Energibesparelse i vejtransporten.
|
|
- Monika Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug og hermed CO 2 udledning har NCC Roads, Vejteknisk Institut og Dynatest International indgået et samarbejde om at klarlægge mulighederne inden for Energibesparelse i vejtransporten som funktion af vejes funktionelle og strukturelle egenskaber. Nedenstående udredning er et uddrag fra denne undersøgelse. Energiforbruget ved vejtransport, og dermed udledningen af CO 2, kan reduceres gennem en målrettet indsats på belægningssiden. Det kan gøres gennem anvendelse af nye materialetyper og sammensætning, nye udlægningsteknikker og nye krav til vejbelægningernes funktionelle og strukturelle egenskaber. Energitab ved vejtransport Ved transport sker der energitab som følge af intern friktion i køretøjet, F v, aerodynamisk modstand, F d, og rullemodstand, F RR. Et eksempel på de forskellige bidrag til energiforbruget er vist i Figur 1 (Beuving et al., 24). Eksemplet er for en personbil. For en lastbil der kører med en konstant hastighed på 8 km/h angives i et andet eksempel en aerodynamisk modstand, F d = 38%, intern friktion F v = 12% og rullemodstand F RR = 5%. Figur 1 Fordelingen af energiforbrug til at overvinde aerodynamisk modstand, F d, intern friktion, F v, og rullemodstand, F RR. Som det ses giver rullemodstanden et betragteligt bidrag til energiforbruget og tiltag der kan reducere rullemodstanden bør derfor have stor opmærksomhed.
2 Rullemodstand Rullemodstanden skyldes deformation af støddæmpere, C s, makro deformationer af dækkasse og slidbane (dækkets sider og trædeflade), C d, mikro deformationer i dækmaterialet fra vejens overfladestruktur ( friktion mellem dæk og vejoverflade), C f, og deformation af vejbefæstelsen, C v. Størrelsen af de enkelte bidrag afhænger af en lang række faktorer så som dækkets opbygning, dækmaterialet, vejens jævnhed, vejens tekstur, befæstelsens stivhed, med mere. Rullemodstanden på et hjul angives ofte som en koefficient af den lodrette belastning på hjulet, C R, i lighed med friktionen. I litteraturen angives typisk værdier for den samlede rullemodstand, C R, på mellem.8 og.14. Dæktype og materiale har betydning for C d og C f, medens vejens funktionelle og strukturelle egenskaber har indflydelse på alle fire bidrag. Øget ujævnhed vil øge C s og C d, overfladestrukturen påvirker C f, og befæstelsens opbygning C v. Formålet med denne artikel er at belyse størrelsen af C v i forhold til den samlede rullemodstand. Bidrag til rullemodstand fra befæstelsens deformation Den energi der kræves for at deformere en vejbefæstelse kan måles ved et faldlodsforsøg. Ved faldlodsforsøget kan hele forløbet af kraft og deformation bestemmes. Et eksempel på forløbet af kraften og deflektionen, i centret af belastningspladen, er vist i Figur 2. km 54.29, drop Deflektion, my Deflektion Kraft Kraft, kn Tid, msec Figur 2 Eksempel på kraft og deflektionsforløb ved faldlodsforsøg. Det bør bemærkes at kraft og deflektion ikke er i fase. Deflektionens maksimalværdi er forsinket i forhold til kraftens maksimalværdi. Hvis man afbilder kraften som funktion af deflektionen får man en hysterese kurve (eller arbejdslinie), som vist i Figur 3, for forløbet af kraft og deflektion i Figur 2. Energitabet (kraft gange vej) kan beregnes som arealet af hysterese kurven.
3 Kraft, kn Figur 3 Hysterese kurve. Deflektion, my For at vurdere størrelsen af energitabet blev der gennemført en række faldlodsforsøg på tre forskellige vejbefæstelser: en almindelig motorvejsbefæstelse ( Norm ), to befæstelser med høj modul asfalt bærelag ( HM ) og endelig en befæstelse med et cementstabiliseret bærelag ( CG ). Forsøgene blev udført ved asfalttemperaturer på 7 til 14 C, ved tre faldhøjder (3, 5 og 7 kn) med tre slag for hver højde og med mindst 2 målepunkter for hver forsøgsserie. Figur 4 viser et eksempel på energitabet som funktion af spids energien beregnet som ½ maksimalkraften maksimaldeflektionen. Hvis vejbefæstelsen havde været en masseløs fjeder uden dæmpning ville spids energien være den maksimale input energi, men da det ikke er tilfældet, jævnfør Figur 2 og Figur 3, er den maksimale input energi noget højere (cirka halvanden gang). For eksemplet i Figur 4 kan energitabet med god tilnærmelse bestemmes som 1,1196 spids energien. Tilsvarende sammenhænge er etableret for alle forsøgstrækninger og måletidspunkter. Den rette lignings hældning og kvadratet på korrelationskoefficienten er angivet i Tabel 1. Befæstelsestypen er angivet som Norm for normal befæstelse, HM1 og HM2 for de to høj modul befæstelser og CG for befæstelsen med cementstabiliseret grusbærelag.
4 4 HM2 befæstelse 12 Energitab, J y = x R 2 = Spids energi, J Figur 4 Energitab som funktion af spids energi. Tabel 1 Sammenhæng mellem energitab og spids energi. Strækning Hældning R 2 HM HM CG Norm På grundlag af værdierne i Tabel 1 kan man med god præcision beregne energitabet ved en vilkårlig belastning. Energitabet under et faldlodsforsøg kan ikke umiddelbart omsættes til en rullemodstand. Hvis man fordeler faldlodsforsøgets energitab over en vejlængde lig med faldlodspladens diameter (3 mm), får man en øvre grænse for rullemodstanden. Under et rullende hjul vil befæstelsen allerede være delvist deformeret foran hjulet. Den virkelige rullemodstand vil derfor kun være omkring 7-8% af den beregnede øvre grænse. Her er den øvre grænse dog anvendt. Tabel 2 Gennemsnitligt energitab og rullemodstand. Strækning d(5 kn) Energitab J Rullemodstand N Koefficient HM HM CG Norm I Tabel 2 er normaliseret deflektion, i μm, energitab, i Joule og rullemodstand (øvre grænse), i Newton, angivet for hver strækning, svarende til den gennemsnitlige værdi ved en belastning på 5 kn. Det ses at rullemodstanden på befæstelsen med det
5 cementstabiliserede bærelag er omkring 35% mindre end rullemodstanden på normalbefæstelsen. 5 Energitab og rullemodstand ved andre belastninger kan findes ved at multiplicere værdien i Tabel 2 med kvadratet på forholdet mellem den aktuelle belastning og 5 kn. For en personbil med en hjulbelastning på 5 kn vil rullemodstanden fra vejens deformation således være en hundrededel af værdierne i Tabel 2, medens rullemodstandskoefficient ville være en tiendedel. Sammenligning med total rullemodstand på hjul Rullemodstanden på de fire befæstelser blev målt med et udstyr fra det tekniske universitet i Gdansk. Modstanden blev målt med to forskellige dæk, et SRTT (Standard Reference Test Tyre, ASTM) og et AVON dæk. Hjulbelastningen var mindre end 3 kn, så rullemodstandskoefficienten fra deflektionen ville være mindre end en tiendedel af værdierne i Tabel 2. Modstanden blev målt ved to hastigheder, 5 km/h og 8 km/h, undtagen på normal befæstelsen (på to ramper) hvor der kun blev målt med 5 km/h. Her er modstanden ved 5 km/h anvendt. Modstanden ved 8 km/h var fra 2 til 1 % højere. I Figur 5 er rullemodstandskoefficienterne fra faldlodsforsøgene (RR def) sammenlignet med modstandskoefficienterne målt på de rullende hjul for de forskellige befæstelser. Modstandskoefficienterne fra deflektionen svarer til en belastning på 5 kn, og burde egentlig divideres med godt ti for at svare til måleudstyrets belastning. I Figur 6 er rullemodstandskoefficienten under de rullende hjul afbildet som en funktion af deflektionsmodstanden ved 5 kn. Selv om der er rimeligt høje korrelationskoefficienter må det bero på en tilfældighed, da den totale rullemodstand falder med voksende deflektionsmodstand (CG befæstelsen med den laveste deflektionsmodstand har den højeste totale rullemodstand). Konklusion Den del af rullemodstanden som skyldes vejens deformation ses at være meget beskeden, og det er derfor meget begrænset hvor stor en effekt der kan opnås, på energiforbruget, ved at anvende stivere bærelagsmaterialer. Selvom den del af rullemodstanden som skyldes vejens deformation helt kunne fjernes ville det maksimalt give en reduktion på 4% af den samlede rullemodstand for lastbiler, og væsentlig mindre for personbiler. På betydeligt svagere vejbefæstelser kunne der måske blive tale om et bidrag på op til 2%. Hvis en øget stivhed kan opnås, uden at det har andre uheldige konsekvenser, bør det naturligvis gøres, men den primære indsats for at reducere vejtransportens energiforbrug må rettes mod vejens jævnhed og overfladestruktur.
6 6 Rullemodstand fra deflektion og totalt Koefficient RR def SRTT AVON.2 HM2 HM1 CG Norm Befæstelse Figur 5 Sammenligning af rullemodstandskoefficienter fra deflektion og malt på hjul..14 Total modstand som funktion af deflektions modstand Total modstand y = x R 2 =.8422 y = x +.92 R 2 =.849 SRTT AVON Linear (SRTT) Linear (AVON).2. 5E Deflektions modstand Figur 6 Relation mellem deflektions og total modstand. Referencer E. Beuving, T. De Jonghe, D. Goos, T. Lindahl & A. Stawiarski Environmental Impacts and Fuel Efficiency of Road Pavements, Industry Report, Eurobitume, March 24.
Den energibesparende vej
Dynatest NCC GREEN ROAD Udviklingsrapport 01/10 Den energibesparende vej Energibesparelse i vejtransporten som funktion af vejes funktionelle og strukturelle egenskaber. Teknisk rapport Dato: Maj 2010
Læs mereMIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet
MIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet Projektets målsætning Bidrage til en bæredygtigt vejinfrastruktur gennem implementering af metode til
Læs mereCooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements
Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitetet, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet.
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereLærervejledning Træk et ton - Havnen
Lærervejledning Træk et ton - Havnen 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, Newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereDæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer
Dæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer Bent Andersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut København 2006-11-10, BEA@vd.dk 1 Indledning støj generelt 1. Generelt om støj meget kort 2. Delstøjkilder
Læs mereFigur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)
Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereNaturfagligt tema og opgaver
Naturfagligt tema og opgaver SI system (fr. Système international d'unités 'det internationale enhedssystem') Fysisk Størrelse Symbol SI-system Vejlængde s m meter Længde l m Længde af emne Tid t s (sekunder,
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereStøjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut
Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen
Læs mereTRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner
HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereTeori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse
Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereCooee. Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2. udslip ved at reducere rullemodstanden
Cooee Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2 udslip ved at reducere rullemodstanden Cooee CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements 2 Cooee
Læs mereBilag 4: Beregning af vejslid
Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereMinifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode
Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand,Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Minifaldloddet er på få år blevet særdeles populært til måling
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereDen energibesparende vej
NCC GREEN ROAD Udviklingsrapport 02/10 Den energibesparende vej Forbedret samfundsøkonomi ved reduktion af rullemodstand. Samfundsøkonomisk rapport Dato: Maj 2010 Forfattere: Connie Nielsen, NIRAS og Trine
Læs mereBilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport 1. METODE Der er foretaget en beregning af de samlede udledninger af de luftforurenende stoffer: NO X (Nitrogenoxider) CO (Carbonmonoxid) HC (Hydrocarboner)
Læs mereGANGKOMFORT OG RULLEMODSTAND
Myndighederne kræver, at gulvene skal have "passende fjedring", men der angives dog ingen metode til måling af fjedringen. Der er metoder til måling af støddæmpning og deformation i gulvbelægninger. Et
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereDel 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag
Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs mereHøringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg
7. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129786 Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj 2018-2023 Dokumentnr. 2018-0129786-1 Det er yderst positivt, at kommunen tager initiativ
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs mereMiljøbeskyttelse og forøget trafiksikkerhed
50 år Vi kan dæk 2010 Miljøbeskyttelse og forøget trafiksikkerhed ENERGY USE EFFICIENCY Dir. 2006/32 EU's handlingsplan for kommunikation og Transport: oprette en anerkendt international standard for måling
Læs mereProjekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)
Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter En sumkurve fremkommer ifølge definitionen, ved at vi forbinder en række punkter afsat i et koordinatsystem med rette
Læs mereAnbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer
Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem
Læs mereFYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan
Læs mereDanske bæreevnemålinger på 18.000 km veje i Australien
Forfattere: Susanne Baltzer, Jens Adamsen og Lars Ørum, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut. Danske bæreevnemålinger på 18.000 km veje i Australien Vejdirektoratet har med succes udført en opgave i Australien,
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereVejforum Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Vejforum 2010 -Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Formål: Miljøtilpassede belægninger Hvordan beregnes en evt. miljøgevinst? Hvordan sikrer man at alle regner på samme måde?
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereStatisk pladebelastning, faldlod og minifaldlod. Resultater af sammenlignende målinger
Statisk pladebelastning, faldlod og minifaldlod Resultater af sammenlignende målinger Vejteknisk Institut Eksternt notat 16 2003 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 235 4000 Roskilde Telefon: 46 30
Læs mereSammenligning mellem Viagraf og viagrafækvivalent beregnet udfra profilografmålinger
Sammenligning mellem Viagraf og viagrafækvivalent beregnet udfra profilografmålinger Vejteknisk Institut Eksternt notat 14 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 35 4 Roskilde Telefon: 46 3 7 Telefax:
Læs mere(EØS-relevant tekst) -emissionsværdi. Disse slutpunkter, som repræsenteres af prøvningskøretøjet med de højeste CO 2
L 180/16 17.7.2018 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1003 af 16. juli 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1152 for at præcisere og forenkle korrelationsproceduren og tilpasse
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereVEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG
VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereMinifaldlod og dimensionering af bærelag. M. Vanggaard. Skude & Jacobsen A/S, Danmark,
Minifaldlod og dimensionering af bærelag M. Vanggaard Skude & Jacobsen A/S, Danmark, mva@sjas.dk Abstract: Bestemmelse af E-værdi med minifaldlod sammenlignes med statisk pladebelastningsforsøg. Effekten
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereMåling af vejslid fra landbrugskøretøjer
Måling af vejslid fra landbrugskøretøjer Tom Elmer Christensen, KL Susanne Baltzer, VD Henrik Haslund Thustrup, VD Henrik Clemmensen, VD Martin Frimann Mortensen, VD Baggrund Stadigt større landbrug og
Læs mereLeverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK
Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Rapport nr. Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Dato: December 26 Forfatter:
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereEgenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe. August 2016
Egenkontrol/test af sikkerheden for stinkskabe August 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Målinger... 2 2.1 Anvendelse af måleudstyr og type... 2 2.2 Målinger af lufthastigheder omkring stinkskab...
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereEn model til fremskrivning af ISAG-data
En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereNY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE
NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereLejeløsninger og overvågning med resultat
Lejeløsninger og overvågning med resultat Sænker dine samlede vedligeholdelsesomkostninger Optimeret leje vedligehold Reduceret energiforbrug Optimering af maskiner OM CERAMICSPEED Etableret i 2004 35
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereaf Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet
- en diskussion af Trafikministeriets cirkulære af 1. Juli 1997 om udformning af hastighedsdæmpende bump af, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Når vi i dag laver fysisk fartdæmpning på vejene
Læs mereEvaluering af Soltimer
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereNyt system til kontinuerlig måling af vejes bæreevne
VEJBELÆGNINGER Nyt system til kontinuerlig måling af vejes bæreevne Med det formål at øge både sikkerheden og effektiviteten, minimere trafikforstyrrelser, samt gøre bæreevnemålinger tilgængelige for alle
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereIDEKATALOG TIL VOGNMÆND
IDEKATALOG TIL VOGNMÆND Dette idekatalog er en samling af brændstofbesparende og CO2-reducerende tiltag, som vognmænd kan implementere i deres virksomhed. Listen er ikke udtømmende, og hvis vognmænd har
Læs mereTrafiksikkerhedsprincipperne er opdelt på følgende:
Bilag 1 Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Trafiksikkerhedsinspektion - Østrupvej 25. marts 2014 Vores reference:
Læs mereEN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast
Tillæg broer:2015 Afsnit 4 Stødpåvirkning EN 1991-1-7 DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast Forord I forbindelse med implementeringen
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, tirsdag den 24. maj, 2016 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10024 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereNotat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Læs mereResultat af Dækrazzia 2014
Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af
Læs mere