Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem"

Transkript

1 Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Hæfte

2 Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets liv, som skolegangen er. Mange forældre er interesserede i at bakke op om skolens arbejde, men er ofte i tvivl om, hvordan de bedst kan gøre det. Der skal være kendskab til og forståelse for de gensidige forventninger. Det er vigtigt for elevernes faglige og personlige udvikling, at forældrene er interesserede i deres børns undervisning og deltager aktivt i et samarbejde med skolen. Samarbejdet bør bygge på en ligeværdig dialog mellem skole og forældre, således at begge parter lytter til og respekterer hinandens meninger. Jeg forventer, at I som forældre tager ansvar for, at jeres barn møder i skolen parat til at indgå i læringsprocesser bl.a. ved at møde veludhvilet og have fået et solidt morgenmåltid. I kan som forældre forvente, at det pædagogiske personale er veluddannet og parat til at modtage jeres barn. Et godt læringsmiljø for børnene indebærer et frugtbart samarbejde mellem skole og hjem, og dette samarbejde er medvirkende til at skabe et trygt miljø i klassen og gode fælles oplevelser for lærere, elever og forældre. Dette hæfte skal ses som et bidrag i debatten om, hvordan forældre og skole i samarbejde kan både fastholde og videreudvikle skolen, så den til stadighed fremstår som et tilbud, hvor læring og trivsel går hånd i hånd, og hvor forældre og lærere med hver deres viden og indsigt sammen skaber de bedste rammer for eleverne i Odense Kommune. Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Hæftet kan tjene som debatoplæg til drøftelser i skolebestyrelser, på kontaktforældremøder og på forældremøder. Det indeholder en række problemstillinger og dilemmaer, som kan danne udgangspunkt for drøftelserne. Det er ikke hensigten, at man kan finde entydige svar og konklusioner i hæftet, idet disse med lokale forankringer på de enkelte skoler vil være forskellige fra skole til skole. Pjece Til hæftet hører en pjece, som skolerne kan benytte i skolebestyrelsen, til forældremøder, til nye forældre og til arrangementer, hvor skole og hjemsamarbejdet er på dagsordenen. Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Vi håber, materialet kan blive et værktøj, der kan styrke det daglige samarbejde mellem skole og hjem. Jane Jegind Rådmand Hæfte Pjece og Hæfte 2

3 Hvad siger loven? Rammerne for skole-hjemsamarbejdet vil altid tage udgangspunkt i de givne vilkår. Først og fremmest skal rammerne for samarbejdet tage udgangspunkt i de formelt gældende regler. I folkeskoleloven fylder kravene til skole-hjemsamarbejdet ikke meget, men de steder, hvor det er beskrevet, er der så til gengæld også en vis valør i beskrivelsen. Således Folkeskolelovens formålsparagraf 1, stk.1. og 2, stk. 3. Bortset fra denne centrale placering i formålet står der ikke ret meget om så vigtigt et emne som skole-hjemsamarbejdet. Da bestemmelserne om skole-hjemsamarbejdet er sparsomme i loven, må forældre og skole i vid udstrækning selv skabe indholdet i samarbejdet. Forældresamarbejdet er altså ikke primært opstået på grund af et påbud ovenfra, men på grund af interesse for skolens udvikling udefra og indefra, og fordi det er nødvendigt for at skabe en god skole. Vide rammer giver mulighed for at præge det. De forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen har indflydelse på udformning af principper, værdier og mål for den enkelte skoles arbejde. Denne indflydelse er fastsat i folkeskoleloven ( 42 44). Se bilag 1. De har således en lovbestemt funktion på et overordnet niveau og er med til at lægge skolens linie. 1. Stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. 2. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Ud over de centralt fastsatte rammer er der også en række kommunalt fastsatte rammer, der skal tages hensyn til. Byrådet har vedtaget en Børn- og Ungepolitik. Denne politik er rammesættende for det lokale arbejde i Børn- og Ungeafdelingen og således også i Skoleafdelingen. Det vil sige, at skolernes principper for skole-hjemsamarbejdet skal udformes under hensyntagen til de kommunalt udstukne rammer. Se bilag 2. Man kan anskue det på følgende måde: Folkeskoleloven Hæfte Skolen Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik Pjece Klassen Forældrene De overordnede vilkår Ideer, inspiration, dilemmaer, muligheder Det gode samarbejde 3

4 Samarbejdet Alle kender skolen fra deres egen skoletid Da lærere, forældre og bedsteforældre alle har gået i skole for mange år siden, har de oplevet en skole, der er helt anderledes end skolen i dag. Mange voksnes forestillinger om skolen er ofte meget præget af deres egen skoletid. De gamle forestillinger om, hvad en skole er, sidder dybt i os alle, og derfor er det ikke altid helt så enkelt at ændre sit syn på undervisningen og på måder at lære på. Forældrenes forskellige holdninger og forventninger Forældrene til eleverne i en klasse møder op med mange, forskellige holdninger og forventninger til, hvad det er godt for deres børn at lære i skolen. På grund af de forskellige værdier og holdninger er forældre, skoleledelse og lærere nødt til gennem en dialog at skabe en fælles forståelse af, hvad en god skole er inden for det store råderum og de vide rammer, staten og kommunerne har bestemt. Når samarbejdet fungerer, giver det bedre vilkår for elevernes læring og trivsel. Forældrene skal naturligvis have deres mening om skolen, men det er vigtigt, at de ikke udtrykker sig negativt om skolen, mens børnene hører det. Børnene bliver derved sat i et meget problematisk dilemma. Det er derfor mest hensigtsmæssigt på alle måder, at forældrene henvender sig direkte til skolen med spørgsmål, kritik og problemer. Forældreopbakning Betydningen af, at forældrene møder op, når der er arrangementer på skolen, kan ikke overvurderes. Ved at deltage viser forældrene respekt for skolens og barnets arbejde, og det er utroligt vigtigt, hvis undervisningen skal gives bedst mulige rammer. Mange steder arbejder man nu på at skabe nye former for forældrearrangementer, der passer bedre til forældres ønske om mere afvekslende og aktive samværsformer. Disse nye former kan erstatte eller supplere de kendte, så alle kan opleve kontakten med skolen som en god og udbytterig oplevelse. Fælles arrangementer kan have forskellig karakter. Det kan være sociale arrangementer med deltagelse af eleverne, og det kan være arrangementer, hvor kun forældrene er repræsenteret. Der vil være mange spørgsmål og problematikker, der kan drøftes omkring opdragelse, opgavefordeling, lektier, samværsregler og klassens sociale liv. Man kan f.eks. spørge, om det er et problem for opdragelsen, at forældre er så lidt hjemme? Hvad er det for områder skolen, SFO en ikke skal tage sig af? Hvordan støtter forældrene bedst klassefællesskabet? 4

5 Mange typer af hjem Vi taler om skole-hjemsamarbejde. Men livet i hjemmet har ændret sig meget. Hvad er det egentlig for et hjem, skolen skal samarbejde med i dag? Der findes i dag en rig mangfoldighed af måder at leve på, og derfor skal skolen også forholde sig til mange forskellige typer af hjem og indrette sit samarbejde med forældrene på denne mangfoldighed. Spørgsmålet, om det er skolen eller forældrene, der skal opdrage børnene, er ofte til debat. Forældrene har klart hovedansvaret for deres børns opdragelse. Forældrene skal klæde børnene på til at kunne begå sig i og uden for hjemmet alene og i sociale sammenhænge. Men skolen er også nødt til at påtage sig rollen som opdrager, når det drejer sig om at begå sig på skolen og i samværet med kammerater og personale på skolen. Børnene må på skolen lære spillereglerne og fælles aftaler at kende. Det er derfor af stor betydning at skolen og forældrene drøfter og debatterer, hvordan værdier og samværsregler skal give sig udtryk generelt og på skolen. Selv om de fleste forældre generelt er tilfreds med folkeskolen, er mange forskellige holdninger på spil i en forældregruppe. Der kan være ønske om fokus på: Kreativitet og oplevelse, faglighed og disciplin, tryghed og trivsel, individuelle hensyn, fællesskabet, medbestemmelse, og meget mere. Forældrene som medspillere Alle forældre skal løbende informeres og være i dialog med skolen. Forældrene har altid ret til at blive hørt, og deres viden om deres barn er lige så væsentlig som den professionelles. De kan derfor sammen med skolen indgå i en positiv og konstruktiv dialog om deres børn. 5

6 Rummelighed er også en forældreopgave For at folkeskolelovens formålsparagraf skal kunne udfolde sig, og for at skolen skal være folkets skole, må vi møde hinanden med et åbent sind. Forældrene må i deres holdning til andre forældre og til andre børn i klassen også være rummelige. Myter, fordomme og forhastede slutninger kan hurtigt udelukke nogle børn. Ikke alle elever kan rummes i en normalklasse, men skole og forældre kan i fællesskab skabe et accepterende og anerkendende miljø, som bevirker, at langt de fleste kan udvikle sig og få lejlighed til at vise deres værdifulde og kompetente sider. Det er altid vigtigt at overveje nøje hvilke konsekvenser, det vil få for et barn at blive udskilt fra en klasse/skole. Hvad skal man gøre, når en elev til stadighed forstyrrer undervisningen? De forskellige holdninger til opdragelse kommer ofte op til overfladen, når der er uro i klassen. Modsætningerne kan især blive voldsomme, hvis det er et barn med adfærdsrelaterede problemer, der er årsag til uroen. Hvor rummelig kan skolen være? Kan den rumme alle fagligt svage elever, og er der grænser for, hvilke utilpassede elever, man kan takle? Her er det meget vigtigt, at lærere, SFO-personale, ledelse og forældre går i dialog inden konflikten spidser til. Det er i den forbindelse også vigtigt at forholde sig til, om det alternative tilbud til en forstyrrende elev er den rigtige løsning for denne elev, eller om det blot er overflytning af problemet til et nyt sted. Skolen må med sin professionelle tilgang arbejde for, at undervisningstilbuddet er tilrettelagt, så det sikres, at der er plads til mange forskelligartede elevtyper. Det er i sidste ende skolens ledelse, der træffer afgørelse, om skolen er i stand til at varetage undervisningen af den enkelte elev. Vigtigheden af skolens arbejde Skolens arbejde med børnenes læring og sociale udvikling er af meget stor betydning. Hvad der sker i skolen, kan præge eleverne for livet. Lærere og pædagogisk personale vil ofte være rollemodeller for eleverne. Lærerne har en teoretisk viden om pædagogik og fag. De skal også ud fra en teoretisk tilgang kunne tænke nye muligheder igennem, så den pædagogiske fornyelse sikres. Men teorien skal hænge sammen med praksis. De har føling med de elever, de underviser. Der findes ingen opskrift, der passer til alle elever i alle situationer. Opgaver for skolen for meget og for lidt Skolen tager sig af en række socialpædagogiske opgaver. Klasselæreren, lærerteamet og SFO en har pligt til at tage sig af elever, der ikke trives i skolen. Samtidig skal lærerne sørge for, at eleverne får en god og relevant undervisning og får mulighed for at lære ud fra deres individuelle forudsætninger. Men hvor går grænsen for, hvad skolen skal tage sig af? 6

7 Langt de fleste forældre vil gerne tale med lærerne og SFO en om problemer, der hæmmer deres barns udvikling og læring, og de forstår også at sætte grænser for, hvad skolen skal involveres i. Nye elektroniske kommunikationsformer har givet nye muligheder for kontakten mellem skole og hjem. Det er stadigt et område i udvikling, men det er allerede nu klart, at man må drøfte og forholde sig til, hvordan denne form for kontakt skal administreres på skolerne. Hvornår forventes svar fra lærerne på mails? Kan man nøjes med at informere ved hjælp af mails? Kan man regne med, at alle hjem har en PC? Spørgsmålene er mange, og der forestår på de enkelte skoler en række drøftelser blandt forældre, personale, ledelser og skolebestyrelser, som må arbejde hen imod fælles spilleregler på den enkelte skole. I den sidste tid har der været eksempler i pressen på, at nogle lærere bliver bombarderet med s, som nogle forældre forventer, at de skal svare på straks. Andre bliver i for høj grad involveret i et hjems problemer. Skilsmisseproblemer, alkohol- og stofmisbrug og forældre, som bruger læreren som sjælesørger, kan kræve så megen tid, at der ikke bliver tid nok til arbejde med den daglige undervisning af eleverne. Den anden modpol er, at lærerne også kan blive for omklamrende. Læreren og SFO-pædagogen må naturligvis kende grænsen for, hvornår privatlivets grænser overskrides. Det kan være svære balancer, at skulle forholde sig til for såvel personale som forældre, og der bør foregå en løbende dialog mellem skole og hjem for at afklare og definere disse grænser. Tosprogede forældre En særlig udfordring i mange klasser er at få inddraget de tosprogede familier, som endnu ikke er godt integrerede i skole-hjemsamarbejdet. Såvel i Odense som rundt omkring i landet er der lavet en række projekter for at skabe kontakt med tosprogede forældre, der har udfordringer med at forstå den danske folkeskole og få dem integreret i klassernes fællesskab. Det er en stor udfordring at gøre nogle af de tosprogede forældre fortrolige med den danske kultur og samtidig vise respekt for deres værdier og vaner. Det kræver åbenhed og tillid. Pædagoger og lærere rundt om i landet har gennemført praksisnære forløb med godt resultat. Det drejer sig bl.a. om oplysende kurser om danske forhold og uforpligtende cafemøder, hvor hele familien kan komme og være sammen med lærere og andre tosprogede på skolen. 7

8 Klassen Der står intet i loven om, hvordan forældresamarbejdet i forbindelse med den enkelte klasse skal fungere. Således står der ikke noget om kontaktforældre eller klasseråd, som findes på næsten alle skoler i landet. Der vælges ofte 2 4 kontaktforældre fra hver klasse. De er et kontaktled til skolebestyrelsen, forældrene og lærerne. Forældrenes og lærernes rolle i samarbejdet kan man således selv bestemme lokalt. De kan f.eks. være med til at forberede forældremøder og tage sig af fælles arrangementer for klassens elever, lærere og forældre. Nogle skoler har udarbejdet principper for kontaktforældreråd. På nogle skoler har man et klasseråd, der består af repræsentanter for forældre, lærere og elever. Klasserådet kan have de samme funktioner som kontaktforældrene. Det kan ligeledes udpeges ved valg eller ved, at det er et hverv, der går på omgang. Det er således et arbejde, alle vel bør deltage i på skift. Alle klassens forældre har som gruppe indflydelse på forhold vedrørende klassen og kan deltage i drøftelser om klassens sociale liv og temaer, der har med undervisningen at gøre. Alle forældre har også medansvar for, at klassens elever, forældre og lærere har det godt sammen, og at samarbejdet foregår i en positiv og konstruktiv atmosfære. Lærerne og personalet i SFO en har en anden rolle end forældrene i skolen. De er en del af et system, hvor der findes love, bekendtgørelser og læseplaner, de skal tilrettelægge deres undervisning og virke efter. De kan i vid udstrækning komme forældrenes forslag og ideer i møde, men kun til en vis grænse. De er de fagligt professionelle og forpligtet over for nogle bestemmelser, de skal overholde, og det er derfor også i sidste instans dem, der afgør, hvordan undervisningen skal tilrettelægges inden for de givne rammer. Elevplan Skolerne udarbejder skriftlige elevplaner. Disse elevplaner indeholder oplysninger om resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning herpå. Elevplanen danner grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens faglige udbytte af undervisningen. Elevplanen bygger på de oplysninger, læreren er forpligtet til at tilvejebringe som led i evalueringen. I elevplanen bliver der alene krav om at notere oplysninger af betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Elevplanen skal udleveres til forældrene. I praksis kan elevplanen indgå som et emne i de årlige skole-hjemsamtaler. På baggrund af forældrenes tilkendegivelser og synspunkter kan samtalen afsluttes med, at det i elevplanen noteres, hvordan forældrene i tiden frem til næste samtale kan medvirke til, at eleven når de læringsmål, der er opstillet for eleven for den kommende periode. Det er skolens ansvar, at forældrene forelægges elevplanen skriftligt mindst en gang årligt. Elevplanerne er et brugbart værktøj for elever, lærere og forældre til at få viden om, hvad barnet skal arbejde med, og hvad forældre kan støtte op om. Elevplanen indgår på lige fod med de øvrige redskaber i skole-hjemsamarbejdet, som skolen anvender. 8

9 Skole-hjemsamtalen Det fundamentale i en god samtale er åbenhed og tillid. Forældre, lærere og pædagogisk personale fra SFO en er samtalepartnere, der sidder med hver deres viden om barnet. Samtalen bør være velplanlagt. Det vil være naturligt at tage udgangspunkt i elevplanen. Her beskrives elevens aktuelle faglige niveau samt en plan for det videre arbejde. Hvis elevplanen ikke indeholder beskrivelser af elevens alsidige personlige udvikling, bør det også være en del af samtalen, således at det er det hele barn, der er i fokus. Måske har forældrene hjemmefra taget stilling til en dagsorden eller spørgsmål, så de har haft mulighed for at forberede sig. De kan også opfordres til at skrive til skolen inden mødet om hvilke emner, de ønsker drøftet. Det giver grundlag for en god dialog. Elevsamtalen En forudgående samtale mellem lærer og elev om, hvordan de synes, at udviklingen går, er også en god mulighed. Her er eleven i tæt kontakt med læreren og har mulighed for at få respons på såvel det faglige arbejde samt elevens og klassens trivsel. Samtalen vil desuden kunne danne grundlag for justeringer i elevplanen. Den svære samtale Samtalen mellem skole og forældre kan være meget vanskelig. Deres barn, som de holder meget af, er på dagsordenen, og derfor er de meget sårbare over for kritik. Forældrene har en stor viden om deres barn gennem et helt livsforløb, og der er stærke følelser på spil. Lærere og SFO-personale kender barnet som elev i skolen og kan fortælle om dets faglige udvikling, og om hvordan det fungerer sammen med kammerater og lærerne. Forældre og skole kommer derfor med hvert deres perspektiv, som tilsammen kan give et nuanceret billede af eleven. Med disse to aspekter kan forældrene og skolen sammen formulere en plan for, hvad eleven skal arbejde hen imod i den kommende tid, både fagligt og socialt. Her er det personalet, der er de faglige eksperter, mens forældrene er vigtige, når det gælder støtte til børnenes læring, afstemning af omgangstone og hensigtsmæssig social adfærd, der alt sammen har betydning for læringen i skolen. Det er meget ofte vigtigt at inddrage eleven i drøftelserne og beslutningerne. Eleven skal altid have et medejerskab til mål og aftaler og skal være en aktiv part i sin egen læring. Særlig svær er samtalen, når der er store problemer med et barn. Det kan være, at der kan være tale om henvisning til specialklasse, store problemer med elevens opførsel eller mistanke om kriminalitet og misbrug. Ofte bunder problemerne i komplicerede hjemmeforhold, hvor der ingen eller kun meget lidt støtte er at hente for barnet. 9

10 Skolens personale har som professionelle det fulde ansvar for, at sådanne børn får den nødvendige støtte, og samtalerne med skolen vil derfor ofte få en helt anden dagsorden. Lærere og pædagoger må være lyttende og i deres holdning udstråle imødekommenhed og positiv indstilling. Det er meget vigtigt at gøre sig klart, at det altid er modtageren, der fortolker et udsagn. Det betyder, at afsenderen skal være sikker på, at modtageren har forstået udsagnet på samme måde som afsenderen. I dialogen mellem skole og hjem vil det ofte være læreren, der er afsender, og læreren har derfor et stort ansvar for at kommunikationen lykkes. Når kontakten ikke lykkes... Et godt samarbejde mellem forældre, elever og skole har stor betydning for et barns succes i skolen. Heldigvis er der gode relationer mellem næsten alle forældre og deres børns skole. Men selvfølgelig kan det ske, at der opstår uoverensstemmelser i samarbejdet mellem forældre og skolens medarbejdere. Det er naturligt, at hvor mennesker mødes med forskellige holdninger og relationer til børnene, kan der opstå uenigheder. Uanset årsagen til en større eller mindre konflikt mellem parterne, er det vigtigt at få sagen belyst og finde løsningsmodeller, der tilfredsstiller alle parter for barnets skyld. Ingen konflikter er bare sort/hvide, og der kan være stor forskel på, hvordan historien lyder, alt efter om den bliver fortalt af barnet, af forældrene eller af medarbejderen. Det er vigtigt at få løst konflikter mellem hjem og skole. Det er altid barnet, der bliver taber i sådanne konflikter. Når skolen oplever problemer i samarbejdet, bør den orientere familien så tidligt i forløbet som muligt og indbyde til ekstra møder, så man sammen kan løse problemerne. Når forældre oplever problemer med skolen, er det ligeledes vigtigt, at de henvender sig til skolen så tidligt i forløbet som muligt. En gensidig løbende kontakt kan forebygge mange konflikter og misforståelser. Hvis der opstår problemer i skole-hjemsamarbejdet spiller skolelederen en central rolle i arbejdet med at finde løsninger til elevens bedste. Lektier Forældrene kan på mange måder støtte deres barns læringsprocesser uden for skolen. Historielæsning, kulturelle aktiviteter, fritidsaktiviteter m.m. kan være med til at stimulere børnenes nysgerrighed og videbegær. Lektielæsning kan i mange tilfælde også være en mulighed for et udviklende og positivt samvær mellem forælder og barn. Spørgsmålet for mange forældre er blot, hvordan de bedst kan gøre det. Her har skolen en opgave i forhold til samarbejdet med forældrene. 10

11 Forskellige holdninger til lektier Der er mange forskellige holdninger til, om børn overhovedet skal have lektier for. Nogle forældre og lærere vil sige: De når, hvad de skal, i skolen, og bagefter skal de have fri til at lege. Det er en udbredt opfattelse hos mange, især mens børnene går i de små klasser, fordi mange mener, at børnene lærer lige så meget af fri leg som af at beskæftige sig med skolens fag i fritiden, og at det stresser børnene både at skulle arbejde med voksenplanlagte aktiviteter i skoletiden og i fritiden. En gruppe af forældre og lærere mener, at børn selvfølgelig skal have lektier for, gerne også rigeligt. For det første er det en god vane, som børnene ikke kan få for tidligt, og for det andet er det en forberedelse til og forudsætning for, at de som voksne unge bliver i stand til at tage en videregående uddannelse og klare sig videre i en stadigt mere globaliseret verden. Disse forældre bruger gerne megen tid derhjemme på at læse lektier med deres børn, eller de gør det klart for deres børn, at de forventer, at de honorerer skolens og forældrenes krav til lektielæsning med eller uden forældrestøtte. Andre vil mene, at det er tyveri af forældrenes tid sammen med børnene, hvis de skal sidde og terpe med børnene derhjemme efter en lang arbejdsdag, så hvis børnene skal lave lektier, må det foregå i SFO en, så det er gjort, inden børnene bliver hentet af forældrene. Nogle forældre er fortvivlede over, at de ikke er i stand til at hjælpe deres børn hjemme, fordi de ikke har den nødvendige viden. De ville ønske, at deres børn kunne få hjælp til lektielæsningen på skolen, så de ikke sakkede agterud i forhold til deres klassekammerater. De vil gerne hjælpe deres børn med lektier, hvis de kunne, men når de ikke er i stand til det, vil de gerne have, at deres barn kan få støtte til at lave lektier. Alle disse holdninger og sikkert mange flere skal rummes i folkeskolen i hver eneste klasse. Der står nemlig ikke noget om lektier i loven, så det er ude på den enkelte skole og i den enkelte klasse, der må tages stilling til dette emne. Skolebestyrelsen kan vedtage principper for skole-hjemsamarbejde og for orientering til hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Skolens medarbejdere, elever og forældre kan på den baggrund drøfte deres holdning til lektielæsning og indgå nogle aftaler om omfang, koordinering mellem fagene og om, i hvilke fag der skal gives lektier for. Det er en rigtig god debat at få mellem forældre, børn og lærere. Debatten vil være med til at give både voksne og børn en fornemmelse af, hvad der er meningen med lektier, og hvordan man kan gribe dem an. Det er i den forbindelse også vigtigt at få drøftet, hvem der har ansvaret for lektielæsningen. Er det læreren, eleven, forældrene eller er det i et samspil mellem parterne. I de tilfælde, hvor SFO en tilbyder lektielæsning, er det naturligvis vigtigt at have medarbejdere fra SFO en inddraget i drøftelserne om lektielæsning. Hvis skolen vælger, at lektier skal være en del af hverdagen, er det vigtigt, at den også giver forældrene værktøjer til at håndtere opgaven med at hjælpe børnene. Skolens opgave med at give forældrene værktøjer til lektielæsning er vigtig, fordi det kan skade mere, end det gavner, hvis lektielæsningen bliver grebet forkert an. 11

12 Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har mulighed for indflydelse, hvis den ønsker det. Mange skoleledere, forældrevalgte og lærere samarbejder med stor dygtighed, og de forældrevalgte medlemmer bruges som en resurse. I skolebestyrelsen kan det pædagogiske personale, ledelsens, elevernes og forældrenes forskellige synspunkter føre til nye ideer og udvikling. Skolebestyrelsen står stærkt, hvis den bakkes op af forældrene. Derfor er det vigtigt, at forældrene møder op til opstillingsmøder og stemmer ved et eventuelt valg. De må sørge for, at forbindelsen til skolebestyrelsen er levende. Forældrene må have løbende kontakt med skolebestyrelsen, så den kender forældrenes synspunkter, før den træffer sine beslutninger. Arbejds-, inspirations- og hyggemøder for alle forældre på skolen arrangeret af skolebestyrelsen, er det også vigtigt, at forældrene deltager i. Det samme gælder deltagelse i arbejdsudvalg med deltagelse af ledelse, skolebestyrelse og pædagogisk personale om vigtige, nye udviklingsarbejder. Det er vigtigt, at skolebestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af principper for skolehjemsamarbejdet diskuterer de mest hensigtsmæssige måder for etablering af samarbejde mellem skolen og hjemmet, og at der ofte vil være behov for at differentiere i skole-hjemsamarbejdet. Nordiske traditioner Der er intet andet sted i Verden, hvor der er så bred og omfattende kontakt mellem skole og hjem som i Norden. Lærerne drager i stor grad omsorg for, at eleverne trives, giver dem gode arbejdsbetingelser og tager sig af sociale og personlige problemer. Forældrene er involveret i skolens arbejde i en grad, vi ikke kender andre steder. I Danmark bygger samarbejdet på en demokratiopfattelse, som kendetegner den skandinaviske model. En model der søges eftergjort mange steder i Verden. Det typiske mønster mange steder er afholdelse af et eller to forældremøder om året og en eller to forældresamtaler af en varighed på minutter samt et eller to sociale eller festlige arrangementer. Måske er tiden moden til at tænke på andre muligheder da det traditionelle mønster for skole-hjemsamarbejdet har eksisteret de sidste 30 år, og skolen og det omgivende samfund har i høj grad ændret sig i denne periode. Det er tiden, at der tænkes i nye baner, som svarer til den moderne families krav om information og kommunikation og som afspejler den virkelighed, der i dag kendetegner skolen. Her er det vigtigt, at nye tiltag sker i en dialogisk atmosfære mellem skole og hjem, og at der hele tiden er fokus på, hvordan man sammen bedst kan understøtte børnenes skolegang, trivsel og læring. 12

13 Bilag 1: Folkeskolelovens Skolebestyrelsen 42. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentationen for denne skal udgøre mindst 1. 2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere. 3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 4. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret. Stk. 5. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan endelig fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og 43, stk. 2, 2. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til 24, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse. 43. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 6) skolefritidsordningens virksomhed. 13

14 Bilag 2: Uddrag af Odense Kommun Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. 40, stk. 2, nr. 2. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, jf. 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Skolebestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12. Formål, værdigrundlag og mål Værdigrundlaget Værdigrundlaget for Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik og Børn- og Ungeforvaltningen er den danske kulturtradition, det danske samfunds værdier og respekt for andre kulturer. Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret på: udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse medbestemmelse og medansvar respekt for det enkelte barns særpræg og behov udfordringer og selvvirksomhed tryghed, omsorg og sund livsstil ligestilling forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i sociale sammenhænge forældres ansvar for at være primærpersoner i deres børns liv respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har samme pligter og rettigheder barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemodsætninger og konflikter om forhold vedrørende børn og unge Mål Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag. Det betyder at: børn og unge har medindflydelse på anliggender, der vedrører deres egen situation børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng i indsatserne ved overgangene (dagpleje daginstitution, daginstitution skole, skole fritid, skole ungdomsuddannelse) børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer i deres liv, herunder deres forældre og medarbejdere det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger er udgangspunktet for arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen der er særlig opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov 14

15 es Børn- og Ungepolitik Forventninger til forældrene Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hovedansvar for deres børns opdragelse, udvikling og trivsel. Det betyder at: forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling og trivsel forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer, møder m.v. forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og lejrskoler, mv. Forældrene inddrages Det betyder at: forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med åbenhed, synlighed og ærlighed forældre støttes i at se og udnytte egne resurser i forældrerollen barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige forventninger til samarbejdet forældre og medarbejdere drøfter og udvikler samarbejdsformerne medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet med familier med problemer med henblik på forebyggelse og tidlige indsatser Forventninger til medarbejder Børn og unge møder medarbejdere, der er tilstede både som mennesker og som professionelle. Det betyder at: medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer mellem børn og mellem børn og voksne medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og indsatser medarbejderne er opmærksomme og handler, når de møder børn som har brug for støtte medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved hjælp af støtte, rådgivning og tidlig indsats medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads i såvel faglig som social henseende Delpolitik Folkeskolen Mål Eleverne får faglige og sociale udfordringer, der medvirker til deres alsidige personlige udvikling, og de forbereder sig på at blive aktive og selvhjulpne borgere i et demokratisk og globalt samfund. Det betyder at: aktiviteter i undervisnings- og fritidsdelen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i respekt for menneskers ligeværd uanset sociale og kulturelle forskelligheder i samarbejde med eleven og forældrene opstilles løbende nye mål for elevens alsidige personlige udvikling samarbejdet mellem skole og hjem er ligeværdigt og forpligtende for begge parter Forældresamarbejdet Skolen og hjemmet er bevidste om deres fælles ansvar for opdragelse, læring og dannelse. Det betyder at: skolen skal inddrage forældrene i skolens virksomhed den enkelte skole skal synliggøre, hvordan forældre kan få viden om og indflydelse på skolens virksomhed, herunder på egne børns skolegang skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i etableringen og fastholdelse af samarbejdet med forældrene skolebestyrelsen udarbejder principper for forældresamarbejdet forældrene i den enkelte klasse og medarbejderne etablerer gensidig forpligtende aftaler vedr. børnenes skolegang 15

16 Litteratur: 1. OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004 Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5, 2004, Undervisningsministeriet, PISA-rapporterne, > pisa-rapporter 3. Velkommen til samarbejde. Hvordan kan vores børn lære mere i skolen? Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, Børn- og Ungepolitik, Odense Kommune Materialet er udarbejdet af Skoleafdelingen i Odense i dialog med Skolelederkredsen i Odense og Odense Lærerforening, 2008 Børn- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Slotsgade Odense C Telefon Layout og grafik: Christen Tofte Tryk: Schultz Grafisk

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold De røde markeringer er rettelser i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. Links virker ikke i denne udgave, og sidetallene 2-7 er ikke korrekte pga. rette-indstillingen. Styrelsesvedtægt for Silkeborg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune 1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Forslag Skoleafdelingen Februar 2016 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Valg af skole...4 3. Valg til skolebestyrelser...5 4. Skolebestyrelsens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune 21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

VEJLBY SKOLE/JELLEBAKKESKOLEN

VEJLBY SKOLE/JELLEBAKKESKOLEN Risskov, den 15.januar 2013 Kære forældre på Vejlby skole og Jellebakkeskolen Så skal der være valg til skolebestyrelsen for den nye skole, som opstår af fusionen mellem Vejlby skole og Jellebakkeskolen.

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN

Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN Stk. 1 Sammensætning og valg Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN KAPITEL 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen Styrelsesvedtægt for Norddjurs kommunale skolevæsen November 2013 Indholdsfortegnelse. Kapitel 1... 2 Skolebestyrelsens sammensætning og valg 2 Mødevirksomhed 4 Forretningsorden 4 Kapitel 2... 7 Skolebestyrelsens

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 3 Forretningsorden... 4

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole

Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole Vedtægt for bestyrelsen ved Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole. Ved Sankt Annæ Gymnasium tilbydes undervisning i henhold til gymnasieloven

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015 Skolebestyrelsens arbejde og betydning Hvad er en skolebestyrelse? Folketinget har vedtaget, at der på alle folkeskoler

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt SKOLESTYRELSESVEDTÆGT FOR HEDENSTED KOMMUNE Kapitel 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af: 5 forældrerepræsentanter på skoler uden overbygning 7 forældrerepræsentanter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v.

Bilag A. Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune. Kapitel 1. Generelt om valgene m.v. Bilag A Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne i Roskilde Kommune Kapitel 1 Generelt om valgene m.v. 1. Byrådet sørger for, at der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelser

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Version 2010-09-14 Vedtægt for styrelsen af folkeskolen i Horsens Kommune. Som vedtaget af Horsens Byråd den 24. april 2007 med de ændringer, der følger

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse August 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Skolebestyrelsen arbejder for at give skolens elever det bedst tænkelige udgangspunkt, når de engang forlader skolen og skal videre i livet.

Skolebestyrelsen arbejder for at give skolens elever det bedst tænkelige udgangspunkt, når de engang forlader skolen og skal videre i livet. Et vigtigt valg I den kommende tid skal der vælges medlemmer til skolebestyrelsen ved din skole. Viborg Kommune vil med denne lille folder fortælle om skolebestyrelsens arbejde og valgets gang. Skolebestyrelsen

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Information og idebog til kontaktforældre

Information og idebog til kontaktforældre Information og idebog til kontaktforældre Dybkærskolen Arendalsvej 271 Silkeborg www.dybkaerskolen.dk www.dybkæerskolen.silkeborg.dk Kære kontaktforældre! Allerførst tak fordi I har sagt ja til at tage

Læs mere

Regler om valg til skolebestyrelse - indsættes som bilag til vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen.

Regler om valg til skolebestyrelse - indsættes som bilag til vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen. Regler om valg til skolebestyrelse - indsættes som bilag til vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen. I henhold til folkeskolelovens (lov nr. 1640 af 26. december 2013, Indførelse af en

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen Gældende fra 1.1.2007 1 Stk. 1. På alle skoler bortset fra 10. klasse-centret består skolebestyrelsen af 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter

Læs mere

Udkast af 14. januar 2010

Udkast af 14. januar 2010 Udkast af 14. januar 2010 Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen (Skolebestyrelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg

Skolebestyrelsesvalg Skolebestyrelsesvalg 2010 Dit barn - Din skole - Dit valg Revideret den 15.02.2010 C:\DOCUME~1\EASYPD~1\LOCALS~1\Temp\BCL Technologies\easyPDF 6\@BCL@080D867D\@BCL@080D867D.doc 1/ 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Skoleafdelingen 1 Kapitel 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014

Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Orientering om Skolebestyrelsesvalg 2014 Lolland kommunale skolevæsen 1 Til forældre med børn indskrevet i Lolland kommunale skolevæsen. Det er vigtigt at så mange forældre som muligt deltager i skolebestyrelsesvalget.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Skolebestyrelserne anmodes derfor om at afgive høringssvar herom i henhold til efterfølgende afsnit.

Skolebestyrelserne anmodes derfor om at afgive høringssvar herom i henhold til efterfølgende afsnit. Høring om Forslag om skolebestyrelsers sammensætning, vederlag for elev- og forældrerrepræsentanter i skolebestyrelser, regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen samt tidsplan for

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Ændringsforslag Februar 2016 Skoleafdelingen Kapitel 1. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg Nugældende vedtægt Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter,

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Furesø Kommunes skolevæsen Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler med tilhørende fritidsordninger samt en 10. klasses skolen Egeskolen

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Furesø Kommunes skolevæsen Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler med tilhørende fritidsordninger samt 10. klasses skolen Egeskolen

Læs mere

VALG AF SKOLEBESTYRELSE 2014

VALG AF SKOLEBESTYRELSE 2014 VALG AF SKOLEBESTYRELSE 2014 Få indflydelse på dit barns skole meld dig som kandidat til skolebestyrelsen www.albertslund.dk/skoleroguddannelse Skolebestyrelsesvalg 2014 1 2 Skolebestyrelsesvalg 2014 FORORD

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og

Læs mere

Kapitel 1. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg

Kapitel 1. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg Kapitel 1. Skolebestyrelsen Sammensætning og valg Nugældende vedtægt Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter, der alle har stemmeret. På

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Vedtægt for styrelse af kommunale skoler i Århus Kommune

Vedtægt for styrelse af kommunale skoler i Århus Kommune Den 29. oktober 2009 Vedtægt for styrelse af kommunale skoler i Århus Kommune Godkendt af byrådet den 27. juni 2007, og dispensation fra Undervisningsministeriet er givet den 28. oktober 2009. 1 Formål

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud Furesø Kommune Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud Formål med dagtilbud 1 Dagtilbud i Furesø Kommune omfatter dagtilbud for børn fra 0 6 år samt dagplejen. Dagtilbuddet er et af barnets

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Forældrene og skolen

Forældrene og skolen 1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen Skoleafdelingen 1 Kapitel 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter

Læs mere

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen

11/10/2016. Kursus for skolebestyrelser. Velkommen i skolebestyrelsen 11/10/2016 Skole og Forældre Landsdækkende organisation for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen Kursus for skolebestyrelser Silkeborg kommune 11.10.2016 Medlemsydelser: Rådgivning Hotline hverdage

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Vedtægt for forældrebestyrelser for Dagtilbud 2017 Godkendt i Byråd 27/4 2017

Vedtægt for forældrebestyrelser for Dagtilbud 2017 Godkendt i Byråd 27/4 2017 Vedtægt for forældrebestyrelser for Dagtilbud 2017 Godkendt i Byråd 27/4 2017 1. Formål Lolland Kommunes dagtilbud tilbyder pædagogisk, stimulerende og udviklende dagpasning til børn i alderen fra 0 år

Læs mere