Abstract. Side 1 af 59

Transkript

1 Abstract This paper investigates the anxiety condition, agoraphobia, whether Viktor Frankls existential theory can contribute to an understanding of this form of anxiety. In order to do this, the group made a review of anxiety in general using the ICD-10 system. Furthermore the group included: A review of Frankl's existential theory, concerning the individual's search for meaning in life. Irvin Yalom s understanding of the world through an existential perspective, in order to complement Frankl s existential understanding of the human psyche. Sigmund Freud s and Anna Freud s presentation of the psychoanalysis, which contributes with an alternative understanding of agoraphobia. In order to get a better understanding of agoraphobia, the group decided to do a phenomenological qualitative interview with a 37 year old woman named Sofie with the diagnosis agoraphobia and worked through a condensation of meaning to develop an analysis of her using Frankl s, Yalom's, Sigmund Freud s and Anna Freud s theories. After doing an analysis of Sofie the group worked out a discussion based on theory of science through a humanistic understanding. The paper concludes that Frankl s lack of focus on the individual's past can curb the understanding of Sofie s agoraphobia. In addition, the group has concluded that Sofie primarily obtain a meaningful existence through self-transcendence, particularly through the love to her children. Despite the meaning she gains through the love to her family, she does not always manage to carry out her potential meaning, for example through her avoidance of responsibility at work. Various examples in the analysis indicate that Sofie s agoraphobia could be a result of an existential vacuum and the related meaninglessness of life. The group has concluded that Frankl s existential theory contributes with an understanding of agoraphobia, by the involvement of his understanding of the individual as self-transcendent and self determined regarding its quest for meaning in life. Side 1 af 59

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 1 INDLEDNING... 4 METODE... 5 DET SEMI- STRUKTUREREDE FORSKNINGSINTERVIEW... 6 FÆNOMENOLOGI... 6 DET KVALITATIVE- FÆNOMENOLOGISKE FORSKNINGSINTERVIEW... 7 INTERVIEWUNDERSØGELSENS SYV FASER... 7 PROJEKTETS ANVENDELSE AF DE SYV FASER... 8 MENINGSKONDENSERING... 9 Meningskondenseringens fem trin... 9 INTERVIEWGUIDE KRITIK AF METODE VIDENSKABSTEORI FÆNOMENOLOGIEN GENNEM ET VIDENSKABSTEORETISK PERSPEKTIV TEORI ICD- 10 SYSTEMET Neuroser og psykoser i ICD- 10 systemet ANGSTTILSTANDE AGORAFOBI SOM ANGSTTILSTAND VIKTOR FRANKL Viljen til mening Meningsløshed Logoterapi Paradoksal intention Derefleksion SIGMUND FREUD OG ANNA FREUD Forsvarsprocesser Angst Driftsangst, realangst og overjegangst Angst og forsvar IRVIN D. YALOM Friheden Isolationen Meningsløsheden ANALYSE KARAKTERISTIK AF INTERVIEWPERSONEN DESKRIPTIV MENINGSKONDENSERING Agorafobi Relationer Individ og personlighed ANALYSE VED BRUG AF PROJEKTETS ANVENDTE TEORETIKERE Agorafobi Relationer Individ og personlighed OPSUMMERING DISKUSSION Opsummering Side 2 af 59

3 KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE ARTIKLER INTERNETKILDER Side 3 af 59

4 Indledning Projektets genstandsfelt er angstdiagnosen agorafobi, som bliver undersøgt ved brug af den eksistentielle psykolog Viktor E. Frankl. Agorafobi er angst for at færdes alene udenfor hjemmet på steder hvor der er mange mennesker, som for eksempel supermarkeder og offentlig transport. Der var fra starten en interesse i Frankls eksistentielle psykologi og den hertil hørende logoterapi, blandt andet grundet en undren over hvordan denne kan anvendes til at forstå og behandle angst. Denne undren blev hurtigt konkretiseret til at omhandle analysen af agorafobi hos det enkelte individ, da gruppen fandt det interessant at undersøge, med udgangspunkt i Frankls selvtranscendente forståelse af mennesket, hvilke konsekvenser den isolation, som individet med agorafobi udsættes for har. Gruppen gjorde sig herefter overvejelser omkring hvilke teoretikere, der beskæftiger sig med angst. Her gjorde flere forskellige teoretikere sig gældende, men gruppen ønskede at inddrage nogle som stillede sig i kontrast til Frankls eksistentielle psykologi, med henblik på, at kunne forholde sig kritiske overfor Frankls teori. Da en af de mest fremtrædende strukturer i Frankls logoterapi er forståelsen af, at klienten skal fokusere på et mål i fremtiden, fandt gruppen det relevant at inddrage psykoanalysen, som den bliver præsenteret af Sigmund Freud og Anna Freud, da denne stiller sig i modsætning til logoterapien ved at rette blikket mod klientens fortid. Heraf begrundes valget af Anna Freud, da hun primært beskæftiger sig med individets barndom. Derudover bliver Sigmund Freud inddraget, for at give et grundlæggende overblik over psykoanalysen. En anden kontrast er Frankls fokus på individets vilje til mening modsat viljen til lyst som det udtrykkes i psykoanalysen. Derudover gør Frankl op med psykoanalysens forståelse af individet som sigtende mod en spændingsfri tilstand, i det han mener at mennesket bør have en indre spænding i form af kaldet fra en potentiel mening. Samtidigt med disse modsætninger, fandt gruppen det interessant at Frankls teori oprindeligt udspringer fra den psykoanalytiske skole og hermed opstod der belæg for at undersøge deres terapeutiske sammenhæng. Inddragelsen af Sigmund Freud og Anna Freud ledte over i spørgsmål som: Hvad kan ifølge psykoanalysen føre til angstneuroser? 1 Hvornår sker denne fejludvikling? Hvilken betydning har omverden for individets udvikling ifølge psykoanalysen? Hvad karakteriserer individet med agorafobi? De psykoanalytiske teorier der er taget med i projektet, vil altså primært blive brugt til at kritisere Frankls eksistentielle teori. Ligestillet med den hidtil omtalte undren, har gruppen fra starten haft en interesse i den eksistentielle psykologi og en række af dens hovedbegreber. Dette har ført til mange spændende 1 I forbindelse med neurosebegrebet er gruppen opmærksom på, at dette begreb ikke længere benyttes i samme udstrækning som tidligere. Dette vil blive tydeliggjort i afsnittet Neuroser og psykoser i ICD-10 systemet. Neurosebegrebet vil dog blive anvendt da flere af projektets teoretikere gør brug af dette. Side 4 af 59

5 diskussioner omkring essensen i det at være menneske, hvordan individet reagerer over for dets frihed og de valg denne frihed medfører, om vi som mennesker tager ansvar og hvad der sker hvis vi ikke forholder os ansvarsfulde? Hvordan opnås mening? Og hvad er angsten et resultat af? Da gruppen havde stor interesse omkring dette teoretiske felt, blev den eksistentielle psykoterapeut Irvin D. Yalom inddraget for at bidrage til en forståelse af den eksistentielle livsverden. De mange overvejelser førte til følgende problemformulering: Hvordan kan Viktor Frankls eksistentielle teori bidrage til en forståelse af agorafobi? For at konkretisere problemformuleringen yderligere kom gruppen i kontakt med en 37 årig kvinde med agorafobi, som gerne ville indgå i et interview med gruppen, hvormed der blev foretaget et fænomenologisk kvalitativt interview. Gruppen er bevidst om, at den moderne behandlingsmetode af agorafobi er kognitiv adfærdsterapi. Med udgangspunkt i problemformuleringen er fokus dog ikke på den kognitive adfærdsterapi, da projektets formål er at bidrage med en forståelse af agorafobi, udover den allerede eksisterende tilgang. Gennem projektet vil agorafobi og interviewet altså danne grundlag for en analyse med inddragelse af Frankls eksistentielle teori, hvorved Yalom vil komplementere Frankls eksistentialistiske forståelse af den menneskelige psyke, imens Sigmund Freud og Anna Freud vil bidrage med en alternativ forståelse af angsten. Til slut vil der være en videnskabelig diskussion af de anvendte teoretikeres menneske- og verdenssyn. Metode I dette afsnit vil gruppen klargøre de metodiske overvejelser der er blevet gjort, samt den metodiske fremgangsmåde, som er værktøjet for gennemførelsen af interviewet. Gruppen fandt det kvalitative interview, med fænomenologisk tilgang, relevant at anvende, da denne metode tager udgangspunkt i menneskets oplevelsesverden. Dette er også tilfældet i projektet, da interviewpersonen Sofie bliver analyseret ud fra hendes livsverden. Inden for psykologien er menneskets tanker, følelser samt oplevelsesverden centrale forskningsområder, som bør undersøges grundigt for at danne en forståelse af menneskets ageren i forskellige situationer. Side 5 af 59

6 Det semi- strukturerede forskningsinterview Indenfor det kvalitative forskningsinterview arbejder man også med en interviewteknik kaldet det semistrukturerede forskningsinterview. Denne form for interview søger at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonens egne perspektiver. Ydermere forsøger det semistrukturerede interview, at indhente beskrivelser fra interviewpersonernes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Det semistrukturerede interview minder om en hverdagssamtale, men har dog som professionelt interview et formål og indebærer både en særlig tilgang og teknik, som gør at det er semistruktureret; det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Det semistrukturerede interview er i særlig grad afhængigt af interviewerens færdigheder og viden indenfor interviewemnet. Det er vigtigt at intervieweren har en skarp analytisk evne, for at kunne fortolke videre på den interviewedes svar, samt ud fra dem stille uddybende og opfølgende spørgsmål, som kan resultere i et dybdegående og professionelt interview (Kvale & Brinkmann 2009:100). Ved selve udførelsen af interviewet er det vigtigt, at der først og fremmest skabes en god kontakt mellem intervieweren og den interviewede. Derfor bør interviewet starte med en briefing, hvor intervieweren fortæller om interviewsituationen og formålet med interviewet. Efter interviewet er det også en god idé med en debriefing, hvor den interviewede har mulighed for at stille spørgsmål, da den interviewede kan føle at vedkommende har blottet sig uden at få noget tilbage (Kvale & Brinkmann 2009:149). Det semistrukturerede interview udføres ud fra en interviewguide, hvori der fokuseres på bestemte emner, hvorfra spørgsmålene kan udformes. Efter udførelsen af interviewet transskriberes det fra tale til tekst og slutteligt udgør både den skrevne tekst og lydoptagelsen det materiale, som resulterer i den efterfølgende meningsanalyse (Kvale & Brinkmann 2009:45-46). Fænomenologi Lektor ved Roskilde Universitet Bjarne Funch giver sit bud på hvordan man indenfor psykologien, kan anvende fænomenologi som interviewmetode. Fænomenologiens funktion er at undersøge menneskets oplevelsesverden, for endvidere at få indblik i bevidsthedslivet og tolke denne (Funch 2003:17). Funch diskuterer de fænomenologiske begreber, som kan bidrage til at forstå de processer der hænder under det kvalitativt-fænomenologiske interview, hvor interviewpersonen får åbnet op for sin bevidsthed. Et af de begreber Funch nævner, er bevidsthedsstrøm, som i fænomenologisk forstand, består af indtryk, tanker, erindringer og følelser. De følelser og indtryk der kommer til udtryk under interviewet, er i konstant forandring i takt med menneskets bevidsthed. Side 6 af 59

7 Forandringerne i bevidsthedsstrømmene er dog forskellige, da nogle ændrer sig langsomt og andre forsvinder hurtigt, så nye indtryk pludseligt kan dukke op, for igen at forsvinde ligeså hurtigt. Disse forskellige forandringer indenfor bevidsthedsstrømmene betegnes som den spontane bevidsthed. Funch klargør at den spontane bevidsthed får fænomenerne til at dukke op uden at mennesket har en direkte bevidsthed om deres fremtrædelsesform (Funch 2003:19-20). Endvidere diskuterer han begrebet den refleksive bevidsthed, hvis funktion er at rette opmærksomheden mod den spontane bevidsthedsstrøm. Den refleksive bevidsthed hjælper individet med at fokusere på hændelserne i bestemte situationer eller i et bestemt øjeblik. Funch argumenterer for at den spontane bevidsthed og refleksive bevidsthed er i konstant samspil, samt at individet sjældent er opmærksom på hvilke af de to bevidsthedsformer der træder i kræft og er dominerende (Funch 2003:20). Det kvalitative- fænomenologiske forskningsinterview Fænomenologi er en humanistisk retning som især bliver anvendt i psykologiens område, og som har været i udvikling siden Edmund Husserl ( ) grundlagde den i I begyndelsen blev fænomenologien anset for at være en retning indenfor filosofien, som senere blev videreudviklet af blandt andet Martin Heidegger i retning af eksistensfilosofi. Jean-Paul Sartre ( ) samt Maurice Merleau-Ponty ( ) var også med til at udvikle fænomenologien hen i en eksistentiel og dialektisk retning (Kvale & Brinkmann 2009:44). Fænomenologiens opgave er at forstå menneskets livsverden, samt de sociale sammenhænge og fænomener som mennesket både udgør og er en del af. Dette gør sig især gældende når det drejer sig om kvalitativ forskning, hvor forståelsen af de sociale fænomener ses og beskrives ud fra aktørernes egne perspektiver. Derudover bør intervieweren sætte sig ind i informantens livsverden, ud fra antagelsen, at menneskets opfattelse af virkeligheden er vigtig (Kvale & Brinkmann 2009:44). Interviewundersøgelsens syv faser Steinar Kvale og Svend Brinkmann foreslår specifikke teknikker, man kan følge for at få en særlig tilgang til udførelsen af et dybdegående og professionelt kvalitativt-fænomenologisk interview. De nedenstående syv faser kan anvendes som redskab af intervieweren for både at arbejde i metodiske baner samt vurdere og fastslå hvilke etiske, metodiske og tematiske retningslinjer interviewet skal følge (Kvale & Brinkmann 2009:119): Side 7 af 59

8 1. Tematisering: Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet hvordan metode stilles. 2. Design: Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og under hensyntagen til undersøgelsens moralske implikationer. 3. Interview: Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation. 4. Transskription: Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst. 5. Analyse: Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne og interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder der passer til interviewene. 6. Verifikation: Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne 7. Rapportering: Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læseværdigt produkt. (Kvale & Brinkmann 2009: ). Projektets anvendelse af de syv faser Gruppen havde fra starten af projektforløbet besluttet sig for, at foretage et kvalitativt interview med fokus på informantens livsverden, set ud fra en eksistentiel psykologisk vinkel. Under den første fase, tematisering, diskuterede gruppen de forventninger de havde til interviewet og hvilke resultater de gerne ville have ud fra interviewet. Temaet blev bestemt til hovedsageligt at være eksistentiel psykologi, med fokus på Frankls logoterapeutiske teori. Gruppen blev enig om, at interviewets formål var at belyse hvordan Frankls logoterapeutiske teori kunne bidrage til en forståelse af agorafobi. Under den anden fase, design, gjorde gruppen sig overvejelser om hvordan interviewet skulle gribes an samt hvordan rækkefølgen på interviewspørgsmålene skulle være. Med problemformuleringen som fokus, udarbejdede gruppen en række interviewspørgsmål, som skulle belyse Frankls logoterapeutiske teoris bidragelse til forståelse af agorafobi (bilag 2). Den tredje fase, interview, blev brugt til grundigt at gennemgå alle interviewspørgsmålene. Gruppen satte fokus på både de metodiske samt etiske aspekter af interviewspørgsmålene og til dette blev der også udformet nogle etiske spørgsmål til gruppen, som skulle hjælpe dem med at holde sig indenfor de etiske retningslinjer under selve interviewet (bilag 3). Da gruppen kun består af tre medlemmer, deltog alle tre i interviewet, dog med én hovedinterviewer. Den femte fase, transskription, brugte gruppen på at klargøre interviewmaterialet til selve analysen. Transskriptionens retningslinjer blev bestemt og interviewet blev transskriberet (bilag 1). Under den femte fase, analyse, blev gruppen enige om, at interviewmaterialet både metodisk og etisk var holdbart til at kunne bruges som empirisk materiale. Gruppen fandt meningskondensering som analytisk tilgang relevant at anvende, Side 8 af 59

9 da de gennem transskriptionen dannede sig et overblik over, hvilke temaer interviewet indeholdt. Efter udførelsen af meningskondenseringen foretog gruppen en deskriptiv meningskondensering på baggrund af interviewets temaer. Selve analysen indebar interviewproduktets deskriptive meningskondensering som var tematisk opdelt. Gruppen analyserede interviewproduktet ved brug af Frankls logoterapeutiske teori. Ydermere analyserede gruppen interviewproduktet på baggrund af Yaloms eksistentielle psykoterapeutiske forståelse af angst. Under den sjette fase, verifikation, gjorde gruppen sig overvejelser omkring interviewresultaternes holdbarhed og blev enige om, at interviewundersøgelsens formål blev tydeliggjort gennem interviewet, samt at det færdige interviewprodukt levede op til undersøgelsens formål. Den syvende fase, rapportering, brugte gruppen på at undersøge de etiske spørgsmål de havde udarbejdet til sig selv og sammenligne disse med selve interviewspørgsmålene og selve interviewproduktet. Gruppen vurderede, at interviewundersøgelsens etiske aspekter og resultater levede op til de videnskabelige kriterier, et læseværdigt interviewprodukt skulle indeholde. Meningskondensering Det kvalitativt-fænomenologiske interview gør brug af særlige interviewmetoder indenfor fænomenologien, hvori særlige tilgange til behandling af interviewdata er nødvendigt. Meningskondensering er en tilgang indenfor den fænomenologiske metode, som har til formål at sammenfatte de udtryk og meninger interviewpersonen har ytret sig. Meningskondensering bør sammenfatte de lange udsagn interviewpersonen har udtrykt, og reducere dem til kortere formuleringer, end selve transskriberingen (Kvale & Brinkmann 2009:227). Udover meningskondensering, arbejder intervieweren også med en teknik kaldet meningsfortolkning. Det er interviewerens opgave at meningsfortolke interviewet, ved at inddele transskriberingen i meningsmæssige afsnit, for at kunne fortolke videre på hvad interviewpersonen har sagt gennem interviewet. Intervieweren bør være særlig opmærksom på, at denne har til opgave at tænke ud af boksen under interviewsituationen, i den forstand, at der skal fortolkes videre på de udsagn interviewpersonen udtrykker (Kvale & Brinkmann 2009:230). Meningskondenseringens fem trin Meningskondenseringens fem trin er en guide intervieweren gør brug af, for at udføre den metodiske meningskondensering, som slutteligt resulterer i et analytisk redskab der kan anvendes til analyse af interviewet: Side 9 af 59

10 1. Gennemlæsning af hele interviewet, for at danne et overblik. 2. Bestemmelse af naturlige meningsenheder udtrykt i interviewet. 3. Omformulering og kategorisering/tematisering for enkelthedens skyld. 4. Specifikke spørgsmål til undersøgelsen for at fremhæve undersøgelsens formål. 5. Fremhævelse af væsentlige temaer som helhed i en sammenhængende deskriptiv tekst. (Kvale & Brinkmann 2008:228). Da gruppen havde transskriberet interviewet, diskuterede de hvilke dele af interviewet man fandt særligt relevante til den videre analyse i projektet. De meningsenheder gruppen fandt relevante blev valgt til at indgå i meningskondenseringen af interviewet. Disse meningsenheder blev kategoriseret og tematiseret efter de tidsperioder i Sofies liv, hvor agorafobi var særligt fremtrædende. Efter dette diskuterede gruppen interviewspørgsmålene og fandt i fællesskab frem til analysens fokus. Dernæst blev den deskriptive meningskondensering udformet på baggrund af de udvalgte meningsenheders temaer, for slutteligt at kunne arbejde videre med analysen. Interviewguide Det kvalitative forskningsinterview som metode var fra starten af projektforløbet højst prioriteret af alle gruppemedlemmerne. Gruppen blev hurtig enig om, at det var denne metodetilgang som skulle anvendes i projektet. Gruppemedlemmerne læste Kvale og Brinkmanns bog InterView - Introduktion til et håndværk for at opfriske hvad det kvalitative forskningsinterview gik ud på. Da alle tre gruppemedlemmer havde arbejdet med det kvalitative forskningsinterview i tidligere projekter, følte de sig udrustede til at bruge denne metode som værktøj for analysen i projektet. Gruppemedlemmerne fandt hurtigt ud af, at de gerne ville undersøge en form for angst eller fobi, da de fandt Frankls logoterapeutiske teori spændende samt Yaloms eksistentielle psykoterapi god til at belyse hvordan angst kan opstå. Da det kvalitative forskningsinterview undersøger interviewpersonens livsverden, fandt gruppen det fænomenologisk-kvalitative forskningsinterview relevant at gøre brug af, da det netop ville give et indblik i interviewpersonens livsverden, som ville bidrage til et holdbart analytisk produkt. Gruppen undersøgte de muligheder de havde for at etablere kontakt til en person med angst, og fandt frem til en forening som arbejdede med mennesker der lider af angst og fobi. Gruppen skrev i fællesskab et opslag hvori de beskrev hvilken interviewperson de søgte og hvad interviewet ville gå ud på, samt kontaktinfo. Dette opslag blev gennem sendt til kontaktpersonen fra foreningen, som sørgede for at opslaget blev lagt ind på foreningens Facebook gruppe. Efter cirka fire uger blev gruppen kontaktet af en 37 årig kvinde Side 10 af 59

11 med agorafobi som gerne ville interviewes. Korrespondancen foregik over mail, hvor gruppemedlemmerne og interviewpersonen aftalte at mødes hjemme hos hende, af hensyntagen til hendes fobi. Efter at datoen var blevet fastlagt, mødtes gruppemedlemmerne og udarbejdede interviewspørgsmålene i fællesskab. Gruppen blev af interviewpersonen budt på te og kaffe, hvilket skabte en tryg og rolig atmosfære både for gruppemedlemmerne og interviewpersonen. Interviewpersonen havde intet imod at interviewet blev optaget og der blev kort briefet omkring hvordan interviewet ville foregå, så interviewpersonen kunne føle sig tryg og eventuelt stille spørgsmål. Da interviewet kun varede i cirka 36 minutter var der ikke behov for en pause. Da interviewet var slut sad gruppemedlemmerne og interviewpersonen og snakkede om hvordan de syntes det var gået over en kop kaffe. Denne debriefing var også med til at vedholde den rolige og trygge atmosfære. Efter debriefing fik interviewpersonen en æske chokolade som tak for deltagelse i interviewet og der blev sagt farvel. Efter transskribering af interviewet samt udarbejdelse af den deskriptive meningskondensering, følte gruppen sig klar til at gå i gang med analysen. Kritik af metode Det kvalitative forskningsinterview kan være udfordrende for både studerende såvel som forskere, da der hverken er en fast struktur eller opskrift på, hvordan man kan udføre et professionelt og fyldestgørende interview (Kvale & Brinkmann 2009:15-17). Selvom Kvale og Brinkmann argumenterer for, at der ikke kan gives et endegyldigt svar på hvordan et interview bør eller kan udføres, er der visse metoder og værktøjer man kan gøre brug af som interviewer, for at udarbejde et så professionelt interview som muligt. Gruppen har især gjort sig brug af de værktøjer Kvale og Brinkmann har præsenteret (Kvale & Brinkmann 2009:15-17). Som tidligere nævnt havde gruppen fra starten af projektforløbet besluttet sig for at inddrage det kvalitative forskningsinterview, med fokus på fænomenologi, for at belyse Frankls logoterapeutiske teoris bidragelse til forståelsen af agorafobi. Selvom denne metodetilgang var relevant i forhold til problemformuleringen samt teoretikernes teorier, kunne der også opstå fejlkilder ved brug af det kvalitative forskningsinterview som metode. Gruppen havde kun henvendt sig til én forening som arbejdede med angst og fobier og dette begrænsede mulige interviewpersoner til kun de mennesker, som var en del af denne forening. Udover dette blev gruppens kontaktinfo samt opslag lagt ind på foreningens gruppe på Facebook. Dette kunne få medlemmerne af foreningen til at føle, at deres anonymitet ville beskyttes, da de selv kunne kontakte gruppen direkte, i stedet for at have en af foreningens ansatte som mellemled. Gruppemedlemmerne kunne ikke forvente at interviewpersonen åbnede helt op omkring sin Side 11 af 59

12 livsverden, grundet dennes agorafobi, samt at de prioriterede de etiske retningslinjer højt og ville have at interviewpersonen skulle føle sig så tryg som muligt. Under selve interviewet klargjorde gruppen for interviewpersonen, at det var i orden ikke at svare på alle spørgsmålene, hvis hun fandt dem grænseoverskridende. Dette var etisk set nødvendigt, men kunne have været problematisk, hvis ikke der blev givet fyldestgørende svar på interviewspørgsmålene. Da interviewpersonen lider af agorafobi var gruppen opmærksom på, at hun måske ikke ville åbne så meget op for sin livsverden, og derfor fandt gruppen det svært nogle gange at stille hende mere detaljerede spørgsmål, hvis hendes svar ikke syntes at være fyldestgørende nok. Dog blev der alligevel skabt en tryg ramme både for gruppemedlemmerne og interviewpersonen, så interviewet kunne udføres så etisk og professionelt som muligt. Videnskabsteori Da projektet er forankret i psykologiens genstandsfelt, vil der i følgende afsnit redegøres for den humanistiske videnskabsteoretiske tilgang. Dernæst præsenteres en redegørelse af det fænomenologiske perspektiv indenfor videnskabsteorien og slutteligt konkretiseres teoretikernes videnskabsteoretiske ståsted. Indenfor den humanistiske videnskabsteori hører humanvidenskaberne, som stræber efter at befri mennesket. Humanvidenskaberne tager udelukkende udgangspunkt i det menneskelige, og beskæftiger sig derfor ikke med dyr. Selvom videnskabsteorien har været omdiskuteret blandt teoretikere og fagfolk, er begrebet endnu ikke blevet konkretiseret. Videnskabsteori som begreb er dog anerkendt nok til at kunne anvendes i en diskussion fra et videnskabsteoretisk perspektiv (Collin & Køppe 2010:23-24). Videnskabsteori som fagbegreb er en samlet betegnelse for en række discipliner, som har videnskaberne som deres genstand. Videnskabsteorien har blandt andet til formål at undersøge fænomenerne, i stedet for blot at beskrive dem. Til dette inddeles videnskabsteoriens tilgang i nogle fælles temaer, hvori et af disse temaer indebærer forståelsen af fænomenerne. Videnskabsteorien undersøger sin genstand gennem en mere specifik tilgang og på et mere dybdegående plan, end dagligdagserkendelser af det samme virkelighedsområde. Dette resulterer i en klargørelse af den fundne viden, da videnskabsteorien sigter efter en dybere forståelse af undersøgelsen (Collin & Køppe 2010:25-26). Både mennesket og dets kulturprodukter karakteriseres som værende meningsfulde, da humaniora er videnskaben om mennesket som kultur - og fornuftsvæsen. I forlængelse af dette anses de humanistiske videnskaber for at skille sig ud fra Side 12 af 59

13 naturfænomenerne, da de humanistiske videnskaber stræber efter en forståelse og fortolkning af de menneskelige fænomener og handlinger, der resulterer i et produkt som indebærer en særlig forståelse og fortolkning (Collin & Køppe 2010:27). Selvom de tre store videnskaber adskiller sig på flere områder, har den humanistiske videnskab nogle fællestræk med samfunds- og naturvidenskaberne hvad angår begrebet årsagsforklaring. Dette begreb indebærer forståelsen af en hændelse, ved at identificere faktorerne som har frembragt hændelsen (Collin & Køppe 2010:28). Ydermere har teoretikere og fagfolk rejst spørgsmål omkring hvor grænsefeltet mellem de tre videnskabsteoretiske felter humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab er. Psykologien som fag og videnskab har sit genstandsfelt i alle tre videnskabsteoretiske felter. Nogle af de psykologiske retninger baseres eksempelvis på naturvidenskabelige resultater, som fx den behavioristiske psykologi der tager afsæt i naturvidenskabens genstandsområde. Derimod placeres socialpsykologiens genstandsområde indenfor samfundsvidenskaben, og den humanistiske psykologi arbejder med eksistentialismens problemstillinger som udgangspunkt (Collin & Køppe 2010). Selvom de humanvidenskabelige skoler og retninger har fundet inspiration i naturvidenskabens metoder, har de formået selvstændighed ved at beskæftige sig med meningsfulde fænomener. Humanvidenskaben undersøger genstanden indefra, og opnår derved en meningsfuld forståelse af fænomenerne, og lader sig derved ikke påvirkes af eksterne faktorer naturvidenskaben gør brug af, såsom målinger (Collin & Køppe 2010:35-36). Videnskabsteorien i dette projekt er forankret i den humanistiske videnskab, da de enkelte teoretikere beskæftiger sig med psykologiske problemstillinger indenfor humaniora. Frankls logoterapeutiske teori beskæftiger sig blandt andet med forståelsen af, at klienten skal fokusere på et mål i fremtiden og prøve at finde mening i tilværelsen gennem dette mål. Frankl fokuserer hovedsageligt på individets psyke, hvoraf tanker, følelser og reaktioner er vigtige faktorer i brugen af hans teori. Ud fra Frankls fokus, som er individets vilje til mening, kan der argumenteres for at hans videnskabsteoretiske position er indenfor humanvidenskaben, da han beskæftiger sig med mennesker som psykiske væsener. Samtidigt er de centrale aspekter i hans teori ikke baseret på naturvidenskabelige metoder eller målinger, men derimod opnåelsen af mening gennem den mentale tilstand. Sigmund Freuds psykoanalyse bidrager, i projektet, til at give et grundlæggende overblik over psykoanalysen, og da Sigmund Freud blandt andet beskæftiger sig med personlighedsmodellen som indebærer under jeget, jeg et og over jeget, som er psykiske personlighedsstrukturer, kan der også argumenteres for at hans videnskabsteoretiske position er indenfor humanvidenskabens genstandsfelt. Anna Freud anvendes også i det psykoanalytiske Side 13 af 59

14 perspektiv, da hun primært beskæftiger sig med individets barndom. Udover fokus på individets barndom, beskæftiger Anna Freud sig også med jeg ets brug af forsvarsmekanismer. Anna Freuds videnskabsteoretiske ståsted kan også placeres indenfor den humanistiske videnskabsteori, da hun primært undersøger menneskets handlemønstre samt forsvarsmekanismer, og dermed også menneskets psykiske tilstand. Den eksistentielle psykoterapeut Yalom bidrager til projektets forståelse af den eksistentielle livsverden. Derudover beskæftiger han sig med nogle grundlæggende begreber i sin teori: Friheden, isolationen og meningsløsheden, for at belyse de centrale eksistentialistiske områder i menneskets liv. Der kan argumenteres for at Yaloms videnskabsteoretiske ståsted også hører under den humanistiske videnskabsteori, da hans genstandsfelt er indenfor den eksistentialistiske psykologi, som primært beskæftiger sig med menneskets meningsdannelse både gennem individets livsverden samt psykiske tilstand. Fænomenologien gennem et videnskabsteoretisk perspektiv Det kvalitative forskningsinterview med fænomenologisk tilgang, er som tidligere nævnt projektets metode. Metodens genstandsfelt hører under den humanistiske videnskabsteori, da det fænomenologisk-kvalitative forskningsinterview har til formål at undersøge subjektets livsverden (Collin & Køppe 2010:26). Fænomenologien indgår i mange af de humanistiske discipliner og er derfor en central del af det videnskabsteoretiske felt. Til fænomenologien hører også centrale begreber såsom: Sandhed, begrundelse og fortolkning, og disse anvendes også indenfor de videnskabsteoretiske analyser (Collin & Køppe 2010:122). På trods af dette, er der en del modsigende antagelser omkring hvad fænomenologien undersøger. Nogle forskere argumenterer for, at fænomenologien stræber efter at gøre op med objektivismen ved beskæftigelse med menneskets livsverden, samt ved at anvende begrebet første-persons-perspektivet. Derimod mener objektivismen at videnskabsteoretiske positioner ikke kan argumenteres ud fra subjektive erkendelser, og derfor forsøger denne at fjerne fokus fra den menneskelige subjektivering i verden (Collin & Køppe 2010:129). Yderligere er der nogle teoretikere der er af den overbevisning, at fænomenologien ikke har til formål at forstå subjektets livsverden, men at sætte fokus på mentale fænomener ud fra livsverdenen for at forstå den ydre verden. Der menes at disse fænomener i dette tilfælde optræder som genstande, der altid har til formål at fremtræde indenfor noget, for at påvise noget andet (Collin & Køppe 2010: ). Gruppen mener dog at det fænomenologiskkvalitative forskningsinterview har været med til at bidrage til forståelsen af de anvendte teorier. Ydermere har fænomenologien i samspil med de videnskabsteoretiske overvejelser været med til at Side 14 af 59

15 danne forståelsesrammen for Frankls, Yaloms, Sigmund Freuds, og Anna Freuds teorier, som resulterede i en velovervejet tilgang til analysen. Teori I dette afsnit vil der redegøres for Frankls logoterapeutiske teori, Sigmund Freud og Anna Freuds psykoanalytiske teori samt Yaloms eksistentielle psykoterapeutiske teori. Derudover vil der redegøres for ICD-10 systemet, angsttilstande i generel forstand, samt agorafobi som angsttilstand. En kritik af neuroser og psykoser i ICD-10 systemet vil også inddrages for at klargøre forskellen samt relevansen af neurose - og psykosebegrebet. ICD- 10 systemet I det følgende vil der redegøres for ICD-10 systemet og hvad dette system indebærer. Endvidere vil der også være en afklaring af angsttilstandene med særlig fokus på agorafobi. ICD-10 systemet blev udtænkt og udformet af FN s organisation World Health Organization (WHO). ICD-10 er en forkortelse af betegnelsen International Classification of Diseases og nummeret 10 antyder den 10. revision af systemet. Organisationen WHO har til formål at løse sygdomsbaserede problemstillinger samt varetage denne slags opgaver. ICD-10 systemet har til formål at give et overblik over, samt at diagnosticere og klassificere sygdomme (Internetkilde 1). Der er gennem årene sket en del forbedringer i ICD-10 systemet samt er der tilføjet nye sygdomsbetegnelser, som man ikke fokuserede på tidligere. Fokus på de psykiske lidelser har resulteret i, at man er mere opmærksom på personlighedsforstyrrelser og angsttyper. Det er dog forskelligt fra land til land hvilke sygdomsklassificeringssystemer og diagnoser man anvender, men i Danmarks sygevæsen gør man brug af ICD-10 systemet fra 1992, som blev indført i landet i Det særlige ved ICD-10 systemet er, at det er et system der beskriver sygdomme tilhørende deres symptomer og biologiske fund. ICD-10 systemets struktur gør det nemmere for lægen at kunne danne sig et sygdomsbillede af den enkelte klient, så den mest passende diagnose kan stilles og behandlingsforløbet kan etableres (Internetkilde 2). Neuroser og psykoser i ICD- 10 systemet Frem til 1980 erne opererede man med fem hovedgrupper af psykiske lidelser. Disse var: Psykoser, neuroser, personlighedsforstyrrelser, psykosomatiske lidelser og åndssvaghed (Larsen 2012:427). Selvom neuroser og psykoser tidligere har udgjort to af de store grupper af psykiske lidelser, Side 15 af 59

16 fremtræder disse ikke længere som selvstændige grupper. I psykiatrien har man betragtet begreberne som værende for præget af overvejelser over hvad årsagerne til de psykiske lidelser var. Psykoserne blev betragtet som organiske lidelser, altså arveligt betingede lidelser. Inden for psykoanalysen betragtede man neuroserne... som et resultat af problemer i barnets personlighedsudvikling, ofte med rod i tidlige traumer og knyttet til bestemte faser i udviklingen (Larsen 2012:428). I dag har man opgivet neurose og psykosebegrebet i den betydning som man tidligere anvendte dem. Dette skyldes at man er langt mindre sikker med hensyn til årsagerne til de psykiske lidelser. Mange af lidelserne skyldes efter alt at dømme flere forskellige årsager og er ikke blot resultatet af én enkelt årsag. Derfor bliver de psykiske lidelser nu udelukkende inddelt efter hvilke symptomer de udviser og ikke længere efter de formodede årsager. Neurose- og psykosebegreberne er ikke fuldstændig forsvundet, men optræder nu under andre grupper af psykiske lidelser eller med andre navne. Således er psykoserne i dag at finde i flere hovedgrupper, først og fremmest skizofrenierne samt visse af de affektive lidelser (Larsen 2012: ). Neuroserne findes i dag under kategorien nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer. (Larsen 2012:428). De symptomer som er særligt karakteristiske ved disse tilstande er både forskellige former for angst og tvangstilstande, samt visse legemlige symptomer (Larsen 2012:428). Nogle af de symptomer som optræder ved de nervøse tilstande, kan ses hos mennesker som ikke har diagnoser og man mener derfor at der kan være tale om en flydende grænse mellem det normale og de nervøse tilstande. De forskellige psykiske lidelser er således ikke skarpt afgrænsede i forhold til hinanden og det kan derfor være svært i praksis at kategorisere en klient i en særlig kategori (Larsen 2012: ). Angsttilstande Angst i forskellige former og angstlidelser er blandt de hyppigste psykiske sygdomme. Udover den sygdomsbaserede angst findes også den almene angst, som alle mennesker kan udsættes for, som et led i livets udvikling og i forskellige former. Angst kan undersøges fra forskellige vinkler, hvor blandt andet den biologiske eller evolutionsbiologiske vinkel ville mene, at angst er en medfødt biologisk reaktion på fare, som primært kommer til udtryk som en beskyttende funktion. Undersøges angst ud fra den emotionspsykologiske side kan denne opfattes som tegn på brud i relationen. Sidst men ikke mindst definerer Søren Kierkegaard ( ) angsten ud fra et filosofisk-eksistentielt perspektiv, hvor den kommer til udtryk som ambivalensens dynamik i sjælelivet. Da angsten kan forstås ud fra forskellige vinkler, har den vinkel indenfor angst det Side 16 af 59

17 enkelte menneske tager udgangspunkt i, en betydning for hvordan angsten opfattes og yderligere hvad individet vil stræbe efter i mødet med behandleren (Simonsen & Møhl 2010:361). Der skelnes mellem begrebet frygt og angst, da frygt opstår når man er opmærksom på truslens genstand. Dog kan denne skelnen medføre udfordringer i praksis, da der kan være forskellige grader af opmærksomhed over for det truende. En af de største udfordringer i udviklingen af de forskellige psykiatriske klassifikationssystemer har været adskillelsen af angstforstyrrelser fra normal ængstelse eller bekymring, også kaldet angstens kvantitative aspekt. Ydermere har differentiering af angsten i forskellige typer eller former, kaldet angstens kvalitative aspekt, også resulteret i udfordringer i klassifikationssystemerne (Simonsen & Møhl 2010: ). Angst kan komme til udtryk både fysiologisk, følelsesmæssigt, kognitivt og adfærdsmæssigt. Selvom disse fire komponenter optræder forskelligt og med varierende intensitet, forstærker de umiddelbart hinanden. Angsten anses som et klinisk problem når den bliver uhåndterbar kraftig eller forbliver uforandret, på trods af at de udløsende faktorer eller omstændigheder er overvundet (Simonsen & Møhl 2010:362). Angsten plejer at komme til udtryk som en blanding af både flere indre betingelser samt ydre stimuli. Angstens udtryksformer kategoriseres under fire komponenter som tidligere nævnt: Fysiologisk reagerer kroppen ved at gå i alarmberedskab med øget udskillelse af kortisol og adrenalin, stigende puls og blodtryk osv. som led i en motorisk kamp/flugt-reaktion. Følelsesmæssigt viser angsten sig som uro, anspændthed eller panik blandet med vrede, skam eller depressive følelser. Kognitivt viser angsten sig ved tanker og forestillinger om den faretruende situation, mulige undvigelsesmanøvrer og dens konsekvenser, også på det mentale plan. Disse forestillinger kan være vage og diffuse, men også lysende klare og realistiske. Adfærdsmæssigt kan angsten dels vise sig i kropsholdning, ansigtsudtryk m.m., dels som undgåelsesadfærd (flugt eller andre fysiske undvigelsesmanøvrer) eller kampadfærd, der sigter mod at undgå eller imødegå den oplevede eller forestillede truende fare. (Simonsen & Møhl 2010:362). Agorafobi som angsttilstand Under ICD-10 systemet defineres de fobiske tilstande som en gruppe forstyrrelser, hvor angsten kommer til udtryk gennem veldefinerede situationer, der ikke indebærer reel fare. Forventningsangst kan forekomme alene ved tanken om den fobiske situation. Agorafobi med eller uden panikangst, socialfobi og enkeltfobierne kategoriseres under gruppen af fobier (Simonsen & Møhl 2010:364). Agorafobi er fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet, og består i frygt for at forlade hjemmet, tage på indkøb, komme i forretninger såvel som på offentlige steder, samt Side 17 af 59

18 rejse alene med offentlig transport. Det særlige ved agorafobi er, at denne slags fobi ofte optræder i forbindelse med panikangst, ligesom socialfobi samt obsessive og depressive symptomer (Simonsen & Møhl 2010:364). Personen vil under angsten have følelsen af at være fastlåst, da angsten ofte handler om at blive overvældet af et panikanfald, i de situationer personen føler sig hjælpeløs og alene. ICD-10 systemet har kategoriseret de diagnostiske kriterier for agorafobi, hvor der skal optræde to eller flere af følgende situationer som personen undgår: Menneskemængder, offentlige steder, færden alene, færden uden for hjemmet. Derudover skal der optræde to eller flere angstsymptomer samtidigt, hvoraf et af dem er autonomt. De autonome angstsymptomer er: Hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed. De andre angstsituationer kan være: Vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme/maveuro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at miste selvkontrollen, frygt for at dø, hedeture eller kuldegysninger, dødhedsfølelse eller paræstesier. Derudover er der også andre kriterier som optræder når der er tale om agorafobi. Disse er henholdsvis: Betydelig gene fra angst eller undgåelsesadfærd, erkendelse af at angst eller undgåelse er overdreven eller urimelig, samt optræden begrænset til frygtede situationer eller tanken herom. Tilsammen udgør disse kriterierne for at diagnosen agorafobi kan stilles (Simonsen & Møhl 2010:364). Viktor Frankl Viktor Frankl ( ) var en østrigsk læge og psykolog, som oprindeligt var under indflydelse af Sigmund Freud og Alfred Adler. Senere grundlagde han Den Tredje Wienerskole efter at have brudt med Freud og Adlers teorier. Denne skole var en eksistentialistisk orienteret psykoterapeutisk retning, som Frankl navngav logoterapien (Internetkilde 3). Frankl udviklede blandt andet logoterapien ud fra de oplevelser han gjorde sig som koncentrationslejrfange under 2. Verdenskrig. Her oplevede Frankl at de fanger, som kunne finde noget meningsfuldt i tilværelsen havde større chance for at overleve deres lidelser, end dem der opfattede deres situation som værende håbløs (Cooper 2011:95-96). Viljen til mening Menneskets søgen efter mening i tilværelsen er ifølge den østrigske eksistentielle psykolog Frankl en primær drivkraft i individets liv, denne mening er enestående og den skal realiseres af mennesket selv. Frankl er ikke ligesom andre teoretikere, såsom Freud, af den opfattelse, at meninger og Side 18 af 59

19 værdier viser sig som forsvarsmekanismer, da han finder mennesker i stand til at leve og dø for dets idealer og værdier, hvilket han ikke mener vi er villige til at gøre for vores forsvarsmekanismer. Frankl taler derfor om viljen til mening, modsat viljen til lyst som det udtrykkes hos Freud i psykoanalysen, eller viljen til magt som det kommer til udtryk hos Adler (Frankl 2002: ). Logoterapien adskiller sig fra psykoanalysen derved at den betragter mennesket som et væsen hvis hovedopgave det er at opfylde en mening, ikke blot at nære og tilfredsstille drifter og instinkter og forsone de stridende krav fra id, jeg og overjeg (Frankl 2002:108). Frankl betragter ikke mennesket som en skabning der enten reagerer på stimuli eller afreagerer på sine impulser, men mener derimod at mennesket snarere end reagerer og afreagerer svarer på de spørgsmål som livet stiller det, og herved fuldbyrder den mening som livet tilbyder (Frankl 1980:24). Meningen fremgår ikke kun i selve eksistensen, den møder eksistensen. Den potentielle mening, som venter på at blive realiseret af individet, er ikke kun en projektion af menneskets eget jeg, men for at meningen med vores eksistens i sandhed kan virke inspirerende og udfordrende, må vi opdage meningen frem for at opfinde den (Frankl 2002:104). Mennesket bør ikke spørge om dets livs mening, men snarere indse at det selv spørges af livet. Frankl ser menneskelivets væsen i ansvarlighed, og for at svare for sit eget liv, bør mennesket derfor være ansvarlig. Det essentielle er ikke livets mening i almindelighed, men det enkelte menneskets unikke mening i et givent øjeblik. Denne mening varierer mellem mennesker, fra dag til dag, time til time. Man bør derfor ikke søge en abstrakt mening med livet, men følge sit eget unikke kald i tilværelsen (Frankl 2002: ). Ifølge Frankl er mening altid til stede i en konkret situation eller opgave i tilværelsen, som skal realiseres af det enkelte individ. Meninger er unikke og forandrer sig bestandigt. Livet mangler dog aldrig en mening, og bliver dermed et spørgsmål om personlig opdagelse. Omstændighederne kan variere og gøre fuldbyrdelsen af mening sværere eller lettere for det enkelte individ, dog påpeger Frankl at livet aldrig mangler en mening, da der findes mening selv udover arbejde og kærlighed. Selv i en håbløs situation som ikke kan ændres. Her kan man bevidne den unikke menneskelige evne til, at omdanne en tragedie til en personlig triumf eller en vanskelig situation til en menneskelig bedrift (Frankl 1980:33-36). Meningen i tilværelsen kan ifølge Frankl opnås på tre måder: Ved at udføre en handling gennem eksempelvis arbejde eller skabende virksomhed, ved at opleve en værdi, som for eksempel kulturen, naturen eller kærligheden og til slut kan meningen opnås gennem lidelse, da lidelse ophører med at være lidelse, i det øjeblik den finder en mening (Frankl 2002: ). Som en grundsten i den eksistentielle psykologi, mener Frankl at individet har mulighed for at ændre sin indstilling i forhold til sin givne situation, blandt andet over for lidelsen (Cooper 2011:99). Frankl mener ikke at Side 19 af 59

20 mennesket blot kan opfattes som et resultat af biologiske, psykologiske og sociologiske betingelser. Mennesket er muligt at forstå, som begrænset af visse betingelser. Dog står det individet frit, at handle inden for rammerne af disse betingelser. Frankl anser mennesket som værende selvdeterminerende (Frankl 2002:131). Menneskets frihed er altså en begrænset frihed, da det ikke lever uden betingelser. Derved bliver det op til det enkelte individ, om det bukker under og underkaster sig betingelserne (Frankl 1980:43). Meningsløshed Viljen til mening er en særlig karakteristisk menneskelig egenskab, og mennesket rækker altid ud efter mening og er altid på vej i sin søgen efter mening i tilværelsen (Frankl 1980:24). Dette behov for en meningsfuld eksistens kan kun tilfredsstilles, når det enkelte menneske følger sit eget unikke kald i livet og tager ansvar for sin egen tilværelse (Frankl 2014:103). Behovet for en meningsfuld eksistens skaber ifølge Frankl en indre spændingstilstand i mennesket. Denne spændingstilstand, eller noodynamik som Frankl beskriver den, er en uundværlig forudsætning for mental sundhed. Tidligere psykologiske retninger har betragtet mennesket som et væsen der higer efter spændingsreduktion og derved en indre ligevægt. Frankl anser dette som en fejlopfattelse (Frankl 2014:109). Spændingstilstanden hører til den menneskelige tilværelse og er en nødvendighed for sjælelig velfærd og sundhed: Det, mennesket virkelig trænger til, er ikke en spændingsfri tilstand, det er at stræbe og kæmpe for et eller andet værdigt mål. Det, mennesket har brug for, er ikke at blive fri for spændingen for enhver pris, det behøver kaldet fra en potentiel mening, der venter på at blive fuldført af det. (Frankl 2014:109). Behovet for en noodynamik gælder ikke kun almindelige mennesker, men også neurotiske individer. Ifølge Frankl er neurotikeren netop kendetegnet ved at forsøge at flygte fra bevidstheden om sin egen livsopgave. Ved at gøre klienten opmærksom på denne opgave gennem en reorientering i retning af hans liv, og herved at genskabe spændingstilstanden, kan man bidrage til at styrke klientens evne til at overvinde neurosen (Frankl 2014:102). Spændingstilstanden er en del af den menneskelige tilværelse, men mennesket burde ikke udsættes for alt for megen spænding. Både manglende udfordringer, men samtidig for store krav til individet kan føre til nervøse sammenbrud og forårsage sygdom. Mennesket har altså brug for spænding i et sundt og moderat omfang (Frankl 1980:87). Hvis mennesket mister retning i tilværelsen og behovet for en meningsfuld eksistens Side 20 af 59