Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik"

Transkript

1 Simulering af busser og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Indledning SEEK er et beregningsprogram til simulering af energiforbrug og emissioner for køretøjer med forskellige sammensætninger af motor, transmissionssystem, energilagring og bremseenergigenvinding for forskellige hastighedsprofiler. Det blev i første omgang udviklet med støtte fra Færdselsstyrelsen og Hovedstadens Trafikselskab til at regne på busser, senere har Trafikministeriet støttet med en udvidelse til også at regne på lastbiler. SEEK står for Simulering af Energiforbrug og Emissioner med variabel Køretøjskonfiguration. Mange producenter af busser og komponenter har tilsvarende meget specialiserede programmer, der benyttes til at optimere deres produkter. Teknologisk Institut udvikler p.t. et program for Banestyrelsen og DSB, der kan simulere deres tog, dette baserer sig på et program for IC3-toget udviklet af Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, under eksamensprojekt på Laboratoriet for Energiteknik, DTU. Under et forprojekt til SEEK blev der ikke fundet programmer, som det var muligt at overtage eller købe i en åben version. Valget er derfor blevet at opbygge et program baseret på den viden, der findes på Teknologisk Institut, bl.a. opsamlet gennem en lang række forsøgs- og demonstrationsprojekter 1,2,3,4,5. SEEK kan frit distribueres til interesserede. Baggrund Programmets basisidé er at kunne sammenligne forskellige køretøjer under kendte driftsforhold. SEEK skal bruges til at vurdere CO 2 -emissionen (energiforbruget) og emissionerne af NO X, HC, CO, SO 2 og partikler, og det kan udbygges til at beregne andre emissioner i den udstrækning, der er data til rådighed. De resultater, som SEEK beregner, er vanskelige at komme frem til under praktiske forhold. Det er ikke muligt at måle alle parametre under kørsel, og det er vanskeligt at gennemkøre en strækning på samme måde flere gange, hvilket er nødvendigt for at kunne sammenligne flere køretøjer. SEEK følger samme hastighedsprofil hver gang. Oplysninger om hastighedsprofilen kan suppleres, bl.a. med vejens stigning (bakker) og antal passagerer, disse data kaldes samlet for en driftsprofil. Hybridsystemer ventes fremover at blive mere almindelige, især til bybusser, fordi de ved at udnytte motoren bedre og genvinde bremseenergien kan spare brændstof, og fordi det bliver muligt at køre korte strækninger uden forbrændingsmotor, og uden at det går ud over kørekomforten eller køreegenskaberne. For at kunne vurdere fordelene ved et alternativt transmissionssystem er et program som SE- EK nødvendigt. I øjeblikket sættes kravene til emissionerne fra motoren, hvilket er fornuftigt set ud fra det synspunkt, at så kan motoren benyttes til forskellige køretøjer uden test af hvert enkelt køretøj. Men det endelige mål er at opnå et helt køretøj med lave emissioner og brændstofforbrug for en aktuel driftsprofil, og det kan kun et program som SEEK, eller praktiske målinger, vurdere.

2 SEEK har brugergrænseflader, der gør det muligt for f.eks. kommuner, trafikselskaber, busentreprenører og andre interesserede selv at gennemføre beregninger og sammenligne eksisterende køretøjer eller som basis for valg af nye; resultaterne kan også benyttes til lave grønne regnskaber for et trafikselskab eller for en kommune. Udover disse muligheder vil resultaterne også kunne benyttes som input til andre edb-programmer, f.eks. TEMA, som er udviklet af COWI for Trafikministeriet eller til DMU's beregninger på det internationalt udviklede program COPERT, som benyttes til at beregne de samlede emissioner fra transportsektoren. Beregningsmetode Programmets grundlag er følgende hoveddata: - driftsprofil (hastighed, evt. antal passagerer eller godsvægt) - køretøjsdata (vægt, frontareal, Cw-værdi, dækkenes rullemodstand) - motordata (effekt, omdrejningsområde) - brændstoftype - brændstofforbrug og emissionsværdier ved forskellige motorbelastninger - transmission (gearinger, gearskift, omdrejningstal) - energilager (størrelse, max. effekt) - lagringsstrategi (lagring af bremseenergi, lagring af overskudsenergi) - virkningsgrader for evt. partikelfilter og katalysator. Hvilke data, der er nødvendige, og som anvendes i programmet, afhænger selvfølgelig af det valgte køretøj. Brugeren har selv mulighed for at ændre på de data, der er vist med kursiv. Desuden er det muligt at tilføje katalysator eller partikelfilter på dieselkøretøjerne 6,7. Figur 1: Skærmbillede, hvor alle inddata kan vælges og korrigeres. Programmet gennemfører beregninger af forbrug og emissioner for små tidsstep på basis af køretøjets data og hastighed. I hvert tidsstep antages forholdene at være konstante, såkaldte kvasistationære beregninger.

3 SEEK regner baglæns fra den angivne hastighed. Køretøjets hastighed bestemmes af hastighedsprofilen, hvilket betyder, at hjulenes omdrejningstal er kendt. Transmissionssystemet bestemmer derefter motorens omdrejningstal. Ændringen i køretøjets hastighed (acceleration / deceleration) og køremodstandene bestemmer den effekt, som motoren skal yde. Dermed kendes såvel motorens effekt som omdrejningstal, og brændstofforbrug og emission kan beregnes. Hvis køretøjet er forsynet med et lager, bestemmer kontrolstrategien, om motoren også skal levere energi til lageret, eller om lageret skal levere energi til køretøjet, og hvor megen energi der kan lagres under en opbremsning. I hvert tidsskridt beregnes: Energiforbrug til - acceleration - vindmodstand - rullemodstand - bremsning - stigninger - tab i transmissionssystem - til generator, kompressor og blæser Effekten tilført fra: - motoren - lageret Emissionerne - NO X - CO - HC - SO 2 - CO 2 - partikler Ved at summere energitabene, brændstofforbruget og emissionerne for de enkelte tidsskridt beregnes det samlede tab, brændstofforbruget og den samlede emission for den givne driftsprofil (rute). Resultaterne kan derefter ses på skærmen eller udskrives på papir sammen med alle forudsætninger for beregningerne. Et eksempel på udskrift fremgår af bilag A. På basis af disse resultater kan f.eks. to køretøjer, to energilagre eller to lagringsstrategier sammenlignes under samme driftsforhold. Samme køretøj kan også testes på to forskellige driftsprofiler, derved kan samme køretøjs egnethed vurderes på en anden rute. SEEK vil således kunne benyttes til at optimere et køretøj til en bestemt rute, f.eks. ved at vælge lagerets størrelse. Status for programmet SEEK kan regne på: - en dieselbus med EURO I, II eller III motor uden / med katalysator eller partikelfilter - en hybridbus (DAB-bus, ligesom i Aalborg med λ=1 benzinmotor og 3-vejskatalysator) - en LPG-bus (λ=1 og 3-vejskatalysator) - en CNG-bus (lean burn og oxidationskatalysator)

4 - en 10t lastbil (til distributionskørsel) - en 25t lastbil - en 48t sættevogn Lastbilerne kan vælges med og uden hænger, med EURO I, II eller III motor og med / uden katalysator eller partikelfilter. Som driftsprofiler benyttes bl.a. linie 5 i København, to langtursprofiler for lastbiler og to profiler for bydistribution 8 samt en profil for Aalborg Hybridbus 1. Nogle af de profiler, som DTU har opmålt for bybusser i København findes også. Desuden vil det være muligt at køre efter Braunschweig-cyklen, der er en kunstig profil, som universitetet i Braunschweig har udviklet baseret på målinger. Verifikation Et beregningsprogram som SEEK vil aldrig kunne udføre en eksakt beregning for et køretøj eller en driftsprofil. Det er derfor væsentligt at verificere programmet gennem sammenligning med målinger. Da de væsentligste beregninger udføres med de samme rutiner, uanset køretøjstype, er det tilstrækkeligt at verificere én type. Ideelt udføres verifikationen i tre niveauer: Effektbehov: Beregningen af effektbehovet til fremdrift af køretøjet er ens for alle køretøjer og uafhængig af transmissionssystemet. Hvis effekten ikke beregnes rigtigt, vil resten af beregningerne heller ikke blive rigtige. Transmissionssystemet er bestemmende for motorens omdrejningstal. Det er væsentligt, at omdrejningstallet bliver korrekt, således at motoren er i det rigtige belastningspunkt. Brændstofforbrug og emissioner er slutresultatet. Det er muligt at sammenligne det beregnede brændstofforbrug med de forbrug, der måles af busselskaberne. Det er kun muligt at lave sammenligning af emissionerne ved at lave løbende målinger under hele turen inklusiv måling af brændstof- eller luftforbrug. I det følgende gennemgås de verifikationer, som det har været muligt at gennemføre for SEEKprogrammets resultater, der er især benyttet målinger, som Teknologisk Institut har gennemført på en HT-bus på linie 5 i København. Effektbehov Der har været gennemført måleserier for Færdselsstyrelsen på busser i fast rute, hvor der udover hastighed også har været målt effekt i kardanakslen og motoromdrejningstal. Efterfølgende figur 2 viser hele hastighedsforløbet for linie 5 i København. Figur 3 viser det målte og det beregnede effektbehov. Som det ses, beregnes meget større negative effektbehov, end der måles på kardanakslen. Det skyldes, at bussens bremser overtager arbejdet og dermed reduceres den negative effekt i kardanen. Dette har dog ingen indflydelsen på de beregnede resultater, da der regnes med fuel cut off ved påløb. Som det ses af kurverne for den positive del af effekterne, er der god overensstemmelse mellem de målte og de beregnede værdier. Forskellene kan skyldes, at antallet af passagerer (og dermed busvægten) er anderledes end antaget i programmet, eller at en bakke (hvilket ikke er inkluderet i driftsprofilen) influerer på det målte effektbehov.

5 Målt hastighed (km/t) Tid (sec) Figur 2: Hastighedsprofil for linie 5 i København. 200 Beregnet Målt 100 Effekt i kardan (kw) Tid (sec) Figur 3: Det målte og det beregnede effektbehov vist i et udsnit og afskåret ved -200 kw. Beregningerne er gennemført for en bus med 13 passagerer. Der er desuden foretaget en summation af det positive effektbehov, målt og beregnet. Hvis der er 13 passagerer, beregner SEEK 8,9% for lidt, hvis der er 33 passager beregnes 0,2% for lidt i forhold til det målte. Da der ikke foreligger en tælling af passagerantallet, vurderes dette at være tilstrækkelig korrekt. Transmissionssystemet For at verificere transmissionssystemet, specielt gearkassen er der lavet en sammenligning mellem målt og beregnet motoromdrejningstal. Automatgearet har to forskellige skifteprogrammer (normal og økonomi) hver med forskellige skifteomdrejningstal afhængig af :

6 - lav belastning - normal last - fuldlast - kick down I virkeligheden har chaufføren stort set enten sluppet speederen eller trådt speederen helt i bund og aktiveret kick down-kontakten, derfor benyttes kun lav-belastning eller kick down funktionerne i praksis. Nedenstående figur 4 viser sammenhængen mellem målt og beregnet motoromdrejningstal for samme tidsområde som i figur Beregnet Målt 1600 Motor omdrejningstal (o/min) Tid (sec) Figur 4: Målt og beregnet motoromdrejningstal, for linie 5. Der er også lavet en summation af målt og beregnet omdrejningstal. Sammenligningen viser en afvigelsen på 2,3% for 33 passagerer. Konklusionen er, at med de målinger, der er til rådighed, giver modellen i SEEK en overordentlig god overensstemmelse med virkeligheden for motorbelastning og omdrejningstal. Brændstofforbrug og emissioner Det er muligt at sammenligne brændstofforbrugene for de mest almindelige køretøjer ved at sammenligne den beregnede sum af forbrug med det, der måles i praksis. Dieselbusserne i København kører ifølge HT i gennemsnit ca. 1,96 km/l. SEEK beregner for Linie 5 kørecyklen i København til: 1,99 km/l for EURO II-bussen og 1,94 km/l for EURO I. Forventningen til EURO III-bussen er, at forbruget vil stige for at reducere NO X. Vore forventninger er et forbrug på 1,97 km/l. Alle beregninger er med 13 passagerer, som er middel belægning på busserne i HT-området. For LPG-busserne i København måles ca. 1,11 km/l i snit, dette opnås også med SEEK. Aalborg Hybridbusser kører på benzin, de kører ca. 1,4 km/l. SEEK beregner 1,5 km/l, når der køres med regenerering af bremseenergien. Når der køres uden regenerering beregnes der 1,28 km/l.

7 CNG-busserne er målt i Sverige efter Braunschweig-cyklen. Målingerne giver 1396 g CO 2 pr. km, beregningerne giver 1350 g CO 2 pr. km. Det er her valgt at opgive forbruget i CO 2, da det er den værdi, der bruges i den svenske rapport 9. Emissionsresultaterne er vanskelige at verificere. Nedenstående figur 6 viser partikelemissionerne plottet som funktion af NO X, og emissionen for de forskellige busser med forskelligt efterbehandlingsudstyr på dieselbusserne. 0,06 SEEK: lav svovl med filter (linie 5 i København) SEEK: Ålborg Hybrid bussen (linie 5 i København) 0,05 SEEK: Gasbusser (linie 5 i København) CNG Gasbusser (Braunschweig) Millbrook-London PM i g/km 0,04 0,03 SEEK: EURO II, lav svovl med filter SEEK: EURO I, lav svovl med filter EURO II med filter 0,02 SEEK: LPG Uden regenerering MTC: CNG (Braunschweig) SEEK: CNG SEEK: CNG (Braunschweig) LPG SEEK: EURO III, lav svovl med filter EURO II med filter 0,01 Med regenerering NOx i g/km Figur 5: Resultater af beregninger med SEEK. Emissionerne partikler (PM) vises som funktion af NO X. Resultaterne er for diesel med lavt svovlindhold (brændstofspecifikationen for 1999) samt for gasbusserne og Aalborg Hybridbussen. Desuden viser plottene et par af de resultater, der findes i litteraturen: CNG-gasbussen målt efter Braunschweig-cyklen af MTC 9 og resultater udført af Millbrook 10 for to dieselbusser (city diesel), en LPG λ=1 og en CNG Lean Burn-bus - begge med katalysator. Disse er kørt efter en kørselscyklus for London. Konklusionen er, at resultaterne fra SEEK giver en god overensstemmelse med til rådighed værende målinger, og at modellen kan benyttes til også at beregne på fremtidige køretøjer, som måske endnu ikke er fremstillet. Anvendelse og muligheder Et par af de mest nærliggende opgaver, som SEEK kan vurdere, er f.eks., hvordan LPG-busser forurener i forhold til de nuværende og de fremtidige dieselbusser. Nogle af resultaterne fremgår allerede af ovenstående figur 5, men kun for NO X og partikler. I nedenstående tabel 1 vises alle de beregnede emissioner. Linie 5 CO 2 NO X HC CO PM SO 2 g/km g/km g/km g/km g/km g/km EURU II ,4 1,0 2,1 0,50 0,041 EURO II med kat ,9 0,26 0,2 0,41 0,041 EURO II med filter ,9 0,26 0,2 0,03 0,041 EURO III med filter ,1 0,22 0,18 0,021 0,042 LPG ,1 0,13 2,4 0,021 0,0020 Tabel 1: Emissioner beregnet for linie 5 i København. Dieselbrændstoffet er lavsvovl diesel. Der findes endnu ikke tilgængelige måleresultater for en EURO III dieselbus. Beregningen af denne

8 bus er baseret på forventninger set ud fra de kendte grænseværdier. Resultaterne i tabel 3 viser, at der er et meget stort potentiale for reduktion af partikelemissionen ved at montere filtre på EURO II busserne, de når næsten LPG-emissionsniveauet. Når EURO III busserne med filter kommer på markedet, vil den væsentligste fordel ved LPG-busserne være deres lave NO X - emission, hvorimod man må acceptere en højere CO-emission. Tabellen viser også, at de laveste emissionsværdier (de grå felter) afhænger af, hvilken bus der er tale om; den bedste bus afhænger altså af, hvad man prioriterer. Nedenstående figur 6 viser brændstofforbruget (CO 2 -emissionen) pr. passager-km for forskellige busser som funktion af antal passagerer i busserne. g/(passager km) EU RO II bus Ledbus Ålborg hybrid m. regenerering Ålborg hybrid u. regenerering Let bus Antal passagerer Figur 6: Beregnet CO 2 -emission for en almindelig bus (EURO II), en ledbus, en let bus samt Aalborg hybridbusserne med og uden bremseregenerering beregnet efter Aalborg driftsprofilen. Kurverne viser, at hybridbusserne har et større forbrug end dieselbusserne, hvilket skyldes delvis deres større vægt (1020 kg mere), men også at dieselmotorer har en højere virkningsgrad end benzinmotorer. Disse forhold kan ikke opvejes af bremseregenereringen. Fordelene ved ledbussen kommer først frem, når der er flere passagerer, end der kan være i en almindelig bus. Fordelene ved en let bus aftager, når passagerantallet stiger, hvilket er naturligt, da bussens vægt udgør en mindre andel. Tabel 2 viser, for EURO II med katalysator, hvilken betydning det har at lave busgader eller grøn-bølge for busser. Det er simuleret ved at fjerne hvert andet stop i city-driftsprofilen. EURO II med kat. CO 2 NO X HC CO PM SO 2 g/km g/km g/km g/km g/km g/km Linie 5 city ,1 0,31 0,25 0,49 0,048 Linie 5 - grøn city ,9 0,25 0,20 0,40 0,036 Besparelse i % Tabel 2: Emissioner beregnet for en EURO II bus, for city delen af linie 5 samt for den samme strækning, hvor hvert andet stop er fjernet, nederst besparelsen i %. Tabellen viser, at der er væsentlige besparelser at hente ved at reducere det antal gange en bus må stoppe, og det er besparelser, som vil være gældende, også selvom der senere indsættes mindre forurenende busser. Disse tre eksempler viser nogle af de muligheder, der er for at udnytte SEEK med henblik på at vurdere emissionsforhold og brændstofforbrug for forskellige busser og forskellige ruter.

9 Udviklingen stopper ikke med den nuværende udgave. P.t. arbejdes der med at fremstille modeller for en ledbus, en let bus og for en ethanoldrevet bus, som udføres i forbindelse med projekter for Færdselsstyrelsen 11,12. Men der vil altid komme nye ideer frem til kombinationer af motorer, brændstoffer, transmissionssystemer og energilagre, som kan reducere brændstofforbruget og / eller emissionerne for køretøjer med forskellige driftsforhold. Der vil derfor være et behov for at opdatere og udvide modellen fremover, bl.a. som følge af indførsel af strengere krav til motorernes emissioner (EURO III og IV). En af de tydeligste svagheder i den nuværende udgave af SEEK er det begrænsede antal driftsprofiler, specielt for lastvognskørsel. Det ville forbedre brugerens muligheder for at finde et repræsentativt kørselsmønster og dermed få repræsentative resultater, hvis SEEK indeholder flere forskellig driftprofiler. Den moderne GPS-teknologi har medført, at opmåling af driftsprofiler er blevet væsentligt enklere. Konklusion Motorteknik på Teknologisk Institut har i edb-programmet, SEEK, fået mulighed for at indbygge megen af den viden om motorer, køretøjer og emissionsforhold, som er opbygget gennem de sidste år. Programmet er udført, så det kan køres fra moderne pc'er med en let tilgængelig brugergrænseflade for de væsentligste data og parametre. Det er dermed blevet muligt for mange at udnytte den opbyggede viden til at bestemme brændstofforbrug og forurening fra forskellige køretøjer. Verifikationerne af SEEK viser, at det er muligt at lave troværdige analyser på busser og lastbiler, desuden vil det være muligt at udbygge programmet med endnu ikke eksisterende køretøjer og dermed opnå en god prognose for brændstofforbrug og emission. Det er også muligt at analysere konsekvenserne af omlægning af en rute eller nedlæggelse af stoppesteder. Henvisninger: 1) Hybridbusser i Aalborg 2) LPG-busser i København 3) CNG bus i Vejle 4) Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer 5) 5-bus projektet 6) Edb-program SEEK, ) Edb-program SEEK Lastbilversion, ) Kortlægning af driftsprofiler

10 9) AB Svensk Bilprovning Motortestcenter, rapport Nr. MTC 9405 B 10) An experimental investigation of affordable alternative fuel and exhaust aftertreatment options for urban busses, Simon J.Brown, London Transport Busses 11) Lette busser og lette komponenter til busser 12) Ethanoldrevne busser

11 Bilag A: eksempel på udskrift SEEK Program version Teknologisk Institut, Motorteknik, 8000 Århus C Beregningerne er gennemført af Flemming Bak, Teknologisk Institut den Beregningsbaggrund: Data for bussen: Diesel EURO II Vægt: kg Rullemodstand: 0,006 Frontareal: 8 m 2 Vindmodstand: 0,9 Antal passagerer: 13 Antal sæder: 45 Motor: Gear: Lager: Brændstof: Efterbehandlingsudstyr: Driftsprofil: EURO II diesel kw ZF 4 HP 500 gear - standard program Intet Ultra let diesel Ingen Linie 5 - København Resultater: Strækningslængde: 15,7 km Køretid: 52,0 min Gennemsnitshastighed: 18,1 km/t Antal stop (over 5 s): 58 kg g/km g/(passager km) g/(sæde km) Br.forbrug 6, ,6 9,13 CO2 20, ,6 28,5 NOX 0,150 9,58 0,737 0,213 HC 0,0131 0,836 0,0643 0,0186 CO 0,0293 1,87 0,144 0,0415 Partikler 0, ,479 0,0369 0,0107 SO2 0, ,411 0,0316 0,00913 MJ MJ/km MJ/(passager km) g/(sæde km) Energiforbrug ,5 1,34 0,388 l km/l Brændstofforbrug 7,87 1,99

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Miljøtilsyn af HT-busser

Miljøtilsyn af HT-busser Miljøtilsyn af HT-busser Civilingeniør Bodil Sonne Andreasen, Hovedstadsområdets Trafikselskab Baggrund: Siden 1997 har der i HT været arbejdet på at udvikle et miljøtilsyn på busser i drift. HT har en

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Energirigtig køreteknik

Energirigtig køreteknik Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjorte

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER 19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/74/EF af 18. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF og af direktiv 2005/78/EF

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Trafikbestillerkonference, 22. maj 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Centeret Transport

Læs mere

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar 2008. Side DK-3

Beskrivelse. A World of Transport. Gældende fra Februar 2008. Side DK-3 140 HK - 300 HK Stærk og alsidig motor Iveco er en af verdens førende producenter af dieselmotorer over 75 hk med en årlig produktion på over 300.000 stk. tector motorernes konstruktionsfilosofi giver

Læs mere

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

TRANSPORT. Temadag - Energieffektivitet, april 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Teknisk ekspert på vejtransportområdet

TRANSPORT. Temadag - Energieffektivitet, april 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Teknisk ekspert på vejtransportområdet TRANSPORT Temadag - Energieffektivitet, april 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Teknisk ekspert på vejtransportområdet Indhold Teknisk ekspert på vejtransportområdet Optimeringspotentiale

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde

Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde Rådgivning /anbefalinger baseret på test og analysearbejde Temamøde, Søborg 6. juni 2016 Teknologisk Institut / TINV (Transportens Innovationsnetværk) Christian Hedegaard Gravesen Teknologisk Institut

Læs mere

Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade København K

Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade København K 1. Resume Simulering af miljøkonsekvenser ved togkørsel Miljøchef Ulrik Winge Banestyrelsen Sølvgade 40 1349 København K Miljøspørgsmålet får større og større vægt i den trafikpolitiske debat, og jernbanen

Læs mere

RAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31.

RAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31. RAPPORT Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST Dato: 31. januar 2001 Sagsnr.: 270-0-0088 Sagsbehandler:

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport

Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Trafikdage på AUC 99 Energiforbrug og emissionsforhold for søtransport sammenlignet med lastbiltransport Af civilingeniør Hans Otto Holmegaard Kristensen Danmarks Rederiforening Energiforbrug og emissionsforhold

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2 Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

DIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

DIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort L 321/54 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2012 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort (EØS-relevant

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Naturgasbusser DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Disposition Demonstrationsprojekt for naturgasbus i København Miljøfordele for naturgasbusser Naturgas er første skridt- biogas

Læs mere

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1212 Offentligt Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm. 1163 og 1212 Beregning af hydrogenproduktion og virkning af elektrolyseanlæg fra H2O-go Generator

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3 KØBENHAVNS KOMMUNE TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 4 INDHOLD 1 Resume

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

5-modetest på rullefelt

5-modetest på rullefelt 5-modetest på rullefelt Stamdata Projekt Archimedes Køretøj Scania Type Omnilink Motor DC 929 Reg. nr.: AW 88543 Euroklasse Euro 4 - EEV Emissionsreducerende udstyr n.a. Brændstof B0 Testdato 23-09-2010

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2011 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Information om den nye Europæiske OBD ( Bl.a. fra direktiv 98/69/EØF )

Information om den nye Europæiske OBD ( Bl.a. fra direktiv 98/69/EØF ) Information om den nye Europæiske OBD ( Bl.a. fra direktiv 98/69/EØF ) OBD defineres som: "Egendiagnosesystem", Et fejlfindingssystem til emissionsbegrænsning, som er monteret i køretøjet og er i stand

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

HTs miljøstrategi v/ Jes Møller, HT

HTs miljøstrategi v/ Jes Møller, HT HTs miljøstrategi v/ Jes Møller, HT HTs miljøstrategi er flerstrenget. Centralt placeret i miljøstrategien er en indsats overfor busproduktets miljømæssige negative konsekvenser i driftsfasen, især bidraget

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

1. Hvilken betydning har langvarig "filen" på koblingen ved igangsættelse? b) Ingen betydning mere, med de nye asbestfri materialer der anvendes.

1. Hvilken betydning har langvarig filen på koblingen ved igangsættelse? b) Ingen betydning mere, med de nye asbestfri materialer der anvendes. Da Oec 2005 13:55 HP LASERJET 3200 s. 1 O 4. 1. Hvilken betydning har langvarig "filen" på koblingen ved igangsættelse? a) Ødelægger koblingen på meget kort tid. b) Ingen betydning mere, med de nye asbestfri

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

LPG-busser i København - et opfølgningsprojekt

LPG-busser i København - et opfølgningsprojekt LPG-busser i København - et opfølgningsprojekt Ken Friis Hansen, sektionsleder Michael Grouleff Jensen, civilingeniør Niels Ezerman, konsulent Teknologisk Institut, Energi Motorteknik Århus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Indlæggets titel: Forslag til emneindplacering: Forslagsstiller: Har paperet været præsenteret på andre konferencer? nej Hvis ja, hvilke: Omhandler paperet et projekt,

Læs mere

Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT Konference i Høje Taastrup d. 29.10.2015

Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT Konference i Høje Taastrup d. 29.10.2015 Alternative Drivmidler til Tung Transport KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER Michael Stie Laugesen, Afdelingsleder - FDT Konference i Høje Taastrup d. 29.10.2015 FDT Foreningen af Danske Transport-

Læs mere

Stama diesel-multi-truck

Stama diesel-multi-truck Brugsmanual Stama diesel-multi-truck Saturnvej 17, DK-8700 Horsens Tel 7564 3611 - Fax 7564 5320 - E-mail: stensballe@gmr.dk * Copyright - GMR maskiner a/s - Horsens 1995 - Eftertryk uden tilladelse forbudt.

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Miljøzonekontrol ved syn

Miljøzonekontrol ved syn Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x. Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Trafikdage i Aalborg Tirsdag d. 25. august 2009 Niels Bahnsen, energichef nba@niras.dk Og Anne Gedved Christoffersen ach@niras.dk Disposition

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere