Transkript

1 Side 1 af 5 Redaktør: Flemming Elimar Jensen Retur til forsiden! Side er ajourført søndag 24. februar 2008 Lav (laug) Mesterprøven Næringsbrev Fordel og ulemper ved lav Forskellige gamle håndværk - se omfattende oversigt her. Knudsgilder og korstog? Arbejder på at lave et nyt dokument om dette. I løbet af middelalderen blev håndværkere mere og mere specialiserede og fik en langt større arbejdsdeling end i de foregående perioder. Håndværkerne forenede sig i lav (tidligere hed det laug), hvor både mestre og svende var medlemmer. Lavene skulle sikre sig eneret på deres særlige håndværk samt sørge for en god kvalitet, ligesom de fungerede som socialt netværk for lavsbrødre og deres familier, hvis disse kom i nød. Et lav var en organisation for byerhvervene. Lavet var i princippet opbygget som en organisation af ligeberettigede, selvstændige næringsdrivende inden for et bestemt erhverv i den pågældende by. Det kunne f.eks. være smede, skomager, tømre osv. Omvendt var enhver, som ville slå sig ned i en by, forpligtet til at lade sig optage i fagets lav og til at søge om borgerskab inden for dette erhverv. Lauget havde også en forpligtigelse overfor de andre medlemmer til at sørge for at en enke med børn kunne overleve! De andre medlemmer af lavet skulle betale en del af deres indtægt til enken. Sigtet med laugene var at beskytte medlemmernes interesser på mange måder. Lauget arbejdede med at bekæmpe "bønhaser og fuskere", det vil sige folk der søgte at ernære sig uden at have den fornødne uddannelse inden for faget. Man ville med andre ord have eneret på arbejdet. Medlemmer af lauget var omfattet af en art forsikringsordning, idet der var en begravelsesordning til lauget samt mulighed for at en enke i et håndværkerlaug kunne drive virksomheden videre på rimelige vilkår. I lauget kunne der dømmes i tvister mellem laugets egne medlemmer udenom det offentlige retsvæsen. Indenfor laugsvæsenet var der regler for hvor tilrejsende svende skulle søge arbejde. Der var regler for hvor mange svende en mester måtte have i sit brød og regler for uddannelse af lærlinge. Uddannelsen endte med at lærlingene blev optaget i lauget under en ceremoni. Personer i "lære" skulle også sætte sig ind i hvordan man blev optaget i laugene i andre byer når man vandrede på faget. Dette bestod i hemmelige tegn og remser man skulle kunne ved modtagelsen i lauget for at kunne få anvist arbejde i den nye by. Denne regel igen for at beskytte sig mod folk uden nogen faglig uddannelse. I laugene havde mestrene og svendene i 1600-tallet hver sin lade, det vil sige et skrin, der indeholdt laugets kostbarheder og regnskabsbøger samt skråen. Skråen er der hvor laugets regler er skrevet ned. Laden selv var omgærdet med ærbødighed, det var værre at forbryde sig mod ordensregler under mødet, når laden var åben end når den var lukket. Den uddannelsesmæssige hovedhjørnesten var mesterprøven. Mesterprøven var omfattende fagligt set og en bekostelig affære, men den gav udøveren ret til optagelse i lauget som mester. Laugets regler var nedskrevet i en "skrå". Her blev håndværkerlaugets regler skrevet ned. Skråen var et meget vigtigt dokument, som der var/er meget stor respekt om. Mere info om skrå tilføjes senere.! Bevillingen fik man kun, hvis man for det første var udlært i faget, og hvis der for det andet var behov for flere mestre i faget. Lavet havde nemlig ret og pligt til at sikre, at antallet af mestre ikke oversteg, hvad der var brug for i byen. Derfor havde de også kontrollen med uddannelsen af nye svende, og det førte i praksis til, at bestemte erhverv gik i arv inden for de familier, som én gang havde fået borgerskab som håndværkere eller handlende i byen. Det var også lavenes ansvar at overvåge kvalitet og pris for de produkter, der blev fremstillet eller forhandlet af lavets medlemmer, hvad der gav lavet en betydelig magt i byen. " Sammen med lavets kontrol med næringsbrevene bevirkede det, at udviklingen inden for erhvervene blev meget langsom, og lavsordningen var én af årsagerne til, at samfundene var så stillestående, som de var i middelalderen. Da borgerskabet fik mere magt, blev ophævelse af lavstvangen et af de vigtigste, politiske mål for den liberalistiske bevægelse. Resultatet blev, at staterne efterhånden ophævede lavstvangen og indførte fri næring inden for langt de fleste fag. Det galdt dog ikke meget afgørende områder som f.eks. apotekervæsnet, lægestanden og landmålererhvervet der beholdt et krav helt op til vor tid om autorisation eller kongelig bevilling, før man måtte udøve erhvervet. En ung dreng på 8-10 år kom i lære hos en mester - der var ikke nogen lærebøger, så al undervisning foregik ved at se hvordan det blev gjort, og så lære at gøre det på samme måde. Læretiden kunne varierer fra 3 til 6 år. Helt afhængig af den enkelte mesters afgørelse. Herefter fik den unge mand et lærebrev som bevis på at han nu var udlært. Begrebet svendebrev kom først ind i uddannelsen på et senere tidspunkt. Ofte blev den nye svend hos sin mester. Han havde dog den fordel, at han kunne forlade sit arbejde og søge andre steder hen, hvis han ville, det kunne lærlingen ikke!

2 Side 2 af 5 # Det var ikke ualmindeligt at en nyuddannet svnd gik på valsen - dvs. at han gik fra by til by og tog arbejde, hvor han kunne få det. Når disse svende f.eks. rejste til udlandet, hvad de ofte gjorde - havde de skitsebøger med, hvor de tegnede og noterede de ting ned som var nyt der, som de så kunne bruge når de kom til andre byer - eller også når de kom tilbage til Danmark. Denne skik med udveksling af ideer galdt selvfølgelig også for de udenlandske håndværkere, der tog deres specialviden med sig når de rejste rundt i Europa. Det var en naturlig formidling af viden over landegrænserne. Ofte kom mange nye teknikker fra det sydlige Europa - hvorfra de langsomt blev udbredt til nordeuropa. De danske håndværkere overførte så den nye viden, så den kunne bruges under lokale forhold i Danmark. " Det var ikke helt enkelt at etablerer sig som mester for en udlært svend. En vigtig ting var at svenden havde været på valsen, samt derudover havde arbejdet i en længere periode for en mester. Derefter skulle han udfører et mesterstykke der blev fastlagt af det laug han var tilsluttet. Lauget skulle så godkende dette mesterstykke. Desuden skulle han optages i byens borgerskab, som han selv skulle betale for. Men det mest vanskelige var at blive optaget i selve mesterlauget! For at komme i betragtning var der flere udgifter forbundet med optagelsen, bla. skulle han betale diverse afgifter til lauget og bespise laugets medlemmer 1-2 gange. Men dengang som nu - var der store fordele ved at have forbindelser. Et meget stort plus var at være søn eller svigersøn af et laugsmedlem - det åbnede mange døre! $!!% Om sommeren hvor dagen er længere end om vinteren kunne håndværkerne arbejde flere timer. Dette gjalt specielt for de håndværkere der arbejdede udendørs. For dem der arbejdede indendørs - kunne de gøre brug af kunstigt lys fra olie- og stearinlamper. # Håndværkerne samlede sig i bestemte kvarterer / gader, så f.eks. smeden blev placeret i udkanten af byen - pga. brandfaren! Husene var de rene brandfælder - da de var opført i træ - og lå klods op og ned ad hinnanden - derfor skete der store skader når ilden tog fat i en bygning - der spredte sig med lynets hast. Slagterne fik lov til at placerer sig i områder af byen - hvor "duften"stanken" af blod generede færest mulig af befolkningen. I København - som i andre byer - havde slagterne i område kaldet: Kødmangergade (slagtergade) - idag kaldes det Købmagergade. Til top af siden & ' ( Træ Metal Væve stoffer / beklædning etc. Bygnings håndværk Naturmaterialer Håndværk der arbejder med bøger Madvarer Håndværk øvrige ) Tømrer - fremstillede inventar, huse, trækonstruktioner etc. Snedkeren, lavede møbler, især skabe, paneler, stole og kister, men også kirkerne havde bud efter ham, når der skulle laves inventar som altre og prædikestole samt bænke til kirkegængerne. snedkere kunne blive beskæftiget med fremstilling af finere træarbejder. Skipstømrer/bådebyggere sejlmager stemmer rigger skibssmed skibsbygger brænder svejser rebslager Bygningssnedker Bæslingsnedker Bygningstømrer Bundmager Sejlmager Blokkedrejer Bødkeren - lavede kar i træ. Møbelsnedker Møbelpolstrer Møbelfletter Møbelmager Træskærer til trykkeri produktion på papir. Buebyggere Formskærer Kassemager Møllebygger Læstemager Læsteskærer Orgelbygger Billedskærer - fine træarbejder: stilmøbler og antikviteter, kirkeinventar, reparations- og restaureringsarbejder samt lejlighedsvis udførelse af relieffer og skulpturer efter kunstneres forlæg. trædrejeren - fremstillede tallerkner, krus og andre brugsartikler. Karetmager Rokkedrejer Instrumentmager Violinbygger Vognmager Patinemageren - fremstillede patiner, der var en slags træsko/træsandal - hvor man stak skoen ind i - som en sandal, for at undgå at få våde/beskidte føder. Det gjorde at brugeren ikke gik nede i mudderet, men blev hævet over det, samtidig holdt sko og støvler i længere tid, da de ikke blev slidt af kontakten med jorden.

3 Side 3 af 5 Smeden brugte ofte jern udvundet af myremalm - det er uren brunjernsten, mens den gode kvalitet jern skulle skaffes fra udlandet, især Sverige. Smeden skulle bruge træ til at fyre op i essen, men der var stor mangel på træ, pga. rovdrift ved fældning af mange skove gennem perioder af vikingetiden og begyndelsen af middelalderen. Derfor måtte træ importeres til landet! smeden var nok en af de vigtigste håndværkere og han kunne specialisere sig - han havde en høj status i samfundet, skulle lave våben til de adelige så de kunne forsyne deres hære med våben - så de kunne forsvare deres område og drage i krig mod fjenden. grovsmed, lavede hestesko, markredskaber og eventuelt våben. låsesmed kunne levere låse til kister og skabe samt større beslag af enhver art. klejnsmede våbensmede kedelsmede knivsmede nitter brynjemageren sølvsmede guldsmede grydestøbere (støbejern) sølvsmedene, der også kunne fremstille mønter. Urmager Gørtlerens arbejde består hovedsageligt i støbning og reparation af bygnings- og inventardele i messing, kobber og tilsvarende materialer. Fremstilling og reparation af dørgreb og -skilte, kirkebelysning og beslag er en stor del af arbejdet. Kobbersmeden arbejder med korpusarbejder, som udføres ved valsning, runding og opdrivning af kobberplader til f.eks. vaser og dekorative udsmykninger på bygningen såvel ind- som udvendigt. Arbejder med tagdækning, tagrender og nedløbsrør udført i kobber udføres af blikkenslageren. Blikkenslagere med blik, zink og bly arbejder - inddækninger, tagrender og nedløbsrør. Diverse husgeråd som gryder og kedler i blik og kobberplade. Dekorative arbejder i zink og kobber til bygninger. tagdækkere glarmesteren - lavede blyindfattede glas. Bronzestøber / Klokkestøbere - bæltespænder, støbte finere beslag og udstyr til seletøj, ave og reparere støbte gryder i bronzemalm. gravør Kobberstik Kandestøber * (! +' Syerske Væver Skrædderen - lavede almindeligt tøj og fine dragter til de rige perlestikkeren, som kun de meget velhavende gjorde brug af, han udstyrede brudehuer, mitraer (det er biskoppens hat) og kjoler med perlebroderier Modist Beklædning, der både kunne fremstilles i læder, pels og klæde Possementmager Possementmagere fremstiller borter, lidser, kvaster, bånd, frynser, overspundne knapper m.m. af uld, silke, metaltråd o.lign. til besætning på især dragter og møbler. Vævningen foregår på særlige possementvæve, såkaldte possementerstole, som er noget smallere end almindelige væve, hvorimod overspinding foregår fra spoler på specialindrettede maskiner. Se nyt dokument om "nål og tråd" med info om de forskellige materialer der blev brugt til tøj og klæder.,- Skulptører Malere Murer Stenbyggere - der anvendte det nye materiale tegl - der blev udbredt fra slutningen af 1100 tallet i Danmark Stenhugger, blød- og hårdtstenshugger. Stenhuggerens materialer er forskellige typer granit og marmor samt lim-, kalk- og sandsten - fra udsmykning til bygning af katedraler. De anvendte også rhinske tufsten Teglslageren, der fremstillede tagsten, kakler, gulvklinker og mursten Brolægger Bygningsmaler Tækkemand - som f.eks. tagtækning Rivemand - ufaglært eller pensioneret håndværker der førhen gav sig af med at fremstille høstriver af træ. Læder: Skomager : middelalderens skomager arbejde i lædder - havde rigeligt at se til med at lave sko til folket. Som snørrebånd brugtes læddersnor enten i vristen, ovenpå selve skoen, eller i siden. garver - bearbejdede huder til beklædning og punge, tasker etc. skinderne - bearbejdede skind Sadelmager lædersnitterne Remmesnidderne fremstillede genstande af sems- og fedtgarvet læder som seletøj, handsker, bælter og punge. pottemageren - forarbejdede ler tl almindelige lerkar og flotte kander og krus. nålemageren kammageren, arbejdede med horn og ben. Rebslageren - forsynede skibe og befolkningen med reb og tovværk. Reberbanen var der de fremstillede deres lange reb. børstebinderen - fra pensler til koste. pileflettere!%!

4 Side 4 af 5 papirmager bogbinder Bogtrykker Litograf Stentryk Kobberstik Skriver på pergament af skind og papir Forgylder - Bogens titel præget med stempel og metal. Læs mere om bøger, produktion af pergament, papir og bogbinding her. Slagter - stod for kødforsyningen i byen. Boede i bestemte områder af byen, f.eks. i Kødmangergade, læs mere her om gadenavnet. Bager - stod for det daglige friske brød Fisker Saltsydere - udvandt salt fra havvand Kok Ølbrygger Smørkærner Ostemager Gartner Barber / bartskærer Der var mange håndværkslaug - hvoraf en del ikke praktiseres mere liste ajourføres løbende.. Tom Rettie, England - har en spændende side (på engelsk) om diverse konstruktioner i træ. Læs mere på hans webside her. Sådan bygger du en fin trillebør. Litteraturhenvisning: original bogen blev skrevet i slutningen af det 15 århundrede: "Medieval Housebook" of Wolfegg Castle.!% & /! ' Se den spændende webside: Larsdatter.com Med masser af flotte billeder her af træskærerarbejde. Flere flotte billeder om borde og bænke Bænk med ryglæn og armlæn Stole, mange typer fra middelalderen, flot beskrevet Borde fra middelalder og renæsannce Har du tilføjelser til denne liste med gamle middelalderhåndværk? Er du hjertelig velkommen til at sende mig info om det her på . TAK. Med venlig hilsen Flemming Elimar Jensen Til top af siden! Kontaktinformation: Redaktør af MiddelalderInfo: Flemming Elimar Jensen, Stefansgade 19A, 8700 Horsens Kontakt MiddelalderInfo pr. her! Tlf. nr / mobil nr /! 0 0 "# $% & '( ) Startside Arrangementer Tro Musik Folkeslag info Håndværk Nyhedsbrev Medlemmer Munkeordener Musik baggrund Folkeslag i Europa Byggeteknik Klub MI Soldater/aktører Munke/nonner Musik CD Folkeslag Angler Tal, vægt, mål Leje af service Søg & find Klostre Bøger Sprog i Europa Kirkebyggeri Middelalder telte Heraldik info Messe Boganmeldelse Folkeslag Dansker Kirke inventar Bestil Nyhedsbrev Jyske Lov Korstog Mad baggrund Folkeslag Frankerne Kirke typer

5 Side 5 af 5 Kontakt Webmaster Kongerækken Pilgrimme Mad opskrifter Rimkrøniken Nål og tråd Ordliste Afladshandel Faste Film Våben Ordsprog Inkvisition Hygiejne Handel i Europa Reformation Sygdom Hanseaterne Side er ajourført søndag 24. februar 2008 MiddelalderInfo 2008 v/flemming Elimar Jensen, Webmaster: Web-Com MiddelalderInfo er besøgt gange siden 2004.