Beretning for Østjysk Landboforening v. formand Finn Pedersen den 14. marts 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning for Østjysk Landboforening v. formand Finn Pedersen den 14. marts 2013"

Transkript

1 Beretning for Østjysk Landboforening v. formand Finn Pedersen den 14. marts 2013 På dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at slippe sit tag og foråret kan skimtes, er det tid for årets generalforsamling. Jeg vil igen i år komme med et tilbageblik, men også prøve at præsentere nogle af de ting, der rækker ud i fremtiden. Hver landmand eksporterer for 5 mio. kr. Hver mælkeproducent laver mælk nok til danskere, og hver svineproducent laver svinekød til danskere. For 2012 er der udsigt til en rekordstor landbrugseksport på over 75 mia. kr. Samtidig bliver der færre og færre landmænd, og derfor stiger eksporten af landbrugsvarer pr. landmand. I Danmark er der ca heltidslandmænd, der tegner sig for ca. 85 procent af produktionen. Hvis de tegner sig for en tilsvarende andel af landbrugseksporten, betyder det, at der i gennemsnit bliver eksporteret landbrugsvarer for 5,3 mio. kr. for hver heltidslandmand. Hvis man medregner deltidslandmændene, er der i alt ca landmænd, og så bliver der for hver landmand i gennemsnit eksporteret landbrugsvarer for 1,8 mio. kr. Det er naturligvis ikke alene landmandens fortjeneste, idet der sker en stor værditilvækst uden for bedriften, men landbrugseksporten er ikke desto mindre baseret på de landbrugsprodukter, landmanden producerer, og uden råvarer er der ikke noget at forarbejde og eksportere. 1

2 Skaber job Produktionen skaber en masse beskæftigelse på og uden for bedrifterne. Ifølge vores beregninger på Axelborg giver en kvægbedrift med 108 malkekøer beskæftigelse til seks personer. Den afledte beskæftigelse omfatter fx transport, slagtning, forarbejdning, administration, kontrol, dyrlæge, rådgivning, markedsføring og så videre, for ikke at nævne håndværkere, montører, maskinstation med mere. Tilsvarende skaber en svineproducent med 275 søer og tilhørende slagtesvin beskæftigelse til otte personer. En typisk planteavlsbedrift med 175 hektar og en mindre svineproduktion giver derimod ikke så megen beskæftigelse som store animalske bedrifter, men den giver trods alt beskæftigelse til 4,5 personer. Landbrug & Fødevarer har opgjort beskæftigelsen i det primære landbrug til godt personer. Dertil kommer beskæftiget med forarbejdning og forædling samt i afledte erhverv. Den samlede beskæftigelse i fødevareerhvervet er opgjort til personer, hvoraf de er lønmodtagere. Det vil sige, at knap tre ud af fire beskæftigede i fødevareerhvervet er lønmodtagere. Stor produktion Den enkelte landmands produktion er meget stor i forhold til danskernes gennemsnitlige forbrug. De knap mælkeproducenter producerer tæt på 1,3 mio. kg mælk i gennemsnit om året, mens forbruget af mælkeprodukter ligger på 133 kg pr. indbygger om året. Det vil sige, at hver mælkeproducent i snit dækker danskeres behov for mælk. Det svarer nogenlunde til det antal mennesker, der bor i Struer. Tilsvarende producerer de svineproducenter 2 mio. ton svinekød om året. Med et årligt forbrug af svinekød på 32 kg pr. indbygger svarer det til, at 2

3 svineproducenterne i gennemsnit producerer svinekød til mennesker. Det svarer til det antal mennesker, der bor i Varde eller Nakskov. Fakta Beskæftigelse beskæftiget i primære landbrug i forarbejdning og forædling i afledte erhverv I alt personer heraf lønmodtagere Hvorfor har jeg så valgt at medtage disse tal til beretningen, - ingen landmænd er jo i tvivl om landbrugets store betydning for eksporten og dermed samfundet, - og ingen landmænd er vel i tvivl om, det er på høje tid at vi får fjernet de byrder, der er med til at forringe vores konkurrenceevne og i det hele taget det bøvl og bureaukrati, som mange oplever, hvis landbruget i Danmark skal udvikles positivt. Det har jeg gjort, fordi det også er ved at gå op for regeringen, for fagbevægelsen og for danskerne i alt almindelighed at her er et erhverv, der virkelig har bidraget til samfundshusholdningen. Samtidig er det også ved at gå op for befolkninge,n at erhvervet har et kæmpe vækstpotentiale. I Landbrug og Fødevares bestyrelse har vi haft meget stor fokus på konkurrenceevnen og i det hele taget de vilkår, vort erhverv er underlagt. Jeg mener også, det er lykkes at sætte et betydeligt aftryk på regeringens politik, blot vil jeg nævne ophævelse af fedt og sukker afgift, men selvfølgelig også nævne at vi fik vandplanerne erklæret ugyldige, det var en kæmpe sejr for organisationen at kammeradvokaten opgav at føre sagen for staten, Det medførte jo dermed, at der slet ikke blev taget huld på den stor retssag, Landbrug &Fødevare havde anlagt mod staten. 3

4 Vi forventer, at vandplanerne igen komme i høring medio april og vil selvfølgelig også denne gang følge høringsperioden tæt. Natur og Landbrugs kommissionens rapport kommer også inden længe, det bliver spændende at se udmeldingen fra Jørgen Jespersen, der jo er formand for kommissionen og har taget opgaven meget seriøst. De udmeldinger vi har set indtil nu er bedre end det vi frygtede, da kommissionen blev nedsat Kæmpe spredning i landbrugets resultater Driftsresultatet blev i snit forbedret med kr. i Heltidsbedrifterne har i gennemsnit forbedret driftsresultatet med kroner i Det viser de første landsdækkende beregninger, som Videncentret har foretaget. De fleste driftsgrene er begyndt at tjene penge igen, men det er et voldsomt differentieret billede, der tegner sig af erhvervet. Det er ikke usædvanligt, at en svineproducent tjener en mio. kr. mere end året før, og at en planteproducent tjener en halv mio. kr. mere. Derimod forværres mælkeproducenternes driftsresultat, og det betyder, at der er endnu flere mælkeproducenter med meget dårlig økonomi. De forbedrede resultater inden for svin, planter og pelsdyr skyldes især højere priser for produkterne. I de driftsgrene, der har fremgang, er der nu mange landmænd, der får en tiltrængt mulighed for at konsolidere sig, hvilket vil være positivt for både den enkelte landmand og for hele landbruget. Kapacitetsomkostningerne er steget med syv procent, blandt andet fordi udgifterne til vedligeholdelse er steget efter flere år med lave investeringer. 4

5 De første 770 regnskaber tyder på, at den gennemsnitlige heltidsbedrift vil komme ud med et overskud på kroner for I dette tal indgår en værdistigning på besætning og beholdning på ca kr bedrifter har overskud af udfordringer Er der noget, mange danske landbrug har overskud af, er det udfordringer. Kreditklemmen, høj gæld, høje bankrenter og faldet i ejendomspriserne låser mange landbrug, som er sårbare efter kriseårene. Det gælder især mange kvæg- og svinebrug. Vi har stort behov for at afdrage gæld, inden renten igen stiger og de afdragsfrie lån udløber. Nu viser det sig, at den ny EU-reform kan blive en alvorlig udfordring for de trængte bedrifter. Videncentrert for Landbrug har beregnet konsekvenserne af en reduktion i EU-støtten for heltidsbedrifterne i Danmark. Analysen viser, at når EU-støtten til danske landmænd reduceres med 20 % eller 1,4 mia. kr. årligt, vil 925 heltidsbedrifter ikke længere være i stand til at opnå et positivt driftsresultat, når reformen er fuld indfaset. Af de 925 landbrugsvirksomheder er mere end en tredjedel mælkeproducenter. Selv med den nuværende støtte er der i øjeblikket næsten heltidsbedrifter, som ikke kan præstere et positivt driftsresultat. Hvis støtten reduceres, risikerer endnu flere altså alvorlige økonomiske problemer. Selvfølgelig kan der ske meget, inden reformen er fuldt indfaset, men det kan gå begge veje. Derfor er beregningerne foretaget ud fra en alt andet ligebetragtning. Budgetaftalen giver altså mulighed for at flytte yderligere ca. en mia. kr. mellem direkte støtte og landdistriktsmidler, oven i købet uden national medfinansiering. Det er en særskilt dansk udfordring, at regeringen har udtrykt ønske om at flytte midler fra den direkte støtte til landdistriktsmidlerne, mens andre lande har tilkendegivet, at de vil flytte pengene den anden vej. 5

6 Penge, som de har fået forhandlet på plads, således at de får et større beløb til søjle 2, altså landdistriktsmidler. Helle Thorning gik derimod efter at få en direkte rabat på 1 mia. i stedet for at de skulle ligge i søjle 2. Det skal dog siges, at aftalen ikke er endeligt på plads endnu. Det forringer isoleret set den danske konkurrenceevne. Denne milliard bringer sammen med reduktionen på 20 % og de i forvejen bedrifter helt op til danske landbrug i rødt. Det er ikke kun de trængte landmænd og i særlig grad mælkeproducenterne, som bliver ramt af budgetaftalen. Konsekvensen vil forplante sig til landbrugets leverandører, den finansielle sektor, lokalsamfundene og de store danske fødevarevirksomheder, hvor risikoen for fald i råvaregrundlaget forstærkes kraftigt. Vi taler om alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Vækstplan letter for kr. pr. landbrug Regeringens vækstpakke giver afgiftslettelser til fødevareerhvervet for 875 mio. Landbrug & Fødevarer tager godt imod regeringens vækstpakke. Det er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Vi vil have bedre forhold for landbrugs- og fødevareproduktionen i Danmark, og det skal ske ved at lette omkostningerne i værdikæden. Mulighederne for at producerer fødevarer i Danmark skal være bedre. Nu er der endelig taget hul på at udrydde nogle af de specielle omkostninger i Danmark, som andre ikke har. Det er et skridt i den rigtige retning. Her sigter jeg især til omkostningerne til transport, spildevand og energi. Her er der opnået en samlet lettelse på 5,2 mia. kr. Heraf opnår fødevareerhvervet en lettelse på 875 mio. kr. Det svarer til kr. pr. heltidsbrug. Man må sige, det er den mest ambitiøse plan i nyere tid, men det er ikke nok. Der skal mere til. Der er fortsat omkostninger i det primære erhverv, som kolleger ikke har. 6

7 Slide 1: Omlægning af kvælstofreguleringen Slide 2: Muligheden er der nu! Samfundet - både befolkning og politikere - skriger på vækst og arbejdspladser. Der er stadig større forståelse for, at staten skal skabe gunstige rammer for det private initiativ og ikke bekæmpe det. Selv i Miljøministeriet I april kommer Natur- og Landbrugskommissionen med deres rapport. Vi kender ikke indholdet, men vi ved at der vil blive peget på en intelligent og målrettet miljøregulering, der skaber grundlag for vækst og indtjening i både landbruget og samfundet som helhed. Det skal vi udnytte og gøre vores indflydelse maksimalt gældende. Vi skal gøre det med stærke faglige argumenter og solid økonomisk forstand. Samtidig skal vi undgå, at miljøreguleringen bliver en politisk kampplads mellem fløjene. Vi har behov for en god, bred aftale, der kan overleve både folketingsvalg og evt. regeringsskifte Slide 3: Vi taber på nuværende regulering undergødskning På Plantekongressen viste formanden for Sektorbestyrelsen, Torben Hansen, hvor meget vi taber ved den nuværende regulering. Prisniveaet fra efteråret 7

8 2012 var det 3,3 mia. kr. pr. år eller kr. / ha. Dem kunne vi godt have brugt rundt omkring på bedrifterne Man kan altid diskutere beregningerne og tallenes størrelse, hvilket også er blevet gjort. Men uanset hvad, så er der et betydeligt potentiale for merindtjening ved at ændre den nuværende regulering i retning af en målrettet indsats med fagligt og økonomisk fornuftige virkemidler Slide 4: Vores mål med ny regulering Vi arbejder for en miljømæssigt og økonomisk rigtig landbrugsregulering Vi har et uudnyttet potentiale for større produktion, større indtjening, større faglighed, større beskæftigelse, større samfundsmæssig værdi. Det skal vi fremme, så landbruget - og hele samfundet - får gavn af omstillingen Vi har en anden opfattelse af N-belastning end myndighederne. Mange steder i DK er N-bidraget til vandmiljøet ikke et problem Vi tager udfordringen op vi peger på modeller for hvordan vi, med vores faglighed og viden, kan komme til at vækste det er godt for landbruget men i høj grad også samfundet og arbejdsstyrken I de eksisterende modeller skaber manglende faglighed urimelige vilkår og økonomisk belastning af landbruget det skal fremover gøres korrekt, både fagligt og juridisk 8

9 Slide 5: Forudsætninger for succes Hvis vi skal lykkes med en ny regulering, så er det helt afgørende, at den samlede kage bliver større. Vi skal have en betydeligt samlet gevinst, og vi skal sørge for at de, forhåbentlig få landmænd, der bliver ramt af den målrettede regulering, får fuld erstatning for deres tab. Der skal kort sagt være gevinst for alle, uanset hvor i landet man befinder sig. Det betyder samtidigt, at den nuværende regulering må afskaffes og erstattes helt og fuldt af den nye regulering. Det må være endeligt slut med generelle løsninger, der er alt for dyre og virker alt for ringe. Den nye regulering skal hvile på et solidt fagligt grundlag, hvor også landbrugsfaglige og økonomiske forhold inddrages, og ikke som tidligere med enøjet fokus på miljøet. Der skal være sammenhæng i tingene og hvis en miljøregulering er meget dyr i forhold til virkningen, så skal den ikke gennemføres! De robuste arealer skal udgøre størstedelen af det samlede areal, og man skal kunne dyrke dem økonomisk optimalt. Slide 6: Forudsætninger for succes II Vi har ikke samme opfattelse af N-belastningen som myndighederne. Mange steder i Danmark er N-bidraget til vandmiljøet ikke et problem. 9

10 Derfor skal der kun være en indsats, hvis og hvor der er et dokumenteret behov OG hvor indsatsen kan gøre en målbar forskel til en acceptabel pris. Derfor er det også helt afgørende, at der laves ordentlige økonomiske konsekvensanalyser af den indsats, der foreslås i et givet område. Hvis indsatsen bliver for dyr, må den ændres eller tages af bordet. Når der skal gøres en indsats, så skal den hænge sammen med reguleringen af husdyrproduktionen i området. Det kan ikke nytte noget, at vi først reguleres på markdriften og der så bagefter kommer ekstra krav dumpende vedr. miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Når indsatsen skal planlægges, så skal det ske med lokale briller. På med gummistøvlerne og ud og se på de faktiske forhold - landmænd, kommune og grønne organisationer sammen. Hvis der er fastlagt et fagligt meningsfuldt mål, og vi har en bred palette af virkemidler at vælge imellem, samt sikkerhed for økonomisk erstatning når der skal afgives noget, så kan vi næsten altid finde fornuftige løsninger lokalt. For de landmænd, der gerne vil have styr på, hvad udledning og effekter af indsatsen rent faktisk er, skal der være mulighed for, at man måler udledningen lokalt. Så kan man se om tiltagene virker, eller om de skal ændres, så virkningen passer med behovet. Slide 7: Udledningstilladelse fra marken = miljømål i recipient N som forsvinder undervejs 10

11 Miljømålet i de kystnære farvande skal fastsættes på et fagligt grundlag. Der skal især være fokus på, om påvirkningen fra land vil gøre en reel forskel ude i vandmiljøet, eller om det blot er i bogstavelig forstand - en dråbe i havet i forhold til påvirkningen udefra det åbne havmiljø. Der kommer hvert år 1000 kubik-kilometer vand ind i danske farvande fra Østersøen og 1000 kubik-kilometer fra Nordsøen. Til sammenligning kommer der ca. 10 kubik-kilometer fra det danske fastland altså ca. 0,5 % af hvad der kommer udefra. Vi må derfor gå ud fra, at det formentlig kun er i bunden af snævre fjorde eller nærmest lukkede, lavbundede kystnære miljøer, at landbruget har en mærkbar påvirkning. Med en ny miljøregulering, skal der være en udledningstilladelse fra marken, som fastlægges ud fra målsætningen ude i det kystnære havmiljø minus det kvælstof, der forsvinder undervejs via denitrifikation og tilbageholdelse - kaldet retention - på vejen fra marken og ud i vandløbet. Figuren viser hvad der sker med kvælstoffet ad naturlig vej uden særlig indsats. Rigtig mange steder i landet bør det være tilstrækkeligt. 1. (klik 1): En del af kvælstoftabet tilbageholdes via retention på vejen fra rodzonen og ud til vandløb eller recipient. Retentionen er forskellig afhængig af jordbunds- og afvandingsforhold. Der mangler fortsat, som noget meget væsentligt, at blive lavet en kortlægning af retentionen på landbrugsarealerne i Danmark. 2. (klik 2): Den del af nitraten, der når ud i vandløbet, reduceres yderligere på vejen mod kysten via denitrifikation undervejs. Vi ved bl.a. at der sker en betydeligt denitrifikation, når et vandløb løber via søer på vejen mod havmiljøet. 11

12 Slide 8: Målrettet indsats = højere udledningstilladelse = større produktion Med en målrettet indsats vil vi med en ny miljøregulering være i stand til at hæve udledningstilladelsen fra landbrugsproduktionen i forhold til, hvad den ellers vil være. 1. (1. klik) Både forskere og politikere anerkender, at landbruget er nået rigtigt langt med en lavere miljøpåvirkning som eksemplerne her viser. Vi har reduceret samtlige udledninger af næringsstoffer og klimagasser samtidig med, at produktionen er steget. Og vi har endelig fået en bred anerkendelse af indsatsen. De steder, hvor der er behov for en yderligere indsats, skal det være i en prioriteret rækkefølg, der sikrer en fortsat stor produktion 2. (2. klik) Ude i vandmiljøet (stenrev, tang, muslinger, ålegræs mv.) 3. (3. klik) For et større eller mindre vandopland (afgrænsede vådområder, naturgenopretning, udtagning af mindre dyrkningssikker jord mv.) 4. (4. klik) På bedriften/bedrifter; i randen af dyrkningsfladen og kun i særlige tilfælde på selve dyrkningsfladen Realistisk set vil der nogle steder blive behov for indgreb i dyrkningsfladen enten i form af reduceret gødskning, efterafgrøder, særlige sædskifter eller lignende. Her skal der gives fuld kompensation eller erstatning med mindre 12

13 gevinsten på resten af bedriften er så stor, at det rigeligt kan betale for ændret praksis på en mindre del af arealet. Men vi skal holde fast i, at den samlede kage skal være større, så der bliver mere til alle! Slide 9: Det gør vi nu: Nu og i forbindelse med offentliggørelse af Natur- og Landbrugskommissionens rapport, vil vi arbejde på at påvirke resultaterne og lovgiverne maksimalt. Det kan vi kun gøre ved at opsøge politikere, embedsværk og forskere og spille vores synspunkter og krav om et seriøst fagligt og økonomisk grundlag på banen. Vi bruger vores ideer som et arbejdspapir i processen frem mod ny lovgivning. Vi peger konstant på fagligheden og de muligheder vi har for at få tingene til at gro både i marken, i det gode havmiljø og i samfundsøkonomien. Glæden over vækst er noget vi landmænd er født med, og vi vil så gerne dele glæden med resten af Danmark. Så lad os nu gøre det rigtigt denne gang! 13

14 En forening der gør en forskel. Det er overskriften på den folder, vi lige har fået trykt op til generalforsamlingen. Her i kan i læse om nogle af de ting, vi beskæftiger os med i vores forening. Opgaverne er mange og forskellige, lige fra grundvandssagen fra Brædstrup, rumfangsafgift og ekstra efterafgrøder, som blot er nogle af de sager, vi har arbejdet med i den sidste tid. Med denne udgivelse ønsker vi at synliggøre, hvad Østjysk Landboforening kan gøre for dig og for hele fællesskabet omkring landbruget. Vi ønsker at være synlige og vi vil gerne fortælle, at vi kan være med til at påvirke udviklingen. Jeg vil gerne rette en stor tak til vore annoncører for deres medvirken. Det har medført, at det har været omkostningsfrit at udgive folderen, som er trykt i eksemplarer. Folderen skal ikke ses som en erstatning for medlemsbrevet, som jo udsendes ca.seks gange om året. Vi mener, det fortsat er vigtig at vi orienterer om de aktuelle ting, som bestyrelsen arbejder med i løbet af året. Derfor vil jeg heller ikke komme med en lang liste over de emner, vi har arbejdet med i det forløbne år. Jeg vil dog ikke undlade at sige, at vi har mange samarbejdspartere og et efterhånden stærkt netværk. Vi er blevet en hel naturlig del af det lokale erhvervsliv og har gode kontakter til foreninger og lokale virksomheder, som vi i fællesskab arrangerer møder med. Senest med Yding Grønt, hvor vi havde besøg af Jens Rohde. Dette samarbejde prioriterer vi højt, vi er således med i Grønt Råd, klimarådet, kommunenetværket og erhvervspolitisk kontaktudvalg for bare at nævne nogle. Jeg vil gerne sige, at det har været et langt sejt træk at komme hertil gennem de sidste fem år, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det det har været 14

15 Administrende direktør Kjeld Johannesen Danish Crown Marsvej Randers Kære Kjeld Johannesen BORGMESTEREN I HORSENS Rådhustorvet Horsens Telefon: Jeg har i dag læst i Jyllands-Posten, at Danish Crown vil gøre en indsats for at få bygget flere slagtesvinestalde. Det initiativ vil jeg gerne anerkende og udtrykke min glæde over og støtte til. Det ligger mig meget på sinde at understøtte landbruget og slagterierne, og jeg vil herfra gerne støtte op bag initiativet og tilbyde et samarbejde om en hurtig kommunal sagsbehandling, som vi lokalt har gode erfaringer for at tilrettelægge i samarbejde med vores landbrugsrådgivning, LRØ. Jeg har allerede haft kontakt med formanden for LRØ, Finn Pedersen, som er indstillet på et tæt samarbejde om at løfte opgaven. Skulle det have interesse, kunne vi fra kommunens side også medvirke til et nationalt eller vestdansk initiativ med et informationsmøde for landbruget og de kommunale tekniske forvaltninger om ordningen. Arrangementet kunne f.eks. finde sted på Danish Crown i Horsens, på vores nyåbnede attraktion FÆNGSLET eller på rådhuset. Jeg har naturligvis respekt for, hvis Danish Crown ønsker at gennemføre dette gode initiativ uden vores medvirken, men vil under alle omstændigheder give det løfte, at vi lokalt i Horsens Kommune bakker initiativet maksimalt op. Med venlig hilsen Peter Sørensen Borgmester Sagsnr.: umagen vær. Det er nu engang bedre at sidde med ved bordet og have indflydelse i stedet for at stå udenfor, også selvom vi ikke altid er helt enige. Borgmesterbrevet Grundlaget for ethvert samarbejde er selvfølgelig en fælles synergi. Det syntes jeg, blev udtrykt meget klart af borgmesteren i Horsens, da han sendte et brev til ledelsen i Danish Crown og lovede en hurtig sagsbehandling i samarbejde med LRØ i forbindelse med slagteriets beslutning om at yde tilskud til etablering af stipladser til slagtesvin. Dette initiativ fra borgmesteren fortjener stor ros, ingen andre kommuner har tilbudt noget tilsvarende, så vidt jeg er orienteret. LRØ I vores rådgivningsselskab er det igen lykkes at opnå et tilfredsstillende resultat med en uændret timepris. Det er vi naturligvis glade for i et marked, der har ændret sig radikalt. Det vil Per Bardrum komme nærmer ind på i sit indlæg senere. Til slut vil jeg gerne rette en stor tak til bestyrelsen og vores sekretær, Jørgen Skov Nielsen. I bidrager meget positivt og er rigtig gode til at komme med synspunkter og argumenter i debatten. Det er lige fra yngste til ældste mand i bestyrelsen. Det er af stor betydning, at alle kan kommer med deres holdninger, og der hermed er højt til loftet i bestyrelseslokalet. Men det er endnu vigtigere, at bestyrelsen har en fælles strategi og nogle klare mål. Det syntes jeg, er lykkedes ganske godt. 15

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år

Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-10 år Perspektiver for økonomi i planteproduktionen de næste 5-1 år v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Opdatering af beregningerne fra rapporten fra juni 2012 Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer?

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Hvad sker der på Axelborg og Christiansborg? Hvad gør L&F lige pt. for landbrugs- og fødevareerhvervet? Hvor er vi mht. 2013-problematikken? Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere