BURMA I SKOLE Opmærksom på faren ved landminer. Demokratiske reformer skaber forandringer. Suzette Frovin

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BURMA I SKOLE 2014. Opmærksom på faren ved landminer. Demokratiske reformer skaber forandringer. Suzette Frovin"

Transkript

1 UNG I MYANMAR Nu er det tid til at vågne, tid til at vise, hvad vi kan. Der er sikkert mange steder i verden, hvor det er bedre at bo, men dit hem er her. Og vi har brug for dig, for nu skal vi i gang med at genopbygge og skabe et helt nyt land. Ah Moon, sangerinde

2 Ung i Myanmar Ung i Myanmar 1 2 BURMA I SKOLE 2014 or ferde år i træk støtter Spederhælpen et skoleproekt i Myanmar. Det er et vigtigt proekt i et land, hvor skolesystemet er totalt udsultet efter mere end 60 års militærstyre. Gennem proektet får børn basale skolematerialer som papir og blyanter, men også fx bolde til at spille med i frikvartererne. Samtidig går en del af pengene til løn til lærerne. 800 kr. om året får de lærer, der underviser på skolerne i Karenstaten. Uden løn er lærerne nødt til at arbede ved siden af, så de kan købe mad og tø og andre fornødenheder til deres familie. Det er vigtigt, for hvis lærerne ikke kommer i skole, er der ikke nogen til at undervise børnene. Så enkelt er det. Skoleproektet støtter vi gennem olkekirkens Nødhælp, som samarbeder med en lokal organisation, der på bare 10 år har opbygget et rimelig velfungerende skolesystem i den østlige del af Myanmar. Udover skolerne uddanner den lokale organisation også lærere. På den måde sikrer de, at der både er nogen til at undervise børnene, og at de er dygtige til deres arbede. Opmærksom på faren ved landminer I år støtter Spederhælpen desuden undervisning i, hvordan man kan undgå at komme alvorligt til skade, hvis man bor i et område med landminer. Karenstaten har i mere end 60 år kæmpet for selvstyre, og i den tid har både de burmesiske og de karenske soldater lagt miner ud i store dele af Karenstaten. Derfor er den østlige del af Myanmar i dag et af de mest minerede områder i verden. or de mennesker, der bor i Karenstaten, er det vigtigt at vide, hvordan man bedst kan undgå at minerne eksploderer fx ved aldrig at gå uden for stierne i skoven og ved aldrig at samle metalgenstande op, som ligger i orden. Mineulykker er alvorlige, og der er ofte langt til lægehælp i det ufremkommelige område, som Karenstaten mange steder er. Du kan downloade det minespil, som Spederhælpen i år har udviklet til danske spedere. Spillet giver er en forståelse af, hvad det vil sige at leve i et område med miner. Spillet finder du på Mange af de problemer og udfordringer, som møder børn og unge i Karenstaten, gælder også for børn og unge i resten af Myanmar. Både uddannelses- og sundhedssystemet er nærmest ikke-eksisterende mange steder i landet, kun i de største byer kan børn og unge være sikre på at finde en skole og en læge, der er ordentligt uddannet. attigdom og ulighed præger hele landet. Demokratiske reformer skaber forandringer I den periode, vi har støttet skoleproektet i Karenstaten, er der sket store reformer i Myanmar. ra at være et lukket og frygtindgydende militærstyre er der langsomt begyndt at ske forandringer. x findes der i dag andre aviser, radio- og tv-stationer end dem, staten eer, og tusindvis af politiske fanger er blevet løsladt. Næste år i 2015 er der valg til parlamentet i Myanmar, og det bliver spændende at se, om det tidligere militærstyre vil afgive magten til en demokratisk valgt regering. or at give dig et større indblik i, hvordan det er at være ung i Myanmar lige nu, får du i dette magasin historien om Mai Mai, en unge kvinde fra Kachinstaten, som ligger i den nordøstligste del af landet. Hun fortæller om, hvordan det er at være ung, kvinde og handicappet i Myanmar, og det er ikke helt let, kan vi allerede nu afsløre. Sidst i magasinet kan du læse Pia Berres beretning fra et besøg i en flytningeler i Karenstaten. Pia kommer fra De grønne pigespedere og er en del af Spederhælpens ortællekaravane. Tekst og akkorder til Spederhælpens sang finder du allerbagerst i magasinet. God fornøelse! På bestyrelsens vegne Suzette rovin

3 3 4 PIGEN PÅ. SAL Mai Mai og eg mødes første gang på et kontor i Yangon. Hun smiler til mig. Et stort bredt smil. Vi aftaler at spise sammen, når hun har fri halv seks. Jeg venter udenfor. Af Suzette rovin, ournalist Mai Mai er 23 år. Hun og hendes bror bor i en lelighed i centrum af Yangon, Myanmars tidligere hovedstad. Hendes forældre bor i det nordlige Myanmar, i staten Kachin. I Yangon bor de to søskende hos deres tante. Da Mai Mai blev født i 1990 var stemningen i Myanmar spændt. Hundredevis af politiske aktive i demonstrationerne i 1988 var blevet fængslet, og dem, der i første omgang undgik at blive anholdt og deporteret til fængsler i ferne egne af landet, fik militærstyret at føle efter valget i årige Sein Hla Oo var en af de politiske aktive i Aung San Suu Kyis parti NLD, og den gang for 23 år siden var han så populær blandt vælgerne, at han fik en plads i parlamentet efter valget. Han kom dog aldrig til at bruge sin plads, for dagen efter valgresultatet blev kendt, blev han anholdt, sigtet for landsforræderi og ført til et fængsel i det nordlige Myanmar. Her sad han i 15 år i isolation og med daglige afhøringer og tortur. Alt dette vidste Mai Mai ikke noget om dengang. Indtil Mai Mai fyldte tre år, levede familien et ubekymret liv i det der dengang kunne betegnes som et gennemsnitligt middelklassehem i Myanmar. En stilfærdig familie, der passede sit, med to ældre søskende, en hemmegående mor, og en far, der var offentligt ansat. Sidenhen kom endnu to søskende til. Så en dag fik den lille 3-årige pige hø feber og blev alvorligt syg. Mai Mai havde fået polio en sygdom, der i 90 erne var under kontrol i store dele af verden takket været vaccinationsprogrammer, som forhindrer børn i at vokse op som krøblinger, mærket for livet. I princippet er der gratis lægehælp til alle burmesere, men i praksis betyder underfinansiering, at patienter selv må betale for at blive behandlet. Et almindeligt lægebesøg koster let omkring kyat, ca. 70 kr. or de millioner af burmesere, der lever for mindre end 14 kroner om dagen, er det mange penge. Militærstyret har i årtier udsultet stort set alle andre budgetter end forsvarets. Prioriteringen er ikke til at tage fel af: I 2007 var halvdelen af bruttonationalproduktet allokeret til militæret, og kun to procent til hhv. uddannelse og sundhed. Hospitalsvæsenet var både i 1990 erne og i dag næsten 25 år senere fuldstændig udsultet, og uddannede læger er ikke lette at finde, og

4 5 6 speciallæger og kirurger må man kigge endnu længere efter. Myanmar er ikke et sted, nogen ønsker at blive syge. Inden min ankomst har eg udtrykkeligt fået besked om, at eg skal insistere på at blive fløet til Bangkok, hvis eg får brug for mere end almindelig lægehælp. Den mulighed har de færreste burmesere råd til, og i den østlige del af landet er det almindeligt kendt, at folk krydser grænser illegalt for at få lægehælp i de flygtningelere, der ligger langs Salween River mellem Myanmar og Thailand. Når det gælder adgang til sundhedsklinikker og lægehælp, ligger Myanmar helt i bund sammenlignet med andre lande. WHO anslår, at der er ca. 13 læger og andet sundhedspersonale per indbyggere, mens de officielle anbefalinger er mindst 23. Dertil kommer, at 70 procent af den burmesiske befolkning bor i afsidesliggende områder, hvor der hverken er vee eller mulighed for at ringe efter en ambulance for dem, der har akut brug for hælp. Regeringens egne tal fra 2010 viser, at bare sundhedsklinikker dækker mere end landsbyer i Myanmars landdistrikter. Det betyder, at det ikke er ualmindeligt, at folk, ofte til fods, må rese helt op til et døgn for at få at nå frem til en sundhedsklinik. Konsekvensen er, at en stor del af befolkningen i stedet bliver behandlet med naturmedicin eller af lokalt sundhedspersonale uden uddannelse. Nogle gange virker behandlingen, nogle gange gør den ikke. Mai Mai er vokset op i byen Bamaw i Kachinstaten, tæt på grænsen til Kina. Ifølge Mai Mai, et rimelig roligt sted i det hav af en borgerkrig mellem styret og KIA (Kachin Independence Army), der har bølget frem og tilbage siden 2011, hvor våbenhvilen mellem de to parter igen brød sammen. Også i Kachinstaten er sundhedssystemet under pres med lidt mere end hospitalssenge til provinsens godt 1,2 mio. indbyggere. or Mai Mai fik mødet med det skrantende sundhedsvæsen store konsekvenser. Den behandling, hun modtog på hospitalet i Bamaw, var i bedste fald nyttesløs, i værste fald gorde det konsekvenserne af hendes polio værre. Det fandt hun først ud af flere år senere, da hun kom til Yangon og her mødte en læge med forstand på polio. Behandlingen af den lille pige var nødtørftig og genoptræning ikke noget nogen overhovedet forestillede sig som en mulighed. Myanmar er som et af de sidste lande i verden først fornylig begyndte at vaccinere mod polio. Konsekvenserne lever Mai Mai med hver eneste dag. Hendes ben er delvist lammede og stort set ubrugelige. En krøbling ville de fleste nok sige, hvis de så Mai Mai gå krabbegang, som hun gør den dag, vi skal mødes. En kørestol er ikke en mulighed i ufremkommelige Yangon med hullede fortove og kantsten på op til en halv meter. Tålmodigt kravler hun ud af taxaen, da vi når restauranten og bevæger sig langsomt, men beslutsomt hen mod restauranten. Hun holder min hånd for bedre at kunne trække sig op over kantstenen og dørtrinnet til restauranten. Hendes hoved når mig til midt på knæet. Da vi sidder ved bordet, fortæller hun, at hun hver dag bruger 20 minutter på at kravle op ad trapperne til 7. sal, hvor tantens lelighed ligger. 20 minutter op, lidt mindre ned. Nogle gange bærer hendes bror hende ned af trapperne, men egentlig vil hun helst selv. I taxaen hen mod restauranten tæt på turisternes foretrukne marked i byen, Bogyoke Market, taler vi stort set ikke sammen. Mai Mais mobiltelefon ringer uafbrudt. Selv taxachaufføren smiler af telefonens konstante bimlen. Underves når hun at tale med sin mor, sin tante, og et par veninder. Small-talk, forstår eg. Den sidste samtale inden vi når restauranten er længere end de andre. Da hun lægger på, læner hun sig frem mod forsædet, hvor eg sidder og siger: Jeg er lige blevet inviteret med til konference i morgen. De burmesiske kvindeorganisationer mødes for at tale om, hvordan de kan få indflydelse på fredsforhandlingerne og reformerne. Vil du med? ivilsamfundet i Myanmar verer morgenluft. I årtier var det politiske engagement forbeholdt de særligt dedikerede, dem der var villige til at blive chikaneret, fængslet, tortureret eller flygte i ly af natten. Kampen mod regimet krævede mod. Eller måske snarere, hvad fx de politisk engagerede fra 88-generationen kalder, en fornemmelse af nødvendighed. Det er værd at bemærke, at ingen af dem, der satte livet på spil, følte sig specielt modige. Det er ikke mod, de fremhæver som den altoverskyggende drivkraft, men derimod en følelse af at have ryggen mod muren. At der kun var en ve ud af militærdiktaturets skygge og det var det politiske engagement. Mange af de politiske aktive fra 88-generationen har betalt for deres engagement og indignation med lange fængselsstraffe eller et liv i landflygtighed. Og dog synes ingen af dem at fortryde. Af alle de politiske fanger, der er blevet løsladt siden reformerne for alvor tog fart i slutningen af 2011, er mange fortsat aktive i politiske partier eller folkelige organisationer. Udfordringen er de unge. Aung San Suu Kyis parti NLD vil gerne tiltrække flere unge til partiet, som i dag primært bliver tegnet af koryfæer fra blandt andet oprøret i De er som Suu Kyi tæt på 70, pensionsalderen nærmer sig med andre ord for flere af dem. Så spørgsmålet er, hvordan de når ud til den unge generation. Om de kan smitte de unge med det politiske engagement, der har kostet dem halve liv i fængsel eller på flugt. Eller om de unge starter et andet sted? Da eg spørger Mai Mai til reformerne om hun tror, de vil få betydningen for hendes liv, hendes fremtid, sidder hun længe uden at svare. Jeg interesserer mig ikke så meget for politik. Det er så svært at finde rundt i, siger hun så. Hendes tonefald er undskyldende, og det er tydeligt, at hun ikke tænker, at fredskonferencen dagen efter er et udtryk for et politisk engagement. Det til trods for, at hun er inviteret med som repræsentant for Myanmar Disabled Women Associtation. Da vi næste morgen sidder til konferencen, viser det sig, at hun kender de fleste af de 300 kvinder til konferencen. Ligesom det falder hende helt naturligt at insistere på at blive introduceret for et kvindeligt parlamentsmedlem, der er med til konferencen. Jeg vil gerne holde et møde med hende, for vi har brug for at diskutere, hvordan vi giver fysisk handicappede i Myanmar et bedre liv, forklarer hun mig. I Danmark ville vi kalde det lobbyarbede. Mai Mai beskriver hendes engagement som en selvfølgelighed. Hun gør noget for nogen, der har brug for hælp hun gør det ikke for egen vindings skyld. aktisk lader det til, at hun næsten har glemt, at det også ville få indflydelse på hendes liv, hvis der bliver sat fokus på handicappedes rettigheder i Myanmar. or Mai Mai handler det om, at hun kender nogen, der kan bringe diskussionen videre, så selvfølgelig reagerer hun. At være politisk engageret handler ikke altid om at sætte sit liv på spil, selvom der ofte har været lighedstegn mellem netop de to i militærdiktaturets koldeste år. Det handler derimod om at bidrage med det, man kan. Mange af de unge, eg møder i Myanmar, tager ligesom Mai Mai afsæt i deres hverdag, deres aktuelle virkelighed, og gør, hvad de kan for at skabe forandringer nedefra. Salai Thian Uk Thang, som også kalder sig Jack, er en af de unge, der tror på, at reformerne først og fremmest skal udfordres indefra. I 2008 stiftede han National hin Party sammen med en gruppe andre unge. Den gang var han bare 26 år. I årene op til havde Jack været en del af NLD, Aung San Suu Kyis parti, men til sidste endte han sammen med flere andre unge med at melde sig ud i protest, fordi NLD anbefalede ikke at stemme til valget i Jeg tror på, at vi er nødt til at deltage aktivt i det politiske liv, også selvom betingelserne ikke er helt perfekte. or mig giver det mere mening at være med til at skabe forandring indefra i stedet for at stå helt uden for, siger Jack, da vi mødes på hans kontor i Yangon.

5 7 National hin Party arbeder for en føderal stat, hvor de etniske områder eller delstater om man vil, har et vist selvstyre. Gennem de demokratiske reformer ønsker Jack og hans unge partikammerater at skabe et land, hvor alle har mulighed for at deltage og bidrage til udviklingen af Myanmar, og hvor goderne er mere retfærdigt fordelt. Jack stillede op til valget i 2010, men blev ikke valgt ind. Jeg var for ung - og ugift. Alder og traditionerne spiller en stor rolle i Myanmar. Måske står eg bedre ved valget i Særligt hvis eg kan nå at blive gift inden, griner han. Singlekulturen er der ingen, der kender til i Myanmar, hvor traditionerne veer tungt. En gift mand er en rigtig mand, man kan stole på. Ved siden af sit politiske arbede er Jack chefredaktør på magasinet Unity Journal, og det arbede kombineret med hans engagement i National hin Party beskriver han selv som en daglig balancegang mellem at have en politisk vision for Myanmar, og samtidig sikre, at hans magasin er politisk uafhængigt også når det betyder en kritisk dækning af de sager, han arbeder for i partiet. I princippet er der ytringsfrihed i Myanmar, men det er kun et par år siden, at de uafhængige medier blev lovlige, og ournalisterne kæmper dagligt med at finde deres ben. Udfordringen er dels, at ournalisterne har ingen eller kun ganske få måneders uddannelse bag sig, og dels at ytringsfriheden endnu ikke er lovfæstet. Ifølge forfatningen kan ournalister og redaktører stadig blive straffet, hvis de skriver historier, der bringer statens sikkerhed i fare. I sommeren 2014 blev fire ournalister således idømt 16 års straffearbede, fordi de afslørede en statseet fabrik, der måske måske ikke fremstiller kemiske våben. Den historie gik åbenbart for tæt på, og den hårde dom gav ournalisterne og redaktørerne i Myanmar en fornemmelse af, at det måske alligevel ikke er ufarligt at gå tæt på styret. På restauranten mødes Mai Mai og eg med en tolk. Hendes engelske er fint efter burmesiske standarder, men det rækker ikke til at gå et spadestik dybere. Derfor har eg hidkaldt Thurein Win, der arbeder som tolk for blandt andet New York Times Asienkorrespondent. Det varer ikke længe før relationen mellem Mai Mai og Thurein Win begynder at slå knuder. Jeg spørger Mai Mai til hendes opvækst i Kachinstaten, om hvordan krigen påvirkede hendes barndom. Hun fortæller om en tryg barndom, hvor hun og hendes familie ikke mærkede mig til krigen. Bamaw, hvor min familie bor, var omringet af Tatmadaw [den burmesiske hær, red.], så på den måde var krigen 8 ikke en del af min hverdag. Til gengæld siger hun og begynder at genfortælle en historie, hun har læst i det lokale Baptist onvention Magazine. En kvinde i en landsby i den nordlige del af Kachinstaten går ud i marken med frokost til sin mand. På ve tilbage til landsbyen bliver hun overfaldet af en gruppe soldater (20 ifølge Mai Mai), som voldtager kvinden, der efterfølgende bliver udstødt af landbyen. Sammen med sin mand blev hun tvunget til at forlade sin landsby. De bor nu ligesom godt andre burmesere i en af Myanmars mange lere for internt fordrevne. Ingen kvinde har fortent at blive behandlet på den måde. Det er Mai Mai stopper, og selvom eg ikke forstår, hvad hun siger, kan eg høre på tonefaldet, som bliver mærkbart lavere, at hun skifter emne. En længere dæmpet samtale mellem Thurein Win og Mai Mai udspiller sig, mens eg forsøger at lodde stemningen. Efter noget tid retter de sig begge op og smiler forsonende først til hinanden og så til mig. Mai Mai er nervøs for at tale frit om, hvad hun tænker om Tatmadaw, fordi hun ikke ved, hvem eg er, men eg er ikke burmaner. Jeg er fra Rhakinestate, så hun fornærmer ikke mig ved at sige, hvad hun mener. Mai Mai smiler undskyldende. De fleste soldater i den burmesiske hær er burmanere, som tilhører den største etniske gruppe i Myanmar. Også de magtfulde generaler, som stadig har betydelig politisk indflydelse, er burmanere. Mai Mai ved ligesom resten af befolkningen, at de demokratiske reformer er skrøbelige, og den frygt og usikkerhed, som har gennemsyret hverdagen for burmeserne i mere end 60 år, lurer lige under overfladen. Og hvad nu hvis generalerne igen tager magten? Kan det så koste dyrt at have udtalt sig kritisk om styret? Det er svært, siger Mai Mai. Der er mange, der er bange for soldaterne, og eg ved, at de børn, der bor i de mere afsiddesliggende områder af Kachinstaten, har oplevet krigen helt tæt på. De har set deres forældre blive overfaldet, landsbyer er blevet brændt ned, og de har måske prøvet at flygte over hals og hoved for ikke selv at blive slået ihel. Hun smiler undskyldende og skynder sig at skifte emne. Eller næsten. Jeg er meget optaget af kvinders rettigheder. Som handicappet oplever eg næsten dagligt, hvor udsatte kvinder er i Myanmar. Jeg sørger altid for at tage hem, inden det bliver mørkt, og eg ringer altid til min tante og fortæller hende, eg er på ve. Jeg har prøvet at sidde i en taxa om aftenen, og så begynder taxachaufføren enten at presse prisen op eller at gøre tilnærmelser. Han ved, eg ikke kan gøre modstand eller løbe min ve. Jeg er afhængig af, at han kører mig hem. De fulde taxachauffører er de værste. Mai Mais handicap betyder, at hun hver dag er nødt til at tage taxa til og fra arbede. Hun kan ikke som så mange andre i Yangon tage bussen, fordi hun ikke er mobil. Og når chaufføren ser, at hun er handicappet, stiger prisen. Hver måned bruger hun flere penge, end hun tener på at transportere sig selv i taxa. Jeg har ikke noget alternativ. Eller o, alternativet ville o være, at eg burede mig inde i leligheden, men eg har taget en uddannelse, og eg elsker mit arbede. Det er ikke let for handicappede at få et ob, så eg er meget taknemmelig for, at det lykkedes for mig, fortæller Mai Mai, da hendes telefon afbryder os. Tiden er løbet fra os, og nu ringer hendes tante for at høre, om hun er ok? Om hun er på ve? Det er sældent, eg går ud om aftenen eller i weekenden. Om søndagen går eg i kirke med mine tante og mine søskende, men ellers er eg mest i leligheden. Det er for svært for mig at komme rundt på egen hånd og heller ikke altid sikkert. Jeg betaler for maden, og vi finder en taxa. I den lille

6 9 10 Jeg kan godt lide Zaw Win Htuts kærlighedssange, siger taxachaufføren og skruer op for musikken. I foråret 2013 sagde Me N Ma-sangerinden Ah Moon, som senere er gået solo, om sangen ome Back Home: gade, hvor Mai Mai bor, ringer eg på hos hendes tante. Det tager noget tid for mig at finde dørklokken. Det er den blå, siger Mai Mai, da eg står foran en skov af snore, der hænger ud fra bygningen. Sådan fungerer ringeklokker i Yangon, et sindigt system af snore, der er bundet fast til altanerne med en klokke. Da eg trækker hårdt i den blå snor, bimler klokken i den anden ende af snoren på 7. sal, og Mai Mais bror stikker hovedet ud over altanen. Jeg kommer ned!, råber han til os. I nogle af de andre snore er det bundet poser fast, så man kan hese ting op og ned uden at skulle forcere de ofte stele og mørke trappeopgange. Elevatorer er der ikke nogen af i de gamle, nedslidte bygninger. Kort tid efter kommer Mai Mais bror ned ad trappen. Han presser gitterdøren til side og går ud og tager i mod sin søster. Rutineret vender han ryggen til hende, mens han bøer sig ned. Hun tager fat om hans hals, og han gør plads til hendes ben, så de hviler i hans albueled, mens han folder hænderne foran. Mai Mai vender sig rundt og smiler til mig. Tak for i aften. Vi ses i morgen tidlig. Og så begynder de to søskende opstigningen til leligheden på 7. sal. Næste morgen sidder eg i en taxa på ve til konferencen Women for Peace, men først kører vi mod bydelen Lanmadaw i Yangons hinatown for at hente Mai Mai. I radioen på ve ind mod centrum lægger en af Myanmars store rocksterner underlægningsmusik til vores snak, mens byen langsomt vågner. Zaw Win Htuts stemme smyger sig om en hæs ballade, der vækker minder om gode gamle Scorpions og megahittet Wind of hange. Siden begyndelsen af 1980 erne har Zaw Win Htut balanceret sin popularitet på en knivsæg. At være en offentlig person under et stærkt censureret militærdiktatur var vanskeligt, ikke mindst fordi han i modsætning til andre musikere i Myanmar besluttede sig for at skrive sine egne tekster i stedet for at lave coverversioner af den tids største rocknumre. I virkeligheden handlede regimets kritiske blik slet ikke så meget om Zaw Win Htuts musik, men mere om hans frisure. Hans lange hår blev opfattet som en provokation. Som en kommentar til styrets lukkethed og en kritik af de traditioner, som generalerne ihærdigt arbedede for at bevare. Som om traditionerne i sig selv kunne være med til at bevare status quo. Den unge taxachauffør er ikke optaget af at provokere. Han kan bare godt lide musikken, siger han med oprigtighed i stemmen, og dermed lægger han sig i slipstrømmen af mange andre unge, eg har mødt i Yangon. De almindelige unge, dem, der ikke er politisk engageret, dem, der bare forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. De er ikke ude på noget og de helst fri for at mene noget om forandringerne og reformerne. De har mest af alt travlt med at finde et arbede og tene penge nok til at brødføde sig selv og deres familier. I Myanmar lever over halvdelen af befolkningen for under to dollars om dagen. oto: Adam Dean Det lyder som Scorpions, siger eg. Præcis, siger han. Og så er der ikke mere at sige om den sag. Min unge taxachauffør er ikke ene om at hylde den romantiske ballade. å dage senere sidder eg i en natbus fra Bagan oppe nordpå tilbage til Yangon, og hele natten afløser den ene romantiske musikvideo den anden på bussens tv-skærm. Og måske er de naive ballader et udtryk for, hvad mange unge i Myanmar drømmer om: Romantisk kærlighed. Den eneste ene. Gerne pakket ind i håndgribelige statussymboler som store biler og huse, som eg ikke en gang ved, om findes i Myanmar. På den måde adskiller unge i middelklassen i Myanmar sig ikke stort fra unge andre steder i verden. I Yangon ligger tunge, glitrede modemagsiner og skinner om kap med hinanden. ørst for nylig er det blevet muligt for andre end styret at udgive magasiner og aviser, og siden er antallet kun steget. Nogle forsvinder efter kort tid, for også her er det dyrt at producere magasiner og aviser, og de mange medier slås ligesom i resten af verden om annoncekronerne. Modemagasinerne er fyldt med smukke kvinder med photoshoppet lys hud og store, imponerende koler og pæne mænd, der beler foran kvinderne med fremstrakte hænder. Der er masser af unge kvinder, der slænger sig på tigerskind og smyger sig op af kølige marmorsøler, og mænd, der læner sig nonchalant op ad dyre biler. Det er et stereotypt billede af det perfekte, men magasinerne åbner også en dør på klem til drømmen om et andet liv. En fremtid, hvor det banale er muligt. I modsætning til Zaw Win Htut har pigebandet Me N Ma Girls ikke en lang karriere bag sig. aktisk arbeder de stadig på det store gennembrud i Myanmar, mens de har haft lettere ved at slå igennem i blandt andet Singapore og senest er det lykkes dem at lande en amerikansk pladekontrakt. Gruppen blev dannet i 2010, og på få år har de udviklet sig fra en regulær popgruppe til et band med ambitioner om at rykke ved andet end musikscenen. De insisterer på at være kvindelige popsterner med alt det guld og glitter, det kræver, samtidig med at deres tekster rører ved noget af det, der er svært i Myanmar lige nu; nemlig mødet mellem traditionerne og en spirende ungdomskultur, der insisterer på at tage hånd om livet og finde sin egen ve gennem det. Og om at stå sammen om at skabe det nye Myanmar. Popkultur med mening og holdning. Nu er det tid til at vågne, tid til at vise, hvad vi kan. Der er sikkert mange steder i verden, hvor det er bedre at bo, men dit hem er her. Og vi har brug for dig, for nu skal vi i gang med at genopbygge og skabe et helt nyt land. or Mai Mai er fremtiden fremtiden. Hendes svar på mit spørgsmål om, hvordan hun tror Myanmar tager sig ud om 10 år er stilfærdigt optimistisk. Det er svært at sige. Jeg håber på det bedste. Ydmygheden over for de reformer, der de seneste år har taget verden med storm, går igen blandt mange helt almindelige burmesere. Ydmyghed og måske en snert af forbehold. or dybest set ved ingen, om det er et eventyr, der ender godt, eller et mareridt, der vender tilbage. Sikkert er det imidlertid, at det ikke er nogen let opgave, der venter forude. Der findes stort set ingen offentlig sektor i Myanmar, ingen velfungerende skoleeller sundhedssystemer, og intet socialt sikkerhedsnet. Samtidig har kampene mellem styret og de etniske grupper i blandt andre Karenstaten sat sine spor. Helt konkret i forhold til de ar krigen har efterladt, og som har gort Karenstaten til et af de mest minerede områder i verden. Men også i overført betydning for det tager tid at genopbygge tilliden mellem de etniske grupper og styret, og forhandlingerne mellem parterne er ikke lette. De etniske grupper ønsker en føderal stat, som vi kender fra USA, med selvstyre over deres egne områder, mens styret ønsker et samlet Burma. Vi har været afskåret fra omverdenen i mere end 60 år, og der er efterhånden ikke mange, der kan huske livet før militæret tog magten. Reformerne er første skridt på veen, men de store forandringer kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det tager måske 10 år, før vi for alvor kan begynde at høste frugten af det, der sker lige nu, siger en ung fyr til mig, mens vi venter på natbussen i den lille by Nuang U i Bagan, 10 timers kørsel nord for Yangon. Det er til gengæld ikke forbehold, der kendetegner stemningen til konferencen på Inya Lake Hotel. Mere end 250 kvinder (og enkelte mænd) er samlet i den store bryllupssal, der ligger ud til den smukke sø, som er særligt kendt, fordi Aung San Suu Kyis hem ligger i den sydlige ende af søen. Rummet summer af gensynsglæde, latter og handlekraft. Der er ingen her, der skammer sig over at være feminister. Tværtimod. I konferencemappen finder eg en kalender for 2014 med citater af markante kvinder. Et citat for hver måned. Under oktober 2014 står der:

7 11 12 I love to see a young girl go out and grab the world by the lapels. Life s a bitch. You ve got to go out and kick ass. Ordene er den amerikansk forfatter og borgerrettighedsforkæmper Maya Angelous og et passende tema for den opgave, som Myanmars kvinder står over for. Omend man formentlig aldrig ville høre en burmesisk kvinde bruge netop de vendinger. Women s Organizations Network of Myanmar (WON), der står bag konferencen, arbeder blandt andet for at give flere kvinder indflydelse på alle niveauer i det burmesiske samfund. Særligt kæmper de for at få kvinder repræsenteret i fredsforhandlingerne mellem regeringen og de etniske grupper. Det gør de under sloganet No Woman. No Peace. Da eg siger farvel til Mai Mai efter frokost, inviterer hun mig til Kachinstaten, hvor hendes forældre bor. Næste gang du kommer, skal du med hem og besøge mine forældre. Vi tager bussen derop. Det tager 17 timer, siger hun. Jeg prøver at forestille mig Mai Mais lange bustur op gennem Myanmar. Hvordan hun kommer op i bussen? Hvem der bærer hendes bagage? Hvordan hun kan nå at gå på toilettet og spise, når bussen holder 20 minutters pause? Jeg tager i mod invitationen. Jeg elsker at køre i bus. Men først skal eg med flyet hem til Danmark. Det tager også 17 timer. Du har min mail, siger Mai Mai og vinker, mens taxaen kører væk fra Inya Lake Hotel og tilbage mod byen. Kilder: A Gadfly, With or Without Hair: com/2001/07/28/news/28iht-zaw_ed3_.html Burmese Group Me N Ma Girls Invade New York: org/stories/ /burmese-group-me-n-ma-girlsinvade-new-york Billeder: Me N Ma Girls af Adam Dean: Kort over Myanmar Myanmar er delt ind i syv stater og syv divisioner. De syv stater ønsker en føderal nation med selvstyre i de enkelte stater sådan, som vi kender det fra fx USA. Regeringen ønsker ikke at give staterne selvstyre, men at samle hele landet under et. Siden 2011 har der været seriøse fredsforhandlinger mellem de enkelte stater og regeringen. I mange områder er der pt forhandlet en våbenhvile, men der er endnu lang ve til en egentlig fredsaftale. Me N Ma Girls: opyright

8 En resefortælling 13 En resefortælling 14 EN REJSEORTÆLLING Uddrag fra ortællekaravane-resedagbog: Thailand - Myanmar 2014 Af Pia Berre, De grønne pigespedere Det er noget helt specielt at vågne op i Thailand, kigge ud af vinduet, se Myanmar og vide, at floden er den eneste barriere mellem de to lande. Det får begrebet om lukkede grænser til helt at tabe sin betydning og kulturelle forskelle til at virke langt mindre. Da vi steg ombord i de lange, smalle både ved flodbredden, var vi parate til at se en del af verden, vi knap kunne forestille os, men som trods alt er virkelig for flere hundrede tusinde karenere: Livet i en flygtningeler. Larmen fra bådens motor overdøvede alt andet, mens vi selede op ad floden, og da vi lagde til ved leren, og det igen blev muligt at snakke sammen, var det første, vi bemærkede, hvor normalt der så ud. lygtningeleren skilte sig ikke ud fra de andre landsbyer, vi havde passeret på ve op ad floden, og det var helt tydeligt, at de mennesker, vi mødte, havde gort leren til deres hem og ikke blot et midlertidigt opholdssted. Der bor lidt mere end 3800 mennesker i leren. 552 familier, der alle er flygtet fra deres landsbyer. Nogle af dem har gået i over en uge gennem unglen med deres børn på ryggen for at nå i sikkerhed fra det burmesiske militær, fattigdom og sult. Nu bor de så i en flygtningeler, hvor de ikke har mulighed for at forsørge sig selv, men er afhængige af hælp udefra. Men frygt er ikke det eneste, der har drevet alle disse mennesker sammen; mange af dem, der bor i leren er børn og unge, der er kommet dertil på grund af skolen. To af dem er Ner og K Yew, der for fem år siden forlod deres familier, ikke på grund af frygt, men fordi flygtningeleren var det eneste sted, de kunne fortsætte deres uddannelse. Ner vil være lærer, og K Yew drømmer om at blive læge eller sygepleerske. Når de har fået deres uddannelse, har de begge planer om at vende tilbage til deres landsbyer og bruge deres evner, hvor der er størst behov. I deres øne er en uddannelse ikke noget, man tager kun for sin egen skyld, men noget man gør til gavn for en hel landsby. De går i skole for, at flere børn en dag vil få samme mulighed og for senere at kunne hælpe andre til en bedre tilværelse. Det er sådan, eg også vil tænke fremover. Når vi kan sende et barn i skole, er det nemlig ikke kun det enkelte barn, der får noget ud af sin uddannelse, men en hel landsby der måske kan få sin egen læge eller lærer. På den måde kan et helt samfund blive styrket af at kunne trække på hi$nandens kompetencer. Det er sådan, vi sammen kan gøre en forskel. Pia Berre er en del af ortællekaravanen Hun besøgte Thailand og Myanmar i uli 2014 sammen med Spederhælpen.

9 Rækker hånden ud Rækker hånden ud Spederhælp Rækker hånden ud Morten ischer & Louise Dubiel q = 152 eeeee e e e e e ee ee ee ee ee ee eeeee e e 4 & b 4 e e e e e ee ee ee ee e ej ee &b &b &b Det er fak - tisk og Vi klip - per hæk 17 RÆKKER HÅNDEN UD Det kan være du tror vi er nørder Der binder råbåndsknob hver lørdag Men så ku eg tænke mig at spørge dig: Er der noget du har misforstået? Det er faktisk temmelig set og Leve livet som en speder Vi kan tænde bål uden lighter Og vi lyser verden op Speder Vi rækker Hånden ud mod dig Hånden ud mod dig Vi står op for verden redder ikke sig selv Når andre mennesker de løber tør for held Så er det rart ikke kun at tænke på sig selv Sammen gør vi en forskel - SPEJDERHJÆLP! En ide så kan vi klare det Kagebod og loppemarked Vi er klar, parat og pakket Og vi bringer gerne ud Vi klipper hæk og reparerer Og vi gør så meget mere Det på vores spederære At vi gir vores bedste skud &b Vi står op for verden redder ikke sig selv Når andre mennesker de løber tør for held Så er det rart ikke kun at tænke på sig selv Sammen gør vi en forskel - SPEJDERHJÆLP! 35 & b ik' D &b 39 E Når for &b sig selv. held. A7 Ó Ó Så Ó hån - den selv. tæn - ke på Ó Ó ud mod dig, Vi står op for sig lø - ber tør mod dig. ud den op. ly - ser ver gi'r vo - res bed - ste skud. spe - der. me - re. som en me - get le - ve li - vet og vi gør så ræk - ker og rer, D vi hån - den Speder Vi rækker Hånden ud mod dig Hånden ud mod dig Ó Spe - der, &b Ó ud'n en ligh - ter, og vi spe - der - æ - re, at vi Vi kan tæn- de bål Det' på vo - res D set tem' lig re - pa - re - b b &b 21 spør' dig: Er der no't du har mis - for stå't ne ud. pak - ket, og vi brin - ger ger Tekst & musik: Morten ischer & Louise Dubiel Ó b b Men så ku' eg tænk' mig at Vi er klar, pa - rat og 13 E 9 og bin - der rå - bånds - knob hver lør - dag. lop - pe - mar - ked. ka - ge- bod og tror vi er nør - der klar' det; ka' vi Det kan vær' du En i - dé så 5 an - dre er det red - der ver - den rart ik' Da capo Spe - der - hælp! de men' - sker Sam - men gør vi en for - skel: kun at

10 BURMA I SKOLE 2014 Tekst: Suzette rovin og Pia Berre oto: Suzette rovin Layout: Tommy Bæk Søgaard / Main Media opyright: Tekst og billeder må ikke gengives uden tydelig kildeangivelse. Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

BURMA I SKOLE 2014. Opmærksom på faren ved landminer

BURMA I SKOLE 2014. Opmærksom på faren ved landminer UNG I MYANMAR Nu er det tid til at vågne, tid til at vise, hvad vi kan. Der er sikkert mange steder i verden, hvor det er bedre at bo, men dit hjem er her. Og vi har brug for dig, for nu skal vi i gang

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Inderst Inde. Et manuskript af. 8.B, Herningsholmskolen

Inderst Inde. Et manuskript af. 8.B, Herningsholmskolen Inderst Inde Et manuskript af 8.B, Herningsholmskolen 3. Gennemskrivning, juni 2009 1 SC. 1 FLASHBACK - MØRKT RUM Intromusik Irakiske oprørssoldater terrorisrer private hjem, Lejla er fanget i mængden,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

17. september. Mød en myanmeser Efterår/vinter 2015

17. september. Mød en myanmeser Efterår/vinter 2015 17. september Min drøm er at blive lærer og leder i mit lokalområde. Jeg vil undervise i projekt management, lederskab og i engelsk. Og jeg drømmer om at studere i i Bangkok eller hvis muligt, så USA.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere