Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3 Ebeltoft midtby

4 Lokalplan nr. 177

5 Ebeltoft midtby

6 Lokalplan nr. 177

7 Ebeltoft midtby

8 Lokalplan nr. 177

9 Ebeltoft midtby

10 Lokalplan nr. 177

11 Ebeltoft midtby

12 10 Lokalplan nr. 177

13 Ebeltoft midtby 11

14 12 Lokalplan nr. 177

15 Ebeltoft midtby 13

16 Lokalplan nr

17 Ebeltoft midtby 15

18 16 Lokalplan nr. 177

19 Ebeltoft midtby 17

20 18 Lokalplan nr. 177

21 Ebeltoft midtby 19

22 20 Lokalplan nr. 177

23 Ebeltoft midtby 21

24 22 Lokalplan nr. 177

25 Ebeltoft midtby 23

26 24 Lokalplan nr. 177

27 Ebeltoft midtby 25

28 26 Lokalplan nr. 177

29 Ebeltoft midtby 27

30 28 Lokalplan nr. 177

31 Ebeltoft midtby 29

32 30 Lokalplan nr. 177

33 Ebeltoft midtby 31

34 32 Lokalplan nr. 177

35 33

36 34 Lokalplan nr. 177

37 35

38 36 Lokalplan nr. 177

39 37

40 38 Lokalplan nr. 177

41 39

42 40 Lokalplan nr. 177

43 41

44 42 Lokalplan nr. 177

45 43

46 Lokalplan nr. 177 S 1010-R90B S 0510-B S 0540-Y90R S 0540-Y70R S 0540-Y20R S 2020-R70B S 1010-B S 2050-Y90R S 2050-Y70R S 0550-Y20R S 3020-R70B S 2010-B S 3050-Y90R S 3050-Y70R S 2050-Y20R S 5020-R70B S 3010-B S 4050-Y90R S 4050-Y70R S 3050-Y20R S 8000-N S 6000-N S 4000-N S 2500-N S 0500-N De viste farver er defineret med farvekoder efter NCS, Natural Color System. 44

47 Vej ledningen - den generelle del Ebeltoft midtby

48 Vejledningen. den generelle del Indhold Indledning Bygningers placering og ydre fremtræden Bygningsproportioner Tage Tagvmduer Kviste Skorstene og brandkamme Vinduer Dare og porte Facadematerialer og -behandling Farver Trappesten m.v Markiser o.lign Facadebelysning... l Tekniske installationer Udhuse, lysthuse, drivhuse, pergolaer, garager m.v Hegn Beplantning Fredede bygninger

49 ~ Byrådet Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 2. Skilte Baggrnnd Grnndregler Facadeskilte Udhzngsskilte Henvisnmgsskilte... Belysning af skilte Flag og bannere Navne- og husnummerskilte Andre former for skiltning Offentlig skiltning i 3. Gadeinventar l 3.1 Bznke, borde og stole Papirkurve Belysning Råd og vejledning Ansagningsprocedure...L Litteraturliste t, "Vejledningen - del generelle del" er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat Arbejdsgruppen har varet bredt sammensat med medlemmer fra Museumsforeningen, Ebeltofi Hciizdva~ker-, Industri og Borgerforening, Handelsstandforeningen, Erhvewsrådet, Turistforeningen og Ebeltoft Beboer- og bevaringsforening. Kommunen har deltaget med reprmentanter fra Teknisk Forvaltning, Borgmesterkontoret og Planafdelingen. takker hermed arbejdsgruppen for en stor indsats. Indledning - Hvad er rlgtigt og hvad er forkert? Dét er ofte det store spmgsmål, når man skal give eller sikre et zldre bevaringsvzrdigt hus det rette ydre udseende. Svaret er, at det ikke blot er et spargsmål om god eller dårlig smag, men i szrlig haj grad om, at have viden om, hvordan de gamle huse har set ud engang, og dermed hvordan vedligeholdelsesarbejder, ombygningsarbejder og bevaringsarbejder i awigt skal styres og tilrettelzgges i overensstemmelse hermed. For den enkelte husejer drejer det sig derfor i farste omgang om at sage den viden, som er nadvendig; i bager eller hos myndighederne og andre sagkyndige. Denne vejledmng tager udgangspunkt i den bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby og dermed bebyggelsesstniktnren og den lokale byggeskik. Med Vejledningen gives en rzkke svar på ovenstående spnrgsmål. I generelle vendinger beskrives, hvorledes den enkelte husejer kan vedligeholde og eventuelt ombygge sin ejendom, og samtidig bidrage til at styrke det bevaringsvzrdige bymilja i Ebeltoft midtby. Den bevarende lokalplans afsnit om bygningers placering, deres ydre fremtrzden og om skiltning, er her omskrevet på måde, hvor der er sat focus på de gode lasninger fremfor lokalplanens mere "stive" reguleringer og forbud. Vejledningen indeholder også afsnit om beplantning og om indretning og anvendelse af de offentlige byrum. For så vidt de offentlige byrum, benytter vejledningen sig af, at kunne henvise til det eksisterende gågaderegulativ samt kataloget over byinventar. Ud over at skulle tjene de enkelte husejere, vil vejledningen blive benyttet af den kommunale forvaltning i forbindelse med den fremtidige byggesagsbehandling, sager om skiltning, beplantning m.v.

50 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 1. Bygningers placering og ydre fremtr~den 1.1 Bygningsproportioner Ved om - eller tilbygning, kan vore gamle huse og -. bvbilleder kun bevares. såfremt Når man taler om bygningsproportioner, forandringerne foretages med omtanke og handler. det som regel om de enkelte byg- respekt for helheden. Hvis ikke mangnr ningers tag- og facadehajder sammenholdt dette, resikerer man, at huset skiller. sig med facadernes lzngde, bygningsdybder og. meget ud fra de andre gamle huse, og at det i taghzldninger; forholdet til nabobebyggel- i sig selv bliver uharmonisk. l ser, facadernes vandrette og lodrette opde- I Når man ser de dårlige eksempler er man,, ling samt vindues- og dnråbningers stnrrelse og placering. En bygnings proportioner er af afgnrende betydning for den arkitektoniske oplevelse af bygningen, såvel som dens sammenhzng med den nvrige bebyggelse i området I de centrale dele af Ebeltoft midtby er der tradition for, at bygningerne sammenbygges i karreer, og fremstår som en sluttet randbebyggelse med proportioner afstemt i forhold til hinanden I den nvrige del af midtbyen ligger husene adskilte, men også her spiller enkelthusenes proportioner ind, som et vzsenligt bidrag til bymiljnet Når der skal bygges nyt, er det i fnrste omgang vigtigt for områdets harmoniske fremtrzden, at hnjder og husdybder ikke overstiger hnjder og husdybder på nabobebyggelser, og at nybyggeriet opfnres i flugt med tilstndende facader I anden omgang kommer alle detaljerne, men herom senere aldrig i tvivl. Typisk drejer det sig skalmuring af facader med afvigende sten, isztning af store glaspartier, voldsom skiltning, isztning af moderne typehusdnre, etable- ring af store t~agudhzng,. utilpassede tilbygninger o.s.v. Står man for at skulle udvide sit hus med en tilbygning, kan man ofte lzre meget ved at studere, hvordan husene traditionelt er blevet udvidet. Det kunne vzre at huset blev forlznget, at der blev bygget et nyt hus parallelt med det eksisterende eller at der bygget vinkelret på det eksisterende hus. Grundregler: ~ Bygningsh~jder og bygningsdybder skal afstemmes efter gadens bredde og hojden og dybden på de omkringliggende huse. Facaders vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved facaderenoveringer. * ~acader skal opfattes som en arkitektonisk helhed fra sokkel til tag.

51 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 1.2 Tage Det såkaldte mansardtag, eller gebrokket Tagformer og tagmaterialer Med industrialiseringen, som i Danmark regnes fra midten af 1800-tallet, dukkede nye materialer op, og dermed opstod også muligheden for nye tagformer Skifer, zink 09 tamav -.. vandt frem og - gav - mulighed - for lavere taghzldninger. Skifer blev især et typisk materiale for offentlige bygninger, jernbanestationer, posthuse skoler m.v. Men også en del beboelseshuse fik den gråsorte naturskifer. Et eksempel på et sådant tagmateriale findes på ejendommen Jernbanegade 9, på det nordvestlige hjnrne af Adelgade og Jernbanegade. j elv al mede tage vandt indpas i barokkens og rokokoens fritliggende enkelthuse. De ses sjzldent på byhuse i tzttere bebyggelse. Fra 1700-tallets midte til omkring tallets slutning anvendtes halwalmen dog hyppigt. Med udviklingen af "Bedre byggeskik" i begyndelsen af 1900-tallet fik det halwalmede tag stor udbredelse. Et eksempel på halwalm kan ses på Ebeltoft gl. Rådhus... Betegnelsen "halwalm" er en omtrentlig angivelse. De tidligste fynske og de jyske halwalm afskar over 213 af gavltrekantens hajde. På nyere bygninger afskzrer halvvalmen som regel 113 eller mindre af taghnjden. Halwalmens hzldning er i reglen anizngig af bredden mellem spzrene. De traditionelle halwalm.afskzrer rvgning.en indtil det farste spzrfag - - tag. har en knzkket tagflade Mansardtaget er i begyndelsen et typisk baroktag anvendt på herregårde, palzer og starre byhuse. Gennem 1700-tallet vandt det også indpas i den almindelige husbygning Jernbanegade 9 er ligeledes et eksempel på et hus med mansardtag Helvalm og mansardtage hnrer til undtagelserne i Ebeltoft midtby Halwalm og opmurede gavle derimod, må betegnes som den lokale byggeskik, som skal bevares og viderefares også i nybyggerier Ligeledes harer det med til traditionen, at tagene skal vzre symmetriske og udfares med en hzldning på grader. Med hensyn til tagmaterialerne påbyder den lokale tradition, at tage skal tzkkes med rade vingetegl af middelformat Andre tagformer og andre materialer vil kun sjzldent kunne give et godt resultat Grundregler: 0 Tage skal vzre symmetriske saddeltage, med en taghzldning på grader. Der kan ikke forventes tilladelse til asymmetriske tage, mansardtage, helvalm eller flade tage e Der tillades halwalm indtil max 113 af taghajden 0 Tage skal tzkkes med rnde vingetegl af middelformat (14 sten1 m2) Rygningssten skal lzgges i martel e Eksisterende traditionelle tage må som hovedregel ikke zndres 0 Udnyttelse af tagrum skal som hovedre- I I gel holdes inden for det eksisterende tagprofil Tårne og spir Tårne og spir skal bevares eller genetableres i samme udformning med samme detal- L I jer og materialer som oprindeligt Halwalm og helvalm Traditionel vzngetegl Andre tagmaterialer end rede tegl Andre tagmaterialer end rade tegl accepteres kun i tilfzlde, hvor en bygning oprindeligt er udfart med et andet tagmateriale Hvor der er mulighed for det, skal der dog også her etableret tegltag På mindre udhuse og f eks lysthuse vil der kunne tillades tag af pap eller zink Gesimser Tage må ikke udfares med udhzng Overgangen til facaden skal hvile på en gesims, og der bar som hovedregel udfares opskalkning Tagrender og nedleb Kun gennem de sidste århundreder har en egentlig, systematisk samling af tagvandet i vore byer vzret kendt Initiativet til opsætning af tagrender er opstået, fordi store nedbarsmzngder betad skader på de tætliggende huse Af samme årsag er det i dag også vigtigt at holde tagrender og nedlnb i orden Udgiften til reparation af tagrender m v er begrznset set i forhold til de udgifter, der kan blive fnlgen af at tagvandet Er lov til at trzkke ned i murvzrk og vinduer Derfor er det vigtigt at holde tagrender, skotrender, nedlab og tagbrande funktionsdygtige, således at vandet ledes hen, hvor s det ~nskes, enten over fortov til rendesten, eller til tagbrand. Tagrender og nedlab skal udfnres i zink eller kobber

52 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 1.3 Tagvinduer Generelt om tagvinduer Tagvinduer skal som hovedregel udfares så små som muligt På tagflader der vender ud mod offentligt areal, må der kun anvendes stabejemsvinduer, "fredningsvinduer" eller glastagsten Starre tagvinduer må kun anvendes på tagflader, der vender bort fra offentligt areal Det bar vurderes, om der kan etableres kviste eller vinduer i gavl i stedet for tagvinduer Grundregler om tagvinduer * Gamle stabejernsvinduer skal istandszttes, hvis det er muligt * Tagvinduer må ikke anbringes tzt på kviste, kip og taghjarner. e Tagvinduer skal anbringes harmonisk med den underliggende facade e Gennemgående bånd af tagvinduer godkendes ikke e Knzkkede tagvinduer godkendes ikke 1.4 Kviste Sammenlignet med tagvinduer, giver kviste meget gode muligheder for at udnytte tagrummet Det brugbare gulvareal bliver starre, lysningsarealet bliver starre og man far mulighed for udsyn til gade og gård I forhold til bygningsarkitekturen og bymiljaet, kan kviste vzre med til at skabe en smuk variation 'Der findes en rzkke kvisttyper kvist med saddeltag, kvist med buet tag, trekantkvist, taskekvist, frontkvist og f eks medaillonkvist (Oeil de Beut) I Kvist med buet tag, kvkvut med saddeltag og taskekvist Generelt Som hovedregel skal oprindelige kviste bevares Ved istandszttelse og udskiftning skal kviste som hovedregel udfares i samme materiale og dimensioner som de oprindelige Nye kviste skal tilpasses bygningens arkitektur F eks må de ikke vzre stnrre (eller flere) end at bredden på kvistene ikke overstiger 113 af facadelzngden Kvistene skal placeres i regelmzssig takt og korresponderende med underliggende vinduesplaceringer eller andre facadedetaljer I tagflader med kviste skal nye lysindtag som hovedregel udfares som kviste Små tagvinduer (fredningsvinduer) kan dog etableres I I l ~---.?-..-MT-J l Kvist med 2-rammet vindue Vinduer i kviste skal vzre i traditionel udfarelse i trz, 2-rammede eller 3-rammede Vinduerne skal males I eksisterende kviste skal vinduesrammer indbygges på traditionel vis i kvistkarmen. Frontkarme skal have samme dimensioner som de oprindelige Zinkafdzkningen må ikke trzkkes frem og dzkke hele frontkarmen Efierisolering af kvistflunker skal ske indvendig eller i konstruktionen, så flnnkerne fremstår med samme dimensioner som oprindeligt Etablering af glas i flunker er et fremmedelement, som ikke vil blive godkendt til gadesiden Kvistfacaden må ikke rykkes tilbage for at give plads for altan Altaner må ikke placeres ovenpå kvisttage... 1 Traditionel skorsten, her vist uden over&- debehandling. 1.5 Skorstene og brandkamme Skorstene Skorstenene (-piberne) er en vigtig del af bygningens ydre fremtrzden I gamle dage var de et signal til omverden om social status Flere skorstene vidnede om flere rum og starre huse Eksisterende traditionelle skorstenene skal bevares Flere skorstene vil generelt vzre en god ide En traditionel bygning virker afstumpet uden en skorsten Eksisterende skorstene må ikke nedlzgges Nedkgges et centralvarmeanlzg, vil det vare en god ide, at benytte skorstenen på anden måde, f eks ved at tilkoble en bramdeovn eller benytte den som ventilationsskakt Skorstenens afslutning over taget, skal altid udfares som en traditionel skorstenspibe i mursten, med sokkel, skaft og gesims

53 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby Skorstenspiben skal vandskures eller szkkeskures og dernzst kalkes eller males Som hovedregel skal skorstenen placeres i kippen Inddzkning ved tagsten skal udfnres med mnrtel Brandkamme Eksisterende brandkamme skal bevares Brandkamme skal afdzkkes med teglsten eller zink Brandkamme skal have samme overfiadebehandling som husets mrige facader Indd~kning ved tagsten skal udfnres med mrtel 1.6 Vinduer Vinduerne er husets njne Stnrrelse og udformning er derfor af stor betydning for, hvordan man opfatter bygningen Rammestnrrelsen og glasinddelingen, fortzller om bygningens alder og byggestil De gamle velproportionerede vinduer med små mdefeiter og fine profileringer er mange steder skiftet ud I 6O'erne og 70'erne blev vinduerne ofte udskiftet med store termovinduer, i 80'erne og 90'erne blev mange vinduer udskiftet med hvide bredrammede indadgående plastvinduer, eller man skiftede ud til de såkaldte " bondehusvinduer " med termomder og brede sprosser Det sidste i et forsng på at fa huset til at se gammelt ud Denne udvikling har ikke medvirket til en forsknnnelse af bygningerne Der må ikke iszttes tonede mder eller buet glas. Vinduer skal altid males med en dzkkende maling. Farvevalget skal ske under hensyn til facaden og det bevaringsvzrdige bymilja. Ved ændring af vinduer skal der altid fnrst indhentet tilladelse fra kommunen. 1.7 Dsrre og porte Når der skiftes vinduer ud, skal der tages hensyn til husets oprindelige arkitektur Nye vinduer skal fremstilles i trz, og have samme format, sprossebredde, opdeling og detaljering som de oprindelige vinduer Facade med udsfilzzng.~vznduer ramrnednr Gamle vinduer kan måske repareres og forsynes med forsatsrammer - en både god og smuk lnsning. Nye vinduer med termomder og brede sprosser vil ikke blive godkendt. Vinduer med rammer uden sprosser kan udfnres med termomder, hvis giaslisterne udformes som kitfalsglasliste. Bundglaslister i aluminium kan ikke godkendes. Vinduer med sprosser skal udfnres som de oprindelige, d.v.s. med enkelt lag glas med kitfals i den yderste ramme. Hzngsler og andet beslag skal såvidt det er muligt repareres og bevares. Nye beslag skal vzre af tilsvarende udformning som det oprindelige. ~indueme skal placeres så de danner en god rytme i facaden. Udstillingsvinduer. Et udstillingsvindue kan vzre med til at skabe variation og stemning i gadebilledet Udstillingsvinduer skal som hovedregel være udfnrt i trz, vinduer kan udfnres i andet materiale, hvis det er historisk begmndet De skal placeres således, at de respekterer bygningens lodrette og vandrette opdelinger, og de skal placeres, så de er tilbagetrykket nogle fa centimeter i forhold til facaden Udstillingsvinduer må ikke vzre tildzkket eller tilklzbet Dere Der findes mange forskellige typer dnre fyldningsdnre med en eller flere fyldninger, rammednre, revlednre m v Uanset hvilken type hoveddnr man har, er det vigtigt at vedligeholde den Igennem flere århundreder har dnren, gennem sin placering og udformning, vzret en af facadens vigtigste detaljer, og vi har lykkeligvis endnu mange fine eksempler på hoveddare med en smuk detaljering Denne udsmykning har desvzrre ofte vzret årsag til vedligeholdelsesproblemer, med det resultat at ejeren har valgt at udskifte dnren I fremtiden skal der gnres en stnrre indsats for at bevare de fine dnre gennem vedligeholdelse og reparationer

54 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby Er en udskiftning uundgåelig, skal man vzlge en Iasning, som tilpasses bygningen og som svarer til den gamle dm. En udskiftning til en.moderne typehusdar vil skzmme' et gammelt hus, fordi de elementer, huset nu er sat sammen af, ikke passer til hinanden. Dare skal udfares i trz og overfladebehandles med en dækkende maling. Ved renovering eller genetablering er det vigtigt, at daren er i overensstemmelse med det oprindelige udseende og materialevalg. Det er også vigtigt, at darens farver er i overensstemmelse med den tidsperiode, som deren stammer fra. Det kan være barokkens marke farver eller klassicismens lette og lyse farver. Det er vigtigt at bevare detaljer såsom dargreb' og brevskilte. Hvis de oprindelige er gået tabt, kan man forsage at finde nogle der ligner, eller hvis det ikke kan lade sig gare, så kan man anvende et enkelt og tidlast dargreb og brevskilt. En forenkling - af selve dnrens udformning og detaljering kan eventuelt komme på tale Men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde Vedligeholdelsesarbejder vil kunne deles op i to kategorier Den farste vil være at holde porten intakt, men ikke egentlig funktionsdygtig, den anden vil vzre både at holde porten intakt og funktionsdygtig Det er vigtigt for helheden, at porte ved renovering eller genetablering er i overensstemmelse med det oprindelige udseende og materialevalg Gamle fotografier kan måske vise, hvordan porten har set ud far, eller man kan finde bygninger fra samme tidsperiode og stilart med intakte originale porte I lighed med dnrene, kan en forenkling af portens udformning og detaljering komme på tale, men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde Porte skal udfnres i trz og overfladebehandles med en dzkkende maling Beslag skal genanvendes, hvis det kan lade sig gnre Er dette ikke muligt, skal der anvendes nye beslag fremstillet efter gammel model z ret opfart i bindingsværk med murværk i P'orte. tavlene, som enten stod i blank mur eller I byhusenes arkitektur har porten sammen, pudsetlvandskuret og kalket eller malet med hoveddaren gennem århundreder vzret et vigtigt elementer i facaden. Porten ogletler daren har i de symmetriske opbyggede facader haft en afgarende roj1e. Oprindeligt havde po,rten farst og fremmest en brugsmzssig betydning, og selv i dag er der mange steder i Ebeltoft, hvor porten er den eneste adgang til gården. Foruden det funktionelle, knytter bevaringsinteresserne sig dog til selveporten og hensynet til facaden og gadens helhed. Porttyperne i vore byhuse fordeler sig nogenlunde som darene.' Der er dog overvzgt af revleporte med en lodret beklzdning af 1 brzdder. Porte udfnrt som rammer med Revleport fyldninger findes også. 1.8 Facadematerialer og Senere blev de fleste bindingsvzrksfacader erstattet af grundmurede facader som i dag -behandling fremstår pudsede og kalket eller malet Facadematerialerne er af afgatende betydning for bygningernes indpasning i det avrige gadebillede Karakteristisk for de oprindelige bygninger har været bindingsværksfacaderne og de rnde tegltage, og senere har det været de pudsede facader og rade tegltage Hele bygningen har kunnet opfattes som en helhed fra terrzn til tag Nogle bygninger er blevet forsynet med facadebeklædninger i butiksetagen Disse beklædninger er ingen æstetisk gevinst for bygningerne Der er ofte tale om trzbeklzdninger, men også mosaikstifter, metalplader og eternitplader, findes der eksempler på De anvendte beklædningsplader er fremmede for husets arkitektur og de bevirker, at bygningsarkitekturen og samspillet med den nvrige bebyggelse forringes Bindingsværk Oprindelig har bygningerne i midtbyen væ- Bindingsvzrket, som kan være udfart af eg eller nåletræ, skal overfladebehandles 10- bende for at hindre vandindtrængning. Kommer der vand ind i bindingsvzrket, er der stor risiko for råd og svamp. Overfladebehandlingen b0r udfares med trztjzre, oliebaseret maling eller kalk, alt efter traditionen ved det enkelte hus. Ved skader opstået som felge af råd eller svamp, er det vigtigt ikke at reparere med martel eller lign., men enten at borthugge det angrebne sted og udluse eller udskifte hele lingden af tammeret. Det er vigtigt, at man sarger for at hele det angrebne sted fjernes, og at det nye t0mmer plus det angrebne sted bliver imprzgneret niod råd/svamp og insekt angreb. De forskellige fremgangsmåder beskrives i "Byhuset " side 120, "Landhuset" side 102, samt i Skov - og Naturstyrelsens "Information om Bygningsbevaring" i afsnittet om reparation af bindingsværk Muwærk Facadernes oprindelige overflader skal i videst muligt omfang bevares

55 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby Hvis et hus er bygget i blank mur, skal det ikke overpudses eller males, og et hus der fra opfarelsen har været pudset, malet eller kalket, skal forsat vedligeholdes i samme ydre stil Det er vigtigt at der også passes på gesimser, indfatninger og andre facadeudsmykninger, der er med til at give husene deres tidstypiske eller individuelle præg Blank mur Ved reparation af fuger i murværk som fremstår som blank mur, b0r der anvendes en ren kalkmnrtel Ved udskiftning af mursten i en blank mur, er det vigtigt, at de nye sten ligner de eksisterende Både i farve, form og overflade Mange teglvzrker kan fremstille mursten i de specielle farver, former og overflader efter bestilling Pudset murværk Skal et pudset hus repareres, bar det udfares i en ren kalkmnrtel, da den er så elastisk, at den arbejder sammen med murvzrket i de bevzgelser, der altid opstår i et hus Samtidig er den - i modsztning til cement - så åben, at fugt i muren kan komme ud igen Kalkmertelen kan også med fordel anvendes til reparation af gesimser samt andre pudsede eller trukne detaljer Ved senere overfladebehandling skal det understreges at kalk kun binder godt på kalkmartel, og at cementmrtel i mrigt hzfter dårligt på gamle mursten Facadebeklædning/facadeisolering/ny skalmur Facader må ikke dækkes af udvendig isolering eller anden form for facadebeklædning, idet sådanne arbejder vil fjerne facadernes overfladestruktur (stofligheden), bygningsdetaljerne, og originaliteten i det bevaringsvzrdige milja Naturstenssokkel Sokler Soklen eller husets fod, består på mange grundmurede huse af en rzkke sokkelsten af natursten ( eks. granit) i hele husets længde. Ofte er de kun opsat i gadesiden, mens de kanvzre udeladt i gavlene og til gården. Natursten, der kan vzre tilhuggede kvadre,. danner husets synlige sokkel. De er indmuret i fundamentet og har et fremspring fra det overliggende murværk på 2 til S cm. Soklens vigtigste funktion udover en markering af husets basis, har vzret at beskytte murvzrket som netop ved overgangen til terrzn er særlig udsat for fugt, frostskader og slag. Hvor man ikke har bygget huset med en række solide sokkelsten, har man i stedet stabt soklen i beton eller muret den op. I begge tilf~lde har man pudset soklen i pudsmnrtel,. som kan vzre en hydraulisk kalkm0rtel. Ved vedligeholdelse eller reparation bar man anvende samme martel som oprindeligt d.v.s. en kalkmmtel. Til overfladebehandling af sokler har man f ~ i r tiden anvendt tjære eller asfalt. Til fremtidig vedligeholdelse bar anvendes asfalt eller en olieemulsionsmaling, farven skal vire sort eller mnrk grå. Muret sokkel med ~rundfuptsamrre Fugt Det starste problem i de gamle ydermure, er at de optager fugt fra luften, slagregn m v samt fugt fra jorden gennem fundamenterne Denne fugt opsuges i murværket og skal kunne forsvinde igen Muligheden for at denne fugt kan afleveres til luften igen nedsættes, såfremt man isolerer uden ventilation af murens inderside Og hvis overfladebehandlingen tilmed er damptzt, er der stor risiko for ophobning af fugt i ydervzggen og dermed risiko for frostskader Den opstigende grundfugt sikrer man sig bedst imod ved, at fa indlagt murpap i hele ydervzggen De mige fugtproblemer undgås bedst ved, at man ssrger for at aflevere sin fugt udadtil For at sikre dette, bar man sage sagkyndig hjælp En hovedregel er dog, at man altid b0r vælge en overfladebehandling, der tillader fordampning, såsom kalk eller en olieemulsionsmaling Overfladebehandling med kalk Kalkning er den billigste overfladebehandling af alle Samtidig kan en kalket mur holde i en halv snes år, hvis arbejdet er udfart rigtigt, og man benytter en god kalk Der skal bruges kulekalk som er lagret i mindst 5-7 år, fordi. den hærder og hzfter bedst Hvidtekalk b0r blandes i forholdet 1 del kulekalk til S dele kalkvand Ved kalkning skal murvzrket vandes fnrst, så det er fugtigt under arbejdet b r hyppigt i kalken mens der kalkes Der skal som regel kalkes to gange, for at det dzkker helt Anden strygning bar foretages når farste lag er tart Tåget eller diset vejr er bedst, fordi en haj luftfugtighed medfarer den bedste hzrdning Forår og efterår er derfor de bedste årstider Kalkning bwr altid ske i skygge Ved kalkning på szrligt udsatte steder kan kalken tilszttes fint kvartssand som derved sikrer en bedre vedhzftning. Hvis en kalket mur skal farves, er det vigtigt at bmge kalkægte t~rfarver. Tarfarverne er de eneste, der kan klare opblanding med kalkvand uden at zndre kular. Denne egenskab har de såkaldte jordfarver, f. eks. okker, umbra, dodenkop,og engelsk rad. Overfladebehandling med maling Huse bygget i den sidste halvdel af tallet er ofte "fadt" malede. Oprindelig malede man med olieemulsionsmaling, som var en blanding af linoliefernis og limvand, kaldet tempera. Den er tilstrækkelig åben, til at muren kan ånde. I mods~tning hertil er ren oliemaling meget difhsionstzt og skaller derfor' af Det samme problem stader man på, når der er bmgt acryl eller plastmaling udvendig. Plastic- og acrylplastmaling er tztte malinger, der ikke tillader regnvand i at trænge ind i muren, men til gengzld heller ikke lader ret meget vand og fugt indefra trznge ud. Derfor bar man ikke anvende sådanne malinger som udvendig overfladebehandling. Konklusionen må være, at der bar anvendes en olieemulsionsmaling som facademaling, der er spzndingsfri, og som tillader muren' at ånde.

56 l Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 1.9 Farver Facadernes farver er i h0j grad med til at przge bybilledet. Derfor er det vigtigt, at når der skal vzlges farver til facader, bar det ske under hensyn til bygningernes alder og stil, men også i forhold til de omkringliggende bygninger. Valg af farver til gesimser, bånd, vinduer, vinduesindfatninger, dare m.m, skal foretages i overensstemmelse med facadens arkitektur og ~vrige farver Gavle skal males i harmoni med den mrige bygning Æstetisk giver de gamle malingstyper og kalk de bedste lmninger, både som helt nye og under deres naturlige nedbrydning Praksis viser også, at kvaliteten og holdbarheden er bedre end mange af de moderne overfladebehandlinger Udgangspunktet for facadefarver er, at der ikke må anvendes stærke farver på facaderne. I stedet skal der bruges farver fra jordskalaen. Jordfarverne er hvid (kridt, titanhvidt), sorte (knnrag, bensort), guldokker, ultramarin, kobolt, engelskrad, cinnober, granjord, umbra, tera di sienna og dodenkop. På bagsiden af Lokalplan 177 er der en farveskala, som herefter er gzldende i midtbyen. Gavlmalerier og reklamer i form af kunstnerisk udsmykning, kan ikke forventes godkendt, med mindre særlige forhold taler herfor Facadefarver fremtrzder meget forskelligt, alt efter hvilket lys og på hvilken flade de ses på Det anbefales derfor at lave farveprmer på stedet inden den endelige farve og glans vælges Facadefarver, sokkelfarver og - farver til porte, dare og vinduer m v skal altid af- stemmes efter hinanden og den mrige bebyggelse i området, dog skal farve på sokkel enten vzre sort eller mark koksgrå, gesimser, bånd mv på facaden bar som hovedregel vzre hvide Vil man aendre farve på sit hus, forudsztter det altid godkendelse ved kommunen 1.10 Trappesten m.v. De traditionelle materialer til trappetrin er granit eller sandsten og sjældnere gotlandske eller nlandske sandsten Som noget ganske saxligt, er der flere steder her i Ebeltoft anvendt ligsten Eksempler herpå kan ses i Adelgade Granit er bedst egnet med sin styrke og holdbarhed overfor slid, frost og slag Hvor naturstenstrin er forsvundet, er de ofte erstattet af st~bte trin i beton Den rene beton er at foretrzkke frem for belægninger med klinker, mursten eller tynde naturstensplader Sådanne belægninger er fremmede for z1- dre bygninger Mursten og klinker er tillige glatte og farlige belægninger på en trappe Hvor det ikke er muligt at anvende natursten som materiale til nye trapper, bnr disse stsbes i beton. Vanger og stndtrin skal males i samme farve som sokkel, d.v.s. sort eller mnrk grå. Smedejernsgel~ndere De gamle smedejernsgel~ndere er smedede i massivt jern. Det er af stor vzrdi, at der passes godt på disse ofte fine arbejder. Et særligt fint eksempel kan ses på ejendommen Adelgade Fastgarelse af gelzndere i natursten sker bedst ved at de indstabes med bly Det beskytter jernet godt og blyets bladhed bevir- ker, at der er mindre fare for en sprængning af stenen som fnlge af rustdannelse Fastgarelse på bygning kan ske ved indmuring eller med skruer Gelzndere b0r males og bedst til dette er en grafit maling, se side 288 i bogen " Byhuset" Nye gelzndere bor udfgres i massivt jern og ikke af bukkede r0r eller jernrnr der skrues sammen Markiser o.lign. Markisers formål er at skzrme vinduer og dare mod sol og regn - men desvzrre medfnrer de ofte også en forringelse af det æstetiske miijm, idet de dominerer og skzmmer de bygninger de er opsat på, såvel som gademiljnet i det hele taget På det enkelte hus er de med til at todele facaderne og skabe et uharmonisk udtryk, hvor i mrigt udsynet til den overliggende bygning forhindres eller vanskeliggnres De historiske trzk og bygningsdetaljer udviskes I forhold til gademiijaet er markiserne dominerende, de dominerer oplevelsen af gaderummet og medfnrer som regel et uordentligt helhedsindtryk Det er på denne baggrund, at faste markiser, halvtage eller lignende ikke vil blive godkendt. Derimod vil sammenfoldelige/oprullelige markiser kunne godkendes De er ikke så dominerende og anmasende, og kan tilpasses bygningsfacaden Markiserne skal tilpasses vindues- og d0råbninger, således at murpillerne visuelt har forbindelse med resten af bygningen Dugen skal vzre lyst ensfarvet, refleksfrit Izrred eller lign materiale med max 15 cm' haj forkant Undersiden af markiser skal vzre hzvet mindst 2,20 m over terrzn De kan opszttes indtil 1,O m fra karebane eller cykelsti Markiserne skal som hovedregel holdes fri for påskrift Opsztning af markiser krzver altid forudgående tilladelse fra kommunen. Facadeudstyr i svrigt For visse forretninger kan det være nndvendigt at sikre udstillingsvinduet mod tyveri og rudeknusning Det er vigtigt, at tyverisikringen tilpasses forretningsvinduets karakter og udformes således, at forretningen heller ikke skzmmer det bevaringsværdige bymiija efter lukketid Tyverisikring bar udfnres med specielt forstzrket glas ogleller alarmtråde Hvor dette ikke er muligt kan man anvende gitre som skal monteres på indvendig side af vinduerne Tyverisikring i form af Inse gitre skal tilpasses vindues - og d~rinddelingen 16 17

57 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 1.12 Facadebelysning Belysning af bygningsfacader kan vzre meget dominerende i bybilledet Det forvrznger bygningerne og bygningsdetaljerne, og det er ofte forbundet med et overdrevent stort lysniveau i gadebilledet 1 Ebeltoft er facadebelysning uforeneligt med hensynet til det bevaringsværdige bymilja, og der kan derfor ikke forventes tilladelse hertil Belysning af skilte m v på facader er beskrevet i afsnit Tekniske installationer Kabelskabe m.v. Det bar tilstrzbes at der ved opsztning af div. former for kabelskabe f.eks. for antenne, telefon og elektricitet tages hensyn til hvor disse placeres, således at de ikke skzmmer bygninger eller omgivelser. Der bnr ved valg af sådanne skabe tages hensyn til design, farver og stnrrelser, således at de fremtrzder mindst muligt i gadebilledet. Måleraflzsningsstik bnr placeres på en sådan måde at de ikke skzmmer bygninger. Hvor det er muligt, skal de nedgraves, placeres i false ved kzldervinduer eller t8t på andre instaklationer, således at de er samlet på et sted. Farven på kabelskabe bar vzre som baggrunden, Eeks. sort eller mnrk grå, når de står ved en sokkel... Ledningsf~ring Det kan ikke tillades, at der bliver ophzngt luftledninger under nogen former på steder, der er synlige fra offentligt område. Ledningsfnring på facader m.v. der er synlige fra offentligt areal kan heller ikke tillades Man bnr derfor naje overveje placering af tekniske installationer inden opsztning, sådan at disse kan opszttes uden synlig ledningsfaring F eks med en fremfaring af kabler bagfra, eller ved indbzsning af kabler i vzg Belysning Ved belysning af offentlige arealer, gader, torve, stier, pladser mv skal armatur og stander vzre i en udfnrsel som beskrevet i Ebeltoft Kommunes katalog over gadeinventaf Privat belysning af udendnrsarealer, der kan ses fra offentligt område, bnr vzr af enkel tidlns udformning med en lysgiver med glndelampekarakter. Armatur og placering skal godkendes forinden opsztning. Ventilationsanlæg m.v. Opsztning af ventilationsanlzg, udluftninger, luftindtag temperatur - og vindmålere på tag eller facade, synligt fra offentligt område er ikke tilladt Man bar i stedet opsztte disse installationer andet sted på bygningens tag og facade, på en sådan måde at disse ikke virker skzmmende på bygning og omgivelser Det vil vzre en god ide, at overfladebehandle installationerne med mat sort eller mnrk grå maling for derved at hindre reflektion Der skal snges om tilladelse til opsztning. Energianlæg Solfangere og vindmnller må ikke opszttes så de er synlige fra offentligt areal Brzndeovne og pejse må opsættes og tilsluttes eksisterende eller ny skorsten Der vil ikke blive givet tilladelse til opsztning af stålskorsten, da disse ikke vil passe ind i det bevaringsvzrdige bygningsmiljn i midtbyen Det er tilladt at installere jordvarmeanlzg hvis varmevekseleren opstilles således, at den ikke kan ses fra offentligt areal og i svrigt ikke virker skzmmende Antenner m.v. Ingen former for udvendigt monterede sende - og modtageantenner, paraboler o lign må opszttes fornys, moderniseres eller udbygges såfremt disse er synlige fra offentligt område Man skal derfor vcôlge en placering, hvor opsztning af oveastående ikke virker skzmmende, hverken på bygning eller omgivelser Opsztning af ovenstående, kan kun tillades efter ansagning til byrådet Det vil altid vzre en god ide at Pa rådgivning af Kommunen inden endelig placering vzlges Udhuse, lysthuse, drivhuse, pergolaer, garager m.v. Udhuse Hvis man har brug for et udhus eller skur, er det en god ide at tage udgangspunkt i de traditionelle lokale eksempler I Ebeltoft er mange af udhusene opfnrt som vaskehuse De fleste af dem, er opfnrt fnrst i dette århundrede Disse huse er enkle grundmurede småhuse med en enkel gesims eller sugfjzl, med teglhzngte heltage med skorsten Dnren er som regel en revlednr og vinduerne sprossevinduer Husene er kalket, med brunt eller grant trzvzrk Man skal derfor vzlge, at tage udgangspunkt i et sådant "vaskehus", hvis man nnsker at opfnre et udhuslskur Man kan enten opfnre det som et grundmuret hus, eller man kan vzlge at opfnre det i trz, d v s med stolpeskelet beklzdt med lodret brzddebeklzdning, heltag med tegl eller sort tagpap og dme samt vinduer i en enkel udfnrelse se afsnittet om dnre og vinduer Lysthuse Enkelte steder i Ebeltoft findes der stadigvzk gamle lysthuse, så hvis man nnsker at opfnre et sådant, er det også her en god ide at tage udgangspunkt i den lokale tradition. Et lysthus kan Eeks. opfsres som en bindingsvzrkskonstruktion beklzdt med lodrette brzdder, enten som hvlede eller som ru, med en bredde på mindst 10 cm. Lysthuset bar forsynes med vinduer i hele facadens bredde, evt. småsprossede med smalle traditionelle sprosser med kitfals. Dnren kan udfnres som planke eller fildningsdnr, med eller uden vindue... Tage kan udfnres som ensidigt, saddel - eller pyramideformet med en hzldning på 10 til 20 grader. Tagdzkning kan vzre sort tagpap eller zink. Drivhuse Drivhuse bar opfnres som et traditionelt drivhus, med et bzrende trzskelet, fritsstående og med et tag der bar fald til begge sider Alternativt kan det bygget op ad en mur,og udfnres med taghzldning til en side Meget små drivhuse, udfnrt i en aluminiumskonstruktion med placering og taghzldning som ovenstående, vil også kunne godkendes Pergolaer m.v. Til opfnrelse af pergolaer og andre lign konstruktioner i forbindelse med bevaringsvzrdigt byggeri, kan der alene forventes tilladelse i det omfang de ikke er synlige fra offentlige områder

58 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby Tagdækning udfnrt med transparente Det færdige resultat afhznger også her af plastmaterialer kan ikke tillades materialer og udfnrelse samt tilpasningen til Ved andre former for overdzkninger, f eks omgivelserne På visse steder er plankevindfang og bislag, vil der blive taget kon- vzrket en mere rigtig Insning end en mur kret stilling ud fra en vurdering af helheds- ville have vzret hensynet Garager, vognporte m.v. Garager, vognporte m v skal udfares og tilpasses omgivelserne efter samme retningslinier som gzlder for udhuse og lyst huse I I Stakitter Omkring århundredeskiftet opfnrtes mange nye villaer og huse af meget forskellig udformning i vore byer Hækken kan ved klipning formes i bredde og hnjde, som man nnsker Den er forholdsvis billig i anskaffelse, og vedligeholdelsen består i to årlige klipninger, fnrste gang i juni og anden gang i august Private friarealer som grznser op mod offentlige områder skal vzre hegnede Hegnene er med til at tegne matrikelstrukturen og de er en vigtig detalje for opfattelsen af havebyprzget Hegn kan udfnres som havemur, stengzrde, plankevzrk, stakit, levende hegnlhzk eller tangdige Hegn skal godkendes af kommunen forinden de opstilles. Havemure Murede hegn skal opfnres af teglsten der vandskureslpudses og kalkes eller males, muren skal vzre forsynet med afdzkning, enten som rede uglaserede vingetegl af traditionelt middelformat eller som en afdzkning udfnrt af zink Stengærde Steng~rde skal opfnres i natursten Der kan f eks anvendes granit, marksten eller tilhuggede sten Plankeværk Plankevzrket er en billigere og lettere 10sning end en mur, med visse af dennes fordele På ulempesiden, kan det nzvnes, at det ikke er så holdbart Plankevrerk Plankevzrket skal udfnres af lodret tzt stillede brzdder eller planker og behandles med dzkkende maling eller træbeskyttelse i farverne sort, svenskrnd, grå eller hvid Plankevzrket skal udfnres med en overligger, der skal males i samme farve som plankeværket Plankevzrker af stnrre udstrzkning kan udfnres i trykimprzgneret eller ubehandlet t såfremt plankevzrket udf~res i sammenhzng med en tilpas dækkende beplantning Hvis man efterfnlgende ansker at overfladebehandle plankevzrket, skal dette ske i overensstemmelse med ovenstående farveskala Et plankevzrk har både ret - og vrangside Retsiden vendes mod naboen eller udad Porte Porte i plankevzrker og garager skal udfnres som sidehzngte porte, enten som enkeite eller dobbelte, af tætstillede lodrette brædder på vandrette revler med skråbånd som afstivning Andre former for porte som f eks vippeporte tillades ikke.. Husenes forhaver blev ofte hegnet af nydelige malede stakitter. Stakitterne var med til at binde bebyggelserne sammen. Udformningerne var mange, og hnjderne svingede.. fra ca cm. Et stakit kan f,eks. udfnres med lodrette stave på 32x50 mm som er tilspidsede foroven. De vandrette Insholter bar vzre 50x100 mm og stolperne 100x100 mm. Stolperne bnr nedgraves ca. 90 cm. Stolper kan eventuelt vzre udfnrt af beton. Alt trz bor vzre trykimprzgneret fyrretrz, fuldkantet uden stnrre knaster Overfladen kan vzre ru eller hnvlet Træet behandles efter opsztning med dzkkende maling Beslag, snm og skruer skal vzre varmgalvaniseret Levende hegnlhække Udvalget af plantearter til levende hegn kan f eks være hvidtjnrn, avnbag, skovbng, naur, liguster, ran, lind og elm De to sidste egner sig bedst til kraftige hegn Tangdiger Tangdigerne i Ebeltoft er opfnrt af bzndeltang og fungerede oprindelig som et værn mod oversv0mmelse af den lavereliggende del af byens jorder, der lå langs kysten På grund af knbstadens lange udstrzkning langs kysten, har tangdigerne fået et omfang, som ikke kendes andre steder i landet Tangdigerne mellem Toldbodvej og Havnevej, samt de kommunalt ejede diger på parkeringspladsen ved Fregatten Jylland og langs Strandvejen fra Havnevej og sydpå er alle fredede Ved fredningen i 1957 blev det påbudt ejerne at vedligeholde digerne ved pålzgning af nyt tang, samt holde digerne bevoksede med bukketorn På tværsnittet på nzste side kan ses, hvorledes tangdigerne er opbygget '

59 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby Sondkc med aten & tegibrokker Det er muligt, at etablere en beplantning foran husene umiddelbart langs vejskel, såfremt det sker i henhold til den lokale tradition Der kan f eks plantes stokroser og roser Beplantningen må ikke have karakter af et egentligt hed, og den må ikke vzre til gene for fzrdslen 2. Skilte 1.16 Beplantning Trzer og buske er en vzsentlig faktor for opfattelsen af bymidten som rolig og smuk og selvsagt opfattelsen af havebyprzget På den baggrund skal den eksisterende beplantning pricipielt bevares Trzer som er zldre end 25 år må ikke fældes Hvis man ansker at fzlde trzer, skal man kontakte kommunen forinden Dels for at indhente tilladelse, men eventuelt også for at få råd og vejledning Dette gzlder også hvis man ansker at beskære sine trzer. Ved nyplantninger skal der anvendes arter, som er naturlige for Ebeltoft midtby Det kan vzre f eks vzre ran, lind, kastanie, plataner, valnnd og akacie, men andre lavfzldende træarter vil også kunne anvendes Mindre trzer og buske kan feks vzre hvidtjarn, zble, pzre, blomme, mirabel og syren Beplantning med nåletrzer må ikke finde sted Fredede bygninger Ved bygningsarbejder på fredede bygninger, skal der altid sages om tilladelse hos Skov- og Naturstyrelsen Bestemmelsen falger af bygningsfredningen og vedrarer alle arbejder der går ud over almindelig vedligeholdelse Almindelig vedligeholdelse er f eks maling af vinduer og dare med samme farve og type eller mindre reparationer af dnre og vinduer Der kan også vzre tale om almindelig vedligeholdelse af tag og facade med samme type overfladebehandling Ansagning om tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til andre arbejder end almindelig vedligeholdelse skal fremsendes via Ebeltoft Kommune 2.1 Baggrund I mange danske byer har iszr detailhandelens skiltning de seneste årtier udviklet sig så den i starre og starre grad dominerer de.enkelte bygninger og gadebilledet, Skiltningen optager store dele af facaderne og består af diverse heklzdninger, lyskasser, flag, store plastbogstaver o.m.a. Udviklingen skyldtes oprindeligt, at forretningerne i 60'erne og 70'eme skulle henvende sig til midtbyemes travle bilister. I dag er der kommet gågader og hastighedsdzmpning i de fleste bycentre og trafikken gennem handelsgaderne er blevet anderledes langsom. Det har dog ikke har medfnrt en begrznsning hverken af skiltemzngden eller' af skiltenes starrelse. Det stadigt stigende forbrug og den skarpe konkurrence mellem butikkerne, har medfnrt, at de har set sig nndsaget til at gnre tydeligere opmzrksom på hver deres eksistens, på stadig mere markante måder - heriblandt gennem skiltningen. Konsekvensen har ofte vzret, at byens huse er blevet skjult og bevaringsvzrdige bymiljaer er gået mere,eller mindretabt. Og når fnrst det er sket, er det i reglen også gået ud over, handelslivet. Ebeltoft midtby Skiltningen i Ebeltoft er i dag alt for voldsom Det går iszr ud over de bevaringsvzrdige huse og bymiljaer i midtbyen og dermed forringes oplevelsen af byen for både fastboende og turister På sigt ville det også her kunne gå ud over handelslivet, hvis ikke udviklingen nu var blevet vendt. I midtbyen er Adelgades nordlige del permanent gågade Den sydlige del er gågade om sommeren Hensynet til det bevaringsvzrdige bymilja og fodgzngernes lave hastighed, berettiger her, såvel som i den avrige midtby, til en begrznsning af skiltningen I stedet kan skiltningens kvalitet hajnes Ved en god tilpasning til det bevaringsvzrdige bymilja kan skiltningen ligefrem blive en attraktion i sig selv Dette afsnit af Vejledningen handler således om skilte og målet er, at skiltningen skal tilpasses både de huse de opszttesludfares på og de omkringliggende huse Skiltene må gerne vzre fantasifulde, men de må ikke dominere husene I den forbindelse anbefales, at laugssymboler, som f eks bagerens kringle og skomagerens stnvle, anvendes i starre udstrzkning Netop denne type skilte understatter det bevaringsvzrdige hymilja Generelt skal skiltemzngden nedbringes i de enkelte gader Overdreven skiltning er ikke til gavn for nogen - og forretningerne risikerer let at forsvinde i mamgden En enkel skiltning vil gare forretningerne mere synlige - og husene og gadebilledet vil blive meget smukkere

60 Vejledningen - den generelle del Ebeltoft midtby 2.2 Grundregler De typiske skilteformer betegnes facadeskilte, udhængsskilte og henvisningsskilte Fzlles for dem alle er, at de placeres på husenes facader, og at de er faste skilte De kan enten være opsatte eller påmalede Al skiltning skal forud for opsztning eller udfarelse godkendes af Ebeltoft Kommune Nedenfor er anfart de grundregler om skiltning, som med baggrund i den bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby, vil skulle overholdes Grundregler om skiltning i Ebeltoft midtby: * Skiltningen skal anbringes på bygningens hovedfacade i forbindelse med stueetagen og således, at den holdes inden for den del af facaden, som begrænses af en virksomheds loft og skillevæg mod nabo Henvisningsskilte til butikker eller andre virksomheder, som ikke "bor" i stueetagen ud til gaden, skal placeres ved den dar eller port, der farer ind til den pågaeldende virksomhed 0 Skiltningens stnrrelse, udformning og farver skal tilpasses huset og gadebilledet 0 Bygningens hovedopdeling skal respekteres Sokler, gesimser, sajler og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning Skiltningen må f eks ikke være sammenhængende på tvzrs af bygningens hovedopdeling, men skal tilpasses rytmen i facadens opdeling i murpiller, vinduer og dare 0 Ved placering af flere skilte på samme bygnings facade, skal skiltene samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning På murpiller må skiltningen maximalt fylde 213 af pillebredden Skiltematerialer. Faste skilte som ikke er malet direkte på facaden kan være lavet af * metal i form af zink, aluminium, stål, kobber og bronze, * træ i form af massivt trz og vandfast finerplade eller 0 overfladebehandlet kunststof 2.3 Facadeskilte Det er vigtigt, at et skilt ikke ubrudt dækker den samlede facadelzngde på huset I stedet bar skiltet afpasses facadens lodrette og vandrette opdeling med vinduer og dare Facaden vil dermed fremstå som en helhed, hvor murværk og konstruktion kan opleves sammenhængende fra sokkel til tag Der er mange muligheder for at indpasse en pæn og hensigtsmæssig skiltning på en bygning Mange gange er den traditionelle metode med maling direkte på murværk den mest hensigtsmzssige, men man kan også opsætte enkeltbogstaver direkte på facaden eller udforme skiltet som en del af butiksruden Ved valg af skiltningens farver og starrelse skal det sikres, at skiltningen ikke skiller sig så meget ud fra facaden, at den dominerer bygningen eller gadebilledet Det er vigtigt, at skiltningen også tager hensyn til nabohusenes farver og skiltning, idet der findes mange uheldige eksempler på, at skiltene overdaver hinanden Skiltningen bar tage hensyn til husets alder og stil Et moderne hus kan ofte klare en mere pågående skiltning end et gammelt hus Særlige regler om facadeskilte: * Alt skal udfares som enkelt bogstaver malet eller opsat Udhængskilte er en gammel form for skiltning, der oprindelig knytter sig til de forskellige håndværkerlaug Skiltene var ofte kunstfærdigt udformede symboler for de laug, de reprmenterede, bager, skrzdder, barber m fl Udhængsskiltet være let og enkelt Den bedste virkning opnås ved et godt design, et klart grafisk udtvk og en hensigtsmæssig placering. Hvis disse forhold er indfriet, kan selv et lille skilt have en god effekt Skiltet skal i farve, stil og starrelse passe til facaden Også Placeringen i forhold til nabobygningernes skilte er vzsentlig for om skiltet kan ses på tilfredsstillende vis Hænger en facaderækkes udhzngsskilte for tzt, dzkker de for hinanden Helhedsindtrykket bliver uroligt og rodet, og skiltningen mister sin gennemslagskraft Særlige regler om udhængsskilte: Der må kun placeres et udhængsskilt indenfor en forretnings facade Hvis forretningen er placeret på et hjarne kan der opszttes et udhængsskilt til hver gadeside 0 Udhzngsskiltet må ikke vzre til gene for andre udhængsskilte * Udhængsskiltet må ikke overstige 0,5 m2, og det må maximalt have et fremspring fra facaden på 1 m Det skal være hævet 2,3 m over terræn 0 Laugs eller laugslignende symboler skal fremmes 0 Haje faneskilte må ikke anvendes 2.5 Henvisningsskilte Hvis en virksomhed ikke har facade mod gaden eller er beliggende på 1 sal eller derover, kan det vzre nadvendigt at opsztte et henvisningsskilt Henvisningsskilte skal placeres i eller ved falsen ved den dar- eller portåbning, som er adgangen til virksomheden Placering af henvisningsskilte for forskellige virksomheder på samme facade skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning Henvisningsskilte, der udformes som klapskilte og opstilles på gadeareal, administreres efter bestemmelser i gågaderegulativet Særlige regler om henvisningsskilte: * Henvisningsskilte må ikke vzere starre end 50 cm2 0 Henvisningsskilte skal placeres ved dar eller port, der farer ind til den pågzldende virksomhed 2.6 Belysning af skilte m.v. Skilte må ikke afgive lys Skilte må gerne være belyste Ved belysning af skilte, skal belysningskilder anbringes og afskærmes, så de ikke blznder eller virker skzmmende Belysningen må kun dække selve skiltet, ikke hele facaden Hvis belysningskilden på nogen måde kan indbygges i facaden f eks i gesims eller vandrette bånd, vil dette vzere at foretrzkke Det er vigtigt, at skiltene belyses jzvnt Hellere flere små lyskilder end få store, det begrænser også eventuelle problemer med blznding af beboere og forbipasserende

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Lokalplanen i populærudgaven

Lokalplanen i populærudgaven Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved Bevaringsværdige bygninger er markeret med en rød farve på kortbilag 3 til lokalplanen. Disse bygninger er omfattet af bestemmelser for bebyggelses udformning og fremtræden i 8.1-8.40 Miljøunderstøttende

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8. Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79 1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :

Læs mere

Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16.

Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16. Glostrup kommune, Plan Center for Miljø og Teknik Att.: Susanne.Norgaard@glostrup.dk D. 24. Februar 2015 Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16. Vi har netop

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativ 1. udkast til trykning FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativet indeholder regler om facader, vinduer og døre. Det er også her du kan læse om franske altaner, tagvinduer,

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANENS INDHOLD. i dag. at ny bebyggelse far en placering/ i det eksisterende købstadsmiljø bevares.

LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANENS INDHOLD. i dag. at ny bebyggelse far en placering/ i det eksisterende købstadsmiljø bevares. LOKALPLANENS FORMÅL Det er byrådets hensigt at sikre det eksisterende købstadsmiljø i det centrale byområde samtidig med/ at områdets funktion som kommunens hovedcenter og egnens oplandscenter fastholdes.

Læs mere

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN HVAD ER EN LOKALPLAN. TILVEJEBRINGELSE. Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, evt.

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Ølbycentret. Skilteregler

Ølbycentret. Skilteregler Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

Designmanual for bygninger og arealer

Designmanual for bygninger og arealer Designmanual for bygninger og arealer KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 3 OFFSHORE KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 2 (2008-2011) HOLMEKAJ 180 M, 10 M VANDDYBDE FÆRGELEJE Byhavn Blandet service, liberalt

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bebyggelsen Jægerbuen delområde A i lokalplan 1.33 Standardprojekter for Jægerbuen (område A) shøj Kommune 2004 Standarprojekter: nr. 1 Farver 6.4 nr. 2, pergola

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

Vejledning Vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger på Østerbro

Vejledning Vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger på Østerbro Vejledning Vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger på Østerbro Bilag til Lokalplan F43 Nykøbing Falster Kommune Rådhuset Dronningensgade 30 DK 4800 Nykøbing Falster Telefon +45 54 84 60 00 Fax +45

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Boskovparken

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Boskovparken Du Kan - Du Må Den udvendige råderet i Køge Boligselskab Boskovparken I modsætning til Den Attraktive Råderet (se Du kan Du må ), som kun gælder indendørs, skal udvendig råderet altid godkendes på et beboermøde.

Læs mere

Teknisk Forvaltning foreslår følgende rettelser indarbejdet i den endelige lokalplan:

Teknisk Forvaltning foreslår følgende rettelser indarbejdet i den endelige lokalplan: 15. Endelig vedtagelse af Lokalplan 433 og tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1988-98 for "Strandhaven": tæt-lav bebyggelse. (Tillægget nu ændret til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 1995-2005). 01.02.05 P20/6092

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010. Notat Til: Vedrørende: Bilag: sagen Ændringer i forslag til lokalplan 132, bevaring af bygninger siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010 Ændringer til forslag til lokalplan 132

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 227. For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 227 For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Byråd har i henhold til planlægningslovens bestemmelser

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Bygningsniveau. Oktober 2011

Bygningsniveau. Oktober 2011 Bygningsniveau Illustrationen nedenfor viser 2 sommerhuse, der lever op til de foranståede krav til bygningshøjde. Samtidig vises der også hvordan bygningshøjden tolkes i forhold til kravet om at Ingen

Læs mere

Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde

Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde Syddjurs Kommune 29. april 2011 Ansøgning om principiel godkendelse af udstykningsforslag til et nyt sommerhusområde ved Egnsmark. Ejer af ejendommen Palle G. Jensen og EBA Invest Aps Erik Bo Andersen

Læs mere

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger Indhold Lokalplan nr. 1.1-4 for et område af bykernen (Lundevej, Valdemarsgade, Hærvigsgade og Strandstien) Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens

Læs mere

Den bevarende lokalplan. Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner

Den bevarende lokalplan. Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner Den bevarende lokalplan Værktøjskassen - redskaber til udarbejdelse af lokalplaner Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for bl.a. sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder

nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder LOKALPLAN nr. 8.40 for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen 1984-91 for Tønder Tønder kommune TØNDER KOMMUNE Lokalpian nr. 8.40 Et boligområde syd for Vidågade i Tønder.

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN

VEDLIGEHOLDELSESPLAN VEDLIGEHOLDELSESPLAN ANDELSBOLIGFORENINGEN HOLLUF HAVE III 5220 ODENSE SØ Side 1 af 22 INDHOLDSFORTEGNELSE 0.0 Generelt side 3 0.1 Baggrund 0.2 Grundlag for rapporten 0.3 Bygningsbeskrivelse 1.0 Udskiftnings-

Læs mere

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse.

Regelgrundlag Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Krav til altaner og tagterrassers udformning Notatet redegør for forvaltningens praksis vedrørende

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Humleby. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Humleby. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vesterbro. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 268 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Humleby Vesterbro Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Marts 1997 bbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3

SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 SAVE registrering Haslev midtby Vestergade 3 5, nr. 3 Arkitektonisk 4 Miljømæssig 5 Originalitet 4 Samlet bevaringsværdi 4 Udpeget i år: 2008, rev. 2011 Ejendomsnr.: 3309 Matrikelnr.: 1aq Adresse: Vestergade

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde

LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde KØGE KOMMUNE 1990 LOKALPLAN 3-27 BOLIGER LANGS SKT. GERTRUDSSTRÆDE OG LOVPARKEN INDHOLDSFORTEGNELSE: Redegørelse side Lokalplanens

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere