune skiller sig endvidere ud fra de to andre kommuner ved, at en stor andel lever op til anbefalingerne om fysisk aktivitet årige i Greve Kommune adskiller sig på flere punkter fra årige i de to øvrige kommuner. De dyrker hyppigere sport eller motion i klub eller forening, de spiser mindre hyppigt kartofler (og rugbrød/grovbrød), de spiser mindre hyppigt pommes frites/chips, slik og chokolade, fastfood eller cola/saftevand, og der er færre rygere. Der er ikke færre, som har prøvet at drikke alkohol, men dem, der har, har mindre hyppigt været fulde. Det sidste gør sig i højere grad gældende i end i. Der har i øvrigt ikke været markante ændringer i åriges sundhedsadfærd fra til, men der er fx en stigning i andelen, der kunne tænke sig at bevæge sig mere. Blandt årige synes der at have været en stigning i andelen, der spiser sund kost med anvendelse af grøntsager, salat eller råkost og frugt. Der har endvidere været en stigning i andelen ikke-rygere, og blandt rygere en stigning med hensyn til, hvor vigtigt rygere synes det er at holde op med at ryge. Til gengæld kan der ikke konstateres nogen stigning i åriges fysiske aktivitet, og der har været en stigning fra til i hyppigheden af at drikke mere alkohol end det anbefalede. Der var i Greve Kommune allerede i en større andel end i de øvrige to kommuner, der drikker mere end anbefalet. En større andel er dog fra til blevet opmærksom på vigtigheden af at nedsætte sit alkoholforbrug. Sammenlignet med de to øvrige kommuner skiller Hjørring Kommune sig kun ud på få områder. Det drejer sig om en stigning i åriges holdning til gerne at ville bevæge sig mere, og der er i Hjørring Kommune en særlig stor andel, som køber mad på skolen til frokost. Vi har ingen informationer om, hvorvidt der er særlige madordninger på skolerne i Hjørring Kommune, og i hvilken udstrækning der lægges vægt på sunde kosttilbud til eleverne årige i Hjørring Kommune spiser særligt ofte junkfood. Blandt de årige er det eneste markante, at der har været en stigning med hensyn til sund kost i form af grøntsager, salat eller råkost og frugt. Der kan ikke konstateres noget 9

10 fald i andelen af rygere blandt årige, men der er en stigning i andelen, der ikke ryger indendørs i hjemmet. Når det gælder årige er det mest iøjnefaldende, at der i alle tre kommuner på mange områder ikke er sket nogen ændring fra til i deres adfærd med hensyn til fysisk aktivitet, kost og rygning. Alkohol er undtagelsen, men her har udviklingen ikke været til det bedre, idet der her er sket en stigning i andelen, der inden for en måned har drukket alkohol. Dette er i modsætning til, at andre undersøgelser i årene forud på landsplan har fundet en stigning i aldersgruppens fysiske aktivitet, et fald i alkoholforbrug og en stigning i indtag af frugt og grønt. Blandt de årige er der samlet set ingen markant ændring fra til i, hvor stor en andel der angiver at gøre noget for at bevare et godt helbred, men det var også allerede i en betydelig andel, der angav, at de gjorde noget. Der er dog en stigning i andelen, der siger, at de dyrker motion, ikke ryger og begrænser alkoholforbrug for at bevare et godt helbred. Det giver sig imidlertid ikke konsekvent udtryk i den faktiske adfærd. Der har ikke været en stigning i den fysiske aktivitet i nogen af kommunerne, og der har været en stigning i andelen, der drikker alkohol i et omfang større end det anbefalede. I alle tre kommuner er andelen af ikke-rygere steget, hvilket svarer til tendens på landsplan, ligesom rygning indendørs er blevet mindre udbredt. I to af kommunerne har der været en stigning i, hvor hyppigt årige spiser frugt og grønt, hvilket svarer til tendensen på landsplan. 1.3 Kommunernes sundhedsfremmende indsats Der er både forskelle og ligheder i de tre kommuners sundhedsfremmende indsats. Alle tre kommuner har i deres indsats valgt at fokusere på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). I Assens og Greve Kommuner retter en stor del af indsatsen sig mod fysisk aktivitet, mens Hjørring Kommunes indsats har haft en bredere indfaldsvinkel. En indsats specifikt rettet mod alkoholforebyggelse har haft et begrænset omfang i de tre kommuner. En stor del af kommunernes indsatser retter sig mod at bibringe målgrupperne viden om det gavnlige i en bestemt adfærd i forhold til en eller flere af KRAM-faktorerne. Desuden søges det gennem rådgivningsvirksomhed at påvirke målgruppernes motivation til sunde vaner. Nogle typer af indsats giver øgede handlemuligheder for borgerne fx motionstilbud i Assens Kommune og rygestopkurser. Derimod synes en indsats, der retter sig mod rammerne for sundhedsadfærden at have et begrænset omfang. Et enkeltstående eksempel findes dog i Assens Kommune, hvor man i 2008 har igangsat etablering af et sammenhængende stisystem. En stor del af indsatsen har været rettet mod mindre og afgrænsede målgrupper, mens der er få eksempler på tilbud, der når bredt ud. Det drejer sig fx om Sundhedseksperimentarium, som har været gennemført i Assens og Greve Kommuner i både og 2008 og i Hjørring Kommune fra Assens Kommune har brugt en stor del af og 2008 på internt i kommunen at etablere en netværksorganisation til at udvikle sundhedsfremmende indsatser. Kommunens sundhedsfremmende tilbud til årige og årige har overvejende været rettet mod viden om, hvordan sundhedstilstanden kan forbedres, og at motivere til en sundhedsfrem- 10

11 mende adfærd. Der har med hensyn til fysisk aktivitet været tilbud (Gå i gang samt motionstilbud til motionsuvante voksne), og disse tilbud eksisterede allerede i. Disse tilbud har haft en bred målgruppe, men vi har ikke noget billede af, hvor mange borgere, der har benyttet sig af tilbuddene. Der har til de årige været etableret et tilbud om fysisk aktivitet i skoletiden. I Assens Kommune har der som i Greve Kommune været afholdt Sundhedseksperimentarium for udvalgte klassetrin. I Assens Kommune har tilbuddet været rettet mod 7. klassetrin og gennemførtes ligeledes i. Dette tilbud retter sig således bredt mod en del af målgruppen og kan allerede i have haft en virkning. Greve Kommune har i perioden - videreført en række sundhedsfremmende tilbud fra tidligere år, men har også etableret nye tilbud. De undersøgte målgruppers sundhedsadfærd kan således allerede i have været berørt af kommunens tilbud. Der har i de fleste tilbud været fokus på viden om, hvordan sundhedstilstanden kan forbedres og motivation til at ændre livsstil. Der er ikke så mange af tilbuddene, der har været særlig rettet til årige, men eksempler er Sundhedseksperimentariet og Greve-forsøget, som er rettet mod alle i udvalgte klassetrin, og som dermed når bredt ud. Der har været tilbud rettet specielt mod seniorers fysiske aktivitet, men de har typisk berørt udvalgte målgrupper med særlige behov. I Greve Kommune angiver en større andel af årige end i de øvrige to kommuner, at de har deltaget i et motionsarrangement. Der er dog næppe her tale om kommunale tilbud. Bortset fra Sundhedseksperimentarium, som blev igangsat for 8. klasserne i 2008, har vi i Hjørring Kommune ikke fået information om tilbud, som særligt retter sig mod årige. Sund By-butikkerne har været åbne for alle, og årige har således også haft mulighed for at besøge en Sund By-butik. Personale fra Sund By-butikkerne har endvidere været ude på skoler fx med tilbud om undervisning i tobaksforebyggelse. Ifølge åriges egne angivelser af, hvilke sundhedsfremmende tilbud de har deltaget i, så har en særlig stor andel deltaget i undervisning om sund levevis og om sund mad, og en større andel årige i end i har haft en samtale med en sundhedsplejerske om kost og motion. Der har i Hjørring Kommune være tilbud, der retter sig mod afgrænsede grupper af ældre borgere, mens der ikke har været tilbud specielt målrettet fx 60+-årige, som har berørt større grupper årige har naturligvis kunnet besøge Sund By-butikkerne, og det har en del da også gjort. 1.4 Sundhedsadfærd og kommunernes indsats Der er kun sket få ændringer i åriges og åriges sundhedsadfærd i de tre kommuner, og kun på få felter skiller en kommune sig ud fra de andre i undersøgelsen. Det er således vanskeligt at pege på en kommunal indsats, som har haft et særligt gennemslag i forhold til de undersøgte befolkningsgruppers livsstil og sundhedsvaner. En stor del af de årige angiver selv, at de har deltaget i en form for undervisning om sund levevis, sund mad, alkohol, motion eller rygning, hvor de kan have opnået viden om konsekvenserne af henholdsvis sund og usund levevis. Selv om en større andel i end i 11

12 har deltaget i et sådan tilbud, har det tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt til at ændre markant på deres vaner. Blandt de konkrete indsatser vi har fået specifikke oplysninger om til denne undersøgelse har alene Sundhedseksperimentarierne været rettet mod brede grupper af børn og unge. Andre indsatser har rettet sig mod mindre og afgrænsede målgrupper, hvor indsatsen godt kan have haft en effekt, men den har ikke berørt tilstrækkelig mange til, at det har kunnet registreres i hele aldersgruppen. Når der ikke har kunnet spores større ændringer i retning af en sundere livsstil blandt årige, kan forklaringen altså være, dels at rådgivning, der giver børn og unge viden om livsstil og konsekvenser af en bestemt livsstil, ikke har været tilstrækkelig til, at mange har ændret deres livsstil, dels at flere former for indsats har rettet sig mod små og afgrænsede grupper. Et mindretal blandt årige angiver selv, at de har deltaget i et sundhedsfremmende tilbud, og det er således også et mindretal, hvis holdninger og vaner har haft mulighed for at blive påvirket af et sådan tilbud. Der er blandt de beskrevne indsatser i forhold til årige kun få tilbud, som retter sig bredt mod aldersgruppen (og andre aldersgrupper). Det drejer sig fx om Sund By-butikkerne i Hjørring Kommune, Sundhedscaféen i Greve Kommune samt motionstilbuddet i Assens Kommune. Andre tilbud retter sig mod mindre og afgrænsede målgrupper blandt ældre. I forhold til denne aldersgruppe kan man således også sige, at viden om livsstil og konsekvenser heraf ikke er tilstrækkelig til, at der kan spores ændringer i aldersgruppens livsstil og vaner, ligesom kommunernes indsats kun er nået ud til en mindre del af aldersgruppen. Vi har derfor ikke kunnet afdække ændringer i livsstil og sundhedsvaner, som ligger ud over en eventuel effekt af fx nationale kampagner. Der er nogle observationer i undersøgelsen, der antyder, at strukturelle forhold kan have haft en betydning for livsstil og sundhedsvaner. Der er i Assens Kommune en større andel, som lever op til anbefalingerne om fysisk aktivitet end i de to andre kommuner, og fra til er der en stigende andel, der angiver at have deltaget i et motionstilbud. I Assens Kommune har der været etableret motionstilbud, som ligger ud over den sædvanlige klub- og foreningsmotion, og man har påbegyndt at udvikle stisystemerne i kommunen. I Greve Kommune er andelen af årige, der dyrker sport og motion i klub eller forening, større end i de to andre kommuner, ligesom andelen af årige, der angiver at have deltaget i et motionsarrangement, er større. I Greve Kommune er det nærliggende at konkludere, at borgere og unge på grund af bl.a. en højere befolkningstæthed og et relativt større udbud har lettere adgang til klub- og foreningsaktiviteter. Disse observationer peger på, at nærhed og de strukturelle muligheder har en betydning for, hvor mange der er fysisk aktive. 1.5 Organisering og kommunernes indsats Det har været en antagelse i projektet, at forskellige måder at organisere forebyggelse og sundhedsfremme kunne have betydning for, hvilke tilbud en kommune får etableret, og dermed hvilke og hvor mange borgere, der kan nyde gavn af et sundhedsfremmende tilbud. 12

13 De tre kommuner har på sundhedsområdet organiseret sig forskelligt. Assens Kommune har haft en mindre sundhedsstab og har arbejdet på at etablere et tværgående sundhedsnetværk, som skal koordinere og understøtte konkrete sundhedsfremmende projekter. Greve Kommune har etableret en sundhedsforvaltning (Center for Sundhed) med ansvar for at udvikle sundhedsfremmende tilbud, mens Hjørring Kommune har etableret en sundhedsafdeling i en større forvaltning. Afdelingen har ud over en stab bestået af Sund By-butikker og et Center for Sunde Arbejdspladser. Området blev reorganiseret i slutningen af Assens og Greve Kommuner havde i begyndelsen af formuleret en sundhedspolitik, mens det først skete senere i Hjørring Kommune. Alle tre kommuner har haft en strategi for at etablere sundhedsfremmende tilbud i sammenhæng med kommunens øvrige tilbud til borgerne og dermed blive integreret i de øvrige forvaltninger, afdelinger eller institutioner. I alle tre kommuner har årlige handleplaner været en del af denne strategi. I og med at der ikke har kunnet konstateres markante forskelle i de undersøgte befolkningsgruppers adfærd i de tre kommuner, kan vi heller ikke konkludere at organisationsformen har haft nogen betydning. En årsag hertil kan være, at undersøgelsen er foregået i en opstartsfase, hvor kommunernes organisationsstruktur ikke har været færdigudviklet, og strategien med at udvikle forebyggende indsatser i de enkelte forvaltninger, afdelinger og institutioner har ikke nået at slå igennem. En anden årsag til manglende forskelle kan være, at den overordnede organisationsstruktur ikke er afgørende for, hvilken indsats der bliver iværksat. Det handler måske i højere grad om, hvordan strukturer og vilkår er indrettet til at overvinde barrierer for at indføre sundhedsfremmende indsatser i sammenhæng med kommunens øvrige tilbud til borgerne. Det drejer sig fx om en sektorisering af kommunerne i fagområder med afgrænsede opgaver, og at der er fokus på driftsopgaverne og manglende ressourcer i de forskellige fagområder. Det er således en udfordring at skabe engagement og ejerskab i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse blandt medarbejdere på andre fagområder. Det er ikke entydigt, at én af kommunerne har haft strukturer, der har været særligt fremmende for dette. Greve og Hjørring Kommuner har imidlertid haft flere personale- og ledelsesressourcer til sundhedsområdet en Assens Kommune, hvilket kan have bidraget til, at disse to kommuner har haft flere sundhedsfremmende projekter med tilknytning til sundhedsafdelingen. 13

14 2 Baggrund og formål Kommunalreformen overdrog kommunerne hovedansvaret for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Kommunerne har i henhold til Sundhedsloven ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Dette omfatter dels en indsats i forhold til kommunens indbyggere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere og at afgrænse eller udskyde eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse). Som væsentlige områder for kommunernes borgerrettede forebyggende indsats nævnes: Rygning, alkohol, sund kost, svær overvægt, herunder børneovervægt, fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter (L74: Forslag til Sundhedslov, s. 94). Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, skal varetages af kommunerne. I forhold til den patientrettede forebyggelse nævnes en række sygdomme: aldersdiabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger. Sigtet i forhold til disse patientgrupper er især at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. Forebyggelse og sundhedsfremme kan således rette sig mod forskellige sundhedsproblemer eller mod borgere med forskellige kroniske sygdomme. Målgruppen for en borgerrettet forebyggelse kan være bestemte risikogrupper, bestemte patientgrupper, bestemte aldersgrupper eller den brede befolkning. En forebyggende og sundhedsfremmende indsats kan endvidere antage forskellige former, hvad enten det drejer sig om en borgerrettet eller en patientrettet indsats (fx KL 2005). Det må altså forventes, at det vil være forskelligt, hvilke grupper og problemer kommunerne vil prioritere i deres indsats, og hvilke virkemidler kommunerne vil tage i anvendelse, når det handler om at påvirke borgernes livsstil samt sundheds- og sygdomsadfærd. I denne rapport fokuseres på den del af kommunernes sundhedsfremmende indsats, der omhandler kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Baggrunden herfor er, at Det Nationale Råd for Folkesundhed anbefaler, at kommunerne i deres sundhedsfremme prioriterer disse områder. Dette skyldes, at usund kost, tobaksrygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet er medvirkende årsager til langt de fleste sygdomme, som vi dør for tidligt af (jf. Det Nationale Råd for Folkesundhed 2006). Der har været anvendt et komparativt design, hvor udviklingen i borgernes sundhedsadfærd og indsatsen i tre kommuner sammenlignes med henblik på at frembringe en viden, der kan indgå ved udformningen af den fremtidige indsats i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. 14

15 De overordnede formål har været: at undersøge effekter på borgernes adfærd af forskellige sundhedsfremmende indsatsformer og forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats i en kommune, at sammenligne organisatoriske og økonomiske konsekvenser af kommuners forskellige måder at tilrettelægge og organisere en sundhedsfremmende indsats. Det første formål er emnet for denne rapport, mens organisatoriske og økonomiske aspekter af kommunernes indsats har været belyst i et tidligere working paper (Hansen, Krarup og Jørgensen 2008). Der har primært været fokuseret på kommunernes sundhedsfremmende indsats over for to grupper: unge (12-16-årige) og ældre (60-75-årige). Baggrunden for at fokusere på disse to grupper har været, at kommunernes indsats omkring sundhedsfremme syntes at ville rette sig mod de områder, hvor kontakten til borgerne allerede var udbygget og typisk afledt af de lovpligtige opgaver, nemlig børneområdet og ældreområdet. Selv om kommunernes forebyggende opgaver blev udvidet, var det antagelsen, at der fortsat ville være et særligt fokus på disse grupper samt på borgere med kroniske lidelser. Udvælgelsen af afgrænsede aldersgrupper kan endvidere begrundes med, at det antageligt vil være nemmere at spore en effekt i en afgrænset befolkningsgruppe. Aldersgruppen år er en oplagt aldersgruppe, da en effekt af en indsats i forhold til yngre børn også gerne skulle fastholdes i denne aldersgruppe. Endvidere udvikles selvstændigheden i denne aldersgruppe, således at det er vigtigt at indarbejde og fastholde gode vaner i livsstilen. Projektet har været opbygget i to dele: En survey blandt unge og ældre med to års mellemrum i form af spørgeskemaundersøgelser, som har til formål at indhente oplysninger om de to gruppers sundhed og sundhedsadfærd. En sammenligning mellem resultaterne af de to undersøgelser har skullet afdække ændringer i målgruppernes sundhed og sundhedsadfærd og dermed mulige effekter på sundhedstilstanden af kommunernes indsats. Et casestudie af de tre kommuners indsats har belyst den iværksatte sundhedsfremmende indsats, i hvilket omfang denne indsats er nået ud til de påtænkte målgrupper, og hvilke vilkår der har eksisteret i hver kommune for etablering af en sundhedsfremmende indsats. I forhold hertil har casestudiet belyst kommunernes organisering af forebyggelse og sundhedsfremme, økonomiske og personalemæssige ressourcer, strukturer og samarbejdsrelationer samt strategi for at implementere forebyggelse og sundhedsfremme (Hansen, Krarup og Jørgensen 2008). Der redegøres nærmere for projektets design og metode i kapitel 3. 15

16 3 Undersøgelsens design og metode Intentionen med projektet har været at måle effekten af en kommunes samlede sundhedsfremmende indsats i forhold til de udvalgte målgrupper, som i dette tilfælde er årige og årige. Designet har lighedspunkter med en benchmarkinganalyse, hvor de undersøgte kommuner benchmarkes på deres resultat i forhold til udviklingen i de nævnte aldersgruppers sundhedsadfærd. Eventuelle forskelle i resultat kan ikke henføres til en enkelt indsats men til alle kommunes forskellige typer af indsats. Det har således indgået i projektet at beskrive, hvad en sådan samlet indsats har omfattet i de undersøgte kommuner, for at kunne pege på, om der er former for indsats, der synes særligt virkningsfulde. Analyserne af effekten af kommunernes sundhedsfremmende indsats tager udgangspunkt i den model, som er vist i figur 3.1. Figur 3.1 Overordnet analysemodel Organisatoriske rammer Rammer og muligheder i omgivelserne Sundhedsfremmende indsats - Art - Udførelse Holdninger Viden Motivation Sundhedsadfærd -Fysisk aktivitet - Kostvaner - Alkoholvaner - Rygevaner - Forebyggende undersøgelser Sociale og demografiske forhold -Køn - Alder - Erhverv og stilling - Bopæl - Samlivsforhold - Uddannelse - Helbred Udgangspunktet for undersøgelsen har været en analyse af konsekvenserne på borgernes sundhedsadfærd af måder at organisere og tilrettelægge en sundhedsfremmende indsats i en kommune. Organiseringen tænkes ikke at have en direkte indflydelse på borgernes sundhedsadfærd, men det har været antagelsen, at forskellige måder at organisere en sundhedsindsats på vil have forskellige fordele og ulemper/barrierer i forhold til at implementere sundhedsfremmende indsatser til borgerne og i forhold til samarbejdsrelationer internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere (Hansen, Krarup og Jørgensen 2008, Han- 16

17 sen og Jørgensen ). Sundhedsfremme og forebyggelse, som skal nå ud til bredere målgrupper, forudsætter i vidt omfang, at indsatsen foregår som en integreret del af eksisterende serviceydelser eller aktiviteter i en kommune (fx Cavill, Kahlmeier og Racioppi 2008). Derfor ses det som en udfordring at finde en organisatorisk placering af sundhedsopgaverne, så de relevante kommunale afdelinger og institutioner samt private aktører inddrages bedst muligt. Det antages videre, at en sundhedsfremmende indsats søger at påvirke borgernes sundhedsadfærd. En sådan indsats antages at rette sig mod borgernes holdninger til og viden om vigtigheden af en bestemt adfærd og mod borgernes indre og ydre motivation for en bestemt adfærd (handlinger). Indsatsen antages endvidere at kunne rette sig mod mulighederne for en sundhedsfremmende adfærd i omgivelserne. Mulighederne for fx at dyrke motion og rygeregler antages at påvirke borgernes motivation for en sundhedsfremmende adfærd (jf. afsnit 3.2 nedenfor). Mulighederne for at påvirke sundhedsadfærden er imidlertid betinget af borgernes sociale og demografiske forhold. Det kan betyde, at en bestemt indsats slår forskelligt igennem hos borgere med forskellige sociale eller demografiske karakteristika, eller at den sundhedsfremmende indsats skal udformes forskelligt i forhold til borgere med forskellige karakteristika. I denne sammenhæng medregnes også mestring af kroniske lidelser. Det er en implicit antagelse i modellen, at borgernes sundhedsadfærd sammen med bl.a. levevilkår og genetisk eksponering påvirker risikoen for sygdom (for borgere med kroniske lidelsers vedkommende risikoen for forværring af sygdom eller konsekvenserne af sygdom). Det ville naturligvis have været ideelt at måle effekten af en sundhedsfremmende indsats på forekomsten af sygdom. Det vil imidlertid have forudsat et meget langsigtet perspektiv, og det ville samtidig metodisk have været meget vanskeligt uden et kontrolleret eksperiment at henføre en given udvikling i forekomsten af bestemte sygdomme til en effekt af en kommunes sundhedsfremmende indsats. Grundlæggende forudsætninger for på længere sigt at opnå en effekt er imidlertid, 1) at relevante målgrupper nås med indsatsen, og 2) indsatsen formår at påvirke målgruppen i retning af en adfærd, som der er evidens for er sundhedsfremmende. En eventuel ændring i borgernes sundhedsadfærd er alt andet lige i princippet et resultat af både en lokal og national sundhedsfremmende indsats samt en mulig generationseffekt, hvor yngre generationer har en anden sundhedsadfærd end ældre. Når der som i denne analyse kun er to års mellemrum mellem målepunkterne, kan der dog formodentlig ses bort fra en generationseffekt. Det vil næppe være muligt helt at udskille en effekt fra den lokale indsats fra en effekt af den nationale indsats, men analyserne er søgt tilrettelagt på en måde, så det er afdækket, hvilke tendenser der gør sig gældende i alle tre kommuner, og hvilke der er specielle for en eller to af kommunerne. Vi har i analyserne inddraget borgernes deltagelse i og berøring med den lokale indsats for at afdække, om dette viser sammenhæng med ændret sundhedsadfærd. 3.1 Materiale og metode Undersøgelsen er gennemført i Assens, Greve og Hjørring Kommuner. Ved udvælgelsen af kommuner blev der lagt vægt på at vælge kommuner, som har valgt at prioritere sundhedsfremme if. KRAM-faktorer målrettet unge (12-16-årige) og ældre (60-75-årige). Der blev end- 17

18 videre lagt vægt på, at de udvalgte kommuner er placeret i forskellige dele af landet, og at de har organiseret den sundhedsfremmende indsats forskelligt. Der skulle samtidig tages hensyn til, at kommunen ikke var involveret i andre større evalueringer eller undersøgelser. I det følgende beskrives gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelser i de tre kommuner. Metode og materiale til casestudiet er beskrevet i Hansen, Krarup og Jørgensen (2008). De interview, der er beskrevet der, er blevet suppleret af interview i slutningen af 2008 med en leder/konsulent fra hver af de tre kommuner om udviklingen i kommunens indsats siden efteråret. Den første spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i perioden ultimo april medio juni. Undersøgelsen blandt årige blev gennemført ved hjælp af et internetbaseret spørgeskema. Respondenter fik tilsendt et introduktionsbrev om undersøgelsen med en adgangskode til det internetbaserede spørgeskema. Der blev udsendt rykkere ad to omgange til dem, som endnu ikke havde besvaret skemaet. Undersøgelsen blandt årige blev gennemført ved brug af et postudsendt spørgeskema. Der blev også i dette tilfælde udsendt rykker ad to omgange. Den anden spørgeskemaundersøgelse blev gennemført i perioden ultimo april medio juni med brug af samme fremgangsmåde som i. Der er altså sammenfald i fremgangsmåde og tidspunkt for spørgeskemaundersøgelserne i og, som bidrager til at sikre sammenlignelighed. I blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt en tilfældig stikprøve af børn og unge født i perioden 1. januar 1991 til 31. december 1994 og blandt en tilfældig stikprøve af ældre født i perioden 1. januar 1932 til 31. december I blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt en tilfældig stikprøve af børn og unge født i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1996 og blandt en tilfældig stikprøve af ældre født i perioden 1. januar 1934 til 31. december Hovedtal for undersøgelserne er vist i tabel 3.1. Tabel 3.1 Hovedtal for de gennemførte spørgeskemaundersøgelser i og Assens Kommune Greve Kommune Hjørring Kommune årige Bruttostikprøve Antal svar Svarprocent 55,9 60,0 53,3 53,8 54,9 58, årige Bruttostikprøve Antal svar Svarprocent 70,2 70,7 68,8 70,5 68,1 69,9 Der blev i begge år udtrukket en bruttostikprøve bestående af årige. I indeholdt udtrækket imidlertid børn/unge med forskerbeskyttelse, hvilket vil sige, at de ikke kan indgå i videnskabelige undersøgelser. Den endelige stikprøve blev derfor mindre end planlagt. Dette gjorde sig ikke gældende i, hvor den endelige stikprøve således var på årige i alle tre kommuner. I Assens og Hjørring Kommuner opnåedes en lidt højere 18

19 svarprocent i end i. Der er en højere svarprocent blandt piger end blandt drenge, og en højere svarprocent blandt de yngste end blandt de ældste. Der blev i begge år bestilt en stikprøve på årige i hver kommune, og her var ingen problemer med forskerbeskyttelsen. Svarprocenten var stort set på samme niveau i begge år. Der er ingen væsentlig forskel i svarprocenten mellem mænd og kvinder, og svarprocenten viser ingen væsentlig forskel med hensyn til alder. En sammenligning af aldersfordelingen af stikprøven i og viser, at i Greve Kommune udgør årige i en større andel end i, mens årige udgør en mindre andel. Det afspejler ændringer i den faktiske befolkningssammensætning. Sammensætningen af personer, som indgår i undersøgelsen synes således ikke at afvige væsentligt fra befolkningen i aldersgrupperne, når det gælder køn og alder. Den relativt høje svarprocent blandt de årige skulle sikre, at den undersøgte population også er repræsentativ på andre karakteristika. Svarprocenten blandt de årige er ikke helt tilfredsstillende, selv om den er pæn sammenlignet med andre undersøgelser af samme karakter. Vi har imidlertid ingen mulighed for at kontrollere, om dem, som ikke har svaret, har en anderledes sundhedsadfærd, end dem, der har svaret. Vi søger imidlertid i analysen at tage højde for forskelle i karakteristika, som kan antages at have indflydelse på sundhedsadfærden. Det centrale i analyserne har været at afdække, om der har været en ændring i de unge og de ældres livsstil og holdning til at ændre livsstil fra til, og i givet fald om der har været en større ændring i én kommune end i de andre. Til det formål har der været anvendt regressionsanalyser, der har givet mulighed for at analysere, om flere borgere har haft en sundere livsstil i end i i Assens, Greve eller Hjørring Kommune, når der samtidig tages højde for karakteristika ved borgerne, som viser sammenhæng med livsstil og ændringer heri. Der har været anvendt logistisk regression, når en variable har haft to udfald, sund og ikke sund livsstil. Når livsstilen er målt på en skala fx en skala for kostvaner, er der anvendt lineær regression i form af GLM-analyser. Analyserne er generelt gennemført ved i første omgang at afdække, hvilke karakteristika ved borgerne der viser en signifikant sammenhæng med en livsstilsvariabel eller holdning til at ændre livsstil. (Vi har dog i alle analyser valgt at inddrage køn, alder og for de ældre, om man bor alene eller ikke). Derefter har vi inddraget en variabel, der kombinerer kommune og år i analysen for at afdække, om denne variabel viser signifikant sammenhæng med livsstilsvariablen. Vi havde også i første omgang inddraget en variabel for kommune og en for undersøgelsesår, men SPSS-programmet smed dem ud af analysen, fordi sammenhængen var bestemt af den kombinerede variabel. Resultaterne af regressionsanalyserne er vist både i bilagstabeller, hvor værdi og størrelse af koefficienter fremgår, og i tabeller i teksten. Her er beregnet sandsynligheder eller skalaværdier for personer med nærmere beskrevne karakteristika. De valgte karakteristika afhænger af, hvilke variabler, der er signifikante i regressionsanalysen. Analyserne har haft til formål, at afdække ændringer i sundhedsadfærd blandt årige og årige med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion (fysisk aktivitet). Endvidere er analyseret, hvorvidt der er ændringer i holdninger til en bestemt sundhedsadfærd. 19

20 Endelig er der for årige belyst ændringer i velbefindende. Nedenfor er vist en oversigt over de indikatorer, der har været anvendt i analyserne. Oversigt 3.1 Indikatorer på åriges sundhedsprofil og sundhedsadfærd Indikator Holdning og motivation Tro på egen indsats for at holde sig sund og rask Holdning til at ville bevæge sig mere Tilfredshed med vægt Sundhedsadfærd Fysisk aktivitet Fysisk aktiv Fysisk aktiv i klub eller forening Stillesiddende aktiviteter Kost og vægt Overvægt Fiberholdig kost Grøntsager og frugt Mælk Junkfood Rygning Ryger Alkohol Drukket alkohol Været fuld Velbefindende Hvordan har du det? Glad for at gå i skole Beskrivelse 1. Tror egen indsats er meget vigtig 2. Tror egen indsats er vigtig, en smule vigtig eller ikke vigtig 1. Kunne godt tænke sig at bevæge sig mere 2. Kunne ikke tænke sig at bevæge sig mere 1. Tilfreds med vægt 2. Ikke tilfreds med vægt 1. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen, dyrker motion eller har tungt arbejde mindst fire timer om ugen, cykler, går eller bevæger sig i forbindelse med leg mindst fire timer om ugen, bruger mere end fire timer om ugen uden for skoletiden på at bevæge sig eller opfatter den motion, som de dyrker i fritiden som fysisk meget eller ret hård. 2. Opfylder ikke ovenstående 1. Har den seneste uge dyrket sport eller motion i klub eller forening 2. Har ikke den seneste uge dyrket sport eller motion i klub eller forening Indikator for omfanget af stillesiddende aktiviteter på en skala fra Jo højere værdi, des mere tid bruges på stillesiddende aktiviteter Overvægt beregnet ved BMI En skala fra 2-10 for hyppigheden af at spise kartofler og rugbrød/grovbrød En skala fra 4-20 for hyppigheden af at spise/drikke grøntsager, salat, frugt og juice En skala fra 1-5 for hyppigheden af at drikke mælk En skala fra 4-20 for hyppigheden af at spise/drikke pommes frites/chips, slik/chokolade, fastfood og cola/saftevand. Jo højere værdi, des mindre hyppigt. 1. Ryger ikke 2. Ryger 1. Har ikke drukket alkohol den seneste måned 2. Har drukket alkohol den seneste måned 1. Har drukket alkohol, men har ikke været fuld 2. Har drukket alkohol, og har været fuld En skala fra 0-24, der opsummerer otte spørgsmål om, hvordan man selv synes, man har det. Jo højere værdi, des bedre. 1. Altid eller for det meste glad for at gå i skole 2. Af og til, sjældent eller aldrig glad for at gå i skole Vurdering af liv for tiden En skala fra 1-10, hvor 1 angiver det værst tænkelige liv og 10 det bedst mulige liv. 20

21 Oversigt 3.2 Indikatorer på åriges sundhedsprofil og sundhedsadfærd Indikator Holdning og motivation Tro på egen indsats for at bevare et godt helbred Vigtighed af at ændre sin vægt Vigtigheden af at være fysisk aktiv Vigtighed af at nedsætte alkoholforbrug Sundhedsadfærd Indsats for at bevare et godt helbred Kost og vægt Overvægt Fiberholdig kost Frugt og grøntsager Fisk Fysisk aktivitet Fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Rygning Ryger Vigtigheden af at holde op med at ryge Alkohol Genstandsgrænse I (14/21 genstande om ugen) Genstandsgrænse II (mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed) Beskrivelse 1. Tror egen indsats er særdeles vigtig 2. Tror egen indsats er vigtig, har nogen betydning eller er uden betydning En skala fra 1-10, hvor 1 svarer til slet ikke vigtigt og 10 til meget vigtigt En skala fra 1-10, hvor 1 svarer til slet ikke vigtigt og 10 til meget vigtigt En skala fra 1-10, hvor 1 svarer til slet ikke vigtigt og 10 til meget vigtigt 1. Gør noget for at bevare eller forbedre helbred 2. Gør ikke noget for at bevare eller forbedre helbred Overvægt beregnet ved BMI En skala fra 2-12 for hyppigheden af at spise kartofler samt groft, fiberrigt brød og gryn. Jo højere værdi, des hyppigere En skala fra 3-18 for hyppigheden af at spise kogte, stegte eller bagte grøntsager, salat eller råkost samt frugt. Jo højere værdi, des hyppigere 1. Spiser fisk mindst to gange om ugen 2. Spiser fisk mindre end to gange om ugen 1. Er fysisk aktiv mindst 30 minutter seks eller syv dage om ugen, træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen eller dyrker motion eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen 2. Opfylder ikke ovenstående 1. Ryger ikke 2. Ryger En skala fra 1-10, hvor 1 svarer til slet ikke vigtigt og 10 til meget vigtigt. Omfatter alene rygere 1. Drikker mere end genstandsgrænsen 2. Overholder genstandsgrænsen 1. Har drukket mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed inden for den seneste måned 2. Har ikke drukket mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed inden for den seneste måned Som forklarende variabler ud over kommune og år har demografiske variabler som køn alder, alder og husstand været inddraget. Der har endvidere været inddraget variabler vedrørende helbred og velbefindende, social situation, økonomisk og social status samt deltagelse i sundhedsfremmende tilbud. Der har bl.a. været anvendt en variable for social status, som uddybes her. De årige er placeret i socialklasser i forhold til deres mors (stedmors) og fars (stedfars) job. Den enkelte er indplaceret efter den af forældrene med den højeste socialklasse. Der er anvendt en socialklasseinddeling, som anvendes i den internationale skolebørnsun- 21

22 dersøgelse (Due og Holstein 2003), og kodevejledningen herfra er blevet stillet til rådighed for denne undersøgelse. Der er anvendt følgende kategorier: Socialklasse 1 består af personer med en lang videregående uddannelse, fx advokater, gymnasielærere og læger, samt øverste ledere i organisationer og virksomheder, fx administrerende direktører. Socialklasse 2 består af personer med en mellemlang videregående uddannelse, fx folkeskolelærere og journalister. Desuden personer med chef- eller ledelsesfunktioner, fx underdirektører og chefer med ansvar for en personalegruppe (projektchef, afdelingschef/-sygeplejerske). Socialklasse 3 består af personer med en mellemlang videregående uddannelse, fx sygeplejersker og bankrådgivere. Desuden personer med chef- eller ledelsesfunktioner, fx chefer for en funktion (fx proceschef). Personer med eget firma, fx selvstændige tømrere og frisører. Socialklasse 4 består af faglærte arbejdere, fx social- og sundhedshjælpere, elektrikere og ejendomsmæglere. Socialklasse 5 består af ikke-faglærte arbejdere, fx chauffører, lagerarbejdere og rengøringspersonale. Socialklasse 6 består af personer, som er økonomisk aktive, men som ikke kan klassificeres under socialklassekoderne 1-5 på grund af utilstrækkelige oplysninger, fx selvstændig. Socialklasse 7 består af personer uden for arbejdsmarkedet, fx sygemeldte, studerende, hjemmegående og jobsøgende. Der er endvidere oprettet en socialklasse 9 for uoplyste. De årige er indplaceret i socialklasser efter deres uddannelse og deres stilling det meste af livet. Der er anvendt følgende socialklasser, og gifte/samlevende eller førhen gifte er indplaceret efter den af ægtefællerne, der har den højeste socialklasse. Socialklasse 1 består af selvstændige eller funktionærer/tjenestemænd med mindst fem underordnede samt personer med en erhvervsuddannelse på mere end fire år. Socialklasse 2 består af selvstændige eller funktionærer med 1-4 underordnede samt personer med en erhvervsuddannelse på 3-4 år. Socialklasse 3 består af selvstændige uden underordnede, medhjælpende ægtefæller, funktionærer/tjenestemænd uden underordnede samt personer med en videregående uddannelse under tre år. Socialklasse 4 består af faglærte arbejdere, social- og sundhedshjælpere o.l. Socialklasse 5 består af ikke-faglærte arbejdere. Socialklasse 7 består af personer uden for arbejdsmarkedet. 22

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

På vej mod en kommunal sundhedsfremmende indsats

På vej mod en kommunal sundhedsfremmende indsats Eigil Boll Hansen, Signe Krarup og Thea Suldrup Jørgensen På vej mod en kommunal sundhedsfremmende indsats et casestudie i Assens, Greve og Hjørring Kommuner »På vej mod en kommunal sundhedsfremmende indsats

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere