Beretning for Østjysk Landboforening v. formand Finn Pedersen den 14. marts 2013
|
|
- Anna Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beretning for Østjysk Landboforening v. formand Finn Pedersen den 14. marts 2013 På dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at slippe sit tag og foråret kan skimtes, er det tid for årets generalforsamling. Jeg vil igen i år komme med et tilbageblik, men også prøve at præsentere nogle af de ting, der rækker ud i fremtiden. Hver landmand eksporterer for 5 mio. kr. Hver mælkeproducent laver mælk nok til danskere, og hver svineproducent laver svinekød til danskere. For 2012 er der udsigt til en rekordstor landbrugseksport på over 75 mia. kr. Samtidig bliver der færre og færre landmænd, og derfor stiger eksporten af landbrugsvarer pr. landmand. I Danmark er der ca heltidslandmænd, der tegner sig for ca. 85 procent af produktionen. Hvis de tegner sig for en tilsvarende andel af landbrugseksporten, betyder det, at der i gennemsnit bliver eksporteret landbrugsvarer for 5,3 mio. kr. for hver heltidslandmand. Hvis man medregner deltidslandmændene, er der i alt ca landmænd, og så bliver der for hver landmand i gennemsnit eksporteret landbrugsvarer for 1,8 mio. kr. Det er naturligvis ikke alene landmandens fortjeneste, idet der sker en stor værditilvækst uden for bedriften, men landbrugseksporten er ikke desto mindre baseret på de landbrugsprodukter, landmanden producerer, og uden råvarer er der ikke noget at forarbejde og eksportere. 1
2 Skaber job Produktionen skaber en masse beskæftigelse på og uden for bedrifterne. Ifølge vores beregninger på Axelborg giver en kvægbedrift med 108 malkekøer beskæftigelse til seks personer. Den afledte beskæftigelse omfatter fx transport, slagtning, forarbejdning, administration, kontrol, dyrlæge, rådgivning, markedsføring og så videre, for ikke at nævne håndværkere, montører, maskinstation med mere. Tilsvarende skaber en svineproducent med 275 søer og tilhørende slagtesvin beskæftigelse til otte personer. En typisk planteavlsbedrift med 175 hektar og en mindre svineproduktion giver derimod ikke så megen beskæftigelse som store animalske bedrifter, men den giver trods alt beskæftigelse til 4,5 personer. Landbrug & Fødevarer har opgjort beskæftigelsen i det primære landbrug til godt personer. Dertil kommer beskæftiget med forarbejdning og forædling samt i afledte erhverv. Den samlede beskæftigelse i fødevareerhvervet er opgjort til personer, hvoraf de er lønmodtagere. Det vil sige, at knap tre ud af fire beskæftigede i fødevareerhvervet er lønmodtagere. Stor produktion Den enkelte landmands produktion er meget stor i forhold til danskernes gennemsnitlige forbrug. De knap mælkeproducenter producerer tæt på 1,3 mio. kg mælk i gennemsnit om året, mens forbruget af mælkeprodukter ligger på 133 kg pr. indbygger om året. Det vil sige, at hver mælkeproducent i snit dækker danskeres behov for mælk. Det svarer nogenlunde til det antal mennesker, der bor i Struer. Tilsvarende producerer de svineproducenter 2 mio. ton svinekød om året. Med et årligt forbrug af svinekød på 32 kg pr. indbygger svarer det til, at 2
3 svineproducenterne i gennemsnit producerer svinekød til mennesker. Det svarer til det antal mennesker, der bor i Varde eller Nakskov. Fakta Beskæftigelse beskæftiget i primære landbrug i forarbejdning og forædling i afledte erhverv I alt personer heraf lønmodtagere Hvorfor har jeg så valgt at medtage disse tal til beretningen, - ingen landmænd er jo i tvivl om landbrugets store betydning for eksporten og dermed samfundet, - og ingen landmænd er vel i tvivl om, det er på høje tid at vi får fjernet de byrder, der er med til at forringe vores konkurrenceevne og i det hele taget det bøvl og bureaukrati, som mange oplever, hvis landbruget i Danmark skal udvikles positivt. Det har jeg gjort, fordi det også er ved at gå op for regeringen, for fagbevægelsen og for danskerne i alt almindelighed at her er et erhverv, der virkelig har bidraget til samfundshusholdningen. Samtidig er det også ved at gå op for befolkninge,n at erhvervet har et kæmpe vækstpotentiale. I Landbrug og Fødevares bestyrelse har vi haft meget stor fokus på konkurrenceevnen og i det hele taget de vilkår, vort erhverv er underlagt. Jeg mener også, det er lykkes at sætte et betydeligt aftryk på regeringens politik, blot vil jeg nævne ophævelse af fedt og sukker afgift, men selvfølgelig også nævne at vi fik vandplanerne erklæret ugyldige, det var en kæmpe sejr for organisationen at kammeradvokaten opgav at føre sagen for staten, Det medførte jo dermed, at der slet ikke blev taget huld på den stor retssag, Landbrug &Fødevare havde anlagt mod staten. 3
4 Vi forventer, at vandplanerne igen komme i høring medio april og vil selvfølgelig også denne gang følge høringsperioden tæt. Natur og Landbrugs kommissionens rapport kommer også inden længe, det bliver spændende at se udmeldingen fra Jørgen Jespersen, der jo er formand for kommissionen og har taget opgaven meget seriøst. De udmeldinger vi har set indtil nu er bedre end det vi frygtede, da kommissionen blev nedsat Kæmpe spredning i landbrugets resultater Driftsresultatet blev i snit forbedret med kr. i Heltidsbedrifterne har i gennemsnit forbedret driftsresultatet med kroner i Det viser de første landsdækkende beregninger, som Videncentret har foretaget. De fleste driftsgrene er begyndt at tjene penge igen, men det er et voldsomt differentieret billede, der tegner sig af erhvervet. Det er ikke usædvanligt, at en svineproducent tjener en mio. kr. mere end året før, og at en planteproducent tjener en halv mio. kr. mere. Derimod forværres mælkeproducenternes driftsresultat, og det betyder, at der er endnu flere mælkeproducenter med meget dårlig økonomi. De forbedrede resultater inden for svin, planter og pelsdyr skyldes især højere priser for produkterne. I de driftsgrene, der har fremgang, er der nu mange landmænd, der får en tiltrængt mulighed for at konsolidere sig, hvilket vil være positivt for både den enkelte landmand og for hele landbruget. Kapacitetsomkostningerne er steget med syv procent, blandt andet fordi udgifterne til vedligeholdelse er steget efter flere år med lave investeringer. 4
5 De første 770 regnskaber tyder på, at den gennemsnitlige heltidsbedrift vil komme ud med et overskud på kroner for I dette tal indgår en værdistigning på besætning og beholdning på ca kr bedrifter har overskud af udfordringer Er der noget, mange danske landbrug har overskud af, er det udfordringer. Kreditklemmen, høj gæld, høje bankrenter og faldet i ejendomspriserne låser mange landbrug, som er sårbare efter kriseårene. Det gælder især mange kvæg- og svinebrug. Vi har stort behov for at afdrage gæld, inden renten igen stiger og de afdragsfrie lån udløber. Nu viser det sig, at den ny EU-reform kan blive en alvorlig udfordring for de trængte bedrifter. Videncentrert for Landbrug har beregnet konsekvenserne af en reduktion i EU-støtten for heltidsbedrifterne i Danmark. Analysen viser, at når EU-støtten til danske landmænd reduceres med 20 % eller 1,4 mia. kr. årligt, vil 925 heltidsbedrifter ikke længere være i stand til at opnå et positivt driftsresultat, når reformen er fuld indfaset. Af de 925 landbrugsvirksomheder er mere end en tredjedel mælkeproducenter. Selv med den nuværende støtte er der i øjeblikket næsten heltidsbedrifter, som ikke kan præstere et positivt driftsresultat. Hvis støtten reduceres, risikerer endnu flere altså alvorlige økonomiske problemer. Selvfølgelig kan der ske meget, inden reformen er fuldt indfaset, men det kan gå begge veje. Derfor er beregningerne foretaget ud fra en alt andet ligebetragtning. Budgetaftalen giver altså mulighed for at flytte yderligere ca. en mia. kr. mellem direkte støtte og landdistriktsmidler, oven i købet uden national medfinansiering. Det er en særskilt dansk udfordring, at regeringen har udtrykt ønske om at flytte midler fra den direkte støtte til landdistriktsmidlerne, mens andre lande har tilkendegivet, at de vil flytte pengene den anden vej. 5
6 Penge, som de har fået forhandlet på plads, således at de får et større beløb til søjle 2, altså landdistriktsmidler. Helle Thorning gik derimod efter at få en direkte rabat på 1 mia. i stedet for at de skulle ligge i søjle 2. Det skal dog siges, at aftalen ikke er endeligt på plads endnu. Det forringer isoleret set den danske konkurrenceevne. Denne milliard bringer sammen med reduktionen på 20 % og de i forvejen bedrifter helt op til danske landbrug i rødt. Det er ikke kun de trængte landmænd og i særlig grad mælkeproducenterne, som bliver ramt af budgetaftalen. Konsekvensen vil forplante sig til landbrugets leverandører, den finansielle sektor, lokalsamfundene og de store danske fødevarevirksomheder, hvor risikoen for fald i råvaregrundlaget forstærkes kraftigt. Vi taler om alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Vækstplan letter for kr. pr. landbrug Regeringens vækstpakke giver afgiftslettelser til fødevareerhvervet for 875 mio. Landbrug & Fødevarer tager godt imod regeringens vækstpakke. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Vi vil have bedre forhold for landbrugs- og fødevareproduktionen i Danmark, og det skal ske ved at lette omkostningerne i værdikæden. Mulighederne for at producerer fødevarer i Danmark skal være bedre. Nu er der endelig taget hul på at udrydde nogle af de specielle omkostninger i Danmark, som andre ikke har. Det er et skridt i den rigtige retning. Her sigter jeg især til omkostningerne til transport, spildevand og energi. Her er der opnået en samlet lettelse på 5,2 mia. kr. Heraf opnår fødevareerhvervet en lettelse på 875 mio. kr. Det svarer til kr. pr. heltidsbrug. Man må sige, det er den mest ambitiøse plan i nyere tid, men det er ikke nok. Der skal mere til. Der er fortsat omkostninger i det primære erhverv, som kolleger ikke har. 6
7 Slide 1: Omlægning af kvælstofreguleringen Slide 2: Muligheden er der nu! Samfundet - både befolkning og politikere - skriger på vækst og arbejdspladser. Der er stadig større forståelse for, at staten skal skabe gunstige rammer for det private initiativ og ikke bekæmpe det. Selv i Miljøministeriet I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen med deres rapport. Vi kender ikke indholdet, men vi ved at der vil blive peget på en intelligent og målrettet miljøregulering, der skaber grundlag for vækst og indtjening i både landbruget og samfundet som helhed. Det skal vi udnytte og gøre vores indflydelse maksimalt gældende. Vi skal gøre det med stærke faglige argumenter og solid økonomisk forstand. Samtidig skal vi undgå, at miljøreguleringen bliver en politisk kampplads mellem fløjene. Vi har behov for en god, bred aftale, der kan overleve både folketingsvalg og evt. regeringsskifte Slide 3: Vi taber på nuværende regulering undergødskning På Plantekongressen viste formanden for Sektorbestyrelsen, Torben Hansen, hvor meget vi taber ved den nuværende regulering. Prisniveaet fra efteråret 7
8 2012 var det 3,3 mia. kr. pr. år eller kr. / ha. Dem kunne vi godt have brugt rundt omkring på bedrifterne Man kan altid diskutere beregningerne og tallenes størrelse, hvilket også er blevet gjort. Men uanset hvad, så er der et betydeligt potentiale for merindtjening ved at ændre den nuværende regulering i retning af en målrettet indsats med fagligt og økonomisk fornuftige virkemidler Slide 4: Vores mål med ny regulering Vi arbejder for en miljømæssigt og økonomisk rigtig landbrugsregulering Vi har et uudnyttet potentiale for større produktion, større indtjening, større faglighed, større beskæftigelse, større samfundsmæssig værdi. Det skal vi fremme, så landbruget - og hele samfundet - får gavn af omstillingen Vi har en anden opfattelse af N-belastning end myndighederne. Mange steder i DK er N-bidraget til vandmiljøet ikke et problem Vi tager udfordringen op vi peger på modeller for hvordan vi, med vores faglighed og viden, kan komme til at vækste det er godt for landbruget men i høj grad også samfundet og arbejdsstyrken I de eksisterende modeller skaber manglende faglighed urimelige vilkår og økonomisk belastning af landbruget det skal fremover gøres korrekt, både fagligt og juridisk 8
9 Slide 5: Forudsætninger for succes Hvis vi skal lykkes med en ny regulering, så er det helt afgørende, at den samlede kage bliver større. Vi skal have en betydeligt samlet gevinst, og vi skal sørge for at de, forhåbentlig få landmænd, der bliver ramt af den målrettede regulering, får fuld erstatning for deres tab. Der skal kort sagt være gevinst for alle, uanset hvor i landet man befinder sig. Det betyder samtidigt, at den nuværende regulering må afskaffes og erstattes helt og fuldt af den nye regulering. Det må være endeligt slut med generelle løsninger, der er alt for dyre og virker alt for ringe. Den nye regulering skal hvile på et solidt fagligt grundlag, hvor også landbrugsfaglige og økonomiske forhold inddrages, og ikke som tidligere med enøjet fokus på miljøet. Der skal være sammenhæng i tingene og hvis en miljøregulering er meget dyr i forhold til virkningen, så skal den ikke gennemføres! De robuste arealer skal udgøre størstedelen af det samlede areal, og man skal kunne dyrke dem økonomisk optimalt. Slide 6: Forudsætninger for succes II Vi har ikke samme opfattelse af N-belastningen som myndighederne. Mange steder i Danmark er N-bidraget til vandmiljøet ikke et problem. 9
10 Derfor skal der kun være en indsats, hvis og hvor der er et dokumenteret behov OG hvor indsatsen kan gøre en målbar forskel til en acceptabel pris. Derfor er det også helt afgørende, at der laves ordentlige økonomiske konsekvensanalyser af den indsats, der foreslås i et givet område. Hvis indsatsen bliver for dyr, må den ændres eller tages af bordet. Når der skal gøres en indsats, så skal den hænge sammen med reguleringen af husdyrproduktionen i området. Det kan ikke nytte noget, at vi først reguleres på markdriften og der så bagefter kommer ekstra krav dumpende vedr. miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Når indsatsen skal planlægges, så skal det ske med lokale briller. På med gummistøvlerne og ud og se på de faktiske forhold - landmænd, kommune og grønne organisationer sammen. Hvis der er fastlagt et fagligt meningsfuldt mål, og vi har en bred palette af virkemidler at vælge imellem, samt sikkerhed for økonomisk erstatning når der skal afgives noget, så kan vi næsten altid finde fornuftige løsninger lokalt. For de landmænd, der gerne vil have styr på, hvad udledning og effekter af indsatsen rent faktisk er, skal der være mulighed for, at man måler udledningen lokalt. Så kan man se om tiltagene virker, eller om de skal ændres, så virkningen passer med behovet. Slide 7: Udledningstilladelse fra marken = miljømål i recipient N som forsvinder undervejs 10
11 Miljømålet i de kystnære farvande skal fastsættes på et fagligt grundlag. Der skal især være fokus på, om påvirkningen fra land vil gøre en reel forskel ude i vandmiljøet, eller om det blot er i bogstavelig forstand - en dråbe i havet i forhold til påvirkningen udefra det åbne havmiljø. Der kommer hvert år 1000 kubik-kilometer vand ind i danske farvande fra Østersøen og 1000 kubik-kilometer fra Nordsøen. Til sammenligning kommer der ca. 10 kubik-kilometer fra det danske fastland altså ca. 0,5 % af hvad der kommer udefra. Vi må derfor gå ud fra, at det formentlig kun er i bunden af snævre fjorde eller nærmest lukkede, lavbundede kystnære miljøer, at landbruget har en mærkbar påvirkning. Med en ny miljøregulering, skal der være en udledningstilladelse fra marken, som fastlægges ud fra målsætningen ude i det kystnære havmiljø minus det kvælstof, der forsvinder undervejs via denitrifikation og tilbageholdelse - kaldet retention - på vejen fra marken og ud i vandløbet. Figuren viser hvad der sker med kvælstoffet ad naturlig vej uden særlig indsats. Rigtig mange steder i landet bør det være tilstrækkeligt. 1. (klik 1): En del af kvælstoftabet tilbageholdes via retention på vejen fra rodzonen og ud til vandløb eller recipient. Retentionen er forskellig afhængig af jordbunds- og afvandingsforhold. Der mangler fortsat, som noget meget væsentligt, at blive lavet en kortlægning af retentionen på landbrugsarealerne i Danmark. 2. (klik 2): Den del af nitraten, der når ud i vandløbet, reduceres yderligere på vejen mod kysten via denitrifikation undervejs. Vi ved bl.a. at der sker en betydeligt denitrifikation, når et vandløb løber via søer på vejen mod havmiljøet. 11
12 Slide 8: Målrettet indsats = højere udledningstilladelse = større produktion Med en målrettet indsats vil vi med en ny miljøregulering være i stand til at hæve udledningstilladelsen fra landbrugsproduktionen i forhold til, hvad den ellers vil være. 1. (1. klik) Både forskere og politikere anerkender, at landbruget er nået rigtigt langt med en lavere miljøpåvirkning som eksemplerne her viser. Vi har reduceret samtlige udledninger af næringsstoffer og klimagasser samtidig med, at produktionen er steget. Og vi har endelig fået en bred anerkendelse af indsatsen. De steder, hvor der er behov for en yderligere indsats, skal det være i en prioriteret rækkefølg, der sikrer en fortsat stor produktion 2. (2. klik) Ude i vandmiljøet (stenrev, tang, muslinger, ålegræs mv.) 3. (3. klik) For et større eller mindre vandopland (afgrænsede vådområder, naturgenopretning, udtagning af mindre dyrkningssikker jord mv.) 4. (4. klik) På bedriften/bedrifter; i randen af dyrkningsfladen og kun i særlige tilfælde på selve dyrkningsfladen Realistisk set vil der nogle steder blive behov for indgreb i dyrkningsfladen enten i form af reduceret gødskning, efterafgrøder, særlige sædskifter eller lignende. Her skal der gives fuld kompensation eller erstatning med mindre 12
13 gevinsten på resten af bedriften er så stor, at det rigeligt kan betale for ændret praksis på en mindre del af arealet. Men vi skal holde fast i, at den samlede kage skal være større, så der bliver mere til alle! Slide 9: Det gør vi nu: Nu og i forbindelse med offentliggørelse af Natur- og Landbrugskommissionens rapport, vil vi arbejde på at påvirke resultaterne og lovgiverne maksimalt. Det kan vi kun gøre ved at opsøge politikere, embedsværk og forskere og spille vores synspunkter og krav om et seriøst fagligt og økonomisk grundlag på banen. Vi bruger vores ideer som et arbejdspapir i processen frem mod ny lovgivning. Vi peger konstant på fagligheden og de muligheder vi har for at få tingene til at gro både i marken, i det gode havmiljø og i samfundsøkonomien. Glæden over vækst er noget vi landmænd er født med, og vi vil så gerne dele glæden med resten af Danmark. Så lad os nu gøre det rigtigt denne gang! 13
14 En forening der gør en forskel. Det er overskriften på den folder, vi lige har fået trykt op til generalforsamlingen. Her i kan i læse om nogle af de ting, vi beskæftiger os med i vores forening. Opgaverne er mange og forskellige, lige fra grundvandssagen fra Brædstrup, rumfangsafgift og ekstra efterafgrøder, som blot er nogle af de sager, vi har arbejdet med i den sidste tid. Med denne udgivelse ønsker vi at synliggøre, hvad Østjysk Landboforening kan gøre for dig og for hele fællesskabet omkring landbruget. Vi ønsker at være synlige og vi vil gerne fortælle, at vi kan være med til at påvirke udviklingen. Jeg vil gerne rette en stor tak til vore annoncører for deres medvirken. Det har medført, at det har været omkostningsfrit at udgive folderen, som er trykt i eksemplarer. Folderen skal ikke ses som en erstatning for medlemsbrevet, som jo udsendes ca.seks gange om året. Vi mener, det fortsat er vigtig at vi orienterer om de aktuelle ting, som bestyrelsen arbejder med i løbet af året. Derfor vil jeg heller ikke komme med en lang liste over de emner, vi har arbejdet med i det forløbne år. Jeg vil dog ikke undlade at sige, at vi har mange samarbejdspartere og et efterhånden stærkt netværk. Vi er blevet en hel naturlig del af det lokale erhvervsliv og har gode kontakter til foreninger og lokale virksomheder, som vi i fællesskab arrangerer møder med. Senest med Yding Grønt, hvor vi havde besøg af Jens Rohde. Dette samarbejde prioriterer vi højt, vi er således med i Grønt Råd, klimarådet, kommunenetværket og erhvervspolitisk kontaktudvalg for bare at nævne nogle. Jeg vil gerne sige, at det har været et langt sejt træk at komme hertil gennem de sidste fem år, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det det har været 14
15 Administrende direktør Kjeld Johannesen Danish Crown Marsvej Randers Kære Kjeld Johannesen BORGMESTEREN I HORSENS Rådhustorvet Horsens Telefon: Byraadssekretariatet@horsens.dk Jeg har i dag læst i Jyllands-Posten, at Danish Crown vil gøre en indsats for at få bygget flere slagtesvinestalde. Det initiativ vil jeg gerne anerkende og udtrykke min glæde over og støtte til. Det ligger mig meget på sinde at understøtte landbruget og slagterierne, og jeg vil herfra gerne støtte op bag initiativet og tilbyde et samarbejde om en hurtig kommunal sagsbehandling, som vi lokalt har gode erfaringer for at tilrettelægge i samarbejde med vores landbrugsrådgivning, LRØ. Jeg har allerede haft kontakt med formanden for LRØ, Finn Pedersen, som er indstillet på et tæt samarbejde om at løfte opgaven. Skulle det have interesse, kunne vi fra kommunens side også medvirke til et nationalt eller vestdansk initiativ med et informationsmøde for landbruget og de kommunale tekniske forvaltninger om ordningen. Arrangementet kunne f.eks. finde sted på Danish Crown i Horsens, på vores nyåbnede attraktion FÆNGSLET eller på rådhuset. Jeg har naturligvis respekt for, hvis Danish Crown ønsker at gennemføre dette gode initiativ uden vores medvirken, men vil under alle omstændigheder give det løfte, at vi lokalt i Horsens Kommune bakker initiativet maksimalt op. Med venlig hilsen Peter Sørensen Borgmester Sagsnr.: umagen vær. Det er nu engang bedre at sidde med ved bordet og have indflydelse i stedet for at stå udenfor, også selvom vi ikke altid er helt enige. Borgmesterbrevet Grundlaget for ethvert samarbejde er selvfølgelig en fælles synergi. Det syntes jeg, blev udtrykt meget klart af borgmesteren i Horsens, da han sendte et brev til ledelsen i Danish Crown og lovede en hurtig sagsbehandling i samarbejde med LRØ i forbindelse med slagteriets beslutning om at yde tilskud til etablering af stipladser til slagtesvin. Dette initiativ fra borgmesteren fortjener stor ros, ingen andre kommuner har tilbudt noget tilsvarende, så vidt jeg er orienteret. LRØ I vores rådgivningsselskab er det igen lykkes at opnå et tilfredsstillende resultat med en uændret timepris. Det er vi naturligvis glade for i et marked, der har ændret sig radikalt. Det vil Per Bardrum komme nærmer ind på i sit indlæg senere. Til slut vil jeg gerne rette en stor tak til bestyrelsen og vores sekretær, Jørgen Skov Nielsen. I bidrager meget positivt og er rigtig gode til at komme med synspunkter og argumenter i debatten. Det er lige fra yngste til ældste mand i bestyrelsen. Det er af stor betydning, at alle kan kommer med deres holdninger, og der hermed er højt til loftet i bestyrelseslokalet. Men det er endnu vigtigere, at bestyrelsen har en fælles strategi og nogle klare mål. Det syntes jeg, er lykkedes ganske godt. 15
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereDen økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereLeder Vi kan være godt tilfredse med 2017
Leder Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017 Der var meget at glæde sig over i det forgangne år. Fødevare- og landbrugspakken slog for alvor igennem i forbindelse med årets høst. PSO-afgiften er under
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereLandbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013
Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereErhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade
Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse
Læs mere3/2017. Østjylland. Agro Food Park viser vejen til vækst. Kommunalvalg 2017: Fire politikeres holdninger til fødevarebranchen
3/2017 Østjylland Agro Food Park viser vejen til vækst Kommunalvalg 2017: Fire politikeres holdninger til fødevarebranchen Flemmings leder Tjen op til ferie og hold den med det samme! I slutningen af august
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereØkonomiNyt nr. 34-2015
ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015
Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereLANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING
Kommunernes Landsforening 9. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING 214-222 14 12 1 8 6 4 2 LANDBRUGETS STRUKTURUDVIKLING Landbrugsbedrifters antal og størrelse
Læs merePerspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år
Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereLandbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereInterview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013
Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:
Læs mereBidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning
Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereÅbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013
Åbning af Landsskuet i Herning den 4. juli 2013 Tak for invitationen. Det er en stor fornøjelse at være med til at åbne Landsskuet i Herning. Dyrskuer er altid fulde af inspiration, og man er klar til
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereLandbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereMedlemsmøde 11. juni 2012
Medlemsmøde 11. juni 2012 Indhold 1.Mål 2.Fakta om Landbrug & Fødevarer 3.Politisk interessevaretagelse/rådgivning nationalt 4.Politisk interessevaretagelse/rådgivning internationalt 5.Netværk 6.Ansættelse
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereHvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering
Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Opdatering af beregningerne fra rapporten fra juni 2012 Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol.
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereNye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereLANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER
Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereStatus på L&F, Kvægs politiske arbejde
Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereØkonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan
Læs mereU D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand
Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereTak for invitationen til at deltage i jeres plantekongres. Programmet ser ud til at være spændende og udbytterigt.
Plantekongres 15. januar 2013 INTRO: Tak for invitationen til at deltage i jeres plantekongres. Programmet ser ud til at være spændende og udbytterigt. - Jeg vil gerne benytte lejligheden til at fortælle
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereRammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015
Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereDansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen
Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen DEBAT 13. september 2018 kl. 1:00 0 kommentarer Politikerne bør sætte turbo på Danmarks bioøkonomi i den kommende klimaplan,
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mere