talentspejderne bo-leve-bo demo for mad smag af budding

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "talentspejderne bo-leve-bo demo for mad smag af budding"

Transkript

1 talentspejderne bo-leve-bo demo for mad smag af budding

2 Kostpolitikken annulleret i Århus leder Byrådspolitikerne i Århus har overladt det til institutionerne at beslutte, om de vil have mad eller pædagogik. Magen til politisk efterladenhed skal man da lede længe efter! Politikerne i Århus pålægger institutionerne at spare, men vil ikke tage konsekvensen af besparelsen. Den overlader de til forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner. Først traf byrådet beslutning om at spare maden væk, så ombestemte de sig. Og nu har de helt opgivet ævred og overlader det til de enkelte institutioner, om de vil spare på maden eller på pædagogikken. Men spare skal de. Og under al dette vægelsind, der har stået på siden efteråret, har køkkenlederne i daginstitutionerne frygtet for deres job og for maden i institutionerne. Med denne beslutning har Århus annulleret sin kostpolitik, som kommunen ellers har brøstet sig af i årevis og med rette. Kommunen har fungeret som et godt eksempel for andre kommuner. I Århus var der nemlig mad i både vuggestuer og børnehaver. Selv skolebørnene kunne købe sig en god frokost. Det kan de måske fortsat, men i daginstitutionene står maden til diskussion. Måske skal forældrene fremover smøre madpakke til de store og hælde mos og vælling på glas til de allermindste. Måske må institutionerne opleve, at der er børn, der ingen mad får på den konto. I hvert fald forsvinder det værdifulde fælles måltid og dermed institutionernes chance for at give børnenes madkultur et skub i den rigtige retning! Måske er der job til køkkenlederne, måske ikke. Køkkenlederne må forhandle med forældrebestyrelsen om jobbet. Og det kan de måske komme til, hver gang bestyrelsen får nye medlemmer. Det er ikke rimeligt hverken for køkkenlederne pædagogerne, forældrene og børnene. Protesterne er da heller ikke udeblevet. Køkkenlederne har kæmpet flot for deres job og for at bevare maden. Og selv om det indtil videre ikke er blevet, som de ønsker, så er jeg sikker på, at protesten har haft effekt. Køkkenlederne har gjort opmærksomme på sig selv og betydningen af deres fag. På lang sigt nytter det at markere sig. 2 økonomaen

3 siden hen gurkesæson Ifølge Råvarer til tiden, Økonomaforeningens sæsonkalender, er der først sæson for agurker til april. Ikke desto mindre kunne Coop Danmark allerede i januar, i den Sådan kan sundhedscentre fungere Sundhedskartellet spiller ud med konkrete forslag til, hvordan sundhedscentre kan fungere. I debatoplægget»sundhedscentre nødvendige lokale sundhedstilbud«skitseres, hvordan et nyt lokalt sundhedstilbud kan organiseres. Mange kommuner arbejder allerede i dag med sundhedscentre. Og det er også lokale ønsker og behov, der skal afgøre, helt nøjagtigt hvilke tilbud sundhedscenteret i det lokale område skal give borgerne, mener Sundhedskartellet. Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen, har tidligere slået fast, at kostfaglig vejledning i sund mad hverdagsmad og mad til syge er oplagt i forbindelse med de lokale sundhedscentre. Både gode råd og vejledning i sund madlavning måske i kombination med en café og madlavningskurser for udvalgte grupper, kan være en del af tilbuddet i et sundhedscenter. skrappeste vinterkulde, reklamere med årets første danske agurker. I år er de tilmed økologiske. Spørgsmålet er, hvor økologiske, da produktionen må have krævet masser af kunstig lys og varme? Et stykke vej endnu Danskerne har sat deres frugt og grønt forbrug op fra 279 g om dagen til 380 g under 6 om dagen kampagnen. Men der er stadig et stykke vej til målet: 600 g. Derfor fortsætter kampagnen i , hvor der først skal fokuseres på frugt i skolen og siden på arbejdspladserne og i sundhedssektoren. Smagsdommer. Krydret, salt, surt, sødt og bittert. Livets ingredienser. Eller ingredienser i maden. Som smagsdommer gælder det om at skærpe sanserne, at kunne skille den ene smag fra den anden og følge med i, hvad der sker, når de bliver blandet. forsidefoto: anne-li engström 3

4 Stor og dejlig.»jeg har da set store kvinder, hvor jeg tænkte: wauw, sikke en masse dejlig dame. Det må da være skønt at putte sig ind til hende som både barn og mand. Men mange tykke mennesker holder sig tilbage. De vil ikke påkalde sig opmærksomhed, og så kan de sidde tavse til personalemødet. Og bliver så heller ikke spurgt. I vores del af verden bliver overvægt tolket som signaler om, at man ikke er i kontrol. Og kan man ikke styre sin krop, så kan man nok heller ikke styre sit arbejde.«siger diætist Lotte R. Holm i et interview om mad og identitet i Kristeligt Dagblad. Fuld løn under barsel Er du privat ansat, og står der i din overenskomst, at jeres aftale om fuld løn under barsel følger den»til enhver tid gældende lovgivning,«kan du gå på barselsorlov i 52 uger med fuld løn. Ellers gælder overenskomstens og lovens almindelige bestemmelser. Overenskomsterne for de offentligt ansatte i stat, amter og kommuner har for eksempel ikke den formulering, så for dem har en ny kendelse i en faglig voldgift ingen betydning. En faglig voldgift har i en sag, som HK/Privat havde rejst, afgjort, at når der i overenskomstens ord om løn under barsel står, at aftalen følger»til enhver tid gældende lovgivning«, så betyder det, at der er fuld løn både i den barselsorlov overenskomsten sikrer og i den orlov, loven giver ret til i op til 52 uger i alt. I kendelsen fra den faglige voldgift henvises der til, at aftalen blev indgået, så den fæstner sig til lovgivningen på det tidspunkt og ikke til den til enhver tid gældende lovgivning. Ingen alkohol til gravide Ny dansk forskning bekræfter, at risikoen for at føde sit barn for tidligt stiger, jo flere genstande kvinden drikker under graviditeten. Næsten gravide kvinder har deltaget i projektet bedre sundhed for mor og barn, der har lagt datamateriale til undersøgelsen om graviditet og alkohol. Med et alkoholforbrug på syv genstande om ugen stiger risikoen for at føde for tidligt med næsten 80 procent. Og risikoen for for tidlig fødsel ser ud til at øges lidt allerede ved fire genstande om ugen, siger Katrine lbertsen fra Dansk Institut for Folkesundhed til Politiken. Undersøgelsen viser også, at der ikke er forskel på hvilken slags alkohol, der nydes. Undersøgelsen understøtter Sundhedsstyrelsens nuværende anbefaling til gravide om at undgå alkohol eller højst drikke en genstand om dagen, og ikke drikke hver dag. 4

5 På indkøbstur i gensupermarkedet Fra BioTIKs hjemmeside kan du ta på indkøbstur i»gensupermarkedet«og blive klogere på gensplejsning. Når du lægger varer i indkøbsvognen, vil du få en række argumenter siden hen for og imod gensplejsning. Er det jordbær, du lander i indkøbsvognen, vil du f.eks. blive mødt med spørgsmålet:»vil du spise gensplejsede, frostsikre jordbær?«efterfulgt af en forklaring på, hvorfor der satses på gensplejsede, frostsikre jordbær, som har fået indsat et gen fra en fisk. Svarer du ja til spørgsmålet, får du en række argumenter for, hvorfor det er en dårlig ide med gensplejsede råvarer og omvendt, hvis du svarer nej. rgumenterne kommer fra forskere, landmænd og forbrugere. Gensupermarkedet er en del at BioTIK s hjemmeside. Og BioTIK er en portal, der skal oplyse om bioteknologi og inspirere til debat om teknologien og etikken bag. Portalen drives af BioTIK-sekretariatet i Forbrugerstyrelsen. Det virker, de spiser mere De småtspisende patienter spiser mere, og spildet er mindre på mtssygehuset i Herlev, efter at køkkenet har indført menuvalg og gjort portionerne mindre, men mere energitætte. De patienter, der spiste mindst, fik tidligere i gennemsnit 128 kj, mens de i dag, med det nye system, spiser 560 kj til aftensmåltidet. Vi har ikke løst ernæringsproblemet, siger produktionschef Camilla Bitz til MetroXpress, men det er en klar forbedring. Patienterne er glade for maden, og de spiser op. Før smed vi utroligt meget mad ud. Mens spildet tidligere var på 376 g pr. patient pr. dag, er det i dag nede på 118 g. Omkostningerne er holdt på samme niveau: råvarer for cirka 10 kr. pr. ret. Og køkkenpersonalet arbejder det samme antal timer. Se også Økonomaen 6/02 Smil på nettet Opfylder bageren kravene i hygiejnebekendtgørelsen, har restauranten orden i sagerne og hvilken smiley har kommunens plejecentre? Som omtalt i Økonomaen 19/03 lægger fødevareregionerne nu alle tilsynsrapporter på nettet. Det betyder, at du kan finde virksomhedernes smileys på nettet eller abonnere på tilsynsrapporterne fra de butikker eller institutioner, f.eks. i lokalområdet, som du er særligt interesseret i at holde øje med. økonomaen

6 Rød til overflod På nettet med praktiksteder Inden den 1. april skal Fagligt Udvalg for Køkkenassistentuddannelsen på internettet fortælle, hvilke praktiksteder udvalget har godkendt. På nettet skal der stå virksomhedens navn og adresse, praktikstedets adresse, hvilken uddannelse godkendelsen omfatter, og hvad der står i godkendelsen for eksempel i hvilken periode godkendelsen gælder, og om der er betingelser, virksomheden skal opfylde, før godkendelsen gælder. Rød, gul, grøn slik indeholder mere farve end deklarationen lover. En undersøgelse, som Fødevaredirektoratet har lavet, viser, at en ud af ti slikposer indeholder mere farve, end EU s regler tillader. Det er bolsjer og slikkepinde, der indeholder flest farvestoffer. Mens lakrids og lakridskonfekt indeholder færrest. Og det er især indholdet af salmiak, der er for højt. ntallet af fejlagtige oplysninger er steget de sidste år, formodentlig fordi der er kommet mange flere produkter målrettet børn på markedet, mener Torben Leth, Fødevaredirektoratet. Frugt på arbejdet ntallet af arbejdspladser, der får firmafrugt, er tredoblet på et år. Medarbejdere på mere end arbejdspladser kan dagligt ty til frugtskålen frem for lakridsposen. De fleste af de arbejdspladser, der er tilmeldt en firmafrugttordning, er private, men der kommer stadig flere offentlige arbejdspladser med. I 2003 var der 484. siden hen Store portioner, store mennesker Der er en sammenhæng mellem de stigende portionsstørrelser og stigningen i antallet af fede, mener forskere. Den største cola på markedet i 1959 var på 19 cl. I dag rummer den 200cl. En bakke pommes frites er vokset fra at rumme 200 kalorier i 1960 til 610 kalorier. Det er ikke kun de ekstra kalorier, man får for pengene, der er problemet, siger Jeppe Mathiessen, forsker ved Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning til Jyllands-Posten. De stadig større portioner sætter den naturlige følelse af mæthed ud af spil. Og det er ikke mindst bekymrende, fordi de produkter, der kommer i stadig større størrelse, især henvender sig til unge, mener Jeppe Mathiessen. tegning: stinne jensen 6

7 Sort arbejde i øst og vest Det er lørdag. Kold lørdag. Og indkøbene er lykkeligt overstået. Selv fødselsdagsgaverne er på plads. Og nu ville det være dejligt med en kop varm kaffe, inden vi vender næsen hjemad. Men hvor er det nu, vi kan nyde kaffen hvis vi skal optræde som politisk korrekte forbrugere? Den vante café er ude af billedet, de bruger sort arbejdskraft, har vi netop læst i avisen. Underbetalte medarbejdere fra øst, der hverken har ansættelsesbrev eller en værdig timeløn. Ligesom hos den lille bager i Hvidovre. Og d ngleterre på Kongens Nytorv. Vi vælger et andet kaffested, hvor vi ikke ved, hvem der står i opvasken. Og snupper dagens avis til kaffen. Øjnene fanger meget apropos overskriften:»fagforbund øger kontrol med illegalt arbejde«. SID er trukket i arbejdstøjet, fortæller artiklen, for at forhindre, at folk fra de baltiske lande strømmer hertil og arbejder illegalt, når de fra maj legalt kan komme til Danmark og søge arbejde. Når man ser på antallet af illegale arbejdere i Danmark nu, er vi ikke i tvivl om, at der vil komme mange efter EU-udvidelsen, siger forretningsfører i SID, Ole Christensen. Men det er nu ikke alle forbund, der deler SID s bekymring, og undersøgelser viser også,»at der vil komme flere østeuropæere end hidtil, men omfanget vil være meget beskedent«, skriver Information. Måske behøver de heller ikke komme her for at tage dansk arbejde. På avisens erhvervssider er der nemlig flere historier om danske virksomheder, der vil flytte deres virksomhed ud til den billige østeuropæiske arbejdskraft. ktuelt vil Velux flytte en del af virksomheden til Østeuropa. Udflytning af arbejdspladser er ikke kun dårligt, det skaber velstand i de lande, men selvfølgelig er det stadig forfærdeligt for den danske medarbejder, der mister sit arbejde, siger adm. direktør Jørgen Tang. nders Knutzen, formand for Danmarks Erhversråd byder på, at danske arbejdspladser inden 2010 vil forsvinde til udlandet. Tallet er chokerende. Men ellers er det ikke nyt. Hver gang vi trækker en klud over hovedet, kan vi se, at den er made in Poland, Lithauen, Romania, Cambodia, India Der er ikke meget dansk tøj, der er dansk produceret. Måske får mærkerne os til at tænke på de arbejdsløse tekstilarbejdere i Herning. Eller børnearbejderne i Indien. Måske er vi for længst holdt op med at studse. Vi ved jo, at vi ikke vil eller kan betale for tøjet, hvis det er skåret og syet af danske syersker. Det ville vel koste det tredobbelte af tøj fra Hennes & Maurits som det, der ligger i vores indkøbspose med fødseldagsgaver til ungerne. Men cafeens medarbejdere var altså overenskomstansatte. Tekst: Mette Jensen økonomaen

8 Frem med køkken talenterne 8

9 foto: henrik frydkjær Vi gider ikke mere dårlig omtale, fastslår formandskabet i en snak om nytårsønsker og prioriteringer. Frem med køkkentalenterne og lad os så éndnu engang fortælle samarbejdspartnere, embedsmænd og politikere, hvad der skal til af ressourcer for at lave dejlig mad til brugerne, opfordrer de. Formandskabet i Økonomaforeningen rykker frem i sædet, klar til at diskutere, hvor prioriteringerne skal ligge i Året, der byder på rigtigt mange udfordringer: der skal forhandles nye overenskomster, der er generalforsamling i oktober, der er formandsskifte og der er lagt op til et nyt navn og en ny struktur i foreningen. Slut med kritikken Men startskuddet går et helt andet sted, nemlig der, hvor det drejer sig om omgivelsernes manglende respekt for maden. Det skal der laves om på, står det til formand Irene Kofoed- Nielsen og næstformand, Ghita Parry. Vi gider ikke mere dårlig omtale, siger de helt kategorisk. Og hvis den mission skal lykkes, må der præsenteres nogle knivskarpe holdninger til maden fra alle køkkener. Lad os tage de sidste års kritik af maden. Meget af den er overfladisk. Man har ikke sat sig ind i arbejdsvilkårene i køkkenerne, før man kritiserer maden, siger Ghita Parry, før hun svinger Fødevaredirektoratets rapport Måltidsservice på plejecentre status og forslag til initiativer i luften. Men det her, det er altså en smasker, der vil noget! Rapporten, der atter lander på bordet, viser, at selvom mere end halvdelen af beboerne på de danske plejecentre er undervægtige, er der stor set ikke nogle steder, hvor man systematisk holder øje med de ældres ernæringstilstand, tilbyder særlig næringsrig mad eller ved, hvor meget energi og næring, der er i den mad, der serveres. Den manglende indsats kan langt fra altid tilskrives os som fagpersoner. Den skyldes mangel på ressourcer og et utilstrækeligt samarbejde mellem køkkenpersonalet og plejepersonalet. Og i øvrigt en manglende prioritering af ældremaden i det hele taget, siger Irene Kofoed-Nielsen. lligevel rammer den os på vores profession. Rapporten viser, at vi ikke har eller tager den indflydelse, som vores faglighed fordrer af os. Og det skal der arbejdes med i alle afkroge af faget, fastslår hun. fortsættes næste side t Tekst: Mette Jensen 9

10 Fald på halen. Det er da møgirriterende, at der kun kan komme ros til et køkken, hvis der er en kok på besøg. Og sådan er det. Vis storkøkkentalent Langt det meste af kritikken i medierne går imidlertid ikke på næringsværdien, men på madens smag og kvalitet. Institutionsmaden scorer sjældent mange kokkehuer. Det, vi hører fra kokkene, er, at vi er for ernæringsfikserede. t vi ikke har følelser nok i det, vi gør. t vi slasker afsted og bruger mere tid på at måle køkkenborde end at få maden til at smage godt som kokken Søren Gericke for nylig anklagede os for. Men vi skal koncentrere os om ernæringen. Det er vores ansvar, siger Ghita Parry. Og udfordringen ligger jo netop i at få tingene til at følges ad. Selvfølgelig skal maden smage godt. Og vi kan jo netop den kombination: ernæringsrigtig og velsmagende mad. Og derfor kan jeg heller ikke forstå, hvorfor der skal et økologisk projekt til at vise, at man skal bruge ordentlige råvarer, eller rapporter til at pege på, at børnene skal have sund mad og de gamle lidt selskab til maden for at trives. Så frem med storkøkkentalenterne, opfordrer hun! I dialog med kredsene Noget af det, formændene kunne ønske sig, er en stærkere dialog med kredsene omkring holdninger og fagpolitik. Spørgsmålet er, om dialogen kan styrkes gennem den nye struktur, der er lagt op til i foreningen. Men det skal vi ikke falde på rumpen for og heller ikke, fordi der ligger to purløg på kryds over en fisk. Men vi skal snakke smag. Og vi skal have følelserne med i maden, mener formændene. Jeg tror ikke, strukturen er afgørende for dialogen, siger Ghita Parry. Dia- højere kontingent. turændringerne ikke må betyde et logen kan fungere uden strukturændringer, og den kan gå i stå i en ny En mindre kolbøtte struktur. Det er noget andet, der er Og derfor er strukturudvalget også afgørende. Flere udspil fra os, måske, nødt til at have et alternativ, en model, der tager udgangspunkt i, som det overvejer hun. Men bud på en ny struktur kommer er i dag, og som ikke koster synderligt der under alle omstændigheder. På med penge, mener formændene. sidste generalforsamling blev der nedsat et strukturudvalg, som fik til opgarere sig til udvikling ved kommune- Selv om omverdenen vil struktuve at komme med et bud på en struktur, der blandt andet rummer frikøbte vi måske ikke slå en kæmpekolbøtte, sammenlægninger mv., så behøver kreds- eller regionsformænd i hovedbestyrelsen og en delegeretforsamling sonligt mener jeg, at man også kan hvis mindre kan gøre det. Helt per- i stedet for en generalforsamling. lave udvikling ved at se på den eksisterende struktur. På mange måder Jeg håber, det lykkes at engagere medlemmerne i debatten om vores fungerer den rigtigt godt, selvom den struktur. Indtil nu har det været selvfølgelig trænger til at blive moderniseret. F.eks. skal vi beslutte os for, vanskeligt. Det interesserer kun en snæver kreds, erkender Irene Kofoed hvad det egentlig er, vi vil, med kredsene, siger Ghita Parry. Nielsen. Hun kan sagtens se fordelene ved regionsformænd i bestyrelsen, Når ikke det må koste at ændre men ved samtidig, at der er mange, struktur, så er vi nødt til at gøre som som ikke synes, det er spor demokratiskmerne. Den metode kan de. Så det i køkkenerne udvikle indenfor ram- De vil hellere beholde det direkte skal vi også kunne. Og vi skal tilmed valg til hovedbestyrelsen, siger hun. kunne det, uden det går ud over de Noget andet er, at det vil koste, og aktiviteter, der er for medlemmerne det er et ømt punkt. Vi ved, at struk- i dag, tilføjer hun. 10

11 Behov for efteruddannelse foto: henrik frydkjær Blandt de aktiviteter er det helt klart servicen omkring løn og arbejdsforhold, der vejer tungest for medlemmerne. Det viser foreningens medlemsundersøgelse, der er tæt på at være i hus. Holdningerne har ikke flyttet sig meget gennem årene. Det vigtigste er stadig løn og arbejdsforhold. Og det er ikke underligt, med de arbejdsforhold medlemmerne har, siger Irene Kofoed-Nielsen. Næst efter løn og ansættelse peger medlemmerne på efter- og videreuddannelse, som en af hovedopgaverne for foreningen. Undersøgelsen viser, at rigtigt mange er meget bekymrede for, om deres kompetencer rækker i fremtiden. Så derfor synes de, at vi skal sørge for, at der er nogle bud til dem om efteruddannelse. Men Ghita Parry er overrasket over, at medlemmerne lander den opgave i deres fagforening. Jeg er selvfølgelig med på, at vi har et medansvar for at skabe noget godt og noget, vores medlemmer har brug for. Men arbejdsgiverne skal så sandelig også have blik for at vedligeholde kompetencerne hos medarbejderne og de skal slippe kronerne til det, skal de. Og det samme skal lederne. Det er fortsættes næste side t økonomaen

12 også deres opgave at trække kompetencerne til køkkenet, så medarbejderne kan klare opgaverne på det omskiftelige arbejdsmarked, tilføjer Irene Kofoed-Nielsen. En blødere tone Og der er mange sceneskift på det kostfaglige arbejdsmarked. Køkkener nedlægges, sammenlægges og ændrer produktionsform i stor stil, fordi de skal spare og fordi, der er grænser for, hvor stærkt medarbejderne kan løbe. Der skal arbejdes med de bløde værdier, hvis medarbejderne skal have kræfter til alt det hårde arbejde. Et godt nytårsønske er derfor at få mere omsorg og nærvær ind i køkkenerne, siger Ghita Parry, og Irene Kofoed Nielsen nævner Projekt Sundt Køkken som et godt eksempel. De startede med at sætte fokus på, hvordan de talte sammen i køkkenet. Og det var der imponerende mange sidegevinster ved. F.eks. var det næste emne, de tog op, medarbejdernes vægt. Det ville ikke være gået, hvis ikke der var skabt åbenhed i den måde, medarbejderne snakker sammen på. Det er vigtig at kunne tale åbent og give hinanden en ærlig kritik, som man kan lære noget af. Det giver noget til det personlige og til selvtilliden. Så får du også større faglig sikkerhed, og jeg er overbevist om, at du så også arbejder på en anden måde, siger formanden. Sundhedskartellet går enegang Når Økonomaforeningen næste gang skal forhandle medlemmernes løn og arbejdsvilkår, så foregår det sammen med Sundhedskartellet. Foreningen har nemlig valgt at forlade KTO sammen med kartellet. Jeg tror, det er en god løsning. Men det har bestemt ikke været nogen let beslutning at forlade det store forhandlingsfællesskab, siger Irene Kofoed-Nielsen. Vi har drøftet det i hovedbestyrelsen og forsøgt at finde en kompromisløsning, så vi kunne blive i KTO. Men vi var også enige om, at hvis ikke det lykkedes, så var det vigtigere for Økonomaforeningen at bevare det tætte samarbejde, vi har i Sundhedskartellet. Bekymringerne går på økonomien, på reaktionen fra de tidligere forhandlingspartnere, som vi gerne vil fortsætte det faglige samarbejde med, og selvfølgelig på arbejdsgivernes reaktion. Men nu skal vi i gang med at etablere vores eget forhandlingsudvalg en udfordring, jeg ser frem til. Og frem for alt ser jeg frem til sammen med tillidsrepræsentanter og repræsentantskab at forhandle løn og arbejdsvilkår for medlemmerne direkte med arbejdsgiverne. Jeg mener, vores tilgang til forhandlingerne skal strammes op og tematiseres. Nærheden til medlemmerne er vigtig og vil på lang sigt gavne lønudviklingen, slutter formanden. Tonne Kjærsvej 20, Postboks 720 DK-7000 Fredericia Telefon Telefax Det er vigtigt for patienter og hjemmeboende pensionister, at den mad de får, er både varm, velsmagende og vitaminrig. Derfor går flere og flere kommuner over til LYNGBY METODEN, den ideelle termotransport, der opfylder alle hygiejniske krav og sikrer, at maden er varm, og at smag og duft kan bevares. 12

13 leve-bo :miljø Skidt start på god ide Leve-bo i sin første udgave fik ikke lov at leve længe i område 6 under Vejle Kommunes ældrepleje. Viljen og pengene fulgte ikke med. På tegnebrættet var der lagt op til fornyelse af den kommunale ældrepleje i Vejle Kommune. Det nye plejecenter, Sofiegården, i byens vestlige del, blev bygget efter leve-bo tanken: Fem små enheder med hver 10 beboere og eget køkken/alrum. Nu skulle der blot fyldes mennesker i rammerne og rollerne som beboere, køkken- og plejepersonale. I begyndelsen som var sommeren 2001 gik det også udmærket, fortæller køkkenassistent og tillidsrepræsentant Inge Merete Nielsen, som arbejdede på Sofiegården. To køkkenassistenter blev frivilligt flyttet ud fra storkøkkenet på områdets gamle plejehjem Bakkegården. Da de hurtigt blev overbebyrdede med arbejde, tilførte man yderligere to. Herefter var der i princippet én køkkenasistent pr. køkken. Det femte og sidste køkken på Sofiegården blev betjent af plejepersonale. Det kørte indtil marts Så var der ikke længere økonomi til at fortsætte leve-bo ideen. Køkkenassistenterne røg ud igen bortset fra en enkelt, som blev på Sofiegården for at tage sig af indkøb og kontakt til Bakkegårdens køkken vedrørende diæter og lignende. På Bakkegården fik vi to køkkenassistenter retur, og laver nu igen den varme mad til Sofiegården plus vores egne beboere og cafeen, fortæller Inge Merete Nielsen. Det er der fuldt styr på, for den ordning har køkkenpersonalet været vant til at arbejde efter i årevis, og Bakkegårdens køkken har igen fået sin oprindelige personalenormering. Men for Sofiegårdens 50 beboere er konsekvensen, at de nu må betale kommunens takster for den daglige mad. I det trekvarte år, hvor leve-bo princippet fungerede, slap de billigere, fordi maden kunne laves på stedet til en lavere pris. Ressourcerne fulgte ikke med Det nye princip om leve-bo led foreløbigt skibbrud i det, der indtil nytår Plus og minus. I Silkeborg siger de bo-leve. I Vejle kalder de det leve-bo. Men det er ikke den eneste forskel, køkkenpersonalet i de to jyske kommuner har oplevet, når det gælder den nye form for ældrepleje, som indføres overalt i landet i disse år. Silkeborg lovpriser det nye princip, hvor der bliver lavet mad i små enheder tæt på beboerne. Vejle har dårlige erfaringer og måtte i første omgang opgive et projekt. var Vejle Kommunes område 6. Årsagen var manglende politisk vilje til at forsyne den nye ordning med tilstrækkelige mandskabstimer plus en uhensigtsmæssig styring af ressourcerne. Inge Merete Nielsen ser tilbage på en dårlig erfaring: Politikerne ville ikke give ressourcer til, at der kunne laves mad på Sofiegården. Der blev sat én ekstra stilling af til at praktisere leve-bo-formen, og det var for lidt. Økonomisk var der lagt op til selvforvaltning, hvor køkkefortsættes næste side t Tekst: Carsten Tolbøll økonomaen

14 nerne var i samme pulje som plejen, og plejeområdet fungerer som et stort hul, der kan bruge alle de midler, der er til rådighed. Derfor kunne det ikke gå, fastslår Inge Merete Nielsen. Et andet problem var faggrænserne. Køkkenpersonalet havde på forhånd forsøgt at opnå en aftale om, hvad foreningens medlemmer skulle udføre af opgaver på Sofiegården. Men det lykkedes ikke, heller ikke med hjælp fra Økonomaforeningen, at opnå faste rammer på det punkt, siger Inge Merete Nielsen. Vi kunne i princippet blive sat til alt derude. Men i realiteten kunne vi ikke fungere som andet end medarbejder nr. to, når det gjaldt plejeopgaver eller løft det der kaldes forflytning af en beboer. De var jo for dårlige til, at man bare kunne bede dem om at gå ind og vaske sig. Vi var utroligt kede af at skulle beskæftige os med beboernes personlige hygiejne og pleje. Vi syntes, det var for privat, og vi havde hverken uddannelsen eller erfaringen, fortæller Inge Merete Nielsen. Fagligt sammenstød De fire køkkenassistenter måtte på skift træde til, når en af de to medarbejdere i plejen, der var på vagt, var fraværende, og det skete ret ofte. Inge Merete Nielsen oplevede sammenstødet mellem to fagkulturer. Vi i køkkenerne var vant til faste arbejdstider, såsom 7-15 hver dag. Pleje er noget, der foregår i døgndrift, og der er oftere sygdom blandt personalet. Når en i plejen meldte fra, skulle vi træde til, og det kunne indebære, To ad gangen. Man skulle have givet os ansvaret for to køkkener med mulighed for samarbejde og fleksibilitet, og så skulle man have sikret sig, at der var noget plejepersonale, som var interesseret i at indgå i madlavningen, siger Inge Merete Nielsen. at vi måtte over i en anden enhed hold, som vi er vant til, fastslår hun. og tage en tørn der. Så blev man forstyrret og kunne ikke lave den mad, ne, at deres ressourcer inden for mad- Tilmed oplevede køkkenassistenter- man havde planlagt, og de gamle blev lavning ikke blev brugt rationelt. forvirrede. Det var ikke ordnede for- Jeg havde 37 timer pr. uge til at foto: claus haagensen, chili 14 økonomaen

15 lave mad til 10 beboere. Hvis ikke jeg blev pålagt plejeopgaver, var det for dårlig en udnyttelse af min arbejdskraft. Man skulle have givet os ansvaret for to køkkener med mulighed for samarbejde og fleksibilitet, og så skulle man have sikret sig, at der var noget plejepersonale, som var interesseret i at indgå i madlavningen. Det var der ikke? Nej. Men plejen blev også skåret ned undervejs, og plejemedarbejderne havde hænderne fulde med at passe deres opgaver og få vagtskemaerne til at gå op, siger Inge Merete Nielsen. En ny chance Hun er fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden. Fra nytår 2004 har ældreplejen fået en ny overordnet ledelse, som er indstillet på, at leve-bo skal fungere, også på Sofiegården. Vi vil gerne give det en chance til, også det tværfaglige samarbejde, blot det bliver struktureret fornuftigt og såvel plejeledelsen som politikerne bakker op om ideen, siger Inge Merete Nielsen. Vi har for længe siden sikret os en rotationsaftale, som gør, at man kan fortryde efter et halvt år, hvis levebo ikke er sagen for en. Men vi tror stadig på ideen, for vi nåede jo også at opleve dens positive sider: Du laver aldrig mad, som tre af beboerne ikke kan lide, for der er kontant afregning efter hvert måltid. Samtidig er det meget lettere at give syge beboere netop den mad, som de trænger til, når man er tæt på dem. Der er virkelig mange gode ting i leve-bo. Vi fik bare en forkert start! Fire store familier Køkkenpersonalet på Marienlund i Silkeborg er glade for gradvist ved at indføre økonomisk med otte beboere. Køkkenerne er selvforvaltning. bo-levemiljøerne trods skepsis hos nogle i starten Kanter blev slebet af Køkkenassistent Mette Nielsen var Man får så mange gode grin. De er jo med til at starte det første køkken sjove, de gamle! sammen med områdeleder Betty Døssing. Medarbejderne havde fået valget Man kommer virkelig til at holde af dem! mellem at arbejde i et bo-leve køkken Udsagnene fra de to køkkenassistenter bliver ikke modsagt, men ken, som producerer til madudbring- eller fortsætte i kommunens storkøk- tværtimod bakket op rundt om bordet. Vi er på Marienlund Plejehjem Jeg ville hellere prøve det nye. Vi ning. under Område Syd i Silkeborg Kommunes ældrepleje og har samlet re- blev snakket igennem. Der har været havde mange møder, hvor tankerne præsentanter for de fire køkkener, kanter, der skulle slibes af, specielt i der findes på hjemmet. Silkeborg har forholdet mellem køkkenpersonale og konsekvent indført bo-leve princippet, hvor plejecenterbeboere lever i gave, man bare kan gå ind og udføre plejepersonale. Det her er ikke en op- en slags storfamilie med et køkken/ som enlig køkkenassistent. Den kræver et udstrakt samarbejde i gruppen. alrum som fælles omdrejningspunkt. Marienlund startede sit første decentrale køkken i september andre ikke er farlige. Det var hårdt og Efterhånden finder man ud af, at de De øvrige tre kom først i gang i maj stressende i starten, fordi man følte 2003, så erfaringerne med bo-leve sig frem og ville gøre alle tilpasse. konceptet er blandede. De 48 beboere Nu tør vi godt sige noget til hinanden, på Marienlund er fordelt med 16 på ét siger Mette Nielsen. køkken, to køkkener med hver 12 beboere og et køkken for senil-demente fortsættes næste side Hun er eneste køkkenassistent i sit t Tekst: Carsten Tolbøll 15

16 køkken. Det faste personale består af tre dagvagter og to aftenvagter plus løst tilknyttede i jobtræning. I begyndelsen var Mette Nielsen påpasselig med at lave frostretter eller forberede måltider til weekender, ferier og fridage, således at plejepersonalet blot skulle sørge for opvarmningen. Fryseren er stadig fyldt med alternativer, men det er ikke længere en selvfølge, at køkkenassistenten skal forskudsproducere til sine fridage. Det giver jo en helt anden frihed, at man ikke skal producere 350 portioner om dagen, men derimod 10. Vi har ikke engang en menuplan. Vi snakker med beboerne om, hvad vi skal have til middag, og nogle gange kommer vi let om ved det, eller vi spiser på restaurant, hvis vi er ude på tur. Det er der penge til. Vi mangler ikke noget, siger Mette Nielsen. Hun arbejder sammen med socialog sundhedsassistent Elsebeth Mogensen, som er stor tilhænger af det nye samarbejde: Det har været rigtig godt, at vi har fået maden tæt på med den duft og stemning, det giver. De gamle sidder ikke længere inde på stuerne, de er ude i køkkenet for at følge med i madlavningen og kommentere den. Når Mette ikke er der, er jeg med til at lave mad. Det har jeg ingen specielle forudsætninger for, men det gør ikke noget, for det ligner jo enhver anden husholdning, siger Elsebeth Mogensen. Faggrænser respekteres Køkkenassistent Pia Hansen havde valgt at blive i storkøkkenet, men blev tvunget over i et af de senest startede bo-leve køkkener på Marienlund. Årsagen var, at der meldte sig flere ansøgere, end storkøkkenet skulle bruge. Jeg var negativ over for det nye. Jeg syntes, det var nok at lave mad til de gamle. Nu skulle jeg også se og høre på dem, og måske lå der også en forventning om, at jeg skulle hjælpe med plejeopgaver. Men jeg blev positivt overrasket. De gamle er slet ikke så slemme at omgås, og jeg har fået en meget mere varieret arbejdsdag. I storkøkkenet kunne jeg stå otte timer ad gangen i opvasken eller ved pakkebåndet. Hvis jeg fik muligheden, ville jeg ikke søge tilbage, siger Pia Hansen. En af de ting, som Silkeborg har holdt fast i fra starten, er, at køkkenfagligt personale ikke skal udføre plejeopgaver. Områdeleder Betty Døssing forklarer: Det var den store skræk, og vi var nødt til at sikre os gennem aftaler, at faggrænserne blev respekteret. For det første har vi ingen forudsætninger for at udføre plejeopgaver, for det andet passer det ikke sammen med madlavningen af hygiejniske og praktiske grunde. Men som køkkenassistent kan man jo sagtens hjælpe med at knappe en trøje og lyne en lynlås. Det vigtigste er, at den plejegruppe, man kommer i, er indstillet på, at man er der og respekterer ens opgave, siger Betty Døssing. Køkkenassistent Susanne Kragelund, der arbejder i samme køkken som Pia Hansen, oplevede en usikkerhed hos plejepersonalet i starten: Nogle af plejerne har ikke været indstillet på det. De følte, at noget blev trukket ned over hovedet på dem, og så er det vel naturligt at stritte imod. De har vel også været bange for, at de skulle til at lave maden. lting tager tid, men jeg synes, at vi blev godt modtaget af gruppen. Vi faldt hurtigt til, siger Susanne Kragelund. Bedre appetit Men hvordan opleves det meget tætte samvær med beboerne? Birthe Nielsen, som er køkkenassistent i et tredje af Marienlunds køkkener, fremhæver bo-leve miljøets betydning for afsætningen af produktet: Samværet drejer sig meget om maden, og det er helt tydeligt, at de gamles appetit er blevet bedre. De spiser mere, efter at duften er kommet til. Og så kan de skændes over detaljer, f.eks. om hvordan mortensanden bør serveres. Ellers er der ikke så megen snak ved bordet. Beboerne er generelt for dårlige til at have opmærksomheden rettet mod omgivelserne, siger hun. 16

17 leve-bo :miljø foto: michael lange Ingen bleskift. Det var den store skræk, og vi var nødt til at sikre os gennem aftaler, at faggrænserne blev respekteret. Vi har ingen forudsætninger for at udføre plejeopgaver og det passer ikke sammen med madlavning af hygiejniske og praktiske grunde. Men vi kan jo sagtens hjælpe med at knappe en trøje og lyne en lynlås, siger Betty Døssing. Susanne Kragelund: Men de hører efter, når vi snakker med en beboer. Og de kan sagtens være med til at bestemme, hvad vi skal have til middag. Det er rart, at man er sikker på at servere noget, som de kan lide, og de gamle vil også have varieret mad, så vi behøver ikke at have faglige bekymringer om ensidig kost. Mette Nielsen: Jeg har en beboer, som altid hjælper med at skrælle kartofler. Hun og jeg er et team, sådan oplever hun det. Man er nødt til at udvikle sine pædagogiske evner, og det er vigtigt at holde kontakten med beboerne under arbejdet. Køkkenet skal være indrettet som samtalekøkken, så vi ikke vender ryggen til. Elsebeth Mogensen: Det er en blanding af en privat husholdning og et offentligt køkken. Der er ikke længere tomt på gangene, og de, der ligger i deres stue og snart skal herfra, har døren stående åben. De kan høre, at der sker noget, og det må i sig selv være livsbekræftende. Fagligt diskuterer vi faktisk, om vi skal arbejde for at få et hospice, eller om de døende har bedre af et forblive i bo-leve miljøet til det sidste. Kun kan det knibe med den kollegiale kontakt, når man kun er én eller to fra sin egen faggruppe. Birthe Nielsen: Til dagligt ser vi ikke hinanden, bortset fra fem minutter om morgenen. Men vi er begyndt at holde regelmæssige møder. Køkkenerne er placeret to og to oven på hinanden, så man kan hurtigt smutte forbi for at låne en liter mælk eller få et godt råd. Vi hjælper hinanden. økonomaen

18 Kickstart. Tidligt op og på arbejde. Flere timers hårdt fysisk slid på køkkengulvet. Og først op ad formiddagen dagens første måltid. Sådan er det i mange køkkener og sådan var det også engang i køkkenet i De Gamles By. Men takket være Projekt Sundt Køkken er medarbejderne blevet bedre til at passe på sig selv. I dag mødes de over et sundt morgenmåltid og en god snak. I pauserne er der frugt og grønt og mindre røg. Tekniske hjælpemidler skåner ryg og led. Og mere åben og ærlig snak har givet større ansvar og mere indflydelse på arbejdsdagen. Projektet har gjort nogle medarbejdere klogere både på sig selv og andre. foto: henrik frydkjær 18

19 økonomaen

20 foto: henrik frydkjær 20

21 økonomaen

22 Mad eller pædagogik Spar, men find selv ud af, hvordan. Sådan lyder beskeden til forældrebestyrelserne for daginstitutionerne i Århus. Byrådet fralægger sig ansvaret for, hvordan pengene skal bruges. Et politisk flertal i Århus Byråd (V, C, R og DF) har besluttet at overlade ansvaret for budgetforligets besparelser til forældrebestyrelserne i institutionerne. De kan nu selv vælge, om de vil Sparesagen. Århus Kommune har raslet med sparebøssen siden midt i august. Først besluttede byrådet at spare maden væk i institutionerne. Men på grund af voldsomme protester, tog de beslutningen op til overvejelse. Og ændrede den til, at der i 2004 fortsat skulle være mad i institutionerne, men at budgettet fra 2005 ville blive beskåret med halvdelen. I. januar ændrede byrådet beslutningen endnu engang, og lader det nu være op til forældrebestyrelsen i den enkelte institution at beslutte, hvor de vil spare. På maden eller på pædagogtimerne. droppe maden til fordel for flere pædagog- eller medhjælpertimer. Politikerne flygter fra deres ansvar Forliget er kommet i stand efter, at økonomiudvalget har lyttet til et ønske om større selvforvaltning fra de mange pædagoger og forældre, der har haft foretræde for udvalget, siger borgmester Louise Gade. Men forliget kritiseres fra mange sider. Det er ren og skær ansvarsforflygtigelse at lægge ud til forældre og medarbejdere at administrere elendigheden. Det er ikke rimeligt, at et folkevalgt byråd ikke tør tage ansvaret og pege på, hvor der skal spares, siger SF s byrådsmedlem, Dorthe Lausten, til Århus Stiftstidende. Og næstformand i Forældrenævnet, Sten Gølsted, mener også, det er en utaknemmelig opgave at sætte bestyrelserne på, også selvom der er nogle forældre, der ønsker mere indflydelse på budgettet: Det vil give splittelse, for hvem skal man fyre. Køkkenmedarbejderen eller pædagogen? Den beslutning burde ligge hos politikerne, siger han. Vi vil heller ikke acceptere at skulle forhandle med lederen eller forældrebestyrelsen i den enkelte institution om, hvor mange køkkentimer, vi kan tilkomme, om nogen overhovedet, siger Jette Nielsen, fællestillidsrepræsentant for køkkenlederne i Århus. Det må være en politisk beslutning, om der skal være mad i institutionerne eller ej. Det kan godt være, at byrådet har lyttet til de forældre og pædagoger, der gerne vil vælge selv: mad eller pædagogik. De har i hvert fald ikke lyttet til os, siger hun. Maden prioriteres ikke Jette Nielsen har også haft foretræde for byrådet. Og forklaret, hvor vigtigt det er med et fælles måltid for børnene. Maden er med til at give børnene en fælles oplevelse og en madkultur. Det er vigtigt for alle børn, men det er især vigtigt for de børn, der aldrig er med til at lave mad eller kommer fra et hjem, hvor der ikke laves ret meget mad, siger Jette Nielsen. Men hun kritiserer også kommunens behandling af sine medarbejdere. Hvad skal vi tro. Det ene øjeblik har vi arbejde, det næste er vi ude i kulden. Jeg har de loyale køkkenledere i telefonen, de er bekymrede for fremtiden. Og jeg kan godt forstå, at der er nogle, der går ned psykisk, når ikke de ved, om de er købt eller solgt. Vælling i madkassen Forliget gælder alle institutioner, selvom det er svært at forestille sig, hvordan vuggestuerne vil klare sig uden 22 Tekst: Mette Jensen

23 Demonstration mod politisk efterladenhed Mange forældre, pædagoger og køkkenledere er imod det politiske forlig. Og gav udtryk for deres protest ved at demonstrere foran rådhuset, mens byrådet holdt møde om spareplanen. Der var et sted mellem mennesker. Det var rigtigt flot med så stor en opbakning, siger Jette Nielsen, fællestillidsrepræsentant for køkkenlederne i Århus. Men det gjorde ikke indtryk på byrådet, desværre de tog beslutningen alligevel. Det betyder, at der ikke umiddelbart er mere at gøre. Nu må vi forsøge at komme i dialog med kommunen om det videre forløb i køkkenerne: hvem skal blive og hvem skal fyres? Og sørge for at alle bliver behandlet lige. Hvad sker der i øvrigt, når nogle forældre forlader forældrebestyrelsen til sommer, fordi deres barn skal i børnehave eller skole, skal vi så forhandle med en ny bestyrelse, som måske hellere vil have mad end pædagoger eller omvendt, spørger Jette Nielsen og fortæller, at flere i forældrebestyrelserne allerede nu er i færd med at nedlægge deres hverv i protest mod beslutningen. Det er anden gang i forbindelse med det aktuelle budgetforlig, køkkenlederne demonstrerer for at bevare maden og jobbene i institutionerne. foto: jens hasse, chili mad. Madkasse, mos og vælling er en svær kombination. Hvad med de institutioner, der ikke har en madordning, hvad skal de spare på. Eller vuggestuerne? De kan kun spare på personaletimerne, siger Henning Truelsgaard, formand for pædagogernes fagforening BUPL. Men det er borgmesteren ikke enig i. Vuggestuerne får den samme valgmulighed, siger hun. Og hendes partifæller har gode ideer til, hvordan de skal klare den sig: Flere vuggestuer kan måske gå sammen om en madordning. Eller de kan få maden leveret fra et fælleshus. Der er masser af muligheder, hvis man tænker kreativt, mener Jens Winther (V), ifølge Århus Stiftstidende. økonomaen

24 Smagen i boksen Marianne Duelund er smagsdommer i et sensorisk panel. Budding er ikke hendes livret, men hun tog det med oprejst pande, da en prøvesmagning i januar bød på 15 varianter. Jamen, det er så her inde vi sidder, siger Marianne Duelund og træder ind af døren til et stort lyst rum i Daniscos afdeling i Brabrand. Rummet er indrettet med to rækker små, halvåbne bokse. lt virker velordnet og klinisk, selvom en prøvesmagning netop er overstået for et af virksomhedens eksterne sensoriske paneler paneldeltagere har smagt på mælkedessert en masse. De har kigget på farve, vurderet konsistens, lugtet og beskrevet smagsegenskaber. Marianne Duelund er ikke buddingentusiast! Men antipatien har hun skubbet til side under arbejdet. Sensorik handler nemlig om så objektive vurderinger som muligt, personlig smag og værdiladede bedømmelser har ikke interesse. Jeg tænker ikke længere over, om jeg kan lide det, vi smager på. Nogle sluger prøverne. Jeg spytter dem ud igen, siger Marianne Duelund og kaster et blik på den lille plastbøtte beregnet til formålet. Når man skal sidde og smage på 15 prøver som i dag, så kan det jo faktisk blive til temmelig meget, hvis man spiser det, ræsonnerer hun. Sansning på skala Paneldeltagernes observationer skal skrives ind på en skala. Under den forudgående træning er de blevet præsenteret for yderpunkter i forhold til farve, skærefasthed, lugt, smag af sødme og så videre. Ved prøvesmagningen skal de så illustrere f.eks lugten af vanille i smagsprøven på en skala med»svag«i den ene ende og»stærk«i den anden. En opgave der kræver koncentration: Vi snakker ikke sammen undervejs. Vi sidder derinde og passer hver vores, siger Marianne Duelund med et smil. Sensorisk opprioritering Danisco i Brabrand har lang tradition for at bruge sensorisk analyse. Men hidtil har det været et internt korps af medarbejdere, der har stået for smagningerne. I efteråret blev der annonceret efter interesserede deltagere til eksterne paneler, der kan indkaldes ved behov. Marianne Duelund var en af mange, der henvendte sig. Jeg syntes, det kunne være en sjov udfordring til mig selv. Jeg er lidt af en gourmet, og elsker at rode ting sammen i køkkenet. Og hvis man så oveni købet kan få penge for at smage ler hun. Tre træninger fastslog, hvem af de mange interesserede, der skulle være med. De blev testet på grundsmage. Kunne de smage forskel på surt, sødt, salt og bittert i vandopløsning? Hvor små koncentrationer var de i stand til at identificere? Og hvad skete der, når de forskellige smage blev blandet? Et fælles sprog De udvalgte blev så trænet til at smage på en bestemt produktgruppe for Marianne Duelunds vedkommende mælkeprodukter. Deltagerne skulle lære at sætte ord på, hvad de registrerede ved et produkt og finde fælles ord. Kan du ikke huske i skolen, når læreren for eksempel rakte en grøn bold frem og bad os beskrive den? Så sagde nogle, at den var grøn nogle at den var rund. Så fandt man de ord, som de fleste fandt karakteristiske. Og så måtte det jo være sådan, den bold så ud, siger Marianne Duelund, som en parallel til træningen, hvor alle først skrev ord ned om deres sansemæssige indtryk af forskellige smagsprøver. Derefter blev ordene samlet og i fællesskab valgte gruppen så et ord, som de fandt dækkende. Et fælles sprog på sanseoplevelserne blev formet. Smagssansen udvikles Marianne Duelund har været indkaldt af Danisco flere gange. I starten var 24 Tekst: Sanne Hansen

25 tegning: lise arildskov rasmussen Objektivt set. Smagspanelet ved ikke, hvad de smager på. Hvis de på forhånd vidste at det var f.eks. budding, de skulle teste, ville deres personlige mening og oplevelser med budding spille ind på resultatet. Og det går ikke. Testen skal være objektiv. hun nervøs for, om hun udførte opgaven tilfredsstillende. Men hun er hurtigt blevet mere sikker på sin egen dømmekraft. Jeg sidder ikke længere og tænker over, hvor på skalaerne, jeg skal placere prøverne. Jeg gør det bare, siger hun. Udover betalingen for bijobbet, som Marianne Duelund passer ved siden af et fuldtidsjob med skiftende vagter, kommer tillægsgevinsten i form af en udviklet smagssans. Jeg bliver»skærpet«af at være med! Når jeg sidder hjemme og spiser, så tænker jeg mere over smagsnuancer, og hvordan maden føles i munden, forklarer hun. Mennesket som måleinstrument Men hvad var det helt konkret, panelet skulle smage på denne formiddag? Hos Stine Møller, der er sensoriker og har oprettet og trænet panelet, er der ingen hjælp at hente. For det første MÅ hun ikke fortælle det, for det andet foretrækker hun ofte selv at være lige så uvidende som panelet, der kun ved, at det drejer sig om en dessert baseret på mælk. Det kan være en ulempe at vide for meget, før du smager. Du bliver styret af din viden, og hvis man ved, at det er en bestemt ingrediens, der afprøves, så tager man skyklapper på, siger hun. Det overordnede mål med panelets indsats er dog ingen hemmelighed: Danisco skal bruge så megen tilgængelig viden som mulig om de fødevareingredienser, de producerer. Vi undersøger samspillet mellem forskellige ingredienser. Hvordan virker aromastoffer og forskellige konsistensgivere sammen? Og hvad er det, ingredienserne gør, når vi bruger dem i andre produkter end det, de i første omgang var beregnet til? Mange ting kan jo mere, end det, de var tiltænkt, siger Stine Møller. Og det er det menneskelige sansesystem enestående til at måle og en god investering, mener hun. Når vi laver sensorisk analyse, så får vi noget at vide om både lugt og smag, konsistens og eftersmag. Når vi måler med for eksempel en textureanalyzer, så får vi kun noget at vide om teksturen. Så der skal mange maskiner til for at dække hele det menneskelige sansesystem. økonomaen

26 foreningen Gang i alle sanser Foodexpo er navnet på fødevaremessen i Herning, hvor Økonomaforeningen er en aktiv medspiller. Når portene til Messecenter Herning slår dørene op for fire dages fødevaremesse søndag den 28. marts, er det lige blevet sommertid og der er fokus på alle sanser og på fremtidens fødevarer. Foodexpo er opstået ud af de tidligere messer Hotel- og Restaurationsmessen og Interfair. Og parallelt med Foodexpo holdes den nordiske bagerog konditormesse Nordbag. Ifølge Messecenter Herning udgør alle ca m 2 et stort oplevelsesområde»et sandt spændingsfelt af indtryk og aktiviteter med nye trends og impulser på tværs af brancheskel og faggrænser«. I Oasen sådan rundt regnet midt i messecenteret i hal E præsenteres de allernyeste tendenser inden for mad og fremtidens storkøkken og kantine. Tirsdag den 30. marts strømmer unge fra fagskoler til Oasen. De skal også arbejde med opgaver, som betyder besøg på mange forskellige stande. Og i hal G på stand 5630 holder Økonomaforeningen til. Under overskriften»sammen om maden«sætter foreningen fokus på den offentlige madservice til de, der ikke altid er sultne: på plejecentre, på sygehuse eller i leve-bomiljøer. Samarbejde er nemlig en forudsætning for at give de, der har brug for det, spændende, sund og ernæringsrigtig daglig mad. Og der skal samarbejdes ikke alene indenfor faggruppen, men også med plejen, brugerne og andre, der har del i maden. Årets menukonkurrence, som havde overskriften Gastronomi til småtspisende, måtte aflyses, fordi der ikke var tilstrækkeligt mange tilmeldinger. Så i år er messen ikke centrum for den store finale i menukonkurrencen. Her i begyndelsen af februar får alle medlemmer et brev fra Messecenter Herning med en masse praktiske oplysninger om messen. Og om, hvordan man kan spare megen tid ved at forhåndsregistrere sig, når man skal ind på messen. Når man er forhåndsregistreret, sender Messecenter Herning et personligt navneskilt. Og med det på, er det muligt at undgå køerne og gå ind ad en særlig indgang. Forhåndsregistreringen giver også chancen for at vinde en weekend på hotel i Skagen. 26 Tekst: Susanne Zehngraff

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Børnehuset Hanens kostpolitik

Børnehuset Hanens kostpolitik Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mad & Måltids politik

Mad & Måltids politik Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn. November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave 1. Om boenheden Boenhed Plejecentret Krogstenshave Adresse Krogstens Allé 47 og 51, Karise Allé 29 og 31. Tilsynsdato 19. december 2013 Antal pladser

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på: Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Målsætninger for måltiderne er, at:

Målsætninger for måltiderne er, at: Det gode måltid Visionen er at skabe det gode måltid ved at omgivelserne, omsorgen og samværet er i orden, at maden er lækker og giver en god ernæring. Dermed kan vi gøre måltidet til en god oplevelse.

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere