NEDERLANDENE, januar 2013

Transkript

1 ELFE-ESL CASEUNDERSØGELSE BESØGSRAPPORT NEDERLANDENE, januar 2013 Nederlandene er et avanceret land, hvad angår brugen af ikt inden for uddannelse. Landet kan siges at bevæge sig ind i en "posteksperimentel fase" af integrationen af ikt i uddannelsesforløbet. Ikt er på alle de besøgte skoler en solidt forankret bestanddel af uddannelsesforløbet som et vigtigt værktøj i ændringen af uddannelsesparadigmet fra lærer- til elevcentreret uddannelse, som er velgennemtænkt og vel konceptualiseret. Der var imidlertid også en meget stærk anerkendelse af autonomi på det pædagogiske område og det grundlæggende princip om personaliseret stile og respekt for individets autonomi, hvilket ikke er fremmende for obligatoriske praksisser, og som paradoksalt nok måske bliver anset for at være en hæmsko for gennemførelsen af ikt på den måde, vi forestiller os det på et obligatorisk niveau, der rejser spørgsmålet om lige adgang til lige kvalitetsuddannelse. Af den dokumentation, vi har set, synes implementeringen af en sådan avanceret brug af ikt inden for pædagogik at afhænge kraftigt af den entusiasme og det lederskab, som nogle få aktive medlemmer af uddannelsesmiljøet udviser, og en intensivering af en udvikling i denne retning kunne blive et problem. Den anden konklusion er, at en spredning af individualiserede læringsplatforme vil sætte spørgsmålstegn ved arbejdstid og læseplaner fremadrettet. Skolefrafald blev ikke set som et lokalt problem, men mere som en abstrakt problemstilling, selv om regeringen anerkender en nedbringelse af frafaldet som en vigtig målsætning. Der herskede imidlertid den intuitive opfattelse, at ikt til pædagogisk brug især individualiseret læring, kunne være en kraftigt medvirkende faktor i en nedbringelse af skolefrafaldet, da det stimulerer elevernes ejerskab, motivation, innovation og kommunikation med andre elever og lærere og styrker elevernes præstationer. Den metode, der blev anvendt under studiebesøget til Nederlandene, fulgte den tidligere afprøvede metodologi med hensyn til fokuserede eller delvist strukturerede interview, og kan betragtes som vellykket. 1

2 1 Landebaggrund Uddannelse er gratis og obligatorisk for børn mellem 4 og 16 år. Skoler kan anmode forældre om frivillige bidrag, men de kan ikke nægte børn adgang til skoler, selv om der ikke bliver betalt. Indskrivning er gratis for erhvervsuddannelser, men elevernes familier skal betale for bøger og materialer. Selv om ca. en fjerdedel af de elever, der dropper ud af skolen uden kvalifikationer, senere vender tilbage, og nogle af dem derfor får en grunduddannelse, er antallet af elever, der dropper ud, fortsat for højt. 1.1 Uddannelsesstruktur Uddannelse er obligatorisk for børn mellem 6 og 16 år. Grundskoleforløbet begynder ved det 6. år og varer i 6 år. På dette trin er 69 % af uddannelsen privat, men offentligt finansieret. Nettoindskrivningen er 99 % (48 % piger). Af de elever, der indskrives i første klasse, bliver 98 % frem til sidste klasse på grundtrinnet. Uddannelsen på sekundærtrinnet begynder i en alder af 12 år og varer i 6 år. På dette trin er 83 % af uddannelsen privat, men offentligt finansieret. 7 % af eleverne på sekundærtrinnet og 69 % på gymnasietrinnet læser tekniske uddannelsesprogrammer. Nettoindskrivningen er 89 %. 4 % af eleverne bliver nødt til at gå en klasse om. Der er lærere på sekundærtrinnet (43 % kvinder). Forholdet mellem elever og lærere er 13: 1 i skoler på sekundærtrinnet. 1.2 Ikt-politikker Skolerne er selv ansvarlige for gennemførelsen af ikt inden for uddannelse. Der er skabt nationale støtteaktiviteter, der skal stimulere integrationen af ikt i læseplanerne. Disse aktiviteter består af projekter, programmer og læringssamfund, der forestås af organisationer, der leverer den nødvendige støtte til at opfylde skolernes eksisterende behov, såsom Kennisnet Foundation (for uddannelse på primær- og sekundærtrinnet og erhvervsuddannelse) og Surf Foundation (for højere uddannelse). Desuden er det skolernes ansvar at udforme en vision, mission og strategi for gennemførelsen og brugen af ikt i skoler. Brancheorganisationer spiller en stadig vigtigere rolle i forhold til at bistå ledere og lærere med at formulere deres ikt-vision og -politik. Nogle brancheorganisationer inden for ungdoms- og erhvervsuddannelserne har opbygget servicefællesskaber og innovationsplatforme til dette formål. 1.3 Grunduddannelse for lærere Et af elementerne i regeringens politik er at sikre, at kommende lærere er godt klædt på til at bruge teknologier, der skal støtte uddannelses- og læringsprocesserne. Regeringen har siden midten af 1990'erne leveret faciliteter til disse institutioner med det formål, at de kan komme til at fungere som pionerer på dette område. Institutioner, der leverer grunduddannelse af lærere, er helt klar over betydningen af at opbygge kompetencer, der gør det muligt at integrere ikt i undervisningen. Selv om brugen af ikt er blevet en normal del af uddannelsen i Nederlandene, er teknologi ikke obligatorisk i læreruddannelsen. I øjeblikket arbejder flere læreruddannelsesinstitutioner sammen om at definere en formel vidensbase over ikt-kompetencerne hos lærere i grunduddannelse. Skolebestyrelser har til hensigt at 2

3 bruge denne tilgang som standard for kommende kompetencegennemgange. I Nederlandene bestemmer regeringen ikke, hvilke kurser der er obligatoriske i forbindelse med uddannelse generelt. Ikt-kurser er derfor hverken foreskrevet eller obligatoriske. Institutter for grunduddannelse af lærere formulerer selv deres læseplaner, men som tidligere nævnt lægger regeringen og de institutioner, der tilbyder grunduddannelse for lærere, vægt på betydningen af at opbygge kompetencer, der gør det muligt at integrere ikt i undervisningen. 1.4 Skolefrafald Skolefrafald i Nederlandene er et økonomisk, socialt og personligt problem. En løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, er et af den hollandske regerings prioriterede indsatsområder, således som det udmønter sig i strategien "Indsatsen for nedbringelse af skolefrafald" ("Drive to Reduce Drop-out Rates"). Den hollandske målsætning er ikke at have mere end elever om året, der dropper ud af skolen. Denne målsætning skal være opfyldt senest i En person, der dropper ud af skolen, er en ung mellem 12 og 23 år, som ikke går i skole, og som ikke har opnået en grunduddannelse (dvs. en ungdomsuddannelse, gymnasieuddannelse, eller erhvervsuddannelse på niveau 2). Nederlandene indtager en "forebyggelse er bedre end helbredelse"-tilgang til problemet. Unge har bedre fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet, hvis de har en grunduddannelse. Ungdomsarbejdsløsheden stiger kun en smule, til dels som følge af en faldende frafaldsprocent, og er faktisk relativt lav sammenlignet med visse nabolande. Undersøgelser viser, at afslutning af en skoleuddannelse har den virkning, at antallet af forbrydelser og anden berigelseskriminalitet reduceres. Det hollandske program for skolefrafald har været succesrigt i forhold til gennemførelse af forskellige foranstaltninger på nationalt plan: Tvungen skolegang og pligt til en grunduddannelse. Personligt uddannelsesnummer: Alle elever har fået tildelt et uddannelsesnummer, som gør det muligt at spore dem. Digital fraværsportal: Alle skolefravær registreres ved hjælp af en forenklet edb-baseret indberetningsprocedure. Erhvervsvejledning og -rådgivning til forebyggelse af forkert valg af uddannelsesretning, der er en af de primære årsager til at droppe ud af en uddannelse. Overflytning til et opfølgende uddannelsesprogram, der udgør en mindre hurdle for elever. Omsorgsstrukturen i skolen og lokalt er blevet styrket. Siden 2002 har strategien "Indsats for nedbringelse af skolefrafald" ("Drive to Reduce Drop-out Rates") allerede udmøntet sig i et fald i antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, fra i 2001 til (foreløbigt tal for skoleåret ). Den tidligere Balkenende II-regerings mål var at reducere antallet af elever, der forlader skolen for tidligt til senest i I 2010 skærpede Rutte-Verhagen-regeringen målsætningen og fastsatte et maksimum på nye elever, der forlader skolen for tidligt, en målsætning der skal være nået senest i

4 2 Besøg i institutioner Medlemmerne af besøgspanelet var: Bert Imminga, AOb (Holland), arrangør Eleni Zografaki-Teleme, OLME, (Grækenland) Ivan Sos, OZPSaV, (Slovakiet) Guntars Catlaks, Education International, ekspert Panelet besøgte tre institutioner: 1 gymnasium, 1 erhvervsuddannelsesinstitut og 1 højere læreanstalt med ansvar for pædagogisk uddannelse af gymnasielærere: 2.1 NHL University of Applied Sciences, Leeuwarden Det er en højere læreanstalt, der bl.a. tilbyder studieprogrammer, lærerundervisning (på kandidatniveau), grunduddannelse af lærere i pædagogik (bachelor og master) og faglige udviklingskurser på kandidatniveau for alle gymnasielærere i Nederlandene. Der er passende iktfaciliteter, og institutionen implementerer den nationale politik for brug af ikt. I 2009 blev den nationale ADEF's ikt-kompetence- og vidensbase vedtaget for alle læreruddannelsesenheder. Læreruddannelsesenheden på NHL har implementeret den nationale ADEF's ikt-kompetencebase, der omfatter 1) Holdninger; 2) Praktiske færdigheder; 3) Informationsfærdigheder, 4) Pædagogiske færdigheder; 5) Udvikling og tilpasninger. En gruppe lærere har samlet en online-mappe for ikt i pædagogikken, på samme måde som de studerende bør gøre det. Enheden planlægger at udvikle en strategi for færdigheder i det 21. århundrede. Det indebærer omfattende brug af web 2.0-værktøjer, sociale medier, fleksible lærings- og testværktøjer osv. Der findes imidlertid ikke nogen specifik strategi for brug af ikt-værktøjer til afskaffelse af skolefrafaldet. Panelet havde et møde med ledelsesgruppen: dekanen, to ikt- og uddannelseskoordinatorer, dernæst et separat møde med tre personalerepræsentanter, og yderligere et separat møde med fire studerende. Der fandt et kort afsluttende møde sted med ledelsen i slutningen af besøget. 2.2 Hondsrug College Emmen Der er tale om et gymnasium, der ligger i en lille by. Skolen har elever og tilbyder undervisning både på grundniveauet (12 15 år) og det videregående (15 18 år) gymnasiale niveau. Eleverne kommer fra en dårlig til mellemgod socioøkonomisk baggrund. Undervisningen er delvist finansieret af staten og af forældrebetaling. Der er 156 lærere. 81 % af eleverne kommer videre fra det første til det sidste uddannelsesår, og 90 % af disse fortsætter på en videregående uddannelse. Skolen har en specifik politik for ikt til pædagogisk brug, med specialuddannede lærere inden for ikt og fortsat faglig udvikling for nødvendig og pædagogisk brug af ikt. Skolen forfølger en innovativ personlig undervisningsstrategi baseret på elevernes og lærernes brug af ipad. Skolen har en formel frafaldspolitik, med en særlig gruppe af lærere, der fører tilsyn med eleverne, registrerer deres fravær ved hjælp af en særlig app, og som overvåger perioden, fra eleverne går ud 4

5 af gymnasiet, og til de påbegynder en videregående uddannelse, og som forsøger at hjælpe eleverne med at vælge det rigtige fag. Der findes imidlertid ikke nogen specifik strategi for afskaffelse af skolefrafald ved brug af ikt. Panelet havde et møde med ledelsesgruppen, to lærere, og tre elever fra hhv. 3. og 4. gymnasieklasse. 2.3 Grafisch Lyceum Rotterdam (VET) Grafisch Lyceum Rotterdam er en erhvervsfaglig uddannelsesinstitution på gymnasialt niveau, som tilbyder programmer i grafisk design. Elevernes alder varierer fra 15 til 18 år. Der er ca elever (de fleste mandlige) og 183 lærere. Skolen er beliggende i centrum af en storby, Rotterdam, og de fleste elever kommer fra mellemindkomstfamilier. Skolen er fuldt finansieret af staten. 65 % af alle elever kommer videre fra det første til det sidste uddannelsesår, og 50 % af disse fortsætter på en videregående uddannelse. Skolen er meget veludstyret med ikt, der hele tiden opdateres. Hver lærer har en bærbar eller MacBook-computer, og der findes enheder på skolen (stationære og bærbare pc'ere, Ipads). I hvert enkelt klasselokale er der en projektor eller et smartboard. Ikt indgår i erhvervsuddannelsen, lige som alle oplysninger til elever og lærere ligger på intranettet. Lektionsplan, skema (ændringer i skemaet), læsere, fravær, ekstratimer eller -undervisning, begivenheder, konkurrencer ligger på intranettet. Med hensyn til skolefrafald er der indført procedurer, der holder øje med hver elevs tilstedeværelse eller fravær på skolen, koblet sammen med et system med direkte beskeder til forældrene. Der blev afholdt tre møder med ledelsesgruppen, én lærer, og to elever fra 1. gymnasieklasse. 3 Resultater af møderne 3.1 Kort beskrivelse af interviewprocessen Interviewene blev gennemført ved hjælp af en uformel, delvist struktureret interviewteknik. Interviewplanen blev omdelt forud for mødet. Alle respondenter bekræftede at have set planen. Denne metode blev valgt for at sikre, at respondenternes synspunkter og erfaringer blev hørt og medtaget på en objektiv måde. Panelet sørgede for ikke at påvirke svarene fra respondenterne. Følgende afsnit angiver de vigtigste emner, der fremkom i de forskellige interview. Alle diskussioner blev afviklet i en meget åben og konstruktiv atmosfære. Følgende emner fremkom på basis af deltagernes pointer, udtalelser og svar på møderne. Alle møder blev optaget på bånd. Emnerne blev uddraget af notater fra panelets medlemmer, båndoptagelserne og efterfølgende drøftelser i panelet, normalt om aftenen efter interviewene. Det meste af diskussionen drejede sig om tilgange til og erfaringer med ikt inden for uddannelse, men panelet forsøgte at sikre, at der blev afsat tilstrækkelig tid til bemærkninger i relation til skolefrafald. Panelet modtog kun meget få kommentarer om brugen af ikt til reduktion af skolefrafald, da dette syntes at være underforstået i de tidligere diskussioner om uddannelse og skolefrafald. Derfor har panelet ikke taget ikt og skolefrafald op i rapporten som et særskilt emne. 5

6 4 Analyse af resultater 4.1 Diskussion af nye emner Alle møderne blev afviklet i en meget åben og venlig atmosfære. Det udmøntede sig i 52 emner om ikt inden for uddannelse og 24 emner om skolefrafald. Selv om disse emner ikke alle er adskilt fra hinanden, og selv om de indeholder visse terminologiske tvetydigheder, repræsenterer de en sammenhængende vision for og holdninger til de undersøgte emner. Der er mange sammenfald mellem interviewene, for så vidt angår den opfattede virkelighed, og i mindre grad med hensyn til bedømmelsen heraf, selv om det måske kom til udtryk på en anderledes måde. Der er en stor overlapning mellem emnerne, da de fleste af dem er snævert forbundet med hensyn til årsags- og korrelativ sammenhæng. Følgende afsnit uddrager master-emner, sådan som de er fremkommet som et emne, men også som udtryk for deres intensitet under interviewet. 4.2 Identifikation af master-emner vedrørende ikt inden for uddannelser 1. Integreret: Der var en stærk opfattelse af, at ikt er blevet en uundværlig del af vidensamfundet, arbejdslivet og fritiden, samt ligeledes inden for uddannelse, at det at leve i det moderne samfund forudsætter brug af ikt, og at læring ikke kan finde sted uden for denne modus vivendi. Der var ligeledes stor enighed om, at uddannelse har en tendens til at sakke agterud i forhold til udviklingen i samfundet og bliver nødt til at indhente det forsømte. Emner: 1, 5, 11, 17, 28, 39, 40, 41, 42, 43, 44, Personaliseret: Brug af ikt blev generelt opfattet som et middel til at nå frem til målet nemlig en ændring af pædagogikkens struktur fra videncentreret til elevcentreret, hvilket indebærer en komplet omstrukturering af læseplaner og undervisnings-/læringsmetoder, fra klasseundervisning til individuelt tilpassede læseplaner, stil og hastighed, herunder bedømmelse og feedback. Emner: 9, 16, 18, 19, 29, 34, 45, Lærernes rolle og lederskab: Der var en fælles opfattelse af, at lærernes rolle er ændret eller vil ændre sig radikalt i forbindelse med personaliseret læring, fra at være forelæser og eksaminator til at være vejleder, rådgiver og tutor, hvilket indebærer meget forskellige sæt af færdigheder og faglige udviklingsmønstre. Der var også enighed om, at læreren fortsat vil være ekstremt vigtig i disse roller for undervisningen af de enkelte elever som en autoritet og konsulent, man kan stole på, men også som coach, der kan inspirere og motivere. Emner: 2, 6, 7, 10, 14, 15, 24, 30, 31, 35, 37, 48, Balance mellem arbejde og fritid: Der var en spirende erkendelse både blandt lærere og elever af, at personaliseret læring via ikt udvisker grænserne mellem arbejde/læring og fritid, da individualiserede læringsstile, der ikke overlapper i tid og rum, kræver en tilpasning fra lærernes side til de enkelte elevers læringsmønstre og omvendt. Denne model er stadig i sin vorden, og entusiasmen omkring denne vekselvirkning er ikke noget problem på nuværende tidspunkt, men hvis modellen bliver mere generel, vil den sandsynligvis i alvorlig grad sætte reglerne for de eksisterende programmer og for det pædagogiske arbejde under pres. Emner: 32, 22, 36. 6

7 5. Kommunikation: Det var klart, at ikt, ud over primært at blive brugt til individualiseret læring, ikke anvendes mindre hyppigt til kommunikationsformål, og begge funktioner er reelt velintegrerede. Kommunikationen styrkes både mellem elever og lærere, mellem lærere og forældre og blandt eleverne indbyrdes. Emner: 3, 8, 21, Mangfoldighed: Der var en stærk fornemmelse af mangfoldighed i samfundet og af nødvendigheden af, at uddannelse repekterer og afspejler denne mangfoldighed, især gennem internationalisering. Det var også opfattelsen, at ikt-værktøjer kan fremme en sådan respekt og refleksion gennem individualiseret læring og vejledning, men også med hensyn til udformning af læseplaner for grupper, eller branchespecifikke læseplaner. Derudover blev mangfoldighedsbegrebet udvidet til at omfatte anerkendelse af forskellige lærings- men også undervisningsstile. Emner: 12, 13, 4, Socialisering: I forbindelse ned diskussionen af lærernes og elevernes ændrede rolle i individualiserede læringsmiljøer, var det opfattelsen, at skoler fortsat er vigtige som fysiske rammer for opbygning af fællesskaber og sociale relationer, selv om det betyder, at deres formål ændres, og at uddannelsesstrukturen, herunder arkitekturen, skal udvikles tilsvarende. Emner: 50, Skolefrafald 1. Individuelt valg og personligt ansvar: Dette fremstod som et dominerende emne, idet samtlige respondenter lagde vægt på en større individualisering af læseplaner og læring, og selv om skolefrafald på den ene side ikke blev betragtet som et vigtigt problem (når det sker, blev det for det meste forklaret som et personligt problem og ikke som uddannelsesstrukturernes ansvar), blev det på den anden side i høj grad opfattet på den måde, at en sådan personaliseret læring skaber større motivation og modstandskraft. Emner: 1, 2, 5, 6, 8, 11, 17, 18, 23, Overvågning og ledelse: Ikt anvendes ligeledes til overvågnings- og ledelsesformål med stadig mere avanceret software, der holder øje med hver elevs frem- og tilbageskridt, hvilket giver mulighed for konstant kontrol og indgreb. Emner: 4, 12, 13, 20, 22. 7