Bedre samarbejde, bedre velfærd

Transkript

1 dansk ERHVERV & SELVEJE DANMARK Bedre samarbejde, bedre velfærd - anbefalinger til et styrket aftalegrundlag

2 2 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark 3 Bedre samarbejde, bedre velfærd Dansk Erhverv og Selveje Danmark ønsker at sætte samfundets velfærdsudfordringer på dagsordenen med fokus på, hvordan en aktiv inddragelse af ikke-offentlige aktører kan være med til at skabe fagligt kompetente, værdibaserede, ikke-bureaukratiske og ressourcebevidste løsninger, som tilpasses den enkeltes behov. Når det offentlige, borgere og ikke-offentlige aktører i fællesskab løfter opgaver på nye måder, så resultatet er mere kvalitet og bedre ressourceudnyttelse, får det til tider betegnelsen samskabelse. SAMSKABELSE Måske ny vin på gamle flasker, men med en væsentlig signalværdi om, at vi i fællesskab og ved at have en god samarbejdsrelation kan mere og bedre end ved at stå alene som kommune eller som ikke-offentlige aktører. Dansk Erhverv og Selveje Danmark ønsker et mere kvalitativt samarbejde, flere partnerskaber og mere samskabelse. Det kræver, at vi er villige til hele tiden at udvikle aftalegrundlaget mellem offentlige og ikke-offentlige aktører. For den metode, vi vælger at styre efter, har naturligvis betydning for samspillet med ikke-offentlige aktører. Vi efterlyser en samlet strategi for samarbejdet med de ikkeoffentlige aktører på velfærdsområdet. Og med en samlet strategi en erkendelse af, at den måde vi samarbejder på, har stor betydning for kvalitet, innovation og en bæredygtig økonomi på velfærdsområdet. Skal vi udnytte potentialet for bedre løsninger og mere samskabelse på velfærdsområdet, skal det grundlag, vi samarbejder på, også kunne følge med. Med denne publikation, sætter vi fokus på de ting, vi kan gøre bedre, og hvordan vi kan drage større nytte af den viden, innovation og det engagement, der tilføres fra de ikke-offentlige aktører uagtet om samarbejdsrelationen reguleres af udbud, driftsoverenskomster, serviceloven eller andre partnerskabsformer. For det er vores klare overbevisning, at bedre samarbejde mellem det offentlige, de selvejende, frivillige og private aktører i sidste ende giver bedre velfærd. God læselyst Mette Feifer, Emil Tang, markedsdirektør, Dansk Erhverv formand Selveje Danmark og adm. direktør i Danske Diakonhjem Skal vi udnytte potentialet for bedre løsninger og mere samskabelse på velfærdsområdet, skal det grundlag, vi samarbejder på, også kunne følge med.

3 4 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark 5 Hvorfor skaber ikke-offentlige aktører merværdi? En lang række velfærdsopgaver bliver i dag løst af andre aktører i tæt samarbejde med det offentlige. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, plejehjem, hjemmehjælp, botilbud til børn, unge og voksne med særlige behov, skoletilbud, alkoholbehandling, væresteder, særligt udsatte grupper, hospice, genoptræning og beskæftigelses- og revalideringstilbud. Mange af disse er organiseret som selvejende, frivillige og socialøkonomiske virksomheder. At have meget stor viden om specifikke målgrupper. At nå den enkelte borger på en måde, der ligger langt uden for, hvad det offentlige selv kan præstere. Og ved at nå et betydeligt frivilligt eller professionelt bagland (frivillige, pårørende, familie, foreninger, netværk m.m.), der sikrer et større samlet velfærdsoutput og skaber aktive medborgere. Med disse ting for øje, er det nedslående, at de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af ikke-offentlige aktører på det sociale velfærdsområde stort set har været stagnerende siden Dansk Erhverv og Selveje Danmark foreslår: 1. En samlet strategi for samarbejdet med ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet for at sikre kvalitet, økonomi, vækst og velfærdsinnovation. 2. Klare og ensrettede økonomiske afrapporteringskrav for alle uagtet ejerskab samt udviklingen af en standardbudgetmodel for offentlige institutioner. 3. Udbud på det sociale velfærdsområde skal ske med respekt for mennesket, krav i sociallovgivningen og i tæt dialog med aktørerne på området. 4. Bedre udnyttelse af innovationspotentialet i de selvejende institutioner på driftsoverenskomster gennem større autonomi og ejerskab. VI SÆTTER FOKUS PÅ, AT IKKE-OFFENTLIGE AKTØRER ER MED TIL AT SKABE EN BETYDELIG MERVÆRDI PÅ VELFÆRDSOMRÅDET VED: Figuren viser de private, selvejende og det offentliges markedsandel på det sociale velfærdsområde At udfordre de offentlige tilbud på såvel pris som kvalitet At sikre en reel mangfoldighed i opgaveløsningen, så samfundet kan håndtere mange forskelligartede behov. At løse velfærdsopgaver, som det offentlige ikke selv kan løfte. At sikre velfærdsinnovation altså en kvalitativ forbedring og udvikling af velfærdsydelserne. Private Selvejede Offentlige Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne beregninger. Det sociale velfærdsområde dækker over plejehjem og hjemmehjælp over vuggestuer og børnehaver til flygtninge- og asylcentre og specialskoler for handicappede. Sundhedsområdet er ikke medtaget.

4 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark 7 Sådan samarbejder man med de ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet i dag Vi ønsker at sætte mere skub i samarbejdet mellem det offentlige og de mange ikke-offentlige aktører. Det sikrer bedre velfærdsløsninger og grundlag for mere samskabelse. Dansk Erhverv og Selveje Danmark Udbud Samarbejdet mellem det offentlige og ikke-offentlige aktører reguleres af en udbudsproces, hvor interesserede leverandører byder ind på en defineret opgave. Særligt udbredt på beskæftigelsesområdet og til dels på ældreområdet. Markedsbaseret tilgang med godkendelse efter serviceloven: En række ikke-offentlige aktører er godkendt efter paragraffer i serviceloven. De er underlagt godkendelse og tilsyn og skal hvert år have godkendt budget og takst. Derudover sælger de ikke-offentlige aktører deres ydelser enkeltvis på markedsvilkår. Frit valg På en række områder eksisterer frit-valgsordninger, hvor prisen typisk fastsættes på baggrund af kommunale priser eller centralt fastsatte takster For eksempel frit valg af hjemmehjælp, friplejebolig for ældre eller handicappede og hjælpemidler. Partnerskaber Organiseres typisk som kontraktbaserede partnerskaber eller som mere uformelt organiserede partnerskaber. Ved partnerskaber går den gensidige forpligtelse videre end køb og salg af enkeltpladser eller bestiller-udfører -modeller. Aktørerne har indgået en strategisk samarbejdsaftale, der forpligtiger begge parter. Driftsoverenskomster En aftale mellem en selvejende institution og en offentlig myndighed, der fastlægger rammerne for drift, pris, opgaver og tilsyn. Udbredt særligt ved plejehjem og daginstitutioner. Et eksempel på partnerskab er Familiens Hus i Høje Taastrup og Esbjerg. Samarbejdet er opbygget som et partnerskab med fælles ansvar og ejerskab, men leverandøren er valgt via en udbudsproces.

5 8 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark 9 Hvordan forbedrer vi det eksisterende aftalegrundlag? Vi ønsker at sætte mere skub i samarbejdet mellem det offentlige og de mange ikke-offentlige aktører. Ved at forbedre, udvikle og i nogle tilfælde forny samarbejdsrelationerne med de ikke-offentlige aktører frigøres ressourcer, og der realiseres et betydeligt velfærdsinnovationspotentiale. Det skaber grundlaget for mere samskabelse. Det sikrer bedre velfærdsløsninger. DE 4 OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER 1. MERE PARTNERSKAB OG INNOVATION 2. MERE GENNEMSIGTIGHED I ØKONOMIEN 3. UDBUD MED OMTANKE 4. BEDRE RAMMER FOR DRIFTSOVERENSKOMSTER Vi skal sørge for, at det grundlag, vi samarbejder ud fra, er tilstrækkeligt og tidssvarende. Nedenstående er Dansk Erhvervs og Selveje Danmarks forslag til, hvad der skal til for at sikre en tidssvarende ramme for samarbejdet mellem ikke-offentlige og det offentlige på velfærdsområdet, så vi i praksis får mest ud af samarbejdet.

6 10 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Mere partnerskab og innovation Samarbejdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet ligner stadig mest klassiske bestiller-udfører modeller, hvor en offentlig myndighed efterspørger en specifik ydelse, som den ikke-offentlige aktør udfører. Det skaber ikke altid de bedste løsninger. Samarbejdet med de ikke-offentlige aktører skal understøtte en frigørelse af de ekstra ressourcer og det innovationspotentiale, der ligger uden for det offentlige. De ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet har ofte et værdimæssigt afsæt eller en klar mission om at gøre en forskel, som er selve fundamentet for deres virke. Det giver en variation og en større mangfoldighed af idéer og tilgange til at løse konkrete velfærdsudfordringer. Ikke-offentlige aktører har ofte bedre mulighed for hurtigt at afprøve nye ideer og skabe en ny og effektiv praksis. Skal vi sikre innovation af alt fra arbejdsgange over pædagogik til ny velfærdsteknologi, er samarbejdet med ikke-offentlige aktører afgørende. Samtidigt repræsenterer de ikke-offentlige velfærdsleverandører en oplagt mulighed for nye eksportmuligheder af de danske velfærdsløsninger. Udfordringen er imidlertid, at aftalegrundlaget langt fra altid understøtter innovationspotentialet eller muligheden for netop at være og kunne noget andet end det offentlige. Det skyldes ofte, at samarbejdet er reguleret alt for rigidt, at der er for stor økonomisk detaljestyring eller, at de ikke-offentliges aktørers ret til selv at lede og udvikle nye tiltag i praksis underminderes. Der skal med andre ord gives plads til at være noget andet end det offentlige. Vi har brug for en samlet strategi for de ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet. Det giver en variation og en større mangfoldighed af ideer og tilgange til at løse konkrete velfærdsudfordringer. DANSK ERHVERV OG SELVEJE DANMARK ANBEFALER: En samlet strategi og en klar og tydelig målsætning for samarbejdet mellem det offentlige og de selvejende, frivillige og private aktører på velfærdsområdet. At regeringen nedsætter et selvejeudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem det offentlige og selvejende, frivillige og andre non-profit aktører på velfærdsområdet. Udvalget skal understøtte udviklingen af nye former for samarbejde og partnerskaber samt komme med bud på bedre driftsoverenskomster. At kommunerne indtænker de ikke-offentlige velfærdsleverandører og institutioner som naturlige steder at afprøve nye velfærdsløsninger og ny teknologi. At kommunerne, når de ønsker at inddrage frivillige i opgaveløsningen på det sociale velfærdsområde, i langt højere grad indgår samarbejde med de organisationer, der har erfaring med at inddrage frivillige som en integreret del af en professionel opgaveløsning. At der er lige adgang til midler og puljer for alle

7 12 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Mere gennemsigtighed i økonomien Private, selvejende og frivillige virksomheder leverer i dag tjenesteydelser på vegne af eller som supplement til den offentlige velfærdsydelse og bliver typisk målt på både pris og kvalitet. En helt afgørende forudsætning for et dynamisk samspil mellem det offentlige og de ikke-offentlige aktører er kendskabet til, hvad velfærdsydelserne faktisk koster. Det er derfor et stort problem, at det offentlige på bl.a. velfærdsområdet har et meget uklart og ofte misvisende billede af egne priser. Det fører til opretholdelse af ikke-rentable offentlige tilbud og en skævvredet konkurrencesituation i forhold til de ikke-offentlige aktører. Skal sammenligning af pris og kvalitet hos offentlige- og ikke -offentlige aktører give et retvisende billede, er det en forudsætning, at priserne udregnes på et bare nogenlunde ensartet grundlag, og at der er gennemsigtighed i, hvad der er medregnet i prisen. Det er væsentligt for at kunne sammenligne forskellige tilbud og et afgørende styringsredskab, uanset om man er en offentlig myndighed eller en ikke-offentlig aktør. Dansk Erhverv og Selveje Danmark oplever på en lang række områder, at der mangler viden og indsigt i, hvad de offentlige institutioner og ydelser rent faktisk koster. Det gælder på æl dreområdet, på det specialiserede socialområde, på beskæftigelsesområdet og på sundhedsområdet. For eksempel når et kommunalt plejehjem eller botilbud ikke indregner udgifter til husleje, administration, vedligeholdelse m.v i deres takstberegninger eller, når der ikke er sammenhæng mellem takst, budget og afholdte udgifter. Hvis samfundet skal investere i de rigtige løsninger, så vi får mest mulig velfærd og flest resultater for pengene, kræver det fokus på kvalitet, resultater og effekt men det kræver også langt større gennemsigtighed i økonomien. Vores anbefalinger vil sikre, at man som offentlig myndighed får et langt bedre overblik over de reelle udgifter til konkrete tilbud samt skabe et langt bedre fundament for at træffe strategiske beslutninger ud fra en reel sammenhæng mellem pris og kvalitet. DANSK ERHVERV OG SELVEJE DANMARK ANBEFALER: Klare og ensrettede økonomiske afrapporteringskrav til offentlige institutioner og tilbud, så de i langt højere grad følger almindelig årsregnskabspraksis, og der derved skabes bedre udgiftsstyring og økonomisk gennemsigtighed. Der skal udvikles en standardbudgetmodel for offentlige institutioner på social-, velfærds-, beskæftigelses- og sundhedsområdet, som sikrer, at alle direkte og indirekte omkostninger faktisk indregnes. Den nye sociale tilsynsreform opstiller krav om synlige økonomiske nøgletal for godkendelsespligtige tilbud, også offentlige. Principperne om økonomiske nøgletal bør udvides til at omfatte alle tilbud, herunder ældreområdet. Dansk Erhverv og Selveje Danmark oplever på en lang række områder, at der mangler viden og indsigt i, hvad de offentlige institutioner og ydelser rent faktisk koster.

8 14 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Udbud med omtanke De seneste år er offentlige udbud i stigende grad blevet anvendt som redskab, når der indgås aftaler med ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet. Ofte med en intention om at sende et signal om behovet for og ønsket om at udbygge det offentlige-private samarbejde. Intentionen er god og rigtig for der er behov for et styrket offentligt-privat samarbejde. Men resultatet har ikke altid været godt. Gode intentioner er tit blevet dræbt i bureaukrati, og det har vist sig vanskeligt at finde en opskrift, der sikrer en positiv konkurrence om dét særlige, som ikke-offentlige aktører kan levere. Firkantede udbudsskabeloner flugter som hovedregel dårligt med kompleksiteten i de opgaver, vi løser på velfærdsområderne. På en række ydelser, navnlig på det specialiserede socialområde, mener vi ikke, at det giver mening at konkurrenceudsætte på EU-niveau og efter detaljerede udbudsregler. Det gælder eksempelvis individuelle foranstaltninger på socialområdet, som anbringelse af børn og unge. Det skyldes, at valget af et konkret socialt tilbud sker i en dialog mellem borger, pårørende, myndighed og det sociale tilbud (leverandøren). Derudover synes udbudskonkurrence at være svær at forene med et område, hvor det offentlige gennemgår og godkender eller fastsætter de enkelte leverandørers budgetter og takster. Med de nye udbudsdirektiver må det imidlertid forventes, at udviklingen vil fortsætte i retning af flere udbud også på velfærdsområdet. Det bliver derfor afgørende at finde en ny og bedre opskrift. På velfærdsområdet er der tradition for at regulere samarbejdet med private og ikke-offentlige aktører på andre måder end ved traditionelle udbud og konkurrenceudsættelse. Udbudsprocessen er derfor ikke en samarbejdsform på velfærdsområdet, hvor der er de store erfaringer ud over på beskæftigelsesområdet og i mindre grad ældreområdet. Udbud må ikke tage initiativet fra de mange unikke tilbud, som sikrer mangfoldigheden på velfærdsområdet.

9 16 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark 17 Anbefalinger når det offentlige ønsker at gå i udbud på velfærdsområdet: DET HANDLER OM MENNESKER Sociale velfærdsopgaver handler om mennesker og sker på baggrund af en konkret individuel vurdering. Det kan have en helt anden grad af kompleksitet end eksempelvis vareindkøb - der er ikke tale om indkøb af standardvarer. FOKUS PÅ KVALITET FREM FOR PRIS Kvalitet og konkurrence om gode metoder skal have plads i udbud. Et ensidigt fokus på laveste pris er ofte ikke den mest effektive løsning på lang sigt. PLADS TIL NICHEAKTØRER Udbud må ikke tage initiativet fra de mange unikke tilbud, som sikrer mangfoldigheden på velfærdsområdet. Der skal være plads til nicheaktører med meget specialiseret viden og indsatser. Det er væsentligt, at alle virksomheder stilles lige i konkurrence om indhold, kvalitet og pris, og derfor skal krav, tildelings-kriterier mv., der utilsigtet frasorterer mindre virksomheder, undgås. TÆT DIALOG OM SAMARBEJDE Der skal inden og efter udbuddet være en tæt dialog med aktørerne på området om, hvordan et udbud og efterfølgende samarbejde kan indrettes, så det i tilstrækkelig grad tager højde for kvalitet, socialfaglige og individuelle borgerhensyn. Her bør den gensidige dialog vægtes højt og være supplement til ren orientering om kommende udbud. MULIGHED FOR PARTNERSKABER Mulighederne for at indgå i partnerskabslignende samarbejde skal undersøges i forbindelse med udbud. FOKUS PÅ HØJE TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER Det skal analyseres, om transaktionsomkostningerne ved et udbud for såvel udbyder som tilbudsgiver står mål med de forventede besparelser eller kvalitetsgevinster. Transaktionsomkostningerne ved udbud er generelt alt for høje. Dansk Erhverv har i en analyse konstateret, at det efter et konservativt skøn koster erhvervslivet 4,6 mia. kr. årligt at skrive tilbud ved offentlige udbudsforretninger. AFKLARING AF PRISFASTSÆTTELSE Der er en række uafklarede forhold mellem udbudsreglerne og sociallovgivningen. Vi efterlyser derfor, at der fra centralt hold som minimum sker en afklaring af, hvordan man som leverandør på det specialiserede socialområde afgiver priser i en udbuds-situation, når både ens takst, budget mv. skal godkendes af Socialtilsynet. Tilsvarende skal det afklares, hvordan hensynet til den konkrete individuelle vurdering spiller sammen med udbud.

10 18 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre rammer for driftsoverenskomster Ved en driftsoverenskomst opfattes de selvejende aktører typisk som en del af den kommunale inhouse opgaveløsning. Inhouse- reglen har dog i praksis givet uklarheder i forhold til kompetencefordelingen mellem den kommunale og den selvejende aktør blandt andet i forhold til ledelsesretten, administration mv. For overfor inhousereglen står kommunestyrelseslovens 2, der fastslår at en kommune ikke må udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. For at skabe merværdi i velfærdsløsningerne ved at inddrage selvejende aktører, skal disse kunne noget andet end de kommunale institutioner, på kvalitet, økonomi og i form af en større mangfoldighed i ydelserne. Opgaven er derfor at finde det samarbejdsrum, hvor det kommunale hensyn til kvalitetssikring og kontrol opfyldes, uden at det samtidigt fjerner ledelsesretten fra den selvejende institution. Derfor skal kommunerne anerkende, at selvom de selvejende aktører løser opgaver for kommunen, så er de samtidig selvstændigt drevne institutioner med egne bestyrelser og egen beslutningskompetence. De konkrete driftsoverenskomster skal derfor udformes i respekt for, at den selvejende institution er et selvstændigt retssubjekt med selvstændig ledelsesret. Respekteres ledelsesretten ikke, risikerer man helt at udvande fordelene ved at inddrage selvejende i opgaveløsningen. Nedenfor følger Dansk Erhverv og Selveje Danmarks anbefalinger til driftsoverenskomsten på en række punkter, der i praksis har vist sig at give de største samarbejdsudfordringer den røde tråd er respekten for ledelsesrummet. For at skabe merværdi i velfærdsløsningerne ved at inddrage selvejende aktører, skal disse kunne noget andet end de kommunale institutioner, på kvalitet, økonomi og i form af en større mangfoldighed i ydelserne. DANSK ERHVERV OG SELVEJE DANMARK ANBEFALER: Der udvikles fælles retningslinjer for driftsoverenskomster, der kan skabe bedre grundlag for et nyt og forbedret samarbejde mellem ikke-offentlige aktører og kommunerne. Denne standard vil være et indlysende resultat af arbejdet i et selvejeudvalg (som foreslået under indsatsområde 1). Man skal i højere grad udnytte innovationspotentialet i de selvejende institutioner indenfor driftsoverenskomstrammen. Det kan blandt andet gøres ved at frisætte en del af budgettet til nye dispositioner og give de selvejende institutioner større autonomi og ejerskab, for eksempel i form af mindre offentlig indblanding i produktion, bygningsdrift og anvendelse af opsparede midler.

11 20 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark 21 8 konkrete anbefalinger til bedre driftsoverenskomster Dansk Erhverv og Selveje Danmark har desuden en række konkrete anbefalinger til samarbejdet mellem en kommune og en selvejende institution udmøntet ved en driftsoverenskomst. 2. INSTITUTIONENS RETSSIKKERHED Både i formuleringen af den konkrete driftsoverenskomst og i det løbende samarbejde mellem kommune og institution er det afgørende, at den selvejende institutions retssikkerhed respek- 3. KONTROL MED ØKONOMI Der er en stor variation i driftsoverenskomsterne, når det gælder en kommunes ønsker om at kontrollere og blande sig i selvejende institutioners økonomi og regnskab. Der er også stor for- Dispositioner og brug af eventuel formue Indenfor den godkendte budgetramme, er det den selvejende institution ledelsesret, hvordan disse midler anvendes for at sikre den bedste opgavevaretagelse. Kommunen kan med rimelighed godkende ekstraordinære dispositioner knyttet til den/ 1. DE SELVEJENDE INSTITUTIONER SKAL RESPEKTERES SOM SELVSTÆNDIGE RETSSUBJEKTER Bestyrelsen har det overordnede ansvar for driften af den teres. Det betyder blandt andet, at institutioner på linje med andre virksomheder skal have mulighed for at organisere sig og søge råd og vejledning, hvor man finder det mest hensigtsmæssigt og eksempelvis ikke være tvunget til at orientere sig mod skel på, hvordan de enkelte kommuner udlever den økonomiske kontrol i praksis. Ofte tager ønsket om økonomisk kontrol overhånd, så den selvejende institutions ledelsesrum amputeres. de institutioner, der er på driftsoverenskomst med kommunen, men skal i øvrigt ikke godkende institutionernes økonomiske dispositioner. Dette skal særligt understreges i forhold til selvejende institutioner med flere aktiviteter. selvejende institution. Det betyder, at ledelsen i den selvejen- kommunen eller at indkøbe kommunale ydelser. Budget, regnskab, revision de institution refererer til sin bestyrelse ikke til kommunen. For at en selvejende institution kan opfattes som inhouse Den selvejende institution kan foretage dispositioner udover Kommunerne skal anerkende de selvejende institutioners selv- leverandør, skal kommunen udøve kontrol med institutionens det godkendte budget, hvis egne midler anvendes, for eksem- stændige formue-, ledelses- og dispositionsret. økonomi. Dansk Erhverv og Selveje Danmark anbefaler, at pel fra den selvejende institutions formue, renter, puljer eller kommunen godkender den overordnede budgetramme. Heref- anden finansiering. I samarbedet med de selvejende aktører og i udformningen af ter er det institutionens bestyrelse, der er ansvarlig for, at bud- de konkrete driftsoverenskomster, er det helt afgørende, at man gettet overholdes og foretager de nødvendige justeringer heraf. En driftsoverenskomst giver med andre ord kommunen be- som kommune respekterer og er bevidst om, at de selvejende in- føjelser til at godkende budget og ekstraordinære udgifter samt stitutioner har en bestyrelse, der er ansvarlig for institutionens De selvejende institutioner aflægger regnskab revideret af en indsigt i det endelige årsregnskab i relationen til driften af en drift samt faglige og økonomiske dispositioner. Ligeledes skal autoriseret revisor. Det er op til den enkelte institution, hvilken eller flere specifikke institutioner. Men en driftsoverenskomst kommunen ikke stille krav om at sidde i eller kunne udnævne uafhængig revisor, den ønsker at anvende. Kommunen kan ikke giver ikke kommunen indflydelse på andre af den selvejende specifikke personer til den selvejende institutions bestyrelse. De stille krav om, at kommunens egen revisor skal benyttes. institutions aktiviteter, der gennemføres med egenkapital/op- kontrolbehov, som kommunen har for opgaver udført inhou- sparet formue. se af selvejende institutioner, kan løftes på anden vis gennem løbende afrapporteringer, fremsendelse af regnskaber samt i forbindelse med budgetgodkendelse.

12 22 Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark Bedre samarbejde, bedre velfærd / anbefalinger fra dansk erhverv & selveje danmark ADMINISTRATION AF LØN Den selvejende institution skal frit kunne vælge, hvem den ønsker til at administrere og udbetale løn. Såfremt der (i driftsoverenskomsten) afsættes et fast beløb svarende til det, kommunen bruger til lønadministration, er det helt afgørende, at det er gennemskueligt, hvordan kommunen har beregnet dette, så det svarer til de reelle omkostninger, kommunen har for at administrere løn. 5. ANSÆTTELSER OG OVERENSKOMST Kommunen bør ikke i driftsoverenskomsten stille krav om at skulle ansætte eller godkende ansættelsen af medarbejdere eller ledere. Hvem der ansættes, og på hvilke vilkår, er et centralt ledelsesinstrument forbeholdt ledelsen og bestyrelsen i den selvejende institution. 6. TILSYNSPRAKSIS Kommunen eller anden relevant myndighed skal naturligvis føre lovpligtigt tilsyn med institutionen. De bemærkninger eller anmodninger, der kommer fra tilsynet, vil typisk have førsteprioritet. Den selvejende institution skal derfor have mulighed for at tilpasse sig krav fra tilsynet. 7. OPSIGELSE AF AFTALEN Der skal i driftsoverenskomsten fastsættes en rimelig opsigelsesfrist på for eksempel 12 måneder. Det giver både institutionen og den offentlige myndighed mulighed for at ændre den strategiske planlægning. Opsigelsesfristen skal som minimum honorere de forpligtigelser, den selvejende aktør har overfor medarbejdere og eksterne aktører. Ønsker kommunen at ændre markant i driftsoverenskomsten ved for eksempel at skære ned i antallet af pladser, skal dette ligeledes annonceres på lige fod med en opsigelse af driftsoverenskomsten. 8. VEDTÆGTSÆNDRINGER Kommunen skal som udgangspunkt ikke godkende vedtægtsændringer, medmindre disse har væsentlige konsekvenser for den opgave, institutionen løser via driftsoverenskomsten. Er den selvejende institution organiseret som en fond, hvilket er den hyppigste praksis, skal en vedtægtsændring alligevel underlægges godkendelse af anden myndighed.

13 Dansk Erhverv og Selveje Danmark foreslår: 1. En samlet strategi for samarbejdet med ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet for at sikre kvalitet, økonomi, vækst og velfærdsinnovation. 2. Klare og ensrettede økonomiske afrapporteringskrav for alle uagtet ejerskab samt udviklingen af en standardbudgetmodel for offentlige institutioner. 3. Udbud på det sociale velfærdsområde skal ske med respekt for mennesket, krav i sociallovgivningen og i tæt dialog med aktørerne på området. 4. Bedre udnyttelse af innovationspotentialet i de selvejende institutioner på driftsoverenskomster gennem større autonomi og ejerskab. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK SELVEJE DANMARK BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F KONTAKT@SELVEJE.DK