NEDERLANDENE, januar 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NEDERLANDENE, 21.-24. januar 2013"

Transkript

1 ELFE-ESL CASEUNDERSØGELSE BESØGSRAPPORT NEDERLANDENE, januar 2013 Nederlandene er et avanceret land, hvad angår brugen af ikt inden for uddannelse. Landet kan siges at bevæge sig ind i en "posteksperimentel fase" af integrationen af ikt i uddannelsesforløbet. Ikt er på alle de besøgte skoler en solidt forankret bestanddel af uddannelsesforløbet som et vigtigt værktøj i ændringen af uddannelsesparadigmet fra lærer- til elevcentreret uddannelse, som er velgennemtænkt og vel konceptualiseret. Der var imidlertid også en meget stærk anerkendelse af autonomi på det pædagogiske område og det grundlæggende princip om personaliseret stile og respekt for individets autonomi, hvilket ikke er fremmende for obligatoriske praksisser, og som paradoksalt nok måske bliver anset for at være en hæmsko for gennemførelsen af ikt på den måde, vi forestiller os det på et obligatorisk niveau, der rejser spørgsmålet om lige adgang til lige kvalitetsuddannelse. Af den dokumentation, vi har set, synes implementeringen af en sådan avanceret brug af ikt inden for pædagogik at afhænge kraftigt af den entusiasme og det lederskab, som nogle få aktive medlemmer af uddannelsesmiljøet udviser, og en intensivering af en udvikling i denne retning kunne blive et problem. Den anden konklusion er, at en spredning af individualiserede læringsplatforme vil sætte spørgsmålstegn ved arbejdstid og læseplaner fremadrettet. Skolefrafald blev ikke set som et lokalt problem, men mere som en abstrakt problemstilling, selv om regeringen anerkender en nedbringelse af frafaldet som en vigtig målsætning. Der herskede imidlertid den intuitive opfattelse, at ikt til pædagogisk brug især individualiseret læring, kunne være en kraftigt medvirkende faktor i en nedbringelse af skolefrafaldet, da det stimulerer elevernes ejerskab, motivation, innovation og kommunikation med andre elever og lærere og styrker elevernes præstationer. Den metode, der blev anvendt under studiebesøget til Nederlandene, fulgte den tidligere afprøvede metodologi med hensyn til fokuserede eller delvist strukturerede interview, og kan betragtes som vellykket. 1

2 1 Landebaggrund Uddannelse er gratis og obligatorisk for børn mellem 4 og 16 år. Skoler kan anmode forældre om frivillige bidrag, men de kan ikke nægte børn adgang til skoler, selv om der ikke bliver betalt. Indskrivning er gratis for erhvervsuddannelser, men elevernes familier skal betale for bøger og materialer. Selv om ca. en fjerdedel af de elever, der dropper ud af skolen uden kvalifikationer, senere vender tilbage, og nogle af dem derfor får en grunduddannelse, er antallet af elever, der dropper ud, fortsat for højt. 1.1 Uddannelsesstruktur Uddannelse er obligatorisk for børn mellem 6 og 16 år. Grundskoleforløbet begynder ved det 6. år og varer i 6 år. På dette trin er 69 % af uddannelsen privat, men offentligt finansieret. Nettoindskrivningen er 99 % (48 % piger). Af de elever, der indskrives i første klasse, bliver 98 % frem til sidste klasse på grundtrinnet. Uddannelsen på sekundærtrinnet begynder i en alder af 12 år og varer i 6 år. På dette trin er 83 % af uddannelsen privat, men offentligt finansieret. 7 % af eleverne på sekundærtrinnet og 69 % på gymnasietrinnet læser tekniske uddannelsesprogrammer. Nettoindskrivningen er 89 %. 4 % af eleverne bliver nødt til at gå en klasse om. Der er lærere på sekundærtrinnet (43 % kvinder). Forholdet mellem elever og lærere er 13: 1 i skoler på sekundærtrinnet. 1.2 Ikt-politikker Skolerne er selv ansvarlige for gennemførelsen af ikt inden for uddannelse. Der er skabt nationale støtteaktiviteter, der skal stimulere integrationen af ikt i læseplanerne. Disse aktiviteter består af projekter, programmer og læringssamfund, der forestås af organisationer, der leverer den nødvendige støtte til at opfylde skolernes eksisterende behov, såsom Kennisnet Foundation (for uddannelse på primær- og sekundærtrinnet og erhvervsuddannelse) og Surf Foundation (for højere uddannelse). Desuden er det skolernes ansvar at udforme en vision, mission og strategi for gennemførelsen og brugen af ikt i skoler. Brancheorganisationer spiller en stadig vigtigere rolle i forhold til at bistå ledere og lærere med at formulere deres ikt-vision og -politik. Nogle brancheorganisationer inden for ungdoms- og erhvervsuddannelserne har opbygget servicefællesskaber og innovationsplatforme til dette formål. 1.3 Grunduddannelse for lærere Et af elementerne i regeringens politik er at sikre, at kommende lærere er godt klædt på til at bruge teknologier, der skal støtte uddannelses- og læringsprocesserne. Regeringen har siden midten af 1990'erne leveret faciliteter til disse institutioner med det formål, at de kan komme til at fungere som pionerer på dette område. Institutioner, der leverer grunduddannelse af lærere, er helt klar over betydningen af at opbygge kompetencer, der gør det muligt at integrere ikt i undervisningen. Selv om brugen af ikt er blevet en normal del af uddannelsen i Nederlandene, er teknologi ikke obligatorisk i læreruddannelsen. I øjeblikket arbejder flere læreruddannelsesinstitutioner sammen om at definere en formel vidensbase over ikt-kompetencerne hos lærere i grunduddannelse. Skolebestyrelser har til hensigt at 2

3 bruge denne tilgang som standard for kommende kompetencegennemgange. I Nederlandene bestemmer regeringen ikke, hvilke kurser der er obligatoriske i forbindelse med uddannelse generelt. Ikt-kurser er derfor hverken foreskrevet eller obligatoriske. Institutter for grunduddannelse af lærere formulerer selv deres læseplaner, men som tidligere nævnt lægger regeringen og de institutioner, der tilbyder grunduddannelse for lærere, vægt på betydningen af at opbygge kompetencer, der gør det muligt at integrere ikt i undervisningen. 1.4 Skolefrafald Skolefrafald i Nederlandene er et økonomisk, socialt og personligt problem. En løsning af problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, er et af den hollandske regerings prioriterede indsatsområder, således som det udmønter sig i strategien "Indsatsen for nedbringelse af skolefrafald" ("Drive to Reduce Drop-out Rates"). Den hollandske målsætning er ikke at have mere end elever om året, der dropper ud af skolen. Denne målsætning skal være opfyldt senest i En person, der dropper ud af skolen, er en ung mellem 12 og 23 år, som ikke går i skole, og som ikke har opnået en grunduddannelse (dvs. en ungdomsuddannelse, gymnasieuddannelse, eller erhvervsuddannelse på niveau 2). Nederlandene indtager en "forebyggelse er bedre end helbredelse"-tilgang til problemet. Unge har bedre fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet, hvis de har en grunduddannelse. Ungdomsarbejdsløsheden stiger kun en smule, til dels som følge af en faldende frafaldsprocent, og er faktisk relativt lav sammenlignet med visse nabolande. Undersøgelser viser, at afslutning af en skoleuddannelse har den virkning, at antallet af forbrydelser og anden berigelseskriminalitet reduceres. Det hollandske program for skolefrafald har været succesrigt i forhold til gennemførelse af forskellige foranstaltninger på nationalt plan: Tvungen skolegang og pligt til en grunduddannelse. Personligt uddannelsesnummer: Alle elever har fået tildelt et uddannelsesnummer, som gør det muligt at spore dem. Digital fraværsportal: Alle skolefravær registreres ved hjælp af en forenklet edb-baseret indberetningsprocedure. Erhvervsvejledning og -rådgivning til forebyggelse af forkert valg af uddannelsesretning, der er en af de primære årsager til at droppe ud af en uddannelse. Overflytning til et opfølgende uddannelsesprogram, der udgør en mindre hurdle for elever. Omsorgsstrukturen i skolen og lokalt er blevet styrket. Siden 2002 har strategien "Indsats for nedbringelse af skolefrafald" ("Drive to Reduce Drop-out Rates") allerede udmøntet sig i et fald i antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, fra i 2001 til (foreløbigt tal for skoleåret ). Den tidligere Balkenende II-regerings mål var at reducere antallet af elever, der forlader skolen for tidligt til senest i I 2010 skærpede Rutte-Verhagen-regeringen målsætningen og fastsatte et maksimum på nye elever, der forlader skolen for tidligt, en målsætning der skal være nået senest i

4 2 Besøg i institutioner Medlemmerne af besøgspanelet var: Bert Imminga, AOb (Holland), arrangør Eleni Zografaki-Teleme, OLME, (Grækenland) Ivan Sos, OZPSaV, (Slovakiet) Guntars Catlaks, Education International, ekspert Panelet besøgte tre institutioner: 1 gymnasium, 1 erhvervsuddannelsesinstitut og 1 højere læreanstalt med ansvar for pædagogisk uddannelse af gymnasielærere: 2.1 NHL University of Applied Sciences, Leeuwarden Det er en højere læreanstalt, der bl.a. tilbyder studieprogrammer, lærerundervisning (på kandidatniveau), grunduddannelse af lærere i pædagogik (bachelor og master) og faglige udviklingskurser på kandidatniveau for alle gymnasielærere i Nederlandene. Der er passende iktfaciliteter, og institutionen implementerer den nationale politik for brug af ikt. I 2009 blev den nationale ADEF's ikt-kompetence- og vidensbase vedtaget for alle læreruddannelsesenheder. Læreruddannelsesenheden på NHL har implementeret den nationale ADEF's ikt-kompetencebase, der omfatter 1) Holdninger; 2) Praktiske færdigheder; 3) Informationsfærdigheder, 4) Pædagogiske færdigheder; 5) Udvikling og tilpasninger. En gruppe lærere har samlet en online-mappe for ikt i pædagogikken, på samme måde som de studerende bør gøre det. Enheden planlægger at udvikle en strategi for færdigheder i det 21. århundrede. Det indebærer omfattende brug af web 2.0-værktøjer, sociale medier, fleksible lærings- og testværktøjer osv. Der findes imidlertid ikke nogen specifik strategi for brug af ikt-værktøjer til afskaffelse af skolefrafaldet. Panelet havde et møde med ledelsesgruppen: dekanen, to ikt- og uddannelseskoordinatorer, dernæst et separat møde med tre personalerepræsentanter, og yderligere et separat møde med fire studerende. Der fandt et kort afsluttende møde sted med ledelsen i slutningen af besøget. 2.2 Hondsrug College Emmen Der er tale om et gymnasium, der ligger i en lille by. Skolen har elever og tilbyder undervisning både på grundniveauet (12 15 år) og det videregående (15 18 år) gymnasiale niveau. Eleverne kommer fra en dårlig til mellemgod socioøkonomisk baggrund. Undervisningen er delvist finansieret af staten og af forældrebetaling. Der er 156 lærere. 81 % af eleverne kommer videre fra det første til det sidste uddannelsesår, og 90 % af disse fortsætter på en videregående uddannelse. Skolen har en specifik politik for ikt til pædagogisk brug, med specialuddannede lærere inden for ikt og fortsat faglig udvikling for nødvendig og pædagogisk brug af ikt. Skolen forfølger en innovativ personlig undervisningsstrategi baseret på elevernes og lærernes brug af ipad. Skolen har en formel frafaldspolitik, med en særlig gruppe af lærere, der fører tilsyn med eleverne, registrerer deres fravær ved hjælp af en særlig app, og som overvåger perioden, fra eleverne går ud 4

5 af gymnasiet, og til de påbegynder en videregående uddannelse, og som forsøger at hjælpe eleverne med at vælge det rigtige fag. Der findes imidlertid ikke nogen specifik strategi for afskaffelse af skolefrafald ved brug af ikt. Panelet havde et møde med ledelsesgruppen, to lærere, og tre elever fra hhv. 3. og 4. gymnasieklasse. 2.3 Grafisch Lyceum Rotterdam (VET) Grafisch Lyceum Rotterdam er en erhvervsfaglig uddannelsesinstitution på gymnasialt niveau, som tilbyder programmer i grafisk design. Elevernes alder varierer fra 15 til 18 år. Der er ca elever (de fleste mandlige) og 183 lærere. Skolen er beliggende i centrum af en storby, Rotterdam, og de fleste elever kommer fra mellemindkomstfamilier. Skolen er fuldt finansieret af staten. 65 % af alle elever kommer videre fra det første til det sidste uddannelsesår, og 50 % af disse fortsætter på en videregående uddannelse. Skolen er meget veludstyret med ikt, der hele tiden opdateres. Hver lærer har en bærbar eller MacBook-computer, og der findes enheder på skolen (stationære og bærbare pc'ere, Ipads). I hvert enkelt klasselokale er der en projektor eller et smartboard. Ikt indgår i erhvervsuddannelsen, lige som alle oplysninger til elever og lærere ligger på intranettet. Lektionsplan, skema (ændringer i skemaet), læsere, fravær, ekstratimer eller -undervisning, begivenheder, konkurrencer ligger på intranettet. Med hensyn til skolefrafald er der indført procedurer, der holder øje med hver elevs tilstedeværelse eller fravær på skolen, koblet sammen med et system med direkte beskeder til forældrene. Der blev afholdt tre møder med ledelsesgruppen, én lærer, og to elever fra 1. gymnasieklasse. 3 Resultater af møderne 3.1 Kort beskrivelse af interviewprocessen Interviewene blev gennemført ved hjælp af en uformel, delvist struktureret interviewteknik. Interviewplanen blev omdelt forud for mødet. Alle respondenter bekræftede at have set planen. Denne metode blev valgt for at sikre, at respondenternes synspunkter og erfaringer blev hørt og medtaget på en objektiv måde. Panelet sørgede for ikke at påvirke svarene fra respondenterne. Følgende afsnit angiver de vigtigste emner, der fremkom i de forskellige interview. Alle diskussioner blev afviklet i en meget åben og konstruktiv atmosfære. Følgende emner fremkom på basis af deltagernes pointer, udtalelser og svar på møderne. Alle møder blev optaget på bånd. Emnerne blev uddraget af notater fra panelets medlemmer, båndoptagelserne og efterfølgende drøftelser i panelet, normalt om aftenen efter interviewene. Det meste af diskussionen drejede sig om tilgange til og erfaringer med ikt inden for uddannelse, men panelet forsøgte at sikre, at der blev afsat tilstrækkelig tid til bemærkninger i relation til skolefrafald. Panelet modtog kun meget få kommentarer om brugen af ikt til reduktion af skolefrafald, da dette syntes at være underforstået i de tidligere diskussioner om uddannelse og skolefrafald. Derfor har panelet ikke taget ikt og skolefrafald op i rapporten som et særskilt emne. 5

6 4 Analyse af resultater 4.1 Diskussion af nye emner Alle møderne blev afviklet i en meget åben og venlig atmosfære. Det udmøntede sig i 52 emner om ikt inden for uddannelse og 24 emner om skolefrafald. Selv om disse emner ikke alle er adskilt fra hinanden, og selv om de indeholder visse terminologiske tvetydigheder, repræsenterer de en sammenhængende vision for og holdninger til de undersøgte emner. Der er mange sammenfald mellem interviewene, for så vidt angår den opfattede virkelighed, og i mindre grad med hensyn til bedømmelsen heraf, selv om det måske kom til udtryk på en anderledes måde. Der er en stor overlapning mellem emnerne, da de fleste af dem er snævert forbundet med hensyn til årsags- og korrelativ sammenhæng. Følgende afsnit uddrager master-emner, sådan som de er fremkommet som et emne, men også som udtryk for deres intensitet under interviewet. 4.2 Identifikation af master-emner vedrørende ikt inden for uddannelser 1. Integreret: Der var en stærk opfattelse af, at ikt er blevet en uundværlig del af vidensamfundet, arbejdslivet og fritiden, samt ligeledes inden for uddannelse, at det at leve i det moderne samfund forudsætter brug af ikt, og at læring ikke kan finde sted uden for denne modus vivendi. Der var ligeledes stor enighed om, at uddannelse har en tendens til at sakke agterud i forhold til udviklingen i samfundet og bliver nødt til at indhente det forsømte. Emner: 1, 5, 11, 17, 28, 39, 40, 41, 42, 43, 44, Personaliseret: Brug af ikt blev generelt opfattet som et middel til at nå frem til målet nemlig en ændring af pædagogikkens struktur fra videncentreret til elevcentreret, hvilket indebærer en komplet omstrukturering af læseplaner og undervisnings-/læringsmetoder, fra klasseundervisning til individuelt tilpassede læseplaner, stil og hastighed, herunder bedømmelse og feedback. Emner: 9, 16, 18, 19, 29, 34, 45, Lærernes rolle og lederskab: Der var en fælles opfattelse af, at lærernes rolle er ændret eller vil ændre sig radikalt i forbindelse med personaliseret læring, fra at være forelæser og eksaminator til at være vejleder, rådgiver og tutor, hvilket indebærer meget forskellige sæt af færdigheder og faglige udviklingsmønstre. Der var også enighed om, at læreren fortsat vil være ekstremt vigtig i disse roller for undervisningen af de enkelte elever som en autoritet og konsulent, man kan stole på, men også som coach, der kan inspirere og motivere. Emner: 2, 6, 7, 10, 14, 15, 24, 30, 31, 35, 37, 48, Balance mellem arbejde og fritid: Der var en spirende erkendelse både blandt lærere og elever af, at personaliseret læring via ikt udvisker grænserne mellem arbejde/læring og fritid, da individualiserede læringsstile, der ikke overlapper i tid og rum, kræver en tilpasning fra lærernes side til de enkelte elevers læringsmønstre og omvendt. Denne model er stadig i sin vorden, og entusiasmen omkring denne vekselvirkning er ikke noget problem på nuværende tidspunkt, men hvis modellen bliver mere generel, vil den sandsynligvis i alvorlig grad sætte reglerne for de eksisterende programmer og for det pædagogiske arbejde under pres. Emner: 32, 22, 36. 6

7 5. Kommunikation: Det var klart, at ikt, ud over primært at blive brugt til individualiseret læring, ikke anvendes mindre hyppigt til kommunikationsformål, og begge funktioner er reelt velintegrerede. Kommunikationen styrkes både mellem elever og lærere, mellem lærere og forældre og blandt eleverne indbyrdes. Emner: 3, 8, 21, Mangfoldighed: Der var en stærk fornemmelse af mangfoldighed i samfundet og af nødvendigheden af, at uddannelse repekterer og afspejler denne mangfoldighed, især gennem internationalisering. Det var også opfattelsen, at ikt-værktøjer kan fremme en sådan respekt og refleksion gennem individualiseret læring og vejledning, men også med hensyn til udformning af læseplaner for grupper, eller branchespecifikke læseplaner. Derudover blev mangfoldighedsbegrebet udvidet til at omfatte anerkendelse af forskellige lærings- men også undervisningsstile. Emner: 12, 13, 4, Socialisering: I forbindelse ned diskussionen af lærernes og elevernes ændrede rolle i individualiserede læringsmiljøer, var det opfattelsen, at skoler fortsat er vigtige som fysiske rammer for opbygning af fællesskaber og sociale relationer, selv om det betyder, at deres formål ændres, og at uddannelsesstrukturen, herunder arkitekturen, skal udvikles tilsvarende. Emner: 50, Skolefrafald 1. Individuelt valg og personligt ansvar: Dette fremstod som et dominerende emne, idet samtlige respondenter lagde vægt på en større individualisering af læseplaner og læring, og selv om skolefrafald på den ene side ikke blev betragtet som et vigtigt problem (når det sker, blev det for det meste forklaret som et personligt problem og ikke som uddannelsesstrukturernes ansvar), blev det på den anden side i høj grad opfattet på den måde, at en sådan personaliseret læring skaber større motivation og modstandskraft. Emner: 1, 2, 5, 6, 8, 11, 17, 18, 23, Overvågning og ledelse: Ikt anvendes ligeledes til overvågnings- og ledelsesformål med stadig mere avanceret software, der holder øje med hver elevs frem- og tilbageskridt, hvilket giver mulighed for konstant kontrol og indgreb. Emner: 4, 12, 13, 20, 22. 7

PORTUGAL, 5.-7. marts 2013

PORTUGAL, 5.-7. marts 2013 ELFE-ESL CASEUNDERSØGELSE BESØGSRAPPORT PORTUGAL, 5.-7. marts 2013 Panelet fik en utrolig gæstfri velkomst af de besøgte institutioner og skoler. Alle møder blev afviklet i en ekstremt åben og venlig atmosfære.

Læs mere

DANMARK, 4.-6. september 2012

DANMARK, 4.-6. september 2012 ELFE-ESL CASEUNDERSØGELSE BESØGSRAPPORT DANMARK, 4.-6. september 2012 Danmark er et avanceret land, hvad angår brugen af ikt inden for uddannelse. Det er på vej ind i, hvad man kunne kalde en "posteksperimentel

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse Svendborg Gymnasium og HF HF Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, HF Der har deltaget i alt 9 hf elever

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rødkilde Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 Denne benchmarkingrapport har til formål

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse 204 Svendborg Gymnasium og HF STX Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 204 Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, STX Der har deltaget i

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole - En spændende skole og udfordrende ide at vælge som elev og vej i livet, at være medarbejder og leder på, at være bestyrelse for og at være samarbejdspartner

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Campus Vejle HHX 2. årgang

Campus Vejle HHX 2. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. SOSU Nykøbing Falster. Svarprocent: 92% (346 besvarelser ud af 377 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne. SOSU Nykøbing Falster. Svarprocent: 92% (346 besvarelser ud af 377 mulige) December 2017 Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 92% (346 besvarelser ud af 377 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler 85 83 86 83 85 84 85 83 Elevtrivsel

Læs mere

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER FREDERICIA GYMNASIUM HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER - BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Læsevejledning Fredericia Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelser - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby

Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby Underviserne er godt forberedte siger 91,2 % af eleverne LSF/Lyngby 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledende kommentarer (herunder baggrundsoplysninger)...

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Svendborg Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere